KIRKEBLADET - BROMME og PEDERSBORG kirker

Transcription

KIRKEBLADET - BROMME og PEDERSBORG kirker
Årgang 52 nr. 2
2011
juni - august
Bromme - Pedersborg
KIRKEBLADET
Et tilbud for livet
Side 2-3
Forsiden
Mulighed for unge:
Tre måneder
i Kherwara
Der er næsten 9.000 kilometer vej fra Sorø til Kherwara i
den indiske delstat Rajahstan. Det tager omkring 5 dage
uafbrudt kørsel i bil, hvis alt går, som det skal - hvad det
nok ikke gør, for turen går gennem nogle af denne verdens
urolige områder, Mellemøsten. Så der er god grund til at
tage fly.
Uanset hvordan man klarer turen, venter der den rejsende et kulturmøde af de mere overvældende og en opgave,
der vil være en oplevelse for livet. Det gælder ikke mindst
for den, der vælger at blive volontør på pigehjemme "All
Saints Girls Hostel" i tre måneder i foråret 2012.
"At møde pigerne på børnehjemmet er en unik oplevelse
som jeg aldrig vil glemme. De havde en masse livsglæde
og livsmod, som man kun kan tage ved lære af", siger
Louise Lindberg, der samen med Maria Bech Poulsen var
volontør i Kherwara for to år siden.
Gensidige fordele
I foråret 2012 sender Dansk Kherwara Mission to volontører ud til pigehjemmet i Kherwara. Volontøropholdet giver
unge mennesker en god mulighed for at opleve en helt anden del af verden på tæt hold og dermed få udvidet sin ho2
risont. Samtidig udfører man et uvurderligt stykke arbejde
for medmennesker, som lever under helt andre levevilkår,
end vi gør her i Danmark. Det er at rejse og opleve – på
en yderst meningsfuld måde og med gensidige fordele.
Den primære opgave som volontør på pigehjemmet er at
give pigerne en sjov og meningsfuld hverdag ved at lege,
synge, spille og hygge sig med dem. Pigerne går i skole
om formiddagen, laver lektier og har praktiske opgaver på
hjemmet, men de har også meget fritid, som de elsker at
bruge på sjov og leg. Desuden kan man som volontør arrangere udflugter og evt. hjælpe de store piger med deres
lektier i engelsk.
Pigehjemmet drives ud fra en tydelig kristen profil, og
volontørerne forventes derfor at have troen inde på livet
og selv tage del i den kristne forkyndelse for pigerne.
Interesserede kan læse mere på www.kherwara.dk eller
kontakte Anders Bo Jørgensen, e-mail abj@km.dk eller tlf.
4158 6293 for at få mere at vide.
Fakta om pigehjemmet
All Saints Girls Hostel
•
ligger i landsbyen Kherwara i NVIndien,
•
huser 92 piger fra fattige familier,
•
får støtte til driften af hjemmet fra Pedersborg og Bromme kirker via Dansk
Kherwara Mission, og
•
har siden december 2005 fået sendt
tæt på 300.000 kr. fra de to kirker.
Foto: Maria Skadkær Hansen
3
Der er fælles
gudstjeneste
2. pinsedag i
Ruds Vedby
Der er mulighed for at opleve Helligånden ved hele Sorø-Ringsted
Provstis kæmpe 2. pinsedags friluftsgudstjeneste.
Gudstjenesten finder sted den
13. juni klokken 10:30 i Vedbygaards smukke Amfiteateret, Ruds
Vedby. Der bliver meget for alle
sanser, så sæt kryds i kalenderen
allerede nu!
Der er afgang fra Pedersborg
kirkeplads kl. 9.45 - aftal evt. kørelejlighed med Esther Hancock
på tlf. 5783 4248 eller e-mail:
esthernaomi@hancock.nu
Sandet, vandet og lyset - Natur og kunst i Skagen
29. august – 1. september 2011
 Ophold på Color Hotel Skagen  Busudflugter til bl.a. Grenen, Skagen Kunstmuseum, Kandestederne og Skagen Odde Naturcenter  Mulighed for vandreture i Råbjerg Mile og til den tilsandede kirke  Morgen‐ og aftensang samt gudstjeneste En sognerejse fra Pedersborg og Bromme kirker
Pris pr person i dobbeltværelse 2850 kr  Tillæg for enkeltværelse 900 kr  Depositum ved tilmelding 400 kr Nærmere oplysning og tilmelding hos Annie og Lars Poulsen, Pedersborg præstegård, 5783 0534 Indbetaling til Trinbrædtet, Kirkevænget 2, 4180 Sorø  Bankkonto 0570‐5590015549 4
Hvordan måler vi
værdien af vore
mange aktiviteter?
Tanker i forbindelse med menighedsrådenes årlige beretning.
Pedersborg og Bromme kirker er erklærede grønne kirker med ekstra fokus på indkøb og energiforbrug. Jordvarmen i Pedersborg kirke er omtalt mange steder, men
det er ikke kirkens mål at være kendt som grøn kirke.
Vi vil kendes som en kirke, hvor Kristus bliver forkyndt.
Troen på kærlighedens og lysets Gud skal gennemsyre
alle vore aktiviteter. Jeg mener: målet med den mobile
ungdomscafe inTro er ikke blot at ”holde unge mennesker væk fra gadehjørnerne”, som ungdomstilbud ofte
beskrives. Målet er langt mere ambitiøst. Målet er naturligvis, at unge mennesker får mulighed for at møde
kristendommen som alternativ til meningsløshed eller
selvoptagethed.
Forkynd Kristus - brug ord om nødvendigt! lyder et
kendt citat. Sammenhængen mellem det, som vi siger,
og det vi gør, er afgørende for kirkens troværdighed.
Men ordene er meget nødvendige i disse år. Nogen må
holde det religiøse sprog ved lige, for det er ved at tørre
ud. Tiden mangler ord og dermed tanker om troen. Det
er derfor, vi ikke nøjes med at være grønne, men fortæller, at grøn livsstil hænger sammen med troen på
himlens og jordens skaber. Og det er f.eks. derfor, at
vi på vore menighedsrejser fortæller, at det er vigtigt,
at fællesskabet kan favne alle. Alt, hvad vi finder på i
vores lokale menighed, kan måles på, om det afspejler
den herre, vi tror på.
Hvordan går det så? Siger vore aktiviteter noget om
troen, og fortælles der i vore aktiviteter om Kristus?
Gudstjenester og kirkelige handlinger er stadig kirkens
væsentligste aktivitet. Her er jeg ikke den rette til at
vurdere det sagte, men jeg glæder mig over, at gedigne ritualer med rod i Bibelen kan tolke vores aktuelle
livssituation. Det er vel ikke kun af høflighed, at folk
henvender sig efter bryllup eller begravelse og udtrykker deres taknemmelighed over de ord om Gud, som de
fik med på vejen. Og når man ser, hvordan store stærke
mænd bliver følelsesmæssigt påvirkede ved barnedåb,
vidner det om betydningen af at kunne lægge et barns
liv i Guds hænder.
Når man gennemgår listen over frivillige medarbejdere, kan man se, at rigtig mange er engagerede i at
hjælpe andre ind i gudstjenestens fællesskab. Det er
derfor, at der køres kirkebakkebil, passes børn under
gudstjenesten, tilrettelægges særlige børnegudstjenester og laves god mad eller kaffe efter gudstjenesten.
Også den åbne gruppe af børnefamilier, som kalder
sig Netværket, tilbyder særlige kombinationer af ”kirke
og kødsovs”. I sangcafeen kommer man tidligt for at
snakke sammen, men det er ikke kun samværet og
sangglæden, der tæller. En oversigt over deltagernes
sangønsker viser, at ordene i gode salmer vægtes højt.
Det er også troen i salmerne, som de mange børn i koret møder. Og netop børnenes tro formuleres, når de efter koncerter beder højt og engageret med på Fadervor.
Her er det børnene, som deler deres tro med forældre
og bedsteforældre.
Ovenstående gennemgang af vore aktiviteter er ikke
fuldkommen, men den illustrerer, at der bag menighedsrådets beslutninger og i ansatte og frivilliges engagement ligger et ønske om at dele den tro, vi selv har
fået med andre.
Lars Poulsen
5
”Du ved du er fra Sorø,
når der er et billede
af dig i introbussen”
...et citat fra gæstebogen i Café inTro.
Menighedsrådene i Pedersborg og Bromme
holdt fælles menighedsmøde i maj og fik
beretninger om, hvordan kirkerne har det, og
hvad de har budt på i 2010.
Jette Hvidtfeldt fortæller her, hvad de
fremmødte bl.a. fik at vide.
Ny påskeaften
Pedersborg kirke var fuld af mennesker påskeaften. Forårets konfirmander stod for en gudstjeneste med rockmusik, mulighed for at smide bekymringer væk, tænde
lys for et andet menneske og aflevere en bøn til Jesus
på korset.
Uden for kirken, der lyste rødt, prøvede en lille flok
djævle at skræmme livet af kirkegængerne. Inden for var
der lys og varme og fællesskab og et budskab om håb.
Og grøn som håbets farve var kirken, da kirkegængerne
strømmede ud igen. Nu var det engle, der tog afsked med
dem i den mørke aften.
Stolene i Pedersborg
Har du prøvet stolene i Pedersborg kirke for nylig? Mange har fået nyt fletværk, andre er strammet op.
Er de alligevel for hårde, så tag en hynde med ind. De
ligger ved indgangsdøren til kirkerummet, overfor reolen
med salmebøger.
Dåb og skærme
Det er noget af et tilløbsstykke, når der er lørdagsdåb i
Pedersborg kirke. I gennemsnit deltager 104 i dåbsgudtjenesterne om lørdagen.
Det er ikke mindst af hensyn til disse dåbsgæster, at
menighedsrådet har besluttet at opsætte storskærme i
kirken, så alle kan se både alter, prædikestol og døbefont.
To skærme har været opsat på prøve i to forskellige
positioner.
Men først efter en tredje prøve med en ny placering,
bliver det afgjort, hvor skærmene skal anbringes, og om
der skal være to eller tre.
6
Natkirken på Torvet
Der er natkirke (ca. ti minutters varighed) i Café inTrobussen på torvet i Sorø. Og ellers er der fri adgang til at
snakke om livets små og store problemer med ungdomspræsten, Anders Bo Jørgensen, når bussen er i byen. Det
er den næsten hver fredag aften og nat.
Bussens gæster kan også nøjes med bare at søge lidt
fred og ro fra byens natteliv. Tre frivillige hjælper med at
holde cafeen i gang.
Vandet løb...
...ganske vist ikke ret meget, så det var ikke noget, man
umiddelbart lagde mærke til.
Men det var tilstrækkeligt til, at spildevandsbrønden ved
servicebygningen ved Bromme kirke måtte tømmes nærmest hver måned. Så blev vandsmeden tilkaldt, sagen
opklaret og et nyt toilet sat op.
Fyr-problemer i Bromme
Fyret var også i udu i Bromme kirke. Netop som kirken
skulle varmes op til Hellig Trekongers koncerten i den
kolde januar lige efter nytår, gik fyret i stå og nægtede
at gå i gang igen, trods både smedens og elektrikerens
ihærdige forsøg.
Først da det var for sent at nå at få kirken varm til koncerten, blev fejlen fundet og udbedret.
Ingen gik dog af den grund glip af koncerten med kirkeensemblet Prisme, som i stedet spillede i en lun Pedersborg kirke.
Bromme kirkes fyr er fra 1983, og det er en høj alder,
og problemerne i januar er ikke de eneste tegn på fyrets
alderdomssvækkelse.
Det mest alvorlige er, at fyret bruger alt for meget olie.
Der skal derfor arbejdes på at få et nyt fyr.
Flere gravpladser
Sorø kommunes økonomiudvalg og fredningsmyndighederne har sagt ja til, at Pedersborg kirke må købe et
kommunalt areal øst for kirkebakken og indrette det til
urnegravsteder.
Flere og flere ønsker nemlig en urnegrav som deres
sidste hvilested.
Mange af de forældede kistegravsteder på Pedersborg
kirkegård er ganske vist blevet omlagt til urnegravsteder.
Men der mangler alligevel plads til flere urnegravsteder.
Menighedsrådet har derfor søgt om tilladelse til at købe
det kommunale areal. Handlen har endnu ikke fundet
sted.
Bl.a. mangler en godkendelse fra embedslægen og der
skal udarbejdes et skitseprojekt, som skal godkendes af
de kirkelige myndigheder.
7
Salmer & tro
Hvad oplevede du i kirken?
Når vi har haft en god oplevelse i zoologisk have eller til
en konfirmationsfest, er vi ikke sene til at dele oplevelsen med vores omgangskreds.
De små elementer, der gør, at vi synes, det er sjovt
eller givende at have deltaget i kirkens aktiviteter, er de
fleste derimod ikke særligt gode til at fortælle andre om.
Både ansatte og frivillige i Bromme og Pedersborg
prøver at give deltagerne i de kirkelige handlinger en
fornemmelse af, at de er omfattet af et hjertevarmt fællesskab – ikke for at omklamre kirkegængerne, men
fordi det skal være rart at gå i kirke, og fordi vi mener
noget med næstekærlighed.
Arrangementer
Det velbesøgte arrangement med Sigurd Barret i Klosterkirken i april er et af resultaterne af samarbejdet
mellem kirkerne i Sorø kommune. I pinsen er Pedersborg og Bromme kirker også en del af den store friluftsgudstjeneste, der samler 500 mennesker i Ruds Vedby.
Menighedsrødderne i Pedersborg og Bromme har på
den baggrund talt om, at samarbejdet kunne udvides til
at omfatte andre organisationer. Tanken er, at når der
kommer 500 til friluftsgudstjenesten i pinsen, kunne der
vel også komme et par hundrede til en gudstjeneste på
Torvet i forbindelse med Lion’s markedsdag eller til en
børnegudstjeneste ved fastelavn i Sorø Hallerne.
Energi- og CO2-besparelse
Der kan hele tiden findes nye steder at spare på CO2
udslip og ressourcerne i det hele taget.
I sognegården i Pedersborg er elpærerne udskiftet
til programmerede elsparepærer, der kan lysdæmpes.
Elvarmen på graverkontor og toilet ved kirkegården er
udskiftet med centralvarme. Der er opsat nye toiletter,
der bruger mindre vand. Og den stemningsfulde belysning af kirken i Pedersborg ved juletid blev tændt i en
kortere periode end tidligere.
8
Kirken - Brommes sidste fællesskab
Engang var der skole, sparekasse, købmand og andre
butikker i Bromme. I dag er kirken det eneste, der er
tilbage at være fælles om. Men fællesskab kræver mennesker, også på andre tidspunkter end i højtiderne.
Koncerterne i Bromme trækker også mennesker til.
Måske en aften- eller eftermiddagsandagt efterfulgt af
et foredrag om et emne med relation til Bromme kunne
være noget at gå efter? Ordet er frit. Menighedsrådet i
Bromme vil gerne høre din mening.
Gudstjenestetider
De fleste vil helst til gudstjenesten kl. 10.30 – frem for
den kl. 9. Det viser statistikken fra både Bromme og
Pedersborg.
Bromme og Pedersborg menighedsråd er derfor enedes om, at der skal være mindst én gudstjeneste kl.
10.30 i Bromme om måneden. Undtagelsen er juli, hvor
kirken holder lukket to søndage, fordi der i stedet er udflugt til en kirke i et andet sogn.
Hengivenheden
til det
guddommelige
Musik og sang har været en del af mit liv, siden jeg var
helt lille. Helt fra begyndelsen var det daglig rutine, at
både mor og far sang godnatsang for min lillebror og
mig, og det var en fast tradition, hver gang jeg kom på
besøg i Hadsund, at tage i kirke med min morfar for at
synge med på de velkendte salmer.
Alligevel har jeg først formået at finde min yndlingssalme inden for de seneste år. Ingen tvivl om, at det
er svært at bestemme sig til en enkelt, da der er rigtig
mange salmer, der ikke mindst er gode sange i sig selv,
men samtidig også minder mig om flere betydningsfulde omvæltninger i mit liv.
Et af dem var, da jeg startede på Sorø Akademi som
kostelev i 1. G og samtidig begyndte i Sorø Klosterkirkes Ungdomskor. Tidligere havde jeg kun sunget i
rytmisk kor, så det var en stor forandring pludselig at
synge kirkemusik. Efter nogle uger med korprøver blev
det tid til, at vi skulle synge til den første gudstjeneste.
Det var her, jeg blev introduceret til salme nummer
439, ”O du Guds lam! Med korsets skam”. Den blev
sunget flerstemmigt, og aldrig havde jeg hørt noget så
smukt.
Musikken og teksten var noget helt særligt og mindede mig ikke om noget, jeg havde hørt før. Salmen rørte
noget helt specielt inde i mig og gav mig en helt unik
forståelse for salmesang og dens egentlige budskab.
Men hvorfor denne salme? Ja, det er jo svært, hvis
det ikke er fuldstændig umuligt, at forklare, hvad musik
gør ved mennesker, men jeg kan da gøre et forsøg.
Først og fremmest synes jeg, det er en virkelig smuk
melodi, teksten bliver sunget over, og det blev kun
smukkere af at blive sunget i Sorø Klosterkirke. Det
er en fantastisk følelse at fylde et så imponerende kirkerum med søde toner, helt til at få gåsehud af, men
jeg må sige, at det er teksten med udgangspunkt i den
smukke metafor med Guds lam og Jesus, der virkelig
rammer mig.
Tilbedelsen af lammet - Udsnit af Jan van Eycks altertavle fra ca. 1432 i domkirken i Ghent i Belgien.
For at tage udgangspunkt i det historiske kan jeg fortælle at ”O du Guds lam!” bygger på den gammelkirkeligt latinske tekst ”Agnus Dei” og er oprindelig en tysk
salme fra omkring 1500.
I mine øjne er dette en utrolig spændende tid i historien. Vi befinder os i den mørke middelalder, hvor Gud
er i centrum, og man er komplet hengiven til sin tro og
sin stræben efter at leve som en god kristen og opnå
en plads i Himmelen. Tiltroen til Gud var enorm hos
det europæiske folk og indlevelsen i religionen, synes
jeg, var ualmindeligt fascinerende. Tænk at vie sit liv
fuldstændig til sin tro og stole fuldt og fast på noget så
uhåndgribeligt!
Netop salme 439 giver mig et indtryk af denne komplette hengivenhed til det guddommelige, og selvom
det skræmmer mig at tænke på, at jeg kan stole blindt
på noget så usikkert, giver det mig en sikkerhed og tryghed, som jeg ikke har fundet andre steder.
For mig er dét det smukkeste ved troen på Gud; at jeg
ved, at der altid vil være en sikkerhedsline, uanset hvor
langt ud jeg kommer, og at jeg aldrig vil være alene,
især ikke når jeg føler mig mest ensom.
Salmens bekræftelse af dette er, hvad der gør ”O du
Guds lam!” til min yndlingssalme.
Christine Andersen
Sorø Akademi, 3. G
9
Kontakt
Gudstjenester
Pedersborg-Bromme
Pastorat
Sognepræst, provst
Lars Poulsen
Kirkevænget 2
4180 Sorø
Tlf. 5783 0534
Træffes bedst tir.-fre. kl. 12-13
Fax 5782 0535
Mail: LPO@km.dk
Sogne- og ungdomspræst
Anders Bo Jørgensen
Tlf. 4158 6293 el. 5783 0634
Træffes bedst: ti-fr 11-12
i sognegården
Mail: abj@km.dk
Organist
Solveig Bjergkvist
Søskovvej 28
4180 Sorø
Tlf. 5782 0170
Helle Holm Christensen
Tlf. 5783 0534
Træffes tir.-tor.-fre. 10-12
Kirkebil til begge kirker
Tlf. 2844 5064.
Der er flere informationer
på internetsiderne
www.pedersborg-kirke.dk
og www.bromme-kirke.dk
Kirkebladet
udgives af menighedsrådene i
Pedersborg og Bromme
Redaktionsudvalg:
Lisbeth Grove Lundgaard,
Anker Lundgaard, Esther Hancock,
Jette Hvidtfeldt, Lars Poulsen,
Anders Bo Jørgensen og
Lars Rugaard (ansv.).
Svan
em
1562
Tryk: Narayana Tryk
10
Graver
John Truelsen
Søholm 9
4180 Sorø
Tlf. 5783 0920
Træffes tir.-fre. kl. 12-13
på nævnte tlf. eller
dagligt på kirkegården
Tlf. 2028 5402
Menighedsrådsformand
Morten Hansen
Rustkammervej 70
4180 Sorø
Tlf. 5783 4357
Træffes bedst kl. 17-18
Mail: 7384@sogn.dk
Bromme sogn
Graver
Niels Larsen
Tlf. 4044 7051
Træffes på alle hverdage kl. 8-17
Kirkeværge
Torben Funck
Maglesøvej 6
4190 Munke Bjergby
Tlf. 5780 7348
Menighedsrådsformand
Lars Rugaard
Munke-Bjærgbyvej 26
4190 Sorø
Tlf. 5780 6878
Mail: 7339@sogn.dk
Aktivitetsgrupper m.m.
Præstesekretær
æ
Pedersborg sogn
5
rke
t tryksag
4
Besøgstjeneste
- et tilbud om kontakt og opmærksomhed.
Koordinator Esther Hancock, tlf. 5783 4248, mail:esthernaomi@hancock.nu
Bogsalg
- i sognegården. Gode gaver til døbte børn og voksne.
Kontakt Henriette Hansen, tlf. 5783 2205, mail: hbhansen@dlgtele.dk
Børnebibler
- uddeling på 4 års dåbsdag.
Koordinator: Else Janum, tlf. 5782 1832.
Børneprogram
- under gudstjenester i Pedersborg.
Koordinator Anette Pind, tlf. 5782 0182, mail: anettepind@stofanet.dk
Café inTro og inTrosForum
- mobil ungdomscafé og samtaleforum for unge om tro og eksistens.
Information på www.cafeintro.dk
Kherwara
- pigehjem i Indien, sponseret af Pedersborg-Bromme.
Kontakt Lisbeth Lundgaard, tlf. 4032 9342,
mail: grovelundgaard@gmail.com
Kirkebakkebil i Pedersborg
- transport af gangbesværede op til kirken.
Oldermand Mogens Henriksen. Bestilling gennem præsterne.
Netværket
- mødested for børnefamilier.
Kontakt Henriette Hansen, tlf. 5783 2205, mail: hbhansen@dlgtele.dk
Pedersborg kirkes børnekor
- korundervisning og medvirken ved koncerter og børnegudstjenester.
Korleder: Solveig Bjergkvist, tlf. 5782 0170.
Teenklubben i Pedersborg
- for nuværende og foregående års konfirmander og andre teenagere.
Kontakt Anders Bo Jørgensen, tlf. 4158 6293 el. 5783 0634.
Pedersborg
Bromme
Juni
5. 6. søndag efter påske
10.30
Anders Bo Jørgensen
9.00 Anders Bo Jørgensen
12. Pinsedag
10.30 Lars Poulsen
13. 2. pinsedag
Friluftsgudstjeneste i Ruds Vedby - læs mere på side 4
19. Trinitatis
10.30 Lars Poulsen
23. Midsommerandagt
22.15 Lars Poulsen
26. 1. søndag efter trinitatis
9.00 Anders Bo Jørgensen
9.00 Lars Poulsen
9.00 Lars Poulsen
10.30 Anders Bo Jørgensen
Juli
3. 2. søndag efter trinitatis
10.30
Lars Poulsen
9.00 Lars Poulsen
10. 3. søndag efter trinitatis
Gudstjenesteudflugt til Sorø Klosterkirke - læs mere nederst på siden
16. Dåbslørdag
14.00 Lars Poulsen
17. 4. søndag efter trinitatis
10.30 Lars Poulsen
24. 5. søndag efter trinitatis
Gudstjenesteudflugt til Niløse - læs mere nederst på siden
31. 6. søndag efter trinitatis
10.30 Anders Bo Jørgensen
9.00 Anders Bo Jørgensen
10.30
9.00 Anders Bo Jørgensen
9.00 Lars Poulsen
August
7. 7. søndag efter trinitatis
14. 8. søndag efter trinitatis
Anders Bo Jørgensen
9.00 Anders Bo Jørgensen
10.30 Anders Bo Jørgensen
21. 9. søndag efter trinitatis
10.30 Lars Poulsen
9.00 Lars Poulsen
28. 10. søndag efter trinitatis
10.30 Lars Poulsen
9.00 Lars Poulsen
10.30
9.00 Anders Bo Jørgensen
September
4. 11. søndag efter trinitatis
Anders Bo Jørgensen
Velkomstgudstjeneste for
konfirmander
10. juli: Sorø Klosterkirke kl. 10.00
Gudstjenesteudflugten den 10/7 går til Sorø klosterkirke
med Kirsten Sveinbjørnsson som prædikant. Den medbragte
kirkekaffe vil vi nyde ved søbredden hvis vejret tillader det.
Tilmelding til turen til Morten på tlf. 2844 5064.
24. juli: Niløse kirke kl. 10.30
Gudstjenesteudflugten den 24/7 går til Niløse kirke med Frederik
Berggren Smidt som prædikant. Vi er budt på kirkekaffe i kirken
efter gudstjenesten.
Tilmelding til turen til Jette og Lars på tlf. 5780 6878.
11
Sanks Hansaften i
Præstegårdshaven
og i kirken
Der er sang, fællesskab, spisning, bål og
midsommergudstjeneste den 23. juni - Sankt
Hansaften - i Pedersborg præstegårdshave
og kirke.
Program:
Kl 18.30 Åbent for spisning af medbragt mad eller forudbestilt midsommer
menu
Kl 20.00 Christian Søgaard Trio
kl 21.30 Bål og fællessang
Kl 22.15 Midsommerandagt i Pedersborg kirke
Vafler og drikkevarer købes på stedet til støtte
for det kristne pigehjem i Kherwara
Bestilling af midsommermenu á 50 kr:
5783 0534 / Lpo@km.dk
Underholdning:
Christian Søgaard Trio sammenfatter selv den
musikalske genre som intet mindre end ”jazz, viser og verdensmusik”. Det går over stok og sten.
Finurligt og underholdende.
Man skal passe på, når Christian Søgaard Trio
pakker instrumenterne ud og tænder mikrofonen.
Før du får set dig om, har de tre spillemænd forført
dit hjerte og smittet dig med svimlende livsglæde.
Godt hjulpet af de to gode tekst forfattere Rune T.
Kidde og Pernille Plaetner åbnes der for et nyt og
originalt univers.