Klik her - Stilling kirke
Transcription
Klik her - Stilling kirke
P R Æ STENS SPALTE Oprydning og mental rengøring Af Lisbeth Kristensen D et er fantastisk med loftsrum! Alle de gange man har stået i et lille bitte tremme-kælderrum under midtbyens lejlighed og mokket rundt med alt det tiloversblevne skrammel på små to kvadratmeter. Alt skulle måles, vejes og vurderes, inden man forsøgte at få plads til det, og hver gang var man nødt til at skille sig af med noget andet. Nu har man endelig god plads til det hele og behøver ikke at vurdere en ting på dens anvendelighed eller størrelse, men kan alene gemme den, fordi der knytter sig følelser og minder til den. Og i disse retro-tider, hvor det meste får en renæssance ville det også være dumt at smide for meget ud! Med tiden er det som at træde ind i en række af tidslommer, når man bevæger sig rundt på loftet. Og det er som at møde en gammel kæreste, når man pludselig skal flytte eller rydde op og derved får det hele mellem hænderne igen. Minderne fra en svunden tid vælter frem, og pludselig bliver man konfronteret med det, som var engang, og det man har nu. Vi har alle en kerne, som ikke forsvinder eller ændrer sig, men kigger vi op på vores loftsrum eller pulterkammer, så vil vi finde levn fra sider i os selv, som vi har gemt væk. Måske fordi vi selv var lidt træt af det. Måske fordi det var prisen for at noget andet og større kunne opstå. Livet er fyldt af valg og kompromisser, og for at noget nyt og bedre kan opstå må noget gammelt dø. Ofte er vi bange for det nye, fordi det er ukendt, og om end vi kan være lidt trætte af det gamle, så holder vi fast i det, for så ved vi som bekendt, hvad vi har. Sådan tænker vi ofte. Og heri bliver det svært at møde det guddommelige, for det guddommelige er overraskende og ukendt, før vi møder det, men når vi oplever det, er det trygt og genkendeligt. September 2010 · Stilling-Gram Kirke-Sogneblad · Side 3 Der er en overgang fra det fysiske plan til det mentale og åndelige plan. Det åndelige kan være fastlåst af det fysiske, og ofte afstedkommer det også en mental rengøring, når man rydder op i sine fysiske omgivelser. Jeg har pr. 1. august fået fuldtidsembede i Stilling sogn, og min familie og jeg er flyttet i embedsbolig på Ægirsvej 5 i Gram. Vi har med andre ord været i gang med at rydde op og ordne i alle vore ting og sager. Vi har smidt væk, og vi har forladt – og er mentalt og åndeligt fit for fight til et forhåbentligt glimtvis guddommeligt hverdagsliv i Stilling sogn med jer alle sammen. < Privat foto: Min familie og jeg; min mand Mikkel, Rasmus (51⁄2år) og Frederik (4år) N Y T FRA MENIGHEDSRÅDET Af Hanne M. kirkegaard V ores kirkebogsførende præst, Jens Birk-Jensen, valgte at tage sin afsked pr. 28. februar 2010. Der blev holdt et afskedsarrangement i Sognegården i Side 4 · September 2010 · Stilling-Gram Kirke-Sogneblad umiddelbar fortsættelse af gudstjenesten den 28. februar 2010 i Stilling Kirke kl. 11. Som vikar for Jens Birk-Jensen blev Mette Maria Kristensen ansat indtil 31. juli 2010. Der skal ansættes en ny kirkebogsførende præst fra 1. august 2010. Vi har i Menighedsrådet fundet det ideelt at ansætte Lisbeth Kristensen som vores kirkebogsførende præst fra 1. august 2010. Hun har indtil da fungeret som overenskomstansat halvtids præst ved Stilling Kirke. Medvirkende til vores valg har været positive signaler fra sognets beboere, som har været i kontakt med Lisbeth Kristensen i forskellige sammenhænge, det være sig konfirmationsforberedelse, begravelser, minikonfirmandundervisning, legestue samt andre aktiviteter i sognegården. Disse signaler har fortalt os, at Lisbeth Kristensen er endog meget afholdt af alle, hun kommer i forbindelse med. Det er derfor en glæde for os, at Lisbeth Kristensen har taget mod vores opfordring til at indtræde i stillingen. som provstiudvalget stiller til en embedsbolig. Dels skal boligen være rummelig, der skal være god plads udenom, den skal ligge relativt ugenert af naboer, og der er også grænser for, hvor meget vi må give for boligen. Efter en del søgen fandt vi frem til en bolig på Ægirsvej, som kunne opfylde disse krav. Der er al mulig grund til at takke de to medlemmer af provstiudvalget, som har været os behjælpelige i forhandlingerne om køb af huset. Vi må så blot håbe, at vi har valgt rigtigt! Vi overtager boligen pr. 1. August 2010. Der vil nu blive opslag af en stilling som overenskomstansat halvtids præst i sognet. Stillingen bliver opslået til besættelse snarest muligt med ansøgningsfrist til den 30. august 2010. Der forestår nu et større arbejde for Menighedsrådet med at gennemlæse de - forhåbentlig - mange ansøgninger, der kommer til stillingen. Der skal afholdes prøveprædiken med de udvalgte, og der skal besluttes, hvilken ansøger vi vil foretrække. Der planlægges indsættelsesgudstjeneste for begge præster den 31. oktober 2010 med gudstjeneste kl. 17 og efterfølgende sammenkomst i sognegården. Snart starter efterårssæsonen med mange forskelligartede aktiviteter i Sognegården, det er mit håb, at sognets beboere vil møde frem i stort tal til aktiviteterne. Vores aktivitetsudvalg har virkelig planlagt et flot program, så der skulle være noget for enhver smag her i efteråret. < Den 3. juni var der gudstjeneste i Stilling Kirke kl. 17 ved provst Jette Marie Bundgaard-Nielsen i anledning af Korshærens vandring fra Silkeborg til Århus. Det var en fyldt kirke, hvor salmesangen brusede, som jeg sjældent har hørt før i Stilling Kirke, det var en betagende oplevelse. I de forløbne måneder har vi haft travlt med at finde en egnet embedsbolig til vores kirkebogsførende præst. Det viste sig at blive en større opgave, end vi havde regnet med. Der er ikke så mange huse til salg her i sognet, der opfylder de krav, September 2010 · Stilling-Gram Kirke-Sogneblad · Side 5 K I R KENS KORSHÆRS GENBRUG, INDU S T R I V E J 1 , S T I L L I N G Kirkens Korshær Nu også med møbler – Af Anna Rosenqvist F ra 1. september udvider Genbrugen på Industrivej 1 i Stilling salgslokalet, så der bliver plads til flere møbler. Den korte tid vi har haft lidt møbler i forretningen, har interessen for den varekategori været stor. Derfor vil vi gerne satse mere Men – vi skal have noget at sælge, og det betyder, at vi fra 1. september tager imod flere pæne brugte møbler – i butikkens åbningstider. Det duer ikke at sætte møblerne uden for, en byge – og de er lige til lossepladsen. Er der problemer med at få møblerne afleveret, så ring til butikken på telf: 3020 7695 i åbningstiden – og vi finder på noget. Side 6 · September 2010 · Stilling-Gram Kirke-Sogneblad For møbler, - som for andre ting vi modtager, gælder det at det skal være PÆNE ting. Er du i tvivl om tingen er pæn nok, så overvej om du, hvis du manglede en sådan vare, ville købe den? Dette skriver jeg med blødende hjerte, for vi får så mange flotte sager ind, - men desværre er der undertiden varer, som vi må køre direkte på lossepladsen, og så føler vi os lidt misbrugt, for jeg tror ikke ”giverne” selv ville give penge for den kvalitet. Så - vel mødt i ”møbellageret”. Se også vores Hjemmeside: www.kirkenskoershaer.dk< D E MINDSTES SIDE Menighedsrådet har valgt musik samt børn og unge som fokusområder. I den kommende sæson tilbyder vi således både legestue, babysalmesang og familierytmik, der alle indeholder musikalsk samvær og nærvær for de mindste børn og deres voksne/familier. Legestue i sognegården på udvalgte tirsdage fra kl. 10-12 Legestuen foregår i sognegården og drives af en række frivillige ildsjæle i sognet, som gerne vil være med til at skabe et musikalsk legerum for de mindste. Legestuen har åben udvalgte tirsdage i tidsrummet kl. 10-12. Vi begynder med en lille halv times sang og sangleg, hvorefter legetøjet findes frem. Vi slutter af med at spise medbragte madpakker. Der er gratis drikkevarer. Aldersgruppe 0-3 år. Dagplejen er velkommen i grupper på max 5 dagplejere med børn. I bedes tilmelde jer hos Hanne Hviid Nielsen på 86 57 22 90, så åbnes dørene for jer kl. 9, så I kan spise formiddagsmad i sognegården inden legestuen begynder. Vi begynder igen efter sommerferien mandag d. 6. september, hvor musiklærer Ingild Felding kommer og synger, spiller og leger med børn og voksne. Babysalmesang i kirken på udvalgte tirsdage fra kl. 10-11 Der udbydes babysalmesang fire tirsdage. Babysalmesang er en blanding af gamle salmer og nyere sange skrevet til små børn og deres voksne - med det klare ønske at musikken kommer med hjem i familien. Det foregår i kirken og er under ledelse af musikpædagog Tine Mynster. Der vil være lagt tæpper ud på gulvet, men det er en god idé selv at tage et tæppe med til sit barn. Aldersgruppe 0-1 år. Familierytmik i sognegården på udvalgte lørdage fra kl. 10-11 Musiklærer Vibe Berthelsen fra Vidjekær spiller, synger og leger sammen med de mindste. Familierytmik er en god time med masser af musikalsk nærvær mellem forældre og børn. Aldersgruppe 0-4 år. D E MINDSTES KALENDER Man. d. 6. sept.: Legestue ved Ingild Felding Tirs. d. 14. sept.: Legestue Lør. d. 18. sept.: Familierytmik Tirs. d. 21. sept.: Legestue Tirs. d. 28. sept.. Legestue Tirs. d. 5. okt.: Babysalmesang Søn. d. 10. okt.: Familiegudstjeneste kl. 11 i kirken ved Lisbeth Kristensen Tirs. d. 12. okt.: Babysalmesang Tirs. d. 26. okt.: Legestue Lør. d. 30. okt.: Familierytmik Tirs. d. 2. nov.: Legestue Tirs. d. 9. nov.: Legestue Tirs. d. 16. nov.: Babysalmesang Tirs. d. 23. nov.: Babysalmesang Tirs. d. 30. nov.: Legestue Lør. d. 4. dec.: Familierytmik September 2010 · Stilling-Gram Kirke-Sogneblad · Side 7 MINI-KONFIRMANDERNES SIDE Minikonfirmandsæsonen 2010-2011 Når man går i 3. klasse får man tilbuddet om at blive minikonfirmand. I det kommende skoleår vil alle 3. klasser fra Stilling Skole, således blive inviteret til et forløb. At være minikonfirmand er lidt i retning af at være konfirmand, det er blot mere baseret på leg, oplevelse og fortælling end på egentlig undervisning. Lige nu er der et ledigt halvtidsembede som sognepræst. Det har indflydelse på forholdene for minikonfirmanderne, som derfor først inviteres efter jul. I hører nærmere! Med venlig hilsen Lisbeth Kristensen Sognepræst, o.a. Tlf. 30362527 Side 8 · September 2010 · Stilling-Gram Kirke-Sogneblad KO NFIRMAN DERNES SIDE Opstart for konfirmandundervisning 2010-2011 7.a. begynder fredag d. 3. september kl. 8.10-9.30 v. Christina Ryberg 7.b. begynder onsdag d. 1. september kl. 8.10-9.30 v. Lisbeth Kristensen 7.c. begynder torsdag d. 2. september kl. 8.10-9.30 v. Lisbeth Kristensen Da der er en ledig præstestilling i sognet varetages konfirmandundervisningen for 7.a midlertidigt af cand. theol. Christina Ryberg indtil embedet er besat. Det forventes at ske pr. 1. november 2010. Konfirmanderne møder op i kirken den første gang. Der vil blive sendt en indskrivningsseddel over skolens intranet til alle forældre/forsørgere. Konfirmanderne bedes udfylde denne seddel med deres forældre og medbringe den ved første lektion. Er der nogle særlige forhold, der gør sig gældende omkring den enkelte konfirmand, der vedrører undervisningen, bedes man kontakte pågældende præst. Onsdag d. 8. september kl. 19 Foredrag for konfirmander og deres forældre/forsørgere v/ Anders Kofoed Pedersen Sognegården Alle konfirmander samt deres forældre/forsørgere inviteres til en foredragsaften med Anders Kofoed Pedersen, der vil tale til de unge om at leve livet , så man får det ud af det, man gerne vil, selvom man kan føle sig med et lavt selvværd og under et uudholdelig pres. Han beskriver sig selv således: foredragsholder, globetrotter, rejst i 65 lande, arbejdet med unge i privat, offentligt og kirkeligt regi i 13 år, Robinsondeltager i 2003, jyde, lærer, blaffer, bosat i Kbh, svulstopereret, freelancejournalist, kirkegænger, gift og 32 år ung. En anmeldelse af ham lyder: ”Jeg har bare været i så godt humør hele dagen over det foredrag i går. Wow, det er som at have fået en indsprøjtning med glæde...-tænk at jeg kan sige til mig selv: Dit liv er begyndt, det er ikke noget jeg bare skal gå at vente på, så nu er det bare om at leve det.” (Konfirmand, Næsbyhoved Broby Kirke) Gå ikke glip af denne aften!! Tirsdag d. 9. november kl. 17.30 og kl. 19.30 Ungdomsgudstjeneste i Kulturhuset i Skanderborg Et arrangement i fællesskab med andre konfirmander i Skanderborg Provsti. Det bliver en anderledes interaktiv gudstjeneste med både gospel og rap og power point. Der er mødepligt til arrangementet. Med venlig hilsen Lisbeth Kristensen, Sognepræst. tlf. 3036 2527 September 2010 · Stilling-Gram Kirke-Sogneblad · Side 9 Kalenderen Mandag d. 6. september kl. 10-12 (OBS: fremover er det tirsdag) Legestuen byder velkommen til en ny sæson. I dag med musik og leg ved musiklærer Ingild Felding Sognegården Sang, leg og fællesskab for de 0-3årige og deres voksne. Der sluttes af med at spise medbragte madpakker. Sognegården sørger for drikkevarer. Dagplejen er velkommen i grupper på max 5 dagplejere med børn. I bedes tilmelde jer hos Hanne Hviid Nielsen på 86 57 22 90, så åbnes dørene for jer kl. 9, så I kan spise formiddagsmad i sognegården inden legestuen begynder. Onsdag d. 8. september kl. 19 Sogneaften for konfirmander og deres forældre Sognegården “Alle har et liv – der er værd at leve”. Globetrotter, Robinsondeltager i 2003, ung kristen familiefar; Anders Kofoed Pedersen holder foredrag for konfirmanderne og deres forældre om unges selvopfattelse i en tilværelse, der hele tiden udfordrer os. Gå ikke glip af denne aften!! Se nærmere omtale på konfirmandernes side. Tirsdag d. 14. september kl. 10-12 Legestue: Se omtale under d. 6. september Sognegården Onsdag d. 15. september kl. 19.30 Syng sammen Sognegården Kom og vær med til fællessang, hvor organisten Michael Blume spiller og fortæller om udvalgte salmemelodier, som sognepræst Lisbeth Kristensen så Side 10 · September 2010 · Stilling-Gram Kirke-Sogneblad fortolker teksten af. Laura FlenstedJensen medvirker med sin smukke sopran, bl.a. også med nogle smagsprøver af hendes sangrepertoire. Lørdag d. 18. september kl. 10-11 Familierytmik Sognegården Kom til familierytmik, hvor musiklærer Vibe Berthelsen spiller, synger og leger sammen med de mindste. En god time med masser af nærvær mellem forældre og børn. Aldersgruppe 0-4 år. Der afsluttes med saft og kiks. Tirsdag d. 21. september kl. 10-12 Legestue: Se omtale under d. 6. september Sognegården Tirsdag d. 28. september kl. 10-12 Legestue: Se omtale under d. 6. september Sognegården Onsdag d. 29. september kl. 10-12 Mindernes Allé Sognegården Møbelsnedker Svend Jeppe Pedersen, Dybdalsvej 7, går en tur ad Mindernes Allé og fortæller om sit enogfirsårige liv og virke. Efter formiddagskaffen er der musik og sang ved pianist Michael Blume. Torsdag d. 30. september kl. 19 Offentligt menighedsrådsmøde Sognegården Søndag d. 3. oktober kl. 12 og kl. 13 Frokost og foredrag: ”Livet er smukt – om kunst og krise” Sognegården Sognepræst og kunsthistoriker Anne-Mette Gravgaard er erklæret 132 procent invalid efter en alvorlig trafikulykke i 2004. Men for hende var det efterfølgende ni måneder lange hospitalsophold en ”stjernestund.” Hør hendes levende beretning om, hvordan hun gennem ledetrådene i sit livssyn: kunst, æstetik og humor kom gennem sin krise og i dag lever et fortsat engageret og aktivt liv. Foredraget begynder kl. 13. Der serveres kaffe og småkager. Man er velkommen til at deltage i hele eller dele af eftermiddagen. Tirsdag d. 5. oktober kl. 10-11 Babysalmesang Kirken Musikpædagog Tine Mynster tilbyder babysalmesang i kirken med de allermindste og deres mor/far. Medbring gerne et tæppe barnet kan ligge på. Onsdag d. 6. oktober kl. 19.30 »Klaverrepertoirets mesterværker« L.v.Beethoven: Sonate »Pathetique« Sognegården I dette nye tiltag vil kirkens organist og pianist Michael Blume hver gang spille og belyse et af tidens meget berømte klaverværk. Formålet med aftener vil være at nå frem til en fordybelse af oplevelsen af værket som helhed. Tirsdag d. 12. oktober kl. 10-11 Babysalmesang: Se omtalen d. 5. oktober Kirken Torsdag d. 14. oktober kl. 19.30 Musikaften Sognegården Pianist Michael Blume tager os denne aften med tilbage i tiden til det 18. århundredes barokmusik, hvor komponist Johann Sebastian Bach levede og ikke mindst komponerede. Fredag d. 15. oktober kl. 19.30 Foredrag: om 50 året for Vestafrikanske landes selvstændighed v/ Kristina Grosmann Due Sognegården Her i 2010 kan en række stater i Afrika fejre 50 års uafhængighed. I årene omkring 1960 tog mange deres fremtid i egen hånd. For nogle lande betød det, at de fra det tidspunkt i høj grad lagde distance til de tidligere magthavere; andre udviklede et tæt forhold til den tidligere kolonimagt. I flere af staterne i Vestafrika fortsatte Frankrig med at have en vigtig rolle i tiden efter 1960 og lignende har været tilfældet i forhold til Storbritannien i Østafrika. Nu 50 år senere vil vi benytte lejligheden til at reflektere over, hvad der er sket med selvstændigheden. Venskabsforeningen Danmark – Vestafrika (VDV) markerer de 50 år med foredrag og udstillinger. Der er fernisering på udstillingen Cykler til Senegal i sognegården kl. 16 Tirsdag d. 26. oktober kl. 10-12 Legestue: Se omtale under d. 6. september Sognegården Torsdag d. 28. oktober kl. 19 Offentligt menighedsrådsmøde Sognegården September 2010 · Stilling-Gram Kirke-Sogneblad · Side 11 Lørdag d. 30. oktober kl. 10-11 Familierytmik Sognegården Kom til familierytmik, hvor musiklærer Vibe Berthelsen spiller, synger og leger sammen med de mindste. En god time med masser af nærvær mellem forældre og børn. Aldersgruppe 0-4 år. Søndag d. 31. oktober kl. 16.30 Præsteindsættelse Kirken og Sognegården kl. 16.30 præsteindsættelse i kirken kl. 18 fællesspisning og samvær for alle, der vil være med til at byde sognets to nye fastansatte præster velkommen i sognet. Tirsdag d. 2. november kl. 10-12 Legestue: Se omtale under d. 6. september Sognegården Onsdag d. 3. november kl. 19 Filmaften: Fight Club Sognegården Som optakt til foredraget d. 18. november ved Martin Drengsgaard. Der kan købes drikkevarer til filmen. Tirsdag d. 9. november kl. 10-12 Legestue: Se omtale under d. 6. september Sognegården Onsdag d. 10. november kl. 17.30 Gudstjeneste, Mortensaftensmiddag og lysbilledforedrag Kirken og Sognegården kl. 17.30 Gustjeneste kl. 18 Mortensaften med andesteg og ris a l’amande. kl. 19.30 Lysbilledforedrag, hvor de lokale globetrottere Inga & Hans Side 12 · September 2010 · Stilling-Gram Kirke-Sogneblad Jørgen Christensen vil fortælle om deres tur til Peru. Alle er velkommen til at deltage i hele eller dele af aftenen. Tirsdag d. 16. november kl. 10-11 Babysalmesang: Se omtalen d. 5. oktober Kirken Torsdag d. 18. november kl. 19.30 Foredrag: Om det moderne menneskes identitetskamp Sognegården Foredrag ved sognepræst Martin Drengsgaard, født og opvokset i Stilling. Brug en aften i selskab med Hollywoodstjernen Brad Pitt og 1800tals filosoffen Søren Kierkegaard og bliv klogere på det moderne menneskes kamp. En kamp, der handler om at finde sig selv i en verden, hvor vi jager identitet på forbrugerkulturens præmisser. Vores krig, er en åndelig krig. Vores store depression er vores liv, sådan lyder det i filmen Fight Club fra 1999. David Finchers film forsøger at afdække den udfordring, det er for det moderne menneske at finde ind til en meningsgivende fortælling om selvet. I 1848 skriver Kierkegaard værket Sygdommen til døden, der beskriver menneskets kamp med at finde sig selv. Martin Drengsgaard lader Kierkegaard anmelde Fight Club og lader filmen være en nøgle til Kierkegaards 150 år ældre værk. En femogfirsårig dame sagde efter et foredrag: ”Nu forstår jeg ungdommen meget bedre”. En aften for unge fra16 år og voksne. Filmen vises i sognegården d. 3. november kl. 19. Nyt fra kirkebogen Fødte: Tobias Westergaard Jakobsen Ines Isabella Mogensen Noomi Medina Regitse Frandsen Ludvig Sander Graakjær Jensen Asta Hedemark Ring-Andersen Tirsdag d. 23. november kl. 10-11 Babysalmesang: Se omtalen d. 5. oktober Kirken Torsdag d. 25. november kl. 19 Offentlig menighedsrådsmøde Sognegården Tirsdag d. 30. november kl. 10-12 Legestue: Se omtale under d. 6. september Sognegården Lørdag d. 4. december kl. 10-11 Familierytmik Sognegården Kom til julefamilierytmik, hvor musiklærer Vibe Berthelsen spiller, synger og leger sammen med de mindste nisser. En god time med masser af nærvær mellem forældre og børn. Aldersgruppe 0-4 år. Der sluttes af med saft og æbleskiver. NY HJEMMESIDE Viede/velsignede: Turi Lykke Møller og Morten Andersen Lone Aahauge Danielsen og Jimmy Aahauge Danielsen Lene Yding og Anthony Ruttledge Irene Trudslev og Michael Jensen Døde: Niels Peder Albert Møller Olga Margrethe Nielsen Søren Godtfred Jensen Oda Rasmussen Astrid Johanne Marie Nørgaard www.stillingkirke.dk M an kan nu gå ind på sognets/kirkens nye hjemmeside www.stillingkirke.dk og finde nyt om gudstjenester og arrangementer, finde telefonnumre på menighedsrådsmedlemmer og ansatte, se hvad man skal gøre i forbindelse med dåb, vielse etc. samt mange andre informationer. Hjemmesiden vil blive udbygget yderligere og løbende opdateret. Forslag til emner, der ønskes medtaget på hjemmesiden, er velkomne på tlf. 2343 1751 eller mail til pora@km.dk < September 2010 · Stilling-Gram Kirke-Sogneblad · Side 13 Praktiske oplysninger Fødsel Fødselsanmeldelse og forældrenes dåbs- / navneattester og evt. vielsesattest afleveres til kirkekontoret senest 14 dage efter fødslen. Sammen med fødselsanmeldelsen kan man aflevere en omsorgs- og ansvarserklæring, hvis far og mor ikke er gift, men er enige om at dele forældremyndigheden. Dødsfald Man er altid velkommen til at kontakte sognepræsten og aftale tidspunkt for den kirkelige handling og en samtale i hjemmet. Et dødsfald skal anmeldes til sognepræsten eller kirkekontoret senest to hverdage efter dødsfaldet. En begravelsesforretning kan hjælpe med at ordne det praktiske. Navngivning Skal finde sted, inden barnet bliver et halvt år. Henvendelse til kirkekontoret. Navneændring Henvendelse på kirkekontoret, der er behjælpelig med diverse blanketter. Dåb Ring til sognepræsten og lav en aftale om dåb og en samtale i hjemmet inden dåben. Der kan være dåb ved alle gudstjenester. Se tider i gudstjenestelisten på bagsiden. Ved dåb navngives barnet samtidigt. Nye attester Kan fås ved henvendelse til kirkekontoret. Vielse Ring til sognepræsten og lav en aftale om vielse og en samtale i hjemmet inden vielsen. Folkeregisteret udsteder en prøvelsesattest for indgåelse af ægteskab. (gælder 4 mdr.) Prøvelsesattest og dåbsattester (gerne kopi) afleveres til præsten ved samtalen. Blanketter Blanketter til de forskellige formål kan hentes på www.personregistrering.dk Optagelse i og udtrædelse af folkekirken Henvendelse bedes ske til sognepræsten. Kirkegård Aftaler om gravsteder sker ved henvendelse til graveren. Hjemmeside www.stillingkirke.dk Kirkebil Indsamlinger Som en service for gangbesværede og andre, der har brug for kørsel, betaler kirkekassen taxa til gudstjenester og sognearrangementer. Man bedes selv bestille vognen hos Taxa 86 51 00 00 Det annonceres løbende ved gudstjenesterne, hvad der samles ind til. Side 14 · September 2010 · Stilling-Gram Kirke-Sogneblad September: Folkekirkens Nødhjælp Oktober / november: KFUM’s Sociale Arbejde