67256_bios grundbog c
Transcription
67256_bios grundbog c
BIOS GRUNDBOG C BIOLOGISYSTEMET BIOS THOMAS BACH PIEKUT RIKKE RISOM LEIF SCHACK- NIELSEN ANDERS V. THOMSEN LIGHT Indhold Kulturlandskaber · 6 Mange danske landskaber, fx marker, er skabt af mennesker. Det kaldes kulturlandskaber. Økologi · 22 Der er liv overalt. Livet er afhængigt af forholdene i naturen og omvendt. Naturforvaltning · 38 Naturen må ikke ødelægges. Hvordan kan man bedst passe på naturen? Bjerge · 50 Klimaet er ofte barskt i bjergene. Der lever alligevel en masse forskellige dyr og planter. Dyrevelfærd · 60 Man holder dyr overalt i verden. Det er ikke alle dyr, der har det godt. Muskler og doping · 70 Muskelceller er specielle. Hvordan påvirkes muskelcellerne af doping? Hvad er doping? Forurening · 84 Forurening er ikke godt for natur og mennesker. Hvad er forurening, og hvad kan der gøres? Affald · 98 Hvor der er mennesker, er der affald. Det skaber problemer. Hvad kan der gøres? Evolution · 106 Gennem mange generationer har alt levende forandret sig. Det kaldes evolution. Opsamling · 119 Hvad betyder de faglige begreber i biologi, fx genetik, protein og fotosyntese? I denne del bliver der repeteret vigtige begreber fra Grundbog A, B og C. Nyttige begreber · 132 Til læreren · 137 Stikord · 138 Litteratur · 140 Link www.bios.gyldendal.dk Sådan bruger du bogen Bogen har 9 kapitler. Hvert kapitel handler om et bestemt emne fx økologi. Bogen indeholder også en opsamlings-del, hvor der bliver gennemgået vigtige begreber fra Grundbog A, B og C. Her kan du se, hvordan kapitlerne er bygget op. Øjenåbner Det er billeder, en historie eller andet, der fortæller noget om det emne, som kapitlet handler om. Spørgsmålene på siden kan du fx bruge til at finde ud af, hvad du allerede ved om emnet. Nyttige begreber Her får du forklaret de svære ord. De nyttige begreber er i teksten vist med rødt. Bagerst i bogen er der en samlet liste over alle de nyttige begreber. Tekstbokse Her får du forklaret svære ting eller begreber, fx uorganiske og organiske stoffer. Diagrammer og tabeller Her bliver vist, hvordan forskellige forhold udvikler sig eller ændrer sig. Det kan fx handle om, hvor meget CO2 der er i atmosfæren. Fotos De mange fotos viser noget af det, som du læser om i teksten. En kort tekst fortæller om det enkelte foto. Illustrationer Her får du vist det, som kan være svært at beskrive med almindelig tekst. Det kan fx være en tegning af, hvordan en celle er bygget op. Stikord Hvis der er noget bestemt du vil læse om, men ikke ved hvor det står, kan du se det her. Litteratur Her kan du få ideer til, hvor du kan læse mere om de forskellige emner. Kultur 6 landskaber 7 KULTURLANDSKABER Hvad er et kulturlandskab? Hvis der ikke boede mennesker i Danmark, ville landet se anderledes ud. Der ville være skov de fleste steder. Vores landskab er gennem mange tusinde år blevet påvirket af mennesker. Det er blevet et kultur-landskab. Danmark har været beboet af mange mennesker i lang tid og af mange mennesker. Derfor er der ikke nogen områder, som vi kan kalde for uberørt natur. Selv det, som vi kalder for natur, er kraftigt styret af mennesker. Det er en slags kulturlandskab. Det gælder fx vores skove. Vi kalder alligevel mange af vores landskaber for natur, fx når vi tager i skoven eller til stranden. Den højstammede danske bøgeskov er et kulturlandskab. Den er plantet og plejet af mennesker. Nyttige begreber Brak: at lade et opdyrket område ligge uopdyrket hen i en periode. Skade-dyr: dyr som laver skader på vores afgrøder. Økologisk landbrug: landbrug, der drives med bedre forhold for dyrene og uden brug af sprøjte-gifte og kunst-gødning på markerne. Nogle landskaber er så prægede af mennesker, at vi ikke er i tvivl om, at de er kulturlandskaber. Det gælder især ager-landet, det opdyrkede land. Det gælder også heder og overdrev (se s. 19 og 20). De kan kun eksistere, når mennesker påvirker dem en gang imellem. Agerlandet Det danske landskab er præget af landbrug. På to tredjedele af Danmarks jord dyrkes forskellige planter, eller også bruges jorden til græssende dyr. Det er disse områder, man kalder for agerlandet. Agerlandet er et kulturlandskab. Hvis ikke mennesker hele tiden påvirkede agerlandet, ville det forandre sig. Træer og buske ville vokse op. Efterhånden ville det meste blive til skov, et naturlandskab. Monokulturer Agerlandet er et meget ensformigt landskab. Ofte er 8 KULTURLANDSKABER der kun én slags planter på en mark. Alle planterne har samme størrelse. Når man kun har en enkelt art af planter på en mark, siger man, at det er en mono-kultur. Det kan fx være en bygmark. Store dele af det danske landskab består af ensformige monokulturer. Monokulturer er dårlige levesteder for de fleste dyr. Dyrene har svært ved at finde føde, skjul og ynglepladser. Markerne bliver sprøjtet med gift-stoffer for at udrydde skade-dyr og vilde planter. Man kan dog godt dyrke jorden, samtidig med at der skabes gode forhold for vilde dyr og planter. I økologisk landbrug sprøjter man ikke med giftstoffer. Det betyder meget for de vilde dyr og planter. 9 Variationen bliver meget større, hvis markerne får lov at ligge brak. KULTURLANDSKABER Agerlandet Dyr og planter i agerlandet er godt tilpasset de store åbne områder. Tårnfalk Liden nælde Fuglegræs Musvåge Gærdevalmue Hare Markmus Nyttige begreber Enårig: lever kun et enkelt år. Spalte-åbning: åbning især på undersiden af blade, hvor planten optager kuldioxid og afgiver ilt og vand. Ustabil: uregelmæssig, ude af balance. Levevilkår for planter og dyr Agerlandet er det åbne land. Haren kan nemt opdage sine fjender og nå at flygte fra dem. Pattedyr, der ikke kan løbe hurtigt, må undgå rovdyrene på en anden måde. Musene færdes skjult under planterne, og mosegrise og muldvarpe graver gange under jorden. Musvåger og tårnfalke har brug for frit udsyn, så de kan se deres bytte. De jager over det åbne land. Her er planterne nemlig ikke så høje, så det er let at få øje på et byttedyr. De dyrkede marker er et meget ustabilt sted at leve. Der bliver vendt op og ned på jorden hvert år. Derfor har 10 KULTURLANDSKABER Karakteristiske vilde planter fra agerlandet. Agertidslen Agertidslen er stiv. Så falder den ikke sammen, når der er tørke. Hårene på bladene er med til at forhindre, at planten mister vand fra spalteåbningerne. Spalteåbning Håret blad Rød tvetand de vilde planter svært ved at klare sig her. Om efteråret bliver mange marker pløjet. På det tidspunkt skal den vilde plante have nået at sætte frø. Derfor er det flest enårige planter, der vokser her. Det kan fx være rød tvetand og lugtløs kamille. Planterne er udsatte Temperaturen svinger meget på de åbne marker. Her er ingen læ eller skygge fra træer. Om dagen kan solen bage direkte på jord og planter. Om natten bliver der koldt. Vinden kan udtørre planter og jord. Derfor må de planter, der gror her, være tilpasset det barske miljø. Lugtløs kamille Nogle planter har stive stængler. Så falder de ikke sammen, hvis der bliver mangel på vand. Det kan ses hos grå bynke, kornblomst og agertidsel. Planter kan beskytte sig mod tab af vand. Deres blade er beklædt med små hår. Hårlaget nedsætter tabet af vand gennem spalte-åbningerne. Fx har grå bynke og kongelys hårede blade. Grå bynke Føde til nogle dyr Det er meget forskelligt, hvor meget føde der er til dyrene på de dyrkede marker. Når landmanden pløjer, 11 Mørk kongelys KULTURLANDSKABER Mågerne følger efter en landmand, der pløjer. Når jorden vendes, kommer der insekter og regnorme frem. Nyttige begreber Arts-diversitet: antallet af arter i et område. Løvtræ: et træ med blade (løv), i modsætning til et nåletræ. Nærings-fattig: indeholder kun få næringsstoffer. Urt: plante, hvis stængel er blød og ikke bliver til ved (hårdt træ). er der hundredvis af måger, der følger ham. De æder de insekter og regnorme, han pløjer op. Resten af året er der ikke meget føde for mågerne på marken. Marker med raps og korn er gode for hjorte og harer om vinteren. Så er planterne grønne og saftige. Når kornet modner og bliver tørt, finder hjortene og harerne deres føde andre steder. De levende hegn Levende hegn skiller markerne fra hinanden. Hegnene består af træer og buske. Bønderne plantede dem før i tiden for at sætte hegn rundt om deres jord. Hegnene gav læ og forhindrede jorden i at blæse bort. På Øerne og i Østjylland plantede man løvtræer, fx hassel og hyld. I Vestjylland var det svært at få træer til 12 KULTURLANDSKABER Et sjældent syn i dag. Marker, som er adskilt af levende hegn. Et typisk granhegn i Jylland. at gro på grund af hård vind og nærings-fattig jord. Dog kunne grantræer trives her. Derfor er der mange hegn med grantræer i Vestjylland. Et typisk hegn med løvtræer på Sjælland. I de levende hegn er der et varieret miljø med mange forskellige planter. Her er mange slags skjul og mange slags føde. Derfor kan der leve mange forskellige dyrearter. Man siger også, at der er en stor arts-diversitet. Et fristed Den dyrkede mark består af kun én slags planter. De vilde planter er sprøjtet væk. Insekterne sprøjtes også med gift. Derfor har fugle, der æder frø og insekter, svært ved at finde føde. De levende hegn er et godt levested, fordi planterne ikke bliver klippet ned eller sprøjtet væk. Tudser og 13 Agerhønens kyllinger har svært ved at finde insekter, fordi der er blevet sprøjtet. Det betyder, at agerhønen er forsvundet mange steder i Danmark. KULTURLANDSKABER frøer kan færdes i den fugtige bund, som er dækket af planter. Firben og hugorme kan også gemme sig her. Hjorte, ræve og grævlinger kan bruge hegnet som skjul. De små rovdyr, lækat og brud, holder især til i hegn med stengærder. Lækatten holder ofte til i nærheden af levende hegn. Her har den gode betingelser for at gå på jagt og yngle. Mariehøne Mange fugle bygger rede i hegnets tætte krat. Om vinteren æder fuglene bær fra hegnets buske. Fasanen har ofte sin rede under det høje græs inde i hegnet. De levende hegn giver også gode levevilkår for mange insekter som bladlus, biller og sommerfugle-larver. De lever af at suge plantesaft og af at gnave i de grønne blade. Bier og sommerfugle kan også finde nektar i de mange blomster. Desuden kan rov-insekter som løbebiller, mariehøns samt edderkopper leve godt af de mange smådyr. De levende hegn forsvinder let I dag er traktorer og mejetærskere meget store. Derfor er det upraktisk, hvis markerne er små, så man skal dreje for meget rundt med maskinerne. De levende hegn står i vejen. Edderkop Løbebille Rovbille Der lever mange edderkopper og insekter i de levende hegn. Derfor kan der også leve mange rovdyr, som æder dem. Gennem mange år blev der færre og færre levende hegn. Landmændene fjernede dem. Det fik alvorlige følger for de vilde dyr og planter. Men nu går det den modsatte vej. Der bliver plantet mange nye hegn, og der gives tilskud til plantningen. Grøftekanter Grøfte-kanter og vejrabatter er fristeder for dyr og planter. Halvdelen af Danmarks vilde planter kan findes i grøftekanterne. Her vokser flere slags græsser, men også mange andre planter som vild kørvel, mælkebøtte og vejbred. 14 KULTURLANDSKABER Grøftekanten er et stabilt miljø. Det forstyrres kun alvorligt én gang om året, når planterne bliver slået med en maskine. Slåningen forhindrer træer og buske i at gro op og forvandle vejkanterne til skov og krat. I rabatter og grøftekanter overlever nogle af de læge- og køkken-urter, som munkene tog med herop fra Sydeuropa, da de oprettede klostre i middelalderen. Mange insekter, som fx fluer, trives i grøftekanterne. Dyr i grøftekanten Mange insekter udnytter grøftekantens planter som foder og som levested for deres larver. En del små dyr overvintrer i grøftekanterne. Om sommeren er der sommerfugle, biller, tæger, fluer, myg og edderkopper. En del fugle holder også til langs grøftekanterne. Sanglærken har ofte sin rede gemt i grøftekantens græs. Den hvide vipstjert ses langs vejene på jagt efter insekter. Tit finder de døde insekter, som er ramt af bilerne. Tårnfalken hænger og “muser” i luften omkring de større veje, hvor der er et stort område med græs. Her kan tårnfalken nemt få øje på de mus, store insekter og firben, som den lever af. Pludselig klapper den vingerne sammen og styrtdykker efter sit bytte. Musvåger og fjeldvåger finder sig en udkigspost i et træ eller på en stolpe nær vejkanterne. De jager også mus i grøftekanterne. Flere arter af pattedyr har også et fristed i grøftekanten. Især er der mange mus og spidsmus. Fjeldvågen bruger hegnspæle langs grøftekanterne som udkigspost, når den er på jagt efter mus. I Danmark er fjeldvågen er en almindelig gæst om vinteren. Nyttige begreber Muse: stå stille i luften på svirrende vinger for at holde udkig efter byttedyr. Bruges især om rovfugle, der æder mus. Nektar: sukkervand i planters blomster. Stabil: regelmæssig, i balance. Urt: plante, hvis stængel er blød og ikke bliver til ved (hårdt træ). 15 KULTURLANDSKABER Vild kørvel Bidende ranunkel Rød hestehov 16 KULTURLANDSKABER Kornvalmuer Syvplettet mariehøne Glat vejbred 17 KULTURLANDSKABER En vej gennem landskabet kan forhindre dyr i at sprede sig mellem to skove. Nogle steder har man lavet fauna-passager. De kan hjælpe dyrene med at komme over eller under vejen. Nyttige begreber Fauna: betyder dyre-verden. Udskiftning: flytte gårde fra landsbyerne ud på markerne. Grøftekanter som spredningsveje Grøftekanterne kan have betydning som spredningsveje for dyrene. De kan vandre langs grøftekanterne fra én skov til en anden eller fra ét eng-område til et andet. Vejene kan dog også forhindre dyr i at sprede sig. Derfor har man flere steder lavet fauna-passager. Det er broer over eller tunneller under vejene. Her kan hjorte komme over vejen og odderen komme under. Desværre er det dyrt at lave fauna-passager. Derfor bliver de kun lavet ganske få steder. 18 KULTURLANDSKABER Græssende køer på et overdrev. På dette overdrev går der mange køer. Derfor er græsset meget kort og ligner næsten en græsplæne. Overdrev Indtil 1750’erne lå de fleste danske bondegårde samlet i landsbyer. Gårdene havde marker vidt forskellige steder rundt omkring byen. Længst ude lå store, fælles græsnings-områder, hvor kvæget gik en stor del af året. Græsningområderne blev kaldt for overdrev. De bestod af åbne områder med græs og spredte buske. Det var ikke særlig godt, at gårdene lå samlet. Bønderne havde langt til deres marker, og markerne lå spredt. Derfor begyndte man på den såkaldte udskiftning. Gårdene blev flyttet ud fra landsbyerne, og markerne samlet omkring gårdene. De gamle overdrev forsvandt, fordi de blev opdyrket. I dag kan det stort set ikke betale sig at have heste, køer og får, som græsser på overdrev. Derfor er denne type natur ved at forsvinde. Planterne på overdrevene bliver ikke længere bidt ned af dyrene. Overdrevene vokser derfor til med buske og træer. Det går ud over 19 Overdrev med mange blomstrende urter. På dette overdrev går der få køer og kun en mindre del af året. Derfor bliver græsset længere. Mange urter når at sætte blomst og frø. KULTURLANDSKABER Til højre: Stor knopurt er en almindelig plante på overdrev. Til venstre: Stor gøgeurt er vores største orkidé og vokser på overdrev enkelte steder i landet. Nyttige begreber Dominerende: at være fremtrædende på andres bekostning, at undertrykke andre. Natur-pleje: pleje af naturen, så den bliver ved med at have et bestemt udseende. Nærings-fattig: indeholder kun få næringsstoffer. Revling Hedelyng mange af de specielle planter på overdrevene. Det er planter, som kræver meget åbne og lyse forhold. For eksempel vokser der ofte orkidéer og andre sjældne planter. Flere steder er overdrevene fredet. Men fredning er ikke nok. Overdrevene skal også plejes. Derfor er man begyndt at lave natur-pleje (se side 44). Det foregår fx ved, at man lader dyr græsse på overdrevet, eller ved at man slår græs og fælder træer. Heder Revling er en almindelig hedeplante, som får sorte bær. Bærrene smager ikke af meget. Hedelyng er mange steder den dominerende plante på heden. Den blomstrer i august. En hede er et åbent område. På heden vokser der små busk-agtige planter som hedelyng, revling og græs. Heder findes ofte i sandede og nærings-fattige områder især i Jylland. I dag dækker hederne kun en mindre del af Danmarks areal. Men tidligere var der langt større områder med hede. Man regner med, at der var omkring 700.000 ha 20 KULTURLANDSKABER Hedens udbredelse ca. 1800 En hede med blomstrende hedelyng. hede i slutningen af 1700-tallet. Det svarede til ca. 15 % af Danmarks areal. I dag er kun omkring en tiendedel (70.000 ha) af dette hedeareal tilbage. Heden er skabt ved, at mennesker har ændret naturen. De første heder i Danmark opstod i bronzealderen, da mennesker fældede skoven for at opdyrke jorden. Når jorden så blev forladt, opstod der heder. Men hederne forsvinder igen, hvis de bliver græsset af husdyr eller skåret ned af mennesker. Den dominerende plante på hederne er hedelyng. Hvis den ikke bliver bidt ned af får, slået af mennesker eller afbrændt, klarer den sig kun omkring 25 år. Så begynder andre planter at dominere på heden. Til sidst bliver den dækket af skov. I dag plejer man heden mange steder, enten ved at slå lyngen, afbrænde den eller ved at lade får græsse på den. 21 Hedens udbredelse ca. 1951 Økologi Isfugl Guldsmed Encellede alger Grøn frø Dafnie og vandloppe Vandbille Gedde Karusse Bakterier og svampe Aborre Død fisk Skovskade Natugle Egern Ringdue Musvit Rødmus Ræv Spidsmus Snog Regnorm Tusindben, jordmide og bænkebider Bakterier og svampe Find eksempler på vands kredsløb. Hvilke organismer bruger energi fra Solen? Find fire organismer, der indgår i kvælstoffets kredsløb. Hvilke organismer får energi fra døde dyr og planter? 23 ØKOLOGI Nyttige begreber Hvad er økologi? Formere sig: at få unger eller at sætte frø. Økologi handler om alle de levende organismer, der findes på Jorden. Det handler om deres føde og om deres måde at leve på. Det drejer sig også om deres måde at formere sig på og om deres fjender. Økologi handler også om, hvordan dyr og planter er afhængige af deres omgivelser, fx luft, vand og jordbund. Organisme: et levende væsen. Det kan være en plante, et dyr, en bakterie, en såkaldt protist eller en svamp. I økologien ser man ikke på hvert dyr eller plante for sig. Man undersøger, hvordan de forskellige dyr og planter er afhængige af hinanden og af det sted, de lever. Nogle gange undersøger man, hvad der kan ske, når vi mennesker griber ind i naturen. Borreliose er blevet en almindelig sygdom Borreliose Borreliose er en sygdom, der overføres til mennesker fra en skovflåt. Den viser sig som en voksende rød plet, der hvor skovflåten har bidt. Efter nogle uger kan man få feber og ondt i leddene. Nogle gange kan sygdommen angribe nervesystemet og give lammelser. Hvis man fjerner flåten inden for 24 timer, er risikoen for at blive syg meget lille. Sygdommen kan behandles med penicillin. Borreliose er en sygdom, som er blevet mere almindelig i Danmark. Den skyldes en bakterie, og man bliver smittet ved at blive bidt af en skovflåt. Borreliose kan give feber og smerter i leddene. Man kan også få lammelser i ansigtet. Mennesket har forandret den danske natur, og derfor er sygdommen blevet mere almindelig. Rådyret er vært for skovflåten Skovflåter suger blod flere gange gennem deres liv. Første gang er det ofte en mus, som skovflåten suger blod fra. Hvis musen er smittet med borrelia, bliver skovflåten også smittet. Hverken musen eller skovflåten bliver syg af borrelia-bakterien. Når skovflåten bliver større, suger den blod fra større dyr, fx rådyr, hunde eller mennesker. Der er mange rådyr i Danmark. Derfor er det nemt for skovflåterne at komme til at suge blod. Vi mennesker kan godt lide at gå ture i skoven. Derfor bliver vi også nemt bidt af skovflåter. Risikoen for at få borrelia er derfor blevet større. 24 ØKOLOGI Skovflåtens udviklings-cyklus Rådyr Befrugtet hunflåt Voksen Æg Mennesker Ræv og mus Larve Hudskifte Nymfe Pindsvin og mus Nymfe Larve Et miljøproblem løses, og et andet opstår Der køres for meget gødning på markerne i Danmark. Derfor har man lavet en lov om, at der skal vokse planter på markerne om vinteren. Så kan planterne bruge gødningen. Planterne på markerne er god føde for rådyr. Derfor er der mange rådyr i Danmark. Skovflåter suger blod fra rådyr, og derfor kan der også blive mange skovflåter. Når der er mange skovflåter, er vores risiko for at blive bidt af en flåt større, og dermed er risikoen for borreliose også større. Skovflåten Skovflåten findes overalt i Danmark. Den er aktiv fra tidligt forår (marts) til sent efterår (november). Skovflåten kan mærke kuldioxiden i udåndingen fra sit bytte. Den kan også mærke varmen og skyggen fra byttet. Skovflåten griber fast, når byttet er tæt nok på. Derefter finder den et sted på byttet, der er varmt og fugtigt. Her suger den blod i 2-7 dage, før den slipper. Skovflåten gennemgår fire stadier. Den kan være fire år om at udvikle sig fra æg til voksen. Skovflåten skal have blod for at blive voksen, og hunnen skal have blod, for at æggene kan udvikles. Tegningen viser skovflåtens udvikling, og hvilke værter flåterne suger blod fra. De stiplede linjer betyder, at det er sjældent, at larverne suger blod på mennesker. 25 ØKOLOGI Markerne er dækket af sne, men rådyrene kan finde føde her. De skraber sneen væk og æder græs og urter. Nedlagte rådyr 1940-2003 120.000 90.000 60.000 Økologi og evolution Birkemåleren ændrer farve Miljøet bestemmer, hvordan dyr og planter kommer til at se ud. Birkemåleren er en sommerfugl med grålige farver på vingerne. For 150 år siden havde de fleste birkemålere i England lyse vinger. Når de sad på birketræernes stammer, lignede de træstammerne. De var altså godt camouflerede og derfor svære at se for fugle, der æder inskter. Birkemålere med mørke vinger var sjældne. 30.000 0 1950 1970 1990 2005 Antallet af rådyr, der er skudt i Danmark fra 1940 til 2003. Når der bliver flere rådyr, skyder jægerne flere. Det ser ud til, at bestanden er toppet omkring 1995. Men det ændrede sig på kun 50 år i kulmine-områderne. Kulstøv fra skorstenene farvede træernes stammer mørke. I 1898 var næsten alle birkemålerne mørke. De mørke birkemålere var nu bedst camoufleret, og de lyse var nemmest at se for fuglene. Det var derfor de mørke birkemålere, der overlevede og fik deres gener ført videre. 26 ØKOLOGI Som et forsøg satte man birkemålere ud i både forurenede og ikke-forurenede områder. 50% var lyse og 50% var mørke. Det viste sig, at der forsvandt flest lyse birkemålere i de forurenede områder med mørke birkestammer. I områder uden forurening og med lyse birkestammer forsvandt flest mørke birkemålere. Den mørke birkemåler ses let på den lyse birkestamme. En art udfylder en niche De fleste organismer er tilpasset bestemte økologiske forhold. Mange danske orkidéer trives kun i én slags jord. De kræver lys, og frøet skal i kontakt med bestemte svampe for at spire. Man siger, at orkidéen har en niche. Det vil sige, at der er nogle krav, der skal være opfyldt, for at orkidéen kan vokse. Mange orkidéer har en smal niche. Det vil sige, at der er snævre grænser for, hvor de kan vokse. Andre organismer har en bred niche. De kan trives mange steder. Mennesket kan trives alle steder, undtagen under vandet. Mennesket er først og fremmest tilpasset til at leve i et samfund med andre mennesker. Den lyse birkemåler er godt camoufleret på den lyse birkestamme. Nyttige begreber Camouflere: når dyr ligner deres omgivelser, siger man, at de er camouflerede. Gener: gener findes som små stykker i DNA-strengen. Hvert gen bærer koden til et bestemt protein. Miljø: omgivelserne, fx luften, vandet og de dyr og planter, der er rundt omkring levestedet. Niche: de forhold, der skal være til stede, for at en art kan overleve og formere sig, fx temperatur, føde og muligheder for at bygge rede. Orkidéer på en dansk eng. De fleste danske orkidéer er sjældne. De bliver trængt væk af græs, når der ikke er nogle dyr, som æder græsset. 27 ØKOLOGI Søen som økosystem Søen er et økosystem. Her er nicher for forskellige planteædere og rovdyr. Planterne har også forskellige nicher. Nogle planter har blade i vandoverfladen. Andre planter, fx alger, svæver i vandet. Energi-strømme Flydeblads-planter Rovfisk Dyre-plankton Plante-plankton Fredfisk Bakterier og andre nedbrydere Nyttige begreber Føde-kæde: række af dyr og planter, hvor planter ædes af dyr, som ædes af andre dyr, der igen ædes af andre dyr osv. Organisk materiale: stoffer, der er dannet af levende organismer, fx fedt, kulhydrat og protein. Økosystemer I et økosystem er alle levende organismer afhængige af hinanden. De er også afhængige af fysiske forhold som fx vand, temperatur og ilt. Dyrene æder planterne, og dyrene æder også hinanden. En skov eller en sø er eksempler på økosystemer. Økosystem: et område, som kun i ringe grad udveksler stof med omgivelserne, fx en sø eller et skov-område. 28 ØKOLOGI Energitransport Planternes fotosyntese er den grundlæggende proces i økosystemerne. Ligningen for fotosynteseprocessen kan skrives: lys Kuldioxid + vand druesukker + ilt Eller 6CO2 + 6H2O lys C6H12O6 + 6O2 De grønne planter danner organisk materiale (sukker) under fotosyntesen. Energien til fotosyntesen kommer fra Solen. Planterne udnyttes af de næste led i fødekæden. Det er plante-ædere, rovdyr, bakterier og svampe. Det er kun grønne planter, der kan udnytte Solens energi. Alle andre levende væsner får energi gennem føden. Lyseblåt viser den mængde, som bruges til respiration (ånding). Al energi omdannes til varmeenergi Turkis viser den mængde, der går til nedbryderne, fx ekskrementer og døde dyr og planter. På alle trin i en fødekæde sker der et tab af energi i form af varme. Når et dyr æder planter, bliver 70-75 % Den mørkeblå del er den del, der ædes af næste trin i energi-pyramiden. Energipyramide i et havøkosystem Kassernes størrelse viser mængden af energi på de fire trin i fødekæden. Respiration Større rovfisk Rovfisk, der æder smådyr Planteædere Alger og planter Til nedbryderne 29 ØKOLOGI Mælkebøtte Mælkebøtten hører til første led i energipyramiden. Den omdanner lysenergi til kemisk energi i sukker. Kuldioxid Ilt Sukker Vand af energien fra planterne omdannet til varme. Der forsvinder derfor en stor mængde energi. Resten af energien fra planterne bliver bevaret som kemisk energi i dyrets muskler og væv. På hvert trin i fødekæden bliver det oprindelige energiindhold altså mindre. Til sidst, når dyrene er døde, er al energien blevet lavet om til varme. Den mængde solenergi, der byggede planterne op ved fotosyntesen, forlader Jorden igen som varme. Derfor må økosystemerne hele tiden have ny energi fra Solen. Den mængde solenergi, der rammer Jorden, er meget forskellig fra sted til sted. I Danmark er det ca. 350 KJ/cm2/år. Planterne bruger også energi Planterne producerer sukker ved fotosyntesen. De bruger selv noget af energien fra sukkeret. De bruger bl.a. energi til at omdanne sukker-molekyler (C6H12O6) til andre stoffer som fx proteiner og fedt-stoffer. Nedbryderne De planter, der ikke bliver ædt af dyr, bliver nedbrudt, når de dør. Det er især svampe og bakterier, der nedbryder døde planter og dyr. Energien i dyrenes afføring bliver også udnyttet af svampe og bakterier. Planteæderne udnytter kun lidt af energien i deres føde. Der kan være op til 90 % af energien tilbage i planteædernes afføring. Planteædere og rovdyr er led i fødekæden Katten udnytter en stor del af den føde, den æder. Den æder kun kød, og kattens fordøjelses-system udnytter næsten hele musen. Planteædere får energi fra de planter, de æder. Meget af energien forsvinder som varme. Næste led i fødekæden er rovdyr. Rovdyr udnytter deres føde bedre end planteædere. Energien bliver brugt til ånding og bevæ- 30 ØKOLOGI Nedbryderfødekæder Nyttige begreber Her er to nedbryder-fødekæder. De begynder begge to med døde planter, døde dyr og ekskrementer. De ender med en spidsmus. I virkeligheden danner fødekæderne et indviklet fødenet. Fedt-stoffer: en gruppe af stoffer med et højt indhold af energi. Dyr lagrer ofte energi som fedt. Formere sig: at få unger eller at sætte frø. Fosfat: et plante-næringsstof, der indeholder grundstoffet fosfor. Døde planter, dyr og ekskrementer Bakterier Tusindben Spidsmus Grundstof: den mindste del af et stof. Grundstofferne ordnes i det periodiske system. Kemisk energi: energi, der er bundet i kemiske forbindelser. Olie og benzin indeholder kemisk energi, det gør fedt, sukker og protein også. Nitrat: et plante-næringsstof, der indeholder grundstoffet kvælstof (nitrogen). Døde planter, dyr og ekskrementer Svampe Bænkebider Spidsmus Proteiner: bruges til at lave nye celler af. Væv: del af en levende organisme, fx plantevæv eller muskelvæv. gelse. Noget af energien bliver også udnyttet til vækst og formering. Stofkredsløb Generelt for alle grundstoffer De levende organismer behøver 30-40 grundstoffer, for at de kan leve. Grundstofferne indgår i kredsløb i naturen. Det kan være i næringsstoffer som fosfat og nitrat. De optages fx af en græsplante gennem rødderne. Fosfor (fra fosfaten) og kvælstof (fra nitraten) indbygges i græssets blade, blomster og rødder. Græsset ædes af en hare, og fosfor og kvælstof bliver en del af harens celler. Fosfor og kvælstof kommer senere tilbage til jorden via harens afføring og urin. 31 ØKOLOGI Vandets kredsløb Det er Solens energi, der er drivkraften i vandets kredsløb. Fordampning Fordampning Nedbør Løber bort på jordoverfladen Optages af planter Nedsivning Brønd Grundvand Haren og stoffernes kredsløb Dødt organisk stof Kulhydrater Fedt Proteiner Kulhydrater Proteiner Vandets kredsløb Vand er vigtigt. Alle levende organismer behøver vand. Der skal også bruges vand, når planterne laver sukker og ilt ved fotosyntesen. I naturen bevæger vandet sig hele tiden. Bakterier nedbryder dødt organisk stof til nitrat og fosfor Nitrat Fosfor Planterne optager nitrat og fosfor. Disse stoffer bruges, når planten vokser. Når haren æder planterne, nedbrydes plantestoffet i harens tarm. Det bruges som byggesten i hare-protein, hare-kulhydrater og hare-fedt. Solens varme får vandet til at fordampe fra have og søer og fra land-jorden og planter. I atmosfæren bliver vand-dampen til skyer. Fra skyerne falder vandet ned til Jorden igen som regn, hagl eller sne. Nedbøren synker ned i jorden og optages af planterne, eller den bliver en del af vandet i grundvand, i søer eller i havet. 32 ØKOLOGI Kulstoffets kredsløb Kuldioxid i atmosfæren Ånding Planter Ånding Ånding Planteæder Forbrænding Rovdyr Grønne planter optager kuldioxid Fossile brændstoffer Dødt organisk stof nedbrydes af jordens bakterier og svampe til kuldioxid Døde dyr og ekskrementer Døde dyr og ekskrementer Dødt organisk stof omdannes til olie og kul Dødt organisk stof Kulstoffets kredsløb Kulstof er en del af alle organiske forbindelser. Alle levende organismer indeholder kulstof. Den vigtigste kilde til planternes kulstof er kuldioxid (CO2). I luften er der 0,036 % kuldioxid. Planterne danner kulhydrat (fx C6H12O6) af kuldioxid (CO2) og vand (H2O). Energien kommer fra Solens lys. Det kaldes fotosyntese (læs også s. 29). Uorganiske og organiske stoffer Uorganiske stoffer som fx vand, ilt og nitrat findes omkring os. Organiske stoffer er opbygget af de levende organismer. Det er stoffer som proteiner, kulhydrater, fedtstoffer, vitaminer og DNA. Nyttige begreber Kulstof indgår i alle fødekæder Når planterne bliver ædt af dyr, fordøjer dyrene de stoffer, planterne består af. Stofferne kan igen bruges som bygge-materiale i dyrenes kroppe. Atmosfære: Jordens atmosfære er det lag af luft, som ligger rundt om Jorden. Grundvand: nedbør, som er sivet ned gennem jordlagene. I Danmark udnyttes grundvandet som drikkevand. Kulhydrat: et sukker-stof. 33 ØKOLOGI Fedt og stivelse Sukker, fedt og stivelse er bygget af tre slags grundstoffer, nemlig ilt, O, brint, H og kulstof, C. Planterne kan danne de stoffer, de har brug for. De sætter grundstofferne sammen på forskellige måder. Del af stivelses-molekyle HOCH2 HOCH2 Del af fedtstof-molekyle OH C O H OH H H H H H C OH H C C C C C C C C C C OH O H H H H H OH H OH OH C O H C OH H C OH C H O H Når dyr og planter ånder, forbrænder de organisk stof. På den måde kommer der kulstof tilbage til luften. Det er i form af kuldioxid. Når en plante eller et dyr dør, bliver det nedbrudt af bakterier og svampe. Mens planter og dyr bliver nedbrudt, frigøres der kulstof til luften. Det er i form af kuldioxid. Kvælstofs kredsløb Kvælstof (nitrogen) er ligesom kulstof et vigtigt grundstof i de levende organismer. Kvælstof er en del af proteiner og fx af planternes klorofyl. Ved fotosyntesen danner planterne sukkerstoffer. De kan bygges om til andre stoffer, fx fedt. Nødder indeholder meget plantefedt. Luften består af omkring 78 % kvælstof (N2). Dyr og planter kan ikke udnytte kvælstof i luften. For at planterne kan optage kvælstof, skal det findes som ammonium (NH4+) eller nitrat (NO3– ). Men nogle bakterier kan optage kvælstof (N2) fra luften og indbygge det i fx proteiner. Når bakterierne nedbrydes, bliver proteinerne til ammonium og nitrat. 34 ØKOLOGI Bakterier kan binde frit kvælstof Nogle bakterier kan binde frit kvælstof. De optager kvælstof fra luften og indbygger det i deres celler. Knold-bakterier på bælgplanter kan optage kvælstof fra luften. De lever i små knolde på rødderne af fx ærter, kløver og bønner. Bælgplanterne kan bruge nogle af de kvælstof-forbindelser, bakterierne laver. Bælgplanterne bruger dem til at lave proteiner. Når bælgplanterne bliver ædt af dyr, kommer proteinerne videre i fødekæden. Ærter og bønner er fulde af proteiner, og de spises også af mennesker. Cyanobakterier kan binde frit kvælstof fra luften. Cyanobakterier kaldes også blågrønalger. Cyano-bakterierne lever i havet. De kan også optage kvælstof fra luften og bruge det til at danne fx proteiner og klorofyl. Når cyanobakterierne bliver ædt, kommer kvælstoffet videre i fødekæden. En smuk population af mælkebøtter. Protein bliver til ammonium og nitrat Dyr indeholder meget protein. Når et dødt dyr rådner, omdannes proteiner til nitrat, NO3– og ammonium, NH4+. Både nitrat og ammonium kan optages af planter gennem rødderne og bruges som byggesten i fx nye proteiner og DNA. Bakterier i jorden omdanner urin til nitrat og ammonium. Nitrat og ammonium kan optages af planter. DNA: i celler er en celle-kerne. Inde i cellekernen ligger alle generne på en lang streng. Den streng kaldes DNA. Populationer af dyr og planter er en del af økosystemerne Frit kvælstof: kvælstof i luft-form (en gas). 78 % af atmosfæren består af frit kvælstof. En population er en gruppe af dyr eller planter af samme art, som lever inden for et afgrænset område. Det kan være en population af rødmus i en skov eller af bidende ranunkel på en eng. I en population kan de enkelte dyr eller planter formere sig indbyrdes. Det vil sige, at dyr i en population kan få unger sammen, og planter i en population kan udveksle pollen. 35 Nyttige begreber Forbrænde: når dyr og planter forbrænder et stof, får de energi, og der udskilles vand og kuldioxid. Klorofyl: findes i planternes grønkorn, som danner sukker ved fotosyntesen. Knold-bakterier: bakterier, der lever i små rodknolde på bælgplanter som fx ærter og kløver. ØKOLOGI Økosystemer Ung skov Gammel skov Vægt af planter lille stor Fødekæder få mange Fødenet (arter) få mange Plantearter få mange Dyrearter få mange Arternes størrelse små store Dødt materiale meget lidt Symbioser få mange Ung dansk skov Gammel regnskov Mere fotosyntese end respiration Næringsstoffer i planterne Næringsstoffer i jorden Lige så meget respiration som fotosyntese Næringsstoffer i planterne Næringsstoffer i jorden Sammenligning af en ung dansk skov, som dog godt kan være flere hundrede år gammel, med en tropisk regnskov, som kan være millioner år gammel. Havrebladlus pr. strå 20 15 Tykt muldlag med langsom omsætning År 2000 10 5 0 Rig jord 25. maj 1. juni 8. juni Tyndt muldlag med hurtig omsætning Fattig jord 15. juni Om foråret flyver hunnerne ud på kornmarkerne. Her føder de hun-unger uden vinger. De vingeløse hunner føder levende unger uden befrugtning. En hun kan føde ca. 50 unger eller flere. Sidst på sommeren, dvs. juli-september, falder antallet af bladlus. Det er både fordi kornet tørrer, og der bliver flere fjender som fx mariehøns. Når populationer vokser En population med gode vækst-betingelser vil vokse hurtigt. Man kalder det for eksponentiel vækst. Bladlus formerer sig med eksponentiel vækst først på sommeren. Der er få bladlus, og der er nok af planter at suge saft fra. Der er ikke mange fjender, som mariehøns og svirreflue-larver. Derfor stiger antallet af bladlus eksponentielt. 36 ØKOLOGI Bæreevne og begrænsende faktorer Populationer i naturen vokser ikke med eksponentiel fart i ret lang tid. Der bliver mangel på næring og plads. Der bliver også flere fjender, som æder individer i populationen. Mus kan formere sig hurtigt. Men hvis der bliver mange mus i en skov, kommer de op at slås. De svageste mus bliver presset ud, hvor de nemmere bliver ædt af rovdyr. Der kommer til at mangle føde til musene. Musene lever tæt på hinanden, og de smitter nemt hinanden med sygdomme. De mange mus giver mere føde til rovdyr som fx rovfugle, ugler og ræve. Rovdyrene får mange unger, som overlever. På den måde reguleres antallet af mus i naturen. Populationer af andre dyr og af planter reguleres på samme måde. Artsdiversitet i gamle og unge økosystemer I et økosystem specialiserer planter og dyr sig. Plantearter vokser ikke samme sted. De skal også have forskellig mængde lys, vand og næring. Dyrearter stiller også forskellige krav til føde og levested. De optager forskellige nicher. Et gammelt økosystem, hvor der ikke er sket store forandringer, har mange nicher. Her lever mange specialiserede arter. Det gælder fx en tropisk regnskov, som kan være flere millioner år gammel. Her er der stor arts-diversitet. I Nordamerika og Europa er økosystemerne stadig unge. Mange arter blev udryddet under istiderne, og økosystemerne har kun haft kort tid til at udvikle sig (i Danmark ca. 13.000 år). Arterne har ikke nået at blive så specialiserede, og artsdiversiteten er mindre. 37 En kolibri har ofte en meget smal niche. De fleste lever kun af nektar og evt. små insekter. En vaskebjørn har en bred niche. Den kan leve i byer og på landet. Den kan leve af mange slags føde, både planteføde og dyreføde. Nyttige begreber Arts-diversitet: antallet af plante- og dyrearter inden for et område. Hvis artsdiversiteten er stor, er der mange forskellige arter. Individer: det enkelte dyr eller den enkelte plante. Specialisere sig: at være særlig god til bestemte ting. Vækst-betingelser: de forhold, som organismer vokser op under. Det er fx temperatur, mængden af vand og mængden af føde. Natur forvaltning 38 Kan vi genskabe natur, som er gået tabt? Skal vi ikke bare lade naturen være, som den er? Hvad er det for oplevelser i naturen, vi gerne vil have? Hvad kan man gøre, for at folk lettere får oplevelser i naturen? 39 NATURFORVALTNING Hvad er naturforvaltning? Vi planlægger, påvirker og bruger naturen på forskellige måder. Det kalder vi for natur-forvaltning. Det kan fx være, hvor der skal være skov, hvordan vi skal passe på sjældne dyr, og hvor vi kan dyrke sport i naturen. Man taler meget om, at vi skal forvalte, dvs. bruge, naturen rigtigt. Mange trækfugle flyver gennem flere lande på deres træk. Derfor må naturforvaltning være international. Danmark går ofte forrest med moderne naturforvaltning. Men vi er også påvirket af international naturforvaltning. Internationale aftaler, og især EU, forpligter Danmark til at forvalte naturen, så den ikke ødelægges. Naturen kender ikke til lande-grænser, og fx flyver trækfugle gennem flere lande. Derfor må man beskytte fuglenes opholds-steder hele vejen. Nyttige begreber Natur-forvaltning: den måde, hvorpå vi planlægger, påvirker og bruger naturen. Fredninger er en vigtig del af den danske naturforvaltning. Men i de senere år har man også gjort meget for at pleje naturen og gen-oprette ødelagte natur-områder. Naturfredning I Danmark begyndte man allerede i starten af 1800tallet at frede noget af naturen. De danske skove var næsten forsvundet, og derfor måtte man gøre noget for at bevare dem. Staten bestemte, at der skulle plantes nye træer som erstatning for de fældede. Men det var ikke kun træer, som havde brug for beskyttelse. I 1871 kom en jagtlov, som bestemte, at nogle dyrearter var fredet. Staten begyndte efterhånden også at opkøbe særlige naturområder for at bevare dem. 40 NATURFORVALTNING I 1911 skete der noget vigtigt. En gruppe mennesker dannede en forening for naturfredning. Den blev senere til Danmarks Naturfredningsforening. Foreningen lagde stærkt pres på politikerne. Det betød, at vi i 1917 fik en af de første naturfrednings-love i verden. Naturfredningsloven havde to grundlæggende principper: Den skulle beskytte naturen, og den skulle give befolkningen adgang til naturen. Disse to principper har man stadig i dansk naturfredning. Loven er blevet moderniseret flere gange. I dag kaldes den for Naturbeskyttelses-loven. Ud over Naturbeskyttelsesloven findes der en række andre love, som også er med til at sikre naturen. For eksempel sikrer Plan-loven, at der ikke bliver bygget for tæt på kysten. Beskyttede områder Et naturområde kan være beskyttet på flere forskellige måder. Nogle områder er fredet, fordi landskabet er 41 En ubebygget kyst i Danmark. Strenge love sikrer, at der ikke bygges huse nær kysten. Hvis man ikke har strenge love, kan der komme til at sådan ud. Mange steder i Sydeuropa har man ikke beskyttet kysterne så godt som i Danmark. NATURFORVALTNING Færdsel i naturen Naturbeskyttelsesloven sikrer, at vi kan færdes mange steder i naturen. Her er de vigtigste regler for skovene: Statsskove Mange steder er der skilte i naturen, som vejleder de besøgende • I statsskovene må man færdes hele døgnet, og det er tilladt at færdes uden for veje og stier, hvis der ikke er hegn. Adgangen til skove kan forbydes eller begrænses på dage, hvor der holdes jagt, og i områder, hvor der er intensivt skovarbejde. Det kan også ske, at skovene bliver lukket under kraftige storme eller i tørre sommerperioder med fare for brand. • Al motorkørsel er forbudt – både bilkørsel og kørsel med motorcykel og knallert. • I mange skove findes bål- og grillpladser, borde og bænke, som man frit kan benytte. • Det er tilladt at plukke blomster, bær og svampe til eget forbrug. Undtaget er de 70 danske plantearter – især orkidéer – der er fredede. • I nogle skove er der opstillet shelters, hvor man kan overnatte, og der findes også en del såkaldte “primitive overnatningspladser”. Desuden er det tilladt at overnatte i sit eget telt i 40 udvalgte skove – især i Jylland. Desværre findes der skilte, som forsøger at holde de besøgende væk, selvom loven sikrer dem adgang. Private skove • I private skove må man gå og cykle, men kun på skovveje og stier. • Der er adgang fra kl. 6 til solnedgang, og man må ikke slå sig ned nærmere end 150 m fra bygninger. • Her er motorkørsel også forbudt, og som i statsskovene skal man rette sig efter skiltningen. • Hvis skoven er under 5 hektar, må skovejeren godt lukke den af for offentligheden. • Adgangen til skove kan forbydes eller begrænses på dage, hvor der holdes jagt, og i områder, hvor der er intensivt skovarbejde. Et lovligt skilt på en strand i nærheden af bebyggelse. Her må man ikke opholde sig. 42 NATURFORVALTNING smukt (landskabs-fredninger). Andre områder er fredet, fordi der vokser nogle meget specielle planter (artsfredninger). Områder kan også være beskyttet mod jagt på forskellig måde (fx vildt-reservater). Mange mennesker interesserer sig for fredning. I Danmark har vi en tradition for, at mange borgere gennem Danmarks Naturfredningsforening og andre foreninger har stor indflydelse på fredning af naturen. Det seneste eksempel på dette har været arbejdet med at udpege områder til national-parker i Danmark. Her har hundredvis af borgere været med til at lave planer for, hvordan nationalparkerne skal se ud, og hvor de skal ligge. International naturbeskyttelse I dag betyder international naturbeskyttelse mere og mere i Danmark. EU bestemmer fx, at der skal udpeges områder, hvor dyre- og planteliv skal have særlig beskyttelse. Vi har nu 254 særligt beskyttede områder 43 Orkidéen fruesko er en af Danmarks sjældneste orkidéer. Den er fredet. På det ene af de to steder, hvor arten vokser, har man sat et hegn op, så man kan se fruesko, men på passende afstand. NATURFORVALTNING Et såkaldt habitat-område. Habitatområderne omfatter alle mulige typer af natur. Her er det et lavvandet vådområde. Nyttige begreber Habitat-område: et område, hvor naturtypen og dyre- og plantelivet skal have særlig beskyttelse. i Danmark. Det kan fx være en mose eller en skov, som er værdifuld at bevare. Der er også 100 særlige fuglebeskyttelses-områder. Naturpleje Synet på naturfredning har ændret sig igennem tiden. I begyndelsen troede man, at det var nok, blot at frede et område for at bevare det. Men det viste sig, at naturen forandrer sig meget mere, end man troede. Derfor er det ofte nødvendigt at gøre noget aktivt ved et område, hvis man vil bevare det. Det har betydet, at man mange steder er begyndt at pleje naturen. To af de natur-typer, der kræver mest pleje, er overdrev (se side 19) og enge. Både enge og overdrev er afhængige af, at der er køer, heste eller får, som græsser. 44 NATURFORVALTNING På engene kan man blot lade fx køer gå og æde det saftige græs. Problemet er bare, at det ikke længere kan betale sig at have køer på græs. Det er langt billigere at have dyrene gående i en stald, hvor de får foder, som man køber. Enge skal afgræsses, ellers vokser de til. Men desværre kan det ikke længere betale sig at have køer på græs. Det samme problem gælder for overdrevene. Derfor er mange af vores fineste overdrev ved at gro til. Det har man gjort noget ved forskellige steder. Flere steder har man nu dyr gående på overdrevene. Det er dog ofte staten og andre myndigheder, der har kvæget gående. Men overdrevene skal jo plejes, og hvad gør man så? Nogle steder er det som beskrevet myndighederne, der har kvæget. Men mange steder dannes der nu også græsnings-foreninger. En gruppe af borgere køber kvæg, som så går på overdrevene. Efterhånden som der kommer kalve, kan man slagte nogle af dem. Folk kan så købe kød fra deres “egne” dyr. Samtidig har 45 Græssende Galloway-kvæg på et overdrev. Man bruger ofte hårdføre kvægracer, som kan gå ude hele året, når man skal lave naturpleje. NATURFORVALTNING græsningsforeningens medlemmer glæden ved dyr og natur. Træer og buske skal væk Inden man begynder afgræsningen af et område, fælder man ofte en del af de buske og træer, der truer med at tage pladsen på overdrevet. Kvæget bider nemlig meget lidt af store buske og træer. Men det kan sagtens holde nyspirede træer og buske nede ved at æde knopperne. Nogle steder slår man også græsset på overdrevene. Græs kvæler mange af de sjældnere urter, som man gerne vil bevare. Nogle steder er det nødvendigt at fortsætte med at slå græs, andre steder æder kvæget græsset. Til gengæld lader kvæget ofte mange af urterne stå, fordi de smager dårligt eller er giftige. På nogle overdrev ønsker man ikke at have kvæg gående. Det skyldes, at køerne æder for mange af de sjældne planter og tramper jorden for meget op. I stedet slår man græsset. Det er et stort og dyrt arbejde, især i bakkede områder, hvor man ikke kan bruge maskiner til at slå græsset. 46 NATURFORVALTNING Naturgenopretning I 1800-tallet og 1900-tallet afvandede man meget store dele af Danmark for at skabe mere landbrugsjord. Hvis man ser på et gammelt kort over Danmark, har meget ændret sig. Flere søer, fjorde og andre områder er forsvundet. Men også mange mindre vandhuller er blevet afvandet. I dag laver man mange landbrugsområder om til natur igen – man laver natur-genopretning. Naturgenopretning er ikke kun til fordel for dyr og planter. Befolkningen skal også have adgang til de genoprettede naturområder. Det har især betydning nær byer, hvor der er brug for “åndehuller” til byernes befolkning. 47 En afvandings-kanal i et af Danmarks største inddæmmede områder, Lammefjorden på Sjælland. Nyttige begreber Afvande: at fjerne vand, fx ved at lade det løbe bort gennem grøfter eller rør i jorden. NATURFORVALTNING Årslev Engsø, som er en af de mest vellykkede naturgenopretninger i Danmark. I løbet af få år har søen tiltrukket et rigt fugleliv. Nyttige begreber Alger: mikroskopiske (meget meget små) planter, som lever i vand Dige: en jordvold, der forhindrer vand i at oversvømme et område. Nærings-stoffer: stoffer, der er nødvendige for, at svampe, bakterier, planter og dyr kan leve. Okker: forskellige jern-forbindelser. Okker kan dække planter og sætte sig på fisks gæller. Nye søer Naturgenopretning har flere steder været godt for miljøet. Arresø i Nordsjælland er Danmarks største sø. Den er også en af landets mest forurenede søer. Fra søens omgivelser løb der gennem mange år spildevand med nærings-stoffer ud i søen. Derfor kom der alt for mange alger i søen. Myndighederne besluttede at gøre noget ved forureningen. Derfor lavede man en række søer og moser langs de vandløb, der fører vand til Arresø. Søerne og moserne skulle fungere som et filter, så vandløbenes indhold af næringsstoffer blev holdt tilbage. I dag kan man tydeligt se resultater. Forureningen af Arresø er mindre. Samtidig har man fået nogle helt fantastiske våd-områder på Sjælland. Der er kommet mange flere fugle, og søerne er blevet populære udflugtsmål. 48 NATURFORVALTNING Danmarks største genopretningsprojekt Skjern Å i Vestjylland er en af Danmarks største åer. Engang lå der store fugtige enge omkring åen, hvor bønderne havde køer på græs, og hvor de slog høet. Men i midten af 1900-tallet kunne denne form for landbrug ikke længere betale sig. Derfor afvandede man store dele af engene, så man i stedet for kunne dyrke korn. I perioden 1962-68 byggede man diger omkring åen, så den ikke længere kunne oversvømme engene. Samtidig gravede man en række lige kanaler, der skulle lede vandet væk fra engene. Det gamle snoede åløb blev erstattet af en lige kanal. Sådan så Skjern Å ud, efter at den var blevet rettet ud. Høsten var god de første år efter afvandingen. Men så skete der noget uventet. Jorden begyndte at synke sammen, fordi plante-materialet rådnede under de tørre forhold. Jorden blev mere sammentrykket og var ikke længere nær så god til dyrkning af korn. Samtidig blev der frigjort store mængder af okker fra jorden. Den løb med vandet ud i Ringkøbing Fjord. Det bevirkede, at store dele af det rige plante- og dyreliv i fjorden forsvandt. Problemerne blev så store, at man besluttede at genoprette den oprindelige natur. Staten opkøbte det meste af området. I 1999 begyndte man at nedlægge flere af kanalerne og genskabe det tidligere snoede åløb. Vandet fik igen lov til at oversvømme engene. Der gik ikke lang tid, før området tiltrak mængder af fugle. Samtidig med naturgenopretningen sørgede man for, at der blev anlagt stier i området, så befolkningen kunne have glæde af naturen. 49 Skjern Å i dag. En strækning med naturlige slyngninger. Bjerge Hvor vil det være en fordel at have en tyk og isolerende pels? Hvordan skal et dyrs fødder se ud, hvis det skal leve her? Hvordan kan en plante få vand nok? Hvad forhindrer en plante i at få frostskader? 50 Vind 18 m/s – 20 °C Klippegrund – 5 °C Vind 6 m/s 5 °C Tyndt jordlag 51 BJERGE Nyttige begreber Hvad er et bjerg? Kontinental-plader: store plader i Jordens overflade. Pladerne bevæger sig i forhold til hinanden. Bjerge er områder, der hæver sig mere end 200 meter over det omgivende landskab. Danmarks højeste punkt er 173 meter over havets overflade. Så i Danmark findes der ikke bjerge. Verdens højeste bjerg, Mount Everest, er 8.848 meter højt. Landskab: et udsnit af jord-overfladen. Bjerge kan opstå på forskellige måder. Kontinentalpladerne kan bevæge sig mod hinanden og dermed blive presset op. På den måde dannes en bjergkæde. Kontinentalpladerne kan også hæve og sænke sig i forhold til hinanden. Herved opstår der høje bjerge og dybe dale mellem bjergene. Vulkaner kan også danne bjerge ved, at lavaen fra hvert udbrud størkner, så bjerget efterhånden bliver højere. Koldt på toppen Mange bjerge har sne på toppen året rundt. Det skyldes, at luften bliver koldere, jo højere man bevæger sig op. Klimaet betyder også meget for de planter, der vokser på bjergene. Træer kan kun vokse op til en bestemt højde. Over denne højde, der kaldes trægrænsen, vokser der ingen træer. På billedet ses tydeligt, at der ikke vokser træer over en bestemt højde. I takt med at man bevæger sig op ad et bjerg, falder temperaturen. For hver 200 meter, man bevæger sig opad, falder temperaturen med 1 °C. Den faldende temperatur er grunden til, at mange høje bjerge altid har sne på toppen. Andre, knap så høje bjerge, vil kun have sne på toppen et antal måneder om året. På et bjerg blæser det også meget. Trægrænse Hvis man ser på et højt bjerg på afstand, kan man se, at der over en bestemt højde ikke vokser træer. Det sted på bjerget, hvor der ikke længere vokser træer, kaldes for træ-grænsen. Over denne højde vokser der buske og urter. Højest oppe er mange bjerge konstant dækket af sne. Her kan der ikke vokse planter. 52 BJERGE Træer kan nemt tåle hård frost. Men hvis træerne skal vokse, skal temperaturen en del af året ligge over frysepunktet. Det er en af grundene til, at der ikke vokser træer hele vejen op ad et bjerg. Trægrænsen ligger ikke i samme højde overalt i verden. Bjergets placering i forhold til ækvator spiller en stor rolle. I Alperne ligger trægrænsen ca. 1.800 meter over havet. I det nordlige Norge ligger trægrænsen ca. 500 meter over havet. Forskellen skyldes, at Alperne ligger tættere på ækvator end Nordnorge. Atacamaørkenen er et af de tørreste steder på Jorden. Nogle steder har det kun regnet få gange i hele 1900-tallet. Planter på bjerge Jo længere man bevæger sig op ad et bjerg, jo koldere bliver det. Der falder også mere regn og sne. På bjerge, der ligger tæt på havet, regner det tit. Men det er kun på den side af bjerget, der vender mod vinden. Den fugtige luft fra havet tvinges op ad bjerget, og luften afkøles. Når luften afkøles, bliver vanddampen til dråber, og det begynder at regne. På vej ned ad den anden side af bjerget vil luften blive varmet op igen. Men den vil nu være meget tør, og der falder derfor ikke regn. Der kan dannes en ørken på læsiden af bjerget. Atacamaørkenen i Sydamerika er et eksempel på en sådan ørken. Den er opstået, fordi varme, fugtige vinde fra Atlanterhavet blæser mod vest hen over det sydlige Sydamerika. Disse vinde afgiver alt deres indhold af vand på vej op ad Andesbjergenes østside. Frodige bjergskråninger Bjerg-skråninger, hvor det regner meget, og som samtidig ligger i tropiske egne, vil være meget frodige. Det 53 SYDAMERIKA Varme, fugtige vinde ANDESBJERGENE ATACAMA ATLANTERHAVET STILLEHAVET Atacamaørkenen er opstået, fordi Andesbjergene danner læ for vinden, der oftest kommer fra øst. Flere steder i ørkenen findes rester af veludviklede kulturer, der engang har levet, hvor der nu er ørken. Man har blandt andet fundet mange meget velbevarede mumier i ørkenen. Disse mumier er så velbevarede pga. af det tørre klima i ørkenen. BJERGE kan fx være bjergskråninger i Himalaya eller Mellemamerika. På den nederste del af bjerget vil der være tropisk skov. Længere oppe ad bjerget findes nogle steder en såkaldt tåge-skov. Det er en skov, der næsten hver dag indhylles i skyer og derfor bliver fugtig. Det giver en stor arts-rigdom. I tågeskoven i Costa Rica vokser der fx ca. 900 arter af epifytter og ca. 450 arter af orkidéer. Tågeskov omkring Monteverde i Costa Rica. Planters tilpasning Planter, der vokser i bjerge, skal tilpasse sig de meget forskellige og barske livs-betingelser. Kulde, fugt eller tørke, evig blæst og tyndt jordlag er de vigtigste ting, der påvirker planterne. Bjerge i de tempererede egne Epifytter af ananasfamilen kendes på, at deres blade sidder i roset. På bjerge i de tempererede egne vokser der mest nåletræer. Nåletræer er tilpasset klimaet i bjergene ved at have blade (nåle) hele året. Nåletræernes blade er ikke så gode til at lave fotosyntese. Men når træerne har nåle hele året, klarer de sig. De store mængder sne i bjergene kan også være et problem for træerne. Nåletræernes grene hælder nedad, og derfor vil sneen glide af grenene, og de knækker ikke. Den evige blæst er hård mod planter. Mange planter er beskyttet mod vinden ved at være dækket af hår. Planten edelweiss vokser højt oppe i Alperne. Edelweiss har en tyk kappe af hår, der beskytter den mod at tørre ud, når det blæser. Pudeplanter Edelweiss vokser højt oppe i bl.a. Alperne. Mange har indsamlet planten, og derfor er den nu sjælden. Såkaldte pude-planter vokser bl.a. i Andesbjergene i Sydamerika. Deres stængler og blade ligger så tæt, at hele planten ligner en pude. 54 BJERGE Til venstre: Pudeplanter i Andesbjergene. Til højre: Blomsterenge i bjerge kan være utroligt farvestrålende og smukke. Alle planterne blomstrer samtidig i den korte sommer. Epifytter Epifytter er planter, der vokser på andre planter, men som ikke udnytter værtsplanten til andet end at vokse på. I en tågeskov eller regnskov vil de store træer opfange næsten alt sollyset. Det kan derfor være en fordel at vokse højt oppe på træerne for at få del i sollyset. Mange arter af orkidéer og planter fra ananasfamilien er epifytter. Planter fra ananasfamilien har bladene siddende i en roset. Den kan opfange regnvandet som i en lille skål. Farvestrålende blomster I det tidlige forår vil mange bjergskråninger i de køligere egne være dækket af farve-strålende blomster. Planterne vokser meget hurtigt frem om foråret og udnytter den korte sommer. Planterne får næring fra knolde og løg i jorden. Det gør dem i stand til at blomstre på meget kort tid. En del bjergplanter har farvestrålende og meget store blomster set i forhold til planternes samlede størrelse. Det skyldes, at der højt oppe i bjergene ikke er ret mange insekter. Planternes store blomster virker som reklame-skilte, der skal tiltrække de få insekter. Nyttige begreber Arts-rigdom: at der findes mange forskellige planter eller dyr. Epifyt: en plante, som vokser på en anden plante uden at modtage vand eller nærings-stoffer fra denne. Fotosyntese: planternes produktion af sukkerstof. Ved denne proces optages vand og kuldioxid, og der bliver frigivet ilt. Energien til processen kommer fra Solen. Knold: en del af plantens rod, der indeholder næring til plantens vækst, fx en kartoffel. Det østafrikanske højland På bjergene i det østafrikanske højland vokser nogle meget specielle planter. Klimaet på bjerge, som fx Mount Kenya og Kilimanjaro, er barsk for planter. 55 Tempererede egne: en klima-zone på Jordens nordlige og sydlige halvkugle. BJERGE Nyttige begreber Derfor har planterne udviklet helt specielle tilpasninger, som kun ses her og i Sydamerika. Isolere: beskytte mod kulde. Roset: kreds af blade omkring en stængel. Stængel: den del af en plante, der forbinder roden med bladene. Tilpasse: ændre noget, så det passer til omgivelserne. Planter, der kun findes i et meget begrænset område, kaldes for endemiske planter. Planterne kæmpe-lobelia og kæmpe-brandbæger er eksempler på sådanne planter. De findes kun højt oppe på bjerge i det østafrikanske højland. Disse planter findes ikke andre steder, fordi de gennem tusinder af år har tilpasset sig forholdene og ikke kan trives andre steder. Planterne kan ikke sprede sig selv fra bjerg til bjerg. Krævende klima Kæmpebrandbæger. Kæmpelobelia. Dens blade sidder i roset, så de kan opsamle vand. I de østafrikanske bjerge er der stor forskel mellem dag- og nat-temperatur. Der kan være frost om natten og omkring 15 °C om dagen. Dagens længde er på 12 timer med meget sol, fordi bjergene ligger tæt på ækvator. Disse klimatiske forhold kræver særlig tilpasning hos planterne, for at de kan vokse. Om morgenen vil den øverste del af jorden være frosset. Planterne vil derfor ikke kunne suge vand op. Samtidig skinner Solen og sætter gang i fotosyntesen, hvor planten skal bruge vand. Planten skal kunne opbevare vandet i sig, uden at det fryser til is om natten. Hvis vandet i planten fryser, vil cellerne sprænges. Kæmpebrandbæger og kæmpelobelia har tilpasset sig ved at isolere deres stængel, så vandet i stænglen ikke fryser til is. Planternes grønne blade sidder i rosetter. Når en bladroset afløses af en ny, falder den gamle ikke af. Den tørrer ind og er dermed med til at danne et isolerende lag omkring stænglen. Rosetten kan også virke som vand-opsamler på samme måde som hos planter fra ananasfamilien i tågeskoven (se s. 54). 56 BJERGE Konvergente arter I Andesbjergene findes planter, der har udviklet og tilpasset sig på samme måde som planterne i det østafrikanske højland. De har også udviklet et isolerende lag omkring stænglen, og bladene sidder i rosetter. Planter som ikke er beslægtede med hinanden, men har udviklet sig på samme måde, kaldes for konvergente arter. Dyrs tilpasning Dyr, der lever i bjergene, har ligesom planterne måttet tilpasse sig de hårde livsbetingelser. Om vinteren er forholdene så barske, at mange dyr søger væk fra de højeste områder. I lavere liggende områder er forholdene ikke så barske, og der er mere føde. En anden tilpasning er at gå i dvale om vinteren. Det kendes fra fx bjørne. 57 Billede fra Andesbjergene i Sydamerika. Her findes planter, der i udseende og den måde de lever på minder utrolig meget om planter fra det østafrikanske højland. Planter, der har udviklet sig på samme måde, men som ikke er beslægtede, kaldes konvergente arter. Nyttige begreber Dvale: en tilstand, hvor dyrets kropstemperatur falder, og dyret er i dyb søvn. Hos planter sættes væksten i stå om vinteren. Konvergente arter: arter som ikke er beslægtede, men har udviklet sig på samme måde. BJERGE Tahr Tahren er et stort hovdyr og i familie med den vilde ged. Tahren lever i Himalaya. Den er godt tilpasset til et liv i bjergene. Tahren har en tyk vinter-pels med underuld, der beskytter den mod kulde. Dens klove består inderst af en blød ru kerne, der er god til at stå fast med på glatte sten. Kanten af kloven er hård. Det gør, at tahren kan kile sine klove ned i små sprækker og dermed stå fast. De korte ben giver dyret et lavt tyngdepunkt, der hjælper med til at holde balancen. Tahren lever af forskellige planter. I Himalaya er sneleoparden tahrens eneste naturlige fjende. Tahren lever på steder, hvor andre dyr ville have meget svært ved at finde fodfæste. Hård kant Blød ru kerne Nyttige begreber Jord-levende: dyr, der lever det meste af deres liv under jorden. Sociale dyr: dyr, hvis samfund er opbygget efter en helt fast struktur. Murmeldyr Der findes mange arter af murmeldyr. De er alle i familie med egernet. Murmeldyr er gnavere, og de lever for det meste af planter. Alpemurmeldyret lever i Alperne, Tatrabjergene og Karpaterne i højder mellem 800 og 3.200 meter over havet. Alpemurmeldyret findes også i Pyrenæerne, hvor det er udsat af mennesker. Murmeldyret vejer mellem 3 og 6 kg, og det er dermed det største af de jord-levende egern. Murmeldyr er sociale dyr. De lever i store flokke i fælles gang-systemer i bjergsiderne. Dyrene tilbringer kun omkring 10 % af deres liv over jorden. Når man vandrer i bjergene, ser man ofte et murmeldyr, der står på bagbenene og ser ud over terrænet. Det er et dyr, der holder udkig. Med et højt fløjt advarer det hele flokken, hvis en fjende, som fx en kongeørn, nærmer sig. Alpemurmeldyret har tilpasset sig livet i bjergene. Den tykke pels beskytter mod kulde. Derfor søger murmel- 58 BJERGE Murmeldyret tilhører egernfamilien. Denne familie omfatter meget forskellige dyr som fx bæver, flyveegern og vores hjemlige egern. Murmeldyr lever i store grupper i gange under jorden og er meget sociale dyr. dyrene altid ned i deres kølige gangsystemer midt på dagen, hvor temperaturen er højest. Alpemurmeldyret går i dvale fra oktober til marts. Under dvalen taber det meget i vægt. Krops-temperaturen falder til under 5 °C. Pulsen falder til omkring 20 slag pr. minut mod ca. 200, når dyret er vågent. Vejrtrækningen sænkes ligeledes til ca. to åndedrag pr. minut. Når kropstemperaturen, pulsen og vejrtrækningen sænkes, nedsætter dyret sin forbrænding til et minimum. Murløberen lever højt oppe på de lodrette bjergsider, hvor den også har sin rede. Med sit lange næb er den tilpasset til at finde insekter i sprækker og revner i klipperne. Nyttige begreber Forbrænding: nedbrydning af næringsstoffer. Murløber Murløberen lever i bjergene i det sydlige Europa, Mellemøsten og Asien. Murløberen ser meget karakteristisk ud og kan ikke forveksles med andre fugle. Fuglen kan dog være svær at se. Den har de samme grå, sorte og brune farver som de klipper, den lever på. Murløberen løfter dog ofte sine vinger, og så kan man se en smuk rød farve, som den har på oversiden af vingerne. 59 Åndedrag: samlet betegnelse for en indånding og en udånding. Dyrevelfærd Hvad skal der til, for at dyr har det godt? Hvilke af disse dyr får opfyldt deres naturlige adfærd? Hvordan kan dyrene få opfyldt mere af deres naturlige adfærd? 60D 61D DYREVELFÆRD Adfærd Et dyrs adfærd er alt, hvad dyret gør. Det kan fx være at sove, æde, drikke, forsvare territorium, slås, parre sig eller fodre unger. Dyrs adfærd er ofte instinktiv. Det vil sige, at dyrets adfærd er medfødt. Instinktiv adfærd kan fx være at bygge rede eller fodre unger. Der findes også tillært adfærd. Det er adfærd, som dyret har lært enten af andre dyr, fx forældrene, eller af erfaringer. Tillært adfærd betyder, at dyret kan tilpasse sig omgivelserne. Vilde gæs lærer fx hurtigt, i hvilke områder mennesker skyder på dem. Mange fugle sidder meget synligt og synger for at markere et territorium. Her er det en gulspurv. Nyttige begreber Artsfælle: et dyr af samme art. Instinktiv adfærd: adfærd, der er medfødt. Naturlig adfærd: adfærd, som passer til de naturlige omgivelser. Rang-orden: kaldes også for hakke-orden. Socialt system hos flokdyr. Dyrene er aggressive mod hinanden. Derved kommer nogle dyr til at dominere over andre. Social adfærd: adfærd over for artsfæller. Territorium: et område, som dyret forsvarer mod andre dyr af samme art. Tillært adfærd: adfærd, som er lært af andre dyr eller gennem erfaringer. Naturlig adfærd Dyrs adfærd passer som regel til deres naturlige omgivelser. Den kaldes derfor naturlig adfærd. Når mennesker holder dyr som husdyr eller kæledyr, er det ikke altid, at dyrene har naturlig adfærd. Det kan betyde, at dyrene stresses eller på anden måde får det dårligt. Det er vigtigt, at man kender dyrs naturlige adfærd, hvis man skal holde dem i fangenskab. Mange mennesker tror, at det kun gælder om at give dyrene plads nok. Men i naturen lever mange dyr også i mindre områder. I naturen reguleres det ved, at dyrene har territorier. Territoriets størrelse varierer meget. Mange spurvefugle har territorier på størrelse med en villahave. Nogle af de store pattedyr har territorier på mange kvadrat-kilometer. Et dyr i bur vil betragte buret som sit territorium. Dyret vil derfor ofte angribe artsfæller, som bliver sat ind til det. Det kan somme tider være umuligt at sætte 62 DYREVELFÆRD to dyr sammen, hvis det ene har opholdt sig et stykke tid i buret. Her skal vi se på naturlig adfærd, som ikke altid kan komme til udtryk, når dyrene holdes i fangenskab. Social adfærd En stor del af dyrenes adfærd er rettet mod deres artsfæller eller opstår, fordi de er sammen med artsfæller. Denne adfærd kalder man for social adfærd eller flokadfærd. Mange dyr lever i flok. Flokken giver beskyttelse mod fjender, fordi der er mange til at holde øje med fjender. Flokken kan også give andre fordele. Fx kan aber hjælpe hinanden med at rense pelsen. Samtidig er rensning af pelsen med til at vedligeholde flokkens sociale sammenhold. I dyreflokke findes der ofte en form for rang-orden. Det ses fx hos ulve, hvor flokken underkaster sig flokkens leder. Det er noget, vi udnytter, når vi holder hund. Hunden stammer fra ulven. Den betragter sit menneske som fører-dyr. Derfor kan den opdrages til at adlyde. En rangorden bevirker, at alle dyr kender deres plads i flokken. Derfor bliver der meget færre kampe. Junglehøns lever også i flokke. De har også en rangorden. Junglehønen lever i Asien, og alle tamhøns stammer fra denne art. Flokken af høns ledes af en enkelt hane, som jager alle andre haner bort. Præcis det samme kan man se hos tamhøns. Vi forhindrer dyrenes naturlige adfærd Store kattedyr, som tigre, vandrer langt omkring, når de er på jagt i naturen. De hviler sig også i lang tid ad 63 Junglehøne med kyllinger. Junglehønen er stamform til alle tamhøns. Meget af dens adfærd findes også hos tamhøns. DYREVELFÆRD gangen på samme sted. I zoologiske haver er der god tid til, at dyrene kan hvile sig og pleje deres pels. Men de får ikke bevæget sig ret meget. De store katte begynder i stedet at gå frem og tilbage i buret hele tiden. Det kaldes for stereotyp adfærd. Vildsvin roder meget i jorden med trynen for at finde noget at æde. Denne adfærd er ikke gået tabt hos tamsvinet, der stammer fra vildsvinet. Når et tamsvin får mulighed for at rode i jorden, går det i gang. Men de færreste tamsvin får denne mulighed, fordi de går i en stald. De begynder at kede sig. Det kan fx føre til, at de bider de andre svin i stalden. Svin med unger i en traditionel stald. Jernrør forhindrer soen i at lægge sig på ungerne. Junglehøns lever i flokke og finder føde i skovbunden. Det gør de ved at skrabe med kløerne og hakke med næbbet. De holder deres fjerdragt i orden med næbbet. Somme tider tager de støvbad for at komme af med parasitter i fjerene. Om natten flyver junglehøns op i et træ og sætter sig på en gren. Alt dette gør tamhøns også. Men det er ikke altid, at tamhønsene kan udføre deres naturlige adfærd. Det gælder især, hvis hønsene holdes tæt sammen indendørs, fx som burhøns. Yngelpleje Svin med unger på friland. Husene på marken fungerer som reder, så svinene får opfyldt en del af deres naturlige adfærd. En del af dyrs naturlige adfærd er at tage sig af ungerne. Det kaldes yngel-pleje. Ynglen, dvs. ungerne, skal fodres, beskyttes mod kulde, varme og fjender. Vildsvin lever i flokke. Når en hun skal føde, søger den væk fra flokken for at bygge en rede. Når reden er bygget, kravler vildsvinet ind i reden og føder sine unger. I reden er ungerne godt beskyttet mod fjender. Moderen bliver sammen med ungerne det første stykke tid. Når ungerne er store nok, tager hunnen dem med tilbage til flokken. 64 DYREVELFÆRD Hunden er et populært kæledyr. Desværre ender mange forhold mellem menneske og hund med, at hunden bliver aflivet. Hunden er et flokdyr, og familien er hundens flok. Hvis ikke en person optræder som leder, overtager hunden ofte lederskabet. Så kan det ende med en aggressiv og utilregnelig hund. Tamsvin har den samme adfærd. Men tamsvin, der holdes i stalde, har ikke mulighed for at bygge rede. Svin, der lever som frilands-grise, har for det meste nogle skure med halm. Her kan de føde deres unger. Svinene kan altså beholde deres naturlige adfærd. Nyttige begreber Dominerende: den, der har den højeste rang i en dyreflok. Giver bl.a. hannen ret til at parre sig med hunnerne. Frilands-grise: grise, der lever under åben himmel. Kæledyr Parasit: snylter. Et dyr, som ernærer sig af et eller andet i et andet dyrs krop. Kæledyr er populære. Men mange kæledyr får ikke deres naturlige adfærd opfyldt. Hunde stammer fra ulve. De har meget af den samme naturlige adfærd som ulve. Hunden er ligesom ulven et flokdyr. Flokken af ulve ledes af en dominerende han. De andre i flokken underkaster sig den dominerende han. Stereotyp adfærd: adfærd, som bliver gentaget mange gange. Hunden vil opfatte sin familie af mennesker som sin flok. Hunden vil overtage førerskabet, hvis der ikke er en person i familien, der optræder som leder af flokken. Det kan give en række problemer. Hunden vil beskytte sin flok mod fremmede. Det vil sige, at hunden vil være aggressiv over for gæster, der kommer i huset. Mange hunde aflives hvert år, fordi der er problemer med dem i hjemmet. Det er meget sjældent 65 Yngel-pleje: pleje af unger. DYREVELFÆRD Til højre: Travheste. Arbejdsheste, der trækker en ølvogn. hundens skyld. Familien har nemlig ikke forstået, hvordan den skal opføre sig over for hunden. Krybdyr er blevet populære som kæledyr. Krybdyr som fx slanger og leguaner lever ikke i flok. Derfor bryder de sig ikke om fysisk kontakt. Mennesker holder ofte kæledyr for at få fysisk kontakt. Et krybdyr vil trives dårligt, hvis det tvinges til en adfærd, der er forskellig fra dyrets naturlige adfærd. Shetlandspony. Husdyr Hest Ikke for enhver pris Avl af nye racer forøger ikke altid dyrets velfærd. Nogle hunderacer har problemer med ryggen. Det gælder fx for gravhunde. Andre racer kan have problemer med deres luftveje. Det gælder for boxere og pekingesere. Nogle arter af kødkvæg danner så store kalve, at de ikke kan føde dem selv. Disse kalve skal tages med kejsersnit. Læs mere om forædling af dyr i Grundbog A, s. 136-137. Man regner med, at hesten har været husdyr i Danmark siden yngre stenalder (3.000 år før vor tidsregning). I naturen lever hesten i flokke, der ledes af en dominerende hingst. Hesten er tilpasset et liv på græssletter og er bygget til at løbe meget. Derfor bruger man nogle heste til væddeløb. Hesten har også været brugt som trækdyr i mange tusinder af år. Den har trukket vogne, plove og flyttet træstammer i skovene, inden vi fik biler og traktorer. For at kunne udnytte hesten til forskellige formål er 66 DYREVELFÆRD der fremavlet en lang række forskellige heste-racer. Det kan være store arbejds-heste, hurtige trav-heste eller små ponyer. Pony-racer blev oprindeligt fremavlet, for at de kunne bruges som trækdyr i miner, hvor der er meget lidt plads. Alle hesteracerne er avlet ud fra en oprindelig type, den uddøde vildhest. Ved at udvikle forskellige hesteracer har man kunnet tilpasse dem til forskellige formål. Zoodyr I zoologiske haver gøres der et stort stykke arbejde for, at dyrene kan leve så naturligt som muligt. Mange dyr vil få en meget underlig adfærd, hvis de ikke kan få afløb for deres naturlige adfærd. Træning af søløver har flere formål. Det kan fx være, at man bedre kan komme tæt på dyrene og undersøge dem, hvis de er syge. Træneren og dyr får tillid til hinanden. Søløverne bliver stimuleret med træning, hvor de skal udføre krævende øvelser. På den måde kan man undgå, at de udvikler stereotyp adfærd. Stereotyp adfærd kan undgås, hvis dyrene får gode forhold. Fx undgår søløver stereotyp adfærd, hvis de bliver trænet. Forsøgsdyr Der bruges hvert år mange millioner dyr til forsøg og forskning. De mest udbredte forsøgs-dyr er mus, rotter, hunde, aber og fisk. Forsøgsdyr bruges til mange forskellige formål. Kosmetik-industrien bruger forsøgsdyr for at teste, hvilke virkninger dens produkter har. Medicinal-industrien bruger også forsøgsdyr til at teste medicin for virkninger og bivirkninger. Forsøgsdyr bruges også i kampen mod livstruende sygdomme som fx kræft. Man bruger desuden forsøgsdyr, når man fremstiller vacciner, som beskytter mod sygdomme. 67 Store katte, som her en tiger, udvikler meget nemt stereotyp adfærd. De går den samme rute i deres bur igen og igen. Nyttige begreber Hingst: handyr af hest. DYREVELFÆRD Forsøgsdyrene lever ikke et godt liv. Men de løser en vigtig opgave. Ellers skulle man bruge mennesker som forsøgs-personer. Er det forsvarligt at anvende forsøgsdyr? Det er op til det enkelte menneske og lovgiverne at tage stilling til, om anvendelsen af forsøgsdyr er forsvarlig. Man må skelne mellem forsøgsdyr til test af produkter og dyr til forskning. Grænsen mellem de to områder er ofte svær at finde. Rotte brugt som forsøgsdyr. Rotter og mus er de mest udbredte forsøgsdyr. Det skyldes, at de er meget nemme at få til at yngle i fangenskab, og at de yngler meget hurtigt. Rotter og mus kan desuden leve og yngle under sterile forhold. Det betyder meget, når de skal bruges til afprøvning af medicin. Et eksempel kunne være kræft-forskning. Hvis man ikke anvendte forsøgsdyr her, måtte forsøgene udføres på mennesker. Det ville være med risiko for alvorlige bivirkninger. Der arbejdes meget på at undgå brug af forsøgsdyr. Man kan fx bruge data-modeller. Det er computer-programmer, der kan efterligne sygdomme. Datamodeller kan dog ikke bruges til alle de opgaver, hvor man bruger forsøgsdyr. Udnyttelse af dyr i forskellige kulturer Forskellige kulturer har forskellige forhold til dyr. I nogle lande respekterer man af religiøse grunde dyr så meget, at man ikke engang spiser dem. Det gælder fx i Indien. I Kina spiser man en lang række dyr, som man ikke kunne drømme om at spise hos os. Kineserne spiser blandt andet slanger og hunde. De opdrættes under dårlige forhold. Det kan altså være meget forskelligt fra kultur til kultur, hvad der anses for dyremishandling. I Kina holder man fx bjørne for at kunne tappe galde fra dem. Galde fra bjørne anvendes i traditionel kine- 68 DYREVELFÆRD Kravebjørne i fangenskab. sisk medicin. Derfor holder man bjørne i bure. Bjørnene har fået opereret et rør ind i kroppen, som fører ind til galdeblæren. Røret gør det muligt at tappe galde af bjørnen. I vores kultur betragter vi det som dyremishandling at holde bjørne i små bure og at tappe galde fra dem. Men i den kinesiske kultur opfattes bjørnene ikke som levende væsner, man skal tage hensyn til. Menneskers forhold til dyr kan altså være meget forskelligt fra sted til sted. Men det kan også være meget forskelligt fra menneske til menneske inden for en enkelt kultur. I Danmark kan der være stor forskel på, hvordan folk mener, at man skal behandle dyr. Nogle danskere synes, at det er dyremishandling at holde høns og svin tæt i store stalde. Andre synes, at det er i orden, blot dyrene får nok at æde. Dyrevelfærd er ofte et meget følelsesladet emne og giver anledning til stor uenighed blandt mennesker. 69 En kravebjørn bliver i bedøvet tilstand tappet for galde i Kina. Nyttige begreber Galde: stof, som produceres i leveren og opbevares i galdeblæren. Galde indgår i fordøjelse af fedt-stoffer. Muskler og doping Hvad behøver muskler for at arbejde? Hvilke typer muskelfibre har vi i kroppen? Hvilken muskel i kroppen arbejder konstant? Hvordan opbygges der mere muskelvæv? Hvad er doping? Hvilke stoffer kan øge kroppens ydeevne? Hvilke bivirkninger kan der være ved doping? Hej Doping.dk Jeg har styrketrænet mange år. For 6 måneder siden var jeg så dum at bruge testo-steron i 6 uger. Pludselig får jeg ømme brystvorter. De har nu udviklet sig til små hårde kugler, der vokser og vokser! Hva’ gør jeg? Skal jeg kontakte en læge? Mvh. Thomas Hej Thomas Ja, det vil nok være klogt at kontakte din læge. Du kan roligt fortælle ham/hende, hvad du har haft gang i. Det er umuligt for mig at vurdere herfra. Men det er nok en begyndende gynækomasti, du har (kaldes også 'tævepatter'). Det er en kendt bivirkning ved brug af anabole steroider. Det er ikke farligt, men desværre er det heller ikke sikkert, at det går væk igen. (Jeg går ud fra, at du er stoppet med steroiderne?) I alvorlige tilfælde er det muligt at få fjernet knuderne, men din læge vil nok vælge at se tiden an. Det kan være fornuftigt. 71 MUSKLER OG DOPING Nyttige begreber Celle-kerne: en del af cellen, hvor DNA-strengene ligger. Celle-væg: celler i planter og bakterier har en cellevæg rundt om sig. Fotosyntese: planterne laver sukker, når solen skinner på dem. Planterne bruger vand og kuldioxid til at lave sukker og ilt. Energien til processen kommer fra solen. Grønkorn: små grønne korn i plante-celler. Her foregår fotosyntesen. Mitokondrier: de små dele i cellen, som omdanner sukker til vand og kuldioxid, så der frigives energi. Nerve: en nerve leder elektriske impulser i kroppen og kan bl.a. aktivere musklerne. Protein: er vigtige stoffer, når der opbygges nye celler. Proteiner indtages via maden og opbygges også i kroppen. Ribosomer: små mørke korn i cellen. Ribosomerne fremstiller proteiner. Cellen er den mindste enhed i levende organismer Alt liv er bygget op af celler. Plante-celler og dyre-celler ligner hinanden. I alle celler er der en celle-kerne med DNA. Celler har også mitokondrier, der sørger for at forsyne cellen med energi, og ribosomer, der kan lave proteiner. Plante-cellen har desuden grønkorn og en stiv celle-væg. Grønkorn danner sukker ved fotosyntese. De celler, som vores krop er bygget op af, er meget forskellige. Nerve-celler leder elektriske impulser, og muskel-celler kan trække sig sammen. Muskler i kroppen I vores krop er der 639 muskler. De udgør halvdelen af vores vægt. Nogle muskler er store, andre er meget små. Sæde-musklen i ballerne er den største muskel, vi har. Der er tre typer af muskler i vores krop: • skelet-muskler • hjerte-musklen • glatte muskler. Skeletmuskler sidder fast på knogler. Det er de muskler, der gør, at vi kan bevæge vores krop. Hjertemusklen er opbygget ligesom en skeletmuskel. Men forskellen er, at hjertemusklen fungerer, uden at vi styrer den. De glatte muskler styrer vi heller ikke med vores vilje. De findes fx i maven og i tarmene. Her får de maden til at bevæge sig igennem fordøjelses-systemet. (Læs mere om glatte muskler i Grundbog A, s. 78). 72 MUSKLER OG DOPING Plantecelle Dyrecelle Cellemembran Cellemembran Cellevæg Ribosomer Vakuole Mitokondrie Cellekerne Cellekerne Grønkorn Celleslim Mitokondrie Endoplasmatisk reticulum Ribosomer Musklerne trækker sig sammen Plantecelle En muskel kan trække sig sammen. Når vi bøjer armen, er det musklen biceps (armbøjer-musklen), der trækker sig sammen. Når vi strækker armen, er det musklen triceps, der trækker sig sammen. Den kaldes også armstrækker-musklen (se figuren s. 74). Det er os, der bestemmer, om musklerne skal trække sig sammen. Man siger, at musklerne er under viljens kontrol. Planteceller har en cellekerne, der indeholder DNA. De har en hård cellevæg. Inde i cellen er der grønkorn. Grønkornene kan lave fotosyntese, når det er lyst. På den måde får planten energi. Når en nerve sender signal til en muskel, trækker den sig sammen. Nerve-impulsen kommer normalt fra hjernen. Musklernes opbygning Alle muskler består af muskelceller. Muskelceller har flere cellekerner. Det er, fordi muskler består af mange celler, der er vokset sammen. En muskel består af mange celler, som ligger ved siden af hinanden. Det er ofte flere muskler, der arbejder sammen, når der laves en bestemt bevægelse. 73 Dyrecelle Dyrecellen har en cellekerne med DNA. Her ligger de gener, der regulerer cellen, og de har koden til at lave proteiner. Der er også mitokondrier i cellen. I dem forbrændes sukker, så cellen kan få energi til sit arbejde. MUSKLER OG DOPING Muskler i kroppen Skuldermuskel løfter armen Brystmuskel fører armen ind over brystet Armbøjer bøjer armen Armstrækker strækker armen Bugmuskler beskytter bughulen og presser bugindholdet sammen (ved toiletbesøg eller opkastning) Store sædemuskel strækker hofteleddet og trækker benet bagud Den firhovedede knæstrækker bøjer hofteleddet og strækker benet Lægmuskel retter foden nedad Når musklerne trækker sig sammen, bevæges kroppen. Så kan vi løbe, skrive, spise m.m. Musklerne forbrænder meget af den mad, som vi spiser. Noget af energien bliver til bevægelse (20-25 %). Resten af energien ender som varme. Nyttige begreber Sene: de muskler, der bevæger kroppen, har i hver ende en sene. Det er senerne, der sidder fast på skelettet. Hvis man skærer en enkelt muskel over, kan man se mange små muskel-bundter. De er alle omgivet af en fedt-hinde. Jo større musklen er, desto flere muskelbundter er der. Det kan man se på en skive hamburgerryg. I hver ende af musklen er der en sene. Det er senerne, der sidder fast på skelettet. 74 MUSKLER OG DOPING Muskelfibre En muskelcelle kaldes også en muskel-fiber. Muskelfibrene er lige så lange som musklen. I store muskler kan de blive mange centimeter lange. Men de er kun fra 0,01 til 0,1 mm i diameter. Der er derfor flere tusinde muskelfibre i en stor muskel. I en sportskamp kan en muskelfiber blive revet over. Det kalder man for en fiber-sprængning. En fibersprængning gør meget ondt, og man kan ikke dyrke sport i flere uger bagefter. I løbet af nogle uger vokser cellen sammen igen. Man kan ikke danne flere muskelfibre ved træning. Det er genetisk bestemt, hvor mange muskelfibre man har. Når man får større muskler, er det fordi ens muskelfibre vokser i diameter. Forskellige muskeltyper Fire forskellige muskeltyper i vores krop. “Ceps” betyder “hoved” på latin. Biceps betyder tohovedet muskel. Musklen biceps findes i overarmen og kan bøje armen. Triceps findes også på overarmen, men virker modsat og strækker armen. Quadriceps strækker benet og sidder i låret. Spoleformet muskel To-hovedet muskel (biceps) To typer af muskelfibre Der findes to forskellige typer muskelfibre: • de langsomme muskelfibre • de hurtige muskelfibre Sene Den yderste bindevævs-hinde Muskelfiber Muskel Trehovedet muskel (triceps) Firhovedet muskel (quadriceps) En af muskelcellekernerne Bundt af muskelceller Sene Bindevævshinde omkring bundt af muskelceller 75 Musklernes opbygning Når man skærer en muskel over, kan man se, at den består af mindre dele. På tegningen kan man se, hvordan en muskel er opbygget. MUSKLER OG DOPING Iltet jern er rødt Fra lungerne bevæger ilt sig over i blodet. De røde blod-legemer indeholder jern. Det er jernet, som binder ilten. Når jern binder ilt, bliver jernet og dermed blodet rødt. Ilten transporteres med blodet ud til kroppens celler, hvor ilten bliver afgivet. Cellernes affalds-stof CO2 bindes nu til blodlegemerne. Men CO2 farver ikke blodet så meget. Derfor er blodet i venerne mere mørkerødt end blodet i pulsårerne. De langsomme bruger man, når man går eller løber langt. De hurtige bruger man, når man spurter eller løfter tunge vægte. I et mikroskop kan man se, at de to muskelfibre har forskellig farve. De langsomme er røde, og de hurtige er hvide. De langsomme er røde, fordi de indeholder et stof, der hedder myoglobin. Det indeholder jern, som kan binde ilt. Muskelfibre og sport Alle mennesker har både langsomme og hurtige muskelfibre. Dem der har flere hurtige muskelfibre, kan træne sig op til at blive hurtige løbere. Andre har mange langsomme muskelfibre. De kan træne sig op til at blive maraton-løbere. De fleste mennesker har en blanding af hurtige og langsomme muskelfibre, der gør, at de kan dyrke alle sportsgrene. Hjertemusklen trænes altid, når man dyrker sport. Alveoleklase Alveole Snit gennem en alveole 1/1000 mm CO2 O2 Floyd Landis modtager trofæet, som vinder af Tour de France 2006. Men han var dopet med hormoner. Kan man se i hans blik, at sejren er ufortjent? O2 optages i lungerne. CO2 udskilles. Ilt optages i lungerne ude i alveolerne. De minder om vindrueklaser, men er meget mindre. Væggene er så tynde, at ilt kan trænge fra alveolen ud i blodet. Kuldioxid trænger fra blodet ud i lungerne, hvorefter det udåndes. 76 MUSKLER OG DOPING Hjertet slår Hjertet er en muskel, der arbejder hele tiden. Hjertemusklen trækker sig sammen ca. 60 gange pr. minut. Man siger, at pulsen er 60 slag pr. minut. Hvis man bevæger sig mere, stiger pulsen. Hvis en person i gennemsnit har en puls på 80 gennem et døgn, har hjertet slået Nyttige begreber Nærings-stof: stoffer som kroppen skal bruge fx proteiner, sukker og vitaminer. Pulsåre: et andet ord for arterier. Arterier til hoved og arme 80 x 60 x 24 = 115.200 slag. Bliver personen 82 år, har hjertet slået Aorta/ legemspulsåren Øvre hulvene 115.200 x 365 x 82 = 3.447.936.000 slag. Hjertet kan altså pumpe over 3 milliarder gange helt uden pause. Ved hvert slag pumpes mellem 50 og 100 ml blod ud i kroppen. Hjertet skal også have blod Hjertet pumper blod til sig selv. Det sker gennem nogle blodårer, der hedder krans-pulsårer. Navnet har de fået, fordi de ligger som en krans uden om hjertet. Hjertemusklen får ilt og næring gennem disse pulsårer. Når et menneske får en blodprop i hjertet, er det i disse blodårer, der sætter sig en prop. Når det sker, dør noget af hjertemusklen. Man kan være syg længe efter. Nogle gange dør personen af blodproppen. Energi til musklerne Det er blodet, der leverer energi til musklerne. Energien kommer i form af nærings-stoffer fra den mad, vi spiser. Energien til musklerne findes som sukker, fedt eller proteiner. Sukker, som er opløst i blodet, kaldes for blodsukker. Hvis man begynder at løbe, skal musklerne bruge mere sukker, og hjertet må slå hurtigere. 77 Lungearterien Venstre kranspulsåre Højre kranspulsåre Nedre hulvene Vener i hjertemusklen Hjertets opbygning Hjertet modtager iltet blod fra lungerne. Blodet sendes straks ud gennem aorta. Når det har været rundt i kroppen, kommer det afiltede blod tilbage til hjertet. Så sendes det op til lungerne. Hjertet leverer blod til sig selv gennem kranspulsårerne. MUSKLER OG DOPING Når sukker er kommet ind i musklerne, skal det forbrændes. Det kræver ilt. Man begynder derfor at trække vejret hurtigere, når man løber. Sukkeret forbrændes i mitokondrierne, der findes inde i muskelcellerne. Mitokondrier Ved meget kraftig forstørrelse kan man se ind i muskelcellerne. Her er det et mitokondrie, som er forstørret mange tusinde gange. Dem er der flere hundrede af i en enkelt muskelcelle. Det er inde i mitokondrierne, at forbrændingen sker. Nyttige begreber DNA: i alle vores celler findes en cellekerne. Inde i cellekernen ligger generne på lange strenge. Disse strenge kaldes DNA. Doping: brug af stoffer, som kan fremme kroppens præstationer. Forbrænding: når sukker-stoffer i kroppen omdannes til kuldioxid, vand og varme, kalder man det forbrænding. Forbrændingen sker i mitokondrierne og kræver ilt. Forbrændingen stiger, når man er aktiv. Gen: gener findes som små stykker i DNA-strengen. Hvert gen bærer koden til et bestemt protein. Protein: er vigtige stoffer, når der opbygges nye celler. Proteiner indtages via maden og opbygges også i kroppen. Inde i hver muskelcelle findes der flere hundrede mitokondrier. De er meget små, og det er i dem, at sukkeret forbrændes. Det er en forbrænding ligesom i et bål, men der kommer ikke ild og røg. I et bål forbrændes sukker-stofferne i træet. Det kræver ilt fra luften. Træet brænder, og der udvikles varme. Der dannes også vand (H2O) og kuldioxid (CO2). I mitokondrierne er det også sukker, der forbrændes, og der skal også bruges ilt. Ilten kommer fra luften og ned i lungerne. Ilten føres herfra med blodet ud til musklerne. Når sukkeret forbrændes i musklerne, frigøres der energi. Den energi kan musklen bruge til bevægelse. Sukkeret omdannes til vand og kuldioxid, som udskilles. Kuldioxiden føres med blodet tilbage til lungerne, hvor det udåndes. Vandet udskilles ved, at man sveder og tisser, eller ved udånding. Forbrændingsprocessen: C6H12O6 + O2 ➝ H2O + CO2 + frigivet energi Sukker + ilt ➝ vand + kuldioxid + frigivet energi Cellens opbygning Næsten alle kroppens celler har en cellekerne. I cellekernen ligger arve-materialet som gener. Generne ligger på lange strenge, der hedder DNA-strenge. Hos mennesker er der 1,7 m DNA i hver eneste celle. På de 78 MUSKLER OG DOPING 1,7 m ligger vores ca. 35.000 gener. Da vi har over 100 milliarder celler i kroppen, har vi altså over 150 millioner km DNA. Det er nok til at nå ud til Solen! (Læs mere om gener og DNA i Grundbog B, s. 98-111). Hvert eneste gen koder for et protein. Der opbygges mere muskelvæv, hvis man dyrker meget sport. Koden for de proteiner, musklerne består af, ligger i generne. Generne aflæses, og der dannes proteiner. Der kan nu opbygges nyt muskelvæv. Når man er øm efter hård træning, er det bl.a. fordi musklerne skal genopbygges. Ribosomerne Ribosomer er små fabrikker i cellerne. I ribosomerne dannes der proteiner, der kan bruges til at opbygge muskelvæv. Det er muligt at få cellerne til at blive større, hvis man dyrker sport. Det sker ved almindelig træning. Man kan også indtage forbudte stoffer eller benytte forbudte metoder. Dette kaldes doping. Doping Få sekunder kan være forskel på at få en sølv- eller guldmedalje. Derfor kan det være fristende for sportsfolk at tage stoffer, som kan gøre dem hurtigere eller stærkere. Det er de såkaldte doping-stoffer. Dopingstoffer defineres således: “Stoffer, der er forbudt i henhold til Den Internationale Olympiske Komités liste, men som findes i den menneskelige organisme”. Listen laves hvert år, da der hele tiden kommer nye stoffer. Flere af stofferne fin- 79 Forbudte stoffer Der udvikles hele tiden nye dopingstoffer. For at give et indtryk af, hvor mange stoffer der er, ses her et lille udpluk. Listen må hele tiden laves om, da der udvikles nye dopingstoffer. De mange stoffer tyder på, at der er mange penge at tjene ved at udvikle stofferne. Nogle anabole stoffer som anført på WADA’s* dopingliste 2006: 1.Anabole androgene steroider (AAS): a. eksogene** AAS omfatter: • 1-androstendiol (5α-androst-1-ene-3β,17β-diol) • 1-androstendion (5α-androst-1-ene-3,17-dion) • bolandiol (19-norandrostenediol) • bolasteron, boldenon, boldion (androsta-1,4-diene-3,17-dion), • calusteron, clostebol, danazol (17α-ethynyl-17β-hydroxyandrost-4-eno [2,3-d]isoxazole) • dehydrochlormethyltestosteron (4-chloro-17α-hydroxy-17α-methylandrosta1,4-dien-3-one) • desoxymethyltestosteron (17α-methyl-5α-androst-2-en-17β-ol) • drostanolon, ethylestrenol (19-nor-17α-pregn-4-en-17-ol) • fluoxymesteron, formebolon, furazabol (17β-hydroxy-17α-methyl-5α-androstano [2,3-c]-furazan) * = World Anti-doping Agency’s (WADA) ** = Stoffer som tilføres kroppen udefra fx med kanyle Omarbejdet efter: www.doping.dk MUSKLER OG DOPING des naturligt i os. Det gælder fx testosteron og EPO. Man har derfor bestemt, hvor meget af disse stoffer der naturligt findes i kroppen. Er disse grænser overskredet, er personen dopet. Dopingens historie Man har kendt til doping i over 100 år. Man mener desuden, at op mod halvdelen af alle heste i hesteløb før 1. Verdenskrig var dopede. Også mennesker var dopede, især inden for cykelsport, maratonløb og svømning. I 1967 udsendte Den internationale Olympiske Komité den første liste med forbudte stoffer. Det skete bl.a. på baggrund af en række dødsfald i cykelsport. Danskeren Knud Enemark døde af doping under et 100 km cykelløb ved OL i 1960. Gennem 1960’erne og 70’erne steg brugen af doping inden for body-building. Men også i andre sportsgrene så man brug af doping. Det var fx i kuglestød og spydkast. I dag er doping stadig udbredt, og der findes OL i 1960. På dette billede falder den danske cykelrytter Knud Enemark af cyklen og dør. For meget brug af doping kan være livsfarligt. 80 MUSKLER OG DOPING mange forskellige dopingstoffer. Desuden udvikles løbende nye stoffer, der er svære at spore i doping-test. Dopingformer Der findes i dag mange metoder og stoffer til at dope sig med. Her er et udvalg: • Stimulerende stoffer, fx amfetamin og koffein. Disse stoffer giver mindre træthed og giver mulighed for at træne videre, selv om kroppen er træt. • Anabole steroider, fx testosteron. Disse stoffer får musklerne til at blive større og dermed stærkere. • Gen-doping. Der sættes nye gener ind i personen, som gør, at kroppen producerer mere hormon, fx EPO. Der bruges også andre metoder, der kan forbedre præstationen. Det er fx blod-doping: Der udtages ca. 1 liter blod hos personen nogle måneder før et stort stævne. Lige inden stævnet sprøjtes blodet tilbage i kroppen. På den måde får kroppen ekstra blod. Personen bliver dermed ikke så let træt. Bloddoping er svær at afsløre, da der ikke er forbudte stoffer i blodet. EPO EPO står for erytro-poietin. Det er et hormon, der produceres i nyrerne hos raske mennesker. Ekstra EPO får kroppen til at producere flere røde blod-legemer. Så kan man bedre optage ilt. EPO bruges til at behandle sygdomme, som fx blodtab. Indtagelse af EPO som dopingmiddel ses i dag hos fx cykelryttere. 81 Mange dopingstoffer sprøjtes ind i kroppen med kanyle. Det kan fx være køns-hormoner eller EPO, der også er et hormon. Nyttige begreber Blodlegemer: celler i blodet med forskellige funktioner. Blodet indeholder bl.a. røde og hvide blodlegemer. De røde blodlegemer transporterer ilt til cellerne og kuldioxid væk fra cellerne. De hvide blodlegemer er en del af kroppens forsvar mod sygdomme. Hormon: et stof, der styrer en funktion i kroppen. Alle hormoner er proteiner. Køns-hormoner: hormoner, der udskilles fra køns-kirtler. Fx udskilles testosteron i testiklerne. MUSKLER OG DOPING Gendoping Gendoping foregår ved, at man sætter nye gener ind i kroppen. Der er lavet forsøg, hvor generne sprøjtes direkte ind i musklen. Man har også lavet forsøg, hvor generne overføres med virus. De indsatte gener sørger for, at kroppen producerer de hormoner, man har brug for til at blive hurtigere. Og det virker. Man har lavet forsøg med mus og aber. De fik mange flere røde blodlegemer. En tyr har fået ændret i sine gener ved gendoping. Det gen, som skal standse væksten af muskler, er blokeret. Tyrens muskler vokser derfor til unormale størrelser. Aber holdes som forsøgsdyr i visse lande. Her er det i Rusland. Aber er de dyr, der genetisk er tættest på mennesker. Derfor kan aber meget præcist vise, hvordan mennesker vil reagere på fx medicin og dopingstoffer. Nye typer af muskelceller Ved gendoping kan kroppen producere muskelceller, som man normalt ikke har. Det har vist sig, at mus har nogle ekstra hurtige muskelceller, som mennesker ikke har. Danske undersøgelser viser, at mennesket har generne til at producere disse ekstra hurtige muskelceller. Men generne bruges ikke. Ved gendoping kan generne blive aflæst, så de nye muskelceller dannes. Det ville nok give nye rekorder, fx ved OL. Nogle mener, at gendoping er fremtiden inden for behandling af sygdomme. Tænk, hvis kroppen selv kan producere de stoffer, den skal bruge for at blive rask. Så kan man undgå meget medicin. Men om kort tid vil vi nok også se, at man misbruger denne form for behandling i sport – som gendoping. Dopingens konsekvenser Doping er forbudt, og det er med god grund. Sport skulle gerne udføres af raske og sunde mennesker. Ikke af mennesker fyldt med kemikalier og hormoner. Et eksempel er, at hormonet testosteron giver større muskler. For meget testosteron giver dog ikke kun større muskler. Det vil også medføre, at der ikke pro- 82 MUSKLER OG DOPING Til venstre: Menneskets krop får meget store muskler ved hård træning og måske også doping. I eliteidræt er det ofte få hundrededele af sekunder, der adskiller guld- og sølvmedaljer. Her er det et målfoto af mænds 100 m løb. duceres sæd-celler, fordi testiklerne selv holder op med at producere testosteron. Derved bliver testiklerne til små bløde klumper. Desuden bliver dopingbrugeren mere aggressiv og får mange humør-svingninger. Det er utroligt, at nogle sprøjter hormoner ind i deres krop. Den måde vores krop fungerer på, er udviklet gennem millioner af år, og den fine balance bør man ikke ændre. Blodplasma Blodceller Hæmatokrit Hæmatokrit-værdien viser, hvor stor procentdel af blodet der er røde blodlegemer. Til venstre er der en blodprøve fra en normal person med hæmatokrit på 45. Til højre er der en blodprøve fra en dopet abe med en hæmatokrit på 70. 83 Forurening Hvad er forurening? Hvilke former for forurening kan fjernes? Hvilke former for forurening kan ikke fjernes? Hvad mener man med: “Forurening kender ikke til grænser?” 85 FORURENING Luften Luft består af 78 % kvælstof (N2) 21 % ilt (O2) 1 % øvrige gasser – bl.a. kuldioxid (CO2): 0,038 % Luften ligger i et ca. 100 km tykt lag omkring Jorden. Vi kalder den Jordens atmosfære. Atmosfærens indhold af CO2 CO2-koncentration · ppmv* 380 360 Luften består af forskellige gasser. Kvælstof (nitrogen N2) udgør 78 %. Ilt (oxygen O2) udgør 21 %, og resten består af andre gasser, fx kuldioxid (CO2). Kuldioxid kommer fra dyrenes udånding, og når dyr og planter rådner. Der dannes også kuldioxid, når man brænder kul, olie og træ af. Når solen skinner på de grønne planter, kan de danne sukker af kuldioxid og vand. Der dannes også ilt, som frigøres til luften. Denne proces kaldes fotosyntese. 340 320 1850 1900 1950 2000 * 1 ppmv = 1 part per million volume = 1 cm3 pr. m3 Kuldioxid i luften er steget siden begyndelsen af 1900-tallet. Det er især, fordi man har brændt store mængder kul og olie af. Stigningen er kraftigst gennem de sidste halvtreds år, fordi der blandt andet er kommet mere trafik og industri. Drivhusgasser Luftens indhold af kuldioxid er steget gennem de sidste 150 år. Man mener, det er fordi menneskene bruger mere og mere energi. Man bruger meget energi til varme, transport og elektricitet. Før i tiden brugte man mest vedvarende energi. Vinden gav energi til sejlskibene og til vindmøllerne. Vandet i åerne gav energi til vandmøller. Når man brændte træet, blev der dannet en mængde kuldioxid. Den blev brugt igen, når små nye træer lavede fotosyntese. Men man havde brug for mere energi. Man begyndte derfor at brænde kul og olie. Kul og olie er dannet af planter og dyr, som levede for mange millioner år siden. Den rige del af verden er afhængig af energien fra kul, olie og naturgas. Der dannes meget kuldioxid, 86 FORURENING Kortbølget sollys Langbølget varme KONTINENT Atm osf ær em ed d HAV når vi brænder disse energi-kilder af i vores kraftværker, huse og biler. Jordens klima Kuldioxid i atmosfæren kan virke som drivhus-gas. Solens stråler kan trænge gennem drivhusgasserne og ned på Jorden. Her varmer solstrålerne Jorden op. Men drivhusgasserne forhindrer varmen i at trænge ud igennem atmosfæren. Derfor bliver der varmere på Jorden. Jorden ville være en iskold klode, hvis ikke der var drivhusgasser i atmosfæren. Men hvis der kommer større mængder af drivhusgasser, stiger temperaturen på Jorden. Man risikerer, at klimaet forandres. Nogle forskere frygter, at isen på Grønland og Sydpolen smelter, og vandstanden i havene derved stiger. Andre forskere mener, at drivhusgasserne ikke har stor betydning. De mener, at det er “vulkansk aktivitet” på Solens overflade, der har størst indflydelse på Jordens klima. 87 riv hu sv irk nin g Drivhusgassernes virkning Et drivhus virker på den måde, at Solens lys trænger ind gennem glasset. Når sollyset rammer jorden og planterne inde i drivhuset, bliver meget af sol-energien omdannet til varme-energi. Varmen kan ikke så nemt komme ud gennem glasset, og drivhuset bliver varmere. Det samme sker på Jorden, hvor sollyset nemt kommer ned gennem atmosfæren, men varmen holdes tilbage af drivhusgasserne. Nyttige begreber Fotosyntese: planterne laver sukker, når solen skinner på dem. Planterne bruger vand og kuldioxid til at lave sukker og ilt. Gas: et andet ord for luftarter. Kraftværk: et sted, hvor der produceres elektrisk energi. FORURENING Hver mølle kan producere 750 kWh hver time, hvis det blæser godt. Årets produktion svarer cirka til elforbruget i 350 parcelhuse. Nyttige begreber Gips: kemisk forbindelse af kalk og svovl. Et hvidt pulver, som størkner, når det kommer i forbindelse med vand. Katalysator: en del af udstødningssystemet på biler. Den renser udstødningsgasserne. Tropiske sygdomme: sygdomme, som især forekommer i tropisk klima, fx malaria og gul feber. Man har dog besluttet, at vi for en sikkerheds skyld skal udlede mindre kuldioxid til atmosfæren. Man arbejder på at lave energi, der ikke udleder kuldioxid. I Danmark blev ca. 20 % af elektriciteten i 2005 lavet af vindmøller. Alligevel er det svært at sætte udledningen af kuldioxid ned. Vi kører mere i bil, og vi flyver mere. Man arbejder på at udvikle motorer, der bruger mindre brændstof pr. kilometer, og som derfor udleder mindre kuldioxid. Atomkraft udleder ingen kuldioxid, men der er problemer med det farlige affald. Det bliver varmere – og hva’ så? Hvis Jorden bliver varmere, risikerer vi at få flere tropiske sygdomme. Der vil komme flere storme, mere regn, og vandstanden vil stige i havene. Men intet er så slemt, at det ikke er godt for noget. Vi vil også få varmere somre og mildere vintre. Så kan sydens sol måske nydes herhjemme? Landbruget vil 88 FORURENING høste mere, fordi planterne vokser hurtigere på grund af det varmere vejr. For eksempel vil udbyttet af hvede stige med 10-20 %. Det varme vejr betyder, at der ikke skal bruges så meget energi på opvarmning. Så kan danskerne spare mange penge. Alt dette er teorier. Vi ved ikke, hvad der sker, når Jorden bliver varmere. Vi udsætter Jorden for et kæmpestort eksperiment. Nogle målinger tyder på, at Golfstrømmen bliver svagere. Golfstrømmen fører varmt vand fra den tropiske del af Atlanterhavet op til Nordnorge og Island. Hvis Golfstrømmen går i stå, vil klimaet forandre sig, og vi ved ikke hvordan. Sur regn Kortet viser, hvor der falder regn med lav pH-værdi. Det ses også, hvor jorden bedst kan tåle den sure regn. Det er der, hvor der er mest kalk i jorden, fx i Østdanmark. I Sverige er der lidt kalk i jorden. Derfor sænkes pH i jorden og i søerne, når det regner. Syreregn Elektrisk strøm bliver lavet på kraftværker. Her brænder man bl.a. kul af. Varmen bruges til at varme vand op til damp. Dampen får en el-generator (dynamo) til at fremstille strøm. Men når man brænder kul af, dannes der røg med skadelige stoffer. De værste stoffer er kvælstof-oxid og svovl-oxid. Når kvælstofoxid og svovloxid kommer op i luften, møder de vanddamp. Så dannes der syre, som bliver til syre-regn. I kraftværkernes skorstene er der nu filtre, som kan fange bl.a. svovloxid. I filtrene går svovloxid i forbindelse med kalk, og det bliver til gips. Gipsen kan man bruge til gips-plader, som man kan sætte op på væggene indvendigt i huse. 94.000 35.000 110.000 150.000 89 35.000 107.000 Jordens modstandsevne mod forsuring Lav Sur nedbør Meget sur nedbør Høj Kvælstofoxider kommer især fra bilernes udstødning. Alle nye biler har en katalysator på deres udstødning. Den omdanner kvælstofoxider til stoffer, der ikke er skadelige. 96.000 Udslip af SO2 i tons FORURENING pH-værdiers indflydelse på dyrearters forekomst i ferskvand 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 Vandlopper dør Flodkrebs dør Døgnfluer dør Formering hos skalle ødelægges Kraftig nedgang i bakteriel nedbrydning Snegle dør Antal arter af plante-plankton går kraftigt tilbage Formering ødelægges hos fjeldørred og gedde Tørvemos vokser bedre Formering hos aborre ødelægges Lobelia går kraftigt tilbage i vækst Voksne dyr af brasen, suder og laksefisk svækkes Laksefisk dør Alle fisk dør Planterne skades Nyttige begreber Fiske-yngel: æg og unger af fisk. Neutralisere: at ophæve virkningen af et stof. Kalk neutraliserer syre-virkningen i fx svovlsyre. pH-værdi: hvis noget er surt, har det en lav pH-værdi. Vand er neutralt med en pH-værdi på 7. Meget basiske stoffer har en pH-værdi på 14. Syreregn skader planterne, så de ikke vokser så hurtigt. Grantræer får brune og visne nåle, hvis de vokser på steder med syreregn. Træerne laver mindre fotosyntese. Dyrene forsvinder Livet i søerne og vandløbene er også i fare, når der falder syreregn. Det går især ud over de små dyr og fiskeynglen. Det er et stort problem i Sverige, hvor der ikke er kalk i jorden. Kalk kan nemlig neutralisere syre. Man har forsøgt at hælde tonsvis af kalk i søerne, for at pH-værdien stiger og dyrene kan klare sig. 90 FORURENING Lydforurening Nåletræ påvirket af syreregn Man tænker ikke så tit på lyd som forurening. Men uønsket lyd kan forstyrre meget. Vi kan blive syge, hvis vi bliver udsat for meget larm og støj i vores dagligdag. Derfor er der faste regler for, hvor meget maskiner må larme på arbejdspladser. Mange steder skal man bruge høre-værn eller ørepropper. Mangler næring Syreregn Mangler vand Skades let af svampe og insekter Nåletab Når dyr udsættes for støj, vil de forsøge at komme væk. Det vil mennesker egentlig også gøre. Men hvis man får penge for at passe sit arbejde, kan man ikke bare lige gå. Hvis naboen larmer for meget, kan man heller ikke bare flytte. Derfor er der regler på arbejdspladserne for, hvor meget støj der må være. Man må heller ikke bare larme hjemme, hvor man bor. Død Spalte-åbninger skades Syreregn Dele af rod-net skades Lyd stresser dyr Dyrene forsøger at flytte sig, når mennesker larmer i naturen. Men det er ikke altid, at de har andre steder at flytte hen. Det er vigtigt at tage hensyn til dyrene, når man færdes i naturen. Hjorte er stressede i op til 45 minutter efter, at de er blevet forstyrret. Så hvis de forstyrres en gang i timen, er der ikke meget tid tilbage, hvor de kan æde og hvile sig. Hvaler i fare I vandet er lyde kraftigere end på land. Det er, fordi lyden bevæger sig mere end fire gange lettere gennem vand end gennem luften. Det er let at høre motorbåde, som er langt væk, hvis man har hovedet under vand, når man bader. Vi kan gå op af vandet for at undgå larmen, men det kan dyrene ikke. Når man larmer under vandet, generer det de dyr, som lever i vandet. 91 Jorden bliver sur, Giftige metaller vigtige næringsstoffer ødelægger rødderne forsvinder Nåletræer tager skade af sur nedbør, fordi deres nåle skal holde i flere år. Den sure regn fjerner næringsstoffer fra jorden. Syren kan spalte kemiske forbindelser, så metaller, som fx aluminium, optræder som frie ioner i jordens vand. Metal-ionerne er giftige for planten og kan skade rødderne. FORURENING Hørenerven Øret Sneglen Der er undersøgelser, som tyder på, at støj i havene, fx fra skibs-motorer eller fra olieboringer, kan skræmme sæler og hvaler bort. Man frygter også, at støj kan forvirre hvalernes retnings-sans, så de svømmer ind på lavt vand og strander. Man ved ikke, om støj i havet har de virkninger. Hørenerven Lydmåling Sneglen Øverste sneglegang Hørenerven Mellemste sneglegang Dækmembran Basalmembran Nederste sneglegang Dækmembran Hørenerveceller Basalmembranen Sansecellers hår Hårbærende sanseceller Øret og hørenerverne Det er inde i sneglen, lydbølger bliver til nerve-impulser, som hjernen kan opfatte. Sneglen er et ca. 3 cm langt rør. Det er viklet op i en spiral ligesom et sneglehus. Lydbølger får væsken i sneglen til at svinge. Væsken får basal-membranen, hvor hørecellerne sidder, til at svinge. Hørecellerne rører så ved dæk-membranen, som sender impulser af sted gennem hørenerven. Der sidder små hår på hørecellerne. Lydens styrke måles i decibel. En decibel er den mindste forskel i lydstyrke, som det menneskelige øre kan opfatte. Almindelig tale eller støj fra trafik svarer til 60 decibel. Når støjen stiger fra 60 til 70 decibel, opleves det som en fordobling. 70 decibel svarer til støjen i et travlt kontor med telefoner, printere, snak m.m. Støj på over 80 decibel kan skade hørelsen. Smerte-grænsen ligger ved 120 decibel. Det svarer til støjen fra et tryklufts-bor. Når man hører høj musik, eller når man spiller i et orkester eller et band, risikerer man at hørelsen tager skade. Desværre får mange musikere nedsat hørelse og tinnitus (hylen eller susen i ørerne). Man kan ikke helbrede skader på høre-nerverne. Partikelforurening Overalt i luften er der små partikler. Mange af dem skyldes forurening fra mennesker. Inde i storbyerne kan man se partiklerne, når det har været vindstille nogle dage. Så bliver det sværere at se langt, fordi der er så mange små partikler i luften. I København er der målt op til 35 millioner partikler pr. kubikmillimeter luft i myldretiden! 92 FORURENING Tågen består af vanddråber og små partikler. Tågen kaldes smog. Lydkilders styrke i decibel Vi bliver syge Vi bliver syge af at være i luft med for mange partikler. Man kan endda dø af det. Det er værst for folk med astma eller bronkitis. Partiklerne sætter sig i deres lunger, og gør sygdommen værre. Partikler i lungerne kan også give lunge-kræft. Der er færre mennesker, der bliver syge, hvis der bliver færre partikler i luften. 30 % færre partikler vil betyde, at der hvert år dør 500 færre mennesker i en by som København. Det gælder for dem, der bor i store byer. Man kan sammenligne med, at der i Danmark hvert år dræbes 3-400 mennesker i trafikken. Man forbedrer bilerne, så de ikke danner så mange partikler. Der bliver bl.a. sat filtre på udstødnings-røret. Man forsøger at lave biler, som kører på brint (hydrogen). De kaldes brintbiler. De har kun ét affalds-produkt, og det er vand. Man forsøger også at lave biler, der kører på brændsels-celler. De larmer eller forurener ikke. 93 dB 140 130 120 110 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Jet-fly under start Smertegrænse Tryklufthammer Tungt køretøj Kontor Bibliotek Skov Høretærskel Decibel-skalaen er en logaritmisk skala ligesom pH-skalaen. Det vil sige, at når støjen øges med 10 decibel, er der tale om en fordobling af lydstyrken. Nyttige begreber Astma: er en sygdom, som gør, at man har svært ved at trække vejret. Astma skyldes ofte allergi. Bronkitis: betændelse i de små rør (bronkier) nede i lungerne. Brændsels-celle: et batteri, som danner elektrisk energi af brint og ilt. Partikler: meget små dele. Smerte-grænse: den påvirkning man kan tåle, inden det gør ondt. Det kan dreje sig om fx varme, kulde eller støj. FORURENING Åndedrætssystemet Blodkar Lungerne kan skades af partikler: Her sætter de allermindste partikler sig Her sætter de grove partikler sig Her sætter de mellemfine (under 1/100 mm) partikler sig Luftrør Bronkier Bronkie Blodkar Lunger Alveoler I luftrøret og bronkierne sidder nogle små hår, som fanger partikler og fører dem op i halsen. Så hoster vi dem op og synker dem. Men de meget små partikler, som sætter sig nede i alveolerne, kan ikke hostes op. De kan kun fjernes, ved at hvide blodlegemer “æder” dem. Forurening af grundvand Rent grundvand Grundvandet udnyttes som drikkevand. Grundvandet stammer fra regnvand, som siver ned gennem jorden. På vej ned bliver vandet renset og filtreret. Vandet kan være mellem 5 og 50 år om at nå ned i grundvandslagene. Hvis vi forurener det grundvand, der dannes nu, opdager vi det først, når vi skal til at bruge det om 5-50 år. Man må opgive at bruge vandet fra mange boringer, fordi der er nitrat eller rester af sprøjte-midler i. Nitraten og sprøjtemidlerne stammer fra landbruget. Om nogle år må vi måske rense grundvandet, før vi kan drikke det. 94 FORURENING Kildevandsboringer Kilder, der producerer Kilder i opstart Nyligt ophørte kilder På kortet kan man se, hvor man pumper vand op til kildevand på flaske. Boringerne går ned i grundvandet, ligesom de boringer, der giver drikkevand. Vand fra hanen er lige så rent som vand på flaske. Vand på flaske Det er blevet meget populært at købe vand på flasker. Nogle tror, at vandet er mere rent og sundt end vand fra vandhanen. Men mange mærker af flaskevand er fra Danmark, og vandet kommer oftest fra grundvand ligesom vand fra vandhanen. Til gengæld er det ca. 200-500 gange dyrere. Det forurener også, når det køres ud til butikkerne på lastbiler. Salget ligger på ca. 50-80.000.000 liter om året. Gødning til planter Gødningen fra landbruget indeholder næringsstoffer. Disse næringsstoffer er nødvendige for, at planterne på marken kan vokse. Hvis gødningen ikke bliver optaget af planterne, følger noget af den med regnvandet ned i grundvandet. Noget af gødningen kan også løbe ud i åer, søer og have. Ammoniak, som er en slags gødning, kan fordampe og 95 Nyttige begreber Gødning: nærings-stoffer til planter, fx nitrat og fosfat. Nitrat: næringsstof til planter, indeholder grundstoffet N, nitrogen. Sprøjte-midler: gift, der fjerner ukrudt, insekter og svampe-sygdomme fra planterne. FORURENING falde ned med regnen. Det kan være på steder, hvor man ikke ønsker gødning. Hede, hvor græsset er ved at brede sig. Lyngen klarer sig ikke så godt. Hederne i Danmark er ved at gro til med græs og træer, fordi de får gødning med regnen. Søerne kan blive helt grønne af alger, der vokser på grund af meget gødning. Solens stråler kan ikke nå ned på søbunden, og planterne på bunden dør. Om efteråret synker de døde alger ned på søbunden, hvor de rådner. Der bruges ilt, når noget rådner. Måske dør dyrene på søbunden af mangel på ilt. Forurening med nitrat Hedeområde, som ikke er påvirket af ekstra nitrat. Nyttige begreber Alger: mikroskopiske (meget meget små) planter, som lever i vand. Iltmangel: et menneske kan komme til at mangle ilt, fx hvis de røde blodlegemer ikke kan transportere nok ilt ud til cellerne i kroppen. Modermælks-erstatning: mælkepulver, der blandes op med rent vand. Gives til spædbørn som erstatning for modermælk. Nitrat fra gødning siver let med vandet ned i jorden. Nitraten kan enten forsvinde ud i søer og åer eller ned i grundvandet. Der er størst risiko for at få nitrat i grundvandet, hvor jorden er let og sandet. Her siver regnvandet meget hurtigt ned gennem jordlagene. Planternes rødder kan ikke nå at opsuge den nitrat, der er i vandet. Nitrat er ikke giftig for mennesker. Men bakterier i munden kan omdanne nitrat til nitrit. Nitrit kan være skadeligt for mennesker. Nitrit hæmmer de røde blodlegemers evne til at optage ilt. Hos spædbørn kan nitrit være skyld i iltmangel. Så det vand, der bruges til modermælks-erstatning, må ikke indeholde for meget nitrat. Nitrit: kemisk forbindelse, som dannes af bakterier i naturen. Kan også dannes ud fra nitrat i menneskets mundhule og i tarmen. 96 FORURENING Hormonvirkende stoffer Nitrat i grundvandet Nogle af stofferne i spildevandet virker som hanlige eller hunlige kønshormoner. De forstyrrer den måde, som hormonerne naturligt virker på. Det kan fx være rester fra ppiller, som kommer ud i spildevandet via urin. Flere steder har man fundet vanddyr med misdannede kønsorganer. Der er mistanke om, at disse misdannelser skyldes hormonvirkende stoffer i spildevandet. Omkring Århus havde mellem en tredjedel og en fjerdedel af de undersøgte fisk misdannede kønsorganer. Det var især hanfisk, som havde misdannede kønsorganer. De grønne områder er områder med et højt nitratindhold i grundvandet. Nitratbæltet strækker sig fra Himmerland ned over Djursland. Her er der mest nitrat i grundvandet. Det er, fordi undergrunden består af kalk. I kalk-lagene bliver der kun omdannet lidt nitrat til frit kvælstof. I Danmark har man undersøgt konksnegle i havet. Konksnegle er en almindelig snegleart. Næsten alle hunsnegle har misdannede kønsdele. Deres kønsorganer får hanlige træk. Hunsneglene kan blive sterile, eller de kan endda dø på grund af denne misdannelse. Man mener, det skyldes et giftstof, tributyltin, som findes i maling til skibe. Giften skal hindre dyr og planter i at sætte sig på skibssiden og derved nedsætte farten. Men giften er skadelig for miljøet. Man har i mere end 10 år vidst, at skibsmalinger med tributyltin var giftige. Det er endnu ikke lykkedes at få det forbudt. Der er ikke fundet erstatninger, som er lige så effektive. Hormoner påvirker også mennesker. Det viser sig, at mange unge danske mænd har meget dårlig sæd-kvalitet. Ca. 20 % ligger under Verdenssundheds-organisationens grænse for normal sædkvalitet. Siden 2. Verdenskrig er antallet af unge mænd med testikel-kræft steget ca. 400 %.Tilfældene af bryst-kræft stiger også. Man mistænker hormonforstyrrende stoffer for at være skyld i både dårlig sædkvalitet, testikelkræft og brystkræft. I øjeblikket forsker man meget i det. 97 Nyttige begreber Hanlige og hunlige kønshormoner: hormoner, som kan fremkalde hanlige eller hunlige træk hos dyr eller mennesker. Hormonvirkende stoffer: stoffer, der virker ligesom hormoner. Steril: kan ikke formere sig. Hvis et dyr er sterilt, kan det ikke få unger. Verdenssundheds-organisationen: WHO, FN’s afdeling for medicin og sundhed. Affald Må batterier smides i skraldespanden? Hvad sker der med det affald, vi smider i skraldespanden? Kan aviser genbruges? Hvor findes tungmetaller? Hvordan virker et rensningsanlæg? GENBRUG HUSHOLDNINGSAFFALD AFFALD SPILDEVAND 99 AFFALD Nyttige begreber Affald i store mængder Deponeret: ting, der ikke kan brændes eller genbruges, bliver deponeret. Dvs. det bliver opbevaret. Hver dansker producerer hver dag store mængder af affald. Det kan være husholdnings-affald som madrester, flasker, papir, plastic og pap, eller kemisk affald som rester af maling, rengøringsmidler og batterier. Drivhuseffekten: en teori om, at udledningen af CO2 til atmosfæren vil få temperaturen på jordkloden til at stige. Husstand: samtlige personer på en adresse. Kompostere: omdanne plante-rester i en bunke eller en beholder til jord med mange plantedele, kompost. Kraft-varme-værk: en virksomhed, der fremstiller elektricitet (kraft) og varme. Tung-metal: et metal med en massefylde 3 større end 5 g/cm , fx kviksølv og kadmium. Husholdnings-spildevand er også affald. Det er alt det, vi sender ud gennem kloakken. Mængden af affald pr. husstand stiger. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan affaldet bliver behandlet – om det bliver deponeret, brændt eller genbrugt. Husholdningsaffald Husholdnings-affald er alt det affald, vi smider i affaldsposen. Men hvad sker der med affaldet, når skraldevognen har hentet det? De fleste steder i landet bliver husholdningsaffaldet brændt. Det vil ofte foregå på et kraft-varme-værk. Den energi, der frigives ved afbrænding, bliver brugt til produktion af el og varme. Affaldsmængden 1994-2004 Tons 1.500.000 1.450.000 Stort set alt husholdningsaffald brændes i kraftvarmeværker. Her udnyttes energien fra forbrændingen til at producere el og fjernvarme. 1.400.000 1.350.000 1.300.000 1.250.000 1.200.000 Grafen viser mængden af husholdningsaffald, der blev afhentet pr. år fra 1994 til 2004. 1994 100 1996 1998 2000 2002 2003 2004 AFFALD Afbrænding af husholdningsaffald kan skade miljøet. Røgen fra forbrændingen kan indeholde mange skadelige stoffer, fx tung-metaller og svovl. Røgen vil også indeholde CO2 (kuldioxid), der kan være med til at forøge drivhuseffekten. De kraft-varme-værker, der forbrænder husholdningsaffald, er dog gode til at rense røgen for mange af de skadelige stoffer. Men CO2 kan ikke fjernes fra røgen. Derfor er det vigtigt, at mængden af affald til forbrænding ikke stiger. Kompostbeholder Øverst i beholderen bliver det det grønne husholdningsaffald og haveaffald fyldt i. Efterhånden som affaldet komposteres, falder det sammen. Den færdige kompost fjernes i bunden af beholderen. Derfor vil indholdet af beholderen bevæge sig mod bunden. Beholderens opbygning er med til at holde den rigtige temperatur og fugtighed i komposten, noget der er meget vigtigt for komposteringen. Begrænsning af affald Affald opdeles i grupper, hvor noget afbrændes, andet genbruges og noget deponeres. Det grønne affald fra husholdninger kan komposteres og laves til muldjord. Opdelingen er med til at begrænse den mængde affald, der skal forbrændes. Lille låg Håndgreb Store låg Samlering Samleliste Skydelåge Alle kommuner i landet har genbrugs-pladser. Her kan borgerne komme af med andre typer affald end husholdningsaffald. Det kan være glas, flasker, papir, pap, elektronik-affald og have-affald. De ting, der afle- Kropssektion Bundplade På deponeringspladser opbevarer man det affald, der ikke kan genbruges eller brændes. Det kan fx være tryk-imprægneret træ, asbest og tagplader. Maskinen på billedet er en såkaldt kompactor. Den er med til at knuse og mase affaldet sammen, så det fylder mindre. 101 AFFALD Nyttige begreber Organisk materiale: materiale, der består af dødt organisk stof. Nedbrydning: en proces, hvor stoffet bliver lavet til mindre dele. Når fx et træ dør, nedbrydes det langsomt til mindre dele, og til sidst ender det med at blive til jord. veres på genbrugspladsen, bliver, som navnet antyder, genbrugt. Dermed bliver der mindre affald, som skal forbrændes. En del affald kan hverken forbrændes eller genbruges. Dette affald opbevares på specielle lossepladser. De er indrettet sådan, at der ikke kan sive affaldsstoffer ned i grundvandet under lossepladsen. Affald, der ikke kan genbruges, er fx tryk-imprægneret træ, asbest og eternit. Det kemiske affald, som rester af maling, kemisk affald fra industrien og medicinsk affald, behandles på specielle anlæg. Husholdningsspildevand Affald fra toiletter og afløb fra køkkener og badeværelser kaldes husholdnings-spildevand. Spildevandet behandles på rensningsanlæg, inden det ledes ud i åer eller i havet. Et rensningsanlæg Rensningsanlæg set fra luften. På billedet kan man tydeligt se de enkelte dele i anlægget. Moderne rensningsanlæg er opdelt i tre trin. Hvert trin tager sig af forskellige processer i nedbrydningen af spildevandet. Før i tiden havde man kun rensningsanlæg få steder i landet. Det meste spildevand blev ledt direkte ud i vandløb eller havet. En sådan udledning af urenset spildevand betød, at vand-miljøet blev meget forurenet. De moderne rensningsanlæg består af tre dele – en mekanisk del, en biologisk del og en kemisk del. Den mekaniske del Det første spildevandet møder, er den mekaniske del. Den består af et filter, hvor de groveste ting, fx kondo- 102 AFFALD 1. Mekanisk rensning 2. Biologisk rensning Biologisk filter Sten/skærver Sandfang Slam ud 3. Kemisk rensning Det rensede vand iltes, inden det ledes ud i naturen. Rådnetank mer og bind holdes tilbage. Dette materiale bliver deponeret. I det sidste led i den mekaniske rensning fjernes der fedt. Fedtet vil lægge sig oven på spildevandet, hvorfra det kan fjernes og deponeres. Den biologiske del Næste trin er den biologiske del. Spildevandet indeholder store mængder af organisk materiale. Det kommer især fra afføring og urin. Dette organiske materi- 103 Opbygningen af et rensningsanlæg. AFFALD ale kan nedbrydes af mikro-organismer. I de biologiske tanke blandes spildevandet med aktivt slam. Det er slam, der allerede indeholder et stort antal bakterier. Bakterierne går i gang med at nedbryde det organiske materiale, og det kræver ilt. Derfor tilføres der ilt til vandet. Vandet fra rensningsanlægget skal iltes, inden det ledes ud i å eller hav. Det kan gøres med en iltningstrappe, hvor vandet ledes ud over nogle trappetrin. Vandet kommer på den måde i forbindelse med luftens ilt. Fiskeørn Mængden af aktivt slam vil stige, efterhånden som det organiske materiale bliver nedbrudt. Det slam, der er i overskud, fjernes derfor løbende fra de biologiske tanke. Hvis rensningsanlægget modtager spildevand, der ikke er forurenet med tungmetaller, kan slammet bagefter bruges som gødning på marker. Hvis slammet er forurenet med tungmetaller, deponeres det. Nogle steder placeres slammet i rådnetanke, hvor det rådner og danner gas, biogas. Gassen opsamles og bruges til produktion af el og varme. Den kemiske del Rovfisk Mindre fisk Dyreplankton Planteplankton Tungmetallerne i en fødekæde Dyrene kan ikke omsætte eller udskille tungmetaller, fordi det bindes til fedtet i deres krop. Hver gang man bevæger sig et trin op i fødekæden, vil koncentrationen af tungmetallet stige. Sidste trin er den kemiske del. Her fjernes fosfor fra spildevandet. Man fjerner fosfor fra spildevandet, så det ikke kan fungere som næring for planter i vandmiljøet. Fosfor kommer fra vaskemidler og toiletvand. Det rensede spildevand indeholder meget lidt ilt. Det skyldes, at de mange biologiske processer forbruger ilt. Hvis det iltfattige vand blev ledt ud i en å, ville indholdet af ilt i åen falde. Det vil skade de dyr, der lever i vandet. Før vandet bliver ledt ud i naturen, løber det ned over en iltningstrappe, så der kommer mere ilt i vandet. Det rensede vand Vandet ledes ud i et nærliggende vandløb eller direkte ud i havet. Det er så rent, at det stort set ikke skader miljøet. 104 AFFALD Tungmetaller Tungmetaller er metaller, der har en massefylde på over 5 g/cm3. Massefylde er et tal for, hvor mange gram 1 cm3 af stoffet vejer. En del af tungmetallerne er giftige. Andre er livsnødvendige i små doser. Det gælder fx kobolt, kobber, mangan og zink. Tungmetaller som kadmium, bly og kviksølv er giftige. Disse tungmetaller kan ophobes i fødekæder. Organismerne sidst i fødekæden vil blive forgiftede. Grunden til, at disse tungmetaller kan ophobes i fødekæderne, er deres evne til at binde sig til fedt. Når de er kommet ind i dyret, bliver de ikke udskilt igen. Udvalgte metaller og deres massefylde Grundstof Aluminium Bly Kadmium Jern Kviksølv Guld Massefylde g/cm3 2,70 11,34 8,65 7,87 13,55 19,28 Alle de nævnte grundstoffer er metaller. De fleste er også tungmetaller. Læg mærke til, at ikke alle de viste tungmetaller er giftige, det gælder fx jern og guld. Batterier Genopladelige batterier Nogle genopladelige batterier fra fx mobiltelefoner, mp3-afspillere og digitale kameraer indeholder kadmium. I Danmark smides der hvert år mange genopladelige batterier ud. Batterierne indeholder tilsammen så meget kadmium, at man kunne dække ca. seks fodboldbaner med et tyndt lag kadmium. Hvis batterierne afleveres til genbrug, kan deres indhold af kadmium og nikkel genbruges i nye batterier. Almindelige batterier Almindelige batterier er også med til at forurene miljøet. Det skyldes, at nogle af dem indeholder små mængder kviksølv. Desværre kan disse batterier ikke genbruges eller afbrændes ordentligt. Så de tilhører den affaldstype, der deponeres. De små knapcelle-batterier, som sidder i fx ure og kameraer, indeholder meget kviksølv, op til 35 %. 105 Forskellige typer batterier. Fælles for alle batterier er, at de skal afleveres på genbrugspladsen. Det skyldes, at alle batterier kan indeholde tungmetaller, der ikke skal spredes til naturen. Nyttige begreber Aktivt slam: slam, der indeholder mange bakterier. Rådne: nedbrydning af organisk materiale. Evolution – livets udvikling I 1950’erne lykkedes det to forskere at lave aminosyrer og sukker. De lod elektriske gnister springe gennem en suppe af vand, brint, ammoniak og metan. Det var så nyt, at forskerne fik Nobelprisen. Forsøget viste, at der ved lynnedslag i havet kan dannes aminosyrer og sukker. Begge stoffer er grundlæggende for alt liv. Af aminosyrer kan der dannes proteiner, som er byggesten i alt levende. Sukker bruges som energi i dyr og planter. Konklusionen på forsøget var, at livet kunne være opstået i den ursuppe, som fandtes på Jorden for ca. 4 milliarder år siden. Livet har udviklet sig gennem de 4 milliarder år. Det er ufattelig lang tid. Men nogle eksempler fra livets udvikling er vigtige for at forstå det. Hvad er liv? Har der altid været de samme arter på Jorden? Kan en art eksistere evigt? Har der været perioder, hvor bestemte grupper af dyr og planter har domineret? Hvordan udviklede livet sig fra vand til land? Hvordan udviklede aber sig til mennesker? 107 EVOLUTION – LIVETS UDVIKLING En amøbe har omsluttet en bakterie for at æde den. Bakterien ses i toppen af amøben. Måske er flercellede organismer opstået ved, at bakterier er begyndt at samarbejde med de organismer, der omsluttede dem. Nyttige begreber Celle-deling: en celle kan dele sig i to. Det kaldes celledeling. Celle-kerne: en del af cellen, hvor DNAstrengene ligger. Mutation: en tilfældig ændring i cellens DNA. Det første liv Pattedyr: dyr, der føder levende unger, som drikker mælk hos moderen. Det første liv var små celler, der levede i vand. Cellerne havde ingen celle-kerne. Sådan en celle kaldes en prokaryot. Det betyder “før kerne”. Alle bakterier er prokaryoter. Prokaryoter: organismer uden en cellekerne, fx bakterier. Fra encellede til flercellede organismer I dag findes der både en-cellede og fler-cellede organismer. Encellede organismer er fx bakterier og amøber, mens flercellede fx er insekter, pattedyr og fugle. Vi ved ikke med sikkerhed, hvordan de encellede organismer blev flercellede. Vi ved, at encellede organismer formerer sig ved simpel celle-deling. En bakterie deler sig, og så er der to. De deler sig videre, og så er der fire. Ingen af de fire hænger sammen efter delingen. Men der kunne jo ske en fejl, så de ikke slap hinanden. Det vil sige, at de efter flere delinger blev til en klump af celler. Klumperne havde i starten ingen fordele af at sidde sammen. Men i nogle celle-klumper bevirkede mutationer, at klumpen fik en fordel. De yderste celler blev lidt hårdere end de 108 EVOLUTION – LIVETS UDVIKLING Fra encellet til flercellet Encellet organisme Flercellet organisme, der består af 4 celler Flercellet dyr med beskyttende celler og fordøjende celler inderste, og de virkede som et skjold. Denne celleklump var lidt bedre beskyttet. Senere i udviklingen var det de inderste celler, som ændrede sig. De blev bedre til at fordøje den mad, som klumpen åd. Klumpen havde ikke mund, men optog føden ved at omslutte den. Efter millioner af år var der dannet et lille dyr med celler udenpå, der beskyttede, og celler indeni til at fordøje føde. De første flercellede organismer opstod for mellem 1.400 og 800 millioner år siden. Fra vand til land De flercellede dyr havde efter millioner af år i havet udviklet sig meget. De lignede på mange måder de dyr, vi kender i dag. Mange dyr kunne bevæge sig ved at svømme. De havde udviklet kredsløb, så cellerne inde i kroppen kunne forsynes med ilt og næring. Nogle af disse dyr udviklede sig til fisk. Fisk, som levede tæt på kysten eller i søer, var i perioder udsat for kraftig udtørring. Langt de fleste døde, men nogle var bedre til at klare udtørring end andre. 109 Når en encellet organisme deler sig, kommer der to nye. Men hvis de hænger sammen ved en fejl, kan det vise sig at blive en fordel. Efter millioner af år er celleklumpen mere udviklet. Nu er der mange celler sammen. De celler, der er tættest på føden, er bedst til fordøjelse. De yderste celler beskytter dyret. De er mere hårde og måske med små pigge. EVOLUTION – LIVETS UDVIKLING Fra fisk til padde Fossiler, der viser udviklingen fra fisk til padde. Tiktaalik, som ses i midten, var “the missing link”, da den blev fundet i 2006. Fisk eller padde? Det berømte fund af fossilet af tiktaalik, der er 375 millioner år gammelt. Det er en padde, der stadig har træk fra fisken, men kan leve på land. Tiktaalik, som den har set ud fra oven og fra siden. Der var kun små forskelle, men det var vigtige forskelle. Nogle havde så kraftige finner, at de kunne gå kort tid på land. Det var en stor fordel. På land var der ingen fjender, da der endnu ikke var store rovdyr. Efter lang tid kunne fiskene bevæge sig på land. Deres finner var blevet omdannet til ben. De tørrede ikke så let ud, fordi huden var blevet tykkere. Det var sket gennem selektion. Men dyrenes æg havde stadig ingen skal, så de tørrede let ud. Her mindede dyrene stadig om deres forfædre, der var fisk. Derfor måtte dyrene tilbage i vandet for at lægge æg. Dyrene var padder. Det er ikke de padder, som vi i dag kender som frøer og tudser, men en stamform til dem. I Canada blev der i 2006 fundet et fossil af en padde, der ligner en fisk. Fossilet er 375 millioner år gammelt. 110 EVOLUTION – LIVETS UDVIKLING Mennesker, som de har levet på græs-stepperne i Afrika for 1-2 millioner år siden. Dyrenes specialisering De første padder blev udviklet for ca. 375 millioner år siden. De blev langsomt bedre til at bevæge sig på land. Det skete bl.a. ved, at benene blev kraftigere. På denne måde udviklede padderne sig til krybdyr. Fra krybdyrene udviklede pattedyrene sig. Det skete bl.a. ved, at temperaturen i kroppen blev konstant varm, og den skællede hud blev udviklet til pels. Så blev tabet af varme mindre. Et af de mange pattedyr udvikledes til det menneske, vi kender i dag. Ned fra træerne For ca. 6 millioner år siden blev klimaet i Afrika varmere. På det tidspunkt var der udviklet aber, som levede i skovene. Skovene forsvandt, fordi klimaet blev varmere. Derfor måtte mange aber ned på jorden for at 111 Mennesket spredes Mennesket udviklede sig i Afrika og udvandrede til Europa og Asien for ca. 200.000 år siden. De første mennesker nåede Australien for ca. 60.000 år siden. For 35.000 til 15.000 år siden nåede mennesket frem til Nordamerika. Nyttige begreber Fossil: forstenede rester eller spor af levende organismer fra forhistorisk tid. Selektion: dyr eller planter med bestemte arvelige egenskaber er bedst til at overleve og formere sig. Egenskaberne kan fx være hurtighed, styrke eller tykkere hud. EVOLUTION – LIVETS UDVIKLING Lucy, som man forestiller sig, hun har set ud. Hun gik oprejst og var ca. 1 m høj. finde føde. Græsset var højt, og det var derfor en fordel at være høj og bevæge sig på to ben. De aber, som var bedst til at rejse sig, blev ikke ædt. Unger arvede forældrenes gener og var derfor også bedre til at rejse sig. Aberne udviklede sig nu langsomt til at kunne leve nede på jorden og gik oprejst. Lucy – en sensation Det berømte skelet fra Lucy. Skelettet er ca. 3,2 millioner år gammelt. I 1974 fandt man et skelet i Afrika. Det var ca. 3 millioner år gammelt. Skelettet var fra en voksen kvinde, som var ca. 1 meter høj. Man kan se på hendes knæled, at hun har gået oprejst. Kvindens hjerne-kasse havde et rumfang på ca. 450 cm3. Det er lidt større end hos en chimpanse. Man gav hende navnet Lucy. Hun giver en idé om, hvordan de første mellem-former mellem aber og mennesker har set ud. Den lille hjernekasse, de meget kraftige hjørnetænder og meget lange arme er abe-agtige træk hos Lucy. Den oprette gang, og måden fødder og hænder er formet på, er menneske-agtige træk. Mennesker og redskaber Nyttige begreber Hjerne-kasse: den del af kraniet, der indeholder hjernen. Homo: betyder “menneske” på latin. Slægt: en gruppe i dyrs og planters inddeling. Vi tilhører fx slægten Homo. I Afrika har man fundet meget gamle skeletter af mennesker, som har brugt redskaber. De tilhører en slægt, som vi kalder Homo. Homo betyder menneske. Mennesker fra denne slægt er under ca. 2,4 millioner år gamle. De har alle tænder som vores og en hjernekasse med et rumfang på 600-1.300 cm3. 112 4,6 milliarder år siden Jorden dannes Livet opstår Bakterier 3,8 milliarder år siden Encellede planter og dyr 2 milliarder år siden 540 millioner år siden Flercellede planter og dyr Fisk Padder Skove af kæmpebregner og padderokker 350 millioner år siden Fugle Dinosaurer Små pattedyr 200 millioner år siden Store pattedyr er udviklet efter dinosaurernes uddøen. 30 millioner år siden 113 EVOLUTION – LIVETS UDVIKLING Livets Livets træ træ Bregner Padderokker Dækfrøede Nøgenfrøede Ulvefødder Laver Alger Mosser Svampe Bakterier Urdyr 114 EVOLUTION – LIVETS UDVIKLING Insekter Spindlere Tusindben Bløddyr Ledorme Krebsdyr Leddyr Fisk Pighudede Lungefisk Rundmunde Fladorme Rundorme Padder Hvirveldyr Krybdyr Pattedyr Polypdyr Svampedyr Fugle 115 EVOLUTION – LIVETS UDVIKLING Kranier På fossile kranier kan man følge dyr og menneskers udvikling. Kranierne her viser udviklingen fra abe til menneske. Sådan forestiller man sig, at Homo erectus har set ud. Chimpanse Australopitecus robustus Homo habilis Homo erectus Homo neanderthalensis Homo sapiens Mennesker bruger redskaber. Brug af redskaber er kendt fra mange andre dyr. Chimpanser kan fx tage termitter ud af deres bo med en pind. Men mennesker er helt afhængige af redskaber. Man mener, at mennesker blev helt afhængige af redskaber for 2-2,5 millioner år siden. Redskaberne blev brugt til forsvar og til jagt. Mennesket forlader Afrika For ca. 1,6 millioner år siden vandrede de første mennesker ud fra Afrika. Det var Homo erectus. Vi ved ikke, hvorfor menneskene begyndte at sprede sig. Men alle menneske-knogler, der er ældre end 1,6 millioner år, findes kun i Afrika. Det var altså i Afrika, at mennesket blev udviklet. Homo erectus uddøde for ca. 200.000 år siden. Rumfanget af hjernekassen varierer fra 800 cm3 hos de ældste former til 1.300 cm3 hos de yngste. 116 EVOLUTION – LIVETS UDVIKLING Det moderne menneskes oprindelse Vi kalder os selv Homo sapiens. Det betyder “det tænkende menneske”. Den art, vi tilhører, opstod for omkring 200.000 år siden. Vi har fx alle en hjernekasse på ca. 1.300 cm3 og har arme, der er kortere end vores forfædres. Mennesket er i dag udbredt over hele verden. Men først for ca. 30.000 år siden kom Homo sapiens til Nordamerika. De krydsede Beringstrædet mellem Rusland og Alaska. Indvandrernes efterkommere spredte sig efterhånden over hele Nord- og Sydamerika. De indianere, som Columbus mødte i Amerika, var tip-tip-tip… oldebørn af disse indvandrere. Menneskene udviklede sig også i Europa. Mennesker er i dag så forskellige fra aberne, at vi ofte glemmer, at vi er beslægtede med dem. 117 Chimpanser har mange træk, der minder om menneskers. Mennesker har også mange træk, der minder om abers. Vi er alle samme art Alle mennesker på Jorden tilhører samme art. Sådan var det ikke for et par millioner år siden. Her var der flere arter af mennesker på Jorden, måske helt op til 4-5 arter. Opsamling De følgende sider gennemgår centrale begreber fra Grundbog A, B og C. Siderne er ment som en hjælp til at skabe overblik over emner og begreber. Hovedområderne, der samles op på, er bioteknologi, cellebiologi, ernæring, evolution, genetik og økologi. 119 OPSAMLING BIOTEKNOLOGI Bioteknologi Er betegnelsen for den teknologi, vi bruger, når vi bruger planter, mikroorganismer eller dyr til at fremstille produkter. Man bruger gamle teknikker som gæring af øl og nye teknikker som fremstilling af insulin fra gensplejsede gær-celler. Gensplejsning på bakterier eller gærceller Man sætter fremmede gener ind i bakteriers eller gærcellers DNA. De gensplejsede mikroorganismer dyrkes i store tanke, hvor de producerer det stof, som det indsatte gen koder for. Det er fx insulin, vækst-hormon eller enzymer. Gensplejsning Teknik, hvor man ad kunstig vej indsætter nye gener i en organisme eller ændrer på de gener, der er. Gensplejsning på planter Man sætter ofte fremmede gener ind i plante-celler ved hjælp af specielle jordbakterier, som overfører genet. De gensplejsede planteceller udvikler sig til nye planter med egenskaber, som det indsatte gen koder for, fx det at være modstandsdygtig (resistent) mod sprøjtemidler eller mod skadedyr. Jordbakterie Indsat gen Gensplejsning på dyr Man indsætter fremmede gener, fx et sygdoms-gen fra et menneske, i en befrugtet ægcelle, fx fra en mus. Ægget udvikler sig til en mus, hvis unger arver det nyindsatte gen. Man bruger gensplejsede dyr som forsøgsdyr, når man afprøver behandlingsmetoder mod den sygdom, som dyret har fået via gensplejsning. Gensplejsede dyr kan også anvendes som produktions-dyr. Et indsat gen kan fx få dyret til at danne et hormon, der så kan udvindes fra dyrets mælk. Indsat gen Tegning 76 Plantecelle 1. Genet for insektgift sættes ind i en jordbakteries plasmid. Den gensplejsede bakterie sættes sammen med celler fra bomuldsplanter. 2. Jordbakterien overfører sit plasmid med det indsatte gen for insektgift til plantecellen. 3. Plantecellen deler sig i en skål med næringsvæske. 4. Hver celle udvikler sig til en ny bomuldsplante. Hvis gensplejsningen er lykkedes, er planten modstandsdygtig over for insekt-angreb. 120 OPSAMLING Kloning Kloner er individer, der er genetisk ens. Det vil sige, at deres DNA og dermed deres gener er helt ens. Når mennesker ønsker mange ens individer af en bestemt art, kan vi klone et individ, så det bliver til flere. Det kaldes kloning. Hvis vi har en ko, der producerer meget mælk og er sund og rask, kan vi lave flere ens køer ved at klone koen. Det er en besværlig proces, og mange mener, at de etiske problemer overstiger de fordele, der er ved produktionen. Ægceller Yverceller Ægceller Yverceller 1. Man ønsker sig flere køer, der er magen til denne malkeko. Den er måske både sund og stærk og giver en god mælk. Man tager nogle af koens celler ud. Det kunne være celler fra yveret. 2. På laboratoriet har man nogle ægceller, som godt kan være fra andre køer. Ægcellerne befrugtes i en skål med sædceller fra en tyr. 3. Nu fjerner man kernerne fra de befrugtede æg, så de er tomme. Man tager også kernerne ud af yvercellerne fra den ko, man vil klone. 4. Kernerne fra yver-cellerne sprøjtes med tynde hule glasrør ind i de tomme ægceller. 5. Ægcellerne med kerner fra yvercellerne sættes ind i livmoderen på nogle køer, som godt kan være meget forskellige, ét æg i hver ko. Når tiden er inde, føder køerne kalve, som har de samme arvelige egenskaber som koen, man kloner. Kloning af planter Kloning af dyr Mange planter klones helt naturligt ved hjælp af jordstængler eller udløbere, fx hos kvikgræs og jordbær. Bladlus og dafnier danner naturligt kloner om sommeren. Hunnerne får unger fra ubefrugtede æg. Højere udviklede dyr, som hvirveldyr, klones ikke naturligt. Men man kan klone dyr kunstigt ved fx at udskifte cellekernen i befrugtede æg. 121 OPSAMLING CELLEBIOLOGI Cellebiologi Formering Celle-biologi handler om den mindste levende del, cellen. Alle organismer på Jorden består af en eller flere celler. Selv om der er stor forskel på en amøbe og en giraf, er deres celler grundlæggende ens opbygget. Organismer kan formere sig på to måder: 1. Ved kønnet formering – oftest fler-cellede organismer 2. Ved ukønnet formering – oftest en-cellede organismer Cellers opbygning Cellen er den mindste levende enhed. Nogle organismer består kun af en enkelt celle, fx bakterier, alger eller encellede dyr. Andre organismer består af mange celler, der samarbejder. 1. Ved kønnet formering er der hanner med sæd og hunner med æg. Alle sædceller er lidt forskellige, og alle ægceller ligeså. Derfor bliver alle dyreunger og alle plantefrø lidt forskellige. Ved kønnet formering kan variationen foregå ved overkrydsning. 2. Ved ukønnet formering deler cellerne sig i to nye celler uden befrugtning. Inden deling fordobles DNA-strengen, så de to celler begge har den komplette arvemasse. Arvemassen er dog helt ens, og de to celler er kloner. Den eneste måde, der kan skabes variation på ved ukønnet formering, er ved mutationer. Stråling og kemiske stoffer kan bl.a. give mutationer. Coli-bakterier formerer sig ved deling. Her forstørret ca. 80.000 gange. I et menneske er der over 100 milliarder celler, der samarbejder. Her har cellerne forskellige funktioner. Nogle celler hjælper til med at fordøje maden, andre sørger for bevægelse, atter andre virker i sanse-apparatet. Fælles for næsten alle cellerne er, at de indeholder en cellekerne, hvor generne befinder sig. Generne er vores arvemasse og har stor betydning for vores udseende og den måde, vi er på. Mennesket har ca. 35.000 gener. De ligger alle på DNA-strenge i hver eneste celle i kroppen. 122 OPSAMLING Plantecellen Alle planter er opbygget af planteceller. Alle planteceller har en cellekerne, hvor generne ligger. Det er generne, der bestemmer, om planten bliver et bøgetræ eller en mælkebøtte. Ude i celle-slimen ligger grønkornene, som kan lave fotosyntese. Det er altså i grønkornene, at planten opfanger sollyset. Sollyset indeholder energi, og den energi bruger planten til at sætte kuldioxid (CO2) og vand (H2O) sammen til sukker (C6H12O6). Ilt (O2) er et restprodukt, som lukkes ud af cellen igen. Plantecelle Cellemembran Cellevæg Cellekerne Grønkorn Vakuole Mitokondrie Ribosomer Fotosyntese: lys 6CO2 + 6H2O ➝ C6H12O6 + 6O2 Dyrecelle Cellemembran Plantecellen har også mitokondrier i celleslimen. Her skaffer planten energi ved at forbrænde sukker. Ribosomer Forbrænding: Cellekerne C6H12O6 + 6O2 ➝ 6CO2 + 6H2O + Energi Celleslim Mitokondrie Endoplasmatisk reticulum Energien kan nu bruges til stoftransport mellem celler eller til plantens immunforsvar. Yderst har planteceller en celle-væg. Den består af et hårdt stof, der hedder cellulose. Cellulose er opbygget af flere tusinde sukkermolekyler, som er sat sammen. Det er cellevæggen, der gør planter hårde. Dyrecellen Dyr er blødere end planter, da dyreceller ikke har en cellevæg yderst. I celleslimen har dyrecellen ikke grønkorn. Til gengæld har dyreceller normalt mange flere mitokondrier. Især muskel-celler har mange mitokondrier. Det skyldes, at der skal forbrændes meget sukker og fedt, når vi fx løber. De mange mørke prikker inde i dyrecellen på tegningen er ribosomer. Det er her, proteinerne dannes. Proteiner kan fx være enzymer og hormoner. Koden til de mange proteiner ligger i generne. 123 OPSAMLING ERNÆRING Kost Fedt Vitaminer Vi får vores energi fra kosten. Vi skal indtage mellem 6.000 og 12.000 KJ på et døgn. Vores energibehov afhænger af, om vi er store eller små, og om vi er aktive eller inaktive. Energien findes i de organiske stoffer som kulhydrat, fedt og protein. Der er også energi i alkohol, men det bør ikke indgå som en central del af kosten. Fedt-stoffer findes i både dyr og planter. Men der er forskel på animalsk fedt (fra dyr) og vegetabilsk fedt (fra planter). De vegetabilske fedtstoffer indeholder ofte mange fler-umættede fedtsyrer. Det bevirker, at de er flydende ved stue-temperatur (som olie), og de er ofte sundere end animalsk fedt. Det animalske fedt indeholder ofte flere mættede fedtsyrer. Det bevirker, at de er faste ved stuetemperatur (som smør). Undersøgelser viser, at mennesker, der spiser for meget mættet fedt, har øget risiko for hjerte-karsygdomme som fx blodpropper. For at kunne danne de nødvendige enzymer og hormoner har vi også behov for vitaminer. De vitaminer, der kan opløses i vand, kaldes vand-opløselige. Det er B- og Cvitamin. De vitaminer, der kan opløses i fedt, kaldes fedt-opløselige. Det er vitaminerne A, D, E og K. Kulhydrater Kulhydrater kaldes også sukkerstoffer. Det er en betegnelse, der dækker over almindeligt hvidt sukker, druesukker, stivelse og cellulose. Hvidt sukker kommer fra sukkerroer eller sukker-rør. Stivelse er der fx i kartofler, ris og pasta, mens cellulose findes i frugter, kerner og grøntsager. Mineraler Mineraler indgår i bygningen af en lang række stoffer og væsker i kroppen, fx blod, celle-slim og knoglevæv. Mineraler kan være jern, fosfor, selen, kobber, mangan og krom. Protein Protein findes også i både dyr og planter. I dyrene findes det i alle cellerne, men der er mere protein i muskel-celler, da muskler er opbygget af protein. Derfor er der meget protein i kødvarer. Kostråd I plante-riget er det én bestemt plante-familie, der indeholder meget protein. Det er de ærteblomstrede, som bl.a. omfatter soja, bønner, ærter og kløver. Planterne i denne familie kan alle skaffe kvælstof (N2) fra luften og dermed danne mange proteiner. Derfor anbefaler man bl.a. vegetarer at spise bønner. • Spis frugt og grønt, 6 styk om dagen. • Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen. • Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag. • Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager. • Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød. • Spis varieret og bevar normalvægten. • Sluk tørsten i vand. • Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Model af glukose C6H12O6 124 Motions- og Ernæringsrådet giver disse råd om at leve sundt. Rådene er baseret på meget store undersøgelser af menneskers sundhed, måde at leve på og sygdomme. OPSAMLING 125 OPSAMLING EVOLUTION Hvad betyder evolution? Den naturlige variation Fødekonkurrence Evolution er et udtryk for, at livet udvikler sig. Normalt tager det millioner af år for nye dyre-grupper at udvikle sig. Mens dinosaurerne dominerede på Jorden, var pattedyrene små og nataktive. De mindede lidt om nutidens gnavere, men havde store øjne. Efter dinosaurernes tid udviklede pattedyrene sig til det, vi kender i dag. Men der er også gået 65 millioner år. Både planter, dyr, svampe og bakterier udvikler sig hele tiden. Alle unger hos dyr og nye spirer hos planter er lidt forskellige. Nogle dyr i flokken er lidt hurtigere end de andre, nogle er bedre camoufleret, andre har fx længere hals. Når der ikke er føde nok til alle, kæmper dyrene om føden. Det ses hos alle undersøgte dyr. Den bedst egnede overlever Selektion Fødselsoverskud Alle organismer føder flere unger, end der er plads til. Det betyder, at der ikke er føde, skjule-steder, redepladser eller territorier nok til alle. Når alle er forskellige, og kun nogle kan overleve, så må andre bukke under. For en flok plante-ædere på savannen kan følgende være en fordel for overlevelse: hurtighed til at undgå rovdyr og skaffe føde, og evnen til at kunne fordøje føden effektivt. Desuden er det en fordel at kunne skaffe og holde på vand, hvis der kommer tørke. De dyr i flokken, der tilfældigvis er bedst til dette, overlever og får afkom. Alle organismer tilpasser sig på denne måde det miljø, de lever i. Giraffer ændrer sig Til venstre: En gruppe giraffer for mange år siden. Mange af girafferne havde kort hals. Dem med kort hals fik ikke føde nok, mens dem med lang hals overlevede og fik unger. Til højre: Efter mange generationer har alle giraffer længere hals end de oprindelige. 126 Selektion vil sige, at de bedst egnede overlever, mens andre bukker under. For giraffer har der fx været selektion på hals-længde. De, der kunne nå højest op efter føden, var lidt bedre tilpasset, end de, som ikke kunne. Gennem millioner af år har disse små forskelle betydet, at alle giraffer har fået længere hals. OPSAMLING Udviklingsteorier gennem tiderne Teori før Darwin Darwins teori Moderne teori Jorden blev skabt af Gud for ca. 6.000 år siden. Jorden har eksisteret i millioner af år. Jorden har eksisteret i ca. 4,6 milliarder år. Jorden ændrer sig ikke. Jorden og klimaet ændrer sig: fx ved vulkan-udbrud, jord-skælv og land-hævning. Jorden og klimaet ændrer sig: fx ved vulkanudbrud, landhævning, jordskælv, klima-ændringer, kontinental-drift m.m. Livet har været på Jorden i ca. 6.000 år. Der har været liv på Jorden i millioner af år. Der har været liv på Jorden i ca. 3,8 milliarder år. Livet udvikler sig ikke. Livet udvikler sig. Livet udvikler sig. Ligheder mellem arter skyldes en guddommelig plan. Lighed mellem arter skyldes, at de har en fælles stamform. Lighed mellem arter skyldes at de har en fælles stamform. Variation i et kuld skyldes en guddommelig plan. Årsagen til variation var ukendt på Darwins tid. Årsagen til variation i et kuld skyldes variation i generne eller nye kombinationer af generne. Forskellen mellem arter er skabt af Gud. Forskellen mellem arter er et resultat af naturlig udvælgelse, hvor de bedst egnede overlever. Det er, fordi de er bedst tilpasset miljøet. Forskellen mellem arter er et resultat af naturlig udvælgelse. Det sker ved overførsel af genetisk materiale i æg- og sædceller fra de bedst egnede til deres unger. De er bedst egnet, fordi de er bedst tilpasset miljøet. Man ligner sine forældre, fordi noget nedarves. Man ligner sine forældre, fordi noget nedarves. Man ligner sine forældre, fordi æg og sædceller indeholder genetisk materiale, som kommer fra forældrene. Mennesker er mennesker, og aber er dyr. Mennesket er et pattedyr, som er udviklet fra en stamform, der var fælles med menneske-aberne. Mennesket er et pattedyr, som er udviklet fra en stamform, der var fælles med menneskeaberne. 127 OPSAMLING GENETIK Genetik Begge gener kommer til udtryk Genetik handler om, hvordan de arvelige egenskaber påvirkes af generne i kromosomernes DNA. Genetik handler også om, hvordan de arvelige egenskaber gives videre til næste generation. Hvis to gener for samme egenskab kommer til udtryk, siger man, at generne er co-dominante. Dette er blandt andet tilfældet med egenskaberne for kruset og glat hår hos mennesker. Et par, hvor den ene forælder har kruset hår, og den anden forælder har glat hår, får børn med krøllet hår. Dominerende gener Et dominerende gen bestemmer over et vigende gen i et par. Dette er bl.a. tilfældet med pelsfarve hos får. Her dominerer lys fave over mørk. Sædcelle Ægcelle Gener fra både far og mor De 23 kromosomer fra ægcellen og de 23 kromosomer fra sædcellen passer sammen parvis. Det er gener for den samme egenskab, der sidder over for hinanden på et kromosompar. Det vil sige, at man har fået to gener for den samme egenskab, ét fra sin far og ét fra sin mor. Man kan fx have fået et gen for lyst hår fra sin mor og et gen for mørkt hår fra sin far. Så vil ens hår blive mellemblondt. Befrugtet ægcelle 128 OPSAMLING Vigende gener Mutation Et vigende gen kommer ikke til udtryk, hvis det findes sammen med et dominerende gen i et par. Kun hvis det vigende gen findes på begge de sammenhørende kromosomer, kommer genet til udtryk. Genet for mørk pelsfarve er hos fåret vigende over for genet for lys pelsfarve. En mutation er en ændring i et gen. Ændringen kan ske ved, at DNAstrengen påvirkes af stråling fx fra Solen eller fra en radioaktiv kilde. Kemikalier, som fx tjære i tobaksrøg eller stoffer fra industrien, kan også ændre et gen. Mutationer er normalt skadelige for organismen, men kan i sjældne tilfælde være en fordel. Mutationer kan fx give dyr en anden farve, så de er bedre camouflerede. Et lyst fårs gener for pelsfarve Et mørkt fårs gener for pelsfarve Et mørkt og et lyst får avler 4 lam sammen, alle lam bliver lyse. DNA før mutation Et mørkt og et lyst får avler 4 lam sammen, halvdelen bliver lyse og halvdelen bliver mørke. DNA efter mutation 129 OPSAMLING ØKOLOGI Hvad er økologi? Kredsløb Økologi er den videnskab, der beskæftiger sig med naturens balance og de mange kredsløb. For at forstå et økosystem som fx en sø må man vide noget om energi-tilførsel til søen (fotosyntesen), føde-kæderne i søen, kredsløb i søen, nedbrydning og eventuelt også noget om menneskets påvirkning af søen. Grundstoffer som kul og kvælstof cirkulerer i økosystemerne. Det sker skiftevis i jorden, atmosfæren og vandet. Nogle steder findes de som uorganiske stoffer, mens de andre steder i kredsløbet er bundet i organiske stoffer som fx DNA, fedt, protein og kulhydrat i planter og dyr. Fødekæde En føde-kæde er en række af organismer, hvor den første ædes af den anden, den anden ædes af den tredje osv. En fødekæde begynder altid med en plante eller dødt organisk materiale. Se tegning herunder. Luftens frie kvælstof Træer, buske og planter Bælgplanternes knoldbakterier Bakterier og alger bruger frit kvælstof Nitrater Dyr Nedbrydning ved orme, bakterier og svampe Bakterier omdanner nitrat til frit kvælstof Fotosyntese Fotosyntese er planternes opbygning af kulhydrat (C6H12O6). Det sker ved hjælp af lysenergi og ud fra kuldioxid (CO2) og vand (H2O). Samtidig udskilles ilt (O2). Fødenet Et føde-net viser de veje, som organisk stof følger i økosystemet. En plante kan ædes af flere arter af dyr, og en dyreart kan jages af flere arter af rovdyr. 130 OPSAMLING Nedbrydning Bæreevne Niche Omdannelse af døde planter og dyr til uorganiske stoffer. Nedbryderne, som især er svampe og bakterier, får energi og stof til deres egen opbygning gennem denne proces. Et udtryk for den maksimale mængde individer, som kan leve på et givet areal i et økosystem. Det kan fx være det største antal rådyr, som kan trives i en skov. Population Artsdiversitet De forhold, som en art foretrækker at leve under. Det gælder fx, hvordan arten skaffer føde, og hvor den formerer sig. Det kan være en niche at finde føde på vandoverfladen, som skøjteløberne gør. Dyr og planter er tilpasset til forskellige nicher gennem evolutionen. Dyr eller planter af samme art, som er i kontakt med hinanden, fx gedderne i en sø. Antallet af arter af dyr og planter i et bestemt område. En høj artsdiversitet finder man ofte i et gammelt og stabilt økosystem, fx en tropisk regnskov eller et tropisk koralrev. Økosystem Et økosystem er et afgrænset område, som sjældent udveksler stof med omgivelserne. Et økosystem kan fx være en skov, en sø eller en hede. Isfugl Myg Vandkalv Skøjteløber Frø Karusse Gedde Skalle Encellede alger Aborre Vandaks Fiskeyngel Bakterier, svampe Dafnier m.v. Røde myggelarver Dødt organisk materiale 131 Vårfluelarve NYTTIGE BEGREBER A Afvande: at fjerne vand, fx ved at lade det løbe bort gennem grøfter eller rør i jorden. Aktivt slam: slam, der indeholder mange bakterier. Alger: mikroskopiske (meget meget små) planter, som lever i vand. Art: en gruppe af dyr. Dyr af samme art kan få unger med hinanden, og ungerne kan formere sig. Arterier: blodårer, der fører blod fra hjertet ud i kroppen. Kaldes også pulsårer. Arts-diversitet: antallet af plante- og dyrearter inden for et område. Hvis artsdiversiteten er stor, er der mange forskellige arter. Artsfælle: et dyr af samme art. Arts-rigdom: at der findes mange forskellige planter eller dyr. Astma: er en sygdom, som gør, at man har svært ved at trække vejret. Astma skyldes ofte allergi. Atmosfære: Jordens atmosfære er det lag af luft, som ligger rundt om Jorden. B Blod-legemer: celler i blodet med forskellige funktioner. Blodet indeholder bl.a. røde og hvide blodlegemer. De røde blodlegemer transporterer ilt til cellerne og kuldioxid væk fra cellerne. De hvide blodlegemer er en del af kroppens forsvar mod sygdomme. Brak: at lade et opdyrket område ligge uopdyrket hen i en periode. Bronkitis: betændelse i de små rør (bronkier) nede i lungerne. Brændsels-celle: et batteri, som danner elektrisk energi af brint og ilt. Burhøns: høns, som holdes i små bure. C Camouflere: når dyr ligner deres omgivelser, siger man, at de er camouflerede. Celle-deling: en celle kan dele sig i to. Det kaldes celledeling. Celle-kerne: en del af cellen, hvor DNA-strengene ligger. Celle-membran: en hinde, der omgiver cellen. Celle-slim: indholdet i cellen, som har slimet konsistens. Celle-væg: celler i planter og bakterier har en cellevæg rundt om sig. D Deponeret: ting, der ikke kan brændes eller genbruges, bliver deponeret. Dvs. det bliver opbevaret. Dige: en jordvold, der forhindrer vand i at oversvømme et område. 132 DNA: i alle vores celler findes en celle-kerne. Inde i cellekernen ligger generne på lange strenge. Disse strenge kaldes DNA. Dominerende: at være fremtrædende på andres bekostning, at undertrykke andre. Bruges om det dyr, der har den højeste rang i en dyre-flok. Giver bl.a. hannen ret til at parre sig med hunnerne. Doping: brug af stoffer, som kan fremme kroppens præstationer. Drivhus-effekten: en teori om, at udledningen af CO2 til atmosfæren vil få temperaturen på jordkloden til at stige. Dvale: en tilstand, hvor dyrets kropstemperatur falder, og dyret er i dyb søvn. Hos planter sættes væksten i stå om vinteren. E Enårig: lever kun et enkelt år. Epifyt: en plante, som vokser på en anden plante uden at modtage vand eller nærings-stoffer fra denne. Evolution: et andet ord for livets udvikling. F Fauna-passage: et sted, hvor dyr kan passere en forhindring, fx en vej eller et vandløb. Fedt-stoffer: en gruppe af stoffer med et højt indhold af energi. Dyr lagrer ofte energi som fedt. OPSAMLING Fiske-yngel: æg og unger af fisk. Forbrænde: når dyr og planter forbrænder et stof, får de energi. Der udskilles vand og kuldioxid. Forbrænding: nedbrydning af næringsstoffer. Formere sig: at få unger eller at sætte frø. Fosfat: et plante-næringsstof, der indeholder grundstoffet fosfor. Fossil: forstenede rester eller spor af levende organismer fra forhistorisk tid. Fotosyntese: planterne laver sukker, når solen skinner på dem. Planterne bruger vand og kuldioxid til at lave sukker og ilt. Energien til processen kommer fra Solen. Fremavlet: når der skabes nye racer gennem avls-arbejde. Frilandsgrise: grise, der lever under åben himmel. Frit kvælstof: kvælstof i luft-form (en gas). 78 % af atmosfæren består af frit kvælstof. Frugtbar: en frugtbar mark giver gode afgrøder, fordi der er næring, lys og vand i rigelige mængder. Når dyr er frugtbare betyder det, at de har nemt ved at få unger. Føde-kæde: række af dyr og planter, hvor planter ædes af dyr, som ædes af andre dyr, der igen ædes af andre dyr osv. G Galde: stof, som produceres i leveren og opbevares i galde-blæren. Galde indgår i fordøjelse af fedt-stoffer. Hanlige og hunlige køns-hormoner: hormoner, som kan fremkalde hanlige eller hunlige træk hos dyr eller mennesker. Gas: et andet ord for luft-arter. Hingst: handyr af hest. Gen: gener findes som små stykker i DNA-strengen. Hvert gen bærer koden til et bestemt protein. Hjerne-kasse: den del af kraniet, der indeholder hjernen. Homo: betyder “menneske” på latin. Genetisk bestemt: styret af generne, fx øjenfarve eller antallet af muskelceller. Gips: kemisk forbindelse af kalk og svovl. Et hvidt pulver, som størkner, når det kommer i forbindelse med vand. Grundstof: den mindste del af et stof. Grundstofferne ordnes i det periodiske system. Grundvand: nedbør, som er sivet ned gennem jordlagene. I Danmark udnyttes grundvandet som drikkevand. Græs-stepper: store områder med græs og spredte træer. Grønkorn: små grønne korn i planteceller. Her foregår fotosyntesen. Gærde: hegn. Hormon: et stof, der styrer en funktion i kroppen. Alle hormoner er proteiner. Hormonvirkende stoffer: stoffer, der virker ligesom hormoner. Husstand: samtlige personer på en adresse. Hæmatokrit-værdi: den procentdel af blodet, der består af røde blod-legemer. Normalt består mellem 35 og 50 % af blodet af røde blodlegemer. Er det fx 45 %, så er hæmatokritværdien 45. I Ilt-mangel: et menneske kan komme til at mangle ilt, fx hvis de røde blodlegemer ikke kan transportere nok ilt ud til cellerne i kroppen. Individer: det enkelte dyr eller den enkelte plante. Gødning: nærings-stoffer til planter, fx nitrat og fosfat. H Habitat-område: et område, hvor naturtypen og dyre- og plantelivet skal have særlig beskyttelse. 133 Instinktiv adfærd: adfærd, der er medfødt. Isolere: beskytte mod kulde. NYTTIGE BEGREBER J Jord-levende: dyr, der lever det meste af deres liv under jorden. K Katalysator: en del af udstødningssystemet på biler. Den renser udstødnings-gasserne. Kraftværk: et sted, hvor der produceres elektrisk energi. Mutation: en tilfældig ændring i cellens DNA. Krybdyr: en gruppe af dyr med fire ben og skællet hud. Krybdyr er fx skildpadder, firben, slanger og krokodiller. Myoglobin: et stof i muskel-celler, som indeholder jern og binder ilt. Kulhydrat: et sukker-stof. N National-park: et større beskyttet natur-område. Kemisk energi: energi, der er bundet i kemiske forbindelser. Olie og benzin indeholder kemisk energi, det gør fedt, sukker og protein også. Køns-hormoner: hormoner, der udskilles fra køns-kirtler. Fx udskilles testosteron i testiklerne. Natur-forvaltning: den måde, hvorpå vi planlægger, påvirker og bruger naturen. Klorofyl: findes i planternes grønkorn, som danner sukker ved fotosyntesen. L Landskab: et udsnit af jord-overfladen. Naturgas: gas, som kan brænde. Den findes dybt nede i jorden. Knold: en del af plantens rod, der indeholder næring til plantens vækst, fx en kartoffel. Levende hegn: et hegn, der består af levende planter. Naturlig adfærd: adfærd, som passer til de naturlige omgivelser. Løvtræ: et træ med blade (løv), i modsætning til et nåletræ. Naturpleje: pleje af naturen, så den bliver ved med at have et bestemt udseende. Knold-bakterier: bakterier, der lever i små rod-knolde på bælgplanter som fx ærter og kløver. Bakterierne kan binde frit kvælstof i luften og lave proteiner af det. Kompostere: omdanne plante-rester i en bunke eller en beholder til jord med mange plante-dele, kompost. Kontinental-plader: store plader i Jordens overflade. Pladerne bevæger sig i forhold til hinanden. Konvergente arter: arter som ikke er beslægtede, men har udviklet sig på samme måde. Kraft-varme-værk: en virksomhed, der fremstiller elektricitet (kraft) og varme. M Miljø: omgivelserne, fx luften, vandet og de dyr og planter, der er rundt omkring levestedet. Mitokondrier: de små dele i cellen, som omdanner sukker til vand og kuldioxid, så der frigives energi. Modermælks-erstatning: mælkepulver, der blandes op med rent vand. Gives til spædbørn som erstatning for modermælk. Mundhulen: mundens indre med bl.a. gane, tænder og tunge. Muse: stå stille i luften på svirrende vinger for at holde udkig efter byttedyr. Bruges især om rovfugle, der æder mus. 134 Nedbryder-fødekæde: føde-kæde, hvor de første organismer æder (nedbryder) døde planter og dyr. De første organismer kan fx være bakterier. Nektar: sukkervand i planters blomster. Nerve: en nerve leder elektriske impulser i kroppen og kan bl.a. aktivere musklerne. Neutralisere: at ophæve virkningen af et stof. Kalk neutraliserer syrevirkningen i fx svovlsyre. OPSAMLING Niche: de forhold, der skal være til stede, for at en art kan overleve og formere sig, fx temperatur, føde og muligheder for at bygge rede. Parasit: snylter: et dyr, som ernærer sig af et eller andet i et andet dyrs krop. Partikler: meget små dele. Nitrat: et plante-næringsstof, der indeholder grundstoffet kvælstof (nitrogen) Nitrit: kemisk forbindelse, som dannes af bakterier i naturen. Kan også dannes ud fra nitrat i menneskets mundhule og i tarmen. Nærings-fattig: indeholder kun få nærings-stoffer. Nærings-stoffer: stoffer, der er nødvendige for, at svampe, bakterier, planter og dyr kan leve. Pattedyr: dyr, der føder levende unger, som drikker mælk hos moderen. pH-værdi: hvis noget er surt, har det en lav pH-værdi. Vand er neutralt med en pH-værdi på 7. Meget basiske stoffer har en pH-værdi på 14. Protein: er vigtige stoffer, når der opbygges nye celler. Proteiner indtages via maden og opbygges også i kroppen. Pulsåre: et andet ord for en arterie. O Okker: forskellige jern-forbindelser. Okker kan dække planter og sætte sig på fisks gæller. Organiske forbindelser: stoffer, der er dannet af levende organismer, fx fedt, kulhydrat og protein. Organisk materiale: materiale, som indeholder stoffer dannet af levende organismer. Organisme: et levende væsen. Det kan være en plante, et dyr, en bakterie, en såkaldt protist eller en svamp. P Padder: dyr, der fødes i vand, fx som haletudser. De udvikler sig og kravler på land. Padder lægger æg uden skal. Frøer og tudser er padder. R Rangorden: kaldes også for hakkeorden. Socialt system hos dyr, der lever i flok. Dyrene er aggressive mod hinanden. Derved kommer nogle dyr til at dominere over andre. Respiration: kaldes også ånding. Ved respiration bruges ilt, der dannes kuldioxid og vand, og der frigøres energi. Ribosomer: små mørke korn i cellen. Ribosomerne fremstiller proteiner. Roset: kreds af blade omkring en stængel. Rådne: nedbrydning af organiske materialer. S Selektion: dyr eller planter med bestemte arvelige egenskaber er bedst til at overleve og formere sig. Egenskaberne kan fx være hurtighed, styrke eller tykkere hud. Sene: de muskler, der bevæger kroppen, har i hver ende en sene. Det er senerne, der sidder fast på skelettet. Skade-dyr: dyr, som laver skader på vores afgrøder. Slægt: en gruppe i dyrs og planters inddeling. Vi tilhører fx slægten Homo. Smerte-grænse: den påvirkning, man kan tåle, inden det gør ondt. Det kan dreje sig om fx varme, kulde eller støj. Social adfærd: adfærd over for artsfæller. Sociale dyr: dyr, hvis samfund er opbygget efter en helt fast struktur. Spalte-åbning: åbning især på undersiden af blade, hvor planten optager kuldioxid og afgiver ilt og vand. Specialisere sig: at være særlig god til bestemte ting. Sprednings-vej: et smallere område, hvor dyr kan færdes og sprede sig til nye områder. Sprøjte-midler: gift, der fjerner ukrudt, insekter og svampe-sygdomme fra planterne. Stabil: regelmæssig, i balance. 135 NYTTIGE BEGREBER Stamform: oprindelige dyr og planter, som nye arter har udviklet sig fra. Urt: en plante, hvis stængel er blød og ikke bliver til ved (hårdt træ). Staten: Danmark er en stat. I staten er der ansat folk til bl.a. at passe på naturen. Ustabil: uregelmæssig, ude af balance. Stereotyp adfærd: adfærd, som bliver gentaget mange gange. Steril: kan ikke formere sig. Hvis et dyr er sterilt, kan det ikke få unger. Stængel: den del af en plante, der forbinder roden med bladene. T Tempererede egne: en klima-zone på Jordens nordlige og sydlige halvkugle. Territorium: et område, som dyret forsvarer mod andre dyr af samme art. Tillært adfærd: adfærd, som er lært af andre dyr eller gennem erfaringer. Tilpasse: ændre noget, så det passer til omgivelserne. Tropiske sygdomme: sygdomme, som især forekommer i tropisk klima, fx malaria og gul feber. Tung-metal: et metal med en massefylde større end 5 g/cm3, fx kviksølv og kadmium. U Udskiftning: flytte gårde fra landsbyerne ud på markerne. V Vedvarende energi: energi fra ressourcer, der ikke opbruges, fx sol-energi og vind-energi. Verdenssundheds-organisationen: WHO, FN’s afdeling for medicin og sundhed. Virus: lever og formerer sig i cellerne hos dyr og planter, og gør dem syge. Vækst-betingelser: de forhold, organismer vokser op under. Det er fx temperatur, mængden af vand og mængden af føde. Væv: del af en levende organisme, fx plante-væv eller muskel-væv Y Yngel: et andet ord for æg eller unger. Yngel-pleje: pleje af unger. Ø Økologisk landbrug: landbrug, der drives med bedre forhold for dyrene og uden brug af sprøjte-gifte og kunstgødning på markerne. Økosystem: et område, som kun i ringe grad udveksler stof med omgivelserne, fx en sø eller et skovområde. 136 Å Åndedrag: samlet betegnelse for en indånding og en udånding. Ånding: kaldes også respiration. Ved ånding bruges ilt, der dannes kuldioxid og vand, og der frigøres energi. OPSAMLING TIL LÆREREN BIOS Grundbog C – Light er et supplement til originaludgaven, og den henvender sig til den usikre læser. Gode og effektive læsestrategier er en forudsætning for, at eleven selvstændigt kan læse sig til viden. Hvis forudsætningerne ikke er til stede, vil det gå ud over forståelsen af det faglige indhold. Alle elever har brug for at træne deres læsefærdigheder på fagtekster. Denne bog giver den usikre læser mulighed for selv at læse fagtekster og dermed få trænet og styrket faglige læsekompetencer. Teksterne er bearbejdet og tilrettelagt således, at den usikre læser har mulighed for at få et større udbytte af biologiundervisningen og samtidig være en del af klassens fælles undervisning. For at lette læsningen er linjeafstanden øget, der er dobbelt linjeafstand mellem nye afsnit, og skriften er større. De “Nyttige begreber” er markeret med rødt i brødteksten, og alle begreberne er samlet som opslagsværk bagest i bogen. I vanskelige eller sammensatte fagbegreber er der brugt morfemdelingsstreger. På www.syntetisktale.dk er det muligt at hente teksten fra BIOS Grundbog C – Light, så de elever, der har brug for det, kan få læst teksten op. De grundlæggende principper for light-udgaven er: • at den indholdsmæssigt lever op til de samme trinmål som originaludgaven, og eleven dermed ikke stilles ringere til afgangsprøverne efter 9. klasse, • at den i opbygning og grafisk form er identisk med originaludgaven, • at der er mulighed for at arbejde med de samme eksperimenter og opgaver som de elever, der har originaludgaven. Teksten i BIOS Grundbog C – Light er beskåret med ca. 25 % i forhold til originaludgaven. Ligeledes har teksten lettere sætningskonstruktioner, ligesom vanskelige og abstrakte ord er erstattet af umiddelbart forståelige og mere konkrete ord. Alle forklaringer af relevante fagbegreber er gennemgået, og i nogle tilfælde er de suppleret med flere eller anderledes forklaringer. 137 STIKORD Sidetallene henviser til bogens emne-afsnit. Hvis et ord er skrevet med STORE BOGSTAVER, henviser det til opsamlings-afsnittets overordnede emner. A Aber 111 Adfærd 62 Affald 98 Affaldssortering 101 Agerland 8 Alpemurmeldyr 58 Ammoniak 95 Ammonium 35 Anabole steroider 81 Artsdiversitet 37 B Bakterier 35 Batterier 105 Begrænsende faktorer 37 Begrænsning af affald 101 Beskyttede områder 41 Biologisk rensning 103 BIOTEKNOLOGI 120 Birkemåler 26 Bjerge 50 Bladlus 36 Bloddoping 81 Borreliose 24 Brak 9 Bæreevne 37 C Camouflage 26 CELLEBIOLOGI 122 Celler 72, 78 D Danmarks Naturfredningsforening 40 DNA 78 Doping 70, 79, 80 Dopingens konsekvenser 82 Dopingformer 81 Drivhusgasser 86, 87 Dyrevelfærd 60 E Eksponentiel vækst 36 Encellede organismer 108 Energi 30, 77 Energitransport 29 Enge 44 Epifytter 54, 55 EPO 81 ERNÆRING 124 Erytropoietin 81 EVOLUTION 126 Evolution 26, 106 F Fibersprængning 75 Fisks evolution 109 Fjerpleje 64 Flercellede organismer 108 Flokke 63, 65 Forbrænding 78 Forhold til dyr 68 Forsøgsdyr 67, 68 Forurening 84 Fosfor 31, 32 Fotosyntese 29, 33 Fredninger 41 Færdsel i naturen 42 Føde 11 Fødekæder 33 G Genbrugspladser 101 Gendoping 81, 82 GENETIK 128 Glatte muskler 72 Grundstoffer 31 Grundvand 94 Grundvandsforurening 94 Græsning 20, 46 Grøftekanter 15 Gødning 95 138 H Habitatområder 44 Hede 20 Hedelyng 21 Hest 66 Hjerte 77 Hjertemuskel 72, 77 Homo erectus 116 Homo habilis 112 Homo sapiens 117 Hormonforstyrrende stoffer 97 Hormonvirkende stoffer 97 Husdyr 66 Husholdningsaffald 100 Husholdningsspildevand 102 Hvaler 91 Hæmoglobin 57 Høns 63, 64 Kvælstofoxider 89 Kvælstofs kredsløb 34 Kæledyr 65 L Levende hegn 12 Levevilkår 10, 14 Lucy 112 Luft 86 Luftvejssygdomme 93 Lydforurening 91 Lydmåling 92 M Mekanisk rensning 102 Menneskets udvikling 112 Miljøproblemer 25 Mitokondrier 78 Monokultur 8 Murløber 59 Murmeldyr 58 I Muskelceller 73, 82 Idræt 79 International naturbeskyttelse Muskelfibre 75 Muskler 70, 72 43 J Jagtlov 40 Jordens opvarmning 88 K Kemisk rensning 104 Klima 87 Kontinentalplader 52 Konvergente arter 57 Kredsløb 31 Krybdyr 111 Kulde 52 Kuldioxid 86, 87 Kulstofs kredsløb Kulturlandskab 6, 8 Kvælstof 31, 32 N Naturbeskyttelsesloven 41 Naturforvaltning 38 Naturfredning 40 Naturgenopretning 47, 48 Naturlandskab 8 Naturlig adfærd 62 Naturpleje 20, 21, 44 Nedbrydere 30 Nerveimpulser 73 Niche 27 Nitrat 35, 94, 95 Nåletræer 54 O Organiske stoffer 33 Overdrev 19, 44 Overgødskning 25 P Padder 110 Partikelforurening 91 Pattedyr 111 Planteædere 30 Population 35, 36 Primærproducenter 30 Proteiner 35, 79 Pudeplanter 54 R Rangorden 63 Regn 53 Rensningsanlæg 102 Reservater 41 Ribosomer 79 Rosetplanter 56 Rovdyr 31 Rådyr 24 S Skeletmuskler 72 Skjern Å-projektet 49 Skovflåt 24, 25 Slåning 15 Social adfærd 63 Solenergi 30 Specialisering 111 Sport 76, 79 Spredningsveje 18 Stereotyp adfærd 63, 67 Stimulerende stoffer 81 Stofkredsløb 31 Stress 91 Støjforurening 91 Svin 64 Syreregn 89 Syreregns virkning 90 T Tahr 58 Territorium 62 Testosteron 81 Tilpasninger 10, 11, 54, 57 Tropisk skov 53 Trægrænse 52 Tungmetaller 105 Tågeskov 54 U Udnyttelse af dyr 68 Undulat 63 Uorganiske stoffer 33 V Vandets kredsløb 32 Varmeenergi 29 Vildsvin 64 Y Yngelpleje 64 Z Zoologiske haver 67 Ø ØKOLOGI 130 Økologi 22 Økologisk landbrug 9 Økosystemer 28, 35 Ørken 53 Østafrikansk højland 55, 56 Å Åndedrætssystemet 94 139 LITTERATUR KULTURLANDSKABER Fløjlsgræs og løvetand: en fag- og aktivitetsbog om engen og dens planter, Marion Clausen, Katharina Tebbenhoff, Klematis Hedens natur; Søen og åen; Vadehavets natur, John Sandberg, Jan Petersen, Geografforlaget Ind i Geografien B, Mogens Lerbech Jensen m.fl., Alinea Naturen i Danmark, red. af Kaj Sand-Jensen, Gyldendal Planter fra eng, hede og overdrev, Robert Dunong, Perikon Planterne på heden, Dybdal, Mikkel Dybdal, CD-ROM, Dybdal Plant et træ: Dalgas og bønderne på den jyske hede, Jens Justesen, Skarv Vild natur i Danmark, Martin Bjerg og Kaj Halberg, Gad ØKOLOGI Danske dyr – tilpasning, bygning og miljø, Thorkild A. Nielsen, Alinea Ferskvandsøkologi, Kaj Sand-Jensen m.fl., Gyldendal Ny biologi 1, Hans Erik Berthelsen, Gyldendal Ny biologi 3, Hans Erik Berthelsen, Gyldendal Økologi i søer og vandløb, Kaj Sand-Jensen m.fl., Gad Økosystemer, Ind i biologien, Bjerrum m.fl., Alinea NATURFORVALTNING Danmarks fredede områder, Poul Henrik Harritz, Politiken Dansk naturpolitik – i bæredygtighedens perspektiv, Naturrådet Hedens kultur og natur, Morten Strandberg, Rhodos Strandenge – en beskyttet naturtype, red. af Jan Grundtvig Højland, Gad Økologi og naturforvaltning, Carsten Bagge Jensen m.fl., Nucleus BJERGE Bjerge, Angela Royston, Flachs Bjerge, Rebecca Stephens, Flachs Bjerge, Anna Claybourne, Flachs Bjerge og højland, Tim Harris, Geografforlaget DYREVELFÆRD Dyrenes velfærd: en debatbog for unge om vores opfattelse og behandling af dyr, Philip Steele, Bogfabrikken Fakta Dyrets frihed – menneskets ansvar, Michael Carlsen, Dyrenes Beskyttelse Dyrevelfærd, Bel Browning, Flachs 140 Etik, velfærd og adfærd i husdyrbruget, Dorit Borgaard m.fl., Landbrugets Rådgivningscenter Produktionsdyr & dyreetik, Aage Kristian Olsen m.fl., Landbrugets Samfundskontakt Vores Dyr?, Thorkil Green Nielsen, CDR Forlag MUSKLER OG DOPING Doping og sport, Clive Gifford, Flachs Doping – sporten på sprøjten, Borgen Ekstremsport og den menneskelige fysiologi, Hans Søndergaard & Kim Frandsen, Frydenlund Fysiologi: sundhed og sygdom, Vagn Juhl Larsen og Per Christensen, Gyldendal Hvad du bør vide om steroider, Sean Connoly, Flachs Steroider, Karla Fitzhugh, Flachs FORURENING Grundvandets fremtid: kemi eller økologi?, Lone Albrektsen og Lisbeth Kirk, Erhvervsskolernes Forlag Ind i biologien, 7. klasse, Arne Bjerrum m.fl., Alinea Ind i biologien, 8. klasse, Arne Bjerrum m.fl., Alinea Ny biologi 3, Hans Erik Berthelsen, Gyldendal AFFALD Affald og genbrug, Rob Bowden, Flachs Emballage, Kim Conrad Petersen, Dansk Industri Grundvandet som drikkevandsressource, udgivet af Amtsrådsforeningen EVOLUTION De første mennesker: atlas over menneskets oprindelse, Henri de Saint-Blanquat, Klematis Dyret i dit spejl: en slægtshistorie, Bent Jørgensen, Gyldendal Evolution: en bog om livets udvikling på jorden, Stephen Webster, Carlsen Evolution, Ind i biologien, Arne Bjerrum m.fl., Alinea Ind i biologien, 8. klasse, Arne Bjerrum m.fl., Alinea Livets kraft fra urtid til nutid, Erik Mellgren, Forum Livets opståen og udvikling, Poul Hansen, Natur og museum Ny biologi 4, Hans Erik Berthelsen, Gyldendal Sådan begyndte det: fra det første liv til nutidens menneske, Jonathan Lindstrøm, Carlsen FOTOLISTE Forside S. 6 S. 7 S. 8 S. 9 S. 11 S. 12 S. 13 S. 14 S. 15 S. 16 S. 17 S. 19 S. 20 S. 21 S. 24 S. 26 S. 27 S. 30 S. 34 S. 35 S. 37 S. 38 S. 39 S. 40 S. 41 S. 42 S. 43 S. 44 S. 45 S. 46 S. 47 S. 48 S. 49 S. 50 S. 52 S. 53 S. 54 Polfoto · Nonstock · Patryce Bak Scanpix · Biofoto · Anders Tvevad Berth Wiklund Leif Schack-Nielsen øv. Polfoto · Steen Drozd Lund n. Berth Wiklund 1. Scanpix · Biofoto · Gerth Hansen 2. + 3. + 4. Scanpix · Biofoto/Karsten Schnack Polfoto/Bildhuset · Gerry Johansson 1. + 2. + 3. Berth Wiklund n. th. NHPA · Manfred Danegger Berth Wiklund 1. Scanpix/Biofoto · Ole Andersen 2. Nature Eyes · Christian A. Jensen øv. tv. Scanpix/Biofoto · Ulla Koustrup øv. th. Berth Wiklund n. Berth Wiklund øv. Gyldendals Billedbibliotek · Danske Billeder n. tv. Scanpix · Biofoto · Steen Agger n. th. SPL/FOCI 1. Scanpix/Biofoto · Lars Gejl 2. Berth Wiklund 1. Berth Wiklund 2. Scanpix · Biofoto · Niels Fabæk Berth Wiklund Biopix · Niels Sloth Scanpix · Biofoto · Lars Laursen 1. + 2. Biopix/J.C.Schou n. Scanpix · Biofoto · Eva Rosenqvist Scanpix · Corbis · Jane Burton Polfoto · PictureArts øv. FOCI · Sinclair Stammers n. Biopix · Niels Sloth 1. Ingram Image Library 2. PhotoDisc Berth Wiklund Berth Wiklund Scanpix · Biofoto · Jakob Dall 1. Henrik Schurmann 2. Scanpix · Corbis · David Cumming 1. Berth Wiklund 2. Polfoto · Mette Ragner 3. Polfoto · Morten Bjørn Jensen Berth Wiklund Berth Wiklund 1. Scanpix · Biofoto · Anders Tvevad 2. Scanpix · Palle Hedmann Leif Schack-Nielsen Polfoto · Rasmus Baaner Scanpix/Biofoto · Gert S. Laursen 1. + 2. Berth Wiklund FOCI · Prisma · Lowe FOCI · Prisma · Mallaun Scanpix · Corbis · Atlantide Phototravel 1. Scanpix · Corbis · M. Foghden 2. Scanpix · Corbis · Tom Bean 3. Alamy · Blickwinkel S. 55 S. 56 S. 57 S. 58 S. 59 S. 60 S. 61 S. 62 S. 63 S. 64 S. 65 S. 66 S. 67 S. 68 S. 69 S. 70 S. 75 S. 76 S. 78 S. 80 S. 81 S. 82 S. 83 S. 84 S. 88 S. 90 S. 93 S. 96 S. 98 S. 99 S. 101 S. 102 S. 104 S. 105 S. 106 S. 108 S. 110 1. FOCI · Peter Arnold Inc. · Fred Bruemmer 2. Photodisc 1. NHPA · Christophe Ratier 2. NHPA · Martin Harvey NHPA · Kevin Schafer NHPA · E.H. Rao 1. NHPA · Henry Ausloos 2. NHPA · Eric Soder øv. tv. Scanpix · Biofoto · Lars Gejl øv. th. Scanpix · Biofoto · Elvig Hansen n. tv. Alamy · David Tipling n. th. Alamy · Photofusion · Bob Watkins øv. tv. Scanpix · Masterfile · Frank Krahmer øv. th. Scanpix · Corbis · B. F. Peterson m. tv. Scanpix · Biofoto · Lars Gejl m. th. Scanpix · Biofoto · Klaus Bentzen n. Scanpix · Biofoto · Elvig Hansen Scanpix · Steffen Ortmann Scanpix · AGE · J.C. Sohns 1. Berth Wiklund 2. Scanpix · Biofoto/Dieter Betz Scanpix · Masterfile 1. Scanpix · Christian Ringbæk 2. Polfoto · Lars Skaaning 3. Polfoto 1. Scanpix · Corbis/Gail Mooney 2. Alamy · Lee Karen Stow Scanpix · Corbis · R. Nowitz 1. + 2. Alamy · Terry Whittaker Polfoto · Koji Sasahara Polfoto · Anders Birch Polfoto · AP · Peter Dejong FOCI · Keith R. Porter Polfoto · Busser FOCI · SPL 1. Scanpix · Corbis · Yann ArthusBertrand 2. Scanpix/Reuters 1. Polfoto · AP · Martin Meissner 2. Polfoto · AP øv. tv. Polfoto · First Light · Peter H. Stranks th. Polfoto · Index Stock · Walter Bibikow Biopix · N. Sloth Polfoto · Bildhuset/Per Klaesson Scanpix · EPA 1. + 2. Gyldendals Billedbibliotek · CDanmark · Danske Billeder Søren Lundberg Søren Lundberg øv. th. Scanpix · BAM/Lars Bahl n. Thomas Piekut · Klintholm I/S Scanpix · Lars Havn Scanpix · Biofoto/Elvig Hansen Søren Lundberg Scanpix · Corbis/Roger Ressmeyer FOCI · M.I.Walker FOCI/SPL 141 S. 112 S. 117 FOCI · John Reader/SPL 1. Scanpix · Corbis 2. Scanpix · Corbis · Joson S. 122 FOCI · SPL S. 124 Søren Lundberg S. 125 Polfoto · Picture Arts · Brian Hagiwara S. 128 Scanpix/Corbis/Pannell Bagside Fra venstre til højre: Polfoto · Nonstock · Patryce Bak Scanpix · Biofoto · Gert S. Laursen Foci Image Library Biologisystemet BIOS Grundbog C – Light 2. udgave, 1. oplag 2011 © 2011 Gyldendal A/S, København Forlagsredaktion: Mette Line Bo Poulsen og Trine Juhler Vinther Grafisk tilrettelæggelse: Carsten Schiøler Tegninger: Theis Andersen Tryk: EDNAS PRINT, 2011 ISBN: 978-87-02-08646-1 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. www.gyldendal-uddannelse.dk