Studiemateriale til UNGDOM

EN PSYKOTISK EPIDEMI ER BRUDT UD.
DU ER INDKALDT TIL OBSERVATION.
PERFORMANCE-GRUPPEN SIGNA
SKABER EN NY TOTALINSTALLATION,
HVOR PUBLIKUM INDDRAGES
DIREKTE.
Produktion:
REPUBLIQUE
Koncept og iscenesættelse:
FIX&FOXY
(Tue Biering og Jeppe Kristensen)
5. FEBRUAR – 7. MARTS 2015
Spillested:
REPUBLIQUE STORE SCENE
Varighed: 2 – 3 TIMER
Sprog: DANSK Priser: 125 – 225 KR
Spilletid: MAN – FRE KL. 20
LØR KL. 15 + KL. 20
Studiemateriale
Studiemateriale: SANNA ALBJØRK OG ANNEMETTE WESTH Layout: JAKOB RØNLOV
UNGDOM
UNGDOM er en forestilling om det frygteligste og
mest fantastiske tidspunkt i livet. En forestilling om
dér, hvor de store eksistentielle spørgsmål presser
sig på, og ens identitet begynder at tage form.
UNGDOM genskaber det sted i livet, hvor alting
sker for første gang, for at få os alle sammen til at
se på vores liv og verden med friske øjne. Det handler
om kærlighed, usikkerhed, ambition, angst, sociale
relationer og livsvalg, når publikum møder 40 virkelige unge. Hele vores scenerum er bygget om til
en teltlejr med sand og en skovsø. Her møder du en
gruppe unge mennesker og gennemlever et ”teaterdøgn” med dem, hvor alt kan ske.
STUDIEMATERIALET
UNGDOM egner sig særligt til samfundsfag, dansk,
engelsk, drama og billedkunst og i dette materiale
giver vi forslag til hvordan, I kan arbejde med forestillingen.
Ifht. samfundsfag lægger forestillingen op til en
sociologisk undersøgelse af ungdommen. Materialet
giver et historisk indblik i ungdomsbegrebet og introducerer til sociologers opfattelse af ungdomskultur i
senmoderniteten.
I både dansk og engelsk danner forestillingen et
godt udgangspunkt for at arbejde med litterære ungdomsklassikere, der behandler den særlige tid i livet:
Den kroniske uskyld, Det forsømte forår, Pigesind,
Naiv.Super, The Catcher in the Rye, The Marriage
Plot, The Perks of Being a Wallflower m.fl.
Vores tids ungdomsgeneration er meget omdebatteret og måske særligt udfordret med forventninger,
stress og præstationer. Det er i den forbindelse oplagt,
at eleverne arbejder med essay-genren og diskutere
deres ungdoms udfordringer. Materialet giver forslag
til både litteratur og debatter.
I drama er det oplagt at arbejde med anderledes
dramaturgi og historiefortælling. Hvordan kan man
i teatret fortælle en historie, der ikke er bundet op
på en dramatisk tekst? Og hvordan kan man spille
sig selv? UNGDOM viser, hvordan man kan opbygge
spænding over skift mellem intime scener og store
scener. I materialet her er der desuden fokus på
instruktørernes iscenesættelsesstrategi, hvor det
primære greb er genkendelsen.
GOD FORNØJELSE MED UNGDOM
Venlig hilsen
SANNA ALBJØRK
Arrangementskoordinator
Tlf. 3085 0996 Mail: sanna@republique.dk
UNGDOM studiemateriale
2
INDHOLDSFORTEGNELSE :
s.1 Forside
s.2
UNGDOM
Introduktion til studiematerialet
s.3 Indholdsfortegnelse
s.4
Bag UNGDOM
s.5 Ungdomskultur og teenagere
s.8 Teen-age
s.10 Hvad er ungdomskultur?
s.13 Litteratur, ungdom og nye medier 1940 –1970
s.15 Dan Turèll – Teenager in love. Til Andy Warhol
s.16 Nyere romaner om ungdom
s.17 Opgaver og øvelser
UNGDOM studiemateriale
3
BAG UNGDOM
Bag UNGDOM står instruktør Tue Biering og dramaturg Jeppe Kristensen, der arbejder sammen
under navnet Fix&Foxy. De laver ikke klassiske
iscenesættelser af dramaer, hvor skuespillere spiller
en historie og lader som om, publikum ikke er der.
I stedet bruger de teatret som et medie til at møde
folk. De undersøger fællesskaber, og hvad man kan i
en situation sammen. De er optagede af de fortællinger, vi går rundt med om hinanden, og som har stor
betydning for, hvordan vi handler i samfundet.
Når de iscenesætter klassikere, prøver de at skabe
møder, der skubber ved de fortællinger, vi har om
hinanden. Fix&Foxy har bl.a. iscenesat Hollywoodfilmen PRETTY WOMAN som rigtig teaterforestilling,
men med prostituerede kvinder på Vesterbro i rollen
som Julia Roberts, og serien FRIENDS blev iscenesat
professionelt med asylansøgere som vennerne. I sommeren 2014 iscenesatte Fix&Foxy ET DUKKEHJEM
i private lejligheder i København, hvor hovedrollerne
blev spillet af de par, der boede i lejlighederne.
Fix&Foxy har desuden en særlig interesse i at vise,
hvordan medier og iscenesættelse virker. Derfor er
der ofte videokameraer med i deres forestillinger, og
vi kan se, hvordan effektfulde scener bliver skabt. I
deres forestilling VILJENS TRIUMF, som spillede på
Republique i foråret 2014, skulle publikum være med
til at genindspille Leni Riefenstahls berømte nazifilm af samme navn. I UNGDOM gør de teaterrummet
hyperteatralt med kunstig skovsø, strand og vejrsystem. Selvom det er tydeligt, at man som publikum
bliver manipuleret, kan det være svært ikke alligevel
at blive fascineret og lade sig gribe.
GENKENDELSE MED RIGTIGE MENNESKER
OG KENDTE HISTORIER
En af de helt primære strategier i Fix&Foxys iscenesættelser er genkendelse. Genkendelsen kan tænkes
ind i iscenesættelsen på forskellige måder. I ET DUKKEHJEM genkender man de almindelige mennesker,
der pludselig står i hovedrollerne, og man kan ikke
lade være med at tænke ”hvad ville jeg sige, hvis
det var mig?”. I PRETTY WOMAN A/S og FRIENDS er
det ikke genkendelsen med de udsatte befolkningsgrupper i hovedrollerne, men genkendelsen med
historierne, som får én involveret i forestillingen. Den
kendte film eller serie spiller i éns indre biograf, og
de clasher med iscenesættelsen med de rigtige mennesker på scenen foran én.
Virkeligheden på scenen kan noget. Selvom de virkelige mennesker på scenen ikke er skuespillere og
derfor ikke kan spille deres roller på nogen bestemt
måde, forstærkes historien af deres medvirken,
fordi de tilfører situationen noget ”virkeligt”. Det er
jo disse rigtige mennesker, man sidder lige overfor.
De er udsat i situationen sammen med os, der ser på
dem, de åbner sig for os, derfor må man komme dem
i møde på en anden måde, end hvis det var skuespillere.
UNGDOM er særlig, fordi det ikke er en iscenesættelse af en kendt historie, hverken en teaterklassiker
eller en Hollywoodhistorie. Nu er det kun de almindelige mennesker og deres historier. Men deres historier spiller stadig op ad en større historie, nemlig
”fortællingen” om ungdommen, både kulturhistorisk
og vores egen personlige. Man kan læse sine egne
ungdomserfaringer ind i de unges fortællinger i
forestillingen. Mødet med de unge aktiverer ens egne
erfaringer fra ungdommen, og i genkendelsen bliver
også de unges historier vigtige. I UNGDOM spiller de
unge medvirkende altså ikke skuespil som forelskede/vrede/kede af det etc. De fortæller blot. Historien
får liv i mødet med os og vores egne historier.
For et ungt publikum spejler forestillingen, hvad
der sker for dem selv lige nu. For et voksent publikum
kan forestillingen give anledning til at tænke på ens
egen ungdom. Hvad drømte jeg om, da jeg var ung?
Hvor er jeg nu? Og man kan opleve sine halvvoksne
børns ungdom gennem andre øjne.
Fix&Foxy a.k.a. Jeppe Kristensen og Tue Bjerring
UNGDOM studiemateriale
4
UNGDOMSKULTUR OG TEENAGERE
I efterkrigstiden blomstrede en ny form for ungdomskultur op. De unge fik ordet 'teenager' knyttet til sig af
medierne og blev i stigende grad set som en forbrugergruppe. Butikker og reklamer rettede sig mod de
unge, der fik mere fritid og nye forbrugsvaner. Disse
nye vaner kunne de vise frem i ungdomsklubberne,
der var en del af den nye ungdomskultur, og som var
med til at samle teenagerne.
TEENAGEBEGREBET
En egentlig ungdomskultur var ikke noget nyt i 1945.
Allerede i 1920’erne var der i de højere samfundslag
en ungdomskultur, der samledes om grammofonen.
I 1930’erne spredte kulturen sig til bredere sociale
lag i samfundet, hvor for eksempel jitterbug blev en
populær dans blandt unge. Selve begrebet ungdom
var altså ikke et nyt fænomen i Danmark efter krigen.
Det nye ved ungdommen var blandt andet, at den blev
defineret som en forbrugergruppe i det danske samfund.
Ungdommen udviklede sig løbende og i takt med
en stigende velstand og ny livsstil i slutningen af
1950’erne. De unge skilte sig i stigende grad ud fra
den ældre generation i samfundet gennem bl.a.
mode, musik, dans, holdninger og opførsel.
Som et led i udviklingen fik de unge knyttet et nyt
ord til sig: teenager. Allerede omkring 1945 havde
man i enkelte blade hørt om begrebet teenager, men
først i starten af 1950’erne blev det en del af det danske sprog. Begrebet, der kom fra USA, stammede fra
det engelske ord 'teen' og betegnede unge i alderen
13 – 19 år.
TEENAGERE SOM FORBRUGERGRUPPE
Efter 2. verdenskrig oplevede Danmark og resten af
vesten en stigende økonomisk vækst. Danskerne fik
flere penge mellem hænderne og kunne købe nye
og flere varer. Teenagerne, der også fik flere penge
til rådighed, blev hurtigt til en forbrugergruppe. Det
kunne blandt andet ses i reklamer, butikker og blade.
Reklamer blev rettet mod teenagerne, ligesom flere
indkøbscentre fik afdelinger til de unge. Et eksempel
er stormagasinet Salling, der åbnede en ungdomsafdeling i 1959.
De unge fik også deres eget forum i ungdomsbladene, for eksempel Tempo i 1950’erne og Børge i
1960’erne. Bladene var især populære, da de unge fik
mulighed for at følge med moden. Desuden kunne de
via brevkasser få svar på mange af de spørgsmål, de
måtte have i en forvirrende ungdomstid. Også andre
blade fik sektioner henvendt til de unge. Herunder
Familiejournalen, der i 1957 fik en ungdomssektion,
der i 1960’erne blev til bladet Vi Unge.
Ud over brevkasser kunne unge søge hjælp i håndbøger, hvor de kunne få råd om livet som teenager.
Der var råd om hygiejne og om, hvordan man skulle
opføre sig over for det andet køn. Det var dog ofte
gamle idealer og ikke de nye trends, bøgerne skrev
om. Det var derfor mest i blade, film og lignende, at
unge fik inspiration til deres nye stil.
UNGDOM studiemateriale
5
UNGDOMSKLUBBERNE
I efterkrigstidens Danmark fandtes mange forskellige
slags klubber, herunder jazz- og idrætsklubber samt
klubber, hvor man kunne danse. Desuden opstod
også en ny type fritids- og ungdomsklub, hvor man
kunne snakke med kammeraterne over en sodavand
og dyrke sine hobbyer.
Ungdomsklubberne blev i efterkrigstiden en vigtig
del af mange unges liv i hovedstaden og andre større byer. Politiet var med til at grundlægge nogle af
fritidsklubberne i et forsøg på at holde de unge væk
fra småkriminalitet. Generelt henvendte de sig til helt
almindelige teenagere, både drenge og piger fra alle
samfundslag.
I klubberne fik de unge et frirum fra hjemmet, hvor
de kunne møde nye venner og dele fritidsinteresser
som sport, hobbyer, makeup og musik. Klubberne
havde regler for opførsel. Man måtte ikke drikke
alkohol, men overholdt man reglerne, kunne man
nyde musik, dans og snak med vennerne. I klubberne
kunne de unge altså dele deres nye forbrugsvaner
med vennerne.
Ungdommens udvikling fra 1945 – 1965 kan betegnes som et ikke-politisk ungdomsoprør. Det skal
ikke forveksles med det politiske ungdomsoprør i
slutningen af 1960´erne, da det var en udvikling uden
politiske formål. De unge i efterkrigstiden blev til en
ny samfundsgruppe, fordi de kom til at dele mange af
de samme trends, interesser og forbrugsvaner.
1960´ERNE
I 1960´erne hærgede Beatles-feberen, og de unge fik
pludselig en løn, der tillod byture, modetøj og statussymboler. Men der var også dem, der valgte en helt
anden vej. Hippier og provoer røg hash og flyttede i
kollektiver. "Provoer" blev meget omtalte i midten
af årtiet. Senere blev langhårede "hippier" det nye
indslag især i det københavnske bybillede sammen
med de såkaldte slumstormere, der fra 1968 besatte tomme, saneringsmodne ejendomme. En vigtig
udløber af slumstormeraktiviteterne blev oprettelsen
af Fristaden Christiania på den besatte Bådsmandsstræde Kaserne på Christianshavn i 1971.
Ungdomsoprørets deltagere eksperimenterede
med familieformer, seksualitet, religion, påklædning
og euforiserende stoffer. En slags kulmination på det
eksperimenterende var foreningen Det ny Samfunds
oprettelse af Frøstrup-lejren i Thy i sommeren 1970.
Ikke lang tid efter skiftede ungdomsoprøret karakter,
i den forstand at mere alvorlige politiske organisationer kom til at dominere det - ofte med erklæret
marxistiske holdninger.
Kilde: http://danmarkshistorien.dk/.../
Billede fra Thy lejren (1970)
UNGDOM studiemateriale
6
FARLIG UNGDOM
Efterkrigstidens nye ungdomskultur blev ikke kun
forbundet med musik, film og forbrug. Der var i medierne også fokus på, hvordan den nye kultur kunne
føre unge ud på et skråplan. Danske medier bragte
adskillige artikler om stigende kriminalitet blandt
unge, og det var til trods for, at statistikkerne viste en
lille tilbagegang. Flere artikler omhandlede, hvordan
unge i udlandet var skyld i mange optøjer. I artiklerne
blev der ofte udtrykt en frygt for, at danske unge ville
opføre sig på samme måde.
Filmen Farlig Ungdom havde i 1953 premiere i Danmark. Den handler om en pæn, ung mand, der flytter
til København. Her kommer han ud i småkriminalitet,
mister arbejde og ender til sidst i fængsel. Ib Mossin
spillede hovedrollen i filmen og blev efter premieren
en stor dansk filmstjerne og et idol for mange unge.
Farlig Ungdom er den første danske film, hvor ungdommen er i centrum. Der havde naturligvis været
unge mennesker med i danske film før 1953, men det
nye var, at handlingen foregik i et ungdomsmiljø, og
at den var henvendt til de unge. Moralen var klar: de
nye trends fra Amerika kunne lokke de unge i fordærv
- et udtryk for den ældres generations bekymring
over det nye ungdomsfænomen. I løbet af 1950’erne
blev der produceret flere danske film, der handlede
om unge, som kom ud på et skråplan, for eksempel
filmen Bundfald fra 1957.
http://danmarkshistorien.dk/.../farlig-ungdom-filmplakat-1953/
Fra filmen farlig Ungdom (1953)
UNGDOM studiemateriale
7
TEEN-AGE
1952 udkom bogen Teen-age af journalist og skønhedsekspert Olga Golbæk. Den henvendte sig til unge
piger og blev en bestseller, som udkom i flere reviderede udgaver op gennem 1950’erne og 1960’erne.
Bogen indeholdt tips til alle former for skønhedspleje
og en guide til, hvordan unge piger burde gå klædt.
Den største ændring i bogens indhold blev foretaget
i udgaven fra 1968. Ud over de traditionelle skønhedstips og kostråd var der nu også information om
prævention og menstruation. Håndbogens information om overgangen fra pige til kvinde, afspejler
1960’ernes udvikling mod seksuel frigjorthed.
Håndbøgerne var ikke kun en guide til et pænt ydre,
men lagde også vægt på god opførsel. Selvom bøgerne gav råd om udseende i efterkrigstiden, afspejlede
de i høj grad den ældre generations normer og idealer, hvor piger skulle klæde sig anstændigt og opføre
sig pænt. Uddraget fra håndbogen illustrerer således
den ældre generations syn på den unge. Forfatteren opponerer stærkt mod ungdommens ændrede
normer, og forsøger at opdrage til en anden adfærd.
Tonen afspejler et hierarkisk syn på relationen mellem ung og gammel, forældre og børn. Derfor blev
de danske unge piger også i høj grad inspireret af
bladene, hvor de kunne følge idolernes mode uden
også at få en moralprædiken med.
Tekstuddrag fra håndbogen ”Teen-age: Vejledning i
skønhedspleje, intim hygiejne, personlighed m. m.
Med tegninger af Christel” Af Olga Golbæk.
Udgivet 1952.
Det sidste ord. Det er vigtigt for teeners, hvis de vil
gøre sig haab om at være vellidte, at de lærer kunsten
at gøre indrømmelser og indordne sig. Der er mange
teeners, der ikke kan komme ud af det med deres forældre, fordi kun deres – de unges – mening gælder!
De søger ved de mest ubehagelige diskussioner at
gøre deres mening gældende, og bliver den modsagt,
bliver forældrene beskyldt for at være gammeldags
og uforstående overfor den opvoksende ungdom. For
jeg tør slet ikke nævne de teeners som man træffer
ude i selskaber, især teeners med en intellektuel
opdragelse, der uden et øjebliks betænkning afbryder
en ældre og uden nogen som helst hemninger giver
deres meninger til kende; meninger, der naturligvis –
efter eget skøn – er de helt rigtige, men som søger at
gøre den ældres ord til skamme. Ofte tror den unge
at have vundet, naar der ikke bliver taget til genmæle,
men for de fleste ældre virker denne paatrængende,
alvidende facon saa pinlig, at de simpelthen foretrækker at tie stille – at bide det i sig . . . og skamme
sig på den uheldiges vegne. Teeners, der ved alt om
religion, videnskab, politik m.m., og som i en haandevending ordner hele verdenssituationen, er og vil altid
være utaalelige. Man skal lære at omgaas forskellige
mennesker i alle aldre. Naturligvis skal man være
kritisk, man maa bare ikke udelukkende lade sin kritik gaa ud over mennesker, for det har ingen særlig
værdi. Det er først, naar man har sin kritik henvendt
paa bøger, musik, teater, tøj og lignende, at det kan
have betydning. Naar tingene tages paa en fornuftig
maade og ogsaa belyses af andre, først da vil det
være en sund kritik, De selv kan lære meget af. – Det
var lidt kritik, mine læsere forhaabentlig kan lære af.
Kilde: http://danmarkshistorien.dk/..teen-age-vejledning.../
UNGDOM studiemateriale
8
I 1953 UDKOM BOGEN:
”KVINDENS – HVEM – HVAD – HVOR”
I bogen var der en beskrivelse af teenagepiger.
Artiklen er skrevet af skønhedseksperten Olga
Golbæk. Citaterne herunder stammer fra denne
bog:
”En teeners hovedinteresse er grammofonplader
og film, men også telefonsamtaler spiller en stor
rolle. Når en rigtig teener telefonerer, ligger hun
henslængt i en stol eller sammenrullet på gulvet,
alt mens hun gnasker tyggegummi. Når hun er
hjemme er hun for det meste mut, ofte kontrær,
og liver kun op, når kammerater ringer eller
kommer på besøg. Forældre og ældre søskende
ønsker hun ikke at have kontakt med. Hun går
helst sine egne veje”.
”De amerikanske teeners har en ganske særlig
måde at gøre sig bemærket på. Det er faktisk en
klan, der har sit eget sprog, særpræget påklædning, egne fornøjelser og en ganske bestemt
facon at tage livet på. De danske teeners har i
de sidste par år søgt at efterligne deres amerikanske medsøstre. De klæder sig ligesom dem
i ternede benklæder eller pedals. De har også
deres egen frisure, der i øjeblikket er halvlangt
hår bundet op som hestehale, vel vidende at det
er en frisure-mode, de kan beholde i fred, fordi
den kun bæres af helt unge”.
Fra filmen The Leather Boys (1963)
UNGDOM studiemateriale
9
HVAD ER UNGDOMSKULTUR?
Henrik Friis Madsen, adjunkt i musik og statskundskab og ansat på Frederiksværk Gymnasium og HF
giver i teksten UNGDSOMSKULTUR et sociologisk
indblik i, hvad der kendetegner ungdomskultur. Vi
bringer her uddrag. Den fulde tekst kan læses her:
http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne7/t_hfm_ungdomskultur.pdf
UNGDOMSKULTUR I SENMODERNITETEN
Siden starten af 1990´erne er det blevet sværere
og sværere at skelne mellem subkultur og mainstream-kultur inden for ungdomskulturen, når man
ser på de æstetiske markører. De unge i dag orienterer sig i et utal af fællesskaber i forhold til tidligere
(grunge, brit pop, hiphop, skaters etc.), både som
udøvende og som identificerende med den pågældende trend. Der kommer stadig nye trends i form
af kommercialiserede subkulturer, og samtidig har
revival- og retrobølgen været i gang de sidste 10 – 15
år med stadig tiltagende styrke.
Det betyder, at alle de større ungdomskulturelle
trends gennem tiderne nu fremstår som æstetisk-kulturelle valgmuligheder for de unge i den
nuværende generation. Hvor man før fulgte enten
modeindustriens snævre forskrifter for tøjstil og
musiksmag eller valgte en bestemt subkultur med et
sammenhængende ”sæt” af tøjstil, musik, normer og
attituder, er det i dag blevet ”in” at finde sin helt egen
stil ved at blande elementer fra mange forskellige
udtryk, i særdeleshed inden for tøjmoden. Tidligere og
nuværende subkulturelle og æstetiske udtryk blandes i et utal af kombinationer af både modeindustrien
og af de unge selv, og næsten alt er tilladt, blot det
er udtryk for en individuel stil hos personen. Det kan
derfor være svært at bruge begrebet ”mainstream” i
dag, da der er meget vide grænser for, hvilke kombinationer af fx tøj, man kan vælge til at sammensætte
sit helt eget individuelle udtryk. De samme tendenser
gør sig gældende inden for musikken.
Denne udvikling ligger i forlængelse af tendenserne i det senmoderne samfund. Hvor man før var enten
punker, disker, heavyrocker eller til mainstream, kan
man gå i streetwear og være til klassisk musik, lytte
til technomusik om eftermiddagen, gå på salsatek
om aftenen, tage til ska-koncert om lørdagen og i
operaen om søndagen.
UNGDOM studiemateriale
10
ANTHONY GIDDENS OG
NIELS ULRIK SØRENSEN
Ét af kendetegnene ved det senmoderne samfund er,
ifølge sociologen Anthony Giddens, den øgede individualisering. Unge, der vokser op i dag, får en unik
mulighed for at ”skrive deres egen fortælling” uafhængigt af traditioner, livsformer og fællesskaber,
der tidligere satte vores liv i faste rammer.
Ifølge Ungdomsforsker, Niels Ulrik Sørensen er
individualiteten også blevet et krav, som unge skal
leve op til. Man kan altså som ung ikke længere
”gemme sig” bagved en på forhånd fastlagt identitet,
livsbane etc. Selv i de subkulturelle fællesskaber er
individualitet en nødvendighed i dag.
Niels Ulrik Sørensen sammenfatter dette i to
grundlæggende tendenser i nutidens ungdomskultur:
”I næsten alle de æstetiske fællesskaber gælder
således en præmis om, at den enkelte unges status
i fællesskabet afhænger af hans evne til at arbejde
videre med fællesskabets æstetiske markører – det
være sig tøjstilen, dansestilen, jargonen eller endnu
bedre: musikstilen. Den enkelte unges status i fællesskaber afhænger med andre ord af hans evne til med
udgangspunkt i den eksisterende æstetik at skabe sit
eget. Fællesskaberne er altså med andre ord præget
af en norm om individualitet, der vender sig mod, at
massemedierne, reklamebranchen, modeindustrien,
forbrugsmarkedet etc. bare pådutter de unge noget”
(Sørensen i ”Ungdomsforskning” sept. 2006).
Desuden er det i langt højere grad blevet legalt at
springe mellem de forskellige ungdomskulturer. Man
kan, ifølge Niels Ulrik Sørensen, således være grunge-type det ene år, og britpopper det næste. Alle skift
er dog ikke lige nemme, endsige mulige. Det skyldes,
at der ikke alene er tale om æstetiske fællesskaber,
men også om forskellige samfundssyn i de forskellige ungdomskulturelle fællesskaber.
Denne udvikling problematiserer i høj grad den
tidligere opdeling af ungdomskulturen i subkulturer
og mainstream-kultur. Ungdommens forskellige
fællesskaber, såvel som de fleste ungdomskulturer,
er særdeles flygtige i dag i forhold til tidligere, da
et utal af forskellige fællesskaber fremtræder som
valgmuligheder for unge i dag. Og da individualitet
som før nævnt er et krav til de unge, er den konstante
søgen efter dét at blive set og bekræftet i sin identitet
et grundvilkår for unge i det senmoderne samfund.
DAVID RIESMAN
Den amerikanske sociolog David Riesman lancerede
efter anden verdenskrig begrebet ”det gruppestyrede menneske”, som en ny socialkarakter i det
moderne samfund. Han mente, at hvor mennesket
i det tidlige industrisamfund var ”indrestyret”, dvs.
styret af de normer og forventninger, som det var
blevet indpodet fra barndommen, så forholdt det sig
afgørende anderledes i det moderne samfund. Her
foregik socialisationen af det enkelte menneske ikke
længere kun i familien, men i ligeså høj grad i institutionerne, kammeratskabsgruppen m.v. Dermed er
det ikke kun familiens forventninger til én som individ, man søger at leve op til, men i mindst lige så høj
grad forventningerne fra alle de andre grupper, man
som individ er medlem af. Angsten for udelukkelse
fra fællesskabet er én af de stærkeste drivkræfter i
socialisationen, også i familien. Og når socialisationen overgår til mange forskellige grupper, bliver det
mindst lige så vigtigt for det enkelte menneske at føle
sig accepteret i disse, som det er at blive accepteret
i familien. For det moderne menneske betyder dette,
ifølge Riesman, at den konstante jagt på anerkendelse i de grupper, man som individ er en del af, bliver
et grundvilkår. Mennesket søger altså i det moderne
samfund konstant bekræftelse i de forskellige grupper og definerer sin egen identitet, status og selvværd
ud fra denne bekræftelse. Og da dette grundvilkår er
en realitet fra barndommen, fortsætter det sådan
resten af livet, dvs. på arbejdspladsen, i fritidssammenhæng etc.
Riesmans teori kan bruges som supplement til
forklaringen på, hvorfor ungdomskulturerne opstod
og fik stærk udbredelse i det moderne industrisamfund efter anden verdenskrig. For de unge blev det
nødvendigt med et stærkt tilhørsforhold til grupper
uden for familien. Samtidig skulle disse grupper give
den identitet, man før fik forærende gennem familie,
traditioner m.v.
UNGDOM studiemateriale
11
Ungdomskulturerne indtil 1990´erne var også
præget af nærmest familiære tilhørsforhold, hvor
den enkeltes identitet både blev skabt og bekræftet
gennem medlemskab af gruppen. Det er lettest at se,
hvis man kigger på subkulturerne i denne periode,
men også i mainstream-kulturen gjaldt det om at gå i
netop det helt rigtige modetøj, høre den nyeste musik
etc. for at blive bekræftet i den vennegruppe, der
dyrkede mainstream-kulturen. Med andre ord var det
den gruppe, man var med i, der styrede og formede
den enkelte unges identitet.
THOMAS ZIEHE
I det senmoderne samfund er det ikke længere nok
at være med i en gruppe. Man skal også præstere en
særlig individualitet, som skal fremstå tydeligt, hvis
man vil tages alvorligt i gruppen og dermed være
sikker på fortsat at være populær. Den tyske sociolog
Thomas Ziehe angiver tre forskellige reaktionsmønstre på denne virkelighed hos mennesker i senmoderniteten, nemlig subjektivisering, ontologisering
og potensering.
•
•
•
Subjektivisering betyder, at man er yderst
opmærksom på, hvad andre mener om én. Det er
altså ikke længere nok selv at mene, at man er
tilstrækkelig. Man har behov for hele tiden at få
det bekræftet af andre også.
Ontologisering betegner den søgen efter et ”sikkert holdepunkt” i en verden, der synes usikker
og præget af konstant forandring.
Potensering handler om at kunne mærke, at
man lever. Man søger intensitet i livet, og når den
sammenhæng, man befinder sig i begynder at
virke kedelig, skynder man sig videre.
FASTE FÆLLESSKABER
Imidlertid synes denne flygtighed i de senmoderne
fællesskaber også at give grobund for en mere intens
søgen efter faste holdepunkter i tilværelsen for mange unge. Senmodernitetens karakteristika som individualisering, øget refleksivitet, adskillelse af tid og
rum og udlejring af sociale relationer betyder, ifølge
Giddens, at tilværelsen for den enkelte i senmoderniteten bliver præget af en ekstrem omskiftelighed i
forhold til tidligere. For de sociale relationer mellem
mennesker betyder dette to ting: For det første kan
vi ikke tage for givet, at de sociale relationer, vi i dag
indgår i eksisterer i morgen. Vi kan møde nye venner
og tilbud om fællesskaber overalt, hvor vi kommer, vi
kan blive trætte af vores ægtefælle og lade os skille,
vi kan møde ny musik og nye kulturtilbud og skifte
smag hvert øjeblik, det skal være, vi skifter oftere
job og karriere osv. De sammenhænge vi indgår i, er
altså langt lettere at bryde op fra og erstatte med nye
end i det traditionelle og tidlige moderne samfund.
For det andet vælger vi i langt højere grad selv de
relationer, vi indgår i i dag, end tidligere. Valget sker i
høj grad på baggrund af, om vi føler, at de pågældende
fællesskaber giver os noget, fx en identitet, en følelse
af fællesskab, en anerkendelse af vores personlige
kvaliteter, kærlighed, eller blot et vedvarende sus af
oplevelser. Det er for vores egen skyld, at vi vælger
at indgå i nutidens fællesskaber, både vores kærlighedsforhold, fritidsrelationer og i høj grad også vores
arbejdsrelationer. Dette betyder også, at vi heller ikke
kan tage andre mennesker for givet, fordi vi ikke kan
vide, om de pludselig vælger os fra til fordel for andre
i et nyt og mere spændende fællesskab.
På denne baggrund karakteriserer Giddens nutidens sociale fællesskaber som rene forhold, da de
udelukkende eksisterer, så længe de giver mening og
fuldt personligt udbytte til deltagerne, hvad enten der
er tale om et ægteskab, et interessefællesskab, en
vennegruppe eller et jobmæssigt fællesskab.
Dyrkelsen af de rene forhold kan igen ses som et
udtryk for den individualisme, der præger det senmoderne samfund, ligesom den også kan ses i forlængelse af ontologiseringen. Bagsiden af medaljen er
imidlertid den usikkerhed, der er forbundet med, at
vi aldrig kan vide os sikre på, hvorvidt de mennesker,
vi omgiver os med, føler for eller deler vores liv og
tanker med også vil være i vores liv fremover. Derfor
bliver usikkerheden, især på forholdet til andre mennesker, endnu et grundvilkår i senmoderniteten, som
den enkelte konstant må forholde sig til og søge at
bekæmpe.
Denne sociale usikkerhed i senmoderniteten, som
individerne selv skaber ved deres konstante valg og
fravalg af sociale relationer, kan paradoksalt nok føre
til, at kampen for at bevare de meningsfulde sociale
relationer bliver ekstra nærværende og vigtig. Den
faste vennegruppe bliver for unge mennesker både et
vigtigt holdepunkt i en tilværelse præget af tilfældigheder, og signalerer samtidig over for omverdenen,
at man er et betydningsfuldt individ, fordi en gruppe
af mennesker vælger at holde fast i relationerne til
én.
Billedet af ungdomskulturerne i det senmoderne
samfund er derfor særdeles komplekst. Ungdomskulturerne har med andre ord undergået en kvalitativ
forandring de seneste 10 – 15 år.
UNGDOM studiemateriale
12
LITTERATUR, UNGDOM OG NYE MEDIER 1940 –1970
I 1948 nedsatte den daværende regering en ungdomskommission, der skulle gennemføre en hurtig og
grundig undersøgelse af alle sider af ungdommens
kulturelle og uddannelsesmæssige problemer og
stille forslag til lovgivning på området. Man ønskede
hermed både at understrege ungdommens betydning
i modstandskampen og de håb og krav, fremtiden ville
stille til ungdommen. Ungdommen fik i de forskellige
forslag fra kommissionen både nye rettigheder og
pligter inden for uddannelse og arbejdsliv.
Og ungdommen stod også
på litteraturens dagsorden.
Dansk og international litteratur havde i 1940´erne og
1950´erne haft ungdommen
som et vigtigt tema. J. D. Sallingers amerikanske klassiker: Forbandede ungdom (The
Cather in the Rye:1951), om
en teenagedreng, der bliver
smidt ud af en privatskole
og beslutter sig for at flygte
til New York, blev oversat til
dansk allerede i 1953, og hele
den anglesaksiske litteratur
om ungdommen fra Alan Sillitoes: Lørdag aften – søndag
morgen (Saturday Night and
Sunday Morning: 1958, dansk
1961) til Kingsleys Amis`
roman: Lykkelige Jim (Lucky
Jim: 1954, dansk 1958), og
John Osbornes skuespil: Ung Vrede (Look Back in
anger: 1956, dansk opførelse 1958) øvede indflydelse.
I Danmark udkom Hans Scherfigs roman: Det
forsømte Foraar (1940) om en flok drenge, der tyranniseres af den Hitlerlignende lektor Blomme og pønser
på hævn. Romanen kunne tolkes som en bidsk og
ironisk allegori over et helt samfund, der forkrøbles
og forvandles til en sort skole, hvor en af eleverne går
til modstand og giver Blomme hans bekomst. Sonja
Haubergs: Syv Aar for Lea (1944) blev en anden af
periodens romanklassikere
om det unge liv. Romanen
var en kritisk og afslørende
skildring af gymnasiet, forældrenes forventninger og
snobberi, kærestesorgerne
og det dræbende kedsommelige skoleliv. Romanen
var beslægtet med Scherfigs
klassiker. Men til forskel fra
Syv Aar for Lea havde Det
forsømte Foraar en pædagogisk ironisk og udpegende
voksenstemme som sin fortæller, en fortæller, der med
ejendommelig ironi også
kunne spille på sin egen lighed med romanens forhadte
og autoritære lektor Blomme. Syv Aar for Lea overlod
stemmeføringen til ungdommen selv og blev en forløber
for brugen af den unge synsvinkel i Klaus Rifbjergs:
Den kroniske uskyld (1958) og Leif Panduros: Rend mig
i traditionerne (1958).
Fra Rend mig i traditionerne (1979)
Tematikken omkring ungdommen optog ikke blot
de nybrydende forfatterskaber, den vandt også indpas i biedermeiertraditionen, som havde det meget
brede publikums interesse, men som mange af de
unge prosaister følte sig i modsætning til. En af de
populære og socialt engagerede forfattere, Jacob
Bech Nygaard (1911 – 88), havde ydet sit til ungdomstematikken med romanerne: Misvækst (1957) og
Cirklen (1958), hvis socialt afslørende skildringer af
unges kriminalitet og seksualitet skulle understrege
traditionelle familierammers værdi og betydning for
en opvoksende generation. Amerikansk litteratur og
filmkunst inspirerede film som Farlig Ungdom (1953),
Ung leg (1956) og Bundfald (1957), der simpelthen
blev hængt op på rækkevis af højt løftede moralske
pegefingre og traditionelle familieværdier.
UNGDOM studiemateriale
13
Men filmene og brugen af filmmediet til en tematisering af det nye ungdomsliv gav samtidig et blik
for ungdomslivet som kulturstof og for de unges
berettigede kritik af den ældre generations misrøgt af
forældrerollen og det nære familieliv. Skuespillerne
Ib Mossin og Klaus Pagh fik idolstatus som danske
udgaver af Marlon Brandon og James Dean, et signal
om, at nye ungdomsidealer var på vej, om end de
endnu blev holdt i skak af den tommetykke moralisme, som sammen med de unges dristigt ternede
hjemmejakker og kulørte strutskørter var en de af
det filmiske inventar.
Anne-Marie Mai:
Hvor litteraturen finder sted – Moderne tider 1900-2010,
Gyldendal (2011).
UNGDOM studiemateriale
14
DAN TURÈLL
– TEENAGER IN LOVE.
TIL ANDY WARHOL (1977)
Åh, jeg hader at være forelsket.
Der er ikke noget så rædselsfuldt som at være
forelsket, det er simpelthen det værste der findes.
Man ved aldrig om éns forelskelse er gengældt, de
siger så meget, men det kan enhver jo komme og
gøre.
Og der er mange man ikke kan mærke det på, om de
er forelskede i én.
Og så begynder de at udnytte én, så snart de
opdager man er forelskede i dem.
Så tvinger de én til alt muligt og vil have alting og så
bli’r livet så svært..
Man kan ikke spise noget.
Man kan ikke falde i søvn.
Man sidder bare og venter på dem.
Og når de så endelig kommer, risikerer man at selv
det mindste ord gør ondt eller de lige netop gør
de forkerte bevægelser eller vælger de gale
tv-programmer.
Man tænker hele tiden på dem, hvad enten de er der
eller ikke og man ryster og bliver nervøs og bliver
så bange for at miste dem og begynder pludselig at
tænke på trafikuheld og al den slags, der kan ramme
enhver så snart de er gået ud af døren.
Det er værre en hjernevask.
Jeg hader at være forelsket
Når man endelig falder i søvn,
drømmer man om dem.
Man mister totalt sit tjek på det hele, man går ind
til bageren for at købe blomster, man tænder for
telefonen og kan ikke forstå den ikke spiller,
man køber det mest afsindige tøj i distraktion og
man glemmer alle sine mål og meninger,
det er bad business at være forelsket!
Det tager alt for meget energi.
Man er træt som efter et maratonløb hver aften.
Og det er sjældent det giver bare en brøkdel tilbage
af hvad det koster og det er heller aldrig fair play.
Kærligheden er så fuld af ureglementerede
taklinger.
Og der er ingen dommer der fløjter for frisparket,
der er ingen regler der gælder.
Og sådan kan det blive ved. I årevis..
Nej! Jeg hader at være forelsket!
Det er ikke spor morsomt at være forelsket.
Der er så mange andre ting, der er morsomme.
Næsten alle andre ting er morsomme, det er lige
meget hvad det er – billard eller tennis.
Man bestemmer selv og man kan gå når man vil.
Det kan man ikke, når man er forelsket.
Nej, jeg ville ønske man kunne få et middel mod at
forelske sig.
En anti-kærligheds-pille.
Det tror jeg godt kunne lade sig gøre. Det ville
garanteret blive et hit. Det største hit siden p-pillen.
Hvad skal vi med kærlighed?
Sig noget jeg ikke ved.
Giv mig besked
Jeg hader at være forelsket. Jeg hader det…
Hvad skal vi med kærlighed?
Jeg hader at være forelsket.
Sig noget jeg ikke ved.
Giv mig besked.
Åh, kærlighed.
Fortæl mig hvordan?
Fortæl mig noget mere…
UNGDOM studiemateriale
15
NYERE ROMANER OM UNGDOM
ERLEND LOE: NAIV.SUPER
JEFFREY EUGENIDES: BRYLLUPSINTRIGEN
Med en speciel blanding af humor, livsvisdom og
filosofi fortælles om en 25-årig let nørdet tabertype,
der tager sit liv op til revision for at få hold på intet
mindre end livets og universets mening. Under en
kroketkamp med sin bror ramler hovedpersonen ind
i en personlig krise. “Alt virkede så meningsløst. Lige
pludselig. Mit eget liv, andres liv, dyr og planters liv,
hele verden”. Næste dag stopper han sine studier,
afmelder telefon og avis, opsiger sit værelse og sit
sporadiske job som skribent på en avis og flytter ind
hos broderen, der er taget ud og rejse og har tilbudt
ham at bo i lejligheden. Herfra opruller romanen den
unge hovedpersons vej tilbage til sig selv.
Romanen handler grundlæggende om ungdommens idealisme og naivitet, der har svært ved at
stå distancen i mødet med den brutale virkelighed
udenfor uddannelsesinstitutionens trygge rammer.
Med varme, humor og stor detaljerigdom fremskriver
Eugenides via en 3. persons fortæller det studentikose universitetsmiljø og dets usikre, selvbevidste
og alligevel forunderligt kompromisløse aktører.
Fortællingen skifter mellem at følge hver af de tre
hovedpersoners ungdommelige perspektiver. Læseren får dermed et privilegeret indblik i, hvordan tre
mennesker kan opleve virkeligheden fra hver deres
side af kærlighedstrekanten på vidt forskellige måder.
STEPHEN CHBOSKY: FORDELENE VED AT
VÆRE EN BÆNKEVARMER (1999/2013)
Charlie er 15 – 16 år gammel, netop begyndt i high
school og skriver i ét år, fra august 1991 til august
1992, breve til en navnløs modtager. I brevene møder
vi den lille galakse af mennesker, der omgiver Charlie,
familie og venner, skolekammerater – og psykiater.
Han fortæller om forelskelsen i grønøjede Sam, om
venskabet med hende og hendes halvbror Patrick;
om søsteren, der bliver gravid og i al hemmelighed af
Charlie må køres på klinik for at få foretaget en abort;
om storebroderen, der lykkes med at få legat til college
pga. sine football-evner. Der er insiderhistorierne om
brugen af marihuana, og om druk blandt teenagere,
og om sex og atter sex, småvoldtægt og voldsepisoder.
Kan findes på e-reolen her: https://ereolen.dk/...
UNGDOM studiemateriale
16
OPGAVER OG ØVELSER
TEENAGERE OG UNGDOMSKULTUR
Benyt studiematerialets artikler, som afsæt for at
besvare og diskutere følgende spørgsmål:
1)
Hvor stammer begrebet teenager fra?
2)
Hvordan defineres en teenager?
3)
vordan defineres en ungdomskultur
H
før og nu?
4)
eskriv udviklingen i begrebet
B
ungdomskultur i senmoderniteten.
LITTERATUR, UNGDOM OG DAN TURÈLL
Med afsæt i Anne-Marie Mais artikel LITTERATUR,
UNGDOM OG NYE MEDIER 1940-1970, kan I finde
inspiration til arbejdet med, hvordan ungdommen
tematiseres i litteraturen i perioden 1940-1970.
UNGDOMSSPROG
Har du styr på de unges sprog, og hvordan er
din viden om ungdomssprog generelt?
Test din viden om de unges sprog her
I kan arbejde videre med ungdomssprog her:
1)
vilke emner skriver forfatterne om
H
i perioden?
2)
vorfor og hvordan tematiseres
H
ungdommen i litteraturen og filmen
i perioden 1940 –1970?
– før og efter I har set forestillingen
iv en analyse og fortolkning af
G
Dan Turélls digt: TEENAGER IN LOVE.
TIL ANDY WARHOL (1977).
I klassen kan I arbejde med, at alle skal fortælle
om deres drømme for fremtiden.
5)
vordan karakteriseres de unge ifølge
H
Anthony Giddens og Niels Ulrik Sørensen?
6)
vordan karakteriseres de unge ifølge
H
David Riesman?
7)
vordan karakteriseres de unge ifølge
H
Thomas Ziehe?
8)
vordan vil I karakterisere jer selv, som
H
unge i dag anno 2015?
Læs Informations artikel FARVEL TIL DET HERLIGE
VAKUUM om ungdommens vilkår i dag.
9)
r I enige i, at unge i dag er narcissistiske
E
og selvcentrerede?
http://www.information.dk/507782
3)
http://sproget.dk/temaer/ungdomssprog
FORESTILLINGEN UNGDOM
Hvilke drømme har I tilfælles, og hvad handler
drømmene om?
SKRIV ET ESSAY OM UNGDOM
Med udgangspunkt i artiklen skal du skrive et
essay om ungdommen før og nu. Inddrag gerne
synspunkter fra studiematerialet eller artiklerne
herunder:
Kan I give en karakteristik af jeres ungdomskultur
ud fra drømmene?
Når I har set forestillingen kan I arbejde videre
med de forskellige fortællinger, som I fik I teltene.
Hvad handlede fortællingerne om, og hvad siger
det om ungdommen anno 2015?
I KAMPEN FOR AT BLIVE TIL NOGET, HAR VI GLEMT
AT BLIVE TIL NOGEN
http://www.information.dk/507688
MIG, MIG, MIG! DERFOR ER NUTIDENS UNGE SÅ
UBEHØVLEDE
http://videnskab.dk/.../...derfor-er-nutidens-unge-sa-ubehovlede
republique.dk
UNGDOM studiemateriale
17