Livet på Forkanten
Transcription
Livet på Forkanten
Livet på Forkanten Retningslinjer og praktiske informationer Side 1 af 7 INDHOLD : Værdigrundlag 3 Flytning 3 Støtte og kontaktaftale med hjemkommunen Budget / Økonomi 3 3 Arbejde og uddannelse 3 Samarbejde mellem pårørende, den unge og medarbejdere Fritid 4 Samling 4 Fødselsdag Fællesrum 4 4 Forkantens åbningstid Ferie 4 5 Fællesaktiviteter 5 Statusmøde 5 Fyraftensmøde 5 Sengetid 5 Rengøring 5 Madlavning 6 Hygiejne 6 Fællesspisning 6 Kost og Motion 6 Transport 6 Bornholm 6 Forkanten Haslev Bregentvedvej 24 B 4690 Haslev Medicin 7 Mail.: adm@forkanten.dk Tlf.: 3134 4690 Internet og TV 7 Vagttelefon 7 Økonomi 7 Forstander: Michael Hilskov Mail.: michaelh@forkanten.dk Tlf.: 3133 4690 www.forkanten.dk Side 2 af 7 4 Værdigrundlag på Forkanten • Alle mennesker har ret til et ligeværdigt liv, uanset evner og social baggrund. • Det enkelte menneske skal blive så livsdueligt som muligt til både at nyde og yde i tilværelsen. • Kvalitet i det menneskelige fællesskab bygger på den enkeltes engagement og medansvar. • Det enkelte menneske skal opdage og udnytte sit potentiale. Flytning Når du flytter ind på Forkanten er du ikke længere elev, men betragtes som et voksent ungt menneske, med rettigheder og pligter. Du flytter nu hjemmefra – også med din adresse, - dermed ny læge, tandlæge, jobcenter m.m. i Faxe kommune. Det aftales konkret med dig, hvad vi kan hjælpe med, hvad der er i lejligheden – og hvad du skal indkøbe. Om nødvendigt aftales midlertidig opbevaring af dine møbler m.m. Du får information om hvilken lejlighed du skal bo i, hvor den ligger og hvem du eventuelt skal bo sammen med, så snart det er fastlagt. Du skal som minimum når du flytter ind på Forkanten have følgende forsikringer: Ansvars-, indbo- og ulykkesforsikring. Støtte og kontaktaftalen med hjemkommunen (SEL §107 / SEL §85) Din hjemkommune har i samarbejde med dig og dine pårørende valgt Forkanten som bolig og udviklingsbase i en periode. Hjemkommunen har i kontrakten og handleplanen beskrevet, hvilke områder Forkanten især skal støtte dig med. Støtte- og udviklingsområder er individuelle og evalueres hvert halve år på statusmøder med kommunen og dig. Timetildeling, anvendelse og forbrug i forhold til dig aftales mellem kommunen og Forkanten. Budget / økonomi Du har selvstændig økonomi og modtager støtte til håndtering af budget, skat og betalinger som en del af din lærende udvikling. Far og mor overgiver her ansvaret til det videre voksenliv til dig i samarbejde med Forkanten. I din lejlighed vil du få en mappe med personlige papirer og budget som ajourføres i fællesskab med medarbejderne. Arbejde og uddannelse På Forkanten er det en forventning, at du er i arbejde eller uddannelse og derigennem får en daglig læring i livet. Arbejdet følger arbejdsmarkedets regler – ferie og fridage efter aftale med arbejdsgiver. Dette betyder blandt andet, at du kun har 6 ugers ferie om året. Side 3 af 7 Samarbejde mellem pårørende, den unge og Forkantens medarbejdere Ved indflytning på Forkanten får du tildelt kontaktpersoner, som vil være de primære kontakter mellem dine pårørende og Forkanten. Vi afholder minimum et statusmøde om året med kommunen. Du bestemmer selv om dine pårørende skal deltage i møderne og i øvrigt, hvor meget medarbejderne må fortælle og drøfte med dine pårørende. Vi vægter samarbejdet med dine pårørende højt på Forkanten, og det forventes, at de bakker op om handleplan og pædagogiske tiltag. Forkanten indbyder til pårørendemøde efter behov flere gange om året, og her kan dine pårørende få punkter på dagsordenen. Fritid Dine kontaktpersoner hjælper dig med at finde en eller flere fritidsaktiviteter som du godt kunne tænke dig at gå til. I Haslev er der et stort udbud af aktiviteter, så mulighederne er mange. Der kan søges ledsagerordning til dig hvis det vurderes, at du har behov for det. Man må meget gerne have en kæreste, når man bor på Forkanten, men da alle skal op og passe arbejde / uddannelse kan der være individuelle regler i forhold til overnattende kærester, venner og veninder. Samlingen Samlingen er det store fællesrum i lejligheden hvor medarbejderne har kontorer. Her laver vi mad til fællesspisning, holder møder eller bare tager en hyggesnak. Der er en masse aktivitet i Samlingen, når personalet er her, og du er meget velkommen til at komme ned og snakke med medarbejderne. Når medarbejderne går hjem bliver Samlingen låst af. Fødselsdag Vi hjælper dig gerne med at holde din fødselsdag, men kommer hele din familie, forventer vi også at dine pårørende hjælper til. Fødselsdage og andre festlige lejligheder holder man i sin egen lejlighed og det er ikke muligt at låne Samlingen til dette. Fællesrum Kælderen er indrettet som et fælles opholds- og aktivitetsrum, hvor man kan hygge, snakke eller måske holde en lille fest for beboerne. Dog er det en betingelse, at de enkelte altid rydder op efter sig, samt at der ved fællesarrangementer og fester er nogen, som står til ansvar for lokalerne. Forkantens åbningstid Forkanten holder aldrig lukket. Vi har en vagttelefon (se vagttelefon) hvor man kan få kontakt med medarbejderne i de timer, hvor vi ikke er tilstede. Der er som udgangspunkt medarbejdere på Forkanten fra ca. klokken 7.00-21.00 mandag-torsdag. Fredag er der medarbejdere fra klokken 7.00-15.00 og i weekenden samt helligdage fra klokken 10.00-14.00. Disse tidspunkter kan dog skifte, da vi altid lægger vores timer efter jeres behov. Side 4 af 7 Ferie Nu går du ikke længere i skole, og derfor har du ikke længere så meget ferie som tidligere. Når man er i arbejde eller praktik følger man arbejdsmarkedets regler, så man har i alt 6 ugers ferie om året. Hvis du ønsker at holde ferie aftaler du det med din arbejdsgiver og Forkanten. Fællesaktiviteter Forkanten arrangerer som sådan ikke fællesaktiviteter for beboerne. Dette skyldes at vores filosofi er, at de unge mennesker skal lære at benytte de tilbud (fritids- og kulturaktiviteter), der er i lokalområdet, for derigennem at højne den enkeltes mulighed for at blive inkluderet i samfundet. Dog ser vi gerne, at de unge selv tager initiativ til at arrangere fællesaktiviteter og Forkanten støtter gerne op om dette. Statusmøder Afholdes obligatorisk hvert halve år – samt efter behov. Statusmøder holdes som udgangspunkt i beboerens egen lejlighed med deltagelse af kommune, jobcenter, arbejdsgiver, kontaktpersoner og evt. pårørende. Du bestemmer selv, om dine pårørende skal deltage. Fyraftensmøde Hver mandag mødes vi til fyraftensmøde klokken 18.30 i Samlingen. Det er beboernes møde og I skiftes til at være ordstyrer til mødet. Der er en dagsorden, som vi følger og ordstyreren sørger for at holde ro og give ordet til dem, der rækker en hånd op. Emner på mødet er blandt andet, hvem der er her i weekenden, hvad sker der i weekenden, hvem spiser med i Samlingen, samt eventuelle vigtige informationer vi måtte have til hinanden. Derudover kan vi godt en gang i mellem have et tema på dagsordenen, så vi ser en film eller en af jer har måske noget I godt vil dele med de andre beboere på Forkanten. Der er mødepligt til fyraftensmøder. Sengetid Der er ikke nogen sengetid på Forkanten, men vi bor tæt på hinanden og derfor forventer vi også, at du ikke hører høj musik, spiller på trommer eller andet der larmer efter klokken 22.00 om aftenen. Og så forventer vi i øvrigt også at du passer en sengetid, så du kan komme op næste morgen og passe dit arbejde, din praktik eller din uddannelse. Rengøring Rengøring af din lejlighed skal du selv klare. I samarbejde med dine kontaktpersoner aftales der, hvornår du skal gøre rent, og der ydes støtte i det omfang det er nødvendigt. Side 5 af 7 Madlavning Enkelte ugedage og i weekenden skal du selv lave mad i lejligheden. Dine kontaktpersoner støtter dig i det omfang, du har behov for det, både med madplan, indkøb og madlavning. Man må meget gerne slå sig sammen med andre beboere og spise sammen i de forskellige lejligheder. Hygiejne Da du og dine medbeboere på Forkanten alle går på arbejde / uddannelse og vi færdes i busser osv. forventes det, at du går i bad hver dag og generelt sørger for en god hygiejne. Medarbejderne støtter selvfølgelig op om dette og husker dig på det og hjælper med de behov du måtte have. Fællesspisning Enkelte dage om ugen kan man tilmelde sig fællesspisning i Samlingen. På disse dage skiftes beboerne til at hjælpe med madlavningen og dække bord. Vi hjælpes ad med oprydningen. Det koster 30 kr. pr. måltid. Vi har flere beboere der fast spiser med i Samlingen, og i det tilfælde kan man lave en fast overførsel fra sin bank til Forkanten, så man ikke skal have penge med hver gang. Kost & Motion Vi gør meget ud af at spise og leve sundt på Forkanten. Vi støtter op om sunde madvaner og vejleder og hjælper dig til en sund livsstil. Vi forventer, at du går til en aktiv fritidsaktivitet og vi hjælper gerne med at finde en aktivitet der passer lige netop dig. Haslev har en masse gode tilbud og vi skal nok også finde et til dig. Transport Forkanten har hverken busser eller biler til rådighed, så vi tager altid den offentlige transport rundt i landet. Vi anbefaler at du opretter et rejsekort, som du kan benytte uanset hvor du rejser hen. Bornholm Vi arrangerer hvert år en tur til Bornholm i uge 26. Her bor vi på Hotel Pension Verona i Sandvig på det nordlige Bornholm sammen med et andet botilbud, så vi er flere unge mennesker, der mødes og hygger os sammen på turen. Hotel Pension Verona laver flere arrangementer i denne uge, blandt andet en havefest med live-musik. Der er helpension og udgifterne til rejse samt ophold afholdes af Forkanten som en del af en dannelsesrejse for jer beboere. Du skal selv medbringe lommepenge. Det er frivilligt om man vil deltage. Dog vil vi fra Forkanten gerne opfordre til det, da det er en rigtig god måde, at blive socialiseret på, samt lære hinanden og andre unge mennesker at kende. Side 6 af 7 Medicin Såfremt du tager medicin, kan du i samarbejde med din kontaktperson og Forkantens medicin-ansvarlige, lave aftaler om dette. Vagttelefon På Forkanten er det altid muligt at få fat i en medarbejder – også udenfor ”åbningstiden”. Vi har en vagttelefon som altid stiller videre til en medarbejder. Vagttelefonnummeret er 31 34 46 90 Vagttelefonen skal selvfølgelig bruges med omtanke – så tænk altid over om det kan vente til i morgen inden du ringer. Internet & TV Leverandør af Internet og TV til Forkantens lejligheder er SEAS NVE / Waoo. På www.waoo.dk kan du læse mere om TV-pakker, hastigheder samt priser. Når man bestiller en TV-pakke hos Waoo, får man leveret en TVboks, som skal sluttes til TV’et med et HDMI kabel som medfølger. Vær i øvrigt opmærksom på, at i de fleste lejligheder sidder fiberboksen, som computeren skal tilsluttes for at komme på nettet, i kosteskabet eller på badeværelset under varmtvandsbeholderen. Det vil derfor være en god ide at investere i en trådløs router, som kan sættes i skabet ved siden af boksen, så man trådløst kan tilslutte sig internettet i lejligheden. Økonomi Som beboer på Forkanten betaler man husleje og forbrugsafgifter (el, vand og varme). Huslejens størrelse er afhængig af hvilken lejlighed man bor i, samt hvilken § man er visiteret efter. § 85 beboere skal selv sørge for at betale husleje og forbrugsafgifter. Der er mulighed for at søge boligydelse. (se evt. mere på www.borger.dk). § 107 beboere skal ikke betale husleje og forbrugsafgifter, da dette er indeholdt i den takst som kommunen betaler. Her er det hjemkommunen, som fastsætter hvor meget den enkelte unge skal betale i egenbetaling. Kost og øvrige fornødenheder f.eks. almindelige husholdningsartikler, tøj og fritidsaktiviteter betales altid af den enkelte unge. Side 7 af 7 Scan koden og besøg vores hjemmeside