`Miljøvenlige` alternativer til fluorstoffer er hokuspokus

4
Ingeniøren · 1. sektion · 8. november 2013
SAMFUND
‘Miljøvenlige’
alternativer
til fluorstoffer
er hokuspokus
Industrien bruger alternativer til fluorstoffer, der enten
er lige så skadelige eller
bliver nedbrudt til de selvsamme forbudte fluorstoffer,
viser kinesisk forskning.
Fluorstoffer
Af Thomas Djursing thd@ing.dk
Alternativer til de forhadte perfluorerede stoffer som PFOS og PFOA findes i rigelige mængder i produkter i
dag – men undersøgelser foretaget af
kinesiske forskere viser, at alternativerne er lige så skadelige for både
mennesker og miljø.
Ofte tilføjer industrien blot et oxygenmolekyle eller en amidgruppe til
det langkædede perfluorerede stof, og
undersøgelserne viser, at de modificerede stoffer f.eks. blot kobler amidgruppen af under nedbrydning, så det
perfluorerede stof bliver reaktiveret. I
andre tilfælde – som med alternativet
F35B der har været brugt i årtier i
Kina – opfører stoffet sig fuldstændig
ligesom det giftige stof PFOS.
»Fisk dør i samme omfang som
under påvirkning af PFOS. Alternati-
vet har også lige så svært ved at blive
nedbrudt i naturen som PFOS, og
stoffet ophober sig på samme måde i
organismer som PFOS,« siger Jun
Huang fra Tsinghua University, der
er en af forskerne bag undersøgelserne i Kina, og som – gennem sit arbejde i Asia Pacific Regional Center
– har et medansvar for, at Kina følger
Stockholm-konventionen – en global
traktat, der skal beskytte mod kemikalier, der holder sig intakte i miljøet
i lang tid.
Oplysningerne fra de kinesiske forskere vækker bekymring herhjemme:
»Vi får meldinger om, at mange
små kinesiske virksomheder producerer perfluorerede stoffer og giftige
alternativer. Produktionen sker helt
uden kontrol, og virksomhederne ved
ikke selv, at stofferne er farlige. Det er
ikke muligt for uafhængige forskere
at få adgang til de data, som industrien har produceret siden 1960’erne, og
for de kinesiske alternativer eksisterer data slet ikke,« siger Xenia Trier,
forsker på DTU Fødevareinstituttet.
Et eksempel fra Kina er virksom­
heden Interchem, der producerer en
bred vifte af alternativer. Ifølge firmaets eget udsagn er alle produkterne miljøvenlige.
Produktionen af PFOS i Kina sker ved brug af såkaldt elektrokemisk fluorering (EFC). Den foregår på rustne maskiner i
beskidte rum, og ofte kender medarbejderne ikke til sundhedsfaren ved stofferne, fortæller kinesiske forskere. Foto: Jun
Huang
»Men det er ren fantasi og ønsketænkning fra firmaets side. Der eksisterer ingen data, som bekræfter, at
deres alternativer er miljøvenlige,«
siger Jun Huang.
Ud af 30 udvalgte eksempler på
kinesiske alternativer var det kun
muligt at få data på fire stoffer, og de
data var meget mangelfulde.
»Det er et kæmpestort problem også for os i Danmark, fordi stofferne
kommer hertil gennem alt fra regntøj
til popcornposer. Når vi foretager stik-
prøvekontroller på produkter, så er vi
nødt til at screene for alle tænkelige og
utænkelige stoffer. Det er som at finde
en nål i en høstak,« siger Xenia Trier.
Ustyrlige alternativer
En akut mangel på standarder til at
måle og vurdere giftigheden af stoffer
er en af de største udfordringer i dag.
Som eksempel nævner Xenia Trier
alternativet C4. Stoffet er mindre bioakkumulerbart end de traditionelle
fluorstoffer, men ophobes stadig i na-
turen. Stoffet er muligvis mindre giftigt, fordi det ikke består af samme
lange molekylekæder som de traditionelle fluorstoffer, men man er nødt til
at bruge store mængder af stoffet for
at opnå samme tekniske effekt som
med traditionelle fluorstoffer. Et andet
problem er, at C4 ikke bliver opfanget
af nutidens rensningsanlæg, og derfor ender det i vandmiljøet, hvor forskerne ikke kender effekterne. Det
samme gælder for alternativet C2-perfluorpolyether, der danner trifluor­
Saab tilbage i flykampen:
Gripen vil være
dansk kampfly
Kampen om at afløse de danske F-16-kampfly får alligevel svensk deltagelse, efter
at Saab har meldt sig igen.
Fortæl du er excellent
Systematik. Dokumentation. Udvikling
Kampfly
Hvis du gør noget godt, er der ingen grund til at holde det hemmeligt. Bureau Veritas hjælper dig
med at dokumentere din indsats inden for kvalitet, miljø, kemi, arbejdsmiljø, sikkerhed og social
ansvarlighed, så du kan styrke dialogen med dine kunder. Og ved at fastholde fokus på forbedringsmuligheder, bliver du endnu bedre. Måske endda excellent. Det er da værd at fortælle.
Bureau Veritas
Oldenborggade 1B
DK-7000 Fredericia
Telefon 77 31 10 00
www.bureauveritas.dk
Bureau Veritas
Vestkraftsgade 1
DK-6700 Esbjerg
Telefon 77 31 10 00
www.bureauveritas.dk
www.bureauveritas.dk
Bureau Veritas
Birkemosevej 7
DK-6000 Kolding
Telefon 77 31 10 00
www.bureauveritas.dk
Bureau Veritas
Vesterbrogade 149, Byg 4, 4 sal
DK-1620 København V
Telefon 77 31 10 00
www.bureauveritas.dk
Af Erik Holm erh@ing.dk
Svenske Saab er officielt tilbage i konkurrencen om at erstatte de danske
F-16-jagerfly. Det oplyser svenskernes
nye kampagnedirektør for Danmark.
‘Saab deltager fortsat i den danske
konkurrence’, skriver Saabs nye kampagnedirektør for Danmark, Robert
Björklund, i en mail til Ingeniøren.
Dermed rydder Saab for første
gang enhver tvivl af bordet om, hvorvidt de vil deltage i udbuddet. I marts
kom det frem, at Saab var usikre på
de danske intentioner med konkurrencen og om favoritrollen for F-35.
Efter at have været fast ingrediens i
forløbet siden 2006 indikerede svenskerne højst overraskende, at de ville
Efter forsvars­
ministerens udta­
lelser føler vi os
overbeviste om,
at typevalget vil
blive truffet på en
åben, transparent
og fair måde.
Robert Björklund,
Saab
Ingeniøren · 1. sektion · 8. november 2013
Hendes undersøgelser tyder på, at
nogle af de kortkædede fluorstoffer
kan give skader på mennesker, blandt
andet i form af øget risiko for udvikling af brystkræft. Ifølge Eva Cecilie
Bonefeld-Jørgensen er både danskere
og kinesere nødt til i højere grad også
at undersøge giftigheden af alternativer til fluorstoffer.
F.eks. bruger industrien alternativer
til blandt andet indpakning af mad,
men i flere tilfælde bliver alternativerne nedbrudt til perfluorerede stoffer.
Hvornår er det nødvendigt?
Efter Produktionen opbevares stofferne i blå metaltønder. Foto: Jun Huang
Fluorstoffer bliver
brugt i både emballage til
madvarer samt i jakker og
telte på grund af den fedtog vandafvisende effekt.
Hvis du vil vide, om din
jakke indeholder fluorstoffer, er et fingerpeg, at hvis
du anbringer en fedt- eller vandråbe på ærmet og
dråben trækker sig sammen til en kugle, så er der
fluorstoffer i jakken.
eddikesyre, som findes i stærkt stigende mængder i luften og vandet i Kina.
»Vi skal også være opmærksomme
på, at selvom de ‘kortkædede’ per­
fluorerede stoffer måske ikke bioakkumulerer i samme grad som de længere kæder, så vil en daglig eksponering via et utal af produkter kunne
have samme potentielle sundhedseffekter,« lyder det fra centerleder og
professor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet Eva
Cecilie BonefeldJørgensen.
Kort om fluorstoffer
Fluorstoffer blev først produceret i
1949 af firmaet 3M, der brugte det i
fedtafvisende spray.
I løbet af få årtier blev stoffet fundet
i blodet på folk over hele kloden. Et
forbud i Vesten kom i 2002, men Kina
fortsatte produktionen.
Fluorstoffer giver bl.a. øget risiko for
kræft, forringet sædkvalitet, hormonforstyrrelser, fedme, og nyresvigt.
I det hele taget har forskerne svært
ved at pege på et eneste miljøvenligt
alternativt stof til fluorstofferne. Det
betyder dog ikke, at der ikke findes alternative fremstillingsmetoder, når
det f.eks. gælder produktionen af fedtafvisende papir.
Svanemærket papir er et eksempel.
I stedet for fluorstoffer bliver cellulosen i papiret kogt i syre for at skabe nanocellulose, hvor overfladen er meget
tættere end normalt papir. Det giver
den fedtafvisende effekt. Metoden er
dog dyrere end at bruge fluorstoffer.
Andre alternativer er silikone til
brug i produkter, hvor man ønsker
vandafvisning, og hvedeproteiner er
f.eks kendt som et overfladeaktivt
stof, der kan erstatte fluorstoffer.
H&M har også beslutte helt at stoppe
brugen af flourstoffer i tøj og jakker.
Men i nogle tilfælde er det svært at
finde alternativer. F.eks. kan fluorstoffer få nyfødtes lunger til at folde
sig ud, hvis det ikke sker lige efter
fødslen, og inden for brandbekæmpelse er det svært at finde stoffer, der
virker lige så godt i skumslukkere.
»Vi må spørge os selv, hvornår det
er nødvendigt at anvende fluorstofferne, og hvornår det er unødvendigt. Er
det f.eks. nødvendigt at bruge stofferne til jakker, kosmetik og madvare­
emballage?« spørger Xenia Trier. j
Kort nyt fra ing.dk
Bilkøerne i København vokser kraftigt
trafik Mellem 2012 og 2013 er
trængslen i København steget så
hastigt, at den typiske bilpendler
nu spilder 71 timer om året i myldretiden mod 61 timer sidste år. Det viser en trafiktæthedsanalyse for andet
kvartal af 2013 foretaget af naviga­
tionsproducenten TomTom. I gennemsnit er rejsetiderne 21 procent længere i myldretiden, end når trafikken
flyder frit. Sidste år var gennemsnittet på 16 procent. Selv kalder TomTom stigningen for en ‘stærk forværring’ siden samme måleperiode sidste
år. Ser man på statistikken over de
mest trafikerede byer i Norden baseret på et gennemsnitligt niveau af trafiktætheden, topper Stockholm listen
igen i år. Men de to største danske
byer, Aarhus og København, indtager
en overbevisende tredje- og femteplads med et gennemsnitligt trafik­
tæthedsniveau på henholdsvis 22 og
21 procent. Niveauet bruges til at
beskrive den gennemsnitlige ekstra
køretid for samtlige køreture hele
døgnet i løbet af et år. Det betyder, at
en køretur i Aarhus i gennemsnit tager 22 procent længere tid, end hvis
trække sig og dermed undlade at tilbyde Gripen Next Generation som afløser for F-16.
Tvivlen om Saabs deltagelse blev
forstærket i juni på flymessen i Paris,
da chefen for Saab Aeronautics, Lennart Sindahl, igen slog fast, at man
ville afvente mere information fra
danskere, før man besluttede sig.
Den information har svenskerne
siden fået.
‘Vi har løbende evalueret vores position og vurderet udmeldinger fra de
danske myndigheder. Efter forsvarsministerens udtalelser føler vi os
overbeviste om, at typevalget vil blive
truffet på en åben, transparent og fair
måde’, skriver Robert Björklund.
Saab har netop etableret det nye
kampagnehold, der skal sikre, at Gri-
trafikken flyder frit. København er i
år den 34. mest trafiktætte by i Europa. Sidste år var byen nummer 45.
Årsagen til stigningen i trafiktæthed,
som er et generelt problem på europæisk plan, skal ifølge TomTom findes
i, at Europa er ved at rejse sig efter
den økonomiske krise. »Trængslen stiger, i takt med at økonomien retter
sig,« siger Morten Flø Nielsen, dansk
landechef hos TomTom, i en pressemeddelelse. j mlb
Minister: Pesticidhamstring er ikke i orden
miljø Landbruget har hamstret de
mest belastende sprøjtemidler, før
den nye pesticidafgift gjorde dem
dyrere i juli i år. Det viser tal fra den
netop offentliggjorte bekæmpelsesmiddelstatistik fra 2012. Det er nedslående og ikke i orden, mener miljøminister Ida Auken (SF), der er utilfreds med landbrugets hamstring.
»Det er dårlig stil, at landbruget har
hamstret sprøjtemidler, men det kommer sådan set ikke bag på mig,« siger
Ida Auken i en pressemeddelelse. Fordi landbruget har opbygget lagre af
de mest belastende sprøjtemidler, er
Det er dårlig stil, at landbru­
get har hamstret sprøjte­
midler, men det kommer
sådan set ikke bag på mig.
Ida Auken, miljøminister
Gripen Next Generation. Foto: Gripen
5
det samlede salg af sprøjtemidler i
2012 steget til 16.826 ton, hvilket er
en stigning på 31 procent i forhold til
2011 og en stigning på 46 procent
over de seneste fem år. Det svarer til,
at miljø- og sundhedsbelastningen fra
de solgte sprøjtemidler er steget med
hele 66 procent i forhold til 2011.
Men hamstringen var dog forventet,
og for første gang indeholder bekæmpelsesmiddelstatistikken derfor også
tal fra landmændenes elektroniske
indberetninger til sprøjtejournaler,
som viser det faktiske forbrug af
sprøjtemidler – og det er lavere end
indkøbet. »Det højere salg betyder
heldigvis ikke en tilsvarende højere
belastning for miljø og sundhed, men
at landbruget denne gang har købt
sprøjtemidler ind til både denne sæson og den næste. Jeg kan selvfølgelig ikke forhindre, at de bruger disse
indkøbte sprøjtemidler, men vi må
sætte tryk på at finde alternativer til
dem,« siger Ida Auken. j mbh
56 millioner ton radioaktivt affald dumpet
pen bliver en
succes i det danske forløb.
Samtidig bliver det nu den svenske
regeringskontor for våbeneksport,
FMX, der skal stå for salget, hvor det
op mod udskydelsen af det danske
køb var Saab selv.
Manøvren skal sikre solid opbakning fra den svenske stat og formentlig også opveje et større brud på tilliden mellem Saab og danskerne efter
sagen om it-systemet Daccis, hvor
­Saab tabte en sag i Højesteret.
Stort set alle iagttagere af den danske proces giver svenskerne og Gripen ringe chancer for at sikre sig en
kontrakt på op mod 30 danske kampfly. Men svenskerne stiller op, fordi
de tror, at de kan vinde.
»Vi mener, at Gripen med sin
funktionalitet og stærke flyveegenskaber vil være meget velegnet til
danske forhold – og til en meget konkurrencedygtig pris,« siger Robert
Björklund, der har erfaringer fra
Tjekkiet.
Gripen NG er valgt i Schweiz, der
skal have op mod 22 kampfly, samt
Sverige, der køber 60 kampfly i
E/F-versionen, som den også kaldes. Der er tale om en opdateret udgave af Gripen med større motor,
større lastevne, AESA-radar og meget andet. Flyet er stadig under udvikling. j
Råstoffer Et 56 millioner ton stort
radioaktivt affaldsdepot er en af
konsekvenserne af minedrift i
Kvanefjeld nær den sydgrønlandske by Narsaq. De såkaldte tailings, der er rige på både uran og thorium, fluorin og tungmetaller, bliver
efter planen deponeret i en nærliggende sø. Her kan de udgøre en sundhedsrisiko for både mennesker og dyreliv, hvis man ikke finder en løsning,
der sikrer mod opløsning af eksempelvis radium. Det vurderer den førende ekspert på området, kemiingeniør Gert Asmund, der er seniorforsker
ved Aarhus Universitets Institut for
Bioscience, Arktisk Miljø. Det er umuligt at isolere tailingsdepotet mod udsivning og udstråling: »Det vil jo regne ned på søen, og så skal der være
et overløb,« siger Gert Asmund. Han
har specialiseret sig i kemiske sporstoffers fordeling i miljøet. I en årrække har han koncentreret sig om
miljøundersøgelser i forbindelse med
grønlandsk minedrift, og han rådgiver
danske og grønlandske myndigheder.
Med sit knebne ja den 24. oktober til
at ophæve 30 års nul-tolerance over
for at håndtere uran, åbnede selvstyret i Grønland i princippet for, at det
australske mineselskab Greenland
Minerals & Energy (GME) kan udvinde
uran fra Kvanefjeld. Derfor har GME’s
rådgiver Orbicon travlt med at lægge
sidste hånd på sine næsten seks år
lange undersøgelser af miljøkonsekvenserne af at etablere en åben
mine syv-otte kilometer fra Narsaqs
1.600 indbyggere. j bim