Kirkeblad feb 2013

TØMMERUP KIRKEBLAD
Februar 2013
INDHOLD:
 Præsten Skriver;
 En hilsen fra Vancouver
 Nye medlemmer i menighedsrådet.
 Påskesjov for børn.
 Persongalleriet.
 Side 9 manden.
 Påsken i kirken.
 Forårskoncert med Kor Vision
 Nyt i Tømmerup kirke.
 Opskrift Cup Cake
 Kom og se pinsesolen danse
 Ungdommen i Tømmerup Kirke
 Derfor holder vi Pinse.
 Historie.
WWW.TOEMMERUPKIRKE.DK
KIRKENØGLEN
Fødsel– Enhver fødsel skal anmeldes til sognepræsten inden 2
dage. Forældrenes vielsespapirer samt fødselsanmeldelser fra
sygehus medbringes.
ADD:
Dåb– Aftales med sognepræsten.
Sognepræst Dan Petersen, Tømmerupvej 48.
Vielse– Aftales med præsten, der skal forestå vielsen.
Begravelse og Bisættelse– Dag og klokkeslæt aftales med præsten, der skal foretage den kirkelige handling.
Dødsanmeldelse samt afdødes dødsattest, dåbsattest og vielsesattest afleveres til sognepræsten i afdødes bopælssogn, eventuelt
gennem bedemanden.
KIRKETil gudstjeer der gratis
Tlf. 59507091 Fri mandag.
Graver Dorte Hansen
Tlf. 59507735 bedst tirs-fredag. Fri mandag.
BIL
nester og sognearrangementer afholdt af kirken
kørsel for sognets ældre og gangbesværede.
Henvendelse dagen
Kirkesanger Benny Chordt Hansen
Tlf. 59522221
før til:
Organist Ida Lykke Hansen. tlf. 20433738
Tømmerup kirkeblad
udgives af
Sognemedhjælper Tinne Leth
Tømmerup Menighedsråd.
Tlf. 26686015 bedst tirs-torsdag.
Ansvarshavende redaktør:
Sognepræst Dan Petersen og
Maibritt Lindholm, Holbækvej 76.
Menighedsrådet:
mail: maibritt.lindholm@mail.dk
Formand Thøger Birkeland
Mødedatoer for menighedsrådsmøder: alle kl. 19.00
Tlf. 59529257
Torsdag d. 28. februar
Mandag d. 25. marts
Næstformand
Torsdag d. 30. maj
Peter Munksø Tlf. 86804426
Torsdag d. 27. juni
Torsdag d. 29. august
Kontaktperson:
Torsdag d. 31. oktober
Jakob Henrik West Grane tlf. 20879496
Torsdag d. 28. november.
Kasserer Hans J. Mohnsen
Bestil på telefon: 1 800.000.0000
Kirkeværge Ida Mohnsen
Side 2
Tlf. 59507589
Kontaktperson Jacob
Aktivitetsudvalg mm.
Helle Gyldenkærne. Tlf. 59529257
Side 2
PRÆSTEN SKRIVER
ders Fogh Rasmussen opfordrede religiøse og ikke
religiøse mennesker om at respektere og tolerere
I det seneste jul var det igen oppe i medierne, at der
andre menneskers opfattelser, men samtidig ville
på nogen skoler er ændret i nogen af vores gamle
have religionen væk fra det offentlige rum. Religiojulesalmer, fordi de skal tilpasses alle skolens børn.
nen er for mange af os med til at definere den vi er.
De gamle salmer blev derfor censureret og famøse
Hvis al forskellighed skal gemmes væk, så kommer
vers som ”En fattig jomfru sad i løn, og fødte himvores pladser og gader til at ligne det tidligere grå
lens kongesøn” blev taget ud.
Østeuropa hvor forskelligheden netop blev skjult og
Det religiøse julepynt blev smidt ud og kirkebesøget
religionen dyrket bag lukkede døre i hjemmene.
som den årlige juleafslutning blev erstattet af en fin
tale fra inspektøren. Nu kunne alle børn synge
Man kan fristes til som et religiøst menneske at ville
med, pynte op og så gå hjem og holde en glædelig vende hele situationen om og på råbe sig at retten
jul.
til at være religiøs beskyttes.
Og ser vi på tolerancens foregangsmænd, forfatterProblemet er det samme uden for skolen. For en hel
ne til FN’s menneskerettigheder, ja så er det præcis
del mennesker, er religion i det offentlige rum gået
det, der var deres udgangspunkt.
hen og blevet et kæmpe problem.
I artikel 18 står:’
Fortalerne for denne fjernelse af religion fra det of’Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religifentlige rum bruger gentagende gange ordet
onsfrihed: denne ret omfatter frihed til at skifte religi’tolerance’. Man mener, at man er tolerant og udvion eller tro og frihed til enten alene eller i fællesskab
ser respekt for andre ved ikke at vise religion.
med andre, offentligt eller privat, at give udtryk for
I mine øjne er det en misforståelse af begrebet tolesin religion eller tro gennem undervisning, udøvelse,
rance. En misforståelse, fordi det vil kræve at flertalgudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskriflet underkaster sig mindretallet for ikke at krænke
ter’.
dem.
Tolerance er i mine øjne netop en forståelse af for- Forfatterne af FN’s menneskerettigheder lægger
skellen imellem os. En forståelse og en accept af at ikke skjul på, at de tog udgangspunkt i religiøse
vi er forskellige.
synspunkter, da man ville beskytte verdens mindreTolerance er i mine øjne troen på, at man kan eksi- tal. Hele verdens menneskerettigheder bygger på
stere sammen side om side, selv om man ikke ligreligiøse udtryk, som man altså nu skal beskyttes
ner hinanden, tror på forskellige guder, har diverge- imod.
rende seksuelle præferencer eller særlige traditioHele kriminaliseringen af det religiøse, som i dag
ner eller forskrifter, man lever efter.
har fået fodfæste i vores kultur, var ikke med ved
Tolerance er vel i bund og grund accepten af forfødslen af menneskerettighedstanken. Den er først
skelligheden.
kommet ind, efter tolerancens foregangsmænd gik
ud.
Jeg er nødt til at spørge: Hvorfor må religion ikke
Lad os dog nyde at folk er forskellige. Lad os nyde
være til stede i det offentlige rum, hvis nu en masse
mangfoldigheden og vores farverige verden.
mennesker går rundt og er religiøse?
Og så lad dog børnene skråle ”Halleluja, Halleluja”.
Så længe de ikke påtvinger andre et knæfald for en
Også i skotro, de ikke har, er der vel ikke noget i vejen for at
Side 3
len.
vise, hvem man er? Herunder hvem man tror på,
hvis man tror?
Det bliver en intolerance i tolerancens navn, såfremt
religiøse symboler forbydes. Det bliver til et: ”Der er
plads til alle, hvis du bare lader være at vise at du er
anderledes end andre”. I så fald er der jo netop ikke
plads til alle.
Det er en modsigelse, da tidligere statsminister AnSide 3
EN HILSEN FRA VANCOUVER
skal være helt ærlig. Det handler om dansk
mad, danske skikke, dansk hygge og særlige
traditioner ikke mindst ved juletid, og man skal
ikke blive præst et sted som her, hvis man ikke kan være med ved den årlige Frikadellekonkurrence eller til kroaften med højt belagt
smørrebrød. Til gengæld har man en glad og
positiv menighed, som ikke ved alt det gode,
de kan gøre for deres præst.
Lyden af latter fik mig her til morgen til at tænke på Tømmerup – midt i juletravlheden fik jeg
lovet at skrive om livet i Vancouver til kirkebladet, så da latteren kaldte tanken frem igen,
vidste jeg, at nu er det tid.
Næsten alt er anderledes og så alligevel ikke:
Første og tredje gudstjeneste hver måned er
på dansk og resten på engelsk, men det har
bare ikke passet her i efteråret, hvor jeg blev
indsat tredje søndag i september, vi havde
høstgudstjeneste første søndag i oktober, AlDen 16. september 2012 blev jeg indsat som
lehelgen første søndag i november og familiepræst ved Den danske Kirke i Vancouver, og
gudstjeneste tredje søndag i advent. Det er
kirken var en stor summen af forventning og
blevet til en del gudstjenester med det meste
glade ansigter. Klokken, som ringer før gudspå engelsk og så et par salmer og en læsning
tjenesterne her i kirken, er en gave fra min
på dansk, og juleaften er der det stadige dibarndomskirke i Skovshoved i forbindelse
lemma, om der skal være mere end een salmed, at man i firserne solgte den gamle kirke i
me på engelsk, når nu der er en læsning og
det indre Vancouver og byggede en ny ved
prædiken på engelsk, og de gamle danskere
siden af det danske plejecenter i Burnaby. Det
og nogle af deres børn kommer for at synge
var altså den klokke, som havde ringet ved
de dejlige danske julesalmer. I anden, tredje
min dåb og min konfirmation, som nu ringede
og fjerde generation bliver det danske efteret nyt livskapitel ind.
hånden glemt – de gamle kom jo herover for
Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK) at blive canadiere, så det er vel ikke urimeligt,
sender præster til danske menigheder mange at deres efterkommere rent faktisk er blevet
steder i verden, 53 i alt inklusive menigheder- det, selv om de holder ved slægtens måde at
ne i Sydslesvig. Mange af menighederne er
være kirke på.
midlertidige, for så vidt danskere rejser ud i
I dette skoleår er der ingen konfirmander, og
nogle år (f.eks. til Bruxelles) og har brug for
jeg må tilstå, at det passer mig ret godt, fordi
kirkelig betjening, mens de er ude, mens ander har været så meget andet at vænne sig til.
dre, som mange af dem, der flytter til Canada,
Konfirmanderne kommer ofte langvejs fra, måslår sig ned for at blive landets borgere på
ske er køreturen til kirken en time til halvangodt og ondt, men mange opdager, at vi posiden (det er en tur fra Tømmerup til Købentivt kan noget med kirke og folkelighed i Danhavn for at komme til præst!), så undervisninmark, som man ikke finder i mange andre kulgen foregår som regel i weekenden, og så
turer.
hjælper konfirmandforældrene med at sørge
for mad til at få lærdommen til at glide ned.
Meget af det, som sker i en dansk kirke i udlandet, har mere med det at være dansk end Undervisningen foregår på engelsk, for det er
med det at være kirke at gøre, hvis man nu
det sprog, alle konfirmanderne kan, og når de
Side 4
unge har haft en god oplevelse til præst, er
ne alfabetisk efter forfatter, så de er til at findet ikke usædvanligt, hvis de bor indenfor en de.
halv times køretur fra kirken, at kirkegangen
Hver måned er her Åbent Hus i kirkens store
fortsætter fra tid til anden.
undersal, i januar var der gule ærter med
Der er meget andet at se til, for een gang om flæsk, og præsten læste en historie, og i femåneden har vi kirkefrokost, een gang mor- bruar står den på den førnævnte frikadellegenmad inden gudstjenesten, og der er selv- konkurrence. En gang om måneden holder vi
følgelig kaffe med de frivilliges hjemmebag
eftermiddags-komsammen i biblioteket, og
efter hver eneste gudstjeneste. Frivillige tada tales der i udgangspunktet kun dansk –
ger sig også af at gøre kirken klar til gudstje- men det kan jo smutte, når resten af livet forneste og ringe og læse ind- og udgangsbøn, trinsvis foregår på engelsk. Jeg fortæller lidt
og kirken har hele tre frivilligforeninger, den
om forskellige danske personligheder (bl.a.
ene støtter fortrinsvis børnearbejdet, mens
Marie Grubbe, H.C.Andersen, Jeppe Aakde andre giver de penge, de får ind, direkte til jær), vi synger fra højskolesangbogen, og så
kirken.
skynder folk sig ellers afsted, inden det bliver
myldretid, for den kræver ofte en engels tålVi kan som folkekirkemedlemmer næsten ikmodighed.
ke forestille os, at kirken er noget, man skal
tjene penge til, men her bliver beløbet jo ikke Tre kilometer fra kirken ligger præsteboligen i
indkrævet over skatten, så det er nødvendigt et ”parcelhus”-kvarter fra slutningen af tresat gøre noget for at få økonomien til at køre. serne. I indgangsetagen er der et stort kontor
Medlemskontingentet er nogenlunde til at be- og et andet stort rum, som jeg bl.a. har haft
tale for alle, og der er også en del gamle
kvindeforeningen til frokost i, og på førstesadanskere, som får det månedlige kirkeblad
len er der en almindelig familiebolig. Ja, det
uden at være medlemmer af kirken. Man kan vil sige, helt almindelig er den ikke, for fra
vælge at give penge til kirkebladet, at give
køkkenet og stuen kan jeg se de sneklædte
ved gudstjenesterne eller sende en check
Cascades-bjerge, som er en udløber af
eller komme til et af de mange arrangemen- Rocky Mountains, og det er fantastisk at opter og bruge penge der, hvis man vil bidrage leve dem i al slags vejr og al slags lys. Om
til kirken. Nogle gange er vi også heldige at
aftenen her i vinterperioden kan jeg se to-tre
arve noget fra trofaste medlemmer. Desuden af de skiløbsbakker, der blev brugt ved vinhar vi arbejdsdag ved kirken mindst et par
terolympiaden i 2010, oplyst, så folk kan køre
gange om året, så vi kan få gjort hovedrent
de 20 minutter fra downtown op at stå på ski,
og klippet buske og den slags.
inden de tager hjem.
Noget af det, vi arver mest af, er ikke penge
men bøger. Kirkens bibliotek er efter sigende
det største danske bibliotek i Nordamerika,
men da jeg kom var det tydeligt, at det var
nogle år siden, der sidst var blevet sorteret i
bøgerne. Nu har vi fået en ung frivillig fra
Danmark, som ud over at gå til hånde med
oprydning, rengøring, klokkeringning og meget mere også har en meget aktiv hånd med i
at få sorteret dubletter fra og få sat romaner-
”Canada has been good to me”, ”Canada har
været god ved mig”, siger mange af de gamle danskere. Det er et priviligeret liv her vest
for bjergene, hvor der sker rigtig meget, men
tempoet er til at holde ud. Der skal være tid til
at læne sig tilbage, trække vejret, nyde udsigten og fortælle en god historie. Vi er vel
ikke danske for ingenting!
Birgitte Saltorp
Side 5
Nye medlemmer af rådet:
Mit navn er Jakob
Grane, jeg er 39 år
og er en af de heldige der blev valgt til
menighedsrådet i
Tømmerup.
Jeg er født i Gentofte, startede mit liv i
Tåstrup, hvorefter vi
flyttede til Gundsømagle og endte i
Ugerløse midtsjælland, hvor jeg boede da
jeg mødte min kone Kristina.
I 2006 flyttede vi til Spangsbro, hvor vi
fandt vores drømmehus. Vi bor i dag sammen med vores to dejlige drenge, Kristian
på 5 år og Kristoffer på 9 måneder.
Mit navn er Peter Munksø, og jeg
er kommet i menighedsrådet her
ved opstillingsmødet. Jeg er gift
med Helle og vi har to drenge på 8
og 14 år.
Vi er tilflyttet Kalundborg i 2006 fra
Silkeborg og Helle er således kommet tilbage til Øen - som vi kalder
den i Jylland, og svigermekanikken
boede her, da vi ankom - så det
var ikke så ring´ endda med familie
her.
Jeg arbejder i Folkeskolen her i Kalundborg kommune,
og mine hovedfag på lærerseminariet var sløjd og Kristendomskundskab/religion.
I Silkeborg var vi tilknyttet Oasefælleskabet, som er på
folkekirkelig grund, så det var naturligt for os at komme i
en kirke her i kommunen, som havde en troende præst
og en menighed, der aktivt bakkede op omkring præsten. Vi har fra første færd følt os velkommen i Tømmerup kirke, og denne dejlige landsbykirke faldt vi for med
det samme for - så selv om jeg bor i Trøjeløkke og i Raklev sogn, fandt jeg det naturligt at løse sognebånd til
Tømmerup kirke.
Jeg har i et stykke tid overvejet om jeg
skulle stille op til menighedsrådet. Overvejelserne var nu ellers ikke så svære, da jeg
ved at arbejdet i et menighedsråd er både
Jeg ser det som min opgave, at støtte op omkring ungsjovt og værdifuldt, hvilket jeg ved fra andomsgruppen og være med til at gøre Tømmerup kirke
dre familiemedlemmer.
synlig i vores landsdel og arbejde for at børnefamilier
Jeg er en mand der tager mine ting seriøst, så da jeg havde muligheden for at blive kontaktperson i menighedsrådet, var
det oplagt for mig, da jeg sætter en ære i
at hjælpe til med at få tingende til at køre.
Jeg er oprindelig uddannet butiksslagter,
men arbejder i dag som vægter i København, hvilket jeg har gjort i over 10 år. Jeg
går og overvejer et nyt erhverv, da jeg
trænger til at prøve noget nyt og mener
det er godt at udvikle sig gennem hele livet.
kan deltage i det gudstjenestelige fællesskab - så små
som store børn kan rummes i kirken. Det er mit ønske at
menigheden fortsat må opleve Tømmerup kirke som et
Guds og fredens hus - hvor både unge og gamle kan
samles på tværs af generationerne og vi må opleve
vækst i de kommende år . Jeg vil afrunde dette indlæg
med et vers fra Salme 323 i Den Danske salmebog:
Vi er Guds hus og kirke nu
bygget af levende stene,
som under kors med ærlig hu
troen og dåben forene;
var vi på jord mer end to,
I min fritid er jeg et rigtigt have menneske,
samtidig løber jeg en del.
bygge dog ville han og bo
hos os i hele sin vælde.
(Grundtvig)
Side 6
Sjov for børn:
1
2
3
Find det rigtige svar og send en
mail til:
maibritt.lindholm@mail.dk
Så er du måske den heldige
vinder af et påskeæg.
Send dit svar senest
Fredag d. 22. marts
Sidste konkurrence blev vundet af:
Anna Herlyng Elmeskov og Jeppe og Mette Petersen.
Side 7
Persongalleriet
Efter i sidste nummer af kirkebladet at have portrætteret Israels store konge
David følger nu fortællingen om hans søn, en anden af Israels store konger,
den vise Salomo.
Kong Salomo finder vi i Det Gamle Testamente. Han er kendt for to ting: sin
store rigdom og sin store visdom. Det er også ham, som bygger Templet i
Jerusalem, og under ham bliver Israel endnu rigere og mere betydningsfuldt,
end det var under hans far, Kong David.
Salomo er kong Davids yngste søn, som han får med Batseba. Batseba er kun en
blandt mange hustruer, og hendes søn står ikke i første række til at arve tronen.
Men hun får den aldrende David overtalt med list, og Salomo bliver konge efter
Davids død.
Kong David får ikke lov af Gud til at bygge Templet, fordi han har blod på hænderne. I Salomos tid er der til gengæld fred og velstand, og Gud lader Salomo opføre
det store Tempel i Jerusalem. Templet bliver det eneste sted, hvor man fra da af
må dyrke Gud med ofringer.
I Første Kongebog kapitel 6 kan man læse om opførelsen og den ekstravagante
udsmykning af Templet.
Kong Salomo er som nævnt kendt for sin visdom. Den får han ifølge Første Kongebog kap. 3, da han som ung konge i en drøm møder Gud, som lader ham bede
om, hvad han vil. Salomo beder om et lydhørt hjerte og evnen til at kende godt fra
ondt, så han kan herske retfærdigt over Israel.
Det ønske falder i Guds smag, og Salomo får, som han beder om. Oveni købet bliver han belønnet med stor rigdom og ære.
Bibelen fortæller om Salomos visdom bl.a. ved, at Prædikerens Bog, Højsangen
og de mange ordsprog, som står i Ordsprogenes Bog, er tillagt ham. Første Kongebog fortæller også om, hvordan den vanvittigt rige og kloge Dronning af Saba
opsøger Salomo og prøver ham med gåder, som han løser uden problemer.
Og så er fortællingen om Salomos snu og kloge dom mellem to kvinder der slås
om samme barn, en af de mest kendte historier fra Det Gamle Testamente. Læs
mere om Salomos dom her.
Side 8
Persongalleriet side 9 manden
Retfærdighedens kongedømme
Salme 72
Som sin far David var Salomo, fortæller Bibelen, en
mand, der holdt af smukke kvinder, og han gifter sig
med ikke mindre end tusinde af dem. De er ikke alle
israelitter, der dyrker Gud Herren, nogle af dem er også fra fremmede folk og har derfor fremmede guder.
Den slags ægteskaber har Gud egentlig forbudt, fordi
mænd, der elsker, kan være nemme at lokke til ting.
Og Salomo bliver da også svag i troen på Gud Herren
og begynder at dyrke sine hustruers guder ved siden
af.
Gud bliver vred og fortæller Salomo, at hans slægt
skal miste herredømmet over Israel. For hans fars
Davids skyld skal det dog ikke ske i Salomos egen levetid. Efter Salomos død bliver riget splittet, og det er
på mange måder begyndelsen til enden for folket. Israel bliver aldrig igen hvad det var.
Salomo er en glitrende figur i Det Gamle Testamente:
Rig, klog og med kvindetække. Men i sidste ende er
det vigtigste ved Salomo – som ved de øvrige skikkelser i Bibelen - at det er Gud, som har givet ham alt,
hvad han har og kan.
O Gud, hjælp kongen til at dømme,
som du dømmer, og hans søn til at
opøve gudsfrygt. 2Hjælp ham til at
dømme dit folk retfærdigt og respektere den fattiges ret. 3Da skal velstand blomstre i bjerge og bakker, og
retfærd skal vinde frem. 4Hjælp ham
at forsvare de fattige og svage og slå
hårdt ned på deres undertrykkere.
5
Må folket tilbede dig, så længe solen
står på himlen, og så længe månen
skinner om natten, fra slægt til slægt.
6
Må hans herredømme være mildt og
velgørende som en forårsbyge over
græsset - som regn, der vander jorden.7Må hans regeringstid være præget af fred, og må retfærdighed blomstre i hans rige, så længe månen
lyser. 8Må hans kongedømme nå fra
hav til hav - fra Eufratfloden til jordens ender. 9Ørkennomaderne skal
bøje sig, hans fjender skal falde næsegrus til jorden for ham. 10Kongerne
fra rigerne langs Middelhavets kyst kongerne fra Tarsis og øerne deromkring, ja helt fra Saba til Seba - skal
alle komme med gaver. 11Alle vegne
fra skal kongerne komme og bøje sig
for ham, og de skal alle love ham
troskab.
12
Han vil føre de hjælpeløses og fattiges sag, når de søger hans hjælp;
for de har ikke andre til at hjælpe sig.
13
Han viser medynk over den svage,
han frelser den fattige. 14Han befrier
dem fra vold og undertrykkelse, for
deres liv er dyrebart for ham.
15
Han skal leve længe, og Sabas
guld skal gives ham som gave. Folket skal bede for ham og velsigne
ham. 16Kornet skal høstes mangefold
i landet - også på højlandets sletter.
Der skal være overflod som i Libanon, menneskevrimlen i byerne skal
være frodig som markens græs.
17
Velsignet være hans navn. Hans
navn skal æres, så længe solen skinner; og alle skal velsignes af ham, ja
alle folkeslag skal prise ham.
18
Priset være Herren, Israels Gud,
som alene handler så underfuldt!
19
Evigt velsignet være hans navn! Må
hans herlighed opfylde hele jorden!
Amen, amen!
20
Her slutter Davids, Isajs søns, bønner.
Side 9
Det sker i Tømmerup Kirke
KorVision er et rytmisk kor, der holder til på Musisk Skole i Kalundborg.
50 sangere der brager igennem med sangglæde, energi og nærvær.
Repertoiret er nyere rytmisk musik - både dansk og udenlandsk.
Under ledelse af dirigent Rikke Bjerring og pianist Rasmus Kjær
arbejder KorVision med improvisation og rytme, så man vil opleve en
koncert hvor nuet, fortællingen og energi er i fokus.
Denne aften er også afskedskoncert for korets dirigent.
2. SØNDAG I MÅNEDEN
GUDSTJENESTE FOR ALLE
MED SMÅBØRNSPASNING.
FØRSTE GANG SØNDAG D. 10. MARTS
Side 10
KOM OG SE PINSESOLEN:
Grundopskrift på cupcakes:







125 g smør


200 g smør
125 g sukker
125 g mel
2 æg
½ tsk salt
½ tsk vanille
½ dl mælk
1 tsk bagepulver
Fremgangsmåde:
Opvarm ovnen til 200 grader og gør dine cupcake forme klar.
Smelt smørret og rør mælken i. Pisk æggene i et ad gangen.
Bland mel, sukker, salt, vanille og bagepulver i en anden skål.
Hæld væsken i lidt ad gangen og rør dejen til den er helt jævn og
glat. Bland dine ønskede smagsvarianter i.
Hæld dejen i cupcake forme og bag 15-20 min.
Frosting til Cupcakes:
Tunger af ild. Ifølge pinseberetningen i Bibelen dalede tunger af ild ned på disciplene
200 g flormelis
vanille
smagsvarianter f.eks. frugtfarve, frugtsaft, kokos, citron, kaffe
eller hvad du har lyst til.
Fremgangsmåde:
Lad smørret stå til det har fået stuetemperatur. Sigt flormelis i og
tilsæt vanille. Pisk med en elpisker indtil frostingen er hvid, let og
skummende. Tilsæt dine smagsvarianter.
Det er vigtigt at smørret har den rette temperatur ellers kan du
ikke opnå den rette konsistens. Det er desuden meget vigtigt, at
dine cupcakes er kølet helt af inden du pynter dem med frosting.
Ellers vil frostingen smelte ned af kagen, og du kan ikke få et flot
resultat.
Når frostingen er lagt på selve cupcaken sættes ’tungerne’ på.
Det er blot rødt sukker sat på små stykker skumfiduser.
Søndag d. 19 maj kl.
4.54.
Ved Tømmerup Kirke.
Vi starter med at synge I østen stiger solen op.
Derefter er der morgenbord i konfirmandstuen.
Kl. 7.00 går vi til Gudstjeneste v/Dan Petersen
Side 11
Ungdomsgruppen starter igen.
ren’, hvor kristen rockmusik, røgmaskiner og
sms ellers har domineret.
Det er mit indtryk, at en stille gudstjeneste giver
de unge mere end en larmende.
Larm har de rigeligt af i hverdagen, og når først
mobilerne er slukkede og man får lov at sidde i
ro og fred uden at skulle nå noget, så sænker
roen sig og de dybere spørgsmål får lov at
trænge sig på.
Søndagens højmesse med Grundsvigssalmer, Vejrtræningen bliver stille og med gentagelsen
prædiken og almindelig altergang er, må vi er- af den samme sætning igen og igen, ja så kan
kende, ikke skabt til den helt unge generation. man helt glemme at man synger mens man
Hvad nogen finder smukt og godt ved søndatænker.
gens højmesse, finder andre kedeligt.
Det er ikke kun religiøse tanker der bliver tænkt,
Med den erkendelse starter e ny ungdomsgrup- men også de ting, der trænger sig på i daglig
pe op i Tømmerup kirke. Den startes op af Kian livet.
Hickman, der var med i kirkens tidligere ungGudstjenesten tog omkring en times tid, og derdomsgruppe ’De Unge Disciple’. De unge disci- efter afsluttedes aftenen med the, kaffe og kage
ple er nu alle i tyvene og er spredt for mange
i konfirmandstuen.
vinde, men Kian, der stadig bor i Kalundborg,
Det er mit håb med ungdomsgruppen, at de unønsker at give det videre som han selv fik enge kan danne nye, givende bånd. At der kan
gang.
oprettes nye venskaber og tillid.
Fredag 8. februar mødtes gruppen første gang. Vi vil så vidt muligt forsøge at lægge aftnerne
Godt tyve unge startede aftenen med fælles
på den første fredag i måneden og alle, også
spisning og fik derefter et oplæg ved mig. Her- de, der ikke lige bor i sognet, er velkomne.
Man skal helst være i konfirmationsalderen for
efter gik de i mindre grupper, hvor oplæggets
emne som denne aften var ’tilgivelse’ blev dis- at få noget ud af aftnerne, men som sagt er
gudstjenesten 20.30 åben for alle.
kuteret.
I de mindre grupper bliver man i stand til at lukke lidt mere op og det er rart at høre, at andre
måske går rundt med de samme problemer
som os selv.
Efter snakken i de små grupper var der gudstjeneste klokken halv ni. En Taizé gudstjeneste,
der er åben for alle der lyst til lidt indre fordybelse eller til fred og ro.
Taizé gudstjenester har ingen prædiken, men
en læsning fra Bibelen, stilhed og nadver. Derimellem synges nogen af de smukke Taizesalmer, der bygger på at synge den samme
sætning igen og igen, så sangen næsten bliver
en form for meditation og bøn.
At hold gudstjeneste på den måde er modsat
den trend, der ellers er in i ’ungdomskirke kultuSide 12
Derfor holder vi pinse.
Når kirken holder pinse, fejrer den samtidig Helligåndens tilstedeværelse i mennesket. Helligånden er en tolk, som gør det muligt at høre og
forstå Jesu ord
ligåndens tilstedeværelse i mennesket. Pinsen
er nok den mest oversete af højtiderne. Det kan
skyldes, at mange har svært ved at forstå, hvilket fænomen Helligånden er.
Pinsen er altså festen for Helligåndens komme,
Bibelen beskriver Helligånden som tolk. Den
som falder 50 dage efter påske. Ordet pinse
danner sammen med Faderen og Sønnen Trekommer af det græske ord pentekoste, som beenigheden, som gør det muligt for mennesker
tyder den halvtredsindstyvende.
at høre og forstå Jesu ord, ligesom det for disciplene blev muligt at udbrede ordet, dengang
Pinse er efter jul og påske kirkens tredje store
Helligånden første gang viste sig for dem.
højtid. Her fejres det, at Helligånden kom som
ildtunger til disciplene, og gjorde dem i stand til
Disciplene havde siden afskeden med Jesus,
at tale på alle sprog, så de kunne gå ud i verda han for til himmels - det kirken fejrer Kristi
den og fortælle om Jesus til alle folkeslag. De
Himmelfart, været mismodige og uden energi.
fortæller Lukas i apostlenes gerninger kapitel 2. Men så kom Helligånden, og de blev fyldt med
dens kraft og kunne med fornyet styrke gå ud
Pinsen er også den kristne kirkes begyndelse.
og forkynde evangeliet. Netop fordi, at discipleDerfor kaldes pinsen også for kirkens fødselsne nu blev i stand til at forkynde evangeliet på
dag. Fortællingen om pinseunderet betyder, at
alle sprog blev kirken hele verdens og derfor er
Gud igen var til stede i verden. Ligesom Gud
netop pinsen kirkens fødselsdag.
før var til stede i sin søn, Jesus, er Gud det nu
Julens billede er barnet i krybben, hyrderne og
gennem sin ånd. Det fællesskab, der opstod
stjernen. Påsken har korset og den tomme
omkring Jesus, da han levede på jorden, døde
grav. Men hvilket billede har pinsen?
og opstod, skulle nu udbredes til hele verden.Den jødiske pinsefest
Helligånden er ofte blevet sammenlignet med
Oprindeligt er pinsen en jødisk fest, der marke- vinden. Man kan ikke se vinden, men man kan
se, hvad den gør: Får træet til at svaje og håret
rer den jødiske påskes afslutning, og minder
om den pagt Moses indgik på Sinai bjerget,
til at blafre. Helligånden skal således sørge for,
hvor han fik lovens tavler. Den jødiske pinsefest at Guds ånd, vilje og ord er altid og alle steder,
er samtidig en høstfest, som blev fejret med
hvor det er Gud selv, som er tilstede, og de forvalfart til Jerusalem. Derfor var der altid jøder
skellige situationer og udtryk viser hans store
fra mange folkeslag i Jerusalem til pinse. Kirken mangfoldighed.
har overtaget festen, og givet den sit eget ind- Pinsen udtrykker, at Helligånden "daler" ned og
hold, nemlig fejringen af Helligåndens komme
bliver blandt menneskerne, nu hvor Jesus ikke
til verden.
er i blandt dem.
I Danmark forbinder mange højtiden med
N.F.S. Grundtvigs pinsesalmer. Især i salmen I
al sin glans nu stråler solen, (Salmebogen nr.
290), hvor Helligåndens komme sammenlignes
med sommerens komme i den danske natur.
Duen er derfor et andet yndet billede på Helligånden - især i kunstens verden, fordi duen er et
gammelt bibelsk symbol på en budbringer. I Det
Gamle Testamente var det duen, der vendte
hjem med olivengrenen til Noah på arken i Første Mosebog. I Det Nye Testamente døber JoEvangeliernes forkyndelse
hannes Døber Jesus i Jordanfloden, hvor HelPinsen er altså kort fortalt glædesfesten for Helligånden daler ned over Jesus som en due.
Side 13
HISTORIE:
Opfinderen fra Tømmerup fortsat fra sidste kirkeblad
alle imponerede over genialiteten i opfindelsen,
men krudt var dyrt og ingen havde råd til at arHavde drejeren haft penge, så er der nok nobejde videre med hans bil.
gen der kunne sige hvor højt han kunne have
nået. Økonomien ser ud til flere gange at havde Drejeren fik dog 500 kroner for modellen.
været i vejen. Han satte på et tidspunkt en an- Han havde også en anden ting med sig p verdensudstillingen. Sønnen Niels Nielsen fortalte,
nonce i avisen hvor han skrev, at han blot
at de som børn knyttede fiskegarn, som de
manglede ’en stabel
solgte i Kalundborg. Nettet blev naturligvis knytspecier, så ville
tet med hænderne, og drejeren havde i lang tid
man straks se ham
spekuleret over, om der ikke var en måde at
flyve’. Men han fik
knytte fiskenet samme på ved hjælp af en maaldrig pengene til
skine. Han havde en svag ide om, hvordan det
virkelig at kunne forkunne gøres og han forsøgte sig med forskellidybe sig i sine opge tegninger, som alle virkede lidt kluntede.
findelser og opfinderen var naiv.
Ideen havde han, men han kunne ikke få det ud
Ikke blot tog krigsminister Madsen formentlig
æren for drejerens opfindelse af rekyl geværet, i en tegning. Han spekulerede i nætter og dage,
men sønnen Niels Nielsen fortalte at de i barn- som han altid gjorde når han mente at ideen
var på vej. Han gik i gang med sit projekt, og
domshjemmet ofte havde fået besøg af en tyhver en lille del til knyttemaskinen fremstillede
sker, en hr. Baumgarten fra København. Han
han selv. Da han drejede på håndsvinget snurvar ingeniør og arbejdede vist nok på B&W.
rede maskinen, men den kunne kun knytte kælHan var i en periode ofte forbi Kaastrup uden
lingeknuder og det duede ikke til at fiske med.
nogen egentlig grund anden end at ville hilse
på. Han talte tit med opfinderen og diskuterede Igen spekulerede han, men en nat drømte han,
at en af hans sønner stod ved sengen og sagde
hans papirer. Hvad han egentlig ville vidste
’Sådan skal du gøre far’ og viste ham en mulig
sønnen ikke, men han husker at pludselig en
dag var hans far begyndt at forbande tyskeren måde. Da dagen gryede, sprang han ud af senlangt væk, formentlig fordi han havde luret no- gen og gik i gang. Og nu knyttede maskinen de
rigtige knuder. Sønnen huskede hvilket imponegen af hans opfindelser af.
rende syn det havde været, da spoler og skytteMens opfinderen ikke fik råd til at eksperimen- ler sprang frem og tilbage og knyttede 3000
knuder i minuttet.
tere med flyvemaskiner, brugte han i stedet
hans raketmotor på en motorvogn, som han fik
lov at udstille på verdensudstillingen i København 1867. Køretøjet som også blev bragt frem
af små krudteksplosioner i blycylindere havde
bragt så meget uro i Tømmerup sogn, at folk
havde truet med at komme efter opfinderen
med høtyve for at drive ham ud af byen. Eksplosionerne skræmte både folk og kvæg i området. Han opfandt et karburator system, der
bragte krudtet frem til eksplosionskammeret i
små afmålte portioner. PÅ udstillingen fik han
stor ros fra repræsentanter fra tekniske læreranstalter i både Danmark og i udlandet. De var
Side 14
Opfinderen fra Tømmerup fortsat :
ge for den for 3000 kroner, en formidabel sum
for en fattig landsbydrejer. Og så alligevel.
Greven fra Lerchenborg hørte om maskinen og
Kort efter blev maskinen solgt videre for 63.000
med hans økonomiske hjælp var Tømmerups
kroner, penge man aldrig kom til at se noget ti i
skøre drejer i stand til at stå på verdensudstillinKaastrup. Opfindelsens principper for knytning
gen i København med sine opfindelser. Berlinaf fiskenet er gældende den dag i dag.
ske Tidende skrev 27. juli 1872: ’I den danske
Selvom han aldrig blev rig på sine opfindelser,
fiskeriafdeling må først og fremmest den ved
og selvom byen så ham som landsbyens tosse,
indgangen opstillede model til en fiskenetsknyttemaskine nævnes, fordi den er en ny op- så var hans navn alligevel nået rundt omkring.
En dag bankede det på døren og udenfor stod
findelse, der muligvis turde være af ikke ringe
praktisk værdi. Den er så meget mere interes- greven fra Lerchenborg i selskab med ingen
ringere end selveste kronprinsen, den senere
sant, som den er udført af en i maskinfaget
kong Frederik 8. Prinsen var meget interesseret
ukyndig mand, rokkedrejer Jensen i Kaastrup
pr. Kalundborg. Den forekommer både sindrig i drejerens opfindelser og han lovede at tage
og ret fuldkommen, skønt den er udført af opfin- sig af hans efterkommere. Han sørgede sålederen selv i et råt og plumpt materiale. I alle til- des for at fem af drejerens sønner blev ansat
fælde turde den fortjene alle sagkyndiges stør- hos etaterne.
ste opmærksomhed’.
Af de mange opfindelser drejeren kom på blev
der i Tømmerup også snakket om hans fodermaskine Den var indrettet, så han i sin seng
kunne fodre sine kreaturer ved at trykke på en
knap. Det var et urværk af lodder, trisser og
stænger åbnedes små magasiner i loftet over
hestene, og ad en slisk løb foderet ned i krybberne. Der var flere fodermagasiner, som alle
kunne fyldes op ovenfra. På samme måde havde han konstrueret en maskine, der hvis man
trak den op kunne dreje en jernstang med en
saltklump ind til den ene hest, som så kunne
slikke lidt salt. Lidt efter drejede den så automatisk videre til næste hest og kunne blive ved,
hvis man huskede at trække den op.
De 3000 kroner, der trods alt kom ind på drejerens konto ved udstillingen gik til at betale gæld
af, da drejeren så det som et mål at gå gældfri i
graven, hvilket han gjorde 26. juli 1887 lige så
fattig som han havde levet.
Men på kirkegården står altså hans sten, som
kirkegården passer lige så længe kirken er til.
: ”Kong Frederik d. 8., der som kronprins besøgte drejeStenen taler sit stille sprog om en mand, der
ren i Kaastrup”.
trods sin gigtsygdom og fattigdom nåede at
præstere det usædvanlige, uden at der siden
Efter udstillingen solgte han maskinen til Sveri- blev plads til ham i historiebøgerne.
Side 15
KIRKETIDER:
Februar:
17.: 9.00 v. Mogens Hvidring
24.: 9.00 v. Mogens Hvidring
Marts:
3.: 16.00 v. Mogens Hvidring
10.: 10.30 v. Dan Petersen
17.: 10.30 v. Dan Petersen
24.: 10.30 v. Dan Petersen
28.: 20.00 v. Dan Petersen, Skærtorsdag. Middag i konfirmandlokale klokken 18.00
29.: 10.30 v. Dan Petersen, Langfredag
31.: 10.30 v. Dan Petersen. Påskedag
Efter gudstjenesten bydes der på kransekage og et lille glas.
April:
1.: 2. Påskedag, Fællesgudstjeneste i Nyvang
7.: 10.30 v. Dan Petersen
14.: 9.00 v. Mogens Hvidring
21.: 10.30 v. Dan Petersen
28.: 10.30 v. Mogens Hvidring
Maj:
5.: 9.30 og 11.30: Konfirmation ved Dan Petersen
9.: 10.30 v. Dan Petersen, Kristi Himmelfarsdag
12.: 10.30 v. Dan Petersen
19.: 4.54 Dan Petersen Pinse. Se pinsesolen danse , efterfulgt af morgenbord i konfirmandstuen, samt Gudstjeneste.
26.: 10.30: v. Dan Petersen
Juni:
2.: 16.00 v. Dan Petersen
9.: 10.30 v. Dan Petersen
23.: 10.30 v. Dan Petersen
30.: 9.00 v. Mogens Hvidring
Juli:
7.: INGEN GUDSTJENESTE
14.: 10.30 v. Dan Petersen
21.: 10.30 v. Dan Petersen
28.: 10.30 v. Dan Petersen