07-10-2010 1 Nationalparksområdet er først og fremmest et

Transcription

07-10-2010 1 Nationalparksområdet er først og fremmest et
07-10-2010
Nationalparksområdet er først og fremmest et
landskab, der er præget af menneskelig aktivitet
Mols Bjerge
Det dyrkede
land
Pløjning i Femmøller
Højryggede agre
1
07-10-2010
Nationalparken rummer mange spændende
kulturhistoriske emner. Et af dem er
fortidsminderne fra oldtid og middelalder
Hjelm
Poskær Stenhus
Det rekreative landskab - turismen
Fuglsø Kro
Badeliv i Ebeltoft
2
07-10-2010
Nationalparken rummer mange spændende
kulturmiljøer: Landsbyer, kirker, møller, herregårde
m.m.
Agri
Møllerup
Købstadsmiljøet
Rådhus og Postladen
Sigvart Rasmussens Gård
3
07-10-2010
Kystkulturen
Fiskerihavnen i Ebeltoft
Tjæreplads ved Egens Havhuse
Forslag til Nationalparkplanen
Bevaring
Renovering af tangdigerne i Ebeltoft
4
07-10-2010
Forslag til Nationalparkplanen
Bevaring – bevarende lokalplan
Egil Fischers ferieby Femmøller
Arkitekt Egil Fischer og hans plan
Forslag til Nationalparkplanen
Formidling
Formidlingscenter i købstaden
Udstillinger
Kulturvejleder
Byguider
Skoletjeneste
Borgerinddragelse i
formidlingen
Aftaler om øget adgang til
kulturminder
Rådhuset fra 1840 – tidligere politistation
5
07-10-2010
Forslag til Nationalparkplanen
Forskning og formidling
Åbne udgravninger
Forslag til Nationalparkplanen
Formidling
Reetablering af husmandssted i bjergene
Husmandssted i Toggerbo
Dyrket ager i Mols Bjerge
6
07-10-2010
Forslag til Nationalparkplanen
Forskning og formidling
Undersøgelser - publikationer
Feriekolonierne på Ahl
Sommerhuse ved Fuglsø Strand
Bebyggelsen i Ebeltoft
Detailhandlen i Ebeltoft
Københavnerkolonien Ahlhage
Forslag til Nationalparksplanen
Forskning og formidling
Undersøgelser - publikationer
Ålegårdsfiskeriet på
Mols og Helgenæs
Landbruget i Mols
Bjerge
Møllerne i Femmøller
Ålegård
7
BLIS  BY- OG LANDSKABSKULTUR I SYDDJURS www.blis.dk
v/ formand Hans Grøn - mail hg@blis.dk
Mols Bjerge
Bestyrelsen / sekretariatet
Jagtsslottet Kalø
Grenåvej 12
8410 Rønde
Ebeltoft den 16. september 2010
- sendt pr. mail til sekretariatet
- v/ Mika Leth Pedersen sekretariatet@mols.nu
Hvad ønsker BLIS, at den kommende plan for Nationalparken skal indeholde?
Syddjurs Byråd har i Kommuneplan 2009 besluttet, at kommunen specielt vil arbejde videre med det
maritime kulturmiljø og kulturmiljøet i relation til Nationalparken. BLIS tager udgangspunkt heri samt
i Styregruppens udarbejdede Pilotprojekt Nationalparken Mols Bjerge - Kulturhistorie 2005.
Forslag til Projekter:
-
En nations historie belyst i en Nationalpark: Købstaden, industrien, landevejs- og
skolebyen, landsbyer, landbrug, andelstanken, både østkyst og vestkyst,
dampskibskulturen – havets stationsby, kirker, herregårde, middelalder, skanser,
fritidslandskabet,m.v.
-
Genopførelse af Lystøndeskuret på havnen i Ebeltoft – bl.a. formidling af
kystkulturen
-
Fremme af historiske træskibe i Ebeltoft Havn og f.eks. ved de gamle ladepladser –
evt. lavere havneleje for både af kulturhistorisk værdi?
-
Det gamle Rådhus (Politistationen) på Torvet eller Maltfabrikken – formidling af
Ebeltoft samt evt. den øvrige bygningskultur i Nationalparken
-
Genskabelse af Eigil Fishers Park ved Femmøller Strand.
-
Genetablering af kirkestier og mølleveje, f.eks. Dråby kirkesti, sti fra Feldballe kirke
mod Ulstrup, stiplan fra Rønde kan genoptages
-
Arkitektur i Nationalparken - også med nyere arkitektur – Kunne f.eks. laves af BLIS
-
Fremme udarbejdelse af bevarende lokalplaner for de i Nationalparken udpegede
bevaringsværdige kulturmiljøer, f.eks. landsbyerne Dråby, Femmøller, Fuglsø, Handrup
og Agri samt Femmøller Strand.
-
Genplantning af tidligere tiders alléer
-
Vedligeholdelse og retablering af stendiger
-
Genanvendelse af landbrugsbygninger – Idekatalog. Indretning af småerhverv,
overnatningssteder for cyklende og vandrende m.v.
-
Arbejde for genskabelse af Kolindsund.
-
-2-
BLIS  BY- OG LANDSKABSKULTUR I SYDDJURS
side 2
Manglende registreringer:
-
SAVE – registrering af manglende bygninger indenfor Nationalparken
Forskningsprojekter:
-
Fritidslivets historiske betydning for området - herunder badehoteller, lejrskoler og
kolonier, sommerhusområder, fritidslandskabet m.v.
-
Kystkulturens betydning for området – d.v.s. fiskeri, transport, ladepladser m.v.
-
Registrering, bevaring og genvitalisering gennem nye anvendelser f.eks. i samarbejde
med Arkitektskolen i Aarhus
-
-
Formidling:
-
Ensartet, dæmpet skiltning samt anvendelse af nyeste teknologi ”Etiketter” og/eller
elektronisk formidling af enkeltbygninger og steder
-
Sammenhængende Kulturmiljøruter. Der bør laves beskrivelser af ture – både gang,
cykel og bil – rundt i Nationalparken med fokus på kulturhistoriske steder. I denne
forbindelse skal forhandles med ejerne om graden af åbenhed.
-
Historiske og forhistoriske emneture rundt til kirker, møller, herregårde, landsbyer
m.v.
-
Kysttur – pr. sejlbåd og/eller bil/cykel/gang med beskrivelse af kystkulturen.
-
En tur rundt i det historiske fritidslandskab.
-
Ture med udgangspunkt i malerier fra området
-
Økomuseum: Områdeture med bredere indhold af både natur, kultur, fritid, sundhed og
friluftsliv m.v.
-
Sundhedsture med natur og kulturhistoriske oplevelser.
-
Udbud af Kultur- og Naturrejser – evt. med Sundhed indarbejdet.
-
Ture med udgangspunkt i bygningskulturen og kendte arkitekter.
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Ved at lave et digitalt kort, hvor folk selv kan søge efter interesse eller delområde, kan brugerne selv
sammensætte disse ture.
Andet:
-
Stilhed i Nationalparken – F.eks. sol/el-biler til besøgende. Cykeludlejning.
Trafikregulering.
-
Skulpturlandskabet jf. rapport herom.
-
Udannelse af guides - gerne frivillige – til at indgå i formidling af temature.
-
-
-3-
BLIS  BY- OG LANDSKABSKULTUR I SYDDJURS
side 3
Administrative emner:
-
Velbevarede kulturmiljøer – værne om kulturmiljøer jvf. Kommuneplanen.
-
Hvorledes stoppes nedrivningen af de bevaringsværdige bygninger?
-
Kommunen bør sende et klart signal om, at der ikke bare kan forventes
nedrivningstilladelser til bevaringsværdige ejendomme. Kommunen bør i enhver
sagsbehandling tage hensyn til, at ejendomme, der er udpeget som bevaringsværdige, skal
underkastes en særlig sagsbehandling med henblik på, at der forsøges og opnås enighed
om bevaring af ejendommen. Alternativt skal det sikres, at der efter eventuelle
nedrivninger opføres ny bebyggelse, der understøtter det eksisterende kulturmiljø på
stedet.
-
Hvorledes sikres, at kommunens administration og drift (forbrug af midler til diverse
projekter så som veje, stier, beplantninger m.v.) i hvert enkelt tilfælde forsøger at
forbedre de kulturhistoriske værdier i Nationalparken?
-
Kommunen bør sikre, at der ikke nedlægges flere stier, men derimod arbejde for, at der
gennem forhandling genåbnes historiske stiforløb
-
Hvorledes får man tilført midler? (I Spanien er der f.eks. brugt mange EU-midler til
forbedring af bjerglandsbyernes gader og pladser indenfor Nationalparkerne. Her er det
altså en fordel for landsbyen at være indenfor en Nationalpark.)
-
-
-
-
-
Forslag fra BLIS
►
En nations historie belyst i en Nationalpark
► Genopfø
Genopførelse af Lystø
Lystøndeskuret på
på havnen i Ebeltoft–
Ebeltoft–
formidling af kystkulturen m.v.
► Fremme af historiske træ
træskibe i Ebeltoft Havn og f.eks.
ved de gamle ladepladser
► Det gamle Rå
Rådhus (Politistationen) eller Maltfabrikken formidling af bygningskulturen
►
Genskabelse af Egil Fishers Park ved Femmø
Femmøller Strand
►
Genetablering af kirkestier,
kirkestier, mø
mølleveje m.v.
Forslag fra BLIS
►
Arkitekturguide for Nationalparken - også
også nyere arkitektur
►
Bevarende lokalplaner for de i Nationalparken udpegede
bevaringsvæ
bevaringsværdige landsbyer
►
Genplantning af tidligere tiders allé
alléer
►
Vedligeholdelse og retablering af stendiger
►
Genanvendelse af landbrugsbygninger
Manglende registreringer:
►
SAVE – registrering af manglende bygninger indenfor
Nationalparken
1
Forskningsprojekter:
►
Fritidslivets historiske betydning for områ
området
- herunder badehoteller, lejrskoler og kolonier,
sommerhusområ
sommerhusområder, fritidslandskabet m.v.
►
Kystkulturens betydning for områ
området – fiskeri,
transport, ladepladser m.v.
►
Registrering, bevaring og genvitalisering gennem
nye anvendelser f.eks. i samarbejde med
Arkitektskolen i Aarhus
Formidling
►
Ensartet, dæ
dæmpet skiltning samt anvendelse af nyeste
teknologi
►
Sammenhæ
Sammenhængende Kulturmiljø
Kulturmiljøruter
►
Historiske og forhistoriske emneture
►
Kysttur
►
Det historiske fritidslandskab
►
Ture med udgangspunkt i malerier fra områ
området
2
Formidling
►
Økomuseum: Områ
Områdeture med bredere indhold af bå
både natur,
kultur, fritid, sundhed og friluftsliv m.v.
►
Sundhedsture med natur og kulturhistoriske oplevelser
►
Udbud af KulturKultur- og Naturrejser – evt. med Sundhed
indarbejdet
► Andet:
Stilhed i Nationalparken
► F.eks. Sol/elSol/el-biler og cykeludlejning
►
Skulpturlandskabet
Administration
►
Velbevarede kulturmiljø
kulturmiljøer – men hvor læ
længe?
►
Hvorledes stoppes nedrivningerne af de
bevaringsvæ
bevaringsværdige bygninger?
►
Hvorledes sikres, at kommunens administration
og drift I hvert enkelt tilfæ
tilfælde forsø
forsøger at
forbedre de kulturhistoriske væ
værdier i
Nationalparken?
3
Kystkultur
Poul Erik Clausen
Formand for TS-Danmark
Formand for Landsforeningen
Kystkultur i Danmark
1
2
3
4
5
6
7
Natur-ture I Nationalpark
Mols Bjerge.
•Også for bevægelseshæmmede
Naturoplevelser er ikke alle
beskåret – mange mennesker med
nedsat førlighed har måtte give
afkald på friluftsglæder, som for
andre er en naturlig del af
hverdagen
Vidste du?
At omkring hver tiende dansker
skønnes at være handikappet i større
eller mindre grad!
Dertil kommer alle småbørnsfamilier
med barnevogne og klapvogne som
også gerne vil kunne færdes i
naturen:
Ved planlægning af turist-aktiviteter
i nationalparken bør alle kræfter
derfor sættes ind på at skabe
mulighed for at svagere stillede
medborgere sidestilles med raske
og rørige.
Formålet er:
At markedsføre Nationalpark Mols Bjerge som
et område, også for handikappede, og dermed
tiltrække flere bevægelseshæmmede turister,
fra såvel ind- som udland.
At markedsføre nationalparken som et
miljørigtigt område ved, at al transport i
naturområder foregår i miljørigtige køretøjer.
At udvikle ruter i parken der ikke er tilgængelige
i dag.
Til formålet må der anskaffes et
antal miljørigtige køretøjer –
indrettet for handikappede.
”Klejnbusserne” kører efter behov
og ikke hurtigere end 15 til 20 km. i
timen, på naturstierne.
Det kunne være:
•Et el-drevet køretøj.
•Luft-drevet.
•Eller hvad med biogas?
F.eks. denne Norske
Eldrevne firhjulstrækker.
Flere eksempler.
Gennem nationalparken må
anlægges en kørevej, (ikke asfalt),
som med et antal ”stoppesteder”
ved særligt interessante steder (810 ) bringer målgruppen rundt i
området.
Turistforeningen foreslår!
Pilotprojekt ”Naturstien”
”naturstien”
Start ved turistbureauet i Ebeltoft:
Vi kører langs vandet,
bagom Ebeltoft
Strandhotel
Der findes allerede en sti!
Men!
Beskæftigelse!
Stien skal justeres!
Til naturstien!
Vi kører mod udkørslen til
Strandvejen.
Bag om Parkhotellet til
Naturstien.
Den gamle jernbane!
Naturstien er et nedlagt jernbanespor der i sin
tid blev anlagt gennem et utroligt smukt og
nogle steder fredet område.
I dag bliver den brugt af cyklister og gående.
Og --- knallerter.
Vi fortsætter af naturstien!
Skærsø skov
Havmølleåen
Det åbne land
Zoo i Gravlev!!!
Og retur til turistbureauet
•Eller
•Fortsætte ruten i den
nordøstlige del af
Nationalparken
”Ved Fredsskoven”
Jernhatten
Skansen
Videnscenter for Nationalparken!
Langs Kattegat til Øer, ”Klondike”
Gennem Havnemiljøet i Ebeltoft
Viden center for Nationalparken!
Bag Boeslum kiosken, er det oplagt at oprette et
videnscenter for Nationalparken med henblik på
formidling af historiske, og geografiske
fortællinger som: - Jernhatten, Skansen,
skibsforlis, ralgravninger og klondike-området
ved Øer, Hjelm og Marsk Stig-fortællinger.
Turistforeningens forslag kan deles
op i 2 faser!
1.At der så hurtigt som muligt bliver taget initiativ
til, at allerede eksisterende stier/veje, i
Nationalparken bliver gjort langt mere
tilgængelige for cyklende og kørestolsbrugere.
2.Der iværksættes et pilotprojekt som beskrevet
ovenfor.
I Nordenudvalgets betænkning af
20 marts 1998: - udtales der:
 Nordenudvalget er enig i, at transporttjenester
for handikappede og ældre i de nordiske lande
må forbedres
Kommunernes Landsforening, om
regeringens turismeinitiativ
2007- 2010
Regeringen vil i de kommende år
arbejde for at styrke tilgængeligheden til
naturoplevelser for personer med nedsat
funktionsevne.
•Turistforeningen for Ebeltoft og Mols
Tak for opmærksomheden.
VS: Oplæg færgeforbindele og turismepotentiale
Side i af i
-
Fra:
Til:
Dato:
Emne:
Ole Paaske (op@aar.dk)
Erling Post (erling@viderup.com)
08/06/2010 13:52
VS: Oplæg færgeforbindele og turismepotentiale
-
Attachments:
fl Oplæg
færgeforbindelse_turismepotentiale.pdf
Hej Erling,
Var det noget for Nationalparken at medvirke til en sådan undersøgelse. En del af resultaterne vi jo være
relevante for dig, uanset om der kommer færge eller ej. Jeg forventer at finansieringen af undersøgelsen skal
tilvejebringes fra en bred kreds af interessenter, så selv mindre bidrag er velkomne. Bla. Arhus City Forening
har allerede givet tilsagn om medvirken.
MVH
Ole Paaske
0
._____
____
_—__
Fra: Alvaro Arriagada [mailto:Alvaro.Arriagada@epinion.dk)
Sendt: 4. juni 2010 17:08
Til: Ole Paaske
Cc: Teje Vammen
Emne: Oplæg færgeforbindele og turismepotentiale
-
Hej Ole
Tak for et godt møde sidste fredag. Jeg har nu fået udarbejdet et oplæg til undersøgelser af potentialet for
turisme i forbindelse med etableringen af færgeforbindelsen, som jeg hermed fremsender.
Du må endelig skrive eller ringe, hvis du har spørgsmål til det vedhæftei
Med venlig hilsen
Alvaro Arriagada
CONSULTANT
T:
M:
E:
W:
+4587309512
*452924 1836
AA@EPINION.DK
WWW.EPINION.DK
EPINION A/S
SØNDERGADE IA
DK-8000 ÅRHUS C
EPINIÇJN
Denne e-post har blitt skannet av htto://www.virusl 12.no
This e-mail has been scanned for viruses by http:llwww.virusll2.no
https://webmail.one.comlemail/?get=msg&xslt=print&intent—print&inline&sp&folde...
15-06-2010
Fæ ef rbindese
e
mMosogÅ us
Markedsundersøgelse turisme
—
EPINIÇJN
Indledning
På baggrund af et møde afholdt med formand for arbejdsgruppen, Ole Paaske,
fremlægger Epinion hermed løsningsforslag til afdækning af det turistmæssige potentiale
ved en færgeforbindelse mellem Mols og Århus
Afdækningen af det turistmæssige potentiale vil fungere som supplement til en allerede
foretaget markedsundersøgelse
En væsentlig forudsætning for at træffe afgørelser vedrørende en færgeforbindelse er at
have et evidensbaseret grundlag, som afdækker det fulde markedspotentiale og ikke kun
potentialet blandt pendlere
Epinions løsningsforslag sikrer både bred (kundegrundlagets størrelse) og dyb
(kundegrundlagets behov og ønsker) viden vedrørende en række forskellige mulige
turistgrupper på både Mols og i Århus
Der er tale om et fleksibelt oplæg med en række justerbare elementer. Oplægget kan
således revideres, så der tages højde for både behov og ressourcer i arbejdsgruppen
EPINIÇIN
Løsningsforslag
For at sikre den bedst mulige afdækning af det turistmæssige potentiale er det afgørende,
at der foretages indsamling af data i en bred række af mulige turistgrupper
Det er ligeledes vigtigt, at der anvendes de dataindsamlingsmetoder, der passer bedst til
målgrupperne der anvendes derfor webbaseret, telefonisk og personlig dataindsamling
Da der i mange tilfælde er tale om grupper, der kan være svære at lokalisere, er det vigtigt
med et dybdegående og forudgående research-arbejde blandt videnpersoner indenfor
den lokale turisme på Mols og i Århus
Fordelen ved dette forudgående research-arbejde er, at der også kan indhentes sparring i
forhold til spørgeskemaudvikling og analysemuligheder
I det følgende præsenteres i alt fire målgruppe~ hvor Epinion foreslår, at der skal foretages
dataindsamlinger
Målgrupperne indeholder en række forskellige turistgrupper på både Mols og i Århus
Der angives både, hvilke emner der skal afdækkes og hvordan der bedst opnås kontakt til
målgrupperne
—
EPINIÇJN
•
•
•
En potentiel kundegruppe til færgeforbindelsen er turister; der ferierer på Mols, og som
kunne ønske sig at benytte færgeforbindelsen til dagsbesøg i Århus
Kontaktoplysninger (telefonnummer) på de ferierende på Mols, tænkes opnået ved
samarbejde med turistorganisationer og feriehusudlejere i de relevante områder
Der gennemføres 150 telefoniske interview med personer i målgruppen og spørgeskemaet
vil have et omfang på cirka 15 spørgsmål. Der interviewes på både dansk og engelsk
Følgende vil blive afdækket via spørgeskemaet:
o
o
o
o
o
o
o
Hvorvidt målgruppen benytter sig af dagsbesøg i Århus, når de ferierer på Mols
Hvor stor interessen er for at benytte færgeforbindelsen
Om færgeforbindelsen vil få målgruppen til at tage oftere til Århus, når de ferierer på Mols
Om færgeforbindelsen vil få målgruppen til at feriere på Mols oftere
Hvad formålet med målgruppens dagsbesøg er
Hvor stort målgruppens forbrug er/vil være, når/hvis de foretager dagsbesøg i Århus
Baggrundsdemografi på målgruppen
EPINIÇIN
En anden oplagt kundegruppe er udenbys turister; der ferierer i Århus, og som kunne
ønske sig at benytte færgeforbindelsen til et dagsbesøg på Mols/Helgenæs
Denne gruppe vil som udgangspunkt være vanskelige at opnå kontakt til
Derfor foreslås det at foretage personlige interviews med målgruppen ved udvalgte
århusianske turistattraktioner; såsom Aros, Den Gamle By mv.
Der gennemføres 150 interview med personer i målgruppen, og spørgeskemaet vil have et
omfang på cirka 15 spørgsmål. Der interviewes på både dansk og engelsk
Følgende vil blive afdækket via spørgeskemaet:
o
o
o
o
o
o
Hvorvidt målgruppen i forvejen kender til eller overvejer Mols som et mål for et dagsbesøg
Hvor stor interessen er for at benytte færgeforbindelsen
Hvorvidt udvikling af turismen på Mols, eksempelvis Nationalpark Mols Bjerge, kan øge målgruppens interesse
for færgeforbindelsen
Hvorvidt udvikling af mulighederne for offentlig/privat transport ved ankomststedet kan øge målgruppens
interesse for færgeforbindelsen
Hvorvidt udvikling af forplejningsmuligheder på Mols kan øge målgruppens interesse for færgeforbindelsen
Baggrundsdemografi på målgruppen
EPINIÇJN
•~
::a
-
Også den århusianske befolkning i almindelighed kan anses som en potentiel
kundegruppe for en færgeforbindelse
Undersøgelsen gennemføres elektronisk via internettet med repræsentativt udvalgte
medlemmer af Epinions Danmarkspanel
Der gennemføres 400 interview med århusianere, og spørgeskemaet vil have et omfang
på cirka 15 spørgsmål
Følgende vil blive afdækket via spørgeskemaet:
o
o
o
o
o
o
o
Hvorvidt målgruppen i forvejen kender til eller overvejer Mols som et mål for et dagsbesøg
Hvor stor interessen er for at benytte færgeforbindelsen
Hvorvidt udvikling af turismen på Mols, eksempelvis Nationalpark Mols Bjerge, kan øge målgruppens interesse
for færgeforbindelsen
Hvorvidt udvikling af mulighederne for offentlig/privat transport ved ankomststedet kan øge målgruppens
interesse for færgeforbindelsen
Hvorvidt udvikling af forplejningsmuligheder på Mols kan øge målgruppens interesse for færgeforbindelsen
Hvordan en færgeforbindelse påvirker interessen for helårsbosættelse eller køb af sommerhus på Mols
Baggrundsdemografi på målgruppen
EPINIÇDN
4
•
et—
—
En sidste potentiel kundegruppe er de større grupperejser, som foretages af foreninger
eller offentlige institutioner i Århus
Præcis hvilke foreninger og institutioner der er relevante at undersøge vil blive nærmere
afklaret i det indledende research-arbejde
Der gennemføres 100 telefoniske interview med personer; der er ansvarlige for
planlægning af grupperejser, og spørgeskemaet vil have et omfang på cirka 15 spørgsmål
Følgende vil blive afdækket via spørgeskemaet:
Hvorvidt målgruppen i forvejen kender til eller overvejer Mols som et mål for et dagsbesøg
Hvor stor interessen er for at benytte færgeforbindelsen
Hvorvidt udvikling af turismen på Mols, eksempelvis Nationalpark Mols Bjerge, kan øge målgruppens interesse
for færgeforbindelsen
Hvorvidt udvikling af mulighederne for offentlig/privat transport ved ankomststedet kan øge målgruppens
interesse for færgeforbindelsen
Hvorvidt udvikling af forplejningsmuligheder på Mols kan øge målgruppens interesse for færgeforbindelsen
Hvor mange deltagere, der typisk er med på en grupperejse
EPINIÇJN
.
I.
~
4
‘7
0
‘I
I’.
:‘
— ‘I’
44
180
0I
02
Turismegrundlag for
færgeforbindelse
170
EPINIÇJN
-I..
Resultaterne af dataindsamling og analyser for de enkelte målgrupper afrapporteres
samlet
I rapporten vil der være fokus på de potentialet samlet set og blandt de enkelte
målgrupper for sig
Undersøgelsen afrapporteres i PowerPoint og forventes at have et omfang på Ca. 25-30
slides
I rapporten præsenteres resultaterne på en klar og lettilgængelig måde, der ikke kræver
særlig metodisk indsigt
Tabeller og illustrativ grafik vil være suppleret med forklarende tekst og rapporten vil være
velegnet til offentliggørelse
Arbejdsgruppen modtager et rapportudkast fra Epinion som drøftes på et møde
På baggrund af eventuelle kommentarer og forslag, der fremkommer på mødet,
udarbejdes den endelige rapport
EPINIÇDN
•
•
Nedenfor fremgår budgettet for opgaven alle priser er ekskl. moms
Der er tale om et fleksibelt oplæg, hvor de enkelte aktiviteter kan tilpasses behov og
ressourcer i arbejdsgruppen
—
Aktivitet
Indledende research-arbejde, herunder 5 personlige interview med videnpersoner på området
kr. 14.700
Udvikling og teknisk opsætning af spørgeskemaer
kr. 16.800
Dataindsamling blandt målgruppe 1: Turister på Mols
kr. 19.950
Dataindsamling blandt målgruppe 2: Turister i Århus
kr. 22.500
Dataindsamling blandt målgruppe 3: Indbyggere i Århus
kr. 8.800
Dataindsamfing blandt målgruppe 4: Institutioner og grupper i Århus
kr. 12.500
Projektledelse
kr 10.500
Analyse og afrapportering
kr. 22.050
Ialt
Kr. 127.800
EPINI
N
Jan Schmidt Rasmussen
Digtervænget 26
DK-8400 Ebeltoft
Nationalpark Mols Bjerge
Grenaavej 12,
X4lORønde
Ebeltoft den. 2. september 2010
Til bestyrelsen for Nationalpark Mols Bjerge
Da Nationalpark Mols Bjerge omfatter større bysamfimd med mindre virksomheder i forskellige
brancher lige fra service til produktion, kunne det være naturligt at etablere en specialiseret
erhvervsorienteret uddannelses-Iudviklingsinstitulion
I Nationalpark Mols Bjerge kunne oprettes et kombineret regionalt og landsdækkende erhvervs
udvildingscenter, der i sit idégrundlag og praktiske arbejde skulle indeholde mulighed for
udvikle sig til også at blive et europæisk erhvervsudviklingscenter (især EU) for nye, små og
mindre virksomheder.
Centret bør bla have specialer omkring virksomhedstyper, der i sit daglige virke er skånsomme
overfor sine omgivelser, samt omkring virksomhedstyper, der egner sig til en placering udenfor
deciderede “metropoler” (udkantsområder), og derved understøtter udvikling og vækst i disse
områder.
Centrets arbejdsområder kunne eksempelvis omfatte:
-
-
-
-
-
videreuddannelse af ledere og medarbejdere med hensyn til generel, rationel
virksomhedsdrift
produktudvikling og fornyelse afproduktionsapparatet med infonnation om teknikker etc.
videreuddannelse afudviklingsmedarbejdere i små og mindre virksomheder m.h.t. de
nyeste teknikker og samarbejde med andre erhvervsvirksomheder, samt opfindere
videreuddannelse af opfindere m.h.t de nyeste teknikker og samarbejde med erhvervs
virksomheder
evt mulighed for at nye virksomheder kan starte op i nærheden afcentret og der have
domæne de første år.
Centret kunne for bedst muligt at dække ovenstående arbejdsområder omfatte:
-
-
-
opstart af en ny uddannelses-/samarbejds institution, European Innovation College,
Denmark (herefter benævnt EtJRINCO)
opstart af en ny type specialiseret “AMU-Center” benævnt Arbejdsmarkedets lnnovations
Uddannelses Center (herefter benævnt AIU-Center)
samtidig med der gennemfires et løbende, nært samarbejde med øvrige relevante
institutioner, organisationer etc., såvel lokalt i øst-IMidtjylland, som det øvrige Danmark
og på sigt hele EU.
Telefon.: 8634 4922
•
Mobil.; 2219 3031
•
EmaiL: jan~schmkft~asmussen.dk
Jan Schmidt Rasmussen
Motiver/bevæggrunde for etablering af et sådant erhvervsudvilclingscenter, samt en placering i
Nationalpark Mols Bjerge I Syddjurs Kommune og med tilknytning hertil:
-
-
-
-
-
-
Nationalpark Mols Bjerge I Syddjurs kommune’s beliggenhed med lette forbindelser til det
øvrige Danmark, samt udlandet via Molslinien, Grenaa-Varberg, Århus Lufthavn etc.
udvikling og styrkelse af de virksomhedstyper blandt små og mindre
(produktions)virksoinheder, der i deres produktion er skånsomme overfor deres
omgivelser, samt udvikling af tilsvarende produkter (landbrug, skovbrug varetages af
allerede eksisterende centre)
styrkelse af især al’ erhvervslivet på Djursland fonnodentlig med stærk afsmitning til resten
aføst-/Midijylland, samt Danmark
nyt initiativ/udspil på erhvervsområdet til modvægt af ~ørestaden” omkring den del al’
erhvervslivet, som dels har et umådeligt stort arbejdskraftbehov af god
“håndværksmæssig” art, dels ikke indgår i “ørestaden”s globaliseringsplaner.
de nye, små og mindre virksomheder og initiativer i den forbindelse har gennem flere år
haft FU’s store interesse, hvilket giver yderligere perspektiver (hvilket tidligere “følere” i
FU har bekræftet).
medvirke til og styrke en positiv erhvervs- og befolkningsudvilding i de dele al’ Danmark,
der ligger udenfor storby områderne (det i tiden omtalte “udkants-Danmark”)
Til delvis uddybning af ovennævnte vedlægger jeg
-
et tidligere koncept til forprojekt-ansøgning omkring LURINCO & AIU-Center, som
indeholder yderligere argumenter/begrundelser mm. for disse.
-
den oprindelige folder for EURINCO
-
kopi afplanche for oprindelig EURINCO organisation
-
kopi afplanche over ELJRINCO’s målgruppers produkttyper
Jeg håber ovennævnte kan danne grundlag for videre drøftelser omkring indholdet, samtidig
med, at jeg da ikke skal lægge skjul på, at jeg personligt meget gerne stiller mig til rådighed med
min viden, erfaring og kontakter omkring evt, videre arbejde virkeliggørelse af idéen eller dele
heraf
Idet jeg med spænding afventer tilbagemelding, er jeg
Bilag
-
side 2 af 2-
‘9
Jan Schmidt Rasmussen
vbtcsomhedsrådgiynhig
company consuhncy
Digtervænqet 26
DK-8400 Ebeltoft
roooooooo~
XXXXKXXXXXKXXXXX
DK-0000 xxxxxxxx.
Ebeltoft dea
—
~oacnx
1999
Koncept til ansøgning om tilskud til detaljeret udarbejdelse og færdiggorelse af ‘pwjekt-pakke
indeholdende
a. Projekt med henblik på etablering af European Innovation College, Denmark
(herefter benævnt EURINCO)
b. Projekt med henblik pà etablering af et landsdækkende, specialiseret Arbejdsmarkeds
uddannelses Center indenfor Innovations-området i tilknytning til ‘Lov om
arbejdsmarkedsuddannelser’ - nr. 430 af 30. juni 1993.
(herefter benævnt AUJ-Center - Arbejdsmarkedets Innovations Uddannelses Center)
c. Dokument om samarbejde, fælles faciliteter mm.
1.
Anwgere
XL’DCXXflfflXXXXXX
==
DK-0000 xxxxxxn
&
Jan Schmidt Rasmussen
Digten’ænget 26
8400 Ebeltoft
2.
Projeki-pakkensfonndi
Udarbejdelse af projektbeskrivelser mm. om
-
EURINCO, Demnark
-
ARI-Center
der i indhold, detaljeringsgrad og opeiationalitet udgør et tiWrækkeigt og relevant grundlag for
både de politiske og iie administrative beslutningstagere i relevante ministerier, departementer,
styrelser, organisationer mii., med henblik på såvel beslutning som efterfølgende
virkeliggorelse af projekterii enkeltvis og/eller samlet.
2.1.
Baggnsnd for projektesne i projekt-pakken
Udviklingen i den del af dansk (og europæisk) erhvervsliv, der primært beskæftiger med
fremstilling af produkter, som ikke baseres på hojteknologisk forskning og udvikling eller
masseproduktion i store serier, vil i de næimeste årtier blive stadig mere intet i deres eksistens
af import fra lavtlans-områder mm. i den øvrige verden, grundet mere og mere åbne
handelsgrænser globalt set.
~p
erfaren sparring 8
fra idé tilmedvirken
resu~ater
praktisk
Telefax (eft.aftate): +45 8634 4922
Tltiphone:
.45 8634
4922
BiItIf./carphone:
+45
2219 3031
-
udviRffng 8 effektivisertn9
harmoni,
8 økonomi i
vækst 8 kvabtel
internationalisering
-
~P
virksomhedsrådgivning
company
consultancy
Jan Schmidt
Rasmussen
En stor del af de højteknologisk og masseproducerende virlcsomheder i erhvervslivet vil i de
nærmeste år blive mødt af større og større konkurrence fra meget kapitalstærke lande, der i helt
andre dimensioner kan investere i forskning, udvikling og fuldautomatiserede gigant
produktionsappara Ler.
Disse urovækkende fremtidsudsigter for dansk (og europæisk) erhvervsliv gør det nødvendigt at
fokusere på og fremme de styrkepositioner, der findes i dansk (og europæisk) erhvervsliv og
som baserer sig på
-
-
-
-
2.2.
konstant fornyelse med nye produkter og produktudvikling
mindre virksomheders meget store fleksibilitet med hurtig omstillingsevne
den gode “håndværksmæssige” standard & kvalitet
de kreative, produktfornyende ressourcer der især fmdes blandt personer, der enten ikke
har nogen uddannelse eller en praktisk, håndværksmæssig uddannelse
Fonnålet med projekt-pakkens projekter
a. EURINCO, Denmark
Formålet med etablering af EURINCO er at skabe et internationalt inspirations-, uddannel
ses- & samarbejdseenter især for aktive blandt sprivatew opfindere, iværksættere samt
centrale medarbejdere i små og mellemstore erhvervsvirksomheder der gennem et varieret
udbud af kurser, seminarer og konferencer retter sig mod
-
-
-
-
-
-
at forbedre mulighederne for virkeliggørelse af produktidéer, videreudvikling af
eksisterende produkter samt udvikling af produktionsprocesser indenfor eller til gavn
for det vareproducerende erhvervsliv
at styrke deltagernes muligheder for bedre at kunne takle konkrete dagligdags forhin
dringer, samt modvirke og undgå at fremtidige vokser til næsten uoverstigelige
dimensioner
at virke styrkende og inspirerende på deltagerne gennem de personlige kontakter, der
dels skabes med andre kollegaer dels gennem et bedre kendskab til dagligdagen for
personer i naturligt beslægtede områder i produktudviklingsl-fremstillings processen.
at fremme kontakten og samarbejdet såvel mellem personer fra de forskellige
målgrupper som indenfor målgruppen, og herved medvirke til ~team-dannelser” og
samarbejde, der erfaringsmæssigt giver langt bedre mulighed for virkeliggerelse af
nye produkter, produktionsprocesser mm.
EURINCO’s formål med disse aktiviteter er markant at styrke de allerede aktive, kreative &
visionære kræfterindenfor virkeliggørelsen af nye produkter eller produktionsmetoder, så
manglende økonomiske eller videnmæssige ressourcer ikke bliver en bremse eller en
katastrofal stopklods for’elltrs gode og sunde initiativer
EURINCO’s formål vil herigennem styrke vækst og konstant fornyelse også i de virksom
heder, der ikke baseres på højteknologisk forskning eller sigter mod fuldautomatiseret
masseproduktion, men som i sin produktion arbejder med stor fleksibilitet, hej kvalitet samt
et relativ stort produktionselement af arbejdskraft.
EURINCO har indenfor 5 år som mål at udvikle internationalt anerkendte, kompetence
givende praktisk orienterende uddannelser indenfor hele Innovations-området.
Personer med erhvervsfaglige uddannelser fra tekniske- og handelsskoler eller AIU-Center
skal gennem deltagelse i kurser, prøver mm., kunne erhverve et bevis på at de behersker
nøgle-disciplinerne af det meget omfangsrige Innovations-område på forskellige niveauer.
Disse uddannelsesgrader vil kunne betegnes:
8.Inn
og M.Inn
-
Bachelor of Innovation
-
Master of Innovation
Jan Schmidt Rasmussen
virksomhedsrådgivning
company consuFtaney
b AJU-Center
Formålet med etablering af AJU-Center er at skabe et landsdækkende, kompetencegivende
videre- og efteruddannelses center, der med et kursusudbud af selvstændige moduler retter
sig mod
-
-
-
at udvikle de kreative og konstruktive evner hos deltagerne ved hjælp at uddannelse
og indføring i enkle og praktiske hjælpeværlctojer
at styrke de ur-mekanismer, der fmdes hos de fleste mennesker mAtt til at betragte
og registrere omverdenensfdagligdagens behov for nye produkter (opfindelser), saint
evnen til at konkretisere disse observationer.
at forstærke kursusdeltagernes evne til at tænke utraditionelt og fomyende såvel
m.h.1 udvikling af eksisterende produkter som selve produktionsprocessen
AJU-Centrets formål med ovennævnte videre- & efteruddannelses aktivitet er at medvirke
til, at fornyelsen mAtt produkter og produktionsmetoder i dansk erhvervslivs styrkes
gennem tilførsel af grtmduddannede og velkvaliticerede ‘udviklingsmedarbejdere”, der har
praktisk viden og erfaring som forstærkende basis.
AIIJ-Centrets formM er samtidig at give et utraditionelt, visionært og udviklende uddannel
sestilbud, der udover et klart erhvervsmæssigt sigte indeholder en attraktiv blanding af det
abstrakte og det konkrete med hensyn til almen personlig udvikling.
AIIJ-Centret vil herved kunne tiltrække mange af de personer, der i forbindelse med brug af
arbejdsmarkedsreformens element om “Orlov til uddannelse, ønsker at benytte orloven til
en personlig udvikling, hvilket klarest har givet sig til udtryk gennem den store tiltrækning
folkehajskolerne har haft på gruppea
c. SAMARBEJDE MELLEM EURINCO & AIU-CENTRET
Formålet med at oprette og drive såvel EURJNCO som et AIU-Center i nær tilknytning og
fra opstart i samme bygning er
-
-
at udnytte undervisningskræfter og -faciliteter, samt service- og administrations
ressourcer på så optimale betingelser som vel muligt uden regulær sammensmeltning.
at skabe inspirerende kontakter etc. mellem de principielt forskellige målgrupper
(EURU4CO “de, der allerede er i gang” I AUJ-Center “de, der godt vil i gang”)
-
-
-
en direkte og indirekte gensidigt forstærkende effekt på såvel det markedsforings
mæssige som det eksternt image skabende overfor målgnipper og interessen hos
erhvervsvtrksomhederne
-
-
d. SAMARBEJDE MED ANDRE ERHVERV 5- & ARBEJDSMARICEDS INSTITUTIONER
Formålet med såvel EU~jNCO som AIU-Centret er at skabe uddannelsesinstitutioner, der er
kendetegnet ved et stærkt lnnovations-milje og som gennem et nært konstruktivt
samarbejde med andre erhvervs- & arbejdsmarkeds institutioner, herunder AMU-Centre,
gensidigt kan
-
udveksle undervisningsidéer, -moduler og -resultater
-
medvirke til og fremme internationalisering af uddannelsesinstitutionerne
-
gennmfore nationale og internationale erhvervsudviklingsprojekter såvel i industrilande som i udviklingslande
EURINCO & AIU-Centret vil gennem disse aktiviteter søge at medvirke til en yderligere
styrkelse og udvidelse af egne og andre uddannelsesinstitutioners udbudsilade.
Jan Schmidt Rasmussen
vhksomhedsrådgivnbig
company consubncy
23.
!Jålgnspperfor proje.kien’r
EURINCO, Denmark
Målgnippen for LUR INCO er primært personer, der allerede er aktive som
-
-
-
‘private’ opfindere
iværksættere
medarbejdere i små & mellemstore virksomheder indenfor ledelse, produkt- og
produktionsudvikling
og som normalt har en praktisk erhvervsfaglig uddannelse fra en teknisk skole, en handels
skole eller har deltaget i kurser på AIU-Centret eller andre relevante kurser på AMU-centre.
b. AJU-Center
Målgruppen for AIIJ-Centret er overordnet de personer, der er omfattet af ‘Lov om arbejds
markedsuddannelser’ nr. 430 af 30.juni 1993, og blandt disse kan især peges på
-
-
2.4.
personer, der ønsker at beskæftige sig med udviklingsprocesser
personer, der i forbindelse med uddannelsesorlov ønsker en deltage i en uddannelse,
der tilbyder en passende kombination af personlig og fagjig udvikling
Mdl med projekt-pakken oveifor beslutningstagere
a. BIJRINCO, Denmark
Målet med indholdet af den del af projektpakken, der beskriver LURINCO, Denmark er at
give en udførlig og veldokumenteret beskrivelse af bla
-
-
-
-
-
-
-
-
behovet for LURINCO blandt målgruppen af personer
behovet for og virkninger af EURINCO’s uddannelses aktiviteter i erhvervslivet og
på beskæftigelsen
de internationale perspektiver ved og udviklingsmuligjieder for EURINCO
en udførlig beskrivelse af moduler i EURINCO’s uddannelsesudbud
de på såvel kort som langt sigt 1~’siske rummer og faciliteter for EURINCO
den kortsigtede og langsigtede økonomi ved oprettelse og drift af EURINCO
EURJNCO’s interne organisation og overordnede styrelse
en detaljeret, operationel bandlingsplan for igangsætning
Indholdet målrettes efter at give de relevante og nødvendige oplysninger og informationer
til beslutningstagete og sagsbehandlere i Erhvervsministeriet, Erhvervsftemmestyrelsen m.fl.
med henblik på at kunne træffe de principielle beslutninger om etablering af LURINCO,
Denmark.
Desuden vil projektpakken indeholde de tilstrækkelige basale elementer i selve igangsæt
ningsplanen og herved medvirke til hurtig virkeiggerelse, når den principielle beslutning er
truffet, og de økonomiske midler er bevilget etc.
b. ARJ-Center
Målet med indholdet af den del af projektpakken, der beskriver ARI-Center er at give en
udførlig og veldokumenteret beskrivelse af bl.a.
-
-
behovet for AJU-Centret blandt målgiuppen af personer
behovet for og virkninger af AJU-Centrets uddannelses aktiviteter i erhvervslivet og
på beskæftigelsen
-
en udførlig beskrivelse af moduler i AIU-Centrets uddannelsesudbud
-
de på såvel kort som langt sigt 1~tsiske rammer og faciliteter for AIU-Centret
-4-
Jan Schmidt Rasmussen
vizksomhedsrådgivning
Company consultancy
-
-
-
den kortsigtede og langsigtede økonomi ved oprettelse & drift af AIIJ-Centret
AIU-Centrets interne organisation og mulige organisatoriske placering indenfor
Arbejdsmarkedsuddannelserne
en detaljeret, operationel handlingsplan for igangsætning
Indholdet milrettes efter at give de relevante og nødvendige oplysninger og informationer
til beslutningstagere og sagsbehandlere i Arbejdsministeriet., Landsarbejdsrådet, Uddannel
sesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne, Arbejdsmarkedsstyrelsen mii. med henblik på at
kunne træffe de principielle beslutninger om etablering al’ Alli-Center.
Desuden vil projektpakken indeholde de tilstrækkelige basale elementer i selve igangsæt
ningspianen og herved medvirke til hurtig virkeiggørelse, nAr den principielle beslutning er
truffet, og de økonomiske midler er bevilget etc.
c
SAMARBEJDE MELLEM EURINCO & AJU-CENTER
Målet med denne del af projektpakken er et beskrive de fordele og mulige ulemper, der kan
forventes ved et nært samarbejde mellem EURINCO, Denmark og AIU-Center omfattende
-
-
-
-
-
-
udnyttelse og indretning af I~,siske rammer & faciliteter
udnyttelse af lærerkræfter, administrative flnilctioner
koordineret markedsføring
afsmittende image-virkning
de kortsigtede og langsigtede økonomiske virkninger
koordineret handlingsplan ved igangsætning
Indholdet målrettes efter at give supplerende informationer til beslutningstagere og
sagsbehandlere vedr. EURINCO, Denmark og AIU-Center, der kan have betydning for
såvel selve beslutningerne, som den del af beslutningerne, der vedrører den praktiske
virkeliggørelse af EURINCO, Denmark & MV-Center.
2.5
Forventet effekt afpn,jekteme
Virksomheder, Erhvervsliv & Samfund
Virkningerne hos virksomhederne vil blive en positiv kombination al’
hurtigere vækst med et sideløbende større behov for mere arbejdskraft
-
mere stabil og sikker beskæftigelsesudvikling i den enkelte virksomhed
konstant fornyelse og udvikling med hensyn til produkter og produktionsmetoder
alt sammen som resultater af den multiplikative påvirkning og indflydelse, de special
uddannede, praktisk-orienterede ‘udviklingsmedarbejdere’ mi forventes at få, når de
kommer i dagligt virke i.virksomhederne
-
-
Herudover må forventes, at betydelig flere nye produkter/opfindelser vil nå frem til
virke liggorelse og produktion i virksomhederne med merindtjening og merbeskæftigelse,
-
som den synlige virkning.
Netto-virkningen på beskæftigelsen vil helt klart blive positiv, og den må forventes på såvel
kort som langt sigt også at få en ganske betydelig virkning på statsfinanser i positiv retning.
EURINCO. Denmark
Da oprettelsen al’ EURINCO, Denmark vil være en nyskabelse i det europæiske erhvervslivs
videre-/e fteruddannelses mønster, med målsatte internationale uddannelser, samarbejds
relationer og visioner i sit virkegrundlag, mi det tilsvarende behov i de andre europæiske
lande på sigt forventes at medføre oprettelse af ‘søster- institutioner i de enkelte lande.
EURINCO, Deninark vil i denne udvikling, gennem det at være pioneren og hermed den
Jan Schmidt
Rasmussen
vhksomhedsrådgivning
company consuffancy
institution, der indirekte kommer til at udstikke fonn og indhold på området I) en særdeles
attraktivt position og placering blandt Europas EURINCO’er. Denne status vil M mærkbare
afsmittende virkninger på dansk erhvervsliv såvel nationalt som regionalt, dels gennem
tiltrækning af fornyende virksomheder dels gennem en magnetisk virkning på erhvervs
innovative hæfter i europæisk erhvervsliv.
EIJRINCO, Denmark’s effekt på det erhvervsuddannelsesmæssige område i Danmark vil,
grundet EUR]NCO’s internationale orientering og samarbejdsprincip, kunne medvirke til en
styrkelse af andre erhvervsuddannelses institutioner, gennem impulser fra og kontakter til
andre lande.
3.
Frenigringsmåde ved wifaibejdelse
.( “projekt-pakket
Fase a.
Endelig fastlæggelse af graden af deltagelse, arbejdsform og arbejdsdeling mellem
samarbejdspartnere (pkt 7) og projektledelsel-koordination (pkt 4)
Fase b.
Analyse og kortlægning af behov for uddannelsesmålet etc. i erhvervslivet
Analyse og kortlægning af interessen for uddannelserne etc, hos målgruppenie
Fase c.
Udarbejdelse & fastlæggelse af det overordnede indhold og mAl for de enkelte
uddannelsesmoduler samt evt. underopdeling, henmder længden af de enhederne.
Gennemgang, koordination og fasLlæggelse af samhørighed mellem moduler
Udarbejdelse af emneområder for tilknyttede seminarer, konferencer
4.
Fase d.
Analyse og kvantitativ vurdering af mulig tilslutning til enhederne i de enkelte
uddannelsesmoduler, seminarer og konferencer.
Beregning af behov for &siske rammer, lærerkræfter etc.
Fase e.
Vurdering, fastlæggelse og beregning af markedsføringsindsats.
lii- & ekstern organisatorisk opbygninglplacering
Fase f.
Udarbejdelse af handlingsplan(er) for opstart
Fase g.
Udarbejdelse af opstarts- og driftsbudget ma i de 3 første år.
Fase It
Revurdering, gennemgang og færdiggerelse sanunen med sagsbehandlere i de
relevante ministerier, styrelser, råd, organisationer etc..
Fase i.
Fremsendelse til og fremlæggelse for beslutningstagere
Penonak og andre ressoutctr
Projektledelsel-koordination
Jan Schmidt Rasmussen, civiløkonom HA
selvstændig virksomhedsrådgiver og har over 25 års praktisk erfaring fra
ledende stillinger i dansk erhvervsliv.
er medinitiativrager til IDA Idttanken Danske Arbejdspladser
samt koordinator og hoved forfatter bag projektidéoplægget
European Innovation College (EURINCO)
tidligere medlem af erhvervsministeriets udvalg vedr, en samlet dansk
iværksætterpolitik
-
-
-
-
øvrige projekt-medarbejdere vil komme fra samarbejdspartneie anført i punkt 7.
Jan Schmidt Rasmussen
vidcsomhedsrådgNning
company consultancy
5.
6.
flslsplan
Fasea.
Uge
xO
-
xl
I9xx
Fase b.
Uge
xl
-
x4
I9xx
Fase c.
Uge
x4
-
x7
I9xx
Fased.
Uge
x7
-
xlO
I9xx
Fase e.
Uge
xlO
-
x12
I9xx
Fasef.
Uge
x13
-
x13
I9xx
Fase g.
Uge
x14
-
xl6
I9xx
Fase h.
Uge
x17
-
xl9
l9xx
Fasei.
Uge
x20
-
x20
I9xx
Budget for udarbejdelse ttfprojekt-pakken
600 timer a kr 450
200 timer a b. 250
Ekstern konsulent-/rådgivnings assistance
Leje af kontor i 5 måneder
Kontorudstyr & maskiner mm.
(inkl, edb-udstyr & programmer)
Rejser, ophold & fortæring (moder & research)
Kontormaterialer
Diverse
kr.
1cr.
b.
b.
270.000
50M00
50.000
5.000
b
b.
b.
b.
40.000
25.000
5.000
10.000
Samlede omkostninger
b.
455.000
XXXXXXXXX anmodes om at stille i alt
til rbdigjaed for udarbejdelse af projekt-pakken
1cr
hertil skal oplyses, at der hos nedenstående er ansøgt om
xxxnxxx~oaooacoottocxn
kr
xxxxnxmx~oococxxxmx
b
samt at xxxxxxxxxxxxxxxx vil bidrage med
7.
b
Pmjek:swnarbejde
Udarbejdelsen af forprojektet vil være et nært samarbejde mellem xxxxxxxxxxxxxxxx,
xxxxxxxxxxxnxxxx, xxxxxçxxxxxxxx og Jan Schmidt Rasmussen, der vil være den daglige
~forprojekt” leder.
I forbindelse med selve forprojekt-arbejdet vil projekt-partnerne søge flere relevante organisa
tioner aktivt inddraget i udarbejdelsen. Blandt disse kan eksempelvis anføres
Dansk Forening til Fremme af Opfmdelser (DaFFO)
Dansk Iværksætterforening (DIF)
Center for Virksomliedsudvikling
AMU-Centre i Arhus amt
Erhvervsskoler etc, i Århus amt
8.
Iavdgt
Ansøgningen vedlægges IDA’s pjece om projektidôen
European Innovation College, Denmark
DaFFO
Arbejdspapir til møde i
Erhvervsministeriet den 3 november 1994
IDA
I
ø
ø
E
ø
ø
jsrI94.1 1.02
c:Wurinco: erhvmi.gem
tIi~. ,fl DaFFO
Arbejdspapir til møde i
IDA
Eihvervsministeriet den & november 1994
European Innovation College
Produktype
Teknologiindhold
Produktionsstørrelse
Nye
produkter
Lavteknologisk
Meget store
serier
-
•
Beskæftiget
sesvirkning
stor
stor
Højteknologisk
eget store
serier
i
relativ stor
L
-
•
:,~
relativstor
i’.
Kendte
produkter
Lavteknologisk
Meget store
serier
Små og
mindre serier
Individuelle
Højteknologisk
Meget store
serier
Små og
mindre serier
Individuelle
jsr/94. 11.02
c;~eurinco: ertivmint.nt~
Nationalpark Mols Bjerge
Grenåvej 12
8410 Rønde
Mols, den 17. september 2010
Vedr.: Nationalparkplan
Med henvisning til Nationalpark Mols Bjerges indkaldelse af forslag til nationalparkplanen vil vi gerne hermed komme med følgende indspil. Lad os allerførst ganske kort
oplyse, at vi begge er bosiddende i lokalområdet. Vi er professionelle, selvstændige
rådgivere ind for natur-, vildt- og jagtspørgsmål. Vi er uddannet hhv. skov- og landskabsingeniør og biolog og har en fortid som rådgivere og undervisere på Kalø. Vi er
stærkt engageret i naturbevarelse og støtter varmt nationalparken som et redskab til
at bevare natur og sikre gensidig forståelse mellem de mange interesser, der knytter
sig til området.
Vi har ikke udviklet meget konkrete ideer til egentlige projekter, men vil gerne skitsere et par aktivitetsområder, som vi anbefaler Nationalparken at prioritere i planen, og
som vi gerne vil assistere med at videreudvikle og gennemføre.
Vildtforvaltning i Nationalparken
”Vildt” opfattes ofte snævert som jagtbart vildt, men dækker et noget bredere begreb,
nemlig fritlevende fugle og pattedyr. ”Vildt”-begrebet appellerer til mange mennesker.
Mange jordbrugere har vildtforvaltning som en del af deres drift eller søger i det
mindste at tage hensyn til vildtet. Dette drives ofte af jagt, hvor den direkte interesse
er at fremme jagtbart vildt, men hvor der er en afsmittende effekt på andre arter, deres levesteder og hele økosystemet. Jagtinteressen kan således indirekte være med til
at styrke naturbevarelsen. Dette er i det mindste teorien. Desværre viser de seneste
årtiers udvikling, at der i agerlandet ikke har været tilstrækkeligt stærke mekanismer
til at modvirke den forarmelse, der er opstået igennem intensiveret landbrugsdrift.
Som følge af mange års forskning og praktiske erfaringer er der i dag god indsigt i,
hvad problemet er, og hvordan det løses. Men der mangler viden om, hvordan dette
overføres i praksis, og hvad der skal til, for at man får involveret jordbruget. Netop
her kunne nationalparken spille en nøglerolle ved at eksperimentere med nogle af de
mekanismer, vi ved, der har betydning. Økonomien spiller en nøglerolle, og netop her
kunne der i nationalparken og tilgrænsende landbrugsområder forsøges med ordninger, der gør det attraktivt at gennemføre en vildtvenlig landbrugsdrift. Enkel information og rådgivning er også yderst central. I dag afstår mange jordbrugere fra gode
1
tiltag af den simple grund, at de er usikre på, om de er lovlige i forhold til de relativt
indviklede tilskudsregler.
Vi foreslår, at Nationalpark Mols Bjerge etablerer et projekt, der fokuserer på dette
konkrete område og er adresseret til landmænd i og rundt om nationalparken. Et sådant projekt skal naturligvis designes så resultaterne kan blive til gavn i hele landet.
Vi assisterer gerne med den videre udvikling – og meget gerne i samarbejde med andre interesserede og frem for alt med landbruget.
Ovenstående gælder agerlandets vildt – altså markvildtet. For så vidt angår skovens
vildt, herunder især hjortevildtet, er situationen en lidt anden, idet her generelt er tale
om fremgang for bestandene. For nogle arter, og det gælder primært kronvildtet, er
der i jordbruget en bekymring for de skader, der kan opstå af for tætte bestande. Så
her er også et område, der påkalder sig et forvaltningsbehov. Fra relativ ny forskning
ved vi, at der er brug for en meget mere sammenhængende forvaltning, så dyrenes
levesteder ses i større perspektiv (dette gælder for øvrigt også markvildtet).
Også her kunne nationalparken være den institution, der samler trådene - ikke mindst
med udgangspunkt i det relativt store statsejede areal, der indgår i nationalparkområdet. Vi vil gerne foreslå, at der udvikles et projekt, der sikrer overvågning og monitering af hjortevildtet og fremmer mulighederne for en gunstig udvikling af bestandene
herunder i særdeleshed, at der kommer en fast og stærk bestand af kronvildt i hele
nationalparken. Remedierne er i høj grad dialog og udvikling af en fælles strategi og
tankegang. Meget af dette er i spil i de såkaldte hjortevildtgrupper, og nationalparken
kunne fremme denne proces. Også her bistår vi gerne.
Tager vi endelig kysternes og havets vildt, ligger også her en stor udfordring. Der er
tilknyttet internationale og nationale beskyttelsesinteresser, og der skal for at sikre en
bæredygtig situation være en målrettet forvaltning. Der er ligeledes store fritidsinteresser, herunder også jagt. På fiskeriterritoriet er jagtretten fri, hvilket vi som udgangspunkt mener, er et godt og demokratisk system, men ikke nødvendigvis optimal
og bæredygtig i en nationalpark. Her kan være emner i forhold til f.eks. jagthyppighed, metoder og forstyrrelser, hensyn til andre jægere/gæster og lokalforvaltning, der
kunne være spændende at drøfte i kontekst af nationalparken for at finde en forvaltningsmodel, der på sigt kan sikre strandjagten som en fast del af områdets aktivitetsmuligheder – også set i forhold til, at her er tale om et kulturelement. Her er også
et tilbud om videre assistance.
Naturnære fødevarer
Vores anden ide er beslægtet med den første. Den drejer sig om at sikre en bæredygtig udvikling for fødevareproduktion i nationalparken. Vi tænker her først og fremmest
på kødproduktion og de muligheder der ligger i at sikre et godt og sundt produkt for
lokale og besøgende. Vi ved, at der allerede er fokus på dette, men vil gerne yderligere foreslå, at man bringer naturforvaltningen ind i emnet med fuld styrke. Mange af
nationalparkens naturtyper er eller burde være lysåbne, hvor afgræsning er et vigtigt
redskab, som da også har været praktiseret i mange år. Men vi mener, at hele dette
2
felt kan organiseres meget bedre, så kød (og andre produkter) fra nationalparken i
højere grad kan omsættes og forædles i området. Meget af dette styres naturligvis af
almindelige markedsmekanismer, men vi mener, at der kan gøres mere for at systematisere og markedsføre ”lokale produkter til lokale forbrugere”. I den sammenhæng
er vi blevet optaget af det franske projekt AMAP (se: http://www.reseau-amap.org/).
Her er grundideen en alliance mellem lokale fødevareproducenter og –forbrugere, der
er med til både at styrke lokaløkonomien, forståelsen og respekten mellem land og by
og gode fødevarer, der er produceret på en så bæredygtig-som-mulig måde, herunder
frem for alt uden endeløse dyretransporter.
Vi foreslår Nationalpark Mols Bjerge at se nærmere på mulighederne for at gå ind i og
støtte en sådan udvikling i området. Vi har gode kontakter i Frankrig og vi kan helt
konkret forestå nærmere kontakt og en ekskursion til AMAP-enheder for en nærmere
demonstration for interesserede i regi af nationalparken.
***
For god ordens skyld vil vi oplyse, at vi nok er en slags idealister, men ikke filantroper
eller frivillige. Vi driver vore virksomheder, og vores bidrag til nationalparken skal ses
i dette lys. Så kommer det til et egentligt samarbejde, ser vi dette som et finansieret
og professionelt forløb på basis af konkrete projekter. Men vi står naturligvis til rådighed i forhold til en videre uforpligtende drøftelse.
Med venlig hilsen
Niels Kanstrup
Lars Thune Andersen
biolog
Skov- og Landskabsingeniør
Skrejrupvej 31
Skovgårdevej 5
8410 Rønde
8420 Knebel
nk@danskjagtakademi.dk
larsthuneandersen@gmail.com
3
Kortlægning og overvågning af naturen
Kortlægning og overvågning af naturen i
Nationalpark Mols Bjerge
Opret kobjælde ved Trehøje
Firblad og vorterod i småbiotop på Mols
1
Kortlægning og overvågning af naturen
Kortlægning og overvågning af naturen i
Nationalpark Mols Bjerge
Resume
I forbindelse med opfyldelse af Nationalparkloven tillader det forskningsbaserede
konsulentvirksomhed HabitatVision at indsende nedenstående forslag til kortlægning og
overvågning af naturen i Nationalpark Mols Bjerge, idet det vurderes, at det ikke uden en
status og efterfølgende overvågning af særlige nøglearter/grupper knyttet til de enkelte
naturtyper vil være muligt at dokumentere og leve op til Nationalparkbekendtgørelsen §2
om "at bevare, styrke og udvikle naturen, dens mangfoldighed, kontinuitet, sammenhæng
og frie dynamik".
Det vurderes at være hensigtsmæssigt, at naturovervågningen i nationalparken bliver en
todelt proces, hvor der indledes med en grundlæggende kortlægning af den eksisterende
natur og naturpotentialet, hvorefter der foretages en statistisk stratificeret udvælgelse af
naturtyper og -områder, som overvåges systematisk med 2 år mellemrum.
Baggrund
Der er en offentlig accept af, at det går tilbage med den danske biodiversitet på mange
områder. I Wilhjelmudvalgets rapport fra 2001 blev det fremhævet, at Danmark har brug
for større sammenhængende naturområder. Det førte til oprettelsen af nationalparker og
med Nationalparkloven fra 2007 fremhæves det i §1, at formålet med nationalparken bl.a.
er at:
1) skabe og sikre større sammenhængende naturområder og landskaber af national og
international betydning,
2) bevare og styrke naturens kvalitet og mangfoldighed,
3) sikre kontinuitet og muligheder for fri dynamik i naturen,
4) bevare og styrke de landskabelige og geologiske værdier,
5) bevare og synliggøre de kulturhistoriske værdier og mangfoldigheden i
kulturlandskabet,
6) understøtte forskning og undervisning i områdernes værdier,
7) fremme befolkningens muligheder for at bruge og opleve naturen og landskabet,
8) styrke formidlingen af viden om områdernes værdier og udvikling,
9) understøtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet, med
respekt for beskyttelsesinteresserne og
10) styrke bevidstheden om områdernes værdier gennem inddragelse af befolkningen i
nationalparkers etablering og udvikling.
Motivation
Kortlægnings- og overvågningsdata kan i bearbejdet form anvendes til:
1) Besøgende som ønsker et overblik over området og dets potentielle besøgssteder
(fx som folder eller hjemmeside)
2) Udarbejdelse af forvaltningsstrategier og handleplaner m.h.p. at bevare og øge
biodiversiteten (positiv bevaringsstatus for enkeltarter).
2
Kortlægning og overvågning af naturen
3)
4)
5)
6)
7)
Statusopgørelse over naturindholdet i nationalparken
Forskning og formidling af naturen
Udarbejdelse af naturgenopretningsstrategier
Vurdere mulighederne for spredningskorridorer
Identifikation af mulige nye naturområder
Indledende kortlægning af eksisterende natur
Den indledende kortlægning har til formål at kortlægge og tilstandsvurdere følgende:
 Naturtyper omfattet af Habitatdirektivets bilag 1 (bilag 1)
 Nøglebiotoper i skov (bilag 2)
 Naturtyper omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3 (bilag 3)
 Ubeskyttede naturtyper som sandmarker m.v.
 Kulturhistoriske naturtyper (bilag 4)
 Småbiotoper i agerlandet (bilag 5)
Overvågning af naturindholdet
Når der foreligger en komplet kortlægning af den eksisterende natur i området, foretages
en stratificeret statistisk tilfældig udvælgelse af delområder på 1x1 km², hvor forskellige
organismegrupper registreres hvert 2. år. Den stratificerede tilfældige udvælgelse skal
repræsentere forskellige naturtyper herunder såvel halvnatur/kulturarealer som
landbrugslandet. Organismegrupper til overvågning vil primært være: pattedyr, padder,
fugle, udvalgte insekter, karplanter, mosser, laver og svampe, men kan udbygges med
andre organismegrupper efter ønske.
I tilknytning til statusudarbejdelsen af naturtyper og arter, vil der blive foretaget en
beskrivelse af mulige trusler mod de enkelte naturtyper og arter i forskellige dele af
Nationalparken.
Samarbejdspartnere og følgegruppe
Potentielle samarbejdspartnere i forbindelse med kortlægning og naturovervågning
Nationalparkbestyrelsen
Syddjurs Kommune
Amphi Consult
Forslag til følgegruppe med repræsentanter fra:
 Danmarks Miljøundersøgelser/ Århus Universitet
 Danmarks Naturfredningsforening
 Dansk Botanisk Forening
3
Kortlægning og overvågning af naturen






Dansk Ornitologisk Forening
Entomologisk fredningsudvalg
Foreningen til svampekundskabens fremme
Nationalparkbestyrelsen
Naturhistorisk Museum
Syddjurs Kommune
Litteratur
Danske Naturtyper i det europæiske NATURA 2000 netværk. – Miljø- og
Energiministeriet/Skov og Naturstyrelsen 2000.
Nygård, B., Fredshavn, J. og Ejrnæs, R. 2007. Teknisk anvisning til overvågning af
agerlandets småbiotoper.
Pilotprojekt Nationalparken Mols Bjerge. – Styregruppens samlede rapport til
miljøministeren.
Skov og Naturstyrelsen 2001. Nøglebiotoper i Skov.
http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/54002786-61B7-4F87-AA81DCEF0518E764/0/Noeglebiotoper_Screen.pdf
Wilhjelmudvalget 2001. En rig natur i et rigt samfund.
Bilag






Bilag 1: Naturtyper omfattet af habitatdirektivets bilag 1
Bilag 2: Nøglebiotoper i skov
Bilag 3: Naturtyper omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3
Bilag 4: Kulturhistoriske naturtyper
Bilag 5: Småbiotoper i agerlandet
Bilag 6: Lidt om HabitatVision
4
Kortlægning og overvågning af naturen
Bilag 1
Naturtyper omfattet af Habitatdirektivets bilag 1
Naturtyper omfattet af Habitatdirektivets bilag 1 med potentiel relevans for Nationalpark
Mols Bjerge:
Nummer
1110
1150
1160
1170
1210
1220
1230
1310
1330
1340
2110
2120
2130
2140
2160
2170
2190
2250
2310
2320
2330
3150
3160
3260
4010
4030
5130
6120
6210
6230
6410
6430
7140
7150
7220
7230
Habitattyper
Sandbanker
Kystlaguner og strandsøer
Større lavvandede bugter og vige
Rev
Strandvold med enårige planter
Strandvold med flerårige planter
Kystklint/klippe
Enårig strandengsvegetation
Strandeng
Indlandssalteng
Forklit
Hvid klit
Stabile kystklitter med urteagtig vegetation
Klithede
Kystklitter med havtorn
Grårisklit
Fugtig klitlavning
Enebærklit
Visse-indlandsklit
Revling-indlandsklit
Græs-indlandsklit
Nærringsrige søer og vandhuller
Brunvandede søer og vandhuller
Vandløb m. vandplanter
Våd hede
Tør hede
Enekrat
Tørt kalksandsoverdrev
Kalkoverdrev
Surt overdrev
Tidvis våd eng
Bræmmer med urter langs vandløb
Hængesæk
Tørvelavning
Kildevæld
Rigkær
5
Kortlægning og overvågning af naturen
9110
9130
9150
9160
91E0
91D0
Bøg på mor
Bøg på muld
Bøg på kalk
Egeskov på vandllidende bund
Aske-ellesump
Skovbevokset tørvemose
6
Kortlægning og overvågning af naturen
Bilag 2
Nøglebiotoper i skov
Registreringen af nøglebiotoper i skov foregår især efter Skov- og Naturstyrelsens
anvisning (Skov og Naturstyrelsen 2001). ”Nøglebiotoper er områder, der er vigtige for
bevarelse af den biologiske værdi i skoven, fordi de indeholder naturtyper, strukturer,
elementer eller arter der er med til at sikre den biologiske mangfoldighed” fx
’veterantræer’, små vandhuller mindre end 100 m2, områder med dødt ved m.v.
7
Kortlægning og overvågning af naturen
Bilag 3
Naturtyper omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3
Naturtyper omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3 drejer sig især om:
Søer
(> 100 m2),
Vandløb, heder (> 2500 m2),
Moser
(> 2500 m2),
Strandenge
(> 2500 m2),
Strandsumpe (> 2500 m2),
Ferske enge (> 2500 m2),
Overdrev
(> 2500 m2)
Arealer som indeholder en af ovenstående terrestriske naturtyper mindre end 2500 m2 vil
blive kortlagt som en af agerlandets småbiotoper (se bilag 5).
8
Kortlægning og overvågning af naturen
Bilag 4
Kulturhistoriske naturtyper
Naturindholdet i forbindelse med kulturspor i landskabet:
Ved statusgennemgang af naturtyper vil der tillige blive fokuseret på naturforekomster
med værdifuldt naturindhold som f.eks. levende relikter (dyr/planter indført af munke) på
og ved gamle kulturspor som fx:
Kirkegårde
Kirkegårdsdiger
Diger
Volde
Råstofgrave
Herregårde
Ruiner
Stendynger
Allèer
Højryggede agre
Jernalder-agre
-
og, ikke mindst gravhøje, hvor jorden i princippet kan tænkes at have ligget urørt hen
i op mod 6000 år, og derved kan tænkes at have et særligt indhold af natur.
9
Kortlægning og overvågning af naturen
Bilag 5
Agerlandets småbiotoper
Kortlægning af agerlandets småbiotoper vil i første omgang bestå i digitalisering udfra
nyeste luftfotos og en efterfølgende feltverificering. Metoden vil være baseret på den
tekniske anvisning fra Danmarks Miljøundersøgelser hvor nedennævnte er hentet
(Nygård m.fl. 2007).
Det drejer sig om:




Dyrkede marker i omdrift.
Udyrkede arealer
Bygninger og bebyggede arealer.
Veje.
Udyrkede arealer
Arealtemaet udyrkede arealer inddeles yderligere i tre overordnede landskabselementer,
afhængig af arealernes areal og bredde.
1) Areelle elementer er landskabselementer med et areal over 100 m2.
2) Linieformede elementer er landskabselementer med en bredde fra 1 til 10 m,
en længde på mindst 10 m og hvor biotopens længde samtidig er mere end 5
gange så lang som bred.
3) Punktformede elementer omfatter solitære træer med en krone på over 10 m2
og vandhuller mellem 10 og 100 m2. Solitære træer, der forekommer på
areelle udyrkede arealer kortlægges ikke.
Landskabselementer
Areelle
Linieformede
Punktformede
Længde (m)
> 10 og > 5 x bredde
-
Areal (m2)
> 100
> 100
10-100
Bredde (m)
> 10
1 - 10
< 10
1. De areelle landskabselementer
De areelle landskabselementer digitaliseres som polygoner. Polygonerne kategoriseres i
en lysåben og en skovbevokset hovedtype baseret på dækningsgraden af vedplanter ud fra
ortofoto. De lysåbne areelle biotoptyper omfatter biotoper med under 50 %
vedplantedækning, medens de træbevoksede areelle biotoptyper omfatter biotoper med
over 50 % vedplantedækning. Typerne kan være heder, overdrev, klitter, ruderater,
gravhøje og tørre råstofgrave.
2. Linieformede landskabselementer kan opdeles i:
10
Kortlægning og overvågning af naturen
De tørre linieformede landskabselementer omfatter:
 Vejkanter
 Levende hegn
 Markskel, tørre grøfter m.m.
 Alleer
De våde lineære landskabselementer omfatter:
 Vandløb
 Grøfter
3. Punktformede landskabselementer
De punktformede landskabselementer omfatter udyrkede arealer mindre end 10 m lange
med et areal mellem 10 og 100 m2.
De punktformede landskabselementer omfatter:



Solitære træer
Vandhuller
Andre punktformede elementer .
Punktformede biotoper i forbindelse med tekniske anlæg som f.eks. elmaster og
samlebrønde registreres ikke.
Ovenstående kan i stor udstrækning digitaliseres ud fra luftfoto i kombination med
markblokkort og GLR registret og feltverificering. Derudover vil det være relevant at
inddrage Kort TOP10-DK mht. bebyggelse, teknik og fortidsminde m.m.
11
Kortlægning og overvågning af naturen
Bilag 6
Lidt om HabitatVision
HabitatVision er en forskningsbaseret virksomhed med et klart bud på naturkvalitet og forvaltning. Vi har et visionært syn på naturbevarelse, hvor der tages hensyn til
økologiske processer, lokal naturhistorie, naturen set ud fra en kulturhistorisk synsvinkel,
samt fremtidspotentialer. Firmaet blev stiftet i begyndelsen af 2004 og har siden løst
opgaver for de fleste vigtige aktører på naturområdet i Danmark herunder de gamle
Amter, Miljøcentre, Kommuner, MINA (Miljø og Naturmedarbejderne i amterne), Århus
Universitet, Åge V. Jensens Fond, Københavns Universitet, Skov- og Naturstyrelsen,
Center for Skov- og Landskab, Danmarks Miljøundersøgelser og private lodsejere. Det at
vi er fagligt stærke betyder ikke at vi er fagligt snævertsynede. Desuden har
HabitatVision stor erfaring med naturkortlægning og naturovervågning. Læs evt. mere på
HabitatVision.dk
12
Ebeltoft den 2. november 2010
Nationalpark Mols Bjerge
Bestyrelsen
Forslag om udvidelse af nationalparken:
Vi ejer ejendommen Blushøjgård, Elsegårdevej 58, 8400 Ebeltoft, som både har arealer inden for
nationalparken og i størrelsesordenen 1 km kyst, der grænser direkte op til den maritime del af
nationalpark-området mellem Hasnæs-halvøen og Hjelm. Hovedparten af vores ejendom ligger dog uden
for nationalparken, men vi vil med denne henvendelse foreslå, at hele vores ejendoms ca. 28 ha indlemmes
i nationalparken. I øjeblikket er kun vores andel på 3 ha af Elsegårde Skov med i nationalparken.
Blushøjgård er i omkring 50 år primært blevet drevet som et feriecenter, og vi har pt. ca. 5.000
overnatninger om året.
Storslået kystnatur
Ejendommens kyststrækning udgøres af nogle ganske spektakulære stejle skrænter, som på det højeste
sted er 30 m – her er tale om udsigtspunktet Peter Dolmens Høj, som vel samtlige vores egne gæster og
bl.a. Ebeltoft Cykelguider på nogle af deres ture får en god natur-oplevelse ud af at besøge.
(Hvem var så denne Peter Dolmen, som har lagt navn til udsigtspunktet: Ja, ifølge et lille stykke lokal
kulturhistorie var han i tidernes morgen karl her på Blushøjgård, og når han fik udbetalt løn, så købte han
straks en flaske brændevin og lagde sig op på højen, hvor han nyd både snapsen og udsigten.)
Med til gården hører også egnens højeste punkt, Kalesbakken, der med sine 37 m giver en susende flot
udsigt til Samsø, Nordfyn, Sejerø og Sjællands Odde. Så naturmæssigt mener vi bestemt, at vores arealer
har kvaliteter til at høre hjemme i nationalparken. Noget af gårdens jord er desuden omfattet af §3 i
Naturbeskyttelsesloven.
Et andet stykke kulturhistorie knytter sig til gårdens navn: Blushøjgaard: Da Øen Hjeml, der ligger 6 km
ude i Kattegat her ved Blushøjgårds kyst, var beboet, brugte man gårdens høje bakker til at signalere over
til fyrmesteren og de øvrige Hjelm-beboere. Fortællingerne vidner både om bål på bakkerne og
signalgivning ved hjælp af lagner.
Mere naturlig afgrænsning
Efter vores vurdering vil nationalparken blive betydeligt mere naturligt afgrænset i Elsegårde ved at
indlemme vores arealer. Således vil nationalparken ved Elsegårde Skov blive bundet sammen med den
maritime del i Kattegat, hvor den nuværende afgrænsning forekommer ganske kunstig i form af en lang
kile, der trækker nationalparken uden om de arealer, som denne henvendelse drejer sig om.
Udpræget turistområde
Elsegårde er et udpræget fritids- og turistområde med 2 campingpladser, store sommerhusområder og
vores ejendom, der drives som et bondegårds-feriecenter suppleres med lidt kursusvirksomhed.
Det skal da bestemt heller ikke være nogen hemmelighed, at vi også ser kommercielle aspekter i at ligge i
nationalparken, hvilket forhåbentlig kan åbne nye muligheder for at udvikle vores virksomhed. Men netop
erhvervs- og turismeudvikling indgår jo også i overvejelserne bag at etablere landets nationalparker.
Som dokumentation vedlægges et overbliks-kort, som Skov- og Naturstyrelsen Kronjylland lavede, da vi i
maj 2009 henvendte os til Miljøministeren med denne sag. Dengang henviste Miljøministeren Troels Lund
Poulsen os til den kommende bestyrelse for Nationalpark Mols Bjerge med vores forslag, og den opfordring
har vi hermed fulgt.
Venlig hilsen
Niels og Dorte Brandt
Blushøjgård Feriecenter
Elsegårdevej 58, 8410 Ebeltoft