Dage med MARTINUS ; - Martinus Webcenter

ALF;
Dage
med
LUKiDBECK
MARTINUS
1928 - 1932
;
1 s t
Bog
- o -
ALF
LUNDBECK
DAGE MED MARTINUS
1928 - 1932
K a
1ste
I
veninder
-
jeg
husker
for
at
nu
nu
Gregersen
desværre
se n o g l e
ikke
jeg
en
smule
det
drejede
sig
de
og
skulde
hinanden,
kom
til
ham.
te
Bøger
at
store
2
under
en
ham
kasse
det,
væg.
meter
og
til
var
forhold
vistes
om
god
i frk.
det
kommet
hans
rolle
hans
Gregersens
forøvrigt
jeg kom
lyset
fra
til
lysbilledapparat
saa
var
blev
en af
lærredet
lysbillederne
4 meter.
Martinus' symboler
projekteret
frk.
var
ca.
Under
l½
dengang.
at
hjem
er
stykker
hilste
at
af
hed,
paa
aften
spille
op.
Vi
for
anbrag-
nogle
hen paa
duge
den
mod-
fast
med
vel
ca.
Afstanden
fra
Dugen
meter.
disse
Var
altid
denne
Gregersens
i orden.
end-
som m a n d e n
Da vi
ting
som
lignende.-
herr Martinus,
rolle
jeg
jeg n æ r m e s t
et p a r
lysbillederne.
aften,
Personlig
spisestuebordet,, og anbragte
at
ikke
troede
sine
og
ting
før?
eller
en a f
søster
aandelige
som
kun
af
bestemt
min
jorden
op
tid,
for
den
stille
saa
"over
paa
heraf
den
og
si&g- j e g
og
sammen med
mødte
præsenteret
ovenpaa
i tværmaal
lærred
i
følge
mig,
en n æ r m e r e
jeg h ø r t e ,
og vi
kom
saaledes
Her
det
indbydelse
aandefotografier
kom,
intet
at
komme
kendt
og f o r k l a r e
for
tegnestifter,
Apparat
dg
spille
paa
staaende
blev
jeg
hjalp
efter
som
at
moder
lysbilleder
været
Vi
forevise
anede
Jeg
det
Vi
1
hvilken,
slags
7
der var
indbudte.
der
en
aftenen
Lykkesholmsalle
vor vane,
havde
om
t e
til
ikke
nysgerrig,
Naa,
-
mærkelige
nogensinde
i
1 9 2 8 fik min
efteraaret
frk.
p
var
beskedne
former
Saa p l a c e r e d e
vi
alle
2.
de
forhaandenværende
kunde
staa,
og afventede
1 5 -
efterhaanden
en
siidepladser
til
Det
blev
-
os
var
fremvist
tidspunkt
stole
og
den
min
for mig
sserien
Jeg
en s l u s e p o r t ,
umaadelige
kede
tvivl
beskrive
underkastet,
disses
form,
Da
af
de
ne
svare
ind
om
som
Jeg
at
overlegen
^Den
det
andre
tone.
Lidt
der
skal
lyste
op
var
halvanden
times
tid.
følelser
under
foredraget.
følte
een
jeg
"Har
en
henne
og
i
af de
at
at
menneskene?"
og han
lysende
som
uanet,
vir-
symbolerne
ringeste
sandhed,
jeg
oplevede
var
vist
og
ikke,
til
som
ordene
betydningen
at
ham,
og
hvis
vilde
i en
kunde
svarede
af
dem.
nogle
han
ger-
derefter
temmelig
min moder
Man
eller
antroposoffer
fortsatte
fremsat
spurgte
Hele
den
stille
"
de
vanske-
ikke
Martinus,
sjæl?
er
konsumere,
eller
foredrag.
der
Jeg var
tilstedeværende
forøvrig
i Martinus'ansigt,
mod
absolut
ikke mærke
til m e n i n g e n
samtalen
lære
og
foredraget
sagde
sit
daværende
Det
andet.
Jeg var
rigtighed
dyr nogen
spørgsmaal,
komme
.Billederne
spørgsmaal
og p a a
tidligere
prøvede
lagde
-
rettet
saa
bevidsthed.
kun
at
var
eller
gang
færdigt
havde
husker,
spørge
forskellige
mig
Martinus
færdig.
Selve
men
ikke
havde
tings
fakta.
foredraget
dem.
med
i min
derfor
verdensanalyser",
første
sanser
bedst
blev
Martinus
hjernen.
hæftede
den
blev
begyndte
kosmiske
umaadelig,
paa
disse
tilstedeværende
begyndte
ledes
paa
og d e r
Vi
som
mine
en
indbudte.
de
var
mine
hørte,
inspireret,
jeg
øvrige
der, hvor
Det
en
alle
som m a n
sig
øjeblikkelig
store
vel
hvorigennem
brændte
taget,
med
tog
lammende
helhed
"De
serie
hverken
viden,
næsten
ligesom
dem
at
de
Saa
forklaret.
koncentrationsevne,
symboler.
derefter
chaiselongue
alle.
eneste
nu
en
20 mennesker i alt,
Foredraget
ligt
samt
ham:
"er
se
hvor-
"Ja, det
er
3-
mig".
Senere
os,
min
at
havde
hen,
moders
haft
lyst
havde
og som
bund
holde
ved
min
set
spørgsmaal
gav
ham
at
og hørt
halvt
Martinus
i at
hos
de
for
var
alle
sagde
den
at
tre
flere
nye
i høj
komme
meget
gange
tog vi
betagne
"Tænke
og
af
offentligheden.
komme
i landet,
og
jeg har
se, men
jeg havde
at
jeg skulde
komme
Jeg maa
rundt
selv
jeg
som
paa
mere.
før
planen.
Det
tyrligt
aften,
grad
set
dem
som
og
kunde
tilfældet
inviterede
at
af
nu
saa
jeg a t
jeg p a a
een
var
andre
der v a r
nu
over
kunde
mig
hvad
har
endnu
han
vilde
faa
saa
jeg
ham
heldig,
nærmest
finde
synspunkter
orden
syntes
mig før.
gang
at
knapt
oplevet,
ham,
være
svævede
sted
sporvogn.
jeg maatte
skulde
at
af
allerede
dage
langt
til
havde
tidlig.
aften,
udmalt
nu
saa
fra
vilde,
andre
stille
det
jeg kunde
ud
uvirkeligt,
have
jeg
hold
plan,
den
o g de
sidste
vi
at
gerne
svækket.
Jeg h a r vidst
følgende
og l i v e t
den
at vi
han
indbudte
mine
saa
det
ønsket
nært
i de
oplevet
ganske
forsvoret
saa
og højere
verden
jeg havde
Da v i ,
igen,
saa
fantasier,
have
paa
gjorde
til
ikke v e n t e t , a t
sige, at
og næsten
vildeste
ham
et a n d e t
Jeg
havde
dog
altid
han
blevet
forstaaet
var kendt
at
som
lige
sig,
inden han
her
ikke
forsent
verdenslærer,
sig,
de
han
overlegne'hold-
Da Martinus
og
mange,
idet
om,
grad
fortalte
stimulans, at
og m e g e t
udfolde
samtale,
var
ham nærmere,
saadan
forsamlede.
deres
ikke
en
fjendtlige
ting
kloKken
kende
foredraget
foredraget
tiden,
moder
gøre hele
deres
fortsatte
Yi
og
at
var
op, skønt
11½
vi
deraf
sine
imidlertid
til
hindret
følge
for
kom
til
antroposoffer W e d
ning,
da
mig
end
i verdensganske
jeg
i
ævenmine
Jeg vilde,
før
forvandles
i
den
den
var.-
som
frk.
naturlig
var,
Gregersen
ham
meget
nogle
gerne
dage
vilde
senere
træife
til
Martinus
frokost
4.
og
ind
at
inviterede
ligeledes
paa M a r t i n u s ' økonomiske
han,
til at
siden han
anvende
støttet
af
sin
lig
beskæftigelse
hustru
paa
de
Derefter
traadt
nødsaget
Martinus
faa n o g l e .
at
hans
at
Da
ikke
enkelte mennesker,
fra
Larsen,
o.s.v.
for
interesserede
til
nødvendigt
havde
direktør
havde
at
Martinus
Løw,
Antroposofferne.
lysbilledserie
da
del
været
en
del
For
i Løws
i stand
at
han
interesserede
være
været
sig
var
til
som
hjem
for
tilstede
dels
og dennes
at
til
i M a r t i n u s 'ting,
set
at
til
over,
ganske
symboler
folk
Detta
meget
var
side.
skrive
et
Brev
interesseret
af
dette
i
henvist
danske
afdeling
af
Martinus
saa vist
sin
den
første
Løw's
hustru
med
modstend
faa
tale.
efter modtagelsen
siden havde
hans
nogle
sine
kunde
i
værende
for
klar
økonomiske
tilskyndet
og
lysbilledapparat
forevise
sagens
for
støtte
udsigt
energisk
derigennem
formand
tid
at
under¬
saaledes
af
stand
imidler-
kendt
eller
kendt
under
spørgsmaal
ogsaa
private
Løw
havde
i
ogsaa nu
tilskud,
da,
tilstrække-
Iverts
blevet
af penge
kun at
havde
faa
imidlertid
kontante
forøvrigt
havde
kort
mennesker
a n t r o p o s o f 1 er.
vældigt
der
var
ogsaa
blevet
ikke m e r e
fotografiapparat,
følt
denne
havde
forhaand
der var kendt
og
B.
et
bl. andet
aandsvidenskab,
til
han,
kunnet
tandlæge
Larsen
spor
i aandelige
derefter
Vett,
uden
paa
saaledes
sig
det
vedblive,
være
der
med
Martinus
derved
forsamling,
Disse
Denne
derfor
de
h a n "blev
i 1 9 2 0 , var
mere
venner
gennem
stod
sig
en
Martinus
ophøre
ikke
kom
forklarede
hvorved
musiker.
kunde
Larsede
hjælp.
kunde
og
gik,
og Martinus
skete
der var
tider,
ogsaa
samtalen
indvielse,
sanser,
fag,
anskaffet
for
ganske
der
øjeblikket
at
ting
sit
havde
til
til
for
sin
kosmiske
ved
i Hillerød,
Martinus,
haft
daarlige
Som
tilstand,
ven. L.P.Larsen
grundet
Martinus.
havde
sine
tid
sig
min moder.
var
gang.
Der
famillie
havde
og
dels
øjeblikkelig
og a n e r k e n d t e
ham
en
blevet
som
den
4
Løw
gav
Martinus
tur
hos
Martinus
mange
et
guldur
gange, når
pantelåneren.
- meget
pengene
værdifuldt,
var
for
små,
og d e t
idet
a
frelste
det
fik
en
5-
han
var,
allerede
taget
af
de
havde
slet
Martinus
øvrige
ikke
øjnede
antroposofien
det
var
saa
rasende
sagde
dens
at
Løw
noget
tænke
meget,
de
paa
en
beherske
farlig
"Det
"og
at
omvende
hvide
saa
saadan
ikke
og Martinus
at
noget
han
kunde
videre
paa
sine
Min
moder
havde
og
da
jeg
aftenen
han
ting.
hjem
derved
Jeg
om
med
til
kunde
svarede
saadanne
havde
derfor
han
Hjort,
at
Han
saa
det
i
var
frem,
var
mod-
og
blevet
rødt"
ting
som
symbo-
selv
set
saa
klar
han
over
kunde
smaat
han
han
ganske
været
at
vilde
imidlertid
over
at
(?).
saa Martinus
saa
navn
fordi
selv
blevet
saaledes
og
han
sin
Marti¬
ikke
regne
begyndt
kunde
i
mange
at
tjene
fritid
saa
arbej¬
ting.
hjælpe Martinus
være
havde
blev
verdensimpuls
i begyndelsen
existere,
at
jeg v i l d e
noget
arbejde,
om
kom
mente
var
at
tilstand,
derfra,
at
han
øjne
han
ved
formodentlig
ærkeenglene
i hans
kølig
af disse
d e n nye
paastod
havde
desmere
En
konkurent,
økonomiske
søge
men
sig,
bringe
betød,
selv
nus' vanskelige
med
kunnet
ting
gang,
tilstedeværende.
opgave
l e r n e ^ ingen
første
der skulde
Martinus,
gange".
fra
at
faa
hans
øjeblikkelig: f a t t e t
nuværende
fra
støtte
mit
arbejdsro,
øjeblikkelig
til
ja.
økonomiske' v a n s k e l i g h e d e r ,
kontor,
Martinus
at
jeg
beslutning
spurgte
indtil
videre,
arbejde
brugte
hum
mig,
om
saaledes
videre
pas
alligevel
sine
ikke
hele
min gage selv, og når der nu tilbød sig en sådan anvendelse for
mine penge, var der intet at betænke sig paa. Vi blev saa enige
om a t
tilbyde
at
han
kunde
at
han
ikke
Martinus
klare
vilde
Saa
ingen
ning.
ro
havde
Hun
tog
paa
et
sig.
tage
fast maanedlig
Min
imod
min moder
sig,
traf Martinus
moder
var
tilbudet,
ind
førend
til
hun
derinde
beløb,
forresten
da
frk.
han
jo
næsten
intet
Gregersen
fik meddelt
til
tilstrækkelig
frokost
bange
kendte
igen,
Martinus
og meddelte
for
til
idet
vor
til
hun
beslut-
ham, hvad
5
"Men
havde
skulle
på
flytte
bogen
Nogle
det
der
år
ud
tre
at
betyde
på
sagde
Moder, min
noget
Film
Forsynets
Sundholm,
mening",
så
kunne
sagde
jeg
Martinus,
også
nok
"at
have
jeg
skrevet
ude".
efter
os
Nordisk
været
a
Martinus,
søster
for
og
sagen.
at
liges
jeg, var
han
så
klar
snart
over,
han
havde
at vi
kom
set
til
vi havde besluttet. Martinus blev vældig glad over vort tilbud og
tog med tak imod det, der havde skam ikke været nogen frygt for
afslaaelse
nødvendigt.
hellige
sine
sig
ringer.
Han
som
og
laan,
utvivlsomt
offentlig
ind
til
ting
vilde
frem,
at Martinus
han
henvende
for
havde
sig
til
han
som
vor
bede
om
de
være
fik
eller
han
paa
faa materielle
at
smuler
ikke
han
var
at
en
ikke
indvilgede
han
henseende,
været
paa
at
nødt
hvis
til
Hvilken
lysbringer
til
midler
nødvendigt,
Martinus
iøvrigt,
det
der
traadt
da vi
sundholm.,/
gaa
hvilket
var
laan,
have
en verdenslærer,
til
tid
betragtes
betydelige
noget.
økonomisk
vilde
nødsaget
vi
som
Martinus
i
kort
kunde
bekym-
skulde
dertil,
ganske
ikke
nogen
ude
raad
af
og
økonomiske
tilskud
syntes
og
arbejdsro
uden
vore
komme
fortalte
mennesker,
format,
at
i løbet
skylde
hjælp,
faaet
helt
dette
fattigvæsenet
straalende
saa
han
gave
saa langt
faaet
eftertidens
naar
Men
Siden
var
have
saa vilde
skulde
i dette.
dette
der
betragtes
tidspunkt
ikke
gerne
efterhaanden.
ønskede
han
sit arbejde
tilbage
idet
skulde
dette
havde
blive, naar
rengene
saa. o g s a a
og
dog
betales
vilde
ham
Nu
at
tanke
af
et
offentlige
behøvede
til
saa
og
at
mætte
det
skred
sig
ved.
Da vi naturligvis gerne stadig vilde være i nær forbindelse
med
frem,
Martinus
blev
samles
vilde
om
saa
det
og
ordnet
aftenen
komme
han
skal
skrevet
skribt
er
hans
og
imidlertid
arbejde
saaledes,
at
vi
gang ugentlig
fortælle
havde
opfattelsesevnes
tidspunkt
en
og
materiale
have
følge
liggende
som
ikke
niveau,
han
os
om
der
var
det
Gregersen.
sine
ting
og
kalde
til
"livets
den
er s k r e v e t
af M a r t i n u s ' udvikling.
interesserede,
frk.
i nanuskribtform
vil
som
hos
tilpasset
da
efterhaanden
Det
skal
læse
til
bog".
almene
paa
et
helt
Martinus
op a f
den
skulde
bog
det
Martinus
Dette
manu-
menneskelige
saa
tidligt
omskrives,
stilen
6
Som
et
hjulpet
ham
ham
3
nemt
at
selv.
forærede
havde
han
fotografere
Han blev
var
intet
på
tegn
selv umiddelbart
Forneden
der
synligt
i
de
Martinus'
taknenmelighed,
han min
moder
efter, at
han
skrevet
følgende
der
havde
"Martinus
Martinus,
trillede,
og mig
således
to år
hver
oplevet
fordi
et
det
sin
mange
af
indvielse.
var
det
tilfredsstillede
fotograferet
fuldstændigt
havde
fotografi
1920". F o r ø v r i g t
at
vi
a
gange,
tilfredsstillede
ham.
ikke
ham
men
7-
og
ordformen
kan skrive
er h e l l e r
det
mere
Martinus
flere
gange,
lærte
ogsaa
sagde
vi
det
lærte
fremvisningen
stadig noget
derigennem,
gerne
til
ham
da
sprog.
Han
havde
jo
heller
faa
udrenset,
da
Martinus
Martinus
et
var
symbol, at
gætte
sig
til
var
saa
aber,
ham
med
af
da
selv.
der
Engang
læste
læste
Da
var
det
og
jeg
følte
en
søster
kunde
ogåaa mærke
"Du s k a l
som
denne
at være
hvad
han
har
læst
denne
min
hendes
moder,
søsters
imellem.
til
bølge
at
"Loven
kun
gang.
han
udtalte,
der
synderlig
kendte
slem
et
han var
at
ord
os
var
til, naar
fejl
faa
han
Engang
kom
Martinus
til".
Dette
for
af
den
de
tilværelse
vi
igennem
der
tilværelsen
da
og
vi Martinus
gjorde.
jeg d e n
om at
Hver
at
man
selv
under
"dengang
meget
alt
af
og-
o.s.v."
huden
mig.
strømmede
dens
til
forjættelse"
for
i
han«?
manuskribter
og d e n s
prikkede
strømme
sige
alle
gamle
og velsignelse
kraft
føler
lo
i
forklarede
han vel.
til a t
tak-
mennesker.
kunde
ufrivillig
os
galt,
meget
lejlighed
ganske
for
Martinus
saa
beredvillig
afskrift
han
lide
knappenaale
bad
hver
lys'billeder
saadan",
varme
for
sine
"og
glæde
hundrede
ogsaa
nu,
paa
Min
ud
mig,
moder
og
fra
Marti-
forjættelse"
syntes
skrive
den
gang naar
af
jeg
samme'Varmebølge
til
siden
strømme
mig.
Ved
selv,
være
om
for Martinus
hvorfor
oplæsning
"Loven
vidunderlig,
os,
igennem
om
under
og
os
sige
aber
Martinus
Da
at
tankeklimaerne
var
naar
haft
jo
af
nyt
kunde
ikke
resten, mente
da
nus.
ikke
i begyndelsen
slutte
iremvisningen
vi
naturligvis
f.Eks.
idet
"bagefter,
nemlig,
det
han
tilfredstillende
fuldkommen.
gentog
og v i
noget
ikke
disse
aftener var
veninder
søster
bekendte
Første
og
fru
jeg
til,
gang
der
som
Olufsberg,
selv,
senere
og M a r t i n u s ' v e n
vi
traf
Larsen
regel
samlet
fru
Nielsen
kom
der
Larsen
eller
og
ogsaa
kom
Lasse
frk.
Gregersen,
frk.
Gjørløv,
et p a r
ogsaa
som
vi
en
i
af
min
gang
fremtiden
1
Den
NOV.
er
skrevet
20.
følelsesbetonede
1986
MANUSKRIPTET
slet
for
ikke
ER
S&NERE
FORSVUNDET.
OFFENTLIGGØRES:
DET
SKULLE
ØJENSYNLIGT
a
8,
kaldte
nu
ham
havde
der
jo
ogsaa
_og v a r
de
var
han
overstrømmende
hjulpet Martinus
allerede
i de
Lasse,
før
nu
pint
denne
havde
i færd
siden
begge
havde
da
med
havde
ret
i alt
til
laans, men
haft
havd
Jeg
der
Lasse
at
forløbne
og
over
selv
sin
skrive
aar,
Lasse
store
en
"bog,
om de
mente
Martinus,
at
bogen
det
mig
-
en m æ r k e l i g
ligesom
skrevet
i
testamenteagtig
kendt
vi
vi
og
bogens
Min
interesse-
manuskribt
over
moder
liv
den modgang
indholdet.
da
opfattelse
aand.
i 1920,
Martinus
bør udkomme,
forvrænget
vi
Martinus
jo v a r m e g e t
skuffede
ikke
fordi
indvielse
omhandlende
fik
en k e n d e
-syntes
havde
aandelige
Da
os,
vanskeligeheder,
vanskeligheder
gennemgaaet.
egentlig
imod
økonomiske
meget.
haft
vedrørte
blev
dennes
venlig
den
giver
af Martinus,
vilde
ogåaa nok
eller
kan
have en del forandret i den i ethvert tilfælde og syntes heller
ikke om stilen åen er skrevet i. Martinus syntes jo nok den maa
udkomme
at
men
være,
form
som
som
han
sagde
skreven
i min
den har
nu
endnu".
Dette
under
kraft
geniets
ord
maa
lysbiliedserie,
uge,naar
var
vi
nogle
var
paa
det
jorden
hele
bejde
og min
fuldt
ladet
korn
ud
kom,noget
viden,
til
den
før.
rene
Majs,
den
kommer
Tiden
paa
slet
nu
vil
til
mener
denne
om
dette
aftener,
Det
hvor
som a l d r i g
var
store
børneleg,
som
om
og at
menneskene".
jeg
jeg
han
tid
paa
stadig
sagde
tid
den
Den
i
om
er
ikke
den
den
et p a r
skrevet
et
for
selv
mig
næste
fortalte
Jeg maa
eneste
været
os, men
"Jeg
paa
til a n d e n
en
store
os
sige
tilegnede
før havde
ting
n
"og
og han
befinder
fra
skrive
ud
siges
det.
problem.
vi
komme
ikke.
han
vise
er,
ikke
at
absolut
"Skæbnedannelse'',
nyt
ikke
sikkert
nok
inspiration"
en v i d e n
gerning,
med
vil
arbejdede
nemlig
bogen
Lasse
Naa,
vidunderlige
guddommelig
fulde
mener
forandres".
Martinus
aand,
Lasse
gange
af
" Da
da
at
os
for
føler
det
en
kendt
hver
ny
til-
Martinus
mit
ar-
jernbanevogn
kaster
nogle
faa
8
Martinus
kunne
endskønt
hans
For
alene,
og
så
intet
han
grøden
fik
af
der
var
nu
derfor
kunne
kunne
var
sin bare
kunne
han
ingen
skjorte,
han
en
gårdmand,
der
en
karet
høje
var
tolv
med
hestekøretøjer
Seks
farlig
hjem,
og
for
år
havde
i mudderet.
han
så m å t t e
at
en
så
den.
høje
kunne
måtte
skrabe
at
dette var
ud
i
af
sin
seng,
værelset
frygteligt. Men
for
første
vældigt
sæder
og
bilen
slippe
for
gang
højt
et
spektakel
vældigt
holde
forbi
og
med
en hændelse,
rat.
køre
lignede
Når
det
ind
til
stejlende
der
kunne
heste.
være
ikke
nemlig
havde
sidde
vel
i
hans
som
betale
lignede
så
Martinus
mente
selv,
at
han
alderen.
Naturligvis
på
grund
lille.
at
have
hans
far,
af
at
han
havde
af
af
det
nogen
var
havde
der
han
meget, var
var
og det
i
sjov
ganske
forstå,
og
ham
fik
hans
væk
op,
forestilling
som
ikke
regel
rygtet
d e r .
syndeligt
ingen,
fortalte,
virkelige
jo g a n s k e
far.
ligegyldigt.
jomfrufødt.
lidt
fejl
"onde
han
helt
hans
er
hær
og v a r
vist
i arresten, Men
opklaret,
sagde
kom
uden
set
løb
kunne
i grøften
plejefar
Martinus
aldrig
sygdom
ned
børnepenge,
pengene
spøg,
let
faldet
været
udlagt
der
en
tørveskær
blevet
Han
kun
grøftelignende
kom
siden,
susen.
han
han
der
blev det
var
i
var
Pludselig
hørte
smalt
en b i l , det
anden.
skulle
var
tudskrålende
op
til d e n
bliver
da han
vågnede
side
ene
blev
denne
han
Et
Martinus
ham,
tilklistrede,
sin plejefar,
havde
gårdejer,
at
og h a n s m o d e r
engang
så
syntes,
han ude
den
han
han
løb
vejen, måtte
Heldigvis
der
og
mente,
helt
til
dengang.
hjul,
- han
døden
dette
blev
ude med
var. Han
Men
han,
der
spise
afstanden
var
han
Når
endnu beregne
skulle
han
hvor
mand,
han
elendig.
da
ham
Den
gang,
ganske
et
for
nær
første
var
var
sort
men
barndomstid,
Der
engang,
fra
at
Han
gammel
v a t
ham.
hoppede
ved.
lille
på
gammel
og
sin
oftest
øjnene,
hylede
han
hestekøretøjet
år
den
i
i
som
rigtigt
op
erindre,
for
også meget
at
grøden
Så
ting
huske
ikke
hjemme.
Da
for
i andre
da
se.
tilbage
ham
ligesådan
og
langt
kunne Martinus
^an
munden
meget
hukommelse
eksempel
grød
huske
a
meget
af
ernæring,
øjne"
- en
engelsk
Hans
skøge
syge
i
barne-
moder
derimod
havde
set
på
9¬
2.
Tit
dommen
og
os
ofte
ungdommen,
Martinus
1890,
døde
man
og
K a p i t e l
da
var
tilbragte
da Martinus
fortalte
ban
var
med
bestemthed
kælenavn
var
Titte.
ved
sin
en
ikke
intet
født
hele
...ar ti n u s
som
halv
snes
om
helst
Sindal
barndom
os
eget
vidste
om
Hans
moder
gammel.
Han
blev
døbt
Martinus
blev
tidlig
Hans
Martinus
sat
liv
sin
i Nørrejylland
dér.
aar
sit
i
barn-
mission.
11'August
d.
var ugift,
fader
kendte
Thomsen,
i pleje,
og
men
hans
voksede
op
og blev røgterdreng 5 - 6 aar gammel. Da Martinus var seks aar repeterede
han
marat
brød
var
sig
med
en
lille
om a t
Martinus
om
ægteskabszonen,
kom
ugen.
bare
han
gav
et
fart,
nan
for
først
hop
drenge
gaa
i
paa
i sin
at
hvad
se
der
idet han
da
lege
disses
som alle
han
andre
havde
da
en h u g o r m ,
der
laa
den
kunde
hugormen
iøvrigt
ikke
og
skulde
han
var
var
vist
altid
var
han
at
hugge
bare
blevet
løb
saa
hen
af.
helt
komme
sig
Den
vilde.
faa
ad
engang
en
stien.
væk
i
ham.
for at
laa
mærkelig,
dage
derovre
heraf
efter
ikke
nogle
tværsover
for
ikke
saa
følge
legekam-
nok
bondedrenge
som
dag
forskrækkelse
bedste
landsbyskole
skønne
at
Hans
nabogaard
og
En
undgaa
hvor
fortalt.
en a l m i n d e l i g
i sikkerhed,
for at
endnu,
med
sommeren,
træde
han
en
naturligvis
om
derved
var
fra
oplevelse.
at
vældig
tilbage
lig
til
at
gik
fødder
en ubehagelig
kom
lege
til
Han
pige
har
sti,
Han
en
Men
da
vende
der
den
sandehavde
9
Martinus
blev
Han
har
for
eksempel
på
vist
skilte
disse
grebet
og
konfirmeret
også
været
nytårsaften
havelåger,
gerningssteder,
i
sådanne
da
a
1904.
meget
stille
som
slog
potter
på
sørgede
han
Martinus
ikke
utyskestreger.
skulle
dreng.
dørene
altid
have
Når
de
eller
for
noget
andre
drenge
flyttede
at
af
komme
at
rundt
væk
blive
fra
10.
nemlig
længe
været
Hans
plejeforældre
da Martinus
altid
alle
at
var
maader
gaaet
hænde,
til
at
de
der
var
en
plejebrødre,
Saa
b
at
nogen
i
marken.
laa
blev
fat
dette
spændte
Dette
generede
af
vild
han
den
Den
bag
busk
le
nødt
og
faa
kan
deres
tog
ikke
sig
lille
blev
det
op
paa
læder
vilde
rev
og
slippe
hjem
vand
i
kradsede
en
ham
igen,
og
ned
i
denne,
ufrivillig,
havde
været
en m ø d d i n g
den
det
uden
dage
og
da
i
at
et
til
blive
langt
Da.Martinus blev voksen, blev han mejerist. I sine inder-
ham.
taale
væk
havde
lænke
i,
de
ud
han
og
havde,
forsøgte
at
blev
helt
paa
den
druknet
den
Martinus
fast
kun
i
nog-
heri.
"Men
og
en
var
eneste
død.
saa
halsbaan-
fandt
der
faa
hænder,
med
snavset
smuds paa sig", sagde Martinas.
pryg-
ikke
hængende
dyrs
fik
han
efter
ogsaa
sine
af
bort
skønt
det
purk,
og
øjensynlig
var
skyld
nu
den
bleven
grøft,
var
nær,
løb
par
lænken
en
den
de
Martinus,
sider
kat
i ansigt
Derefter
et
og
den, men
den.
var
lille
grad,
hjælpe
meget
igennem
af
i høj
saa
Her
faldet
halsen
en
da
der
kunde
lille
ilaar
plejefader
men
begge
og
paa
kunde
forhold
med
Aar,
disse
hans
løb Martinus
af
katten
i
10
een-
brødrene
hundehalsbaand
omkring
-
maatte,
i
at
forøvrigt
saa
8
rolige,
spinkel
imedens.
endnu
tre
være
ragede
dette
gaa
og
dem,
ikke
saadan,
at
korporligt,
have.
var
til
alle
ganske
ikke
centimeter
omend
jo
at
laa
en
forsøgte
han
en
Martinus
til
naar
grine
dem
paa
var
fast
og
sønner
lattermild,
de
legemer
imidlertid
katten
Martinus
han,
han
at
imellem
grinede
lille
vendte
ved
og
Martinus
balstyrig
var
det.
et
igen.
og
Aar
to
grine,
til
faa
afstraffet
faaet
at
altenen
større
og
Medens
det
7
havde
meget
at
midt
disses
i
om
for
-
...art i n u s
laa
til
fik Martinus
stok,
idet
været
ham
sengs
sin
lene,
har
faa
kom med
kun
død.
gang
man
faa
10
Da
Martinus
og e n ung
omkring
den
dame
oppe
unge
da
var
dame
når
Martinus
mand,
på.
en
havde
han
en
godt
30-40
han
holde
s i g
at være
igen.
lang
et
tid
tone,
og
på
de
nu
udsigten,
ubehageligt
tønde
gik
tabte
for
hende,
land,
havde
som h a n
af
en
så m a n g e
ler
af
han
der
at
få
der
igen et
holdt
hele
ikke
på
sagt
25
kroner,
til
men
igen,
han
besluttede
i Martinus
folk
veninder
de, at
og
at
1
gå
liv
i
det var
og
køer
4
tjente
som
syntes
brev,
venligt
vogn-
plejemoderens
senere
til
Martinus
sendt
og
var
Martinus
sendte
penge,
svarede
så
og
han
middel
svarede
sin plejemoder
Plejefaderen
som m e j e r i s t
en metode
kom
t i l
grøftekanterne.
mere. Dette
efter
Medens
s t e d e , rnen M a r t i n u s
småt.
skrevet
udmærket
så
4½
tjente
karantæne,
til
hjem
Engang
brev
da han
noget
i
dem
så
dem
holdt
var
godt.
Martinus
havde
besøgte.
De
dem,
han
om
at
huset
hjem.
et
selv
temmelig
grosset
tier
fyret.
og beundrede
penge
om måneden
fået
sende
en anden
alt
en
stod,
kunne
at
kroner
imellem
der
viste
i
det
Desunden
bese
Mejersken
herpå.
imellem
jo h a v d e
han, Mejeriejeren,
der var meget
dem
tilbage
engang
der
s å havde
selv
husker
at
platform
end
foruden
hvori
da
folk
oppe
hvad
havde
gang
men
klokke,
han
selv
og
øverste
andre
sendte
Mejeri, var
København
den
sin
han
plejefader,
Lønstrup
fra
på
d e r var
endnu,
på
a
var
boede
ikke
besøge
dem
sagt
og
tåle,
to
sammen
så u h e l d i g
formiddagen,
sidste
som
foreløbig.
som
i Frederikshavn,
at
så d a n
så v a r
stedbrødre,
være
anden
han
nødt
om
sur,
til
han med
og
at
sidste
besøge
eftermiddagen,
så
lange
besluttede
mellemrum
gang,
han
besøgte
første
den
ene
og
det
Martinus
kunne
ikke
den
at
11.
ste
tanker
for
sine
havde
han
medmennesker,
missionær,
eller
Om
sine
ikke
stod
hvad
han
vilde
have
han
derfor
noget
i den
retning,
ham
synderlig,
havde
et
om at
havde
tiltalte
overfor
iris tus
anelse
og han
religiøse
Kristusskikkelsen
og
taaget
saadan
religionsformer,
noget.
en
meninger
altid
af
talte
haft
livets
gjort
en
engang
men
han
udrette
tænkt
da
blev
ikke
særlig
de
at
dette
til
tænkte
tilfælde,
og
noget
blive
gældende
ikke
til
nogen,
tiltrækning
spørgsmaal,
i dette
skulde
paa
ham,
han altid
saa
paa
gjorde
han
dette.
Martinus
tid.
Eet
have
ham
sted
gift
interesse
fritid
skiftede
i Jylland,
med
havde
tegnede
sin
datter,
største
interesse.
grad
tilgode
senere
Livet
ubehagelige
saaledes
junge.
engang
Naa,
tid
uden
dag
skulde
derior
i
at
Martinus
gerne
han
kunde
at
gende
med
store
bedre
og
det
bedre,
med
sine
var
næsten
hente
Martinus,
var
læge,
gik
bare
at
ikke
løfte
fik
til
røre
over
blev
en af
saa
dette
i
ham
i
slemt,
paa
gaa
sig
3 dage, men
da
ogsaa
allerhøfteste
i
og v æ r r e ,
at
løfte
en
i en
men
op p a a
med
Han
Martinus
mælkeugers
han
en
loftet,og
det
smerter
samme.
vilde
ikke
sagde
saa
blev
i stedet
3
da
stærke
manden
havde
Martinus
Mejeriejeren
penge.
og h a n
havde
gik
gang
tilsengs
og
havde
symbolerne.
byrde
det
sin
sidste
dette,
selv.
I
helst
hvilket
ved
en
gerne
som
dér.
pladser
til
sig, men
af
nok
ingen
op
og h a n
tung
han
at
af
sine
jo k o s t e d e
værre
jo
jo
ryggen
en
paafølgende
for Martinus,
synderlig
nødsaget
smerter
kom
den
tydelig
sin plads
lagkage
I
muskler,
nok
han
ting
ikke
i
Martinus
fremstillingen
noget
da
da
en m u s k e l
til
plads
fotograferede,
lutter
nu
mærkede
hjælpe
og
oplevelser.
dette
han
og
ikke
forstrakt
anspændte
ryggen,
saa
var
men
Disse
h e n ved
gange
mejeriejeren
sagde
og malede
hans
nogle
vilde
for dette,
han
mange
for
stadig
saa
at
til
ligblive
ikke
vil-
11
I
denne
der
måned
dengang
fik
Martinus
udkom
i
hefter
å
Bill",
"Texas
Jack"
Buffalo
Al1erede
da han var
tankelæsning
disse,
det
var
at
når
nogen
at
han
så
Hesselager
og
vise
mejeri
på
forskellige
bundet
for
lod
ganske
hånd
at
hvile
dem
På
Hesselager
at
gangen mellem
heraf
kunne
ham
, for
til
en
læge
kammerater
i
på
og
kunne
i vane
begyndelsen.
han
hed
alle
"Perey
sammen.
usædvanlige
ikke
om
at
evner
anvende
kunne
tankeoverføring
var
humbug,
evner. Medens
han
bind
jo
ved
udem
sig
imod
beskrive
En
han var
styre
øjnene.
anden
ikke.
at
om
kunne
for
rattet.
der
de
Martinus
at
med
Pinkerton",
dem,
det
Martinus
sin vogn
hvad
nemlig
det. Men
sine
han,
"Nat
brød
var
ved
Martinus,
En
Han
ham
ting,
det, andre
på
bil
fik
da
skulle naturlggvis
tredie
anvende
alle d e
en
hænde,
stod
som
der
personer
op
og
medie
var
så
lagt
på,
hånden.
havde
intet
kunne
fik
sig
kunne
ørerne
han
af
sagde
satte
han
eksempel
lidt
Fyn,
det
Mejeri
han
at
i
for
dem
styrede
Ligeledes
holde
at
og
havde
i ham
forhindringer
og
for
sikkert
i vejen.
ved
øjnene
motoren,
sin
sin ungdom,
noget
forbryderromaner,
10 øre.
lignende, men
påstod,
udenom
passe
i
ligesom
kunne
mange
små
Stuart",
til
læst
a
engang
og m u n d h u l e n
høre,
og
forstå
dette
med
han
at
hans
dem.
pustet
råbe
ud.
til
en
slem
var
forkølelse,
blevet
således
tilstoppet.
kammerater
måtte
Så
han
ind
kom
tilbage,
Men
ham,
cyklede
da
så
ham
det
var
råbe
Som
højt
til
følge
til
Svendborg
var
forskrækkeligt
hans
12.
de
tilkalde
løgn,
og
manden
vis
vis
tæt
være
Dér
spurgte
men
det
var
og M a r t i n u s
ogsaa
ved
at
havde
lægen
blev
anden
gang
betalt
forud
for
penge
med,
tage
i Martinus
klar
over at
beordret
kort
tid
paa
et m e j e r i ,
ihjel.
Han
kogende
vand,
der
sædvanligvis
den
anden
faren
herved,
tætte
damp,
beholderen.
tversover,
og
der
Martinus
skoldet
sig
til
sengs
en
paa
strængt
officerene
forresten
haand,
at
hel
maaned
men
af
sit
hvilket
behagelig
ombord,
saa
var
Heldig-
spurgte
o.s.v.
snart
sig
Ved
af,
kunde
oppe
saa
en
med
rør
sig
var
op
huden
i
paa
temmelig
laag,
at
ogsaa
en
af
lige
rør,
paa
den
ned
der
i
gik
t
skoldende
fart, men
benene
med
men
tænke
grund
naturligvis
et
igen.
mejeriets
et
uden
i
Dette
beholder
se p a a
fat
lægen
muskelspræng-
dengang
der
heldig-
paa. a t
jodomslag.
dette
og
havde
maatte
(T^
som
i begyndelsen
fyrbøder
paa
til m a s k i n e r .
blev
han
ham ulige
var
sig
at
der
med
han
kendskab
hvad
sengs
derefter.
passede
og
dækket
svunget
der
en
øjeblik
for Martinus' fysik,
indlade
uden
var
laaget
først
om
famillie
sin værnepligt
fungerede
grund
var
han mistede
aftjente
og
ombord,
meget
i sidste
lægen
passede
traadte
lægen,
var Martinus
ingenting
rigtignok
saaledes,
som m a r i n e s o l d a t ,
for
ene
fik
Martinus
var
dog
til
paa,
være
det
befandt
taget
i rumnet,
fik
den
varmt.
ligge
da M a r t i n u s
Han
med
gulvet
medhjælrjer
var
til
skulde
undersøgelsen.
og Martinus
med
havde
hen
ikke
I højde
nu
saa
dette
klæder
saa Martinus
dampmaskine.
dog
sine
lægen
saa
skoldet
at
vilde
at
saa
af
blive
humpede
tuberkulose
i løbet
En
og
husket
været
undersøgelsen
nær
ved.
Martinus
Martinus
besværligheder
herom
i vejen,
der havde
hjalp
besluttede
noget
før Martinus
havde
ning
saa
efter mange
vidste
besvare
om
fik
boede
kunde
lægen,
vel
siden
af
torpedobaaden
Men
da
oppasser
bedre.
lidt
af 1 9 1 4
sine
Hen
dette
for
havde
det
overordnede
12
Da
Martinus
tandpine,
nu,
da
pine
gik
nyt
sæt
at b å d e
og
sagde
friske
bedøvet,
ligt
at
og
og
og
fik
de
fortalte,
mænd
til
i
land.
at
magt
overfor
råbte
at
Og
Når
så
roligt
sovesalen
én
så b r ø l e d e
hem mod
var
som
én
der
en
som
ene
de
en
et
det
til
det
var
landet,
både
blev
ikke
mangel
rede
De
på
havde
de
Disse
havde
straks
så
så
behage-
på,
hvem
vendte
mod
kort
officer
jo
var
ikke
et
den
farligt
stykker,
der
der
eller
sit a n s i g t
den
af
befalings-
der var
lavede
en
fleste
ingen
der
to-tre
navneopråbet,
der
var
dengang.
officererne,
side,
på
af m u n d e n ,
det
tand-
ualminde-
(som M a r i n e s o l d a t )
gik
der
ikke
Martinus
Men
et
dage
menige.
få
ud
få
aldrig
konfirmerede
navneopråb
som
han
havde
tænderne
Martinus
heller
forlorne.
så
han
alle
fik
tænderne
inde
h ve
aldrig
så. -de
øverstbefalende
andre.
altid
hand
dog
ved
foretog
den
sæt
op, var
kunne
på
et
sjovt
og m å t t e
den menige, der
alle
tage
så
var
blev
fordi
kunne
og
det
de
skibene,
råbtes
så
så h a n s m u n d .
kammerater
de
til,
når
Martinus
på
skulle
efterfølgende
eksempel
dette
navnet
grinagtigt
galede
for
deres
halløj,
det var
men
Så
de
ikke
stedet,
ryddet
hvor
jo u d e
foretage
halløj.
ej.
var
fik
formodentlig
nogle,
i
ja
drenge,
kæber
tid,
officererne
tænder
ryddede
skete, var
han
tages
i stedet
Inden dette
og
om h a n
Martinus
tandlægen
gå m e d
ham
forlorne
piger
tandlæge,
skulle
i konfirmationsgave
syge
i
til
denne
alligevel
mere. Det
ligt,
så
spurgte
der
dejligt
senere
a
et f a r l i g t
sted,
ko. Det
så
var
ga
hus, når
lede
som en
en
hel
de
skulle
anden,
sove.
Så
så m j a v e d e
zoologisk
have.
Når
én,
så
den vagthavende officer søgte efter middæderne i den ene
ende af salen, straks galede og brølede det i den anden ende. Han
måtte
han
fare
kunne
frem
næten
og
tilbage.
ikke
holde
Martinus
sig
for
lå med
grin. Det
hovedet
var
under
meget
tæppet,
morsomt.
1 3 -
saavelsom
han
sine
forlod
kammerater,
Martinus
af mellem
se,
men
var
de
nu
skete
sat
i anden
han
skulde
være
ansat
og
det
såt
klasse,
komme
til
blive
mere
paa
ude
til
ogsaa
Ishøj mejeri
møde
vel
at
slap
slaa
og
ved
paa
et p æ n t
skudsmaal,
maaned,
og
den
i
lang
kunde
da
tilbage,
og
ovenikøbet
skulde
Taastrup.
Københavns
at
gaa
Det
af
se
den
tid
sin
som
art,
muligt,
nattevagtselskab,
jo
verdenslærer
ihjel.
rigtig
hen
hvis
ogsaa
det vilde
stor
finde
soldatertjeneste
Senere
han
til,
jo h e l d i g v i s
en m e g e t
ikke
tænder,
blev
slemt
en k o m m e n d e
følt
her-
indkalåel-
daarlige
meget
gik
efter
følge
sine
derfor
København
som
extraordinære
mennesker
Efter
var
kort
af
for mere
andre
han
lige
grund
det
skæbnespil
landet.
nær
at
aargange
helt
at
i august
krigstjeneste
havde
paa
plads, saa
ved
10
til
København,
nattevagt
da
tjeneste,
skulde
mærkeligt
oplært
sin
saaledes
indkaldes
et
ud
lykkelige
hele
Martinus
derfor
der
at Martinus
ogsaa
brød
færdig med
første
blev Martinus
saaledes
fik
tjenesten.
Verdenskrigen
at
og
trang
til
sig
at
i
søgte
han
og
fik
da
ogsaa
fik
han
en
stilling
og havde
her
at
plads
det
som
held
at blive foretrukket som nattevagt paa en privat ejendom i Vedbæk.
Dette var under de saakaldte gyldne tider umiddelbart efter Krigens
afslutning,
kneben
med
og
ejeren
Levin
drikkepenge.
guld
i lommen,
og deraf
gang
han
dem.
han
holdt
turens
mødte
fik
gik
var
rigtig
meget
af
gaa
i parken
Der
var
Martinus
have
baaret
gribe
forbryder.
altid
sig
ad
gange
med
10
tjenestefolkene
Plads
at
mange
altid
Denne
lyde.
en
Han
der var
noget
om
fred
og
hvis
han
der
og
og
20 Kr.
ogsaa
tiltalte
natten
ro,
millionær
og
skulde
være
aldrig
stykker
Martinus,
Martinus,
høre
forresten,
var
efter
hvordan
nødt
til
af
hver
idet
alle
na-
vilde
at
paa-
13
Der
ud
var
et
mellem
lille
hus
på
patruljeturene.
eventuelle
indbrudstyve
lygte,
hang
der
så
og
Så
engang
fordrev
duet,
og
ejendommen,
inspicere
om
at
natten
ser h a n
hovedet
var
der
blev
intet
gå
ind
og
ikke
tænde
lyset,
for
at
opdage,
hvor
han var, men
sin
egen
kommer
han
af
han
den
Martinus
ingenting,
som h e l s t .
kunne
gerne
have
tændt,
og
han
sad
op
mod
vin-
læse.
hovedet
til
han
jo
brystet, måtte
nattevægterne.
men
Han måtte
skulle
tiden med
midt
så
på
hvor
a
Så
vagt,
råbte
og
var
pludselig
der
til
til
engang
ham:
da Martinus
han
dog
at
klar
se
imellem
"Kom
du
kiggede
over,
at
skal
kun
ud
ind'.',
ad
det
døren,
var
et
fantom.
Senere
op
det
sig
igen,
på
ham
for
i ansigtet
det
to
viste
var
ganske
korslagte
igen
og
som
inspektørens
var
råbte
røg.
rute
ofte
i
fundet
ruten. Martinus
havde
ikke
Da
den
stå
lyset,
videre,
nat
og
da
i Jylland.
sæd&aalig
Det
lød,
til
sig
og
som
hans
hår
han
var
jo
og
fik
sin
se
så
et
mente
først, at
ind, m e n
over,
at
hvilepladser,
havde
hans
svar,
men
med
han
det
for-
da
der
på
var
han
nok
vanebevidsthed
en
det
andet,
i uniformen
komme
klar
skarpt
slyse
eller
da
selv
kun
lygte
knapperne
kunne
i drømme
ham
da
kunne
også
behagelige
han
være
til
op
anden
da
han
ud
pålidelig,
villaaa
om
fra
efter
gang
om
natten
sin
så
fik
pludselig
en masse
stod
han
Martinus
at
spurgte
midt
lidt
læste,
selv,
strittede
En
om
var
sig a t
han så
han
ham
lod
anden
"at
han
gang
nåede
om
det
aften".
Engang
da
til
sådan,
i kælderen
der.
i orden.
der, men
viste
sig
andet
i
en
pågældende
Martinus
opholde
og
været
se, om
Martinus
faldet
han
søvn på
at
i virkeligheden
nøgler
var virkelig,
svandt
som
og Martinus
ntten,
så h a n
bog,
op
han
et
hører
og
Han
igen,
klaverstrenge
opre§st,
fik
og
senere
han
kusine
lod
som
helt
et
hun
da han
tog
væk.
sig
da
til
i alle retninger.
og
Hun
Han
vældigt
og
til
at
viol
; ludéselig
intet
chock.
bristede,
lov
spillede
sin
var
han
han
læste
døde
sad
brag
han
samme
som
i
villaen.
atter
hovedet,
Lyden
må
kom
sksd
have
v æ r e t af a s t r a l n a t u r .
D i s s e a s t r a l e o p l e v e l s e r v a r ikke de f ø r s t e ,
han h a v d e o p l e v e t . D e n første v a r , d a h a n var tolv år g a m m e l . H a n
v a r oppe i Sindai på besøg i et andet h u s , og på h j e m v e j e n om n a t t e n
ser h a n på e n lille å, der d a g i k u n d e r j e r n b a n e l i n j e n , der g i k
p a r a l l e l t m e d l a n d e v e j e n , e n u n g k v i n d e g å f r a d e n e n e s i d e af d e n
granitklædte mur gil den anden tværs over vandet. Han kunne
tydeligt
se f l e t n i n g e n , d e r h a n g n e d p å h e n d e s b r y s t . D e t v a r k l a r t m å n e s k i n .
14¬
gyndte
at
Denne
Plads
fik
blive
mørke
igen.
den mistede
Levin
tid
observeret
for
10
søgte
sig
og
20
at
det
Kroner
Martinus
om a t
ogsaa
søgte
en plads
fik h a n
bud.
en
strengende
Martinus
de
passede
gav
sig
Han
l i g ".'.-lang; t i d ,
hus
et
han
de
var
ud,
til
saa
men
ham
ned
han
folk
dog
af
tidligt
nok,
en a n d e n
postbud
fik
paa
der
skylden
sine
derefter
og d e r f r a
"beboerne
sagde
en dame,
var
havde
gang
igen
op
af
en
"Tænke
og
eks.
han
op
sig,
rystede
at
paa
derfor
bryde
i
i
op
i
et
skældt
ganske
faaet
raadne
Det
fejltagelsen,
til
til
helt
der
sit
op
under
boer
hoved
til
var
taget,
mennesker
da
han
Sal
med
men
etage
hvor
et
et
Martinus
morgenavis
ved
nij e t
trappen
en
i
kvarter
andet
han
til
saa
loftet,
ovenpaa,
de
øverste
saadant
fortalte
adel-
Martinus
af
op
sal
afleverin-
sin
Ofte
stige
beboerne.
forskrækkeligt
lejligheder
op
an-
tilstrække-
forfærdelige
helt
en
thi
o.s.v.
hensyn
nu
forrygen-
3die
med
brev.
var
hvilken
sal
havde
Ogsaa
træk,
paa
han
reservepost-
kendskab
4de
gamle
naar
distrikt
vidste
paa
::orkert
et
tit
ikke
i det
almidelig
stige,
sale
mere
ikke
gange
ofte
ganske
Martinus,
noget
var
en
4de
i
Det
af
god
stedet
vilde
Det
blive
skyldig
oy
i længden.
at
vistnok
kvarter.
med
i
i
og
tid.
rettere
trapperne
sig
i dette
kort
altid
nogle
et
ikke
tog
gjort
ruter
boede.
f.
af
eller
en 30-40
faa
inde
var
arbejdsløs,
samvittighedsfuld
der
han
og
allerede
Kronesedler,
i løbet
saa maaske
afleveret
derfor.
blive
boede, maatte
alligevel
gang
hvor der
han
i stuen,
een
gade,
og
at
til
kunde
i stykker
havde
idet
daarligt
men
lov
Een
postbud
tage
tid,
overordentlig
blev
at
gik
T i d e r n e , "be-
byen.
regel
som
ende.
Drikkepengene
plads,
til
dog kun
aldrig
breve
i
som
nemlig
at
forskellige
nemlig
gen,
fik
inde
den
aldrig
uddelte
brev,
han
bakke.
en anden
beskæftigelse
tempo.
Uaar
fik
en
Martinus
til nogle
kom aldrig
stilling,
Dette
ad
ned
nattevagt
Martinus
formue.
gik ned
tid
snart
landmandsbanken
sin
gaaet
i god
blive
imidlertidig
os
sted"
herom.
15-
Naar
Martinus
lunde
var
regel
flyttet
blevet
I
forfra.
saa
havde
kendt
hen
til
længden
været
med
paa
den
og
et a n d e t
blev
han
een
rute
dens
ked
stykke
beboerne,
distrikt,
snart
et
og
af
og
nogen-
blev
han
saa
saa
her
begynde
kunde
dette
tid
og
søgte
saa
som
plads
andetsteds.
Engang
blev
taget
paa
en a n n o n c e
virke
at
maatte
tilladelse
betragtede
ikke
som
have
var
ligvis
at m a n
gange
Medens
han
forklædt
munk,
var
da
og
se
hans
disse
gik
og
den,
hoved
denne
og
udleveres
der
næste
disse
lister,
viste
et
havde
tænkt
efter
for
ord
en
kunde
af det,
paa
helt
han
han
i
fortrød
kendelige
sig
oprindelig
en
for
der
efter
skulde
bad
med-
meningen
orn h a n
Martinus
da
Martinus
der
at. h a n
processionen,
paa
filmen
hele
var
ikke
ogsaa
folkehob,
Det
paa
Naar
i
her
og
end
natur-
dette
sin
andre
ting.
saa
var
der
aldrig
og
ubevist,
være
skyld,
føre
talrækkende
ganske
han
over
Kontor.
indvielse.
i at
sammentællingen
Naar
stolt
"Enighedens"
fabrikeres
talte
Martinus
sekunder.
navnlig
skulde
var
meget
Martinus
Martinus
gøre
flere
Mejeriet
oplevede
af natten
biograferne
naturligvis
filmen
bestod
ofte
til
kunde
sikkerneds
meldt
han
hvad
folkehoben.
ud
plads
plads
i løbet
morgen.
men
spidsen
let
var
paa
M a r t i n u s ' arbejde
over mælken,
i
var
film,
afvekslende.
fik Martinus
havde
mere
omsider kom
se
i
en
hvarri
Det
Nu
i
havde
medvirke
forbi.
druknede
scener
indier,
komme
de m e g e t
Han
som munk,
skulde
procession
statist
indien.
Martinus
inde
Nu
i
til.
Filmen
kunde
by
De
som
morsomt
Da
flere
været
halvvejs
meget
udtaget.
i en
som
i valby.
forklædt
deraf,
der
ude
blive
bleven
følge
Martinus
en
Martinus
film
ogsaa
vistnok
skulde
hellere
nordisk
blev
foregik
han
fik
og
medvirkede
færdig,
talte
de
lister
som
skulde
sammen
før
paa
han
medens
han
sammentællingen
nogen,fejl
i
den.
15
På
1ste
sal m e d
vindue
meget
begejstret
og
på
Men
se
snart
døgnet.
al
over
denne
blev
han
ud
denne
færdsel
ked
mod
og
runddelen.
beliggenhed.
livlighed,
af d e t .
Der
var
Først
Han
der
var
kunne
Martinus
sidde
udfoldede
aldrig
ro
på
a
vist
bag
vinduet
sig
for
ham.
nogen
tid
af
I6.
Da
flere
af
mælkekuskene,
tinus
om
aftenen,
langt
ud
paa
tage
hjem
imidlertid
natten,
før
som
meget
skulde
ofte
deres
"blev s i d d e n d e
foraarsagede
sent.
aflevere
dette
Martinus
tit at
"boede d a
i
ordre
paa
til
Mar-
værtshuse
til
Martinus
ikke
et
værelse
lejet
kunde
paa
•Nørrebros runddel.
Martinus var overmaade vel lidt af dem han kom i berøring
med
ogsaa
her,
aldrig
bangefor
havde,
dengang
fysiske
kuskene
ner
nævne
et
sagde
derfor
kunde
Martinus
med
mig,
hilse
Men
sagt
var
"Aldrig
ikke
jeg
og
kan
Martinus
skal
dog
derfor,
har
men
sagde
derfor
1
lyve' .
tværtimod
ofte
raad
hos
ham
ogsaa
smittenåe
paa
personalet
helt
Martinus
viste
noget
som
Efterhaanden
sin
indvielse,
aandelige
komaen
han
problemer,
i forbindelse
handlede
ganske
var
disse
laa
emner,
gange, var
Man maa
helst
som Martinus
begyndt
og v a r
med
af
da,
Lasse
ham.
Lasse
at
huske
selv
nu
føle
jeg
i telefonen,
som
tale
til
pris
tonen
at
og
nærmede
sig
en v a a g n e n d e
sine
for
laane
nogle
at
imidlertid
de
havde
bleven
vant
vred
ham,
og
virkede
efterhaanden
skete
inden
mission.
en al
Efter
blev
und-
sig
ikke
exempel
dette
sin
Dette
tænke
paa
var
og
"De m a a
ikke
Martinus
paa
ham
stede".
rigtignok
gennem
at
med
nok
han
megen
det
kan
vist
han
fra
skudsmaal
Direktøren,
r o s , at
sig
til
var
Direktøren
tilbage
mage
er
kontoret,
her
om
var
sager.
paa
sig
ikke
kan
satte
i moralske
forandret.
til
Man
hans
Martinus.
en mand
ikke
noget
til
søgte
blevet
jeg
"Jeg
sandhedskærlighed
vilde
at
siges
sagde
laaet
der
denne
tjenstvillig.
trække
nogen
var
saadant
men
at
" Sig
ikke
forbavselse,
det
til
Engang
og
nogen"
Om Martinus
træk.
til M a r t i n u s
høflig
paa
nødt
Thomsen".
jo
var
først
direktøren,
men
Direktørens
paa
at
lille
tale
altid
Martinus
som
vilde
til.
han
arbejde,
fra
skylde
idet
tidspunket
for
interesse
for
arbejdsfæller,
bøger
talt
klar
der
sammen
over,
at
omnogle
Martinus
16
Han
at
kunne
nu
se
fuldstændig
kxM
engang
da han
dennes
skelet
til
En
anden
mand,
gang,
hvis
sukkersyge,
da
indre
og
sad
syne
han
og
- det
sad
gennem
talte
med
Lasse,
kom
var,
som
om han
talte
i en
organer var
Martinus
tværs
sporvogn,
næsten
besvimede
alle
sad
ting,
der
fuldstændig
ved
synet.
og
a
han
fortalte,
pludselig
med
over
en
for
ødelagte
hele
benrad.
ham
af
en
1 7 .
ikke
var
egen
uhyre
unge
mand
"bøger
af
"Snart
en
helt
overraskelse
der
saa
stilke
ham,
var
en
vil
det
Martinus
slet
viste
sin
om
"begivenhed
Det
turde
var
-
den
næppe
næsten
det
ene
ved
øjeblik
anderledes
løser,
set
end
nerverne.
var
han
tilfælde
til
nok
i
være
at
var
føle
til
at
skarpt
ham
naar
hvis
at
paa
kort
størrelse
dette
uhyre
var
ambulancen
knap
nok
taale
han
kunde
ikke
vare
saa
af
dem.
andre
ilde
at
finde
i hans
i
Paa
idet
den
noget
umiddelbare
af
dem
selv
at
han
tænk
sig
verdensgenhar
Martinus
paa
langt
det
med
anden
stor
da
ogsaa
hans
liv
jorden
jo
ellers
fik
syntes
velgørende
maatte
ihvett
overvin-
aura
nærhed.
borte,
eller
gøs
side
og M a r t i n u s
paa
hjerne,
Snive
ved,
her
her
ikke
horn
disses
vist
leve
følelsesliv.
se,
kun
fødsel.
tror
en
gaa
sit
at
kunde
at
endnu
besvime.
mennesker,
tilpas.
konteret,
sig
Han
at
intet
store
store
maade
i sit
tude
den
Prøv
jorden
sensibel
slet
opdagelsen
efter,
ved
nogle
Martinus,
i hans
nogen
tid
han
opholde
umuliggjort.
hørte
og
den
sprængte
kunde
sig meget
da
blevet
-
skete
koncepterne.
ikke
den
kunde-
Martinus
og
at
sin
storhed.
af
for
at
i nærheden
sig,
pinsel
ved
i at
var
mænd,
egen
skærtorsdag
lige
hageligt
hærde
sin
var
paa
frem
om
fra
til
tidspunkt
sanser
der
selv
til
laane
dette
oplevelse
nye
at
Dette
thi
de
da
-
over
lærer".
han
arbejdsfæller
jo
sagde
Det
forstas.r
nu
for
herefter.
mand,
unge
tilfældigvis
andet
delse
en u n g
kommen
0
"bringe M a r t i n u s
Man
Han
dette
noget
øjnene,
var
1 9 2 § ^ og
en
Lasse
klar
paa
og
var
"blevet
eller
været
snart
-
min
han
indvielse
tid
og
han
"bliver
gerning
ligefrem
andre
til.
og
idet
en v e r d e n s r e f o r m a t o r ,
mage
Hvis
at
som
paasken
første
lukke
"beskeden
forstaa,
Martinus'
har
mand,
forbavselse
og
dig
oprandt
-
jorden
"blive
ikke
og
ung
"Mahatma",
fremtidige
Da
paa
almindelig
og
Denne
med
paa
tiden
ham
hans
be-
tilstand
lige-
forhaand
18.
Martinus
paa
"Enigheden",
tanker
til
da
fysisk
sit
kontorarbejde
men
da
han
ved
med
dette
udmattede
ler
fortsætte
vise
han
sin
Lasse
med
store
tilbød
selv
stor
skulde
og
spist
at
imod
som
virkede
meget
Martinus
været
der,
alligevel
oppe
og
saa
den
var
der
syntes
men
lidt
for
sammenrodet.
kom
der,
sygelige
sker,
havde
Martinus
ikke
se
det
gjorde
en
Han
ikke
derefter
og høre
en
at
han
til.
i
Nogle
var
og
magre,
var
idet
Synet
de
de
sygdom,
pengene
tilbage
nu
naar
faaet
af
mulig
som
disse
en
åt
spise
ikke
nemlig
og
straks
gange
andre
indflydelse
var
at
kosmiske
Den
ora s y g d o m
Martinus
aldrig
havde
til
følge
paa
der
for
nok
som
oftest
heraf
Martinus
han
middag
enkel
gæster
som
var
begivenheder
halvdaarlige
spise
rædsel
holdt
flere m a a n e d e r
om m a d e n .
vidt
at
kostforandring
at
gavnlig
Da
naturligvis
for
forøvrigt
saa
havde
restaurant,
diæt.
tid.
naturligvis
stedfundne
sit
anden
han
Martinus
pludselige
Og
eller
til
idet
tog
betales
hel¬
gerning.
ham,
de
han
lejlighed
betingelse
havde
mælken,
kunde
arbejde,
indvielse
paa
rigtig
blege
vegetarisk
undgik
At
fra
heller
Imedens
bytte
mælke junger.
vanskelige
skulde
kaffe.
stærkt
en
arbejde
tanker
at
af
for Martinus,
den
sin
sine
tunge
her
sit
først
aandeligt,
betalt
senere
sin
drikke
han
faaet paabudt
der
saa
de
i denne
mod
med
udlevering
Lasse
godt
tilbud,
efter
ved
hengivenhed
vegetariske
og
prøvede
og
fik
forberede
men
reconvalecenter
Sa
ophøre
koncentrere
løfte
føde, men denne
oplevet
paa
skulde
meget
eller maaske
havde
Han
dertil.
at
animalsk
sløj,
kunde
økonomisk
laan,
var
kød
herefter
fysisk
og
dette
begynde
spise
meget
ham
havde
Martinus
op med
baade
hermed.
lejlighed
kunde
ikke
arbejde,
støtte
betragtes
tid
kontrolarbejdet
ham
dengang
fik
slet
offervilje
glæde
Martinus
ro,
at
han
kort
hjernearbejde.
og d e t t e
ikke
maatte
var
havde
menneapetit.
oftere.
Martinus.
F.eks.
18
Ligesådan
i
biografen.
mål
Så
i filmen,
Martinus
slagsmål,
til
at
Når
slet
som
ondt
hen blev
så
en
og
han
jo k u n
stadig
tilstrækkeligt,
lukke
Filmen
de
er
en
tjeneste.
af
Det
er
siger, det
"Men
det
er
for
eksempel
eller
rejse
ting,
hvor
til
kræfter
man
har
bevæbne
ikke
fået
sig med
som
en
hel
folk
den var
En
Martinus
bedre
og
virker
når
mere
de
end
er
slags
kunne
engang
så
var
det
en
lille
tilstrækkelig
ikke
i den
er
hvis
at
retning.
alt
jo
for
rædsels-
kur} f i l m ,
dette
grad: v i l
som
ikke
det
var
kræfter,
det
kan
vi
inde
mærke,
hvorledes
forlader
salen.
En
en
gudstjeneste
sådan
af
se
"En
at
man
imod
film
"Fremtiden
filmen
sådan
folk
den
brug,
kulturspreder,
og
for.
i
kæmpe
Martinus.
kan
som
sagens
anvendes
nytte,
skal
stor
begejstret
der
ikke
sagde
i
opfindelser
når man
en m e g e t
på",
anvende
antroposofien,
de m o d e r n e
aften var
meget
gudstjeneste, m a n
og b e t a g e d e ,
han,
og
indstillet
biograferne".
tavse
eller
gå
værre,
for
noget
"Det
stenøkser,
er
er
skete
i høj
dem,
ting,
og
ud
robust
selv:
tage
og e r e n
Hur",
han
film,
gå
- Ahrimanske
N e j , filmen
"Ben
og
en åndsretning
maskingeværer.
blive
der
måtte
folk med
vil
da
smukke
mere
sig
også
modsat
j o d e r f o r , at m a n
kirker
der var
Solbakken",
sig
som Martinus
skulle
som
råhed
at
øjnene.
er mørke
vil
film,
sige
ganske
hvorfor
ting,
ellers
lange t i d e r
smule
eksempel,
naturligvis
i en
film",
at
i
besvime.
Martinus
scene
lille
svenske"Synnøve
til
få
umuligt
de
det. For
nødt
at
en
nævne
Martinus v a r
er
her.
at
se
den
var
i denne
fuldt, måtte
der
bare
ikke
at
næsten
sted
han
hele
der
udholde
film
^artinus
d e r 'fandt
risikere
Senere
det
snart
for
ikke
så u s k y l d i g
var
a
er
er
film
gansk
langt
almindelige
slags".
En
film
have
som B e n j a m i n
set, men
der
var
fik
ikke
noget,
denne
Lasse
han
Christensens
måtte
ikke
film at
først
kunne
se.
"Heksen" ville
se d e n
tåle
at
og
Martinus
så m e d d e l e
se, Det
var
gerne
Martinus,
der,
så
om
Martinus
19-
at
gøre
besøg
til. e t p a r
paa
gange,
af memmeskelige
at
udholde
flygtede
for
han,
hospital,
var
ham.
hvis
han
opfyldte
bare
havde
han
en
af passagerene
om
forskellige
forløb
Martinus
høre
dem.
deres
Han
sygdomme
jo
af
der
vaklede
duktøren
skulde
af
aavde
kørt
tog
der
da
hals
samme
han
nu
staaet
hele
paa
skade,
stod
den
havde
de
Martinus
af
var
ved
næste
faldet
og
raabte
tænke
og
skulde
stoppested
ned,
og hjalp
løb
ham
hans
over
vognen
satte
og
væk
nu,
kon-
og
blevet
Paa
een
eller
paa. f o r t o v e t ,
ned
i
en
kælder-
mennesker
og
dette.
tilbage
op.
at
Kon-
og
være
og
for
herredømme
To u n g e
set
deres
ham.
ham,
som Martinus,
ogsaa
i
forklare,
ind
Nørrebrogade.
sporvogn
paa
sanse.
faldt
paa
D a han. stod
til
helt
komme
undgaa
sortne
han uvægerlig
eller
at
disses
høre
at
noget
og
sidste
smovsede
henledt
var
var
balancen
og
til
nogle
ikke
af at
de
standsede
Martinus
om
balancen.
tale
imidlertid
for at Martinus
miste
den
talte
begyndte
ikke
for Martinus
samme
Det
han
kunde
ikke
sygdom
med
kunde
Jo m e r e
havde
vogn,
om
af,
syg
mere
en
fælledvej
og
ikke
kørebane.
kommet
hjem
opmærksomhed
i armen,
han, mistede
af
nu.
drukken,
kunde
videre
det
optrinet,
bange
være
hverken
lykkedes
blevet
hvor
gadens
hjørnet
der havde
fulgt
uden
besvimede
paa
passagerenes
tale
nødsaget
atmosfære
næsten
led
ganske
blev Martinus.
for at
de
blev
at
Dem
runddel, -
han
ved
ham.
var
kørte
bagperonen
lige
været
dertil.
sygdomme
væk
havde
andre
Nørrebros
slippe
tidspunkt,
ham
hørte
paa
Da Martinus
i det
ned,
ner
ham
paa
anden maade
men
blev
af.
dette
ned
ikke
og
og h a n v a r
antog
duktøren
ham
ham,
staa
sig paa
jo
daarligere
øjnene
og
stod
udgydelser,
kunde
paa
for
luften
sen nat
endnu
c.s.g.
senere
lejlighed
da M a r t i n u s
de
han
forfærdeligt
som
Eaar
som
boede
at
- han
ganske
lidelser
Engang
sporvogn
et
som
Da
de
kommet
til
Helåigvis
hanåe
var
til
hjørnet,
havde
20.
Martinus
ikke
slaaet
Martinus
helt
klar
sagde
helt
forundrede
de
de
nemlig
ritus,
De
ogsaa
jeg var
tilbød
afslog
helt
sin
nu
kvik
følge
igen,
feber
og
meget
betænkelig
jo
var
talte
ikke
^artinus
gøre
hans
arbejde
mig
i et
gaa
saa
galt.
til
at
give
Martinus,
det
var
jo
saadant
Da
Martinus
en l æ g e b o g ,
Skulde
og
ikke
hæs,
man
bare
bryde
dette
at
ville
aldrig
hjemad,
klare
sig
selv.
Det
var
dem.
Martinus
Han
var
kom
og
klar
en o n d a r t e t
til
dette
imellem
at
ligge
sidste
nervøs,
og
gik
"Hvoriedes
uhyre
sagde
der
nogensinde
om m o r g e n e n
og
havde
var
for ham,
selv
jeg
havde
det
iaaet
et
feberen
at
kunde
der
ikke
skulde
ikke
raadede
gjorde
hvis
nogen
for
dog
ligger
Martinus,
Dette
han
under
rystede
Men
tilsaa
var
høj
saadanne
skulde
han.
med
sige
ikke
ansvar
influ-
idet
ubehageligt
som Martinus
hærde
boede
man
vilde
legemet,
om h v i s
snart
paa
man
rette
Nørrebros
undgaa
man
Lasse
denne
ogsaa.
saadant,
forsvunden,
Runddel,
forkølelse
skulde
sove
i begyndelsen
sig.-
Martinus
havde
anfaldene,
meget
læge
Spi-
Martinus
gang.
hvilket
havde
Martinus
men
være
dø.
var
drikker
paa, a t
jo
og
Dette
svarede
vej
dette,
faldt
og
væsentligste.-
hvis
sig
paa
snart
fuld".
falde
uhyre
og
Da Martinus
i
jeg
gjorde
bemærkede
kunde
noget,
aldrig
det
ikke,
et a s p i r i n p u l v e r .
svedetur,
ogsaa
ikke
kunde
var
tilfælde",
der
jo
Martinus
han
færdigt,
der vist
en v æ l d i g
hen
een
han
var
ef
mennesker
i vildelse,
naar
høre
gaa
De
luft
hjem.
af,
vilde
Lasse
skulde
paa
i
Det
unge
friske
i sporvognen"
nu
alene
syg
Den
stykke
han
hvad
skulde
over.
et
gange
ved,
omstændigheder.
kontrol
syg
angrebet
vidste,
uvedkommende
da
gik
flere
de
" N e j , slet
kun været
han
da
"Jamen
ham
tak,
og
enza,
han
da
og
kun blevet
med
indvielse
alvorligt.
igen,
troet.
at
dette
sig
havde
og
han
læst
influenza
for
aabne
vinduer,
skulde
blive
en
prøvede
herpaa,
smule
men
se
21.
men
at
han
"blev
hjælpe
derved
herimod
blev
saa
hæs
prøvede
det
paa
" E n i g h e d e n s "Kontor',' b l e v
ude
havde
næsten
om
havde
natten.
endnu
han
men
langt
bare
at
en
helt
fjern
raad
Umiddelbart
vielse,
lidt
paa
havde
om.
en
sydhavsø,
strakte
side
ind
imod
bevæbnet
gaaende
værelse
en
bort,
men
i det
og
den
den
et
helt
det bedste
til
havde
gang
tale
i
piben,
forsøge
mere.
saaledes, at
tilstand.
store
lur,
Sn
blaa
naaede
ham,
blev
han
drabs tanker
ham.
Han
vindue
store
ind-
fortalte
havde
ud
strand-
Paa d e n
anden
derved
selv
smed
den
der
indfødt
andens
for
at
astrale
fornam,
nærede,
sine
laa
en a n d e n
Martinus
sig
hvid
disse
for
os
befundet
skinnende
kom
Martinus
sit
øjensynlig
han
han
han
Imellem
samtidig
paa
sin
havflade.
palmer.
og
løs
haft
han
først
stemme.
ikke
som
halsen,
der
Martinus
havde
For
telefonen
lukkede
øjeblik
de
en
for
Saa
sidstnævnte
s h o c k paa
han
En anden
skulde
oplevelser,
springe
samme
tabletter
en m e n n e s k e l i g
glitrende
paa
forskrækkeligt.
kun
Martinus
der
Da
Leo
kærlighedsatmosfære,
modsætning
som
at
i astral
voksede
denne
han
engang
til
stranden.
vilde
var,
saadan
virkede
land
langs
ham,
ned
med
astrale
sydhavsbeboer
skjulested,
dræbe
sig
spise
stemmen.
sagde
rent
iiaar h a n
lighed
efter
altsaa
var
resultatet
skulde
nogle
Martinus
bred
en
han
at
værre.,
mistet
Dette
det
var
at
vaaben
næraf
dette
og
ilede
lært.
fortalte
Martinus,
at
han
havde
set
Kristus
og hans 12 apostle vandre i bjergene ovre i palæstina.
Ligeledes havde Martinus engang set nogle meget store
væsener
havde
nogen
hen
med
mægtige
formodentlig
som
vinger,
været
paa
der
et
skinnede
besøg
Martinus
fortalte
hvorledes,
helst
filosofi
eller
i disse
om
retninger.
Det
var
ligesom
paa
en anden
det
var
ham
aandsvidenskab
som
om
perlemor.
hans
klode.
umuligt
eller
hjerne
Det
blev
blot
at
læse
noget
lukket
og
22.
hans
jo
hovede
heller
egne,
trukket
ikke
skulde
i
Pileallen
Martinus
samme
være
snige
Fra
sit
7
Nr.
overfor
lertid
er
folkning,
midlede
Og
for
kvistlejligheder.
den
omsider.
paa
paa
sig
slaa
stor
af
gik
de
gik
kunde
derpaa
jagt
synder,
men
i det
og
ind
i værelset
sin
chanee.
Naa
den
igen.
som
fik
af
fangede
at
og
Den
dog
naturlig
ogsaa
er,
i
hjem.
at
igen,
og
tilbage
stort
fortræd,
den
igen
udenfor
ogsaa
og
et
nemlig
denne
at
satte
udsatte
havde
ret
lopper
med
Efter
først
be-
ube-
det
sig
gøre
satte
imid-
Martinus
bort
vinduet
den
ligger
med
mulighed
ikke
sin
byens
disse
finde
anden.
han
gav
Martinus
Da M a r t i n u s ' h u k o m m e l s e ,
for
af
kunde
tage
og
vinduet,
samme
par
at
der
i
smaat
spiste
engang
eneste
jagt
aabnede
udenfor,
sprang
den
efter
jo v a r
individer
ikke
sinde
kvisten-
for absolut
ikke
hen
Søndermarken
lopper,
han
paa
det
bemidlede
suspekte
forsigtighed,
paa
Da
et
i
hans
i stuen
Martinus
gang
fik
straks
da
en
ihjel, var
aabnede
denne
mindre
af disse
end
paa
i Søndermarken,
nemlig
skulde
Martinus
Nede
arbejdsfeldt
art,
saaledes
dem
han
de
yndet
og da
og
at
personsanseelse,
til
udvist
dem,
grebet
hop
fik
Martinus
Saa
denne
nogle
flyttede
Pileallen.
for
Det
hukommelse.-
et v æ r e l s e
ordning
af
dyrisk
ingen
Han
kunde
ene
et
sit v æ r e l s e ,
dem.
faaet
havde
de.
gaaende
taget.
luret
side
er
mere
gælder
og m e d
vældigt
anden
og
svoger,
havebetjent
igen
op p a a
den
var
og
disse
og
billigste
udflugtsted
ikke
besvær
søster
et y n d e t
Lopper
fange
den
svoger
han
at
og
lejet
at
han
ogsaa
havde
hænde
dem
have
han
noget
da
paa
hvor
en
sit
først
Hunddel
det
paa
respekterede
have
Ilørrebrars
af
for
med
paa
H.
hjerne
det.
og meninger,
logi
Lasses
Lasses
ting
i hans
boede
dernede.
andres
forsøgte
ind
opgang
mad
at
en g a n g
sig
sværmet
var
han
meningen
altid
pengene,
ofte
da
har
med
lige
bort,
siddet
udenfor
er m e g e t
daarlig
22
Det
tog
således
sine
at
ting
efter
eller
år
her
syv
det,
Fra
endnu
skal
- og
gamle
Martinus
år
af
en
og
år.
Når
rædsom,
den
syntes
ikke
lidt
sin
havde
nu
jeg)
man
i
kan
af d e n n e
i
for
De
om der
år
siden,
sætninger
kortere
koncise
at
og v i l
går
nu
ser
måske
også
det
blive
sammenligner
man
en
netop
uhyre
alenlange,
(dog
Martinus'
er
han
hundreder
og
sætninger
sammenlignede
legeme,
manifestere
bogstavelig
affattede
være,
sit
symboler,
så
stil
Anker
sig.
og
fuldkommenheden
for nogle
og
have
Martinus'
forenklet, med
Klare
skulle
ligemeget
indviklet,
sin hjerne
tilfedshed.
nået
læser
skrevet
mere. Dr.
Bet
han
egen
fuldkomne,
havde
er
få u d v i k l e t
standard,
tegnede,
romerske.
har
den
at
J o r d a n .til
han
kancelligstil
den
på
urokkelige
forskel.
oe
Martinus
nåede
tusinder
med
lange
for
han
disse
stående
den
syv
a
for
sigende
stil
rigtigt,
at
L
med
t
23-
kunde
han
denne
historier,
gang
ikke
huske
har
har Martinus
Ganske
før
at
har
han
set
paa
automobil
at
jeg
moret
Martinus
mistet
skole
i Helgolandsgade.
hinanden
er
i
havde
ethvert
paa. g a d e n
meget
er
paa
begivenhed,
det
sig
det,
ene
jeg
Jeg
tilfælde
dengang.
over
loppens
hjul
var
historier
adskillige
jeg
været
ogsaa
sine
hørt
været
vel
meget
nok
sikkert
fortalte
vidne
under
gange,
og
til,
Netop
da
1 4 - 1 5
sandsynlig
at
jeg
aar
vi
gang
engang
til, hvorledes
vidne
og
hver
een
nemlig
kørslen.
en
før,
klogskab.
temmelig
Martinus
hsvde
det
fortalt
at
gaden.
Vesterbrogade,
havde
h^vde
ialtfald
pudsigt
samme
Saa
han
en
den
gik
fra
dengang.
har
passeret
24.
3.
Der
politiske
omsider
ningen
herskeåe
partier
"blev
denne
Det
der
krævedes
var
en
Martinus
min
og
selv
og
stemte
absolut
var
gode
vilde
eller
Om
huspladsen,
landet
at
se
Dette
er
i
samme
aftenen
hvor
jo
fremgang
Ved
han
til
helt
vilde
udenfor
resultaterne
her
juletid
Skandinavisk
for
hvorledes
i landet.
men
som
sagde
majoriteten
ogsaa
af
vi
traf
1928
var
at
have
stemme
noget
politiske
stredes
om.-
om
aftenen
en
de
indgik
bagefter,
afrustning
iKke
Filefabrik
selv
blev
fra
at
de
det
var
var
gøre
tur
i
og
slut¬
meget
og
dér.
kampe,
afstemningen
Jeg
at
og
stemmeret
afstemningsdagen
for
i
de
ikke.
naturligvis
fredstankerne
fik
eller
man
Martinus
imellem
folketingsvalg
"benytte m i n
jeg
paa
os
meninger
var
et
kunde
og
forhold
afrustningspørgsmaalet
ved
Søborg
ikke
Martinus
anledning,
jeg
hos
efterhaanden
hvorledes
fabrik,
da
staa
over.
viser
ude
daarlige
redaktionerne,
se
var
spændte
, afreustning
25 aar,
i "bil o p
ikke,
udløst
gang
af
meget
angaaende
sørgsmaalet
alder
jeg
tiden
spænding
første
herover.
moder
for
i Danmark
1 9 2 8 , paa
af
K a p i t e l
da
stolt
kørte
med
Martinus
med
politik
hvadenten
inde
paa
opslaaet
det
Raadi
blad-
forskellige
Kred-
glædede
vældigt
stadig
ham
stigen.
kærlighedsenergierne
ogsaa
derinde
i byen
i
hinanden.
jeg
det
ubehagelige
A / S , hvor
jeg v a r
budskab,
bogholder,
at
den
skulde
25-
standses
og
aar
paa
kørt
ligt
re
omgaaende
det
pumperne,
underskud,
balancen
samme
melig
ders
maatte
og sluttes
a f de
daarlige
umuligt
at
moder
og
jeg
ledes
at
vi nok
at
var
jeg
jeg
været
i
let
Da
jeg
sagde
var
endda
være
sig paa
glad
det
skulde
faa
hver
maade.
vise
øre
vi
Selv
mig,
ud
rejse
at
aldrig
med
min
at
og
et
og
ikke
heller
førend
jeg
stykke
en
se
kunnet
skolegang,
vi
har
rigtig
haft
havde
sig
Det
var
ud,
mere
med
ked
nemlig
da
end
forhold.
jeg
8
Martinus
da
aldrig.
paa
hvis
at
ham.
sige
farvel
godt
efter
Jeg
og
ordne
han,
til
at
siden,
dages
skygger
nok
udmærket
længtes
tilsyne-
kom,
regning
af
kunde
nye
de
hjælpen
og
netop
vilde
nære,
gøre
Jeg
som
hele
det
ikke
andre
laa,-
han
straks
tingene
stop
men
fremtidig.
vanskeligheder
kunde
saa-
beskæftigelse,
der
kunde
og
Min
forholdene
bekymringer
ferie.
igen.
gaa
Nu
fremtiden
mennesker
aldrig
uden
gersonlig
lang
komme
skulde
paa
landet,
hidtil,
værre.
Jeg
i
maane-
det
som
tage
sagde
var
med
tem-
faa
Martinus
viste
ingen
tid.
rigtig
andre
for
jo
penge,
økonomiske
var
var
sum
i ham.
jo
forbed-
en l i l l e
staa
saa
plads
mange
"betyde-
at
nogle
derherskede
i
begynde
sluttet,
hvorledes
nødvendig,
iøvrigt
var
med
et
til
skulde
regne
det
sæt
maatte
ejede,
faa
vilde
Urolig
jo
støtte
at hans
man
udvej
budskab
ordentlig
opsparet
helt
være
et
tidligere
forløb
de
Dette
forhold,
hvorledes
sig a t
var
arbejde
tænke
at
nogen
kunde
til M a r t i n u s ,
gav
men
han
jeg
kunde
af vejen,
til
maatte
om
vist
se
over,
Naa,
bedste
Foreløbig
til m i t
det
ryddet
horizonten.
at
tids
lykkelig
muligt.
en n o g e n l u n d e
ganske
sig
havde
oparbejdet
Likvidationen
økonomiske
saa
kort
viste
likvidationen
foreløbig,
hvorledes
ladende
selv
fabriken
efterhaanden
standse.
indtil
ikke
saa
ikke
hurtigst
faa
havde
efter
se
der
thi
endnu,
i likvidation.
og havde
den
arbejde
næsten
det
og da
nedslaaende,
grund
træde
at
havde
komme
jo
jeg holdt
op
sommerferie,
og
25
Radioen
er
bredelsen
at
have
selv
sin
til
var
også
egen
at
gå
Ikke
langt
fra
røde
lamper
og
antog
ringer
nok
1000
det
den
som
vil
Martinus
med
i
kunne
nye
stor betydning
godt
tænke
kortbølgesender,
nu
end
år
om blot
et
få
Udbredelsen
dengang,
at
da
vil
Kristus
komme
op
over
hele
byen.
den
første
^artinus
nok,
at
for,
at
med
at undersøge
det
imidlertid
gik
løsningen
det
op
en
afstanden
nærmere,
samme,
for
ham.
ud-
seriere
at
han
sandelig
ggså
Skandinavien
fra
ruf.
med
fra
for
begyndte.
til
der
stammede
sig
således
Carlsberg-obelisk,
lyste
det
ting,
ting.
hurtigere
går
syntes
1
de
sine u d s e n d e l s e r .
Kristendommen
Nu
af
radiostation
dirigere
Palæstina.
tændt,
en
af M a r t i n u s
kunne
komme
Da
jo
a
der
stor
var
denne
det
et
rødt
ildebrand,
skuffede,
hvor
og
Dengang
skær
men
gjorde
han
ikke
tusinder
gang
over
da han
han
ildebrand
kunne
sine
sig
var.
blev
aftenhimmlen
havde
ikke
Nææte
forstå,
af
så
erfa-
ulejlighed
aften
var
endelig
26.
i
det
men
tidsrum
det
blev
naar
nu
man
slet
Martinus
aftenen
i hans
nysgerrige
saa
ud.
Jeg
saaledes
kom
for
gik
En
lille
af
møblementet.
bord,
havde
meget
klaver
havde
derind
og
som
til
man
jeg
skal
at
aflægge
7
Vi
var
og
kom
i
kunde
faa
os
tid,
en
noget.
kommer
ham
et
Naa,
ind
paa.
besøg
om
naturligvis
verdensgenløsers
god
se
senere
en
et
lille
et
stole
par
I
faaet
et
lejede
som
passiar
foræret.
Han
gik
ogsaa
nogen
lære
h
undervisning
lære
at
fra
en
at
snart
spille,
jeg
meget
værelse
altid
sammen
gør,
før
der
man
af,
var
man
klædeskab
væsentligste
som
han
selv
før
meget
Martinus
t e l e f o n e n paa- m e d e n s
spille
hans
lidt
medens
give
med
folk
men
han
meget
da
i,
han
hvis
hel-
holdt
mere
eller
lysten
-
selv
smeld
revysange
snart
paa
indvielse
i klaverspil,
dem
mister
et
værelses
han
melodier
vilde
lærte
det
det
fingerøvelser,
"Det
to
idet
ogsaa
raske
lille
om n a t t e n ,
brugte
naturligvis
nogle
hvis
en
radioapparat,
med
kunde
og
op.
begyndelsen
sov
undervisning
skalaer
spille
et
saa
-
i
kakkelovn
stod
Martinus
faaet
en
Martinus
Engang
vilde
Martinus
og
harmonika.
lere
kvistkammer
hjørne
af musik.
andet
melodier
jeg
naar
Pilealle
alene,
og
symbolerne
han
at
i
hvorpaa
lærte
til
engang
divan,
ikke
ns
noget,
hvorledes
v a r
et
tegnede
os
langt,
andre.
lejlighed.
noldt
til
værelse
se
Værelset
engang
ikke
at Martinus
nogle
ikke
indbød
eget
at
nu
lyst
kendte
man
bare
skal øve sig pas. skalaer", sagde Martinus ,og han havde vel heller
ikke fuldstændig uret i det. Martinus holdt selv meget af at spille
og
satte
sig
tit,
spillede
"Nu
for
han
spille
lidt
naar
de
paa
han
danske
min
var
ude
hos
studenter
harmonika,
der
os, hen
-
" og
dog
gammel og astmatisk.
Det bord Martinus havde var ikke større ("og stort stirre
til
andre,
klaveret
og
ligeledes
efterhaanden
var
kunde
bleven
27-
trour jeg ikke det bliver") end at Martinus, naar han tegned
symboler
dette
den
det,
ragede
første
love
ud
maatte
over
skabt.
til
i
som
et
tegnepapiret
Paa
symbolerne
Hvor
tegninger,
blevet
flytte
bordpladen.
billedserie,
blevet
mægtige
er
paa
over
underligt
de
er det
i aartusinder
lille
dette
uanseligt
vil
engang
lille
store
ikke
E n a f M a r t i n u s ' stole
siv,
skal
for
den
Martinus
saa
sin
snakker
Martinus
ligeledes
mind.- l i g
var
for
dyrt
i
i de
an
selv
anden
"der
særlig
var
Martinus
havde
det
tilbage,
befinde
den
havde
lavet
thi
sig
paa
de
bedste
havde
have
vel
som
platter
-
grund
en
kan
Martinus
nødvendige
hans
det
af
dem.
stærkt
langt
mangler
gaaet
Bet
var
paa
al-
derigennem
har
siddet
aldrig.
værre
vi
end
paa
den
ophold".
ud
de
dels
med
forsøg,
over,
idet
daarligst
i kakkelovnen
en
desuden
havde
han
røget
beboerns
skal
han
væk.
paa
andre
bog"
sig
kunstneriske
varme
de
hvormed
Lasse
livets
god
af
og
det
givet
den,
skivemaskinepapir
var
han
oplevede
skrevet
paa væggene,
egne
her
havde
fyret
til
ydersle
flettet
"Livets
muligvis
saa
liv,
knirker
beklagede
har
billeder
med
til
Martinus
som
af
i den
i den
forresten
i overflod,
mange
var
hele
disse
den
skrivemaskine
man
smaat
af
da
verdens-
jordens
thi
almindelig
mange
leve
det
er
da
Men
jo s a a
sig
manuskript
gang,
hvor
aar.
tallerkner
skullet
kongerøgelse
første
om
kan
ikke
Martinus
at
Hans
.Martinus, d e l s
havde
alle tider
er
ikke
heller
af
Martinus.
Manuskribtet
foregaaende
Martinus
bildinger
sætter
det
begreb
om v i
side
Naar man
for Martinus
tit,
efterverdenen,
indpakningspapir,
noget
sagde
oå,
sagde
skrevet
hvidt
sig
fi
;
opbevares.
danne
det
indvielse.
den
har
opbevares
se, at
præget
og n ø j s o m h e d .
var
kosmiske
at
beskedenhed
og
bord
beherske
hummer,
imellem,
l8 -
han
har
20 g r a d e r
for
meget
-
stærkt
madlavning,
som
med
af-
28.
naturligvis
ligvis
hovedsagelig
var meget
bestod
generende
af
tilberedning
for Martinus
at
af
lugte
kød,
som
til.
begribe-
Atmosfæren
i værelset var derfor ikke synderlig behagelig at indaande for
mig, der var vant til at foretrække frisk og lidt kølig luft Men
jeg
klarede
var
lidt
situationen
frk.
kom
øvrige
frk.
Gjørløv,
tjeneste
talt
paa
sammen
symboler
og
senere
ca
og
een
et
tiden
viste
halvt
i
blive
Jeg
første
hvorom
fra
jeg dog
Martinus
smukke
hvor
sætter
mest
giver
havde
sig
selv
observatorium
der
og
gennem
stjernerne
se.
pris
til
os
da
flere
ligger
dets
nede
i en
at
og
det
en
af
sin
andet
tækket
Dette
skal
fik
en a f
paa.
er
jo
studiet
været
hus
fredet
rangs
paa
vi
og
En
der
bevaret
turistatrak-
stolthed
i
-
at
sommeren
dog
af
og
forskellige
de v i d e n s k a b e r
ogsaa
et
himmelens
besøg
Rolighedsvej, for
kikkert.
med
terrænet
hertil, nemlig
er
ved
af
sænkning: i
første
de
nærmere.
omegn,
Det
have
omhandlende
af M a r t i n u s ' barndomshjem
i dets
at
forevist
blandt
beklagelig
berette
min
veninder
Efter
faaet
det bliver
Astronomi
paa
før.
bondehus, halvt
en n æ s t e n
gange
erund
lysbilleder,
blive
skal
deres
paa, nemlig
der valfartede
kende
pas
ting
foruden
en a f
stationsby.
billeder
partier
komme
for
men
senere
disse
at
der
vil
-
kunde
lille
Sindal
menneske
billeder
Martinus
et
omsorg
og det
her
-
samt
der
arbejder
liggende
for
draget
indskyder
det
andre
tegl,
vest
Foruden
udsyn
vinduet,
efter.
søster,
forskellige
Martinus
Sindal
med
Olufsberg
ikke
for
efterverdenen,
nomiske
til
umiddelbart
min
som Martinus
for
le
ankom
om
senere
1930.
fru
tid
nok
jeg var
og
stykke
kilometer
tion.
s æ t t e mig" h e n
kom
teleioncentralen
barndomshjem
straa
indbudte
Gregersen
"Skæbnedannelse
sit
at
friskere.De
moder
ved
i det
dér
forfatter
at
som
nogastro-
som
virkeligt
gaader.
lille
se
paa
private
maanen
Flammarion
29.
satte
Martinus
megen
"Beboede
Verdner"
da
bøger
disse
rigtigt
og
som
billede
til
rejses
at
af
staa
en
uhyre
pyramide.
Den
menneskened
er
Kræfter.
Paa
af
symbolerne.
og
i
størst
kræfter,
sat
skal
sammen
skinnende
fortalte
sider,
For
at
som
grad
mosaik.
hvid
-
og
i fremtiden
og
læreanstalter
endnu,
dette
i
der
var
større
Rusland,
første
og
Senere
det
land,
indføre
Da
kraft,
var
pyramider
der
han
blive
havde
den
prøvet
samme
til
dog
paa
stat
vilde
model
at
i
som
vigtigste
nedbrydende
ligge.
skal
den
Martinus
kom
sagde
Det
knække
til
var
aands-
universiteter
bevidsthed
kom
være
højeste
kender
1931
farver,
princip.
at
intet
ind
til
at
paa
ligge
Martinus,
at
jo
ligge
i
ogsaa
kapitalismens
at
syd
det
magt,
stedet.
besidde
at
kheops'
uforgængelige
jordens
at
nemlig
nulevende
de
pyramiden
sin
vilde
materielle
vises
ypperste
følelsen.
den
de
de
den
symboler
i forskellige
af
for
nok
at
af
Og v i n d s
treenige
rettet
for
det M a r t i n u s ' mening
Efter
forholdvis
skulde
hvad
absolut
sten
side
i aaret
paa
paa,
beliggenhed
har
nemlig
pyramide
interesse
overgaaende
farver
kommer
ting
langt
vejr
af
det
han mente
kommunistiske
denne
Der
i
centrum
den
endnu
da
tiderne.
være
fjerde
sandsynlighed
havde
den
-
et
hans
hjælp
der
skal
nøjagtige
men
giver
ved
metertykke
i Martinus'
spørgsmaal,
amerika.
af
stor
hvorledes
bevis
skabe
disse
omkring
h a n ikke
da
et
skal
Den
vil
Pyramidens
til
som
symboliserende
Pyramiden
liv
gennem
uafhængig
bestaa
med
Undergang",
tilstande.
at
tre
"Verdens
læst
virkelig
i størrelse
til
bøger
han
derefter
rejses
i stand
de
sagde,
herskende
skal
hans
havde
uforandrede
mulig
og
"Urania"
pyramide,
de
paa,
Martinus
Martinus
komme
pris
lade
den
en
meget
fremstille
store.
stor
nogle
Disse
psykisk
sia-a
kunde
saa
29,
drikke,
så
jeg
syntes,
det
var
et
herligt
a
Det var første gang i mit liv, at je
måltid.
30.
anbringes
i hjemmene
Det
dens
var mulig
Martinus
sandsynlig,
medens
endnu
men
han var
Bog"
bejdede,
levede
her
paa
vilde
viste
os
disse
at
bo
værelset
vi
at
dér
længere.
Der
med
deres
altfor
at
bo
madstank
Martinus
knapt
ting,
frjtgt f o r
af
Der
var
ord
igennem
nok
nemlig
dør
blev
at
saa
han
jo
værelset,
noget
Det
vilde
endog
en mindre
model
turde
moder
altfor
og det
dør med
de
noget
lidt
op
højt
efter
at
beboerne
skulde
høre
en dør
imellem,
og man
kunde
det
at
af
i det
i,
generende
lejligheden
ubehagelig,
store
høre
ikke
arbejde
altfor
det meget
indholds¬
Martinus
beboere
de
bestaaende
denne
til
være
om
udar-
kommende
tiden,
plads
maatte
var
i de
10
til m i g ,
øvrige
Ligeledes
sige
ved
vi
I
disse.-
indblik
brød
foreløbig
fuldstændigt
efter
et
han
skitserede.
blive
ballast
tiden
var
kun
at
ham
et
men
næste
havde
det
plads,
ogsaa
gang
om d e t t e ,
saadant
hidtil
bedre
me-
at
aandelige
andet
hvert
værelse.
højt
udtalt
den.
til
boende
om
o.s.v.
Da Martinus
moder
lavet
pyramiden
var vel
tegninger
bygges
faaet
min
tarveligt,
de
tegner
kan
11
sagde
Martinus
rejse
ja d e t
blive
endnu
den materielle
Hjemvejen
for
jo
have
Paa
var
at
jorden,
der
og
pyramiden
saaledes
fik
var
a f sødaiælk o g k a g e r , , o g v e d
rige aften.-
maatte
koncentrationsmiddel.
naaede
derefter
beskrivelse
saaledes
ting,
ikke
men
vil
Efter
tiders
man
som
levende.
udarbejdet,
"Livets
dér
at
ihvertfald
Martinus
havde
og anvendes
at
sted
i
klaret
vilde
jo
det
vilde
være
rart
kom
man
et
sig
lejet
godt
et
at
kunde
besøge
være
værelse.
nok,
være
ihverfrld
faa
for
ikke
ligegodt
at
ud
lette
køkken,
hans
talte
bekendt,
Martinus
og været
dejligt
os,
om
han
at
han
svarede
tilfreds
kunde
arbejde
saaledes
at
min
med
faa
betydeligt.
han
selv
3L
kunde
smaa
lave
fordringer
retter.
mad,
saa
og
saa
til m i d d a g
trods
ud
nede
med
med
for
til
Vi
lejlighed
derfor
saaledes
til M a r t i n u s ,
med
frk.
blev
skrevet
dom
hvor
frk.
op
Gregersen
Martinus
blev
saa
han,
ad
mosen
han
aftenen
daarlige
ad
opvarmede
kunde
Martinus
En
tiden,
som
de
han
meget
meget
over.
Selv
uanlagte
han
paa,
forresten
aften
bad
ikke
fremtidig
glad
Naar
tøjsko
ane
blev
om at
2 værelses,
hvilket
han
spiste
nemlig,
bitte
stykke
spiste
det.
daarlig
igen.
faa
en
og m i n
lejlighed
bedre
moder
resulterede
ledige
middagskunde
meget
op
simple
Han
var
uraad
middagsmad
enige
da
lille
Martinus
første
ofte
skulde
store
udi t i l
om v e j r e t
veje
han
over
saa
bedre
lide
talte
i at
i
Marti-
samme
var
til m i d d a g
nok
saa
egen-
hen
til
parat
til
ham.
mig
end
klar
om a t
at
sige
omgaas.
Jeg
var
der åerved
5
og
vort
og
over
hus,
Sjap
kom
fik
og
søle
frostvejr.
være
"de"
Kl.
daarligt,
Nebbegaardsbakken
lide
ære,
os
naaede
der stod
Martinus
kunde
over den
at
hans
de
boede.
kom
dæmningen,
et
med
ganske
fik.
Der
sin
derom,
til d e n
han
og s v o g e r .
uden
selv,
til
ham,
at
en
nok
hændte
blevet
helst
Gregersen
nus
hele
nu
hvad
kommet
som
klare
foretrak
var
engang
søster
Martinus
Han
løg
modsatte,
samme,
sagtens
over,
øjeblikkelig
det
var
elier
der
Lasses
han
hertil.
herre
det,
om det
foraarsagede
kastede med
sovs
selv
hos
i sovsen
kunde
stillede
han
forsikring
Dette
og
var
komme
Denne
han
Kartofler
ikke
kød
sin mad.
til
dus med
sine
ham
i
nærmeste
naturligvis
i
blev
mig,
bevist
fremvenner,
sandhed
en
ære
som det vist kun bliver relativt få der opnår i fremtiden
Martinus fortalte os i denne tid saa meget om sine ting
og
om
søster
sig
og
selv.
jeg
Disse
selv var
aftener,
tilstede,
hvor
kun
staar
Martinus, min moder
i min
erindring
i
og
æventyrets
32.
rosenrøde skær.
En sjælden harmonisk stemning syntes a t være
til-
stede og vi f i k ved d i s s e sammenkomster et l i l l e i n d b l i k i Martinus'
næsten u f a t t e l i g mægtige visdam.'
vi,
Martinus f o r t a l t e
o s , hvorledes
som i ø j e b l i k k e t s t o d som hans nærmeste venner, a l d r i g nogen
s i n d e , v i l d e komme t i l at miste ham,
ganske uanset om han s e l v
døde, e l l e r om v i døde, v i l d e han a l t i d være nærværende, naar som
h e l s t vi ønskede d e t .
Døde han s e l v f ø r s t ,
hvad der nok var
mest t r o l i g , v i l d e han komme som sædvanlig og besøge os om Aftenen,
idetrhan saa v i l d e m a t e r i a l i s e r e
sig for os.
Martinus v i l d e vare ud over t i d og evighed.
Vort samkvem med
Sikkert nok er det
h e l l e r ikke f ø r s t e gang v i har kendt hinanden her paa jorden.
Da Martinus hverken drak kaffe e l l e r - i h v e r t f a l d
nødig - the, g i k v i ogsaa efterhaanden
stimulanser.
foreløbig fulgte
kun
over t i l at undvære d i s s e
jeg Martinus'exempel og drak varmj
vand med sukker og f l ø d e .
Jeg t r o r at Martinus
engang er b l e v e t t i l s ø l e t af en f o r -
b i kørende b i l , saaledes at hans tanker har været henledt paa a t
forhindre automobildæk i at stænke.
De stænkeskræme der h i d t i l
er
bleven opfunden, har nemlig een b e k l a g e l i g ting t i l f æ l l e s , nemlig
at de ikke duer å p r a k s i s .
denne sag, r e s u l t e r e d e
Ved nu at henlede s i n opmærksomhed paa
det i at Martinus f i k en i d é ,
bygge s e l v e dækket s a a l e d e s ,
at det ikke kunde stænke.
gøre paa den maade nemlig, samtidig med f a b r i k a t i o n e n ,
nemlig a t
Dette kunde
at pa asset te
en s l a g s flange ogsaa af gummi, monteret paa den HEH ene s i d e af
dækket.
Dette v i l d e saa forhindre enhver stænkning.
s t i l l e d e sin o p f i n d e l s e t i l
Martinus
raadighed f o r o s , hvis v i havde l y s t
t i l at benytte den.
F o r ø v r i g t var Martinus ikke en ven af b i l e r ,
endnu mindre
af m o t o r c y c l e r , som han "betegnede som n o g l e skrækkelige k ø r e t ø j e r .
32 a
"Hen", s i g e r M a r t i n u s , "der v i l ganske s i k k e r t senere hen b l i v e
opfundet e l l e r opdaget metoder e l l e r fremgangsmåder,
at nedstyrtning
ikke kan f i n d e s t e d ,
der b e v i r k e r
s e l v ved motorstandsning oppe
i l u f t e n . Derved v i l f l y v n i n g b l i v e a b s o l u t s i k k e r , hvad man ikke
kan beskylde den f o r f o r t i d e n . Senere t i d e r s mennesker v i l da med
rædsel se t i l b a g e på v o r t i d og undrende r y s t e på hovederne af deres
dumdristige forfædre, der s t t t e dem s e l v og deres medmenneskers l i v
på s p i l ved at lade s i g befordre i en så uhyggelig fremtoning som
vor nuværende flyvemaskine v i l forekomme dem at være. En maskine
hvor b l o t en r i n g e s v i g t e n af en m o t o r e l l e r e t brud på en af de
spinkle d e l e , hvoraf den e r f r e m s t i l l e t ,
lemlæstelse".
betød
den v i s s e død e l l e r
33Martinus c y c l e d e meget o f t e inden s i n i n d v i e l s e , men efter
denne
turde han ikke mere, idet han paa grand af det ansvar han have,
unødig maatte udsætte s i g f o r den mindste r i s i k o .
de han ikke inde i byen.
Ihvertfald
ikke
cycle-
Ude paa landet kunde han godt gøre det end-
nu, naar l e j l i g h e d gaves.
At f l y v e
i flyvemaskine turde Martinus
h e l l e r i k k e , f ø r han var færdig med s i t arbejde paa j o r d e n , det var
endnu f o r r i s i k a b e l t med systemet "tungere end l u f t e n "
Men naar Martinus var færdig med s i t a r b e j d e ,
have l y s t t i l
sagde han.
saa kunde han nok
at prøve det med.
Naar vi t a l t e om Martinus' e v e n t u e l l e l e v e a l d e r , mente j e g
at der, saasnart L i v e t s bog var færdig, kun v i l d e b l i v e t a l e om en
temmelig ringe t i d ,
inden han f o r l o d
s i o n er koncentreret
jorden.
Hele Martinus' mis-
i at b e v i s e h v i l k e t højdepunkt i visdom et
væsen kan naa, ved hjælp af sine egne evner og kræfter.
Dette v i s e r
han i "Livets bog", og naar den var f æ r d i g , var der ikke mere,
f a l d ikke mere, end at hans d i c i p l e s e l v kunde udføre d e t .
dø af alderdom, det t r o r j e g bestemt ikse at
"Jer
ihvert-
" Ja,
j e g g ø r " sagde Martinus.
er f o r b e r e d t paa at blive-bombet en gang, e l l e r at der b l i v e r
f o r ø v e t a t t e n t a t e r paa mig,
men n a t u r l i g v i s
inden bogen er færdig og h e l t i orden.
sker der i n t e t med mig
Jeg kunde a b s o l u t
ikke
tænke mig at b l i v e gammel og eventuelt at mine aandsevner l i d t
l i d t f o r l a d e r mig.
Dette v i l d e i sandhed være s k r æ k k e l i g t . "
efter
Natur-
l i g v i s v i l d e e l l e r kunde Martinus ikke s i g e noget bestemt herom,
men saa meget sagde han, at han ikke s e l v t r o r at hans l e v e t i d b l i v e r
saa f a r l i g lang.
Hvis der bagefter b l i v e r t i d ,
kunde Martinus godt
tænke s i g at s k r i v e en anden bog, beregnet f o r børn og t i l
ning i s k o l e r n e .
L i g e l e d e s v i l d e han gerne have skrevet de almin-
d e l i g s t e l e v e r e g l e r ned i en mindre bog, maaske a l l e r e d e
"livets bog
n
undervis-
s færdiggørelse, idet disse
inden
v i l d e have en s t o r værdi
33 a
Lasse havde da også ment, det var bedst a t have skæg, f o r det
klædte hans mission b e d s t .
34f o r de mange der ikke s e l v har nogen viden herom, og som gerne
v i l d e v i d e noget p o s i t i v t om h v o r l e d e s de skal l e v e f o r at være
helt
i kontakt med M a r t i n u s ' t i n g .
deres egne e r f a r i n g e r
De er e l l e r s nødt t i l at
e l l e r maaske r e t t e r e mangel paa
følge
erfaringer.
Det var j o ganske n a t u r l i g t at vore f l e s t e tanker d r e j e de s i g om Martinus og hans t i n g ,
f o r d i s s e tanker, kan d e t tjene
sagde t i l
og hvor følsom Martinus var overtil
exempel at Martinus
engang
o s , at han straks kunde mærke naar nogen tænkte kærligt
paa ham, i d e t han derved straks mærkede ligesom en varmebølge gaa
igennem s i n rygrad.
Martinus prøvede en gang at lade s i t skæg v o k s e , maaske
f o r a t se hvorledes det klædte ham e l l e r maaske f o r d i
var synd f o r haarene.
barbering
Han kom t i l a t l i g n e .Kristue, sagde han s e l v .
Da Martinus a l d t i d naar han g i k havde en vældig f a r t paa, a l t i d l ø b
op a f trapperne og a l t i d næsten sprang ned af dem, saa Lasse s i g nød-§
saget
t i l at formane ham t i l a t være mere a s t a d i g ,
l ø j e r l i g t ud, at en mand med et
stort
i d e t det saa saa
skæg f o r saadan omkring.
Dette v i l d e Martinus nu ikke, e l l e r kunde maaske- snarere i k k e . Naar
man er født med et saadant tempo som han, saa kan man ikke uden v i dere lægge d e t t e af,
ihvertfald
saa længe man er rask.
Saa b l e v
enden den, at Martinus l o d hele skæger rage a f i g e n , og han var da
ogsaa glad f o r a t gaa uden d e t t e .
sagde han.
"Man kom t i l at se saa gammel ud"
Martinus havde f o r r e s t e n
en meget k r a f t i g
skægvækst.
Eaar han barberede s i g om morgenen, var hans s o r t e b l a a
skægstubbe
a l l e r e d e om aftenen
temmelig s y n l i g e , saaledes at hvis han skulde
ud, var han nødsaget t i l at barbere s i g i g e n .
martinus s i g som r e g e l f , v i
om eftermiddagen,
Derfor barberede
om formiddagen ar-
bejdede han, og der kom j o ingen t i l ham, uden hans a l l e r m e s t
kendte
venner, der nok en gang imellem kunde taale at se ham ubarberet.
34 a
Nu er det j o ikke længere meningen, at man må s l å hinanden
Nu er der bestemte r e g l e r , man må f ø l g e ,
at overvåge kampene.
ihjel.
og nu er der dommer t i l
35Martinus' hud. var overordentlig: følsom og ø m t a a l e l i g , saa hans
barberblade maatte være meget skarpe.
paa besøg hos I v e r t s ,
Sngsng da han var i H i l l e r ø d
havde han v i s t glemt sine egne barberblade,
saaledes a t han maatte iaane I v e r t s , men det var ham en h e l
torttr.
I 1 9 3 0 begyndte der a t komme skægløse p l e t t e r paa hans
hage, og de bredte s i g ganske langsomt.
Martinus s e l v var a f den
formodning af det var hans u v i l j e imod skæg,
til
efterhaanden
at fortrække,
der f i k
haarrødderne
men han var ogsaa l i d t bange f o r
at dette skulde brede s i g t i l haaret ogsaa, i d e t han j o ikke gerne
v i l d e være s k a l d e t .
Martinus var meget imod sport og gymnastik,
mente, d e l s at det var f o r r i s i k a b e l t
i d e t han
f o r l i v og h e l b r e d , og d e l s
maatte det ogsaa være s k a d e l i g t paa den maade at det udviklede
enkelte muskler udover det normale.
fodboldspillere,
"Naar man s e r b i l l e d e r a f
s e r man hvorledes benmusklerne svulmer, og ved
b r y d e r b i l l e d e r s e r man hvoriedes overkroppen og armene er s æ r l i g
kraftige,
medens benbygningen er f o r h o l d s v i s svag.
h e l e taget er s l e t
ikke sundt" sagde han,
Sport i det
"men man maa paa den
anden s i d e , anerkende det som i en v æ s e n t l i g grad bedre end hvad
der fandt sted i gamle t i d e r , som gladiatorkampe og i lignende. Sporten er j o ogsaa kun nu en v e n t i l f o r menneskenes krigeraand.
F ø l e l s e og i n t e l l i g e n s vinder mere og mere frem og paatvinger derf o r ogsaa sportskampene deres stempel. Disse v i l mere og mere gaa
over t i l at b l i v e intelligenskampe som f.Eks. S k a k s p i l l e t " .
Martinus havde s e l v som barn i en gynmastiktime, f a l d e t ned paa hov e d e t og s l a a e t d e t t e , saaledes at han endnu ikke kunde bukke s i g
med hovedet nedad uden at b l i v e svimmel. "Nej, den eneste motion
der er nødvendig, er at gaa. At gaa lange ture er det a l l e r b e d s t e
og ogsaa t i l s t r æ k k e l i g t " sagde Martinus.
Ridning f . e k s . afskyede
36.
Martinus.
Engang da han havde været en tur i dyrehaven, der s æ r l i g
b l i v e r anvendt t i l r i d e ø v e l s e r af det h ø j e r e b o u r s o a s i , sagde han
jeg
saa saa mange l a v t udviklede mennesker paa nogle h ø j t udviklede
dyr''.
Det er paa en maade meget g r i n a g t i g t at b e t r a g t e d i s s e
ryttere,
i d e t de t r o r s i g h ø j t hævet over de andre a f deres medmennesker, der
kun gaar og s t a a r paa deres egne ben.
t y d e l i g t t i l syne i deres
og
dette er som r e g e l meget
ansigter.
Martinus s e l v var en glimrende fodgænger.
han blev a l d r i g træt af at gaa.
Naar
Han sagde,
han havde l e j l i g h e d
at
dertil,
g i k han lange t u r e , s æ r l i g h o l d t han a f at gaa om natten e l l e r sen
aften.
Martinus holdt meget af at gaa ude j u l e a f t e n og j u l e n a t ,
i d e t der saa var en ganske v i d u n d e r l i g atmosfære over landet og
byen,
a l t aandede fred og ro den a f t e n .
b ø j e l i g e t i l at
JUleaftens
tænke ondt og snakke ondt om hinanden,
eftermiddag er atmosfæren en h e l t anden.
af f o l k s begær og materialisme,
spist
Menneskene er ikke saa
gaasestegen
til-
juleaften.
Den er o p f y l d t
men naar de kommer hjem og faar
f a l d e r der ro over gemytterne.
De 10 bønners og
de 10.000 opstøds f e s t er begyndt.
Naar Martinus g i k om natten kunde han s e l v se h v o r i e d e s
hans aura o p l y s t e j o r d e n e l l e r vejen hvor han g i k i en rundkreds,
dette var n a t u r l i g v i s
sanser,
ikke s y n l i g f o r mennesker med almindelige
men c l a i r v o y a n t e kunde v e l have s e t d e t .
forresten
kunde
j e g nok unde en saadan c l a i r v o y a n t et saa dan t syn.
Det var i ø v r i g t ikke a l t i d
om aftenen,
lige ufarligt
at gaa sent ude
idet Martinus som r e g e l f o r e t r a k de mere ensomme og
ubebyggede s t e d e r .
E. eks. engang, da Martinus gik en sen
aften
ude ved Damhussøen, der dengang laa temmelig f o r l a d t paa d e t t e
tids-
punkt , sprang der p l u d s e l i g tre skumle mandspersoner frem af mørket
imod ham f o r at o v e r f a l d e ham.
Martinus blev n a t u r l i g v i s
temmelig
36 a
Og hans broder s k u l l e være en inkarnation af Cæsar og s k u l l e bringe
verdens økonomiske t i l s t a n d
i orden. Desværre g i k han hen og døde
i en temmelig ung a l d e r .
En
nat,
da han g i k ude ved B e l l a h ø g , så han p l u d s e l i g en vældig s t o r
"Grand D a n o i s " . Han k a l d t e på den, f l ø j t e d e ad den, men den ænsede
ham i k k e , men Martinus f ø l t e p l u d s e l i g en stikken i h e l e kroppen.
Han mente s e l v , at det var en Fantom hund.
37-
forskrækket
og spurgte dem, "Er det mine penge de v i l have'-.
samme sagde de ene af røverne - hvis man kan kalde dem saa de andre,
"lad ham "bare gaa, vi v i l ikke gøre ham n o g e t " .
trak s i g saa ogsaa t i l b a g e uden noget u d b y t t e ,
glad over at være sluppet saa l e t ,
beboed.e s t e d e r ,
skal
Idet
til
De andre
og Martinus der var
skyndte s i g ind t i l de mere
og var nok noget mere f o r s i g t i g i fremtiden. "Man
jo ikke ligefrem udfordre skæbnen
11
sagde han.
Forøvrigt
s e l v ikke naar han ikke havde mere end han s e l v skulde bruge. En
gang f.
eks. da Martinus skulde køre hjem med sporvogn og ikke havde
mere end de 1 5 øre der krævedes, blev han a n t a s t e t af en t i g g e r ,
bad ham om en a l m i s s e .
der
Martinus gav ham saa de 1 5 øre og maatte
s e l v gaa hjem. "Han trængte jo mere t i l
dem end j e g , og jeg tager
ikke nogen skade af at gaa", sagde Martinus d e r t i l .
Martinus l o d
som sagt a l d r i g en t i g g e r gaa fra sin dør uden at g i v e ham n o g e t .
Som r e g e l gav han 1 0 ø r e , det v.ar ikke f o r meget og ikke f o r l i d t .
Det v i l s i g e han kunde j o kun give naar han havde denne pengesum
liggende.-
Teosofiens øverste
Annie Besant havde som man nok ved
i indien fundet en dreng i s i n t i d .
frelser,
den genkomne k r i s t u s o . s . v .
i denne t r o ,
_Ean skulde være den nye verdensog han var b l e v e t opdraget
nu var han henimod 30 aar,
sag drevet f o r langt ud t i l
og f o r ikke at faa denne
sorg f o r a l l e p a r t e r , havde Lasse, v i s t -
nok e f t e r samraad med Martinus,
sendt Annie Besant e t brev hvori
han meddelte hende om Martinus' t i l s t e d e v æ r e l s e .
resultat.
umiddelbart e f t e r ,
Dette havde i n t e t
maaske som f ø l g e a f b r e v e t , b l e v
krisnamurti o f f e n t l i g proklameret som den nye verdenslærer.
f ø l t e Martinus,
krisnamurti
Da
at han s e l v maatte sætte s i g i f o r b i n d e l s e med
f o r s e l v at oplyse ham om s i n
nærværelse
37 a
Martinus mener s e l v , at Krishnamurti
v i l kunne komme t i l at
sagen nær og v i l l e j o da også være glimrende f o r eksempel i
stå
Indien.
38.
og derved forhindre Krisnamurti i a t begaa f e j l t a g e l s e r ,
senere b i t t e r t maatte f o r t r y d e .
som han
I B r e v e t h e n s t i l l e d e Martinus
til
ham, a t lære at t a l e dansk f o r hans egen s k y l d , da han s i k k e r t
de faa brug f o r dette
i fremtiden.
Men
t i d i g t i l ham ikke a t " o p s ø g e M a r t i n u s '
aandeligt,
da Martinus
Martinus h e n s t i l l e d e samhverken l e g e m l i g t e l l e r
f o r e l ø b i g ikke v i l d e kendes, i d e t en o f f e n t -
l i g g ø r e l s e kun i a l l e r h ø j e s t e grad v i l d e skade paa nuværende
punkt og endda f o r s i n k e hans arbejde og
normale fremkomst.
Martinus underskrev
derved forhale
tids-
tingenes
ikke brevet med s i t
men med et tegn, der kun var f o r s t a a e l i g t
sker.
vil-
navn,
for.aandsudviklede menne-
Martinus v i s t e mig kopien af brevet og læste det h ø j t
for
mig en dag da j e g var inde hos ham.Martinus f o r t a l t e
engang om vismændene i t i b e t
i østen,
der paa en maade var jordmenneskenes v o g t e r e , og som ved hjælp af
deres vældige psykiske kræfter,
foretage s i g ting,
i hvilke de netop var mestre,
som a l m i n d e l i g e mennesker i .
s i g ganske u f o r s t a a e n d e o v e r f o r .
at d e m a t e r i a l i s e r e
l i s e r e den i t i b e t ,
Det var f.
eks. v i l d e
kunde
stille
eks. ingen sag f o r dem
en bog fra et af v e s t e n s b i b l i o t e k e r og materiaog paa den maade studere hvad som h e l s t de v i l d e ,
l i g e l e d e s kunde de nemt, hviå en al deres d i c i p l e havde v i s t s i g at
være mindre h e l d i g , da a t faa a l t det de havde lært ham t i l a t uds l e t t e s a f h"ns hukommelse.
amerika,
Engang da een a f dem var paa r e j s e
og skulde igennem Chicago, maatte han i m i d l e r t i d ,
paa grund
af den f r y g t e l i g e drabsatmosfære der laa omkring byen stammende
de uhyre s v i n e s l a g t e r i e r ,
i
fra
vende om, da det ikke var mulig f o r ham
at txaem^B vove s i g nærmere.
Saa følsomme er deres a a n d e l i g e
lege-
mer.
Madame Elavatsky studerede hos d i s s e mahatmaer i syv aar,
og f i k d e r e f t e r
til
opgave at udbrede den t e o s o f i s k e lære i v e s t e n ,
39f o r derigennem at f o r c e r e d e Martinus' fremkomst.
nemlig i aarene 1 9 2 0 - 1 9 2 8 ,
det rene med om Martinus'
elier til
gavn.
I begyndelsen,
var d i s s e mahatmaer ikke h e l t paa
viden var ond e l l e r god, var t i l
Dette kan maaske syntes u n d e r l i g t ,
at mange a f de nye ting Martinus
skade
men sagen var
fremkom med, og som de ad psykisk
v e j s t a d i g holdt s i g a jour med, f o r dem og f o r den gamle verden,
stod som u m o r a l i t e t ,
medens Martinus betegnede dem som moralske.
Derfor s t i l l e d e de s i g f o r e l ø b i g afventende, medens de s t a d i g s ø r gede f o r at Martinus' ting blev f o r h i n d r e t
en s t ø r r e k r e d s .
Martinus' lære
i at brede s i g ud
Først i 1 9 2 8 var de b l e v e t h e l t klare o v e r , at
var t i l
Martinus f o r t a l t e
gavn f o r menneskene og vendte da h e l t om.
s e l v , hvilken l e t t e l s e ,
da d e t tryk de udøvede forsvandt,
det var f o r h"m dengang
og saa forsvandt samtidig hans
økonomiske vanskeligheder, da traadte v i nemlig t i l .
maer s t o d i uafbrudt
hans e l e v e r .
f o r b i n d e l s e med Martinus,
høre fuldstændig t i l
Disse mahat-
og var nu b l e v e t
Efter Martinus' udsagn har mahatmaerne
store fødsel i a d s k i l l i g e i n k a r n a t i o n e r ,
nemmesker,
til
o p l e v e t den
men de kan ikke s i g e s at
den samme u d v i k l i n g s l i n i e som de øvrige j o r d -
deres u d v i k l i g , hvor s æ r l i g den psykiske begavelse
s p i l l e r en s t o r r o l l e r ,
u d v i k l i n g i et
skæringspunkt.
De skal
e f t e r sigende være ea. 150 aar gamle og dette
h e l l e r ikke umuligt,
psykiske kræfter
er nærmest mødt den almene menneskeheds
s i g e r Martinus,
er i stand t i l ,
da de v e l hjælp af deres
naar det kræves, at opretholde
deres f y s i s k e legemes l e v e t i d langt ud over det normale.
ogsaa været nødvendigt f o r t i d e n ,
er
Dette har
a f hensyn t i l Martinus' komme,
idet
det nemlig som f ø r nævnt h o v e d s a g e l i g er dem, der gennem t e o s o f i e n
har f o r b e r e d t jordbunden f o r de nye t i n g .
ikke ganske uforstaaende
Menneskeheden staar nu
o v e r f o r spørgsmaal som reinkarnation
eller
40.
lignende
ting.
Martinus f i k gennem Løw foræret
var f o t o g r a f i e r a f o r i g i n a l b i l l e d e r n e ,
to "billeder a f dem. Det
der skal s k i l l e s i g ud
andre b i l l e d e r , ved at d i s s e er fremkommet ved
o 0 o
fra
materialisation.
41.
4.
K a p i t e l
I Løbet a f kort t i d blev der nu i f o r a a r e t
r e l s e r s l e j l i g h e d l e d i g t i l Martinus
og Martinus kunde saa f l y t t e
Pilealléen.
ledig,
1929
i Lykkesholmsalle
en 2 væ-
7 A 3 ' Sal,
ind fra s i t l i l l e l e j e d e værelse i
Pudsigt nok havde han længe inden denne l e j l i g h e d blev
engang da han var paa besøg hos f r k .
Gregersen, s e t op mod
husets vinduet og ved s i g s e l v ønsket " Bare det var saadan en L e j l i g h e d man kunde f a a ' ' . Nu kom den a l t s a a .
Min moder og j e g b e t a l t e
saa de nødvendige 3 Maaneders
h u s l e j e forud, og hjalp ogsaa Martinus s e n e r e , da denne u d g i f t s f o r ø g e i s e ikke kunde bæres af det sædvanlige maanedlige b i d r a g .
Desuden f i k han fra r e v i s o r Riis-Magnussen, der gennem Løw var
kommet t i l at kende Martinus og havde meget s t o r i n t e r e s s e
t i n g , t i l s a g n om halvdelen af h u s l e j e n .
nussen s i t
Senere f o r h ø j e d e Riis-Mag-
t i l s k u d t i l at omfatte h e l e h u s l e j e n .
spørgsmaal b l e v k l a r e t paa den maade.
f o r hans
Saa det økonomiske
Da Martinus' møbler ikke var
meget bevendt og v i a l l e v i l d e have at han skulde bo pænt, gav v i
Martinus nogle a f de møbler, som v i s e l v kunde undvære, og desuden
f o r s k e l l i g e andre t i n g .
Olufsberg og f r k .
tilfredstillende.
L i g e l e d e s f i k han foræret en d e l fra
fru
Gregersen, saaledes at hans t o , v æ r e l s e r b l e v
I s t e d e t f o r d e t l i l l e bord han havde i P i l e a l l é e n
42.
f i k han f r k .
Gregersens s p i s e s t u e b o r d , saa nu havde han meget bedre
plads t i l at
tegne og arbejde end han nogensinde f ø r havde
haft.
Martinus havde været h e l d i g med denne l e j l i g h e d , thi
det
var e± meget r o l i g t k v a r t e r , r o l i g e l e j e r e og ingen børn i e j e n dommen e l l e r noget som h e l s t spektakel fra gaden.
L e j l i g h e d e n hav-
de f ø r Martinus været beboet af et par gamle damer, og v a r ikke
ramponeret saa der havde ikke været noget at gøre i stand.
Disse
damer havde nu ikke boet d e r længe, saa inden Martinus f l y t t e d e
ind
havde han været oppe og kikke ind af brevsprækken f o r at se hvorl e d e s han kom t i l at b o .
Han kunde derved overskue et stykke a f
korridoren.
Martinus lavede s e l v sin mad f o r e l ø b i g ,
nu.
Frk.
det f o r e t r a k
Gregersen t i l b ø d ham ganske v i s t mange gange at
han
spise
t i l middag nede hos hende, h v i l k e t Martinus i begyndelsen ikke
kunde s i g e nej t i l ,
da han saa nødig v i l d e saare nogen.
I grunden
var det ham meget imod, da han ikke kunde l i d e at b l i v e
forstyrret
i s i t a r b e j d e , og dette blev han u v æ g e r l i g hvar gang han b l e v inviteret.
En overgang kom Martinus saa t i l at s p i s e hos f r k .
sen, men d e t t e r e s u l t e r e d e
i , at f r k .
Greger-
Gregersen i n v i t e r e d e f o r s k e l -
l i g e af sine bekendte og venner t i l middag sammen med ham, og da
d i s s e ikke var præcice i nogen overdreven grad, kom Martinus da o f t e
t i l at sidde og vente længe paa at faa maden s e r v e r e t .
Dette blev
snart f o r k e d e l i g t f o r ham, og det f o r s i n k e d e ham f o r meget i
bejdet.
Saa maatte han gøre en f o r a n d r i n g og meddelte f r k .
ar-
Greger-
sen skaansomst at han ikke mere havde t i d t i l at s p i s e mede hos
hende mere, og t i l
Martinus k a t e g o r i s k
de, d e t t e t i l
"Nej".
t r o d s , senere i n v i t a t i o n e r
sagde
Det tog ikke nær saa lang t i d f o r Mar-
tinus s e l v at l a v e s i n mad, og saa havde han den f o r d e l , at han kunde lave hvad han v i l d e og var samtidig herre over hvornaar han v i l -
43de s p i s e .
Som føromtalt havde v i v i n t e r e n igennem været samlet een
gang u g e n t l i g hos f r k .
op hermed,
Gregersen, men da nu f o r a a r e t
i s t é d e t f o r kom Martinus
kom, h o l d t v i
regelmæssigt ud t i l
os en
a f t e n om ugen, og v i f i k paa denne maade ved samværet med ham,
førstehaandskendskab
t i l hans t i n g
et
som ikke var uden virkning paa
o s , h v i l k e t blandt andet foraarsagede at v o r l i v s f ø r e l s e b l e v f o r andret, maaske mere end v i e g e n t l i g s e l v kunde gøre os det b e v i d s t ,
Køispisningen gik naturligvis
f ø r s t og fremmest fuldstændig ud. Vi
havde i f o r v e j e n været næsten fuldstændige v e g e t a r e r ,
overgang var ikke slem, ikke noget at regne med.
sede v i med tobaksrygning og k a f f e ,
æblethe.
saa denne
l i g e l e d e s stand-
og theen b l e v efterhaanden
Jeg havde a l l e r e d e i længere t i d været klar over at
til
jeg
maatte lægge rygningen t i l s i d e , men var kun ikke h e l t b l e v e t enig
med mig s e l v om hvornaar j e g skulde gøre d e t .
Saa en skønne dag,
det var i midten af juni 1 9 2 9 havde j e g h o l d t op nogle faa dage,
j e g t r o r det var f o r d i j e g havde haft
l i d t halsbetændelse,
var l e j l i g n e d e n der og j e g b e s l u t t e d e
at stoppe h e l t .
og saa
Uu havde j e g
r ø g e t meget l i g e siden j e g var barn og denne l a s t havde et r e t godt
tag i mig, men j e g var bombefast b e s l u t t e t
heden igennem.
narrede
liaar denne trang t i l
paa at f ø r e afholden-
tobak saa kom over mig, saa
j e g den ved at ryge en p i b e f u l d kirsebærblade e l l e r kar-
toffelblade.
Efter
faa ugers f o r l ø b holdt j e g ogsaa op med d e t t e ,
i d e t det ikke var nødvendigt længere f o r mig, men det vår a l l i g e v e l
ikke nogle rare maaneder de f ø r s t e
trangen t i l
to e l l e r t r e .
Efterhaanden kom
tobak kun op i mig med længere og længere mellemrum
og b l e v samtidig svagere og s v a g e r e , og e t h a l v t aar e f t e r
jeg ryge en c i g a r e t f o r at see v i r k n i n g e n .
turde
Jeg f i k en knusende
hovedpine men havde a l l e r e d e afsky f o r smagen.
Jeg var med andre
44.
Ord k u r e r e t , og glad var j e g .
Det havde jo ogsaa været ganske nød-
v e n d i g t f o r os at lægge saadanne
ting "bort, thi som Martinus ogsaa
r
sagde ' De der er i f o r b i n d e l s e og i saa nær b e r ø r i n g med d i s s e
ting som j e r , har et s ø g e l y s r e t t e t paa s i g fra de kommende menneskeslægter.
i dette
Enhver t i n g e l l e r handling de f o r e t a g e r s i g , b l i v e r
ø j e b l i k betragtet
blive skjult.
af m i l l i o n e r a f mennesker, i n t e t v i l
Enhver t i n g de g ø r , som ikke er i harmoni med mine
ting", v i l foraarsage at tusinder af mennesker senere hen v i l tage
dette som undskyldning f o r deres egne f o r k e r t e h a n d l i n g e r .
En g e r -
n i n g som ikke er i harmoni med mig, v i l være som et mørkt punkt,
der master en s t e d s e voksende slagskygge langt ud i
fremtiden,
medens en gerning som er i harmoni med d i s s e t i n g , v i l l y s e og
straale t i l
evige t i d e r ,
som exempel t i l
ikke lære i ord, men i gerning.
af,
men det er praktikere
efterfølgelse.
Teoretikere har verden haft nok
den trænger
til".
Martinus kunde ikke l i d e at f o l k sagde "de" t i l
"Den n a t u r l i g e
Man skal
hinanden.
t i l t a l e f o r m er dog "du", men paa den anden s i d e kan
man j o ikke vente a t gennemføre en saadan forandring i l ø b e t a f
kort t i d
fra at a l l e mennesker s i g e r "de" og t i l
de s i g e r "du".
Jeg s e l v syntes nu det er r a r t nok at s i g e "de" i d e t man derved
ligesom har e t værn mod andres a l t f o r s t o r e f o r t r o l i g h e d , naar
man derigennem h o l d e r dem l i d t paa a f s t a n d .
Noget der i høj grad
t i l t a l e r mig.
Martinus v i s t e os s i n e l y s b i l l e d e r f l e r e gange herude i
v o r t hjem i Søborg, i d e t han samtidig f o r k l a r e d e dem, og vi kunde
dem som f ø l g e heraf næsten uden ad.
de g j o r t nar af os i s t i l h e d ,
s l a g s frelserprædikant
Min fader som h i d t i l
kun hav-
ha.n har v e l t r o e t at Martinus var en
der h e l t havde f o r d r e j e t hovetierne paa o s ,
f i k nu l e j l i g h e d t i l at se 1 s t e s e r i e
( de kosmiske A n a l y s e r ) , men
44 a
Sådan et udtryk som "det e r noget s k i d t " syntes Martinus h e l l e r ikke
om og sagde, at det e g e n t l i g var e t f r y g t e l i g t sprogbrug. Men det
er dog meget a l m i n d e l i g t at bruge det - man tænker j o h e l l e r ikke
på den o p r i n d e l i g e betydning, når man bruger d e t .
45det lod ikke t i l at "billederne gjorde noget indtryk paa ham, de f e l t e r i hans hjerne der omfatter kosmiske ting og r e a l i t e t e r er v e l
krystaliseret,
saa han paa grund heraf
ikke kan tage d i s s e
Lasse var ogsaa nogle gange herude hos o s , og l y s t e op i
ting.
selskabet
ved s i t vældige humør, men han kunde ikke holde s i g i ro naar Martinus v i s t e l y s b i l l e d e r , han havde h v i s k e t t i l min moder en gang,
" n e j , hvis Martinus v i l d e lade mig komne t i l ,
saa skulde j e g f o r -
klare symbolerne med et ganske anderledes ordforraad og en ganske
anderledes k r a f t " .
Martinus'
Jeg maa nu s i g e j e g f o r min part
jævne ord som man kan f o r s t a a ,
mands foredrag med s v u l s t i g e ord.
foretrækker
fremfor at høre en belæst
Da. Lasse h e l l e r ikke h e l t
faa et s i t sprog udrenset f o r eder og lignende kraftudtryk,
har
v a r det
h e l l e r ikke utænkelig a t der kunde f a l d e en saadan ud af munden paa
ham under et f o r e d r a g , saa det var nok ikke værd at lade Lasse f o r søge d e t t e .
N a t u r l i g v i s var Martinus
imod al banden og svær ren,
"man skal rense s i t sprog f o r a l l e d e t s uhumskheder" sagde han, og
det er næsten u t r o l i g t h v o r l e d e s han s e l v har forandret s i t
fra det r i g t i g e rav-vendsysselske t i l
pænt rigsdansk.
sprog
Martinus
kunde dog engang imellem, især i begyndelsen af v o r t bekendskab,
Ufrivillig
komme t i l at r i v e en l i l l e ed a f s i g , som f.
dag da v i drak the ude i vor have.
eks. en
Martinus v i l d e slaa v o r s t o r e
p a r a s o l ned, men f i k derved s i n ene f i n g e r i klemme i
fjederen.
"Av f o r pokker" raabte han og f i k trukket f i n g e r e n t i l
s i g i en
fart.
Vi
l o aliesammen af Martinus udbrud,
og j e g kunde ikke bare
mig f o r at være l i d t sarkastisk men Martinus l o s e l v deraf og sagde at mellem venner var f e j l e n ikke saa s t o r ,
da man paa
forhaand
v i s t e at de ikke v i l d e tage det i l d e o p , men ude mellem fremmede
maatte han nok paase bedre paa.Da v i o v e r f o r Martinus o f t e havde udtrykt v o r t ønske om
40
a t komme t i l
at kende tandlæge I v e r t s
i H i l l e r ø d nærmere, og d i s s e
paa deres s i d e ogsaa gerne v i l d e kende l i d t
til
o s , blev det saa
bestemt at v i paa Martinus f ø d s e l s d a g skulde holde denne i H i l l e r ø d .
Dog f ø r s t skete der en v i g t i g begivenhed, der kom t i l
g r i b e ind i mange ting
at
derefter.
Martinus havde, a l l e r e d e længe v a r e t k l a r o v e r , at han
v i l d e møde en ung mand i den nærmeste f r e m t i d .
En
mand der frem-
t i d i g skulde være ham t i l hjælp i hans arbejde og f ø l g e ham som
hans d i c i p e l .
Vistnok havde Martinus a l i e r e d e paa et meget t i d -
l i g t punkt i s i n
udvikling troet,
være hans fremtidige s t ø t t e ,
at d e t var Lasse der skulde
i d e t Martinus f . e k s . l i g e i den f ø r -
ste t i d havde antaget at Lasse skulde s k r i v e " L i v e t s Bog" e f t e r
Martinus' I d é e r .
ikke at han kunde.
Martinus havde j o a l d r i g skrevet og troede h e l l e r
Dog dette blev Martinus h u r t i g t k l a r over, nem-
l i g at det skulde være ham s e l v og ingen andre.
Martinus var og-
saa b l e v e t k l a r over at Lasse ikke kunde bruges s e n e r e .
Thi den .
som skulde f ø l g e ham, maatte være l æ r v i l l i g og lade s i g paa-virke
af Martinus, men Lasse kunde Martinus efterhaanden
s l e t ikke
p a a v i r k e , d e l s var han f o r gammel og d e l s var han s t i v n e t
t i l l æ r t e t e o r e t i s k e visdom, og ydermere var han i s i t
mere
i sin
fleraarige
samliv med Martinus b l e v e t vant t i l ham, saaledes a t han halvt om
halvt regnede s i g f o r omtrent l i g e saa h ø j t u d v i k l e t s e l v .
Da han
desuden havde f a a e t den ide at f o r s y n e t havde sat ham paa den plads
han indtog f o r at vogte Martinus.
Det var j o d e r f o r g i v e t at
der
paa en e l l e r anden maade maatte komne en s k i l s m i s s e .
Og nu i sommeren 1929. Da Martinus
aftener
var ude hos os i besøg, f o r t a l t e
H i l l e r ø d havde t r u f f e t
en af de sædvanlige
han, at han hos I v e r t s
i
en ung mand der hed Erik Larsson. Denne unge
mand havde ø j e b l i k k e l i g v i s t en vældig i n t e r e s s e
f o r Martinus'
47ting.
Han var "blevet saa b e g e j s t r e t ,
at Han ø j e b l i k k e l i g var h o l d t
op med at ryge og bande samt med at s p i s e kød, h v i l k e t s i d s t e
for
ø v r i g t gjorde at forældrene troede han var b l e v e t smaatosset. Vi
b l e v meget glade ved at høre om denne mand, i d e t v i godt kunde f o r staa paa Martinus at han s i k k e r t v i l d e b l i v e a f betydning senere
hen.
Vi bad d e r f o r Martinus om a t t i n v i t e r e ham ned t i l
ved f ø r s t e l e j l i g h e d , da v i n a t u r l i g v i s
os en dag
var meget spændte paa at
se ham.
Han havde som Martinus sagde, ualmindelig gode aandelige
legemer.
Naa,
en aften
kom de saa sammen ud t i l
o s , men j e g v i l
ikke nægte , at v i blev meget s k u f f e d e , h v i l k e t f o r r e s t e n maatte
være meget n a t u r l i g t ,
op.
i d e t vore f o r v e n t n i n g e r var skruet b e t y d e l i g
Men det er d e t , a t man maa j o ogsaa lære ikke a t s t i l l e
for
s t o r e forventninger og f o r s t o r t haab t i l noget, t h i det g i v e r i
r e g l e n ubehagelige b a g s l a g .
Saa, han kom som s a g t ,
r i g t i g n o k tæn&t ham noget a n d e r l e d e s .
men v i havde
Efter vore begreber om
a a n d e l i g t udviklede mennesker, burde han have været beskeden,
l e og t i l b a g e h o l d e n d e .
Han var s a n d e l i g a n d e r l e d e s .
stil-
Dér var r i g -
t i g n o k ikke t a l e om nogensomhelst form e l l e r t i l b ø j e l i g h e d f o r
stilhed e l l e r tilbageholdenhed.
Morsom og v i t t i g var han, og v i
sad i eet grin hele aftenen af hans f o r t æ l l i n g e r ,
som han var
smækfuld a f og f o r e d r o g paa en g r i n a g t i g maade, men Martinus
de næppe faa et ord i n d f ø r t .
kun-
Saa snart han bare aabnede munden
f o r at s i g e n o g e t , tog Erik uden v i d e r e d e ordet fra ham f o r s e l v
at komme t i l at s i g e n o g e t , og det var j o e g e n t l i g ikke f o r udelukkende at høre Erik at han var i n v i t e r e t .
Da de begge to var
gaaet sad man meå krampe i kæberne af at l e , men med en f l o v smag
i munden.
Næste Uge kom Martinus a l l ene ud, og han var da ogsaa
s e l v klar over at Erik var gaaet l i d t f o r v i d t den a f t e n .
Martinus
48.
havde da ogsaa paa hjemvejen sagt t i l Erik, at han v i r k e l i g maatte
holde l i d t igen paa humøret, da v i dog h e l s t v i l d e høre Martinus
selv.
Narturligvis
er det ikke i overenstemmelse med aandelighed
at være græde-koner, men man kan j o dog ogsaa have det f o r n ø j e l i g t
og morsomt uden d e r f o r at lade det h e l e gaa op i g r i n som den a f t e n .
Den l i l l e i r e t t e s æ t t e l s e som Erik havde faaet a f Martinus h j a l p ogsaa n o g e t , men ikke meget.
Den s t o r e forandring maatte t i d e n s e l v
gøre.
Erik. der af p r o f f e s s i o n var g a r t n e r , havde f o r tiden
intet
arbejde i H i l l e r ø d hvor han boede hos sine f o r æ l d r e , og han
s ø g t e d e r f o r ind t i l
københavn f o r om muligt at faa noget her, og
f o r at være nær ved Martinus.
hos f r k .
Han f i k et værelse t i l
Gregersen og s p i s t e s i n kost hos Martinus.
ikke s e l v mange f o r d r i n g e r ,
saa det g i k meget g o d t .
l e j e nede
Erik
stillede
Der var en
a l v o r l i g vanskelighed f o r Erik, han havde nemlig mavesaar, som
han i s i n t i d havde faaet ved at f a l d e ned i en gymnastiktime, og
da hans forældre ikke havde forstand paa dette havde Erik været
døden nær a d s k i l l i g e gange.
Nu mente Martinus at hvis Erik b l o t
&oldt s i g t i l udelukkende v e g e t a r i s k k o s t og e l l e r s var f o r s i g t i g
kunde han nok b l i v e h e l b r e d e t .
Det lykkedes f o r Erik at faa plads nemlig i en blomsterf o r r e t n i n g paa h j ø r n e t a f Værnedamsvej og Vesterbrogade. lønnen var
ikke s t o r , men med f o r s i g t i g h e d og nogen sparsommelighed g i k det
alligevel.
Derefter var Martinus og Erik næsten u a d s k i l l i g e og
kom a l t i d sammen ud t i l
udelte
tilslutning,
med Martinus,
o s , hvad der unægtelig ikke var med v o r
i d e t de f o r t r o l i g e samtaler v i f ø r havde haft
nu f o r e l ø b i g b l e v u m u l i g g j o r t , syntes v i .
b l e v ligesom trukket nedad i et lavere plan,
Samtalerne
og v i var t i t meget
kede a f a l d r i g mere at kunde faa Martinus at se a l e n e , men i
dette
49saavel som i a l l e andre spørgsmaal
er det sundt at lære
resignati-
onens kunst, og det havde v i saamænd h e l l e r ingen skade a f .
Efterhaanden
blev det nu i n d f ø r t igen at Martinus og Erik
kom t i l at s p i s e t i l middag
get godt i lang t i d .
, hos f r k .
Gregersen, og det g i k me-
Dog var Martinus ikke h e l t t i l f r e d s
med det
mad de fik- i d e t hun biksede f o r meget sammen og som r e g e l lavede
f o r meget af maden a f gangen saaledes at de havde t i l
ke dage.
i træk.
en hel ræk-
Det er h e l l e r ikke morsomt at faa den samme r e t 3 dage
En overgang f i k de meget med raakost,
som Martinus i be-
gyndelsen syntes vældig godt om, men efterhaanden
ham, at det ikke var saa godt f o r maven.
afstand. fra
raakosten,
dog n a t u r l i g v i s
som han a l t i d s a t t e megen p r i s
g i k det op f o r
Martinus tog saa
lidt
ikke fra æbler og f r u g t e r ,
paa.
I m i d l e r t i d nærmere slutningen s i g paa min fabriks
dation
idé
s i g , og den t i d l i g e r e værkfører S. N i l s s o n
at f o r t s æ t t e Fabriken, b l o t i mindre format.
kapital,
likvi-
f i k da den
Han havde ingen
men kunde dog s k a f f e 1500 Kr. men da han var k l a r over a t
han ikke kunde gennemføre planen a l e n e , kom han t i l mig og trængte
ind paa mig f o r at faa mig t i l at sætte mine opsparede penge h e r i ,
saa v i to kunde gaa i kompagni.
Jeg sagde f ø r s t n e j , skønt j e g paa
den ene s i d e var klar over at d e t v i l d e b l i v e en l u k r a t i v
ning og en oplagt chance t i l at
forret-
tjene penge paa, da v i kunde faa
Maskiner og m a t e r i a l e r meget b i l l i g fra den gamle f a b r i k .
Paa den
anden s i d e var j e g bange f o r at binde mine og min moders penge,
saaledes at Martinus maaske en skønne dag kunde komme t i l at mangle.
Jeg var h e l l e r ikke glad over at binde mig s e l v p e r s o n l i g , da jegregnede med at Martinus
en skønne dag kunde faa brug f o r mig. End-
v i d e r e havde jeg ikke spor af l y s t t i l at kaste mig ud i et s trængt
f y s i s k a r b e j d e , der v i l d e kræve mine hænders og min hjernes
fulde
50.
Ydeevne i h v e r t f a l d f o r et længere
tidsrum.
Naa, a l l i g e v e l gav j e g t i l s i d s t
med t i l at s t a r t e f a b r i k e n ,
det s i g senere.
til
min t i l s l u t n i n g
t i l at være
og d e t var ogsaa godt det samme v i s t e
Jeg tog samtidig mine f o r h o l d s r e g l e r med hensyn
v o r t økonomiske mellemværende, saaledes at
j e g snarest mulig
skulde have m i t , N i l s s o n s overskydende b e l ø b , udbetalt
f o r derved at
forebygge at v i skulde l ø b e t ø r med pengene t i l Martinus. Ligeledes
i n d s a t t e j e g i min kontrakt at o p s i g e l s e s f r i s t e n f o r mig skulde være
ganske k o r t , saaledes at
jeg med ringe v a r s e l kunde f o r l a d e
fabriken.
naar j e g ønskede d e t .
Vi f i k l e j e t l o k a l e r , og snart var den nye virksomhed
færdig.
Den laa Glasvej Nr. 6 .
30 Juni 1 9 2 9 .
Maskinerne b l e v sat i gang den
Den b l e v en udmærket i n d t æ g t s k i l d e f o r mig, l a n g t
bedre end jeg havde ventet og haabet, og gav et e f t e r
forholdene
glimrende overskud, saaledes at Martinus' efterhaanden meget f o r øgede u d g i f t e r vedblivende kunde dækkes af o s , uden derved at
paa-
lægge os afsavn.
N a t u r l i g v i s var baade Martinus og Erik n y s g e r r i g e
at se fabriken e f t e r at den var sat i gang, og d e r f o r
jeg dem begge derhen en dag.
de a l l i g e v e l skulde ud t i l
efter
inviterede
De v a l g t e at komme en af de dage
os og de ankom l i d t over
Kl.
arbejdere var da a l l e r e d e gaaet, da v i h o l d e r fyraften
4.
Mine
k l . 4 , men
f o r dog at v i s e dem h v o r l e d e s man hugger en f i l , bad j e g min kompagnon S.Nilsson om at sætte maskinerne
Dette f i k de saa a t s e .
i gang og hugge en f i l .
Nilsson viste naturligvis
h v i l k e gæster der var paa besøg.
ikke noget om
Jeg havde j o nok her og der l a d e t
et par ord f a l d e om de aandelige ting
j e g beskæftigede mig med, men
han v i s t e ikke at det var Martinus.
Hele b e s ø g e t varede kun e t
k v a r t e r , saa f u l g t e s v i allesammen ad hjem t i l
Søborg.
51Hen 1 1 ' august var det Martinus' f ø d s e l s d a g , og i den
anledning, var vi a l l e som f ø r v e d t a g e t , b l e v e t i n v i t e r e t
Iverts
i H i l l e r ø d , hvor Martinus a l t i d
selsdag.
op t i l
p l e j e d e at holde s i n Fød-
Martinus p l e j e d e hver lørdag at
tage derop og b l i v e der
søndagen over, og d e t t e havde han ogsaa g j o r t denne gang.
Han
stod paa peronen i H i l l e r ø d og ventede paa os da v i ankom med t o g e t . •
Min moder kunde jo ikke gaa 'ret meget paa sine d a a r l i g e ben, og v i
tog d e r f o r en b i l ned t i l
I v e r t s bopæl i Slotsgade
36
Baade I v e r t og hans hustru var n o g l e ualmindelig elskværdige mennesker, og de havde j o ogsaa h j u l p e t Martinus med saa meget
i d i s s e s i d s t e aar.
Vi t i l b r a g t e
en d e j l i g dag d e r , kun var der
nogle ting der unægtelig forbavsede mig meget.
Spisestuebordet var
nemlig o v e r s t r ø e t med afplukkede b l o m s t e r , h v i l k e t I v e r t s dog maatte
vide at Martinus ikke kunde l i d e at s e .
afskaarne
k y l l i n g e h o v e d e r i en v a s e , som man kan sætte
blomster d e r i "
sagde Martinus
fuldstændig r e t .
net l i d e afskaarne
mig.
"Man kan l i g e saa godt sætte
afskaarne
t i l mig, og jeg maatte give Martinus
Pudsigt nok har j e g l i g e fra barndommen ikke kunblomster, d e t var l i g e s o m e t i n s t i n k t
indeni
Men f o l k v i l maaske s i g e "jamen, blomster er j o da saa smuk-
ke og pynter naar de kommer i v a s e " .
Ja, men k y l l i g e h o v e d e r er
jo ogsaa smukke, men kun naar de b l i v e r siddende der hvor de h ø r e r
hjemme.
Skraas over f o r I v e r t s vinduer ud t i l
gaden er der en
l i l l e plads paa et gade h j ø r n e , hvor der om søndagen gerne var
frelsermøde.
Martinus kunde udmærket godt more s i g over de naive
former f o r gudsdyrkelse man t i t
" sang de med omkvædet,
fuld af kærlighed"
traf
her.
Jesus er f u l d ,
"Engang" f o r t a l t e
Jesus er f u l d ,
Det l o Martinus meget af.
Erik
Jesus er
Selvom Martinus
nok kunde more s i g o v e r saadan noget, 'laa. det dog n a t u r l i g v i s
52fjernt
fra ham at
t a l e nedsættende
g ø r e , men sagde i s t e d e t ,
om dem, dette kunde han a l d r i g
at den form f o r gudsdyrkelse passede j o
f o r de mennesker der drev den, de f ø l t e s i g i n s p i r e r e t
deraf. Dem
der staar paa saadant et niveau, kan jo h e l l e r ikke tage noget der
l i g g e r h ø j e r e , saa det er jo kun som d e t skal være.
Martinus kunde ogsaa godt more s i g meget over menneskenes
næsten grænseløse n a i v i t e t
og "barnlighed i f . e k s .
spøgelseshistorier
som det engang imellem havde moret ham at læse i .
Martinus
laante
engang de verdenskendte Sherlock Holmes Eventyr af Conan Doyle af
mig, og denne "bog i n t e r e s s e r e d e ham meget, i d e t den j o som bekendt
er skrevet med en glimrende i n t e l l i g e n s .
selv s p i r i t i s t
efterhaanden
Siden b l e v Conan Doyle
og g i k saa, meget op i d i s s e ting at hans i n t e l l i g e n s
blev trængt t i l
side.
Det tog lang t i l
at læse en saadan bog, i d e t han kun gav s i g t i d
han s p i s t e s i n mad, saa det b l e v jo ikke t i l
Naa, v i b l e v i m i d l e r t i d sat
hvor u n d e r l i g t
til
til
f o r Martinus
at læse, medens
r e t meget.
bords t i l middagen og
det v i l l y d e , b l e v der foruden grøntsagerne t i l os
ogsaa s e r v e r e t kød og bajersk ø l .
Tandlægen og l a s s e gaar skam
ikke af vejen f o r l i d t der k i l d r e r ganen, s e l v om det saa er paa
trods a f a l t hvad Martinus s i g e r .
Efter middagen kom l a s s e hen
til
mig og han bad mig da om f r e m t i d i g at være dus med ham, da j e g j o
nu havde o v e r t a g e t hans f o r p l i g t i g e l s e r med hensyn t i l
af Martinas.
Jeg takkede n a t u r l i g v i s meget beæret,
forsørgelsen
og vi
var saa
dus .
Vi tog afsted med det s i d s t e a f t e n t o g sammen med Martinus
og E r i k . Forholdet mellem Erik og l a s s e var ikke synderlig: g o d t .
Lasse havde f ø l t
det som om han b l e v h e l t skubbet ud, hvad der og-
saa var r i g t i g t ,
kun var d e t ham s e l v der besørgede d e t .
Derved
53kom der t i l a t opstaa et meget skændt f o r h o l d mellem de t o , og ved
adskillige lejligheder fløj
der g n i s t e r af sammenstødene.
Men
n a t u r l i g v i s kan Martinus ikke r e t t e s i g e f t e r l a s s e s ønsker og
Erik b l i v e r hos ham. "Forsynet har sendt ham t i l mig og j e g kan
ikke s i g e t i l ham han skal gaa, naar j e g ingen grund har
dertil",
sagde M a r t i n u s .
Hvor meget Martinus og Erik s t a a r i aandelig f o r b i n d e l s e
med hinanden, kan antydes ved følgende l i l l e t i l d r a g e l s e der engang
paa den tid hændte Erik.
Han kørte en dag med sporvogn, men da der
var en meget s t o r trængsel paa bagperonen og han stod paa trinbrætt e t , b l e v han h a l v v e j s trykket t i l at g i v e s l i p i haandtaget og
derved maatte han hoppe af medens sporvognen var i f a r t . H e l d i g v i s
kom han ned paa benene, men da. han j o ikke saadan u i n v i d e r e
kunde stoppe f a r t e n ,
fortsatte
han hen ad gaden og ind mod f o r t o v e t .
H e l d i g v i s var der ingen b i l e r e l l e r andre k ø r e t ø j e r paa gaden i
det ø j e b l i k ,
da det e l l e r s maaske havde været værre f o r ham. Naa
han havnede i rendestenen hvor han s l o g s i t hoved og besvimede.
Ha.n kom i m i d l e r t i d h u r t i g t
t i l s i g s e l v og kunde s e l v gaa hjem
da han ingen skade havde t a g e t .
Da Erik naaede hjem f o r t a l t e
Martinus ham a l t hvad der var s k e t fra ende t i l anden, og Erik var
l i g e ved a t sætte s i g paa halen d e r o v e r , sagde han.
Det er nu h e l l e r ikke uden grund at Erik er kommen saa
tæt t i l Martinus.
han b l i v e r god.
Der er mange kanter der skal s l i b e s af ham, f ø r
Engang var Erik l i g e ved at b l i v e f o r e l s k e t i en
pige han havde t r u f f e t ,
men dette f i k Martinus ham dog fra,
idet
han sagde Erik a t han maatte vælge mellem ham og p i g e n , og da Erik
s e l v f ø l g e l i g maatte vælge Martinus' t i n g , maatte han saa g i v e afkald paa de mere f y s i s k e f o r n ø j e l s e r i denne r e t n i n g .
En dag ude hos o s , da Erik og Moder betragtede en palme
54som v i havde og som der v i s t n o k var et e l l e r andet i v e j e n med, sagde Erik, med henblik paa nogle smaa skud der voksede ud a f palmen
forneden, at saadanne sideskud maatte f j e r n e s ,
og saa tog han s i n
lommekniv og skar uden v i d e r e et saadant skud a f .
Denne handling .
gjorde h e l t ondt i mig og da j e g i det samme vendte mig om mod
Martinus,
pinligt.
kunde j e g ogsaa se h v o r l e d e s det b e r ø r t e Martinus meget
"Saadant maa du ikke g ø r e " sagde Martinus
t i l Erik, men
denne undskyldte s i g med a t d e t var man nødt t i l naa.r man v i l d e
passe p l a n t e r ,
men j e g f o r s t o d jo nok at han var en smule ked af
det a l l i g e v e l .
En anden aften da v i var hjemme hos Martinus og da s p i s t e
nogle æbler, kastede Erik sine Æbleskræller i kulkassen.
Martinus
var der ø j e b l i k k e l i g . "Det maa du ikke" sagde han " Det v i l d e e l l e r s
b l i v e brændt og de c e l l e r der i æblet er j o l e v e n d e " . Saa f i s k e d e
Martinus skrællerne
op og lagde dem ud i skraldespanden.
Et saa-
dant l i l l e exempel b e l y s e r mere end mange ord Martinus' kærlighed
t i l a l t l e v e n d e . Selv t i l det
Hu efterhaanden
ringeste.
i l ø b e t a f sommeren, havde M a r t i n u s faaet
den anden s e r i e l y s b i l l e d e r færdige, nemlig den der omhandlede
skæbnedannelse,
og det b l e v bestemmelsen at f o r e v i s e dem f ø r s t e
gang ude hcs Løws i Ordrup,
om jeg havde l y s t t i l a t
l i g v i s meget gerne.
i hans p r i v a t e hjem.
tage med derud,
Martinus,
og det v i l d e j e g natur-
og l y s b i l l e d e r n e , og. kom som
Da det varede noget inden de ø v r i g e gæster
kom, underholdt v i - e l l e r maaske r e t t e r e Martinus
og Erik,
j e g holder mig som r e g e l i baggrunden - s i g med Løw.
prægtig gammel mand, a l l e r e d e oppe i f i r s e r n e ,
faa.
spurgte
Erik og j e g tog saa sammen derud i
tog, medbringende l y s b i l l e d a p p a r a t e t
sædvanlig i god t i d .
Martinus
for
Han v a r en
men aandsfrisk som
Han har a l d r i g r ø g e t , har h e l l e r a l d r i g været syg, og er
55-ialtfald
næsten - v e g e t a r .
Han havde l i g e f r a at han t a l t e med
Martinus f o r f ø r s t e gang, været k l a r over at Martinus' t i n g var
nummer eet f o r ham, og a l t s a a anerkendt ham f u l d t u d .
Løv; havde
ogsaa været og "blev ogsaa senere, en meget b e t y d e l i g s t ø t t e f o r
Martinus, "baade i økonomisk henseende og ved hjælp a f s i n e uds t r a k t e bekendtskaber og saa v i d e r e .
haft
Løw har v i s t f o r r e s t e n nok
en anelse om hvem der v i l d e komne t i l
ham, i d e t d r .
Steiner
havde forudsagt at Løw v i l d e b l i v e en af dem der kom t i l at være
b e h j ø l p e l i g med at føre den nye aandelige impuls frem, og d e t t e
v i s t e s i g a l t s a a ogsaa at være
Efterhaanden
rigtigt.
kom de ø v r i g e indbudte, Lasse, Riis-Magnus-
sen, a d s k i l l i g e a f Løws f a m i l i e , og senere I v e r t og hustru.
saa
her
Riis-Magnussen
for
første
spændt paa h v o r l e d e s han saa ud.
ikke sympatisk.
til
gang, cg havde været en smule
Det indtryk j e g nu f i k var
just
Med et h a l v t ø j e kande man se at han ikke hørte
e l i t e k l a s s e n af aandsudviklede mennesker,
ogsaa senere a t være r i g t i g t .
me f ø l e l s e .
Jeg
og d e t t e v i s t e
Erik havde faaet n ø j a g t i g t den
Efter Middagsbordet b l e v stuen ryddet, og v i
de l y s b i l l e d a p p a r a t e t
sig
op og gjorde a l t
i orden.
stille-
Derefter begyndte
foredraget.
Selv om j e g ganske v i s t havde s e t tegningerne t i l
lerne blive t i l ,
l i d t efter l i d t ,
og saaledes a l l e r e d e havde et
temmeligt s t o r t forhaandskendskab t i l
a l l i g e v e l overvældende.
symbo-
s e r i e n , virkede f o r e d r a g e t
Det var n a t u r l i g v i s
ogsaa noget ganske
andet, at se b i l l e d e r n e som farvede symboler, end som s o r t e og
hvide t e g n i n g e r .
Ens hele tænkeevne og opmærksomhed b l i v e r kon-
c e n t r e r e t paa d i s s e b i l l e d e r , og paa grund af mørket a f l e d e s o p mærksomheden ikke saa l e t .
Martinus sagde engang, "at se og
f o r s t a a mig og mine symboler, e r den f ø r s t e spæde o p l e v e l s e a f
sam-
5b.
den s t o r e f ø d s e l " .
Efter
Og det f ø l t e s v i r k e l i g som en i n d v i e l s e f o r mig.
f o r e d r a g e t opstod der en l i v l i g d i s k u s s i o n mellem l a s s e og
Riis-Magnussen om et e l l e r andet problem, jeg husker nu ikke h v i l ket,
Martinus og j e g
af v æ r e l s e t ,
og sad der og i a g t o g de andre
i s t e d e t f o r at Martinus
midtpunkt,
havde trukket os h e l t
efter
stille
og ubemærkede,
f o r e d r a g e t skulde være det
naturlige
havde de andre nok i at høre dem s e l v t a l e .
kede t i l Martinus,
at e f t e r saadant et foredrag
trække s i g t i l b a g e , ud i det f r i e
bleven s a g t .
ne
t i l b a g e i den ene s i d e
Martinus svarede
Jeg bemær-
burde man næsten
f o r at tænke over det der nu var
"Ja,
en Saadan d i s k u s s i o n som den-
f o r j a g e r ganske det indtryk som f o r e d r a g e t har g j o r t e l l e r
de have g j o r t " .
"Det er næsten blasfemisk"
f ø j e d e Martinus
bur-
til
med ganske l a v stemme.
Vi tog hjem ved 11 t i d e n .
pludselig daarlig
I toget ind mod byen, b l e v Erik
og maatte lægge s i g paa bænken.
Det var hans
mavesaar der gjorde ondt, og formodentlig havde han s p i s t noget
som han ikke har kunnet t a a l t .
Naa, t i l s y n e l a d e n d e b l e v han bedre
og han var h e l t kvik, da v i naaede hovedbanegaarden.
hjem t i l
lykkesholmsalle blev han igen d a a r l i g e r e ,
holde sengen et stykke
Da han kom
og maatte
tid.
Da han igen var r e s t i t u e r e t , v i s t e Martinus
hjemme hos o s , og her saa min moder, s ø s t e r ,
dem f o r f ø r s t e gang.
f o r dem,
stille
af
derefter
lysbillederne
broder med hans kone
Min fader havde som f ø r nævnt ingen
v i indbød ham t i l
og g i k en tur
at se dem, men han l i s t e d e
interesse
ganske
imedens.
Der var en ting som jeg ikke kunde b l i v e enig med Martinus
om.
helst
Det var nemlig det symbol der v i s e r hvorledes en hvilkensom
l i g e l i n i e kun er et stykke a f en c i r k e l b u e .
var inde hos Martinus,
En dag da j e g
sagde Erik t i l mig, at d e t t e symbol v e l nok
57r a r det f ø r s t e matematiske b e v i s , der endnu var b l e v e t f ø r t f o r d e t te problems l ø s n i n g .
H e r t i l svarede j e g at Martinus
ikke er noget matematisk b e v i s ,
tegning s l e t
Martinus v i s e r h v o r l e d e s enhver
t i l s y n e l a d e n d e l i g e l i n i e er et buestykke, men man kan ikke kalde
det e t b e v i s . navnlig da ikke et matematisk b e v i s .
Martinus
sagde
da, at den der ikke kan se l e t maa j o lade være, og saa var der
ikke mere at t a l e om d é r .
Efterhaanden
som e f t e r a a r e t
nu nærmede s i g , blev Martinus
k l a r over at han ikke skulde begynde o f f e n t l i g e
foredrag dette
noget v i e l l e r s a l l e havde regnet med som g i v e t .
aar,
Martinus mente
det var bedre og mere hensigtsmæssig, at han skrev l ø s paa L i v e t s
bog, saaledes at der kunde f o r l i g g e noget s k r i f t l i g ,
foredragene.
samtidig med
Saa kunde bog og foredrag supplere hinanden.
foredrag af den a r t
Ved
om aandelige spørgsmaal, kan man ikke f o r l a n g e
e l l e r vente at a l m i n d e l i g e mennesker skal faa et s t ø r r e
udbytte,
naar de ikke samtidigt kan faa noget a t læse og studere paa der
hjemme f o r dem s e l v .
foredragene omhandler j o emner og tanke f o r -
mationer, der a l d r i g f ø r er b l e v e t s e t paa jorden, s a a l e d e s , at bare
f o r at faa en ringe f o r s t a a e l s e h e r a f ,
er en v i s træning i det paa-
gældende center i hjernen ganske nødvendig.
Endelig haster det jo
s l e t ikke med foredragene "de kommer t i l d e t k l o k k e s l e t og den time
som de skal komme, og det er umuligt f o r mig at f o r h a l e e l l e r fremskynde dette
tidspunkt",
sagde M a r t i n u s .
Saa s a t t e Martinus a l l e s i n e kræfter
ind paa at
skrive.
Han regnede med at Livets bog skal udkomme i h e f t e r paa ca. 100
s i d e r stykket,
efterhaanden
som a f s n i t t e n e
kan d i s s e h e f t e r b l i v e samlet i eet bind,
med en 7 - o" h e f t e r
b l i v e r færdige.
men da Martinus
Tilslut
regner
og hvert h e f t e nok skal tage et aars t i d ,
der j o hengaa ikke saa ringe et tidsrum inden bogen e l l e r
vil
rettere
58.
værket "bliver færdig.
Martinus v i l d e ikke gerne have bøger staaende paa
s k r i v e b o r d e l l e r paa s i n r e o l omhandlende F i l o s o f i
sit
eller religi-
on, da man i saa f a l d kunde faa e t t i l s y n e l a d e n d e grundlag f o r
angreb senere hen, ved at man kunde s i g e at han havde taget nogl e a f sine i d é e r fra d i s s e b ø g e r .
naar der f.
Set v i l d e jo unægtelig ogsaa,
eks. kom j o u r n a l i s t e r
t i l ham, se l i d t l ø j e r l i g t ud
naar d i s s e i hans bogsamling saa bøger som
"fremtidsstaten",
"Buddha" og l i g n e n d e , samtidig med at Martinus s i g e r at han ikke
kender noget t i l andres meninger om d i s s e emner.
nemlig t i t
Martinus
saadanne bøger foræret a f en af hans bekendte
Hansen, der var en i v r i g tilhænger a f Martinus'
ting,
fik
Henrik
og som i
s i n egenskab a f sin plads som b e s t y r e r i en antikvarboghandel
kom i nær b e r ø r i n g med d e t meste a f det der fandtes a f l i t t e r a t u r
paa r e l i g i o n e n s og fantasiens
omraade.
gerne have e t l e x i k o n , da der t i t
.Derimod v i l d e Martinus
var noget han gerne v i l d e v i d e
grundigere besked med, og et saadant a l t i d v i l d e være ham t i l
s t o r n y t t e og h j æ l p .
Jeg skrev mig dette
ønske bag ø r e t , og
henunder j u l købte j e g saa Hagerups l e x i k o n , som j e g bar hjem
t i l ham som en l i l l e
julegave.
Martinus b l e v meget overrasket
og takkede mig meget f o r denne gave, som han ikke havde regnet
med at skulde faa
foreløbig.-
Nu da v i n t e r e n 1 9 2 9 - 30
kom,
nogle af M a r t i n u s ' symaboler a f i s t o r t
lægge dem, saaledes at
mit eget værelse,
f i k j e g den idé at
format,
farve-
j e g kunde lade dem indramme og ophænge i
saa at j e g hver dag kunde have dem f o r ø j e .
J e g laante d e r f o r et l i l l e album af Martinus,
klæbet
og d e r e f t e r
tegne
h v o r i han havde op-
farvede f o t o g r a f i e r a f de symboler der hørte t i l de kosmis-
ke verdens analyser,
d i s s e kunde j e g saa tegne af i meget
forstørret
59maalestok.
Saa kan det nok være at j e g tegnede l ø s om aftenen
og om søndagen.
Arbejdet i n t e r e s s e r e d e mig meget og ved d e t ,
man s e l v maatte konstruere hver eneste s t r e g e f t e r ,
at
kom man ind
i mange d e t a i l l e r som man e l l e r s ikke havde tænkt paa.
Det var
morsomt saaledes s e l v at skabe det ene symbol e f t e r det
andet,
se det b l i v e f æ r d i g t ,
og idet h e l e t a g e t fordybe s i t
i
dette
usædvanlige a r b e j d e . Det var ikke a l t i d l i g e l e t ,
struere udviklingsspiralen.
som nu, da jeg skulde kon-
Der maatte j e g spekulere et stykke
t i d paa, h v o r l e d e s den skulde t e g n e s , og t i l s i d s t
saa ud a f d e t .
med.
fandt
Denne tegning havde Martinus ogsaa haft
jeg.ogs i t mas
Han var h e l l e r ikke i begyndelsen paa det rene med h v o r l e d e s
han skulde konstruere
hver s p i r a l omgang.
lægen f o r e s l o g ,
en s p i r a l ,
der s t a d i g var voksende e f t e r
Martinus spurgte d e r f o r I v e r t s derom, Tand-
at han skulde binde en traad t i l
en b l y a n t , vinde
traaden om den og f a s t g ø r e den anden ende af traaden t i l
centrum.
spiralens
Saa, ved at f ø r e blyanten rundt i en c i r k e l , v i l d e denne
tegne s p i r a l e n ,
paa grund a f traadens a f v i k l i n g .
duede bare i k k e .
Det b l e v nok en s p i r a l ,
omgangene var konstant
Men dette
forslag
men afstanden mellem
den samme, og det maatte de j o ikke være.
Saa kunde I v e r t ikke hjælpe ham, og Martinus maatte s e l v eksperimentere s i g frem, og fandt da ogsaa t i l s i d s t ud a f hvorledes den
skulde l a v e s .
Han tegnede med p a s s e r ,
f ø r s t en kvart c i r k e l ,
s t ø r r e d e d e r e f t e r afstanden mellem passerbenene med en v i s
se,
for-
størrel-
f l y t t e d e det f ø r s t e centrum t i l b a g e , saaledes at han kunde
tegne en ny c i r k e l s kvartomgang i f o r l æ n g e l s e af det f ø r s t e buestykke.
Ved at f o r t s æ t t e
paa denne maade ved s t a d i g at
radius paa sine sammensatte
des som han v i l d e have den.
cirkler,
forstørre
f i k Martinus s p i r a l e n
Den samme metode kom j e g ogsaa
saaletil
60.
da jeg tegnede den.
Ialt
tegnede j e g 12 symboler. De 6 beholdt j e g s e l v
ophængning i min egen s t u e ,
de 4 f i k min s ø s t e r t i l
sit
til
bryllup,
og Erik f i k 2 t i l s i t eget brug, da han engang havde y t r e t ønske
om at have saadan noget paa væggen.
Da j e g havde faaet mine seks indrammet hængte j e g dem
saa op i min s t u e ,
og jeg maa s i g e at v i r k n i n g e n var b e t y d e l i g ,
det var som om at stuen havde faaet en hel anden karakter,
det
var som at være omgivet af en hel anden sfære end den sædvanlige.
Jeg kunde o f t e sidde i timevis og se paa d i s s e symboler og det
var sandelig ikke en t i d der b l e v s p i l d t ,
at sige i dem.
j e g indlevede mig saa
Martinus b l e v ogsaa overrasket da han f ø r s t e
gang saa dem hænge paa væggene.
Han havde nok s e t dem under mit
arbejde med dem, men d e t , at de var kommet i g l a s og ramme og
op paa væggen, gjorde at det saa. langt mere t i l t a l e n d e
Naar der saa engang imellem kom fremmede t i l
ud.
o s , hvad
der dog var meget sjælden, kiggede de unægtelig noget d e s o r i e n t e rede paa d i s s e b i l l e d e r , men j e g f o r k l a r e d e a l d r i g hvad det v a r .
Det v i d s t e
jeg paa forhaand at det kunde ikke nytte n o g e t , saa
længe at man ikke er kendt som en a u t o r i t e t
v i l d e en f o r k l a r i n g
kun b l i v e modtaget med et vantro b l i k og et indvendigt sagt
er t o s s e t " .
"han
N e j , j e g nøjedes med at s i g e , at det var kosmiske
analyser,
firedimensionale
alligevel
ikke.Jeg fandt
tegninger o . s . v .
Det f o r s t o d de
i det hele taget megen f o r n ø j e l s e i at
tegne
i min f r i t i d ,
og jeg havde a l l e r e d e som barn et l i l l e t a l e n t i
den r e t n i n g .
Jeg havde f o r r e s t e n
ikke r ø r t ved
nogen blyant f o r
at tegne l i g e 'siden j e g kom ud a f s k o l e n f o r 10 aar s i d e n , Men
nu f i k kunsten en renaiseance f o r mig.
Særlig e f t e r at
j e g havde
bl.
faaet i n s t a l l e r e t
r a d i o hjemme.
Musikken i n s p i r e d e mig i høj grad,
naar j e g sad i min s t o l og hørte e f t e r musikken med lukkede
saa de prægtigste b i l l e d e r og f a r v e r f o r mit
indre ø j e , desværre
naar j e g f o r s ø g t e at sætte dem f a s t paa p a p i r e t ,
se ud a f n o g e t .
øjne,
Det skal der v e l et geni t i l .
v i l d e de ikke
Der er e l l e r s her
e t grundlag f o r en hel ny kunstart, nemlig a t ledsage musikken med
1
s y n l i g "farvemusik '
der i p l a s t i s k e former og med de musikkens
toner henhørende farvenuancer ligesom ved en f i l m ,
sig,
opstaar og f o r s v i n d e r .
snor s i g , b ø l g e r
Men f o r e l ø b i g er d e t t e kun en tanke-
form.
Jeg tegnede blandt meget andet en a f de s t e n s t ø t t e r der
f i n d e s paa Paaskeøen i S t i l l e h a v e t ,
og da Martinus saa den, sagde
han, at der saa v i d t han kunde s i g e i ø j e b l i k k e t , v i r k e l i g havde
været en s l a g s kæmper t i l
i en længst forsvunden j o r d p e r i o d e , og
det var mulig at det var d i s s e der laa t i l
s t ø t t e r s opstaaen paa, den f j e r n e ø . Martinus sagde d e t t e ,
"Livets bog"
tilværelser,
grund f o r d i s s e b i l l e d -
Det var dog rent skønsmæssig
naar han senere kommer t i l
de a f s n i t
i
der kommer t i l at handle om menneskenes f o r t i d i g e
v i l det h e l e b l i v e k l a r t b e l y s t . -
Da v i nu som f ø r nævnt ikke længere drak kaffe e l l e r
the hjemme, og da min moder ikke saa. godt kunde undvære d i s s e
ting,
fandt min moder da paa at r i s t e hvedekorn paa en stegepande, og
d e r e f t e r behandle d i s s e r i s t e d e korn ligesom kaffebønner. Akkurat
som man gjorde under verdenskrigen, da man ikke kunde faa
kaffe,
men hjalp s i g med s u r r o g a t e r .
Den kaffe v i paa. denne maade
lavede smagte r i g t i g godt og var s e l v f ø l g e l i g ganske f r i
koffein.
rigtig
for
Vi drak saa denne, og Martinus f i k hver 1 4 ' dag en daase
med hjem t i l s i t eget brug, saa han s e l v kunde lave det derhjemme.
Efter nogen t i d s f l i t t i g
anvendelse, b l e v han dog k l a r o v e r ,
at
62.
det dog- ikke var saa h e l t sundt, grundet paa brændingen af kornet,
i d e t noget der e r f o r k u l l e t e l l e r forbrændt
og d e r f o r ikke er godt f o r maven.
have drukket d e t ,
med denne d r i k .
er a b s o l u t u f o r d ø j e l i g t
Martimis f i k opstød e f t e r
og ligesaadan med mig.
Vi h o l d t saa h e l t op
Martinus gik d e r e f t e r over t i l
kogt paa tørrede æblestykker.
at
at drikke
the
Det var meget bedre og havde en
gavnlig i n d f l y d e l s e paa hjernen,
v i drak saa allesammen æblethe
om torsdagen, h v i l k e t v a r den dag Martinus var ude hos os sammen
med Erik.
Erik havde f o r r e s t e n nu f a a e t f o r b e d r e t s i n plads betydeligt,
i d e t han havde paa. plads som konsulent
mennesker og
d e t t e tjente han ogsaa godt paa.
vanskeligheder her,
i d e t de k v i n d e l i g e væsener
og besøgte p r i v a t e
Men der v i s t e
som han t r a f
de f o r s k e l l i g e steder han kom som blomsterkonsulent,
kunde lade ham gaa i f r e d ,
værdige væsen.
sig
og maaske ogsaa tog f e j l
paa
ikke a l t i d
a f hans e l s k -
Martinus var da ogsaa begyndt a t b l i v e l i d t bange
f o r a t han en skønne dag. skulde f a l d e f o r f r i s t e l s e n ,
men t i l
held v i s t e der s i g nu en l e j l i g h e d t i l at komme ud af
alt
dette.
En af Eriks t i d l i g e r e venner i H i l l e r ø d havde fundet paa en metode
paa at lave en s l a g s frugtsmør,
og v i l d e sammen med en anden ven
s t a r t e en f a b r i k der skulde f a b r i k e r e
dette.
Da de trængte
til
en Kompagnon t i l mente de at Erik var den r e t t e mand og havde
budt ham pladsen, h v i l k e t han gerne modtag.
Saa, e f t e r at have
sagt s i n t i d l i g e r e plads op, g i k Erik over t i l at begynde at
bejde med s i n egen virksomhed.
dem med k a p i t a l e n ,
Frk. Gregersen t i l b ø d at
h v i l k e t ogsaa b l e v modtaget med tak,
tinus skulde have 17 % udbetalt
til-
a f Nettooverskuddet, f i k
ar-
hjælpe
og Marfrk.
Gregersen i n d f ø j e t i kontrakten.
I dette v i n t e r h a l v a a r
1929-30
havde Martinus faaet
for-
63øget s i n bekendskabskreds meget b e t y d e l i g , og der b l e v som f ø l g e
heraf l a g t meget beslag paa hans f r i t i d .
Martinus b l e v bedt ud
baade her og der, og var næsten ude hver eneste aften t i l
langt
ud paa n a t t e n , og havde som f ø l g e heraf ikke megen t i d t i l
Martinus
hvile.
sov ganske v i s t ikke meget,en 5 timers søvn var t i l s t r æ k -
k e l i g t f o r ham, men d e t t e f o r h o l d kunde i m i d l e r t i d ikke gaa i det
lange l ø b .
Hans f o r c e r e d e arbejde og a l t d e t t e
natteroderi
t i l s l u t i den grad paa hans h j e r n e ,
a t han ikke kunde arbejde
med de kosmiske t i n g s transformation
mere end et ganske k o r t
stykke t i d ad gangen.
Paa grund af d i s s e r e a k t i o n e r
i
saa Martinus s i g nødsaget t i l m i d l e r t i d i g at lægge å e t t e
tilside.
For
ikke at s p i l d e tiden,
lave en f i l m over sine symboler.
tog
hjernen
arbejde
t o g Martinus saa fat med at
Det skulde senere være meningen
at f o r e v i s e denne som extranummer i b i o g r a f e r e l l e r som underholdning, engang naar han blev mere kendt.
l e Martinus'
ting paa en saa elementær
l i g e t i l f o r a l m i n d e l i g e mennesker.
tuelle interesse
Denne f i l m skulde omhandnaaede at f o r s t a a e l s e n
var
Derigennem kunde f o l k s even-
f o r nærmere undervisning ogsaa vækkes.
Det
forberedende arbejde med filmen tog d e t meste a f sommeren.
For s e l v a t have noget at studere paa
Martinus' manuskribt
t i l fortalen t i l
havde j e g l a a n t
"Livets bog"
skrev j e g saa af paa maskine i l ø b e t af nogle aftener
og denne
i
foraaret
1930.Stifteren
a f det antroposoaiske s e l s k a b d r .
Steiner's
enke, var paa en af sine r e j s e r kommet her t i l 'Danmark, og Løw
der j o var d e t t e selskabs formand her, v i l d e gerne have at Mart i n u s blev præsenteret
for
hende.
Hendes mand havde jo forudsagt
at Danmark b l e v s t e d e t for den nye verdens impuls: begyndelse, og
at den nye verdenslærer l e v e d e her som en ganske ukendt ung mand.
64Det v i l d e grundet herpaa være ganske n a t u r l i g t at fru
v i l d e have s t o r i n t e r e s s e af mødet.
Steiner
Martinus s e l v mente ikke
at det var værd at gøre noget ud a f d e t , men løw f i k a l l i g e v e l
sit
ønske gennemført og l e d s a g e t af d r . Asche, der ogsaa kendte
Martinus og hans t i n g ,
t o g de a f s t e d
t i l hendes "bopæl.
Martinus
v i l d e dog ikke gaa med o p , men f o r e t r a k at vente udenfor,
saa
kunde de sende "bud. hvis hun ønskede at se ham, men han mente
r i g t ikke at dette v i l d e s k e .
Naa,
sammen op t i l hende og f o r t a l t e
lidt
forøv-
Løw og dr. Ashes gik saa
om Martinus, Man kunde
fore-
lægge ham et h v i l k e t som h e l s t a a n d e l i g t spørgsmaal, og han besvarede det da f u l d t ud t i l f r e d s t i l l e n d e " .
Nu
skulde man maaske
tro
at fru Steiner v i l d e b l i v e glad overrasket ved at høre at en saa
fremragende p e r s o n l i g h e d var i nærheden og at hun kunde faa
l i g h e d t i l a t tale med ham,
men n e j ,
lej-
fru S t e i n e r b l e v tværtimod
meget i l d e b e r ø r t og blev h e l t rød i hovedet, at tænke s i g at Løv;
v i l d e paastaa saadant n o g e t .
med Martinus a t s k a f f e ,
Hun svarede at hun i n t e t v i l d e have
og at hendes mand forlængst havde g i v e t
verden a l t det som den havde brug f o r i tusinder a f aar.
v i l d e hverken se e l l e r høre Martinus.
Næ, hun
Saa luskede de begge to
temmelig slukørede ned, men Martinus var glad over a t det gik som
det g i k .
Senere har fru Steiner nok f o r t r u d t
førsel,
s i n a f f e j e n d e op-
men hun sagde a t i tyskland havde de saa mange af den
s l a g s der paastod de var verdenslærere
Man ser hvorledes de
personer der s t a a r i spidsen f o r høje a a n d e l i g e bevægelser ikke
hæver s i g s y n d e r l i g fra andre mennesker i deres væremaade, og
hvorledes den viden som de s i d d e r inde med, kun er en t e o r e t i s k
t i l l æ r t viden og ikke en som de bruger og anvender i deres d a g l i g e
tilværelse.-
Men man s e r j o ogsaa deraf hvorledes de aandelige
"bevægelser "bliver undermineret
for
tiden.
Jeg f i k sommerferie i Juni maaned fra min fabrik og
havde da b e s l u t t e t at
barndomshjem i S i n d a l .
j e g i" denne uge v i l d e besøge Martinus'
Jeg r e j s t e
som j e g p l e j e d e nemlig med
t e l t og feldtmæssig udrustning, da d e t t e e r den form
f o r e t a g e r mine f e r i e r e j s e r paa.
Saa er man f r i
a l l e de baand som c i v i l l i s a t i o n e n paatvinger
jeg helst
f o r h o t e l l e r og
en, og det er e n d e l i g
ogsaa langt den b i l l i g s t e maade, og h v i s man kan l i d e naturen
er det ogsaa langt den smukkeste maade.
Martinus havde s e l v nogle gange u d t a l t ønsket om at
prøve a t sove i t e l t , det var noget han a l d r i g f ø r havde g j o r t .
Kan mente det maatte være v i d u n d e r l i g t ,
saaledes at komme i nær
kontakt med naturen, høre vindens sus.en i trætoppene
i l ø v e t om n a t t e n .
nær ved havet,
Men skulde man s l a a l e j r ,
og "puslen
skulde det være
saaledes at man ogsaa kunde høre bølgernes melo-
diske l e g ved bredden.
det s t o r e majestætiske
Det glædede a l t i d Martinus at se ud over
hav.
Det virkede saa v i d u n d e r l i g t paa
ham, det b l e v t i l m i n e r a l r i g e t s
guddommelige korrespondance.
Jeg s e l v havde i mange aar
taget ud paa week-end med
mit t e l t , men der havde nu siden j e g havde lært Martinus at kende
ikke v i s t s i g en r i g t i g l e j l i g h e d t i l
a t i n v i t e r e ham med, men
j e g havde l o v e t mig s e l v at denne l e j l i g h e d nok skulde komme s e nere.
Forøvrigt
kunde Martinus godt tænke s i g , naar hans
var kommet o f f e n t l i g ud og der var b l e v e t mange tilhængere,
der blev o p r e t t e t
en sommerlejr med t e l t e et d e r t i l
A l l e d e l t a g e r n e kunde saa. bo i d i s s e t e l t e ,
egnet
ting
at
sted.
fuldstændig ligesom
det var b l e v e t i n d r e t t e t ned i Ommen i Holland, hvor Krisnamurti
p l e j e d e at r e s i d e r e om sommeren.
Naa, j e g t o g i m i d l e r t i d med damperen t i l
Frederikshavn
66.
Lørdag a f t e n ,
Derefter
fodtur.
saaledes at
j e g var i Frederikshavn Søndag morgen.
tog j e g med tog t i l Skagen, hvorfra j e g saa s t a r t e d e min
Efter
at have været en l i l l e t r i p ude ved grenen,
fort-
s a t t e j e g ned af v e s t k y s t e n langs havet.
Paa hele denne tur ned t i l
straalende.
Tversted var v e j r e t
just
Det regnede hver eneste dag, og nogle skrappe
v e j r g i k jeg h e l l e r ikke f r i
for.
Paa denne tur,
torden-
f i k man r i g
lejlighed
t i l at studere
forfald.
Man saa j o ikke r e t mange mennesker som ikke var i
hadedragt,
ret.
ikke
den menneskelige legemkulturs s ø r g e l i g e
saa deres n a t u r l i g e
former kom her r i g t i g t i l
deres
De stakkels mennesker, overfede og laskede var de saa at
s i g e allesammen naar de var naaet over den saakaldte y n d l i n g e alder.
Nu
kunde de ikke s k j u l e deres hængemaver under
skrædderens
smukke l ø g n e , og damerne havde ikke længere deres k o r s e t t i l
at
holde sammen paa deres y n d i g h e d e r . Da j e g naaede Tversted, s l o g j e g t e l t i k l i t t e r n e .
var mandag a f t e n ,
fotograferet
herfra.
rier i d i s s e k l i t t e r havde Martinus i s i n
elskede a l t i d den v e s t j y d s k e natur, mel k l i t -
t e r og marehalm, hav og h v i d t sand, og d e r f o r tænkte han,
han engang f i k raad d e r t i l ,
naar
a.t han v i l d e have e t sommerhus,
sted hvor der var d i s s e d e l e .
et
Men det maatte j o h e i l e r ikke
l i g g e f o r langt fra København,
saaledes at han kunde naa at
tage derud om lørdagen og b l i v e søndagen o v e r .
derop.
tid
en hel d e l , og j e g husker endnu n o g l e k l i t b i l l e d e r
Martinus
trængte t i l
Det
Eller
naar han
et par dages fred og r o , saa at han l i g e kunde smutte
Der var n a t u r l i g v i s
f y l d e Martinus'
i n t e t v i h e l l e r e v i l d e end at op-
ønsker, men pengene r e j s e r
s t i g e l i g skranke.
her en f o r e l ø b i g uover-
L i g e l e d e s havde Martinus
tænkt s i g a t
det
maatte være d e j l i g t at have en motorbaad, som v i saa kunde tage
67ture i om sommeren, og der have det ganske f o r os s e l v , medens han
passede s i t arbejde ved siden a f .
Men d e t t e e r jo altsammen frem-
tidsmusik.
Som sagt havde j e g s l a a e t
l e j r f o r mandag nat ved Tversted
strand, og her oplevede j e g v i s t n o k det- værste tordenvejr som j e g
nogensinde har været ude f o r .
gjorde det , t i t ,
Hver gang et lyn s l o g ned, og det
o p l y s t e s mit t e l t fuldstændig fra a l l e s i d e r ,
l e d e s at
j e g i saadanne ø j e b l i k k e l a a som badet i et blændende
lyshav.
Det var som om sandet
j e g las. paa. s i t r e d e f o r hvert et ned-
s l a g og det var meget u b e h a g e l i g .
Plejede at trække lynene t i l
i søvn f ø r t o r d e n v e j r e t
saa-
Jeg: t r ø s t e d e mig: med at vandet
s i g , men det var mig umulig at
falde
var d r e v e t h e l t o v e r .
Tirsdag; morgen t i d l i g brød j e g op og f o r t s a t t e
ad landevejen s t i k syd ind i landet t i l
min rute
Sindal.
Det havde f o r e l ø b i g regnet hver dag paa. turen, og mine
lange l æ d e r s t ø v l e r var h u r t i g t b l e v e n gennemvaade og derpaa
saaledes at de klemte og skar i mine f ø d d e r ,
brug af k o n s i s t e n s f e d t ,
aften.
trods mit
stive,
flittige
som j e g smurte dem ind i hver morgen og
Det blev d e r f o r noget af en p i n s e l at gaa paa landevejen.
Ved stranden kunde det nok gaa, i d e t man dér kunde tage s t ø v l e r n e
af og gaa paa bare ben,
landet.
men d e t t e g i k j o ikke saa godt inde i
Under denne march lovede j e g mig s e l v h ø j t og h e l l i g t
ikke mere at bruge d i s s e s t ø v l e r t i l
s a n d e l i g haft nok al dem.
fodture mere, nu havde j e g
Flere gange t i d l i g e r e havde det været
g a l t med dem, men au skulde det være s l u t ,
nu havde jeg l i d t nok.
V e j r e t var h e l d i g v i s nogenlunde k l a r t denne formiddag
og f ø r s t senere ved middagstid begyndte de sædvanlige mørke skyer
at
trække op paa himmelen.
Ved 10 tiden naaede j e g Sindal og
gjorde dér nogle n ø j s t nødvendige p r o v i a n t e r i n g e r ,
saa drejede j e g
68.
om ad landevejen t i l H j ø r r i n g , som jeg igen f o r l o d en kilometer
længere fremme, hvor j e g f o r t s a t t e op t i l højre
til
Ulstedbogaard.
spejdede i v r i g t ,
Efter
hvor vejen f ø r e r
nogle faa minutters gang, hvor j e g
f i k jeg omsider ø j e paa Martinus'
barndomshjem.
Det laa j o nede i en lavning og v e j e n s l o g en s t o r bue udenom
huset.
Jeg kendte det ø j e b l i k k e l i g t igen
som Martinus havde v i s t mig: af d e t .
Et
efter
de l y s b i l l e d e r
e l l e r s ganske „ a l m i n d e l i g t
l i l l e bondehus som tusinde andre, hvidkalket og med s t r a a t a g paa
den ene halvdel og t e g l paa den anden h a l v d e l af t a g e t , og med en
l i l l e stump have udenom.
Det havde længe truet med det sædvanlige r e g n v e j r , og
l i g e da jeg naaede huset begyndte det a t s k y l l e ned.
Jeg tog saa
min rygsæk af og s a t t e mig paa den i d e t j e g lænede mig op af hus e t s g a v l . der s t ø d t e ud mod v e j e n .
Taget ragede en snes centime-
t e r ud over gavlen og vinden var sydvest saaledes at
de sad i læ.
j e g nogenlun-
Jeg havde et ø j e b l i k tænkt paa at spørge beboerne
om j e g maatte være indenfor i læ dér saalænge det regnede, men
jeg b l e v a l l i g e v e l siddende.
Dér sad j e g saa med mine egne tan-
ker og morede mig med at f o r e s t i l l e mig: fremtiden,
huset v i l d e b l i v e f r e d e t ,
støtte,
marmortavle,
hvorledes
hvorledes der v i l d e b l i v e r e j s t minde-
og a l t det som mennesker nu engang p l e j e r
ødelægge tingene med.
Jeg var i h v e r t f a l d
glad over at
at
j e g nu
havde set huset inden nogen v i d s t e noget om dets betydning og
hvor det laa ganske uberørt ligesom da Martinus boede der.
Jeg
prøvede at f o r e s t i l l e mig hvorledes j e g s e l v i mine kommende t i l værelser,
naar j e g a t t e r stod foran dette hus, v i l d e tænke.
j e g v i l d e huske at
jeg f ø r havde været her,
Om
om der maaske p l u d s e -
l i g v i l d e dukke glimt op i min hukommelse om mine o p l e v e l s e i
denne i n k a r n a t i o n , e l l e r
hvordan
jeg s e l v var dengang.
b9E f t e r et kvarters tid. drev regnbygen o v e r , og jeg f i k
r e t t e t mine ben igen og f i k bagagen paa ryggen, og f o r t s a t t e
paa mine ømme fødder hen ad v e j e n i et s i n d i g t tempo.
saa
Vejen, som
maaske naar det e r t ø r t v e j r nok kunde bruges e f t e r s i n bestemmelse, men som nu da den var o p b l ø d t , nærmest v i s t e s i g at være en
slags mudderkanal, maatte man v i s t være meget f o r s i g t i g med. Mine
s t ø v l e r var usandsynlig beskidte og oversmurte med mudder, da j e g
efter
en fem minutters vandren e l l e r maaske snarede vaden,
hen t i l den l i l l e skov der l i g g e r længere oppe a f v e j e n .
naaede
Her
hvor v e j e n d e l e r s i g i udkanten af skoven, havde Martinus ogsaa i
sin t i d taget nogle f o t o g r a f i e r , saa j e g kendte godt s t e d e t
igen.
Jeg lagde mig i det vaade græs og tog mine s t ø v l e r af
, forbandt Mine fødder e f t e r at have k ø l e t dem i det vaade græs,
og pustede saa ud.
O p r i n d e l i g t havde j e g tænkt mig at
f o r natten her i skoven,
jeg v i l d e s l a a
lejr
men da træer a l d r i g er gode at sove un-
der naar de er gennemvaade, saa opgav j e g denne plan, skønt jeg
var godt træt.
til
Saa s p i s t e
j e g min middagsmad og gjorde mig k l a r
igen at gaa v i d e r e , da p l u d s e l i g hører j e g n o g l e syngende
drengestemmer,
se deres indehavere kunde jeg i k k e , f o r træerne,
og l i d t e f t e r kom der tre - f i r e smaadrenge stormende ud fra en
Skovsti l i g e foranmig.
1 samme ø j e b l i k de ser mig, stopper de
med deres s a n g l i g e udgydelser, og e f t e r a t have set paa mig som
paa et v i l d t dyr, vendte de om og forsvandt som en r ø g .
øjensyn-
l i g havde de a l d r i g s e t et r i g t i g t menneske f ø r . Naa men jeg saa
v i s t ogsaa f a r l i g u d . Der kom stadigvæk regnbyger med korte mellemrum, og det
var ikke morsomt at b l i v e h e l t gennemblødt, saa jeg b e s l u t t e d e
tage med toget t i l
løkken i s t e d e t f o r at gaa.
Jeg travede
at
der-
69 a
n
e t havde ikke været morsomt f o r ham. Martinus måtte t i t
hen bagefter
og kaste o p , han kunne ikke t å l e "at andre mennesker rodede rundt
i munden med deres f i n g r e " .
70.
f o r t i l b a g e samme v e j som j e g kom, ind t i l Sindal s t a t i o n
kom, e f t e r
et par timers v e n t e t i d , med t o g e t .
s a t t e jeg ned langs kysten t i l
og
fra Løkken f o r t -
Blokhus og: d e r f o r t i l Aalborg
hvor j e g t o g med damper hjem i g e n . -
Det var a l t s a a den f ø r s t e
pilgrimsrejse.Martinus havde i længere t i d hver søndag været i
tand-
Martinus
nyt tandsæt i s t e d e t f o r det sæt Martinus gik med.
havde
de tænder han gik med havde han f a a e t den gang. Det passede ham
nu meget godt, men paa grund af de s t o r e gummer f i k de Martinus'
mundparti
t i l at træde l i d t frem "saa at man minder om en abe"
som Martinus s e l v sagde.
d a a r l i g repræsenteret
l i d e t haldbare,
M i n e r a l r i g e t var i det h e l e taget meget
hos Martinus,
d e l s havde hans tænder j o været
d e l s var hans n e j l e saa tynde og skøre at de knæk-
kede f o r et godt ord.
Martinus var nu meget glad over at han skul-
de have et n a t u r l i g e r e
sæt, men da de e n d e l i g blev færdige, varede
det længe inden hans gummer kunde vænne s i g t i l d i s s e , og han l e d
derved meget.
Martinus kunde knap nok t a l e en overgang og f o r t r ø d
v i s t ogsaa nok at han havde faaet dem,
Eet af Martinus' s t ø r s t e
ønsker var at faa l e j l i g h e d
til
at tage en r e j s e t i l P a l e s t i n a med o s , inden han blev o f f e n t l i g
kendt.
Dette var min moder ogsaa meget b e g e j s t r e t
ogsaa havde været hendes s t ø r s t e
sit liv.
over, i d e t
dette
ønske, som hun havde næret h e l e '
Denne Hejse skulde jo h e l s t hvis der var mulighed f o r
det, f o r e t a g e s inden Martinus var kendt i den c i v i l i c e r e d e verden,
da han e l l e r s næppe v i l d e kunde raade saa meget over s i g s e l v . Og
da v i l d e være meget mere u f r i
i sine bevægelser.
Martinus
da paa denne r e j s e at se de fra b i b l e n kendte s t e d e r ,
ønskede
baade sammen
70 a
En anden gang, da t a l e n var om det samme emne, sagde M a r t i n u s ,
når v i engang sammen kom der " s k u l l e v i r i g t i g t a l e sammen".
Han sagde en anden gang, at det var ligesom om han havde kendt
moder i umindelige
tider.
71.
med o s , men ogsaa h e l t a l e n e .
Martinus v i l d e da gaa alene ud paa
O l i e b j e r g e t om natten naar det var maaneskin.
Han v i l d e se r e s t e r -
ne a f Getsemane have hvor der endnu skulde findes træer der stammer
h e l t fra K r i s t i
tid.
Ganske v i s t læser man at der t i t
bliver for-
øvet o v e r f a l d af r ø v e r e , akkurat som i de f j e r n e
tider.
tror
foretagener.
ikke at dette v i l forhindre Martinus i sine
"Paa saadan en r e j s e
t i l d i s s e s t e d e r v i l der nok dukke
enkelte glimt op i j e r e s hukommelse"
v i glemte ikke d i s s e ord,
Men jeg
sagde Martinus t i l o s , og
Martinus havde f o r n y l i g s e t et b i l l e -
de fra O l i e b j e r g e t , og var meget i n d i g n e r e t over at man nu byggede
v i l l a e r paa dets s i d e r ,
"saadant noget burde v i r k e l i g f o r b y d e s "
sagde han "det ødelægger jo ganske den stemning der h v i l e r over
disse
steder.Samtidig med at Martinus gerne v i l d e t i l
Palæstina,
v i l d e han ogsaa gerne t i l Ægypten i d e t han gerne v i l d e se den
s t o r e pyramide og s f i n k s e n .
Ler v i l d e han ogsaa ud i maanelys
uden nogen l e d s a g e l s e og han sagde
at besøget der v i l d e have en
meget s t o r betydning f o r ham, naar han s e l v skulde t i l at
ere tegningen t i l
s i n egen pyramide.
konstru-
"Man kunde jo nok, hvis man
v i l d e tage derned og se a l t hvad man v i l d e a s t r a l t , men det v i l d e
a l l i g e v e l ikke være det samme som i f y s i s k t i l s t a n d " .
Naa,
med
hensyn t i l denne r e j s e ,
saa l i g g e r den v e l ogsaa nok et b e t y d e l i g t
stykke ude i fremtiden,
thi v i er j o a l l e bundne af vore p l i g t e r ,
og kan ikke saadan uden v i d e r e f o r l a d e v o r t arbejde f o r et saa
tidsrum som der kraves, og ikke a l l e n e d e t t e ,
men pengene
langt
stiller
ogsaa deres Skranker o p .
Paa saadanne r e j s e r v i l d e det j o være r a r t om Martinus
kunde en smule sprog, s æ r l i g engelsk, og han mente da ogsaa at
senere v i l d e se at faa det l æ r t .
han
Dette v i l d e jo have o v e r o r d e n t l i g
72.
s t o r betydning f o r ham senere, hvis han f.
eks. kunde holde f o r e -
drag paa engelsk, der saa kunde b l i v e optaget med
ter
t i l opbevaring f o r e f t e r v e r d e n e n .
talefilmsappara-
Martinus havde f o r at
f o r s ø g e købt n o g l e grammofonplader e f t e r det nye system "Linguaphone", og han syntes det g i k h e l t g o d t .
i h v e r t f a l d snart lære,
Tonefaldet kan Martinus
i d e t det ikke er meget f o r s k e l l i g fra hans
eget hjemlands sprog nemlig v e n d s y s s e l s k .
Martinus
iverts.
afskaarne
4 0 ' aars f ø d s e l s d a g blev som a l t i d holdt hos
Som sædvanlig var der, f o r at hædre Martinus,
strøet
blomster paa. B o r d e t .
Det spændte forhold mellem Lasse og Erik havde f o r
tiden
veget pladsen f o r en s t o r elskværdighed fra Lasses s i d e , i d e t
grundet paa s i n fabriks
s t a r t , var nødsaget t i l
H i l l e r ø d og ikke mere kunde bo hos Martinus.
Erik
at opholde s i g i
Lasse blev d e r f o r
ved med a t f o r s i k r e om at nu havde han fundet s i n r e t t e plads og
dér havde han l e j l i g h e d t i l at udfolde sine evner o . s . v .
baade Martinus
og os hjemme var da k l a r over at det kun var en
overgang at Erik havde denne i n t e r e s s e .
vende t i l b a g e igen t i l Martinus
undvære.
Men
Han v i l d e saamænd nok
t i n g , som han a b s o l u t ikke kunde
Jeg kunde næsten ikke lade være med at have ondt a f
Lasse der gik dér og var saa glad over at han havde faaet
en f o r -
modet konkurrent b o r t , saa at han kunde indtage sin plads igen
ved Martinus'
fra d i s s e t i n g ,
h ø j r e haand.
Hej,
Lasse er a l f o r langt
fjernet
og det er da ganske n a t u r l i g t at de ældre der
ikke kan f ø l g e i Martinus' f o d s p o r , maa v i g e pladsen f o r de unge
der er bedre k v a l i f i c e r e d e i den retning.-.
Naa, L a s s e var som sagt saa vældig elskværdig i
ket,
øjeblik-
og trak mig hen i en krog, hvor han betroede mig hvor meget
han syntes om mig og hvor det var længe siden at han havde t a l t
73med mig.
1 samtalens
l ø b kom han saa ogsaa. ind paa problemet, at
ryge e l l e r at ikke ryge, og han betroede mig at han nu ogsaa snart
havde tænkt paa at holde o p .
Han havde een gang h o l d t o p , men det
var a d s k i l l i g e aar s i d e n , og han var begyndt i g e n .
at baade Erik og j e g , der begge var inkarnerede
Nu
da han saa
rygere var h o l d t
op, syntes han maaske ogsaa at han maatte gøre d e t .
Bagefter var Martinus,
Løw, fru O l u f s b e r g , min s ø s t e r
og jeg ude at ro i S l o t s s ø e n i I v e r t s baad.
Dels roede Løw og
d e l s roede Martinus, medens Løw sang f o r s k e l l i g e a r i e r .
Vi havde
det meget morsomt.
Senere hen paa aftenen
det g i k med hans f i l m ,
f o r t a l t e Martinus mig, hvorledes
han og Erik havde været rundt mange s t e d e r
i København og filme f o r s k e l l i g e t i n g .
Martinus sagde at da j e g b e t a l t e
Det glædede mig meget da
omkostningerne ved filmen, v i l d e
der i begyndelsen af denne b l i v e meddelt at
filmen.
"Ja,
det var dog det mindste
j e g var f i n a s i e r
j e g kunde gøre t i l
for
tak" sagde
Martinus.
Foruden denne film er Martinus
at optage en f i l m ,
ogsaa saa smaat begyndt
der skal omhandle hans eget l i v , de mennesker
der har s t ø t t e t og h j u l p e t ham, de s t e d e r hvor han har haft
knytning o . s . v .
til-
A l l sammen f o r at f o r h i n d r e at fremtidens menne-
sker skal begynde paa a t l a v e myte og sagndannelse.
mener at det dog er den bedste maade at gøre d e t t e
Og
paa.-
Martinus
74¬
5«
Nu
I
t e , og
at
som
vide
vilde
Aarhus
om d i s s e
nye
ting.
t i l
s i t
han,
dér
have.
det
blev
var
t
en
han
i
meget
sine
begyndt
interesseret
besluttede
var
og
nu
i
derovre,
besøge
dette
og
de
jo
selvskreven
t i l
tage
med,
at
at
baade
Erik
og
jeg
skulde
f r i ,
og
saa
besøge
nok
faa
med
to
Aarhus
sted
hvor
lørdag
dage
ikke
Martinus
senere
at
i
t i l
grund
af
og
min
København
holdt
det
og
var
at
sig.
Løw
faa
kend-
noget
at
han
løb.
tage
bekendte
var
saaledes
arbejde
paa
som
der
nok
fik
op
han
l i d t
æren
godt,
da
han
Martinus
lysbillederne
tage
med.
nogle
jeg
kunder
paa
faa
denne
dage
a l l i g e v e l
sin
Jeg-
fabrik,
før
ikke
og
det
r e j s t e . -
foredrag,
meget
at
:
Kogle
at
jeg
og
fremføre
meddele
vel
r i g t i g
a t
raadighed.
hans
Løw
jeg
med
aarhus,
imidlertid
Martinus,
moder
og
en
Krik
paa
kun
Min
faa
om m a n d a g e n
maatte
blev
i
samtidig
bestemmelsen
derfor
som
sommerens
sig
tage
udbrede
derfor,
hjælpe
kunde
at
antroposoffer
l y s b i l l e d e r
alligevel
Sindal
smaat
mest
Martinus
vise
l
saa
del,
blevet
e
at
fabrik
sædvanlig
i
t i l
Afrejsen,
kunde
p
barndomstiden.
nogen
nemlig
min
maade
naar
fra
Løw
for
og
barndomshjem
skulde
der
var
kunde
kunde
var
derover
a
imidlertid
ham
Saa
blev
sagen
gennem
tage
havde
var
K
skuffede
af
men
det
at
være
det
gik
over
det
viste
som
at
det
det
første
sig
gik.
som
75-
Jeg
glædede
m e d
mig
Martinus,
Det
udenfor
borg.
i
alle
tilfælde
og
være
i
var
lørdag
hovedbanegaarden
Martinus
apparatet
hvad
hans
han
var
havde
i.
skulde
en
Løw
t i l
selskab
i
23.
morgen
d.
for
s t a r t e
at
stor
havde
bruge.
meget
kuffert
bare
Jeg
en
havde
at
to
være
med
1930-
ogsaa
Vi
expressen
den
l i l l e
rejse
sammen
dage.-
August
og
paa
kasse
t i l
Kallund-
hvori
haandtaske,
en
midtes
lysbilled-
der
havde
han
haandtaske,
dog
moget
Løv;,
var
næsten
s t ø r r e . Der
var
velnok
uopslideligt.
Han
toget
København
lige
henvendte
kun
h i s t
særlig
og
nøjedes
ro
kom
"naa"
paa
med
grine
nogle
højre
mad,
og
og
lystede
rier
det
fra
kunde
paa
vi
Løw
os
i
snak
saa
mig
de
gang
han
ligesom
jeg
med
t i l
stak
en
om a t
saa
Løw
af.
passager,
Løw
det
meste
med
t a l t e
af
og
mig
som
ogsaa
"Jeg
Martinus
og
e l l e r s
imellem
l i d t
der
træt
hellere
af
a t
sidde
i
mig
bagefter,
da
Klokken
var
nu
henad
op
og
spiste
t i l
os,
medpassagerer
soldat.
blev
"ja"
t i l
iskager
det
meget
han
Martinus,
efterhaanden
vilde
ikke
sige
om h a n
vittigheder.
jeg
jo
det
passende,
té
at
i
imellem
kunde
for
Koget
og
kupéen,
ord.
jord
gang
antog
siddende
var
en
jeg
smørrebrød
selv
han
og
kunde
aarhus.
bagefter
et
i
himmel
jeg
morsomme
sagde
ham
det
godt
forstaaende
blev
mellem
overdøvede
saa
mærke.
nærmest
opfange
og
Naar
overfor
steder
vort
spenderede
og
løb
larm
Løw,
damperen
tog
den
og
sad
de
man
muligt
der
landskabet"
alligevel
Martinus
det
paa
af
gamle
kaliundborg.
overordentlig
side
ham,
ombord
at
den
t i l
togets
og
se
middag
og
i
om a l t
samtalens
klarede
paa
og
i
mig,
jeg
fortalte
høre
t i l
her
jeg
paa
snakkede
Naa,
"nej"
sad
ordet
tydeligt,
sagde.
og
fra
humør
Efter
l i d t
efter
var
vi
blevet
dette
t i l
middags-
imedens
han
for-
med
en
tids
soldaterhistoforløb,
træt
af
at
tale
saa
vi
at
Løw
meget
vi
glade
og
var
over,
var
baade
falfor
76.
saa
kunde
vi
faa
Det
og
vi
naaede
melsen
Lars
at
den
paa
skulde
bo
hotel,
men
han
sin
vilde
sidesat
delte
hos
sol
Desuden
komne
og
gaa
som
efter
han
kunde
langt
en
man
da
uden
og
beslag
paa.
Umiddelbart
bopæl
for
spise
t i l
viste
Nielsen
og
Løw
famillie
i
sig
hans
tog
saa
nærheden
Martinus
Nielsen,
venner
der
og
var
henad
Det
var
der
-
i
morgen
i
den
12,
da
først
første
aften
i
var
videre
af
og
vi
saa
var
kende
nemlig
l i d t
for
at
paa
besluttet
af
et
at
saadan,
at
sent
Martinus
værelser
bedste
idet
blive
Martinus.
blive
paa
at
Naar
t i l han
jaloux
paa
nogen.
hvor
han
Kunde
hotel,
have
tre
Min
være
kørt
forgæves
ledige
værelser,
tog
hen
vi
frygt
ganske
for
t i l
at
et
som
Lars
faa
ubegrundet.
par
vi
saa
Nielsens
serveret
Baade ;
Vegetarer.
toget
tilbragte
sig,
havde
og
syntes
bestemt
serie
tog
bestem-
idet
han
skulde
hele
aftenen
besøge
nogen
Aarhus..
jeg
t i l
nu
meningen
jeg
det
derefter
med
anledning
bekendte
dog
den
Kone
med
at
det
genere.-
dér.
heldigvis
kom
fornemmelser
f r i t
overfarten,
var
overvejelse
at
efter
hotel
middag
været
ikke
at
hele
Her
Han
og
hotel,
t i l
lagde
flæskesteg
et
Løw
kom
fandt
at
endelig
f ø r s t
mere
bil
under
arrangementet
os.
eventuelle
vilde
vi
sig
nærmere
et
gange
Lars
vi
havde
nærmere
det
tog
modtage
paa
vejr
eftermiddagen.
medens
fjerne
lige
han
Saa
ind
der
vind
hånde
og
havde
vilde
dem
Det
k l a r t
paataget
og
Nielsen,
tage
om
havde
cycle.
selv.
d e j l i g t
vente
Martinus
os
sent
der
Lars
for
været
sikulde
ordning
l i d t
aarhus
mand
hos
ogsaa
denne
havde
t i l
Nielsen
kørende
det
at
nemlig
nu
i n v i t e r e t
samtalen
det
var
Martinus
de
paa
saa
store
højskolehotellets
gik
s a l .
her
adskillige
l i v l i g t
tiden
at
skulde
kosmiske
hos
af
Lars
sine
l i g e t i l
klokken
vi
op.
vise
brød
sine
l y s b i l l e -
verdensanalyser
Derefter
vilde
han
-
rejse
77-
hjem
t i l
Sindal
t i l t a g e r e j s e n ,
den
anden
vilde
to
jo
serie
aftener
kunde
ikke
maatte
saa
de
a l l e
foredrag
gaa
Aarhus,
og
mennesker,
side
af
fulde.
tog
øde
og
at
vel
serie
var
men
jo
sagt
da
saa
mørke
af sted
ved
undgik
dem
gaden,
man
Vi
tilbage
og
kunde
jo
t i l
12
l y s b i l l e d e r
hjerner
kunde
tage
overmaade
med,
Ved
t i l
t i l saa
tvivlsomt
men
Martinus
denne
at
fordøje
og
gik
oplagt
Tit
ved
vide
h o t e l l e t
Det
for
sammen
veje.
a l d r i g
ugen.
vise
meget
tiden
var
vi
omhyggelig
dér
for
begynde
paa
ordning
det
før-
i n t e t .
ikke
gik
blive
r e s p i t
end
gade
at
af
Saa
og
sine
lempelig.
bedre
t i d l i g t ,
vise
endogsaa
l i d t
Martinus
at
dage.
igen,
slutningen
deres
t i l
nogle
aarhus
sikkert
med
symbolerne
som
og
var
i
dér
i
Martinus
var
første
det
sengs
ad
regne
op
-
vilde
det
blive
tilfælde 5 - 6 dages
hotel,
t i l
og
stoppe
for
det
ja
forstaa
Vi
at
gang,
forklare
i
saa
nemmeste
man
kunde
vort
det
een
løw,
skæbnedannelse
men
om d e
t i l
han
træk,
paa
ste
-
med
i
meget
havde
vilde
være
hørende,
sammen
lang
mødte
gaa
om
de
igen
e l l e r
en
at
ved
vi
i
tilbage
humør
tur
t i l
gennem
berusede
over
paa
kunde
2
først
den
være
tiden
unge
og
anden
ondskabsgik
da
først til ro.Vi var tidlig oppe begge to næste morgen. Martinus sover
aldrig
mere
han
vilde
med
de
staar
sig
ikke
sove
op
med
l i l l e
bliver
skulde
havde
hele
-
5
det
noget
timer,
end
ting.
blund
Til
Vi
4
mere
kosmiske
da
et
end
dette
Straks
samme,
inden,
værd
t i l
t i l s t r æ k k e l i g
tidsrum,
kunde
naar
vaagner
han
han
istedet
bliver
han
saa
han
for
ham.
slet
ikke
er
han
Hvis
arbejde
udsovet
for
at
staa
u t i l p a s
at
hans
op
og
tager
arbejde,
dag.fik
middag
formiddagen
er
hvis
den
morgendrik
spise
det
f r i .
vi
hos
værm
Lars
Denne
mælk
med
Nielsen
f r i t i d
Kl.
vilde
franskbrød
12,
vi
t i l .
saaledes
saa
at
benytte
vi
t i l
78.
a t
se
ved
bi
os
l i d t
nat.
Vi
om
i
gik
Aarhus
ned
nordbanegaarden
fik
Martinus
te
dem,
Vi
kom
tiden
saa
dog
var
t i l
og
gik
op
meget
i
ikke
adskillige
for
komme
dér
enedes
vi
middagen.
om a t
Disse
mysteriesteder,
udsigt
derfra
Der
tidig
vejret
var
vi
l i g
Martinus
og
sad
kunde
føle
saa
og
ligesom
skal
og
han
tage
med
som
minutter,
saa
selv
Martinus"er
da
naar
er
han
det
ikke
generer
maaske
ikke
kender
de
opdager
ind.
Ja,
Jeg
at
har
endogsaa
og
ude
jeg.
saa
ham
Martinus
hørt
mangel
kvik
hos
folk
paa
saa
sige
den
frem.
grund
og
af
da
at
vi
Nielsen,
bakker
tid
og
har
og
om
have
en
var
jeg
vi
et
sagde
Efter-
været
prægtig
over
l i l l e
blive
l i d t
var
en
paa
hænder
løb
som
mangel
alleralmindeligste
l i d t
træt
han
godt
kan
t i t
imellem,
nogle
faa
forøvrigt
om a f t e n e n ,
helst,
kan
slumret
paa
og
regn,
nem-
og
dem
fornærmede
er
sam-
tre
a t
gang
bekendte
hvor
kun
han
da
med
bleven
blund
Dette
og
var
Martinus
sig
og
nemlig
t i l
kørte.
sove
det
truede
Martinus
samtalens
at
derud,
Vi
venner
at
vej
d e r t i l .
igen.
nøje
under
Lars
Skaade
Aarhus
det
komme
have
Martinus
hos
stykke
godt,
imedens
bare
helt
paa
rys-
Aarhussporvogne
ældgammel
for
r u t e b i l
træthedsbølge
regel
t i l
i
langt
hovedet,
blund
og
Aarhusbugten.
helt
med
Nielsen
l i l l e
en
saa
ud
v i s t
syd
temmelig
var
øjeblik
komme
igen,
disse
raiddagen
tage
skulde
Aarhus
Lars
t i l
skulde
over
om a t
et
op
ret
et
af
for-
afsted.
ligger
var
hjemad
nord,
s t i l l e
at
vi
åarhus
Hvert
staa
da
jo
mod
kysten.
Aarhus,
en
vi
denne
med
tog
de
nikkede
tage
vi
bakker
ikke
enige
præcise
saa
hurtigt
vende
vi
med
maatte
maatte
hurtigere
mødte
fra
gaar
langs
og
synderligt
sporvejsendestationen
Vi
sko
kilometer
I
langs
s t i e n
sine
fremrykket,
lidt
og
med
naaede
at
dagslys.
havnen
langs
smaasten
det
ved
der
naar
blidelig
dannelse
simpleste
form
79-
for
dannelse.
Imedens
Lars
Nielsen
fuldstændig
besvær
med
og
jeg
som
a t
en
se
øjenlaagene,
og
jorden.
han
og
Men
god,
og
henseende
han
t i t
var.
det
havde
naar
han
som
regel
tog
saa
spørgsmaal
psykisk
saa
havde
i
var
var
kunde
Lars
Nielsen
e l l e r
samkvem
med
trolde
t i t
sin
eycle
herud
i
græsset
paa
paa
sig
noget
at
interesse
meget
et
dettes
ladet
at
vokse
Han
for
og
foraarsaget
vide
og
i
en
han
paa
sig
disse
hele
t i l
a t
var
det
taget
lade
det
nu
og
kunde
af
han
sine
altsaa
noget
denne
sport
med
baner,
havde
t i l
stagneret
løbe
og
vilde
l i v l i g
denne
hvorledes
hvad
nogle
ellers
en
visse
toppe,
var
drevet
af
som
Han
i
ærlig
Skaadebakker
svar
har
lede
disse
med
mod
eks.
eller
disse
andet.
nervøst
dog
-
havde
igennem
1.
af
i n t e l l i g e n s
det
t i l b ø j e l i g
t i l
e l l e r
udfolde
havde
nisser
faa
sig
hans
f o r t a l t e
eller
at
var
stor
han
nedad
helt
Han
og
-
tiden
fæstet
skønne
snakkede
svær
sort
hele
blikket
lur,
han
jydske
væsenligste.
l ø j e r l i g .
men
vist
man
l i l l e
var
glippede
a l l e t i d e r
det
denne
rigtige
og
saavidt
begavet,
kunnet
sig
skikkelse
den
øjnene,
dog
tog
Af
af
havde
raad
tilfældet.
var
en
e l l e r
stor
gengæld
"bonde
lagde
faa
Martinus
sammen.
han
noget
Han
saa
ikke
have
fantasi,
af
med
været
og
sig
uden
kontrol.Da
os
t i l
Lars
De
fods
Nielsen
skulde
udbredte
den.
i
Dr.
laa
ud
os
sin
Hertha
mod
tre
tid
det
have
han
der
hentyder
rad,
saa
og
naaede
Uder
været
dyrkelse
naaede
paa
omsider
bakkerne.
em a l t
Steiner
Vi
der
Rutebilen
Skaade,
denne
vidste
for
for
de
vi
spadseretur
angaaende
centrum
laa
steg
den
den
historiske
tider
t i l
dem
i
t i l s i d s t
hen
t i l
bakketoppene
beundrede
vi
den
af
begav
bakker.
tid
ogsaa
her
en
og
f o r t a l t e
disse
i
ud,
sine
meget
i
nor-
bøger.
af
storslaaede
hvilke
udsigt.
80.
Beundringen
mørke
skyer
regn.
og
dog
sammen
i
det
lerveje
t i l
Vi
Da
varede
i
ikke
ne.
anede
maatte
vi
for
at
vi
var
faa
lov
lov
t i l ,
at
ogsaa
vi
t i l
at
heldigvis
havde
og
at
tage
tog
var
traf
af
kørte
med
os
ind
op
i
lejlighed
for
at
vi
vi
tog
Da
middagen,
mod
ind
Aarhus.
kom.
rutebilen
dækning
gav
af
uden
rejseudgifter-
at
meningen
Lars
hans
at
kone
hans
kone
her
paa
af
os
fotograf,
vejen
os.
tre
t i l
en
Det
og
faa
han
fik
hver
en
en
han
havde
bad
han
derefter
Aarhus,
kunde
og
der
da
hørt
om
af
Martinus
inviterede
forfriskning
der
h o t e l .
skynde
faa
gjort
lysbillederne
i
da
absolut
have
nu
der
stod
i
noget
god
lysbillederne
forfærdelig
blive
ved
tid.
Vi
af
da
mange,
store
hjælp
af
Som
pas.
den
mente
som
saa
var
vi
vi
Portién
ene
fik
vi
af
have
vi
men
og
kun
det
stand
Den
s ø j l e r
ikke
maatte
vi
ønsket
efter-
salen.
store
gik,
a n b r a g t
paa
vilde
kunde
stor,
det
hen
paa
to
endevæg,
at
kunde
se
heraf
rigelig
nok
langt
og
bares
følge
den
vi
henne
loftet
salen.
men
saa
at
var
idet
projekteret
tværs,
os
højskolehotellet,
upraktisk,
midten
os
inden'
vi
paa
a t
b e r e d v i l l i g t
maatte
orden
ikke
indad
lært
blevet
var
ne
havde
jord-
var
i
saa
paa
efterhaanden
a l t
paa
vi
med
nu
om a f t e n e n
salen
vort
t i l
trække
stærkt
rundt
regnen
paa
at
det
t i l
i
t i l
rutebil
ikke
venner,
plader
en
trave
t i l s i d e
heller
os
Han
tilbage
lagt
truede
bedste
'inden
der
d e t t e . -
aliene.
sin
ly
selv
Nielsens
han
i
at
det
første
begyndte
det
og: v e n t e d e
om
nogle
os
pengebeløb
han
det
herud,
først
her
vide
Lars
taget
den
et .kontant
noget
af
tage
stod
om d e t ,
En
og
skyndte
penge
faa
os,
regnvejr,
Martinus
noget
mod
nu
hyggelig
dog
Disse
retning
for
særligt
Liedens
Nielsen
længe,
var
hovedvejen
naaende
ikke
ikke
kunde
have
anvende
ventede
billeder-
det.
hele
i
1øbet
8 i .
af
kort
og
desuden
n
ar
tid.
der
Jeg
passe
skulde
Nu
en
solid
skulde
fungere
belysningen
slukkes.
kom
middag
Løw
vidste
maa
"Ved
tilbage
bestaaende
Martinus
lade
Løw
t i l
ca
havde
jeg
60
som
helst
regnede
det
for
vi
vel
opkrævede
som
herpaa,
forsent
den
ogsaa
50
at
øre
og
saa
en
blev
ind
kotume
Skulde
havde
imidlertid
der
nok
derved
at
i
t i l
har
s i t
faaet
lys
tiden
alle
a f t a l t
om
at
Jeg
lidt
det
var
ligemeget
saa
de
l i d t
var
en
sig.
"Der
da
adgangen
var
Lars
gjorde
styrke
os
?".
straks
t i l
Næ,
det
Man
skæppe.
var
s t i l l e t
baade
Martinus
gik
nu
rundt
saa
er
det
og
opmærk-
var
det
og
Derfor
Martinus
Naa,
stole
Der
g r a t i s .
men
foredrag,
t i l
kylling".
Nielsen
forundrede,
for
spiste
efterhaanden.
entré,
da
og
pludselig
halv
en
besat
vi
dag
under
forhindret.
brevveksling
indbydes
for
godt
kom
og
ørene.
for
ivrig
i n v i t e r e t
var
med
de
personer
de
nye
for
a l l e
at
dem
t i l
at
Lars
som
ting.
det
jo
jo
ogsaa
gjorde
han
Nielsen
Lars
Lars
samle
antroposoffer
efterhaanden
vel
Nielsen
Nielsen
tilhørere,
kunde
faa
e l l e r
bestaa
havde
af
havde
idet
fat
i.
Det
missionsmænd,
en
sælsom
ondt.
Efterhaanden
om
s in
om v e d k o m m e n d e
forsamlede
af
i
interesse
været
tilsyneladende
hed
for
middag
betale
kun
v i r k e l i g
der
l i d t
og
tændes
meget. -
pointeret,
blanding
familiebesøg,
forundrede
faa
at
8.
blev
ogsaa
og
kl.
faaet
jeg
persona.
skulde
Løw
selvfølge
Som M a r t i n u s
mente
de
der
sagde,
nærmede
kende
pro
gribe
og
lysbilledapparatet
maaltidet
s t i l l e r
været
en
han
almindelige
ikke
har
efterhaanden
personer,
s i t
af
begynde
brødkage
"Jo,
ikke
intet
blev
jeg
ikke,
han
af
naar
skulde
fra
Under
hvad
jo
a t
Naa
op
de
salen,
Mødet
aftenens besværligheder.
Martinus.
i
som p a s s e r
Han
som
var
de
kom,
med
det
begyndte
samme
Martinus
klar
over
ogsaa
at
at
disse
blive
menne-
82.
sker,
eller
ud
hans
af
nesker
holde
om h a n
"Jeg
forstaar
mine
foredrag
En
te
f l e r t a l l e t
foredrag.
der
vilde
ihvertfald
af
ikke
de
de
interesse
for
eller
anden
Det
af
viste
med
han
sin
saa
t i l
og
Vett
ikke
dem
jo
for
dem
og
de
var
"ja,
Martinus,
der
noget
nu
gang
særligt
saa
der
igen.
Hjort
arbejdede
bedste
Gaa
saa
der
jeg
i
med,
nogle
af
maa
ikke
være
havde
min
havde
Hjort
set
vistnok
vidst
dette
var
kunde
jo
her,
ham
i
et
vil
for-
Martinus.
Aarhuskredsen
i
løbet
forvejen
for
at
spor
Vett
og
paa
ikke
ud
spurgte
at
og
tænke
af
ha...
ud
sin
paa
havde
han
ikke
ham
regnet
t i l
havde
at
s i t ,
forskellige
Dette
men
hvorfor
han
da
sig.
salen,
blev
at
Martinus
hver
at
sagde
og
for
rejst
han
og
dem
grund
sig
t i l
ind,
og-
søgt
viste
komme
idet
ved
dagen
havde
komme
i
kom
Han
billeder,
af
af
Det
adgang,
disse
gaa.
hvis
Direktør
Martinus.
sig
maa
i
h o t e l l e t .
for
jeg
"Ja,
aar,
arbejde
der
var
par
bare
gaa
spurg-
søster
s i t
saa
og
lærerinde
forsøgte
Martinus
Martinus.
var
jo
maatte
venner
ikke
jeg
han
ikke
sagde
men-
end
sagde
det.
for
10
sidstnævnte
imod
nægtede
dem,
foredraget.
paa
med,
Hjort
det",
forgæves
og
for
foredraget,
naturligvis
imod
synderligt
Martinus,
overvære
bemærkelsesværdigt
hver
og
hans
op
hvilken
havde
havde
kompagni
nøjes
saa
mobilliseret
Da
én
gerne
i
noget",
t i l
overvære
overvære
Nielsen
foredrag.
noget,
maade.
Hjort
af
at
hos
taget
hen
formanden
Vett
og
forstod
kom
at
undervist
Lars
kan
ikke
Martinus
Neovius,
havde
med
træde
t i l
havde
følge
og
Direktør
allerede
fundet
se
a.
dette
lov
fru
København
bremset
Hjort
bl.
ligefrem
overvære
dog
og
baade
fra
hvis
som
vilde
for
faa
foredrag
men
det
vilde
holde
t i l
ting,
ikke
h e l l e r e
lov
maade
at
faaet
stede.
Martinus,
lige
ikke
datter
evrythmi
at
senere
dem,
tilhørere
disse
antroposofferne,
havde
der
indbudt
paa
sig
1000
faa
vist
styrre
og
ankomne
ganske
har
ikke
vilde
ting
for
maatte
af
han
gader
paa
dog
og
maatte
vejen
gik.
stræder".
83-
Akkurat
ikke
som
om h a n
Martinus
ret
en
grunden
den
stad
i
der
denne
af
de
jeg
stod
og
var
meget
tid
8
ved
begyndte
var
noget
kommen
om,
for
og
og
Løw
med
en
ny
den
nye
selv
af
deres
retnings
dr.
Steiner
sker,
ja
l i l l e
indledningstale
Derefter
lyset
køre
i
salen
symbolerne
tinus
holdt
ske
været
det
ikke
l i d t
paa
glimrende,
en
ter
og. d e
mer, i
tror
i
Dette
var
og
jeg
god
jord
hos
dem.
tør
og
sige
falder
a t
man
tager
og
deraf,
gik
e l l e r
e n d o g
sige
ikke
Martinus
og
uvanthed
at
meget
i
denne
jeg
foredrag
et
havde
vårer
-mærker
giver
vanskelige
med
dem
karak-
saadanne
var
Martinus
dybden
maa-
mærkedes
ord
ligesom
i
at
Mar-
taleorgan
foredraget
for
menne-
slukket
samtidig
emnernes
inspirende
ikke
og
ordene
uvilje
at
begyndte,
Martinus'
nu
sætter
begyndte
ikke
været
f l e s t e ,
andre
Martinus
han
ordene,
Naar
a l t s a a
da
han
komme
de
have
første
tydeligt,
betydning.
jo
det
men
ved
var
at
forsamling,
bag
jeg
efter
at
regel
a l l e
som
havde
vilde
forstaa
og
bag-
Martinus
der
som
over
i
og
man
faktisk
k l a r t
om
muligvis
disse
og
p l i g t e r
kan
ligger
maa.
som
sagt
ja
hævet
sandheden
betragtning,
just
opfattede
visdom
lysbilledapparatet,
stor
d i s t i n k t
tilstedeværendes
følge
i
foredraget,
t a l t e
nok
højt
ordet,
lyset
før
Han
forsamlingen
som
faldt
havde
og
halvgud,
nogenlunde
nervøs
skarpt
en
Martinus
tændt
en
Jeg
urokkelig
tog
ham.
hvorledes
ikke
frem.
for
utydeligt.
man
og
som
ihvertfald
mange,
antroposofi"er,
ham
var
op
tilbage
kommende
verdensimpuls,
Da
Løw
ikke
helt
mine
Steiner
1940
stod
dog
guddommelig
var
betragter
jeg
t a l t e
tilstedeværende
Skaber
Stemningen
Først
hvilken
optaget
Men
som
1930
mellem
af
vi.
lysbilledapparatet
lysbillederne.
nu
uskyldighed.
god.
Klokken
repræsentant
saa
forfulgt
Indledningstale,
salen
af
som
spaaet
da
af
fremfører
som
over
l i l l e
meget,
en
synderlig
Lidt
holdt
var
proble-
meget
at
sine
tale
godt.
t i l ,
symbo-
83
Billedet
med
spiralen
kunne
det
vendt
få
Heldigvis
lykkedes
aftener.
fik
mig
jeg
at
kom
jeg
rigtigt,
taget
slå
det
hævn
i
lidt
så
galt
Martinus
afsted
måtte
over billedet
stykker
ved
en
af
med,
a
idet
jeg
ikke
op
og
hjælpe
mig.
nogle
år
efter,
da
Eriks
studiekreds-
det
84-
l e r ,
de
da
han
tage
mere
færdige.
jeg
har
Mere
"Hvis
paa
ældre
meget
syn
mand
jo
de
der
og
Jeg
ikke
i
tænke
ind
paa
havde
og
sagde
vise
sit
"at
hellere
man
i
en
i
og
et
serie
hvor
ikke
en
maatte
sagde,
h e n s t i l l e
bagefter
og
var
t i l
tage
er
frakke
kort
Martinus
a t
standpunkt
en
een
brøkdel
af
v i l
som
jo
de
de
k l a r t
af
endnu
at
faa
saa
at
færdigt
at
af
faa
det,
og
hører
og
satte
der
a t
nu
naar
det
saa
var
se
Vett
kun,
Næh,
hele
sig.
begyndt
der
det.
flere
sætte
direktør
Martinus
om d e t ,
ikke
ikke
sagt
rejste
ved-
aldrig
jeg
t i l
t i l
de
forklare
han
al
jo
følgende
jeg
spørgsmaal
at
se
maa
omhandler
kone,
foredrag
s l e t
dettes
"De
sin
holde
en
hen-
de
om
ned
beklage
brøkdel
har
have
pavse,
i
l i d t
skulde
meget
en
i
emne,
dette
for
rejste
Golgathamysteriet
er
trukket
gerne
ligesom
uden
kun
format,
at
ikke
saa
for
aften
han
jeg
smilende,
i
jeg
det
mere
halvt
hans
og
dette
a l t
komme
dem
af
idet
pavse,
problem
Martinus
naar
men
igen
frem
ikke
for
tændte
skal
sagde
taget
vigtige
men
t i l ,
igen,
og
manifesteret.
s e r i e ,
manden
der
arbejde
selv
blive
s t ø r r e l s e
ham
han
v i s t
om,
øjebliks
har
dog
Saa
kun-
hurtigt
tilstedeværende
sig
grundanalyser
magen
s t o l
blev
Martinus
kunde
dem
rykket
Nu
en
havde
sin
jo
temmelig
v a r e d e . ^
spørge
et
de
vi
a l l i g e v e l
forsamlingen,
de
bænke
svarede
har
det
at
meget
belysninger
herpaa
Saa
kan
af
ikke
blev
t i l
blev
syntes
dette
jeg
denne
ikke
noget
Der
man
v i l
dette
hjemme."
saa
"
heraf
nogle
har
publikum
s i g
foreste
kosmiske
dem
komme
vilde
de
de
billeder
paa
kan
som
som
Herpaa
ind
kunnet
at
om.
siden
slet
har
gange
af
tome
komme
vise
ned
hvis
en
universelle
s e r i e r
sig
paa
jeg
hendvendte
noget,
at
Grund
tror
spørsmaal."
noget
a t
viden
rører
time
betydning."
forstaa,
sig
er
e l l e r
deres
nævnt
store
l½
over,
Paa
Golgathamysteriet,
vældige
og
der
klar
gav.
Martinus
bebrejdende
t i l
ikke
den
og
var
han
end
forstaaet
svare
ogsaa
end
lysene,
sagde,
en
jo
han
færdigt,
om
det
var
85-
noget
med
disse
l y s b i l l e d e r s
det
jo
værdi.
slet
Martinus
ikke
kunne
Saa
at
det
e l l e r
de
har
mine
andre
Aarhus,
t i l
ikke
som
har
del.
den
samme
sig
ned.
v i s t
i
ham
at
e l l e r
kan
tone.
grund
med
mine
af
og
og
er
med
sig
bundet
sagde
han
som
egne
en
Martinus
a t
mulig
at
med
foredrag".
Der
var
tog
frem
egne
med
det,
er
og
hvis
ganske
form
private
sag.
man
l i g e s a a l i d t
kan
Jeg
ikke
staar
andres
Jeg
viden
har
over-
r e s u l t a t e r
De
hvori
maa
absolut
hans
som
sige
læst
standse
af
af
"
for
mine
det,
da
det
anser
hvorvidt
et
ogsaa
l i d t
for
jeg
paa
s a t t e
her
har
min
vil
Det
og
i
han
folk
mig.
at
det
han
jeg
det
saa
han
Steiner,
han
ham,
sagde
som
imod,
paa
inden
f o r t s a t t e
forstaa
noget
maatte
værker
jeg
over
beklagede
ærgærrighed,
kun
stærkt
i
karakteriserede
havde
og
sig
han
underordnet
kan
forstaa
antroposofferne
"Han
hyssede
ordet
for
maa
Steiner.
a t
Næh,
menneskene,
folk
ikke
i n t e t
oplevelser,
t i l
for
Saaledes
igen
s t ø t t e .
de
paa
eget,
billederne
der
"
værk.
af
mit
del.
studere
enkelte
Martinus
mine
han
Vett
beklagede
t i l
hel
fremkomst,
hans
han,
oplevelser".
og
sig
med
eget
formand
op,
sluttede
bygger
noget
for
idet
aandsforskningens
læst
arbejde
mine
mit
ansvar
fremkomst,
regne
ikke
al
men,
svarede
sammen
føromtalte
havde
og
s l e t
e l l e r
mit
nogensomhelst
ting,
a l t
lært
lære,
sensationsbilleder",
forstaa
egen
magter,
er
aften,
Madsen,
snarest
ud
komme
paa
deres
sig.
orde
sig
foredrags
fremdeles
forbindelse
billeders
Saa
pligt
i
den
Hans
b e b r j d e
aften
er
Det
r e j s t e
"forfladigende
vovede
men
billeder
disse
anbefalede
i
fralægge
Steiners
t i l
set
han
dette
fremtiden
aldrig
Martinus
stærkeste
ny
har
og
af
Martinus
destomindre
særdeles
noget
i
været
nemlig
han
men
her
ligeledes
Nu
at
godt
a l d r i g
betragte
ikke
nu
var
tog
vilde
fremkomst
undersøgelser,
hovedet
og
Ydermere
er
tro
ikke
fremkommer
maa
det
blive
redskab
for
højere
tings
fremkomst,
som
8b,
man
kan
ikke
standse
mere,
pakke
men
sammen
takkede
l i g
de
blev
det
ham
e l l e r s
Der
var
Vi
værelse
ved
har
vi
fik
Ogsaa
haanden
tog
bil
vi
at
saa
faa
efter
at
vi
saa
kom
t i l
paa
en
hel
del
for
l i v l i g
snart
af
at
der
Martinus
hjem,
komme
en
pakket
hvor
dog
men
vore
var
og
ting
ovenpaa
vi
at
maatte
maaske
snakkede
frem
og
havde
have
sammen,
og
jeg
stak
et
par
Løw
og
Martinus
gik
aarhus'
fælles
ud
jeg
for
saa
det
i
gader.
sove.
helt
reduceret
gik
ind
og
Nej,
at
et
og
nu
seng,
ikke
efter
t i l
han
nu
hjerne
han
skulde
morgen,
nemlig
i
en
saadan
en,
fat
sengs
tog
havde
Efter-
fat
endelig
straks
hans
faa
lede
jeg
Han
i
kaffebord,
var
at
fik
gik
ikke
gennemtænkt
folk
anstrengelser.
se
Det
gader
skulde
sær-
tilbage,
virket
vilde
ogsaa
men
kunde
sagt,
side.
aftenens
h o t e l l e t .
have
Martinus
hans
et
t i l
i.
t i l
sympati tilkendegivelser.
i
han
begyndte
hele.
ordnet
spadseretur
at
Martinus
paa
gerne
det
mange
igennem
hjem
og
hen
havde
ikke
hjem
saadan,
løbet
sagde
salen
over
og
foredraget
forfriskning
fik
Saa
kom
han
grupper
over
en
t i l
og
i
en
da
vi
derimod
faaet
en
arbejdede
først
ud
a l t
fordøje
begivenheder.Vi
skulde
se,
i
rare
h o t e l l e t ,
aftenens
f l e s t e
og
bilede
han
de
liv
folk
lang
a t
af
nu
det
bragt
salen
der
idet
Madsen
siden
i
mange
Hans
havde
have
som
alligevel
i
h i m l e n .
baggrunden
og
kunde
fat
i
Vett
nu
herunder
mig
over
mig.
havde
nok
saa
t i l
gang
foredraget,
ting,
som
dens
af
nu
for
tydelig
i
hen
staaende
ubetydeligt
t i l .
var
sidste
var
gik
hjulpet
Der
og
solen
jo
var
rejse
raadighed,
min
egen
den
maatte
a l l e
denne
fabrik,
jeg
t i d l i g
sammen,
skulde
kl
naa.
oppe
11
jeg
næsten
det
benytte
eller
Efter
v i l
det
ll½
sige
jeg
havde
t i l
at
gik
damperen
sædvanlige
kl.
besøge
6,
vi
formiddagen
nogle
t i l
beskedne
for
kunder
t i l
for
Kallundborg
morgennis a l t i d ,
og
87-
varm
mælk
og
gaarden.
te
franskbrød,
Her
nordpaa
tog
t i l
Jeg
retninger
der
stod
i
beholdt
noget
en
med
tilbage
stak
Jeg
og
ogsaa.
Det
sine
sætte
for
en
landets
tinus,
mine
da
og
og
aisted
Løw,
der
med
paa
et
alten
se
paa
t i l
bane-
begge
f o r t s a t -
ved
i
at
hjælp
naar
er
nemlig
a l d r i g
af
s i g
jo
glade
og
set
som
naaede
mere
sagt
hilse
saa
saa
hast
skulde
og
Madsen.
t r o r
Jeg
undgik
ogsaa
hjem
nu
dem
t i l
dem.-
Sindal
og
spe
t i l b r a g t e
deroppe
og
venner
og
gamle
kender
at
n a t u r l i g -
Martinus
b l i v e r
diskuteret
de
ejendommelighed
sine
holde
jeg
nok
omtaler
samlet
mødet
tænker
den
mig.
jeg
have
og
disse
de
2'Klasse.
dem,
sine
jeg
efter
Hans
in
og
have
saa
jeg
ogsaa
selv
de
og
da
dem
idet
Hjort
t i l
t i l
paa
mig,
paa
det.
Madsen
skottede
idet
for
for
Hans
ikke
forstyrre
af
r e s u l t a t
ungdomstid,
arbejde,
Der
vilde
Martinus
a t
forafgaa.
saa
overfarten
seværdighederne
og
ikke
største
om a t
og
jeg
dem
egne
skulde
Hjort
genkendte
under
agt
mine
den
spisesalonen
hans
have
med
engang
om
hinanden
Vett
rejsen
at
tårndoms
M r t i n u s '
i
hørte
r e j s t e
vedkommende
forundrede
t i l
d a t t e r
været
uden
at
med
aviser.
øjensynlig
synderlig
dage
kommet
Senere
af
som
forbi
plads,
resten
lod
baade
var
kummerligt
været
jeg
med
før
Jeg
de
nan
tid
a n s i g t e t .
direktør
nok
Løw
han
at
a t
og
t i l
i
jeg
hans
havde
hans
Jeg
hviskede
Martinus
fra
at
dækket.
La
mig
passerede
ingenting.
paa
samme
Martinus'
kende
ombord
Martinus
mulig
intet
kvarters
ogsaa
det
Havde
faa
et
ligesaasnart
de
bekendte
iris
jo
a t
nogle
færdig
damperen
gøre.
Vett
endt
København
saa
og
gøre
paa
som
jo
vidt
tog
Martinus
at
sammen
sig
og
med
og
saa
observerede
var
ikke
saa
a t
tropper,
r i g t i g
mig
intetsigende
direktør
foredrag,
gik
samtale
ganske
v i s t e
Det
jeg
hovedrerne
lod
pakket
Sindal.
naaede
dem
vi
afsked
skyndte
og
Da
jeg
fik
ting
t i l
vil
blive
i
alle
ved
Mar-
nogen,
og
han
88.
ved
jo
nok
paa
forhaand,
at
t i l
de
der
bor
saa
ude,
vestre
del
af
af
Danmark,
langt
Jylland
mener
at
par
at
Nu
havde
den
fotograf
saa
det
gik
var
langt
kort
jo
t i l
mig.
tog
direkte
med
baggagen.
spiste
efter
og
en
disse
skulde
et
imod
og
havde
og
at
to
nok
stub
det
Martinus
om
røre
holdt
det
sagen
sine
med
med
og
hans
en
til
de
gjort
ting.
vilde
gerne
at
disse
Emner
Den
norddel
Café
mælk
for
at
haft
her
i
af
Lars
første
Ligeledes
Martinus
og
idet
han
nu
de
nu
alle
s p i r i t i s t e r n e
t i l
at
saa
holde
op
om
meget
han
havde
De
gik
man
vi
l i d t
lært
havde
kunde
hjem
hvor
lavet
havde
s t i k
Overfladisk
a t
men
Løw
naar
andre
et
jeg
mig
Martinus
Madsen.
havde
Martinus
da
og
tilgode,
Nielsen
nytte,
og
var
København-
Thomas"
havde
Der
paa
i
antroposofferne.
foredrag,
store
have
Hans
igen
Martinus
Han
dette,
Martinus
"Set.
Martinus
efter
"Der
Martinus
København.
med
godt.
kvikke
ham
mellem
og
tog
turen.
komme
ellers
hjemme
f o r t a l t e
af
s i t
skrcv
t i l
Her
paataget
banegaarden,
ordrup,
for
lysbillederne,
foredrag.
Martinus
og
dér.
gik
mig"
deroppe
igen,
fremføre
første
paa
rundt
Aarhus
havde
hen
Hjort
sin
om
indremissionske
gaa
t i l
vi
holdt
fejl
for
Løw
Aarhus
sammen
t i l
det
var
senere
nogle
tale
henseende.
foredrag
sidst,
og
med
i
ned
at
i
havde
deroppe
af
hjem
gik
lejre,
havde
og
s i t
foredrag
været
mig
under
lørdag
vilde
at
mest
Foredraget
besværligheder.
han
den
ked
saa
truffet
rødgrød
nytte
aandelig
andet
ikke
Martinus
t i l
erfaringer
i
de
begejstring
Derefter
udbytte
vældigt
sig
se
videre
begynde
delt
rub
modtag
portion
store
tog
end
Allerede
rejsens
hurtigt
udmærket.
stor
i
ogsaa
Martinus'
stemning
modstanden
Jeg
det
ogsaa
bedre
dog
havde
ikke
ogsaa
vist
Martinus
vi
kan
selv.
forløb,
holde
men
trods
blev
dages
bestemmelsen
da
Martinus
Martinus
efter
er
det
set
i n v i t e r e t
jo
nok
snakkede
faaet
nys
foredrag
for
om
89-
dem
i
Aarhus,
hed.
Den
men
udtalelse
foredrag
"at
Martinus
noget
s t ø t t e t
efter
den
han
og
af
havde
Martinus,
og: j e g
regner
l i d t
at
Vett
nok
at
s t ø t t e r
sur
i
det.
han
er
af
mennesker
ogsaa
hjulpet
godt
mig.
og
nogle
tror
undervise,
om
sig
sinde
og
det
selv".
havde
holde
a l d r i g
komme
føre
regnskab
for
faar
Jeg
vi
t i l
vilde
mig,
at
mig
og
at
hvis
nu
at
holde
mig
t i l
at
saa
gang
v i l
"Nej",
t i l
at
om
karle
som
derfor
det
Nej,
det
være
er
t i l
er
Martinus
det
i
at
noget
for
t r o r
saa.
meget
nogen
forklare
det
ikke
e l l e r
a l d r i g
jeg
sagens
bliver
forklare
ikke
saa-
have
symbolerne,
jeg
vil
ikke
beskæftigelse
duer
med
passer
meget
"Ja,
indenfor
dine
ting.
kan
vide
noget
ikke
møde
er
slet
og
at
Martinus,"Vett
noget
fag,
Martinus
skulde
"Nej,,
mit
t i l
umuligt
og
jeg
at
udta-
helst
Martinus,
s t i l l e
"du
at
der
en
noget
Martinus
t i l
havde
saaledes,
s t ø t t e t
andel
idet
t i l
Aarhus
symbolerne,
dig,
komme
i
havde
baade
sagde
betyde
maatte
der
som
a t t e r
nogen
aldrig
Vett's
ikke
udadtil
forundret,
skulde
er
Martinus
foredrag
nogle
har
første
var
Vett
det
Men
det
har
var
noget
det
folk
efter
han
glimre
ikke
a t
opfattet
l e j l i g -
s t ø t t e "
Vett
Martinus
givet
tror
under
og
var
straks
havde
pokkers
om.
den
øre,
det
havde
foredrag,
skal
svarede
gang
komme
sagde
een
a t
ham.-
han
l i d t
var
"bedre
hans
f e j l t a g e l s e .
holde
lignende,
j eg
som
mange
vil
jeg
jeg
sagen
ikke
selv
snarere
bryde
han
ren
nogle
blev
eller
se"'
at
er
bliver
foredrag,
e l l e r
nu
de
tænkt
t i l
tedre
at
at
der
t i l
med
idet
gerne
samme
kommer
regne
fleste
saa
det
der
dem
kunde
Første
sige
det
Nej,
udvikling
der
dog
vel
og
fremsat
a l d r i g
med
anden
havde
meget
at
en
vilde
mænd
de
en
Vett
Sidste
af
Vett
t i l
opfattelse
være
l i d t
de
at
ked
Vett
en
den
maatte
han
løber
faa
saa
økonomisk.
svaret
det
økonomisk,
han
var
over,
med
forskellige
...ar t i n u s
lelse
fremdeles
Martinus
udtalelse
vente
direktør
indigneret
Martinus
hørt
maatte
som
Martinus
havde
hjalpet
dette
om
at
det
,
90.
endnu,
du
kommer
t i l
s t o r t
er
jo
at
det
og
da
maatte
muligt
at
kompagnoner
efteraaret
som
Martinus
ud
af
han
paa
grund
sin
familée
saa
hyggeligt
s i t
af
i
søge
medhjælp
ingen
skade
Martimus'
ken,
gaa
da
de
vi
staa
uden
støtte
hen,
Erik,
har
jeg
skete
det
havde
ventet,
med
man
Det
l i d t
hvis
vilde
jeg
nogensinde
det
forandret
begyndte
nok
idet
Erik
da
end
være
jeg
et
vilde
dette
tilbud
dog
faaet
den
han
sig
han
der
formodning
i
at
det
Erik
brug
det
sine
vilde
med
havde
faa
og
da
for
var
p l i g t e r
ikke
som
sige
hvil-
saa
det
kunde
godt
tilskud.
Jeg
havde
e l l e r s ,
forhøje
blev
ikke
vilde
ind
hans
fuld-
og
uklar
mening
glimrende,
sat
vort
venner,
Erik
snart
og
traadte
l i d t
Martinus'
Martinus
gerne
men
at
Erik
Erik
rage
økonomisk,
t i l
mellem
og
tænke
blev
forhøje
jeg
at
venner,
Erik
sagt
brud
t i d l i g e r e
t i l
ikke
Eriks
støtte
vilde
jo
t i d l i g
af
at
sine
kom
var
egnede
Een
a t
arbejde
mere
arbejde,
behøvede
brydningerne
jeg
kan
han
tilbudt
at
og
d e r t i l
a t
symbolerne,
blive
ligeledes
andet
og
t i l
1930
dage.
sekretær.
havde
uden
dette
noget
noget
jeg
kompagniskab
Hillerød,
i
over
Ja,
blive.-
i
stændig
30 Aar".
fyldt
foredrag
Nu
skulde
ikke
holde
mirakel,
syntes
endnu
a t
hvis
tilskuddet
altsaa
at
Erik
den
kom
for
t i l
at
derved
at
ikke
trug
for.
Senere
hjælp
Erik
faar
v i s t
ikke er særlig bevendt.
Denne ordning blev ikke billiget af lasse, og ved flere
lejligheder
vilde
f a s t
for
paa
i a l t
kom
delt
enhver
s i t .
med
pris
De
Erik
ca,
5100
ham,
var
renter
muligt
for
Løw
der
havde
sendt
havde
have
som
var
jeg
beklagelige
penge
det
betale,
t i l
lasse
sammenstød
bort,
Martinus
kr.
og
nu
for
4000
kr.
efterhaanden
og
i
Martinus
sin
lovet
største
og
sparet
mellem
tid
at
Hesten
dem
stod
havde
betale
p a r t en
dem.
naturligvis
faaet
blev et
og
af
tiltage
besluttede
sammen
Lasse
jeg
lasse
naar
betalt
jeg
viste
af
at
det
91-
vilde
være
ud
verden.
af
Som
tænkt
t i l
stor
Sat
saa
t i l
sig
saa
slemt
Jeg
var
lidt
Lasse
at
Der
var
og
jeg
havde
komme
ud
t i l
ham,
han
regner
med,
snart
ikke
dem,
indrammet
var
intet
mere
at
ikke
skal
for
men
have
med
mere
fri
t i l
tid
at
sine
havde
første
ind-
forværret
han
var.
symboler
som
vægge.
glad
over
sad
ogsaa
at
faa
i
holde
med
det
det
gøre,
at
have
l i d t
hans
sin
regnet
at
pengene.
faaet
hvor
kom
lasse.
med
siden
blive
Martinus'
at
overfor
forholdet
Erik
gældspost
lasse
han
arbejde
ogsaa
denne
lang
vældig;
for
hvis
ud
da
paa
renter,
noget
v i s t
jeg
se
n a t u r l i g v i s
som
har
stak
anbragt
med
heller
og
og
meget
foretrak
efter
penge
saagodt
gjorde
være
Erik
mellem
sine
han
Martinus,
aften
Lasse
af
for
en
nysgerrig
havde
resten
vilde
gjort,
Baade
bydelse
glæde
haardt
fag,
og
musik
i
gaa
idet.
forresten
vedlige.
mange
men
faaet
aar,
over
Han
at
i
han
Martinus'
ting.
Lasse
tegne
forklarede
symboler.
Jeg
forældreprincippet
gennem
den
standen .
æteren
som
symbol
derefter
imellem
og
jeg
et
billede
havde
en
hvorledes
vi
klodetilstand
og
t i l
og
idet
hvorledes
fuldkommen
Martinus
der
betragter
vist
de
slut
havde
i
var
givet
de
levende
de
deres
Maanetilude
mørke
udtryk
verdensaltet,
et
t i l
i
kloders
tilstande
maade.
som m æ l k e v e j s y s t e m e r .
at
t i l
fandtes
energiudstraalinger
hvorledes
sig
forskellige
harmonisk
fandtes
uafladelige
Martinus
,
i
hvorledes
udviklede
solene
paa
hvis
efterhaanden
forsøg
fremstillet
verdensrummet,
menneskene
sere
som
t i l
i
havde
ligesaagodt
tilværelsesformer,
vibration
ude
Martinus
første
forældreprincippet
lige
væsen
Martinus'
hvorledes
kloder
beskyttere,
hverandre
saa
saa
nebuloseform
hvorledes
livgivere
afløste
for
første
s o l t i l s t a n d ,
saa
mig
Paa
for
ved
ét
de
umaade-
at
bestod
andet
symboliaf
den
Paa
et
tredie
væsen
er
opbygget
92.
af
de
forskellige
Formen
var
foroven.
ligesom
I
indvielse,
siden
som
ligesom
set
en
var
levende
skabende
dødens
af
da
andre
i
som
det
var
fuldkommen
at
tegne
hukommelsen,
brændes
dem
men
om k o r t
legeme
hen
i
han
vilde
en
s i t
kom
efter
dengang
kunde
tid,
er
der
efter
a t
have
Erik.
Jeg
r e t t e r e
symbol
tegnet
tegnede
jeg
saa
sagde
om
det,
grund
t i l
omtrent
naar
at
de
det
brændes,
disse,
havde
jeg
og
jorden,
Jeg,
opgav
ved
evne,
standpunkt.
dem
en
men
kunde
havde
Denne
denne
skulde
disputer
tegnet
denne
t i l
Martinus
havde
opstaa
jeg
var
Ved
sammen,
kos-
millioner
vilde
af,
ingen
da
de
af.
-
ved
som M a r t i n u s
nuværende
dette
omsluttede
sidste
men
Det
symboliseret
tilbage
v i s t e
uberørt
Ira
vender
hjem,
t i l
s t r a a l e r .
e l l e r
sin
ud
jeget,
celler
ud
symbol
dødt.
bestaar
disse
Dette
form,
allesammen
ende
og
aldeles
sig
under
skraat
fjerde
farver.
f o r e s t i l l e
ud,
energi
væsener.
symboler
paa
denne
jeg
l i d t
er
gule
bredende
Kristus
eller
legeme
a l l e
og
Et
skulde
sig
fysiske
døde
teg.net
det
nederste
holdes
da
senere
de
den
levende
disse
ellers
desuden
det
levende
energi
slappes
hukommelsen
alle
der
tænkt
som
kraft
forlader
t i l
at
mere
celler
er
forskellige
set
og
væsen
udstraalede
skabende
arm
opad
levende
foroven,
og
forneden
bevægelse.-
legemet
gul
indtrædelse,
elter
han
ethvert
solskive
energis
cellerne
eller
i
ved
Martinus
s t r a k t
velsignende
malet
krummet
tyndt
havde
armene
enten
" j e g e t s
kendetegnet-
vinglas,
med
en
hvad
mægtig
s t r a k t e
af
i
et
Skikkelse
"jeget"
-
solskive
lang
denne
nemlig
hvorledes
misk
energiformer
gøre
e l l e r s
færdige
a l l i g e v e l
spendere
meget
arbejde
i
skal
der-
paa.
Naa,
ind
paa
problemet
rede
mit
standpunkt
selv
om v i
muligvis
f o r k l a r e t
var
saaledes,
ikke
kunde
at
nu
disse
ikke
Martinus
XBX se
det
enig
symboler
med
kom
Lasse
nok
vidste
nu.
Erik
og
Lasse
præsice-
hvad
han
gjorde,
vilde
nok
engang
93-
blive
t i l
satte
enhver
s k i l t e s
noget
vi,
Erik,
gamle
venner,
den
plads
men
det
var
lykkedes
men
uden
de
ved
situationen.
venner,
grund
af
nærmere
sagde
Det
e r
har
gjort
denne
uro
om
undersøge
han,
at
Erik
vi
blev
enige
tilkom
ham,
og
ment
for
med
to
vidt
Lasse
at
faa
med
os
op
mod
andre
r e s u l t a t
end
at
Martinus
trak
som
man
morsomt
saa. m e g e t
Erik
havde
Erik's
godt
blive
for
Martinus
fremtid,
faa
at
sin
forstaa.
og
af
Martinus'
sig
tilbage
ikke
svigtet
glad
af
sine
en
før
i
følt
sig
tilskyndet
efter
s t ø r s t e
personer.
Martinus
paavirke
kan
forsynet
forsikring
forskellige
at
var
at
denne
det
ikke
vilde
om v a r ,
lykkedes
Martinus
der
at
der
ikke
andet
paagældende.
eneste
nok
desværre
fra
le
Det
paa
Det
e l l e r
stort.
at
tiden.
have
betydning
i
Paa
t i l
gjort
sin
gam-
det,
næste
inkarnation".
Det
sine
foredrag
offentlige,
der
var
havde
trække
faa M a r t i n u s
holdt
kundskab.
Da
at
Martinus
faaet
interesse
meget
det
kigge
hundrede
havde
samlet
i
de
var
sig
om
fik
højskole,
gang
l i d t
kunde
en
minnutters
hans
for
disse
første
tale
sas
som
efter
han
disse
snart
i
den
Forhaabningsholmsallé
mennesker,
fra
gjort
og
Martinus'
i
adresserne
de
den
bopæl.
sidste
paa
var
over
to
grund
af
Martinus'
nu
Nr.
ikke
Gennem
aar,
hundrede
bog"
havde
ikke
naar
og
og
faa
efter
skulde
l 8 .
dyr
de
havde
han
kunnet
Martinus
foredragene
han
være
mennesker
derfor
sal,
ikke
de
istedet
med
de
begynde
samt
"Livets
ønskede,
passende
fat
Paa
havde
h e r t i l
skulde
skulde
venner,
af
bestemt
en
Martinus
dog
ting.
de
komme
og
del
og
endelig
a t
vinter,
bekendte
tilbage
var
to
for
sig
oplysninger
over
paafølgende
t i l
bergs
i
bestemmelsen
arbejdet
saa
foredrag
begyndt
kun
særlig
med
blevet
denne
men
optagethed
maattet
i
nu
aandelig
var
Martinus
fru
Olufs-
bruge.
Der
var
og: l a a
kun
Det
plads
et
t i l
par
bekendtskaber
han
Mennesker
efterhaanden
der
havde
i n t e r -
94.
e s s e r e t
s i g
for
i n d b y d e l s e r
g r a t i s ,
han
ud
f i k
et
kontant
for
a t
faa
d e r f o r
h a f t , " f o r "
Hvis
der
pænt
kunde
v i l d e
klædt
være
meget
paa,
i ø v r i g t
p l u s - f o u r s ,
serebrug,
og
det
i
p l u s - f o u r s
mig,
holder
meget
har
a t
Senere
den
der
hen
fremtræder
U p r a k t i s k .
af
den
kraveknapper.
og
havde
mationer
hele
v i l
s e l v
v i l
s l a g s
med
b l u s e r
Martinus
j a
ogsaa
ikke
nu
som
noget
absolut
maaske
ikke
og
a l t i d
s i g e r
og
at
det
a t
bleven
at
gaa
med
de
Jeg
kan
Martinus
reformere
og
godt
r u s s e r n e
g a a r
at
er
at
ikke
bruge
a l l e n e
t i l
nu
l e r
med
dem.
kendt,
spad-
ikke
t i l
er
næste
paa
men
Men,
før
der
u e n d e l i g
s i g
uden
l i d e
a f
klædedragten,
tænke
med
bare
noget
f l i p
o v e r o r d e n t l i g
begynde
gaa
t i d l i g e r e
dem
k r a v e b r y s t ,
M a r t i n u s
d i s s e
med
maaske
s k y l d e r
mode
at
gaa
været
forandres.
end
at
h a r
udseende,
d i s s e
t i l
ubehag,
Martinus
med
men
kor-
e l l e r
megen
k l æ d e r
knæet.
f u l d t
i h v e r t f a l d
jeg
nogen-
mennesker.
gaa
f l i p
i
mange
at
ogsaa
kunde
det
dem,
kommer
s t i v
e k s .
s y n t e s
saamænd
landet,
nok
for
og
han
være
af
omkring
a f s k y e t
Martinus
nu,
1.
Jeg
stramt
l i g e f r e m
j e g
v a r
b e h a g e l i g e r e
sad
der,
begynder
Martinus
maa
f o r e d r a g e t " .
Martinus
a a r ,
meget
Jeg
første
paaklædning,
modsat
s i d s t e
er
og
s i g e r
r e t n i n g
over
s i n
d i s s e
sportsbenklæder
l i g e
for
r e t n i n g
den
føle
n a a r
denne
h e l t
f o r v e j e n ,
j e g
udmærket
i
i
v i l d e
saa
ogsaa
mig
paaklædning
f o r s t a a r
og
t r y k t e
være
min
l i g e g y l d i g
Netop
meget
ganske
"bestemt
med
temmelig:
sagen,
som
med
sendt
s a a
v e j e n
skade
omhyggelig
saa
o v e r l o r
v a r
man
a a r .
s t o r
af
s a g d e , "
v e l
k r i t i s e r e s ,
t i l
som
smoking,
t i d l i g e r e
jeg
og
i
der
men
mig
mindste
noget
en
Martinus
mig
"blev
f o r e d r a g .
købt
befinde
det
der
t i l s k u d
at
v a r
været
s æ r l i g
for
og
s k u l d e
f ø r s t e
som
blot
dette
a l i t i d
Adgangen
Martinus
p a a k l æ d t ,
og
t i n g ,
dette
havde
var
d i s s e .
hans
t i l
rekt
der
t i l
og
i h v e r t f a l d
sørgede
sinde
Martinus
ogsaa
og
k l æ d e -
d i s s e
han
i
er
re
for-
kendt
anerkendt.
95-
Thi
i
Hvis
man
modsat
han
i
sige,
om
folk
dømmer
den.
Den
har
vi
vor
serede
selv
guldur
slags
han
at
var
kun
ubehag
for
at
og
egne
Jævn
elegance
Løw,
var
paa
han
nu
og
henne
han,
hos
en
var
ca.
Martinus
næsten
ked
af
for
gaa
det,
og
at
bøde
rundt
han
med
syntes
herpaa,
400
at
ogsaa
gik
kr.
han
klogt.
fremtræ-
Originaler
først
efter
at
bruge
bløde
Iverts
kas-
stiv
der
blev
taget
lige
raad,
kunde
han
et
at
lide,
men
meget
sine
faa
Efter
knækflip
d e r t i l .
godt
t i l
for
o.s.v.
saa
faaet
have
det,
Næ,
flipper
hensyn
urmager
prisen
at
af
v i l
ydre
tandlæge
altsaa
engang
den.
klog"
saa
den
at
bedre
bløde
han
da
han
l i d t
havde
og
t i l
fotografi
Martinus
nok
række.
over
gavne
r i g t i g
forresten
brugte
faa
end
mennesker,
er
t i d l i g e r e
fik
at
ved
er
kunde
og
ikke
væsen
anden
gik
s i t
andre
er
ydre
nemlig
skjorter
eks.
af
vide
miste
maa s k e
Da
han
sagen
s k r i v e r
Det
h e r t i l
paa
sine
I.
fik
og
har
at
og
i
af.
som
"han
det
først
nok
han
,
siger
efter
kende,
indvielse.
foræret
han
han
skade
klædt
tosset"
ogsaa
at
snarere
gaar
kommer
daglig,
Skattevæsenet,
pris,
er
det
værdi
overdrevne.
fik
ikke
manchetskjorter,
hans
vel
a l l e r f ø r s t
ellers
t i l
købe
det
alt
Martinus
af...samme
efter
jo
tid
flipper
det
"han
saa
indre
lærte
vil
begyndelsen
straks
ligemeget
fald
kostbart
opgivelser
det
at
t i l
vurderet,
have
hørt
det
forvoldte
faaet
det,
idet
man
s t a d i g
det
var
l i d t
for
med
det
i
ganske
eii
ikke
gik
i
denne
angst
pralende
simpelt
Urbaand.
Martinus
var
værdien
noteret
tal
skattevæsenet
"Man
t i l
kan
mindste
Hvis
man
ikke
være
grundlag
var
ned,
det
han
paa
at
at
taget
maatte
sin
rette
man
hele
jo
forsigtig
t i l
saadan
da
i
meget
opgive
det
selvangivelse.
nok,
og
der
maa
nogensomhelst
ikke
var
t i l
at
omhyggelig
for
absolut
Thi
som
absolut
han
at
faa
korrekte
sagde,
ikke
være
det
beskyldninger
imod
mig.
stole
paa
i
enhver
ting,
9 b .
det
være
sig
selv
min
gerning,
og
hvis
l i g
lukke
for
de
det
kosmiske
af
den
syn,
ringeste,
man
f.eks.
kosmiske
som
var
sand
i
jeg
kunde
aldrig
lyve,
sanser,
det
øjnene
vilde
blevet
vilde
vilde
dette
være
være
udvalgt
øjeblikke-
det
det
for
t i l
samme
for
det
jordiske
ventede
dag.
syn".
Omsider
Len
var
drag
fastlagt
som
t i l
de
et,
i
følgende,
været
nødsaget
meget
kort
havde
e l l e r
lave
sine
af
For
de
en
nerver
færdige
i
l i d t
hvor
venstre
før
været
med
store
ikke
øjeblikket
i
"Vejen
nus
tegnet
skaben
af
h ø j
mod
der
ved
intelligens
grad
det
er
r e t t e t
erindre
Lyset"
nogle
var
hvad
forandret.
hoveder
hjælp
med
dem
af
af
en
gennem
helt
gaa
havde
i
ikke
grund
den
af
Martinus
ene
var
r e t t e t
men
nu
ved
der
havde
Paa
det
mænd,
derfor
løbet
nok
som
af
undt
nok
forcerede
ar-
symbolerne
var
havde
maattet
menneskehedens
t i l
højre,
disse
hånde
de
tegnet
lige.
Jeg
været
første
for
bekvem
det
stjernerne,
de
de
henførelseslinierne
var
sender
verdensaltet
i
grad
men
s t i l l e
overfor
næppe
dette
meget,
at
mere
og
fore-
ind1ednlng
Martinus
det,
i
en
an
symboler
stjernerne
projektør
muligt.
en
nye
l i d t
noget
gamle
kunde
Det
som
slags
Det
sving,
være
skabe
havde
t i l
aften.
publikum
tid.
om.
han
t i l
der
ogsaa
8
uvidende
Paa
rette
kategorierne
at
ikke
vældigt
ham.
fra
ogsaa
kun
ihvertfald
for
bevidsthedskategorier,
syntes
skulde
s e r i e r ,
del
spænding
kl.
at
slidt
hvile,
symboler
tegnet
nu
følgende
tegne
nødvendigt
bleven
holde
med
1930
naturligvis
havde
Martinus
længe
fuldstændigt
at
Han
ihvertfald
to
det
t i l
t i l
den
1 'December
analyser.
søvn
havde
saa
vilde
idet
tid.
været
bejde,
her
overgang
selv
den
retninger,
kosmiske
-andelig
sig
t i l
Martinus
disse
store
oprandt
før,-
men
en
at
iland s v i d e n s k å b e n
var
havde
Marti-
f o r e s t i l l e
viden-
oplysende
u n d e r s øge
var
kunde
Ligeledes
billede
skulde
jeg
s t r a a l e
dette
symboliseret
i
saa
ved
97-
nok
en
gammel
mod
menneskeriget.
Martinus
zont
og
mand
viser
et
hoveder,
ene
meget
kritiserede,
klar
langt
være
over
hoveder
at
det
tegnede
tegning
følte
sig
Jeg
de
som
følge
taget
l i d t
havde
lovet
at
være
var
i
vilde
være
rien,
og
stolte
heraf
enige
vilde
med
sin
paaklaedning.
nye
stivede
efter
Saa
flere
traadte
gjort
nogle
at
l i d t
krave tøj
t i l
at
vort
t i l
forræves
se
for
godt
men
forsøg
saa
med
og
ud
for
l i d t
medgørlig.
saadant
opgive
at
noget
selv
sin
at
og
kun-
plejede,
for
jeg
kunde
for
jeg
med
dette
at
Erik.
jo
i
verdenshisto-
mener
jeg.
ikke
Martinus
var
at
og
gøre,
faa
det
men
Martinus,
Vi
alligevel
det
at
de
det.
faa
lykke,
kværke
nok
var
endnu
med
deres
Jeg
ogsaa
var
hvide
hjemme.
publikum,
Martinus
forsøge
paa
foresten
for
k r i t i s e r e t
var
snart
da
blevet
spænding,
sammen
smoking,
nemlig
være
forsøg
at
i
liv
kneb
at
ham
havde
over
jeg
det
istedet
tror
spise
end
at
nemlig
det
stor
forberedelserne
s t i l l e
have
fortvivlede
Erik
t i l
at
jeg
i
"blevet
senere
han
før
sig
middagsmad
ind
Det
og
dag
komme
seks,
t i l
hele
fabrik
i
over
den
min
at
idé
var
nu
hvis
der
hoverede
var
med
om
og
var
to
kosmisk
fastholdt
væsener,
mennesker
ingen
hjem
ogsaa
inde
vant
levende
den
sansehori-
et
hoveder
dem,
hvor
ternet
andet
havde
symbolet,
herover
mærkepæl
der
mere
de
det
fremad
dér
vasens
ligeledes
fuldkommen
de
r e t t e t
behjælpelig
det
af
næsten
Martinus
en
for
først
r e t t e t
t i l v e n s t r e ,
disse
tegnet
mere
t i l b r a g t
var
ikke
være
havde
havde
forvejen
Alle
havde
lys
almindelig
havde;; derved *faaet
t i d l i g e r e
ham
han
nogle
Martinus
meget
et
der
et
nederst
jordvæsen
skæg.
symbolerne
Martinus '
at
som
udgik
sanserækkevidde,
Martinus
vilde
istedet.
Skyld
og
og
trekanter
der
almindeligt
haar
saadan
var
der
mellem
væsens
et
med
øjne
Endelig
kosmisk
det
hvis
forskellen
væsen
skulde
fra
færdig
splinterjo
h e l l e r
maatte
pa?
efter
Jeg
plads.
at
maatte
have
ogsaa
98.
han
melde
pas.
krave tøjet
i
stivet
ind
i
mest
ordnet
t ø j ,
panser
af
Saa
a l t ,
t i l
og
i
kl.
7
plade,
at
gaa
i n d s t i l l e t
den
om
bagerste
skulde
jo
stor
fordel
paa
grund
haft
hed
i
den
t i l
at
ler,
at
men
den
Paa
grund
sidste
efter.
Dette
v i r k e l i g t
sker,
lede
og
vogte
tid
at
gik
Martinus
os
nus
saa
det
i
sagde
overmaade
vi
jo
nøje
baggrunden
faa
tydelig.
et
lige
paa
det
en
fra
Erik
af"
salen
hans
længe
for
for
t r a g t
var
mellem
blev
væg
at
inden
prøve
fungere
og
hans
Den
udmærket
sin
stemme
i
det
store
eller
i
d e t a i l -
kunde
ikke
sagde
han
der
i
mærke
bag-
holde
saa
et
mennei n d s t i l god
nogle,
og
derfor
stemme,
vi
holdt
t i l h ø r e r e .
var
havde
l e j l i g -
k r i t i s k
var
kom
af
at
hundrede
være
som
nu
var
t i l
skulde
flere
der
Det
foredrag
Man
Vi
var
Martinus
tid
Martinus
ord.
det
apparat.
som
sit
vilde
balkonen
meget
og
faaet
paa
orden
projektering
a l l i g e v e l ,
hvor
at
men
nødsaget
travlhed
ikke
i
lysbillederne
t i l
sal
allerede
paa
b l o t t e t .
været
denne
han
oppe
maleri,
lærred
sætninger,
fyldte
allerede
hvor
væg
forsamling
varede
derhen
i n t u i t i o n .
gang
afskyer
naaede
placeret
væg
begyndelsen
hvert
og
have
var
spændes
panser.
vi,
slet
sin
talerstolen
af
jeg
tilrettelægge
første
over: o r
som
store
han
indespærring
ting
vældigt
i
Denne
omsider
de
den
jo
ogsaa
skulde
var
afstand
paa
da
man
og
vilde
meget
men
den
naturligvis
paa
Paa
e l l e r
stole
gik
behøvede
havde
nervøs,
mange
nogle
den
fik
hvor
af
Det
Billederne
og
tid
hvidkalkede
ikke
sig
helt
var
op
en
Martinus
ellers
af
den
saadant
hængt
den
tid,
foredrag
hvoraf
et
antagelige
forberede
var
der
da
paa
Martinus
er
salen.
dette
stort,
maatte
om
færdige
havde
at
at
idet
meget
var
af
havde
saaledes
være
i
t i l
tilfredshed.
eftermiddagen.
ned,
billederne,
fulde
det
rundt
ende
kastes,
træde
a l t i d
og
vi
taget
en
mig
og
Apparatet
jeg
alles
minder
Saasnart
før
maatte
helt
store
klar
rum,'
men
Martiog
han
99-
maatte
anstrenge
drag.
Martinus
men
mente
Martinus
t i l
mets
Men
havde
en
det
esse
for
t i t . "
Dette
hedernes
een
af
men
jeg
meget
berg
og
var
mere
som
dog
at
ligere
beskæftiget
saa
stor.
at
de
var
med
henblik
paa
nu
var
i
afventede
orden
foredage,
igennem.
noget
videre
foredrag
for
meget
lige
af
lege-
fordøjelsesprocesserne.
er
Jeg
nogle
ogsaa
er
h e i l e r
andre
ikke
hvis
har
inter-
ncgen
ape-
mig.
en
den
meget
i
vi
med
sindsro
fr...
moder,
hustru,
begiven-
danske
fakir
var
interesse
her
sagen,
Dr.
der
bekendte
Siegmann,
for
grund
hans
af
ved
gamle
familen
hvem
at
var
fru
Olufe-
kende
Mar-
som
ogsaa
Dr.
gennem
sikkert
havde
en
gentagne
tid
filefabrik
petersen,
var
vilde
der
Kronstrøm,
denne
Martinus
svoger,
Louis
og
astrolog
den
og
Riis-Magnussen
der
komme
som
kommende,
begge
udlandet,
Ashes,
paa
paa.
i
søster
t i l
dem,
Revisor
skulde
chef
og
de
datter,
kommet
for
Lasse
af
der
saakaldte
bekendte
vore
mange
og
nærmest
tidligere
ikke
min
hans
komme.
hustru
baade
den
at
sin
for
norden
indbudt,
og
med
Martinus,
indbudt,
kontordame
Løw
stor
meget
sagen,
fra
foruden
Gregersen
forbindelser
støtte
indbudte
n a t u r l i g v i s
Ivert
frk.
de
faa
nemlig
gennem
min
havde
ved
sidste
spise
nemlig
der
tandlæge
havde
verden,
"idet
noget
aftenen
holde
a t
alt
betyde
at
at
vide,
Gregersen,
der
kundet
godt
de
holde
at
nævne
om m a n d e n
Erik
rart
svigerinde,
interesse
domme
bliver
han,
kendte
t i l
moder
sagde
kunde
i
ved
udvikling.
nærede
t i l
med
stor
min
da
udstrakte
komme
mave",
ikke
første.
Brinkfort,
sine
h e l l e r
begyndte
frk.
og
er
aften
oprømte,
tinus
ikke
Efterhaanden
kan
og
h e l l e r
videre
de
broder
jeg
det
gjort
forkølet
ligesom
sidste
Saa
smule
havde
nok
ogsaa
denne
en
før
stemme
derved
jo
været
han
han
fyldt
er
end
af
men
energi
mere
havde
alligevel
middag,
ovenpaa
sig
meget
hvem
spaa-
og
refor-
Warburg
min
en
tidoplevel-
IOC
se,
jeg
min
Kompagnon
holde
ner,
at
havde
de
nemlig
Nilsson
første
som
han
begynde,
venligste
"livets
l i d t
store
8
for
tilgængelige
Martinus
over
oppe
balkonen,
t i l
t i l
assistance
der
bestod
af
hvis
jeg
tre
der
naar
det
vilde
stimulere
jeg
vidste,
t i l
Martinus
sig
læste
at
de
saa
gøre
af
de
e l l e r
omtrent
op
først
paa
opgave
nærmeste
han
ham
at
at
ven-
skulde
t i l
se
l i d t
de
helt
de
op
af
senere
sin
ting.
lysbillederne.
Erik
sat
mig
indtræffe.
som
t i l
ikke
i
gik
apparatet
for
a t
være
fremviste
indledningssymbolerne,
dog
var
de
første
s e r i e
sige
at
foredraget
næste
be-
symboler
passede
De
af
og
Derefter
derop
og
fortale
viste
tilstedeværende,
ogsaa
fyldt,
t a l e r s t o l e n
hans
skulde
af
havde
t i l
det
foran
havde
noget
Jeg
efterhaanden
ham
vise
og
sidste
b i l l e -
med
undta-
de
kos-
analyser.
Man
lende
og
at
t i l
hovedsagelig
de
miske
noget
af
lige
Martinus
for
del
sig.
blev
Han
hel
o.s.v.
fordi
derigennem
kendte
gelse
have
traadte
forvejen
paa
sal
en
reserverede
ved
foredrag.
Bog",
mere
rækker
nær
hende
hustru
formodentlig
over
s i t
og
vilde
ansigter
kvarter
gyndte
fem
helst
Den
et
fortalt
holdt,
ofte
vel
uden
der
ved
en
af
Martinus
af
det
dende,
ening
mange
af
en
endelig
hans
forsamling
gjorde
at
i
Martinus
for
var
ligefrem
usikker
der
forudgaaende
og
overfor
a t
folk,
forudsætninger
ogsaa
ikke
ligesom
følge
besøg
nu
idet
virkede
nok
s t o r t
kan
i
at
de
a i l e r
svorne
af
Martinus
jo
den
ofte
ikke
arbejde
flere
ikke
regnet
gang
var
med
og
et
saa
helt
Dels
imellem,
sig
steder
var
ting.
gjorde
straa-
Dette
tilfælde,
hans
første
s t ø r r e l s e .
slet
det
havde
f l e s t e
forstaa
ogsaa
i
var
forklaringer.
modstandere
forcerede
det
sine
slet
kunde
hakkede
ligefrem
var
trætheden
ogsaa
nu
Martinus
Alle
disse
ting
vilde
e l l e r
turde
gæl-
stor
i
forgive
101.
en
dybere
men
e l l e r
følte
Martinus
s l e t
den
sig
jo
kunde
modstand,
den
form
artet
var
grund
Naa,
Som
vi
de
jeg
ikke
og
noget
som
at
nok
sig
tage
et
par
sine
gange,
foredrag,
dengang
afholdte
s n i t l i g
for
en
f a r l i g t
holdes
kunde
han
r i g t i g
noget
af,
vel
Da
tid
at
aer
rejstes
glædede
havde
snes
al
lade
sin
man
den
som
jo
kan
ikke
nægte
vel
e l l e r s
ud
at
smuk
og
stor-
saa
at
foredraget
ogsaa
nok
hørte
Martinus
fik
et
vilde
regne
og
form,
gjorde
uvilje
s t i l l e t
at
tider
følte
havde
for
dem.
indbudte
jeg
saa
over
Løw
han
nok
var
kunde
hen
andre
gennem
at
symbolerne,
tilstedeværende
ikke
begyndelsen
udstraale
havde
sin
have
sin
h e r t i l ,
kunne
for
første
forstaa
overvældende
kraft
meget,
bifald
og
og
saadan
ham,
indtryk
ikke
og
da
for
ligedan
at
sig
mente
men
stærkt
viste
frydede
det
der
imod
grebet
Jeg
mig.
det
der
dog
var
skulde
her,
ikke
ham.
sig
af
de
gennem-
ligesom
det
ham.
af
Ved
end
naar
altsaa
meget
et
Martinus
for
takke
under
mere
blev
var
u d t a l t
bagover.
"Det
foredraget,
følt
kraft
været
styrke,
s p i l l e .
bekendskab
falde
mennesker,
publikum
navle
vort
kunde
jo
kraft
af
en
samlede
sluttede
spontant
der
hundrede
fordi
alligevel
Martinus
de
Til
det,
betingelser
personer
flere
Martinus
publikum
af
i,
tilstedeværende
sagtens
et
i
kunde
de
for
af
hjem.-
anvende
foredrag
kan
dette
der
ydre
foredrag
halv
at
den
han
at
jeg
men
dem
mange
sige
dette
og
havde
med
at
at
foredraget
at
i
Martinus
i
flere
overfladisk
saaledes
forventninger
v i r k e l i g
hængte
alt
mig,
og
tilstedeværende
gældende,
ventet,
højstemte
let
paa
forklaringer.
de
af
for
nu
gaa
Martinus
holdt
havde
tror
og
og
ogsaa
forklaring
hvorledes
hans
fra
følge
skuffelse
i
gang,
sig
Martinus
som
en
var
at
se
faastaa
forhindrede
sagt.
t i l
ogsaa
der
antroposoffer,
ligefrem
udtømmende
nødsaget
kunde
ikke
have
mere
imidlerdet,
tror
idet
l e t t e
101
Eller
måske
fordi
blive
fundamentalt
gerne
vil
have
Martinus
her
eneret
på
på
havde
Jorden
sagt,
om
ca.
forudsigelser,
at
menneskeriget
2000
havde
år. Da
dette
a
først
Kronstrøm
nok h a r m e t
kunne
vist
ham.
102.
Efter
i
at
smaa
folk
havde
grupper
nok a t
se
endt
l i v l i g t
hvorledes
herre,
var
symboler
thi
han
vogte
dem
for
at
noget
de
eller
tror
v i l
me
have
for
endda
at
ingen
ved
ganske
nærheden
kelig
var
v i r k e l i g
som
følge
dannelses
v i s t
ikke
godt,
han
rede
de
"Jamen,
t i l
heraf
2den
maa
dog
"
gaden,
paa
her
nan
dog
Martinus
maa
de
holde
er
det
en
Ja,
men
dér
dem
Lasse.
bare
kan
ikke
de
at
her
sige
t i l t a l e ,
t i l
et
den
Kronstrøm
svarede
sige
sin
Inde
i
og
Kronstrøm
faaet
nok
og
at
udtale
"at
gøre
ved
sagde
mening"
privat
akkurat
var
ligesaa
nogle
hans
i
øjeblikmaa
foredrag,
almindeligste
De
jeg
meget
paastod
forsamling,
passer
grænser".
s t i l l e ,
kønne
ved
Lasse.
som- d e t
sømmelighedens
forsvandt
det
en
det
fra
"De
privat
indenfor
vendte
lige
ogsaa
paa
indenfor
t i l
der
kom-
begynde
og
bort
"Ih,
t i l
aah"
var
astrolog",
lov
-
ikke
gik
t i l " .
absolut
maaske
han
rangs
har
at
og
3die
der
helst
da
Lasse,
jo,
folk
anden
gæst
dem
tid
i
skal
v i s t
en
svar
holde
havde".
dette
" De
felt,
n a t u r l i g v i s
"Naa
kosmiske
er
at
noget
som
at
taler
e l l e r
have
indbudt
de
fik
maa
de
fat
Kronstrøm
er
noget
Kromstrøm
hørt
faa
de
hvem
kronstrørn.
havde
give
at
at
begyndte
man
Saa
at
sig
t i l
ivert
en
ham
saadan
ære,
bare,
tydeligt
røre.
som
det
specielt
t i l l a d e r
derfor
ryggen
tandlæge
jo
deres
til
ting,
fleste
var
Martinus'
raabte
et
vilde
kendt
over
er
paa
krænker
sagde
grænser"
er
men
og
og
"Det
de
almindeligt
var
kosmiske
Det
Martinus
skyndte
paa,
om
ikke
ikke
i øvrigt
forstand
og
et
Martinus
samledes
hinanden.
o p i r r e t
paa".
det
videre
udenfor
dem,
at
der
tale
har
dette
ham,
uden
huske
t i l
applaus,
med
vakt
"blevet
at
besked.
Nu h a v d e
og
hen
smule
en
paa
med
r o l i g
gik
mener
bedre
naboskab.
og
de
diskutere
vistnok
forstand
eneret
nær,
havde
Kronstrøm,
begynde
har
de
staaende
diskuterende
tingene
astrologen
krakilsk
deres
idet
vaabendragere
103
Dette lidt "beklagelige optrin havde trukket en del tilh ø r e r e , men M a r t i n u s v a r g a a e t og o v e r v æ r e d e d e t i k k e , men h a n
s a g d e d o g b a g e f t e r a t s e l v om h a n i k k e s y m p a t i s e r e d e m e d a t
Kronstøm havde faaet denne l i l l e r ø f f e l ,
morede d e t ham dog a t
Lasse
havde sagt a t kronstrøm var en anden e l l e r t r e d i e rangs
astrolog,
S a a d a n e t m e n n e s k e g a a r n e m l i g o g t r o r s a a m e g e t om s i g s e l v ,
saa
det er v i s t n o k meget g a v n l i g t at han f a a r sandheden at høre
en
gang imellem,
s e l v om j e g d o g i k k e t r o r d e t h j æ l p e r r e t
meget,
for mig
maa K r o n s t r ø m baade t r o r d e t ene og d e t a n d e t ,
jeg
kan
ikke blande mig ind i hvad f o l k t r o r e l l e r ikke t r o r ,
det er
deres
private
sag".
Efterhaanden
vore
ting
budt
t i l
sammen.
at
Martinus,
drøftede
paa
"Man
maa
selv
om
Erik
med
jo
huske
de
være
sig
de
daarligt
mange
ket
saa
rent
og
blevet
ydre
om
og
et
af
den
alle
sine
a r t ,
og
foredrag
for
man
dog
ikke
regner
med
a t
Jeg
har
alligevel
da
a l t i d
da
han,
ender
være
og
ved
dette
paa
glad
Martinus
hvorledes
kanter
det
faktisk
af
ved
en
at
nærmere
ganske
men
han
om
der
at
-
sagde,
erfaringer,
det
glad
dette
sige
vi
selv
folk
ind-
vi
selv
mangler,
pakke
var
gik
var
behageligste
torsdag,
fortalte
Martinus
at
og
hvor
egne
offentlig,
man
Bagefter
sine
forsamling.
følgende
i
skal
hans
jeg: v a r
Martinus,
lejlighed,
havde
ogsaa
gøre
kan
man
begyndte
t i l
gaaet.
enhver
bør
aftenen,
var
paa
vi
hjem
Martinus'
at
naar
og
Gregersen.
foredrag
former,
saadan
k r i t i s e r e t
i
hele
rette
Erfaringer
Den
er
hele
frk.
op
hans
paa,
at
ikke
-
salen,
det
hos
det
at
erfaringer,
møde
os
jeg
foredrag,
en
bar
the
ikke
l i d t
for
tikken.
t i l
og
rene
kunde
første
drikke
hvorledes
det
i
Vi
tømtes
der
hængte
var
var
et
det
foredrag
det
maade
var
faaet
et
luk-
afvæbner
k r i -
ved."
som
sædvanlig
kom
foredrag
var
dette
bande
Lasse
og
ud
Ivert.
104-
lasse
havde
blandt
kan
man
det
næste
der
kun
kom
tyve
der
hvad
der
blev
sagt.
af
komme
vente,
du
t i l ,
digere
jeg
ikke
andet
holder."
os,
der
lasse
og
forreste
bænk,
henvendt
paa
foredrag.
forsamling
de
foredrag
og
s t i l l e t
den
erfaring
publikum
lige
man
at
ud
man
med,
det
netop
k r i t i s e r e s
af
Nilsson
nar
da
i a l l e
end
og
ting
a t
folk
vil
er
saaledes
var
skulde
tilfælde
nærmeste
af
sagde
det
hypotheser,
t i l
at
denne
aldrig
sagt
og
a t
righol-
blæse
men
paa
staa
er
ikke
har
jeg
hvad
k r i t i s e r e
mig
saa
et
skal
Martinus
sig.
ud,
at
det
var
godt
og
saa
hanriede
han
var
større
udtalelse,
Naa,
og
ved
faaet
tale
meget
s t i f t
venner,
stykke
angribes
Martinus
smukt,
det
og
var
men
ham
det
meget
end
Jesus.
jeg
ikke,
naturligvis
ind-
mit
bare
dog
det
har
vil
år
hol-
foredrag
tiden
paa,
foran
skal
et
nu
den
Martinus'
s l e t
Men
ind."
opmærksomhed
man
hele
skulde
komme
at
Ved
folk
rent
det.
mænd
jeg
det
forsvarede
n a v se s a g t ,
kommet
Men
med
paa.
sige,
bagefter
Nilsson
meget
end
ens
ind
belæste
af
naar
gang.
som
noget
deres
børneleg,
a t
forstod
t a l e r s t o l e n
k r i t i s e r e s
ting,
e l l e r
os
for
haft
følge
t i l
foredragene,
foran
ikke
foredrag
foretrække
større
lokalet
fremtiden
ikke.
der
langt
holde
første
kan
i
lad
mennesker,
hjerne
tænke
kompagnon
var
for
mig
dem
er
saadanne
jeg
a t
l i g e
kunde
det
og
et
ogsaa
som"ikke
"Nej
storme
hundrede
hvor
200
udelukkende
rører
andet
dan
tro,
par
t i l
da
holdt
20 m e n n e s k e r
end
vilde
af
siddet
man
var
Martinus
vilde
kan
Der
at
kom
saa
overspændt,
ikke
et
paa
mest"
Min
jo
kan
bevidsthed
posen,
lyster,
jeg
saadant
mere
f o r t s a t t e
eventuelt
ting,
finder
af
i
et
end
besiddelse
havde
der
andet
deres
i
komme
ham,
lasse
saadanne
om a l m i n d e l i g e
ganske
Martinus
øjensynlig
paa
om
Ja.
folk
Ivert
"Nej,
en
noget
at
det
vil
hvis
for
"Efter
der
forstod
er
ordforraad,
garantere
Baade
at
sagt,
HvorMartinus
kan
man
105-
vente
ikke
om d e t
andet
for
en
af
selv
et
staar
det
reneste
f a n t a s t e r i
af,
saa
nævner
jeg
mindre
man
viden,
og
har
faaet
solekart
over
at
almen
og
man
beruset
man
at
delagtigøret.andre
ved
at
jeg
saa
hurtigt
gang smaade
som
heller
for,
f o r t a l t
kan
Martinus
i k k e
skulde
gerne
vilde
sammen
begge
blev
med
vilde
en
efter
var
Kristus,
ogsaa
folk
Næh,
vel
var
nu
bestemmelsen
høre
det
cg
det
Løw.
stederne,
og
de
disse
Martinus
vilde
Odense
var
nok
taget
at
umaadeiig
viden
højt
men,
i
er
at
og
de
som
Lasse
noget
hvis
man
tro
man
var
netop
paa
var
hen
ting.
i
over
Hillerød
aldeles
grund
og
af
fortalte
tosset,
og
man
Martinus
efter
hvor
og
baade
for
der
var
Martinus
modtaget
rejse
dette
derved
med
hen
foremange
r e j s t e
der
saa
begejstringog
hjem.
nogenlunde
Der
at
dække
dem.
fortsatte
fremvisning
af
den
saa
1ste
sin
foredragsrække
Serie
.
sagen.
Aarhus,
entré,
ogsaa
gik
frem-
faldt
forskellige
som
glad
forkert
Martinus
blev
god
s®ger
med
fejl
l i g e -
somsagt
meget
jo
hævet
kontakt
t i l
er
lejlighed,
en
jeg-
begyndelsen
jeg
er
interesserede,
en
ved
Det
gavne
Martinus
havde
foredrag
for
i
aandelig
undskyldeligt,
dette
gentage
af
t i l
sket.
en
med-
trang
er
det
i
nogen,
til
det
man
være
t i l s t r æ k k e l i g t
glad
sigende
at
og
med
ogsaa
er
kommer
er
erfaret
ting
Selv
andre
er
ogsaa.
ikke
for
jeg
b l i v e r
at
det
om. d i s s e
som
saa
beruselse.-
Erik
ved
der
gennemsnittet.
jeg
grunden
saa
sige
rejseudgifterne
navn
det
en
af
kan
har
Næh,
lært,
slet
t i l l i g e
saa
Det
drag
har
nemlig
nævnte
og
t i d l i g
deri
havde
men
noget
viden,
naar
Erik
noget,
vel
og
Erik
ovenfor
saadan
dem,
havde
forkasteligt,
den
4aa
Her
at
dagen,
det
selv
modtager
som
ham
mere
jordmenneskelig
ai
som
nysgerrighed.
erfaring
naar
menneske
mørke,
aldrig
blot
denne
klart
adspurgt
bliver
ikke
almindelig
(
de
her
kosmiske
i
Køben-
Verdensana-
io6.
lyser
)
den
26
Januar
"bestemt
at
tage
l i g t
vi
skulde
at
meget
kom
n a t u r l i g t ,
t i l
at
lejlighed
var
saa
borte,
yde
t i l
stor
foredrag
at
af
idet
a t
noget
a t
var
mere
nogen
lede
paa
a t
l i g t
derved.
ikke
skulde
g r a t i s
der
kunde
for,
hvis
undvære
faas,
mente
varme
s i t t e r ,
for
de
af
det,
krone
absolut
ikke
krone
men
behøvedes
saa,
saa
føle
der
ved
var
kostede
at
henvendelse
rettes
nogen
og
var
l i d t
nok
ganske
alligevel
ikke
nogen
folk
i n d s t i l -
noget
underligt
saadanne
t i l
t i l
jo
nu
en
at
ind,
Martinus
bebrejdelse
kun
men
unatur-
hvis
anden
de
de
de
sag
med
med
savn
kunde
selv.
e l l e r
et
blive
moden
ikke
det
komme
ikke
godt
dengang'
fik
overvære
man
var
var
foredragene,
foredragene
var
var
det
samtidig
at
skyld
nu
der
det
Naturligvis
kaar
for
tiderne
rime-
interesse
kunde
holde
i
derved
nogens
Naturligvis
folk
det
syntes
han
var
Saa
k r i t i k
her-
Martinus.
bad
b i l l e t t e r n e ,
købte
en
foredrag,
mig:
og
i
forvejen
jeg
lommelygte
nødvendige
eller
vilde
og
t i l s t r æ k k e l i g
a t
Martinus
det
Martinus'
var
sine,
de
økonomiske
den
en
omkostninger,
hvad
adgangskort
Det
ste
e l l e r
noget.
Martinus
salget
holdt
havde
syntes
og
Hvis
Martinus' aand
for
betale
viden.
gang
interesserede
herfor,
for
ikke
Palæstina
Snarere
mennesker
kunde
i
var
"betale
han
ikke
a l l ene,
foretagenet.
denne
I
betale
v i r k e l i g
vilde
Denne
han
"byrderne
kunde
Kristus
anderledes.
idet
alligevel
af
s a l .
godtgørelse
ikke
art,
samme
Kr.
der
støtte
saa
ligesom
1
ringe
han
den
a l l e
de
noget
sal, ikke
de
en
han
det
g r a t i s ,
at
at
a
"bære
denne
forstaa
sige
entré
i
sørgede
og
en
om a t
saa
overtage
for
pengekasse,
de
og
og
ordne
nødvendige
sørgede
rekvi-
ligeledes
byttepenge.
var
begribeligvis
der
havde
ligefrem
faaet
havde
mange
nok,
været
og
som
havde
a l t s a a
Martinus'
overværet
ikke
havde
modstandere,
det
kunnet
og
disse
førtage
var
107
"bleven
os
at
væk
t i l
dette
se,
at
der
t i l s t e d e ,
at
salen
trods
vidnesbyrd
Nu
kunde
man
ogsaa,
her,
var
nogle
nævnt
faaet
om
t i l
de
efterfølgende
dette
fyldtes
et
var
og
hvilken
mere
der
opgave
alligevel
interesse
det
fyrste
foredrag
end
regne
var
sidst
v i r k e l i g
sælge
b i l l e t t e r
mig,
bord
foran
men
der
er
heller
ikke
større
sidste
standere
var
stemningen
sig
gangi
man
god.
meget
saa
denne, i
ind
væggen,
salen,
t i l
3
folk
sin
ret
meter
maaske
t i l
var
de
det
symbol
en
at
der
jo
i
3
han
af
han,
var
og
der
ogsaa
gik
en
ganske
og
det
helt
s i t
vi
t i l
at
af
lige
t i d e r
hvor
den
Mod-
del
t i l
man
kommer
denne
at
følte
a l l e r f ø r s t e
at
se
symbolerne
Da
symbol
hen
her,
gled
igennem
ogsaa
da
helt
vel
en
Lette
ogsaa
vilde
han
vilde
være
godt
mig,
fore-
projektion.
Let
in-
for
hans
sin
har
som
holde
ogsaa
d e r t i l ,
ogsaa
der
dette.
overvældende.
loft.
kunde
ved
da
vakt.
havde
godt
bevægelse
Martinus
lejlighed
havde
Jeg
prægtige
som
var
mennesker
flot
symbol
mennesker
Dette
ingen
store
glædede
placeret
som
dette
dette
smukkest
og
gjorde
meget
der
det
paa
gik
oplagt
f o r s t ø r r e l s e
fik
var
symboler,
x'er,
Men
dette
det
unægtelig
ligesom
en
og
dennegang
ved,
tiden,
virker
er
naar
mente
give
er
nogle
have
ganske
Martinus
i.
Ligesom
ningen,
kum
faar
saa
gengivelse
vidunderligt,
det
det
firkant,
malet
før
vi
disse
bjergtaget.
i
udtalt,
var
samlede
var
naar
gange
ret
t i l
der
foredraget
af
de
vanskeligheder
at
vidt
Under
Let
forhold
kom
saa
og
anderledes
det,
betaget
dem.
Martinus
over
og
tilstede
var
ligesaa
gang,
ganske
at
interesserede.
at
et
end
med
det
nye
plads.
med
drag
mange
s i d s t e
døren
var
saa
t i l
for
Martinus
kom
men
omtrent
den
jo
foredrag,
var
med
af
et
en
ved
meget
noget
sidste
stærkt
anden
foredrag
b i l a l i ,
slags
end
h i l s t e s
Martinus
ved
og; d e t
var
let
at
høre
s i d s t .
Nu
ved
dette
afsluta t
publi-
foredrag
108.
over
de
blevet
ledes
de
kosmiske
verdensanalys er,
overtruffet,
stoffets
ikke
kunnet
kulere
noget
en
vi
snakkede
gang,
t i l
ogsaa
at
efter
en
men
a t
se
tiden
at
f l y t t e .
ne
penge
100
være
l i d t
saa
og
helt
maa
sandelig:
fik
var
kunde
møder
hvor
som
havde
ogsaa
ogsaa
engang
maaske
samfund
i
ser
det
har
forventninger
de
gik,
se
afvæbnet
sige,
at
hvor-
dem,
dem
faaet
oppe
der
noget
paa
være
naar
k o min e r
saa
har
at
spe-
at
ren
høre
dures
lokaler
paa
gi.
siden
liv
i
hjorden,
og
nok
lyst
sig
at
derind,
forsynet
haft
men
var
l e j e t
den
alle
alligevel
sidste
holdt
t i l
er
De
saa
noget
f.eks.
hvorledes
Mødet
kongevej,
var
og
foredrag
at
se
i
høre
Odd
var
det
dette
re-
der
møder
af
var
Besant
da
bestemt
der
indkom-
har
Martinus
holdtes
Annie
og
disse
da
teosoffernes
20 m e n n e s k e r .
b i l l e t t e r n e
havde
det
bedst
gange,
husker
foredrag,
mange
nødvendigt
seks
jeg
os
ret
var
gange.
som
At
nysgerrighed.
at
havde
det
vidt
rumme
for
se
foredrag,
at
t i l
af
ikke
ikke
grund
maatte
det
sidste
se
snart
retning,
sammenligner
ogsaa
aar
gaaet
og
vi
hjemme,
t i l f r e d s
tilstrækkelig
denne
to
Erik
var
sal
saa
10
selv
efterfølgende
bekendt.
fra
og
gamle
de
det
man
adskillige
for
paa
at
de
mulig
velkomne,
For
Martinus
i
i øvrigt
hørere.
sætte
den
Martinus
ogsaa
nok,
t i l
jo
rabat
nok
for
sal
med
Martinus
andre
mente
var
havde
man,
kun
vi
jeg
som
forsigtig
stor
jo
var
kunde
indkommet
man
der
Jeg
var
særdeles
var
havde
steg
an.
en
gang
større
Martinus
levedygtighed
og
Jeg
foredraget,
det.
anden
som
sultat
selv
og
Martinus
derved
Er.
om
tilstrømningen
mere,
han
med,
s t ø r s t e
efterhaanden
s t ø r r e l s e
sige.
forrige
dér
denne
hvis
kunde
deres
over.-
med
om
at
smule
Ligesom
og
man
overvældende
havde
følge
og
var
fcregaar,
Teosofisk
9
i a l t
jo
t i l -
heroppe
Fellow
hende,
var
og
for
palæet.
var
var
udsolgt.
Nu
viste
at
Martinus
skulde
derdet
høre
109-
hende,
thi
der
ikke
afhentet,
helt
bag
l i g v i s
i
og
var
som
saa
af
ren
gl.
kongevej
saa
man
han
kan
man
er
a l t
ud
a t
ingen
som
foredrag,
tog
holde
et
jeg,
nogle
han
og
foredraget
flåt
dage
efter
E r i k
saa
Martinus'
tredie
omhandlede
men
ve
et
b e s t i l t
Han
skønt
teosoffernes
var
ligger
f ø l e r
l i d t
holdt
lokaler
paa
14
sine
i
sidste
og
kram-
h e r t i l
ikke
de
r e a l i t e t e r .
Martinus
aandsforladt,
og-
mennesker,
anderledes
ind
paa
jeg
tiltrækning
ganske
natur-
havde
i a l t
i
plads
det
blev
forresten
der
fik
men
ting,
t i l
saa
at
holde
vi
var
hånde
der
Martinus
foredrag
rang,
men
udbredelsen
af
disse
ting
mener
Mnrtinue,
tinus
en
godt
efterhaanden
af
saa
det
imellem.
falk
Men
en
t i l
Fyn
holdt
og
rejser
underskud.
afholdtes
og
s i t
andet
Jylland
giver
Der
er
for
intet
jo
plads
hans
var
t i l
ikke
foredrag
faaet
mere
jo
ogsaa
ganske
hovedsagelig
vil
nemlig
dog
a l l i g e v e l
nok
var
end
vil
t i l
blive
forlange
det
be-
sidst
glimrende.
han
n a t u r l i g ,
kommer
at
godt
ligeledes
øvelse
kun
maaned,
ogsaa
a l l e .
har
tænker
februar
tilstrømning
det
jeg
i
foredrag
s t ø r r e
nok
er
ikke
foredrag,
vil
havde
Disse
Dette
oplagt
af
afholdelsen
afsted
betydeligt
ventet
blev
Martinus
Martinus
s i d s t .
skæbnedannelsen-
skuffet,
gang
at
her.
teler
paa
en
tværtimod
hvis
gang
Saasnart
i
igen
om l i g e s o m
som
denne
disse.
af.
have
og
var
foredraget
retning
kommet
som
opfyldt,
foredrag,
er
tilhørere
mange
vi
oppe
vil
saa.
blev
ord
og
men
søgt,
af
at
mennesker
overskud,
og
ham
denne
unge
en
ønske
et
været
tilbage
paa.
Naa,
at
for
høre
ganske
saa
s i t
forstod
oplyste
andet
hø r e
da
hvorledes
først,
det
at
for
fik
fordel
ikke
for
se
h i l l e t t e r
fik
nysgerrighed
a l l i g e v e l
Naar
men
t i l
petrækninger,
er
nogle
Martinus
salen,
ikke
engelsk,
"blev
at
ikke
selv
at
en
b l i om
ligge
biting
høre
bliver
Mar-
110.
saa
forfærdelig
det
vil
han
mange
overlade
Efter
var
der
a t
i
n a t u r l i g v i s
deres
1 kr.
i
sagde
at
de
vilde
ikke
har
der
øre
mindeligt
nok
ikke
at
for
forstaa
han
syntes
han
holdt
da
Saa
t i l
da
t i l
t i l
"blev
hedt
at
dette
kommer
at
første
han
skulde
igen,
betalende
stod
mente
for
sagde
han
mere
skulde
til
50
øre,
neget.
saa
det
alligevel
med
holde
ikke
at
var
dette
det
0
- -
kun
det
t i l ,
op
der
man
vil
folk
give
ikke
nogle
et
man
aljo
nyt".
Martinus,
om
kun
foredrag
var
og
kunde
for
leder
været
ganske
foredragene
døren.-
- -
vant
noget
Marts
saa
de
Havde
sluppet
have
"Naar
at
er
fore-
paagældende
end
af
holde
end
er
Aarhus,
lederen
viden,
dog
30.
at
i
og
om a t
Martinus.
personer,
Martinus
foraaret
den
foredrag
den
foredrag
han.
om h a m ,
ikke
s p i r i t i s t e r n e
jeg
holde
Martinus
da
give
at
siger
snak
noget,
herom,
sagde
del
t i l
disse
Martinus
aandelig
ting'
som
hel
holdt
foredragsmaterialet
derfor
foreløbig.
nu
men
var
det
vant
kommer
medhjælpere,
havde
ikke
kundskab
mine
det,
halvthundrede
sætte
hang
foredrag,
Nu
ste
det
var
faa
en
Men
mere.
større
passer
bleven
derovre,
"blev
give
for
sine
forening.
entré
ikke
50
t i l
Martinus
Martinus- havde
spiritistsamfundet
drag
gange
umagen
igen,
men
mødt
ca
blev
det
værd
og
at
da
et
sidfort-
111.
6.
Trods
denne
dog
naaet
lag
for
200
b e s t i l l i n g e r
en
den
imod
t i l
paa
former
side
Åf
samme
et
forlag,
ikke
da
under
ind
lige
t i l
man
Martinus
at
faar
spille
sin
i
egen
salget
paa
var
sin
af
blive
op
a l t
ikke
væsentlig
radio
med
"livets
naar
regner
en
i
ikke
et
og
t i l
de
i
og
privat
saaledes
være
bogen
hans
at
og
egne
der
ikke
sted.
bogen
paa
monopol,
kunde
sætte
a l t
for
med
a l
ikke
hans
fremtiden.
afsenderstation
af
som
findes.
foredragene,
bog"
t i l
maatte
af
udgivet
maatte
at
Løw,
saaledes
have
grund-
op imod
nogensomrelst
dannet
rolle
af
Martinus
haand,
et
fremstillingen
Martinus
bogen
skabe
t i l s t r æ k k e l i g t
for
Da
Martinus
faaet
udgivelsen
kommer
med
at
garanteret
af
omstændigheder
h o d t
var
og
maatte
h e l l e r
vilde
nu
det
orden.
ordnes
hele
Martinus
arbejdet
Foredragene
t i l
paa
derved
Martinus
endda.
kommer
naar
s i g
paa.
det
nogensomhelst
Da
hellige
kunde
der
var
udelukkende
have
og
fuldstændig
ogsaa
fortjeneste
grund
var
nemlig
havde
efterhaanden
trykningen
den
vilde
tages
for
han
del,
mellemhandel,
hjælpere,
han
foredrag,
for
af
foredragsrækken
havde
første
symbolerne
forhandlingen
kunde
den
af
sine
nu
Betalingen
økonomiske
alle
med
fremkomst,
begyndelse.
klichérne
at
afbrydelse
hovedformaalet
bogens
K a p i t e l .
sin
han
kraft
sa?
helt
her-
væsent-
vekommende
Maa s k e
egen
dog
private
111 a
Folk
får
langt
mere
respekt
tale
for
hvemsomhelst
for
såsnart
mig,
man
når
kalder,
jeg
ikke
sagde
er
til
Martinus
at
få
i
112.
k o r t "bølgelængde
og
fuldkommengjort.
dragene
holdt,
paa.
gang
een
holde
Martinus
var
at
han
han
denne
af
tid,
alt
fra
saa
havde
og
han
videre
nogle
spekt
og
tillid
af
sig
og
vise
sig; ved
en
sort
Martinus
personlig
og
havde
ikke
havde
lade
saa
da
lige
ogsaa
være,
anbragt
stive
var
og
der
en
for
man
ikke.
lys
hvid
hjælpe
fra
med
paa
t i l
haand
nu
a l l e
i
et
af
store
hvide
bogstaver.
t i l
Martinus
nemlig
saa
komisk
manchetter
paa
disse
syntes
i
sin
syntes
to
være
dage.
om-
t i l f r e d s
tegnet
dette
Dette
de
o.s.w.
fordre
gamle
bogen
og
blade
sam-
at
Under
med
ikke
i
haandtryk.
I Hvert
re-
tegnet
t i l
broderskab
i
tilbage
maa
mere
sider.
nu
den
man
siden
ikke
frem-
meget
ægypten
aar
over
undtagelse
snart
Nej ,
i
i
sig
for
de
omslaget
racers
begyndelsen
dette
han
svage.
vignetter
Bog"
var
den
flere
klar
venner
med
begyndte
var
midt
forskellige
sagt
det
kom
hans
meningen.
alligevel
lejligheder.
anbragt
havde
trække
særlige
de
"Livets
t i l
at
maa
private
sine
at
foretale
i
mere
gennem
enkelte
udstraalede
skulde
sig
det,
dette
og
mere
sig
grad
overfor
kongerne
haand
stærke
mere
ligesom
tegning
der
høj
folk,
men
denne
i
n a t u r l i g v i s
a l l i g e v e l
bog",
hjerte
der
Martinus
"Livets
t i l
nødt
tænke
naturligvis
undergravede
taale
allerede
at
stod
kunde
havde
symbolisere
havde
var
Martinus
skulde
den
han
sammenkomster,
ikke
almene
mødtes
skuffelser
viste
det
s t o r t
at
blevet
bliver
publikum
er
baggrunden
dette
godt
Men
det
selv
Det
for
et
ogsaa
mange
han
større
symbolerne,
i
naar
muligt.
ham.
Skjult
Paa
var
et
det
v i l d e
med.
faa
thi
det
slaget
kunde
andre,
til
der
da
l i d t
sagde,
og
kun
om
faaet
faa
nogle
ham,
ellers
private
og
med
det
fjernsyn
maade
nan
efterhaanden
os
men
kunde
holde
med
denne
foredrag
maatte
tiden,
Paa
end
diciple
eventuelt
venskab,
fire
og
hjørner
Allernederst
Jeg
om
denne
tid,
jeg
jeg,
ovennævnte
at
selv
tegning,
kunde
Martinus
hænder.
112
Når
hele
helt
"Livets
hvidt
bind,
naturligvis
ikke
principperne
I
det
undgå
hele
taget
det. Han
retning
at
der
blive
stod
et
i den,
par
til
sådanne,
men
jeg
mig
forresten
man
skal
gå
Erik
en
hele
svende
ham,
af
adskilligt
som
for
jeg
havde
siger
eksempel
købt
lider
da
dem
straks
Som
efterhånden
jeg
dejlig
domme
havde,
stor
et
fødderne
på.
bliver
havde
var
jeg
kendte
kolde
er,
jeg
af
De
så
også
læder
og
en
han
ikke
Han
nu
sted.
kunne
var
til
købte
også
ikke
gå
med
anskaffede
i dem,
følger
eller
når
hans
skaffet
mig
skind
pelshue,
Martinus.
den
skotøjsfor-
dem
han
også.
herren
der
fandt
kunne
par
finde
en s t o r
der
et
tværtimod
hvor
øjekast.
og
læderlænestol
inden
i
i
måtte
være
ikke
gummi,
dem
dog
læder,
første
fodsved,
da
ville
af
af
af
mig
bedste,
han
meget
og
det
i dyre
glad,
prøve
dagen med
en
ting
ved
indbindes
følgelig
at
forkølelse,
af
måtte
sko
så
det
for
anskaffede
man,
det
ikke
lædersko
selv
den
læder,
det
meget
var
så u d s t i l l e t
almindelige
Da
og
i
Martinus
derfor
sig
kunne
Martinus,
indbundet
brugte
blev
udkommet,
mente
fra
udmærkede.
med
det
i n d e paa s t r ø g e t
skelne
straks
Bog" var
a
som
113.
Martinus
Men
at
det
tiden
ikke
at
at
efter
at
faa
maatte
r e t t e s ,
saa
mere.
Nu
han
passende.
og
at
i n d s t i l l e
var
ud,
dengang
k r i t i s e r e
"begyndt
se
mente
mange
være,
Resultatet
var
løs
et
par
juni
maaned,
ningen
t i l
i
at
sig,
og
om M a r t i n u s
mod
betænker
har,
skrive
mere
af
a t
de
saa
sige
kan
saaledes
og
end
hensyn
havde
de
gennemlæst
r e t t e t
i den,
for
den
stor
del
ved
den
øvrige
Martinus
del
af
han
havde
at
over
ikke
par
at
maaske
vilde
senest
han
i
Indledsig
ind
havde
gik
vor
tænkt
det
kun
utaalmodig-
hvilken
t i l
det
s t ø r r e l s e
tager
faa
de
den
hvad
sin
de
og
bog"
havde
at
gjort
k r i t i s e r e t .
mente
arbejde
der
tilbage
noget
andet
skre-
have
dette
gjort
vilde
færdig,
"Livets
som
Martinus'
streget
n a t u r l i g v i s
bogen
fortalen
og
det
ind
at
det
skriver.
om
i
og
endelig
bifald.
slemt.
t i l
var
nu.
støt
velgerninger
af
ham
arbejdede
nogen
ønsket
meget
Da
materiale
t i l
ikke
istedet.
og
forhold
i
faaet
der
sig
skulde
forside,
over
det
hvad
f l i t t i g t
ny
udkomme
han
over
Martinus
var
vet
som
som
rettes,
var
kunde
forundre
store
at
frem-
ikke
vort
energi
selv
ikke
Skulde
den,
langt
klar
kender
forregnet
hvilket
havde
t i l
sin
han
langsomt
det
hensyn
af
op,
om d e t
Ivert
al
bogen
arbejdede
man
Martinus,
Efter
mere
naar
Lasse
læse,
og
a l l e
en
og
isår
endelig
det
hele
i
igen
forside
lave
var
ogsaa
efterhaanden
v i l
emner
at
begyndte,
mere
mente
at
han
som
med
Martinus
det
disse
tid
havde
frem,
For
sig
saaledes
svumle
hed.
tegning
at
være,
for
mig
bogen
lykkedes
som
skulde
Martinus
denne
paa
da
det
vogte
da
at
forsøg,
vandt
Martinus
nok
hvorledes
paa
saaledes
den
som
tid,
fat
maaneder,
bogen
denne
straks
Dengang
dér
jeg
over,
bogen.
men
var
klar
tegning
blevet
kastede
selv
langsomt
denne
i
forgæves
rigtige,
da
paa
tage
den,
det
saa
og
skulde
hjerne
bleven
tog
lange
og
Nu
Skrive
hurtig
Martinus
tegnet
skulde
sin
Omslaget
tog'
han
saa
den
hel-
114-
dige
beslutning
skrevet.
at
Martinus
sige
at
staa
med
a l l e
dens
ikke
have
at
v i l
han
han
havde
ikke
vilde
mere
ikke
skrevet
fejl
have
denne
og
andre
vilde
at
bog
mangler
skal
rose
vise
man
med
dem
i
andres
af
han
fremtiden
ligesom
sig,
hvad
at
skulde
hjælp.
jeg
"Den
skriver
være
havde
kunde
skal
den,
aarsag
jeg
t i l
bogens
fuldkommenhed".
Martinus
hos
Iverts
i
besluttede
Saa: kunde
Men
da
Erik,
Hillerød,
Erik
istedet
tage
ikke
denne
det
hele
s i t
tøj
vaske
han
nu
i n d s t i l l e
var
sidste
stadig
faaet
havde
sine
vasketøjet
synderlig
generet
ved
sine
i
paa
et
vaskeri,
det
kostede
maade
blev
bruge
Iverts
hos
ligesom
og
besøg;
saa.
fremtiden
os,
s k i l d t
vasket
s i t
om
det
mellem
og
besluttede
ud
igen.
iverts
deroppe,
det
arbejde
Søndagen.
hente
noget
var
med
dér
venskabelig
Martinus
skulde
linned
travlt
derop
at
han
s i t
besøg
blev
havd
denne
da
at
pa.a
paa
men
foreløb
forholdet
fik
h i d t i l
han
blev
a l t i d
havde
med
ikke
nogen
fra
enden
at
mere,
og
lade
da
han
hindring,
Martinus' nærmeste
omgangskreds.Lektor
interesseret
faaet
en
f e j l .
sig
kopi
Han
af
Ashes
der
var
meget
for
Martinus'
fortalen
havde
nu
h e l l e r
a d s k i l l i g e
sætninger
hjemme
ham,
og
foreslag
var
en
i
og
hos
i
i
besiddelse
saadan
bog,
fælleskab
han
hederne
saa
at
og
satte
ham
en
af
sætte
Martinus
af
f o r t r o l i g
være
i
sig;
sætter
arbejde,
havde
ligeledes
r e t t e
eventuelle
sin
lade
i
være
stor
med
Martinus
"at
da
ved
han
skulde
gavn
kunde
v i l j e
Det
og
som
a t
saa
dag
af
for
for
at
Martinus
give
hører
frem
i
var
Martinas,
(Martinus)
t i l
havde
omskrive
en
siden
Martinus
form".
haarde
at
sofaen
der
Saa
smuk
for
La
tone,
t i l
den.
en
venner
den.
uddannelse,
det
Martinus'
k u n e t
Ashes
skrive
dem
af
gennemsyn
ikke
dele
Dr.
den
vilde
Skulde
t i l
en
ikke
skrive
hvis
ham
t i l
lyset,
de
ideerne
sjældenog
tager
115-
t i l
da
genmæle,
denne
"naa",
og
v i s t e
havde
da
ham
Dr.
Ashes
klippegrunden",
s l e t
stemt
ikke
tone.
andre
han
alligevel
som
Martinus
end
egenskaber
at
dr.
blive
havde
komne
for
ligesom
uge
ud
ogsaa
t i l
alten
t i l
hvor
Martinus
meget
ment.
Da
de
gode
dette
arbejdet
enige
om
ikke
og
helt
udelukke
i
udelukkede
saa
ud
et
og
men
for
meget
at
med
enhver
periferien
paa
hans
som
han
h ø f l i g t
gik
imod
i
lejden
nemlig
temperefor
kræfter,
dette
op
spurgte
Riis-
skrev
om
saaledes
at
blev
til
af
Lasse,
igen
ham
hver
mere
taget
kærlighedslære,
svarede
Martinus.
var
skrev
af
følge
netop
Martinus
hvori
t i l
benyttet
endnu
tilskyndelse
heldige
af
sammen
og
er
efterhaanden
denne
mere,
at
Det
Martinus
unaadigt
til M a r t i n u s
Martinus
at
der
meget
under
havde
og
nok
forsent.
Martinus
kan
er
der
episode
godt
det
in-
Riis-Magnussen
ogsaa
han
dr.Ashes
kom
at
og
mindre
os,
l e t
be-
Riis-Magnussen
beslag
blev
bogen
og
urokkelig
enhvers
Martinus
komme
naaede
en
det
havde
og
passede
brev
brev
til
i
da
Lasse,
Lasse
sikkert
helt.
nogen,
aften,
der.
overenstemmelse
Lasse
og
foreløbig
ganske
Riis-Magnussen
en
lagde
Dette
ud
med
ubehagelig
da
l i l l e
l i d t
af
var
vil
tilfældet
komme
venner
og
Magnussen
at
var
var
Riis-Magnussen.
var
var
nu
i
"ja"
var
Ashes,
Herr
følte
Saa
senere
trukket
"Da
skriver
men
Denne
i.
dr.Ashes
sagt,
at M a r t i n u s
"Nej,
det".
s i g ,
afstand
jævnlig
blevet
Erik,
det
paa
kommet
gøre
overfor
"bare
Martinus
der
én
lyset".
blev
os.
det
men
fejl
svarede
e l l e r
Riis-Magnussen
var
ligheden
Før
gjort
tanke
dog
t i l
være
kan
den
han
om",
forløbet
"
ogsaa
faaet
tog
kun
der
s i g e r
Åshes
tale
havde
i fortalen,
Martinus
maa
jeg,
nok
det
sagde
"Der
gen
ikke
r e t t e l s e r n e
i l e d e b a a n d , . men
føre
det
Martinus
han
udelukkede
det
at
aldrig
sig
selv.
Da
nu
maaneden
var
omme
kom
der
ingen
penge
fra
Riis-
110
Magnussen
Martinus
følt
at
som
var
de
der
saamænd
penge
den
rette
aand,
sen
holdt
op
maanedspenge
behøvede
at
plejede,
at
for
interessant
og
hvorledes
første
nus
store
egenskaber.
de
sidste
Løw
engang
deres
hjalp
lavere
og
Det
er
se
komme
det
saa
t i l
dem
gamle
nu
ligger
Martinus'
nødt
blive
var
at
de
i
en
naturer
være
ord:
i
Det
kastes
dybt
"de
første"
sommeren
venner
ogsaa
første
1931
hans
op
skal
t i l
blevet
se,
hvor-
første
overflåden
ren
plumres
og
vandet
venter
ting
blive
og
Menneskets
maa
blive
for
kun
siges,
holdt
Marti-
saadanne
saadanne
stadigvæk
deres
overfladen
at
de
undvære,
begaa
af
af
at
kedeligt
venner,
besiddelse
hvorledes
den.
een
s t a a r
siger
den
i
hvor-
Martinus
mudderet
Men
sine
har
i
begiven-
se
med,
kunnet
paa
at
grund
over
som
nede
ligesom
se
kommer
ned
t i d l i g e r e
i
at
har
er
skovsø,
frem."
se
dem,
ikke
sandelig
a t
berøring
Martinus
slet
begravet
begær
for
er
prøvelse.
ligger
t i l
være
skal
morsomt
sten
afstand,
f e j l t r i n
ikke
som M a r t i n u s
urensede
at
det
side
en
kedeligt
selv,
paa
saasnart
lejlighed
paa
frem
som
paa
l i d t
selv
anden
i
ikke
selve
sig,
s i g
bringe
er
og
udvikler
i
hensyn.
i
møder
sind
der
staa
der
alvorlige
men
Martinus
f r i s t e l s e r
der
menneskes
at
kommer
at
snart
sagerne
at
givet
Martinus'
økonomiske
saaledes
havde
Riis-Magnus-
forhøje
man
den
og
lavere
det
vi
var
hvis
mennesker
for
mennesker
mudder
se
de
Paa
saa
mindste
meget
kæmper
falder
er
vilde
at
af
aar,
en
pengene,
sagt
bunden
vanskelige
det
gange
det
ærgerrighed.
af
flere
virket.
længe
ikke
sig
falder
skinnende,
Riis-Magnussen
føle
e l l e r
"Ethvert
han
saaledes
er
brev
idet
beløb,
forskellige
den
herover,
tilsvarende
de
ved
dette
det
ledes
fra
fra
havde
med
centrum
de
glad
havde
sende
hedernes
ledes
modtag
jeg
med
Det
forgæves,
nærmest
han
og
saaledes
de
daarlige
sidste
og
hævd.'
meget
syg.
Han
havde
117.
Kræft
var
i
maven
skreden
sagde
for
meget
havde
været
ganske
om
langt
tidsrum
et
ofte
været
ude
Martinus'
noget
Ved
mere.
Løv's
død
men
efterhaanden
l i g
som
ting
og
a l l e
ondt,
le
yngre
Løws
med
levede,
han
hans
ting
han
var
ting,
men
vi
ligbrændingen.
t i l
af,
men
tog
vistnok
Martinus
a t
modtage
Martinus'
manuskribtet
Martinus
bogtrykkeren,
Dette
over
han
l i g
dette
med
sagde
ikke
ikke
sagde
ogsaa,
Løw
den
var
i
i
noget
at
"Ja
Manuskribt
idet
det
blev
faaet
han
at
det
var
manuskribt
var
det
l i d t
fuldt
jo
s i t
var
det
af
penge
en
kede-
betydelig
at
det
det
der
var
var
netop
maaske
for
var
allerede
nu".
i
gang
at
færdig
og maaske
ogsaa
sætog
Martinus'
tilbage
sorte
lade
med
sætte
fra
manuskribt
og
nog-
modsætning
hvad
a t
os
drømte
andet
gaaet
at
saa
efter-
gjorde
i
meningen
mening
og
garan-
blev
været
verden
fingeraitryk
Martinus '
at
blevet
har
blev
første
forbavset
om
jeg
allerede
tilhængere
skæg
mene
sagt
havde
der.
Erik
blandt
aandelige
som
været
Det
var
sort
som
efterhaanden
sige
ligbrændingsfore-
gøre.da
end
ikke
først
brændes.
der
meget
om a n d e t
havde
i
sig
ogsaa
bogtrykkeren
stod
sagde
fejl
ikke
disse
Der
nemlig
Han
da
ogsaa
t i l
at
Løw
havde
ked
trykke
ærgerlig
han
hvidt.
af
fra
mødtes
var
ningen
Da
ved
og
frem.
hans
drejede
havde
forsynlig
Sygdommen
d . 16/6 1 9 3 l . M a r t i n u s
trofasteste
bog,
at
nu.
t i l s l u t
Martinus
direkte
det
gøre
ikke
og
kunde
saa
skred
skæg
Bogtrykkeren
haand.
første
det
næsten
sine
den
a t
døden
afsted,
af
været
bogen
at
men
dog
intet
da
tid,
havde
en
skulde
han
ved
derude,
nemlig
var
afgik
t a l t e
arvingerne
at
een
med
af
senere
før
været
t i l
heraf
der
Løw
døde
havde
død,
følge
t i l
en
da
Løw
intet
lang
ham.
var
var
maatte
Martinus
pengene
men
end
han
arbejdet
som
nætter
før
b e t a l t
ved
ning
han
mistede
Martinus
haanden
naar
t i l
Lø v
i
Løw
der
:
og
over
inden
se
og
frem,
klar
Dagen
forkæmpere,
tere
og
ting
lægerne,
igen
l i d t
p l e t t e r .
opbevare
l i 8 .
for
fremtidens
Grunden
mennesker.
h e r t i l
igennem,
den
ladt
a t
rede
disse
var,
ene
sætte
som
han
hed,
plejede
og
fru
tur
t i l
paa
Kullen,
mellem
den
ogsaa
af
en
hvad
var
at
De
der
var
en
Min
dalen.
Hele
ting,
og
samme
som
t i l
og
glad
og
min
Vi
blev
sætte
ved
en
dog
ung
interesse
saa
mig
ogsaa
for
i
da
t i l s l u t
der
ved
for
da
at
han
at
lære
kunde
ikke
enige
skulde
og
laa
i
gøre
at
s t i l en
een
gang
før
været
det
dog
nære
a l l i g e v e l
kedede
sig
v i s t
arbejde
r e t
længe
besværlig-
vegetarisk
kone
de
kost,
boede
stadig
tiltagende
arbejde
med
hos.
Martinus'
det
vilde
fortsætte,
t i l
at
fratræde
tid
t i l
de
faa
mere
som
fremtiden.
mente
om e t
i
i
at
engelsk
han
t i l
forskellige
indsaa
jeg
i
Erik
svenske
var
fødselsdag
trods
skaffe
den
jeg
kunde
at
at
fabrik
stadig
Saa
nogle
higen
saa,
t i l
mig
min
forholdene,
mand,
haft
idé
og
tiden,
dette,
indsigt
ogsaa
var
og
var
s i t
der
sammenligninger
der
Martinus
undvære
vanskeligheden
nytaar.
nødvendighed
ikke
ikke
interesse-
ganske
drage
Martinus
slet
und-
de
ham
havde
folkeaand,
kan
ikke
forhold
sin
holde
i n v i t e r e t
derfra.
spilde
studier
stedet
igen
bestemte
at
i
at
nu.
s k r i f t .
holde
ham
ud
manuskribtet
hvor
ikke
hjem
for
ihvertfald
Martinus
godt
altsaa
han
derfor
ukendt
havde
spændte
men
ikke
læst
l i d t
f o r s k e l l i g e .
og
havde
Martinus'
danske
v i s t
egentlig
dette
tiden
dage.
den
interesse
paafølgende
lige
en
ny
min
jeg
og
han
paa
i
interesserede
havde
grundet
dem,
par
vidt
komme
smule,
et
jo
viste
vilde
havde
det
svenske
gangen.
heder,
paa
idet
for
Martinus,
og
det
blevne
hos
saa
anden,
det
Olufsberg
dog
over
af
det
typograferne
men
var
oppe
Kullen
samkvem,
glad
Grund
og
den
spor,
mennesker
Iverts
a l l e
efter
sine
Paa
mellem
at
Og
at
havde
han
jeg
vilde
Kompagnon
kunde
undvære
ogsaa
idet
jeg
expeditionsarbejdet,
ret
det
aande-
Min
maaske
kompromis,
følte
være
være
var
mig
heri.
skulde
an-
saaledes
118
Ligeledes
at
han
ville
skulle
Martinus
stå
i den,
Jeg
for min
part meldte
den
rigtige
side.
ud
når
mig
af
folkekirken.
han
ud
trådte
ved
denne
Det
var
offentligt
tid,
a
jo
ikke
meningen,
frem.
så v a r
jeg
da
på
119-
at
jeg
selv
kunde
tjeneste,
og
mine
studier
egne
have
Nu
ende
krise
at
nu
sløje
af,
over
kunde
ikke
for
og
mere,
hele
folk
nus".
Kan
vilde
klæbet
til
sit
henvendt
faaet
den
kun
at
bære
forrandringen,
hedde
navn,
eet
og
godt
tænke
Thomsen
naar
han
alligevel
kongelig
tinus
net,
ikke
altsaa
og
dredes
Skal
han
blive
raadighed
og
til
jo
han
vilde
sig,
med
over
i
fabrikens
at
det
hele
dyrke
verden
danske
ugen.
til
stærkt.
Krisen
sidst
Vi
at
beskæftigelsesgrad,
om
gaa-
marked.
ordreindgangen
arbejdsløsheden
ogsaa
at
gøre
han
var
Vi
men
forværredes
faa
øjnene
op
sende
med
maatte
samme
foreløbig
dette,
underskræft.
at
"Thomsen"
og
have
dette
det.
Frederiksberg,
idet
vente
ind
faa
om
kunde
at
lyve.
Martinus
dér
lov
til
for
at
Men
komme
med
de
at
i
Skrive
Martinus.
første
tiden
om
i
navnet
det
maa
paa
Mar-
Thomsen-nav-
hvor
der
tænker
lejlighed
til
blev
Saa
bære
steder
hen
det
søge
resultat.
ved
navne-
Martinus
igen
Senere
ved
at
havde
men
m i n d s t e .anvende
negative
Martinus
Martinus
sandsynlighed
ihvertfald
faa
"Marti-
Dette
blive
at
bart
ikke
uden
til
og
ansøgning
han
skridt
blot
dog
større
incognito
til
paa
sikkert
kunde
Saa
første
dette
Martinus".
saa
vilde
de
Thomsen"
hedde
der
Thomsen
men
den
paa
fuld
skulde
tilstrækkeligt
Ligeledes
paa
kunde
men
fremtidig
retsgyldigt
ugen
begyndte
politimesteren
bevilget.
underskrive
om
skrøbeligheder.-
rejste
bevilling;,
nu
voksede
længere
navn,
grunden
men
maa
hvorfor
at
"Martinus
dage
begyndte
"Martinus
til
hvis
tre
gældende
Martinus
ikke
besked,
egen
arbejde 3 - 4 Dage
skal
sig
den,
landet
døbe n a v n
først
maaned
fabriken
begyndte
sit
min
følelig
privatkapitalismens
forandret
det
sig
at
anvende
interesser.
holde
med
Nu
at
og
at
til
undgaaet
mere
nøjes
og
resten
gøre
endtil
mere
med
i September
havde
maatte
nøjes
for-
han
melde
nok
sig
120.
ud
af
den
staa
deri
være
fri
danske
naar
paa
han
alle
Jeg
turligvis
folkekirke,
min
traadte
part
ikke
Martinus
staa
deri.
vilde
har
nu
i den
anden
lejlighed.
ham
og
Erik,
naar
de
desuden
kontor
og
lager
saa
der,
hendes
langt
glade
for at
gode
hellere
ikke
offentlig
mig
en
være
jo
meldte
faa
gelsesrum,
var
meningen
frem.
at
han
Martinus
skulde
vilde
sider.
for
heller
engang
det
senere
er
lidt
fri
ved
tid
to
paa
værelser
til
bog,
og
tid,
jo
af
meget
jeg
na-
lidt
paa
at
ikke
vilde
meget
og
de
frøk.
daarlig
hellere
da
arbejds-
dels
afstand
laver
for
denne
spekuleret
anvendes
livets
ufortalt,
være
de
skal
for
komme
sider
vilde
Dels
ud
til
modtabegge
Gregersen
mad
ende gerne
som
selv
de
vilde
tilberede.
De
lighed
den.
paa
Der
Martinus
saa
have
Vi
saa
at
det
Martinus
anskaffet
han
en
kendt
og
at
dette
i god
til
at
kert,
bestemme
at
lende.
kundskab
han
større
der
sig
tid
for
en
ny
finde
Martinus
vilde
saa
han
skulde
var
en
sove
tage
paa
at
Det
af
mente
sige
var
jo
folk
Naar
var
man
var
ham,
han
kun
det
dette,
og
han
havde
se
det
spørgs-
tid
bliver
var
bedst
kort
slet
tid
ikke
sik-
tilfredstil-
nærmere
lejlighed
alle
ikke
det
fuldstændig
i
kort
naar
jo
over
hvis
nemlig
og
over
ud
ham
forhaabentlig
til
lej-
angaaende
end,
skulde
lejlighed,
denne
udsigt
tilfredstillede
lejlighed,
der
vi
værelses
begejstrede
glimrende
prisen
bedre
3
en
meget
andet
i løbet
een
paa
hvad
klare,
forinden.
kunde
om
ikke
mange
se
os
derhen,
og
kommer
saa
over
først
nok
alligevel
offentlig
afgøre
vi
de
lejlighed
flytte
skulde
sig
dog
nye
og
og
vinduer
naturligvis
denne
skal
henne
sidevej,
spurgte
skulde
paa,
været
lejlighedens
havde
syntes
nøje
maal,
fra
Martinus
sag.
maader,
sammen
Rosenvængets
var
Øresund.
denne
havde
eller
komme
ikke.
til
Han
1 2 1 .
•maatte
nemlig
ligheden
paa
tage
manden
Næste
han
alligevel
tanke
selv
ikke
som
mente,
det,
talte
bedst
vidste
saadan,
var
meget
begejstrede
kammer
belte
var
af
akkurat
skulde
først
være
at
han
var
een,
der
fordi
som
der
ligger
fordi
han
i
ca.
gamle
og
1100
Kr.
denne
kom
lejlighed
var
nogle
faa
om
de
ikke
skal
langt
flytte
eller
lej-
nærmere
ikke
saa
kun,
Erik
været
at
at
efter-
flytning,
at
han
bestemt
paakrævet.
skulde,
Min
han
og n a a r
sig
for
der
den
Martinus
koster,
Huset
1932.
moder
selv
det
blev
kostede
ogsaa
med
det
meget
paa
en
var
derfra,
ind
i en
et
Men
var
glade
moderne
paa
blevet
lejlig¬
var
nye
høj
det
dob-
lejlighed
færdigt,
men
Martinus' mening
var
og
den
sidste
der,
medens
vilde
for
er
have
at
han
selv
saadan
de
kanter.
Martinus
er
hvor
paa
Han
Det
siger
er
Solbjerg
desuden
der
skal
overmaade
lejlighed.
mysteriested
lejlighed,
de
samme.
og
engang
Det
det
var
omtrent
ikke
mere,
en
derude
lejen
denne
gerne
se
værelses
var
da
og Martinus
god
2
altsaa
men
men
at
denne
moderne
Gregersen,
saa
ude
boulevard.
helt
denne,
andre
herlig' a t m o s f æ r e
oldtiden
til
ikke
den.
andre
ligesom
frk.
at
mente
pris,
Martinus
havde
og meddelte
efter
arbejde
aarlig,
flyttedag
vi
han
os
centralvarme.
April
havd
til
grund
sagde
en
til
fra
en
var
badeværelse,
varme
saa
hans
Dalgas
det
over
er
Det
og
have
derude
lykkelig
Martinus
vilde
Vi
at
og
kun
rigtigste,
han
til
bort
eller
som
tegnede
flytte
det
over.
den
høre
lejlighed
skulde
b e l i g g e n d e "paa
med
hvad
telefonen,
han
morgen.
idet
tilstrækkelig
nødvendigt
havde
lejlighed
lejlighed,
ikke
han
nok
Martinus
saalænge
i
idet
næste
vilde,
det
hvad
det
den' k o s t e d e
var
Martinus
anden
med
den
hurtigt,
10½
kl.
ringede
tog
gerne
Senere
hed
indtil
det
var
med
beslutning
morgen
ikke
personlig
fordrede
en
ikke
ogsaa
har
maaske
bakke
glad
boet
121
Ligedan
hvor
og
er selve
kvarterets
h a n bor nu, hvor
lignende.
Martinus
atmosfære
der er opfyldt
siger
a
en h e l anden,
af
end der
forretningstanker
også, a t h a n kan mærke
de kræfter,
der stammer f r a det ældgamle
mysteriested
på Solbjerg Bakke,
som i oldtiden netop v a r viet til Solens D y r k e l s e . Heraf
stammer d e n skik, at m a n p i n s e m o r g e n skal ud på F r e d e r i k s b e r g
B a k k e o g se s o l e n " d a n s e " . D e t e r v e l g ø r e n d e a t b o i e n sådan
atmosfære.
122.
nogen
mennesker
lejlighed, med
for
tiden
aarenes
at
der
maatte
han
møde
hvor
s a a -mange
ligesom
han
jo
vilde
ikke
mange
mennesker
havde
noget
styrke
alle
hans
disse
mindst,vilde
de
frk.
Gregersen
hendes
og
Hendes
madlavning;
længes
begge
to
vælge
de
de
det
bestemt
har
de
de
nemlig
tænke
derpaa.
tinus
og
nemlig
kontrol
ikke
selv
ofte
taget
paa
købt
mig
en
med
min
egen
torsdag
aften,
the.
Martinus
er
holdt
den
havd
at
trods
i vægt
lille
skal
længe
steget
og
de
de
de
kan
til
de
kan
af
komme
ind
badekarrede,
man
disse
bad
een
at
til,
han
det.
hyppigt
sagde
sidst
men
bort
fra
ud.
holde
føre
de
deres
vil
det
halve
saa
Martinus. og
har
imellem
kun
at
Jeg
holde
først
før
men
de
77~78
tid
kg,
det
at
baade
Erik
i
har
ved
aar.
;
kg.
aars
kvalme
kost,
vejes
og
De
hus-
foreløbig
første
faar
egen
have,
taale.
75
og
undgaa
slippe
derigennem
paa
havde,
kunde
for
og- s v i n g e r
at
komme
den
sidste
vægt
at
ikke
i det
og
i
maade.
ligefrem
op
skulde
og
pæn
daarlige
altid
før,
nogenlunde
at
hvad
det,
paa
tage
den
naar
sin
en
ogsaa
sikker
over
marcaroni
badevægt,
vægt,
paa
i
maatte
ogsaa
henrykte
han
aura
haft
nye
dér
han
at
der
komne
have
hvor
sin
og
benyttet
bestemme
om- o g
skal
saa
at
har
noget
sygdomme
er
og
der
tidligere
være
meget
madlavning
Alligevel,
Erik
maaneder
da
dem
faaet
herud
par
de
bryder
yderst
efter
at
risiko,
nerver
menneskers
aldrig
have
hvilke
skrækkelig,
svært
for
fordele
være
er
kan
at
om
nogensomhelst
ikke
saa
morgenen
fylde
lejlighed
badeanstalt,
ikke
ogsaa
holdning,
kommunale
den
saa. e r
Martinus
rigtignok
løbe
foruden
Naar
skulde
vide
til
Og
Martinus
om
aldrig
vilde
meget.
rigtig
forskellige
tillig
saa
nemlig
hængene.
hvilket
den
han
i modsæning
bleven
gaa. p a a
han
hvor
han.
er
savnet
meget
kunde
Det
beboer,"
ind,
senere
kan
aura,
har
bad
saa
egen
badeværelse,
alligevel
først
ham,
sin
løb
er
før
Marhar
lidt
kommer
de
faar
sidste
og
Eriks
123-
er
steget
Martinus
da
man
vægt
i
siger
naar
og
han
de
da
uden
drak
ses
jo
paa
for
ham,
disse
det
lys
Gregersen
har
disse
det,
der
ældre
er
skam
passe
tage
paa
en
det
at
dette
Martinus
?,
men
det
og
snart
Ja
kun-
netop
at
se
er
jo
skal
i
mulig
har
i Martinus.
Man
ved
aldrig
Næh
sagde
med
mit
den
hvorledes
hun
gift
Før
jeg.
det,
allerede
i
skulde
udspredt
damer.-
paa
gru.
ligesom
uden
mærkeligt
grundløst,
har
at
Gregersen
er
at
havd
akkurat
kg.
anderledes.
tiden,
Det
at
spise
mejerist
lidt
frk.
forelsket
"begynde
til
70
over
Martinus
han
tyk,
var
for
slev
ugifte
for
vist
dame,
maa
være
kunde
han
det
aldeles
stærkt
jeg
da
lejlighed.
frk.
været
er
vilde
blive
sjælden
tilbøjelig
alder
forresten
opstaar
tilfælle
hørte
nu
lille
ny
at
gaar
alder,
er
dette
fløde
rygter
er
man
for
men
søger
og
selv
i hans
paa. m i n
siger
en
Jeg
40-aar
de
en masse
med
anledning
var
kg.
man
fed,
frygte
Man
giftes,
at
naar
han
at
80
til
selv
man
blive
tiden,
være
78
fra
da
Martinus
arbejde
at
i
alle
hvor
da
og
det
for
frk
han
er
tilstrækkeligt".Baade
gersen,
da
de
at
de
ikke
var
for
besøge
at
gaaet
ned
gennem
at
en
og
blev
der
senere
frk.
der
Det
havde
lejlighed
dog
til
fik
sige
hvad
hun
det
hele
at
igen
var
ledig
der
dog
havde
frk.
endnu,
hun
blevet
at
fru
saa
ikke
hun
noget
syntes
han
af
var
har
det
bestemt
finde
fru
havde
at
af
naturligvis
for
at
ogsaa
ud
og
kunde
af.-
Hun
Martinus
sin
om
flytte
sagde
dog
var
inde
hun
flytningen
svoger
blevet
undersøge
gøre.
havde
om
Gre-
flytte,
at
der
Saa
hørt
vide
at
paa
Ivert,
hjemme.
ivert
faaet
saa. b a n g e
kunde
vide
ikke
derud
de
saa
Gregersen
taget
heldigvis
at
er
hende
Gregersen.
straks
Erik.
Erik
paa
Martinus,
Lasse,
og
turde
sikker
hun
til
Pilealleen.
over,
ikke
var
følgen
Martinus
grum
i
i
hu
der
ikke
med.
Det
nogle
dage
var
nogle
var
124-
"'løjerlige
fyre".
Dette
lejligheden
stemte
var
Martinus
gav
nu,
men
at
med
det
økonomiske,
knibe-
Dette
kunde
vi
utænkeligt,
klare
det
ning"
sagde
saa
"at
jo
dyr
hvis
vi
af,
nødig
tage
"blidere
i
det
alle
et
at
komme
dog
vi
forhold
hvad
værelse
vilde
os,
hende.
til
skulde
leje
gaa
imod
forhold
det
altid
grine
det
maa
i fremtiden
af
at
anskaffe
Der
skal
ogsaa
bog
skal
ordnes,
Det
sig
en
laves
og
bliver
til
at
undgaa
uvedkommende,
ste
Bureauet
saa
at
skulde
man
meget
kunde
være
Martinus
ud".
være
ikke
med
til
i
lidt
skulde
betragt-
Martinus.
kendt
under.
"Ja,
sagt
sagade
lade
haardt
ogsaa.
For
meget
ikke
han
som
ikke
post-box,
et
i
havde
navn
det
udbredelse
saa
taget
noget
af
han
som
livets
Martinus'
adresse
blev
tænkt,
det
det
kunde
hvorunder
hele
saadan
at
Erik
hele
alt
var
hente
hvad
der
bogs
eller
bed-
brevene.
udgivelsen
"livets
bog"
at
for
af
kommer
Livets
ind
bureau"
der-
eller
saadan
noget
i
rask
fremad.
den
retning.
arbejdet
tinus
haabede
at
men
rettere
indledningen
lille
ninger,
pasus
som
voksede
op
hvornaar
hans
bøger
i
stoffet
og
hvor stor
det
er
allerede
oppe
fra
heller
den,
40
kan
begyndelsen
ca.
det,
er
sider
regnet
kunde
for
eller
Bogen,
skrives
sæt-
det
i
faa
stadigvæk.
noget
nemlig
ikke
til
naar
mere
nogenlunde
end
at
Martinus
kan
i manuskribtet,
med
eller
op.
gik
eventuelt
til
foruroligende
sige
han
Mar-
maaske
at
Først
kan
kapitel
200
ganske
sig
Det
jul
noget.
saaledes
fylder.
med
ikke
og
nu
til
til
mente
vogte
ventes.
paagældende
færdig
ikke
først
stoffet
skrider
svulmede
Sider,
arbejder
paa
bog"
blive
i fremtiden
hvormeget
on
havde
til
til
nok
ind
nok
Martinus
skal
forvejen
kunde
bliver
Martinus
i
"Livets
bogen
nytaar,
En
det
paa
ca.
sige
blive.og
100
om
vide
kommer
noget
Bogen
Martinus
sider.
125-
Men,
det
er
rigtig'
kom
for
et
der
var
nødvendige
talismen
aar
siden,
o.sv.
den
vil
gøre
alt
tilrette
gunstigst
for
Den
naar
for at
mulige
kommer
ud
Martinus
siger,
saa
havde
folk
at
kunde
forstaa
kunde
den
slet
ikke
kommer.
gøre
Man
det
ikke
tidspunktet
nær
godt
de
mange
have
ser
var
dens
i
den
hvorledes
for
ikke
forudsætninger
ting
gjort
bogen
den
om
kapi-
virkning
forsynet
fremkomst
som
lægger
paa
det
uge
naar
øjeblik.
Martinus
han
som
til
læser
os,
op
saa
af
vi
det
er
han
hele
har
skrevet
tiden
hver
fuldstændig
a
jour
med
arbejdet.Jeg
udklip
fra
den
som
tydelig
ner
og
det
at
læse
derom
og
ved
under
vi
interessant
jo
morsomt
vil
en
som
det
dem
Skulde
eller
Altsaa
thi
der
vel
er
pyramide
ligesom
hvorfor
af
er
paa
skal
senere
for
stige
er
at
vi
og
skilde
aandelige
hvidt
med
bog".
med
at
skal
men
med
straaler
Tanken
sine
godt
følde
i
og
rev-
tiden
udklip,
Og
af
særlig
verden,
brede
sig
men
meget
udviklingen,
begyndt
at
samle
rørelser.lavet
kan
en
syntes
?
et
have
mig
nu
Idet
emblem
paa.
gylden
i korsform
meninger
slaar
ting.
modtaget
have
ting
sig:,
disse
automatisk,
ogsaa
i Martinus'
maaske
"livets
nu
viser
genne
samle
indstilling
tidsaanden
ligesaa
og
at
lerfødder
disse
blive
blive
senere
hel
vil
læse
jævnt
Erik
tidens
stadig
vise
jeg
kan
tilfælde
over
emaille,
det
ganske
der
at
begyndt
menneskenes
kapitalens
hen at
og
siden
belyser
fremkomst
intet,
mener
man
tid
spørgsmaal
netop
Martinus
paa,
der
hvorledes
interesserede
være
lang
Martinus' bog vil
scrapbog
Martinus
som
nye
i alle
af
for
dem
Martinus'
endnu
tilskyndelse
til
de
Det
hvorledes
explosion
udklip
til
hen.
blive
om
særlig
anskueliggør
og
vil
en
faa
tid
smuldrer
og
som
nye
før
allerede
aviserne,
til
lige
havde
Det
trekant
ud.
Fra
lidt
hele
denne.
imod,
taget
126.
foretrækker
jeg
ubemærketheden.
Martinus
naturligvis,
kan
jo
paa
deres
et
ikke
stort
der
tillade
hvidt
i
kant.
hvidt
form
en
det
der
land
kunde
Nu
første
gang
den,
at
ligesom
. grubbe
Heinrick
gruppe
og
havde
havde
de
kunde
tænke
sig
Riis-Magnussen
kapsle
Martinus
øjeblikkelig
der
saa
en
kunde
Paa
være
men
i
sine
farver
i
dette
halve
der
var
der
skulde
et
meget
dyrke
havde
lovene
og
meninger
sendt
dem
Et
da
han
i
en
gruppe
og
et
i
og
vist
at
i
ud
saa
eller
forklaret
et
for
Aarsagen
antroposof,
og
nu
i
var
lovene
dem
exemplar
forsøg
paa
sagerne.
og
aandsforsk-
godt.
alle
ting,
havde
visdom
forening,
ham
at
i Martinus'
Skytsianos"
til
kors-
banner.
Martinus
Martinus
det
nemlig
saaledes
Martinus
før
saa-
interna-
telefonen.
saadant
heri
et
lystraaler
været
"Societas
og
Lasse
havde
sagt
medlemmer.
modtaget,
have
talte
mellem
bare
en
internationale
Steiners
navnet
faar
trekanten,
Lasse
tidligere
med
med
nu
interesserede
mellemled
faaet
til
med
tidligere
havde
blive
aar
at
skulde
ovenstaaende,
for
1 9 3 1
aaret
sig
stemningsfuldt
ogsaa
stedet
blomster
pyramide
man
dé
ting-
klæde
bræmmes
anderledes
fra
af
dette
ogsaa
ligesom
af
tænke
gylden
ud
Martinus
ringet
nemlig
farver
Hansen
at
kisten,
alle
danne
trykt
Martinus
ganske
trekant,
i daaben
faaet
kunde
jo
Hansen,
at
tusindvis
man
dem,
altsaa
for
maatte
slutningen
gruppe
i
mærke,
en
en
ofres
Naar
sidste
dannet
denne
være
Martinus'
nu
dække
mærke
begravelsesceremonierne
virkeliggøre
kanterne
i det
Heinrick
at
paa
nu.
have
af
om
begravelserne
staal
paa
nemlig
ningen.
skulde
kunde
gylden
som
stedet
vilde
end
skulde
hvert
var
Det
flag,
med
i
lave
søger
der
samme
internationalt
tionalt
der
korsform.
højtidsfuldt
dant
men
det
ogsaa
at
klæde
være
lysstraaler
og
folk
kiste,
ogsaa
gylden
thi
vil
for
Denne
og
de
nu
mente
havde
at
havde
indhan
Lasse
127-
havde
saa
snarest
spurgt
straks
mulig
om
gruppe,
dette
ikke
at
nu
i
sag. m e g e t
Naar
omkring
jo
til
hans
se
paa
denne
arvet
flytter
tinus
til
hen
ud
at
i
redde
en
til
over
den
smule
af
mere, mente
faktum
at
sine
han
holdt
gerne
var
rimeligt
jeg
en
at
saadan
og
som
øre
idet
en
Løw,
med
1ste
Løw
han,
Han
at
Martinus,
overser
sende
nok
oversig,
rigtignok
Martinus
ikke
have
jo
sit
temmelig
skin
er
men
sum
til
men
idet
der
dog
noget
han
tilskud
ikke
af
af
den
vi
bog
var
Mar-
kommer
de
herigennem
fordi
andre
at
han
mente
Riis-Magnussen,
behøvede
inden
at
dem
ganske
han
komme
først
sagde
der
ikke
døde.
saaledes
maatte
vilde
syntes
til
han.
mere",
ikke
det
Løw
han
komme
grund
at
lader
sagde
at
Martinus
destomindre
ældste"
man
foreningen
at
han
den
af
idé
imidlertid
ked
Men
Livets
det
penge,
lige-
imidlertid
paastod. at
et
"Jeg
er
af
i arv,
havde
andet
han
Martinus,
episode.
fakta
hvis
Martinus,
danne
den
blandt
han
hermed.-
ogsaa
imod
var
af
idet
overgangsfænomen.
at
Riis-Magnussen
sig
det
et
faaet
hefte
selv,
en
førudtalte
grupper,
i den.
til
vænnes
og
egne
udenfor
som
saa
gennem
Lasse,
han
stod
vant
Iverts
fra
stor
forresten
beholde
denne
skal
er
op
der
lejlighed.
maanedspenge
stillede
han
efter
faaet
dem
været
fra
Riis-Magnuasen.
Riis-Magnussen
dengang
stod
der
havde
frem
danne
alle
Lasse
forsøgte
havde
at
.Martinus
Lasse
beroliget
var
som
og
om
Martinus'
folk
de
bedt
skulde
naturligvis
har
penge
æren
ting
mod
hurtigt
ikke
dyrere
fik
stred
og
skete
foreningsdannelse
penge
sum
ikke
Nu
sendte
sum
den
troen.
Martinus
mere
stor
koste,
blive
at
en
og
de
har
Det
forbyde
viden
kan
forresten
har
dog
ungdommen
mulig,
op.
grad
dem,
gruppe,
Gregersen
Martinus'
kunde
ret
alt
at
fik
morede
ligefra
frk.
ham
i høj
ikke
denne
vel
folk
rigtig
Martinus
han
til
ringe
jo
engang
med
maatte
var
dette
principper.
sagde,
vilde
det
da
ringet
det
ham
"Ja,
sagde
v
128.-
Martinus, " det
og
at
det
mærket
før
godt
eller
Martinus
om.
De
sat
sine
og
var
vilde
mig
jo
der
undvære
dem
vil
Det
meget
har
fire
dybe
snakket
spor,
siden
om
for
de
alligevel
af
sig
uden
at
Martinus
kan
dengang.
at
det
alligevel
været
begyndelsen,
de
der
er
vide,
at
der
ikke
er
kendt,
saa
eller
han
usædvanlige
umåadelig.
der
et
ved
at
opsigt.
noget
nogle
intet.
fra
interview,
men Martinus
bad
var
ud.
jo
at
blive
trykt
at
det
slaaet
færdig.
vil
i
og
spurgt
kommen
fælde
i
han
om
den
som
en
1ste
lidt
folk
føromtalte
Pilestræde,
op
var
Naar
gaa
At
den
Extrabladet
Det
han
kendte
senere
kendte
den
han
endnu
ud,
der
kommet
til
viser
saa
kunde
blandt
bestyrer
en
vildfremmede
en
ny
omhandlende
han
saa
er
i
mange
det
man
skjulte.
efter
en
at
indtil
en
og
de
været
en
faa,
hans
et
bog
pludselig
havde
det
analyser
vække
derom,
han
sigen-
mand
og
vil
interesse
inden
der-
mennesker,
mulig
dette
om
diskuteret
allerede
om
gang-
jo
noget
nok
ske
reklamen.-
bogen,
noget
tid
om
kom
med
er
der
Een
alligevel
sidder
rigtigt
for
med
400
ud,
ud-
noget
afsløringer
kommer
har
ikke
skal
kan
anelsen
blevet
ca.
ham,
tilbage".
har
virket
i Martinus'
sensation
om
har
noget
vente
ikke
Hansen,
gange
bog
ved
er
ialt
hvis
Martinus
hefte
nys
Heinrick
flere
hos
der
København
bog,
hans
faa
kraftigt
har
i
mig.
vist
vinter
i byen,
Forresten
journalist
kommet
en
naar
og
her
sted
skriver
Kun
siger
kredse
andet
han
sidste
har
talmæssigt
har
intellektuelle
egentlig
maaske
jeg
hvorledes
det
foredrag,
Nej,
komme
Selvom
disse
højere
selv
at
overværet
undvære
undvære
paa
har
de
kunde
stole
der
I
kan
høre,
man
holdt
ikke
"bruddet.
at
interessant
man
jeg
tror
sig,
foredrag
som
skylden
der
de
udbredt
ud
havde
senere
er
se
kunde
bog
det
der
og
skaffe
andet
der
til
antikvarboghandel
mennesker
skulde
det,
den
at
og
til
være
i det
dem.
ind
udtil-
129-
I
sig
til
Lasse
Martinus.
siger
at
se
at
hvorledes
at
det
Ja,
hvis
det
mer
den
ogsaa
den
mente
er
at
gaa
igen,
havde
en
for
at
kl.
saa
hel
at
Erik
12
gøre
faaet
var
denne
med
den
ude
af
Martinus
der
kan
han
ide' han
med
hos
os
med
der
for-
men
de
Nej
det
ud
dog
at
hans
sagtens
i
hjælpe
Martinus.
den
sidste
frugtsaft
hørt
Amerika
intelligens.-
og
Aften
modtog
kom-
den.
experimenter
Vi
en
saa
sin
os.
ken-
arbejde.
broder
skulle
lige
skrevet
komme
vel
til
psykiske
ødelagt
dette
Martinus
standse
havde
skrevet
at
"Ja,
fortalte
han
udtalel-
alt
i hans
intet
og
havde
mand,
havde
skal
sammen
punch
Mand
bog
men
af
manden,
den
mulig
faaet
del
fejre
der
og
derigennem
og
Spurgte
han
b l e v 'ganske
ikke.
Denne
at
en
vide,
og
hed
gaar
saadan
ser
af
at
Martinus
antroposof,
foredrag
besøg
ham,
hjælpe
saa
hans
for
vilde
mening
Man
nemte
verden"
maatte
haft
1932
brug
er
øjensynlig
aar
Han
saa
Martinus
nye
forleden
thi
denne
aar
at
en
der
naturligvis,
for
denne
var
han
garantere
Martinus.
forsynets
mand
svarede
henvendt
mand
kendskab
nok,
ved
Lasse
en
det
sagde
i Danmark
denne
dame
Efter
havde
aandelige
ikke
hun.
Amerika.
høre
og
manden
ogsaa
at
bog
han
fra
''Ja f o r
ældre
kendte
af Martinus' mund.
havde
heller
gamle
ud
og
jeg
havde
sikkert
ham,
fra
da.
rigtigt,
paa
gør
havde
var
han
kommen
da
Han
ikke
tilfældivis
sagde
havde
mig
derom,
Kristus",
kommet
der
Martinus
han
Martinus
ved
her
gjorde
en v i l d f r e m m e t
han
svirrer.
kaldt
broder
om
rygterne
være
fjamsket
Naa.,
det
kunde
var
havde
spurgt
sikkert
aldrig
havde
og
er
Martinus
skulde
sporvogn
Jo,
han
dette
til
en
og
i
saa
æbleskiver.-
det
det
Martinus var
og s e f i l m e n
lige.
med
experimenter
alle
hans
ikke kan
saa
blikket h a r o v e r h a a n d
ikke,
vel helst
jo i n t e t
slægtninge.
Jul
ud over d e t
Beløbet
kendte l i d t
disse
der
til
skulde
til
der holdt
gives
flere
dø,
ellers
paa d e r e s
pengene
til
han
hans
hende
T r y k n i n g e n af
noget
eller
øje-
bog"
Løw
det
Pengene,
- Desuden havde han s a g t
svigersøn Herr K a y s e r i dennes
Om
det
det
ved
omsorgsfulde
De
for
vilde
ham e n d
højst
at
de i k k e s l i p p e u d e n f o r ,
de e n k e l t e
ham e n h e l
masse
men
bind af
at
selv
til
troet
fordel
"livets
bog"
at
for
der
penge
interesse.
han havde g j o r t
ikke
testamente
til
af.
det var afgjort
mening v a r b l a n d t
testamenteret
saaledes
skulde
penge.
havde
første
til
hun
tilbage,
og M a r t i n u s ' t i n g v a r h a n s s t ø r s t e
nok o r d n e t s i t
men i k k e g i v e t M a r t i n u s
arvinger.
det
f r u Løw n e d
p e n g e ud t i l
M a r t i n u s a t Løw h a v d e e f t e r l a d t
det nu ikke b l i v e ,
havde
rejste
med M a r t i n u s .
Saa d e t k u n d e j o o g s a a v æ r e m e g e t n a t u r l i g h v i s
skulde
ogsaa
grebet af vrede
v a r meget
"Livets
og d e t k u n d e
den a l m i n d e l i g e
Løw v a r j o m e g e t v e l h a v e n d e
saadan
daar-
onde n a t u r e r f o r
ved d ø d e n ,
slægtninge
trykningen af
de nok p a s s e
Jeg t r o r nok a t
eet
de
''det er jo
men d e t b l e v d e r n u i k k e
arvinger betale
skulde
dets
komme i p e r s o n l i g f o r b i n d e l s e
ikke have a t
det skulde Løvs
a n d e t end a t
slægtninge
men g i v e t e r d e t a t
nødvendigt.
m e n n e s k e med a l l e
over
-
om e n
person i
Det havde nok v æ r e t meningen a t
igen,
e l l e r hendes
a t hun i k k e s k u l d e
sin
et menneske b l i v e r
a t Løw v a r a f g a a e t
h a v e v æ r e t hjemme t i l
v a r hende s e l v
Kinopalæet
som b e k e n d t
kunde s p a l t e
og e e t
i
".
efter
t y s k l a n d hos s i n e
denne h a n d l e r
meget b e g e j s t r e t
naar
det var
beherske
er d e t t e
Nogen t i d
jeg tror
gode e g e n s k a b e r
i virkeligheden,
som d e t
misundelse
1932
opnaar a t
Denne f i l m v a r M a r t i n u s
der foregaar
jeg
foraar
D r . J e k y i l . og D r . H e i d e ,
læge d e r ved s i n e
menneske
i dette
det,
han
men
skulde
Martinus,
havde han
disse maatte udredes af
Martinus
forretning.
at
der stod
10.000
D i s s e Penge havde
lovet
hans
kr.
det
hos
hele
tiden
sagt
kun
været
det
Martinus
skulde
betale
lovet
sig
penge
blive
med
de
forskud
saa
ogsaa
selv,
bogen
snart
lagt
havde
t i t
og
saa
kunstige
han
s l e t
og
at
var
paa.
under
Under
aftryk
et
denne
Iverts
Men
fra
ham
Martinus
t i l
en
Min
moder
da
sin
som
han
tandlæge
lovet
foredrag"
være
sagde
var
der
tandsættet.
ganske
at
at
Det
gik
tilfreds
har
Nej,
bortset
derfra,
og
Martinas
gerne
vilde
skulde
det
at
at
betale
"det
om
det
hvis
de
et
helt
vi
i
.Hillerød
det
l e t
jo
tandsæt
med
endelige
gang
skete
nok
han
i
ikke
at
en
mén
tandsæt.
ubehageligheder
og
ham,
noget
nyt
gik
var
bestemmelse.
kunde
s l e t
og
møbler
passet
saadant
jo
fra
Der
knækkede
tænderne
kunde
der
faa.
at
et
nogen
skrivebord
Ivert
aldrig
for
havde
hurtigt
med
faa
disse
pæne
anden
ganen
risikere
for
have
truffet
havde
skall
skrivebord,
gamle
hos
ogsaa
var
Martinus
lavet
det
Løws
Det
havde
det
bede
da
dem.
fik
tale
han
og
betale
skrækkeligt
ikke
skrive
t i l
Martinus
Martinus
anden
penge
de
vilde
efter
skylde
hændte
ikke
men
eller
ikke
dette
med,
han
tid
som
kunde
hænderne,
jo
Martinus
nu
var
mellem
lejlighed.
side,
Nu
maatte
ham,
der
hverken
Martinus
for
øre
han
det,
Men
nok
lovet
nye
tilfreds
neget,
jo
en
ikke
nødvendigt
vilde
var
ikke
havde
kvindelig
absolut
Martinus
at
i
havde
penge
nødt
Døtrenes
a t
r a r t
v i l
heller
været
behandling
lavede
og
ikke
"Det
ind
ikke
t i l
saa
bogen,
Martinus
herover,
Martinus.
Naar
af
faar
Løw
tandsæt
generet
gik
det
stole
midt
Det
ofte
fru
glad
faa.
det
han
t i l
Martinus
"bagefter.
Martinus
flyttede
paa
syntes
mere,
se
meget
saa
beslag
fik
og
heller
været
bedste.
naar
Erik
jo
tilbage,
var
kunde
var
betalt
t i l
bruges
trykningen
saasnart
nok. d e t
han
paa
har
Løw
med
at
Martinus
og
det
skulde
mellem
fremkomme
misundelse
penge
mening
mundtlige
vilde,
om P e n g e n e ,
Løws
faa
ind-
kunde
stykker
gaa".
som
da
taget
resultat.
3
Jeg
havde
vilde v æ r e
lang
Mine
s t i l l e d e
udrede d e
25
Saa m a a t t e
t i l
til
som
sig
betyde
hvad h a n
saa
Da
komme
kravede
inde
der
fra
hele
at
er
det
derefter".
end
gør
Paasken
nu
l i d t
afstand
t i l
hindrende
ikke
gav
paa
85
ugeløb
havde
komme
jeg
t i l
og
mit
engelsk
var
min
udføre
meget
"Omvendt
kan
for
sagen,
ikke
og
hvilke
metoder
kom
tog
jeg
glad
arbejde
hvordan
paa
alene
han
enhver
nogen
han
til
saa
mig.
af
den
i
jeg
ikke
mig
ved
skulde
raad
haardere.
og
arbejde
der
mulig
sig
ikke
er
maade
Saa
sagt,
Sagen
bærer
t i l
forandringen,
havde
for
for
udvide
stedfortræder.
ikke
et
hen
kursus
engang
at
og
videre
hvoraf
belaste
afskedige
jeg
kr.
e l l e r
helt
for
grund
noget
simpelt
at
l i d t
op
paa
det
før
fortsætte
6 maaneder
den
at
selv,
faa
sig
men
lige
og
forhold
da
følt
mig
skulde
opgive
ugen,
for
jeg
min
Maj
1931 -
hvis
og
vilde
1
paa
sidste
i,
kun
lejlighed
Martinus
forsynet
noget
de
e f t e r a a r e t
en
det
det.maatte,
mig
saa
faa
stedfortræder,
sidst
af
det,
vil i n d o r d n e
at
var
igen
gaa
bestemt
at u d f ø r e
at
siden
økonomiske
forandring
trøstede
som e r
mig
daarligt
min
fabriken
Dog d e t
lige
hovedsagelig
jeg
maatte det
til a t
gaaet
men
nogen
nede p a a
de
industrien
overskud,
-
efter
arbejder
Fabriken havde
krise h e l e
for
længtes
dem,m e n n u
gøre
tid
nødvendigt
senere. Jeg
mig s e l v .
i
132
"Enhver
kommer
ad,
t i l
tingene
forudbestemt
komme
t i l
det,
bruger".
Bornholm
paa
tur
med
t e l t
har
dog
for
at trække vejret. Martinus fulgte mig ned til damperen ligesom sidste
Paaske og vinkede afsked til mig. Jeg tror ikke han var helt dristig
ved a t
lade
mig
tage
del e r f a r i n g
i
solut
spor
sev
og
ikke
jeg
gør
dette
af
det
afsted
saa
t i d l i g
spørsmaal
og
voveligt.
Jeg
skam
ogsaa.-
naar
ved
paa
man
jo
aaret,
er
nok
men
godt
at
jeg
klædt
jeg
skal-
paa,
er
passe
en
det
paa
mig
4 133
Medens
jeg
et
apoplektisk
død
af
Det
var
jo
kommet
"blodtryk
da
jeg
kom
saa
Lasse
"
dog
gaa
var
"bort
han
ikke
. præsten
en
saa
nu
havde
unge
de
at
tidligt".
selv
sammen
ikke
har
de
men
han
havde
Nu
kunde
han
jo
de
haandtryk
han.
Trods
noget
hende
lignende
"I
ganske
havde
noget
v i s t
et
udgang"
og
t i l
han
for
Sagde
Havde
prægtig
og
højt
Martinus
mand
høre
lide
"blev
u d t a l t
begravelsen,
staa
skulde
det
pa
at
var
forbavset.
Martinus
"begravelsen
med
ikke
"blev
s t ø t t e t
udviklet
s k u d e
jeg
saadan
t i l
ikke
tidspunket
hos
frk.
i n t e t
saa
nok
af
fik
a a r
de
t i l
i
frk.
af
se
_hvad
aarsagen
ham
men
hun
engang
denne
sine
v i l -
a l t
være
det
imellem
holdt
anden.
Nu
og
var
var
drak
de
har
de
kommer
"Uh,
det
er
han
jo
fik
trak
saa
kunde
det
et
han
krøb
i
jo
egentlig
t i l
middag
længere
t i l
der
kunde
troet
hinanden
ud
andre
fantasier
vidunder-
lovet
lige
Nu
ikke
De
de
det
han
Brødsuppe
derfor
Desuden
han
færdig
appetit.
været
naar
fast.
deres
har
vildeste
immellem.
f.eks.
brokkede
naar
var
"beklagelsesværdige
ødelagt
Gregersen.
af
lejlighed
Den
aar
hinanden,
forelskelse
paasken
2
vide
i
paa
hun
Martinus
ikke
hilste
nye
middagsmad.
første
hos
deres
ligefrem
smage -og
fik
det
hvor
Gregersen.
halve
forelsket
de
den
var
Martinus
Macaroni
snarest
sendte
med
højt
dog
nok
naar
fik.
de
engnng
hun
Martinus,
som
er
det,
tilbage
kunde
faaet
Gregersen
saa.
der
Riis-Magnussen
mennesker.
have
Da M a r t i n u s
sagde
kunde
sidste
hun
var
hvorfor
det
af.
blikke
og
nede
det
haand
med,
af
i
der
en
at
være
havde
med
de
jeg
nok
"Han
af
Martinus
Desuden
havde
en
læste
kan
regne
en
nok
ting
frk.
at
de
Skal
o.s.v,
Iverts
kom
var,
ligste
igen
frygteligt
lidt
Det
jo
efterhaanden
dame
Sagen
at
eller
sammenstimling
paasken
pludselig.
man m a a t t e
begynde
i
tilfælde.
Altsaa
sagde.
Nu
derovre
ganske
hjem.
fjernet.
det
var
fra
det
den
først
nok
og
forstaa
af
ikke
ting
se
mulig,
fremtidig
ham"
den
selv
langt
dem
dvælensin
de
ømme
uhygge
h e r r e r e t t e r
ene
æ b l e t h e
dag
og
hos
'
5.
hende,
det
nu
var
bedste
kærlighed
de
var
om
frk.
var
saa
han
røre
om a t
brug.
bud
Det
Men
havde
ryggen
med
Martinus
det
var
ryg,
han
væmmedes
sine
Maaske
flyttede
et
gik.
der
h j a l p .dem
l i l l e
De
med
syntes
dets
har
besøg
en
man
lige
fra
sin
ser
langt
"gammel
Indvielse
staaende
paa
kaffen.
kan
lade
haft
et
t i l
nogle
være
hold
e l l e r
med
i
at
fortælle
ryggen
anden
gerne,
saa.
det
Martinus
deres
dage
fuld
begge
i
a t
hænge
gardiner
jeg,
og
Martinus
hendes
modbydelig
v e d
var
oprindelige
t i l
Gregersen
Jeg
hverken
ud
komme
frk.
yndigheder.
af
som
var
og
bad
medicinsk
og
sagde
væske
at
han
hendes veninder
frk.
Nielsen d e r boede
h u n v e n d t e s i g om i
sengen
u d f l u g t e r h j a l p ham i k k e ,
smøgede
s i t
ha,
det.
om,
med
ikke
det
af
uh
bare
vand,
blevet
en
jo
Uh h a ,
det
foruden
Hun
selv
op
ikke
kunde
dan
kan
jeg;
kogt
vand
er
holdt
han
Martinus
dejlig
en
hans
forstaaelse
er
vilde
sig
jeg
at
gøre
paa
paa
drikke
ogsaa
saaledes
hendes
stor
hende
efter
væk.
op
ved
gnide
jo
Og
som
at
med
jeg
M a r t i n u s .
gnide.
derude
ligefra
og
M a r t i n u s med
paa
ogsaa
tiden.
Gregersen
langt
maatte
i
episode
sende
Nattøj
frem
drak
en
udvortes
kunde
han
t i l
enig
dog
Martinus
til
aar
over
"blevet
ikke",
standpunkt
Der
gaaet
Martinus
-ruster
og a d s k i l l i g e
dette
begge
134
og
at
forfærdeligt
ved
det,
han
troet
at
hun
ikke,
men
hans
ting.
aftenen
bestemmelse
om
sammen
a l t
ogsaa
maatte
Martinus
senere
og
og; s a a
for
den
op
ryg
følelse
lejlighed
a k t i v i t e t
er
nøgne
ikke
anvendes
det
med
for
noget.
jo
ikke
Jeg
a t
fru
tilfreds..
t i l
bedaare
tyder
1 5 Marts.
saadant
vældig
kunde
men
se
var
hvor-
Oiufsberg
Lejligheden
Badekammeret
mørkekammer.
Radioen
Jorden
den
er
over
udvikle
selve
det
mation
efter
sig
af
en
og
den
videreført
t i l
langt
(
i
allene
lyden
a l l e
grovere
eller
kun
sin
man
de
)
ikke
vibration,
grovere
,
som
dette
at
lyden
som
f.
saa
disse
ting
det
v i l
andre
man
ved
hjælp
af
ting
fra
Men
ikke
paa
denne
dyr
og
den
ene
ende
af
jorden
allene
t i l
fysiske
maade.
mennesker
Ogsaa
vil
de
ting
kunde
den
og
vi
sendes
anden
materielle
kalder
paa
komme,
men
transfor-
) der
og
igen
v i l
en
vil
i
af
løbet
forholdslærer
at
ting.
v i l
kunde
et
flytte
øjeblik.
kunde
altsaa
maade.
dér
m a t e r i a l i s e r e t
radioen
ting
der-
blive
materielle
blive
levende,
denne
v i l
efterhaanden
Eks.
vil
a t
lyset
princip
men
modtagerapparater
sige
(
hen
nemlig
transformere
særlige
ord
snart
,
finere
Ved
med
v i l
oplysning
senere
modtagerapparater
med
vibrationer
begyndelse,
en
(lyd)
nøjes
spreder
"bestaar
t i l
mange
energi
der
fjernsynet
Radioudsendelser
t i l
at
kulturfaktor
endda
ikke
energi
en
saaledes
transformere
vældig
staar
hvoraf
udspredt
energi
en
fænomenalt,
grovere
"bliver
fin
ogsaa
princip
transformeret
v i s
jo
flyttes
planter
Radioen
er
fremtidens
at
Radioen
transportmiddel.
Martinus
sin
tjeneste,
agter
derfor
ogsaa
v i l
senere
have
i
højest
sin
egen
mulige
grad
afsenderstation
tage
med
korte
i
bølger
En
Fru
privat
Mølholm
dem,
og
?
da
Sin
Stemme
var
det
Hus
i
inden
blev
var
det
se
paa
denne
sat
meste
Resten.
end
gjorde
jo
jo
1
ikke
gange
i
1
Salen
annonce
kom
i
nu
-
efterhaanden
en
Stykker.
Grund
blevet
a l t
for
tror
jeg
senere
merne
nok
har
ærgret
der
sig
gule
saaledes
at
om
paa
ingen
foreningen
Fru
hvis
Banke
kom
t i l
?
og
at
steg
Motto
var
det
de
staa
blev
de
op,
paa
de
ikke
sammen,
Lysbilleder
to
t i l
Aar
en
blive
siden
Størrel-
her
da
i
der
holdt
var
Foredrag
men
ikke
saa
f a r l i g
ikke
med
mere
end
maaske
"Navn"
e l l e r s
nok
der
har
t a l t
med
l i d t
og
saa
begyndte
og
de
mange
der
mere
Aften
Medlem-
fyldt,
det.
Plads
vi
og
Formanden
forklarede
forklarede
Forresten
den
af
hvordan
er
være
Naa
borte
Salen
blev
Talerstolen
vilde
blev
blev
saa
endda.
der
hun
tæt
kendte,
saa
Tolerance.
vel
-
slemt
Medlemmer
naar
ikke
vi
var
for
nedbragt
i n t e t
thi
husker
Martinus
andre
h e l l e r
der
pakket
Alle
dem
de
sad
man
dem
af
Efterhaanden
Stole,
op
mange
var blevet begejstret over Martinus ting, hvorledes man engang da Martinus var
der en aften havde samtalet således at klokken før de
jeg
Naar
heldigvis,
Mødet.
og
jo
grønne
Grundtvigs
og
naar
regnede
ærede
i
l y s b i l l e d a p a r a t e t
imponerende,
mange
der
Salen,
forskellige
overværede
l i d t
foreningen
de
i
-
3
foredrag
Erik
Forfatteren
havde
borte
overfyldt
at
flyttede
for
Martinus
blevet
af
ikke
kunde
den
prøvet
og
n e m l i g
fra
faa
Martinus
de
selv,
at
hos
offentlige
kl.
Fornaabningsholms
var
r a r t
havde
større
fra
den
da
se
mange
af
1932
Formand
Foredrag
store
at
Desuden
Men
de
Okt.
Sagen,
om a t
et
ganske
overvældende
om S k æ b n e d a n n e l s e " .
20
paa
Personer
t i l
paa
Politiken
Foreningen
være
før
just
100
mindre
Meter
Der
-
holde
dens
Sal.
Time
var
80
synderlig
6
r e t t e r e
at
o p s t i l l i n g e n
Salen
ogsaa
den
3die
halv
af
t i l
begynde
paa
en
h ø j s t
frembragte
Sal.
en
vel
om
det
mere
der
Foredragssal
e l l e r
kunde,
Afholdelse
ordnet
t i l
det
t i l
godt
Plads
det
skulde
der
med
Forum
Martinus
syntes
var
t i l
men
selv
han
l i l l e
hjalp
"Frit
Inviteret
bestemt
Jeg
allerede
havde
Martinus
saa
den
Forening
lidt
hun
137
anede, det var blevet 3 om Natten o. s. V.
Saa
Erik
fik
Martinus
passede
lidt,
men
Men,
Pladerne.
det
det
sig
og
heldig,
men
Saa
Slags
den
varede
upolerede
fortalte
og
meget
som
den
i
en
takkede
mange
Saa
blev
blive
Der
de
Saa
i
For
var
adskillige
de
hans
en
der
just
k o m m e r med
af
Lysbillederne."
jo
ved
Siden
lig
ikke
for
Verden
af
dem
er
Der
var
en
baggrunden
af
man
t i l
ret
saa
"Det
højt
hilstes
H o v e d t
Det
at
som
og
Martinus
jo
ikke
saa
Billederne
som
Helhed
imponerede
Alle.
paa
Det
saa
varede
talerstolen
sikkert
havde
med
derefter
.
smurt.
betragte
ikke
op
famlede
op,
var
derefter
Minutter
Martinus
ikke
at
at
meget
havde
alt
Missionsmand,
et
gavner
faar
og
vakt
Klapsalver,
vilde
der
vist
næsten
de
der
det
bedste
venlig
min
Sag
giver
Lejlighed
ved
stemt,
meget,"
mig
t i l
men
tale
vise
Folk
Martinus
En
af
at
man
bliver
Forfatter
det
forklaret
sammen
han
tidspunkt
hele,
Det
at
Rudolf
stod
iøvrigt
i
i
jo
til
da
Fremfaar
var.
Senere
og
ved
Martinus
havde
spurgte
det
lige
svare
Emnerne."
netop
-
at
Og
"Haut-Relief"
senere
Steiner
gjor-
Martinus
om v e d
Nielsen-Stevns
ikke
hos
inde
s t i l l e t
-da h a n
var
den
er
hele.
det
sagde
Anledning
at
det
"Man
ufuldkommen?"
staar
salen.Paa
Foredrag
var
Foredraget
stod
var
spørger.
Herre
?
ikke
der
igennem
Fru
var
sige
Foredraget
om d e t
Billederne
den
nok
forstaaet
da
som
Lejlighed
ogsaa
5
Spørgsmaal
visningen
v i l
var
og
"Tværtimod
meget
jeg
og
paa
med
begyndte.
usikker,
Forhaabningsholms
Martinus
Paue
og
glimrende
i
som
Sludder"
gøre
sagt
forunderlige
begyndte
noget.
nemlig
at
lidt
stikke
Eilers
som
Lysene
det
"nej,
nok
Foredragssal
mangt
en
om
gik
Foredraget
Diskussion.
Diskussionen
ikke
med
og
Martinus
imellem
intet.
selv
kundgjort
t i l
saa
vel
betyder
slukket
var
ga.ng
Folk
Forsamlingen.
lejlighed
heiler
selv
tændtes
Naa
"Idet
paa
der
sig
havde
store
"blev
øjeblik
en
tydeligt,
Martinus
Tanker
et
endnu
rettede
Time.
Lysene
Begyndeisen
kun
smaating
klart
i
I
kan
iøvrigt
meget
alt
Ordet,
øjensynom
Martinus
hele
samme
til".
Siden
havde
"Hvor-
raabte
mere
netop
af
svaret
mig
paa
i
3 138
et
Spørgsmaal
komme
til
at
Martinus
at
Martinus
at d e t
selv
saa
"om
der
ham
Martinus
et
disse
var
Ting
i
der
"Staar
saa,
men
vilde
maatte
"Det
at
enhver
manglede
udtale
manden
var
var
ophørt
saadan
Svar
mere
endnu
skildtes
Martinus
af
at
intuitionen
paa
Spørgsmaalene.
Han
sagde
ogsaa
med
denne
Ordning,
igen
paa
rigtig
i
Vold,
saa
deres
lokke
,
t i l
først
-
tror
mig
at
bagefter
at
-
ikke
Man
men
kom h e l t
og
at
faa
Skandale
var
nu
var
kunde
langtrukkent,
t i l
anderledes
i
at
og
rigtig
give
give
igen
før
Fingerpeg
derpaa
at
en
ikke
ham
et
Mødet
han
Martinus
ligesom
lejlighed
da
Spørgsmaal
høre
t i l
Forbrydelse
en
set
stod.
Missions-
senere,
men
at
mig
Ham,
en
man
sagde
Martinus
sig,
at
har
for
spurgte
Og
mange
Tekst,
det
mange
var
var
udfolde
jeg
han
ret
barefter.
pragtfuldt
at
"Ikke
Fælde,
lærte.
man
ham
at
de
saa.
man
mente
"Det
saa
spurgte
paa
det
kunde
Foredrag."
forklaret
ind
at
alle
ikke
Diskussion
Spørgsmaal.
til
til
nu
og
den
sagt,
jeg
Foredrag
ikke
i
Martinus
var
frelst"
Mennesker?"
han
at
til
ikke
s i t
ikke
Billedernes
det
os
andre
for
ned
i
havde
paa
.mig
han
Gud
Jorden?"
Under
følge
er
p a a s t o d
det
om
Han
her
Martinus
og
at
Sanser,
hvor
lejlighed
Saadan
selv
og
selv
Salen
særlige
naturligvis
havde
og
og
jeg
ivrig
gennem
noget
a l l er
omkring."
skulde
sig
de
over
færdig
man
ned
Martinus
Sanser
sagde
Menneskene
frit
Da
skulde
ikke
sig
"Jamen
sig
mod
gaar
Pause
da
øjensynlig
Frelse,
med
de
med
de
dog
bunden
l i l l e
at
om d e t . "
og
var
Martinus
mig
Mand
fik
De
var
forklaret
Manden.
afgøre
bare
og
andet
havde
Martinus.
det
"Tro
de
og
albuede
havde
som
sagde
dette
om
blandt
Sæt
andre,
Han
ikke
ham
helt
"Sludder"
sig.
spurgte
svarede
gav
han
udfolde
og
forstaa
raabte
give
en
Folk
Kontakt
med
Klapsalver
til
dem
og de følte sig paa den anden Side ogsaa. meget mere i kontakt med Tingene
paa
den
tinus
De
maade.
igen.
fleste
Bikube.
Aldrig
Mødet
Og
af
saa
blev
drak
Mødets
har
vi
deltagere
der
været
sluttet
the
eller
var
der
en
kl.
10
under
rettere
ogsaa
saadan
og
vand
nede
det
diskussion
i
summede
i
denne
Mar-
Restauranten
som
i
en
Forening
før.
Det
Efter
og
vi
kan
nok
at
det
pakkede
det
han
lige
var
ogsaa
en
og
i
var
tog
meget
glimrende
optage
Foredrag
var
der
materielle
sammen
Martinas
at
være
naar
Borums
han
i
Behov
hjem
glad
Idé
røre
med
den_21
Højskole.
var
t i l
over
Andegaarden.
Martinus
hele
denne
Okt,
s t i l l e t
Mødets
Diskussion
skulde
fik
jeg
hentet
en
Bil
direkte.
Forløb
og
bagefter,
begynde
sit
syntes
det
første
ogsaa
vilde
offent-
Mandag d. 21 Okt. 1932
Martinus afholdt det første offentlige Møde i Dag. Gennem de
førende blade i Købennavn, P o l i t i k e n , Berlingske,
Sociaidemokraten,
D a g e n s N y h e d e r , v a r der om S ø n d a g e n i n d r y k k e t e n _ A n n o n c e ,
saa
vi
var
temmelig spændte
paa
a t s e hvad d i s s e v i l d e g ø r e .
Martinus
var
hel
oprømt over a t i l i s t e n over
Foredragene
der stod før annoncerne
var
han
t a g e t med m e d e n s man h a v d e u d e l a d t
en
Proffessor.
Lige
om
og
tog
20.15
afsted
præcis,
Martinus
Skulde
blev
efter
og
kastet
det
smuk
lige.
Jeg
og
begyndte
entreen
Følge
en
dem
1
med,
bliver
bange
t i l
den
(
at
det
der
en
o.s.v.
mine
man
det
en
skal
Generalforsamling.
da
ud
at
Naa,
kunde
de
paa,
finde
ikke
Der
havde
bryder
publikum
ikke
nemlig
var
kan
naar
daarligt
bedre
sig
og
oppe
paa
jo
over
s t a d i g
sig
skønt
man
jo
den
Vejr
har
ind,
skarpe
den
skema
del
var
og
anden
var
kunde
at
dog
ikke
f r i b i l l e t t e r
borte.
er
er
.man s k a l
de
om
som
"Det
hun
tyde-
Billeterne
mere)
blive
naar
Erik
en
og
Annoncen
undskyldning
og
et
i
saa
der
godt
ene
opnaaede
Prisen,
syg
kunde.
lysbillederne
meget
en
mig
kl.
Balkonen,
og
noget
kostet
Vrøvl
jeg
pengekassen
staaet
klædte
begynde
hvor
stod
undskyldninger
om a t
myldrer
de
med
have
lavede
Torsdag
paa
ved
meter,
undskyldte
blive
hjælpe
Apparatet
indgangen
flov
skulde
Talerstolen
interesse
smule
at
s p i s t e ,
bagmur
Moder
Brødre
Mødet
og
Biletsalget.
til
der
hjem
forestaa
ud
del
for
4 x 4
vilde
Min
ingen
nok
mig
Højskole.
i n d s t i l l e
hvide-
vel
jeg
19,15
skulde
snart
kr.
kl.
at
jeg
paa
unægtelig
maatte
rent
og
har
for
ved
salget.
var
P r i s "
men
og
maatte
heraf
komme
var
skyndte
Borups
kom
Størrelse
var
stiv
t i l
jeg
l i g e
meget
saa
ind
saa
Erik
passe
arbejdet,
at
at
t i l
Man
man
man
er
skal
u d f y l d e . Man
ikke
vilde
sige
komme.
af
dem
jeg
kendte
kan
jeg
nævne,
I. P. Muller, lige kommet fra England som omvendt spiritist, Paustinus,
Pastor K i r k e g a a r d unitarpræsten,
Nohlenberg,
Direktør
Vett..
Brinkfart,
foruden
Salen
' Saa
alle
dem
kunde
skulde
rumme
der
Billetter
som
og
i
500
var
M a r t i n u s '
Personer
hvert
der
var
fald
nok
en
men
det
Venner.
Der
var
ikke
v i s t
mange
flere
stole
60-80
F r i b i l l e t t e r
var
blevet
helt
ind.
Jeg
saa
der
sagt
at
paalideligt.
solgte
har
213
været
op
mod en 300 ialt. Meget godt syntes jeg. Martinus begyndte saa foredraget_ Hvad er det levende væsen?". Jeg sad helt i Baggrunden, men
d e r v a r en g l i m r e n d e A k u s t i k ,
saa
jeg kunde høre hvert
ord
ganske
tydelig
Martinus
b e g y n d t e med a t v i s e e t n y t s y m b o l , d e r
viste
det
trin
hvor
Menneskene
stod
og h v i l k e f e l t e r d e r e s
sansaomraade
ornspendte.
Derefter
f r e m f ø r t e s
en h e l
Del
Billeder fra
det d a g l i g e
l i v
( L i d t for m a n g e s y n t e s j e g )
der skulde vise hvorledes i n t e t skaber
sig
s e l v , a t d e r er l e v e n d e v a s e n e r bag e n h v e r t i n g i
Tilværelsen,
derfra
gik han videre over de 3 x'er til andre kosmiske Analyser. Foredraget
var gansne godt, kun var Slutningen ikke helt paa højde med hvad det
maaske
kunde have
f o r M a r t i u u s , a t han t r o e d e
der kun
i v i r k e l i g h e d e n var gaaet over een
men f o r t s a t t e v i d e r e m e d
Intoleranc
virke ligesom .paaklisteret.
Da M a r t i m u s h o l d t
meddelte
blive
I
Vi
der
lejlighed
Pausen
trak
gik
nu
Martinus
blive
at
vi
nu
uorden
blive
5
ham
med
minutters
kraftige
pause
at
fremkomme
med
Spørgsmaal,
Op
paa
Balkonen.
Han
havde
til
i
lønnedes
til
vejret
hen
vilde
op
været, i d e t Tiden var f l ø j e t
saadan
var gaaet en
halv
time
medens
der
time.
Han
burde nu have holdt, op,
esymbolet
d e r d e r v e d kom t i l
at
i
de
5
minutter
talerstolen
for
ipørgernes
Saa begyndte de at spørge
meget
og
a t
saa
gik
være
ved
rækkefølge,
fornuftige
Dog med undtagelser naturligvis. F.eks. da Faustinus ikke forstod at
et barn der blev kørt ned af en bil paa fortovet selv var aarsag til at
det blev ramt af denne ulykke.
det
og
som
klapsalver,
derefter
han
vilde
varmt
og
ned
igen.
vi
haanden
men
det
blev
spørgsmaal
vilde
stærkt.
Jeg
der
der
der
besvare.
svedte
hvis-
han
fulgte
skulde
nu
ikke.
forresten.
Det
Ved
de
i
sad
tagen
Ord.
Og
som
blev
kunde
smukke
var
og
der
22,30
var
og
en
sig
Tegn
paa
stor
Opøvelse
fik
var
selv
del
længde.
Skjorte
de
fat
til
for
Snakken
og
at
i
en
var
der
Bil
glad
rette
Man
de
for
i
end
brød
en
se
været
vi
for
anden
hvordan
to
op
vi
men
men
Martinus
trak
nok
der
at
denne
ogsaa
hjem
med
t i l
kunde
nok
Hensyn
arbejdet
Syrn-
følge
hans
mest
var
ud.
tør
sig
sige
med
brød
i
nye
op
Grupper,
sandelig
ingen
havde
været
en
mig.
pakke
sammen
Martinus.
dog
med
havde
at
disse
følge
engang
Aften
for
und-
længe.
Publikum
var
Lyd
jeg
samledes
ham,
Særlig
se
og
Martinus
at
der
var
t i l
foredragets
idet
hans
Hvide
ti1Nakken.
Journalister
Morgenpressen.
kejtede
tror
De
travlt
kørte
Gang.
At
Det
helt
besvare
for.
Da
et
ikke., en
skulde
Jeg
Og
med
han
de
de
Ansigtsudtryk.
naar
holde
a l t i d
end
at
dem.
mærke
foredraget
sig,
lønnedes"endnu
takke
fik
mere
ved
Diskuteren.
kunde
se
jo
han
var
af.
jeg
nogle
impulsivt.
Buk
gaaet
.pladskvaad .helt
havde
kom
a t
hvorefter
over
t i l
kunde
var
da
ansigter.
Publikums
rømme
Nu
Tilstedeværende.
omsider
meget
De
var
dybe
Man
at
Martinus
nogle
Ligegyldighed.
Da
og
om M a r t i n u s
hele
snart
Martinus
begejstret,
kundet
inspirationen
om d e
havde
Ansigtet,
f r i t
Studium,
inden
in
Publikums
holdt,
se
uden
mere
over
ikke
t a l t e .
lade
selv
gjorde
deraf
sig,
langt
helt
højrøstet
trængte
jeg
et
ned
havde
Udtryk
han
rigtig
afstemte
blev
Publikum
s t i l l e t
han
se
kunde, jeg
spændte
Martinus
klapsalver,
Ord
nu
røre
Klokken
en
men
følge
at
armbevægelser
de
som
med
at
tidligere
uden
boaerne,
lød
mig
Mine
sprøgsmaali
at
og
Ansigter,
musestille
lyksaligt
for
Martinus
Baggrunden
nærmestes
de
morsomt
foredrag
staaet
De
var
De
tør
med
for
ikke,
de
at
referene,
kan
ikke,
tage
men
ikke
et
S t i l l i n g
Martinus.
Martinus var
blevet
inviteret
t i l
Iverts
|den 30. Oktober. Saa han venter at faa en voldsom kritik fra Tandlægens og
fra Lasse. Dels med hensyn til foredraget , men vel mest paa grund af
i
Hillerød
paa
Søndag
at
det
nu
vinsen,
nok
er
hvilket
berørt
ham
Foredraget.
vil
han
der
mere.
.kritisere
Lasse
vil
Martinus
igen
han
saa
det
nok
Handlinger
skal
vide
ond
at
samme,
sige
i
rejse
lige
saa
sagde,
med
ogsaa
Erik
at
Martinus
hjem
Jeg
at
fik
p i n l i g t ,
Men
tage
"bestemt
at
den
i
næste
inden
Foredraget.
ud
jeg
da
h i l s t e
hvis
der
kommer
saa
har
han
det
Grad
Uge
er
som
at
Det
paa
har
Prohar
ham
for.vidt
været
at
jo-
under
mindste
ikke. noget
gaa
det
den
til
Kritik
gøre
stadig
at
tilfældet.