artikeltyper

artikeltyper
Overordnet opdeles artikler i to typer:
Informerende, objektive artikler
(note, nyhedsartikel, reportage, baggrundsartikel, interviewartikel, portrættet, feature
og faktaboks): Fokus er på den enkelte sag.
Journalistens opgave er at formidle fakta på
en klar og informerende måde, hvor flere
sider af sagen præsenteres, så læseren selv
kan tage stilling efterfølgende.
Holdningsprægede, subjektive artikler
(leder, kommentar, klumme, kronik, læserbrev, anmeldelse, voxpop): Fokus er på
meninger og holdninger. Journalisten eller
skribentens opgave er at argumentere for
sine synspunkter og overbevise læseren om
sin holdning til en sag.
De informerende artikler
Noten er en ultrakort nyhed, som skal give
læseren et hurtigt overblik over sagen. Noten
giver kun svar på hvem, hvad, hvor, hvornår og
hvorfor. Typisk gengiver journalisten historien
fra en kilde, som f.eks. den vagthavende hos
politiet, der fortæller fra døgnrapporten. Noten omhandler ofte mindre begivenheder som
færdselsuheld, indbrud på den lokale skole, mv.
Nyhedsartiklen er en uddybet note. Den giver
også svar på hvem, hvad, hvor, hvornår og
hvorfor, men der knyttes også kommentarer
og interviews til historien. En nyhed har fem
kendetegn (de fem nyhedskriterier): Det er en
uventet begivenhed (sensation) med et problem
(konflikt), der netop er opstået (aktualitet), som
har betydning for mange (væsentlighed), og
som læseren kan genkende (identifikation). Det
er sjældent, at alle fem kriterier er opfyldt.
Reportagen er en udvidet nyhedsartikel. Forskellen fra nyhedsartiklen er, at reportagen skal
komme bedre rundt om og ind i emnet. Journalisten har selv været til stede ved begivenheden
og forsøger at forklare og fortolke på sagen fra
forskellige vinkler. Derfor vil der også typisk
indgå interviews med flere personer, der repræsenterer hver sin side af sagen.
Baggrundsartiklen giver læseren et grundigt
indblik i nyhedens baggrund. Journalisten forklarer årsager og sammenhænge og forsøger
også at pege på sagens mulige konsekvenser
for fremtiden. Baggrundsartiklen bygger på
fakta og skal oplyse læseren. Ofte inddrages
udtalelser fageksperter. Journalistens mening
om sagen er uvæsentlig og skal så vidt muligt
undgås i baggrundsartiklen.
Interviewartiklen er bygget af spørgsmål og
svar i direkte tale. For at skabe afveksling kan
journalisten indskyde bemærkninger og skrive
enkelte dele i indirekte tale. Der kan indgå
interviews med forskellige personer i interviewartiklen. Man skelner grundlæggende mellem
to typer interviews: Portrætinterviews, hvor man
skriver om personen, eller emneinterviews,
hvor man skriver om en sag.
Portrættet er et portræt af enten en person,
en gruppe personer eller en virksomhed. Det
kan være en mere eller mindre kendt person, en
gruppe mennesker (f.eks. et musikband) eller
en virksomhed, der har gjort sig særligt bemærket. Portrættet bruges typisk ved milepæle som
jubilæer, fødselsdage eller andre større begivenheder. Hensigten med portrættet er, at læseren får
et solidt indblik i den portrætteredes liv, baggrund,
holdninger og evner. Ofte krydres portrættet
med små, sjove anekdoter (historier), der karakteriserer den portrætterede.
Featuren er en artikel, der fokuserer på stemning og oplevelse frem for facts og nyhedsstof.
Udskrevet fra iLitt.dk. Dette print må kun anvendes af brugeren – det må ikke videredistribueres.
Print og fotokopier er belagt med Copydan-vederlag.
Typisk omhandler featuren emner, der gør mennesket klogere på hinanden. Eksempelvis At
bo på landet eller At vokse op i kollektiv. Featuren indeholder mange sanselige detaljer, så
læseren kan leve sig ind i historien. Featuren
blander ofte genrerne og inddrager gerne interviews, reportagen, anekdoter, citater, følelser,
billedsprog og sanseindtryk, ligesom synsvinklen kan skifte.
Kronikken bliver skrevet af folk, der har stor
indsigt i det emne, der skrives om. Det kan
være lægen, der skriver om etiske problemer
ved abort, eller skoleeleven, der skriver om
problemerne ved tests i skolen. Kronikken minder meget om essayet – det er tænkeskrivning.
Et emne præsenteres, kronikøren beskriver
sit emne fra flere vinkler, argumenterer for sin
holdning, og inviterer læseren til at tænke med.
Faktaboksen er rent informerende og skal give
et hurtigt overblik over sagens facts, fx vigtige
begivenheder og årstal. Fakta om sagen er
opstillet i punktform uden journalistens kommentarer. Der afsluttes med en kildeangivelse.
Faktaboksen er altid placeret sammen med
andre artikler om emnet, f.eks. nyhedsartiklen,
baggrundsartiklen eller reportagen.
Læserbreve skrives af læserne. De kan handle
om alt fra aktuelle problemer til personlige ting.
Læserbrevene præsenterer altid en klar og
skarp holdning til emnet. Nogle læserbreve er
længere, oplysende og velbegrundede, andre
er korte, følelsesladede udbrud. Læserbreve
skal underskrives og bringes med skribentens
navn og ofte adresse. Man skal derfor stå ved
sine synspunkter. Det er meget sjældent, at
anonyme læserbreve bringes.
De holdningsprægede artikler
Lederen er avisens holdning til et aktuelt
emne. Typisk skrives lederen på skift i en
mindre gruppe omkring ledelsen og chefredaktøren, men er ikke et udtryk for personlige
synspunkter. Der tales altid på avisens vegne.
Historisk stammer lederen fra dengang, aviser
var knyttet til et politisk parti. Lederen var præget af dette partis syn på sager.
Kommentaren er en journalist eller en læsers
holdning til et aktuelt emne. Skribenten bør
være grundigt inde i stoffet, der kommenteres
på, hvis kommentaren skal være vellykket.
Argumenterne er klare og stærke og er skrevet
fra en stærkt personlig synsvinkel. Kommentaren medtænker ikke modpartens syn på sagen
– det skal læseren hente andre steder.
Klummen er en særlig type kommentar, der
skrives af den samme person eller samme
gruppe personer på skift. Klummen kommenterer på dagligdagen, det kedelige, det almindelige eller det principielle – og behandler gerne
lidt skævt og humoristisk. Synsvinklen er tydelig, og klummeskribenten bruger ofte sit eget
liv som udgangspunkt for at gøre stoffet mere
underholdende og nærværende. Formålet med
klummen er at få læseren til at tænke over sit
eget liv.
Anmeldelsen er skribentens subjektive mening om et produkt eller en oplevelse, f.eks. en
bog, en film, en mobiltelefon eller en koncert.
Anmeldelsen indeholder en kort beskrivelse
af det anmeldte, så læseren kan danne sig et
overblik. Derefter kommer journalisten med sin
velbegrundede mening. Anmeldelsen afsluttes
typisk med en vurderende konklusion i én sætning og en grafisk illustration, fx 0-6 stjerner.
En voxpop eller en enquette er en hurtig
rundspørge til en række kendte eller ukendte
personer om et bestemt spørgsmål. F.eks. Skal
der være skolepligt i Danmark? Formålet er at
give et øjebliksbillede af befolkningens holdning
til sagen. De korte og overfladiske svar samles
i voxpoppen, hvor hver udtalelse bringes sammen med et billede af personen.
Side 2/2
Udskrevet fra iLitt.dk. Dette print må kun anvendes af brugeren – det må ikke videredistribueres.
Print og fotokopier er belagt med Copydan-vederlag.