Blev skudt ned af jager-es - - og Begraves til søs efter 70 år
Transcription
Blev skudt ned af jager-es - - og Begraves til søs efter 70 år
8 : : : LØRDAG 5. JANUAR 2013 FREDERICIA DAGBLAD : : : FREDERICIA ::: LILLEBÆLT » Blev skudt ned af jager-es med trofæliste på 58 fly 10. marts 1943 klokken 19.13 lettede den britiske bombemaskine Avro Lancaster Mk. I ED305 fra eskadrille 44 i Waddington, Lincolnshire. Sammen med godt 30 andre fly skulle det af sted på Operation Gardening for at udlægge miner. – Vejret var klart, og der var meddelt en del natjageraktivitet over Danmark, skriver Peer Petersen i sit kommende mindeskrift for den nedskudte maskine. På vej hjem fra Rügen Destinationen for mineudlægningen var franske farvande og Østersøen. Lancaster Mk I ED305 havde ansvaret for et område ud for Sassnitz på den tyske østersø-ø Rügen. Minerne blev almindeligvis kastet 900 fod over havet. Efter operationen var Lancasteren på vej tilbage til basen i England, men blev observeret af tyskernes radaranlæg Faun ved Bogense. – Luftalarmen lød over Fredericia klokken 21.22, fortæller Peer Petersen. Jeg synes, det er særdeles bevægende, at de der unge engelske og canadiske mænd, som kun var i 20’erne, går i krig for at befri os fra det tyske åg. Og så bliver de skudt ned. Sådan nogle drenge flyver af sted, for at vi kan leve trygt og godt. De har aldrig fået en grav eller hæder PEER PETERSEN, DE DANSKE FORSVARSBRØDRE FOR FREDERICIA OG OMEGN, KOORDINATOR BAG NYT MINDE FOR SYV ALLIEREDE AIRMEN, DER BLEV SKUDT NED I BOMBEMASKINE OVER LILEBÆLT I 1943 Avro Lancaster. Nok det mest kendte af de store britiske bombefly fra 2. Verdenskrig, hvor RAF primært anvendte det på natlige togter over Tyskland og de besatte områder. Et af dem endte med syv omkomne på bunden af Lillebælt. Denne Lancaster var på besøg i Billund Lufthavn sidste år. ❏ Arkivfoto: Mathilde Bech Oberleutnant G. F. O. Rath Faun informerede nu det tyske jager-es, Oberleutnant Gerhardt Ferdinand Otto Rath, som i sin JU 88C-6b satte efter Lancasteren. Rath var en af Luftwaffes meget dygtige piloter og opnåede at nedskyde 58 allierede fly under 2. Verdenskrig. På denne lange liste føjedes denne skæbnesvangre nat Lancaster Mk I ED305 til. Peer Petersen beretter fra sin søgen i arkiver, på internettet og i andet kildemateriale: – I 4500 meters højde over Strib angreb Gehardt Rath Lancaster-flyet. Dette blev skudt i brand og fløj lavt ind over den østlige del af Fredericia med kurs langs Lillebælt. Ud for Lyngsodde En af de syv omkomne airmen på det allierede bombefly. Skytte og sergeant Charles V. Brown. Hans pårørende deltager i afsløringen af mindestenen ved Lyngsodde til foråret. ❏ Foto fra kommende mindeskrift om styrtet i 1943 lå et tysk vagtskib fra Küstenschutzflottille Kl. Belt stationeret. Vagtskibet var formentlig Adler. Dette afskød cirka 40 skud, kaliber 20 mm, mod det allerede anskudte fly. Ildskær sås i Fredericia – Flyet styrtede i Lillebælt klokken 22.13 på positionen latitude 55.51678 og longitude 9.72942, har Peer Petersen fundet frem til: Oberleutnant Gerhardt Ferdinand Otto Rath fra tyskernes Luftwaffe skød Lancasteren ned sammen med et tysk kystvagtskib, der lå i Lillebælt. ❏ Foto fra kommende mindeskrift om styrtet i 1943 – Store mængde benzin strømmede ud og brændte i lang tid. Ildskæret sås tydeligt i Fredericia. Fredericia Politi eftersøgte natten igennem kysten i båd sammen med lodsen og tyske soldater. Der blev ikke fundet overlevende. Oberleutnant Gerhardt Ferdinand Otto Rath døde i i hjembyen Reinfeldt lige vest for Lübeck11. januar 1977 og ligger begravet på byens Alten Friedhof. LILLEBÆLT Som et bål styrtede den i vandet Fredericia Avis skrev 12. marts 1943, censureret af den tyske besættelsesmagt, om flystyrtet i Lillebælt: ”Klokken 22.15 Onsdag Aften hørtes over hele Lillebæltsbroområdet et voldsomt Brag. En engelsk Bombemaskine var styrtet i Vandet, og et flammende Ildskær stod en halv Snes Minutter over Himlen. Den engelske Maskine var kommet Syd fra og nærmede sig Lillebæltsbroen, da den kom i Kamp med en tysk Natjager. Pludselig slikkede der Flammer omkring Maskinen, og som et Baal sejlede den ind over Middelfart By i lav Højde. Derpaa tog den Retning ud over Bæltet og styrtede i Vandet ud for Lyngsodde. Den brændende Olie bredte sig og laa som et Ildbælte hen over Vandet, mens Maskinen hurtigt sank. I Fredericia var den tidlige Luftalarm noget forinden blæst af, men Folk var endnu paa Gaderne overalt og opskræmtes af Braget og Ildskæret”. LILLEBÆLT Allierede flyvere Alle syv ombord omkom i ildkugle, da tysk natjager skød britisk Lancaster ned i 1943, men nu hædres de AF MORTEN KIILERICH moki@fredericiadagblad.dk 1 0. marts 1943 styrtede en britisk bombemaskine i Lillebælt ud for Lyngsodde ved Snog- høj. Alle syv ombordværende omkom i et flammehav. Re- sterne af Avro Lancasteren befinder sig formentlig stadig i havbunden. Flyvemaskinen ligger et stykke ude i bæltet for enden af Ravnsgårdsvej. Mindesten rejses Ligene blev aldrig fundet. Men på 70-årsdagen søndag 10. marts 2013 får de un- ge mænd en egentlig begravelse til søs. Samtidig overdrager De Danske Forsvarsbrødre for Fredericia og Omegn en mindesten til Fredericia Kommune. Den er næsten to meter høj og i granit og skal stå på arealet lige nedenfor Den Ny Lillebæltsbro. Mindet vil markere, at her endte livet for pilot og sergent Brian T.C. Smith, flymaskinist og sergent Gordon R. Black, navigatør og officer Robert H. Carr, bombemarkør og sergent Charles H.D. Cook, radiooperatør og FREDERICIA DAGBLAD LØRDAG 5. JANUAR 2013 ::: ::: 9 : : : FREDERICIA Peer Petersen, Sanddal, koordinator bag hædring, mindesten og mindeskrift for syv omkomne allierede flyvere. I deres Lancaster bombemaskine blev de skudt ned af et tysk jager-es for 10. marts 1943. Rester af flyet ligger formentlig stadig i havbunden ud for Lyngsodde tæt på Den Ny Lillebæltsbro, hvor mindestenen afsløres på 70-års dagen i marts. ❏ Foto: Torben Glyum egne og andres vegne opfordrede han forsvarsbrødrene til at tage initiativ til en mindesten, forklarer Peer Petersen. Vejdirektoratet, der ejer matriklen, har givet sin tilladelse i lighed med Fredericia Kommune, Royal Air Force og den britiske ambassade i Danmark. De syvs navne er nævnt i det britiske luftvåbens mindekompleks Royal Air Force Memorial Runnymede sydvest for London. Men ikke på stedet, hvor de gav deres liv for vores fred. Før altså nu. Modtages officielt af byen Gæsterne fra England ankommer med fly til Aarhus 8. marts og afhentes og indkvarteres på Ryes Kaserne hos Telegrafregimentet i Fredericia. Samme dag ser de flyvergravene på Christianskirkens Kirkegård. Dagen efter modtages delegationen officielt af Fredericia, ligesom deltagerne orienteres om fæstningsbyens historie. Alle kan følge med begraves til søs efter 70 år Heromkring – i vandet ud for Ravnsgårdsvej – menes det nedskudte fly at befinde sig. På 70-årsdagen får de syv besætningsmedlemmer en begravelse til søs med deltagelse af pårørende, veteraner fra Royal Air Force og repræsentanter for det danske flyvevåben. ❏ Foto fra kommende mindeskrift om styrtet i 1943 sergent Geoffrey S. Love og de to skytter sergent Charles V. Brown og Alfred Healey. Stenen er betalt af forsvars- brødrene og af de faldnes eskadrille 44 “Rhodesia” Squadron Royal Airforce. Den eksisterer endnu. Flyvevåbens top kommer Veteraner fra de syv airmens enhed rejser herover for at deltage i højtideligheden. Tillige med Air Commodore S.A. Baldwin fra Royal Air Force, brigadegeneral og stabschef Steen Harboe Hartov fra Flyvertaktisk Kommando, en række lokale militærfolk og honoratiores samt ikke mindst pårørende til den ene af de syv, Charles V. Brown. – Det er en niece, der er tale om, oplyser Peer Petersen, Sanddal, fra De Danske Forsvarsbrødre for Fredericia og Omegn. Han er koordinator og i gang med et mindeskrift om nedskydningen, som udgives samtidig. FD-fotograf tog sag op – Det var tidligere pressefotograf på Fredericia Dagblad, Peter Honoré, der gjorde mig opmærksom på episoden. På På selve dagen den 10. marts sejles fra Gl. Havn i Fredericia med Marinehjemmeværnets fartøj ”Speditøren” til nedstyrtningsstedet. Her finder den egentlige begravelse sted. Klokken 14.00 indvies mindestenen. Alle interesserede får mulighed for at følge begivenheden, understreger Peer Petersen: – Jeg synes, det er særdeles bevægende, at de der unge engelske og canadiske mænd, som kun var i 20’erne, går i krig for at befri os fra det tyske åg. Og så bliver de skudt ned. Sådan nogle drenge flyver af sted, for at vi kan leve trygt og godt. De har aldrig fået en grav eller hæder. Udover de lokale forsvarsbrødre giver den britiske eskadrille et beløb til mindestenen, ligesom Fredericia Kommune ifølge Peer Petersen har bevilliget 5000 kroner til mindeskriftet.