Drømmen om en skolereform - Jyllands

2
Onsdag den 5. december 2012
Indland
Sådan kommer du i gang
Nyhedsredaktør: Asger Dyrberg Holm / Tea Krogh Sørensen – indland@jp.dk
Det er ikke svært at få udbytte af Jyllands-Postens nye digitale
abonnementsunivers. Her er de fem enkleste måder at bruge
Premium på:
ANALYSE
Drømmen om en skolereform
Det opsigtsvækkende ved den skolereform, som regeringen præsenterede i går,
er, at så mange af skolens parter tror på, at det kan give skolen et løft.
MORTEN
VESTERGAARD
morten.vestergaard@jp.dk
vis man et øjeblik forestiller sig, at finansminister Bjarne
Corydon (S) finder
en håndfuld milliarder i en
skuffe i ministeriet, som
kunne betale for den længere skoledag og resten af det
udspil til en reform af folkeskolen, som regeringen præsenterede i går. Så kunne ministeren udskyde opgøret
med lærernes arbejdstid, og
i stedet stille sig frem og
modtage bifaldet og de anerkendende nik fra stort set alle sider i salen.
Ser man bort fra slagsmålet med lærerne, som tager
opmærksomheden i disse
dage, er det svært at finde
nogen i skolekredse, der for
alvor er kritiske over for udspillet til en skolereform. På
Christiansborg lyder det fra
oppositionen, at man kan
genkende sin egen skolepolitik, og man har derfor pak-
H
ket den traditionelle ideologiske kamp om skolen væk
til fordel for ønsker til, hvordan reformudspillet kan blive endnu bedre.
Regeringen er godt hjulpet af det faktum, at 15 pct.
af eleverne forlader skolen
uden at kunne læse godt
nok, hvilket er et håndgribeligt argument for en længere
skoledag. Og så er det for
skolefolk næsten som en
drøm at lytte til planer om,
at der midt i en krisetid er
udsigt til flere timer i dansk,
matematik og naturfag samt
efteruddannelse af både lærere og skoleledere.
Ros fra forskere
Uden for Christiansborg erklærer eksperter og ikke
mindst skolelederne, at reformen kan blive et reelt
fagligt løft af folkeskolen –
både i kraft af den længere
og mere varierede skoledag,
men også fordi der er sat en
mia. kr. af til at efteruddanne lærere, så de kun underviser i fag, de er uddannet i.
Fra erhvervslivet er der ros
for planerne om engelsk fra
1. klasse, og eleverne nær-
mest jubler over flere valgfag og udsigten til, at hjemmearbejde erstattes af tid til
lektielæsning i skoletiden.
Og lærerne anerkender, at
de læringskonsulenter, der
skal rundt i landet og hjælpe
lærerne, er en god idé.
Den ros er i sig selv opsigtsvækkende. Når politikere præsenterer nyheder
om skolen, udløser det som
regel kritik fra de organisationer, der udtaler sig på vegne af skolens hovedpersoner. Det skete senest, da tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) forsøgte
sig som skolens reformator
og bl.a. talte om at offentliggøre resultaterne fra de nationale test.
Finlands kortere skoledag
Selvfølgelig er der også indvendinger nu. Lærerne og
andre minder om, at flere
timer ikke i sig selv løfter
fagligheden, og at børnene i
Finland, der længe har været et forbillede for den danske skole, faktisk har færre
timer end de danske børn.
Og fra forældrene lyder det,
at skoledagen også kan blive
for lang, så der ikke er tid til
at gå til sport og spejder.
Pointen med den længere
skoledag er, at lærere og elever skal være mere sammen,
og det er der ikke noget i lærernes nuværende arbejdstidsaftale, der forhindrer.
Det ville blot blive meget
dyrt, da man skulle ansætte
en masse flere lærere til at
klare arbejdet. Hvis finansministeren ikke finder en
stak milliarder, skal lærerne,
ifølge regeringen og kommunernes plan, betale festen ved at opgive deres arbejdstidsaftale, og efter bifaldet i går er presset på lærerne for at betale prisen
blot vokset. Omvendt er det
paradoksalt, at fremtidens
skole skal skabes i røgen fra
et opgør med lærerne.
Den skolereform, som politikerne ønsker, er tegnet af
efter revolutionen af den canadiske skole. Og i Canada
har succesens omdrejningspunkt netop været et tæt
samarbejde mellem regeringen og landets lærere.
1. sektion, Indland, side 6-7
Leder, 1. sektion, side 30
1
Log ind Det er en forudsætning, at
du har registreret dig som bruger
af Premium-universet og har modtaget et login/kodeord fra Jyllands-Posten. Hvis du ikke er
registreret endnu, kan du blive det på JPpremium.dk
Som abonnent skal du have dit abonnementsnummer ved
hånden, hvis du ikke allerede er registreret som bruger.
2
Find Premium-forsiden På jp.dk/
premium kan du få et overblik over de
vigtigste historier og temaer netop nu
med eksklusivt indhold for abonnenterne. Du kan finde
nyhedssatiren fra RokokoPosten og redaktionens vurdering af
”dagens optur og nedtur” i nyhedsbilledet. Det er også herinde,
at du kan klikke dig videre ind på sektioner som Analyse, Kommentarer, Kulturanmeldelser, Temaer og Editor’s Choice, hvor
vi tilbyder artikler på engelsk fra Washington Post, Foreign
Policy og Bloomberg.
3
Modtag nyhedsbreve
JP Deadlines er et nyt
journalistisk koncept,
som leverer målrettet
indhold, der passer til behovene på forskellige tidspunkter
af døgnet. Vi udsender tre daglige nyhedsbreve (kl. 06.00,
12.00 og 19.00), som hjælper med at give dig overblik over de
vigtigste historier. Lørdag, søndag og helligdage udsender vi
et nyhedsbrev kl. 07. Du skal blot indtaste din email i boksen i
øverste højre hjørne på Premium-forsiden.
4
Gem artikler Det er ikke
altid, at man har tid til at
læse en artikel nu-og-her.
Derfor har vi udviklet en service for dig, så du kan
gemme artikler, som du kan læse på et senere tidspunkt. Om
du har gemt artiklerne via din pc, bærbare eller smartphone
er ligegyldigt. Du vil altid kunne gå ind og få adgang til dine
gemte artikler. Du har også mulighed for at redigere/fjerne
artikler, så du kan bevare overblikket.
5
Brug mobilen Det nye
Premium-univers er
også tilgængeligt via
din smartphone. På vort mobile univers m.jp.dk skal du
i navigeringslinjen klikke på Premium-logoet - øverst til højre.
Når du er logget ind, får du adgang til de mange Premiumtjenester - bl.a. dine gemte artikler.
Både eksperter og skoleledere roser den skolereform, som
børne- og undervisningsminister
Christine Antorini (S) i går
fremlagde.
Foto: Niels Hougaard
København
Aarhus
Rådhuspladsen 37,
Grøndalsvej 3,
1785 København V
8260 Viby J
Tlf. 87 38 38 38 Tlf. 33 30 30 30
Fax redaktion
Fax redaktion
33 30 80 01
87 38 31 99
Den 5. december 2012
Uge 49 – 142. årg.
Nr. 65
Information om Jyllands-Posten
www.jyllands-posten.org
Pressemeddelelser og tips
www.jp.dk/kontakt
Ris, ros og spørgsmål
www.jp.dk/kontakt
kommunikation@jp.dk
Informationschef Tage Clausen
Kundeservice Hvis avisen udebliver,
eller du har spørgsmål om dit
abonnement, så benyt
en af følgende muligheder:
Selvbetjening via internet:
www.jp.dk/kontakt
Selvbetjening via telefon:
70 15 37 37
Personlig betjening: 87 38 37 37
Mandag–fredag kl. 7:00–16:00
Lørdag–søndag kl. 8:00–12:00
Redaktionschef Jørgen SchultzNielsen (elektroniske medier)
Fagredaktører Knud Refsing Andersen
(produktion), Christina Agger
(indland), Flemming Rose (udland),
Palle Weis (kultur), Christian ThyePetersen (sport), Lisette Arent
Schausen (JP Aarhus), Kirsten Elley
(magasiner), Peter Rosendal (Indblik),
Brian Karmark (foto og design), Jacob
Bendixen Andersen (web-tv).
Følg JP på Facebook
facebook.com/jyllandsposten
Direktør Claus Andersen
I bladledelsen Morten Werge
Kallmayer, Jens Nicolaisen,
Kirsten Bach-Holck
Bliv journalist for en dag
Læs mere på www.mediarium.dk
Tlf. 87 38 33 55, mediarium@jp.dk
Læs flere nyheder på
jyllands-posten.dk
Annoncer
Tlf. 87 38 35 35
Fax (Aarhus) 87 38 34 86
Fax (København) 33 30 83 00
Mandag–torsdag kl. 8:00–15:30
Fredag kl. 8:00–15:00
annonce@jp.dk