burkort fugle 2009

Transcription

burkort fugle 2009

Art: Rødhalet Grå jaco
Latinsk navn: Psittacus erithacus erithac
Art: Hvidpandet pionus.
Latinsk navn: Pionus senilis
Information: Gr å jaco er en af de almindeligste tampapegøjer i Danmar k. den
er genstand for en jævnlig import.
:Dens taleevne er stor, idet enkelte individer dog af uforklarlige grunde ikke
lærer at gengive ord.
:Det anbefales at give fuglene et alsidigt
foder som bl.a. kan bestå af majs, havre,
hvede, solsikke, frugt, bær og friske grene.
Information: Hvidpandet pionus
træffes i de lavere dele af regnskoven
i små flokker op til 10 individer.
:Denne art kom til danske fugleholdere i begyndelsen af 1970'erne og igen
i slutningen af 80'erne.
Hvidpandet pionus findes i et begrænset antal hos danske fugleholdere.
:Det anbefales erfarne fugleholdere at
arbejde med denne pionus art..
Detalje om yngletid:
:Der lægges 2 til 4 æg.
:Der ruges i 30 dage.
:Ungerne forbliver i reden i hele 10 uger.
:Ungerne forlader reden efter ca. 70 dage.
Hjemsted: Afrika Guineas kyst til det vestlige Kenya og Tanzania.
Hjemsted: Sydlige Mexico, vestlige Panama og Honduras.
Side 1
Art: Alm. Sommerfuglefinker
Latinsk Navn: Uraeginthus bengalus
Art: Taranta dværgpapegøje
Latinske navn: Agapornis Taranta
Information: Alm Sommer fuglefinker
Adfærd : Yngleadfærden, hvor hannen
synger og fuglene begynder at made hinanden, samt påbegyndelse af redebygning, begynder så snart at mængden og
variationen af animalsk føde stiger/
optimers.
Rede : Reden bygges i lukkede kurvereder af kokostrevler og græs og fores med
dun og dyrehår. Holder man fuglene i
udendørs voliere vil fuglene formodentlig bygge deres rede frit i grene, buske
og træer.
:Kan tåle en temperatur ned til 12- 15
grader
Information: Tar anta dvær gpapegøje optr æder i flokke i afsides bjergområder.
Taranta dværgpapegøje indføres efterhånden meget sjælden til Europa.
:Den er nok forbeholdt den lidt mere erfarne fugleholder.
:Den yngler ikke så villig som andre arter af dværgpapegøjer.
:Den har tildens til at være lidt upålidelig som ynglefugl.
:Det anbefales at supplere deres daglige kost med lidt figner en gang imellem.
:Der ruges i 24 til 25 dage.
:Ungerne forlader kassen efter 6 uger. Der findes stammer hvor man allerede her kan
adskille han ungerne.
:Ungerne forlader reden efter 21 dage
Hjemsted: Etiopien og det sydlige Eritrea
Hjemsted: Størstedelen af Afrika især i de tørre områder.
Side 2
Art: Rødøret bylbyl.
Latinsk navn: Pycnonotus jacosus.
Art: Grøn rossella.
Latinsk navn: Platycercus caledonicus flaveolus
Information: Ar ten indfør es jævnligt og er den almindeligste bylbyl i Danmark.
Bylbyl er populære og nemme at have med at gøre.
Den er selskabelig og trives fint i grupper. Der skal
være busker dde kan bygge reder i og græstørv til materiale er at foretrække.
Efter akklimatisering er fuglen hårdfør, og kan holdes
udendørs langt den største del af året, blot fuglene har
adgang til læ.
Den trives bedst i beplantet voliere, hvor den bør holdes parvis og ikke sammen med andre eller flere artsfæller. Rødøret Bylbyl bliver i gennemsnit ca. 8 år.
:Det anbefales at bruge insekter, melorme, myrepupper, universalfoder-insektfoder samt hvalpepiller ved opdræt.
Information: Tasmanien og øer ne i Boss
–strædet. I naturen kan man finde den Grønne rosella i flere farvevarianter. Der er fugle
som lever i regnskovene på vestkysten der er
mere grønne. Mens de der ses på den østlige,
mere tørre del af landet er mere gule i farven.
Fuglene skal helst være mellem 16 og 18
måneder inden de er kønsmodne.
:Der findes ingen farvemutationer.
:Det anbefales at give fuglene en ret rummelig voliere med god afskærmning for vinden.
:Ungerne forlader reden efter ca. 5 uger.
Hjemsted: Tasmanien og øerne i Boss –strædet.
Hjemsted: Størstedelen af Indien og Kina.
Side 3
Art: Sivastrild.
Latinsk navn: Nechmia Ruficauda
Art: Diamantfinke.
Latinsk navn: Emblema Guttata
Information: Sivastr ild for ekommer vildt, hvor ar ten, som navnet antyder, foretrækker siv og græs bevoksning
Sivastrilden er en af de mest almindelige australske
pragtfinker, takket være et velforsynende opdræt under
beskyttede forhold. Arten eksporteres på grund af forbud ikke fra Australien.
:Arten er hårdfør, nem at passe og fredelig over for
andre fugle. Sivastrilden kan derfor anbefales fugleholder med en begrænset erfaring.
:Der findes flere farvemutationer bl.a. guldhovedet
sivastrild og pastel.
Information: Diamantfinken tr æffes i skovlysninger .
Diamantfinken hører til blandt de mest efterspurgte pragtfinker, den kan som regel erhverves, dog altid næsten kun hos opdrættere.
Diamantfinken bør holdes separat i mindre
voliere, da den ofte er aggressiv over for andre fugle.
Diamantfinken trives fint udendørs i hele
sommer perioden.
:Der findes i dag flere farvemutationer bl.a.
gul– sølvfarvet og isabel/pastel.
:Ungerne forlader reden efter ca. 3 uger
:Der lægges 4 til 6 æg
:Der ruges i 14 dage
Hjemsted: Nordlige Australien.
Hjemsted: Sydøstlige Australien.
Side 4
Art: Schlegels grøn dråbeastrild.
Latinsk navn: Mandingoa Nitidula
Art: Rødmasket astrild
Latinsk navn: Pytilia Hypogrammica
Information: Dr åbeastr ilden for etr ækker gr æs –
og kratbevoksning nær floder og vandløb.
Arten er forholdsvis ny som burfugl, idet de første
eksemplarer kom her til landet i slutningen af 1950'erne.
Dråbeastrilden trives bedst i voliere, kan godt holdes i
udendørs voliere i sommerperioden. :Arten er fredelig
og kan godt holdes sammen med andre pragtfinker i
en veltilplantet voliere med gode muligheder for rendeskjul.
:Der kræves rigeligt med animalsk foder, såsom myrepupper, muggelarver, små melorme og andre insekter.
:Ungerne forlader reden efter 3 uger og efter 4 uger kan de klare sig selv.
Information: Rødmasket astr ild for ekommer
vildt i det Denne pragtfinke er forholdsvis ny hos
danske fugleholder, idet den første gang indførtes i
begyndelsen af 1979 erne. Nu indføres arten regelmæssig, men almindeligvis i ringe mængde.
Rødmasket astrild trives fint under beskyttede forhold, gerne i selskab med andre pragtfinker.
Som ynglefugl befinder den sig bedst i voliere.
:Det anbefales at bruge melorme, mikroorme, myreæg, muggelarver til opdræt.
Der findes en rødvinget rødmasket astrild som muligvis er opstået i naturen som en krydsning mellem rødmasket og aurora astrild.
:Ungerne forlader reden efter 18 til 21 dage.
Hjemsted: Afrika syd for Sahara.
Hjemsted: Vestlige Afrika fra Sierre Leone til Cameroum.
Side 5
Art: Ringastrild
Latinsk navn: Poephila Bichenovii
Art: Goulds amadine.
Latinsk navn: Chloebia gouldiae
Information: Ringastr ilden opsøger det
dyrkede land nær skove.
Ringastrilden er tilgængelig i fri handel, men
udbudet af fugle kan variere meget, da arten
ikke indføres til Danmark fra Australien.
Opdræt forekommer regelmæssigt, fuglen kan
uden vanskeligheder holdes sammen med andre fugle. Den yngler bedst i ikke for store
voliere.
:Han sort pande. Brun isse og nakke. Gråbrun ryg og vinger m. tværstriber. Hvid
gump m. sort bånd. Hvide overhaledækfjer. Sort hale. Talrige hvide pletter på vingerne. Ren hvid strube og kinder. hvidgul bryst og underside m. to sorte ringe. Sorte
underhaledækfjer. Blågråt næb, mørkebrune øjne og gråblå ben
Hun ligesom hannen, men med mindre sort pande og mindre rene hvide kinder.
Information: Goulds amadine tr æffes i gr æs og
buskbevoksninger nær vandforekomster.
:Arten er på grund af sin farvepragt uhyre populær
blandt fugleholdere. Ynglevilligheden er rimelig,
arten vil derfor almindeligvis være tilgængelig, idet
de tre varianter optræder med meget varieret hyppighed.
gulhovedet Goulds amadine vil dog som regel være
den mindste almindelig variant.
Varianterne består rødhovedet, sorthovedet og gulhovedet Goulds amadine.
:Der findes i dag et utal af mutationer bl.a. hvidbrystet, blå gul m. fl..
:Ungerne forlader reden efter 3 uger
:Der ruges i ca. 14 dage
Hjemsted: Østlige Australien.
Hjemsted: Nordlige egne af Australien.
Side 6
Art: Bleghovet nonne.
Latinsk navn: Lonchhura pallida
Art: Rødhovedet papegøjeamadine.
Latinsk navn: Erythrura Psittacea
Information: Bleghovedet nonne er biologi en forholdsvis ukendt fugl.
:Arten var ukendt her i landet indtil 1982 og
1983, da den blev indført i mindre antal.
Bleghovedet nonne kan som de øvrige nonner virke sky og bør derfor holdes i voliere
på helst ikke under 6 m2
:Når ungerne er 7 til 8 måneder gamle betragtes de som værende udfarvet, hvilket er
lang tid for pragtfinker.
Information: Rødhovedet papegøjeamadine lever
i en lille (planteau) øgruppe øst for Australien
Rødhovedet papegøjeamadine optræder jævnligt
under beskyttede forhold. det er en ideel volierefugl,
som dog nok bør tilbydes ret store voliere på grund
af sit livlige væsen. ellers stiller arten ikke de store
krav.
Rødhovedet papegøjeamadine er en rimelig stabil
ynglefugl, der gerne bruger kvadratiske redekasser.
:Der findes i dag enkelte mutationer af denne art bl.a. gulbroget.
:Der ruges i helt op til 25 dage.
:Ungerne forlader reden efter 3 til 4 uger.
Hjemsted: Ny Kaledoninen.
Hjemsted: Celebes og de små Sunda øer.
Side 7
Art: Spidshalet bæltefinke
Latinsk navn: Poephila Acuticauda Acuticauda
Art: Fredsdue.
Latinsk navn: Geopelia trnquilla
Information::Ar ten hør er til
blandt de mest almindelige australske pragtfinker. den indføres ikke fra
sit hjemland, men en rimelig ynglevillighed gør det muligt at bevare
bestanden under beskyttede forhold.
:Arten optræder i to former den ene
med et koralrødt næb og den anden
med gul næb.
:Der findes i dag en række farvemutationer bl.a. isabel og lutino.
Information: Fr edsduen for etr ækker det åbne
land, hvor den færdes det meste af dagen på jorden.
:Den indføres lejlighedsvis til Danmark.
:Arten er ret stridbar i yngletiden og det anbefales at
den ikke holdes sammen med andre småduer.
:Det anbefales at bruge universalfoder og melorm.
:Der lægges ofte et kuld æg på 6
:Der lægges 2 æg
:Ungerne forbliver i reden 12 til 13 dage.
Hjemsted: Nordlige Australien, men kun i et lille område fra
derby i vest til Carpentariabugten.
Hjemsted: Malaya, Borneo, Sumatra, og Jave samt på Filippinerne og det nordlige Australien.
Side 8
Art: Askegrå jordue
Latinsk navn: Claravis pretiosa
Art: Stålpletdue.
Latinsk navn: Turtur abyssinicus
Information: Askegr å jor ddue opholder sig
ved flodbredder og på rismarker.
:det er en forholdsvis ny dueart under beskyttede
forhold og det har vist sig at den er utroligt populær hos dueholdere.
:Den trives bedst i rummelig voliere med beskyttet inde ophold.
:Den anbefales dueholdere som har lyst til at arbejde med en spændende ny dueart.
Information: Stålpletduen optr æder par vis i tør r e
krstområder nær vandingsteder.
:Duen indføres efterhånden meget sjælden, som nyimporteret er den ret varmekrævende.
:Det anbefales at bruge kanariefrø, hirsesorter, men også
gerne universalfoder samt melorme.
:Der lægges 2 æg
:Ungerne forlader reden efter 13 dage i reden
:Der lægges 2æg.
:Ungerne forlader reden efter efter 13 dage
Hjemsted: Ethiopien, Senagal og i det nordøstlige Transvaal.
Hjemsted: Sydlige Mexico til Peru, Parguay og Brasilien,
Side 9
Art: Perlehalsdue.
Latinsk navn: Streptopelia chinesis
Art: Grønvinget due
Latinsk navn: Chalcophaps indica
Information: Per lehalsdue for etr ækker slette –og kulturland, men kan dog
også findes i bjergegne i op til ca. 1500
meters højde, men altid i nærhed af
vand da duen drikker meget.
:Det er en god due til større voliere og
den betragtes som værende hårdfør.
:Det anbefales ikke og have andre duearter gående sammen med denne
dueart.
Information: Gr ønvinget due for etr ækker
skovområder, hvor den søger frø, bær og
insekter.
:Denne smukke due, indføres lejlighedsvis i
mindre antal.
:Den er forholdsvis hårdfør, men bør dog
altid holdes frostfrit.
:Det anbefales at tilbyde bær, frø og frugt,
gerne bløde æbler og pærer.
:Der lægges 2 æg.
:Der lægges 2 æg
:Ungerne forlader reden efter 13 dage.
Hjemsted: Ceylon, for -og Bagindien, det østlige Kina og på
Formosa.
Hjemsted: sydlige Asien og det nordlige Australien, samt på
Ny Guinea.
Side 10
Art: Jamaica jorddue.
Latinsk navn: Geotrygon versicolor
Art: Broncevinget due.
Latinsk navn: Phaps chalcoptera
Information: J amaica jor ddue opholdsteder er i lysninger i vanskeligt
tilgængelige bjergskove, hvor den
tilbringer den meste tid på jorden, og
deraf sit navn.
:Det er en forholdsvis ny dueart under
beskyttede forhold.
:Den vil gerne lægge sine æg på jorden under lidt grene.
:Det anbefales erfarne duerholder at
arbejde med denne dueart.
Information: Br oncevinget due er en
sky due som lever enkelt –eller parvis i
tørt åben skov.
:Arten er en udmærket flyver med hurtig
og lige flugt.
:Den regnes blandt vore hårdføre og
ynglevillige duer.
kan overvinter under godt beskyttet
halvtag i ret så store rummelige voliere.
:Det anbefales at holde godt øje med
hunnen i yngletiden for hun kan være ret
aggressiv.
:Der lægges 2 æg.
:Ungerne forlader reden efter en god uges tid op til 14 dage og færdes på jorden sammen med forældrefuglene
:Der lægges 2 æg
Hjemsted: Jamaica.
Side 11
Hjemsted: Australien og Tasmanien
Art: Tamburindue.
Latinsk navn: Tympanistria tumpanistria.
Art: Twenty Eight
Latinsk navn: Barnardius barnardius.
Information: Tambur induen for etr ækkes
skov og krat nær floder og vandløb.
Tamdurinduen er ret sky og kræver gode beplantede voliere for at befinde sig godt.
:Den kan tillige godt være lidt varme krævende
især om vinteren.
:Det anbefales at tilbyde duerne nigerhirse eller
andet olieholdigt frø foruden opmadningsfoder.
Information: Twenty Eight er hår dfør og fr edelig,
trives godt i store voliere på 4 til 5 meter med god afskærmning for vinteren.
:Den kan ret let blive tam og lære at fløjte, hvis den erhverves som ungfugl.
:Den hører dog kun hjemme i en voliere –ikke i et bur.
der findes ingen farvemutation endnu.
:Det anbefales at forstærke træværket med metal på kanter og at volieretråden er ret kraftig.
:Der lægges 2 æg
:Ungerne forlader reden efter 13 dage., men der forløber ca. 2 måneder inden ungerne er udfarvet.
:Ungerne forlader reden når de er 5 uger gamle.
Hjemsted: Sirra Leone i vest til det sydlige Etiopien i øst og
herfra sydpå i resten af Afrika.
Hjemsted: Australien, syd forPerth og vest for Albany
Side 12
Art: Rødflanket kokus lori
Latinsk navn: Charmosyna p. placentis.
Art: Mørk Rustdue.
Latinsk navn: Columbigallina
Information: :Den lever i :Denne smukke
lori kræver lidt varme, den befinder sig bedst
hvis temperaturen ikke kommer under 15o C.
I midten af 1970 erne kom den til Europa første
gang.
:Den befinder sig bedst i ikke for store voliere i
indendørs lokaler med konstant temperatur
mellem 22 og 32o C.
:Det anbefales erfarende fugeholdere og arbejde med denne loriart da den er ret krævende.
Information: Rustduen lever på Savannen, men ses også i parker i byområder.
:Denne due ses efterhånden meget sjældent i handel.
:Den har en vis skyhed, så den bør altid
holdes i godt beplantet voliere med beskyttet tag.
:Det anbefales at bruge småfrø og insekter fortæres gerne
:Der lægges 2 æg
:Ungerne forlader reden efter 10 til 11 dage
:Der lægges 2æg.
Hjemsted: sydlige Mexico og i nordlige Brasilien.
Hjemsted: Indonesien, Ceram, Amboina, Aru –Inseln og sydlige Ny Guinea.
Side 13
Art: Harlekin vagtel.
Latinsk navn: Coturnix delegorguei.
Art: Bambushøne.
Latinsk navn: Bambusicola thoracica termminck
Information: Har lekin vagtel findes i stor e
dele af hvor den foretrækker åbent græsland og
dyrkede områder.
:Fuglene er endnu ret sjælden som burfugle i
Danmark, men ses hyppigere siden i begyndelsen af 80 erne.
Harlekin vagtel er rolig og tillidsfuld, den kan
anbefales alle vagtelintreserede fugleholdre.
:Den trives bedst i voliere.
:Det anbefales at bruge startfoder til fasankyllinger samt myreæg og små melorme.
Information: Bambushøne var i tidliger e mer e
udbredt under beskyttede forhold end den er i dag,
hvor den betragtes som ret sjælden.
:Arten blev opdrættet 1 gang tilbage i 1929. Dens
ernæring er hovedsagenligt grøntfoder, melorme og
myreæg.
:Den blev dansk opdrættet tilbage i 1989.
:Der ruges i 18 til 24 dage
:Ungerne forlader reden samme dag de er klækket og bliver hos begge forældre i op
til 6 til 8 måneder, hvorefter de adskilles i lighed med vores hjemlige agerhøne
:Ungerne skal helst være 4 til 6 uger inden de fjernes fra forældrene
Hjemsted: Asien
Hjemsted: Afrika.
Side 14
Art: Grøn irisk.
Latinsk navn: Chloris chloris
Art: Hjelmvagtel
Latinsk navn: Rollulus roulroul
Information: Gr øn ir isk er en almindelig ynglefugl i lunde, skovbryn, landsbyhaver og parker.
Der er i de senere år indført en del af disse fugle
fra Holland og Tyskland hvor man yngler med
denne art under beskyttede forhold.
Der findes en lang række farvemotivationer af
Grøn irisk.
:Det anbefales at holde denne fugleart i ret store
voliere.
Information: Hjelmvagtel lever i :Den
færdes i reglen parvis på jorden, den er en
fortrinlig løber og skraber meget. Denne art
indføres meget sjældent og det anbefales
erfarende fugleholdere og arbejde med denne vagtel.
:Den blev indført første gang i 1915 til Europa.
:Det anbefales og være opmærksomt på at i
rugetiden kan den være ret stridbar.
:Der ruges i 20 til 22 dage af begge køn.
:Ungerne forlader reden straks efter klækningen sammen med forældrene.
Hjemsted: Bagindien og Sundaøerne.
Hjemsted: Nord og syd Europa.
Side 15
Art: Guldfasan
Latinsk navn: Chrysolophus pictus
Art: Indisk Alexander-parakit
Latinsk navn: Psittacula Krameri Borealis
Information: Guldfasanen er en r et almindelig fugl under beskyttede for hold,
der vides meget lidt om dens levevis i naturen.
:Den kom til Europa første gang i 1928 og har været her siden.
der fines flere farvemutationer i dag.
:Det anbefales at bruge store og rummelige voliere til Guldfasanen.
Information: Indisk Alexander-parakit, hører til de
mest almindelige parakitter her i landet.
:Arten er fordringsløs og hårdfør og kan derfor anbefales som en velegnet begyndefugl.
Befinder sig bedst i ret store voliere på grund af den
veludviklede flyveevne.
De findes flere farvemutationer bl.a. gul, blå, grå
samt isabel.
:Det anbefales at fuglen har et tørt opholdssted om
vinteren p. g. a. kødfulde tæer.
:Ungerne forlader reden samme dag som de er klækket.
:Ungerne forlader reden efter ca. 6 til 8 uger.
Hjemsted: Dele af Kina.
Hjemsted: Asien, i For og Bag Indien
Side 16
Art: Blåvinget græsparakit
Latinsk navn: Neophema chrysostoma.
Art: 1,1 Bjerglori.
Latinsk navn: Trichoglossus haematodus.
Information: Blåvinget Gr æspar akit er en
trækfugl. Arten var for bare få år siden meget
sjælden i Danmark. dette forhold har ændret sig,
men arten er forsat den mindst udbredt burfugl
blandt græsparakitterne.
Information: Bjer glor i der til tider også
kaldes lori fra de blå bjerge. Racen er kun en
enkelt blandt ca. 20 racer, men det er nok
den almindeligst forekommende blandt fugleholdere i Danmark, uden at bjerglorien dog
kan betragtes som hyppigt tilgængelig.
:Han blåviolet hovede. Orangegult bryst.
Mørkeblå bug. Gulgrønt nakkebånd.
Grønne vinger og ryg. Orange næb,
orangerød iris og grålige ben. Hun Ligesom hannen.
:Har brug for en rimelig stor voliere hvor
den kan flyve og klatre.
:Der lægges 2 æg.
Hjemsted: Tasmanien.
Hjemsted: Australien på Cap York, i Queensland og i det
vestlige Australien.
Side 17
Art: Nymfeparakit
Latinsk navn: Nymphicus hollandicus.
Art: Risfugl
Latinsk navn: Padda oryzivora.
Information: Nymfepar akit tr æffes på de åbne stepper og
græsarealer. Optræder parvis i yngletiden, men træffes ellers i store
flokke. Nymfeparakitten indføres ikke her i landet, men opdrættes
her i så stort antal, at den kan bibeholde tilgangen til danske fugleholdere uden nye importer.
Han grå med gult hoved og top. Orangerød kindplet. Overside grå,
underside sort. Hun mattere og har tværstriber på halens underside.
Nymfeparakitten er overordentlig nem at holde og må betegnes
som en god begynderfugl blandt parakiterne. Enlige parakitter bliver let tamme hvis de tages fra deres mor og far som unge fugle.
Disse fugle er meget rolige og kan derfor nemt gå med andre
Information: Risfugl optr æder som skadedyr på
rismarkerne.
Arten indføres hvert år, i de seneste år dog kun i
begrænset antal.
Den er en meget hårdfør fugl efter akklimatiseringen, og den vil være absolut velegnet for uerfarene
fugleholder.
Risfuglen er derudover ubredt mange steder her er
de hovedsagelig blevet udbredt ved at risfugle der
er undsluppet fangenskab eller udsat med vilje.
Dette gælder især Indien, Zanzibar, Maritus og Seychellerne.
fugle i en stor voliere, de er nemme og få til at yngle, redekasser skal fjernes i den koldeperiode hvis de går i et uopvarmet rum da kulde kan give problemer.
:Ungerne forlader reden efter ca. 35 dage
Hjemsted: Australien.
Hjemsted: Java og Bali, samt udbredt mange steder.
Side 18
Art: Kanariefugle
Latinsk navn: Serinus canaria
Art: Gedeparakit
Latinsk navn: Cyanorramphus novoezelandia
Information: Kanar iefugle er næppe indfør t til det
europæiske fastland de sidste mange år.
Opdrættede fugle er derimod uhyre udbredt og har været
det i flere århundreder.
Kanariefugle fås i en meget stort variation som kræve
lidt materiale til studiebrug få at overskue dem.
Information: Gedepar akitten Ar ten er r et ny og
optrådte første gang hos danske fugleholder i begyndelsen af 1960'erne.
Arten er en udmærket volierefugl som ofte lader sin
brægende stemme høre. Den er fredelig og fortrolig,
men kan næppe tæmmes.
Gedeparakitten yngler villigt i redekasser med en
pæn stor bundflade da der godt kan være ret store
kuld.
:Der lægges 4 til 10-12 æg
:Der lægges 4 blågrønne æg
Hjemsted: New Zealand med omliggende øer.
Hjemsted: Kanariske Øer, Madeira og Acorerne.
Side 19
Art: Kinesisk dværgvagtel
Latinsk navn: Excalfactoria chinensis
Art: Undulater
Latinsk navn: Melopsittacus undulatus
Information: undulater indfør es ikke til Danmar k, men opdr ættet er så stor , at
undulaten i dag er vores almindeligste burfugl.
Hannerne har blå vokshud over næbet.
Hunnen har hornfarvet vokshud over næbet.
Undulaten er meget brugt som tam fugl, det er
der skal tæmmes tages fra så snart den forlader
nemt at kende idet de har hvid vokshud over
her vigtig at ungen
reden. Ungen er
næbet.
Information: Kinesisk dvær gvagtel
har et meget stort udbredelsesområde.
Som biotop foretrækkes det åbne græsland, gerne med spredte voksende krat.
Kyllingerne kræver ekstra tilskud af små
frø, f.eks. blå valmuer og startfoder til
kyllinger.
Hjemsted: stort udbredelsesområde, der strækker sig fra Australien, Ny Guinea, De Indonesiske øer over til det meste af
Indien. en særlig race findes i Afrika
Hjemsted: Indre Australien
Side 20
Art: Rødmasket kilehaleparakit
Latinsk navn: Aratinga mitrate
Art: Zebrafinke
Latinsk navn: Poephila guttata.
Information: Rødmasket kilehalepar akit er før st
kommet til Danmark i de senere år og er på grund af
sin farvepragt ret efterspurgt.
eksportrestriktioner gør dog forsat fuglen sjælden her
i landet.
Information: Zebr afinker er så afgjort den
mest almindelige pragtfinke i fangenskab. den
blev første gang indført allerede i 1800-tallet og
er siden 1900 opdrættet i kolossalt antal.
Zebrafinken er en af de finker der er mange mutationer af fra almindelig grå helt over i hvid og
sortkindet eller sortmasket.
Zebrafinken er en rigtig god begynderfugl der
kan leve under mange forskellige forhold fra
kassebure til voliere, den bygger sin rede ii lukkede kurverede fodret med græsstrå eller kokosfiber. Zebrafinker er ret livlig fugl og er dejlig fugl at have i flok i en voliere.
:Ungerne forladere reden efter ca. 14 dage efter yderlige 14 dage er de i stand til at
klare sig selv.
Hjemsted: Det meste af Australien undtaget de kystnære områder.
Side 21
:Ungerne forladeer reden efter ca. 42 til 49 dage
Hjemsted: Nordøstlige Brasilien og Argentina.
Art: Stanley Parakit
Latinsk navn: Platycerus icterotis
Art: Hvid skogger due
Latinsk navn:
Information: Stanley par akitten er r et
almindelig blandt danske fugleholdere, ikke mindst på grund af sin relativt beskedne
størrelse.
:Han Rød fjerdragt m. gule kindpletter
Information: Hvid skogger due Den betragtes i dag som værende på ligefod med
vores tam duer.
Den kan også kaldes ”latter due” p. g. a.
hanners parringsleg .
Den kan optrænes til ”cirkus due” da den er
meget omgængelig.
Hvid skogger due: Denne due kan opnå en
ret høj levealder 17 til 20 år.
og grøn overgump. Sorte rygfjersmarkeringer og kantet m. grøn. Sorte håndog armsvingfjer. Blå vingedækfjer. Blågrøn hale. Lyst hornfarvede næb, mørkebrune iris og gråbrune ben Hun ligesom hannen, men mere mat i farverne
:Ungerne forladere reden efter ca. 28 til 35 dage
:Der lægges 2 æg
Hjemsted: Store dele af Europa, Mellem– og Sydasien, Korea
og Japan.
Hjemsted: Sydvestlige Australiens dyrkningsområder.
Side 22
Art: Aurora-astrild.
Latinsk navn: Pytilia Phoenicoptera
Art: Glansskadefinke.
Latinsk navn: Lonchura bicolor bicolor
Information: Aur or a-astrild indføres hvert år, men i stadig mindre mængde. Den
betragtes som værende den mest almindelige af slægten.
Fuglen trives godt under beskyttede
forhold i voliere sammen med andre
pragtfinker: Den betragtes som værende velegnet begyndefugl.
:Det anbefales at bruge bananfluer,
små melorme eller mikroorme samt
muggelarver ved opdræt.
Information: Glansskadefinken opholder
sig i skovrydninger og i skovbryn.
Arten indføres med jævne mellemrum, men
den er ikke så almindelig som f.eks. lille skadefinke.
Glansskadefinken er stærkt territorial, den bør
derfor holdes i en voliere. Den tåler uden problemer ret lave temperatur.
Trives bedst i voliere.
:Det anbefales at bruge spiret frø, grønt, myrepupper og mikroorme ved opdræt.
:Ungerne forlader reden efter 18 til 21 dage, de kan uden vanskeligheder blive hos
forældrefuglene også efter at de er begyndt på et nyt kuld.
:Ungerne forlader reden efter ca. 3 uger. Der kan godt komme 3 til 4 kuld på en
sommer.
Hjemsted: Gambia i vest til det nordlige Uganda i øst.
Hjemsted: Vestafrika.
Side 23
Art: Senegalpapegøje
Latinsk navn: Poicephalus senegalus
Art: Skægparakit
Latinsk navn: Psittacala alexandri
Information: Skægpar akit er især i de sener e år
blevet mere populær hos danske fugleholdere. Den
må betragtes som værende hårdfør og fordringsløs.
:Den trives bedst i rummelig voliere.
:Arten kan være lidt støjende og have en tendens til
udpræget gnaven.
:Det anbefales at give fuglene et frostfrit inderrum i
vinter halvåret p. g. a. kødfulde tæer.
Information: Senegal-papegøje der findes 9 arter men
Senegal-papegøje er den mest alm. i danske fuglehold,
det er en smuk voilefugl, men kan være ret nevøs, her
foretrækkes voliere af jern da den ret agraressiv over
for træværk især i yngletiden. Fuglene er ret hårdføre,
men det kræves at der er læ i vådt og kolde perioder og
de bør have adgang til et lun opholdsrum. Han: Gr øn
fjerdragt. Mørkegrå tøjler og nakke. Sølvgrå kinder
og øredækfjer. Grøn hals. Gul bryst og bug m.
orangefarvet skær. Lysegul undervinge og underhale. brungrøn hale. gråt næb, gul iris og brunlige
ben. Dybden af den gul / orange fjerdragt kan variere
fra fugl til fugl.
:De skal videnskabelig kønsbestemmes, alm. Leve alder 30 år.

Hun: Ligesom hannen
:Der lægges ca. 4 æg
Hjemsted: Asien, Himalaya, i det nordlige Indien, Burma, det
sydlige Kina og i Indokina.
Hjemsted: Afrika
Side 24
Art: Svale parakit.
Latinsk navn: Lathamus Discolor
Art: Blue bonnet
Latinsk navn: Psephotus haematogaster
Information: Svalepar akitten er udbr edt i
den træbevoksede områder med blomster og
blomsterne træer.
Svaleparakitterne yngler på Tasmanien, men
trækker om efteråret til fastlandet.
:Arten er mindre udbredt hos danske fugleholdere, den trives bedst i lidt større voliere f.eks.
3,5 meter, her kan fuglen udmærket være i en
lille flok på 3 til 4 par. De lever af nektar, lori-
Information: Blue bonnet er ikke så udbr edt
blandt danske fugleholdere På grund af Australieksportforbud er bestanden afhængig af opdrætternes held med formering.
:Arten optræder i to racer, dels en rødbuget og
en gulbuget.
:Den virker mere sky end familiens øvrige medlemmer, men trives ellers fint i voliere på 2 til 3
ter, hvor den kan overvintre blot volieren er godt
skærmet for træk.
:Det anbefales at holde et godt øje med hannen i
året, for han kan være hård ved hunnen.
foder, frugt , grønt, bær og mindre frø. Aktive fugle der sagtens kan gå ude året rundt
hvis der er adgang til træk- og fugtfrit rum.
Er glad for at bade
:Ungerne forlader reden efter 5 til 6 uger
Hjemsted: sydlige Australien.
Hjemsted: Sydøstlige del af Australien og Tasmanien.
Side 25
ens
dels
meaffor-
Art: Cloncurry ringparakit.
Latinsk navn: Barnardius barnardius macgillivrayi
Art: Sangparakit.
Latinsk navn: Psephotus haematontus
Information: Cloncur r y er navnet på en
by i Queensland hvis omegn cloncurry parakitten lever.
:Den er meget populær og udbredt som volierefugle overalt i Europa, i naturen lever
disse fugle parvis eller i mindre grupper.
Ynglefugle er udfarvet når de er 12 til 18
måned gamle.
Der findes en blå farvemutation.
:Det anbefales at give fuglene en ret rummelig voliere der er godt beskyttet mod vejrliget.
Information: Sangpar akitten hør er
absolut til de almindeligste parakitter i
Danmark.
:Den optræder fordringsløs under beskyttedeformhold, da det tillige er en
smuk fugl med en melodiøs stemme
kan den anbefales som en endog særdeles velegnet begynderfugl.
:Arten trives fint i mindre voliere, den
kan overvintre udendørs blot den har adgang til opvarmet inderum i den koldeste
tid.
:Arten trives fint samen med andre fugle, men kan være aggressiv over for artsfæller. Ungerne bør tages fra så snart de kan klare sig selv, da hannen kan være aggressiv ikke mindst over for han ungerne.
Trives fint sammen med f.eks. nymfeparakitter.
: Arten fås i dag f.eks. i gul mutation.
:Der ruges i ca. 20 dage.
:Ungerne forlader reden efter ca. 5 uger, og forsørges af forældrene i optil 14 til 18
uger.
Hjemsted: Nordlige Australien
Hjemsted: I tørre områder i Australien
Side 26
Art: Port lincoln ringparakit.
Latinsk navn: Baenardius zonarius zonarius
Art: Baraband parakit.
Latinsk navn: Polytelis swainsoni
Information: Por t lincoln kan vær e en r et
støjende fugl i naturen samt under voliereforhold.
:Den trives bedst i rummelige voliere på 4 til 5
meter. det er en hårdføre fugle, som er gode flyvere. Den kan sagtens blive 10 til 18 år gammel.
Ungfugle udvikler deres viksendragt når de er 17
til 18 måneder gamle. De er yngledygtige når de
er 2 år gamle.
:Det anbefales at beskytte volieren af træ med
metal hjørne p. g. a. fuglens kraftige næb.
Information: Bar r aband ses med jævne mellemr um hos danske fugleholdere, her befinder fuglen sig bedst i voliere på ca. 4
meter. Den kan godt overvintre udendørs blot volieren er godt
afskærmet.
:Arten kan være lidt støjende i foråret, men ellers en behagelig
volierefugl.
:Det anbefales at ringmærke den voksne hun, da ungerne det første leve år ligner hende, derved kan man let komme til at tage fejl
når ungerne skal tages fra.
er
:Ungerne forlader reden efter 5 uger.
Hjemsted: Ved de tørre områder af new South Wales og
Viktoria i Australien.
Hjemsted: Central –og Vestaustralien.
Side 27
Art: Kongeparakit.
Latinsk navn: Alisterus Scapularis
Art: Rødvinget parakit
Latinsk navn: Aprosmiictus erythropterus
Information: I natur en er kongepar akitten
som regel yngledygtige når de er 3 år gamle. I
voliere kan hunner undertiden yngle allerede
som 2 årige.
:Den kan opnå en ret høj leve alder fra 15 til
25 år.
:Den trives bedst i store rummelige voliere på
5 til 6 meter. For den erfarne fugleholder,
en hårdfør fugl, der kan klare relative lave
temperaturer.
der findes en gul farvemutation.
:Det anbefales at holde et vågent øje med hannen i forårsmånederne, for da kan han
godt drive hunnen ret kraftig.
Information: Rødvinget par akitter er i de
senere år blevet mere almindelig blandt danske
fugleholdere.
:Den befinder sig bedst i udendørs voliere på 4
til 5 meter, hvor den går parvis.
:Den kan overvintre udendørs blot der er godt
afskærmet i volieren, alle helst et inde opholdsrum.
:Det anbefales at købe ungfugle. Denne parakit
er så længe om at blive kønsmoden så det kan
være en fordel og få fuglene D.N.A. testet.
Hjemsted: Den østlige del af Australien, på Ny Guinea og på
øerne Molukkerne
Side 28
Hjemsted: på Kap York i det nordlige Australien og i Queensland.
Art: Pennant parakit.
Latinsk navn: Platycerus elegans
Art: Konge Alexander parakit.
Latinsk navn: Psittacula eupatria
Information: Pennant par akitten optr æder i eukalyptusskovene.
:Arten holdes i stort tal som burfugl i Danmark,
hvor den er afholdt bl.a. på grund af et mindre støjende væsen og flotte farver.
:Arten trives bedst i voliere på 4 meter, hvor den går
parvis, den kan udmærket overvintre udendørs blot
den har et læskur eller går i voliere som er godt afskærmet.
Der findes farvemutationer bl.a. blå og hvide.
:Det anbefales med dobbelt tråd i volieren hvis man
har rossellearter i nabovolieren.
Information: Konge Alexander par akitter optr æder i
par eller i mindre flokke i tørre skovområder.
:Arten er på grund af sin størrelse knap så almindelig herhjemme, men den indføres dog jævnligt til Europa.
:Den kræver ret store voliere helst ikke under 4 meter.
:Det anbefales at volieren til denne art bør være af jernrammer og kraftig trådnet p. g. a. fuglens kraftige næb.
:Ungerne kan godt finde på at blive i reden op til 7 til 8 uger.
Hjemsted: Nordlige og centrale Indien.
Hjemsted: Østlige og sydøstlige Australien.
Side 29
Art: Elegant græsparakit.
Latinsk navn: Neophema Elegans
Art: Nandayparakit
Latinsk navn: Nandayus nenday
Information: Elegant gr æspar akit er udbr edt i det :Ar ten
er en god volierefugl, som trives godt i mindre voliere sammen
med evt. pragtfinker.
I vinterhalvåret vil den gerne have et tørt opholdsted.
:Den er at betragt som en god begynder fugl for nye fugleholdere. Den kan plages af indvoldsorm ved flytning.
Der findes farvemutationer bl.a. lotino og gul.
:Det anbefales og være opmærksomt på at denne art tidligere
har været krydset med blåvinget græsparakit.
Han gylden olivengrøn isse, nakke, hals, ryg og underryg.
Mørkeblåt pandebånd m. lyseblå linie foroven. Lysegul tøjler,
strube og forreste del af kind. Olivengrønt bryst. Lysegul bug og underhaledækfjer.
Olivengrønne vinger m. dybtblå vingebånd. Sorte hånsvingfjer m. blå yderfane. Blålig hale m. olivenfarvede faner. Mørkt hornfarvede næb, mørkebrune iris og grå ben
Information: Nandaypar akitter indfør es efter hånden
meget sjælden til Danmark.
Nandayparakitten hører til de mest skrigende og sky parakitter, måske af den grund er der en ringe udbredelse
blandt fugleholdere.
:Det anbefales at bruge en ret rummelig redekasse med
bundmål 35 x 25 cmog ca 50 cm i højden.
Hun ligesom hannen, men mere mat i farverne.
:Ungerne kan efter klækningen forventes at opholde sig i kassen i indtil 4 uger.
:Ungerne bliver i kassen ca. 6 til 7 uger efter klækningen.
Hjemsted: det sydøstlige Bolivia, sydover til Moto Grosso.
Endvidere i Paraguay og det nordlige Argentina.
Side 30
Art: Brunrygget gulspurv.
Latinsk navn: Passer luteus
Art: Rødbrun spurv.
Latinsk navn:
Information: Br unr ygget gulspur v lever i
store flokke på savannerne.
:Arten er den mest almindelige indførte af
spurvene, den indføres næsten hvert år i en
hvis mængde.
Som nyankommen til landet kan fuglen være
ret varme krævende, men efter akklimatisering er det en hårdfør og robust fugl. Der uden
problemer kan holdes udendørs det meste af året. Den trives bedst i lidt større voliere.
Den bør kun holdes sammen med andre fugle hvis der er godt med plads.
:Det anbefales at bruge melorme, myreæg, spiret frø og opmadningsfoder ved opdræt.
Information: Rødbr un spur v tr æffes i
skovlysninger, rododendronskove og på dyrkede arealer.
:Arten er forholdsvis ny, under beskyttede
forhold kom den til landet i midten af 1990.
Arten er ret hårdfør og trives bedst i større
voliere, som er godt beplantet med gode skjulesteder. Fuglen trives ikke ret godt med for
mange andre fugle i volieren.
:Det anbefales at bruge melorme, ørentvister,
insekter, myreæg og opmadningsfoder ved
opdræt.
:Ungerne forlader reden efter 18 dage, der går optil 2-3 uger før de er selvstændige.
Hjemsted: Vestlige Afrika.
Side 31
:Ungerne forlader reden efter ca. 3 uger og er optil 2 til 3 uger om at blive selvstændige.
Hjemsted: Nordøstlige Afghanistan til Sakholin, Taiwan, Laos
og Nordlige Burma,
Art: A Sodbrunhovedet dværgpapegøjer
Latinsk Navn: Agapornis nigrigenis
Art: Jordbærhovedet dværgpapegøjer
Latinsk Navn: Agapornis lilianae
Information: Sodbr unhovedet dvær gpapegøjer levesteder er flodbredder i ca. 1000 meter
højde. Sodbrunhovedet ynder i aften og morgentimerne at opsøge de små vandhuller i deres leve
områder for at bade. De kunne ofte anretter stor
skader på omliggende hirsemarker, derfor blev
de tidligere indfanget i store målestok, og var en
udryddelsestruet art. Derfor vist man holder denne art skal det helst være med opdræt for øje.
Sodbrunhovedet er i lighed med jordbærhovedet
en udpræget flok fugl. Det anbefales at holde
fuglen i voliere meget gerne i flok, der skal dog
altid være flere redekasser en der er par i volieren, Pilegrene er en meget foretrukken
redemateriale, de skræller de friske pilegrene og bruger barken til redebyggeri.
Information: J or dbær hovedet dvær gpapegøjer yngler i
træhuller i forladte i forladte væverreder og ved hytter og huse.
Redemateriale er tynde kviste bark og strimler af palmeblader.
Jordbærhovedet dværgpapegøje er mere sart en andre slag af
arten, den bør ikke holdes under 10 grader og i yngletiden ikke
under 17 grader. Til gengæld er den en yndet flokfugl og kan
fin holdes i flokker i volieren. Den er ynglevillig, men ofte er
kun halvdelene af æggene befrugtet. De vil helst have opretstående redekasse frem for en vandret.
Fuglene er fredelig og kan fin yngle i flok i kolonier, dog skal
der sørges få at der er flere redekasser en der er par i volieren.
Fuglene er svære at kønsbestemte, men kønsbestemmes i lighed med andre dværgpapegøjer
:Der lægges op til 5 æg
:Der lægges op til 5 æg.
Hjemsted: Sydvestlig Zambia, nordøstlig Namibia og Botswana.
Side 32
Hjemsted: Sydlige Tanzania, nordlige Zimbabwe. Nordvestlig Mozambique.
Art: Rødskuldret græsparakit (Turkis)
Latinsk navn: Neophema pulchella
Art: Rødbrystet græsparakit.
Latinsk navn: Neophema splendida
Information: Rødbr ystet gr æspar akit er r et sjælden i sit hjemland, men meget almindelig som burfugl.
:Den volder ikke de store pasningsmæssige problemer, men kan dog i lighed med øvrige græsparakitter være meget modtagelig over for indvoldsorme.
:Arten trives bedst i mindre voliere og endda gerne i
selskab med pragtfinker. Skal helst have et tørt opholdsted i vinterhalvåret.
Der findes et endnu ukendt antal farvemutationer, da
der kommer nye til hele tiden.
:Det anbefales at give nye erhvervet fugle ormekur
ved flytning.
Information: Rødskuldr et gr æspar akit betragtes som en almindelig burfugl her i Danmark.
:Den volder ikke de store pasningsmæssige
problemer, den trives bedst i mindre voliere,
endda gerne i selskab med pragtfinker.
Ny indkøbte fugle kan være meget modtagelig over for indvoldsorme.
I vinterhalvåret vil fuglen gerne have et tørt
inder opholdsrum.
Der findes et utal af farvemutationer som
hver for sig kan være meget smukke.
:Det anbefales at give ny indkøbte fugle ormekur.
:Der lægges 4 til 56æg.
:Det anbefales at give nye erhvervet fugle ormekur ved flytning.
Hjemsted: Sydlige Australien.
Hjemsted: Sydlige Australien
Side 33
Art: Bourks græsparakit.
Latinsk navn: Neophema Bourkei
Art: Faranta dværgpapegøje.
Latinsk navn: Agapornis Taranta
Information: Bour ks gr æspar akitter er udbr edt i
det :Arten er almindelig som burfugl i Danmark, den trives godt i mindre voliere og er ret hårdfør, men direkte
hård frost og rim er den ikke glad for.
:Den betragtes som en god begynder fugl til nye fugleholder.
Der findes flere farvemutationer bl.a. er rosa bourks meget populær blandt fugleholder.
:Det anbefales at give ormekur ved flytning af ungfugle.
Information: Faranta dværgpapegøje lever hvor den kan
optræder i flokke i afsides bjergområder.
Faranta dværgpapegøje indføres efterhånden sjælden til
Europa.
:Den er nok forbeholdt den lidt mere erfarende fugleholder.
:Den ynglerså villig somandre arter af dværgpapegøjer.
:Den har tildens til at være lidt upålidelig som ynglefugl.
:Det anbefales at supplere deres daglige kost med lidt
figner en gang imellem.
:Ungerne forlader kassen efter 6 uger. Der findes stammer hvor man allerede her kan
adskille han ungerne.
Hjemsted: Etiopien og det sydlige Eritrea.
Side 34
Hjemsted: Indre Australien hovedsagelig mod syd.
Art: Brillespurvepapegøje.
Latinsk navn: Forpus Conspicillatus
Art: Rødhovedet dværgpapegøjer.
Latinsk navn: Agapornis fischeri
Information: Br illespur vepapegøjen der es
levesteder er præget af tørre egne.
:Denne fugl kom i begyndelsen af 1960'erne
til Europa.
:Den har vist sig og være en ret yngelvillig
lille papegøje.
:Det anbefales at yngle med Brillepapegøje
indendørs i rummelige kassebure og efter endt
uglesæson lade ungerne komme udendørs i
godt beskyttede voliere.
Information: Rødhovedet dvær gpapegøje optr æder almindeligt i Danmark, hvor den indførtes i midten af 1920'erne.
:Den betragtes som en god begynderfugle og er særdeles velegnet som flokfugle i voliere. Den kan holdes udendørs i voliere hele året blot man har afskærmet volieren godt.
Redekassen bruges som sovested for natten.
Der findes flere farvemutationer af denne dværgpapegøjer.
:Det anbefales ikke og have denne art gående sammen med sort –og Sodbrunhovedet dværgpapegøjer.
:Ungerne har ikke til sinds at forlade kassen før der er gået 30 til 35 dage
Hjemsted: Østlige Panama og central Colombia
Hjemsted: Nordlige Tan- zania.
Side 35
Art: Blåpandet amazonpapegøje
Latinsk navn: Amazona aestiva
Art: Sorthovedet dværgpapegøje
Latinsk navn: Agapornis Personata
Information: Blåpandet amazonpapegøje er den almindeligste amazonpapegøje i Danmark, hvortil den jævnligt
ankommer.
Der opdrættes jævnligt blåpandet amazonpapegøjer hos avlere.
:Det anbefales at påtænker man at anskaffe sig en tarmfugl
f.eks. en blåvinget amazonpapegøje, så bestil en unge hos
en avler.
Information: Sor thovedet dvær gpapegøjer er almindelig i Danmark.
:Arten anbefales som begynderfugl til ophold i voliere
eller i større bure.
I voliere er sorthovedet dværgpapegøje velegnet i flokke på 3 til 5 par.
Der findes en hel del mutiationer af sorthovedet
dværgpapegøjer bl.a. den blå som kendes tilbage fra
1920.
:Det anbefales ved avl med dværgpapegøjer ikke at holde f.eks. sort og rødhovedet i
samme voliere. Ja, selv den lille sodbrunhovedet dværgpapegøje kan også godt finde
på og krydse sig ind på de andre farver.
Levetid: ca. 10 år
:Ungerne forbliver i kassen op til 2 måneder
:Ungerne forlader ikke redekassen før der er gået 30 til 35 dage. Efter udflyvningen
fodre forældrene ungerne endnu ca. 14 dage.
Hjemsted: nordøstlige Brasilien sydover til Paraguay
Hjemsted: Tanzania.
Side 36
Art: Adelaide-parakit
Latinsk navn: Platycercus Adelaidae
Art: Gul Rosellaparakit
Latinsk navn: Platycercus elegans flaveolus
Information: Adelaide par akitten er meget smuk
med sine bløde farver. Adelailde parakitten minder meget om Pennantparakit parakitten; tidligere regnede man
den da også for en underart til denne. Der kan være stor
variation i farven - de rødlige varianter minder særdeles
meget om Pennant, hvorimod de mere gule varianter
minder meget om Gul rosellaparakit. Mange ornitologer
mener da også, at Adelaide er opstået som en naturlig
krydsning imellem disse to arter, hvilket underbygges
af, at disse tre arter lever i samme områder. Adelaide
parakit bør have et voliere med gode flyvemuligheder.
Trives fint udendørs hele året rundt blot der er mulighed
for læ.
:Hannens hoved er som regel større, mere fladt og bredere end hos hunnen.
Information: Gul Rosella fær des mest i de buskbevoksede områder . Den er en underart af Pennantparakitterne. Har ikke nogen særlig køn sang, men er ikke
så gennemtrængende som mange andre parakitter.
De er meget stridbare, både overfor andre rosellaer,
men også overfor andre papegøjer, og særligt i yngletiden, og bør derfor gå parvist i hver sin voliere.
Ungfuglene ligner de voksne, men er dog mattere i de
gule farver indtil de er ca. 1 år.
Størelse 35 cm.
Gode og nemme ynglefugle. Kræver stor redekasse
eller hul træstamme med bundlag af frønnet træ eller
skovjord blandet med høvlspåner.
:Ungerne forlader reden efter
Hjemsted: Sydlige Australien omkring Adelaide, som er hovedstaden i staten South Australia.
Side 37
Hjemsted: Australien, i det sydøstlige South Australia samt
ved New South Wales og Victoria
Art: Blå Rosellaparakit
Latinsk navn: Platycercus adscitus
Art: Barnardi Ringparakit
Latinsk navn: Barnardius Barnardi
Information: Har samme fløjt som almindelig r osella. Blå Rosellaparakit er meget almindelig blandt fugleopdrættere i både Europa og USA, hvorimod underarten
Blåkindet Rosellaparakit er mere sjælden.
I naturen foretrækkes en rede i en hul gren, som regel
fra eukalyptus. For bedst resultat anbefales at holde fuglene i friluftsvoliere med god flyveplads. Redekassen
bør have en bundflade på ca. 25x25 cm og en højde på
40 cm. Indgangshullet skal være 9 cm i diameter.
Ungerne får voksen fjerdragt efter 16 måneder og er
yngledygtige efter 2 år.
:Det er almindelig med 2 kul om året.
Information: Denne par akit er opkaldt efter Edward Barnard (1786 - 1861), som var en kendt embedsmand i De Britiske Kronkolonier, og som var
meget interesseret i dyr og planter. I naturen lever de
parvis eller i mindre grupper. I middagsheden vil de
gerne sidde i trækronernes skygge, og bliver først
aktive sidst på dagen.
:Hun ligesom hannen, men med en mere grågrøn
ryg
Hjemsted: Sydøst Australien, nærmere betegnet, Cairns og
sydpå til det nordlige New Sourth Wales, samt på Cape York
halvøen og mod syd til Mitchell floden.
Side 38
Hjemsted: Den indre del af det østlige Australien
Art: Rock Peplar parakit
Latinsk navn: Polytelis anthopeplus
Art: Prinsesse parakit
Latinsk navn: Polytelis Alexandrae
Information: Rock Peplar par akit tr æffes i tr æbevoksede områder . I naturen bygger de rede i et hult
træ eller en hul gren. Reden kan være op til 5 meter
nede i træet! Er dog også set yngle i klippespalter i
nærheden af Murray floden. Ungfuglene er vanskelige
at kønsbestemme udfra fjerdragten. Først når de er ca.
18 måneder, får hannen sine flotte gule og røde fjer.
Ungfuglene ligner hunnen, men hannerne er dog en
anelse mere gule.
:Er bedst for erfarne fugleholdere. Kan gå ude året
rundt hvis når der er læ. Kan være en sky fugl.
Information: Pr insesse par akitten er opkaldt efter Pr insesse
Alexandra ”som senere blev dronning da hendes mand Prinsen af
Wales blev kong Edward VII”
Hannen kan være slem til at ville "lege" med æggene. I så fald
kan man enten fjerne ham, eller gøre indgangshullet mindre med
bark eller andet blødt træ - hunnen kan så gnave hullet til, så det
passer til hendes størrelse, hvorimod den lidt større han ikke kan
komme ind.
: Hun Ligesom hannen, men mere mat i farverne
:Der lægges æg.
:Der ruges i dage.
Hjemsted: Australien, sydvestlige Australien , ses noget mere
sjældent i det sydøstlige Australien.
Hjemsted: Australien, Udbredt i de indre ørkenområder i
det centrale og vestlige Australien
Side 39
Art: Almindelig Rosella Parakit
Latinsk navn: Platycercus Eximius
Art: Mangefarvet parakit
Latinsk navn: Psephotus varius
Information: Alm. Rosella er en meget stille og r olig
fugl, med et dejligt, karakteristisk fløjt. Den er derfor meget populær som burfugl i Danmark. Når de bliver forskrækket, udstøder de en serie høje skrig. Når de søger
føde, pludrer de som regel. Fuglene trives bedst parvist.
Fuglene er ikke sky, men tværtimod meget nysgerrige,
dog kan hanner blive aggressive. Der er en vild bestand i
New Zealand, men denne er dog importeret. I det nordøstlige New South Wales og det sydøstlige Queensland parrer
Rosellaparakitten sig ofte med den Blåkindede Rosellaparakit.
:Hun: Samme farver som hannen, dog er de røde farver
svagere og mindre udbredt. Desuden mindre næb og gråhvide kindpletter.
Information: Mangefar vet par akit optr æder ofte i selskab
med sangparakitter. I fangenskab foretrækker den lidt mere
varme som sangparakit og helst en lidt støre voliere.
Den mest alm. Mutation i øjeblikket er gul mutation.
Mangefarvet parakit bliver ca. 15 år gammelUngfuglene er ofte meget nervøse og derfor er det en fordel
med denne fugl i de bagerste voliere så de forstyrres mindst
mulig.
Fuglene er nemme at kønsbestemme, hun har mere grå dragt
som hannen.
:Hannen har rød fjerdragt på gumpen allerede inden de forlader reden.
:Der lægges 4 til 9 æg dog for det meste 5 æg.
Hjemsted: Sydøst Australien. Udbredt i plantager, haver,
skovbevokset savanne fra sydlige Queensland og tværs over
New South Wales ind i Victoria og mod sydøst til South Australia med udbredelse mod vest ved Adelaide.
Side 40
Art: Rødisset parakit ”Rødkappet”
Latinsk navn: Purpurceicephalus Spurius
Art: Afrikansk Alexander parakit
Latinsk navn: Psittacula Krameri Krameri
Information: Rødisset par akit ”r ødkappet”
findes kun i én art, til dato har der endnu ikke
været foretaget mutationsopdræt af denne pragtfulde fugl. Han Rød isse. grøn ryg og hals. Gult
hoved. Blå bryst og bug. Røde lårfjer og undergump. Gul overgump. Grønne vinger med himmelblå og mørkeblå svingfjer. Mørkebrune øjne,
blågråt næb og brune ben. Hun ligesom hannen,
men mere mat i farverne og mere grøn og blågråt
bryst.
Det er en fugl, som står på mange fugleholderes ønske-seddel. Det kunne være en
kær-kommen fornyelse i rækken af australske parakitter, hvor snart alt har været
prøvet. Der er dog ingen Dansk Førsteopdræt at hente, idet Arne Andersen opdrættede den allerede i 1980.
Information: Afr ikansk Alexander par akit er en
hårdfør fugl som kan gå ude året rundt, men bør have
adgang til et frostfrit rum .
:Fuglen er ret ubredt mellem danske fugleholdere, en
flot fugl der opnår en størrelse på 40 cm.
:Der findes et større antal farvemutationer, bl.a. er den
blå mutation meget populær.
:Ungerne ligner de voksne hunner, ofte dog med kortere hale.
:Fjerdragten er ens hos hunnen og hannen, dog har hunnen ikke noget
:Der ruges i ca. 23-24 dage
Hjemsted: Sydvestlig Australien
Hjemsted: Vestlige Afrika.
Side 41
"halsbånd".
Art: Blodvinget conure
Latinsk navn: pyrrhura melanura souancei
Art: Blommehovedet parakit
Latinsk navn: Psittacula cyanocephala
Information: Ar ten omfatter 19 små par akitter
fra Sydamerika med smukke skæltegninger i en ellers overvejende grøn fjerdragt. Halen er aftrappet,
men lang på alle arterne Conure har en stor udbredelse bladt danske fugleholdere, men der er kun få
arter her i landet
Blodvinget conure adskiller sig fra hoved arten Sorthalet conure ved at mangle den gule farve i vingen
samt ved en kraftig rød vingebue.
Arten indføres kun sjældent i Danmark. Blodvinget
conure er n nem voliere fugl.
:Begge køn har samme farver.
Information: Blommehovedet par akit er en taknemlig fugl at arbejde med og den går fint sammen
med andre fugle, den er ikke så skrigende som mange
andre parakitter.
:det er rimelig nemt at se forskal på han og hun hunnen
har blågrå hoved lige som kinder og pande, den er
uden de røde vigepletter, men med gul halsbånd.
De er ynglevillig, kræver en redekasse med en bundmål på 25 x 25 cm..
: der skal være rigelig med grønt, samt friske gnavepinde.
:Der ruges i ca 21 dage.
Hjemsted: Sydamerika: Øst for Andesbjergene i Meta og
Capueta samt i Columbia, det østlige Ecuador og det nordlige Peru.
Hjemsted: I det sydlige Indien.
Side 42
Art: Blåkindet kilehaleparakit
Latinsk navn: Aratinga Acuticaudata
Art: Grønvinget conyre
Latinsk navn: Pyrrhura molinea
Information: Blåkindet kilehalepar akitten
er en ret stor fugl på ca 35 cm., fuglen har en
meget kraftig stemme og derfor ikke så udbredt
i danske fuglehold. Den første eksemplar blev
indført omkring 1980.
Til kilehaleparakit henregnes ofter enkelte andre Sydamerikanske parakitter. Det gælder
f.eks. Munkeparakit og Patagonisk parakit.
: Arten er ret vanskelig at opdrætte i fangenskab, der kræves helst en stor udhulet træstamme.
:Bør holdes parvis. Ikke særlig varmekrævende, men bør undgå frost
Information: Gr ønvinget conyr e er umiddelbar t ligeså
ynglevillig som de øvrige conurer. Oversiden er grøn. Forhovedet er rødbrunt. Isse og nakke brun med et grønligt
skær. Nakken er gråblå. Kinderne er grønne. Øredækfjerene er gråbrune. Nakkesider, strube samt forreste del af brystet er lysebrunt, af og til med grønligt skær. Brystfjer har
lysegråt tværbånd med mørkebrun kant, hvorved der dannes en karakteristisk skæltegning på brystet. Bugmidten er
rødbrun. Underhaledækfjer er grønne med blåt skær. Yderste armsvingfjer er grønne med blåt skær. Halen er rødbrun
med blålige spidser og grøn basis. Underhalen er lys rødbrun. Næbbet er grå hornfarvet, iris brun, benene mørkegrå.
: Kønnene har samme farve
Hjemsted: Syd Amerika nærmere betegnet, Østbolivia, Mato Grosso, Paraguay, nordvestlige dele af Argentina
Side 43
Hjemsted: Sydamerika: Mato Grosso i Brasilien, i det nordlige og østlige Bolivia samt i det nordvestlige Argentina.
Art: Brunhalet Jaco
Latinsk navn: Psittacus erithacus timneh
Art: Katharina parakit
Latinsk navn: Bolborhynchus lineola
Information: Gr å J aco - eller Gråpapegøje som
den også kaldes - er en meget populær tamfugl, der
har let ved at lære at tale.
Mest almindelig er den almindelige Grå Jaco, som
kendes på den kraftigt røde hale. Den brunhalede
Jaco er knap så almindelig.
: Af alle papegøjerne er denne i lighed med rødhalet
jaco den bedste til at tale og kan med lethed tæmmes. Den bør have mulighed for at kunne klatre og
der bør være friske grene til rådighed. Den kan tåle
korte perioder med frost
:Ligesom de andre kræver den god plads så et stort
bur med adgang til frihed eller stor voliere
Information: Kathar ina par akit er ikke så almindelig i fuglehold, skønt det er en meget rolig
og fredsommelig fugl. De lever og yngler godt i
mindre grupper i voliere, men der kræves læ og alle redekasser skal være placeret i
samme højde for ikke at det skal give splid i flokken. Der er i Holland lavet en blå
mutation der er meget populær, men ret sjælen, der er også lavet en kanelfarvet
variant, men den er ikke længere repræsenteret i fugleopdræt.
: Arten kan gøres ret tam og er en fugl der normal ikke vil bide.
Kønsbestemmelse, udover at de to midterste halefjer hos hunden er grønne med
sorte spidser, er der ingen forskel at se på fjerdragten, men hunnerne har smalle
sorte rande på fjerene især på kroppen og vingerne.
Hos langt de fleste hunner er der ingen eller kun svage sorte spidser på oversiden af
halen. Ind imellem er der dog hunner, som viser en ret mørk grøn farve på halen,
især hos racen tigrinus.
Hjemsted: Afrika. Udbredt fra Guineas kyst til det vestlige
Kenya og Tanzania
Side 44
Hjemsted: Mellemamerika og i Andelskæden, her holder de
til bjergegnene og lever højt i vegetationen, kommer sjælden
under 500 m. og lever op til 2000 m. højde.
Art: Meyers papegøje
Latinsk navn: Poicephalus meyeri
Art: Munke parakit
Latinsk navn: Myiopsitta Monachus
Information: Meyer s papegøje olivenbr un
hoved, hals, vinger og kappe m. gråt skær og
mørkegrønne fjerkanter. Blå overgump m.
grønligt skær. Gul tværplet på issen. Gule
vingebuer, vingerand og undervingedækfjer.
askebrun kinder, hage og øverste del af brystet. Den resterende del af brystet og bugen er
blågrønne. Gule lår. Brun hale. Sort næb, rødorange iris og blågrå ben.
:Arten indføres sjælden og er vanskelig at få
til at yngle i fangenskab da den er meget sky.
:Tåler kulde men ikke frost
Information: Munkepar akitten er en r elativ nem
ynglefugl og får gerne flere kuld om året. Der lægges op
til syv æg i et kuld.
Munkeparakitten bygger rede i grene, men da reden ofte
er meget ustabil, er det nødvendigt med understøtning. I
naturen kan reden veje op til 1.235 kg (!) og hvert ynglepar har sit egen afdeling i dette store fællesbo. I yngletiden skal de derfor have masser af grene til deres redebygning. Sæt f.eks. en platform med trådnet udspændt i en kraftig træramme øverst i volieren, så de har den
som udgangspunkt til reden. Alternativt kan anvendes en redekasse blot der er
godt med kviste i den. Der findes en køn blå mutation, som har blå fjerdragt i stedet for grøn samt hvidlig hoved og bryst. Der er også en gul mutation, som dog er
meget sjælden, muligvis uddød.
:Kønnene har ens farver. Hos ungfugle har panden et grønt skær.
:Der lægges op til 7 æg
:Der lægges æg.
:Der ruges i dage.
Hjemsted: Sydamerika - udbredt fra det centrale Bolivia og
sydlige Brasilien sydover til det centrale Argentina.
Hjemsted: Afrika.
Side 45
Art: Patagonisk parakit
Latinsk navn: Cyanoliseus patagonus
Art: Rødbuget conure
Latinsk navn: Pyrrhura frontalis
Information: Patagonisk par akit denne store parakit indføres
sjældent, men findes hos flere
danske opdrættere. Den kræver
en stor og rummelig voliere, og
kan sagtens gå sammen med andre par. Fuglen er hårdfør.
Opdræt i fangenskab er vanskeligt. I naturen bygger patagonisk
parakit rede i klippespalter. Redekasser i træ bides som regel i stykker, men man kan forsøge at lave en "rede"
vha. nogle større sten
:Hunnen har samme farve som hannen, størrelsen 45 cm..
Information: Rødbuget conur e Op til 1300 meter s
højde færdes den i stort set alle slags landskaber med
træer. Specielt i skove og på åbent græsland langs
Atlanterhavskysten. Træffes også på dyrket land,
plantager og i byparker.
:Arten en nem fugl, god for begyndere. Kan være
stridbar overfor andre arter og bør derfor gå for sig
selv. Kan gå ude året rundt hvis bare der er adgang til
frostfrit rum. Grøn fjerdragt, dog er undersiden mere
lys og gullig. Rødbrunt smalt pandebånd. Sorte tøjler. Gråbrune øredækfjer. Olivengrønne nakkesider, strube og bryst. Rødbrun bugmidte. Grønne hånddæksfjer
m. svagt blåligt skær. Blå yderste håndsvingfjer m. grøn kant. Sortagtige grå undervingedækfjer og undervingesvingfjer m. olivengrøn skær. Olivengrøn hale m.
rødbrun spids. Rødbrun underhale. Gråsort næb, grå ben og mørkebrune øjne.
:Den mest almindelige Conure her i landet.
:Der lægges 5 til 9 æg normal 5 stk.
Hjemsted: Sydamerika - centrale Chile samt Argentina
langs Andesbjergene.
Hjemsted: Sydøstlige Brazilien, østlige Bolivia, nordlige Paraguay og sydvestlige Mato Grosso
Side 46
Art: Senegal papegøje
Latinsk navn: Poicephalus Senegalus
Art: Spring parakit
Latinsk navn: Cyanoramphus Auriceps
Information: Senegal papegøje betr agtes som vanskelig ynglefugl, selv om der er sket flere opdræt i Danmark. Skyldes formentlig, at mange af fuglene er vilde
fugle der er indfanget som voksne, og derfor ikke kan
finde sig til rette i volieren.
Begge køn har en overvejende grøn grundfarve, hvor
vinger og ryggen er mere olivenfarve. Hovedet er mørke
gråt. Fjerene omkring øret er en anelse lysere grå. Brystet grønt og går ned i en kile på bugen, som er kraftig
gul. Lårene grønne. Halen og svingfjerene er mørkegrå
med et olivengrønt skær. Øjets iris er gulorange. Næbbet er gråsort og fødderne er grå.
:Hårdfør. I voliere mulighed for tørvejr og læ, plus et varmt rum(frostfrit).
Information: Spr ing par akit gr øn fjer dr agt m.
rødt pandebånd og gul isse. 2 røde pletter på hver
side af gumpen. Blågråt næb, orangerød iris og
grålige ben.
: Arten er hårdfør og kræver de store pasningsmæssige problemer vis de holdes i store voliere
på ca. 5 meter længde.
Opdrættet afhænger af store voliere og adgang til
store rummelige udhulet træstammer.
:En fredelig fugl, men ikke til at tæmme. opholder
sig meget på jorden
:Der lægges 4 æg.
Hjemsted: New Zealand
Hjemsted: Vest Afrika, nærmere bestemt Tchad, Nigeria,
Benin, Togo, Ghana, Øvre Volta, Elfenbenskysten, Mali,
Guinea og Senegal.
Side 47
Art: Blåpandet amazonpapegøje
Latinsk navn: Amazona aestiva
Art: Blåstrubet Flagermuspapegøje
Latinsk navn: Loriculus Vernalis
Information: Blåpandet amazonpapegøje er den almindeligste amazonpapegøje i Danmark, hvortil den jævnligt
ankommer.
Der opdrættes jævnligt blåpandet amazonpapegøjer hos
avlere.
:Det anbefales at påtænker man at anskaffe sig en tarmfugl
f.eks. en blåvinget amazonpapegøje, så bestil en unge hos
en avler.
Information: Blåstr ubet Flager muspapegøje disse
små papegøjer har fået deres navn pga. at de har
en vane med at hænge med hovedet nedad.
Farve, grøn fjerdragt m noget lysere underside og
kraftigt farvet ansigt. Blå strubeplet. Rød gump og
overhaledækfjer. Blågrøn undervinge. Grøn hale på
oversiden og blå på undersiden. Koralrødt næb, lys
iris og orange ben.
Hun ligesom hannen men mangler den blå strubeplet
og er meget grågrøn på hovedet
Den væskeholdige føde kræver at der anvendes et godt sugende bundlag i volieren, f.eks. et godt lag spagnum med underliggende avispapir.
:Indføres jævnligt
:Ungerne forbliver i kassen op til 2 måneder
Hjemsted: nordøstlige Brasilien sydover til Paraguay
Hjemsted: østlige Himalaya, Malay-halvøen, Siam,- Andaman-øerne.
Side 48
Art: Blåøret lori
Latinsk navn: Eos cyanogenia.
Art: Gulstreget lori
Latinsk navn: Chalcopsitta s. scintillata.
Information: Blåør et lor i, Sor tvinget lori som nu er det danske navn, er
en smuk og også robust lori, som trives fint på de fleste foderblandinger.
:Arten den larmer en del, som næsten
alle de "røde" arter, og er i reglen lidt
mere sky end den røde lori.
:Kønsmoden ca. 3 år, Der er ingen
kønsforskel.
Information: En af de lidt sværre fugle, da de
:Der lægges 2 æg.
:Der lægges 2 æg
Hjemsted: Lever på øer i Geelvinkbugten. (New Guinea).
Hjemsted: New Guinea og øen Aru.
ikke tåler alle slags foder.
Side 49
Art: Dusky lori
Latinsk navn: Pseudeos fucata
Art: Grønrygget Spurvepapegøje
Latinsk navn: Forpus Passerinus
Information: Duski lor i er lidt mer e stille en de andre lori og er sædvanligvis ret hårdfør.
:Arten kønsbestemmelse på grundlag af hovedets farvetegning og striber på kroppen er næppe pålidelig.
Dusky lori er meget attraktive art, et par vil som regel
yngle villig.
Lori kan være sårbare overfor enterotoxæmi, en bakteriesygdom, som hurtigt vil kunne vise sig at være fatal.
Derfor anbefales det ved anskaffelse af nye fugle at være meget omhyggelig med foderet til fuglene.
Her som ved alle lori arter er det vigtig med voliere der
er ledt at rengøre.
Information: Hos den Gr ønr ygget spur vepapegøje er
hunnen med sin gule farve på hovedet den mest farvestrålende.
Grønrygget spurvepapegøje er en fortrinlig bur fugl.
:Arten kan i sommerhalvåret holdes udendørs.
:Arten er en villig ynglefugl og kan godt lave 3 til 4 kul
på et år. Det er dog tilrådelig at holde en ynglepause
efter 3. Kul unger.
:I yngleperioden har de brug for frisk grønt, hårdkogt æg
og spiret frø.
:Der lægges 2 æg.
Hjemsted: Trinidad, Guyana, Venezuela, Columbia og brasilien
Hjemsted: New Guinea.
Side 50
Art: Gråhovedet dværgpapegøje
Latinsk navn: Agapronis Cana
Art: Moskuslori
Latinsk navn: Glossopsitta concinna
Information: Gr åhovedet dvær gpapegøje er
ret agrasiv og kan iike godt gå sammen med adre
af arten.:Hannen er mørkegrøn på oversiden, gulliggrøn på undersiden, mens bug og hoved er lysegrå. Hunnen er grøn over hele
kroppen. Næbbet er hornfarvet, ungfugles dog gulligt med sort rod. Allerede hose
unge hanner ses den lysegrå hoved og bugfarve tydeligt.
Trods deres ringe størrelse foretrækker fuglene at ruge i nymfeparakitkasser eller i
firkantede undulatkasser. Som redemateriale benyttes bark og blade som transporteres i ryg og gumpfjer. Mange gange samler hunnen slet ikke redemateriale, og
så må opdrætteren strø lidt plantemuld ud i bunden af kassen.
Gråhovedet dværgpapegøje har tilbøjelighed til at yngle i vintermånederne.
Disse fugle er mere sky end de fleste andre dværgpapegøjer. Hunnen er desuden
meget uomgængelig, så man kan kun holde fuglene parvis, tål ikke temperatur
under 10 grader.
Information: Moskuslor i en r et ny fugl i Lor iholdet. den yngler forholdsvis godt, og da den er
meget stille, kan den holdes af alle.
:Der lægges 2 æg
Hjemsted:
Hjemsted: Madagaskar med omliggende øer.
Side 51
Art: Lessons Spurvepapegøje
Latinsk navn: Forpus Coelestis
Art: Mexikansk Spurvepapegøje
Latinsk navn: Forpus cyanopygius
Information: Lessons Spur vepapegøje er den
mest almindelige herhjemme og let tilgængelig, En
hårdfør fugl. Er agressiv over for artsfæller. Kan gå
ude om sommeren men bør tages ind når det bliver
koldt. Bør have en redekasse at sove i
Information: Mexikansk Spur vepapegøje Tidliger e
relativt almindelig i Danmark, men nu næsten forsvundet. Enkelte fugle har dog fundet vej ind i landet de
seneste par år. Arts rene fugle er meget svære at opdrive, da sammenblanding med crassirostris desværre er
foregået.
:Arten er varmekrævende og bør helst holdes indendørs, men kan i de varme måneder holdes ude. Bør
holdes parvis og kan holdes sammen med andre arter,
men kan være aggressiv, den trives bedst i et rummeligt bur eller voliere
:Underarter: Forpus cyanopygius insularis og Forpus cyanopygius pallidus
:Ungerne forlader reden efter ca 28 dage
Hjemsted: Vest Mexico i provinsen Sinaloa og syd til provinsen Colima
Hjemsted: Vestlige Ecuador og Nordvestlige Peru
Side 52
Art: Blåhovedet papegøje amadine
Latinsk navn: Erythrura Trichroa
Art: Blåhovedet sommerfuglefinker
Latinsk navn: Uraeginthus Cyanocephala
Information: Blåhovedet Papegøje amadine er meget svære at kønsbestemme, Blåhovedet Papegøje amadine er meget svære at
kønsbestemme, den blå farve på hovedet af
hunnen er dog trods alt ikke så kraftig som
hos hannen.
ungfugle skifter først til den blå farve sammen med den voksne fjerdragt ca. 5 måneder
gammel.
:Arten
Han koboltblå pande og hovedsider. sort tøle. Overhaledækfjer og den bagerste
del af gumpen er røde. Inderste svingfjer grønne. De øvrige svingfjer er sortagtige
m. grønne søm. Sorte hånddækfjer. De midterste halefjer er tilspidset og en smule
forlængede. Sort næb, mørkebrune øjne og hornfarvede ben.
Information: Blåhovedet sommer fuglefinker eer en nem ynglefugl. Reden bygges frit
på grene, men også gerne i lukkede kurvereder. Af redemateriale bruges græs og kokostrevler, dårehår og dun.
: Arten kræver rigelig med animalsk foder for
at yngle, skal helst under ungernes opvækst
fodres flere gange om dagen.
:Gerne i friluftvoliere men kan også gå i mindre bure og voliere
Hjemsted: De tørre savanneområder i Østafrika.
Hjemsted: Indonesien, Ny Guinea og det nordøstlige Australien
Side 53
Art: Borneo Bronce finke
Latinsk navn: Lonchura Fuscans
Art: Bogfinke
Latinsk navn: Fringilla coelebs
Information: Bor neo Br onze finke er ikke nær så sky som de andr e Br onzeFinker, men bør ikke udsættes for en temperatur under 18 grader.
:Boligforhold: En tæt beplantet volier e
Information: hannen er en far vepr ægtig
fugl med blågrå isse og nakke, rødbrun ryg,
gulgrøn overgump, mens hunnen har mere
diskrete farver i gråbrunt
- er en af Danmarks mest almindelige fugle
- findes i alle typer skov, i parker og større
haver, men er talrigest i højstammet bøgeskov - bygger en kunstfærdig rede af græs,
mos og et ydre lag af lav og edderkoppespind der holder sammen på reden
:Ungerne forlader reden efter.
Hjemsted: Borneo.
Hjemsted: Nordlig Europa, er ikke stand fugl i Danmark,
men er en trækfugl.
Side 54
Art: Broget Astrild
Latinsk navn: Pytilia melba
Art: Båndfinke
Latinsk navn: Amadine Fasciata
Information: Br oget Astr ild er en sar t
fugl ømtålig for forandringer, derfor anbefales den ikke af uerfarne fuglefolk.
Den kan ikke gå sammen med andre
artsfæller.
Opmadning , her skal der være rigeligt
med animalsk foder.
Broget Astrild opdrættes meget sjælden i
fangenskab, idet arten stiller meget store krav til opmadningsfoderet.
Ungerne bør fjernes fra forældre fuglene inden udfarvning eller vil hannen jagte
dem voldsomt.
:Arten indføres i en begrænset.
Information: Båndfinke En begynderfugl. Den har et rygte for at være
ufredelig overfor andre fugle, det bunder i at den er nysgerrig efter at se hvad
de andre har i deres reder. Trives bedst
sammen med Væverfugle. Kan tåle en
temperatur ned til 10 grader.
Båndfinken vil gerne færdes tæt ved
eller på jorden i tæt bevokset beplantning.
:Man kan med held avle på denne fugl, den har dog en tilbøjlighed til at smide
sine unger ud af reden hvis de overfodres.
Hjemsted: Tværs over Afrika fra Guinea i vest til Somaile i
øst og det sydlige Afrika fra Kenya til Namibia.
Side 55
Hjemsted: Hele Afrika syd for Sahara
Art: Ceres Astrild
Latinsk navn: Aidemosyne Modesta
Art: Dompap.
Latinsk navn: pyrrhula pyrrhula
Information: Cer es Astr ild, opsøgergræs og sivbevoksning i sumpområder og bygger sin rede i ca. 1
meter højde.
:Arten holdes lige godt i bur som
voliere, men kommer bedst til sin
rette i en beplantet voliere især
med siv eller græsser.
Ceres Astrild er en pålidelig ynglefugl og derfor god til ikke for erfarende fugleholdere
:Reden bygges af græs og siv.
Information: Dompap er en r et
almindelig ynglefugl i Danmark.Dompappen foretrækker nåleog blandingsskov som ynglested.
Om vinteren ser man ofte fuglen omkring villahaver hvor den æder bær
og frø, samt hvad der er blevet lagt
frem til den på foderbrættet. Delvis
standfugl, en del trækker til vesteuropa for at overvintre.
:Dompap opretholder normal et livslang forhold.
:Ungerne forlader reden efter ca. 21 dage, de er afhængige af forældrefuglene i
yderlige ca. 3 uger
Side 56
Hjemsted: .Danmark, Europa og Norden
Art: Grønrygget Astrild
Latinsk navn: Estrilda Melanotis Quartinia
Art: Grå Astrild
Latinsk navn: Estrilda troglodytes
Information: Gr ønr ygget Astr ild kan ikke anbefales uuøvede fugleholdere, den er ret krævende.
Omkring 1970'erne forsvandt den næsten helt fra de
danske fugleholderes voliere, den er dog senere
kommet en del igen.
:Arten trives bedst ved en temperatur over 20 grader
og i større voliere, gerne sammen med andre fugle.
Til opdræt bruges animalsk foder, bl.a. bananfluer
og mikroorm.
:Arten forefindes i flere racer, det er svært at skelne mellem de forskellige racer af
denne art.
Information: Gr å Astr ild er En
hårdfør og fredelig fugl som uden problemer kan holdes med andre. Trives
bedst ved en temperatur over 15 grader.
:Arten er svære at kønsbestemme.
:Begge forældre deles ligelig om opmadning.
:Der lægges 4 t æg
Hjemsted: Afrika fra Senegal til Uganda. Lever fortrinsvis
på græsland
Hjemsted: Ethiopien og sydøstlige Sudan
Side 57
Art: Grå Kardinal
Latinsk navn: Paroaria Coronata
Art: Guldbrystet Astrild
Latinsk navn: Estrilda Subflava
Information: Gr å Kar dinal er den mest
almindelige Kardinal herhjemme. Indføres
hvert år, men i mindre antal.
:Arten kan være aggressiv overfor andre fugle, specielt i yngletiden og bør derfor gå parvis. Kan tåle en temperatur ned til 10 grader.
:Arten klare sig bedst i en stor tilplantet voliere, den er svær at få til at former sig i fangenskab.
:Foder tropeblanding tilsat havre. Søde frugter, melorme, græshopper og myrepupper.
Information: Gulbr ystet Astr ild er en god
begynderfugl og ganske fredelig overfor andre
fugle
:Arten er en rimelig villig ynglefugl. Reden bygges i opsatte kurve i 1-2 meters
højde. af redemateriale anvendes kokostrevler og tørt græs.
Han grågrøn overside og overryg. Sort tøjle. Karminrød øjenstribe. Rød overgump
og overhaledækfjer. Sort hale. Lysegule kinder, strube, bryst og bug m. orangerøde partier. Grågrønne kropssider m. svage tværstriber. Rødt næb, brune øjne og
kødfarvede ben.
Hun ligesom hannen, bare mere mat i farverne og uden den røde øjenstribe og de
orangerøde partier.
:Boligforhold, et større bur eller voliere, bemærk at dens lille størrelse kræver et
finere masket net.
Hjemsted: Sydlige Brasilien, Argentina, Bolivia og Paraguay
Hjemsted: Fra Senegal til Ethiopien. Lever fortrinsvis på siv
og græs bevoksede sumpområder.
Side 58
Art: Rødbuget Brunpapegøje
Latinsk navn: Poicephalus rufiventris
Art: Meyers lori
Latinsk navn: Trichoglossus flavoviridis meyeri.
Information: En af plusser ne til den Rødbuget
Brunpapegøjes popularitet kan blandt andet ses i
skyggen af, at der er synlig kønsforskel på den
Rødbuget brunpapegøje.
Den Rødbuget Brunpapegøje forekommer i åbne
savanne områder eller tørt buskland.
Der er en god interessegruppe for langvinget papegøje som den Afrikanske Rødbuget Brunpapegøjer
tilhører.
Adressen er- Poicephalus-gruppen, P o. Box 77, 5400 Bogense
E-mail gruppen. <dm98134@edb.tietgen.dk>
Information: Mayer s lor i Gr øn; pande, isse,
baghoved og nakke olivenbrune med grønlig
skær. Kinder og tøjler grønligt brune og gule,
hver fjer mere og mere gul ud i mod kanten.
Øredækfjer klart gule, så de danner en velafgrænset plet. Kroppens underside har et ensartet
skær af grønliggult, hver fjer med mørkgrønne
kanter, så der dannes ensartede mørkgrønne
tværbånd over hele undersiden. Skulderfjerene
gule ved roden og med brede grønne striber på
oversiden. Vingesvingfjerene mørkt grå på undersiden, undervingedækfjerene og
underskulderfjerene gulligt grønne. Næb; orangerødt. Øjet; orangerødt, den nøgne
øjenring grålig. Ben; grå.
Visuel kønsbestemmelse ikke mulig.
:Kønsmoden efter ca. 11 måneder.
:Der lægges æg.
:Der ruges i dage.
Hjemsted: Østlige Afrika. Fra Somalia som den nordligste
del af udbredelses området til Tanzania som den sydligste.
Side 59
:Der lægges 2 æg
Hjemsted: del. Øen Celebes, Indonesien
Art: Grå Sisken
Latinsk navn: Carduelis flammea
Art: Hartlaubsisken
Latinsk navn: Serinus Mozambicus Caniceps
Information: Gr å Sisken er en nordlig fugl, der
Information: Har tlaubsisken er en af de mest almindelige Afrikanske Sisker i Danmark. Indføres hvert år.
:Arten er en af de fugle som også kan anbefales til ikke
så rutinerede fugleholdere. Kan gå ude hele sommeren.
Trives fint sammen med andre fugle, dog kan nærliggende arter ikke anbefales.
:Arten kan holdes i voliere eller bur.
:Arten er en villig yngelfugl. Reden bygges af tørt
yngler i nåle-, fyrre- og birkeskove. Grå sisken
er opdelt i flere underarter med hjemsted i
Grønland (Carduelis f. rostrata), Island
(Carduelis f. islandica), fra Irland til Vestsverige (Carduelis f. flammea), og Norge, Sverige
og Nordskotland (Carduelis f. cabaret), og alle
kan forekomme her på invasioner.
græs og kokostrevler og anbringes i en opsat åben
kurverede.
:Delvis trækfugl
:Ungerne udfarves i løbet af 5 til 7 måneder.
:Ungerne forlader reden efter 16 til 18 dage, ungerne er derudover afhænget af
forældrene i ca. 3 uger.
Hjemsted: Grønland
Hjemsted: Afrika syd for Sahara.
Side 60
Art: Korthalet Bæltefinke
Latinsk navn: Poephila Cincta Cincta
Art: Lille Cuba finke
Latinsk navn: Tiaris Canora
Information: Kor thalet bæltefinke
er en aggressiv fugl der ikke bør gå
sammen med andre fugle. Den er varmekrævende og bør kun være ude i
den varmeste tid.
:Arten er en stabil ynglefugl. Brug en
halvåben trækasse. Af redemateriale
bruges tørt græs og kokostrevler.
:Arten foretrækker en mindre voliere,
men kan også yngle i en kassebur.
:Den ynder spiret frø og halvmodne
frø i sommerperioden.
Information: Lille Cuba finke er en agHan
gressiv fugl der kun bør gå parvis. Kan gå
ude til hen på efteråret.
Arten yngler nemt ved sympatiserende
par, reden bygges af kokostrevler og græs.
Det er en fordel at sætte en yngre han
sammen med en ældre hun, så vil der blive
langt
Hun
flere
kul efter hinanden, det er dog ikke tilrådelig
at lade dem få mere en 3 til 4 kul på en sæson,
af hensyn til ungernes livskvalitet.
Hunnen vil som regel gå i gang med næste
kul så snart ungerne har forladt reden.
:Der lægges 4 til 6 æg. Der er dog sket at arten har haft helt op til 9 unger i et kul.
:Ungerne forlader reden efter 21 dage, dog er de afhænget af forældrefuglene i
yderlig 14 dage.
Hjemsted: Nordøstlige Australien
Hjemsted: Cuba
Side 61
Art: Magellan Sisken
Latinsk navn: Carduelis Magellanicus
Art: Maskebælte finke
Latinsk navn: Poephila Personata
Information: Magellan Sisken
bør på grund af det fedtholdige foder have mulighed for at motionere.
Den kan sagtens gå sammen med
andre fugle, men vær påpasselig i
yngletiden, og bør helst ikke være
sammen med nært beslægtede arter.
:Arten er ikke umulig at få til at
yngle ved rette boligforhold. Reden
bygges af tørt græs.
En beplantet voliere, men kan også
gå i et større bur.
Han
Føde: Skovfugleblanding. Tilsætning af nigerhirse, blå valmue og
hamp. Desuden grønt
:Den mest almindelige af de Sydamerikanske Siskener
Information: Maskebæltefinke er en
sky fugl som er ganske fredelig overfor
andre fugl. Bør gå i mindre flokke på 2
til 3 par. Den er en vanskelig fugl at få
til at yngle i fangenskab.
Han: Sort pande, ansigtsmaske og strube. Rødbrun overside, nakke, ryg og
vinger. Hvid overgump, overhaledækfjer, bryst, forreste del af bug, gump og
underhaledækfjer. Sort plet på kropsiderne. Gult næb, mørkebrune øjne og rødlig kødfarvede ben Hun: Ligesom hannen, men med mindre ansigtsmaske.
:Udbredelse i Danmark: Sjælden.
:Arten opdrættes bedst i en tilplantet voliere.
Hun
:Ungerne forlader reden efter ca. 21 dage, ungerne er selvstændig efter yderlig ca
20 dage.
Hjemsted: Nordlige Australien.
Hjemsted: Nordlige del af Sydamerika
Side 62
Art: Mexikansk Husfinke
Latinsk navn: Carpodacus Mexicanus
Art: Mørkerød Amarant
Latinsk navn: Lagonosticta Rubricata
Information: Mexikansk Husfinke en hår dfør
fugl der kan tåle en temperatur ned til 5-10 grader. Den kan virke sky. Bør ikke gå sammen
med andre mindre fugle da den kan være voldsom overfor disse. Den har tendens til at miste
sin røde farve i fangenskab på trods af farvefodring.
:Arten er en villig yngelfugl der gerne yngler
flere gange i løbet af en sæson. Reden bygges
højt oppe, men en opsat kurverede kan også bruges.
:Arten lever bedst i en støre voliere.
Information: Mør ker ød Amar ant en fr edelig
fugl, som sagtens kan gå sammen med andre fugle, dog bør den ikke gå sammen med andre Amaranter. Kan gå ude i sommerperioden.
Yngel: En opsat kurverede bruges. Af redemateriale bruges tørt græs, andre plantedele og kokostrevler. En voliere eller større bur er udmærket
opholdsted for mørkerød amaranter.: Arten Han:
Mørkerød fjerdragt. Rustbrun isse, nakke, ryg og
vinger. Sort hals, underhaledækfjer og bagerste del af bug. Hvide små pletter på
brystet Hun: Ligesom hannen, men mere brunlig .
:Amaranter har desværre anlæg for at udvikle læggenød, men dette kan reduceres
ved hjælp af vitamintilskud
Hjemsted: Vestlige Nordamerika og Mexico.
Hjemsted: Afrika syd for Sahara
Side 63
Art: Olivengrøn Astrild
Latinsk navn: Amandava Formosa
Art: Orangekindet Astrild
Latinsk navn: Estrilda Melpoda
Information: Olivengr øn Astr ild vil
gerne bo i en siv eller græsbeplantet voliere, den er ret vanskelig ynglefugl, og
er ikke så meget ubredt i Danmark.
:Arten farvesammensætning
Information: Or angekindet Astr ild
er en af de mest populære afrikanske
finker og indføres hvert år i stort antal.
En god begynderfugl, som kan gå sammen med andre fugle. Kræver en temperatur der ikke ligger under 15 grader.
:Arten er en vanskelig fugl når det gælder yngel på grund af sin skyhed. Reden anbringes lige over eller direkte på
jorden. Af redemateriale skal der bruges kokos- og agavetrævler, samt tørt græs,
dun og fjer.
I yngleperioden og ikke mindst i den tid vor ungerne opfostres skal der være absolut ro og man må ikke foretage rede kontrol,. Til opmadning bruges spiretfrø,
halvmodne græsfrø samt myggelaver eller myrepupper.
:Har det bedst i en større voliere, men kan godt gå i mindre anlæg eller bure.
Han: Olivengrøn hovede og overside.
Gule overhaledækfjer. Sort hale. Gul
underside og underhaledækfjer. Sort/
hvide tværstriber på flankerne. Rødt
næb, rødbrune øjne og hornfarvede ben
Hun: Ligesom hannen, men mere mat i farverne.
:Kan gå ude i sommerperioden
:Der lægges 4 hvide æg
Hjemsted: Indien
Hjemsted: Vestlige Afrika
Side 64
Art: Perlehals Amadine
Latinsk navn: Lonchura Griseicapilla
Art: Punkt amarant.
Latinsk navn: Lagonosticta Rufopicta
Information: Per lehals Amadine Kan
udmærke gå sammen med andre fugle ude i
sommerperioden, men man bør være påpasselig ved klamt og fugtigt vejr
Yngel: Er meget nervøs i yngletiden og
derfor kan det være vanskeligt. Reden bygges af kokostrevler i en halvåben redekasse
eller kurverede.
Han: Grå hoved og hals. Hvide perler på
halsen. Lysegrå hage og kinder. Sortbrun
ryg. Grålig underryg. Sort hale. Rødbrun
bryst og kroområde m. svagere farve på kropsider og bug
Information: Punkt Amar ant er mer e str idbar
end de andre amaranter, men kan med held holdes
sammen med andre arter, man bør dog undgå fugle
med samme røde farve fjerdragt. Kan tåle en temperatur ned til 10 grader.
:Arten vil gerne være i en voliere og have en opsat kurverede. Af redemateriale
bruges tørt græs, andre plantedele og kokostrevler. Amaranter har desværre anlæg
for at udvikle læggenød, men dette kan reduceres ved hjælp af vitamintilskud.
:Føde: Små hirsesorter, halv- og heltmodent græsfrø, myggelarver, små melorme
og mikroorme
Han fjerdragten matrød med grålig vinger. Overgumpen og overhaledækfjer skarlagenrøde. Hale sort. Stor dybsort bugplet, ingen hvide pletter hvorved hannen
adskillelse sig fra mørkerød amarant. Næbet sort eller gråsort, øje mørkebrunt og
ben mørk hornfarvet. Hun gråbrun på hoved og hals og forryg, i øvrigt mere mate
farver en hannen.
Hun: Ligesom hannen, men har oftest lysere bug.
:Udbredelse i Danmark, nogenlunde almindelig.
:Der lægges 4 æg
Hjemsted: Senegal og sydlige Sudan
Hjemsted: Østlige Afrika
Side 65
Art: Rød dråbeastrild
Latinsk navn: Hypargos Niveoguttatus
Art: Rødhalet Astrild
Latinsk navn: Estrilda Caerulescens
Information: Rød Dr åbeastr ild er
en sart fugl, der bør holdes inde i
beskyttede forhold .
Opholder sig helst i en tilplantet
voliere, men er en vanskelig fugl at
få til at yngle. Opdrættet forudsætter
et betydeligt tilskud af myrepupper,
men myggelarver og dafnier tages
gerne.
Information: Rødhalet Astr ild
er ret almindelig i Danmark, den
kan gå ude i sommerperioden.
Han: Blågr å fjer dr agt m. mør kere underside. Stærk karminrød
gump, overhaledækfjer og underhaledækfjer. Sort tøjlestribe.
Mørkt næb m. rødlig nuancer.
Mørke iris og sorte ben
Hun: Ligesom hannen.
Det er vigtig at de får rigelig
med animalsk foder, melorm,
myrepupper eller bananfluer
under yngleperioden.
:Arten indføres i en rimelig mængde.
Han: Gr åbr un pande og isse.
Rød hoved, kinder, halssider, strube og bryst. brun nakke, ryg og vinger,
rød gump og overhaledækfjer. Rød og sort hale. Sort bug og underhaledækfjer. Sorte flanker med hvide dråbetegninger. Blåsort næb, sortbrune
øjne og grå ben.
:Arten importeres ret sjælden.
Hjemsted: Kenya, Tanzania, Uganda, Zambia og Mozambique.
Side 66
Hjemsted: Senegal og Nigeria.
Art: Senegalamarant
Latinsk navn: Lagonosticta Senegala
Art: Skægfinke
Latinsk navn: Sporopipes Squamifrons
Information: Senegalamar ant en god begynder fugl, som kan holdes sammen med andre arter, man
bør dog undgå fugle med samme røde farve fjerdragt. Kan tåle en temperatur ned til 10 grader.
Han: Rødbrun fjerdragt. Brune skuldre og ryg. Brune vinger m. rødligt skær. Hvide varierende pletter
på brystet. Brun bugmidte, lår og underhaledækfjer. Røde overhaledækfjer. Sort
hale m. røde yderfaner. Rødt næb m. sort næbryg. Rødbrune øjne m. gul øjenring
og kødfarvede ben Hun: Brun fjerdragt m. rød tøjlestribe gennem øjet.
:Føde: Små hirsesorter, halv- og heltmodent græsfrø, myggelarver, små
Information: Skægfinken: han sort pande
melorme og mikroorme
Amaranter har desværre anlæg for at udvikle læggenød, men dette kan reduceres ved hjælp af vitamintilskud.
:Der lægges 4 æg.
:Ungerne forlader reden efter ca. 18 dage. Ungerne er afhængig forældrene endnu
i ca. 21 dage.
Hjemsted: Afrika syd for Sahara
Side 67
og isse m. hvide kanter. Sorte tøjler og
skægstribe. Hvid øjenring. Gråbrun kind
og overside. Sorte vinger og hale m. hvide søm. hvidgrå strube og underside. Lyserødt næb, mørke øjne og lys hornfarvede ben. Hun ligesom hannen.
Foder består af forskellige græs og hirser
sorter, søde æbler og fuglegræs, ligesom halvmode græsfrø ikke må mangle derudover masser af levende foder.
Skægfinken er vanskelig at få til at yngle og det lykkedes kun hvis der er rigelig
med tilskud til opmadning bestående af myrepupper, spiret frø og grønt.
:Ungerne forlader reden efter 21 dage. Ungerne er først selvstændig efter yderlige
21 dage.
Hjemsted: Sydvestlige Afrika her træffes den i små flokke på
savannerne.
Art: Sortbuget amarant
Latinsk navn: Lagonosticta Rara
Art: Sorthovedet grønfinke
Latinsk navn: Carduelis ambiqua
Information: Sor tbuget amar ant er en god begynderfugl, som kan holdes sammen med andre arter, man
bør dog undgå fugle med samme røde farve fjerdragt.
Tåler kun en temperatur ned til 20 grader.
Han matrød fjerdragt m. grålig vinger. Skarlagenrød
overgump og overhaledækfjer. Sort hale. Sort næb, mørkebrune øjne og mørkt
hornfarvet ben Hun ligesom hannen, men mere gråbrun hoved og mere mat i farverne.
Amaranter har desværre anlæg for at udvikle læggenød, men dette kan reduceres
ved hjælp af vitamintilskud.
Føde, tropeblanding, græsfrøblanding og hirsekolber, alt gives både tørt og spiret.
samt insektfoder gives dagligt som supplement. I yngletiden skal der suppleres
yderligere med en våd æggefoder samt store mængder af animalsk foder myggelarver, myrepupper, bananfluer samt hvide melorme.
Information: Sor thovedet gr ønfinke, eller Yunnangrønfinke som den også kaldes, er en ret ny fugl i danske
fuglehold, den første danske og formodentlig europæisk
import, kom til Danmark i juli 1990.
Han, kinder, tøjler, pande og isse sort. Nakke, ryg olivengrøn med mørkebrunt anstrøg. Gump og overhaledækfjer
olivengrøn. Halen sort. Yderste halefjer kantet med gult,
således at der dannes et klart gult felt ved basis. Vinger sorte. Små vingdækfjederespiser gullige, hvorved der dannes et
lille gult bånd på vingen. Håndsvingfjeder næsten gule ved bassis, hvor ved der
dannes et stort gult vingespejl. Struben, bryst og kropssider gullige med stregtegninger. Underhaldækfjer hvidgule. Næb lyst. Øjet mørkebrunt, ben mørkt hornfarve.
Hun, kinder,pande og isse mørkebrune, ryg mere matmørkebrune. Ryg mere matbrunlig. Strube, bryst og bug lysere end hos hannen.
:Der lægges 4 æg.
:Ungerne forlader reden efter ca. 18 dage. Ungerne er selvstændig efter yderlige
ca. 21 dage.
Hjemsted: Fra Sierra Leone til Uganda
Side 68
Hjemsted: Sydvestlige Kina og nordlige Burma.
Art: Stillits
Latinsk navn: Carduelis carduelis
Art: Indisk Sølvnæb
Latinsk navn: Lonchura Malabarica
Information: Stillits er mindr e end en spur v. Hovedets farvetegninger, rød, hvid og sort, gør fuglen let
genkendelig. Rød maske. Hoved og hals sorte og hvide farver. Bredt skinnende gult vingebånd.
Der er ingen forskel på hannen og hunnen. Ungfuglene har ensfarvet, brunt hoved.
Føden består af plantefrø, især af tidsler, og insekter.
Stillits er i Danmark en almindelig ynglefugl. Stillitsen finder man i det åbne landskab, i områder med
urteagtig vegetation, i skovbryn, i parker og store haver. Enkelte fugle overvintrer
i Danmark, ellers overvintrer de i Vesteuropa.
Information: Sølvnæb er en absolut nem
:Der lægges æg.
:Der ruges i dage.
:Ungerne forlader reden efter ca. dage.
:Ungerne forlader reden efter 21 dage. Forældrene forsætte udmidlbar efter med
næste kul.
Hjemsted: Europa, delvis en trækfugl der overvintre i Vesteuropa også delvis i Danmark.
Side 69
fugl og god til nybegyndere. Kan sagtens
gå sammen med andre fugle, i voliere eller større kassebure.
Har stor yngelvillighed. Redes bygges af
kokostrevler og anbringes i en kurverede i
ca. 2 meters højde.
:Den er en overordentlig taknemlig fugl at
have i kassebur og stiller ikke de store
krav til foder og bureindretning.
Hjemsted: Afrika fra Guinea i vest til Ethiopien i øst.
Art: Tigerfinke
Latinsk navn: Amandava amandave
Art: Tøjleastrild
Latinsk navn: Astrilda rhodopyga
Information:Tiger finke han yngledragt,
Rød strube, bryst, gump og overhaledækfjer.
Rødbrun ryg. Sort bug, underhaldækfjer og
hale. Hvide pletter på bryst, vingedækfjer og
overhaledækfjer. Sorte tøjler. Hvid streg under øjet. Normalt gulbrun m. gul underside.
Rød overgump og overhaledækfjer m. hvide
pletter. Gråbrun overside m. hvide pletter på vingerne. Rødt næb, mørkebrune
øjne og hornfarvede ben. Hun ligesom hannen.
:En god begynderfugl som kan gå ude til langt hen på efteråret. Kan desuden gå
sammen med andre fugle.
:Udbredelse i Danmark, ikke længere så almindelig.
:Føde små frø, halvmodent gærsfrø, levende foder form af vandinsekter og røde
myggelarver som hjælper hannen med at bevare den røde farve. Tigerfinken er en
stærk og robust fugl, velegnet for nybegynder.
Information: Han gulbrun overside og underside m. tværstriber på bryst og
:Ungerne forlader reden efter ca. 21 dage, ungerne er forsat afhængit af forældrene i yderlige ca. 21 dage.
Hjemsted: Indien, Pakistan og Java
Side 70
kropsider. Rød overhaledækfjer, tøjler og øjenstribe. Hvidlig strube. Gulbrune underhaledækfjer. Sort næb, brun iris og sorte ben. Hun ligesom hannen, men mere mat i farverne.
:En hårdfør og fredelig fugl som uden problemer kan holdes med andre. En
lidt sky fugl. Trives bedst ved en temperatur over 15 grader.
: en vanskelig yngelfugl. Redens bygges på lavtliggende steder. Begge forældre deltager i opmadning det anbefales med animalsk foder, det er dog knap så
vigtig som ved Grå astrild
:Der lægges 4 æg
:Ungerne forlader reden efter 21 dage,
Hjemsted: Ethiopien og Mozambique
Art: Blåvinget solfugl
Latinsk navn: Siva cyanuriptera
Art: Ganges brillefugl
Latinsk navn: Zosterops palpebrosa
Information: Blåvinget solfugl en var mekr ævende
fugl som ikke tåler en temperatur under 15 grader.
Kan gå sammen med andre fugle, dog ikke artsfæller
bortset fra sin mage.
:Han grålig overside. Sortblå pande og nakke.
Information: Ganges br illefugl er en hår dfør fugl som uden pr oblemer kan
holdes sammen med andre fugle.
:Han olivengrøn overside. Gul underryg og overhaledækfjer. Sorte tøjler. Gul pande og stribe over tøjlerne. hvid øjenring. Mørk citrongul hage og strube. olivengul
hoved og halssider. Mørk citrongule underhaledækfjer og lår. lys askegrå underside m. hvid bugmidte. Sort næb, brune øjne og mørke ben. Hun ligesom hannen.
Yngling i fangeskab hører ikke til almindelighederne, men muligt. Reden bygges
af fint græs, spindelvæv og planteuld. Fuglen indføres retmæssig til Danmark.
:Føde søde frugter som æbler, appelsiner, vindruer og bananer. Desuden bananfluer, myggelarver og myrepuppe. Honningvand i pumpeglas
Brun ryg og små vingedækfjer. Sorte slagfjer
med blå kanter. Blå hale med hvid spids.
Gråbrune øredækfjer. Lys gråblå kinder og underside. Hvid bug og gump. Blågråt næb. rødbrune øjne og hornfarvede ben. Hun ligesom hannen.
:Ungerne forlader reden efter ca. 21 dage, unger bør fjernes fra forældrefuglene
kort efter de har forladt reden.
Hjemsted: Himalaya og sydvestlige Kina
Side 71
Hjemsted: Indien, Sri Lanka
Art: Brunbrystet sivfinke
Latinsk navn: Lonchura Castaneothorax
Art: Blågrøn papegøjeamadine
Latinsk navn: Erythrura tricolor
Information: Br unbr ystet sivfinke han gråbrun pande,
isse og nakke m. brunlige striber. Kanelbrun ryg. Gul
gump og overhaledækfjer. Gråbrun hale m. gullig søm.
Sort strube, kinder og halssider. kastaniebrun bryst m.
sort bånd. Hvidlig bug. Lyse kropsider m. mørkebrune
pletter og tværstriber. Gråbrune underhaledækfjer. Sort
hale. Blågråt næb, mørkebrune øjne og hornfarvede ben.
Hun Ligesom hannen, men mere svag farve og smaller
sort bånd.
:En fredelig fugle, der kan gå sammen med andre fugle.
Bør ikke udsættes for en temperatur under 15 grader
:En stabil ynglefugl gerne i opsat kurverede, af redemateriale bruges græs
Information: Blågr øn papegøjeamadine panden og
forreste del af hovedets sider er violetblå og bagerste del
af hovedet er koboltblå nakken og baghals er grøn med
et blåt anstrøg. Overhaledækfjerene og midterste halefjer er røde, de øvrige halefjer er sortbrune med røde
sømme. Oversiden er grøn og undersiden er koboltblå,
struben er dog violetblå. øjnene er mørkebrune, næbbet
er sort og benene er kødfarvede. Hunnen er lysere og
mere mat blå.
: arten er ikke så almindelig i Danmark i forhold til dens
artsfæller f.eks. blå eller rødhovedet papegøjeamadine.
og bambusblade.
:Kan gå i bur men trives bedst i en elefantgræs eller bambus beplantet voliere.
Hjemsted: Indonesien, øerne Timor, Wetar, Romang, Damar,
Babar, Tanimbar m. m. samt den nordlige Australien.
Side 72
:Ungerne forlader reden efter ca. 21 dage. Efter yderlige ca 21 dage bør de fjernes
fra forældreparret.
Hjemsted: Nordøstlige Australien
Art: Moluk bronzefinke
Latinsk navn: Lonchura Molucca
Art: Lutino sangparakit
Latinsk navn: Psephotus haematonotus
Information: Moluk br onzefinke han sor t for reste del af hoved, strube og kroområde. Lysebrun nakke, ryg og vingedækfjer. Hvid bug og
overhaledækfjer m. brune tværstriber. Lysebrun
inderste armsvingfjer. Sortbrune svingfjer. Matsort hale. Hvid bug, bryst og kropsider m. mørke
bølgetegninger. Sort overnæb og gråt undernæb.
Brune øjne og gråblå ben Hun ligesom hannen
:En fredelig fugl, der ikke bør udsættes for
Information: Lutino sangparakit han gul fjerdragt. Rød overgump.
Lutino sangparakit er en af de mange mutationer opdrættere af
denne fugl har fremelsket.
Sangparakit optræder fordringsløs i fangenskab og da det er en
smuk fugl er der ret almindelig hos fugleopdrætter. den er en
fredelig fugl over for andre, men kan være stridbar over for
artsfæller.
en temperatur under 12-15 grader, den kan
være meget sky og er en vanskelig fugl at yngle med, det kræver meget ro
ved reden.
: Trives bedst i en tilplantet voliere.
:Reden bygges gerne i grene f.eks. af kokustrevler
Hjemsted: Molukkerne og omliggende øer, gerne i kratbevoksning i skovkanten.
Side 73
Art: Rosenhoved dværgpapegøje
Latinsk navn: Agapornis roseicollis
Art: Blå Lesson spurvepapegøje
Latinsk navn:
Information: Dette er den mest almindelige af de små Afr ikanske papegøjer i fangenskab. Er let at holde og derfor egnet
som begynderfugl. Kan være temmelig støjende. Kan være
meget aggressiv og bør derfor ikke holdes sammen med andre
arter. Det anbefales at holde fuglene parvis i en rummelig voliere. Kan holdes ude året rundt. Sørg for dobbelt voliere tråd
imellem burene for at undgå fodskader!
Information: Den blå mutation opstod i 1986 i Belgien og spr edtes
hurtigt. Er stadig den mest udbredte af alle artes mutationer.
Farvebeskrivelse: 1,0 Hoved og hals, hovedet er blåt med en klarere
blå maske. Den blå streg bag øjet, der strækker sig om i nakken er
bevaret og forstærket.
Krop og vinger, helt blå, men ikke lige så klar som masken. Fremhævede koboltblå markeringer på få, delvis
store vingefjeder samt ved de små undervingedækfjer.
Overgump: Klar koboltblå, halefjeder, blå med safirblåt 1,0 Blå lessons
skær tæt på overgumpen. Undersiden mere lys. Iris, brun til sort.
Næb, løb og klør, kødfarvet.
Farvebeskrivelse 0,1. Som hannen, men mere generel blå farver over
hele kroppen. Alle hannens koboltblå markeringer mangler, men er
som resten af fuglen blå.
Kendetegn: Gr øn fjer dr agt med lyseblå over gump. Pande,
isse, siden af hovedet og struben er rosenrød. Næbbet er kødfarvet, iris mørk. Der findes et antal farvemutationer.
Kønnene er ens; videnskabelig kønsbestemmelse er nødvendig.
Hos ungfuglene er fjerdragten mere mat. Desuden er der mørkebrune tegninger på
næbbet.
0,1 Blå lessons
:Der ruges i c. 21 dage
Hjemsted: Sydvestlige Afrika i tørt klipperigt terræn i nær-
Hjemsted: Vestlige Ecuador og Nordvestlige Peru.
heden af vandhuller.
Side 74
Art: Blåhovedet Pionus
Latinsk navn: Pionus menstruus
Art: Diamantdue
Latinsk navn: Geopelia cuneata
Information: Blåhovedet langvinge-papegøje eller
blåhovedet pionus-papegøje som den også kaldes, er
en meget smuk og fugl med et roligt væsen, men er
desværre sjælden her i landet. Den er velegnet både
som tamfugl og som voliere fugl, men må dog kun
holdes udendørs i sommermånederne.
Fjerdragten er mørk grøn med blåt hoved, hals og nakke. Strubefjerene har rød basis. Øredækfjerene er sorte. Forreste del af brystet er grønt med blåkantede fjer.
Underhaledækfjerene er røde. Selve halen er grøn.
Næbbet er mørkegråt, iris mørkebrun og benene grålige. Kønnene er ens.
Pionus familien er meget smukke og rolige fugle, som
derfor er velegnede som tamfugle. De kan blive ganske gode til at tale.
Information: Diamantdue holder sammen
parvis eller i mindre flokker i nærheden af
flodbredder og søer. Reden er, som ved de
allerfleste duearter, løst bygget af tynde kvister og græsstrå og anbragt i lave buske og
træer.
:Den er livlig og hårdført og velegnet til at
holde i fangenskab, den kan gå i friluftsvoliere
året rundt, dog må den om vinteren have et
hus at gå ind i.
:Der lægges 2 æg.
:Der lægges 2 hvide æg.
Hjemsted: Sydamerika - Costa Rica, nordlige Bolivia
samt centrale Brasilien.
Hjemsted: Almindelig udbredt over det hele Australien med undtagelse af kysttegnene i den sydøstlige del.
Side 75
Art: Pragt lori
Latinsk navn: Trichoglossus omatus
Art: Rød Lori
Latinsk navn: Eos bornea bornea.
Information: Rød Lor i er over vejende lysende r ød;
hver fjer med hvid basis, de længste skulderfjer blå,
gumpen - underhaledækfjer og nederste små vingedækfjer blå. Vingedækfjer røde, de 3-4 yderste svingfjer kun
røde indvendigt ved basis, ellers sorte, inderste svingfjer
sorte med blåt skær over spidsen, øvrige svingfjer med
sort spids. Hale mørkerød, undersiden brunrød, inderfanerne lysende røde ved roden. Øjet orange, næb mørkorange; vokshuden over næbbet, om øjnene og fødderne
er gråt. Ungfugle: Er mattere røde med gråbrun basis på kropsfjerene, små vingedækfjer grålige med svag blå pletter. Øredækfjer med blå pletter. Fjerene på kroppens underside kan have blålige sømme. Næb; sortagtig hos helt unge fugle.
Information: Pr agt lor i adskiller sig fr a andr e lor ier ved
at have en forholdsvis kort hale, ligesom den er den eneste
af sin art med helt gule undersider af vingerne. Pande, isse
og øredækfjerene purpurblå (mørkviolet), over baghovedet
et rødt bånd med mørkeblå tværlinier. Kinder røde, bag øredækfjerene og kinderne et bredt gult bånd. Strube og bryst
rød med kraftige sortblå tværlinier. Midten af bugen grøn,
siderne gule, undergump med gule markeringer. Underhaledækfjer gulliggrønne. 1. svingfjer sortgrå, yderfanen blå,
øvrige svingfjer grønne på yderfanen og i spidsen, de forreste dog med blålig spids; dækfjerene grønne, vingeranden
med grønne og gule fjer; undervingedækfjer gule, halen grøn, sidehalefjer
gulorange med rødlig base. Overryg og resten af fuglen grøn. Næbbet orangerødt
(des mere gennemfarvet, des bedre kondition), vokshuden grå. Iris mørkorange,
ben grå.
Ungfugle: Ligner forældrefugle; mattere i farverne, smallere blålig rand på brystfjerene, næbbet brunligt, iris brun.
:Der lægges 2 æg; ofte lagt med 3-4 dages mellemrum.
Hjemsted: Øerne Amboina og Saparua, Indonesien.
Hjemsted: Celebes, New Guinea, og de fleste af de største øer.
Side 76
Art: Rødbuget dværg ara
Latinsk navn: Ara manilafa
Art: Blåkindet Conure
Latinsk navn: Pyrrhura perlata
Information: r ødbuget dvær g ar a er en af de mindr e ar ter på ca. 50 cm. De fleste ara har en delvis befjering af tøjlerne, men her adskiller manilata sig ved helt at manglefjer på
tøjler og den øvrige del af kinderne, hvis hud er gullig. Den
rødbuget ara er overvejende grøn, lidt blålig på hoved og vinger, og med en rødbrun plet på bugen. Halens underside og
svingfjerene er olivengule. Næbbet er sort og iris er mørkebrun.
Information: Blåkindet Conure en af de mange arte af conure.
Han grøn fjerdragt. Brun nakke, isse og forreste del af panden m. et mørkebrunt pandebånd. blå kinder m. grønne
aftegninger. gråhvide øredækfjer. Gråhvid og sort halssider, strube og forbryst. Blålige flanker og lår. Blågrønne
underhaledækfjer. Svagt rød budmidte. Røde vingebug og
vingedækfjer. Blå tommel- og hånddækfjer. Blågrønne ydre
svingfjer. Rødbrun hale m. olivengrønt skær. gråt næb, mørkegrå ben og rødbrune iris.
Hun Ligesom hannen.
En yngelvillig fugl. En ikke alt for stor redekasse bruges
Udbredelse i Danmark: Indføres sjældent, men da den er meget yngelvillig
er den ikke svær at få fat i.
:Ungerne forlader reden efter ca. 60 dage, ungerne mades af forældreparret længe
efter at reden er forladt.
Hjemsted: Den nordlige del af Sydamerika.
Side 77
Hjemsted: Nordlig Brasilien
Art: Blodnæbet væver
Latinsk navn: Quelea quelea
Art: Kala bül bül
Latinsk navn: Pycnonotus cafer
Information: Kala bül bül han, hoved, nakke og hals sort. Mørkebrun
kindplet. Vinger og hale sortbrune med
hvide fjerrande. Strube, bryst og halssider mørkebrune. Bug gråbrun med næsten hvid bugmidte. Undergumpen rød.
Næb sort, øje brunt og ben sorte. Hun
som han.
Kala bül bül er svær at opdrætte, de har
et stort behov for animalsk føde ikke mindst i yngletiden hvor det er nødvendigt at
fodre mange gange i døgnet. En del opdrætter har med stor hel ladet forældrefuglene flyve frit ud i haven, hvor de selv har kunnet skaffe sig insekter og andet animalsk føde.
Kala bül bül er en hårdført fugl som kan anbefales til opdrætter der ikke fra tidligere har erfaring med bül bül.
Information: Blodnæbsvæver en er den almindeligst indførte af alle vævere.
Den er ret hårdfør og fredelig i en fuglestue eller større voliere, hvor den uden besvær kan holdes sammen med andre vævere eller større fugle, ja selv mindre fugle.
Den lever såvel i som udenfor yngletiden i uhyre flokke, der
anretter skader på dyrkede marker.
Den kan absolut anbefales uerfarne fugleholdere, der ønsker at
forsøge sig med vævere.
Blodnæbsvæveren ruger på ret begrænsede områder i store
selskaber. Vil man have dem til at yngle, bør man derfor holde
flere par sammen, jo flere jo bedre!
Reden bygges af bast eller kokostrævler og anbringes frit hængende fra en gren eller hængende i trådvævet.
, og ungerne opfodres med store mængder af animalsk føde, hvor især myrepupper og
melorme fore-trækkes. Spiret frø og æggefoder skal imidlertid også findes i yngletiden.
Det er normalt at flere par vil forsøge at yngle samtidigt.
Første opdræt i 1944 herhjemme.
:Der lægges 3 til 4 blågrønne æg
Hjemsted:
Hjemsted: For og Bagindien og på Sri Lanka.
Side 78
Art: Engværling
Latinsk navn: Emberiza Tahapisi
Art: Dominikanerenke
Latinsk navn: Vidua macroura
Information: Bjer gvær ling han dybsor t
hoved, nakke, strube og forreste del af bryst.
Hvide striber på hovedet. Kanelbrun overside.
Sorte skaftstriber på vingerne. Mørk hornfarvet næb, mørkebrune øjne og kødfarvede ben.
Hun: Ligesom hannen, men mer e mat i far verne og med brunlige hovedstriber.
Bjergværling er en rimelig nem fugl. Kan på
grund af sin størrelse virke dominerende overfor andre fugle, specielt i yngletiden.
Den foretrækker at være i den nederste del voliere og bør kun være ude i sommerperioden. Den er mere flyvsk en andre værlinger og den ynder solbadning.
Føde små frøsorter, myrepupper og mikroorme.
:Der lægges 2 brunplettet æg
:Ungerne forlader reden efter ca. 12 til 14 dage, opmadning forsætter i yderlige 3
uger efter udflyvningen.
Hjemsted: Afri- ka fra Senegal over mod Etiopien og vide-
Side 79
Information: Dominikaner enke er en af snylte ar ten der i lighed vores gøg lægger sin æg i andres reder, derfor er det vanskelig at opdrætte i fangenskab da værtsfuglene ikke indføres til
Danmark, amaranter kan anvendes som erstatning.
Hannes yngledragt med kind, tøjler, pande, øverste del af hoved
og nakke sort. Samme farve på skulderplet og stærkt forlænget
hale. Ansigt, nakkebånd,underside, vingedækfjer og gump hvid
med lysebrune fjersømme på vingedækfjer. Næb rødt, øje mørkebrunt og ben mørkebrune.
Hun overside lys rødbrun med mørke skaftsstriber. Hoved brunligt med mørke længdestriber og gulbrun øjenbrynstribe. Undersiden gråhvid med brunlige bryst og flanker.
Han ligner hunden uden for yngletiden.
Hjemsted: Afrika syd for Sahara, her lever den iSavannernes græs og buskbevoksninger.
Art: Atlas finke
Latinsk navn: Hypochera chalybeata
Art: Blommegul væver
Latinsk navn: Ploceus vetatus vitellinus
Information: Blommegul væver hunnen gr å og kun med et let
skær af gult over brystet. Ganske som hannen udenfor yngletiden.
Den lever selskabeligt på savannen og ses sjældent i nærheden af
bebyggelse.
Det er en virksom væver, men den kan være noget hård ved artsfæller, men nem at holde.
Den er forholdsvis let at få til at yngle og den bygger en nedhængende og oval rede, uden indgangsrør. Den bygges som hos så mange udelukkende af hannen, der også bygger de såkaldte hanreder,
der kun bruges til overnatning. Rederne findes som regel mange sammen i torntræer.
Udertiden sker det, at to hunner deler en rede. Reden bygges næsten udelukkende af grønt
græs og vedbliver at udbygge reden indtil ungerne forlader denne. Hunnen kan finde på at
forlade æg og unger hvis ikke hannen holder reden grøn.
Bør holdes parvis for optimalt opdræt, da hannerne er meget efter hinanden istedet for at
made og passe hunnen. Kuldet består som regel af 2-4 æg, der varierer fra hvide til brune
eller grønblå med eller uden pletter.
Dens parringssang består af snurrende og hvæsende lyde, samtidigt med at den spreder
halefjerene og sitrer med vingerne.
I fangenskab er den livlig og udholdende og selv i yngletiden er den mere fredelig overfor andre fugle end de øvrige vævere
Information: Atlas finke han, yngledr agt er blåsor t m.
grøn metalglans. Ellers Gulbrun ryg og sider m. mørke
længdestriber. Sort bånd på hovedet. Gråhvid øjenbrynsstribe. Hun, ligesom hannen uden yngledragt
Atlas finken er en rede snylter i lighed med vores gøg, det
går især ud over astrilder og amaranter.
Føde består mest af små hirsesorter, græsfrø, kanariefrø,
grønt og animalsk foder.
Atlas finken er en rede snylter.
:Hjemsted:
Største del af Afrika på dyrkede arealer og i
landsbyerne.
:Der lægges 2 til 4 æg der varierer fra hvide til brune eller grønblå med eller uden pletter.
Hjemsted: Det sydøstlige Afrika
Side 80
Art: Blodnæbet væver
Latinsk navn: Quelea quelea
Art: Beo stær
Latinsk navn: Gracula religiosa
Information: Blodnæbsvæver en er den almindeligst indførte af alle vævere.
Den er ret hårdfør og fredelig i en fuglestue eller større voliere, hvor den uden besvær kan holdes sammen med andre vævere eller større fugle, ja selv mindre fugle.
Den lever såvel i som udenfor yngletiden i uhyre flokke, der
anretter skader på dyrkede marker.
Den kan absolut anbefales uerfarne fugleholdere, der ønsker at
forsøge sig med vævere.
Blodnæbsvæveren ruger på ret begrænsede områder i store
selskaber. Vil man have dem til at yngle, bør man derfor holde
flere par sammen, jo flere jo bedre!
Reden bygges af bast eller kokostrævler og anbringes frit hængende fra en gren eller hængende i trådvævet.
, og ungerne opfodres med store mængder af animalsk føde, hvor især myrepupper og
melorme fore-trækkes. Spiret frø og æggefoder skal imidlertid også findes i yngletiden.
Det er normalt at flere par vil forsøge at yngle samtidigt.
Første opdræt i 1944 herhjemme.
Information: Beo stær er den mest kendte fugl når det
gælder at fløjte, synge og snakke. Det har den ulempe at
det er en meget støjende fugl og selv om man syntes det er
herligt at høre på er det ikke sikkert at naboen er af samme
mening, hvis fuglen holdes udendørs.
Skal helst holdes i voliere, i et bur vil den have tilbøjelighed til at blive fed, hold ikke beo sammen med andre småfugle, den kan nemt komme i tanke om at æde dem eller
deres unger.
Beo stær hader tåget og fugtigt vejr, til gengæld skal de
have mulighed for at bade, samt det er nødvendigt at man
kan skifte eller vaske dens siddepinde, ellers giver det
nemt infektion.
Hjemsted: Sydasiatiske områder, Indien, Kina, Thailand og
Sri Lanka.
Side 81
Hjemsted:
Art: Agerhøneastrild
Latinsk navn: Ortygospiza Atricollis atricollis
Art: Grønkindet conure
Latinsk navn: Pyrrhura molinae restricta
Information: Ager høneastr ild han sor t for hovede,
ansigt og strube. Gråbrun overside. Hvid ring under
øjnene. Sort tøjlestribe. Lyse gråbrune kropssider m.
hvide tværstriber. Kastanjebrun bug. Rødbrune underhaledækfjer m. hvide og sorte striber. Rødt næb, mørkebrune øjne og kødfarvede ben
Hun, ligesom hannen, dog uden den sorte ansigtsmaske og er i øvrigt mere mat i
farverne.
Yngel, ikke så vanskelig endda, men yngler bedst når der er flere andre par i nærheden. Byggemateriale består af kokostrevler og græs. Et kuld består af ca. 4-6
hvide æg som udruges efter 12-14 dage af begge køn. Ungerne foretrækker at blive i reden de første 3-4 uger hvor de mades af forældrene. Dette maderig kan fortsætte 3-4 uger udover. Ungerne er sarte og klarer sig ikke nær så godt udenfor og
hvis de går ude bør volieren overdækkes. Forældrene skal i yngleperioden have et
tilskud bestående af myrepupper. En udpræget bundfugl, som bør holdes i
Information: Gr ønkindet conur e over siden er gr øn. For hovedet er rødbrunt. Isse og nakke brun med et grønligt skær.
Nakken er gråblå. Kinderne er grønne. Øredækfjerene er gråbrune. Nakkesider, strube samt forreste del af brystet er lysebrunt, af og til med grønligt skær. Brystfjer har lysegråt tværbånd med mørkebrun kant, hvorved der dannes en karakteristisk
skæltegning på brystet. Bugmidten er rødbrun. Underhaledækfjer er grønne med blåt skær. Yderste armsvingfjer er grønne
med blåt skær. Halen er rødbrun med blålige spidser og grøn
basis. Underhalen er lys rødbrun. Næbbet er grå hornfarvet, iris
brun, benene mørkegrå.
Kønnene har samme farve.
Importeret til Danmark første gang i starten af 1980'erne. Er
umiddelbart ligeså ynglevillig som de øvrige conurer.
stuevoliere.
Hjemsted: Sydamerika: Mato Grosso i Brasilien, i det nordlige og østlige Bolivia samt i det nordvestlige Argentina
Side 82
Hjemsted: Vestlige Afr ika. Lever for tr insvis på gr æsbevok-
Art: Ædelsanger
Latinsk navn: Serinus leucopygius
Art: Rødbrystet frøknækker
Latinsk navn: Spermophaga haematina
Information: Han gråbrun overside m. brune skaftstriber på hovedet. Mørkebrune vinger og hale m.
lysere søm. gråhvid gump og underside. Lysegrå
bryst m. mørke søm. Hornfarvede næb, mørkebrune
øjne og hornfarvede ben. Hun ligesom hannen.
Ædelsanger er En sart fugl der ikke har det godt under en temperatur på 15 grader. Bør holdes i bur for
sig selv da den kan være voldsom overfor andre fugle.
:Stabil yngelfugl. Reden bygges af tørt græs i en opsat åben kurverede.
Information: Rødbr ystet fr øknækker er
en sky fugl og trives bedst i en voliere med
bambus eller elefantgræs. Arten trives fint
sammen med andre arter som den optræder
absolut fredelig overfor.
:Føden består hovedsageligt af hirse, kanariefrø, forskellige græsfrø og animalsk føde
f.eks. melorm og lidt grønt.
:Arten er under opdræt afhængigt af varme
da forældrene ikke er stabile på reden.
:Der lægges 3 til 4 turkisfarvede æg
:Ungerne forlader reden efter ca. 18 dage, herefter er de afhængit af hannens madning i yderlige 14 dage.
Hjemsted: Senegal, Gambia, nordlige Nigeria, Ethiopien,
Sudan og Uganda
Side 83
:Der lægges ca. 4 æg
Hjemsted: Vestlige Afrika, i fugtige sumpområder med højt
græs og tætte buske.
Art: Virginsk Vagtel ”Bob-White”
Latinsk navn: Colinus virginianus
Fuglen tilhører:
Art: Harzerkanarie fugle ”sangkanarie”
Information:
Information: Ar ten bliver pr imær t fr emavlet for den
smukke sang. Harzerkanarie var allerede kendt i Tyskland
i 1675 og var meget populær i Harzen, som den er opkaldt
efter. Harzerkanarie har en ren melodiøs sang, som kan
strække sig over næsten tre oktaver. En veltrænet fugl kan
kende op til 20 sangture.
Det er hos Harzerkanarie som med andre kanarie kun hannen der synger
Virginsk vagtel, han ansigtsmaske m. hvide øjenbrynstripe fra næb til nakke. Hvid strube og sort isse.
Gråbrun overside m. mørke aftegninger. Gråbrun underside m. hvide aftegninger
Hun: Ligesom hannen, men uden ansigtsmasken. Desuden er undersiden lysere og uden så mange aftegninger.
Boligforhold: Det er fugl der ger ne vil have plads
omkring sig og bør derfor kun anbringes i voliere med rimelig højde. Da
den har en tendens til at foretage pludselig og voldsomme opflyvninger bør
buret været foret med armeret palstik eller finmasket, blødt trådvæv. Foretrækker sandområder hvor der er adgang til støvbad og græstørv til at gemme sig i.
Føde: Stør r e fr ø, ger ne hir sesor ter tilsat havr e og hvede. Unger bør
have spiret hvede tilsat melorme og evt. regnorme.
Hjemsted: Hjemsted: Kanariske Øer, Madeira og Acorerne.
Hazerkanarie er fremavlet i Harzen i Tyskland.
Praktiske oplysninger:
Hjemsted: Sydlige Canada, USA over Mexico til Guatamala.
Side 84
Art: Browns rosella
Latinsk navn: Platyercus venustus
Art: Robin rosella
Latinsk navn: Platycercus Eximius cecilae
Information: Br owns r osella ”Br owns par akit” mør k pande
og isse. Hvide kinder m. blåt ved struben. Lidt rødt på panden.
Sort ryg og vingedækfjer med bred gule kanter. Lyseblå store
vingedækfjer med purpur skær. Brune store svingfjer med lysegrønt i enderne. Blågrøn hale. Sortbrune øjne. Lyst gråligt næb
og mørkebrune ben. Det er meget svært at skelne hunnen fra
hannen.
Størrelse 28-29 cm. med en 14 til 15 cm. lang hale.
Pasning: Det anbefales kun erfarne fugleholder at anskaffe
Browns rosella. Hannen kan være aggressiv og kan slå
hunnen ihjel, hvis der ikke er sympati.
Yngel: Svær da den ikke rigtig kan tilpasse sig klimaet herhjemme.
Føde: Havre, hvede, kanariefrø og andre frøsorter og lidt solsikke. Rigelig
med frugt og grønt.
Disse fugle er meget stille i deres adfærd, i naturen færdes de ofte i flokke
Information: Robin r osella er en mutation af den meget afholdte pragt rosella ”rød rosella,” der er efterhånden
lavet en del mutationer af denne fugl.
Selv om disse rosellaer kan yngle når de 11 måneder
gammel anbefales det at vente til de er ca. 18 måned
gamle.
De kan være meget stridbare, både overfor andre rosella,
Størrelse 35 cm.
Gode ynglefugle, men kan være sværere at arbejde med en almindelige Rosella.
Robin rosella kræver i lighed med andre rosella en stor redekasse eller hul træstamme med bundlag af frønnet træ eller skovjord blandet med høvlspåner.
Hjemsted: Nordlige Australien, opholder sig mest i skove
især langs med vandløb.
Hjemsted: Sydøst Australien og Tasmanien
Side 85
Art: Maximillian pionus
Latinsk navn: Pionus maximiliani
Art: Halvmåneparakit
Latinsk navn: Aratinga Aurea
Information: Maximillians pionus fjer dr agt er olivengrøn, pande og tøjler er matsorte, struben blåviolet. Underhaledækfjeder røde, undersiden af halen grøn med blå
yderfarver. Øjenringen nøgen hvid med blåviolet islæt. Iris
brun. Næb mørkt hornfarvet ved basis, spidsen på over og
undernæb horngullige. Fødder gråbrune. Længden 28-29
cm.
:Der er ingen farveforskel på han og hun.
Maximillians pionus har et udstrakt territorie i lyse og åbne
skovstrækninger i lavlandet, her intager de bl.a. frø fra fyrrekogler, samt frugt og bær, som udgør en stor del af dens
føde.
:Arten er rolige volierefugle, god flyver, moderat gnavere
og ikke udpræget skrigere. Der er 8 arter og 6 underarter.
Information: Halvmånepar akit han orangegul pande og isse
som danner en halvmåne. halvmånen er afgrænset med blå ring.
Orange øjenring. Grøn overside. Olivenfarvet kinder, hals og
bryst. Kinderne har desuden et blåligt skær. Gulgrøn underside.
Grønne vingedækfjer og inderste svingfjer. Blå armsvingfjer.
Grønne håndsvingfjer og hånddækfjer m. blålige spidser. Sort
næb, orange iris og sortgrå ben. Hun ligesom hannen.
:Føde, mindre frøsorter og småkernet solsikke. desuden rigeligt
frugt og grønt
:Pasning, en hårdfør fugl der kan gå ude hele året bare der er adgang til frostfrit rum
:Det er en vanskelig fugl at få unger af i fangenskab.
:Der lægges normal 4 æg fra 13,30 til 15,50 gram.
:Der lægges 2 æg
Hjemsted: Den østlige del af Sydamerika fra det østlige og
sydvestlig Brasilien i nord til det nordlige Argentina i syd.
Hjemsted: Surinam, Brasilien, Bolivia, Paraguay og nordvestlige Argentina
Side 86
Art: Skælbrystet lori.
Latinsk navn: Trichoglossus chlorolepidotus.
Art: Grønnakket Lori.
Latinsk navn: Trichoglossus h. haematodus.
Information: Grønnakket Lori er som Bjerglorien, en god ro-
Information: Skælbrystet lori, grøn med blåliggrønt skær på
bust begynderfugl, kan som bjerglorien, godt holdes i flok.
1,0 og 0,1 er ens. Pande og kinder blå, isse grønlig, baghoved,
øredækfjer, strube purpur/ sortagtig, gulliggrønt nakkebånd, hvis
fjer har et rødt tværbånd over midten. Overryggens fjer er grønne,
ligesom den øvrige overside, og har samme tværbånd som nakkebåndets fjer. Brystpletten er rød, dens fjer har sort kant i spidsen
og grønne tværbånd på siderne, hvilket giver brystet et streget
udseende. Bugen er mørkegrøn. Lår gulgrønne. Underhaledækfjerene gullige med grønne spidser. Flankerne røde. Vingefjerene
grønne, svingfjer grønne på yder- og mørk brune eller sortagtige
på inderfanen. Undervingedækfjerene er røde, og der er et bredt gult bånd tværs over undersiden af svingfjerene. Halen grøn, svagt olivengul på undersiden. Næb: orange til mørk
orange/rødt. Iris: orangerød. Ben og fødder: grå til mørkegrå
Da der forekommer bastarder mellem den Grønnakkede Lori og flere andre arter, så sammensæt derfor altid fugle, som er så ens som muligt, i både farver og størrelse
issen. Nakkefjerene, strube, brystfjerene, overrygfjer viser en
gul fjergrund, så fjerdragten på disse steder synes forsynet
med gule tværstriber, som giver det "skælbrystede" udseende.
Undertiden har den gule fjergrund rødt skær, især på struben
og kropsiderne.
Skulderfjer, undervingedækfjer og inderfaner ved roden af
svingfjerene er røde.
Halens underside okkergullig.
Øjet rødtorange, den nøgne øjenring olivenfarvet.
Næbbet rødt, men gulligt mod spidsen, vokshuden olivenfarvet.
Ben gråbrune.
:Farvebeskrivelse: Han og hun er ens.
Ungfugle: Svagere i farverne, det røde i fjerene kun ringe udbredt, og er mere
mat. Næbbet brunligt sort.
Ungerne er kønsmoden når de er 1 år gamle.
:Der lægges 2 æg
Hjemsted: Sydlige Australien Øerne Ceram, Amboina, Buru, Ceramlaut, Goram, Manawoka, Watubela, vestlige Kei-øer, vestligePapuan
øer, øer i Geelvink bugten, undtagen Biak, New Guinea langs nordkysten, østpå til Humbolt bug-ten, sydpå til øvre Fly River.
Side 87
:Der lægges 2 æg - enkelte gange 3
Hjemsted: Østlige Australien fra Cooktown til New South
Wales.
Art: Kapuziner lori
Latinsk navn: Eos squamata riciniata
Information: Blåkindet Conure en af de mange arter af conure. Han grøn fjerdragt. Brun nakke, isse og forreste del af panden m. et mørkebrunt pandebånd. blå kinder m. grønne aftegninger. gråhvide øredækfjer. Gråhvid og sort halssider, strube
og forbryst. Blålige flanker og lår. Blågrønne underhaledækfjer.
Svagt rød bugmidte. Røde vingebug og vingedækfjer. Blå tommel- og hånddækfjer. Blågrønne ydre svingfjer. Rødbrun hale
m. olivengrønt skær. gråt næb, mørkegrå ben og rødbrune iris.
Hun ligesom hannen.
Udbredelse i Danmark: Indføres sjældent, men da den er meget ynglevillig er den
ikke svær at få fat i.
Information: Kapuziner lor i 1,0 og 0,1 er ens. Fjer dr agten
er skarlagenrød med violetbånd "nogle gange med et grå-ligt
skær" om halsen, som fortsætter til midt på hovedet. Mere bred
og veludviklet hos nogle eksemplarer end hos andre. Halsbånd,
bug og underhaledækfjer violblå; de længste skulderfjer røde.
Vinger skarlagenrøde, de store vingedæk- og armsvingfjer med
sort spids, håndsvingfjerene sorte med rød grund ved basis af
inderfanen. Har uregelmæssige tværbånd på hoved, nakke,
skuldre, underryg og især på kroppens underside. Skuldre røde.
Halens overside dyster purpurrød, undersiden brunligrød. Næb; orangerød. Iris;
gul. Ben og fødder; grå.
:Man skal så vidt muligt parre ensfarvede fugle sammen. Fugle med røde skuldre
skal opvurderes.
:Der lægges 2 æg
Hjemsted: Nordlig Brasilien
Side 88
Art: Kinaparakit
Latinsk navn: psittacula derbiana
Art: Rødfaktor kanariefugl
Latinsk navn: Serinus domestica
Information: Kinapar akitten er r elativt støjende, men er eller s
rolige og fredsommelige fugle. De er hårdføre, har et kraftigt næb
og et kraftigt bid - sørg derfor for at give dem rigeligt med grene at
gnave i, da det ellers vil gå ud over selve volieren. De holder af at
gå rundt i bunden af volieren, og det er derfor nødvendigt at give
dem ormekur af og til.
Fjerdragten er generelt grøn med violetblå hoved og gråblå bryst,
mave og undervinge. Sort ring omkring halsen samt over næbbet
hen til øjnene. Nakken er grøn. De midterste halefjer er blå med
grøn basis, de ydre halefjer er grønne med blå kant. Overnæbbet er
rødt med gullig spids, undernæbbet er sort. Bleg gul iris, grå fødder.
Hunnen har et brunligt bånd bag øredækfjerene, farverne på brystet/
maven er svagere og overnæbbet er sort.
:Lægger ofte ufrugtbare æg indtil de bliver ældre.
Kinaparakit ses også af og til i opdyrkede områder.
Information: Rødfaktor kanar iefugle er r esultatet af et opdr ætteprogram i 1920’erne med det formål at fremavle en ægte rød kanariefugl, som omfattede kapuzinersisken.
Rødfaktor kanariefugle er i dag ret udbredt mellem kanariefugleholdere og i udstillinger bliver fuglene ikke kun bedømt efter deres
farver, som det skete tidligere.
Rødfaktor kanariefugle er i dag i rigtige mange farvenuancer og
varianter. Blandt kendere hedder det ikke ”gul” og ”brungul” men
”non-frosted” og ”frosted”
:Disse fugle skal farvefodres under fjerskifte, derfor undgås foder som æggeblommer, rapsfrø og
grønt da det indeholder luteinkilder og giver for meget gul
farve.
Hjemsted: Lever i bjergskovene i det sydvestlige Kina, sydøstlige Tibet og nordøstlige Assam.
Side 89
Art: Spidshalet bæltefinke
Latinsk navn: Poephila Acuticauda Acuticauda
Art: Gouldsamadine.
Latinsk navn: Chloebia gouldiae
Information: Gouldsamadine tr æffes i gr æs og
buskbevoksninger nær vandforekomster.
:Arten er på grund af sin farvepragt uhyre populær
blandt fugleholdere. Ynglevilligheden er rimelig,
arten vil derfor almindeligvis være tilgængelig, idet
de tre varianter optræder med meget varieret hyppighed.
Gulhovedet Gouldsamadine vil dog som regel være
den mindst almindelige variant.
Varianterne består af rødhovedet, sorthovedet og
gulhovedet Gouldsamadine.
:Der findes i dag et utal af mutationer bl.a. hvidbrystet, blågul med flere.
Information: Spidshalet bæltefinke hør er til
blandt de mest almindelige australske pragtfinker.
Den indføres ikke fra sit hjemland, men en rimelig
ynglevillighed gør det muligt at bevare bestanden
under beskyttede forhold.
:Arten optræder i to former den ene med et koralrødt næb og den anden med gult næb.
:Der findes i dag en række farvemutationer bl.a. isabel og lutino.
:Der lægges ofte et kuld æg på 6
Hjemsted: Nordlige Australien, men kun i et lille område fra
Derby i vest til Carpentariabugten.
Side 90
Hjemsted: Nordlige egne af Australien.
Art: Gua lori
Latinsk navn: Neopsittacus m. musschenbroekii.
Art: Bjergværling
Latinsk navn: Emberiza Tahapisi
Information: Gua lori
Information: Bjer gvær ling han dybsor t
hoved, nakke, strube og forreste del af bryst.
Hvide striber på hovedet. Kanelbrun overside.
Sorte skaftstriber på vingerne. Mørk hornfarvet næb, mørkebrune øjne og kødfarvede ben.
Hun ligesom hannen, men mere mat i farverne og med brunlige hovedstriber.
Bjergværling er en rimelig nem fugl. Kan på
grund af sin størrelse virke dominerende overfor andre fugle, specielt i yngletiden.
Den foretrækker at være i den nederste del af voliere og bør kun være ude i sommerperioden. Den er mere flyvsk en andre værlinger og den ynder solbadning.
Føde små frøsorter, myrepupper og mikroorme.
:Der lægges 2 brunplettede æg
:Ungerne forlader reden efter ca. 12 til 14 dage, opmadning fortsætter i yderligere
3 uger efter udflyvningen.
:Der lægges 2 æg
:Der ruges i til dage 25 dage
Hjemsted:
Hjemsted: Afri- ka fra Senegal over mod Etiopien og vide-
Side 91
Art: Sortkappet timalie
Latinsk navn: Lioptilia capistrata
Art: Texstor væver
Latinsk navn: Ploceus cucullatus
Information: Sor tkappet timalie er en livlig fugl,
den er næsten altid i bevægelse, den kan minde om
en skovskade, på grund af deres aktivitet trives de
bedst i en vel indrettet stor voliere, de er meget
hårdføre.
Oversiden og undersiden er rødbrun, ryggen og vingerne gråbrune, hovedet med fjertoppen der kan rejses, er sort, halsen rødbrun med sorte og skifergrå
striber ud mod spidsen. Næbet er sort og benene rødbrune. Han og hun er ens.
Har man et avlspar skal man sørge for at de er alene i volieren. De bygger en skålformet rede højt oppe.
Ungerne mades med levende foder og frugt, mest levende foder som maddiker,
melorm, græshopper og biller er det bedste kosttilskud under opvækst. Deres hovedmåltid er en god insektfoderblanding, alle slags frugt og så det levende foder.
Information: Textor væver er ikke svær at holde men bør tilbydes store og gode forhold. I hjemlandet er den meget almindelig mange steder i og omkring landsbyer, idet den ligefrem synes
at søge menneskeligt selskab.
Fuglen skræmmer mindre fugle på grund af sin størrelse, men den
er næppe så farlig som man tror, men bør dog helst holdes sammen med fugle af egen størrelse.
Det er en hårdfør og fordringsløs fugl, der kan holdes ude til langt
hen på efteråret; men da den er stridbar over for andre fugle, bør
den dog helst holdes i voliere, gerne sammen med andre vævere
af samme slægt og størrelse.
Det er en udpræget kolonifugl, der altid bor mange sammen. Hannen er en meget flittig redebygger, den er næsten altid i gang med at bygge en ny
eller reparere en gammel rede. Der må gerne være overtal af hunner.
Opdræt er for det meste problematisk, idet fuglen er meget urolig og nervøs i yngletiden. Opdrætsproblemer skyldes i nogen grad vanskeligheder ved udpegning af
de rette hunner. Slægten omfatter i alt 56 arter, og hunnerne af disse arter kan kun
vanskeligt skelnes indbyrdes.
Hjemsted: Himalaya.
Hjemsted:
Side 92
Art: Saxsualspurv
Latinsk navn: Passer ammodendri
Art: Grøn Sangparakit.
Latinsk navn: Psephotus haematontus
Information: Saxsualspur ven har sit navn fr a
planten saxaul busk ”Holoxylon”, dette fordi de opholder sig mest i denne saxual- buskadser i de små
oser der er i Centralasien. På grund af udtørring i
mange af deres levesteder er de ikke så ubredt og
findes så vidt vides ikke i ret stort antal.
Foder, det er vigtigt at de får animalsk foder som
melorm, fårekylling eller græshopper, ikke mindst i
opdræt perioden.
Det er først i året 1999 at Lars Christensen, Brørup har haft første opdræt i Bramming og oplands Fuglevenner.
Information: Sangpar akitten hør er absolut til de almindeligste parakitter i Danmark.
:Den optræder fordringsløs under beskyttede forhold, da det
tillige er en smuk fugl med en melodiøs stemme kan den
anbefales som en endog særdeles velegnet begynderfugl.
:Arten trives fint i mindre voliere, den kan overvintre udendørs blot volieren er godt afskærmet.
:Det anbefales ikke at have andre fugle i samme voliere.
Hjemsted: Centralasien
Side 93
Art: Pragt rosella ” Rød Rød rosella ”
Latinsk navn: Platycercus Eximius cecilae
Art: Oxry væver
Latinsk navn:
Information: Pr agt r osella er den mest populær e af
rosella arterne, men ikke så almindelig i fuglevoliererne
som almindelig rosella.
:Ligner almindelig Rosella parakit, men har et mere mørkerødt hoved, bryst og ryg. Vingefjerene er kantet med en
bred kant af gyldengult. Overgumpen er blågrøn.
Selv om disse rosellaer kan yngle når den 11 måneder
gamle anbefales det at vente til de er ca. 18 måned gammle.
Information:
Hjemsted:
Hjemsted: Sydøst Australien og Tasmanien
Side 94
Art: Rød Lori
Latinsk navn: Eos bornea bornea.
Art: Rosa Bourks græsparakit.
Latinsk navn: Neophema Bourkei
Information: Rød Lor i er over vejende lysende rød; hver fjer med hvid basis, de længste
skulderfjer blå, gumpen - underhaledækfjer og
nederste små vingedækfjer blå. Vingedækfjer
røde, de 3-4 yderste svingfjer kun røde indvendigt ved basis, ellers sorte, inderste svingfjer
sorte med blåt skær over spidsen, øvrige svingfjer med sort spids. Hale mørkerød, undersiden
brunrød, inderfanerne lysende røde ved roden.
Øjet orange, næb mørkorange; vokshuden over
næbbet, om øjnene og fødderne er gråt. Ungfugle: Er mattere røde med gråbrun
basis på kropsfjerene, små vingedækfjer grålige med svag blå pletter. Øredækfjer
med blå pletter. Fjerene på kroppens underside kan have blålige sømme. Næb;
sortagtig hos helt unge fugle.
Information: Bour ks gr æspar akitter
er almindelig som burfugl i Danmark,
den trives godt i mindre voliere og er
ret hårdfør, men direkte hård frost og
rim er den ikke glad for.
:Den betragtes som en god begynder
fugl til nye fugleholdere.
Der findes flere farvemutationer bl.a. er
rosa bourks meget populær blandt fugleholdere.
:Det anbefales at give ormekur ved flytning af ungfugle.
:Der lægges 2 æg.
Hjemsted: Indre Australien hovedsagelig mod syd.
Hjemsted: Øerne Amboina og Saparua, Indonesien.
Side 95
Art: Rødgumpet Blue bonnet
Latinsk navn: Psephotus haematogaster
Art: Yorkshire Fancy Kanariefugle
Information: Blue bonnet er ikke så udbr edt blandt
danske fugleholdere På grund af Australiens eksportforbud
er bestanden afhængig af opdrætternes held med formering.
:Arten optræder i to racer, dels en rødbuget og dels en gulbuget.
:Den virker mere sky end familiens øvrige medlemmer,
men trives ellers fint i voliere på 2 til 3 meter, hvor den
kan overvintre blot volieren er godt afskærmet for træk.
:Det anbefales at holde et godt øje med hannen i foråret,
for han kan være hård ved hunnen.
Information: Kanar iefugle er næppe indfør t til det
europæiske fastland de sidste mange år.
Opdrættede fugle er derimod uhyre udbredt og har været
det i flere århundreder.
Kanariefugle fås i mange stort variationer som kræver lidt
materiale til studiebrug for at overskue dem.
Yorkshire kan med fordel avles med en lille hun med god
type og fjerkvalitet med en stor han, det bør give gode
unger.
Reden må gerne være en dyb skålformet rede.
:En hårdfør fugl der kan gå ude året rundt når bare de har
adgang til frostfrit rum
Hjemsted: Kanariske Øer, Madeira og Acorerne. Denne art er
førstegang opdrættet i Yorkshire, deraf navnet
Side 96
Art: Kastanie brun sortvæver
Latinsk navn: Ploceus nigerrimus
Art: Hvidøret bülbül
Latinsk navn: Pycnonotus leucotis
Information: Kastanie br un sor tvæver e han,
hovedet, bryst, vinger og hale sort. Ryg, gumpe,
overhaledækfjer, bug sider og underhaledækfjer
kastanjebrune. Næøb sort, øje bleggult og ben
brunlig hornfavet.
Hun, oversiden mørk olivengrøn med sortlige
skaftstriber. Underside gullig. Overhaledækfjer
rødbrune, vinger og hale sortbrun med lyse fjerkanter.
Kastanie brun sortvævere er ret ynglevillig men
er meget urolig og forlader ofte æg eller unger.
Den ernær sig hovedsagelig ved frø, frugt og insekter.
Information: Hvidør et bülbül
:Der lægges 2 til 3 blå æg med en rødlig plet på æggets stumpe ende
Hjemsted: Vestafrika fra Senegal til Nigeria.
Hjemsted: Afghanistan, Pakistan, Iran, Irak, Bahrain, Persien, Oman og det nordlige Indien.
Side 97
Art: Gul sangparakit
Latinsk navn: Psephotus Haematonotus
Art: Gloster Fancy kanariefugl
Information: Gul sangpar akit er en yndet mutation af sangparakitten
:Den optræder fordringsløs under beskyttede forhold, da den
tillige er en smuk fugl med en melodiøs stemme kan den anbefales som en endog særdeles velegnet begynderfugl.
:Arten trives fint i mindre voliere, den kan overvintre udendørs
blot volieren er godt afskærmet.
:Det anbefales ikke at have andre fugle i samme voliere.
Information: Denne for holdsvis nye fugl på kanar ie
arenaen skyldes krydsninger mellem toppede rollerkanariefugle og små. Et opdrætningsprogram med disse to fugle blev indledt i Gloucesterhire i England, den
nye race blev udstillet første gang
ved en stor udstilling i 1925. efter anden verdenskrig
er gloster kanariefuglene blev meget populære.
Denne art er første gang opdrættet i Gloucesterhire, England.
Side 98
Art: Taranta dværgpapegøje
Latinsk navn: Agapornis Taranta
Art: Blå rosellaparakit
Latinsk navn: Platycercus adscitus palliceps
Information: Blå r osellapar akit har samme fløjt som almindelig rosella. Blå Rosellaparakit er meget almindelig blandt fugleopdrættere i både Europa og USA.
I modsætning til andre Rosellaer bliver ungerne meget hurtige tamme og vil gerne tage lækkerbiskner af hånden.
Fuglene elsker at bade og skal derfor have gode muligheder for det
- specielt i yngletiden, da det hjælper med til at bevare fugtigheden i
reden, så æggene ikke tørrer ud.
Begge køn er ens i farverne. Fjerdragten er primært gul og lys blå.
Hovedet er gulligt/hvidt og med hvide kindpletter. Bryst, bug, hale
og vingedækfjer er himmelblå. Overgumpen er grøngul - ryggen er
gul med sorte aftegninger. Øjnene er mørkebrune, næbbet grågult,
fødderne mørkegrå.
I yngletiden skal fuglene have en separat voliere. Yngleforberedelserne starter allerede i
februar-marts måned. For det bedste resultat anbefales at holde fuglene i friluftsvoliere
med god flyveplads. Redekassen bør have en bundflade på ca. 25x25 cm og en højde på
40 cm. Indgangshullet skal være 6 cm i diameter.
Ungerne får voksen fjerdragt efter 16 måneder og er yngledygtige i deres 2. leveår.
Hjemsted: Nordøst Australien. Blå Rosella parakit er udbredt fra Cairns og sydpå til det nordlige New Sourth Wales.
Side 99
Information: Tar anta dvær gpapegøje kommer længe
norfra en gruppen med hvid øjenring, men i modsætning til
disse og rosenhovedet dværgpapegøje kan de nemt kønsbestemmes, hannen har et rødt område, der strækker sig tilbage op over ansigtet fra næbet til lige over øjnene.
Taranta dværgpapegøje bygge ikke en kunstfærdig foring af
redekassen. Hunnen lægger æggene på et blødt underlag af
fjer, som hun kan have plukket af sin bryst. Fjerene vil hurtig vokse ud igen.
Denne særlige art bliver også kaldt abyssinsk dværgpapegøje, og den kan let kendes på sine sorte undervinge dækfjer.
Navnet abyssinsk kommer af at fugle stammer fra Etiopien
og Eritrea.
:Der ruges 23 dage
:Ungerne forlader ikke redekassen før der er gået 45 dage. Efter ud flyvning fodre
forældrene ungerne endnu ca. 14 dage.
Hjemsted: Etiopien og Eritrea
Art: Almindelig Rosella Parakit
Latinsk navn: Platycercus Eximius
Art: Blåhovedet papegøje amadine
Latinsk navn: Erythrura Trichroa
Information: Alm. Rosella er en meget stille og r olig
fugl, med et dejligt, karakteristisk fløjt. Den er derfor meget populær som burfugl i Danmark. Når de bliver forskrækket, udstøder de en serie høje skrig. Når de søger
føde, pludrer de som regel. Fuglene trives bedst parvist.
Fuglene er ikke sky, men tværtimod meget nysgerrige,
dog kan hanner blive aggressive. Der er en vild bestand i
New Zealand, men denne er dog importeret. I det nordøstlige New South Wales og det sydøstlige Queensland parrer
Rosellaparakitten sig ofte med den Blåkindede Rosellaparakit.
:Hun: Samme farver som hannen, dog er de røde farver
svagere og mindre udbredt. Desuden mindre næb og gråhvide kindpletter.
Information: Blåhovedet Papegøje amadine er meget svære at kønsbestemme, Blåhovedet Papegøje amadine er meget svære at
kønsbestemme, den blå farve på hovedet af
hunnen er dog trods alt ikke så kraftig som
hos hannen.
ungfugle skifter først til den blå farve sammen med den voksne fjerdragt ca. 5 måneder
gammel.
:Arten
Han koboltblå pande og hovedsider. sort tøle. Overhaledækfjer og den bagerste
del af gumpen er røde. Inderste svingfjer grønne. De øvrige svingfjer er sortagtige
m. grønne søm. Sorte hånddækfjer. De midterste halefjer er tilspidset og en smule
forlængede. Sort næb, mørkebrune øjne og hornfarvede ben.
Hjemsted: Sydøst Australien. Udbredt i plantager, haver,
skovbevokset savanne fra sydlige Queensland og tværs over
New South Wales ind i Victoria og mod sydøst til South Australia med udbredelse mod vest ved Adelaide.
Side 100
Hjemsted: Indonesien, Ny Guinea og det nordøstlige Australien
Art: Ceres Astrild
Latinsk navn: Aidemosyne Modesta
Art: A Sodbrunhovedet dværgpapegøjer
Latinsk Navn: Agapornis nigrigenis
Information: Cer es Astr ild, opsøgergræs og sivbevoksning i sumpområder og bygger sin rede i ca. 1
meter højde.
:Arten holdes lige godt i bur som
voliere, men kommer bedst til sin
rette i en beplantet voliere især
med siv eller græsser.
Ceres Astrild er en pålidelig ynglefugl og derfor god til ikke for erfarende fugleholdere
:Reden bygges af græs og siv.
Information: Sodbr unhovedet dvær gpapegøjer levesteder er flodbredder i ca. 1000 meter
højde. Sodbrunhovedet ynder i aften og morgentimerne at opsøge de små vandhuller i deres leve
områder for at bade. De kunne ofte anretter stor
skader på omliggende hirsemarker, derfor blev
de tidligere indfanget i store målestok, og var en
udryddelsestruet art. Derfor vist man holder denne art skal det helst være med opdræt for øje.
Sodbrunhovedet er i lighed med jordbærhovedet
en udpræget flok fugl. Det anbefales at holde
fuglen i voliere meget gerne i flok, der skal dog
altid være flere redekasser en der er par i volieren, Pilegrene er en meget foretrukken
redemateriale, de skræller de friske pilegrene og bruger barken til redebyggeri.
:Ungerne forlader reden efter ca. 21 dage, de er afhængige af forældrefuglene i
yderlige ca. 3 uger
Side 101
Hjemsted: Sydvestlig Zambia, nordøstlig Namibia og Botswana.
Art: Gråhovedet dværgpapegøje
Latinsk navn: Agapronis Cana
Art: Moskuslori
Latinsk navn: Glossopsitta concinna
Information: Gr åhovedet dvær gpapegøje er
ret agrasiv og kan iike godt gå sammen med adre
af arten.:Hannen er mørkegrøn på oversiden, gulliggrøn på undersiden, mens bug og hoved er lysegrå. Hunnen er grøn over hele
kroppen. Næbbet er hornfarvet, ungfugles dog gulligt med sort rod. Allerede hose
unge hanner ses den lysegrå hoved og bugfarve tydeligt.
Trods deres ringe størrelse foretrækker fuglene at ruge i nymfeparakitkasser eller i
firkantede undulatkasser. Som redemateriale benyttes bark og blade som transporteres i ryg og gumpfjer. Mange gange samler hunnen slet ikke redemateriale, og
så må opdrætteren strø lidt plantemuld ud i bunden af kassen.
Gråhovedet dværgpapegøje har tilbøjelighed til at yngle i vintermånederne.
Disse fugle er mere sky end de fleste andre dværgpapegøjer. Hunnen er desuden
meget uomgængelig, så man kan kun holde fuglene parvis, tål ikke temperatur
under 10 grader.
Information: Moskuslor i en r et ny fugl i Lor iholdet. den yngler forholdsvis godt, og da den er
meget stille, kan den holdes af alle.
:Der lægges 2 æg
Hjemsted:
Hjemsted: Madagaskar med omliggende øer.
Side 102
Art: Gul Rosellaparakit
Latinsk navn: Platycercus elegans flaveolus
Art: Baraband parakit.
Latinsk navn: Polytelis swainsoni
Information: Gul Rosella fær des mest i de buskbevoksede områder . Den er en underart af Pennantparakitterne. Har ikke nogen særlig køn sang, men er ikke
så gennemtrængende som mange andre parakitter.
De er meget stridbare, både overfor andre rosellaer,
Ungfuglene ligner de voksne, men er dog mattere i de
gule farver indtil de er ca. 1 år.
Størelse 35 cm.
Gode og nemme ynglefugle. Kræver stor redekasse
eller hul træstamme med bundlag af frønnet træ eller
skovjord blandet med høvlspåner.
Information: Bar r aband ses med jævne mellemr um hos danske fugleholdere, her befinder fuglen sig bedst i voliere på ca. 4
meter. Den kan godt overvintre udendørs blot volieren er godt
afskærmet.
:Arten kan være lidt støjende i foråret, men ellers en behagelig
volierefugl.
:Det anbefales at ringmærke den voksne hun, da ungerne det første leve år ligner hende, derved kan man let komme til at tage fejl
når ungerne skal tages fra.
Hjemsted: Ved de tørre områder af new South Wales og
Viktoria i Australien.
Hjemsted: Australien, i det sydøstlige South Australia samt
ved New South Wales og Victoria
Side 103
Art: Rødskuldret græsparakit (Turkis)
Latinsk navn: Neophema pulchella
Art: Port lincoln ringparakit.
Latinsk navn: Baenardius zonarius zonarius
Information: Por t lincoln kan vær e en r et
støjende fugl i naturen samt under voliereforhold.
:Den trives bedst i rummelige voliere på 4 til 5
meter. det er en hårdføre fugle, som er gode flyvere. Den kan sagtens blive 10 til 18 år gammel.
Ungfugle udvikler deres viksendragt når de er 17
til 18 måneder gamle. De er yngledygtige når de
er 2 år gamle.
:Det anbefales at beskytte volieren af træ med
metal hjørne p. g. a. fuglens kraftige næb.
er
Information: Rødskuldr et gr æspar akit betragtes som en almindelig burfugl her i Danmark.
:Den volder ikke de store pasningsmæssige
problemer, den trives bedst i mindre voliere,
endda gerne i selskab med pragtfinker.
Ny indkøbte fugle kan være meget modtagelig over for indvoldsorme.
I vinterhalvåret vil fuglen gerne have et tørt
inder opholdsrum.
Der findes et utal af farvemutationer som
hver for sig kan være meget smukke.
:Det anbefales at give ny indkøbte fugle ormekur.
Hjemsted: Central –og Vestaustralien.
Hjemsted: Sydlige Australien.
Side 104
Art: Elegant græsparakit.
Latinsk navn: Neophema Elegans
Art: Grøn rossella.
Latinsk navn: Platycercus caledonicus flaveolus
Information: Elegant gr æspar akit er udbr edt i det :Ar ten
er en god volierefugl, som trives godt i mindre voliere sammen
med evt. pragtfinker.
I vinterhalvåret vil den gerne have et tørt opholdsted.
:Den er at betragt som en god begynder fugl for nye fugleholdere. Den kan plages af indvoldsorm ved flytning.
Der findes farvemutationer bl.a. lotino og gul.
:Det anbefales og være opmærksomt på at denne art tidligere
har været krydset med blåvinget græsparakit.
Han gylden olivengrøn isse, nakke, hals, ryg og underryg.
Mørkeblåt pandebånd m. lyseblå linie foroven. Lysegul tøjler,
strube og forreste del af kind. Olivengrønt bryst. Lysegul bug og underhaledækfjer.
Olivengrønne vinger m. dybtblå vingebånd. Sorte hånsvingfjer m. blå yderfane. Blålig hale m. olivenfarvede faner. Mørkt hornfarvede næb, mørkebrune iris og grå ben
Information: Tasmanien og øer ne i Boss
–strædet. I naturen kan man finde den Grønne rosella i flere farvevarianter. Der er fugle
som lever i regnskovene på vestkysten der er
mere grønne. Mens de der ses på den østlige,
mere tørre del af landet er mere gule i farven.
Fuglene skal helst være mellem 16 og 18
måneder inden de er kønsmodne.
:Der findes ingen farvemutationer.
:Det anbefales at give fuglene en ret rummelig voliere med god afskærmning for vinden.
Hun ligesom hannen, men mere mat i farverne.
:Ungerne kan efter klækningen forventes at opholde sig i kassen i indtil 4 uger.
Side 105
Hjemsted: Tasmanien og øerne i Boss –strædet.
Art: Nymfeparakit
Latinsk navn: Nymphicus hollandicus.
Art: Rødvinget parakit
Latinsk navn: Aprosmiictus erythropterus
Information: Nymfepar akit tr æffes på de åbne stepper og
græsarealer. Optræder parvis i yngletiden, men træffes ellers i store
flokke. Nymfeparakitten indføres ikke her i landet, men opdrættes
her i så stort antal, at den kan bibeholde tilgangen til danske fugleholdere uden nye importer.
Han grå med gult hoved og top. Orangerød kindplet. Overside grå,
underside sort. Hun mattere og har tværstriber på halens underside.
Nymfeparakitten er overordentlig nem at holde og må betegnes
som en god begynderfugl blandt parakiterne. Enlige parakitter bliver let tamme hvis de tages fra deres mor og far som unge fugle.
Disse fugle er meget rolige og kan derfor nemt gå med andre
Information: Rødvinget par akitter er i de
senere år blevet mere almindelig blandt danske fugleholdere.
:Den befinder sig bedst i udendørs voliere på
4 til 5 meter, hvor den går parvis.
:Den kan overvintre udendørs blot der er godt
afskærmet i volieren, alle helst et inde opholdsrum.
:Det anbefales at købe ungfugle. Denne parakit er så længe om at blive kønsmoden så det
kan være en fordel og få fuglene D.N.A. testet.
fugle i en stor voliere, de er nemme og få til at yngle, redekasser skal fjernes i den koldeperiode hvis de går i et uopvarmet rum da kulde kan give problemer.
Hjemsted: på Kap York i det nordlige Australien og i Queensland.
Hjemsted: Australien.
Side 106
Art: Pennant parakit.
Latinsk navn: Platycerus elegans
Art: Stanley Parakit
Latinsk navn: Platycerus icterotis
Information: Pennant par akitten optr æder i eukalyptusskovene.
:Arten holdes i stort tal som burfugl i Danmark,
hvor den er afholdt bl.a. på grund af et mindre støjende væsen og flotte farver.
:Arten trives bedst i voliere på 4 meter, hvor den går
parvis, den kan udmærket overvintre udendørs blot
den har et læskur eller går i voliere som er godt afskærmet.
Der findes farvemutationer bl.a. blå og hvide.
:Det anbefales med dobbelt tråd i volieren hvis man
har rossellearter i nabovolieren.
Information: Stanley par akitten er r et
almindelig blandt danske fugleholdere, ikke mindst på grund af sin relativt beskedne
størrelse.
:Han Rød fjerdragt m. gule kindpletter
og grøn overgump. Sorte rygfjersmarkeringer og kantet m. grøn. Sorte håndog armsvingfjer. Blå vingedækfjer. Blågrøn hale. Lyst hornfarvede næb, mørkebrune iris og gråbrune ben Hun ligesom hannen, men mere mat i farverne
:Ungerne forladere reden efter ca. 28 til 35 dage
Hjemsted: Sydvestlige Australiens dyrkningsområder.
Hjemsted: Østlige og sydøstlige Australien.
Side 107
Art: Svale parakit.
Latinsk navn: Lathamus Discolor
Art: Sorthovedet dværgpapegøje
Latinsk navn: Agapornis Personata
Information: Svalepar akitten er udbr edt i
den træbevoksede områder med blomster og
blomsterne træer.
Svaleparakitterne yngler på Tasmanien, men
trækker om efteråret til fastlandet.
:Arten er mindre udbredt hos danske fugleholdere, den trives bedst i lidt større voliere f.eks.
3,5 meter, her kan fuglen udmærket være i en
lille flok på 3 til 4 par. De lever af nektar,
Information: Sor thovedet dvær gpapegøjer er almindelig i Danmark.
:Arten anbefales som begynderfugl til ophold i voliere
eller i større bure.
I voliere er sorthovedet dværgpapegøje velegnet i flokke på 3 til 5 par.
Der findes en hel del mutiationer af sorthovedet
dværgpapegøjer bl.a. den blå som kendes tilbage fra
1920.
:Det anbefales ved avl med dværgpapegøjer ikke at holde f.eks. sort og rødhovedet i
samme voliere. Ja, selv den lille sodbrunhovedet dværgpapegøje kan også godt finde
på og krydse sig ind på de andre farver.
lorifoder, frugt , grønt, bær og mindre frø.
Aktive fugle der sagtens kan gå ude året
rundt hvis der er adgang til træk- og fugtfrit rum. Er glad for at bade
Levetid: ca. 10 år
:Ungerne forlader ikke redekassen før der er gået 30 til 35 dage. Efter udflyvningen
:Ungerne forlader reden efter 5 til 6 uger
Hjemsted: Tanzania.
Hjemsted: Sydøstlige del af Australien og Tasmanien.
Side 108
Art: Lille gultoppet kakadue
Latinsk navn: Cacatua sulphurea parvula
Art: Sortkindet zebrafinke
Fuglen navn er Jacob og ejes af Laura og Gert Hansen, Holsted.
Information: Kakaduerne hører til blandt de store papegøjer. De findes
Information: Sor tkindet zebrafinker er ikke den mest
almindelige pragtfinke i fangenskab. Zebrafinker blev første gang indført allerede i 1800-tallet og er siden 1900 opdrættet i kolossalt antal.
Zebrafinken er en af de finker der er lavet mange mutationer af, sortkindet er ikke så almindelig.
Zebrafinken er en rigtig god begynderfugl der kan leve under mange forskellige forhold fra kassebure til voliere, den
bygger sin rede i lukkede kurverede fodret med græsstrå
eller kokosfiber. Zebrafinker er ret livlig fugl og er dejlig
fugl at have i flok i en voliere. Den er meget ynglevillig.
på flere forskellige indonesiske øer, og har derved udviklet flere farve
varianter.
Lille Gultoppet Kakadue er nok den mest almindelige kakadue blandt
fugleopdrættere.
Som tamfugle kræver kakaduer meget omhyggelig pleje og megen beskæftigelse og opmærksomhed.
Det kan anbefales at anskaffe sig en ungfugl - gerne håndopmadet - hvis
man ønsker sig en virkelig tam og fortrolig fugl.
Kakaduer elsker at gnave, og deres bur/voliere skal derfor være kraftigt
bygget. Det anbefales at benytte et bur med jernrammer. Fuglens behov for at gnave kan
tilfredsstilles ved at give den rigeligt med træ inde i buret.
Aller: ca. 40 år gammel.
:Ungerne forbliver i reden i ca. 9 til 10 uger.
klare sig selv.
Hjemsted: Øerne i det indonesiske øhav (Celebes, Buton og
Sunda) samt i Indonesien og Australien.
Side 109
Art: Undulater
Latinsk navn: Melopsittacus undulatus
Art: Rødhovedet papegøjeamadine.
Latinsk navn: Erythrura Psittacea
Information: undulater indfør es ikke til Danmar k, men opdr ættet er så stor , at
undulaten i dag er vores almindeligste burfugl.
Hannerne har blå vokshud over næbet.
Hunnen har hornfarvet vokshud over næbet.
Information: Rødhovedet papegøjeamadine lever
i en lille (planteau) øgruppe øst for Australien
Rødhovedet papegøjeamadine optræder jævnligt
under beskyttede forhold. det er en ideel volierefugl,
som dog nok bør tilbydes ret store voliere på grund
af sit livlige væsen. ellers stiller arten ikke de store
krav.
Rødhovedet papegøjeamadine er en rimelig stabil
ynglefugl, der gerne bruger kvadratiske redekasser.
:Der findes i dag enkelte mutationer af denne art bl.a. gulbroget.
Undulaten er meget brugt som tam fugl, det er
der skal tæmmes tages fra så snart den forlader
nemt at kende idet de har hvid vokshud over
her vigtig at ungen
reden. Ungen er
næbet.
Hjemsted: Ny Kaledoninen.
Hjemsted: Indre Australien
Side 110
Art: Spring parakit
Art: Sortkindet Zebrafinke
Information: Sor tkindet Zebr afinker er en udgave af den
almindelig Zebrafinke. Zebrafinken er ikke så almindelig i
dansk fuglefold som den almindelig zebrafinke, som er afgjort
den mest almindelige pragtfinke i fangenskab. den blev første
gang indført allerede i 1800-tallet og er siden 1900 opdrættet i
kolossalt antal.
Zebrafinken er en af de finker der er mange mutationer af fra
almindelig grå helt over i hvid og sortkindet eller sortmasket.
Zebrafinken er en rigtig god begynderfugl der kan leve under
mange forskellige forhold fra kassebure til voliere, den bygger sin rede ii lukkede
kurverede fodret med græsstrå eller kokosfiber. Zebrafinker er ret livlig fugl og er
dejlig fugl at have i floki en voliere.
klare sig selv.
Side 111
Information: Spr ing par akit gr øn fjer dr agt m.
rødt pandebånd og gul isse. 2 røde pletter på hver
side af gumpen. Blågråt næb, orangerød iris og
grålige ben.
: Arten er hårdfør og kræver de store pasningsmæssige problemer vis de holdes i store voliere
på ca. 5 meter længde.
Opdrættet afhænger af store voliere og adgang til
store rummelige udhulet træstammer.
:En fredelig fugl, men ikke til at tæmme. opholder
sig meget på jorden
Art: Sorthovedet Nonne
Latinsk navn: Lonchurra malacca atricapilla
Art: Fischers dværgpapegøje
Latinsk navn: Agapornis Fischeri
Information: Sor thovedet nonne er en gammel kendt
burfugl der ofte kan erhverves hos fuglehandlere.
: Arten træffes mest på græsland nær vand.
Sorthoved nonne er en sky fugle der ved den mindste
forstyrrelse forlader reden i yngleperioden, derfor også
en vanskelig ynglefugl at arbejde med, det kræver tålmodighed og den kan ikke anbefales til uøvede fugleholdere.
Sorthoved nonne optræder med 3 nærstående racer, Trefarvet nonne ”Lonchura malacca malacca”, og Brunhovedet none ”Lonchura malacca brunneceps samt
Sortstrubet nonne ”Lonchura malacca ferruginosa.
Information: Fischer s dvær gpapegøjer er knap så
almindelig i Danmark. Som mange andre arter.
:Arten er fra gruppen med hvid øjenring
:Arten anbefales til ophold i voliere eller i større bure.
I voliere er Fischers dværgpapegøje velegnet i små flokke på 2 til 3 par.
:Det anbefales ved avl med dværgpapegøjer ikke at holde
f.eks. sort og rødhovedet i samme voliere. Ja, selv den
lille sodebrunhovedet dværgpapegøje kan også godt finde på og krydse sig ind på de andre farver, så det er vigtig at holde arterne hver for sig også vedrørende denne
art.
Levetid: ca. 10 år
:Ungerne forlade reden efter ca. 20 dage. Efter ud flyvningen fodre forældrene ungerne endnu ca. 14 dage, , ud farvningen er først færdig efter 7 til 8 måneder
:Ungerne forlader ikke redekassen før der er gået 30 til 35 dage. Efter ud flyvningen
Hjemsted: Himalaya over det østlige Indien til Burma og Kina
Hjemsted: Tanzania.
Side 112
Art: Skælhovedet finke
Latinsk navn: Sporopipes frontalis
Art: Konge Alexanderparakit
Latinsk navn: Psittacula eupatria eupatria
Information: Skælhovedet finke indfør es kun
lejlighedsvis, men den er blevet mere almindelig de
senere år. Skælhoved finke fodres hovedsagelig med
hirse og forskellige græsfrø, der skal være en stor
tilskud af levende foder, søde æbler og umodne
græsfrø vil de også gerne have.
:Arten kan kun yngle hvis der er er
adgang til ubegrænset levende foder i sær foretrækkes myrepupper.
Rederbygning foregår i en lukker kurverede eller i end grenkløft.
Så snar ungerne er selvstændig bør de fjerne fra forældrene ca. 3 uger
efter de har forladt reden.
Information: Konge Alexander par akit fær des for tr insvis i tør r e og
løvfældende træer, i skov og skovbevoksning langs kanaler samt i kunstig vandig og ørkenkolonier.
:Arten er nem at køns bestemme da hunnen mangler den sorte skægstribe samt den laksrosa nakkestribe, hunnen er også mindre en hannen.
Ungerne har lys næb og ligner hunnen indtil de er udfarvet.
Der anbefales en redekasse med målene 33 x 33 x 60 cm og med indgangshul på 10 cm i diameter.
:Arten er kønsmoden når de er 3 år gamle.
Føden består af frugter, grønsager, alle slags frø samt kornsorterne majs,
hvede og ris.
:Der ruges i 4 uger
:Ungerne forlade reden efter ca. 7 uger.
:Ungerne forlade reden efter ca. 21 dage.
Hjemsted: Den nordlige og centrale Indien, fra Vest Pakistan over Punjap, Langs Himalaya i højder op til 1800 meter over havet, Nepal, Bhutan, Assam, Øst Pakistan tværrs over Ganges floden mod syd til 18. Nordlige bredegrad, her lever den i ca. 800 meter højde
Hjemsted: Centrale og østlige Afrika
Side 113
Art: Spring parakit
Art: Blånakket conure
Latinsk navn: Pyrrhura picta picta
Information: Mutation af Spr ing par akit
den grøn fjerdragt er her erstattet af en ren
gul fjerdragt men pandebåndet og de røde
isser er bibeholdt.
: Arten er hårdfør og kræver de store pasningsmæssige problemer vis de holdes i
store voliere på ca. 5 meter længde.
Opdrættet afhænger af store voliere og
adgang til store rummelige udhulet træstammer.
Spring parakit er en udmærket volierefugl, den opholder sig meget på jorden og er
derfor også meget udsat for svampeangreb i føderne.
Information: Over vejende gr øn. Smalt bånd over
næbbet mørkt rødbrunt. Tøjler og kinder rødbrune. Nederste del af kinderne med blåt anstrøg. Pande og forreste del
af issen blå. Bagerste del af issen samt nakken brun. Øredækfjer hvidbrune. Halssider, strube og øverste del af brystet gråbrun. Brystfjerene er grønne kantet med mørkt
gult. Bug, overgump, og overhaledækfjer rødbrune. Rødt
vingebånd. Store vingedækfjer og yderfanerne på håndsvingfjerene blå. Halens overside rødbrun med grøn basis.
Halens underside mørk rødbrun. Øjenring mørk grålig.
Iris brun. Ben grå. Næb mørk grå.
Ungfugle: Som forældrene, men generelt mattere farvet
og kun lidt rødt på vingebuen.
Dansk første opdræt opnåde Bent Jørgensen, Rørvig.
:Der ruges i ca. 21 til 23 dage
Hjemsted: Fra Amapá, nordlige Brasilien igennem Guiana
til Venezuela, syd for Orinoco floden i Amacuro delta,
Bolivár, og bjergene i det østlige Amazonas i Yaví og Parú.
Side 114
Art: Sandia Klippe conure
Latinsk navn: Pyrrhura rupicola sandiae
Information: Sandia Klippe Conyr e er en under ar t af
Klippe Conyre. Farvebeskrivelse: Overvejende grøn. Pande og
isse mørk brun. Baghoved og nakke mørk brun kantet med en
blegere nuance. Strube og øverste del af brystet mørk brun,
hver fjer bredt kantet med hvidgult. Bugen med variabelt rødt
anstrøg. Vingekant og store vingedækfjer røde. Håndsvingfjer
med svagt blåligt anstrøg. Halens underside mørk grå. øjenring
hvidlig. Iris brun. Ben mørk grå. Næb grå.
Ungfugle: Ligner forældrene, men vingekant
og store vingedækfjer grønne. Det hvide går længere ned på brystet.
Biotop: Regnskov og skovklædte områder ved foden af Andelsbjergene.
Opdrættet første gang i Danmark hos Oluf Stub Nielsen Korsør i
1987
Information: Blåkindet Conure en af de mange arter af conure.
Blåkindet conure, ”Pyrrhura perlata her findes 5 underarter
f.eks. ”Lepida og Miritiba.
Han grøn fjerdragt. Brun nakke, isse og forreste del af panden
m. et mørkebrunt pandebånd. blå kinder m. grønne aftegninger.
gråhvide øredækfjer. Gråhvid og sort halssider, strube og
forbryst. Blålige flanker og lår. Blågrønne underhaledækfjer.
Svagt rød bugmidte. Røde vingebug og vingedækfjer. Blå tommel- og hånddækfjer. Blågrønne ydre svingfjer. Rødbrun hale m. olivengrønt
skær. gråt næb, mørkegrå ben og rødbrune iris.
Hun ligesom hannen.
Udbredelse i Danmark: Indføres sjældent, men da den er meget ynglevillig er den
:Der lægges 4 til 8 æg som regel 4 til 5 æg
:Ungerne forlader reden efter ca. 45 til 50 dage.
Hjemsted: Junín og sydlige Loreto i sydøst Peru, til den
nordvestlige provins Acre i Brasilien samt i provinsen Beni i
det nordlige Bolivia
Side 115
Hjemsted: Østlige del af Brasilien syd for Amazonfloden fra
provinsen Para til Cuman Bay i provinsen Maranhao.
Art: Rødbrystet conure
Latinsk navn: Pyrrhura Perlata Rhodogaster
Art: Gulsidet conure
Latinsk navn: Pyrrhura hypoxantha
Information: Rødbr ystet conur e er en meget leje syg og
kælen fugl der gerne kommer hen og sidde på hånden når
man foder, dette også uden at bide. Erfarne conure folk kan
med rimelig sikkerhed kønsbestemte denne fugl.
Ungerne mangler de voksnes smukke skarlagenrøde farver
på bryst og bug, unger rødbrystet conure er først rigtig udfarvet efter 3 til 4 år.
Kønsforskel, på de udfarvet voksne fugle kan der på hunnerne oftest ses en hvidgrå, næsten cirkelrund plet i spidsen af
nakkens og baghovedets brune fjer, det blå bånd er undertiden tydeligere end hos hannerne, strube og fjer på forhalsen kan have et gråligt
skær på midten.
Information: Gulsidet conur e, ”Pyr r a hypoxantha”
kunne være en mutation fugl, i 1985 var den kun kendt i
ganske få tilfælde, på daværende tidspunkt en meget omdiskuteret fugl og i 1985 var man meget i tvivl om den skulle
opstilles som en selvstændig fugl, mange mente det var en
mutation af pyrrhura molinae, fordi den er fanget imellem
de To områder, hvor pyrrhura molinaeerne.
Denne smukke fugl er ikke så almindelig i danske fugleholders voliere.
:Arten klare sig bedst i en støre voliere, der skal dog være
adgang til frostfri Indevoliere, gerne opvarmet til ca. 10 grader.
Hjemsted: Nordlige Brasilien , men syd for Amazonefloden,
imellem Maderia og Tapajós floderne, østpå til Jamauchim
floden, sydpå til Jauru floden i det nordlige af Mato Grosso
Side 116
:Ungerne forlader reden efter ca. 5 til 6 uger
Hjemsted: Urucúm og Corumbá i det Sydvestlige Mato
Grosso i Brasilien.
Art: Grøn Sisken
Latinsk navn: Carduelis spinus
Art: Gul Gedeparakit
Latinsk navn: Cyanorramphus novoezelandia
Information: Lille slank fugl med kr aftigt, spidst næb.
Hannens yngledragt er spraglet i gulgrønne farver. Han har
sort hætte og sort hageplet.
Hunnens fjerdragt er mere grågrøn.
Begge køn har to gule vingebånd, som er kraftigst hos hannen.
Trækforhold:
Nogle trækker væk – men de fleste bliver her i landet om
vinteren.
I efterårsmånederne og i det tidlige forår kan grønsisken optræde som invasionsfugl fra
Skandinavien og Rusland.
Formering:
Grønsisken anbringer sin rede højt i nåletræer, ofte godt skjult i en grenkløft. Fra først i
marts lægges 5 hvidlige æg med rødbrune pletter.
Ofte får fuglene to kuld.
Delvis trækfugl
Information: Gedepar akitten Ar ten er r et ny og optr ådte
første gang hos danske fugleholder i begyndelsen af 1960'erne.
Arten er en udmærket volierefugl som ofte lader sin brægende
stemme høre. Den er fredelig og fortrolig, men kan næppe
tæmmes.
Gedeparakitten yngler villigt i redekasser med en pæn stor
bundflade da der godt kan være ret store kuld.
:Ungerne forlader reden efter 13 til 15 dage
Hjemsted: New Zealand med omliggende øer.
Hjemsted: Nordlig Europa og Norden
Side 117
Art: Forbes papegøjeamadine.
Latinsk navn: Amblynura tricolor
Art: Peales papegøjeamadine.
Latinsk navn: Emblynura prasina
Information:
Information: Fiji eller Peale´s Papegøjeamadine lever
på øgruppen Fijian Archipelago, der er en gruppe vulkaniske øer, som ligger sydvest for Honululu og nord for
New Zealand. Den består af 322 øer ,hvoraf de 106 er
beboede. Klimaet er tropisk varmt. Der falder op til 304
cm regn om året i den sydøstlige del , hvor områder er
dækket af regnskov. Den vestlige del har tørre perioder .
Her falder der "kun" ca 200cm. Fiji´s vegetation kan opdeles i 3 hoved zoner. Den østlige
zone(tropisk regnskov), den tørre zone(læsiden på vestsiden) og kystzonen ( manogroverne).
Fiji Papegøjeamadinen lever i skovlysninger , skovkanten, eller i plantager, men kan også ses
i bebyggede områder. Disse fugle lever normalt som par, eller små flokke på 4-8 stk. Store
flokke på over 30 stk kan dog ses i risplantager for at finde føde.
De har ingen speciel ynglingstid på året. Deres reder placeres mellem træernes tætte løv 6 - 9
m oppe. Rederne bygges af græsstrå, eller andet fibermateriale, og er runde med en lille indgang. De lever mest af græsfrø og urteagtige planter. Ris er basisføden, hvor det er muligt.
De kan også lide insekter og larver.
:Ungerne forlader reden efter ca. 3 uger. Er først selvstændig efter yderlige ca. 4
uger.
Hjemsted:
:Ungerne forlader reden efter ca. 3 uger. Er først selstændig efter yderlige ca. 4 uger.
Hjemsted: Fiji eller Peale’s lidt nord for New Zealand
Side 118
Art: Malet astrild
Latinsk navn: Emblema picta
Art: Kapuziner sisken
Latinsk navn: Carduelis cucullatus
Information: Malet astrild høre til de sjældne
Information: Fuglen er varmekrævende og må
gæster i dansk fuglehold.
Malet astrild trives bedst i tæt beplantet voliere
med græs tuer, bambus og evt. elefantgræs.
Støre sten og træstubbe kan også med fordel anbringes i volieren.
Føden består hovedsagelig af halvmodent græsfrø af forskellige arter, samt spiret og tørt frø af hirse og kanarir, hertil tilskud af animalsk foder
helst ikke udsættes for temperatu-rer under 200.
Den kan også i anden henseende virke sart, og fuglen er af disse årsager ikke velegnet for fugleholdere uden en vis erfaring. Den holdes bedst indendørs
og tilbydes her olieholdige frø som nigerhirse og
skovfuglefrø. Ensidigt foder bestående af nigerhirse ses ofte anvendt, men det kan ikke tilrådes.
Frugt, grønt og levende foder i form af mindre melorme tages gerne. Arten optræder absolut fredelig
over for andre fugle, og den kan glimrende holdes i blandet fuglehold i en fuglestue
eller i en stuevoliere, når blot andre Siskener undgås.
:Ungerne forlader reden efter ca. 3 uger. Er først selvstændig efter yderlige ca. 3
uger.
:Ungerne forlader reden efter ca. 18 dage. Er først selvstændig efter yderlige ca. 5
uger.
Hjemsted: Ørkenområdet i det nordvestlige Australien
Hjemsted: Nordvestlige Venezuela, det nordøstlig Columbia og
på øerne i Caribien
Side 119
Art: Solfugle
Latinsk navn: Leiothrix lutea
Art: Torn Astrild
Latinsk navn: Aegintha temporalis
Information: Solfuglen, kaldes også kinesisk natter-
Information: Far ve: Issen og nakken er
grå, hovedsiderne og struben er lysegrå, tøjlerne og et bredt bælte bag øjnene er rødt,
ryggen og vingerne er grå med et grønligt
skær, overgumpen og overhalensdæk fjerene
er røde halen er sortbrun.
Brystet og kropssiderne er grålige, bugen og
underhaledækfjerene er gulgrå, næbet er
rødt, øjnene er mørkebrunt og benene er kødfarvede. Der er ingen umiddelbar køns forskel.
Tornastrild kræver absolut ro for at opdrættet lykkes, eller forlader de æggene
eller ungerne. I ynglesæsonen fodres medspiret frø, især japansk hirse og kanariefrø, derudover tilbydes animalsk foder i form af myrepupper eller mikro
orme, bananfluer tages også gerne.
Ungerne bør fjernes så snart de er selvstændig.
gal eller kinesisk sangtimalie, disse navne hentyder
til fuglens oprindelse i Kina.
Solfuglen trives fint i udendørs voliere om sommeren, men skal ind i akklimatiserede omgivelser når
det bliver koldt
Solfugle kræve en meget stor animalsk foder ikke
mindst i yngle perioden, af bl.a. myrepupper, græshopper, flyvende insekter, små melorm med mere.
:Der lægges 3 til 4 blålige æg
:Ungerne forlader reden efter ca. 14 dage. Ungerne er hefter meget afhængigt af
forældrene og der kræves at der er en meget stor animalsk foder til rådighed.
:Ungerne forlader reden efter ca. 21 dage. Hele Australiens
Hjemsted: Kina
Side 120
østkyst.
Art: Skægmejse
Latinsk navn: Panurus biarmicus
Information: For ekomst Fåtallig yngle-standfugle og
fåtallig træk og vintergæst. Ynglefugle strejfer en del
omkring uden for yngletiden. Langt den vigtigste ynglelokaliteter i Vejlerne ved Hannæs, men der findes bestande ved mange fjorde og søer i flere landsdele. Levested Skægmejsen er specialiseret til at leve i rørskove,
der dog skal have en vis størrelse for at kunne, oppebære en bestand. Reden placeres lavt over
jorden eller vandet i rørskove og bygges skjult mellem
et antal rørstrå. Arten får 2 eller 3 kuld, der lægges fra
april eller maj. Der er eksempler på, at ungerne fra første kuld selv når at yngle med 1 kuld senere på sommeren.
Føde: I sommer halvår et består føden hovedsagelig af r ør skovens små insekter .
Arten er nøje specialiseret til i vinterhalvåret at æde store mængder frø fra tagrør og
dunhammer.
:Der ruges i 12 til 13 dage af begge forældrefugle
Hjemsted: Europa, delvis trækfugl med Spanien som foretrukne vinter opholdssted.
Side 121

burkort fugle 2009

Transcription

Similar documents

Yngleklar Bur eller voliere

Æbelø kort

Dværgpapegøjer - Fugle I Fokus

Transymologisk ordbog

Dansk Pointerklub 1998-2007

25 Stockholm-Thorvaldsen

Skibets Navn HPlensborg!J København, fra 1873: Nykøbing Sj. Brig

artiklen - Danmarks blomstertæger

Ynglefugle i Tøndermarsken og Margrethe Kog 1975-2009