Velkomstbrev til nye beboere
Transcription
Velkomstbrev til nye beboere
Velkommen til Ejerforeningen Femkanten Velkommen Bestyrelsen hilser dig/jer hermed velkommen i ejerforeningen ”Femkanten”. Vi håber at dette brev giver svar på de fleste af de spørgsmål, som dukker op ved indflytning, ved en eventuel ombygning, eller når der opstår skader osv. Vi håber du/I allerede nu har modtaget kopi af foreningens vedtægter. Hvis det ikke skulle være tilfældet kan de rekvireres hos vores administrationsselskab eller hentes/læses på foreningens hjemmeside www.femkanten.dk Spørgsmål vedr. vedligeholdelse kan rettes til vores ejendomsinspektør. Generelle spørgsmål kan enten stilles til vores administrationsselskab eller til bestyrelsen. Du/I er altid velkommen til at kontakte bestyrelsen med spørgsmål, gode forslag, klager osv. Oversigt over bestyrelsesmedlemmer finder du på www.femkanten.dk Ejendommen er en blandet ejendom bestående af ejere og lejere. Siden 1997 har der været flertal blandt ejerne i foreningen, hvilket giver mulighed for en aktiv bestyrelse, hvor der som beboer er god mulighed for at få sine meninger frem. Bestyrelsen opfordrer derfor til at deltage i den årlige generalforsamling, der afholdes i april måned. Udover spørgsmål om vedligeholdelse og andre forhold vedr. ejendommen, fastlægges det kommende års budget, som er bestemmende for det bidrag, de enkelte beboere skal betale til ejerforeningen. I henhold til vedtægterne vælger generalforsamlingen en bestyrelse på som foruden formanden består af 2-4 medlemmer samt 2 suppleanter. Bestyrelsen varetager bl.a. ejerforeningens interesser i forbindelse med drift og vedligehold og kan træffe beslutninger om forhold, der er aftalt på generalforsamlingen. Ejendomsinspektør Richardt Hoffbeck E-mail: hoffbeck@email.dk Tlf. 26 27 73 28 Telefontid: Mandag til fredag mellem kl. 10 og 12. Richardt Hoffbeck, der er ejendomsinspektør, er ansvarlig for renholdelse og løbende vedligehold. Endvidere skal ejendomsinspektøren påse udførelsen af de projekter, der bliver vedtaget af generalforsamlingen. Administrationsselskab Boligexperten Administration A/S Vesterbrogade 12 1620 København V Kontaktperson: Carsten Dollerup Tlf. 33 22 99 41 direkte 33 22 10 40 hverdage ml. kl. 10 og 14. E-mail: carsten@boligexperten.dk 1 Akuttelefon Hvis der er brug for akut skadeshjælp, f.eks. ved sprængte vandrør eller problemer med afløb om aftenen eller i weekenden, kan du kontakte VVS-vagten tlf. 2962 0474 Ved indflytning Kontakt ejendomsinspektør for: Nøgler til hoveddøre. Reservationslås til vaskeri. Anvisning af kælderrum. Navneskilt til dør og opgang. Bidrag til ejerforeningen Bidrag betales 4 gange årligt pr. 1/1, 1/4, 1/7 og 1/10. Størrelse af bidrag fastsættes af generalforsamlingen. Udover administration, almen vedligehold, trappevask samt vandforbrug dækker dit bidrag til ejerforeningen bl.a.: Udskiftning af defekte ruder, vinduesrammer samt kitning af løse ruder; gælder ikke erhvervslejemål. Brud på lodrette vandrør/faldstammer. Ituslåede kummer og sanitet der lækker vand. Skader på hoveddør/i trappeopgang, ydermur og tag. Reparation af dørtelefon. Ændring af navne på dørskilt (foretages af ejendomsinspektøren). Svampe- og skadedyrsforsikring. Brandforsikring (dog ikke privat indbo). www.femkanten.dk Foreningen har sin egen hjemmeside, som bestyrelsen jævnligt opdaterer med de seneste referater fra bestyrelsesmøder og andre relevante nyheder og informationer. Du finder også referater fra generalforsamlinger, regnskaber, budgetter, husorden osv. Bredbånd / Telefon Foreningen leverer kun selve forbindelsen (netværksstik). Tilmelding og betaling sker p.t. til ”Bolignet”. Tilslut din computer til netværket og start din browser, så kommer du til Bolignets tilmeldingsside. For yderligere oplysninger og priser se på vores hjemmeside under menupunktet ”om femkanten”. Vi råder kraftigt til at du installerer firewall og antivirusprogram. Telefon/bredbånd er også mulig via telefonstikket, med abonnement hos udbyder efter eget valg. Antenneforhold Yousee kabel TV står for signalforsyning i antennestikket. Dette betyder i praksis, at man kun kan bruge antennestikket ved at tilmelde sig hos ”Yousee”. Se deres hjemmeside for oplysninger om hvilke services de tilbyder. Eventuelt fællesantennestik i lejligheden, er p.t. ikke aktivt. 2 Gårdanlæg Alle er velkomne til at benytte faciliteter som borde og bænke i gården. De opstillede grills kan også benyttes, og skal rengøres og sættes på plads efter brug. Cykler og barnevogne kan henstilles i kælderrum under Silkeborggade nr. 39 og Korsørgade nr. 36. Disse kælderrum er kun til dette formål. Henstilling af møbler o.s.v. vil blive fjernet løbende. Der er kun adgang til kælderrum via gården. Der må ikke henstilles cykler eller andre køretøjer i porten. Til venstre for bagtrappen til grillen Århusgade 89, findes et toilet som frit kan benyttes. Der skal være ro i gården mellem kl. 23-07. Affald I gården findes skur med affaldscontainere til dagligt affald. Endvidere kan glas og flasker stilles på hylden til højre ved indgangen, hvor der også er en boks til brugte batterier. Aviser/papir, pap, metal, elektronik og hård plast kan smides i de dertil indrettede containere ved affaldsskuret. Der er endvidere mulighed for at henstille alt ikke nagelfast storskrald (såsom møbler, hårde hvidevarer o.l.) i storskraldsrummet, der er en del af skraldeskuret i gården. Ejendommens gårdmand sørger løbende for at dette bliver bortskaffet. Til højre for storskraldsrummet forefindes et elektronik-skralderum, til større elektronik enheder. Bygge/miljø -affald (såsom gammelt køkken, puds-affald og maling) skal den enkelte ejer selv sørge for at bortskaffe. Sådant affald må ikke henligge på Ejerforeningens arealer. Bygge/miljø-affald afleveres på en kommunal genbrugsstation, f.eks. Borgervænget 29, 2100 København Ø, åbningstid hverdage kl. 10–18 lørdage lukket, søndage kl. 10– 17. Se mere på: www.kk.dk søg efter ”Genbrugsstationer”. Vaskeri. Vaskeriet er beliggende på hjørnet af Løgstørgade/Korsørgade og må kun benyttes af ejendommens beboere. Vaskemaskiner, centrifuger og tumblere kan mod betaling benyttes, dog skal tidsreservationer respekteres. Husk at fjerne reservationslåsen efter brug. Betaling foregår med vaskekort, der ”tankes” op i automaten i vaskeriet. Hængelås til reservation bør overdrages fra tidligere ejer, ellers kan den rekvireres via ejendomsinspektøren. Vaskekortet bør ligeledes overdrages, ellers rekvireres det hos administrator. Vaske og skyllemiddel tilføres automatisk i vaskemaskinerne. Vand, varme, el og gas Ejendommen er forsynet med fjernvarme. I sommerperioden kan der være lukket for varmen til radiatorerne. Varme aflæses årligt og afregnes via acontobeløb til administrationsselskab. Acontobeløb opkræves samtidig med ejerforeningsbidrag. El og gas afregnes direkte med forsyningsværk. Vand betales via bidrag til ejerforening. 3 Kælderrum Til hver lejlighed hører ét kælderrum. Er der tvivl om hvilket rum, der tilhører lejligheden så kontakt ejendomsinspektøren. Det hænder, at håndværkere skal have adgang til rummene. Hunde og katte mv. Det er, med visse undtagelser (se husorden), tilladt at holde husdyr under forudsætning af, at de ikke larmer, lugter eller på anden måde genere ejendommens øvrige beboere. Husdyr må IKKE luftes, besørge eller opholde sig i gården. Bestyrelsen skal orienteres ved anskaffelse af hund, kat eller eksotiske dyr og kan i øvrigt sætte en grænse for antallet af dyr i en enkel lejlighed. Bestyrelsen kan kræve husdyr fjernet, hvis det/de er til gene for de øvrige beboere i ejendommen. Det er ikke tilladt fodre fugle eller dyr på fællesarealerne eller ved at kaste foder eller mad ud fra vinduer og altaner. Husorden I øvrigt henviser vi til ejerforeningens gældende husorden. Hvis du ikke allerede har modtaget den, kan den læses på www.femkanten.dk Parkering I vores område er der indført p-afgift døgnet rundt. Der kan dog p.t. parkeres gratis fra lørdag kl. 17 til mandag kl. 08, samt helligdage. Beboere og gæster kan købe beboerlicens for at parkere i nærområdet. Se hjemmesiden www.kk.dk/da/borger/trafik/parkering for nøjagtig info. Ombygning Større ombygninger som f.eks. ændring af baderum eller ændringer der kræver flytning af vægge eller ændret rørføring kræver en byggetilladelse fra Københavns Kommune. Hvis ombygningen vedrører naboer, som f.eks. ændret rørføring, skal der indhentes tilladelse fra naboer. Kontakt ejendomsinspektøren ved lukning for vandet. Vi håber du/I bliver glade for at bo i ejendommen. Med venlig hilsen Ejerforeningens bestyrelse Januar 2014 4