Sejet annonce 24-5-2013 ole
Transcription
Sejet annonce 24-5-2013 ole
Sejet Planteforædling søger laborant til bioteknologisk laboratorium Sejet Planteforædling er et dansk kornforædlingsfirma - under DLG - med base i Sejet ved Horsens. Sejet Planteforædling - med ca 30 ansatte - har gennem de sidste år haft stigende markedsandel, såvel i Danmark som i udlandet og har opbygget en velfungerende organisation med gode og tidssvarende fysiske rammer. Disse dækker bl.a. over eget laboratorium med tilhørende væksthus. Afdelingen består af 11 medarbejdere fordelt på 5 arbejdsgrupper, hvis primære arbejdsområder er fordelt på væksthus, vævskultur, kvalitetsanalyser samt genetiske analyser. Alle medarbejdere har hver deres spidskompetencer, men arbejder meget på tværs, da vi satser på, at alle områder skal være fagligt dækket af flere personer. Arbejdsgruppen består med dig af 3 medarbejdere som varetager produktionen af de nye forædlingslinjer til vores hvede program. Du bliver en del af hele processen lige fra krydsning, som danner grundlag for vævskulturen, til høst af salgsklare sorter, hvilket således også omfatter markarbejde i sommerperioden. Du vil også blive inddraget i arbejdsgruppens øvrige arbejdsopgaver så som bage - og foderanalyser. Ydermere vil du komme til at tage del i funktioner på tværs af afdelingen med mulighed for egne ansvarsområder. Det er vigtigt, at du er en holdspiller, som kan holde styr på flere parallelle aktiviteter og er klar til at indgå som en aktiv kollega i en dynamisk afdeling. Kvalifikationer • Du er laborant el. lignende gerne med erfaring indenfor vævskultur, celle – og el. molekylær biologi • Er engageret og god til at se helheder. • Du demonstrer drive, engagement og har gode kommunikationsevner • Du er resultatorienteret, fleksibel og sætter en ære i at levere resultater til tiden • Kan lide en uforudsigelig, alsidig og travl arbejdsdag • Ansvarsfuld og fleksibel i forhold til arbejdstider Vi tilbyder • En spændende arbejdsplads i løbende udvikling med plads til dine initiativer og gode idéer. • Gode kolleger og en uformel omgangsform. • Et spændende arbejdsområde med bred faglighed og stor variation i arbejdsopgaverne. Yderligere oplysninger vedrørende stillingen kan fås ved henvendelse til laboratorieleder Merethe Bagge på mobiltelefon: 20 68 61 16. Din ansøgning Din ansøgning som skal være os i hænde senest mandag d. 10. juni 2013, bedes sendt på e-mail til bhj@sejet.com eller pr. brev til Sejet Planteforædling I/S, Nørremarksvej 67, 8700 Horsens, att: Merethe Bagge. Indledende samtaler forventes gennemført ultimo juni 2013. Sejet Planteforædling I/S Nørremarksvej 67, DK-8700 Horsens Tlf. 75 68 21 77 · Fax 75 68 21 04 Mail: sejet@sejet.dk www.sejet.dk