Velkommen til Københavns Harmoniorkester
Transcription
Velkommen til Københavns Harmoniorkester
Velkommen til Københavns Harmoniorkester Om orkesteret Københavns Harmoniorkester (KHO) blev stiftet december 1995. Vi er omkring 35 amatørmusikere i alderen 18 til 60, og spiller 5-6 koncerter om året. Musikken Vi lægger stor vægt på den musikalske kvalitet og arbejder seriøst med repertoiret. Vi spiller en del originalværker samt klassisk og rytmisk musik. Vi deltager i konkurrencer som f.eks. DM for harmoniorkestre, og vi spiller koncerter både på bestilling og på eget initiativ. Det sociale Vi ønsker at skabe gode rammer for vores medlemmer, og vi arrangerer en årlig musikweekend og planlægger en orkesterrejse ca. hvert andet år. Vi har ikke været jorden rundt, men vi har dog været i Kina... Orkesterets dirigent Martin Thaarup Larsen er uddannet hornist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 1999. Martin har undervist og været dirigent og instruktør for flere amatørorkestre og er desuden en flittig arrangør af musik for harmoniorkester. Øvedag Vi øver hver torsdag kl. 19-22 på Ellebjerg Skole, aulaen P. Knudsens Gade 35-37 2450 København SV www.kho.dk Medlem i Københavns Harmoniorkester? Optagelse Der er som udgangspunkt ingen optagelsesprøve i KHO, men du skal have dit eget instrument (orkestret ejer dog en del slagtøj) og du skal kunne følge med i noderne. Prøveperiode Vi har en gensidig prøveperiode på en måned som mest er til for din skyld, så du kan se om orkestret er noget for dig, før du beslutter dig for at melde dig ind. Socialt Selv om vi er ambitiøse med musikken, er der en afslappet stemning til prøverne. Der er plads til grin, og du kan købe øl og sodavand i ”pause-baren”. Vi holder som regel påske- og julefrokost, og på vores øveweekender er der fest lørdag aften – ofte med et tema. Kontingent Medlemmer i KHO betaler kontingent som pt. er 570 kr. i kvartalet. Kontingentet dækker foruden de ugentlige prøver også indkvartering og undervisning på øveweekender. Noder Orkestret råder over et omfattende nodearkiv, og der indkøbes jævnligt nye noder. Du får din egen nodemappe med de stemmer du behøver, og det er vigtigt at du passer godt på dem. Hvis du er forhindret til prøve eller koncert, skal du aftale med din gruppe om de behøver dine noder til en evt. assistent. Afbud Medlemmerne i KHO er amatører og har jobs, studier og familier at passe. Derfor har vi forståelse for at du en gang i mellem ikke kan komme. Hvis du er forhindret skal du i så god tid som muligt sende en e-mail til afbud@kho.dk og også gerne orientere din gruppe. Når vi skal spille koncert, skal alle stemmer helst være besat, og hvis du er forhindret, er det en stor hjælp hvis du kan skaffe en afløser. Ekstraprøve, orkesterrejse 2009 Praktisk arbejde Til koncerter sørger vi selv for opstilling og transport af slagtøj. På skift udpeges en instrumentgruppe til at stå for det. Organisation Orkestret er en forening som ledes af en bestyrelse. Bestyrelsen tager sig af den overordnede drift, medlemsadministration, økonomi og planlægning af aktiviteter. Derudover tager musikudvalget sig af orkestrets repertoire og pr-udvalget sig af markedsføring. Orkestret er medlem af Musisk Oplysnings Forbund (MOF) og modtager tilskud til dirigentløn og får lokale stillet til rådighed. Indmeldelse Navn Adresse Postnr. E-mail Telefon Mobil CPR-nr. Instrument Jeg erklærer at være bekendt med foreningens vedtægter og de forpligtelser disse pålægger mig som medlem af KØBENHAVNS HARMONIORKESTER, hvoraf de væsentligste fremgår af bagsiden. Dato Underskrift Vedtægter Uddrag af Københavns Harmoniorkesters vedtægter: (vedtægterne i deres helhed findes på www.kho.dk) § 2 stk. 2.1 Udmeldelse finder sted skriftlig til foreningens formand med 3 måneders varsel til udgangen af en måned. Medlemskabet kan dog ophæves uden varsel senest 4 uger efter indmeldelsen. § 2 stk. 2.2 Bestyrelsen kan beslutte at ekskludere et medlem, der ikke opfylder de af medlemskabet flydende forpligtigelser, eller som handler til skade for foreningen. Beslutningen kan appelleres til generalforsamlingen, der med 2/3 majoritet af de fremmødte træffer endelig afgørelse. § 2 stk. 2.3 Medlemmer, der trods påkrav ikke betaler forfaldent kontingent, slettes dog uden videre fra det pågældende regnskabsårs udløb. § 2 stk. 2.4 Eksklusion eller slettelse på grund af kontingentrestancer fritager ikke medlemmet for kontingentforpligtigelsen for det regnskabsår, i hvilket udelukkelsen finder sted. § 2 stk. 3.1 Kontingentet fastsættes for hvert regnskabsår af generalforsamlingen og opkræves kvartalsvis forud (hver den 2. januar, 1. april, 1. juli og 1. oktober) § 2 stk. 3.2 Ved indmeldelse betales forholdsmæssigt kontingent for den resterende del af det regnskabsår, hvori indmeldelsen finder sted. Der betales ikke kontingent, hvis medlemskabet ophæves senest 4 uger efter indmeldelsen. § 2 stk. 5.2 Der afholdes ugentlige orkesterprøver, hvortil alle aktive medlemmer har mødepligt. Afbud til prøver og arrangementer skal meddeles bestyrelsen og dirigenten. Grov forsømmelse kan medføre fortabelse af retten til aktivt medlemskab. Københavns Harmoniorkester