Schantz nyhedsbrev juni 2014

Transcription

Schantz nyhedsbrev juni 2014
INVITATION
TIL RECEPTION
Kære ven af huset
For et år siden slog Schantz og Financys kræfterne sammen for at skabe endnu bedre rådgivningsløsninger til den finansielle sektor.
De to virksomheder smeltede hurtigt sammen til en stærk organisation med fælles mål og værdier. Det har siden været en fantastisk
rejse, og vi har oplevet en positiv modtagelse i markedet.
Vi har haft fokus på innovative rådgivningsløsninger, der skaber nye forretningsmuligheder for vores kunder. Vi har opnået
international anerkendelse for den værdi vores standardløsninger tilfører branchen. Og ikke mindst har vi med glæde konstateret en
udvidelse af forretningsomfanget med eksisterende kunder, samt budt velkommen til mange nye kunder.
Det synes vi er godt gået - og det vil vi gerne markere med en festlig reception. Vi vil samtidig benytte lejligheden til at byde
velkommen til Christian Rosbæk, som ny Vice President for Advice Solutions. Ligeledes vil vi takke de tidligere stiftere af Financys
Henrik Bjerg Tufvesson og Thomas Nehring for deres indsats. Henrik og Thomas føler nu, at de trygt kan søge nye udfordringer
uden for Schantz - vi ønsker dem held og lykke i fremtiden.
Vi håber, at du har lyst til at kigge forbi mandag den 1. december 2014, kl. 15.00 - 17.00 hos Schantz, Kigkurren 10, 2300 København S.
Med venlig hilsen
Jesper Essendrop
CEO
Christian Rosbæk, Vice President Advice Solutions
”Jeg glæder mig til at være en del af Schantz og til at løfte området for rådgivningsløsninger til et nyt niveau”.
Christian tiltræder som Vice President for Advice Solutions pr. 1 november og vil fokusere på udvikling af
rådgivningsløsningerne PensionsPlan, FormuePlan, BudgetPlan og OptimeringsPlan til den finansielle sektor.
Christian kommer fra en stilling som Head of Development i Schilling A/S og har flere års erfaring inden for ledelse,
implementering af IT-løsninger og dialog med kunder.
Henrik Bjerg Tufvesson, Vice President Advice Solutions
”Det er med succes lykkedes os, i samarbejde, at skabe et solidt fundament for videreudvikling af fremtidens
rådgivningssystemer i Schantz. Vi har opnået gode resultater i løbet af kort tid, det føles derfor rigtigt for mig at
vende tilbage til management consulting”.
Henrik er medstifter af Financys. I Schantz har Henrik haft rollen som Vice President med ansvar for
rådgivningsløsninger til den finansielle sektor. Henrik bliver i Schantz, indtil han har sikret sig en grundig
overdragelse til Christian Rosbæk, og vil herefter fortsætte som konsulent.
Thomas Nehring, Vice President
”Sammenlægningen af de to organisationer har skabt markedets stærkeste leverandør af rådgivningsløsninger.
Jeg glæder mig over de gode resultater og føler nu, at det er tid for mig at vende tilbage til den finansielle sektor”.
Thomas er medstifter af Financys. I Schantz har Thomas haft rollen som Vice President med fokus på
forretningsudvikling inden for rådgivningsløsninger til den finansielle sektor. Thomas stopper hos Schantz ved
udgangen af oktober måned. Senior Advice Manager Henrik Kjems har overtaget Thomas’ opgaver i relation til
kunder og projekter.
SCHANTZ A/S

K IGKURREN 10

230 0 KØBENH AVN S

TLF. +4 5 33 32 1 984

C VR 2 127 63 08

WWW.SCHANTZ.COM