Marts 2013 - EUC Sjælland

v
e
r
b
s
d
e
h
y
n
x
t
h
Køge
Årgang 3, Nummer 3
I dette nummer:
Leder
Ekskursion til Bjerringbro november 2012 med
Tre ganske unge talenter dystede
Dyrkning af planter på
Mars
Forandringens vinde blæser
at det har været al besværet
ver den nye overenskomst,
over vores gymnasium. Si-
værd. Eller som ordsproget
OK13, der fra 1. august
den Nytår har vores hverdag
siger: ”Den der venter på
2013 indfører et ensartet
været stærkt præget af den
noget godt venter ikke for-
arbejdstidssystem for alle
store ombygningsproces,
gæves”!
gymnasielærere. Det er især
som er iværksat af EUC
1
Sjælland på Lyngvej. Vi har
fået inddraget fællesområ-
2
det og elevernes caféområde, hvor der nu er en
3
afspærret byggeplads med
et gabende stort hul i gulvet. Denne gennembrydning
4
1. marts 2013
af etagen skal senere danne
ramme for trappepartiet i
Vores nye flotte HTX-fløj er
nu i hastigt tempo ved at
blive etableret med indgang
til venstre for hovedindgangen. Det bliver skønt at hele
HTX kan være samlet på ét
sted med klasselokaler og
de nye laboratorier som vi
længe har glædet os til. Det
er arkitekten Søren Robert
måden, hvorpå man aftaler
og registrerer gymnasielærernes arbejdstid, der vil
være anderledes fremover.
Det faglige indhold i undervisningen og kvaliteten af
undervisningen hos os skal
der efter min mening ikke
ændres ved. På HTX er vi i
den lykkelige situation at vi
Den nye kantine
9
den kommende kantine.
Gammel elevfest 2013
10
Alle elever har måttet lægge
fløjen. Han er kendt som
ører til støj fra håndværker-
arkitekten bag Arken i Ishøj
ne og den stærkt sammen-
og har desuden lavet spæn-
pressede version af HTX er
dende løsninger på andre
ikke en optimal ramme for
skoler og i Tivoli. Entrepre-
verne. Hos os kommer
hverken elever eller lærere.
nørfirmaet C.C. Brun A/S er
OK13 derfor særligt til at
Som kompensation har vi
hovedentreprenør på opga-
danne afsæt for drøftelser
har fået lov at holde vores
ven. I stueetagen får vi klas-
af innovation og pædago-
elevfester i kantinen og vi
selokaler og en trappe fører
gisk strategi mellem le-
har fået anvist et hjørne af
op til 1. sal, hvor der pri-
delsen og lærerne. Også
kantinen til café-område. Vi
mært er laboratorier. Fysik-
dette arbejde glæder jeg
er alle kede af de begræn-
lokalet ligger i en tilbyg-
sede rammer for elevernes
ning, der etableres yderst
mig meget til.
udfoldelse, men vi må leve
mod Lyngvej med et flot
Sigrid Andersen
med ulemperne en kort tid
udsyn over området gen-
elektronisk i din
endnu.
nem store vinduespartier.
Rektor, Køge/Næstved
mailboks!
Tro mig, snart vil vi opleve
En helt anden fornyelse bli-
Studieturen 2013 - for
2. årgang
10
HUSK:
 Meld dig til ny-
hedsbrevet på
www.eucsj.dk og
følg med i skolens
og elevernes virke
Lund, der har tegnet HTX-
har engagerede og fagligt
dygtige lærere, som på eget
initiativ yder en ekstraordinær indsats, simpelthen
fordi de brænder for ele-
htx
Side 2
Køge htx nyhedsbrev
Ekskursion til Bjerringbro med 1. årgang
En onsdag formiddag i november
gens faglige aktiviteter ude i byen
hold på udfordringen nåede op på
ville opmærksomme kioskhandlende
var beregnet ud fra, at en patrulje
18 kasser. Rasmus stod oppe på
og perronfejere bemærke at 4 lære-
minispejdere med oppakning har et
tårnet, og da det hele væltede, og
re og ca. 56 1.g-elever prøvede at
marchtempo på ca. 6 km i timen, og
han lidt pludseligt hang i luften i en
rejse uset fra Ølby station fordelt på
at en patrulje htx-elever derfor for-
klatresele, var hans eneste ord ”blev
tre forskellige S-togsafgange og
ventedes at have et marchtempo på
det 18?”. Det bør nævnes, at det
forklædt med rygsække og rullekuf-
ca. 4 km i timen. Men da begge hold
efterfølgende hold nåede helt op på
ferter.
derved kom for sent til dagens afta-
23 kasser, inden tårnet - inklusiv
ler, blev afgangstidspunkterne fre-
Jonas – tippede omkuld.
En af eleverne i 1.y bemærkede de
bekymrede ansigter hos de øvrige
passagerer, da en hel klasse entrede
S-togets næstbagerste vogn. Det
dag morgen beregnet ud fra en ny
matematisk model baseret på 3 km i
timen.
Andre elever havde til opgave at
komme så højt som muligt op i en
Jakobsstige, som er en overdimensi-
kan nok være en skræmmende tanke
Og vi skal da også nævne lidt om
oneret rebstige med trinhøjder fra
at skulle dele vogn med så mange
det faglige indhold – lad os tage det
70 til 155 cm, og som kun lader sig
mennesker i lømmel- og voksealde-
i etaper og starte med Bjerringbro
bestige ved godt samarbejde mellem
ren. Men klassens medrejsende læ-
Kraftvarmeværk, hvor tre engagere-
tre klatrere. Et hold nåede helt til
rer var meget stolt af sine elever,
de medarbejdere viste rundt i et su-
tops under anvendelse af gode,
der opførte sig eksemplarisk. Første
permoderne, teknologisk vidunder
gennemprøvede teknikker som
etape af vores lange, lange rejse gik
af et procesanlæg.
f.eks. ” Peter-som-hængekøje-
således planmæssigt. Og takket være opmærksomme Mike fik Rasmus
Efter frokost stod højskolens out-
tricket”.
door-instruktører for udendørs klat-
Den største etape i det faglige pro-
reaktiviteter. Næsten alle vores ele-
gram var heldagsbesøget i Naturvi-
Efter en lang, lang rejse indkvartere-
ver var helt med på den, trods kulde
denskabernes hus. Dette besøg var
des rejseselskabet på Nørgaards
og lejlighedsvist snefald. De er så-
jo selve kulminationen på flere må-
Højskole i Bjerringbro. Eleverne så
dan set ret seje og glade, de elever,
neders astronautuddannelse, nemlig
frem til et ordentligt aftenfoder, som
tænker den medrejsende lærer. Godt
Space Adventure Race.
viste sig at være buffet med vege-
nok var der ikke ligefrem trængsel
tarretter. Enkelte af de unge menne-
for at blive første mand i højderne,
sker, der jo som nævnt er i vokseal-
men så trådte Luca modigt frem.
deren, udtrykte stor overraskelse
Nogen mener i samme forbindelse
over, at nogen overhovedet kunne
at have hørt Luca sige noget om ”for
se en vegetarbuffet som en god idé.
høje krav”, men der kan være tale
også sin kuffert med videre.
Aftenen forløb i øvrigt med beskæf-
om en misforståelse.
Eleverne skulle igennem et tætpakket program med forskellige eksperimenter der alle havde til formål at
belyse nogle af de udfordringer der
skal tages hånd om ved en rejse til
Mars. Eleverne undersøgte afskærmning mod den radioaktive
tigelse efter eget valg i højskolens
En af eftermiddagens udfordringer
stråling i rummet, nyttevirkning af
svømmesal, idrætssal, fitness-center
gik ud på at bygge det højest mulige
solcellepaneler, mulighed for afkø-
og sofakroge.
tårn af grønne mælkekasser. Høj-
ling i det lufttomme rum. De skulle
skolerekorden var, fik vi at vide, 26
også gennem to kommunikations-
kasser. Så var den mentale overlig-
øvelser, hvor holdenes medlemmer
ger jo ligesom anbragt. Vores første
fysisk befandt sig forskellige steder
Torsdag morgen var der faglige aktiviteter på programmet. Afgangstidspunktet fra højskolen mod da-
Årgang 3, Nummer 3
Side 3
og udelukkende kunne kommunike-
så hurtigt trætte, så da eleverne var
gange for ikke at vække for megen
re vha. walkie-talkies i den ene
igennem SAR-programmet kastede
opsigt i samfundet. På vej til statio-
øvelse og web-cam i den anden
de før så trætte elever sig på gene-
nen nåede vi lige at opleve suset af
øvelse.
ratorcyklerne, og med en velfunge-
Bjerringbro by night – et tilløbsstyk-
rende stafet-teknik lykkedes det at
ke med både lirekassemand og
få pumpet vandsøjlen op til næst-
bryggerheste. Lidt sent på aftenen
øverste glasrør. (Læsere som mener,
landede 1,x, y og z på Ølby og
at dette kalder på en uddybning,
Ringsted stationer, og lur en med-
kan henvende sig til 1. eller 2.g-
rejsende lærer, om ikke alle 60 ele-
Og her må en medrejsende lærer
lige have lov at udtrykke, at vores
elever var rigtig gode at have med.
De var engagerede og positive. Måske var det lidt hårdt for den gruppe, som på det mest eftermiddags-
elever for nærmere forklaring.)
trætte tidspunkt sad med tempera-
Fredag var hjemrejsedag. Igen valgte
turmålingsforsøget – det var ikke
vi at fordele os over et par togaf-
ver + lærere sov tungt den nat.
Sarah Stampe Hjorth, underviser
vildt actionpræget at skulle notere
én temperatur hvert halve minut i en
halv time, og man fornemmede en
tiltagende træthed.
Heldigvis bliver legemusklerne ikke
Tre ganske unge talenter dystede
For tredje gang deltog Køge htx i EM
hold til finalen, som dette år afhol-
20 til 60,5 point, og Køge htx opnå-
i Science, som afholdtes på Sankt
des i Luxembourg
ede 37. Det gav en 15. plads, og det
Annæ Gymnasium i Valby den 16.
januar 2013.
Konkurrencen går ud på at arbejde
praktisk i 3 naturfaglige discipliner:
På landsplan deltog i år 42 gymnasi-
fysik, kemi og biologi. Mere korrekt
er med hver ét hold bestående af 3
hedder det, at der dystes på kompe-
førsteårselever. Det eneste krav til
tencer og eksperimentelle færdighe-
deltagerne er, at de ikke må være
der inden for fagene.
fyldt 17 år pr. den 31.12.2012.
er ikke nok til at gå videre, men det
er en flot placering, de kan være
stolte af.
Tillykke til jer alle tre.
Poul Sørensen, underviser
Holdet i år bestod af Christina Sade
EM i Science hedder officielt EUSO
Olumeko 1.a, Dan Johan Kristensen
Og lige før deadline er de danske
(European Union Science Olympiad),
1.a og Camilla Emstrup Dahl 1.c. De
vindere fundet, som går videre til
og har været afholdt siden
2003. Klik her for at se den
europæiske side. Og her for
at se den danske side.
Efter den indledende deltagelse her, er der national
Konkurrencen
går ud på at
arbejde praktisk
i 3 naturfaglige
discipliner: fysik,
kemi og biologi.
finale blandt de 8 bedste
ud af de 42 deltagergymnasier hos
Mærsk McKinney Møller Videncenter i
Sorø. Dernæst drager de 2 bedste
havde på forhånd øvet sig
Luxembourg. De er Egå Gymnasium
lidt sammen med underteg-
og Marie Kruse Skole.
nede i disciplinerne forinden,
så de blev lidt klædt på.
Man kan max. opnå 75 point,
og resultaterne rangerede fra
Side 4
Køge htx nyhedsbrev
Dyrkning af planter på Mars
I december2012 og lidt af januar
De studerende på RUC undersøgte
for, hvordan forskellige kemiske og
2013 har 1.xyz (nu 1. abc) arbejdet
hvordan planter vokser ved under-
fysiske forhold i det eksperimentelle
med dyrkning af planter på Mars i
tryk. Sagen er nemlig den, at trykket
system kunne påvirke planterne.
biologi. Arbejdet var en del af Space
på Mars er kun ca. 1 % af, hvad det
Adventure Race, og har taget ud-
er ved Jordens overflade. Det er der-
gangspunkt i et projekt: ”Planter i
for vigtigt at vide noget om hvordan
undertryk” udarbejdet af en gruppe
planter reagerer, når de vokser ved
2. årsstuderende på RUC (Roskilde
lavt tryk. Det kom der et skriftligt
Universitetscenter).
projekt ud af, og dét projekt dannede udgangspunkt for 1.xyz’s arbejde med emnet.
Hvorfor er det i det hele taget
relevant at beskæftige sig med
dyrkning af planter på Mars?
Når man i fremtiden vil sende bemandede rumfartøjer til Mars, er det
nødvendigt at medbringe proviant til
turen. Alene turen derop tager 3 år,
og at medbringe føderationer nok til
at astronauterne kan holde sig i live
i min. 6 år kræver mange ressourcer. Derfor vil det være en fordel
hvis astronauterne kan dyrke deres
egen mad, når de når frem til Mars. I
NASA-regi forsker man allerede i
hvordan planter reagerer på at vokse
i en Mars-lignende atmosfære.
Grupperne blev også bedt om at
forholde sig mere generelt til naturvidenskabelig metode. F.eks. arbejdede de med hypoteseformulering
og bearbejdning af forsøgsresultater. I den forbindelse fik eleverne
viden om, hvordan man opstiller
hypoteser og bedst præsenterer for-
Arbejdet foregik i Space-Adventure-
søgsresultater på en måde, så man
Race-grupperne (SAR-grupperne) og
får sit budskab ud til omverdenen.
bestod af i alt 7 trin, som grupperne
skulle igennem. I de enkelte trin
skulle grupperne arbejde med forskellige spørgsmål til projektet. Dels
Hvordan vokser planter på Mars?
skulle de diskutere nogle problem-
For at simulere det miljø som plan-
stillinger omkring fotosyntese og
ter skulle vokse under på Mars, hav-
planters næringsoptagelse, og dels
de de studerende fra RUC gjort sig
skulle de forholde sig til de udfor-
nogle indledende overvejelser. Plan-
dringer som man står overfor, når
ter kan f.eks. ikke vokse frit i Mars’
man vil gennemføre videnskabelige
atmosfære pga. det lave tryk, så det
forsøg i laboratoriet. Projektet var i
er nødvendigt at etablere nogle
høj grad et flerfagligt projekt, da
væksthuse med et indre tryk som er
grupperne ikke kun skulle forholde
højere end det omgivende tryk.
sig til biologiske problemstillinger,
Skulle man etablere væksthuse med
men også blev bedt om at gøre rede
det samme tryk som ved Jordens
overflade, ville det kræve så solide
Årgang 3, Nummer 3
Side 5
konstruktioner, at det ville være
skal planter bruge gassen CO2. CO2-
planterne i de eksikatorer som holdt
økonomisk urealistisk at bringe dem
koncentrationen i Jordens atmosfæ-
undertrykket bedst (=de mest tætte
helt til Mars. De besluttede at et tryk
re er 0,034 %, og stigende pga. ud-
eksikatorer), knap kom ud over spi-
på ca. ¼ af trykket ved jordoverfla-
ledningen af drivhusgassen CO2. De
ringsstadiet. Frøskallen sprækkede,
den ville være realistisk. Nu gik
studerende var opmærksomme på at
og så skete der ikke mere.
øvelsen så ud på at finde et eksperi-
planterne i eksikatorerne kunne
mentelt system som i laboratoriet,
komme til at mangle CO2 til foto-
på Jorden, kunne simulere en re-
syntesen, hvis man reducerede tryk-
Planter behøver ilt, ikke CO2, for
duktion af Jordens tryk til ¼. De stu-
ket til ¼ af normaltrykket på Jorden.
at spire
derende valgte at bruge eksikatorer,
en slags gennemsigtige beholdere af
glas eller plastik med et låg og en
bund. Planterne, i form af karsefrø,
blev anbragt i eksikatorerne, hvorefter de studerende lavede et undertryk i eksikatorerne med en vakuumpumpe.
For at løse dette problem, indsatte
de en bikarbonat-buffer i eksikatorerne side om side med de beholdere, hvori planterne skulle vokse. Bikarbonaten fungerer som CO2 donor pga. nedenstående kemiske
ligevægt.
CO2 + H2O ⇿ H2CO3
Bikarbonatbufferen skulle frigive
CO2 til atmosfæren inde i eksikatorerne og dermed sikre at planterne
havde tilstrækkeligt med CO2 til fotosyntesen.
Eksikator.
Den dårlige spiringsprocent hos
planter som voksede i undertryk
måtte skyldes at de manglede et
eller andet stof for at spire. Når et
frø spirer har det brug for energi.
Den energi får det fra den oplagsnærings, som det har med. På botanik-sprog hedder denne oplagsnæring endosperm, og hos de fleste
planter består endospermen af stivelse. Det er dét vi bl.a. finder i hvedekerner og som er hovedbestanddelen af mel. Når oplagsnæringen
skal omsættes til energi, bliver den
På trods af eksperimentelle vanske-
først omdannet til glukose
ligheder, som bl.a. indebar at nogle
(druesukker). Glukosen bliver omsat
af eksikatorerne var utætte og der-
til energi ved en proces som kaldes
for ikke kunne holde trykket i eksi-
respiration. Denne proces foregår i
katorerne nede på ¼ af Jordens tryk,
cellens små kraftværker, mitokon-
lykkedes det alligevel de studerende
drierne, og kræver ilt.
Grunden til at de studerende valgte
at få nogle interessante resultater,
karse som eksperimentplante var at
som godt kan give et fingerpeg om
det er en lille, let håndtérbar plante
de vanskeligheder man vil møde,
som vokser hurtigt. Som vækstme-
hvis man ønsker at dyrke planter på
die brugte de studerende agar, en
Mars. F.eks. fandt de ud af, at de
slags sukkerstof fra alger, hvortil de
planter som voksede i undertryk
tilsatte næringsstoffer i form af al-
havde et relativt større indhold af
mindelig stueplantegødning. Det var
kulstof og et relativt mindre indhold
vigtigt at bruge et vækstmedie som
af kvælstof (nitrogen) end de planter
kunne steriliseres, dvs. opvarmes
som voksede ved normalt tryk. Der-
således at alle mikroorganismer bli-
udover fandt de studerende ud af, at
ver dræbt, samtidig med at det
de planter som voksede ved under-
skulle være et medie som rødderne
tryk havde en lavere spiringsprocent
kunne vokse godt i.
end de planter der voksede ved nor-
For at kunne udføre fotosyntese,
malt tryk. Faktisk var det sådan, at
I atmosfæren findes ca. 21 % ilt ved
normalt tryk. Ilttrykket bliver lavere
når man kommer op i højderne,
simpelt hen fordi lufttrykket falder.
Det er f.eks. et problem som bjergbestigere bliver nødt til at forholde
sig til, især hvis de vælger at bestige
nogle af verdens højeste bjerge.
Men hvis man laver undertryk i en
beholder, dvs. suger en del af luftmolekylerne ud af beholderen, bliver
iltindholdet også tilsvarende lavere.
Det er altså sandsynligt at der har
været for lidt ilt tilstede i eksikato-
Side 6
Køge htx nyhedsbrev
rerne ved undertryk, og at planterne
derfor har manglet den nødvendige
ilt til at lave den respiration der
skulle til, for at de kunne spire normalt.
Vi kan vise at frø har brug for ilt
for at spire
I ét af trinnene i projektet, skulle
1.xyz udføre et eksperiment i laboratoriet, hvor de skulle prøve at fjerne CO2 og O2 fra nogle beholdere
med karsefrø. På den måde kunne
de undersøge, om frøene havde
brug for O2 eller CO2, eller begge
del, for at spire. Hver SAR-gruppe
skulle fremstille nogle vatbolde med
I kolben med vand var der både CO2
snor i. Disse vatbolde blev gjort vå-
og O2 tilstede. Her spirede karsefrø-
de og trillet i karse, nøjagtigt som
ene fint og de blev også grønne,
man triller havregrynskugler i ko-
hvilket betyder at de lavede fotosyn-
kosmel. Derefter blev de fastgjort til
tese. I kolben med Kaliumhydroxid
KOH og Pyrogallol (kolbe længst til højre
en prop med en øsken og anbragt i
var der kun O2 tilstede, da CO2 blev
med mørk væske i bunden) ikke spirede.
en konisk kolbe. Koblerne blev hver
fjernet af KOH-opløsningen. I denne
især fuldstændigt forseglede ved at
kolbe spirede alle frøene. De havde
smøre gummiproppen med vaseline.
altså ikke brug for CO2 for at spire. I
1.xyz undersøgte også om karsen
I hver koniske kolbe var der en væ-
kolben med 10 % kaliumhydroxid og
havde brug for lys for at spire. Det
ske i bunden. I én af kolberne var
10 % pyrogallol var der derimod in-
gjorde de ved at så karsefrø på vat i
der rent vand. I en anden var der 10
gen af frøene der spirede. Frøskallen
petriskåle. Den ene skål blev an-
% kaliumhydroxid (KOH) og i en
revnede godt nok, ligesom de stu-
bragt i vindueskarmen, og den an-
tredje var der10 % kaliumhydroxid
derende havde vist med karsefrøene
den blev pakket ind i stanniol. Ele-
og 10 % pyrogallol. Nedenstående
i eksikatorerne i undertryk, men der
verne fandt ud af at karsefrøene
figur viser en skematisk tegning af
blev hverken dannet kimrod eller
sagtens kunne spire i mørke. Det vil
forsøgsopstillingen.
kimblade (= den først rod hhv. de
sige at planterne altså ikke havde
første blade som fremkommer efter
brug for at lave fotosyntese for at
spiring). Det var altså tydeligt at frø-
spire. Planterne fra de frø der var
ene havde brug for ilt for at spire,
spiret i mørke, var dog gule i farven,
og dét faktum at spiringen blev for-
mens planterne fra de frø som spi-
hindret i de eksikatorer, som havde
rede i vindueskarmen blev grønne,
et tryk der svarede til ¼ af Jordens
et tegn på at de var begyndt at lave
tryk tyder på, at der skal en vis ilt-
fotosyntese.
Forsøgsopstilling til karsespiringsforsøg.
mængde til for at frøene kan spire.
I kolben længst til venstre er der rent
Hvis man reducerer ilttrykket i at-
vand. I kolben i midten er der 10 % KOH
mosfæren, får planterne altså pro-
og i kolben længst til højre er der 10 %
blemer med at spire.
KOH og 10 % pyrogallol.
Resultater af forsøget i med karsespiring
i lukkede koniske kolber. Både i kolben
med vand og kolben med KOH skete der
en spiring, mens frøene i kolben med
Årgang 3, Nummer 3
Side 7
Hvilken betydning har frøspirin-
lingen på Jorden. For at for-
gen for dyrkningen af planter på
stå hvad det vil betyde for
Mars?
plantevæksten, kan man
På grund af de store forskelle i tryk-
maksimale solindstråling på
ket mellem Jordens atmosfære og
Mars med solindstrålingen
atmosfæren på Mars, vil det som
på Jordens overflade ved
tidligere nævnt ikke være muligt at
forskellige breddegrader og
dyrke planter på friland på Mars. De
på forskellige årstider. Ne-
vil simpelt hen blive dehydrerede.
denstående figur viser på
Derfor bliver man nødt til at kon-
hvilke tidspunkter på året,
struere nogle væksthuse til planterne. Hvis man skulle etablere væksthuse på Mars som havde et indre
f.eks. sammenligne den
Elektrolyse af vand. Ved anoden dannes
O2 og ved katoden dannes H2.
og på hvilke breddegrader,
solindstrålingen på Jorden re større
end den maksi-
tryk af samme størrelse som trykket
male solind-
på jorden, ville det kræve så stærke
stråling på
konstruktioner, at det ville være me-
Mars.
get dyrt at etablere. Alle materialer
skal jo transporteres fra Jorden.
Derfor må man konstruere væksthuse, som har et lavere tryk end det
der findes på Jorden, men et højere
tryk end det der findes på Mars.
Derudover skal man altså tage hensyn til sammensætningen af atmosfæren inde i væksthusene. Da Mars’
atmosfære består af 95 % CO2, må
man gå ud fra at det ikke ligefrem er
CO2 der kommer til at mangle, da
man ved etablering af væksthusene
bare kan pumpe CO2 ind i væksthusene. Alternativt kunne man anbringe en bikarbonat-buffer i væksthusene, i lighed med den de studeren-
Is på overfladen af Mars. Man skal ikke
grave ret langt ned i Mars’ overflade for
at finde is. Gravearbejdet er udført af
Phoenix.
Når planterne først er spiret, og er
gået i gang med at lave fotosyntese,
laver de imidlertid selv ilt. Denne ilt
de fra RUC anvendte. Planterne bør
kan så bruges til at få nye frø til at
derfor være i stand til at udføre fo-
spire.
Breddegraden som funktion af årstiden
tosyntese. Men hvis iltindholdet er
for lavt, får man altså ingen frøspiring. Det er derfor nødvendigt at
når det gælder solindstrålingen på Mars
Hvad med lyset?
etablere en iltforsyning i væksthuse-
Nu skal planterne jo ikke bare bruge
ne. Dette kunne f.eks. være i form af
ilt til at spire, og CO2 til at lave foto-
elektrolyse af vand. Vand findes i
syntese, de skal også bruge lys til
dag på Mars i form af is.
fotosyntesen. Mars er Jordens naboplanet, men ligger længere væk fra
Solen end Jorden. Solindstrålingen
på Mars er kun ca. ¼ af solindstrå-
sammenlignet med solindstrålingen på
Jorden. Ved den 55. breddegrad, den
breddegrad som DK befinder sig på, er
solindstrålingen fra midten af september
til midten af marts på intet tidspunkt
højere end den maksimale solindstråling
på Mars.
Side 8
Køge htx nyhedsbrev
Den maksimale solindstråling på
bølgelængder. Der er derfor vi ser
Alt i alt må vi konkludere at det ér
Mars er 590 W/kvm. Det er den
bladene som grønne. Nedenstående
muligt at dyrke planter på Mars,
solindstråling som finder sted når
figur viser hvilke bølgelængder som
med de teknologier vi har kendskab
solen står højest på himlen midt på
planter absorberer og anvender til
til på nuværende tidspunkt, men det
dagen og det er sky- og støvfrit.
fotosyntese.
bliver hverken billigt eller nemt.
Den maksimale solindstråling på
jorden under de samme betingelser
er 1000 W/kvm. I Danmark befinder
vi os på den 55. breddegrad. Af figuren kan vi se at vi på intet tidspunkt i perioden fra ca. midt i september til ca. midt i marts har en
solindstråling som er højere end den
maksimale solindstråling på Mars.
Fra ca. midten af marts til midten af
september er solindstrålingen på
Ikke alle bølgelængder i den synlige del
vore breddegrader derimod højere
af det elektromagnetiske spektrum ab-
end den maksimale solindstråling på
sorberes lige effektivt af planter. Især
Mars. Det betyder, at man ikke kan
bølgelængder i det grønne og gule del af
forvente mere sollys til dyrkning af
spektret absorberes kun i ringe grad.
Litteraturliste:
http://rudar.ruc.dk/
afgrøder på Mars end hvad vi mak-
Belyser man derimod planterne med
bitstream/1800/947/1/Planter%
simalt modtager på vore breddegra-
lys i det blåviolette og røde område,
20i%20Undertryk.pdf
der om i vinterhalvåret. Derfor kan
vil de ikke længere udsende grønt
man ikke kan forvente en særlig høj
og gult lys. Nedenstående billede
vækst med mindre vil tilfører kun-
viser planter som belyses med lam-
stigt lys.
per der udsender lys i det blåviolette
Det kræver selvfølgelig elektricitet at
tilføre planterne ekstra lys i form af
og røde område. Bladene bliver
nærmest violette i farven.
kunstig belysning. I dag har man
dog udviklet lavenergi-belysning til
planter som har den store fordel, at
de kun leverer de bølgelængder af
lys som planterne skal bruge til fotosyntese. De lamper som man tidligere har brugt, og stadig anvender i
nogle væksthuse til belysning af
planter om vinteren, udsender bølgelængder indenfor hele det synlige
spektrum. Men planterne kan kun
udnytte de røde og de blåviolette
bølgelængder til fotosyntesen. De
grønne og gule bølgelængder bliver
reflekteret fra bladene. Vores øjne er
Belysning af plante med LED-lys i det
mest følsomme overfor de grønne
røde og blåviolette område af det elektromagnetiske spektrum.
http://www.emu.dk/gym/fag/bi/
ovelser/ekology/103_froesiring.pdf
Mette Petersen, underviser i biologi
Årgang 3, Nummer 3
Side 9
Den nye kantine
Kantinen er, som de fleste ved,
men må prøve at løse: Jeres HYGGE-
start kl. 6.30-9.00 hver dag. Det er
”flyttet” til nye omgivelser i den
RUM. Det er svært at holde øvrige
et tiltag skolen har gjort, som er
gamle tømrerhal.
elever ude derfra, og det gør, at det
meget populært. Der kommer hver
Der har vi indrettet os så godt vi
ikke er alle, der har lige stor
dag mellem 50-80 elever og spiser
respekt for inventaret. Tin-
morgenmad. Kantinen er altid åben
gene bliver ødelagt, der er
for gode forslag, nye tiltag osv. og vi
til tider meget svineri der-
har også fået en del af jer gennem
inde, hvad gør vi? Hvordan
tiderne. facebook er vores foretruk-
løser vi problemet? Kanti-
ne kommunikationsmiddel, og der
nen vil meget gerne være
er rigtig mange af jer, der er gode til
med til, at det bliver et
at kommentere eller komme med
sted, der er dejligt at være,
forslag på facebook. En stor tak igen
så lad os mødes og få styr
til Jeppe Jensen fra 3.b, der har fået
på det.
siden op at køre for os.
kan, med de muligheder det nu in-
Så har vi det vi i kantinen dybest set
debar. Vi er, synes vi selv, kommet
er der for, nemlig maden. Vi går ind
til et godt resultat, en anderledes
for gode råvarer og kvalitet og vi ser
kantine, men med plads, lys og højt
dybest set helst en økologisk kanti-
til loftet. Vi vil gerne benytte lejlig-
ne, men det kan ikke lade sig gøre,
heden til at takke Jer elever, for jeres
når vi er en skole der skal lave mad
til billige penge. Vi
prøver med gode tilbud i vores salatbar
(gratis brød dertil) at
gøre det mere attraktivt, at købe en gang
salat end et
pølsehorn,
men vi er
mange forskellige ele-
store tålmodighed ved flytningen, I
ver på skolen, og der skal
er nærmest blevet ”kostet” rundt,
være plads til alle. Vores
men I er nogle super søde elever, og
buffet, hvor maden bliver
sidst men ikke mindst, er I rigtig
vejet er også meget popu-
gode til at se muligheder frem for
lær, da man kan tage lige
begrænsninger, hvilket gør, at der er
så meget eller lidt som pungen tilla-
en god stemning i kantinen.
der, og så er der jo den gratis mor-
Vi har et lille problem, som vi sam-
genmad til alle elever inden skole-
Vel mødt i kantinen.
Susanne Lykke Thorup Nielsen, kantinemedarbejder
er under ombygning. Men til gengæld gav det de
gamle elever et
HTX Køge
Lyngvej 25C
gensyn med de lo-
Skolens telefon: 55 75 33 00
Lærerværelset: 25 23 57 25
E-mail: paso@eucsj.dk
www.eucsj.dk
kaler de havde deres hverdag i dengang.
l
e
m
m
Ga
t
s
e
f
v
e
el
Der kom ca. 30
gamle elever.
Elevrådet tog sig af
Det er en tradition på Køge htx at både forberedelserne og selve
kring midnat, og vi glæder os
afholde en fest for gamle elever
afholdelsen af festen, hvor der til
og lærere.
allerede til næste år, hvor vi hå-
en begyndelse var en velkomst-
ber på endnu større deltagelse.
I år afholdtes festen fredag den
drink og senere serveredes en
8. februar, og det foregik i de
stor varieret buffet. Der blev
gamle lokaliteter på Boholtevej.
grint og talt en hel masse om
Årsagen er byggeriet på Lyngvej,
gamle dage.
hvor både htx-fløjen og kantinen
En hyggelig fest der sluttede om-
Den vil foregå fredag den 7. fe-
bruar 2014. Så sæt allerede
kryds nu i kalenderen.
STUDIETUREN 2013
FOR 2. ÅRGANG
Nu nærmer sig tiden hvor 2. årgang tager på studietur.
Området (også kaldet SO).
Alle elever fra 2. år på nær 3 skal
”tæt på det hele”, hvis man kan
sige det om storbyen London.
I år skal eleverne på en ny og
med på turen, og det vil sige 47
Når de kommer hjem, skal de
uprøvet destination: London.
elever og så tre lærere.
efterbearbejde turen, så det
Eleverne rejser søndag den 10.
Turen bliver en blanding af fag-
marts om morgenen og er hjem-
ligt arbejde, kulturelle og histo-
me igen fredag den 15. marts
riske indspark, sociale elementer
om eftermiddagen. I den uge
og tid til dem selv.
skal de beskæftige sig med fag-
Indkvarteringen er på et hostel
lige elementer i fagene engelsk
kaldet Clink78, som ligger på
og teknologi. Arbejdet under
King’s Cross Road. Så de bor
turen er som et projekt i Studie-
munder ud i en aften for jer forældre. I vil blive inviteret til at
høre mere om turen senere på
foråret.
Catarina Friehling, Peter Grieve
og Kim Jacobsen, undervisere og
deltagere på studieturen