årets pressefotograf

Transcription

Årets Pressefoto 2010/2011 er fotograferet af Martin Lehmann, A/S Politiken Holding
ÅRETS PRESSEFOTO 2010/2011
INDHOLD
Årets Pressefotograf
...............
4
Årets Nyhedsbillede, Danmark . . . . . . . .
8
Årets Reportage, Danmark
. . . . . . . . . . 13
Årets Danske Hverdagsbillede . . . . . . . . 21
Årets Portræt
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Årets Nyhedsbillede, Udland
Årets Reportage, Udland
FORORD
. . . . . . . . . 26
. . . . . . . . . . . 32
Årets Sportsbillede, Action . . . . . . . . . . . 42
Årets Sportsbillede, Reportage . . . . . . . . 44
Åben Klasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51
ET PRESSEFOTO viser et udsnit af livet. Et godt pressefoto viser
dette udsnit med et helt særligt blik for historien og menneskene.
Et sådant billede er årets pressefoto.
Årets Multimedie-produktion
. . . . . . . . . 56
Årets Interaktive Multimedie-produktion
I ÅR ER JEG i den specielle situation, at jeg kender både historien
og menneskene på billedet. I december sidste år besøgte jeg de
lokale drenge i Askerød. Vi sad en eftermiddag i deres klublokale
med kaffe og hjemmebagte boller og talte sammen. Fotografen har
fanget os i et stille øjeblik. Måske lytter vi til en dreng uden for
kameraets rækkevidde. Måske er billedet udtryk for et øjebliks eftertanke.
. 57
Årets TV-fotograf, Dokumentar . . . . . . . . 58
Årets Pressefoto . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
Et år fortalt i billeder . . . . . . . . . . . . . . . . . 60
Årets dommere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61
FOR MIG bringer billedet minder om en dag, som jeg fulgte op på
ved at invitere drengene til Marienborg sammen med en række virksomheder. Det er vigtigt ikke bare at tale om de unge, men også
med de unge. Formålet med mødet var at drøfte, hvordan man
bedst muligt sikrer unge med indvandrerbaggrund et job. Det er
meget konkret og virkelighedsnært. Og netop det dagligdags og virkelighedsnære, synes jeg, er fint afspejlet i billedet.
Pressen i risikozonen . . . . . . . . . . . . . . . 62
Med på udstillingen . . . . . . . . . . . . . . . . 65
DANSKE PRESSEFOTOGRAFER holder et meget højt internationalt
niveau. Det kan I fotografer være stolte af, og det betyder også, at
det er en fornøjelse at bladre i ÅRETS PRESSEFOTO. Her er tankevækkende udsnit fra livet på både dagligdage og særlige dage.
Lars Løkke Rasmussen
Statsminister
Årets Pressefoto 2010/2011
er udgivet af
Forlaget Årets Pressefoto,
Pressefotografforbundet,
Gammel Strand 46,
1202 København K.
Telefon 3342 8000,
www.pressefotografforbundet.dk
– i samarbejde med
Forlaget Ajour,
Journalisthøjskolen,
Olof Palmes Allé 11,
8200 Århus N.
Telefon 89 440 440,
www.forlagetajour.dk
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt
i forbindelse med omtale af udstillingen Årets
Pressefoto 2010/2011.
Fotografens navn skal anføres ved billederne.
Billederne må ikke beskæres ved gengivelse.
Billedteksterne er skrevet af fotograferne selv.
Øvrig tekst: Irene Greve.
Design og produktion:
Flemming Sørensen, www.fl-sorensen.dk.
Tryk: Narayana Press.
Papir: Chorus Satin 150 g.
3
ÅRETS PRESSEFOTOGRAF
Årets Pressefotograf
Dommerne var ikke i tvivl om, at det er Peter Hove Olesen, som er
Årets Pressefotograf. Hans indsendte udvalg var i dommernes øjne
meget komplet. De var meget begejstrede for åbningsbilledet fra Haiti.
At lave dette billede helt uden mennesker, mente de, var en genistreg,
der viser en moden fotograf, som kan tænke abstrakt. Billedet af statsminister Lars Løkke Rasmussen før nytårstalen er en ny måde at vise en
tilbagevendende begivenhed på. Det udstiller ikke bare ritualet, men
også facaden og kunstigheden. Fotografiet af Kim Larsen er både en
fræk beskæring og en anden vinkel på et portræt af Danmarks måske
mest kendte kunstner. Ved kun at vise dele af hans ansigt fremhæves
ikke bare hans mund og dermed hans instrument, fotografen leger også
med ”berømtheden” – uden at det bliver en kliche. Bombemanden på
jorden i parken er et stærkt symbol på Danmarks sikkerhedssituation og
et eksempel på en fotograf, der kan arbejde under alle givne omstændigheder. Det sidste billede i serien er enkelt, flot komponeret og et
klassisk eksempel på et foto, der kunne have været brugt til at rejse
penge til flygtninge. Det viser en fotograf, der kan reducere dramaet på
Haiti til et enkelt, stille og meget fortællende billede. Alt i alt en billedredaktørs drøm af en medarbejder, man vil kunne sende ud til alle slags
opgaver og hver gang være sikker på, at der bliver leveret et professionelt resultat.
Som Årets Pressefotograf har Peter Hove Olesen modtaget
Kulturministeriets pris.
4
Peter Hove Olesen, Dagbladet Politiken
Et halvt år efter en af de voldsomste naturkatastrofer i
nyere tid er mindre end 2 procent af de lovede 31 milliarder
nået frem til den FN-ledede genopbygningsenhed på den
caribiske ø. Elendigheden siver fra alle gadehjørner i hovedstaden Port-au-Prince, hvor hele bydele blev lagt i ruiner
under det store jordskælv 12. januar, der blev målt til 7,1
på Richterskalaen og anslået kostede 220.000 mennesker
livet og gjorde 1,5 mio. mennesker hjemløse. Ofrene lever
nu spredt i 1.300 trøstesløse slumlejre, hvor de bor i telte,
under presenninger eller har forsøgt at bygge sig små
skure af materialer, som de har gravet frem fra ruinerne.
Hjælpen og hverdagen er kommet til Haiti. Men der er ikke
nok til alle, hverken af hjælp eller hverdag. Det eneste,
Port-au-Prince har nok af, er elendighed. Og det, som
Port-au-Prince stadig har allermest brug for, er et mirakel.
Byen ser ud, som om jordskælvet ramte Haiti i sidste uge.
Og mirakler er en mangelvare her i det caribiske ground
zero. Vægmaleri af Den Sidste Nadver i byens centrum.
(Årets Pressefotograf 1:5)
PETER HOVE OLESEN, POLITIKEN
VALGKAMP. De sidste forberedelser inden statsminister Lars
Løkke Rasmussen præsenterer et historisk opgør med efterlønnen i sin nytårstale på tv. Af flere politiske iagttagere ses
opgøret som et modigt startskud på valgkampen anno 2011.
Talen er omgivet af megen hemmelighedskræmmeri, fordi budskabet ikke må slippe ud før tid. Da talen skal optages, læser
statsministeren op af sidste års tale, mens pressen er til stede.
5
Kim Larsen, Popsanger
6
ÅRETS PRESSEFOTOGRAF
TERROR. Fredag 10. september eksploderer en bombe på et toilet på Hotel Jørgensen
ved Nørreport i det indre København. Den 24-årige tjetjener Lors Dukaiev flygter ind i
Ørstedsparken og bliver kort tid senere fundet af politiet og anholdt. Manden er i første
omgang et mysterium for politiet, der har svært ved at få fastslået hans identitet. Blandt hans
ejendele finder man blandt andet en pistol. I første omgang bliver han varetægtsfængslet
– sigtet for at have lavet en bombe og bragt andres liv i fare. Først efter fem dage lykkes det
politiet at fastslå mandens identitet. Politiet mener, at omstændighederne i sagen peger mod
et mislykket terrorangreb, hvor Morgenavisen Jyllands-Posten muligvis var et mål.
Dukaiev blev i december tiltalt efter straffelovens paragraf 114, der omhandler terror.
Om få uger skulle parken Champs de Mars
have lagt græs til Haitis store Mardi Graskarneval. I stedet er parken nu forvandlet til en
improviseret flygtningelejr for titusindvis af mennesker, som har mistet deres hjem, eller som er
bange for, at efterskælvene vil gøre det af med
deres vakkelvorne huse. Chokket sidder fast i
flygtningenes ansigter og kroppe; nogle flakker
omkring som zombier, andre sidder paralyseret
på jorden og venter. På at overlevende slægtninge dukker op, på at nødhjælpen kommer
frem, på at Gud sender dem et mirakel.
Mange må vente uden nytte.
7
ÅRETS NYHEDSBILLEDE, DANMARK, 1. PRIS
Årets Nyhedsbillede, Danmark
Dommerne beskrev Martin Lehmanns vinderserie fra boligområdet
Askerød som stram og veludvalgt uden et billede for meget. Et eksempel på en fotograf med stor disciplin, der forstår at variere sit fotografi i
både afstand og valg af motiv. Det er samtidig klassiske, smukke billeder, som giver beskueren mulighed for at kigge helt ind i en verden,
som ellers er svært tilgængelig. Askerød, der er kommet på regeringens
ghettoliste, er en vigtig nyhedshistorie, og juryen fremhævede, at serien
kommer hele vejen rundt om emnet fra det stærke og symbolske billede
af statsminister Lars Løkke Rasmussen – til kriminaliteten og den emotionelle afstand hos pensionisterne og bedstemoderen.
Peter Hove Olesens her-og-nu-fotografi af bombemanden i parken er
i juryens øjne et billede på, hvad Muhammedtegningerne har betydet for
Danmark. Det er et symbol på den forandrede sikkerhedssituation og
på, at Danmark ikke længere er det samme land. Symbolet bliver yderligere forstærket af, at vi normalt ser fjernstyrede bomberyddere på vej
mod en kuffert. Men nu er det en mand, et menneske, der er bomben
og truslen mod vores samfund og demokrati. Ganske vist en klodset og
uprofessionel bombemand, men ikke desto mindre en stærk påmindelse om, at dette er 2010, og en dag lykkes det måske for en anden.
For Årets Nyhedsbillede, Danmark har Martin Lehmann modtaget Scanpix’s pris.
8
Martin Lehmann, A/S Politiken Holding
Askerød er på regeringens ghettoliste. 29 boligområder over alt i
Danmark er på listen. For at komme på listen skal mere end
50 procent af beboerne være indvandrere og efterkommere,
40 procent skal stå uden for arbejdsmarkedet,
og 270 ud af 10.000 beboere skal have en dom.
Opfylder et boligområde to af de tre parametre,
ender det på ghettolisten.
Askerød ligger ved Hundige i Greve.
Der bor knap 1.500 mennesker.
Bydelen finder det uretfærdigt,
at de er på regeringens ghettoliste.
(Årets Nyhedsbillede, Danmark, 1:6)
Hvor skal jeg bo? Esperanza på 5 år med sin hund J. Lo
hjemme i sin lejlighed i Askerød, hvor hun netop er flyttet ind
med sin familie. Men familien drømmer allerede om at
flytte igen – gerne væk fra Danmark, og helst til Sverige.
Martin Lehmann,
A/S Politiken Holding
Steen Frese i seniorklubben, hvor
han nyder en håndmad og en pilsner. I baggrunden Ester Nielsen,
der er kasserer for seniorklubben.
(Årets Nyhedsbillede,
Danmark, 3:6)
9
Lars Løkke Rasmussen på besøg i Askerød, en af de
bebyggelser, han har sat på ghettolisten. I Askerød synes
de, det er urimeligt. De mener, at han og hans regering
skader dem. Under besøget taler de blandt andet om, at
det er umuligt at leve uden at snyde med SU'en.
”Bare lige for, at vi ikke taler forbi hinanden. Det er ikke os
inde på Christiansborg, der har siddet og besluttet, at I
skulle begå kriminalitet”, lyder det så fra Lars Løkke.
10
Karlslunde politi undersøger resterne af
netop udbrændt knallert i gangtunnel
i udkanten af Askerød.
Martin Lehmann,
Rasema Bajrektarevic er 85 år
og sidder her i lejligheden
i Askerød, hvor hun bor med
sin søn, svigerdatter og to
børnebørn.
(Årets Nyhedsbillede,
Danmark, 6:6)
11
ÅRETS NYHEDSBILLEDE, DANMARK, 2. PRIS
TERROR. Fredag 10. september eksploderer en bombe på et toilet på
Hotel Jørgensen ved Nørreport i det indre København. Den 24-årige tjetjener
Lors Dukaiev flygter ind i Ørstedsparken og bliver kort tid senere fundet af
politiet og anholdt. Manden er i første omgang et mysterium for politiet, der har
svært ved at få fastslået hans identitet. Blandt hans ejendele finder man blandt
andet en pistol. I første omgang bliver han varetægtsfængslet – sigtet for at have
lavet en bombe og bragt andres liv i fare. Først efter fem dage lykkes det politiet at
fastslå mandens identitet. Politiet mener, at omstændighederne i sagen peger mod
et mislykket terrorangreb, hvor Morgenavisen Jyllands-Posten muligvis var et mål.
Dukaiev blev i december tiltalt efter straffelovens paragraf 114, der omhandler terror.
(Årets Nyhedsbillede, Danmark, 2. pris)
12
ÅRETS REPORTAGE, DANMARK, 1. PRIS
Sofie Amalie Klougart, Fotojournaliststuderende
Dansk Folkepartis årlige sommergruppemøde blev afholdt på Hotel Vejle Fjord.
Dagen bød blandt andet på fodbold og kurbad. Under et pressemøde præsenterede
partiet et forslag om at forbyde ”al ikke-vestlig tilgang til Danmark”.
Medlem af Europaparlamentet Morten Messerschmidt under dagens pressemøde.
(Årets Reportage, Danmark, 1:7)
Årets Reportage, Danmark
Det var stemningen i reportagen fra Dansk Folkepartis årsmøde, som i
første omgang fangede dommerne. Men det var den nye måde at se
partiet og de indflydelsesrige politikere på, som gjorde udfaldet og sikrede Sofie Amalie Klougart førsteprisen. Dommerne mente, at det er
billeder, man vil huske, fordi politikerne bliver mennesker på en måde,
der ikke er opstillet til ære for pressen. Vi har set alt for mange fotos af
Pia Kjærsgaard i sit køkken under Madam Blå. Men serien her, og
særligt det første billede, viser hele partiets ideologi og drøm om det
idylliske og smukke Danmark uden at gøre grin. Der er også værdighed
og respekt for mennesket i Peter Helles Eriksens reportage om eneboeren Ingolf i mosen. En serie, der har sin helt egen stemning, og som
vokser, jo mere man kigger på den. Dommerne kaldte den en slags
”peace on earth”-historie og fremhævede, at den ikke bare er lavet på
Ingolfs præmisser, men tilsyneladende også for at vise en anden måde
at leve på – frem for blot at ville eksponere det ekstreme. Den diasagtige stil underbygger følelsen af, at historien handler om en tid, hvor
tingene var mindre komplicerede.
For Årets Reportage, Danmark har Sofie Amalie Klougart
modtaget Berlingskes pris.
13
Finansordfører Kristian Thulesen Dahl i sin suite inden en
fodboldkamp med sine partifæller.
Sofie Amalie Klougart,
Fotojournaliststuderende
Partiformand Pia Kjærsgaard
udtalte under pressemødet på
Vejle Fjord Hotel: ”Det går ikke, at
så mange med ikke-vestlig baggrund ikke er produktive, ikke er
ude i arbejdslivet – ikke bidrager
positivt til det danske samfund.
Det skal vi have ændret på.”
14
Næstformand og integrationsordfører
Peter Skaarup og energi- og klimaordfører
Per Dalgaard i spa på Vejle Fjord Hotel.
Forsknings- og kirkeordfører
Jesper Langballe.
15
Iført badeshorts og badedragter flyder DF-politikere rundt i
udendørspoolen ved Vejle Fjord Hotel.
Partiformand Pia Kjærsgaard.
16
ÅRETS REPORTAGE, DANMARK, 2. PRIS
Peter Helles Eriksen, Fotojournaliststuderende
Ingolf har boet i en bus i 25 år. Her er han fri for de autoriteter og regler, som han har hadet, siden han var dreng.
Bussen holder i en mose i Jylland, og Ingolf regner med at blive der, indtil han skal bæres væk.
Ingolf var ikke i tvivl, da han for cirka 20 år siden opdagede lysningen ved mosen.
Her ville han bo – og gerne resten af sine dage.
(Årets Reportage, Danmark, 2. pris, 1:8)
Peter Helles Eriksen,
Allerede som dreng vidste Ingolf,
hvor fuglene havde reder i skoven.
Nu samler han æggeskaller på
jorden, og giver dem til den lokale
skole, som bruger dem i undervisningen.
(Årets Reportage, Danmark,
2. pris, 2:8)
17
Der er kun en rotte tilbage ved bussen i mosen, og den vil Ingolf rigtig gerne fange.
Den bed nemlig hovedet af en af hans duer.
Ingolfs afsky for autoriteter begyndte, da hans plejefar slog ham, hvis
han ikke fulgte reglerne i huset.
I bussen kan Ingolf altid gøre lige,
hvad der passer ham.
2. pris, 4:8)
18
Kommunen har flere gange tilbudt Ingolf en lejlighed med boligstøtte og alt, hvad dertil hører.
Men han har ikke brug for nogen til at pylre om sig, som han udtrykker det.
Damer er det eneste, som Ingolf
savner ude i mosen. Til gengæld
frygter han, at en kvinde i bussen
ville begynde at gøre rent og udrydde hans højt værdsatte edderkopper.
2. pris, 6:8)
19
Ingolf har anskaffet sig en mobiltelefon, hvis der nu skulle gå et eller andet galt,
men han har den aldrig med i skoven. Den er kun tændt i den faste telefontid
mellem 16.30 og 19.00.
Den første gang, Ingolf forlod samfundet, var han kun 10 år. Han stak
af hjemmefra og boede i skoven i
tre dage, indtil han blev fundet.
2. pris, 8:8)
20
ÅRETS DANSKE HVERDAGSBILLEDE, 1. PRIS
Årets Danske Hverdagsbillede
Da dommerne valgte at give Thomas Lekfeldts foto af pigen i
vinduet førsteprisen, måtte de referere til malerkunsten for at
beskrive billedets særlige kvaliteter. De drog så fine sammenligninger som Vilhelm Hammershøi, der også med enkelhed
kunne indfange følelser som ensomhed, fremmedgørelse og ro.
Det er et billede, der vokser på én jo mere, man kigger på det.
Billedteksten og historien bag forstærker kun det første indtryk
af materiel og emotionel fattigdom. Ydermere følte dommerne,
at kompositionen med pigen i den nederste tredjedel af billedet
udfordrede deres billedsyn på en positiv måde. En mindre dygtig fotograf havde måske følt sig fristet til at gå tættere på.
Årets andenpris går til en fotograf, der også viser sin styrke
og kvalitet ved at træde tilbage fra sit motiv. Jacob Ehrbahn
har fotograferet en soldaterbegravelse fra en vinkel, der giver
beskueren mulighed for at læse meget i billedet. Jo tættere
man kigger, desto flere detaljer får man øje på, som fortæller
noget om krigens pris. Det er mennesker, der allesammen er
gået lidt i stykker: soldatens manglende ben, den manglende
finger på hånden på skulderen.
For Årets Danske Hverdagsbillede har Thomas Lekfeldt modtaget Politikens pris.
Thomas Lekfeldt, Ekstra Bladet /Moment
Christina er 11 år. Hun kan lide Hummel-tøj og at bruge sin
tid sammen med vennerne. Christinas mor Connie er på
kontanthjælp. Familien, som også inkluderer Christinas lillebror Oscar, har cirka 3.000 kr. om måneden til mad, tøj,
bleer, transport og fornøjelser, når husleje, andre faste
udgifter og Connies mange, dyre lån er betalt.
– Jeg vil hellere være frisør end på det der kontanthjælp,
siger Christina på 11 år om sine fremtidsdrømme. Christinas
mor er indstillet til førtidspension, fordi hun ikke længere er i
stand til at passe et arbejde. Hun har tidligere været indlagt
på den psykiatriske afdeling i Ballerup med diagnosen
depression og angst. Hun taler nogle gange med sin datter
om depression og angst. Christina har tidligere gået i en
gruppe med andre børn af psykisk syge forældre for at lære
at sætte ord på de svære følelser.
(Årets Danske Hverdagsbillede)
21
ÅRETS DANSKE HVERDAGSBILLEDE, 2. PRIS
Jacob Ehrbahn, Politiken
SOLDATERBEGRAVELSE.
Familie, venner og soldaterkammerater tager afsked
med den 21-årige konstabel Simon Mundt Jørgensen,
som blev dræbt i Afghanistan den 22. september 2010.
Ved årsskiftet havde 39 danske soldater mistet livet i Afghanistan,
og endnu flere er vendt hjem med ar på krop og sjæl.
Korsør kirkegård den 4. oktober 2010.
(Årets Danske Hverdagsbillede, 2. pris)
23
ÅRETS PORTRÆT, 1. PRIS
Roberto Boccaccino,
Freelance
Bandet Magic Kids. Bussen er det
sted, hvor bandet tilbringer mest tid.
(Årets Portræt)
Årets Portræt
Dommerne faldt først og fremmest for den fine og lidt surrealistiske stemning, der er i Roberto Boccaccinos billede af forsangeren i bandet Magic Kids, som vinder årets førstepris. For
en gangs skyld er det acceptabelt, at personen på fotografiet
kigger lige i kameraet. Hans blik og udtryk bag ruden i den
slidte bus gav dommerne lyst til at stoppe op og finde ud af,
hvem han er. De roste også kompositionen, hvor personen i
baggrunden er fint placeret og hånden, der dukker op bagfra,
rejser flere spørgsmål: Hvem er det? En der hellere vil være
kendt? Der var også stor begejstring for David Høgsholts portræt af menneskerettigheds-ikonet, den burmesiske politiker og
nobelprismodtager Aung San Suu Kyi. Dommerne lagde særlig
vægt på, at det er godt arbejde fra fotografens side at huske
også at fortælle en historie og ikke bare tage et typisk pressefoto ved en vigtig begivenhed. Det havde været så let at placere Aung San Suu Kyi i smukt lys ved vinduet. Men ved at lade
hende være bag gardinet får både hun og billedet en magnetisk karakter, hvor man virkelig fornemmer den smerte, hun har
været igennem og den kamp, der stadig ligger forude.
For Årets Portræt har Roberto Boccaccino modtaget
Journalisthøjskolens pris.
24
ÅRETS PORTRÆT, 2. PRIS
David Høgsholt, Freelance
Burmas karismatiske frihedsikon, Aung San Suu Kyi, blev løsladt fra en
knap otte år lang husarrest den 13. november 2010. Hun er en kilde til
stort håb for det burmesiske folk, men det er uvist, hvor meget reel
magt landets generaler vil lade hende få. Nobelprisvinderen Suu Kyi
ved, at juntaen historisk set slår hårdt ned på åben kritik, og at hun risikerer at miste sin frihed igen, men samtidig bliver hun nødt til at påpege
generalernes hensynsløshed og deres manglende evne eller vilje til at
skabe en bedre fremtid for befolkningen. Det er ikke udelukkende
risikoen for at blive fængslet eller sat under husarrest igen, der bekymrer
tilhængere og iagttagere. Aung San Suu Kyi og hendes støtter er tidligere blev angrebet af junta-støttede tæskehold. Seneste i 2003, da Aung
San Suu Kyi og en konvoj af tilhængere og NLD-medlemmer blev
angrebet under et besøg i det nordlige Burma. Adskillige øjenvidner fortæller, at op imod 70 Suu Kyi-tilhængere blev banket ihjel en sen eftermiddag på en grusvej uden for byen Depayin. Sagen blev aldrig efterforsket, og Aung San Suu Kyi selv var hemmeligt fængslet i tre måneder
efter massakren.
(Årets Portræt, 2. pris)
25
ÅRETS NYHED, UDLAND, 1. PRIS
Årets Nyhed, Udland
Jan Dagø vinder førsteprisen i denne kategori for at have fotograferet et
helvede på jord, hvor det brænder, og mennesker gør de forfærdeligste
ting ved hinanden i stedet for at hjælpe i en fælles krise. Midt i dette
helvede står fotografen og skaber en slags orden i kaos med sine billeder. Det er en meget komplet serie, hvor hvert eneste billede er relevant,
og den er teknisk flot. Man kan nærmest både lugte og smage volden i
denne serie, der holder niveauet og rædslen helt oppe. Mange af de
andre reportager fra Haiti var efter dommernes mening lidt for forelskede i de sammenstyrtede huse. Dommerne satte desuden stor pris på,
at der ikke var tænkt form ind i denne serie.
Men der var også fotografer, der tog den anden vej og vendte blikket
mod de langvarige katastrofer. En af dem er Jonathan Bjerg Møller, der
bliver belønnet med en andenpris for at have rettet kameraet mod en
snigende katastrofe i Niger. Situationen er dramatisk, selv om farverne
støjer lidt og billedet er en anelse kaotisk. Men det fik netop dommerne
til at diskutere vores fordomme om fattigdom og vores æstetiske behov
inden for pressefotografi. Alt for ofte kan der være en tendens til at gå i
sort/hvid, når vi vil fremhæve et drama. Men virkeligheden og helvede er
i farver, den roder og armodet har mange ansigter. Det kan vi ikke
ændre på.
For Årets Reportage, Udland, har Jan Dagø modtaget Ekstra
Bladets pris.
26
Jan Dagø, Jyllands-Posten A/S
Et voldsomt jordskælv ramte Haiti tirsdag eftermiddag den
12. januar 2010. Jordskælvet målte 7 på Richter-skalaen.
Jordskælvet lagde store områder i hovedstaden Port-auPrince i ruiner, i løbet af få minutter var Haiti i kaos. Det er
anslået, at 300.000 mennesker er omkommet ved
jordskælvet, bygninger lå i ruiner, desperate mennesker
satte livet på spil ved at plyndre kollapsede forretninger og
lagre i byens forretningsområde.
Plyndringer i centrum af Port-au-Prince starter kort tid efter
jordskælvet. Der var kun få betjente på gaderne og hundreder af desperate unge risikerede livet ved at kravle ind i kollapsede og brændende bygninger i byen for at plyndre.
(Årets Nyhedsbillede, Udland, 1:8)
Kun få betjente var tilstede i området, hvor der blev plyndret.
Et lig brænder på gaden, mens
unge plyndrer kollapsede bygninger
og løber forbi med stjålne bildæk.
Mange lig blev brændt på grund af
risikoen for udbrud af sygdomme.
27
En ung mand ligger død efter at være blevet stukket ned
med en kniv i kampen for en kasse med tandbørster, som
han havde hentet i en af de kollapsede forretninger.
En gruppe af folk, der har plyndret, flygter og dukker sig,
da politiet begynder at skyde efter dem.
28
Fabienne Cherisma på 15 år ligger død på taget af en kollapset bygning, efter at hun er blevet ramt af en advarselskugle affyret af en
betjent. Fabienne havde hentet 3 rammer med kunstige blomster inde i
en af de kollapsede forretninger.
29
Fabiennes bror Jeff og hendes far Osam er blevet underrettet
om pigens død og kommer chokerede for at hente liget.
Jan Dagø,
Jyllands-Posten A/S
Fabiennes far i sorg, mens
plyndringerne fortsætter i ruinerne.
30
ÅRETS NYHED, UDLAND, 2. PRIS
Jonathan Bjerg Møller, Freelance
SAYAM, NIGER. Baruma Lawalido og hans familie kæmper for
at holde deres dyr i live. De udmagrede dyr er så svage, at
mange har svært ved at stå på egne ben. Derfor må familien
løfte dem op flere gange om dagen. Selv om det er begyndt at
regne, og græsset er begyndt at gro, er det ikke højt nok alle
steder, og mange dyr er i så dårlig stand, at de skal tvangsfodres for at overleve.
(Årets Nyhedsbillede, Udland, 2. pris)
31
ÅRETS REPORTAGE, UDLAND, 1. PRIS
Carsten Snejbjerg, Freelance
Europa bruger flere og flere penge på at holde illegale immigranter ude.
Eksperter anslår, at cirka fem millioner illegale immigranter bor og arbejder i Den Europæiske Union. Mindst 500.000 kommer til hvert år. Det er
til trods for, at EU – og især Spanien, Grækenland og Italien – arbejder
hårdt for at forhindre dem i at komme ind i EU. Immigranterne søger et
bedre liv for sig selv og deres familier i Europa, men havner i ingenmandsland ved grænserne, hvor de bor under forfærdelige forhold. De
har allerede sat livet på spil på turen fra deres hjemlande i Afrika, Østeuropa og Asien. Nogle af dem er allerede fanget i kløerne på skruppelløse menneskesmuglere. Og i forsøget på at krydse grænserne til EU er
de igen tvunget til sætte livet på spil.
Årets Reportage, Udland
En gruppe migranter står i kø for at få mad
Carsten Snejbjerg har været i Calais for at dokumentere en vigtig historie, og han
udleveret af hjælpeorganisationer i Calais
vinder overlegent førsteprisen for sin serie om flygtninge, der prøver at komme til
i slutningen af marts 2010. Maden er gratis,
England. Det er stærke billeder, hvor fotografiet med hegnet sagtens kunne fungemen ofte er den uden variation, og ofte har
re som et ikon for Europas udfordringer, for globaliseringen og for de millioner og
den overskredet holdbarhedsdatoen.
atter millioner af mennesker, der er på vandring. Man kan næsten mærke
Man skal dog tænke sig om, inden man yder
kulden og regnen, og vi får et lille indblik i, hvor hårdt det må være for de despebistand eller anden hjælp til migranterne, der
rate flygtninge. Det er en svær historie at få adgang til, men man fornemmer, at
i henhold til fransk ret kan straffes med op
fotografen har opnået den nødvendige tillid, selv har været tilstede ude i kulden
til fem års fængsel og en bøde på
og ikke bare ventet inde i varmen på, at motivet kom forbi. Dommerne roste des30.000 euro.
uden, at fotografen har udvalgt en mindre flok, som det er nemmere at forholde
(Årets Reportage, Udland, 1:8)
sig til, samt at historien ses fra deres point-of-view.
Der var også stor ros til Klavs Bo Christensen for at vende tilbage til Haiti og
lave reportagen om de unge, som får årets andenpris. Serien åbner stærkt med et
anklagende blik, hvor man aner, at lige under overfladen lurer det helvede, man
ser i reportagerne fra selve jordskælvet. Et blik, der åbner døren til selve serien.
Lyset er magisk, og det er billeder, hvor man stopper op og kigger nærmere på
motiverne. Ikke mindst, fordi fotografen har flyttet sig rundt, og de forskellige positioner gør serien mere livlig. Der er gode kompositioner, og man røres af billederne, som menneskeliggør katastrofen uden at udstille de involverede.
For Årets Reportage, Udland, har Carsten Snejbjerg modtaget Ekstra
Bladets pris.
32
Fire migranter klatrer over et hegn til et område i Calais, hvor de får mad to gange
dagligt. Maden bliver uddelt af hjælpeorganisationer, og migranterne prøver at søge
ly for regnen og det kolde og fugtige vejr i slutningen af marts 2010.
En 12-årig afghansk dreng står foran sit telt i
Calais i begyndelsen af april 2010. Han er rejst
fra Afghanistan til Frankrig på egen hånd.
33
En gruppe migranter søger ly for regnen i ’Junglen’ i slutningen af marts 2010.
’Junglen’ ligger i udkanten af Calais, hvor de illegale immigranter har slået sig ned,
indtil de finder en måde, hvorpå de kan komme videre til England. Siden det franske
politi i september 2009 ryddede og efterfølgende jævnede den improviserede lejr
’Junglen’ med jorden, har migranterne været tvunget til at sove på gaden, under
broer og ved jernbanesporene.
34
19-årige Wahid prøver at holde varmen i slutningen af marts 2010 med et tæppe om
sig på jernbanesporene i ’Junglen’ i Calais. På det tidspunkt havde han i fire måneder prøvet at komme til England. Det havde taget ham et år at komme fra Afghanistan til Frankrig. Han var flygtet fra Afghanistan på grund af Taliban. Fransk politi
havde arresteret ham mere end 20 gange i løbet af den tid, han havde været i
Calais. ”Jeg mistede min drøm på vejen”, sagde han.
Fransk politi arresterer unge afghanske
drenge i begyndelsen af april 2010. Drengene
sover i et telt under en bro i Calais. De blev
tilbageholdt til næste morgen, hvor de blev
løsladt. Myndighedernes og politiets politik
er at gøre livet så besværligt for migranterne,
at de søger mod andre byer.
35
En gruppe migranter samler sig en aften i begyndelsen af april 2010 for
at få varmen omkring et bål på jernbanesporene i ’Junglen’ i Calais.
En ny dag gryr i april 2010 i ’Junglen’ i
Calais. Dagen bliver sandsynligvis fuldstændig magen til den foregående dag.
For nogle migranter er Calais blevet
deres endelige destination, ikke et stop
på vejen. Det er umuligt for dem at
komme til England, og uden penge
kan de ikke rejse andre steder hen.
Nogle af migranterne har boet i Calais
i mere end to år.
36
ÅRETS REPORTAGE, UDLAND, 2. PRIS
Klavs Bo Christensen, Freelance
På Champs-de-Mars, som er pladsen foran præsidentpaladset i Port-au-Prince,
Haiti, voksede en større lejr op efter jordskælvet den 12. januar 2010. Inde i den
store lejr har en gruppe unge samlet sig i deres egen lejr. Lejren ligger omkring en
betonkonstruktion med en ’evig ild’, som Duvalier, en af Haitis tidligere diktatorer,
i sin tid fik bygget. Nogle af de unge levede på gaden før skælvet, mens andre er
kommet til efter skælvet og efter at have mistet forældre eller hele familien. De
kommer oprindeligt og hovedsagligt fra Cité Soleil, Bel Air og Cité Militaire, som
er de hårde slumområder i Port-au-Prince. Gruppen består af omkring 30 unge,
der i bogstaveligste forstand lever på sultegrænsen. Der er syv mødre imellem,
hvoraf den ældste er 24 og den yngste 17.
De unge havde regnet med at modtage hjælp
fra internationale organisationer ved at flytte ind
i lejren, men et halvt år efter jordskælvet har de
endnu ikke modtaget nogen form for hjælp.
En gravid pige fra gruppen.
(Årets Reportage, Udland, 2. pris, 1:7)
Lejren, hvor de unge bor, er en del af den store
lejr på Champs-de-Mars foran præsidentpaladset. Lejren ligger rundt om en betonstruktur, der
blev bygget af en af Duvalier-diktatorerne. Hullet
er, hvor ’den evige ild’ plejede at brænde. Nu
bruger de unge det til affald og til at tisse i.
38
Der er ikke meget at lave i lejren, og ofte kommer
de unge op at slås på grund af tyverier og jalousi.
Et af børnene i lejren leger med et kondom.
De unge ved ikke meget om prævention og
at købe kondomer er ikke noget, man gør, når
man ikke en gang har til den daglige føde.
39
Et par ligger i en af hytterne og ser fjernsyn. Jecila er
21 år og gravid i fjerde måned. Hendes første barn,
en pige på 1 år, blev dræbt i jordskælvet.
Dagligdag i lejren. Grupper hænger ud sammen.
Myrtha græder under en slåskamp med
sin kæreste. Han blev vred på hende og
tævede hende, efter hun kom sent hjem
aftenen forinden. Myrtha er 19 år og
gravid i femte måned.
40
41
ÅRETS SPORTSBILLEDE, ACTION, 1. PRIS
Niels Ahlmann Olesen, Berlingske Media
Det lokale politi varmer op med en opvisning i
angreb, mens publikum venter på, at hestevæddeløbet Palioen i Siena starter.
(Årets Sportsbillede, Action)
Årets Sportsbillede, Action
Flere medlemmer af juryen havde svært ved at glemme
Niels Ahlmann Olesens vinderbillede af de hvide heste, der
spæner gennem Siennas gader i en opvisning lige før det
årlige hestevæddeløb. Det udløste dog en diskussion om,
hvorvidt dette lidt skæve foto skulle vinde eller et andet lidt
mere traditionelt fra selve løbet, hvor hestene ses forfra i
fuld galop lige mod fotografen. Men æstetikken i billedet
med de nærmest svævende heste vandt. Dommerne
bemærkede, at fotografen måtte være ankommet tidligt for
at sikre sig en plads, og at det var noget af en dåd at få så
flotte og varierede billeder hjem fra det, der måtte være en
fuldstændig fastlåst position. Det var også den skæve vinkel, der fangede dommerne i Søren Bidstrups fint komponerede fotografi fra en motocrossbane, som får andenprisen. De fleste andre fotografer havde nok valgt at tage billedet af de hoppende motorcykler. Nu bliver det, der sker
i baggrunden, nærmest til en tankeboble for den unge
mand, hvis smerte står skrevet i ansigtet. Et frækt og elegant foto, der kombinerer flere historier i et enkelt motiv.
For Årets Sportsbillede, Action har Niels Ahlmann
Olesen modtaget Morgenavisen Jyllands-Postens
pris.
42
ÅRETS SPORTSBILLEDE, ACTION, 2. PRIS
Søren Bidstrup, Berlingske
Motocross Pokalløb på Korskro banen.
Simon Knudsen ømmer sig i smerte, efter
at han og en anden kører kørte sammen i
første kurve. Han måtte en tur på skadestuen med et åbent brud på en finger.
(Årets Sportsbillede, Action, 2. pris)
43
ÅRETS SPORTSBILLEDE, REPORTAGE, 1. PRIS
Sara Brincher Galbiati, Freelance
Lucha libre ”fri kamp” er latinamerikansk wrestling – en blanding mellem
sport, show, stunts, akrobatik og vold. Det er en kamp mellem de gode
og de onde, ”tecnicos” mod ”rudos”, hvor enten den gode eller onde
vinder, så den evige duel kan fortsætte i næste show. Kampene er aftalt
og tilrettelagt, og vinderen er valgt på forhånd, men kampene er stadig
fascinerende, surrealistiske, brutale, uægte og alvorlige på samme tid.
Publikum elsker det – de råber for hvert slag, der rammer modstanderen, og klapper hver gang der udføres spektakulære, akrobatiske spring
og stunts. Overalt i Mexico drømmer nye talenter om at slå igennem i
denne bizarre verden, hvor penge og berømmelse regner ned over de
største stjerner. Men lucha libre er langt fra en hurtig vej til berømmelse,
hvis du ikke har de rigtige kontakter, og de fleste kampe kæmpes i
små, usle arenaer med næsten ingen tilskuere. I de sidste par år er
mere ekstreme lucha libre shows blevet populære. Disse shows minder
allermest om rigtige gadekampe, og det kan være svært at se, hvornår
det er show, og hvornår det er vold – hvornår wrestlerne kommer rigtigt
til skade, og hvornår det hele er iscenesat. Wrestlerne skærer sig selv
og hinanden til blods for at lave spektakulære og opsigtsvækkende
shows, mens publikum råber på mere, og opildner kæmperne til at
være vildere for hvert show. Wrestlerne giver sig 100 procent, for selv
om de ødelægger deres kroppe, kan hver kamp være et skridt nærmere
de store shows og stjernestatus.
”El Signo”, th, gør entre i Arena Neza med sin søn ved sin side. Sønnen
er heldig. Han kan gå direkte ind i rampelyset, da han denne aften overtager faderens titel, efter at ”El Signo” har været nødt til at indstille karrieren på grund af rygproblemer. Det er langt fra ualmindeligt, at sønnerne til de store stjerner går direkte ind i de store arenaer.
(Årets Sportsbillede, Reportage, 1:8)
44
Årets Sportsbillede, Reportage
Sara Brincher Galbiati får en flot førstepris for sin serie om
brydere i Mexico. En serie, der består af 8 gode billeder,
der hver især fortæller en historie og sagtens kunne stå
alene – men sammen danner en perfekt helhed. Emnet er
overraskende, da ingen af dommerne kendte til mexicansk
brydning. De roste detaljerigdommen i alle billederne og
den store variation, der giver et godt indblik i en ukendt
verden, som handler om sejr og nederlag. Man kan både
mærke smerten og drømmen om at transcendere den
hårde tilværelse.
Der er lidt af den samme ånd over Jeppe Bøje Nielsens
billede af mixed martial arts udøveren Nicolas Dalby, som
belønnes med en andenpris. Fotografiet var oprindeligt
sendt ind i kategorien ”portræt”, men dommerne valgte at
flytte det. De syntes, det var et godt og velkomponeret billede på en sport, hvor man gør noget meget usundt for
kroppen i 24 timer, blot for forberede sig til noget endnu
mere usundt. Lidelsen står malet i hans ansigt som på en
gladiator, der venter på at komme ind til løverne i arenaen.
For Årets Sportsbillede, Reportage har Sara
Brincher Galbiati modtaget Polfotos pris.
Arena Mexico – ”The Cathedral of lucha libre” – er Mexicos største
arena med plads til 16.500 tilskuere. Arenaen har shows to gange om
ugen, og alle kampene bliver vist i fjernsynet. Det er her, de allerstørste
stjerner optræder.
Fem drenge fra wrestling promotionsfirmaet
DTU – ”Desastre, Total-Ultraviolento” – har
sovet sammen for at hjælpe hinanden med
at komme op til dagens kamp. DTU har startet en wrestlingskole, så helt unge wrestlere
kan udvikle deres talent. De dygtigste elever
får lov til at få en lille smag af berømmelse,
når de optræder til DTUs berygtede og
voldelige shows.
45
46
Hugo Gonzalez er ved lægen for at få tjekket sin skulder, som han har slået under
wrestling træning. Lægen råder Hugo til at holde en måneds pause, men næste
dag vælger Hugo alligevel at stille op til kamp.
Raul inden hans første kamp i turneringen ”King of Deathmatch”. Under navnet
”Insane” går Raul i ringen i bare tæer. Han løber gennem de glasskår, der bliver
smadret mod hans ryg. Den barfodede optræden er hans kendetegn, og han gør det,
fordi ingen andre gør det – på den måde skiller han sig ud fra de andre. Men Raul har
aldrig vundet en turnering, da han altid bliver bedt om at tabe af promotoren.
Sara Brincher Galbiati,
Freelance
Jesus – ”Aero Boy” – efter en
finalekamp i Arena Cocalco.
”Aero Boy” er blevet udråbt som
ny ”lucha extrema” mester. Selv
om Jesus kun er 19 år, er hver
centimeter af hans ryg dækket
af snitsår og ar. De er minder fra
de mange lysstofrør, tegnestifter,
stole, pigtråd og klips fra hæftepistoler, som hans krop har taget imod i de ekstreme kampe,
han har kæmpet i de sidste fem
år.
(Årets Sportsbillede,
Reportage, 5:8)
47
Selv om kun få mennesker er dukket op for at se ”King of Deathmatch”
turneringen, gør wrestlerne alt, hvad de kan, for at imponere publikum.
De håber, at rygtet om deres vilde shows kan lokke flere folk ind og se
dem kæmpe.
Selv til de mest ekstreme kampe tager forældre
deres små børn med, da de betragter de voldelige shows som underholdning. En lille dreng
fået lov at hoppe op i ringen og feje glasskårene
fra de mange splintrede lysstofrør ned. Wrestlerne smadrer lysstofrørene mod hinanden under
kampene, og de bliver hyppigt brugt, da de
splintrer i tusinde stykker – det giver en flot
effekt. Men rørene er langt fra ufarlige, og er
desuden berygtet for at kunne give kræft.
48
ÅRETS SPORTSBILLEDE, REPORTAGE, 2. PRIS
Jeppe Bøje Nielsen, Fotojournaliststuderende
Nicolas Dalby har ikke spist eller drukket i et døgn. Dagen efter skal han i
ringen i sportsgrenen Mixed Martial Arts. Han har tabt 6 kilo væske og har
siddet i sauna i to timer for at tabe de sidste kilo inden indvejningen.
”Det er virkelig ikke rart at sidde i 100 graders varme og være så
dehydreret. Sidste gang var jeg ved at kollapse
– denne gang er det gået bedre.”
(Årets Sportsbillede, Reportage, 2. pris)
49
ÅBEN KLASSE, 1. PRIS
Asbjørn Skovkjær Sand, Fotojournaliststuderende, Fyens Stiftstidende
Ved hjælp af klimabehandling kan psoriasispatienter holde deres sygdom væk i op til tre måneder.
Behandlingen foregår ved Det Døde Hav i Israel og varer et par uger. Patienterne bruger det
meste af tiden i den skarpe sol suppleret med de helbredende salte og mineraler i vandet.
(Åben Klasse, 1. pris)
Åben Klasse
Asbjørn Skovkjær Sands vinderbillede af psoriasispatienterne
ved Det Døde Hav fangede dommernes nysgerrighed allerede
ved første øjekast. Det er et velkomponeret foto, hvor motivet
fylder rammen ud og pirrer øjet til at gå på opdagelse og
undersøge historien. Først opdager man, at det ikke er et normalt foto af nøgne, solbadende mennesker på en strand. De
virker ikke som ekshibitionister, de ligger langt fra vandet, og
sengene står mærkeligt og lidt asocialt. På denne måde får
man på en humoristisk måde historien fortalt, inden man læser
billedteksten.
Andenprisen går til Mette Frandsen, der har været i Las
Vegas og fotografere sin version af Sin City. Dommerne fandt,
at hvert portræt havde noget at byde på: noget råhed, styrke,
sårbarhed og mystik. Normalt bliver Vegas vist i fuldfarve. Her
er der ikke en spillemaskine i syne, og der er noget frækt og
meget lidt forlystelsessygt ved at anvende sort/hvid til at
beskrive denne forgård til helvede. Det er, som om fotografen
viser os det nøgne, rådne skelet, der ligger bag farverne.
Som vinder af Åben Klasse har Asbjørn Skovkjær Sand
modtaget Morgenavisen Jyllands-Postens pris.
51
ÅBEN KLASSE, 2. PRIS
Mette Frandsen, Freelance
LAS VEGAS. På en øde parkeringsplads lidt uden for Las Vegas
centrum har 63-årige Rick Zinn slået et garageudsalg op.
– Det er dårlige tider i Las Vegas, forklarer Rick.
– Jeg har ikke noget arbejde lige nu,
så jeg er nødt til at sælge ud af mine ting.
Rick plejer at arbejde med forefaldende arbejde på de mange
kasinoer, når de afholder konferencer. Men eftersom krisen har
vokset sig stor i Las Vegas, og færre turister og konferencegæster kommer til byen, er det ikke så tit at telefonen ringer
hjemme hos Rick længere.
Byen er gået fra at være et af USA’s hurtigst
voksende arbejdsmarkeder til at have rekorden i landets højeste
arbejdsløshedsprocent på 14 procent. Men Rick er optimist;
telefonen skal nok begynde at ringe igen. Rick tror altid på
det gode i livet – det har han lært gennem sin karriere i hæren,
som har bragt ham vidt omkring i verden.
– You name it – and I’ve been there, siger Rick.
Panama, Nicaragua, Cambodia, Laos. Han tæller 35 lande i alt.
– I ’73 var jeg i Vietnam. Vi gik 75 mand ind, og 10 kom ud igen.
Han vil helst ikke snakke om det. Faktisk kan han ikke
engang se film, der handler om krigen.
(Åben Klasse, 2. pris, 1:7)
LAS VEGAS. MGM Grand Hotel
og Casino, Las Vegas.
52
Mette Frandsen,
Freelance
LAS VEGAS. Ung pige, Las Vegas.
53
LAS VEGAS. Las Vegas er en vild tur – den ultimative flugt. Her er resten af verden irrelevant.
Der er ingen ure på kasinoerne, men endeløse buffeter, evigt strømmende drinks og adrenalinfyldte spilleborde. 40 millioner turister besøger årligt byen, som har overhalet Mekka som det
mest besøgte sted i verden. I byens centrum ligger Las Vegas Boulevard, som også kaldes
The Strip. Denne syv kilometer lange hovedvej gennem byen er Las Vegas. Det er her, det hele
sker. En underholdningsindustriel fantasiverden med dansende springvand, vulkanudbrud, synkende piratskibe og en pyramide, der sender laserlys så langt ud i rummet, at man angiveligt
kan se det fra månen. Hvorfor? – Fordi man kan. Las Vegas er byen, hvor anything goes. Men
ikke alt, der skinner, er guld. Uden for The Strip sover byen. Her når neonlyset aldrig ud, og
villakvarterer ligger øde hen. Her er støvsuget for mennesker, og det føles som om, at alt liv er
ophørt. Her ligger ørkenen og suger varmen til sig – her er stille og ensomt.
LAS VEGAS. ”Hvilken farve har mine øjne i dag?” Michael Ernest Sparks, 53, også
kaldet ’Mickey’, er hjemløs og holder til på hjørnet af The Strip. Mickey kom til Las
Vegas for 10 år siden for at drikke sig ihjel. (Åben Klasse, 2. pris, 5:7)
54
Mette Frandsen,
Freelance
LAS VEGAS. Fest på Alexis Park Resort, Las Vegas.
LAS VEGAS. Fans af ’Anime’ – japansk animations tegnefilm. Tilhængere og fans fra hele USA holder konference i
byen. De hylder og dyrker kulten Anime og klæder sig ud som deres yndlingsfigurer fra de forskellige tegnefilm.
55
ÅRETS MULTIMEDIE-PRODUKTION
Mads Nissen, Berlingske
I Victorias Navn
I september bragte Berlingske Tidende et fotografi af en
alvorligt syg, forældreløs pige i Nepal, som var lagt til at dø.
Det fik mange læsere til at reagere, men 36-årige Cecilie
M. Hansen gik videre end det. I november tog hun til Nepal
for at redde den lille pige med det store hoved.
En produktion af Mads Nissen og Line Holm Nielsen
/ Berlingske. Redigering Mads Nissen og Esben Busck.
OBS: Produktionen ses bedst med en Safari-browser.
(Årets Multimedie-produktion, 1. pris)
Produktionen kan ses på
www.aaretspressefoto.dk/2010/multimedie
Christian Als, Berlingske
45 sekunder der ændrede Haiti
Den 12. januar 2010 blev Haiti ramt af et kraftigt jordskælv,
der målte 7,0 på Richterskalaen. De katastrofale ødelæggelser har fortsat lammet landet over et år efter.
Jordskælvet ramte nemlig det mest befolkede område i
landet, og antallet af døde steg hurtigt til over 200.000
mennesker. En million haitianere mistede deres hjem, og de
fleste bor stadig i primitive teltlejre rundt om i byen.
Jordskælvet i Haiti kunne næsten ikke være sket et værre
sted på kloden – for helt basale fornødenheder som vand,
mad, elektricitet, kommunikation, transport og sundhedsvæsen, der er brug for efter et skælv, var allerede mangelfulde før skælvet. Produceret af Christian Als.
OBS: Produktionen skal ses med en Safari-browser.
(Årets Multimedie-produktion, 2. pris)
www.aaretspressefoto.dk/2010/multimedie
Årets Multimedie-produktion
Historien om det lille efterladte barn med vand i hovedet på et hospital i
Nepal holdt dommerne klinet til skærmen som en thriller, og de var ikke
i tvivl om, at Mads Nissen skulle vinde førstepladsen for sin veludførte
multimedie-produktion. Historien om Victoria er sobert udført uden at
blive et freakshow. Billedsproget er enkelt, der er nærhed uden at fotografen fylder for meget, og den danske ”mor” er en god indgang til at
skabe forståelse og engagement. Mediet er i dommernes øjne brugt
optimalt, billederne klipper godt, og de fremhævede særligt lyden.
Musikken er velvalgt, og der er skruet op og ned for reallyden de rigtige
steder.
Christian Als får en andenpris for sin lyrisk fortalte historie fra Haiti,
der er baseret på benhårde billeder. Den har et stærkt point-of-view fra
et menneske, der forsøger at finde mening i et kæmpe virvar. Dommerne kunne særlig godt lide introen og fandt, at åbningsbilledet var stærkt.
Der er et fint mix af stillbilleder og video, der passer godt til at være en
øjenvidneberetning, hvor videoen bruges til at bringe os videre i fortællingen. Det er også en sober produktion, der giver seeren en følelse af
at være der, men med meget stærke billeder, som man måske burde
advare om i starten.
Som vindere af Årets Multimedie-produktion har Mads Nissen
modtaget pris fra Update – center for videre- og efteruddannelse.
56
ÅRETS INTERAKTIVE MULTIMEDIE-PRODUKTION
Poul Madsen, Freelance
og Henrik Kastenskov, Bombay Flying Club
Et Spørgsmål om Anstændighed
Danmark var det første land, der i 1951 underskrev FNs flygtningekonvention, og har siden da
taget imod mange forfulgte mennesker. De seneste ti år er både lovgivning og praksis dog løbende
blevet strammet, hvilket har medført international
kritik og beskyldninger om, at Danmark bevidst
bevæger sig på grænsen af konventionerne. Den
danske befolkning er blevet splittet mellem nationale interesser og internationale menneskerettigheder. Man ved ikke, hvor mange flygtninge, der
lever skjult i Danmark. Men der findes danskere,
som føler sig tvunget til at bryde loven for at hjælpe dem.
(Årets Interaktive Multimedie-produkton, 1. pris)
www.aaretspressefoto.dk/2010/interaktiv
Årets Interaktive Multimedie-produktion
Henrik Kastenskov og Poul Madsen vinder både første- og
andenprisen i denne kategori. Deres produktion om § 59,
kapitel 9 i den danske udlændingelov, der gør det ulovligt at
huse illegale flygtninge, vinder førsteprisen for sine enestående
smukke og spændende billeder, hvor bl.a. anonymisering er
udført på en kreativ og anderledes facon. Dommerne fandt, at
siden er båret visuelt meget flot og grafisk formfuldendt igennem – men de havde større forventninger til interaktivitet og
navigationsmuligheder. Det hele hviler nu på videoen, men det
svære emne er belyst på en god og interessant måde.
Produktionen Carte Postal du Paradis, som får en fin andenpris, udløste lange diskussioner. Det er en god historie om
bagsiden af ferieparadiset Maldiverne leveret i fortællende billeder, en flot film (der havde haft gode chancer, hvis den var
sendt ind i dokumentar-kategorien) og faktisk en bedre grafisk
løsning end vinderen. Men det store problem var, at den er på
fransk. En forhindring, som selv et bilagt manus på engelsk
ikke kunne løse.
Som vindere af Årets Multimedie-produktion har Poul
Madsen og Henrik Kastenskov modtaget Journalisthøjskolens pris.
Poul Madsen, Freelance
og Henrik Kastenskov, Bombay Flying Club
Postkort fra Paradis
Den 16. februar 1972 landede et lille charterfly
med 25 italienere på øen Hulhule på Maldiverne.
De var den første gruppe turister til at sætte fod
på det, der senere udviklede sig til én af verdens
mest eksklusive og luksuriøse charterdestinationer.
I dag modtager Maldiverne over 700.000 turister
om året, og henved halvdelen af landets 200
beboede øer er leaset på langtidskontrakter af forskellige turistkonsortier. Hver turist producerer i
gennemsnit 3,5 kg affald om dagen, og på øgruppen Maldiverne, spredt ud over 90.000 km2 midt i
det Indiske Ocean, har man intet sted at gøre af
det. Derfor valgte man i 1992 at lave en losseplads på et rev midt ude i havet. Lossepladsen,
kaldet Thilafushi, er i dag en af verdens største
kunstige øer, og den vokser med én kvadrameter
om dagen. ”Carte Postale du Paradis” er historien
om migrantarbejderen Asad Miah fra Bangladesh,
som bor og arbejder på Thilafushi, og om den
lokale fisker Ibrahim, som ser sit traditionelle
erhverv uddø og sin fødeø Guraidhoo drukne i
skrald.
(Årets Interaktive Multimedie-produkton, 2. pris)
www.aaretspressefoto.dk/2010/interaktiv
57
ÅRETS TV-FOTOGRAF, DOKUMENTAR
Michael Lindebjerg, Freelance
”Forældrekrigen”
Programmet følger den afsluttende proces i en langvarig
skilsmisse. Hvor skal børnene bo fremover? Dette afgøres i
en retssag. I en periode på 4 måneder filmes livet i ”de to
lejre” på tætteste hold. En stor udfordring at opholde sig og
forholde sig objektivt i to hjem, med børn som hovedpersoner og hvor forældrene på hver deres måde gerne vil forsøge
at påvirke beslutningen gennem deres opførsel, når der filmes. Optaget i perioden december 2009 til april 2010.
(Årets TV-fotograf, TV-dokumentar, 1. pris)
www.aaretspressefoto.dk/2010/video
Årets TV-fotograf, Dokumentar
Michael Lindebjerg bliver kåret til Årets Tv-fotograf på baggrund af
arbejdet i dokumentaren ”Forældrekrigen” om børnenes vilkår under en
skilsmisse. Dommerne fandt, at det er en fotograf, som er god til at fortælle historier gennem sine billeder, som kan føle sig frem og lytte til,
hvad der foregår uden for kameraet og derefter agere på det. Der bliver
fanget mange gode reaktioner hos de medvirkende, der mangler ikke
noget i de enkelte scener, men til gengæld er der mange highlights.
Man fornemmer, at det er en fotograf, som formår at skabe tillid og fortrolighed omkring sig og levere en troværdig beskrivelse af historiens
forløb.
Årets TV-fotograf, Nyheder
Dommerne valgte ikke at uddele en pris i denne kategori i år. De fandt,
at selvom de ret få indsendte indslag var af udmærket, håndværksmæssig standard, var ingen af en så fremtrædende karakter, at ophavsmanden med rette kunne belønnes med den omfattende titel.
58
ÅRETS PRESSEFOTO
Lars Løkke Rasmussen på besøg i Askerød, en af de
bebyggelser, han har sat på ghettolisten. I Askerød synes
de, det er urimeligt. De mener, at han og hans regering
skader dem. Under besøget taler de blandt andet om, at
det er umuligt at leve uden at snyde med SU'en.
”Bare lige for, at vi ikke taler forbi hinanden. Det er ikke os
inde på Christiansborg, der har siddet og besluttet, at I
skulle begå kriminalitet”, lyder det så fra Lars Løkke.
(Årets Pressefoto)
Årets Pressefoto
Martin Lehmanns billede af statsminister Lars
Løkke Rasmussen på besøg i boligområdet Askerød bliver Årets Pressefoto, fordi det udover at
være et godt fotografi fanger noget helt essentielt
i tiden. Det er et øjebliksbillede præget af stilhed,
stilstand og mathed. Alle personerne på billedet
fra den jakkeklædte statsminister til sikkerhedsvagterne, politimanden og de unge nærmer sig
stereotyper. Og de ser allesammen ud som om, at
de har mest lyst til at være alle andre steder end
lige der. Det er et stærkt billede af en skakmat
stemning, der virker så håbløs og dermed bliver et
symbol på et årti, som sluttede i mismod, krise og
mangel på løsninger. Det er tydeligvis taget af en
moden og meget dygtig fotograf, der trods alt formår at levere en lille smule håb ved ganske enkelt
at fotografere på en måde, der viser respekt for
alle på billedet.
Som vinder af Årets Pressefoto har Martin
Lehmann modtaget Københavns Kommunes
pris.
59
ET ÅR FORTALT I BILLEDER
I årets konkurrence er der to ting, som falder særligt i øjnene: Vinderbilledet er et
præcist udtryk for den følelse af mismod
og impotens, som udgangen af 2010 efterlod os med. Og så er der en fortælling
gemt i rækken af flere af vinderbillederne –
en rød tråd, der strækker sig fra Nyhed,
Udland op til Årets Pressefoto.
Noget af det allermest interessante ved Årets Pressefoto-konkurrence er at se hele året destilleret
ned i billeder. Ikke to år er ens.
Nogle år sprudler humoren og
overskuddet. Andre år fornemmer
man et stærkt bid i fotografernes
linser, en harme og måske en frustration. Andre år igen er mere
præget af eftertænksomhed og
stille indføling. Men det lykkes i
alle år på den ene eller den anden
måde at reflektere den følelse,
som de fleste af os sidder med,
når vi også kigger tilbage på året,
der lige er gået.
Derfor er Årets Pressefoto altid
relevant, lærerigt og inspirerende
– på en lidt ny måde hvert år.
For bare elleve år siden sad vi
med en lettelse over, at verden
ikke var gået under ved årsskiftet.
En følelse, der allerede året efter
gik over i en frygtelig angst og
forvirring over et terrorangreb,
som rystede verden og for altid
forandrede vores syn på os selv
og hinanden.
Nu har 2010’erne gjort deres
lidt trætte indtog. Det første år i
det nye årti er sivet væk og har
efterladt os med en udmattet
følelse af magtesløshed og af at
sidde fast i en sump af enorme,
uoverskuelige problemer og
stadigt mere uforudsigelige forandringer.
En større jury
Juryen for stillbilleder var i år
forøget med to og dermed oppe
på 5 medlemmer. Et eksperiment,
som lykkedes fint – i hvert fald i
denne konstellation af: fotoskribent Christiane Breustedt, billedredaktør Sigrid Nygaard, journalist
og forfatter Leif Davidsen, lektor i
fotojournalistik Mads Greve og
pressefotograf Lars Krabbe.
De arbejdede stødt derudad,
og ved slutningen af første dag
havde de været alle 2.844 fotos
igennem og udvalgt dem, der gik
videre. Dermed var andendagen
fri til at kåre vinderne i alle kategorier. En proces, der foregik i ret
stor enighed uden anstrengte
kompromisser. Til gengæld var
der en uset grad af fortælling,
som satte billederne ind i en
større sammenhæng på tværs af
kategorierne.
Der er en linie
Den røde tråd, dommerne så,
handler om flygtninge og en verden i forandring. Den starter med
Jonathan Bjerg Møllers billede fra
Niger, hvor en familie forgæves
forsøger at få deres udmagrede
og udmattede ko på benene.
Hvis ikke denne familie og deres
naboer får hjælp til at overleve,
bliver de måske til de næste flygtninge i Calais, som dem Carsten
Snejbjerg har fotograferet.
Flygtningene i hans serie forsøger at komme til England, men
de kunne i princippet lige så godt
været havnet i Danmark.
Her var de blevet en del af det
spørgsmål, som står øverst på
Dansk Folkepartis program og
nok er blevet diskuteret på det
Høj kvalitet. Dommerne Carsten Reenberg, Steven Achiam og Louise A. Jappe fandt mange produktioner af
høj kvalitet, da de gennemgik de mange indsendte multimedieproduktioner og interaktive multimedieproduktioner. Til gengæld var de skuffede over niveauet for tv-nyheder, hvor de besluttede sig for ikke at uddele en pris.
60
sommermøde, hvor Sofie Amalie
Klougart var til stede med sit
kamera.
Det er i hvert fald en udfordring,
som statsminister Lars Løkke
Rasmussen og hans regering
kæmper med bl.a. i deres ghettoplaner – og som er udtrykt i Årets
Pressefoto. Et foto, der ifølge
dommerne viser en statsminister i
en situation præget af udmattelse
og skakmat.
Dermed bliver rækken af billeder til en fortælling om globalisering, som binder vores nuværende problemer og udfordringer
sammen på en måde, der giver
os mulighed for netop at se en
sammenhæng.
Et syn, der måske kan give det
enkelte menneske håb og mod
og lyst til at handle. Hvilket nok er
det største, fotografiet formår.
Som fx historien om Victoria: En
lille forældreløs og navnløs pige
med vand i hovedet på et hospital
i Nepal. Hun fik et navn og en
chance, fordi en dansk kvinde så
hendes billede og følte, at hun
burde gøre noget. En lille pige,
der med andre ord fik en chance,
fordi en dansk fotograf havde
taget hendes billede – og en
dansk avis valgte at bringe det.
Mere og mindre
Dommerne var generelt meget tilfredse med årets billeder, hvilket
beviser, at kvantitet ikke på nogen
måde er en garanti for kvalitet, da
der var færre indsendte billeder
end i de foregående år. Men man
kunne måske forsigtigt konkludere, at bundniveauet var højere
end tidligere, hvilket igen kunne
tyde på et højere niveau af selvkritik fra fotografernes side.
Juryen savnede dog, i modsætning til andre års juryer, flere
billeder fra fotografernes egen
hverdag og Lars Krabbe efterspurgte flere billeder i ”Sport
Action”. Dommerne hævede også
en pegefinger over måden, de fleste porteføljer i kategorien ”Årets
Pressefotograf” var sat sammen
på. De syntes, de lignede jobansøgninger, og savnede lidt mod
til at være anderledes.
Næsten hvert år er der en eller
anden stor udlandshistorie, hvor
man ifølge dommerne først kan
skelne skidt fra kanel, når man
kigger på billederne et år efter.
Når fotografen står midt i begivenhederne, er det op til hende
eller ham at finde sin egen måde
at skildre dem på.
ÅRETS DOMMERE
Foto: Thomas Sjørup
I år var den historie katastrofen
på Haiti, som mere eller mindre
dominerede udlandskategorierne
og også gjorde et stort indtryk i
multimedia.
Noget på hjertet
Årets udenlandske dommer var
tyske Christiane Breustedt, der
kiggede på de indsendte fotografier med friske øjne. Hun var særligt imponeret over de danske
fotografers evne til at balancere
mellem udland og indland:
– Fotograferne forsøger med
mange af de her billeder fra Danmark ikke på at konkurrere med
World Press Photo, og det er rart
at se. Kvaliteten er lige så høj,
men der er truffet nogle andre
valg, når de kigger på hjemlige
begivenheder. Jeg synes også, I
skal være stolte af den måde, I
ser på verden på. Som fx de
sort/hvid billeder fra Calais, der
virkelig skubber til grænserne for
fotografiet. I prøver på at lære folk
noget.
Portrætkategorien var årets
største, og her så dommerne flere
tendenser.
Sigrid Nygaard: – Sammenlignet med andre kategorier kan
man se, at portrætter er det, man
gør nu. Der er virkelig mange
gode og mange meget forskellige.
Lars Krabbe: – Man er heldigvis
gået væk fra portrætter, der skydes op ad en væg med en flash,
og hvor folk bliver bedt om at
gøre alt muligt mærkeligt. Det
siger noget om juryen, at vi har
valgt situationsbaserede portrætter frem for de opsatte.
Mads Greve: – Det føles også
som om, man er begyndt at kigge
mere på de gamle malede portrætter. Hvis man gik 100 år tilbage kunne man finde malerier, der
minder om nogle af de portrætter,
vi har set her.
Hvad er en nyhed?
Dette års jury var bl.a. kendetegnet ved, at den generelt gik mindre efter hard core nyheder og
store internationale begivenheder,
men nok mere havde en tendens
til at fokusere på de mere reflekterede billeder.
Måske dukkede den største
diskussion derfor op omkring
kategorien Danske Nyheder, hvor
juryen stillede sig selv og hinanden spørgsmålet: Hvad er nyheder? Kan man med rette kalde en
årligt tilbagevendende begivenhed
som fx en nytårstale eller et års-
møde for en nyhed? Spørgsmålet
opstod, fordi fotograferne tilsyneladende også havde været forvirrede og indsendt billeder under
”Nyheder Danmark”, der måske
hørte mere til i ”Reportage Danmark” og vice versa.
Der kom ikke noget klart svar,
men til gengæld en tilfredsstillende løsning, da dommerne bare
byttede rundt på de to serier, som
blev valgt til vindere i kategorierne.
Flotte produktioner
Diskussionen flød til gengæld livligt inde ved siden af, hvor dommerne for levende billeder og
multimedia arbejdede: tv-journalist Louise Jappe, tv-fotograf
Carsten Reenberg og fotojournalist Steven Achiam. Denne jury
havde i år fået to dage til at gennemgå materialet og tiden blev
grundigt brugt på indgående
diskussioner om vinkler, sprog og
helheder.
Multimediaproduktionen om
Victoria, som blev belønnet med
en førstepris, var kun én af grundene til, at juryen for levende billeder var tilfredse med langt det
meste, de så, selv om der generelt ikke var indsendt så mange
forslag som sidste år, hvor feltet
nærmest eksploderede.
Til gengæld var de kede af, at
de ikke kunne uddele en pris i
kategorien Korte Nyheder. Det
indsendte materiale var ganske
vist godt håndværk, men repræsenterede i deres øjne ikke det
bedste, der er produceret i Danmark i år. Men juryen så lys for
enden af tunnelen i de meget flotte produktioner af stillfotografer,
som er begyndt at arbejde med
levende billeder til nettet.
Derfor lyder deres opfordring,
at fotograferne gerne må variere
deres beskæringer og vinkler
noget mere, så materialet bliver
endnu bedre at klippe sammen.
For der er, i dommernes øjne,
ikke lang vej til, at pressefotograferne kan producere til den store
skærm, hvor de til gengæld kan
noget, som de traditionelle tvfotografer indtil videre ikke har
samlet op.
Af Irene Greve
Dommere. Vinteren havde også i år lagt sin kolde hånd over
København, da dommerne ved Årets Pressefoto mødtes i Journalisternes Hus i København i januar for at kåre de mange vindere. Fra venstre Louise A. Jappe, Mads Greve, Sigrid Nygaard,
Leif Davidsen, Christiane Breustedt, Carsten Reenberg, Lars
Krabbe og Steven Achiam.
Juryen for stillfoto
Sigrid Nygaard: Billedredaktør på Dagbladet Information.
Uddannet fotojournalist fra
DJH i 2008 med praktik på
Berlingske Tidende. Vinder af
portrætkategorien i Årets
Pressefoto 2007.
Juryen for tv-fotografer
og web
Louise A. Jappe: Freelance
tv-journalist og redaktionschef. Uddannet tv-billedjournalist fra DJH i 1999. Arbejder med dokumentarer og tvserier.
Christiane Breustedt: Fotoskribent. Tidl. fotoredaktør på
GEO, chefredaktør af GEO
Saison og ansvarlig for udviklingen af GEO på nye markeder. Uddannet grafisk designer og typograf.
Steven Achiam: Freelance
fotojournalist med fast tilknytning til Børsen. Uddannet
videofotograf samt som fotojournalist fra DJH. Har arbejdet for bl.a. DR og CNBC.
Flere gange vinder i Årets
Pressefoto bl.a. Årets Multimedia Produktion og Årets
TV-fotograf 2009.
Leif Davidsen: Journalist og
forfatter. Tidligere udenrigskorrespondent for DR bl.a.
som fast korrespondent i
Moskva. Forfatter til digte,
spændingsromaner og faktabøger. Vinder af Danskernes
Yndlingsforfatter, De Gyldne
Laurbær og andre priser.
Mads Greve: Freelance fotograf og lektor i fotojournalistik
ved DJH. Tidligere fast fotograf ved Morgenavisen Jyllands-Posten og bl.a. vinder
af Årets Udlandsbillede i
2005.
Carsten Reenberg: Instruktør, fotograf og tv-fotograf på
TV2. Uddannet pressefotograf. Har 4 gange vundet titlen som Årets Pressefotograf
bl.a. i 1988, og i 1989 blev
han Årets TV-fotograf. Tidligere bestyrelsesmedlem af PF
og medvirkende til oprettelsen
af fotojournalistuddannelsen
på DJH.
Lars Krabbe: Pressefotograf
på Morgenavisen JyllandsPosten. Uddannet pressefotograf i 1987. Har fem gange
vundet en førstepris i Årets
Pressefoto og er vinder af en
andenpris i World Press
Photo.
61
PRESSEN I RISIKOZONEN
Når pressefotografer bevæger sig frem i
frontlinien mellem kæmpende parter, er det
for at skaffe os læsere billeder, som dokumenterer og forklarer begivenheden. Billeder, der i bedste fald leverer uafhængige
fakta, der både kan danne grundlag for en
oplyst debat og fungere som et værn mod
magtfuldkommenhed og anarki. Den opgave, er de fleste fotografer på det rene med,
i uheldige tilfælde kan koste nogle drag
over nakken, hundebid og tårer, når gassen flyder. Men hvor går grænsen? Og
hvad sker der, hvis pressefotograferne af
den ene eller anden årsag ikke længere
arbejder frit?
Bella Centret på Amager, den
16. december 2009. Klimaaktivisterne fra Climate Justice Action
har proklameret, at de vil prøve at
trænge ind bag afspærringen til
Bella Centret, mens en gruppe
delegerede vil prøve at trænge ud
og mødes med dem. Det skal
være klimaks i deres aktion, der
har til formål at sætte fokus på de
små lande, hvis klimaklager ikke
bliver hørt i det store forum indenfor. En vigtig del af selve aktionen
er pressedækningen, både før og
under – det hele handler om
opmærksomhed. Den har der
været rigeligt af inden selve
dagen. Så både politi og presse
er mødt talstærkt op, og forventningerne til det forestående sammenstød er store.
Fire dage forinden har politiet i
forbindelse med COP15’s største
og mest folkelige demonstration
foretaget en manøvre længere
inde mod byen i starten af Amagerbrogade. Her isolerede de 950
demonstranter og placerede dem
i ”futtog” på gaden, som blev
effektivt spærret i begge ender af
politiets køretøjer.
Ude ved Bella Centret kæmper
politiet med stave, peberspray og
anholdelser for at holde demon-
Futtog. Mads Nissen vandt sidste år kategorien ”Årets Nyhedsbillede,
Danmark” for dette billede af masse-anholdelsen af demonstranter
under COP15. Billedet er det eneste professionelle oversigtsbillede af
situationen, og det er taget på trods af, at politiet havde sendt ham og
alle andre fotografer væk fra området.
62
stranterne væk fra hegnet og for
at overtage aktivisternes højttalervogn. I dagene efter får politiet
ros fra alle offentlige sider for den
måde, de har løst den store og
komplicerede opgave med
COP15. Selv dronningen roser
politiet i sin nytårstale. Men et år
efter er der sprækker i glansbilledet.
De rødglødende stave
Politiet blev i december 2010
dømt til at betale erstatning til 250
af de personer, der uretmæssigt
blev tilbageholdt og anbragt på
den iskolde gade i flere timer.
Flere sager kan i skrivende stund
være på vej. Næsten samtidigt
med dommen viser DR dokumentaren ”En klima krimi! En rødglødende dokumentar om aktivister
og politi.” I filmen er der en optagelse af politiets radio fra sammenstødet foran Bella Centret, og
indsatslederens udtalelser vækker
opsigt.
Efter kritik gør DR hele optagelsen tilgængelig på nettet, og man
kan høre indsatslederen sige:
”Jeg ved, at der står fyldt med
presse foran, men de er i risikozonen. Det må de selv tage. Så
I hugger bare til dem. De er en
del af det, hvis de står der. Slut.”
”Så vil jeg fanden rende mig se
den stav der, så den bliver rødglødende, når vi skal op og have
fat i den bil. Fuld skrue gennem
det lort. Slut.” ”Der står presse
imellem bilerne. De skal sateme
have samme tur. Slut.” ”Nu står
de derude. Så det op i gear, og
så skal der sateme rende mig
kæmpes igennem du. Vi tager
den bil og det grønne [....] Det er
vores bil. Slut.”
Risiko for selvcensur
Udtalelserne er svære at misforstå, de maner til hvad jurister og
politikere har beskrevet som
”overdreven vold”, og de opfordrer til, at der ikke skal skelnes
mellem demonstranter og pressefolk. Københavns politidirektør og
justitsministerens første reaktion
var at bakke op om indsatslederen og understrege, at hvis pressefolk blander sig med demonstranter ”så må de finde sig i at
blive slået med politiets knipler,
hvis politiet i øvrigt finder det nødvendigt at anvende vold”. (Ritzau).
Men indsatslederes udtalelser
udløste også kritik fra flere politikere, Journalistforbundet og bl.a.
chefjurist ved den borgerlig-libera-
le tænketank Cepos, Jacob
Mchangama, der har speciale i
menneskerettigheder:
– Der er altid en risiko ved at
dække voldelige begivenheder.
Men det er ufatteligt vigtigt, at
pressen dokumenterer en begivenhed, der har samfundets interesse, og at de har adgang i de
situationer, hvor politiet anvender
magt. Pressen har en rolle som
vagthund, så politiet ikke føler, at
de kan gøre hvad som helst. Derfor er det uacceptabelt at anvende vold direkte mod pressen og
med vilje ikke skelne mellem presse og demonstranter. Der er ikke
noget, der tyder på, at det er
værre at være pressefotograf i
Danmark i forhold til andre dele af
verden. Men man tænker sig
måske om en ekstra gang, når
man skal beslutte, om man vil stå
midt i begivenhederne eller i
udkanten. Det kan have store
skadevirkninger i forhold til at
holde hånd i hanke med politiet.
Skadevirkninger både i form af
fysiske skader eller, hvis de ikke
får dækket begivenheden, fordi
de har travlt med at dække sig for
slag fra politiet. Og så er der også
en vis risiko for selvcensur. Hvis
man tre gange har været til en
demonstration og fået slag, så
har man måske ikke den store
lyst til at dække den fjerde.
Pressefrihed og ytringsfrihed
Det er en forudsætning for pressefrihed, at journalister og fotografer kan arbejde frit og komme
helt tæt på begivenhederne. Men
den teknologiske udvikling har
gjort fotografiet mere tilgængeligt
og populært. I dag kan de fleste
erhverve sig et professionelt
udseende digitalkamera, og alle
dele af vores tilværelse – lige fra
demonstrationer til æggemaden –
fotograferes og deles med venner,
familier og fremmede fx gennem
Facebook.
Med så mange kameraer til
stede. kan det i kampens hede
være svært for politiet at skelne
mellem professionelle fotografer,
som har ret til at være der, og de
amatørfotografer, som deltager af
forskellige årsager. Derfor opfordrer Journalistforbundet sine
medlemmer til at bære pressekortet synligt, og nogle fotografer
bærer endda jakker med store
logoer fra deres arbejdsplads.
Pressekortet er et arbejdsredskab
for professionelle mediefolk, der
udstedes af Journalistforbundet
Konfrontation. Demonstrationen ved Bella Centret i forbindelse med COP15.
København, 16. december 2009.
og som giver adgang bag politiafspærringer under forudsætning
af, at pressen retter sig efter politiets anvisninger. Til gengæld skal
politiet have en rigtig god grund til
at holde medierne ude. De kan
hverken afvise fotografer med
henvisning til deres egen sikkerhed, da denne er på eget ansvar,
eller med henvisning til tilbageholdtes retssikkerhed.
Jacob Mchangama: – Det vil
være til stor skade for os alle
sammen, hvis pressen ikke får
adgang til vigtige informationer og
ikke kan udføre deres rolle, som
dem der holder øje med, om politiet overtræder reglerne. Pressefriheden er en del af ytringsfriheden,
og den bliver undermineret, hvis
omstændigheder gør, at pressen
ikke kan eller tør dække alle de
begivenheder, samfundet har
interesse i bliver dokumenteret.
Fotografer ingen adgang
Alligevel er der eksempler på, at
fotograferne bliver nægtet adgang
bag politiafspærringer eller bliver
placeret så langt væk, at det i
realiteten er umuligt at fotografere. Det skete bl.a. på Amagerbrogade den 12. december 2009,
hvor politiet effektivt lukkede
begge ender af gaden med køretøjer og herefter bad fotograferne
forlade området. Det lykkedes
Mads Nissen som den eneste
fotograf at komme op i en lejlighed lige over gaden, hvor demonstranterne sad. Herfra tog han
Årets Nyhedsbillede 2009:
– Jeg får øjenkontakt med en
beboer på en balkon, der lukker
mig ind. Her står jeg de næste
par timer i bidende frost, og fra
balkonen kan jeg se, at politiet
har situationen fuldstændig under
kontrol. Mine kolleger bliver gennet ned bag en plastikafspærring,
hvor de har et vist udsyn og på
ingen måde er til gene for politiet.
Senere bliver de uden nogen
åbenbar årsag smidt helt væk på
den anden side af bilerne, hvor
de ikke kan se noget som helst.
På et tidspunkt får jeg øje på
enkelte fotografer og et nyhedshold, der er kommet ind fra den
anden ende. Jeg tager chancen
og begiver mig også ned og
begynder at fotografere i gadeplan. Vi er kun et par stykker, vi er
ikke i vejen, og politiet har stadig
fuld kontrol over situationen, men
vi bliver alligevel efter kort tid
smidt væk igen på en meget kontant facon.
Mads Nissen undrer sig over
politiets kontante reaktion. Han
blev selv håndteret meget hårdhændet i forbindelse med en
anden demonstration ved Østerport. Det er han ikke specielt glad
for, men han synes, at politiets
opførsel på Amagerbrogade er
værre:
– Det er vores fineste opgave
at dokumentere begivenheder
over for samfundet. Hvis vi ikke
kan få lov til at se, hvad der foregår, hvordan skal vi så kunne
dokumentere det? Vi kan jo ikke
ringe et interview hjem fem dage
senere, vi skal være til stede i
momentet. Hvis ikke jeg var kommet op på den balkon, så var der
ikke blevet taget et oversigtsbillede, der viser, hvor mange mennesker der blev anholdt. Billedet er
taget på trods af politiet. Der sad
folk dernede, som besvimede,
græd og sad i deres egen urin.
Det her er en stor historie, og det
er uacceptabelt, at vi ikke har
adgang. Jeg mener, at det er et
demokratisk problem, at vi ikke
kan få lov til at være øjenvidner.
Hvis vi ikke har uafhængige øjenvidner, der kan dokumentere
sagen fra begge sider – hvordan
skal vi så kunne have en reel
demokratisk debat?
Af Irene Greve
Eksempler på politiets kontroversielle opførsel
i forhold til pressefotografer i de seneste år:
Lidt statistik fra
Årets Pressefoto
1999: Nytårsnat anholder civile politifolk forklædt som pressefotografer nogle aktivister. Pressefotografforbundet klager, politiet undskylder.
• 190 deltagere har indsendt
2.844 fotos.
• Ca. 17 % af de indsendte
fotos til Årets Pressefoto
2010/2011 er i sort/hvid.
• Med 598 fotos fordelt på
375 enkeltbilleder og 43
serier er Portræt konkurrencens største kategori.
• 88 fotografer har deltaget i
kategorien ”Årets Pressefotograf” med 440 fotos.
• Alle billederne har billedtekster. 398 af dem har
engelske billedtekster.
2007: I forbindelse med rydningen af Ungdomshuset udtaler chefpolitiinspektør ved Københavns Politi
Per Larsen, at han er glad for pressens billeder, som politiet flittigt bruger til bevismateriale. Efterfølgende
melder flere fotografer, at det er blevet sværere for dem at arbejde frit, og at de i højere grad er udsat for
trusler. Politikens fotograf Jens Dresling bliver oversprøjtet med tændvæske, da han vil fotografere en
barrikade på Christiania, og ved en anden lejlighed bliver der kastet sten og æg efter et hold fra TV2
News, der også får ødelagt en bil. Fra DR’s side meldes der også om øgede trusler mod nyhedshold,
der laver optagelser i forbindelse med konflikten om Ungdomshuset.
2009: Under COP15 topmødet rapporterer flere journalister og fotografer, at de er blevet udsat for
unødig hårdhændet fysisk og verbal behandling, at de flere gange bliver sendt så langt væk fra begivenheden, at de ikke kan fotografere, og at politiet bevidst stiller sig i vejen. Udenlandske journalister får
(fejlagtigt) besked på, at kun danske pressekort vil give ret til, at de bliver behandlet som presse, og at
de vil blive betragtet som aktivister, ikke presse.
63
MED PÅ UDSTILLINGEN
PROJEKTBØRN. I november kunne Kina fejre 30-året for den kontroversielle étbarns politik. I den sydkinesiske by Haikou følger stolte forældre og bedsteforældre
de nyfødte til babysvømning. Babysvømning er efter sigende godt for barnets lunger
og motorik og er blot et af mange nye tilbud, som skal sikre, at det ene ønskebarn
bliver helt perfekt.
Joachim Adrian, Politiken
Vulkanen Eyjafjallajökull på Island
damper af, mens askeskyen fra
udbruddet den 14. april lukker lufthavne overalt i Europa.
65
Jacob Ehrbahn, Politiken
Pakistan. En gruppe flygtninge, der har
mistet deres hjem under oversvømmelserne,
har slået sig ned på en gammel losseplads
ved et kraftværk uden for Muzaffargah. De
venter på, at vandet trækker sig tilbage fra
deres landsby, så de kan tage tilbage og
genopbygge deres hjem. De lever af almisser
fra lokale og folk, der kommer forbi.
Niels Hougaard, Jyllands-Posten A/S
Fredagsbøn i den gamle moské i Gaza City.
Under Hamas er alkohol blevet forbudt, biograferne er lukket, og flere kvinder end før tildækker deres hår.
Dhaka, Bangladesh. De fleste tilflyttere er
fattige og ender i et af byens 5.000 slumområder, der vokser mere end dobbelt så
hurtigt som resten af byen. I dag bor en
tredjedel af Dhakas befolkning i slumområder, men om 15 år vil langt
over halvdelen af byens indbyggere
bo i en slum.
66
David Høgsholt, Freelance
To unge burmesiske migrantarbejdere, lige før de vågner
på en losseplads i grænsebyen Mae Sot i Thailand. Det
menes, at omkring to millioner burmesere bor i Thailand.
Mere end 100.000 af dem udgør et stort samfund i
grænsebyen Mae Sot i den østlige del af landet.
På en losseplads i udkanten af byen forsøger et
par hundrede af dem at leve af at sortere skrald
og videresælge skrot. De bliver ofte chikaneret af politiet
og er tvunget til at betale bestikkelse til det lokale politi.
Men mange vælger at holde ud, da lønnen ofte er tre
gange højere end derhjemme.
Athen, Grækenland. Fagforeningerne havde
onsdag den 15. december 2010 på ny varslet
en 24-timers generalstrejke i protest mod
regeringens økonomiske politik og nedskæringer. Athens gader blev hurtigt til en skueplads
for kampe mellem politi og demonstranter.
Daniele Leone, Freelance
Den nye reform af de offentlige skoler og universiteter i
Italien er ikke blevet accepteret af studerende. Med demonstrationer prøver de at udtrykke deres modstand mod Berlusconi-regeringen. Vold brød ud under en demonstration i
gaderne i Rom, sammen med bekræftende afstemning i
det italienske parlament for kontinuiteten af Berlusconiregeringen, her på Piazza del Popolo blev en pansret politibil sat i brand af demonstranter.
67
En model backstage til YDEs show på
Københavns Rådhus under modeugen
sommer 2010.
Jakob Carlsen, Freelance
En epoke sluttede i 2010, da Skandinavisk
Tobakskompagnis fabrik i Søborg lukkede.
460 tobaksarbejdere blev afskediget og
skulle enten søge andet arbejde, videreuddanne sig eller gå på efterløn.
Sidste arbejdsdag er en sorgens dag.
Nils Mejlvang,
Berlingske Billedredaktion
Snekaos på Bornholm juleaften.
Med pansret mandskabsvogn fra
Forsvaret og jordemoder på vej fra
Rønne til formodet hjemmefødsel i
Tejn. Den pansrede mandskabsvogn er kørt fast, og jordemor
Tabea Zimmerman sender sms til
den ventende vordende mor.
68
Regn i stride strømme
ramte København og
Nordsjælland lørdag den
14. august. Flere steder var
vejene stadig lukket søndag
eftermiddag på grund af
voldsomme vandmængder,
herunder blandt andet
Lyngbyvejen i København.
Over 100 bilejere blev fanget af det kraftige regnskyl,
og flere måtte efterlade
deres bil i vandmasserne.
Det tiltrak en masse nysgerrige københavnere.
Keld Navntoft, Scanpix
Regentparrets aftenselskab.
En af garderne fik et ildbefindende
og besvimede onsdag aften
den 27. januar under regentparrets
årlige aftenselskab for folketingets
medlemmer.
Jakob Jørgensen,
Grindedrab i Klaksvik, Færøerne.
69
Jens Dresling, Politiken.dk
Udenrigsminister Lene Espersen flygter fra pressen efter et
samråd om sygehussagen i Finansudvalget.
Lærke Posselt, Politiken
SIG SELV. Han hader ordet undskyld. Og synes
ikke, at det giver nogen mening at beklage noget.
I november 2010 skete det igen: Venstrepolitikeren Søren Pind røg i infight med pressen.
Denne gang om moral. Og tøjindkøb. For kan en
politiker tillade sig at hive store rabatter ind på
jakkesæt? Ja, råbte Pind – der stadig ikke giver
sig en tomme i den sag. Til gengæld indrømmer
udviklingsministeren gerne, at det, han har kæmpet
hårdest på at udvikle de seneste år, er sig selv.
For efterhånden kunne han ikke holde det ud: At
være den, der kastede sig ind i alle slagsmål. Og
bagefter stod og havde det ”rigtig, rigtig dårligt”.
Den lokale presse i Bahrain har fået personlig
audiens. Tidligere statsminister Anders Fogh
Rasmussen besøger den Arabiske Halvø for
første gang som NATOs generalsekretær.
Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech, på
knæ, i samtale med Martin P. Aaholm, som
har mistet begge ben og dele af sine hænder
under krigen i Afghanistan. I november var
de unge sårede veteraner inviteret til Vejen
Idrætscenter for at møde ligesindede samt
flere af de ledere, der i sin tid sendte dem i
krig. For hver soldat, som er faldet, er der
omtrent to, som er blevet svært fysisk handicappet.
70
Nicolai Lorenzen, Freelance
Jørn Mikkelsen. Ansvarshavende chefredaktør
for Morgenavisen Jyllands-Posten.
71
Jeg erkender, at jeg ikke svarede på hans spørgsmål.
Jeg svarede på noget andet. En stærkt presset Lene
Espersen bliver forhørt af pressen den 29. september
efter et møde i udenrigspolitisk nævn. Herefter ruller
sagen om hendes ukorrekte svar til folketinget. En
sag, der ender med at indbringe hende en stor næse.
72
Dhaka, Bangladesh. Fendu er kloakarbejder og prøver at
reparere en tilstoppet kloak. Trods den økonomiske vækst
er arbejdsløsheden i Dhaka høj. Fattigdommen blandt de
mange tilflyttere gør, at de sælger deres arbejdskraft billigt
og påtager sig job under farlige forhold.
73
Den 12. januar 2010 blev Haiti ramt af et kraftigt jordskælv, der målte
7,0 på Richterskalaen. På Læger uden Grænsers klinik bliver en mand
behandlet for svære tredjegradsforbrændinger. Han befandt sig på en
benzinstation, der sprang i luften under jordskælvet. Tre millioner
haitianere vurderes at være berørt af jordskælvet.
Nanna Kreutzmann,
Freelance
Tirsdag den 12. januar 2010
rammer et katastrofalt jordskælv Haiti, en af de mest fattige nationer på den vestlige halvkugle. Skælvet lægger hovedstaden Port-au-Prince i ruiner,
og en serie af efterskælv gør
situationen endnu værre. Det
anslås, at mere end 200.000
mennesker dør. Det i forvejen
hårdt ramte land er i kaos, bygninger er styrtet sammen eller er
voldsomt beskadiget, familier
har mistet familiemedlemmer og
deres hjem. Manglen på medicinsk hjælp, mad og vand er
markant.
Titanyen. Gravpladserne i Portau-Prince blev hurtigt overfyldte
– og lastbiler transporterer lig fra
ruinerne ud til massegrave en
halv times kørsel fra Port-auPrince.
74
DA HELVEDE KOM TIL HAITI. Om eftermiddagen den 12. januar 2010 forvandler et voldsomt jordskælv ø-staten Haiti til et caribisk ground zero. Skælvet, der måles til 7,0 på Richterskalaen, lægger hovedstaden Port-au-Prince i
ruiner, dræber hen ved 220.000 mennesker og gør over en million hjemløse.
Dette er verdens største naturkatastrofe siden tsunamien i 2004.
84-årige Fransisca Augustine sidder alene i et telt på byens stadion, mens
familien er ude for at finde mad. Hendes ben blev knust under deres
sammenstyrtede hus. Ved siden af hende ligger en bibel, som hun hele
tiden bladrer i – frem og tilbage mellem to billeder af Jesus.
Roberto Boccaccino,
Freelance
Børn klædt ud som djævle
deltager i the ”Mysteries”,
et spektakulært optrin af
scener og religiøse
episoder fra Biblen.
75
Ditte Valente, Freelance
SIKKERHED: Bag det nyopførte politihovedkvarter i udkanten af Gereshk
bliver politibetjente trænet. Grunduddannelsen varer otte uger og er primært
en basis soldater-uddannelse tilsat enkelte mere politirelaterede lektioner
som visitering, førergreb og anholdelsesteknik. Da kun cirka ti procent af
betjentene kan læse og skrive, er egentlig rapportskrivning og efterforskning
først relevant på et senere tidspunkt i deres uddannelse.
Ditte Valente, Freelance
Helmand, Afghanistan.
INDSATS: Gereshk by har 13
skoler og omkring 10.000 elever
– næsten halvdelen er piger. 47 af
byens skolelærere er kvinder.
76
Torben Sørensen, Freelance
Erik Johansen, 97 år, beboer på
plejehjemmet Teglværksgården i
Ålsgårde, Nordsjælland.
77
Lars Møller, Freelance
Yura Movsisyan fra Randers FC er i luften
i et scoringsforsøg mod FC Midtjylland i
Superligaen.
Mellemvægteren Patrick Nielsen
kan lige følge med i, hvilken
omgang det er... mens han
behandles for en blødning i
panden under boksekampen
mod Adnan Salihu fra Sverige
ved TV2 Fight Night i Herning
Kongres-center.
78
Nikolai Linares, Berlingske Tidende/
Efter en lang eftermiddagstræning har
Nicolai Hein (tv.) og Erik Saxtoft, som de
to sidste, taget plads i badet med to
plastikstole. Det er det tætteste, de
kommer på en luksus spa-oplevelse. De
kan nemt finde på at sidde der i 30
minutter, trykke på bruserknappen hvert
20. sekund og slappe helt af.
Claus Fisker, Scanpix
Maskespil. Superligakampen mellem OB
og FC Midtjylland bød på nyt udstyr. OBs
Henrik Toft og FCMs Kristjian Ipsa bar på
grund af skader masker.
Kristian Djurhuus,
24timer/metroXpress
19-årige Rasmus Norup Jensen fra
Fredericia er lige landet i Københavns
Lufthavn efter fire måneder på ski i Val
Thorans i de franske alper.
79
David Lynch besøger København i
forbindelse med åbningen af hans
store udstilling ”The Air is on Fire”
i Kunstforeningen i København.
Jakob Jørgensen, Fotojournaliststuderende
Gino bor på Plejekollektivet Sundholm. Efter et liv med et misbrug
af både heroin og alkohol har han fået en plads på det alternative
plejehjem. For de fleste af beboerne bliver det deres sidste hjem.
80
Anthon Mark Unger, Freelance
Diskotek IN, lysterne får frit spil lige
bag ved DJ-pulten.
Linda Henriksen, Berlingske Media
En transvestit ved det godt. Hun er ualmindelig.
Hvert halve år samles skandinaviske transvestitter til
træf i Båstad i Sverige. For at bekræfte hinanden i,
at deres trang til at træde i karakter som kvinde ikke
er et problem. Det er derimod en fest. De mødes for
at shoppe, danse, sminke og klæde sig som piger,
men først og fremmest for at hygge sig sammen
med ligestillede.
Angelica tv. og Marianne danser
på det lokale diskotek ”Pepes” i Båstad.
RISIKOFRIT KONTROLTAB. Roskilde Festival 2010.
Roskilde Festival er et frirum, hvor man kan få lov til
at slippe alle hæmninger og gøre potentielt amoralske ting som at hore, drikke og gøre sig møgbeskidt
– og samtidig være et meget konventionelt sted, et
stykke dansk kultur. Roskilde Festival er en af Nordeuropas største kultur- og musikfestivaler. Den første
festival blev afholdt i 1971, og den har været afholdt
hvert år siden. I 2009 var der 70.645 gæster per dag
på Roskilde Festival. I 2010 var alle 75.000 partoutbilletter udsolgt inden festivalens begyndelse.
81
Thomas Sjørup,
Ekstra Bladet
Mikkel Kessler bliver syet
efter en meget hård kamp
mod Carl Froch.
Asbjørn Skovkjær Sand,
Fotojournaliststuderende, Fyens Stiftstidende
Der er skateboardfestival på Djursland med helstegt
pattegris og minirampekonkurrencer. Opvarmingen er
lige gået i gang, men Jeppe Grønbæk Andersen har
allerede været en tur i gulvet.
82
LANDPIGE. 20-årige Lene Stæhr Hansen er
produktionsleder på en svinefarm ved Gørlev
på Vestsjælland og har ikke fortrudt et sekund.
Flere unge piger følger efter og vil være landmænd. 35 procent af de yngste årgange på
landbrugsskolerne er piger. Det er næsten
dobbelt så mange som for 10 år siden.
Anders Debel Hansen, Fotojournaliststuderende
DESSERT: Benjamin & Lena bruger store dele af deres
tid på at dyrke websex. Men selv når hele verden ikke
kigger med, kan de ikke løsrive sig fra hinanden.
83
Nanna Kreutzmann, Freelance
Zürich, Schweiz. Til verdensmesterskabet i Pole Dancing
kæmper 38 kvinder fra hele verden om at blive verdens bedste poledanser. Pole Dancing stammer fra USA, og selv om
ordet måske leder tankerne hen mod snuskede stripklubber,
hvor kvinder iført nærmest ingenting laver erotiske bevægelser op ad en metalstang, har det ikke noget med strip at
gøre, understreger arrangørerne. Således var reglerne for
konkurrencen »strictly non-nude and non-stripping«.
Danserne vurderes på deres styrke, kreativitet, dans,
smidighed, akrobatik og vilde tricks. Deltagerne har som
regel en baggrund i klassisk eller moderne dans,
gymnastik eller akrobatik.
Russiske Kulagina Anzhela varmer op.
Hun har en baggrund som klassisk balletdanser.
(1:6)
Zürich, Schweiz. Den russiske mester i
polefitness Anastasia Skukhtorova.
(2:6)
Zürich, Schweiz. På scenen vurderes
dansernes performance af 7 dommere.
Her er russiske Anastasia Skukhtorova
i gang med sit show.
(3:6)
84
Zürich, Schweiz. Franske Laurence
Hilsum er færdig med sin amazoninspirerede performance, som
kvalificerer hende til finalen.
(4:6)
Nanna Kreutzmann,
Freelance
Zürich, Schweiz. Backstage.
(5:6)
Zürich, Schweiz. Der kåres en samlet
vinder, men der uddeles også priser
for bedste pole trick, bedste
entertainer og bedste kostume.
Russiske Anastasia Skukhtorova på
vej på scenen med sit
engleinspirede show.
(6:6)
85
Astrid Dalum,
Jens Ørum Nielsen, også kaldet
”Jens Øje”, er tømrer i Harboøre.
86
Linda Henriksen, Berlingske Media
Hvert halve år samles skandinaviske transvestitter til træf i Båstad i Sverige. For at bekræfte hinanden i, at deres trang til at
træde i karakter som kvinde ikke er et problem. Det er derimod en fest. De mødes for at shoppe, danse, sminke og klæde
sig som piger, men først og fremmest for at hygge sig sammen med ligestillede. Sally, 80 år fra Danmark.
87
Finn Frandsen,
Bongani Township. I silende regn venter
lokale beboere på, at det danske landshold
skal indvie en ny fodboldbane.
Casper Dalhoff,
Jyllands-Posten A/S
BEDSTEMOR MED SPARK I.
På en hullet og meget ujævn
græsplæne i udkanten af
Nkowankowa stavrer en flok
bedstemødre rundt på stive,
gamle ben, mens de med en
blanding af hvin og grin jagter
en drilsk fodbold – det er kampdag og banens ældste spiller
er 84 år. Fodboldfeberen har
ramt de gamle damer...
Fra sidelinjen forsøger to
mandlige trænere at skabe en
form for orden i det herlige
kaos, men latteren vinder, når
en tæmning bliver til en afslutning på eget mål, eller når
en dribling ender med at snyde
dribleren selv.
88
Niels Ahlmann Olesen, Berlingske Media
Hvert år afholdes Hestevæddeløbet, Palioen, i den italienske by
Siena. Århundreders gammel rivalisering mellem byens nabolag
udleves af byens borgere, der hele året har ventet på løbet, der
kun varer 75 sekunder.
Ekstase. Nabolaget kaldet Selva har vundet. Det er her, man virkelig kan se, hvad dette løb betyder for folkene i Siena. Gråd, latter
og vanvid blandes med lyden af trompeter, hestevrinsk og kanoner,
der saluterer vinderen.
En dreng og sandsynligvis hans far (begge
Brøndby-supportere) bliver hjulpet ud af Parken i København af politiet under fodboldkampen mellem FC København og Brøndby,
mens Brøndby-tilhængere smider med fyrværkeri og slås med politiet. Fan-optøjerne
blev senere karakteriseret som nogle af de
værste i Parkens historie.
89
I september bragte Berlingske Tidende et fotografi af en alvorligt syg, forældreløs pige i Nepal, som
var lagt til at dø. Det fik mange læsere til at reagere, men danske 36-årige Cecilie M. Hansen gik
videre end det. I november tog hun til Nepal for at redde den lille pige med det store hoved.
Cecilie og pigen ligger i skæret fra en varmelampe. De er endnu ved at lære hinanden at kende.
Cecilie navngiver håbefuldt pigen Victoria – inspireret af det engelske ord ’sejr’.
90
Sankt Ansgars kirke til gudstjeneste, på en almindelig
søndag, dog i en periode med meget fokus på de
mange sexanklager, der gennem foråret var altoverskyggende i den katolske verden. Fra venstre Fabian,
Stefan, Martin og Anna Katrine.
Martin Bubandt, Freelance
Begravelse af Overkonstabel Erik Berre Rolandsen, 26 år. Den 7. august var
der blot ti dage til, at Erik Berre Rolandsen skulle hjem til sin kone og to
små drenge efter endt tjeneste i Helmand. På den sidste tur til Patrol Base
Line få kilometer nordøst for Gereshk blev det infanterikampkøretøj, hvor
Erik Berre Rolandsen var skytte, ramt af en 80-100 kilo tung vejsidebombe.
Taleban havde placeret bomben det eneste sted på vejen, hvor de i ly af
mørke og småt buskads kunne grave ind i vejsiden med sprængstoffet.
Vejen er i dag sikret med mere pigtråd, og al bevoksning er fjernet.
Foruden kone og to børn efterlod han sig sine forældre og søskende.
91
Jens Dresling, Politiken.dk
Erik greve Danneskiold-Samsøe måtte forlade Gisselfeld Kloster.
Politi og flyttefolk hjalp med at få flyglet med.
Asbjørn Skovkjær Sand,
Fotojournaliststuderende,
Fyens Stiftstidende
Skaterne fra Århus er på sommertour, og de er igen i år kommet
forbi Fyn. Mens Rene Villumsen er
på vej op af rampen efter et fald, er
Jonas Møller allerede på vej rundt i
rampen, som er lukket i alle sider,
så man kan få ekstra meget fart
rundt i hjørnerne.
92
JORDSKÆLV. ”Jeg er stadig i katastrofen”, siger forfatteren og
filminstruktøren Jørgen Leth om jordskælvet i Haiti, hvor han er
generalkonsul. ”Mit liv i Jacmel, mit hus, det er væk”.
Roberto Boccaccino, Freelance
End of the tour. Bennett hjemme med sin kæreste.
Andreas Bastiansen, Fotojournaliststuderende
Garder nr. 730 Agnete Efraimsen, fotograferet ved Den
Jyske Pigegardes 45 års jubilæum.
93
Martin Bubandt, Freelance
Den ny kunstigt anlagte strand ved Svanemøllen åbnede den 20 juni. Hermed
fik københavnerne 4.000 kvadratmeter
sandstrand mere at boltre sig på.
Jacob Ehrbahn,
Politiken
Roskilde Festival er Nordeuropas største kultur- og
musikfestival med over 75.000
deltagere. Mange møder op
på festivallens campingområde,
en uge inden det officielle fire
dages musikprogram går i gang,
for at tage forskud på festen.
Festivallen lukker søndag aften,
og alle folk skal have forladt
campingområderne senest
mandag kl. 14:00. En time
inden vagterne ryddede campingområdet, var der stadigvæk
nogle, der festede.
94
Henning Bagger, Scanpix
GIRAFFØDSEL: Giraffen Jonna
i Aalborg Zoo føder her en
velskabt hun-kalv, her er 2 af
benene på vej ud.
9
Årets Pressefoto 2010/2011 · 128 kr. incl. moms (vejl. pris)
788792 241597
ISSN 0109-0440 / ISBN 978-87-92241-59-7

årets pressefotograf

Transcription

Similar documents

Asiatisk svinemørbrad med syltet kål

ANALYSEPUNKTER

03/2014

Referat DU møde tirsdag 3. februar 2015 kl. 18:00

August 2010 2

ANALYSEPUNKTER

futsalloven

Brev fra Jydsk Fodbolddommer-Union