DAGPLEJEPOSTEN - Dagplejen, Fredensborg Kommune

DAGPLEJEPOSTEN
FREDENSBORG
maj 2011
Læs blandt andet om:
•• Dagplejens dag den 11. maj
•• Vi maler ...
•• Et lille eventyr: Malthe og Malou
•• Barnets sanser
•• Kroppen på Toppen •
- i børnehøjde. Sundhedsfacts
•• Aktiverende billedbøger for de små
•• Fernisering i legestuegrupperne
•• Girafsprog - bedre kommunikation
•• Sprog i dagplejen
•• På dejlig cykeltur
•• Arbejdet med •
udsatte og sårbare børn
•• Forslag til at fremme•
sanseintegration
praktisk info

Forældre i bestyrelsen:
Redaktionen:
Formand:
Winnie Daugaard
mobil: 51945522
e-mail: wdaugaard@gmail.com
Leder af dagplejen Suzanne Hey
Dagplejekontoret Boserupvej 101B,
3050 Humlebæk
e-mail: shey@fredensborg.dk
Dagplejepædagog Bettina Schuldt-Larsen,
e-mail: bsl@fredensborg.dk
Næstformand:
Martin Christensen
mobil: 60246543
e-mail: josetequila@hotmail.com
Heidi Sønderholm
mobil: 22681807
e-mail: bh2980@gmail.com
Dagplejer Mai-Britt Hartvig,
e-mail: kurthartvig@pc.dk
Anette Lind. e-mail: anette@attraktia.dk
anette@intellia.dk
(Layout og opsætning)
Kontakt til legestuerne:
Indlæg til Dagplejeposten:
Bøllehuset, Nivå,
tlf. 72 56 58 16, e-mail:
dagplejehusetnord@karlebo.dk
Send tekst indskrevet i word. Billeder skal mailes
separat som jpg filer (sæt dem ikke inde i word
filen). Hvis du er i tvivl så send en mail til Anette,
så finder vi ud af det.
Regnbuen, Kokkedal,
tlf. 72 56 58 18, e-mail:
dagplejehusetsyd@karlebo.dk
Legestuen i Humlebæk,
tlf. 25744701,
Du kan sende eller maile dit indlæg til alle
i redaktionen.
Legestuen i Fredensborg,
tlf. 61880638.
Oplysninger om Dagplejen:
Dagplejekontoret, Fredensborg Kommune,
Boserupvej 101B, 3050 Humlebæk, tlf. 72565000
Leder Suzanne Hey
Souschef Jette Fogtmann
Tlf. 72 56 24 32
Tlf. 72 56 24 33
e-mail: shey@fredensborg.dk
e-mail: jefo@fredensborg.dk
Åbningstider:
Mandag - tirsdag 8.00 - 14.00 • Onsdag 12.00 - 14.00
Torsdag 8.00 - 16.00 • Fredag 12.00 - 13.00
Husk - vi er altid parate med råd og vejledning!
Klik også ind på www.dagplejen-fk.dk
2
Kære forældre og dagplejere
i Fredensborg kommune
ENDELIG ER DET FORÅR!!!!
Sne og kulde er måske ikke det værste, men lyset
har været det største savn.
Dagplejerne er selvfølgelig glade ved tanken om,
at det nu er udelivet der sættes ekstra fokus på.
Os der sidder på kontor er selvfølgelig ”ikke”
spor misundelige. Det er nu vi vil se dagplejerne
cykle rundt på deres nye Christiania cykler til stor
glæde for børnene og som sidegevinst (hvem
ved), et forbedret kondital til dagplejerne.
I vinterens løb har bestyrelsen blandt andet arbejdet med, hvorledes dagplejens gæstepleje fungerer. Det er ingen hemmelighed, at det har, og
stadig er dagplejens store udfordring at opfylde
alle forældre ønsker, både med hensyn til hvem
forældrene helst vil i gæst hos, samt transport til
gæstepleje og ikke mindst om der er andre fra
gruppen de kender.
Dagplejen er blevet mindre i antal af dagplejere,
det har sine fordele på nogle punkter, og på andre store udfordringer. De små grupper vil opleve
der stort set altid mangler en person og det skyldes ganske enkelt, at dagplejeren skal afvikle fe-
rie, ekstra fridage, kurser, sygdom, barn syge dage,
omsorgsdage, seniordage osv. Dog har dagplejen
så gode legestueforhold, at børnene kender de
øvrige dagplejere og da de er så få, er det her vi
ser en fordel i, at børnene skal lære færre voksne
at kende, yderligere er kendskabet til hinandens
hjem også vigtig, så rammerne er letgenkendelige.
Vi arbejder løbende med at
bedre gæsteplejen. Derfor har
vi spurgt brugerne/forældrene,
hvor de ser det kunne ske en
forbedring. Ud over vores drøftelser på bestyrelsesmøder, har
vi efterfølgende besluttet, at
emnet skal drøftes på de små
forældremøder ude i distrikterne, hvor ideer/forbedringer kunne komme i spil.
De forslag der p.t. er kommet og løbende vil
komme, vil vi selvfølgelig drøfte med bestyrelsen,
samt dagplejerne.
Mvh. Suzanne K. Hey
Dagplejeleder
Dagplejens dag 11 maj
Sæt kryds i kalenderen
Dagplejens dag den 11. maj.
Tema børn og bevægelse
Spørg din dagplejer om tid og sted
for afholdelse I er som forældre
velkommen til at deltage
3
Vi maler ...
I Ællingernes legestue farver vi
med udvalgte farver.
Vi maler med en farve om
ugen, og denne gang er det
grøn.
Udover farven, bruger vi fjer,
knapper, perler og andet der er
grønt og limer det på papiret.
Børnene er meget optaget af
at male, og billederne bliver betragtet nøje undervejs, som det
ses på billedet.
Der er kommet nogle fantastiske billeder ud af dette, som nu
kan ses af alle der bruger legestuen i Fredensborg.
Af Lone Bundgaard
4
Et lille eventyr: Malthe og Malou
2 - Festen er i gang og pludselig foran i køen står hun
og skal til at slå til tønden….
Malou hedder hun og skøn ser hun ud….
1 - Den skønne Malthe er inviteret til tøndeslagning i Humlebæk.
Tavs kigger han sig omkring og
tænker: Finder jeg mon her en
smuk veninde?
4 - Og sammen lever de lykkeligt ….
3 - Det fantastiske sker. Tønden falder
ned og sammen bliver Malthe og Malou
kronet til konge og dronning,
De får hinanden og det hele legehus….
5
Barnets sanser
Følesansen - Sanseapparat
Af Mette Vainer Wegloop og Lone Spliid
Leg med din baby 0-12 måneder
Udgivet af Politikens Forlag
Normalt taler vi om, at mennesket er udstyret med fem sanser: følesansen, hørelsen, synet,
smagssansen og lugtesansen. I virkeligheden er
der syv sanser i alt. For ud over disse fem nævnte sanser er der yderligere to: balancesansen og
muskel-led-sansen. Disse to sanser udgør sammen
med følesansen de tre grundlæggende sanser, der
sørger for, at vi som mennesker kan holde os opFølesansen
- Sanseapparat
rejst mod tyngdekraften.
Det er netop det, babyer
skal lære det første år. Derfor lægger mange af de
lege og aktiviteter, der anbefales i denne bog, særlig vægt
på at stimulere
disse treog
grundlæggende
Af Mette
Vainer Wegloop
Lone Spliid
sanser,
og muskelLeg
med dvs.
din følesansen,
baby 0-12 balancesansen
måneder
Udgivet
af Politikens Forlag
led-sansen.
amning hører til barnets første oplevelser af nærhed, varme og kropskontakt og er grundlæggende
for al senere udvikling. Berøring virker beroligende og er helt basal for babyens følelse af tryghed.
Allerede i fostertilstanden har barnet vænnet sig
til konstant berøring og tryk, både fra fostervandet og fra moderens organer. Man siger ligefrem,
at "tryk" giver barnet "tryghed".
Følesansens store betydning for barnets trivsel
er heldigvis noget, vi ikke behøver tænke så meget over, når vi bliver forældre. Det meste kommer helt af sig selv. Instinktivt tager vi barnet op
til os, når det græder, nusser barnet ved bleskift
og badning, klapper det på ryggen for at berolige
det osv. De primitive reflekser hos nyfødte, der er
til for at sikre barnets overlevelse, aktiveres også
gennem berøring: Rører du den nyfødte i håndfladen, vil barnet pr. refleks gribe om din finger. Aer
Normalt taler vi om, at mennesket er udstyret med fem
sanser:
hørelsen,
synet,
smagssansen o
du på
kinden,følesansen,
vil babyen helt
reflektorisk
dreje
lugtesansen. I virkeligheden er der syv sanser i alt. For ud over disse fem nævnte sanser er der yderligere t
hovedet i sin søgen efter bryst.
I relation til børns motoriske adfærd er følesanbalancesansen og muskel-led-sansen. Disse to sanser udgør sammen med følesansen de tre grundlæggende
sen – der
den sørger
taktile sans
– den
tidligst
udviklede.kan holde os oprejst mod tyngdekraften. Det er netop det, bab
sanser,
for, at
vi som
mennesker
Følesansen
sidder overalt
– både overfladisk
på særlig væ
Følesansen
grundlæggende
for helemange
den sanseskal
lære det er
første
år. Derfor lægger
af de lege
og aktiviteter,
der anbefales
i denne bog,
og dybere
inde i kroppen.
Den overfladiudvikling,
fordigrundlæggende
det er igennem sanser,
den, at dvs.huden
påmotoriske
at stimulere
disse tre
følesansen,
balancesansen
og muskel-led-sansen.
ske følesans registrerer via huden kulde, varme,
barnet "mærker verden" og finder tryghed i den.
I relation
til børns
motoriske
er følesansen
– smerte
den taktile
sans – den
udviklede.
Følesansen er
og berøring.
Dentidligst
dybereliggende
følesans
Følesansen
har desuden
storadfærd
betydning
for, at vi
grundlæggende for hele den sansemotoriske udvikling, fordi det er igennem den, at barnet "mærker verden
er tæt forbundet med muskel-led-sansen og regikan holde os ranke og kropsligt parate. Denne
finder tryghed i den. Følesansen har desuden stor betydning for, at vi kan holde os ranke og kropsligt parate
strererved
dybere
påvirkninger
udefra,
f.eks. massage
spænding
– eller–tonus
i musklerne
opretholdes,
Denne
spænding
eller –
tonus
– i musklerne
opretholdes,
at hjernen
modtager
millionvis
af impulser hv
og kram. Følesansen hos 0-1- årige er koncenved
hjernen
modtager millionvis af impulser
dag
fraatnetop
følesansen.
treret omkring læberne og tungen. Det er derfor,
hver dag fra netop følesansen.
små børn putter alting i munden, for det er herigennem, de bedst danner sig indtryk af tingene.
Derudover er følesansen hos 0-1-årige også meget koncentreret i håndfladerne og på fødderne.
Derfor elsker de at blive nusset netop dér.
Følesansen hos børn kan stimuleres
• Via hud til hud-kontakt, især når babyen bliver
ammet eller får flaske
• Under badning, hvor både hud, vand, sæbe og
håndklæder hører med til berøringen
• Ved babymassage
• Når barnet berører forskellige materialer og
legetøj, både med hænderne og især med
Barnet er tegnet, så de dele af kroppen, barnet
Barnet er tegnet, så de dele af kroppen, barnet sanser mest med, er størst.
munden de første mange måneder – (hårde/
sanser mest med, er størst.
kolde/varme,
plast/træ/stof/
Den tætte, fysiske kontakt med moderen under amning bløde,
hører ru/glatte,
til barnets
første oplevelser
af nærhed, varme
vand/sand
osv.)
Den tætte, fysiske
kontakt med moderen
under udvikling.
kropskontakt
og er grundlæggende
for al senere
Berøring
virker beroligende og er helt basal for
babyens følelse af tryghed. Allerede i fostertilstanden har barnet vænnet sig til konstant berøring og tryk, bå
fra fostervandet og fra moderens organer. Man siger ligefrem, at "tryk" giver barnet "tryghed".
6
Følesansens
store betydning for barnets trivsel er heldigvis noget, vi ikke behøver tænke så meget over, nå
bliver forældre. Det meste kommer helt af sig selv. Instinktivt tager vi barnet op til os, når det græder, nuss
barnet ved bleskift og badning, klapper det på ryggen for at berolige det osv. De primitive reflekser hos
• Når barnet spiser mad med mange forskellige
konsistenser.
Følesansen er samtidig en beskyttende sans, der
sikrer barnet mod farlige eller for mange indtryk.
Det foregår på to måder: 1) Rører barnet ved
noget, der er for varmt eller koldt, vil det pr. refleks trække hånden til sig. 2) Er der flere pludselige berøringsindtryk, end barnet kan klare i
en bestemt situation, vil barnet forsøge at undgå
kropslig kontakt, indtil kroppen igen er parat til at
modtage indtryk.
Er et barn understimuleret i følesansen eller født
med problemer på netop den sans, kan det reagere voldsomt ved pludselig berøring, græde, når
man tager det op for at trøste det, og være bange
for social kontakt med andre end far og mor. Barnet kan hjælpes med ekstra stimulering af følesansen i trygge rammer og på en måde, hvor barnet
selv bestemmer tempoet uden at blive udsat for
uventede stimuli.
Balance- og muskel-led-sansen - Sanseapparat Af
Mette Vainer Wegloop og Lone Spliid
Leg med din baby 0-12 måneder
Udgivet af Politikens Forlag
Den anden grundlæggende sans er balancesansen
– den vestibulære sans. Balancesansen sidder i det
indre øres labyrint og består af tre små knogler.
Balancesansen udvikles allerede i fostertilstanden
fra omkring 16. uge.
Balancesansen registrerer hovedets bevægelser
og position i forhold til tyngdekraften og også
ændringer i bevægelsestempoet. Det er altså balancesansen, der fortæller os, om vi sidder, går,
vender op eller ned, om vi er ved at falde osv.
Fungerer balancesansen ikke optimalt, bliver man
svimmel og får kvalme. Balancesansen er overordnet alle de øvrige sanser på den måde, at der
altid vil være en balancesansning til stede samtidig
med enhver anden sansning.
•
•
•
•
•
Balancesansen kan stimuleres ved at
Blive svinget, snurret, drejet
Ligge på maven
Sidde bag på cyklen og senere cykle selv
Hoppe, gå, danse, kravle, rulle osv.
Små børn, som ikke er stimuleret tilstrækkeligt
på balancesansen, vil typisk reagere ved at blive
utrygge og urolige, hvis man kaster dem op i luften, svinger med dem eller giver dem en gyngetur. Disse børn har brug for at blive stimuleret
ekstra på balancesansen. Bemærk, at børn med
væske i ørerne også i perioder kan have udsving i
balancesansen. Når problemet med væske i øret
forsvinder, vil barnet igen være glad for at få stimuleret balancesansen lidt kraftigere.
Muskel-led-sansen
Den tredje grundlæggende sans er mu-skel-ledsansen – den proprioceptive sans, også kaldet
den kinæstetiske sans. Denne sans sidder inde i
muskler og led overalt på kroppen. Den udvikles
allerede i fostertilstanden og er så at sige kroppens bevidsthed om sig selv. Muskel-led-sansen
fortæller hjernen, hvornår og hvordan muskler og
led trækker sig sammen og strækker sig ud i forhold til hinanden. Muskel-led-sansen sætter hjernen i stand til at vide, hvor hver enkelt legemsdel
befinder sig, hvad den er i gang med, hvor meget
styrke der skal lægges i bevægelsen osv. Når du
bukker dig ned for at løfte en kasse øl, kommer
muskel-led-sansen på hårdt arbejde. Den forbereder kroppen på, at nu skal der løftes tungt. Er
flaskerne mod forventning tomme, bliver muskelled-sansen overrasket og når måske ikke at omstille sig, hvorefter kassen ryger i vejret med et
sæt.
• Muskel-led-sansen hos små børn kan stimuleres ved at
• Få bøjet og strakt arme og ben
• Række ud efter legetøj, løfte ting
• Kravle
• Spise selv
• Skubbe klapvognen
• Trække sig op ved egen kraft osv.
Børn med langsomt udviklet muskel-led-sans er
ofte kluntede og har svært ved at gøre noget
med kroppen, hvis de ikke kan se på det samtidig.
De begynder måske først at gå sent og kan da
kun, hvis de ser på deres fødder imens.
Muskel-led-sansen arbejder tæt sammen med balancesansen, så ved at stimulere disse to sanser i
særlig grad hjælpes barnet til at få en god kropsbevidsthed og kropskontrol. Noget af det, barnet
bruger mest energi på i sit første leveår, er præcis
disse to sanser. Ved at flytte kroppen ud i forhold
til tyngdepunkter, f.eks. ved at vippe, rokke, snurre
7
osv., lærer barnet at "genvinde" balancen ved at
spænde op i musklerne og trække kroppen op i
balance igen.
Det er af hensyn til muskel-led-sansens udvikling,
at det frarådes at lade babyer sidde for længe ad
gangen i skråstol. I skråstolen får barnet ikke brugt
nakken og ryggens muskulatur og får dermed heller ikke aktiveret hverken muskel-led-sansen eller
balancesansen tilstrækkeligt. Alt det vil automatisk
ske, når barnet bliver lagt på maven og kan bevæge kroppen frit.
Foruden de tre basale sanser, muskel-led-sansen,
balancesansen og følesansen, er mennesket udstyret med fire andre sanser: høresansen, synssansen,
smagssansen og lugtesansen.
Høre- og synssansen - Sanseapparat
Af Mette Vainer Wegloop og Lone Spliid
Leg med din baby 0-12 måneder
Udgivet af Politikens Forlag
Via høresansen modtager barnet indtryk allerede
i fosterstadiet. Barnet kan høre moderens stemme og hjerteslag, fostervandets skvulpen og lyde
fra verden uden for mors mave. Det er forklaringen på, at bestemte, velkendte lyde kan være
beroligende for barnet, når det er født – f.eks. at
blive holdt ind til moderens bryst eller høre sange, der er blevet sunget under graviditeten. Også
andre lyde kan virke beroligende på små børn,
f.eks. en bilmotors summen eller en tændt radio.
Hørelsen hjælper os til at bestemme rumlig retning og afstand. Derudover har hørelsen stor
betydning for den sproglige udvikling. Høresansen er tæt knyttet til balancesansen, alene af den
grund at de to sanser geografisk er naboer oppe
i hjernen. Det betyder, at kroppen giver sig til at
danse, når der er musik – og at vi flytter os i forhold til lyde og trækker os væk, hvis der er for
meget larm.
Barnets høresans – og dermed sproglige udvikling
– kan stimuleres ved at
• Læse højt for barnet og fortælle historier
• Synge og spille med og for barnet
• Pludre med barnet, dvs. gentage barnets pludren og give det tid til at "svare" med nye lyde
• Ved at tale almindeligt til barnet og derigennem sætte ord på verden.
8
Synssansen
Synet er den af barnets sanser, der er svagest i
begyndelsen. Til gengæld udvikler den sig meget
hurtigt. De første uger er barnet meget nærsynet
og kan kun ane omridset af personer og genstande, der er 20 cm væk. Det kan heller ikke skelne
form og farve. Men allerede når barnet er 6-7
måneder, er synet fuldt udviklet.
Barnet bruger synssansen til at orientere sig og
koordinere sin krop i forhold til de fysiske omgivelser. I denne proces arbejder synssansen især
sammen med balancesansen og muskel-led-sansen. Den tidligste kobling mellem syn og motorik
finder sted, når spædbarnet rækker ud efter noget, det ser foran sig. Denne øje-hånd-koordination er fundamental for barnets videre udvikling af
sine finmotoriske evner.
Synet er altså en vigtig sans, når det gælder om at
pirre barnets nysgerrighed. Det er synet af farvestrålende og bevægelige genstande, der får barnet
til at reagere ved at gribe ud eller flytte sig nærmere den ting, der befinder sig i synsfeltet.
Synssansen er også meget vigtig i samspillet med
andre. Synet og blikket bruges til at bekræfte kontakt og signalere sine ønsker. Ved at blinke kan
barnet vise, at det har taget et indtryk til sig. Ved
at se bort kan barnet signalere, at det vil afbryde
kontakten for en stund. Ved at fastholde blikket viser barnet, at det gerne vil være i kontakt og kan
kapere mere.
Barnets synssans kan stimuleres
• Først og fremmest ved at have øjenkontakt
med mor og far
• Med farver og figurer – i de første måneder
i barnets nærhed, fra 6-7 måneder også længere væk
• Med ting i bevægelse, f.eks. legetøjsstativ eller
bare bladenes bevægelser i træet over barnevognen
Smags- og lugtesansen - Sanseapparat
Af Mette Vainer Wegloop og Lone Spliid
Leg med din baby 0-12 måneder
Udgivet af Politikens Forlag
Barnet har en veludviklet smags- og lugtesans helt
fra fødslen og kan fra begyndelsen genkende sin
mor alene på lugten. Lugtesansen er forbundet
med det såkaldte limbiske system i hjernen, hvor
også vores følelser og hukommelse sidder.
Lugtesansens tætte tilknytning til erindring viser
sig, når vi føler behag ved bestemte dufte, der
knytter sig til vores tidligste barndom, f.eks. duften
af pandekager, nybagte boller eller mors parfume.
Kroppen husker allerstærkest med lugtesansen.
Lugtesansen er også tæt forbundet med motiva-
tion. Det kommer f.eks. til udtryk, når tænderne
løber i vand ved duften af mad, vi kan lide. Det
er lugten, der er med til at give os lyst til at sætte
tænderne i verden.
Når børnene putter ting i munden, er det ikke
kun følesansen, de stimulerer. Også smags- og
lugtesansen kommer i brug og gør, at de også ad
denne vej kan genkende bestemte ting.
HJULENE PÅ BUSSE
VERS MED FØDDER, ARM
Kroppen på Toppen - i børnehøjde. Sundhedsfacts:
Vi bevæger os idag mindre end vi gjorde for bare
nogle få år siden og dette kan ses helt ned i børnehøjde.
Der bliver flere børn som ikke er motorisk aldersvarende, flere børn med dårligt kondital samt
flere børn med risiko for at udvikle livsstilsygdomme som fx overvægt.
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn bevæger sig
60 minutter dagligt i moderat tempo, fx hoppe
i sjippetov i et tempo, hvor man lige akkurat har
luft til stadig at kunne snakke sammen. Derudover
anbefales 3 gange ugentligt 20 minutters bevægelse med høj intensistet, fx en ta-fat leg, hvor man
bliver godt forpustet.
Lege, der indeholder løb, hop og "ase-mase"
med kroppen, udvikler børns koordination, deres
knogler styrkes og udholdenheden - konditallet
- bedres. Udover en sundhedsmæssige betydning,
har det at kunne bevæge sig alderssvarende stor
betydning for den sociale accept blandt børn og
er med til at bestemme selvfølelsen hos et barn.
Bevægeglæde grundlægges i barndommen. Bevægeglæde er drivkraften til sansemotorisk udvikling,
indlæring og sundhed.
Hvis vi giver børn tid, lov og plads har de billedlig
talt myrer i kroppen og er "forprogrammeret" til
at udfordre egen balance, koordination og kropslige muligheder. Børn øver sig igen og igen på fx
at rejse sig. Gentagelse af bevægelser har stor betydning for at bevægelser bliver automatiseret ligger på rygraden - og for udviklingen af hjernen.
eks. fødderne på kroppen siger tra
HJULENE PÅ BUSSEN
VERS MED FØDDER, ARME, KROPPEN, HOVED, SKULDER OSV. gennem hele dagen
HJULENE PÅ BUSSEN
eks.VERS
fødderne
påFØDDER,
kroppen siger
trampeKROPPEN,
trampe trampe.....
MED
ARME,
HOVED, SKULDER OSV.
gennem hele dagen
9
krevet og tegnet af Sussi Bech
bøger om hunden Bastian, der går på opdagelse på
ondegården og i zoologisk have og bag flapperne gemmer sig
rrskellige
de små dyr. for de små
illedbøger
Aktiverende billedbøger for de små
Bastian – hvem gemmer sig?
Bastian – hvem gemmer sig?
Bastian – hvem leger du med?
per og billedlæsning
Skrevet og tegnet af Sussi BechBastian – hvem leger du med?
og tegnet
2 bøger om hunden Bastian, derSkrevet
går på opdagelse
på af Sussi Bech
ret
– Flip-Flap
gelserundt
i bøgerne
og i zoologisk have
bag flapperne
gemmer
sig
2 og
bøger
om hunden
Bastian,
der gå
men
opdagelse
i bøgerne
r og at gå
krevet
og på
tegnet
af bondegården
Erhard
Dietl
dyr.i bøDet er sjovt sammen at forskellige
gå på opdagelse
bondegården og i zoologisk have og
ning
Bøger med flapper og billedlæsning
kt
og en
fælles
per,
små
og små
Året rundt
n
sjov
forvandlingsbog
med
enog pige,
gerne
ogopgaver
hvis der er flapper,
opgaver
bilforskellige dyr.
– Flip-Flap
ledlæsning
er
det
et
fælles
projekt
og
en
fælles
et
et
fælles
projekt
og
en
fælles
om man med flapper kan give
Året rundt – Flip-Flap Skrevet og tegnet
fornøjelse.
rskelligt tøj på, give
forskellige
Skrevet
og tegnet frisurer
af Erhard
DietlDietl
af Erhard
En
sjov
forvandlingsbog
med
enÅret
pige, rundt – Flip-Flap
En sjov
g hatte og som man kan give
man med flapper kan
give
forvandlingsbog
drskellige gøremål –som
Skrevet og tegnet af Erhard Dietl
f.eks.
is og
forskelligt
tøj
på, give
forskellige
frisurer
Aktiverende billedbøger
for de spise
små
med en pige,
som
Enflapper
sjov forvandlingsbog med en pig
og hatte og som man kanman
give
ade.
med
Bastian – hvem gemmer sig?
man
med
flapper
forskellige gøremål – f.eks.
spise
is– og
Bøger med flapper og billedlæsning
hvem
leger
du med?
kanBastian
givesom
forskelligt
bade.
n Det er sjovt sammen at gå på opdagelse i bøgerne
og hvis der er flapper, små opgaver og
e,
billedlæsning
det et fælles projekt og en fælles
og
som de kanertale
af
fornøjelse.
en
Bange, vred og glad
kan give
Skrevet
og
tegnet af Sussi
Bech give forskellige fr
tøj på,
give
forskelforskelligt
tøj på,
2 bøger om hunden Bastian, der går på opdagelse på
lige bondegården
frisurer
og
og hatte
og som
give
og i zoologisk
haveman
og bagkan
flapperne
gemmer s
hatte
ogforskellige
somdyr.
man
forskellige
gøremål – f.eks. spise is
kan give forskellige
bade.
gøremål
– f.eks.
Året rundt – Flip-Flap
spise
is
og
Skrevet bade.
og tegnet af Erhard Dietl
Skrevet og tegnet af
En sjov forvandlingsbog med en pige,
Doris Rübel.
som man med flapper kan give
Bange,
vred og glad
som
børnene
I serien
Min første kender og som de kan tale
forskelligt tøj på, give forskellige frisurer
og tegnet
af Doris Rübel.
fagbog,Skrevet
er der bl.a.
en
og hatte og som man kan give
bog omI at
blive bange,
P.er
S.der
Bamses
fugleskræmsel
forskellige gøremål – f.eks. spise is og
serien
Min første fagbog,
bl.a. en bog
om
at blive uvenner, ked af
bade.
Skrevet
ogaf tegnet
af Lee Davis.
at
blive
bange,
at
blive
uvenner,
ked
det
og
glad
det og glad igen. Bogen
Bamse
får
besøg
af
Kanin.
Bamse
igen.
Bogen
er
fyldt
af
små
hverdagssituationer,
er fyldt af små
lave
fugleskræmsel,
så
hverdagssituationer,
børnene
kender
som
de med
kan tale
som børnenesom
kender
ogvil
som
deoget
kan
tale
med om.
fuglene ikke spiser de frø, som
. S. Bamses fugleskræmsel
krevet og tegnet af Lee Davis.
amse om.
får besøg af Kanin.
Bamse
Bamse lægger
i jorden. Kanin
P. S. Bamses fugleskræmsel
hjælper så
til.
Bjørn
lAnne-Marie
laveFamilien
et fugleskræmsel,
Familien
Bjørn
på
Der
er
en
masse
små
billeder
i
på bondegårdsferie
Skrevet og tegnet af Lee Davis.
glene
ikkeogspiser
de
frø, som
bondegårdsferie
S. Bamses fugleskræmsel
teksten,
så barnet kan læseP.billeder
af
Bamse får besøg af Kanin. Bamse
SkrevetSkrevet
og tegnet
aftegnet
Anne-Marie
Skrevet og tegnet af Lee Davis.
og læse
med i teksten.
amse
læggerFrisque.
i jorden.
Kanin
ogFrisque.
billedlæsning
Anne-Marie
Bamse
besøg et
af Kanin.
Bamse
vilfårlave
fugleskræmsel,
så
Med masser
af
låger og
vil lave et fugleskræmsel, så
Med
masser
af billedlæsning
låger
familien
Bjørns
ælper
til.
fuglene
ikke
spiser
de
frø, som
hører vi historien om familien Bjørns
fuglene
ikke
spiser
de
frø,
som
Bibliotekar
Lisa
Juhler
og billedlæsning hører vi
oplevelser i deres ferie.
eres
Bamse
lægger i jorden.
Kanini jorden. Kanin
Bamse
lægger
ermange
erferie.
en masse
små billeder i
historien
om familien
hjælper til.
hjælper
til.billeder i
Bjørns
oplevelser
Der er
en masse små
ksten,
såmange
barnet
kan læse billeder
teksten,
så er
barnet
kan
læse billeder
i deres ferie.
Der
en
masse
små billeder i
g læse med i teksten.
og læse med i teksten.
Bastian – hvem gemmer sig?
Bastian – hvem leger du med?
Skrevet og tegnet af Sussi Bech
2 bøger om hunden Bastian, der går på opdagelse
på bondegården og i zoologisk have og bag flapperne gemmer sig forskellige dyr.
teksten, så barnet kan læse billede
og læse
med i teksten.Bibliotekar Lisa Juhle
P. S. Bamses
fugleskræmsel
Bibliotekar Lisa Juhler
Skrevet og tegnet af Lee Davis.
Bamse får besøg af Kanin. Bamse
vil lave et fugleskræmsel, så fuglene ikke spiser de
frø, som Bamse lægger i jorden. Kanin hjælper til.
Der er en masse små billeder i teksten, så barnet
kan læse billeder og læse med i teksten.
Bibliotekar Lisa Juhler
10
Fernisering i legestuegrupperne
Efter sidste temperaturmåling blev vi opmærksomme på at forældrene efterlyser dokumentation af de pædagogiske og faglige oplevelser
som dagplejebørnene får hos dagplejerne.
Vi har derfor besluttet at holde fernisering i legestuerne 2 til 3 gange om året i forhold til de
pædagogiske læreplaner.
Flere grupper har allerede afholdt den første
fernisering med stor deltagelse af både bedsteforældre, forældre, søskende.
Vi glæder os til de kommende arrangementer og gerne tilbagemeldinger om nye måde at
vise vores dokumentation på.
11
Girafsprog - bedre kommunikation
Dagplejen har ansøgt bestyrelsen om, at holde
dagplejen lukket den 7. oktober 2011, da alle dagplejere skal på kursus i kommunikation, kaldet
girafsprog. Dette hænger godt i tråd med, at kommunens fokus punkt er kommunikation. Et af målene for girafsprog er at skelne mellem og kunne
udtrykke:
Følelser - Ønsker - Behov
For at blive i den pædagogiske gænge, så kan man
opfatte samtalen som en vippe. Når den ene taler,
så skal den anden give den anden lov til at "vippe",
dvs. komme med sin opfattelse. For at være en
rigtig "giraf" skal man efterstræbe følgende:
Opnå
• At lytte til sine egne behov, ønsker og følelser
og lære at udtrykke dem.
• At iagttage den andens behov, følelser og ønsker. .
• At bevare dialog, bl.a. ved at spørge ind til
hvad den anden mener hvis vedkommende
ikke udtrykker sin behov, ønsker og følelser.
Undgå:
• At angribe den anden.
• At forsvare sig mod det den anden siger
• At trække sig ud af samtalen eller lukke den
og afvise den anden.
2. Oplever en følelsesmæssig reaktion på det der
skete i det øjeblik og forholder sig til den følelse.
3. Hører behov og ønsker i stedet for vrede, anklager og angreb.
4. Hører et ønske om at noget skal gøres på en
anden måde, eller efterspørger hvad behovet er.
Ulve sprogets fire ben
- At tale som en ”ulv”
1. Iagttager ikke, men vurderer, dømmer og anklager
2. Reagerer umiddelbart på sine følelser. Forholder sig ikke til dem.
3. Ser ikke et behov, men beskylder og bebrejder
4. Beder ikke, men stiller krav og beordrer.
At iagttage og lytte som en ”ulv”
1. Ser fejl og mangler der kan slås ned på og angribes
2. Reagerer på egne følelser først, når en anden
udtrykker sine.
3. Hører beskyldninger, ros, komplimenter, kritik.
4. Hører krav og ordrer
Dagplejepædagog
Bettina SchuldtLarsen
Overordnet kan det se således ud:
Girafsprogets fire ben - At tale som en ”giraf ”
1. Observerer og iagttager hvad der sker i situationen, dvs. man dømmer, og vurderer ikke, men
beskriver og taget udgangspunkt i fakta.
2. Følelser registreres til at udtrykke egen tilstand
og reaktion.
3. Behov registreres til at udtrykke hvad det er
man har brug for den anden gør, eller gør anderledes.
4. Anmoder og beder om at den anden gør det,
eller udtrykker egne følelser og behov for hvad
den anden skal gøre.
At iagttage og lytte som en ”giraf”
1. Sætter sig ud over sine egne domme og vurdering og iagttager det konkrete der sker.
12
OBS: På grund af kurset
holder dagplejen lukket
den 7. oktober
sæt kryds
i kalenderen allerede nu
Sprog i dagplejen
I de senere år er der kommet ny viden om, hvordan børn tilegner sig sprog.
I efterår 2010 har vi: 4 dagplejere Gitte Svendsen , Kathy Friis, Mai-Britt Hartvig, Adriana Wasiolek og 2 pædagoger Bettina Schuldt-Larsen og,
Jette Hovgaard deltaget i et undervisningsforløb
om sprogpædagogik ”Sprog i dagplejen”. Vi blev
undervist af 3 yderst kompetente underviser fra
Danmarks Pædagogiske Universitet :
Ole Henrik Hansen, cand.pæd.ph.d.stipendiat
Anders Skriver Jensen, cand.pæd.ph.d.stipendiat
Stig Brostrom, lektor,ph.d.
Formålet med undervisning var at give os de
nødvendige teoretiske forudsætninger for at gennemføre sprogpædagogik for de 0-3 årige dagplejebørn. Det var et intensivt forløb på 4 dage på
DPV i København.
Hele dette spændende forløb bekræftede os i,
hvor vigtig en sprog giverrolle vi voksne ,i hverdagen spiller for børns tilegnelse af sprog.
Derfor mødes vi ( sprog gruppe deltagerne)
jævnligt til diskussion, faglig sparring og opsamling
af gode ideer til sprog stimulering, så vores andre
kolleger også får nytte af vores viden.
I legestuen i Endrup gruppen har vi etableret en
sproggruppe til de 4 ældste børn med en voksen.
I ca. i time gennem forskellige aktiviteter lege vi
med sproget. Børnene synes der er rigtig sjovt.
Og det er rigtig godt , fordi vi skal alle sammen
huske at BØRN LÆRER BEDST NÅR DE HAR
ENGAGERET VOKSNE OMKRING SIG.
Temaet var :
• Pædagogik
• Sprogpædagogik
• Hvordan lærer hjerne
• Udviklingspsykologi
• At lære sprog.
På vegne af alle engageret
sprogkursusdeltager
Dagplejer fra Endrup Adriana
På dejlig cykeltur
Vi skulle ud at cykle i dag. Børnene fik cykelhjelme på og vi
skulle til at køre. Hvormed Thomas med stor røst sagde:
"Kathy skal også have cykelhjelm på". Ja, så var jeg jo nødt til
det. Det plejer jeg ikke at være meget for.
Men i dag var Thomas min rollefigur og jeg måtte bide i det
sure æble og tage den på.
Det var nu heller ikke så slemt og det var godt jeg gjorde
det. For der blev lagt mærke til os, især fordi vi har det store
flag med "Fredensborg dagpleje" forrest på cyklen.
Thomas er vant til at køre med sin mor, som altid har cykelhjelm på.
Hilsen Kathy
13
”Arbejdet med
udsatte og sårbare børn”
Kære alle!
Jeg er færdig med mit ”Second life” kursus (37
lektioner) om: ”Arbejdet med udsatte og sårbare
børn”. Så nu kan jeg….
• …opfange signaler om negative sociale påvirkninger hos børn og medvirke til en forebyggende og problemløsende indsats i forhold til
barnet og familien.
• …støtte barnets udviklingsmuligheder på
trods af de negative sociale påvirkninger og
ud fra en forståelse for barnets reaktions- og
handlemønstre.
• …observere barnet.
• …videregive de observerede signaler til forældrene og indgå i et respektfuldt samarbejde
med dem om evt. foranstaltninger.
• …medvirke i det tværfaglige samarbejde om
de foranstaltninger, som iværksættes for barnet.
Det har været et spændende og lærerigt kursus.
Dels har jeg lært en masse om teorien bag sanseintegration, tilknytning, ICDP og observation,
men jeg har også fået mange gode redskaber til
at praktisere denne viden i min hverdag med jeres børn og børn i fremtiden.
Jeg har heldigvis meget lidt erfaring med omsorgssvigtede børn eller børn med tilnytningsvanskeligheder, men nu er jeg godt klædt på til at
modtage dem, hvis de skulle dukke op en dag.
Sansemotoriske øvelser er godt for ALLE børn,
derfor har jeg vedhæftet en fil med forslag til sansemotoriske lege.
Kombinationen af netbaseret undervising og fysisk tilstædeværelse i et lokale, har fungeret perfekt for mig. Jeg har nydt at lære nye mennesker
at kende, og at jeg har kunnet stille spørgsmål og
få svar af min underviser på den gode gammeldags facon, men jeg har især været meget begejstret for den netbaserede del af kurset, hvor jeg
havde let adgang til en masse spændende teori
og er blevet udfordret derhjemme, når jeg ikke
14
lige kunne få forklaringer og svar serveret, når opgaverne skulle laves. 
Mit kursusforløb:
Modul 1 d. 28/2: teori om omsorg og omsorgssvigt, sårbare og udsatte børn
Der skelnes mellem fysisk og psykisk, aktiv og passiv omsorgssvigt.
Opgave 1.1: Beskrive et bekymringsbarn (nuværende eller tidligere), at skelne mellem hvad jeg
ved, hvad jeg kan se, og hvad jeg formoder.
Modul 2: Teori om sanseintegration: muskelledsans/proprioseptivsans, berøringssans/taktile sans
og ligevægtssans/balancesans/labyrintsans.
Teori om tilknytning og tilknytningsvanskeligheder.
Opgave 2.1: Beskrive sanseintegrationsproblemer
i 3 minicases og finde sansestimulerende legeredskaber og øvelser til disse børn.
Beskrive mine dagplejebørns sansemotoriske udvikling.
Modul 3 d. 31/3: Udvidet teori om sanseintegration, hvor bliver sanseindtrykkene modtaget i hjernen, og hvordan bliver de behandlet?
Opgave 3.1: Beskrive flere dagplejebørns (nuværende/tidligere) tilknytning til primære (forældre)
og sekundære (andre) omsorgsgivere.
Modul 4: Fastlæggelse af udviklingsmål for barnet.
Teorien bag ICDP (International Child Development Programmes)
Opgave 4.1: arbejde med ICDP-modellen. Beskrivelse af et bekymringsbarn: hvordan fungerer barnet, sansemotorisk, socialt, sprogligt, stærke sider,
svage sider, og hvad skal det lære at mestre.
Opgave 4.2: beskrivelse af små hverdagssituationer, som illustrerer barnets problemer, og hvordan det opfatter sine omsorgsgivere i forhold til
ICDP-modellen.
Modul 5 d. 15/4: Erfaringsudveksling i grupper og
fremlæggelse af disse, eget udviklingsforløb og
evaluering af kurset.
Mange hilsner fra Iben
Forslag til at fremme sanseintegration:
 Gå med bare tæer i sand eller græs
 Lege med ler, modellervoks eller fingermaling
 Ælte dej
 Lege i sandkasse
 Slås for sjov med kammeraterne
 Gynge, vippe
 Køre i karussel
 Hoppe på trampolin
 Klatre op og hoppe ned
 Løbe, svømme, cykle
 Spille bold
 Lege med ballon
 Danse til musik
 Lege med rytmeinstrumenter
15
Næste nummer
af Dagplejeposten
udkommer september.
Deadline for aflevering
1. september.
Vi ønsker alle et dejligt forår
og en dejlig sommer!
Med venlig hilsen Redaktionen
HUSK:
Alle indlæg er velkomne.
Send/mail dit indlæg til os,
vores mailadresser
er på side 2!
16