reform folder-opdatering.pdf - Frederiksberg Skole

Få svar på jeres spørgsmål om, hvad skolereformen
betyder for Frederiksberg Skole - Sorø
FREDERIKSBERG SKOLE
Smedeparken 1 | 4180 Sorø | Telefon: 57877110 | frb-skole@soroe.dk | www.frb-skole.skoleintra.dk
INDHOLDSFORTEGNELSE
Forord .......................................................................................
Kontakt mellem skole og hjem ..................................................
Ringetider/bustider ....................................................................
Understøttende undervisning (USUV) ........................................
Lektietid - lektier hjemme ..........................................................
Fag ...........................................................................................
Valgfag.....................................................................................
Skema - teamsamarbejde ...........................................................
Årsplaner ...................................................................................
Skemalagte timer uden fag .......................................................
Længere skoledag .....................................................................
Frikvarter - pause .....................................................................
Elever med specielle behov ........................................................
45 min. bevægelse om dagen....................................................
Den åbne skole .........................................................................
Konfirmationsforberedelse..........................................................
Evaluering af reformen mm. ......................................................
OBS! Spørgsmål/svar med mørk baggrund er det nye ved
opdateringen pr. 5. september 2014
3
4
5
6
8
10
10
11
11
12
12
13
14
14
15
15
16
FORORD
Så er vi startet på et nyt skoleår og med
en ny skolereform.
Dette år er det første år med den nye
skolereform. Som ved al forandring
virker alt ikke perfekt fra første dag. Vi
skal alle vænne os til de mange nye ting,
både skoleledelse, lærere, pædagoger,
elever og forældre. Derfor skal vi se
dette skoleår som et år med en masse
nye tiltag, og hvor vi skal drage vores
erfaringer hen ad vejen og tilrette efterhånden, så vi fortsat kan tilbyde vores
elever den bedste skolegang.
Vi skal alle til at vænne os til en skoledag, hvor undervisningen vil være mere
flydende og ikke nødvendigvis opdelt
i de traditionelle 45-90 min. lektioner.
Lektionernes varighed vil derfor variere,
men når skoleåret er omme, vil årsnormen for de forskellige fag stadig være
nået.
I år fokuserer vi især på øget læring.
Alle medarbejdere vil systematisk i løbet
af skoleåret arbejde med læringsmål,
tilbagemeldinger til eleverne om, hvor
de er i deres læringsproces, vurdering af
læring gennem forskellige vurderingsmetoder (herunder også selvvurdering
og kammeratvurdering). Læringsmålene
og undervisningen tilpasses løbende
og kvalificeres i de professionelle
læringsfællesskaber omkring eleverne,
klasserne og årgangene.
I det efterfølgende vil de spørgsmål, som
vi har modtaget fra forældre blive
besvaret. Spørgsmålene vil være delt op i
kategorier for at lette overskueligheden.
Ole Kristensen
Skoleleder
KONTAKT MELLEM SKOLE & HJEM
Hvordan kan lærerne kontaktes?
Lærerne bør generelt kontaktes via
forældreintra, men hvis man har
“tunge” emner, bør man via beskedsystemet på Intra bede om at blive
ringet op af læreren.
Som noget nyt er der ikke længere en
klasselærer i den enkelte klasse.
I stedet er klasselæreropgaverne fordelt
på medlemmerne af et team bestående
af lærere/pædagoger. I vil få besked
om fra klassens team, hvordan de har
fordelt opgaverne.
Lærernes arbejdstid vil som udgangspunkt være kl. 7.45 – 15.30 for fuldtidsansatte. Tirsdage dog til kl. 17.00.
Det er også i disse tidsrum, at de vil
læse og besvare deres beskeder i Intra.
De enkelte teams melder de nærmere
rammer for kontakt ud hurtigst muligt.
Hvilke emner skal man henvende
sig til læreren med og hvilke til
skoleledelsen?
Som udgangspunkt er det teamet, der
skal kontaktes omkring jeres barn, da
de har den daglige kontakt med jeres
barn. Ved mere generelle spørgsmål,
om fx. buskort mm. skal man tage
kontakt til skolens kontor.
4
Hvad gør man, hvis man får akut
behov for at tale med skolen uden
for skoletiden?
Hvis man har akut behov for at få fat
i skolen uden for skoletiden, kan man
kontakte skoleleder
Ole Kristensen på mobil: 24 80 79 42
Hvilke tidsrum kan forældremøder
og skole/hjemsamtaler ligge?
- Hvad er tidfristen for udmelding
af disse møder?
Som udgangspunkt vil forældremøder
og skole/hjemsamtaler afholdes inden
for arbejdstiden dvs. inden kl. 17.
Vi tilstræber, at datoerne bliver udmeldt
senest 4 uger før.
RINGETIDER/BUSTIDER
Er der forskellige ringetider?
Der er forskellige ringetider for henholdsvis indskoling/udskoling og
mellemtrinnet, dog først sidst på dagen.
Ind- og udskoling
Mellemtrinnet
8.00-8.45
8.00-8.45
8.45-9.30
8.45-9.30
9.45-10.30
9.45-10.30
10.30-11.15
10.30-11.15
12.00-12.45
12.00-12.45
12.45-13.30
12.45-13.30
13.30-14.00
13.30-14.15
14.00-15.00
14.15-15.00
Grunden til de forskellige ringetider
skyldes bl.a, at længden på den understøttende undervisning er forskellig for
de forskellige klassetrin og derfor ikke
de traditionelle 45 min.
Nogle busafgange er lige før eleverne får fri fra 7. lektion i mellemtrinnet - det er mange “spild”-timer
på et skoleår.
For nogle elever vil det betyde ventetid
efter skole, før de kan tage med bussen
hjem.
Går man i indskoling eller mellemtrinnet,
vil der udover tilbud om lektietid være
tilbud som SFO og klub.
Der vil også være mulighed for at kunne
være på skolens bibliotek eller udenfor
på skolens områder, indtil man skal med
bussen, hvis man ikke er tilmeldt SFO
eller klub.
5
UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING (USUV)
Hvad er det, og hvad bliver indholdet på Frederiksberg Skole?
Understøttende undervisning understøtter den fagopdelte undervisning.
Det er her, der er tid til at arbejde med
det faglige på mere varierede måder.
Det er også her, der kan placeres bevægelse. Men bevægelse kan/skal også
inkluderes i den almindelige faglige
undervisning.
Der vil fx. være mulighed for at lære
dansk og matematik på en anderledes
måde. Det vil også være i disse timer,
at der vil kunne blive undervist i færdselslære, sexualundervisning mm. Her
vil emner som klassens/årgangens trivsel
også kunne tages op. Der kunne også
inviteres andre ind i elevernes skoledag
fx. erhvervslivet, lokale idrætsforeninger,
museer, andre uddannelsesinstitutioner eller lignende.
Er det frivilligt?
Den understøttende undervisning er
ikke frivillig.
Er det en pædagog og ikke en lærer,
der har de timer - bør der ikke minimum være én lærer til stede for at
sikre den fortsatte læring af børnene?
Mange tænker måske, det bør være
lærere, der har alle disse timer, da de
netop skal anvendes til at understøtte
den faglige undervisning. Til gengæld
kan pædagogerne tilføre nye tilgange til
at arbejde med tingene.
6
Der er ingen tvivl om, at det er et af de
områder, hvor vi må gøre os vores
erfaringer – at samspillet mellem lærere
og pædagoger skal udvikle vores samlede skoletilbud til i endnu højere
grad at udfordre alle, og i øvrigt skabe
helhed i børnenes hverdag.
Financieringen af de ekstra timer fordrer i øvrigt, at pædagogerne dækker
50 % af de understøttende timer samlet set på hele skolen.
Har Frederiksberg Skole en samlet
plan for indholdet? Hvilke tiltag har
skolen gjort for at koble den fagopdelte undervisning og den understøttende undervisning sammen,
så det sikres, at fagligheden
integreres i USUV-timerne?
Vi arbejder inden for en rammebeskrivelse, hvor sammenhængen mellem
fagopdelt undervisning og understøttende undervisning kan udvikles og
kvalificeres.
UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING
Fortsat
USUV timerne er undervisning med
faglighed og bevægelse. Indtil nu
har de kun indeholdt bevægelse
(har børn på to forskelige årgange),
og det er deres opfattelse, at USUV
timerne er leg og sport. Hvordan
kan jeg, som forælder, være sikker
på, at børnene får noget fagligt ud
af disse timer?
I gennemsnit skal alle klasser have 45
minutters bevægelse hver dag. Det er
teamenes opgave at få aftalt, hvordan
minutterne fordeles i den understøttende undervisning og/eller integreret
i de faglige timer. Bevægelse er blevet
obligatorisk i skolehverdagen, fordi
forskning har vist, at det styrker den
faglige indlæring. Ligeledes er god
trivsel en forudsætning for, at børnene
kan lære mest muligt. Bevægelse og
trivselsarbejde kan derfor i sig selv
betragtes som understøttende for den
faglige undervisning.
USUV undervisning er tænkt som
understøttende for den faglige
læring. Hvorfor er den lagt ind i
små bidder (traditionelle lektioner),
hvor pædagogerne er alene med
børnene? Arbejder man med at
samle de pædagogiske ressourcer,
så lærere og pædagoger sammen
kan arbejde med forløb med flere
voksne med forskellige kompetencer til stede sammen: Matematik i
skoven - historiske cykelture - dans
og tal - træværksted og geometri dansk og drama osv.?
Desværre tillader vores ressourcer ikke,
at vi kan prioritere at dække dele af
undervisningen med to voksne. Vi
er helt enige i, at det ville åbne nye
muligheder. Det er intentionen i de
kommende skoleår i højere grad at
sikre, at de voksne, der har de understøttende timer på årgangen, også i
andre fag og funktioner er tilknyttet
årgangen. Derved vil der i større grad
være mulighed for at lave en fleksibel
udnyttelse af ressourcerne.
7
LEKTIETID
Er lektietid det samme som understøttende undervisning?
Nej, lektietid er frivillig.
Er der stadig lektier efter skoletid
på Frederiksberg Skole?
Selv om man benytter sig af den frivillige lektiehjælp, vil det stadig være
nødvendigt også at yde en indsats
derhjemme. Vi har på skolen rigtig
mange ressourcestærke forældre, og
det vil være positivt, at engagementet
i børnenes skoledag fastholdes, hvilket
bl.a. kan ske ved at følge med/hjælpe
med lektierne.
Vil børne kunne tilmelde sig til og
fra lektietid dagligt?
Vi har valgt ikke at lave et tilmeldingssystem for ikke at bruge af lektietiden på at følge op på fremmøde. I
må hjemme tale med jeres barn om
evt. deltagelse, og vi arbejder med
de elever, der møder op. For elever i
indskolingen laver vi en registrering
i tabulex kl. 13.30 af, hvem der går i
lektietid, i sfo eller hjem.
Lægges der op til individuelle
forløb med hver enkelt elev, så den
enkelte elev bliver udfordret på sit
eget niveau?
Der er ikke undervisning i lektietiden.
Det er en hjælp til de opgaver, som den
pågældende elev er i gang med i
undervisningen, og som ikke er nået i
timerne.
8
Er det meningen, at lektietiden
foregår i timerne udover det planlagte skema, og hvad betyder det, at
det er frivilligt? Hvem vurderer, hvad
der er behov for? Barnet, forældre
eller lærer? Og er der ALTID lærere til
stede?
Lektietiden, som er frivillig, var i de første
skemaer, der blev sendt ud, registreret
som lektioner uden fag. Disse timer er nu
fjernet fra skemaerne, og på næste side
kan tiderne for lektietiden ses.
Det er helt op til forældrene, om børnene
skal deltage i dette. Der er som udgangspunkt 1 lærer/pædagog pr. årgang til
stede i timerne. Med tiden skal vi udvikle
dette tilbud, så overskriften bliver ”faglig
fordybelse”, men i første omgang vil det
altså ”kun” være decideret lektiehjælp.
Er antallet af tilbud om lektietidstimer forskelligt for indskolingmellemtrin og udskoling?
Ja, det er forskelligt - den ugentlige
fordeling:
Indskoling: 2 timer á 60 min, fordelt på 4 x 30 min
Mellemtrinnet:
3 timer á 60 min, fordelt på 4 x 45 min
Udskolingen:
2 timer á 60 min, fordelt på 2 x 60 min.
På næste side er der en oversigt over,
hvordan lektietiderne tilbydes de
forskellige klassetrin.
LEKTIETID fortsat
LEKTIETID - 0.-1. KLASSE
13.30-14.00
Mandag
Tirsdag
Lektietid
Lektietid
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lektietid
Lektietid
LEKTIETID - 2-3. KLASSE
Mandag
13.30-14.00
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lektietid
Lektietid
Lektietid
Lektietid
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lektietid
Lektietid
Torsdag
Fredag
LEKTIETID - MELLEMTRIN
Mandag
13.30-14.15
Tirsdag
Lektietid
14.15-15.00
Lektietid
LEKTIETID - UDSKOLING
Mandag
14.00-15.00
Tirsdag
Lektietid
Elever, der har brug for rolige
omgivelser til at lave lektier, kan
der skærmes for disse?
Ja, der vil være arbejdsro til at kunne
lave lektier jvf. retningslinjer for lektietid på Frederiksberg skole
Er der mulighed for at vælge anden
lektiehjælper?
Nej, der er de lærere/pædagoger, som
vi har skemalagt til at være der i
lektietiden på de forskellige årgange.
Hvor på skolen foregår lektietiden?
Lektietiden vil foregå i et lokale centralt
placeret i det enkelte hus. Eleverne vil
få besked om dette.
Onsdag
Lektietid
Hvorfor lektier i en længere skoledag - også for indskolingen? Undersøgelser viser, at lektier giver meget
begrænset øget læring og i øvrigt er
potentielt demotiverende for de mest
udsatte elever. Nu har de længere
skoledag OG lektier for. Kunne den
længere skoledag ikke bruges til at afskaffe lektietænkning og erstatte den
med fokus på understøttede læringsaktiviteter i skoletiden?
Der er mange holdninger til lektier – også
blandt eksperter. Lektier, der engagerer
eleverne, og som har præg af træning og
konsolidering er de fleste enige om, har
en positiv læringseffekt. Effekten er størst
hos de ældste og mindst hos de yngste,
hvor det især er vigtigt, at der læses både
i skolen og hjemme.
9
FAG
På 2. klassernes skemaer figurerer
begrebet ”ikke fagdelt undervisning”
(IFU). Disse timer dækker over såvel
dansktimer, engelsk og natur/teknik.
Hvordan sikrer skolen, at eleverne får
det korrekte timetal pr. uge pr. fag?
Hvordan dokumenteres denne timefordeling over for forældre og elever?
Lærerne sikrer, at årsnormen for de
forskellige fag nåes.
Det er kun i fagene dansk, matematik
og historie, der efter den nye reform
eksisterer minimumstimeantal.
Der vil ikke blive udsendt en dokumentation for timefordeling, men har man
brug for dette, er man velkommen til at
kontakte skoleledelsen.
Er det samlede antal engelsktimer
steget?
Udover at 1. og 2. klasse nu får
engelsk som noget nyt, så er antallet af
engelsktimer på de andre årgange de
samme. Så ja, det samlede timetal er
øget.
10
VALGFAG
Ifølge aftaleteksten skal der indføres
valgfag fra 7. klasse med 2 lektioner
om ugen. Frederiksberg skole indfører tillige valgfag i 0. - 1. klasse og
2.- 3. klasse.
Hvad er begrundelsen herfor, og
indgår disse valgfag i det samlede
timetal for Understøttende undervisning (USUV)?
Valgfagene indgår i det samlede timeantal for understøttende undervisning.
Indskolingen (0-3. kl) har valgt at anvende en del af tiden som valgfagsordning, da vi forventer, at denne
ordning vil bidrage til motivation og
variation hos den enkelte elev, som
dermed får lov til at præge sit eget
skema og får lov til at arbejde på tværs
af årgange.
SKEMA-TEAMSAMARBEJDE
Hvordan er sammenhængen mellem
en traditionel lektionsopdelt skemastruktur med opdelte faglektioner
(sådan som børnenes skemaer ser
ud) og så de beskrevne intentioner
om teamsamarbejde omkring klassen, fagintegration, flydende pausestruktur, varierede læringsaktiviteter,
integrering af bevægelse osv. Stritter
det ikke i hver sin retning?
Klassernes skemaer er grundskemaer,
som teamene kan ændre, når det giver
mening. Logistisk udfordres dette dog
af, at grundet hensyn til fagligheden er
mange lærere og pædagoger tilknyttet flere årgange. Der er ingen tvivl
om, at vi i kommende skoleår i endnu
højere grad end det er tilfældet nu skal
sikre, at de voksne kun er tilknyttet én
afdeling, og hvor det er muligt kun én
årgang.
Disse udfordringer hindrer dog ikke,
at et godt samarbejde i teamene skal
sikre fagintegration og en mere varieret
skoledag som beskrevet i spørgsmålet.
ÅRSPLANER
I den gamle reform skulle der laves
undervisningsplaner. Skal der også
det i den nye reform? Hvis ja, hvor
kan jeg som forælder se, hvad der
skal ske i disse timer ?
Der bliver lavet årsplaner, som vi plejer,
og de placeres på:
Intra/Information/Årsplaner
11
SKEMALAGTE TIMER UDEN FAG
Indlagt lektioner uden noget fag
på skoleskemaerne. Hvad er tanken
der, og er de frivillige?Og ligesom
i USUV timerne er der forhåbentlig
også lærere til stede der!
Skemalagte lektioner uden fag på
skoleskemaerne er lektietid, som er
frivillige. Det er helt op til forældrene, om
børnene skal deltage i dette. Der er
lærere/pædagoger til stede i timerne,
men på forhånd har vi ikke afsat en
lærer pr. klasse, da vi ikke forventer,
at alle vil benytte sig af tilbuddet. Hvis
behovet viser sig at være anderledes,
må vi justere i bemandingen.
På side 7- 8 under lektietid beskrives
det, hvordan timerne er fordelt på de
forskellige trin.
LÆNGERE SKOLEDAG
Det ser desværre lidt ud til, at man
har forsøgt at mase flere lektioner
ind uden at ændre på den reelle
skole/arbejdstid, men det virker
ikke fair hverken for elever eller de
lærere, der skal forsøge at holde
børnenes fokus hele dagen.
Det er rigtig nok, at der er ”mast” flere
lektioner ind uden at øge den reelle
skoletid så meget. Det ligger i reformen, hvor der er et maksimalt timetal
på 1.400 timer om året, og i forhold til
vores hidtidige stukturering af skoledagen, vil der fremover være færre
pauseminutter. Men hertil skal altså
lægges de minutter, der er nødvendige
og formålstjenlige at bruge i lektionerne.
12
At undervisningsdagen ikke forekommer meget længere end sidste skoleår,
skyldes dog også, at alle årgange sidste
skoleår havde to ekstra lektioner, da de
mistede lockouttimer fra foråret 2013
skulle genlæses i det efterfølgende
skoleår.
Normalt ville alle årgange altså sidste
skoleår have haft to lektioner færre.
FRIKVARTER - PAUSE
Ifølge ringetiderne er der fra kl.1215 ikke indlagt et eneste frikvarter,
er det rigtigt?
Det er rigtigt, at der ikke er lagt pauser
ind på forhånd fra 12 til 15. Men der er
selvfølgelig brug for pauser. De tages,
når det er naturligt og nødvendigt.
Bevægelse kan foregå i den understøttende undervisning, men skal også indarbejdes som en del af den almindelige
faglige undervisning. Vi skal i det hele
taget øve os i, at dagen ikke nødvendigvis længere er struktureret i
45 el. 90 minutters lektioner, men at
strukturen i højere grad afhænger af, hvordan klassen arbejder i en konkret
periode.
Det giver mere fleksibilitet til at tilrettelægge undervisningen, så man fx.
ikke er nødt til at afbryde et forløb pga.
skemalagt pause, men pauserne kan
lægges ind, hvor det falder naturligt.
Hvortil og hvornår er det tilladt for
eleverne at trække sig tilbage for
sig selv og lade batterierne op/få et
pusterum på en nu endnu længere
skoledag, der kræver, at man er “på”
og social hele dagen lang?
I løbet af en skoledag er undervisningen forskellig, så der er også tidspunkter, hvor eleven selv skal sidde og
fordybe sig.
Vi skal skabe en varieret skoledag med
forskellige undervisningsformer.
Her er bevægelse og den understøttende undervisning vigtige elementer.
Vi vil gerne have feedback fra jer
forældre, hvordan jeres børn oplever
dette.
13
ELEVER MED SPECIELLE BEHOV
Hvordan vil man håndtere den længere skoledag for de børn, der har
specielle behov. Fx. børn med ADHD
som har koncentrationsbesvær eller
andre, som har brug for mange pauser i løbet af en dag?
Der vil, som vi plejer, blive lagt planer
for den enkelte elev.
Det forventes, at børnene selv ved,
hvad de har for, og de selv skal gå i
gang i lektietiden - hvad gør de elever
med særlige behov? Hvis de ikke altid
kan huske, hvad de har for, har brug
for hjælp/støtte til at komme i gang?
Retningslinjerne er generelle og overordnede. I den konkrete lektietid tager
vi naturligvis individuelle hensyn. Når vi
efter en tid har gjort os erfaringer med
lektietiden, forventer vi også at kunne
lave individuelle aftaler med elever/
forældre, hvis der er specielle behov.
45 MIN. BEVÆGELSE OM DAGEN
Den nye skolereform kræver 45
minutters idræt om dagen. Hvad vil
denne idræt bestå i på Frederiksberg Skole? Hvordan vil Frederiksberg Skole sikre sig, at det bliver
en god oplevelse, ikke blot for de
idrætsinteresserede børn, men også
de børn, der ikke er stærke på det
idrætsfaglige område, og normalt
ikke er særlig glade for idrætstimerne.
Der er krav om, at børnene i gennemsnit dagligt bevæger sig i 45min.
Det er altså ikke idræt, men bevægelse,
som kan foregå i de understøttende
timer og/eller som en integreret del af
den fagopdelte undervisning. Før skolestart fik lærerne inspiration til dette på
et kursus, hvor det var DGI, der stod for
inspiration og gennemførelse.
14
De nye skemaer bør indeholde flere
fysiske aktiviteter i løbet af dagen
- hvordan vil man opnå dette, når disse ikke er skemalagt, og der ej heller
er nogle frikvarterer til rådighed til
formålet?
De 45 min. bevægelse om dagen kan
indgå i USUV, og de kan også være
som de skemalagte idrætstimer og
integreret i de faglige fag. Det er de
enkelte teams, der bestemmer, hvordan
de 45 min. bevægelse skal indgå i
skoledagen, og ledelsen vil følge op på
dette.
DEN ÅBNE SKOLE
Skolerne er forpligtet til at sikre et
samarbejde med det lokale kultur,
idræts- og foreningsliv ifølge den nye
skolereform, hvordan skal det udmøntes på Frederiksberg skole?
Derudover har vi jo på Frederiksberg Skole
indgået et partnerskab med erhvervslivet
i Sorø, hvor virksomheder adopterer vores
klasser. Dette har vi tænkt os at fortsætte
med.
Frederiksberg Skole har lavet aftaler
med:
• Ung i Sorø
• Musikskolen
Princippet er, at 1. klasserne bliver adopteret af en virksomhed. De har kontakt
resten af skoleforløbet. I undervisningen
inddrages elementer, der kan relateres til
virksomheden.
I løbet af sensommeren vil Frederiksberg Skole og LBI tage dialogen op om,
hvordan begge parters gode intentioner kan udmøntes i praksis.
Er der forældre, som sidder i foreninger
og har nogle gode bud på, hvordan
man kunne indgå et samarbejde med
Frederiksberg Skole, vil vi meget gerne
høre fra jer.
KONFIRMATIONSFORBEREDELSE
Skal konfirmandsforberedelse
foregå på skolen, da det fremgår
af skema, det foregår i et lokale på
skolen?
Konfirmationsforberedelsen foregår
stadig hos præsten. Det er noget rent
skemateknisk, der gør, at vi har sat
lokale på.
15
EVALUERING AF REFORMEN MM.
Hvordan og hvornår vil Frederiksberg
Skole følge op og evaluere
folkeskolereformen? Og hvordan vil
den information blive videregivet til
forældrene?
Der vil løbende blive evalueret og fulgt
op på skolereformen af skolens medarbejdere, pædagogisk udvalg og skolebestyrelsen.
Torsdag d. 9. oktober kl. 19.00-21.00
afholdes forældrearrangement i samarbejde med forældreorganisationen
“Skole & Forældre”. Her vil der dels
blive mulighed for at høre om reformens
muligheder, dels vil der blive mulighed for
at give tilbagemeldinger på, hvordan man
har oplevet skolestarten under den nye
reform.
Hvordan samarbejdes der på tværs
af kommunens skoler med udvikling
af nye tilgange og løsningsmodeller
- hvordan lærer man af hinandens
gode og dårlige erfaringer?
På tværkommunalt ledelsesplan udveksles
ideer og erfaringer, ligesom der blandt
medarbejderne er forskellige netværk.
Hvad gør skoleledelsen for, at
lærerne går positivt ind i arbejdet
med at videreudvikle tankerne bag
skolereformen?
Vi har nogle dygtige og engagerede
lærere og pædagoger på Frederiksberg
Skole, som arbejder professionelt, og som
er med til at gøre Frederiksberg Skole til
en god skole med gode resultater. Det
skal vi ikke glemme at tage med videre
ved implementeringen af den nye skolereform.
05.09.2014
Vi skal tænke store tanker og tage kloge
skridt - og huske at se virkningen
af dem.