VELKOMMEN TIL ROSBORG GYMNASIUM & HF

Transcription

VELKOMMEN TIL ROSBORG GYMNASIUM & HF
13. juni 2014
VELKOMMEN TIL ROSBORG GYMNASIUM & HF
Første skoledag
er onsdag den 13. august 2014 kl. 8.05 til kl. 13.30.
Du og de andre nye elever bliver denne dag budt velkommen i skolens fællesområde,
hvorefter I går ud i klasserne. Her vil du sammen med dine klassekammerater blive
orienteret om skolen og undervisningen af to af dine lærere, og I vil lære hinanden at
kende. Du vil også møde nogle elevtutorer, som hjælper jer med at gøre den første tid
på skolen så vellykket som muligt, og du får udleveret bøger.
I de første to uger er der tilrettelagt et særligt introskema, der både indeholder normal
undervisning og introduktionsaktiviteter, bl.a. er der arrangeret en introtur i uge 34, hvor
du skal bruge en cykel. Der er ligeledes en fest for alle nye elever den 22. august.
Husk at medbringe
En meget rummelig taske til hjemtransport af bøger og en kuvert - mærket med navn
og klasse - som indeholder:



Kopi af dit pas eller anden billed-legitimation
Kopi af dit afgangsbevis fra folkeskolen.
150 kr. til dækning af udgifterne ved introaktiviteterne
Hvilken klasse kommer jeg i og hvem skal jeg gå i klasse med?
På Rosborgs hjemmeside kan du fra ca. medio juli 2014 se dit skema, hvilken klasse
du er kommer i, samt navnene på dine klassekammerater.




Gå ind på www.rosborg-gym.dk,
Klik på ”Intranet” (øverst til højre) og vælg Lectio
Klik på ”Hovedmenu”, vælg ”elev” og find dit navn og klasse, som du klikker på.
Her fremkommer dit skema. Under dette kan du ud for ”Indbyggede grupper”
klikke på ”alle 1. (din klassebetegnelse)” og herefter på ”Lærer og elever” i
bjælken øverst. Her kan du se en liste over hvem, du skal gå i klasse med.
Det endelige valg af studieretning finder sted den 1. december 2014, efter at skolens
studievejledere har orienteret i klasserne.
______________________________________________________________________
Rosborg Gymnasium & HF – Vestre Engvej 61 – 7100 Vejle
Tlf. 7583 2322 – rosborg@rosborg-gym.dk – www.rosborg-gym.dk
Kontakt
Skolen kommunikerer via e-mail, både til dig og dine forældre (f.eks. indkaldelse til
forældremøder og nyhedsbreve), og det er derfor vigtigt, at mailadresserne altid er korrekte i vore systemer. Du bedes derfor medbringe de aktuelle mailadresser og være
opmærksom på at få dine kontaktoplysninger ajourført, når disse den første skoledag
skal kontrolleres på en liste, som din klassekoordinator har med.
Flere oplysninger
Du kan løbende finde flere oplysninger på www.rosborg-gym.dk ved at klikke på ”Ny
elev” og ”praktisk information”. Læs bl.a. om regler for SU og ungdomskort.
I henhold til Persondatalovens kap. 8 skal vi gøre dig opmærksom på, at skolen registrerer de oplysninger, du videregiver til den, samt forskellige oplysninger om karakterer, fravær m.m. Oplysningerne videregives i visse tilfælde til Undervisningsministeriet.
Ifølge Persondatalovens kapitel 9 har du ret til indsigt i, hvilke informationer der samles, og hvem de videregives til. Du kan derfor henvende dig i administrationen, hvis du
ønsker yderligere indsigt.
Vi glæder os til at se dig og håber, at du bliver glad for at gå på skolen. Du ønskes en
god sommerferie og på gensyn 13. august.
Med venlig hilsen
Mads Peter Villadsen
Rektor
Sæt kryds i kalenderen!
I september måned vil vi gerne sammen med dig vise skolen frem for dine forældre. Vi
sender en invitation ud i august, og forventer at alle deltager. Kl. 19.00 – 21.00.
11. september 2014 – 1.b, 1.c, 1.d, 1.j
15. september 2014 – 1.a, 1.e, 1.f, 1.s
17. september 2014 – 1.k, 1.t, 1.u, 1.v
18. september 2014 – 1.x, 1.y, 1.z
______________________________________________________________________
Rosborg Gymnasium & HF – Vestre Engvej 61 – 7100 Vejle
Tlf. 7583 2322 – rosborg@rosborg-gym.dk – www.rosborg-gym.dk