Sparkær Idræt nr. 1 2012

Transcription

Sparkær Idræt nr. 1 2012
27. ÅRGANG
NR. 1 - 2012
2
Bredgade 20 . Mønsted . Tlf 86 64 61 92
Åbningstider:
Mandag - fredag kl. 7.30 - 19.00
Lørdag - søndag kl. 7.30 - 18.00
Altid billig
benzin
HØJ KVALITET, LAV PRIS
3
Sparkær Idræt
Udgivet af:
Sparkær Idrætsforening
Enrico Dalgas Vej 3, Sparkær
8800 Viborg
Ansvarshavende
Ivan Bakholdt
Redaktør
Hans Peter Johansen
21 75 43 17
Oplag - 475
Omdeles gratis i Sparkær og omegn 4 gange om året i marts/
april, juni/juli, sept. og dec.
Foråret er over os
Velkommen til en ny årgang af
Sparkær Idræt. 27. år tager vi fat
på at formidle stort og småt fra
foreningen og byen inkl. Sparkær
Skole, der nu er fast del af bladet
med 4 siders indlæg i hvert nummer.
Denne første udgave i 2012 er en
smule forsinket, og det skal vi
beklage. Men arbejdsmæssig
travlhed hos den tidligere redaktør
sammenholdt med, at den nye lige
skulle have sat sig ind i det tekniske har ”trukket tænder ud”.
Annoncer
Mogens Frederiksen, 40 36 98 58
Torben Andersen, 20 97 00 81
Men nu er vi her tidsnok til at
kunne berette om kommende aktiviteter i foråret og se tilbage på
nogle af vinterens.
Annoncepriser pr. år
1/1 side
1250,00 kr.
1/2 side
750,00 kr.
1/4 side
500,00 kr.
Priserne er for sort/hvid, mulighed for farver med tillæg.
Annoncetegnerne har også haft
travlt, og de har desværre måttet
konstatere en hel del frafald, også
af lokale støtter.
Redaktionen forbeholder sig ret
til at forkorte indsendte indlæg.
Artikler og indlæg udtrykker ikke
nødvendigvis Sparkær Idrætsforenings holdning.
Tryk
Søe Knudsen Offset, Stoholm
lyn@langsom.dk
Næste deadline 1. juni 2012.
Heldigvis er der kommet nye til,
og som altid opfordrer vi jer til at
tænke på, hvem der bakker op om
Sparkær IF, når I skal vælge leverandør eller butik.
Vi er dog altid på udkig efter nye
annoncører, så kender du en, kontakt enten Mogens eller Torben.
God fornøjelse med læsning af
Sparkær Idræt nr. 1 2012.
-hp
4
DIN BANK BEHØVER IKKE
AT VÆRE TUNG AT DANSE MED
I SPARBANK bestræber vi os på at være en
fleksibel og imødekommende partner,
som hjælper med alt omkring din økonomi.
Du er velkommen i vores filialer eller på
nettet.
SPARBANK
NØRREGADE 1 - 7850 STOHOLM
T 9616 1220 - F 9754 2380
WWW.SPARBANK.DK
- ugeavisen - med focus på det lokale
5
Formandens klumme
Som nyvalgt formand for Sparkær IF er det nu blevet mit job at skrive
klummen, efter en veloverstået generalforsamling med ca. 20 fremmødte ud over bestyrelsen.
Jeg vil begynde med at sige en stor tak til Morten for hans arbejde som
formand for bestyrelsen i 4 år. Også en stor tak til Dennis for hans arbejde i bestyrelsen og som formand for seniorfodbold.
Velkommen til Palle Christensen i bestyrelsen og som ny formand for
seniorfodbold og velkommen til Lene Nielsen i bestyrelsen og som ny
formand for ungdomsfodbold.
Vi er kommet pænt ud af året med et overskud på ca. kr. 44.000. Men
vi kan hurtigt få hænderne ned, når vi ser på vores kontingentrestance,
der er næsten samme størrelse som vores overskud. Så en stor opfordring til vores medlemmer, husk nu at se om I har glemt at få betalt jeres kontingenter. Vi har brug for dem til den daglige drift og til at udvikle klubben med.
Som noget nyt, er det blevet muligt at betale med Dankort i kantinen.
Vi arbejder på at lave en aftale med de andre foreninger, så vi forventer
at det vil blive mulig at betale med Dankort til arrangementer, der afholdes i byen.
Nu til det sportslige, som det hele drejer sig om. Græsset er ved at blive
grønt, og vi har afsluttet de fleste indendørs aktiviteter. Indefodbold er
slut, og gymnastikken har lige afsluttet med en flot opvisning med over
100 tilskuere.
Jeg vil lige benytte lejligheden til at sige velkommen til ny seniortræner
Claus Højgaard. De har været i gang med at træne længe og rigtig fået
fornøjelse af vores nye banelys. Og de fleste ungdomshold er også startet med at træne.
I 2012 kan vi også se frem til 2 jubilæer. FjendsLøbet den 8. maj 2012
og Fjends Cup den 26. juli til 4. august 2012 - begge afvikles for 30.
gang.
Nogle af mine planer for 2012 er at få lavet en ny hjemmeside, som
skal være mere overskuelig, opdateret og nemmere at navigere rundt på
6
de oplysninger I har brug for. Vi er en arbejdsgruppe, som er i fuld
gang med at sætte forslag op til udseende og indhold.
Jeg er i gang med at forsøge at lave en Sparkær by kalender, hvor min
plan er, at hver forening får en bruger (hvis de er med på idéen), så de
kan lægge arrangementer ind på en fælles kalender, som skal være på
vores nye hjemmeside.
En anden ting, jeg også gerne vil have styr på i 2012, er at få vores
medlemmer til at huske at betale deres kontingenter. Vi har nogen, der
er i gang med at lave en ny opkrævningsseddel med de informationer,
der skal bruges for at betale kontingent, i stedet for det gamle girokort.
Vi har allerede brugt det til gymnastik i 2011, og de har været de bedste
til at huske at betale, så vi håber, at det er den nye opkrævningsmåde,
der har gjort det.
Ivan Tiphede Bakholdt
7
Fantastisk gymnastiksæson
Endnu en fantastisk sæson er slut. Fantastisk for ikke mindre end 142
har deltaget på vore hold i løbet af vinteren. Det er vi utrolig beærede
over. Og det gør jo også, at vi igen har mod på og stor lyst til at gå i
gang med planlægningen af næste sæson. Og igen tager vi selvfølgelig
imod gode forslag og idéer. Lidt har vi jo selv tænkt og har også håb
om noget nyt og spændende.
Vi havde jo en rigtig flot opvisning med godt 100 betalende gæster.
Tak for det. For der er nu noget særlig ved at se så mange tilskuere.
Også tak til trænerne og gymnaster for deres flotte indsats. Også en
STOR TAK til hjælperne. Uden dem gik det nok ikke. SKØNT at vi i
år har haft så mange børn på vore hold. Det er jo nok dem, der har givet
så dejlig mange tilskuere. Vi er allerede nu begyndt at tænke på, hvad
vi gør til næste år til opvisningen. Om vi skal flytte den til forsamlingshuset, så alle bedre kan se opvisningen. Mere om dette til næste år.
Mor/far/barn lagde jo godt ud, men mange faldt hurtigt fra. Det har vi
set før. Det har måske noget at gøre med børnenes alder. Er man som
familie tidsmæssig presset, er det nok de mindste der er ”nemmest” at
”hoppe” over. De kan jo ikke selv huske, hvilken dag der er gymnastik.
Vi håber i udvalget, at Anne og Lone får lyst til at prøve igen til næste
år. Vi synes, at de har klaret det SUPER GODT.
Spring og rytmik blev alligevel et lille pænt hold, som gjorde det fantastik FLOT til opvisningen. Hvor var de DYGTIGE. Imponerende så
højt de kan springe i den alder.
8
STOHOLM BYGGECENTER
Hus, have, byggeartikler
Fra dit lokale byggemarked
- og Maskincenter
7850 Stoholm - tlf. 97 54 10 98
Go’on Sparkær
v/Henrik Winkel
Langgade 31, Sparkær, 8800 Viborg
Tlf.: 86 64 50 06
Åben hver dag fra 06.30 - 20.00
Her er de dygtige piger:
Natasha, Maria, Freja og Jenny.
9
Go’ motion for alle kan jeg personligt kun anbefale. Sinna Maagaard
kan bestemt noget med motion og afspænding. Jeg håber meget, at hun
får tid til at tage et hold hos os igen næste vinter. Så skal jeg bestemt
også være med.
Stepholdet har jo deres trofaste deltagere. I år fik de nogle gymnastikbolde, og både Winnie og Lone har været på inspirationskursus, så der
har nok også sneget sig lidt nyt ind på deres hold.
FIT deal er også kommet til Sparkær. I skrivende stund har vi haft besøg af 4 på stepholdet. Det bliver lidt spændende hvor mange, der kommer forbi Sparkær. Men bestemt en spændende ny måde at dyrke motion på. God måde at få præsenteret sine hold på set fra idrætsforeningens side.
Gymnastiskudvalget
10
Lundgaard Teglværk a/s
7850 Stoholm
Telefon 97 54 12 22
Telefax 97 54 22 95
www.lundgaard-tegl.dk
11
En tradition runder 30
Fjendsløbet i Sparkær er et af Jyllands mest traditionsrige motionsløb.
Det hele startede tilbage i 1983, hvor nogle løbeglade folk fra Sparkær
og Mønsted arrangerede det første løb i Mønsted Plantage.
Det var navne som Svend Baltov, Vagn Åge Glargaard, Per Mandrup
og Bent Astrup, der var initiativtagere. Svend Baltov skrev således her i
bladet for 5 år siden, da vi markerede løb nr. 25:
- Vi var nogle stykker som opdagede hinanden i skoven, når vi løbetrænede og syntes, at det var en oplevelse, vil godt ville dele med andre.
Det var så starten på Fjendsløbet, som i mange år blev afviklet i Mønsted Plantage, men bøwl med skovejerne sammenholdt med den teknologiske udvikling gjorde det naturligt at flytte løbet til Sparkær med
udgangspunkt ved klubhuset. Her er der nemlig både el, bad og omklædning og kantine.
Den berømte/berygtede djævlebakke fra tiden i Mønsted Plantage.
Og selv om løbet dengang i Mønsted Plantage gik under navnet
”Danmarks smukkeste motionsløb”, så kan vi også her i omegnen af
Sparkær byde på flot og afvekslende natur.
Løbet har i tidens løb undergået flere ændringer, men har de senere år
fundet et stabilt stade med 3 ruter af vekslende længde og udfordringer.
Siden 2010 er ”Nordstjerneruten” kommet til i samarbejde med Friplejehjemmet Nordstjernen.
12
I en tid, hvor det vælter frem med nye former for løb med specielle udfordringer, tror vi på, at der fortsat vil være plads til et ægte motionsløb
som Fjendsløbet. Her er plads til alle – både de løbere, der vil afprøve
sig selv og evt. træne til større løb, sammen med ganske almindelige
løbeglade motionister.
Og så er det ikke et løb, der kræver den store udskrivning, som mange
andre løb gør i dag. Det koster kun 40 kr., hvis du forhåndstilmelder dig
– ellers 50 kr. – børn til og med 14 år 20 kr.
Her til jubilæumsløb nr. 30 har
Fjendsløbet fået en ny hovedsponsor i Boligselskabet Sct. Jørgen
Herudover har vi en stabil gruppe
af lokale sponsorer, der sørger for
masser af fine lodtrækningspræmier. Fjendsløbet lokker nemlig ikke
med specielle præmier til nr. 1, 2 og 3 – her er deltagelsen og oplevelsen det vigtigste. Tak til alle vores sponsorer!
Årets Fjendsløb er tirsdag den 8. maj kl. 19.00. Der er tilmelding fra kl. 17.30, men det letteste for både dig og arrangørerne er tilmelding via www. fjendslobet.dk, hvor du kan læse alt om løbet.
- hp
Starten på Fjendsløbet 2011
13
Johnny’s U-17 drenge
Det er i sig selv en vanskelig årgang for
mange fodboldklubber at kunne stille hold i.
Det har da også betydet, at de tre lokale
klubber Stoholm, Mønsted og Sparkær har
arbejdet sammen om at stille hold i de ældre
ungdomsrækker.
Men lige nu står træner Johnny Holm fra
Sparkær med en rimelig stor udfordring, idet
han lige akkurat råder over 13 spillere til et
11-mandshold her i foråret.
Det vil mange sige ikke kan lade sig gøre, men ikke Johnny, der står
alene med ansvaret for både træningen og alt det praktiske med holdet.
- Nej, men det bliver sikkert hårdt arbejde at køre foråret igennem med
så få spillere, men nu må vi se. De unge bakker godt op og vil gerne ud
at spille, fortæller Holm. Han kan så også konstatere, at S-M-S holdet
nu kun er et S-M hold, idet der ikke længere er spillere fra Stoholm.
Det undrer træneren en smule, for der er drenge nok i årgangen.
Holdet var i efteråret ganske suveræne i en B-række, hvor det blev til
lutter sejre, bortset fra den sidste kamp, der blev tabt 3-4. Nu er drengene så placeret i en såkaldt B1-række, hvor de møder de dårligste A-hold
fra efteråret.
- Det bliver selvfølgelig en sportslig udfordring, men det har drengene
godt af, for i efteråret havde de det for let i mange af kampene, mener
træneren.
Der er god opbakning til træningen, der foregår skiftevis i Mønsted og
Sparkær ligesom kampene, og trupper på 13 spillere jævnt fordelt med
6 fra Sparkær og 7 fra Mønsted.
Holdet har spillet et par træningskampe og turneringen starter med en
kamp mod Skive mandag den 16. april. Herefter skal drengene på et par
ture til Thy og en enkelt til Mors, men også møde Viborg FF.
-hp
14
Lukket onsdag og lørdag i ulige uger
15
Jeg tænker nu meget over, hvad jeg gør ved min krop!
En bækkenløsen i forbindelse med en fødsel
for 16 år siden var årsagen til, at Laila Serritslev Jespersen fra Fusager siden har haft
problemer med iskiasnerven. Og dem, der
har prøvet det, ved at det kan være ret så
smertefuldt.
Jeg har i tidens løb prøvet mange forskellige behandlinger, som f.eks. massage, akupunktur m.m, og det har da også hjulpet på
smerterne, men de er hele tiden vendt tilbage, fortæller Laila.
Men så valgte hun i efteråret at starte på
gymnastikholdet ”God motion for alle” med Sinna Maagaard som instruktør, og det har hjulpet så meget, at hun gerne vil fortælle den gode
historie til Sparkær Idræt.
Allerede efter tre gange kunne hun mærke en klar forbedring, og det er
blevet bedre og bedre hen over vinteren, hvor holdet har mødtes på
Sparkær skole en time hver mandag.
- Men jeg tager så også nogle af øvelserne med mig hjem og bruger
dem i det daglige, og samtidig er jeg begyndt at tænke meget over,
hvordan jeg står på mine fødder, f.eks. når jeg skræller kartofler eller
børster tænder, for at nævne nogle dagligdags ting, siger Laila.
Hun har store roser til konceptet ”God motion for alle”, og kan varmt
anbefale andre at prøve det næste sæson, hvor hun helt sikkert stiller op
igen, og bekræfter endnu engang, at hun har taget det, hun har lært med
sig i dagligdagen.
Ja, nu tænker jeg også meget over min holdning, når jeg f. eks. sidder
ved rattet i en bil, eller foran computeren, sørger jeg for at have en rank
holdning, og ikke sidde og falde sammen, slutter den glade og tilfredse
gymnast, der også er aktiv spejderleder hos De Gule spejdere i fritiden.
Og iskiasnerven? Den holder sig foreløbig i ro.
-hp
16
Hovedsponsoraftale forlænget
Et mangeårigt godt sponsorsamarbejde med Salling Bank fortsætter de
næste to år. Den nuværende aftale er forhandlet og forlænget med yderligere to år. Det bliver der sat underskrifter på mandag den 23. april i
klubhuset i Sparkær.
- Vi er meget glade for forlængelsen og samarbejdet med Salling Bank,
ikke mindst i en tid, hvor små foreninger som vores også oplever, at det
kan være svært at holde fast i eksisterende sponsorer og skaffe nye, fortæller Mogens Frederiksen fra sponsorudvalget.
Fra lyskasse til Publisher
De yngre læsere er nok ikke helt med på, hvad en ”lyskasse” er, men
det var faktisk den mulighed, der lige var for opsætning af et klubblad,
da undertegnede startede det tilbage i 1986. Det var en omstændelig
affære med klippe/klistre og lim på spraydåse (gad vide om det nu også
var sundt).
Men heldigvis har den teknologiske udvikling gjort det nemmere, og
nu er det ganske let og spændende at mixe tekst og billeder. Det var så
ikke lige meningen, at opgaven skulle lande her igen, for i en årrække
har Søren Dunvald stået for opsætning og redigering af bladet.
Som nævnt har aktuelt arbejdspres gjort, at han har måttet melde fra,
men herfra skal lyde en stor tak for en mangeårig indsats for bladet og
et helt igennem godt samarbejde.
Så er der blot at håbe på, at der fortsat kommer stof til bladet. Det har
udvalgene i øvrigt været gode til det senere års tid!
-hp
17
Nyt fra Sparkær Skole
Af Jens Johansen
Velkommen forår – velkommen sommertid!
Døgnet rummer 24 timer. Det er et faktum! Alligevel gør vi os den ulejlighed, at stille uret en time frem her i starten af foråret, så dagene bliver ”længere”.
De fleste af os hilser denne sommertid kærligt velkommen. Vi sparer på
elregningen, og vi kan pludselig svælge i langt mere dagslys. Og netop
dagslys er noget, vi alle sammen higer efter ovenpå en lang og mørk
vinter. Læger på Rigshospitalet har forsket i hvordan dagslys påvirker
vores humør og sindstilstand:
- Når vi med sommertiden får et ordentligt skud ekstra dagslys, mens vi
er vågne, så har det betydning for vores stemningsleje. En betydelig del
af befolkningen har en tendens til at udvikle vinterdepressioner i vinterhalvåret, hvor de bliver energiløse, spiser og sover mere - men vinterdepressionerne forsvinder som dug for solen, når foråret og sommertiden sætter ind.(overlæge Henrik Dam, fra Rigshospitalet til videnskab.dk)
Så med sagkundskabens støtte, så erklærer jeg hermed vinterdepressioner og mangel på energi for aflyst! Hvad skal vi så brug al denne ekstra
lys og energi til?
I skolen er det traditionen tro en dejlig travl og hektisk tid i løbet af foråret. Selvom vi stadig har mange skoledage tilbage af skoleåret, så er vi
allerede i fuldt sving med at planlægge det næste, samtidig med, at vi så
småt begynder at ”binde sløjfe” på skoleåret, som rinder ud.
Kalenderen byder også på mange ”afbræk” i form af helligdage og
mærkedage, så i historien fornemmer man også en forøget energi, som
har sat sine spor i forårskalender. Hitler brugte f.eks. således en forårsdag i 1940 på at besætte Danmark og på endnu en forårsdag 5 år senere,
var det hele slut.
Udover en generel forårs travlhed her i ”myretuen”, så har vi også nye
og spændende ting under vejs. Ideer som bliver til projekter, som bliver, hvis vi ellers er dygtige, insisterende og ”heldige” nok, til realiteter.
Vi må aldrig stoppe den iderighed der er til stede af frygt for, at den
ikke kan realiseres. Hvis vi udelukkende skulle vejes ellers vurderes ud
18
fra realiserede ideer, så kvæler vi på forhånd den fantasi og optimisme,
som ”håbløse” projekter er så afhængige af. Humlebien flyver fordi den
vil, og derfor lytter den ikke til alle dem, som siger den ikke kan!
Jeg vil gerne dele med jer nogle af de projekter, som vi OGSÅ arbejder
med. Om alle projekterne kommer til at ”flyve” ved vi ikke, men vi er
optimistiske-
1. Skolen skal males! Til næste år har vi 50 års jubilæum på skolen, og
vi vil rigtig gerne, at den står ”som ny” når vi skal fejre jubilæet. Vi
arbejder derfor på, at vi kan få skolen malet i løbet af 2012.
2. Nyt indgangsparti! Den sydlige dør, som mange går ind og ud af
hver dag, trænger efterhånden til at blive udskiftet, så den udseensmæssigt svarer til resten af skolen og energimæssigt også lever op til tidens
krav. Vi arbejder derfor på, at få udskiftet indgangspartiet i syd.
3. Legepladsen skal genetableres! I skrivende stund er der endelig kommet lidt legeplads på skolen igen. Gyngerne er på plads, men vi vil gerne mere. En stor sandkasse kommer snart op, en ”kolbøttestang” ligeså.
Det er ikke som en afslutning, men som en start. Vi skal og vil selvfølgelig arbejde på, at vores skole har en legeplads, som er tidssvarende på
lige fod med kommunes andre skoler.
4. Fast skolebod! Vi ved at det er et udpræget ønske fra elevrådet, at der
etableres en skolebod, hvor eleverne dagligt kan købe sunde mad- og
drikkevarer. Vi håber snart, at kunne efterkomme dette ønske, så eleverne på Sparkær skole, ligesom de fleste andre børn i kommunen, har
adgang til et dagligt og sundt tilbud som supplement til madpakken.
5. Nye omklædningsrum! Ja i FLERTAL! Vi arbejder på, at få etableret
to nye omklædningsrum i de gamle toiletter, således at der fra omklædningsrummene er direkte adgange til salen og ud.
19
Vores nuværende faciliteter er ikke tidssvarende og nok et af de få steder i kommunen, hvor piger og drenge stadig deler omklædningsrum,
med de udfordringer det giver. Det vil vi meget gerne lave om på, og vi
tror på, at vi har en både funktionel, billige og enkel løsning på det problem.
Som i nok kan læse, så er vi hverken ramt af sortsyn eller depression, ej
heller mangel på energi. Lige nu er det ”fem fugle på taget”, men vi har
både tro, håb og optimisme om, at en eller flere af dem ender i hånden.
Som jeg startede med at konkludere, så er der 24 timer i et døgn. Men
det er som om, at der er lidt mere af det hele her på kanten til foråret,
hvor sommertiden godt nok ”stjæler” en time, men giver os mere lys,
mere energi og mere optimisme.
Det er derfor vi ”ser lyst på fremtiden”, hvis vi er optimistiske på fremtidens vegne. Og det er vi. Rigtig godt solrigt, energifyldt og optimistisk forår til jer alle!
Nyt fra børnehave, sfo og klub
Af Per G. Nielsen
Så er foråret kommet, og der bliver så småt flere og flere farver udendørs, når blomster og træer springer ud. Dejligt.
Pr. 1.3 er jeg blevet leder i børnehaven, så jeg både er leder for Søløven, sfo’en og klubben. Dette er ensbetydende med flere opgaver for
mig, men også at jeg måske ikke er så meget blandt børnene længere.
Dette er også ensbetydende med, at det ikke er sikkert jeg er på min
”pind” i en af de respektive steder. Men I er selvfølgelig altid velkomne
til at ringe til mig, eller kigge ind på kontoret. Som udgangspunkt er
døren altid åben, og jeg er klar til en snak med Jer.
Heldigvis er der nogle både dygtige og engagerede personaler ansat,
som virkelig gør en kæmpe indsats for at få hverdagen til at fungere, og
gøre det bedste for børnene.
Fra Søløvens børn og personale skal lyde en stor tak til BS Solfilm,
Bønsøe biler, Gulvtrim og Midtbus Jylland, som har sponsoreret 6
stk. løbecykler til børnene. Det er en virkelig stor succes med disse, og
de er i brug hver eneste dag.
20
Det er ikke utænkeligt at børnene i børnehaven bliver lidt mere beskidte
end de hidtil har været, da der skal etableres et ”mudderkøkken” på legepladsen. Det kan give nogle rigtig gode lege, men også nogle beskidte børn.
Ellers kan der orienteres om, at de sidste prøver der er taget i børnehaven viser, at der ikke længere er skimmelsvamp, så nu er det atter tid til
at komme videre.
Dette har så også gjort at fællesrum + køkken nu er nymalet, så nu afventer vi at gulvet i ”løvestuen” skal slibes ned + lakeres, så det atter
bliver nemt at holde rent.
I sfo’en kan det også mærkes at det gode vejr er kommet. Mange af
børnene er ikke til at drive ind, skønt, da de har gang i de nye gynger,
samt får kørt en masse ture på deres medbragte waweboards. Må bare
sige der bliver brugt en masse energi hver dag, og det er ikke uden
grund, hvis børnene er trætte når de kommer hjem.
I klubben prøver vi på at have nogle dage, hvor den står på forskellige
bevægelsesaktiviteter, hvor der er gang i den i gymnastiksalen. Men der
er dog desværre ikke altid lige stor opbakning til disse aktiviteter, så der
er det ind i mellem nødvendigt med ”tvang”.
I sfo’en er vi i gang med forberedelserne til, at sfo’en skal flytte over på
skolen, og være en integreret del af den. Det kan godt give en del roderi
i den nærmeste fremtid, men i må bære over med os i denne periode.
Det skulle gerne gå hen og blive en positiv gevinst for de kommende
sfo-børn.
Til slut vil jeg ønske jer et rigtig godt forår, hvor jeg håber der vil blive
mulighed for at komme ud at nyde solen i rigtig mange timer.
21
Børne– og ungdomsholdene er i gang
Indesæsonen er for længst slut, og græsset for alvor ved at være grønt.
Der har været godt gang i indefodbolden vinteren over med ca. 32 spillere fordelt på 6 hold.
- De største har været tilmeldt turnering, mens de mindste har været
til en del stævner.
Her er det blevet til en del medaljer
og nogle gode oplevelser for både
børn og forældre, fortæller Lene
Nielsen fra ungdomsudvalget.
Udendørssæsonen står for døren, og nogle af holdene er startet før påske, mens de mindste først lige er begyndt. Fra U10 stilles der fælles
hold med Mønsted IF, dog er U13 Piger, der trænes af Morten Lang
med hjælp af Anika Heimann et rent Sparkær-hold.
Onsdag i denne uge starter et tilbud om sandkassefodbold for de 4-5
årige, og i sidste uge er der sendt invitationer ud til 17 i denne aldersgruppe.
Herudover er der i Sparkær et U6 hold og et kombineret U7og U8 hold,
hvor der både er plads til piger og drenge.
Desuden er der tilmeldt et U10 pigehold, men her dukkede der kun 3
piger op til den første samling. Så her er der plads til flere, hvis dette
hold skal i gang.
- hp
22
FORD FIESTA
FRA
116.960 KR.
FRA
1.395 KR./MD
Drømmer du om en FORD FIESTA?
Så er det nu, du skal slå til. Vi har nemlig sat prisen ned, så du nu kan få en spritny Ford Fiesta
for kun 116.960 kr. eller finansieret via Ford Credit fra kun 1.395 kr./md.*. Lyder det godt?
Så kom forbi og prøv en tur – men vent ikke for længe, priserne er kun sat ned for en periode.
ford.dk
*) Ford Fiesta Trend 1.25 (60 hk). Finansieret via Ford Credit: 120.640 kr. inkl. levering (3.680 kr.) 24% udbetaling, 1.395 kr./md., løbetid 84 mdr.,
variabel
4,99%,
samlede kreditomkostninger
kr. Samlet
der skal
betales
tilbage
kr.
*) Forddebitor
Fiestarente
Trend
1.25 ÅOP
(60 7,51%,
hk). Finansieret
via Ford Credit:25.540
120.640
kr. inkl.beløb
levering
(3.680
kr.)
24%117.180
udbetaling,
1.395 kr./md., løbetid 84 mdr.,
Ford
Credits
forretningsbetingelser
og kreditvurderingskrav
er gældende. Bilen skal
kaskoforsikres.
Fordbeløb
Creditder
forbeholder
sig ret
til at 117.180 kr.
variabel
debitor
rente 4,99%, ÅOP
7,51%, samlede kreditomkostninger
25.540
kr. Samlet
skal betales
tilbage
å
Ford Credits forretningsbetingelser og kreditvurderingskrav
er gældende. Bilen skal kaskoforsikres. Ford Credit forbeholder sig ret til at
bede om yderligere information i form af eksempelvis årsopgørelse fra SKAT.
Bilen er vist med ekstraudstyr. Gældende for biler produceret før 30/6-2012. CO2 127 g/km, brændstoføkonomi 18,2 km/l.
Energiklasse
Tilbuddet gælder indtil 30/6-2012
Falkevej 5
8800 Viborg
Tlf.: 86 62 09 83
Mobil: 40 34 89 83
Privat: 86 64 56 60
Åbningstider:
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag (ulige uger)
Lukket
9.30-17.30
8.00-17.30
9.30-19.00
9.30-17.00
8.00-13.00
Svalevej 10 . Mønsted
86 64 60 80
23
År 1 for Sparkær IF’s seniorafdeling.
Sådan var der mange ting der godt kunne tolkes, en kold februardag til
træningsstart for klubbens seniorer. Væk var den tidligere træner, ind
var kommet en ny i skikkelse af Claus Højgaard og meget ærgerligt, er
der forsvundet flere spillere af forskellige årsager.
Opstarten har dog båret præg af et respektabelt fremmøde, specielt set i
forhold til de naboklubber vi normalt gerne vil måle os med. Et gennemsnit indtil videre på 14 pr. aften må absolut karakteriseres som værende godkendt.
Træningsturneringen for klubbens Serie 3, har kastet en enkelt sejr i 5
kampe af sig – en respektabel start set i lyset af, vi i klubben for første
gang nogensinde har systemet 4-4-2 som primær anvendelse. Det eneste minus set i forhold til opstarten har været mange ”unødvendige”
afbud, hvilket der simpelthen skal strammes op på, hvis vor ambition i
foreningen fortsat er at være en Serie 3 klub.
Turneringsmæssigt er der i skrivende stund spillet 4 kampe, med 3 nederlag og 1 sejr til følge. Med ekstra koldblodighed i afgørende situationer og mest af alt VILJE, ville der vel ret beset have været minimum 7
point på den konto i stedet for 3 – ærgerligt, men der er muligheder for
at rette op på det Drenge. Det bliver spændende at følge resten af foråret, vi tror og håber på, der er muligheder i den pulje.
Det ovenstående har desværre også
gjort, at vi indtil nu har været i absolut spillermangel, set i forhold til at
stille et Serie 5-hold. De mange afbud længere oppe, kombineret med
det materiale, der er til rådighed i
klubben gjorde, at holdleder Svend
Aage Nielsen og Claus Højgaard
(th) d. 23 marts til årets første træningskamp, efter en længere rundringning havde 5 spillere til rådighed. Derfor måtte vi opgive at stille
hold. De 2 sidste træningskampe er
dog blevet spillet, med 3 point som
resultat.
24
Turneringen står lige for døren, og ambitionen er ligesom de foregående år en forbliven i Serie 5, hvilket er absolut opnåeligt, hvis flere ting
går op i en højere enhed. Mere herom senere.
Vort kvindehold florerer igen i år i bedste velgående. Så meget, at de
mange på træningsbanerne havde uofficiel opstart før Herresenior. Resultaterne har også været herefter i de 2 første træningskampe, hvor en
storsejr plus et knebent nederlag skaber håb for mange flotte kampe i
løbet af foråret for kvindernes vedkommende. Udover det har der været
afholdt et par selvarrangerede kampe, med point over naboerne omkring os til følge.
Der er i år tilmeldt et 7-mands Oldboys hold. Dette skabt af et par
”yngre gutter”, der gerne ser aktivitet af den art igen i foreningsregi.
Det kan vi selvfølgelig på alle måder kun bifalde herfra. Der skal dog
pointeres, at med den situation vor seniorafdeling står i i dag, så er det
PRIMÆRE Serie 5.
Vi kommer aldrig i foreningsregi til at melde afbud til Serie 5, fordi der
er fodboldspillere i foreningen, der hellere vil spille 7-mands en onsdag
aften. Derfor skal vi opfordre til, at bakke op om Serie 5 i de situationer, det måtte være nødvendigt. Der skal ikke males fanden på væggen,
da vi i de sidste 2 kampe har stillet et slagkraftigt 14-mands hold, men
hav venligst dette i baghovedet, i tilfælde af Svend Åge ringer.
Vi tror dog i udvalget på og arbejder ud fra udfaldet af et absolut positivt forår for alle foreningens hold. Vi har for vane at stå sammen, når
det gælder, således vi som minimum til efterårssæsonen kan tilbyde Serie 3, 5, Oldboys og et absolut slagkraftigt damehold.
Slutteligt vil vi gerne med forårets komme, invitere alle på anlægget,
hver gang der bliver spillet kamp. Kiosken er åben, der er pølser på
panden, is/slik ved disken og de kolde og varme drikke er klar. Der er
derfor mange gode grunde til at støtte holdene og ikke mindst foreningen – vi har brug for det.
Seniorudvalget
Følg de lokale seriekampe på:
www. fjendscup.dk
25
Zumba-feberen fortsætter
Så begynder vi lige så langsomt at nærme os sæson-afslutning på Zumbaén og kan mindes tilbage på en forrygende sæson vi har haft. Torsdags-Zumbaén slutter af torsdag d. 26. april, og der skal vi samtidig
sige farvel og tusind tak for to super sæsoner til Line Leth Lundbak,
som har valgt at stoppe herude i Sparkær. Tusind tak Line, du har været
en super-god instruktør.
Mandags-Zumbaén stopper mandag d. 30. april, men jeg har valgt at
fortsætte med at køre 1 hold i maj og juni, for alle (uanset hvilket hold
man har gået på, eller er helt nybegynder) som har lyst til at danse og
ha det sjovt.
Holdet kommer til at køre mandag kl. 18.30-19.30 og der er i skrivende
stund ca. 6 pladser tilbage ud af de 30 der er plads til. Så skulle du have
lyst, så skriv eller ring til mig (mail og nummer nederst på siden) Prisen
for de 2 måneder er 200 kr. (hvilket svarer til 25 kr. pr. Zumba-time).
Vi skal i gang i gymnastik-udvalget med at arrangere næste sæson og
har allerede godt gang i tankerne, så vi kommer til at kunne tilbyde et
spændende program. Jeg har allerede endnu engang været på instruktørkursus, så nu har jeg fået ”kørekort” til Zumba Toning, som vi forventer opstart med i september.
Zumba Toning er Zumba med håndvægte og en smugle langsommere,
idet man skal udnytte muskelgrupperne med 2 gange vægte på ca. 500 g
hver. I øjeblikket er der gang i at special-designe mine vægte, idet jeg
jo ikke selv kan og må løfte de tilsammen 1000 g, så det er alt sammen
rigtig spændende, og jeg glæder mig rigtig
meget til at komme i gang :-)
Rigtig god sommer til jer alle,
håber at se nye som gamle,
til sæson-start sidst i august.
Zumba-smil
Anita
40 28 33 10
nit@energimail.dk
26
Alle former for MASKINSTATIONSARBEJDE udføres
Mønsted Maskinstation A/S
Kalkværksvej 2, Mønsted
8800 Viborg
tlf.: 86 64 60 74
Bil: 30 86 94 41 - 40 16 94 41
27
Zumbatomic
Zumbatomic har været en af dette års nyheder i gymnastik-afdelingen.
OG sikke en nyhed. Jeg har i den forgange sæson haft ikke mindre end
30 tilmeldte, så der har været fuldt hus i forsamlingshuset hver onsdag.
Vi afsluttede sæsonen onsdag d. 8. marts, og det var en lidt trist oplevelse for mig, for jeg har nydt at skulle af sted og danse med mine stjerner hver eneste onsdag, men nu starter sæsonen for alt det udendørs
sport, så jeg måtte desværre slutte.
Vi har danset og danset, og tit har vi valgt at skifte Zumba-musikken ud
med tiden hotte rytmer, da jeg jo ved de går meget op i musik, og det
har været en stor succes.
Zumbatomic var også præsenteret ved dette års gymnastikopvisning og
der var ikke færre end 23 stjerner på gulvet, som virkelig gjorde en fantastisk præstation, jeg var utrolig stolt af hver eneste.
Også til Zumbatomic holdet og deres forældre, vil jeg sige mange tusind tak for denne sæson og ønske jer en rigtig god sommer. Hvordan
næste sæson kommer til at se ud, ved jeg ikke i skrivende stund. Jeg
ved, at vi starter op igen til september, men hvad alder og hvilken dag,
og om der skal lidt nye rytmer med ind over Zumbaén, skal jeg nok
skrive om efter sæson-planlægningen.
Zumba.....Zumba....ZUMBATOMIC!!!!!!!
Anita :-)
28
Husk Sparkær Mandeløb i juni
Herover skyder Lone Bach Sørensen mandeløbet i gang sidste år. I år
sker det for tredje gang, og det er igen den sidste tirsdag i juni måned,
den 26. kl. 19.00.
Løbet har udviklet sig fra 30 deltagere første gang til det dobbelte i
2011. Sker der igen en fordobling, vil det være fantastisk, men mindre
kan også gøre det.
Der er dog allerede ved at gå ”kult” i løbet for nogle af de lokale, der
har deltaget begge gange. Således tilmeldte Ole Bonne sig allerede til
dette års løb ved afslutningen sidste år.
Husk på, at Sparkær Mandeløb både er løb og hygge. Således får du for
en 50-er både motion + en ristet og en kold øl bagefter. Læs mere om
løbet på fjendslobet.dk
Pas på ham her! Han holder til et eller
andet sted i Mønsted Plantage, men har det
med med års mellemrum at begive sig
rundt i omegnen.
Således så man ham her omkring Sparkær
for 5 år siden, da det 25. Fjendsløb blev
afviklet. Flere løbere stiftede bekendtskab
med ham i bakkerne i Bakkely.
Det siges, at han har det med at dukke op
ved særlige lejligheder, således måske ved
det 30. Fjendsløb i år. Hold øje med ham!
29
Håneretten lever 70 år efter en fodboldkamp!
Bedsted IF i Thy har i år 100 års jubilæum. Hvad kommer det os i Sparkær ved, vil mange nok mene? Og havde det ikke været for en ledig
side og en spydig mail fra en god ven oppe i Bedsted, så var det her nok
aldrig kommet til jeres kendskab.
Men her søndag ved redaktionens sidste afpudsning af bladet, dukkede
der en mail op med nogenlunde dette indhold: ”Bemærk lige hvem
Bedsted lammetævede 4-1 på vejen til finalen i 1942 - kom lige igen”.
Og vedhæftet et avisreferat med flg. tekst:
”Med sejre over Thim 4-2, Sparkjær 4-1, Hasle 1-0 og Varde 2-1 var
holdet klar til finalen mod Skagen i Aalborg.” Undertegnede gik straks
på jagt i gemmerne og fandt frem til dette billede fra starten af 2. verdenskrig, og det er helt bestemt dette hold, som thyboerne har mødt.
Om holdet fortæller nu afdøde Gunnar Bach i Sparkær IF’s 75 års jubilæumsskrift fra 1999:
”Jeg husker, at Sparkær dengang havde et superhold, som vi drenge så
op til. Det var spillere som Alfred Vestergaard, Ove og Sigvard Jeppesen, Ole Madsen, Ejnar Plougmann, Viggo Andersen, Johan Bach,
Christian ”Teglbrænder” Nielsen m.fl. Der blev udkæmpet mange flotte
kampe, bl.a. mod Skive og andre større byer, som havde stort besvær
med Sparkær, der spillede i A-rækken og var både berømt og berygtet.”
Nå - men heldigvis tabte thyboerne finalen med 5-2!
-hp
30
Tlf. 88 13 30 00
• El-installationer
• Landbrugsinstallationer
• Erhvervsservice
• Tele/Data
• IHC installationer
Ågade 69
• Automatikstyring
• Hvidevarer
(Salg/reparation)
• Solcelleanlæg
• Varmepumper
• Kølemontør
Ågade 67 Tlf
. 7850
Stoholm
7850 Stoholm
. 27 60
21 04
v/ Jan Olsen Musgård
www.ågade-elteknik.dk
www.ågade-elteknik.dk
jom@aagade-elteknik.dk
31
Generalforsamling i Sparkær IF
Selv om det efterhånden er et stykke tid siden, at vi skrev onsdag den
22. februar, er det på sin plads her lige kort at omtale generalforsamlingen i Sparkær Idrætsforening.
Det blev en ganske udramatisk affære, hvor der (stort set) var styr på
besættelse af poster i både bestyrelse og udvalg. Formand Morten Busk
takkede af for denne gang og blev afløst af den tidligere næstformand
Ivan Bakholdt. Nye i bestyrelsen er Lene Nielsen og Palle Christensen,
og ud gik foruden formanden Dennis Christensen.
Harry Mortensens Mindepokal blev uddelt
for første gang i 1992, og i år således for
20. gang. Årets modtager Karen Ladefoged
har prøvet det før, faktisk to gange tidligere.
Mogens Frederiksen og Søren Dunvald har
begge modtaget pokalen to gange.
Det rejser flere spørgsmål:
x
x
Er der virkelig ikke andre, der har gjort sig fortjent til pokalen?
Er tiden ved at rinde ud for denne mindepokal?
Til det første er at sige, at der ER andre, som har gjort sig fortjent til
pokalen. Bestyrelsen har så åbenbart ikke lige kunnet se dem. For som
årets modtager siger: - Jeg er selvfølgelig glad for pokalen, men jeg
havde faktisk hellere set, at en af de nuværende aktive ledere, f. eks.
inden for gymnastik, havde fået den.
Til det andet skal meldingen herfra være, at tiden måske er inde til at
lade uddeling nr. 20 være den sidste. Vi er nogle, der husker Harry
Mortensen for hans store indsats for Sparkær IF, men det er vel få af
dagens aktive og andre, der kender ham. Men det er selvfølgelig op til
bestyrelsen at beslutte.
Ellers var hovedtemaet foreningens økonomi. For selv om årets resultat
med et overskud på godt 44.000 kr. er fint, så har der undervejs været
store problemer med likviditeten. Ligeledes gav store kontingentrestancer anledning til en debat. Men iflg. den nye formand vil der blive taget
alvorligt hånd om det fremover.
- hp
32
Sparkær Smede- og Maskinværksted
v/Per Mackenhauer
Sparkær VVS A/S
v/Poul Erik Jensen
Smedevej 3 - Sparkær - 8800 Viborg
Tlf. 86 64 50 96
TANDLÆGERNE I STOHOLM
v/Kjeld Tommerup
KONSULTATION
MAN - TORSDAG 8-18, FREDAG 8-16
TLF: 97 54 15 77 & 97 54 15 15
Vi arrangerer ture og udflugter
For alle slags grupper.
Vi har busser i forskellige størrelser fra 12 til 57 pers.
Nu også stor liftbus med plads til op til
20 kørestole + ca. 22 personer.
33
Husker du?
Vi har dykket lidt i billedarkiverne og fundet et par billeder, som nok
kan en og anden til at tænke - hvem er det?
I slutningen af 80-erne og starten af 90-erne var der godt gang i flere
alternative aktiviteter i Sparkær IF. Bl. a. skoleskak med denne flok
drenge og et par piger under kyndig ledelse af Bjarne Sørensen i vinteren 1990/91.
Nedenfor et gymnastikbilleder fra opvisningen for nøjagtig 20 år siden i
1992. Dengang var der som nu også fin tilslutning til gymnastik og
mange forældre, bedsteforældre m.fl. til afslutningen.
34
Sparkær IF - Enrico Dalgas Vej 3A, Sparkær - 86 64 54 77
Bestyrelsen
Form. Ivan Tiphede Bakholdt, Nyvænget 3
Næstform. Erik Skov, Langgade 27
Sekretær Ulla Bøge, Bakkelyvej 4
Kasserer Karen M. Stilling, Enrico Dalgasvej 1
Mona Vistisen, Fusagervej 1
Palle Christensen, Lundgaårdsvej 37
8664 5354
8664 5394
8664 5811
2140 5696
8664 5656
3218 6621
Seniorudvalg
Formand Palle Christensen, Lundgårdsvej 37
Johnny Pedersen, Bækkegårdsvej 11
Daniel Brøns, Rahbechsvej 23
3218 6621
8660 2808
8664 5705
Ungdomsudvalg
Formand Lene Nielsen, Langgade 29
Johnny Holm, Rahbechsvej 20
Kenneth Pedersen, Sparkær Mosevej 4
2674 9060
4126 4751
2814 2681
Gymnastik/Fjendsløb
Formand Mona Vistisen, Fusagervej 1
Anni Hougaard, Højvej 6
Lene Nielsen, Langgade 29
Anita Olesen, Højvej 1
Karen Ladefoged, Kjærgårdsvej 7, (kun Fjendsløb)
Lone Bach Sørensen, Bækkegårdsvej 1, (kun Fjendsløb)
8664 5656
2944 7588
2674 9060
8664 5657
3053 7053
8664 5762
Badminton
Formand Ole Andersen, Mosegårdsvej 3
Bjarne Gade, Mosegårdsvej 13
8664 5781
8664 5859
Tennis
Formand Erich Weller, Nyvænget 1
Jørn Tidemann, Rahbechsvej 2
8664 5677
8664 5631
Klubblad
H.P. Johansen, Kjærgårdsvej 7
2175 4317
Sponsorudvalg/annoncer
Mogens Frederiksen, Bækkegårdsvej 36
Torben Andersen, Kjærgårdsvej 1
4036 9858
2097 0081
Østfjendshallen
Mogens Pedersen, Gravhøjvej 15
Kaj Skov Pedersen, Bækkegårdsvej 27
8664 6010
2971 1596
2759 8313
Samarbejdsudvalget
Morten Busk, Gravhøjvej 19
Hans Jørgen Pedersen, Østervang 13
4160 5356
4026 1933
35
‘ORJYDQGIUDGHWORNDOHEU\JJHUL
7LOGLJGHUNDQVPDJHIRUVNHO
+DQFRFNHUHWOLOOH
XDIK QJLJWEU\JJHULKYLV
PnOV WQLQJHUDWIUHPVWLOOH
NYDOLWHWVSURGXNWHU9LV WWHU
HQ UHLDWDQYHQGHJDPOH
PHWRGHURJLDWIUHPVWLOOH
SURGXNWHUGHUVNLOOHUVLJXG
IUDP QJGHQ)RUDWRSQn
GHWWHEUXJHVLQJHQNXQVWLJH
HQ]\PHU¡OOHWJ UHVYHGODY
WHPSHUDWXUODJUHVRSWLOHW
nUYHGIU\VHSXQNWHWLQGHQGHW
WDSSHVRJYLWLOV WWHULNNH
YDQGLQGHQWDSQLQJHQ
/LJHOHGHVDQYHQGHVYHUGHQV
ILQHVWHKXPOHGHQ7MHNNLVNH
6DD]HUWLODOOH¡OW\SHU
60$*)256.(//(1
:::+$1&2&.'.