Kandidater til Skolebestyrelsen Marienhoffskolen 2014-2018

Transcription

Kandidater til Skolebestyrelsen Marienhoffskolen 2014-2018
Kandidat nr. 1
Kandidat nr. 2
Kandidat nr. 3
ANJA
ALLAN
BENDT
Kandidat nr. 4
Kandidat nr. 5
Kandidater til
Skolebestyrelsen
Marienhoffskolen
2014-2018
BRIAN
CARSTEN
Kandidat nr. 6
Kandidat nr. 7
Kandidat nr. 8
ESTRID
JAN
JESPER
Kandidat nr. 9
Kandidat nr. 10
Kandidat nr. 11
OLE
TANYA
TRINE
1
Kandidat nr. 1
Anja Trælle Quorning
Nordlyvej 32, 8550
Christian i 0.A
Arbejde: Projektleder/projektingeniør hos Syddjurs
Spildevand A/S
Jeg stiller op til skolebestyrelsen fordi jeg gerne vil hjælpe til med, at både elever,
personale og forældre trives med skolen, og jeg ønsker at være et aktivt bindeled
mellem forældre og skoleledelsen.
Vi står overfor et stort arbejde med at implementere skolereformen herunder
heldagsskole og rammerne for inklusion. Jeg vil gerne kæmpe for at det skal
lykkedes for vores skole.
For mig betyder det rigtig meget at alle børnene trives i skolen, og derfor er det
vigtigt at der er ressourcer nok og rammer der kan skabe et godt miljø for både
børn og voksne. En vigtig brik i forhold til trivslen er indsatsen mod mobning, og
jeg ønsker at der bliver gjort noget aktivt i forhold til skolens antimobningspolitik.
Jeg vil gerne investere min tid og ressourcer i skolen, da det er et sted min søn og
vores familie skal have tilknytning til i mange år. Jeg har tidligere været formand
for forældrebestyrelsen i Børnehuset Ringvejen og erfaret at den tid og de
ressourcer jeg investerer i arbejdet, får jeg tilbage i form af de resultater jeg kan
være med til at skabe.
2
Kandidat nr. 2
Allan Nørgaard
Har følgende børn på Marienhoffskolen
 Freya i 3.B
 Filippa i 0.B
 Har Victor på vej…
Bor Nordlyvej i Ryomgård og er HR chef i DS
Smith, Grenaa.
Har de sidste 4 år været en del af
Skolebestyrelsen, hvoraf 1 ½ år som formand.
Med mig som medlem af Skolebestyrelsen får du en der vil kæmpe for trivslen på
skolen. I min verden er god trivsel en forudsætning for læring. Har du det ikke godt
– lærer du mindre!
På Marienhoffskolen er arbejdet i gang, MEN vi er langt fra i mål. Min erfaring som
HR chef kommer mig til gode, da trivsel i høj grad også er en del af min dagligdag.
Marienhoffskolen skal være kendt for at være et godt sted at være, og det gælder
for både elever, lærer og os forældre.
Inklusion og skolereform er to ting, der de kommende år kommer til at fylde rigtig
meget og får stor betydning for vores børn. Kommunikation, information og dialog
til/med os forældre bliver endnu vigtigere end før. Et område jeg har stor erfaring
med og brænder for.
En stemme på mig er en stemme på en person, der kan og vil arbejde for en
skole, vi kan være stolte af.
3
Kandidat nr. 3
Mit navn er Bendt Dahl og jeg bor på Esmarcksvej 35
her i Ryomgård.
Jeg er til daglig ansat som Teknisk Leder hos Fitness
World og er far til Emilie i 3 b.
Jeg har de sidste 4 år siddet i Skolebestyrelsen, som jeg syntes har været nogle
meget spændende og meget lærerige år. Et af de mål, jeg har haft i den periode
har været, at få gjort noget ved legepladsen og få nogle nye spændende tiltag til
skolegården, hvilket der til stor fornøjelse for skolens elever, er sket her i løbet af
det sidste halve år. Hvis jeg bliver genvalgt til bestyrelsen, vil min næste store
opgave blive, at få kikket på og gjort noget ved skolens trafikale område.
4
Kandidat nr. 4
Brian Andersen Thuesen, 42 år
Esmarcksvej 5
8550 Ryomgård
Børn:
Elisabeth, 0. B
Frederikke, Ringvejens Børnehave
Beskæftigelse:
IT-konsulent ved KMD
Ganske kort, jeg er far til to piger, som begge skal tilbringe ti år i folkeskolen, i
vores tilfælde Marienhoffskolen.
Jeg vil gerne bidrage til, at skabe de forudsætninger som gør, at Marienhoffskolen
fortsætter den efter min mening positive udvikling, som skolen har gennemgået de
senere år.
Skolen skal være et sted med faste og trygge rammer, som meget gerne skal
skabe fundamentet for børnenes videre ´rejse´ i uddannelsessystemet.
Personligt synes jeg, at respekt er en af de vigtigste egenskaber. Vi skal lære
børnene at respektive hinanden, og ikke mindst hinandens forskelligheder. Dette
er nu endnu vigtigere end tidligere, grundet kravet om øget inklusion i folkeskolen.
Afslutningsvis, Marienhoffskolen skal være et sted, hvor alle trives, børn, forældre
samt ansatte.
5
Kandidat nr. 5
Carsten Bach
K.L. Knudsensvej 36
8550 Ryomgaard
Erhvervsrådgiver i Sydbank, coach, underviser og
udviklingskonsulent.
I dag har jeg Oliver på 11 år i 5. A.
Jeg har i forrige periode siddet i skolebestyrelsen i 4 år. I indeværende
skolebestyrelsesperiode har jeg været med siden august 2013. Dvs at jeg er i
skolebestyrelsen i dag og har deltaget i ansættelsen af vores nye skoleleder.
Jeg oplever, vi har en god skole med gode lærere, men jeg oplever en stigende
tendens af uro i timerne og mobning/hårde gentagne drillerier.
Denne udvikling vil jeg gerne være med til at dreje i den rigtige retning, således vi
kan udvikle den gode kultur vi har på skolen i dag, og skabe ordentlige
læringsmiljøer for vores børn i den daglige undervisning.
Så jeg har helt klart en holdning til, at der ikke skal mobbes hverken i klasserne
eller i frikvartererne. Der skal være konsekvens hvis der mobbes eller laves for
meget uro i klassen. Samtidig vil jeg gerne udfordre skolen på dennes ansvar for
klasseledelse i dagligdagen. Det er ikke altid børnenes skyld, men ofte et
sammenfald af lærere og elever.
Jeg har også en dreng på 14 år, som efter eget ønske har forladt Marienhoffskolen
i 2013, da han syntes der var for meget larm i klassen og for lidt undervisning.
Dette ønsker jeg ikke skal være tendensen på skolen.
6
Kandidat nr. 6
Estrid Dickmeiss Allesø
Mor til Selma Nayun i 1.b og Agnes i Ringvejens
børnehave Cand.mag i engelsk og kommunikation
Adresse:
Storegade 26
8550 Ryomgård
Et af de vigtigste elementer for læring er trivsel. Når vi trives, føler os accepterede
for dem vi er, og mærker, at vi har noget at bidrage med, lærer vi også bedre.
Trivsel skaber vi ved at mærke fællesskab med de mennesker, vi går i skole med,
arbejder med, bor sammen med og dyrker fritidsinteresser med.
Mit hjerte banker for trivsel igennem fællesskab på Marienhoffskolen. Skolen står
over for en betydelig trivselsmæssig udfordring efter sommerferien, når
skolereformen byder eleverne længere skoledage og dermed mere tid med både
kammerater, lærere og pædagoger i læringsmiljøet.
Samtidig er skolen ansvarlig for at inkludere stadig flere børn, hvis trivsel i høj grad
afhænger af klare rammer, pædagogisk tyngde, tydelige voksne og solidt
lederskab. Lige netop de børn har vi et særligt ansvar for, idét deres adgang til
fællesskabet per definition er udfordret.
I skolebestyrelsen ønsker jeg at følge reform- og inklusionsopgaven tæt og
bidrage med min brede viden om børn med særlige behov igennem flere år i
adoptionsverdenen, og tilføre idéer til praktiske tiltag, der kan gøre skolegangen
lettere for både lærere, elever og deres familier.
Tak for din stemme!
7
Kandidat nr. 7
Jan Lindum
Østergade12
8550 Ryomgaard
Far til Ida Frederikka Westergaard Lindum
Gift med Anja Lindum
Mit største drive ved at stille op er, at følge skolegangen på vores datter sammen
med andre elever, der skal til at begynde deres skole gang på marienhoffskolen, her
tænker jeg bl.a på den nye skolereform og dens indvirkning/påvirkning på lære og
elever.
Jeg har igennem de personlige bekendtskaber der sidder i skolebestyrelsen nu, set
og hørt hvordan man som person kan være med til , at påvirke skolens politikker på
forskellige områder. , ved at være et aktiv i skolebestyrelsen.
Igennem mit arbejde har jeg oparbejdet en erfaring med samarbejde med personer
med forskellige baggrunde og ønsker.
Som person finder jeg en stor glæde i, at bruge de værktøjer og erfaringer i
samarbejde med andre, for i fællesskab at kunne løsee opgaver der ville komme.
En stemme på mig til skolebestyrelsen vil være en stemme til et godt samarbejde.
8
Kandidat nr. 8
Jesper Sørensen, 44 år.
Far til Astrid i 0.A og Marius på 2 år.
Gift med Lisbeth, som er aktiv i IFM Gymnastik &
Fitness.
Bor Elholtvej 2, Ryomgård. Telefon 87119192.
Er Ingeniør og digital forretningsudvikler hos Klean i
Aarhus.
Jeg stiller op til skolebestyrelsen fordi jeg vil have indflydelse på mine børns trivsel
i hverdagen. Og med inklusion, skolereform og ny skoleleder er der både
udfordringer og nye muligheder for Marienhoffskolen.
Mit job består i at finde de bedst mulige løsninger for virksomheder som vil drive
forretning på internettet, samt at styre udviklingen og kvaliteten af disse løsninger.
Jeg har ansvaret for økonomi og tidsplaner, og for at følge op på, om løsningerne
gav den ønskede effekt.
Jeg har tidligere siddet i bestyrelsen for en landsdækkende forening, hvor de
primære opgaver var strategiarbejde samt kommunikation og forhandlinger med
både lands- og kommunalpolitikere.
Som person er jeg kreativt tænkende, analyserende og beslutningsdygtig. Jeg er
bedre til at se muligheder end begrænsninger.
9
Kandidat nr. 9
Ole Frimer
Pilevej 3
8550 Ryomgård
Erhverv: Musiker
Børn: Julie (3. a) og Sofie (3.b)
Jeg har siddet fire år i den nuværende skolebestyrelse. Det har været en meget
spændende og lærerig periode, som har givet mig lyst til at fortsætte.
Udfordringerne er ekstra store i den kommende tid, med den nye skolereform,
utilfredse lærere og inklusion som nogle af de største. Hér vil erfaring være et
aktiv. Et par af mine kardinalpunkter er:
Mere kultur på skolen
Marienhoffskolen er en rigtig ”fodboldskole”. Det er sundt og godt, og mine børn
går begge til fodbold. MEN, der skal være en modvægt til denne ensidige
sportskultur. Det er i høj grad gennem kunst og kultur at børn kan få øje for livets
relieffer og horisonten. Jeg vil arbejde for at vi får løftet kulturen på skolen, at der
støttes op om vores morgensang, og jeg vil gå aktivt ind i at få oprettet et
skoleband.
Inklusion – er det godt?
Jeg er nok skolebestyrelsens største inklusions-skeptiker. Jeg mener at arbejdet
bag indførelse af inklusion i folkeskolen er gået alt for hurtigt på Christiansborg, og
frygter at det kan ødelægge vores folkeskole. Jeg vil derfor være garant for at
inklusionsforløbet følges tæt på Marienhoffskolen, og jeg vil gøre hvad jeg formår
for at også skolens skarpe hjerner inkluderes og udfordres.
Mobning skal udfases
Jeg har været involveret i en større mobningssag på indskolingen for et par år
tilbage. Efter denne sag stod det mig klart, at Marienhoffskolen ikke er klædt
ordentlig på til at klare selv grove og åbenlyse mobningstilfælde. Jeg vil arbejde for
at der strammes gevaldigt op på håndteringen af mobning på Marienhoffskolen. Vi
skal have en skole hvor tryghed er en selvfølge!
10
Kandidat nr. 10
Jeg hedder Tanya Greffel – mor til Christian i 5A og
Victoria i 0A. Jeg arbejder som Intern sælger på DS
Smith (bølgepap emballage) i Grenå. Jeg bor I
Ryomgård, på Esmarcksvej 39 sammen med min mand
Nicolai og vores 2 børn.
Jeg ønsker at stille op til Skolebestyrelsen, da jeg synes at det er en meget
spændende og udfordrende opgave - at være en del af et forældre team, som har
en stor indflydelse på vores børns hverdag. Jeg er opvokset i Ukraine, og gik på
en ukrainsk skole. Jeg kom til Danmark i år 2000.
Det vil være spændende at få det danske skolesystem bedre at kende, især med
den nye skolereform. For mig er det, det rigtig tidspunkt, da jeg har en søn i 5
klasse (mens begge børn er på skolen).
Jeg er tillidsrepræsentant på min arbejdsplads, og ved godt hvad jeg går indtil. Jeg
er klar til at bidrage med det, jeg har i min rygsæk for vores børns skolegang.
11
Kandidat nr. 11
Trine Kindtler, lærer og TR, medlem af
skolebestyrelsen på Auning Skole
Har siddet i skolebestyrelsen på
Marienhoffskolen de to sidste perioder.
Mor til Dicte i 1A, Lasse i 4B og Rasmus i 6A
Jeg tror på:
- Folkeskolen og dens rolle som den vigtigste kulturbærende og dannende
institution i det danske samfund
- vi må forholde os til inklusion som en blivende præmis for Folkeskolen, og at der
bør fokuseres på, at dette gøres på en ORDENTLIG måde for alle parter.
Uddannelse og struktureret videndeling for personalet og åbenhed i forhold til
forældre og elever er nøglebegreber.
- at Folkeskolen bør bruge energi på at give de elever, hvis interesser og evner
ikke er rettet mod de boglige fag, en skolegang, der i højere grad giver dem
oplevelsen af succes og et mere positivt selvbillede.
- at Folkeskolen skal bruge energi på, at de dygtigste elever udnytter deres
potentiale.
- at man skal bruge stor energi på, at også pauserne for vore børn fungerer
optimalt – uden konflikter, kedsomhed og ensomhed.
- at børn skal trives i de forskellige fællesskaber, de er en del af, og at personalet
skal have ansvar for at skabe de rigtige rammer for dette.
- at elever fungerer bedst, når de har rammer, struktur og aftaler, og at de kan
forvente og stole på opfølgning på og konsekvens af disse – både hjemme og på
skolen.
- at elever lærer bedst, når de kender deres egne mål og vejen dertil – samt aktivt
tager del i evalueringen af arbejdet.
- at elever kan motiveres til for dem optimal læring bl.a. vha. ovenstående og
variation i materiale og tilgang til den enkelte elev.
- at lærere skal gives optimale forhold for at kunne planlægge og tilrettelægge
ovenstående undervisning.
12