Årsskrift 2011 - Thyland Idrætsefterskole

Årsskrift 2011 - Thyland Idrætsefterskole

Thyland Idrætsefterskole
Årsskrift 2011
Årsskrift 2011
Thyland Idrætsefterskole 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kære læsere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Det er ikke let . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Tilbageblik i mindernes bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Et nyt ansigt på Gåsebjerget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Skitur til Østrig 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Om Opvisninger Thyland 10 – 11 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Idræt for sjov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Omvendt weekend . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Gåsebjergstævne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Jubilarer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Ottende klasse tur 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Day Trippers . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Digte og efterskoleliv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Sommerfest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Afslutningstur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Elevholdet 2010-11 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Medarbejderne på Thyland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Børnedag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kondidøgn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Pigernes fodboldlinje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
23 år på Thyland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
LEGO „Leg godt“ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Ugens „Hvad er det?“ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Hvad skete der i Danmark 1950-1973? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Thyland Stifttidende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Spejlinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Au pair i USA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Invitation til jubilarfest 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Vigtige datoer i 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bestyrelsen på Thyland Idrætsefterskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Slutside . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4
5
6
11
12
14
16
18
19
20
21
22
24
25
26
28
29
30
32
34
35
36
37
38
39
40
41
44
46
48
49
50
51
Thyland Idrætsefterskole 2011
Set fra bestyrelsesformandens plads
har der været mange gøremål det
sidste års tid. Vi havde et udtjent
cykelskur bygget på tyskernes fundament til pejlestationen. Den blev
bygget i 70’erne, så den 22/12 2010
blev det bestemt, at der skulle bygges et nyt. Straks begyndte vi at rydde pladsen for træer vest for parkeringspladsen, hvor den nye bygning
skulle opføres. Den nye bygning er
på i alt 585 m² og indeholder 2 rum
med plads til ca. 136 cykler/knallerter
samt et pedelværksted/ garage, og
et depotrum til redskaber til udendørsaktiviteter såsom kanotrailer
med mere. Der blev holdt rejsegilde
sidst i april måned, og bygningen
blev gjort færdig i sommerferien
samtidig med at det gamle cykelskur
blev fjernet af bestyrelsen.
I maj måned ramte en alvorlige kræftsygdom vores forstander,
Gert, men efter kort pause fra skolen kæmpede Gert sig tilbage igen
i den grad, han kunne holde til. Og
han stod selv for talen ved afslutningen af skoleåret 2010/11. Dorthe og
Gert arbejdede hele sommerferien
Igennem for at blive klar til det nye
skoleår. Ingen skal være i tvivl om,
at Thyland er Gerts et og alt, og det
kæmper han videre for. Stærkt gået!
Igennem hele denne periode er jeg
kommet meget tættere på Gert, for
der er behov for, at man virkelig støtter hinanden for at komme videre. Ligeledes kunne jeg mærke, at lærerne
og personalet rykkede sammen og
skabte en rigtig god start for elevholdet 2011/12.
Det nye skoleår var knap startet
før, der var nye ønsker om udbygning af skolens faciliteter. Bestyrelsen
skulle tage stilling til flere forslag.
Den 5/9 blev der givet grønt lys til
projekt multisports- og beachbane.
Multisportsbanen, der er med kunstgræs, har samme størrelse som en
fuld håndboldbane, 20x40m. Beachbanen er en sandbane på 16x30m.
Banerne stod klar til brug den 15/11.
Hermed vil jeg ønske alle årsskrifts
læsere en glædelig jul og et godt
nytår.
Bestyrelsesformand
Poul Overgård
5
Kære læsere af årsskrift 2011
Tju-bang så er det atter november
og for en skole med fart på må vi lige
samle op på, hvad der er sket. På vores hjemmeside kan man se billeder
af de fleste af vores oplevelser. Vi vil
som forstanderpar gerne sætte ord
på disse billeder og det vi har tænk
på siden sidste årsskrift.
Midt i november 2010 har vores
aktive håndboldlærere fået et stort
håndboldstævne op at stå sammen med linjen. Der deltog 26 hold
fordelt på vore 2 egne haller samt
Sjørringhallen. Der var en rigtig god
stemning i de forskellige haller og
det skyldes ikke mindst vore elevers
og læreres indsats som værter. Selv
oprydningen bagefter blev klaret i
fin stil, og det siger noget om, at arbejdet bliver gjort færdigt. Succesen
har bredt sig til indeværende år. Der
er allerede nu tilmeldt så mange
hold, at vi yderligere må leje Snedstedhallen og bruge 4 haller for at
afvikle stævnet. Vi glæder os til dette
års stævne og håber på en placering,
men først og fremmest en god indsats og kampånd.
Nogle gange lykkes noget og andre gange lykkes noget rigtig godt.
Det sidste må vi sige om dramus
2010. Musicalen skildrer en gruppe
40 års jubilarer, der genser hinanden
på skolen efter lang tids adskillelse.
6
De bliver skildret gennem 9 gamle
danske populærmelodier, som eleverne har gjort til deres egne gennem tekst, musik og udtryk. Vores
overordnede dramuslærere ramte
noget, som eleverne fandt inspirerende og som udfordrede dem til
selv at skrive manuskript, danse mv.
Dette samspil mellem lærere og elever er den vigtigste ingrediens i processen til en succes. På premiereaftenen skal publikum selvfølgelig også
tændes af præstationen og det blev
I forældre og venner. Ærgerlig at avisen og TV ikke var der, for så havde
stykket helt sikkert fået 5 stjerner.
Engang imellem er det svært at få
traditioner, profilændring og vejrudsigten til at passe sammen, men de
dage det lykkes, husker vi det i lang
tid. Vores gåtur til juleafslutning i
Hundborg Kirke havde holdt pause i
et år, men da ikke alt skal være idræt,
valgte vi at genoptage traditionen.
Efter formiddagen var gået med julerengøring af skolen, og vi var mætte
af køkkenets risengrød, gik vi husvis
til kirke. Solen tittede frem langt nede på himlen, rimen bed i næserne,
men gåturen gav et fantastisk flot julepostkort landskab. Præsten sagde
noget eleverne forstod og fattede
sig i korthed, salmerne havde vi selv
valgt, begejstringen var så stor, at
præsten måtte have en klapsalve, da
han var færdig. Det tog han heldig
vis godt, og havde fuld forståelse for
juleforventningerne.
Engang imellem er der også andre
der får en god ide! Midt i januar ringede de fra CF- beredskabsstyrelsen,
de havde tænkt sig at lave en øvelse
for deres afgående værnepligtige,
om det var noget vores elever ville
deltage i. Vi blev enige om at det var
alle tiders chance for os alle. Dagen
oprandt eleverne blev instrueret i,
hvordan de skulle agere ofre. Der var
brand i sløjdlokalet, kemikalieudslip i
fysik, brand på en elevgang og pedellen var i sin traktor kørt ind i forstanderen midt på vejen. Der var nok
at se til for CF’erne, alle elever, pedel
og forstander overlevede, med der
var en elev, der aldrig blev fundet
indenfor øvelsestiden; en god dag
med stof til eftertanke.
Det var ligesom vejrguderne var
med os, da vi drog sydpå. Efter den
utrolige våde sensommer, hvor regntøj var obligatorisk, når vi var udenfor.
Aldrig har vi set Østrig i flottere vejr,
høj sol hver dag, det var lige før, det
var for varmt. Sneen er østrigerne heldigvis gode til at holde på løjperne,
men sidst på dagen bliver den noget
tung og våd. Som noget nyt i Reith,
hvor vi står på ski, havde de fået lavet
en lysløjpe, med noget af det bedste
lys, der findes indenfor denne genre.
7
Det skulle vi selvfølgelig prøve, og
alle der havde lyst og energi kom
afsted ud i mørket. Da de kom hjem
var de en ”fed” oplevelse rigere. På
turens næstsidste dag havde vi desværre en grim ulykke, en elev styrtede i fuld fart og røg ind under en
veranda, hvor han slog sig grimt og
blev indlagt på sygehuset i Kufstein.
Aftalen blev at vi måtte få ham med
hjem næste dag, når vi kørte hjem til
Danmark. Da vi ville hente ham, var
lægerne blevet bange for, at der var
en blødning i bækkenet, og de ville
ikke sige god for en bustur på bagsædet i 18 timer hjem. Skolemor blev
hos eleven natten over. Næste morgen viste scanningen, at alt var ok,
vi kunne så begynde at finde ud af,
hvordan vi kunne komme hjem. Heldigvis trådte vores forsikringsselskab
til og fik os på et fly fra München til
Billund, hvor vi landede 8 timer efter busserne var hjemme. Elevens
forældre tog imod os i lufthavnen
og kørte os hjem. Som uddannet
sygeplejerske har jeg ikke meget at
rose det østrigske bureaukratiske sygehussystem for. De udlændinge og
deres pårørende, vi modtog i min
tid på Thisted Sygehus, fik en meget
bedre behandling.
Nye tiltag i 2010 har været bedsteforældredag og søskendeweekend.
Bedsteforældrene blev inviteret til eftermiddagskaffe, hvorefter de fik en
rundvisning på skolen, og mon ikke
der var blevet ryddet op på værel-
8
serne denne dag! Eleverne viste en
flot opvisning, men det er jo også
nemt, når man har et godt publikum.
Så var der sangtime for alle inden der
var aftensmad og farvel til gæsterne.
Det blev en god dag, og vi har fået
mange positive mails fra bedsteforældrene herefter. Tak for det.
I weekenden hvor søskende måtte
komme på besøg, havde vi bestemt,
at vi ikke ville skifte ble, og søskende
skulle også kunne undvære far og
mor om natten. Der var god tilslutning til weekenden, yngste søskende
var 4 år, ældste 20 år. Eleverne synes
det havde været rigtigt hyggeligt,
men også dejligt da de tog afsted
igen. Det er et vist ansvar at være
vært en hel weekend, også selv om
det er for en bror eller en søster.
Den 28. april holdt vi rejsegilde på
vores nye cykel-/pedelstald og disponibel rum til udeliv. Det har længe
været tiltrængt at få et nyt cykelskur,
taget var utæt, så cyklerne blev udsat
for en dårlig behandling. Mine dejlige Sy & Design piger bandt en flot
rejsekrans og bar den ærefuldt op til
tømrerne, der sørgede for resten af
vejen til tops. Der blev holdt tale af
skolens formand og forstander, herefter trakterede køkkenet med røde
pølser, revelsben, kold kartoffelsalat,
sodavand og isvaffel. Det var et rejsegilde med maner og ikke lang tid
efter, stod huset færdigt, cyklerne
kom i stald da eleverne ankom den
7. august i år. Fundamentet fra det
gamle cykelskur står nu tilbage som
et betonminde fra tyskernes tid under 2. verdenskrig, hvor den dannede fundament for ”radaren”. Området
er nu lagt ud til, at elever og lærere
kan komme med gode ideer til fremtidige formål.
Præstationerne på vores linjer kan
være meget forskellige fra år til år.
Sidste år var vores musiklinje meget
engageret og ivrig efter at præstere
noget, aldrig har vi haft så dygtige
musikere og sangere. Det var en fornøjelse, hver gang de optrådte. De
havde som regel også sange med,
de selv havde skrevet. Linjen tog på
turne til skoler i Thy og havde fået
lavet fotografier/plakater af gruppen
og navnet blev Daytrippers. Deres
største optræden blev til Aftryk Festivalen på Østhimmerlands Ungdomsskole med ca. 2.500 tilskuere, især fra
andre efterskoler.
Det er vigtigt, at man omgiver sig
med nogen, man holder af og arbejder med ting, der giver mening for
en. Livet er værdifuldt og man skal
ikke sløse det bort. Dette er faktisk
overvejelser, vi også gør med efterskolelivet, men sandheden i ordene
gik for alvor op for mig, min familie,
venner og skolen den 8. maj, da jeg
uden varsel en dejlig forårsdag pludselig faldt bevidstløs om i haven. Så
er det trygt, at vi bor i et land med et
godt og effektivt sundhedssystem.
Jeg blev hurtigt bragt til sygehuset
i Aalborg, hvor de konstaterede, at
jeg desværre havde en kræfttumor i
hjernen. Jeg kunne heldigvis komme
og være med til afslutningshøjtidelighederne, tage afsked med et rigtigt dejligt elevhold 2010/11 og deres
forældre, som altid bakkede elever
og skole op. F.eks. arbejdet med at
skabe regler og tryghed for eleverne
til deres fester er et godt eksempel
på jeres engagement. Alle elever og
forældre skal vide at jeres positive,
men også bekymrede, støtte gennem breve, e-mail og samtaler har
betydet utroligt meget for Dorthe
og jeg. Tusind tak skal I have.
Sommeren gik med 30 stærke
strålingsbehandlinger i Aalborg og
overordnet planlægning af skoleår
2011/12. Lykkeligvis er jeg så heldig at
min kone skolemor Dorthe, min viceforstander Verner, sekretær Nanny,
bogholder Tove, formand Poul samt
personale og bestyrelse har været
der for mig, når det har været for
hårdt og trætheden for tung. På nuværende tidspunkt ser det heldigvis
ud til at behandlingen har hjulpet og
svulsten svinder planmæssig ind.
Søndag den 7. august gik dørene
op for elevhold 2011/12. En spændende og begivenhedsrig dag vi
alle på skolen hvert år ser frem til.
Desværre var skolen for første gang
ikke fyldt helt op med 120 elever. 113
håbefulde elever mødte frem; førstehåndsindtrykket var absolut positivt,
og det skal nok blive et rigtigt godt
år. Introugerne gik med masser af
aktiviteter af både den boglige og
idrætslige slags krydret med Kronprinseparrets besøg i Thy. Vore to
faner og fire elever var med til at vise
flaget og modtage Tronfølgerparret i
Hanstholm.
Som nævnt længere oppe er vi
overladt til elevernes talent og indsats samt lærernes evne til at udvikle
eleven/holdet. I år har vi ret seje elever. I jernmand på Rovvig Efterskole
tog to piger de to første pladser og
to drenge blev nr. 2 og 3. Der var kun
et mulehår op til nr. 1. På fodboldsiden har vores drenge- og pigehold
placeret sig som nr. 4 i Nordjylland
(efterskoler). Håndboldholdene viser også gode takter og kampånd.
Idrætslinjen tager masser af udfordringer op og kaster sig bl.a. ud i de
kolde bølger i Nr. Vorupør. Godt gået
alle sammen.
I år har vi haft svag søgning på
Nørdværksted, så den er i samarbejde med eleverne blevet nedlagt.
Designlinjen var heller ikke så efterspurgt, så den nedlægges til næste
skoleår. Vi var godt klar over, at nogle
ikke idrætslige linjer ville ”lide døden”,
men da vi er en bred idrætsefterskole, så ønsker vi også mange linjer. Til
næste år opretter vi et nyt linjefag:
Kokamok. Den skal bl.a. kombinere
sund mad og idræt, men vi er endnu
ikke færdige med at planlægge indholdet. For at fortsætte med at ud-
9
vikle skolen og tilbyde flere muligheder er vi her i efteråret i gang med at
opføre en multisportsbane samt en
beachbane. De bliver sikkert indviet
i november.
Multisportsbanen er 20x40 m og
udstyret med bander og kunstgræs.
På banen kan følgende spilles:
Fodbold, Håndbold, Fodboldtennis,
Volleyball, Badminton, Basketball, 2
stk. hockey baner på tværs af multisportsbanen, 2 stk. minifodbold
baner på tværs af multisportsbanen.
Med dette tiltag samt samarbejde
10
med Thisted FC håber vi at tiltrække
flere fodboldspillere. Vi har gennem
flere år haft Henning Pedersen som
træner for fodboldholdet. Hennings
CV: Tidligere assisterende træner for
Viborg FF i superligaen (pokalsejr i år
2000); Talentchef i Viborg FF; Cheftræner og talentchef i Blokhus FC;
Nuværende assisterende træner i
Thisted FC 2. division. Samarbejdet
med Thisted FC indebærer f.eks. mulighed for at træne i Thisted.
Beachbanen er 12x27 m og følgende kan spilles: Strandhåndbold,
Strandfodbold, Beachvolley, En tur til
”stranden” på en varm dag er også
muligt. Banen er primær en aktivitetsudvidelse f.eks., når vi har besøg
af andre skoler og friskolernes idrætsdag på Thyland.
I denne tid skal man hele tiden
være parat til forandring, og flere
og flere oplysninger vil optræde på
vores hjemmeside, hvor I kan følge
skolens daglige rytme. E-mail vil erstatte breve, så I skal huske at melde
ændringer i e-mailadressen.
Ved skoleårets udløb har vi på lærersiden sagt farvel til Pernille Ruby,
som er startet på Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole. Vi har i
november sagt farvel til køkkenassistent Connie Nielsen og lærer Gertrud Lützhøft, som begge er gået på
efterløn. Vi har i samme måned sagt
velkommen til Jane Øster, som er nyuddannet lærer.
Her på falderebet til julemåneden
vil vi benytte lejligheden til at ønske
en glædelig jul og et godt nytår til alle på skolen, bestyrelsen, forældrene,
gamle elever og venner af Thyland.
Dorthe og Gert Tøgersen
Forstanderpar
Det er ikke let
det er ikke let at gå i skole
at skulle op halv 7 hver morgen
lave alle sine lektier og deltage i timerne
det er ikke let
det er let
det er let at være sig selv
at være lige den man har lyst til at være
være lige glad med hvad andre tænker
det er let
det er ikke let
det er ikke let at smile
smile når der ikke er noget at smile af
at blive i godt humør når man ikke er det
det er ikke let
det er let
det er let at forelske sig
falde for de rigtige drenge
at kysse, hygge og elske
det er let
det er ikke let
det er ikke let at græde
græde når alle andre ser på en
bare tanken om hvad de tænker
det er ikke let
det er let
det er let at være sammen med sine veninder
grine og være åndssvage
lave lige hvad der falder os ind
det er let
det er ikke let
det er ikke let at have en syg i familien
tanken om at personen hvert sekund kan forsvinde
eller hvis vi ikke får sagt farvel
det er ikke let
det er ikke let
det er ikke let at være forelsket
at se den man elsker stå sammen med en anden
pige
se hvor god en kemi de har sammen
det er ikke let
det er let
det er let at savne
savne den gamle tid og dem der hjemme
savn er en stor ting
det er let
det er let
det er let at spise
spise en masse man slet ikke burde
at tage for mange kilo på
det er let
det er ikke let
det er ikke let at få venner
åbne sig op for nogle man ikke kender
bange for at dumme sig
det er ikke let
det er ikke let
det er ikke let at tage beslutninger
tage beslutninger som kan betyde noget for
resten af dit liv
noget der måske kan give konsekvenser
det er ikke let
det er let
det er let at sove
sove i en evighed uden at vågne
varme sig under dynen
det er let
det er ikke let
det er ikke let at spise sundt
at se på chokoladen uden at spise den
det er ikke let at tabe sig
det er ikke let
det er let
det er let at gå på efterskole
være sammen med dem man holder allermest
af
at have et sammenhold
det er let
Louise og Mathilde Bundgaard
det er let
det er let at græde
være ked af det over noget man ikke burde
græde tårer over de forkerte personer
det er let
11
Tilbageblik i mindernes bog
1.november var det 50 år siden Kirsten og jeg flyttede ind i den nye
lejlighed på gangen på Thylands
Ungdomsskole. (Nuværende Myretuen, værelse 23 og 24, soveværelse,
hvor der nu er opholdsrum for afdelingen.)
Vinteren 1952 – 53 var jeg elev på
et 5 måneders kursus på TU, Sommeren 1956 var Kirsten elev på et 5 måneders kursus for piger på TU. Senere
har vi været praktiske medhjælpere
på TU, og fra 1. november 1961 og 34
år frem var vi fastansatte på TU, så vi
har set og oplevet mange forandringer på Thylands Ungdomsskole, som
nu hedder Thyland Idrætsefterskole.
En ting, som ofte har kendetegnet
skolen, er pladsmangel, og derfor er
der i tidens løb gjort mange tiltag til
forandringer og forbedringer.
De første mange år, når vi mødte
kollegaer fra andre ungdoms- og efterskoler, og de spurgte, hvor vi kom
fra, så lød deres svar ofte: Åh, det er
den i de tyske barakker.
Det er jo ganske rigtigt. Hvis ikke
tyskernes havde bygget deres anlæg
her på Gåsebjerg, så havde skolen aldrig fået den beliggenhed, som den
har nu.
Med de mange forandringer og
tilbygninger, så kan det undre en, at
der kun er en af de ydermure, som
12
blev bygget af tyskerne, der er revet
ned. Det drejer sig om spisestuen,
hvor ydermuren blev flyttet et par
meter ud i Atriumgården.
Mange af rummene på skolen har
haft mange forskellige funktioner i
tiden løb.
Hvis vi starter i den røde bygning nu kaldet Bistadet, så var værelse 2 terrasse med indgang til bygninger. Værelse 1 var skolens kontor,
indtil den nye undervisningsfløj kom
til i 1985, og kontoret blev flyttet til
nuværende sted.
Den røde bygning fungerede som
forstanderbolig plus værelser for
køkkenpersonalet.
Indtil 1967 var alle, der arbejdede
på skolen, fastboende på skolen,
undtagen enkelte timer, som præsten havde på skolen.
Omkring 1954 var pladsen for
trang i den røde bygning, der blev
udgravet en kælder med et par
værelser. I det ene værelse boede
blandt andet forstanderens søn, som
var uddannet frisør, og han havde
en lille frisørsalon, hvor han klippede
mange af skolens elever. Senere blev
rummene benyttet til duplikatorrum
og depotrum for skolens papirer.
I Forbindelse med skolens udbygning i 1959 – 60 blev der bygget en
stue til forstanderboligen.
I 1975 blev bygningen lavet om
til elevbolig med plads til 12 elever.
I den store stue blev der indrettet
skolestue og fysiklokale. (Nu værelse
8 og 9 + opholdsrum). Vi tilbød jo
teknisk og udvidet teknisk forberedelseseksamen, så der skulle jo undervises i fysik.
Med bygning af undervisningsfløjen i 1985, fik bygningen den nuværende funktion.
I hovedbygningen, den nuværende spisestue, var der 5 elevværelser, 1 værelse til en lærer, skolestue,
opholdsstue, spisestue, baderum og
køkken.
Hvor køkkenpersonalet har spiserum + depotrum var skolens første
spisestue. Senere blev det skolestue,
inden det fik den nuværende funktion. I den øverste del af nuværende
dagligstue, var der spisestue i årene
fra 1959 til 1985.
Nuværende skolekøkken var i
mange år brændselsrum og cykelstald, indtil det blev til skolekøkken
omkring 1960.
Nuværende skolestue 1, skolestue 2 og lærerværelset var skolens
gymnastiksal indtil den første idrætshal blev bygget i 1978. Indtil 1960 var
der 2 elevværelser i den sydlige del af
bygningen.
Bygningen, som rummer sløjdsa-
len, har også haft forskellige funktioner. Den har altid rummet sløjdsalen,
men indtil 1960 var der også skolekøkken og vaskerum.
Da skolekøkkenet blev flyttet til
nuværende sted, blev rummet, hvor
metalværkstedet er, lavet om til cykelstald, og som sådan fungerede
det, indtil Hans J, kom til Thy fra Kerteminde Husflidsskole, og skulle til at
undervise i metalsløjd og stenslibning, så blev cyklerne flyttet til fundamentet for radartårnet, som blev
overbygget. Nu er det så ført tilbage
til den gamle stil. En utrolig mængde
af ideer og tanker, der har været om
at skabe de bedst mulige forhold på
TU i tiderne, hvor der ikke var midler
til at bygge nyt.
Fra skolen start 1947 og frem til
sidst i tresserne, var skolen stort set
selvforsynende med grøntsager og
landbrugsprodukter. Hvor elevblokkene, personalebygning, græsplæne og bålplads er, blev der dyrket
grøntsager i stor stil. Skolen havde
desuden en lille landbrugsejendom
med grise, køer og høns. Bygningen,
som også fungerede som lærerbolig,
blev revet ned, da den første idræts-
hal blev bygget. Resterne ligger under parkeringspladsen. I nogle år var
det store problem parkering, når vi
havde åbningsdag og afslutning,
men det blev løst, da vi fik tilkøbt
jord i 1985. Det er, hvor den nye multibane og cykel- og redskabsrum nu
ligger.
En imponerende og fantastisk udvikling siden skolen i 1947 startede
med 7 elever i de gamle tyske barakker.
God jul og god vind fremover.
Henry Andersen
13
Et nyt ansigt på Gåsebjerget
Da Gertrud har valgt at gå i gang med
sin anden ungdom, har jeg været så
heldig at få lov at overtage hendes stilling, der passer som
fod i hose med mine
linjefag og interesser.
Langt det meste
af mit skoleliv er foregået med Grundtvig
hængende på væggen i foredragssalen.
Jeg er opvokset på et
økologisk kvægbrug i
Himmerland, i en kreativ familie, hvor fritiden
blev fordrevet med at
tegne, strikke og sy,
frem for at spille spil og
se TV. Jeg har altid holdt meget af at
hjælpe til ude i stalden og på markene,
ikke mindst fordi jeg også havde heste,
indtil Skørbæk-Ejdrup friskole blev skiftet ud med Vester Thorup efterskole, i
9. klasse. Det var en fantastisk oplevelse
for en genert bondepige at komme ud
af skallen og være sammen med unge
mennesker fra hele landet. At blive
set på med nye øjne, og selv få et nyt
perspektiv. Da jeg tog på Klejtrup musikefterskole i 10. klasse, kunne jeg også tydeligt mærke forskellen på de 10.
klasser der kom lige fra folkeskolen, og
dem der også havde været afsted i 9.
Det er helt utroligt hvor meget 10 må-
14
neder kan modne et menneske. Det
gik op for os „gamle“, hvordan det var
blevet en selvfølge at tage ansvar for
skolen og hinanden.
Lige siden da har
jeg haft lyst til at blive
efterskolelærer. Det var
hele pakken af at være
i et inspirerende miljø
med en god blandning
af en tryg hverdag og
uforudsigeligheder. At
kunne brænde igennem med linjefag, og
have en helhedsorienteret tilgang til almentdannende fag. Der
skulle dog nogle omveje til, før jeg fik lyst til at uddanne mig
til folkeskolelærer, som der står på det
stykke papir jeg fik i hånden i sommer.
Efter et højskoleophold på Vestbirk
flyttede jeg til Aalborg hvor jeg også
havde gået på musik- og kunstskoler.
Der arbejdede jeg som rengøringshjælper i hjemmeplejen, som forøgede interessen for lokalhistorie og
livshistorier. Jeg tog HF på Aalborghus
Gymnasium, hvorefter jeg flyttede ned
i Gudenådalen og arbejdede på et ridecenter for fysioterapi. Der fandt jeg
ud af, hvor berigende det var at lokke
mennesker til at gøre noget de ikke
troede de turde, og se dem udvikle
sig. Jeg indså at det var vigtigere og
sjovere at bruge kreativiteten til at få
enderne til at nå sammen end at føre
mig frem på scenen. Mens jeg fodrede
og mugede ud og slog pædagogiske
koldbøtter for at overtale autistiske
børn til at komme til hests, erkendte
jeg at jeg ikke havde søgt ind på en videregående uddannelse, fordi jeg ville
have dem alle sammen. Jeg har altid
interesseret mig for de fleste skolefag
og havde ikke et enkelt fag jeg kunne
vælge ud som yndling. Den eneste uddannelse, der idet mindste kunne give
mig fire af mine yndlingsfag, og oven
i købet de filosofiske og psykologiske
perspektiver på menneskelivet, var læreruddannelsen. Den afgørende faktor
for at sadle om var den gamle drøm
om et liv som efterskolelærer, som vejede tungere end risikoen for at blive
folkeskolelærer. Inden min første praktik havde jeg aldrig set en folkeskole
indefra, så jeg havde ingen anden viden om dem end fordomme. For god
ordens skyld skal jeg nævne at denne
fordom, som de fleste andre af sin
slags, blev erstattet af indsigt.
Det viste sig at være en temmelig
god idé at flytte til Hjørring og læse på
seminariet. Her fandt jeg virkelig ud af,
hvor meget en kreativ tankegang kunne bruges til. Både på fri-, Steiner-, og
folkeskoler. Desuden var der musicals
og koncerter på seminariet, og jeg var
selvfølgelig med til det hele i så mange
af facerne det var muligt. Jeg fik også
rodet mig ind i nogle råd og udvalg
omkring trivsel og studiemiljø, både
lokalt og nationalt. Det passede mig
rigtig godt at side til møde med undervisere og ledelse og få indflydelse
på de kommende år. Hvad der passede
mig endnu bedre var, at mit studie nu
var blevet det meste af mit liv, og min
lille bitte studiebolig nu kun var et sted
jeg sov og opbevarede ting.
På andet år fik jeg mulighed for at
tage på udveksling på Sct. Patricks College i Dublin, hvor jeg mødte lærerstuderende fra det meste af Europa og
USA. I årene efter PISA-forargelsen var
det herligt at møde kommende lærere
fra resten af Europa, som beundrede
den undervisningsform jeg brænder
for, og som på det tidspunkt var stærkt
kritiseret i sit eget hjemland. Det var på
alle måder en stor og lærerig oplevelse
at studere og diskutere undervisning
med folk fra så mange forskellige (skole-)kulturer. Irland er også i sig selv en
spændende oplevelse, og jeg har rejst
der både før og efter udvekslingopholdet.
Sidste år ved denne tid boede jeg i
en bjerglandsby i Nepal sammen med
min veninde og kollega Marie, som forøvrigt er opvokset i Sennels. Vi underviste på en børneskole om dagen og
en højskole om aftenen. Højskolen var
et projekt, startet af lokale unge, der
havde været på højskole i Danmark.
Der blev primært undervist i engelsk,
yoga og meditation. Deltagerne var
mest kvinder i alderen 12-62, der aldrig
havde lært at skrive og læse. På Yangrima Boarding School underviste jeg i
engelsk og musik og havde lejlighedsvist kreative værksteder. De andre lærere på YBS var uuddannede og yngre
end os. De havde bestemt hjertet på
det rette sted og var enormt gode til
at omgåes børnene, men havde ingen
forudsætninger for at lave om på den
undervisning, de selv syntes var kedelig. Derfor blev vi alle sammen enige
om at indrage ugens eneste fridag til
lærermøder, hvor Marie og jeg tilrettelagde forskellige aktiviteter, der gav
os mulighed for at diskutere og reflektere og lære af hinanden, uden at
vi to hvide skulle stå og spille klogere
og bedre. Det er noget af det mest interessante jeg nogen sinde har været
med til. Selve landet og kulturen er i sig
selv overvældende fantastisk, men det
må jeg berette mere om ved en senere
lejlighed.
At bo og arbejde i en nepalesisk
bjerglandsby minder lidt om at bo på
en efterskole – bare uden internet og
stabil telefonforbindelse. Så det var
faktisk lige som da jeg gik på efterskole
tilbage i det forgangne årtusinde. Uanset om eleverne er fra en helt anden
kultur eller ej, er det en stor fordel for
min undervisning, at jeg har med dem
og mine kollegaer at gøre udover arbejdstiden og har en hel hverdag sammen dem. Hvis man skal uddanne hele
mennesker, må det være en fordel at
kende det hele menneske. Derfor glæder jeg mig til at lære mine nye medmennesker at kende og blive en del af
deres hverdag. Jeg ser frem til at være
der når det er helt vildt sjovt, og når det
er svært og træls. Indtil jul er der ikke så
mange almindelige timer, men det er
også her man virkelig lærer noget. Når
hverdagen melder sig, skal jeg undervise i dansk, engelsk og kreativ. Derudover vil jeg prøve at lokke nogle unge
mennesker til lidt valgfagskor og -madlavning. Korledelse er noget af det
bedste jeg ved, og jeg har beskæftiget
mig med korsang kontinuerligt gennem det meste af mit 28 år lange liv.
Madlavning begyndte jeg først at beskæftige mig med for alvor, da jeg flyttede fra min mors service. Efterhånden
er det blevet endnu en af mine passioner at lave mad fra forskellige verdensdele, krydret med nysgerrighed
om kulturelle og klimatiske årsager til
madvanerne. I dette fag kommer teori
om ernæring og hygiejne til at indgå
som en naturlig del af de gastronomiske oplevelser.
Vi tidligere efterskoleelever kalder
efterskoleopholdet det bedste år i vores liv. Jeg glæder mig simpelthen så
meget til at være med til at skabe dette sammen med de unge mennesker
der er, og i fremtiden kommer, her på
Thyland Idrætsefterskole.
Jane Øster
15
Østrig 2011
Lørdag den 5. februar tog Thyland
Idrætsefterskole mod Alpbach i
Østrig. Vi havde lejet to dobbeltdækkerbusser. Vi havde på forhånd valgt,
hvem vi skulle sidde ved. Klokken
tolv var bussen pakket, og folk havde
fundet deres pladser. Alle var meget
spændte på, hvad der ventede dem
i Østrig.
Næste morgen ved seks tiden ankom vi til hotel Alpenblick i Zillertal.
Vi fik udleveret nøglen til vores værelse, så vi kunne gå op og skifte til
skitøj. Bagefter spiste vi morgenmad,
som vi selv havde med hjemmefra.
Klokken halv ti startede vores første dag på ski i Reith. Vi var blevet
inddelt i grupper efter hvor meget
erfaring vi havde. Hver gruppe fik
deres egen østrigske skilærer. Det
kunne af og til være svært at forstå
skilæreren. Vi havde to timer i skiskole om formiddagen, hvorefter vi
havde en pause på en time. I pausen
var der rig mulighed for at købe mad
og få slappet af.
De af os, der havde meget energi,
måtte gerne forsætte på ski, men
kun på de løjper, hvor man havde
kørt med sin østrigske skilærer.
Efter middagspausen var der endnu to timer i skiskole. Når skiskolen
var færdig kunne vi vælge om vi ville
tage den tidlige eller den sene bus
16
hjem til hotellet.
Til aftensmad startede vi med en
suppe, som var forskellig hver aften.
Derefter blev der stillet en lækker
buffet frem med mange lune retter. Noget vi alle kunne blive enige
om var, at efter en uge med friture
og pomfritter længtes vi alle efter
god dansk mad. Det var valgfrit, om
man ville blive og have dessert. Efter aftensmad var der mulighed for
at gå ned i byen. Vi kunne besøge
hinanden på værelserne. Ud over det
skulle vi bare slappe af og lade op til
en masse nye skioplevelser.
Anden dag på ski var vi delt op.
Skigruppe 1-5 var i Reith igen og skigruppe 6-10 tog til Alpbach. Alpbach
er et større skisportssted end Reith.
Der er flere muligheder og mere udfordring. Dagen forløb ligesom den
første.
Fra tirsdag og onsdag var alle skigrupperne i Alpbach. Begynder holdene blev gode og fik kørt på svære
pister. Selv gruppe 10, dem med
mest erfaring, blev udfordret på offpist og i Funpark Tirsdag aften fik vi
tilbuddet om at tage bussen til Reith
og stå på aftenski.
Om aftenen onsdag havde lærerne lavet lidt underholding. Vi
blev præsenteret for ”lille Bjarne”.
Lille Bjarne gjorde sig klar til sin første
date.
Torsdag havde lærerne lavet valgmuligheder, som vi kunne vælge os
ind på om formiddagen. Valgmulighederne var, om man ville køre
til bunden, til toppen eller til Inneralpbach. Vi kunne også vælge at
komme i Funpark og lære tricks på
ski. Efter skiskole blev vi bedt om at
gå i bad. For hvem ville sidde i en
bus fuldt med unge mennesker, der
havde svedt en hel dag?
Da vi havde spist aftensmad, skulle
vi have vores pakkede ting ind i bussen. Klokken syv var GPS’en indstillet
til at køre mod Danmark. Turen hjem
varede ikke længe, fordi vi sov det
meste af vejen. Da vi vågnede, var vi
næsten ved grænsen. Der var bestilt
morgenmad til os ved Otto Duborg.
Efter morgenmaden havde vi mulighed for at handle ind. Hvis sodavand
ikke var på dåse, ville bussen være
oversvømmet af sodavand. Da vi ankom til Thyland stod vores forældre
klar til at tage os med hjem på en velfortjent vinterferie.
Om det er de danske snevintre eller det er danske familiers stigende
interesse for skiferier, skal vi ikke sige,
men kendsgerningen er, at både skiinstruktørerne og Thylands lærere
udtaler, at elevernes sikkerhed på ski
bliver tydeligt bedre fra år til år.
Så alt i alt en kanon skitur – og det
endda med højfjeldssol hver dag!
Skrevet af Mie, 10kl og Ane, 10kl
Skituren – den overvundne frygt
Har du en lille frygt for det med skiferie gemt i maven? Eller super angst
for højder? Så læs dette:
Tiden før skituren I skoleåret
10/11, var min frygt for, at det ville
gå meget dårligt på skituren rigtig
stor. Jeg frygtede det værste, at folk
ville blive gemt I laviner eller at folk
døde ved at køre ud over en skrænt.
Mange grimme tanker løb gennem
hovedet på mig. Ubehageligt. Mine
tanker var faktisk så slemme at jeg
slet ikke turde at komme af sted.
Mine rumboer hjalp mig meget med
ikke at være så bange som jeg var,
ved at berolige mig og sige ting der
fik mig på andre tanker. For hver dag
der gik, og vi kom nærmere skiferien,
blev jeg mere og mere skræmt og
bange for at komme af sted. Nu var
dagen kommet, og vi var alle blevet
klar til at tage af sted på vores skiferie.
Vejen derned var faktisk rigtig
hyggelig. Selv om de 16-17 timer lyder af virkelig meget, så føles det af
ikke ret meget. Fordi at man var sammen med alle de andre og man hyggede sig sammen. Alle havde et eller
andet at bidrage med fx et kortspil,
en film (man kunne se i bussen) eller
en guitar til fællessang.
Pauser bliver det også til og på
de tyske tankstationer, hvor vi viste
vores tysk specialer, blev da også en
sjov fornøjelse. Sådan en burde alle
prøve, det var en sjov oplevelse.
På selve skituren var der heller
ikke problemer. Det var lige pludselig
ikke så svært som man troede. Det
med at stå på ski er virkelig en sjov
ting. Man bliver helt betaget af det
og vil bare køre mere og mere på
ski og prøve de nye bakker, man har
kørt på. Balance er dog en god ting,
og teknik også. Det med at stå på ski
er meget medrivende og det med at
skulle holde balancen og liiiige finde
den rigtige teknik kan godt være udfordrende. Udfordringer er der nok
af, hver dag. Det skal du ikke være
bange for.
Håber dette har hjulpet lige netop
dig til ikke at have den frygt længere.
Det er ikke så svært og farligt som
det ser ud til.:)
GOD SKITUR :) - Julie Sørensen
17
Om Opvisninger Thyland 10 – 11
På det her år har vi haft en del opvisninger. Det har været utrolig fantastisk at komme ud og vise folk, hvad
man har øvet på næsten et helt år.
Jeg har personligt aldrig interesseret mig for gymnastik, jeg har faktisk
aldrig interesseret mig for ret meget
andet end min computer. Men når
man så kommer herop og står inde i
Thyhallen og giver den max gas med
alt, hvad man har, så opnår man en
større glæde, end jeg nogensinde
ville kunne føle foran en pc, når man
står der og ser, at alt ens hårde slid
og slæb har bragt frugt i form af den
mest fantastiske opvisning. Det hjælper til at styrke ens selvværd og ens
lyst til livet, ihvertfald efter min mening. Det er forskelligt for alle, men
jeg nægter at tro, at der en person
på den her skole, der ikke har syntes
det har været bare en lille smule fedt.
Opvisningerne vil jeg altid huske, såvel som jeg vil huske de venskaber
jeg har fået mig her på skolen. Som
vi siger, „en gang i livet, altid i hjertet”
Kasper Hoffmann Østervig Andersen
18
Idræt for sjov
45 glade unge børn sprang
ud af bussen og var klar til
dagens udfordringer.
Skrevet af Mathilde Skriver Bundgaard og Cecilie Skjold, begge elever på
Thyland Idrætsefterskole 10/11
Idrætslinjen på Thyland Idrætsefterskole havde besøg af 45 glade og
energiske børn fra idræts SFO’en fra
Østre skole d. 30 marts.
Humøret var højt, da de ankom i to
busser uden for skolen. Straks løb de
ind i hallen med smil og råb, og derpå blev hallen fyldt med liv og glæde.
Børnene startede med at blive inddelt i aldersgrupper. Herefter blev de
sendt ud på seks forskellige poster,
som var bemandet med elever fra
Idrætslinjen.
”Det var svært at holde overblik
over så mange børn. At stå der og
prøve at fordele dem ud i grupper,
det var en udfordring i sig selv,” lød
det fra nogle af ”de store elever.”
De to piger, der skulle stå for
modtagningen, var lidt nervøse og
spændte på at skulle stå foran så
mange børn. Da det var første gang i
dette skoleår, idrætslinjen har afholdt
sådan en dag.
På de forskellige poster prøvede
de alt fra boksning til blindebold til
boldspil, hvor boldene var på størrelse med dem selv, og med det samme
lyste deres øjne af glæde og ”vildskab.” Børnene fik også lov til at snuse
lidt til det, som fodboldlinjen havde
forberedt til dem. Og så fik hockeysporten tildelt en helt ny dimension.
Street temaet gjorde, at de gik ekstra
meget til den og sørgede for, at de,
der stod for det, også fik noget ud af
dagen.
Alle grupperne blev guidet rundt
til alle de forskellige poster for ikke at
fare vild.
”Det var svært at holde styr på børnene, for de var vilde efter at komme
videre til de næste ting for at prøve
de forskellige aktiviteter af.”
Dagens aktiviteter blev afsluttet
med en chokoladebolle og et glas
saftevand og en tak fra SFO’ens pædagoger.
På idrætslinjen er vi vant til at prøve en masse nye og spændene ting
af, som vi derfor gerne vil have lov til
at vise til andre.
Vi har blandt andet prøvet bmx i
Sallingsund, massage, australsk fodbold, bueskydning, fægtning, orienteringsløb, stratego i en skov, boksning, selvforsvar og ridning i Sjørring.
Vi har også brugt meget tid på
at undervise hinanden, finde noget
i grupper som vi har syntes der var
meget sjovt og derfor valgt at bruge
igen.
Forberedelserne op til dagen gik
med at fordele guider og lave skilte,
finde ud af hvordan aktiviteten skulle
udføres og skrive velkomsttale, da
vi skulle være helt klar på, hvad der
skulle ske på dagen.
Vi på idrætslinjen fandt dagen
med de glade og friske børn rigtig
sjov og lærerig. Vi lærte lidt til det
med at omgås børn og forsøge at
lære dem noget nyt. Det var også
meget spændende at være underviseren i stedet for at være den, der
modtog undervisning.
Alt i alt en god dag for alle parter.
19
Omvendt weekend
Denne omvend weekend er et par
dage hvor alt bliver vendt rundt, dag
er nat og nat er dag.
Det hele startede fredag den 13.
klokken 15 hvor de elever der havde
valgt at blive i weekenden skulle
lægge sig i seng for at sove, da der
ventede en hård nat. Vækkeuret skulle
sættes til klokken 19 hvor der var serveret morgenmad i spisesalen, derefter tog vi bussen til Thisted bowlingcenter, hvor den stod på bowling
og ren hygge. 00:30 var igen tilbage
til middagsmad. Efter maden var der
battle i den mørke hal. Herefter var
der turnering i høvdingebold og eftermiddagsforfriskning bagefter. Nu
begyndte øjnene at blive trætte, og
man måtte kæmpe for at holde sig
vågen, da klokken nærmede sig 5.
Vi havde udsigt til en solopgang, da
vi lidt senere var samlet omkring bålet
med sang, mad og hygge. Stemningen var god, og det samme var den
da vi 6:30 havde gang i glidebanen,
hvilket var en kold fornøjelse. Klokken
8 til aftenskaffe var der de sidste beskeder og godnat.
Klokken 18 havde alle fået en velfortjent søvn, og var igen på benene
klar til en vild nat. Efter morgenmaden
blev vi delt ud i grupper, hvor hver
skulle bestemme en aktivitet til senere
på natten. 21:30 stod vi alle godt pak-
20
ket ind og klar til at gå sammen til Dybdalsgave i Hundborg. Vi var alle i rigtig
godt humør, fordi at vi var udhvilet og
havde ny energi. I Dybdalsgave havde
pedellen sat en lang svævebane op til
stor fornøjelse for alle. Vi gik to og to i
mørke hjem i flotte gule refleksveste.
Klokken 1 var middagsmaden serveret, selvom det nu var anden gang,
vi spiste middagsmad midt om natten føltes det alligevel underligt. Efter
maden gik aktiviteterne i gang som
vi selv var arrangører af. Det var sjovt
og vi fik endnu et smil på læben og
afsluttede med en omgang massage.
Klokken er nu 05:40, og vi skriver denne evaluering, imens de andre elever
gør rent på tildelte steder på skolen.
Om lidt er der aftensmad og derefter
singstar i auditoriet, klokken 09:00 er
der fælles aftenkaffe og evaluering af
weekenden. Efter det kan vi alle gå
trætte og brugte i seng.
Omvendt weekend er helt klart en
oplevelse, der vil blive husket mange
år frem. Samtidigt har det også været
en udfordring at holde sig vågen om
natten samt at falde i søvn om dagen. Klokken har skabt en del forvirring, og det er underligt at skulle spise
morgenmad mens dem derhjemme
spiser deres aftensmad. Aktiviteterne
i denne weekend har bragt os mere
sammen end vi i forvejen var, og vil
altid blive husket som en positiv oplevelse.
Lavet af:
Siv 62, Jeppe 66, Ane 87 og Johanne 91
Gåsebjerg-stævnet 2011
Det var for os elever på gymnastiklinjen selve finalen, alt skulle stilles på
benene kun via linjens elever, og derfor delte vi opgaverne op i grupper.
Hele forløbet op til opvisningen
var stresset og en smule hektisk for
mange af os. Ledergruppen havde
problemer med alle de andres problemer, og omvendt havde grupperne også problemer med løsningerne
fra ledergruppen. Det bedste ved
konceptet var at det kun var vores
fantasi og motorik, der satte grænser
for, hvad vi skulle vise frem på gulvet,
så en masse nye ideer kom altid frem
hver gang, vi arbejdede med vores
serier.
Det var utrolig sjovt at opleve Gåsebjerg-stævnet fra elevøjne og helt
sikkert også fra lærerøjne. Gymnastikopvisninger havde vi oplevet inden
denne her med hele elevholdet,
men nu var det bare os fra linjen og
det gjorde, at det kildede lidt ekstra i
maven. Både fordi det var vores eget,
noget unikt 40 mennesker havde
vredet hjernerne for at få stillet på
benene men så sandelig også arme
og ben. Ansvaret for en hel opvisning med musik, koreografi, invitationer, møder, diskussioner og meget
meget mere var hvad vi skulle leve
op til, og det lykkedes, men kun ved
at løfte i samlet flok.
Mads Westergaard
21
60 års jubilarer
50 års jubilarer - piger
22
40 års jubilarer
50 års jubilarer - drenge
25 års jubilarer
10 års jubilarer
23
Ottende klasse tur 2011
Vi havde alle fået en pakkeliste, så
alle ting kom med. Mandag morgen
hjalp vi hinanden med at få de sidste ting på plads. Så gik turen afsted
imod Himmerlands fiske park.
Da vi nåede frem, havde vi lejet 3
træhytter. De var lidt små, men det
gjorde dem bare rigtig hyggelige.
Vi pakkede vores ting ud, og så
hang vi allerede ude ved søerne og
forsøgte at få noget på krogen.
24
Trods den gode stemning havde
vi også vejret med os.
Ole Nielsen viste os mange skills,
og havde hurtigt fanget 2 store fisk.
Stedet bestod af to søer og en
lang å. Omkring det var der en legeplads, og en lille kiosk. Et rigtig hyggeligt sted.
Om aftenen grillede vi pølser og
kylling. Og så fik vi ellers bare lov til at
lave hvad vi ville.
Næste morgen fik vi lov til at sove
så længe, vi ville. Nogle var blevet så
inspireret af fiskeri at de var stået tidligt op og havde fanget mange fisk,
inden de sidste stod op.
Den dag fik Ole Nielsen sin mobil
væk, så vi alle ledte efter den for at
få dusøren. Pludselig fandt en tysker,
som fiskede i den lille sø, mobilen. Så
måtte Ole jo give is.
Om aftenen fik vi pizza, og så var
vi klar til de mundtlige boganmeldel-
ser, som vi havde forberedt hjemme
fra. De blev fremlagt i et lille pandekagehus med bål i midten.
Senere skulle vi sove. Straks begyndte Ole at snakke i søvne om alt
det, vi havde fisket. En rigtig dejlig
dag med skønt vejr!
Næste morgen vågnede vi ved
lyden af Oles stressede stemme. Vi
skulle skynde os for at vi kunne nå
bussen til Fårup Sommerland.
Alle tingende blev pakket, og vi fik
spist, og så skulle den to kilometer
lange gåtur begynde.
Da vi nåede til Fårup Sommerland,
kunne vi jo selvfølgelig ikke vente
med at prøve de vilde så vel som de
mindre vilde forlystelser.
Klokken 13 skulle vi mødes for at
få mad. Da vi havde spist gik næsten
alle i Fårups Aqua Park, hvor vi var, til
vi skulle hjem. Da vi kom hjem, var vi
meget udmattede og trætte. Men
det havde været en hammer god og
hyggelig tur!,
Made by Tobias & Louise
Day Trippers
Mit navn er Cecilie Frostholm Skærbech, og jeg har været elev på
Thyland Idrætsefterskole i skoleåret
2010/2011. Jeg vil gerne fortælle,
hvordan jeg opfattede musiklinjen
på Thyland.
Jeg havde i starten ikke de store
forventninger til musiklinjen, Thyland
var jo en idrætsefterskole, og ville der
overhovedet være andre end mig,
der var interesseret i musik? Heldigvis
var jeg ikke den eneste musiker, og
glæden var stor, da vi i første musiktime troppede op, en flok nye elever,
klar til at dyrke det vi ville, musikken.
Vi fandt os alle sammen hurtigt
til rette, og sammen fandt vi frem til
det, som det hele handler om, sammenhold. Glæden for musik havde vi
alle til fælles, og selvom vi var meget
forskellige, både niveaumæssigt og
hvad angik smag indenfor musik,
fandt vi altid løsninger og sange,
som gjorde os til én gruppe. Én gruppe var hvad vi ville være, og det blev
vi hurtigt. I spidsen havde vi den altid
trofaste Lars Larsson, som behandlede os som mere end blot elever, han
behandlede os som kammerater.
Vores lille gruppe blev efterhånden halv-kendte på skolen, og her
blev vi til ”Day Trippers”. Men det var
ikke kun på skolen, vi fik lov til at vise,
hvad vi arbejdede med. Vi fik fanta-
stiske chancer for at komme rundt i
området og vise, hvad vi kunne. Vi
var på turné på skoler i Thy og på
Mors, og derudover spillede vi i gågaden i Thisted.
Som året gik, kom vi tættere og
tættere på årets højdepunkt for os,
Aftryk Festival. Vi havde lagt rigtig
mange kræfter i at skrive vore egne
sange, hvilket var et krav for at deltage, og vi havde kæmpet med blod,
sved og tårer.
Dagen kom, og selvom de øvrige
elever på skolen ikke var alt for begejstrede for den lange ventetid ved
festivallen, var der alligevel fuld opbakning. Alle fra musiklinjen var 100
% tændte, og vore hjerter bankede
hurtigere end nogensinde før. Så
blev det vores tur, og foran os stod
flere hundrede, ja måske tusinde, og
selvfølgelig hele efterskolen, og heppede kun på os. Det var en fantastisk
oplevelse, og jeg er sikker på, at det
var et af de største øjeblikke for os
alle.
Men et efterskoleår varer ikke
evigt, og før vi vidste af det, var det
sidste dag. Alle var samlede nede i
hallen, og vi på musiklinjen var klar
til at spille sammen for sidste gang
på Thyland Idrætsefterskole. Det var
rigtig hårdt, men indeni havde vi alligevel en god følelse af at have skabt
noget unikt, noget som ingen andre
har skabt før, vi skabte ”Day Trippers”.
Vi er dog alle enige om, at vi ikke vil
miste kontakten, og vi har planer om
at mødes så ofte som muligt for at
spille sammen igen.
Glæder, overvindelser, sejre og ikke mindst sammenhold – det er lige
præcis sådan, jeg vil beskrive musiklinjen på Thyland.
25
Digte og efterskoleliv
Lyrik oplever jeg er noget af det
sværeste at servere for eleverne, det
er en udfordring at få eleverne til at
arbejde i dybden med dem og gå
ned i lagene. Jeg mindes selv min
folkeskoletid og mødet med lyrik og
digtskrivning som svært og kedeligt.
Hvordan får jeg som dansklærer mine elever til at se at digte og lyrik kan
være spændende at arbejde med?
Lyrik kan noget som andre tekster ikke kan. På kort tid med meget
få ord, kan den sige noget om den
menneskelige tilværelse. Den kan
fortælle om et øjeblik på et øjeblik.
At tale sammen om digte, kan udvide oplevelsen af dem. De andres
iagttagelser kan hjælpe os til at indkredse, hvad det er, der får digtet til
at sige os selv noget. Gennem lyrik
og anden litteratur, kan vi se og forstå, at der har levet mennesker, før vi
kom ind i verden. At de har følt og
26
tænkt anderledes end vi gør, at de
har levet på andre betingelser end
vores. Lærdommen her er nemlig at
se, at verden forandrer sig. Her får vi
og eleverne begreb om tid og tidsforløb.
Digte og litteratur kan noget,
som andre tekster ikke kan. Den kan
demonstrere sproget brugt på en
æstetisk måde. Sprog og indhold
spiller op til hinanden, og kan inspirere eleverne selv til at skrive. For det
andet aktiverer det opdigtede vores
forestillingsevne, vi må selv danne os
billeder og leve os ind i denne verden – eller tage afstand til det.
Et digt fungerer forskelligt overfor
forskellige grupper mennesker. Det
man vælger at læse, afhænger af,
hvilket humør man er i, og hvor man
er i sit livsforløb.
I 9. klasserne arbejdede vi løbende
med både ældre og nyere lyrik gen-
nem skoleåret. Som afslutning på
dette forløb inviterede Gertrud og
jeg til en lyrik/poesi aften, hvor alle
eleverne skulle møde op. Vi delte eleverne op i køn og der var lagt op til,
at hver elev inden aftenen sluttede,
skulle have skrevet sit eget digt om
”Mit efterskoleliv”. Det blev en fantastisk aften, hvor der blev digtet og
kreeret i stor stil. Der kom så mange
flotte digte ud af det, at vi lavede en
stor digtsamling med alle elevernes digte i. Der blev lavet et udvalg
til at læse alle digtene igennem. og
på samme tid blev de bedste digte
valgt til oplæsning den sidste aften.
Det blev en stor succes og alle lyttede intenst til oplæsningerne. Her kan
læses to af de flotte digte skrevet af
elev holdet 2010/11. (2 billeder)
Karina Yde
27
Sommerfest
Den årlige sommerfest var perfekt
planlagt af arrangementsudvalget. Et
kæmpe stykke godt arbejde havde
de gjort, for at deres kammerater
kunne få en perfekt aften. Først et
godt veltilberedt måltid i spisesalen,
billeder af alle par og husene (stor
tak til kanonfotograf Erik). En god
svingom i hallen, for at ende med
lidt disco dans i auditoriet. En rigtig
rar aften med festklædte mennesker
i godt humør. Dejligt.
28
Afslutningstur
Årets afslutningscykeltur gik til Harrevig Lejrskole på Salling. Vejret holdt
næsten, og lejrskolens fine faciliteter
dannede hurtigt ramme for råhygge
med bål og mindebogsskrivning. I
år sov pigerne i telt, mens drengene
fik sovesalene. Lørdag stod den på
Jesperhus. Gymnastikopvisning, og
hygge i badeland og park. Søndag
var aktivitetsdag med BMX, golf,
gåture og vandsport. Solen skinnede, da cyklerne blev fundet frem til
hjemkørsel mandag, og trods mod/
side-vind kom alle godt i hus.
29
Elevholdet
2010-11
30
31
Medarbejderne på TI
32
Dorthe Thøgersen
Ansat 14/6-04
Skolemor
Leo Jensen
Ansat 1/2-05
Lærer
Ole Nielsen
Ansat 1/12-06
Lærer
Gert Tøgersen
Ansat 1/8-87
Forstander
Verner Sørensen
Ansat 1/8-76
Viceforstander
Lars Larsson
Ansat 1/8-04
Lærer
Erik R. Jespersen
Ansat 1/8-78
Lærer
Steen Jensen
Ansat 1/4-86
Lærer
Dorthe Jensen
Ansat 1/8-94
Lærer
Bjarne F.
Christensen
Ansat 1/8-06
Lærer
Karina Yde
Borggård
Ansat 1/8-00
Lærer
Frede Holm
Jensen
Ansat 1/8-76
Lærer
Tove Møller
Ansat 1/5-09
Administration
Marianne
Andersen
Ansat 1/1-83
Køkken
Connie Nielsen
Ansat 1/11-88
Køkken
På efterløn
20/10-11
Anne-Marie
Hassing
Ansat 6/04-98
Køkken
Gertrud Lützhøft
Ansat 1/8-09
Lærer
På efterløn
1/11-11
Jane Øster
Ansat 1/8 11
Lærer
Nanny Nørgrård
Ansat 1/3-05
Administration
Ruth Vigsø
Ansat 27/3-02
Service-medarbejder
Keld Rønager
Ansat 1/8-09
Lærer
Lars Hansen
Ansat 25/11-93
Servicemedarbejder
Flemming S.
Nielsen
Ansat 1/8-95
Køkkenleder
Lene Munk
Larsen
Ansat 13/8-07
Køkken
Mads Madsen
Ansat 1/8-09
Lærer
Hanne Bodin
Ansat 08
Køkken
Mona Petersen
Ansat 1/8-92
Rengøring
33
Børnedag
Gymnastiklinjen holdt børnedag, og
der kom 310 friske børnehavebørn
ned i hallen til os hvor vi stod klar
med godt humør og en masse aktiviteter.
Vi havde det rigtig sjovt og børnene grinede. Det, at børn og unge
laver aktiviteter sammen, er en god
idé. Det er sjovt for alle parter og
man finder hurtigt ud af, hvordan
man skal være over for hinanden.
Vi startede med at varme op alle
sammen, hvorefter vi gik ud til aktiviteterne.
Vores aktiviteter bestod af forskellige ting, for eksempel: Jonglering,
forskellige lege, akrobatik, lære en
lille seriesekvens, pausested med
saftevand og boller og meget mere.
Det hele sluttede af med, at alle –
børn, unge og voksne – skulle lave
seriesekvensen.
Skrevet af:
Maja Westergaard og Lærke Nielsen
34
Kondidøgn
Vi blev delt op i grupper hjemmefra,
hvor vi derefter cyklede til Snedsted.
Vi blev delt ud til vores aktiviteter, hvor
vi skulle konkurrere mod hinanden.
Det gik ud på at få flest point, vinderholdet fik lov at få mad først. Maden
bestod af helstegt pattegris og et
lækkert salatbord. Der var en masse
forskellige aktiviteter, for eksempel:
Klatring, ”fang halen”-leg, beachhåndbold, beach-fodbold m.m.
Inden vi skulle spise, startede en
vandkamp, hvor størstedelen af eleverne var med.
Da vi kom tilbage på skolen fortsatte
legene. Vi kom i gang med gigantiskbordfodbold, bueskydning, sumobrydning, roning på maskiner, folkedans og forhindringsbane.
I stedet for at sove i vores senge, så
sov vi i hallen og hyggede os super
meget.
Skrevet af: Lærke Nielsen
35
Pigernes fodboldlinje
På pigernes fodboldlinje er vi 15 spillere. Vores træning er altid hyggelig
med god stemning. Vi har været til
flere stævner, og det går bedre og
bedre hver gang. Vi har blandt an-
36
det været til NM i fodbold torsdag d.
27 oktober i Thisted på Lerpytterne,
hvor vi kunne kvalificere os til DM i
efterskolefodbold. Drengenes 1. hold
var også med.
Den første kamp spillede vi mod
Himmerlandscentrets Idrætsefterskole, som blev nummer 1 i deres
første runder. Vi var forberedt på
modstand, men vi kæmpede så godt
vi kunne. Kampen endte med en sejr
til Himmerland på 4-0. Derefter skulle vi spille om 3. og 4. pladsen mod
Skyum Idrætsefterskole. Dem havde
vi mødt før, men aldrig med en sejr.
Vi var bare kampklar, og vi pressede
dem hårdt, så der stod 0-0 efter 1.
halvvej. Uheldigvis fik de tre mål i
2. halvvej, så kampen endte 3-0 til
Skyum. Vi er godt tilfredse med vores 4. plads, som drengene også kom
hjem med. Thyland Idrætsefterskole
er aldrig kommet så langt til NM før,
hvilket vi er meget stolte af.
Indendørssæsonen for os piger er
lige begyndt, så nu øver vi, og gør
klar til en god sæson med flere stævner. Vi håber at komme langt, men
det vigtigste er, at vi har det sjovt.
Astrid Skannerup Kleis og
Caroline Juul Kjær.
23 år på Thyland – det var så det
Nej, for søren da! Havde det bare været det, havde jeg nok søgt et andet
job på et tidspunkt. 1966 – 67 var jeg
elev på Thyland, dejligt. Efter endt
skoleophold spurgte daværende
forstanderpar, Kirsten og Henry, om
jeg kunne tænke mig at blive køkkenpige. Ja, det kunne jeg, og det var
meget lærerigt.
1. maj 1969 ville jeg prøve noget
andet, men blev i området. 1. november 1988 blev jeg så igen køkkenpige / -dame på Thyland. Kirsten
og Henry spurgte endnu engang –
det er lidt skægt, ikke? Ja, og så er der
pludselig gået 23 år. Jeg må nok sige,
at jeg har efterskolebacillen inde under huden, tror sgu ikke jeg slipper af
med den, men ønsker det heller ikke.
De første 6 år i køkkenet var med
Kirsten som køkkenleder. Så fik vi en
ung mand, lige færdiguddannet køkkenleder, og det var Flemming. Og
jeg må sige, at han gør det godt. Alle
i køkkenet har et godt sammenhold.
Det har været dejligt at komme på
job hver dag. Tak for det!
Når jeg tænker på alle de elever, vi
har haft og har, bliver jeg varm om
hjertet. Hvor er de dejlige men også
udfordrende. Tænker tit på, hvor i
verden de er, og hvad beskæftiger
de sig med?
Jeg gik på efterløn her den 20.
oktober, og optil fik jeg mange søde
ord med på vejen af elevholdet. Tak
alle sammen! Husk at nyde jeres ophold og få noget godt og lærerigt
ud af det. Det er et ophold I altid vil
huske.
Kære kollegaer. Tak for rigtig godt
samarbejde, jeg vil savne jer. Tak for
mange gode år. Jeg har haft et godt
og lærerigt ophold.
Pøj-pøj alle.
Mange hilsner og tanker
fra Connie
37
LEGO ”Leg godt”
I de seneste år har LEGO formået at
komme stærk tilbage efter nogle år
med krise. Jeg har selv leget med
LEGO siden jeg kan huske tilbage og
det er nu en slags hobby for mig. På
skolen prøvede jeg i år 2010 at tage
mit LEGO med til fysik i 8. klasse og
i år (2011) har jeg også prøvet robot
teknologien af på ”nørd” værkstedslinjen.
En måde at få vores elever til at
blive bedre til innovation, kunne være brug af LEGO. De mange former
og muligheder som LEGO har, kan
være et værktøj til at fremme elevens
kreative tanker og indlære processen
fra ide til et færdigt produkt. Med
robot teknologien giver man LEGO
en ekstra finesse, at kunne programmere LEGO ved brug af en computer,
hvilket vinder klart frem i samfundet,
som robotstøvsuger eller apparater
der passer de ældre på plejehjem.
Der er også udarbejdet LEGO der
specielt er beregnet til brug i fysik,
dog har jeg endnu ikke tilegnet mig
LEGO på dette område, selv om jeg
underviser i fysik-kemi.
Magnus Christensen er ved at
programmere, den robot styret
kampvogn.
LEGO er på mange måder et godt
redskab til brug i undervisningen,
men det har også sine ulemper, som
pris, og mine egne erfaringer på
området. Der er også nogle elever
der ikke magter at lave noget mere
teknisk betonet end at bygge et hus.
Dog mener jeg, at det kunne være
en god måde, for en del af de unge,
til at være kreative og opnå færdigheder der efterspørges i samfundet.
Bjarne Forbech
Søren Jensen er ved at lade kanonen, på den hjemmelavede robot styret kampvogn.
38
Ugens ”Hvad er det?”
På et biologikursus for nogle år siden
kom kursuslederen med et tip, som
jeg har haft stor glæde af siden. Det
gik ud på at indlede biologitimen
med spørgsmålet ”Hvad er det?” til
noget biologisk materiale, man har
medbragt til timen. Jeg har især
benyttet mig af muligheden for at
bruge mit kamera til at indfange dyr
og planter, som jeg så har kunnet
fremvise på den elektroniske tavle,
Smartboardet. Da vi kun har en enkelt biologitime om ugen, er det en
god mulighed for at ”tage eleverne
med ud i naturen”, og det giver som
regel en god optakt til samtaler om
biologiske emner og temaer. Bl.a.
derfor er jeg ofte ”på jagt” i naturen
med mit kamera.
Det er selvfølgelig ikke hver ene-
ste gang, at jagten falder lige heldigt
ud, men på en tur ved Faddersbøl i
sommer var jeg heldig at få et pletskud i kassen. På en solbeskinnet
skovvej var der livlig aktivitet af flyvende sommerfugle, og især de
smukke blåfugle sprang i øjnene. Et
godt billede af en blåfugl ville være
alle tiders, for de er lidt svære at fotografere, da de kun sjældent sidder
stille ret længe ad gangen. Jeg fik en
fin hun af Almindelig Blåfugl i søgeren og fik taget et billede.
Da man aldrig kan være helt sikker
på at skarpheden er lige i øjet, tager
jeg altid nogle ekstra billeder, og
det ville jeg også gøre denne gang.
Men jeg nåede kun at tage et enkelt billede mere, og det troede jeg
egentlig ikke duede, for i det samme
forsvandt sommerfuglen. Det skete i
samme øjeblik som en anden sommerfugl kom ind i billedet fra venstre
og de begge forsvandt ud til højre
- alt sammen så hurtigt, at jeg ikke
kunne nå at opfatte det.
Stor var overraskelsen – og glæden – da jeg hjemme ved computeren så hvilken begivenhed, jeg havde
været heldig at få foreviget, nemlig
indledningen til en parring mellem
hannen, der var kommet flyvende
ind fra venstre og den hun, som jeg
var i gang med at fotografere.
Det er sådanne overraskelser og
uforudsete oplevelser, der gør det
ekstra spændende at være på jagt
med kameraet i naturen. Der er altid
noget forskelligt at opleve derude,
og hvor er vi heldige at bo så tæt på
noget unikt natur, som vi har i Nationalpark Thy. Så det er bare med at
komme derud og opleve det.
Erik R. Jespersen
39
Hvad skete der i Danmark 1950-1973?
Tværfagligt samarbejde mellem dansk og historie i 9.
klasse.
Samarbejde, teamwork, team spirit,
indspark, udspark, røde tråde, meningsfyldt læring…..Listen af ord for
inspirerende undervisning kan være
uendelig lang, og hvis det engang
imellem lykkes, så er det stjernestunder vi taler om.
På Thyland Idrætsefterskole fik
dansklærere og historielærere i 9.
klasserne den ide, at viden fra historie undervisningen skulle kobles til
litteraturen, hvilket så skulle munde
ud i en artikel sat op efter reglerne
40
for dansk sagprosa, hvori et interview
med bedsteforældre eller lignende
skulle indgå. Pludselig kunne eleverne se en sammenhæng mellem Tove
Ditlevsens liv i byen og udviklingen
til frem til 1970’erne. Livet på landet
fik nye dimensioner, så der blev set
med andre briller på udviklingen både for kvinde og for mand. Som fod i
hose/hånd i handske kom forfatteren
Sulaima Hinds besøg ind og kastede
lys over 1960’ernes og 70’ernes ungdomskultur og boformer, så både
elever og lærere følte at der blev tale
om læring på ret højt niveau.
For dansklærerne har det været
som at åbne en fortryllende æske,
fordi man bare kunne nyde danskfagligheden og litteratursiden for
trygt at lade alle informationer om
de ydre påvirkninger overgå til vidende historiefolk. En stjernestund.
I det følgende har vi valgt uddrag
fra 2 pigers artikler og sat dem sammen til en artikel om livet på landet.
Gertrud Lützhøft og
Frede Holm Jensen
THYLAND STIFTSTIDENDE
28. september 2011
Store ændringer
fra 1950 til 1973
Af Line Fuglsang og Annika Maja Jørgensen.
I 1950’erne knoklede kvinderne i hjemmet, mændene knoklede på
arbejdsmarkedet for at få pengene til at slå til, børnene knoklede i skolen.
Pigerne især hjalp samtidig til i hjemmet for at kunne bringe generationen
videre. Det og meget andet ændrede sig i de efterfølgende 20 år. (Annika)
Marshall-hjælpen
I 1947 hjalp USA en stor del af
Europa ved at forære mange lande
en stor sum penge. Danmark fik
også en del penge. Dette hjalp
Danmark betydeligt meget. Alle
danskeres levevilkår blev bedre. Det
var starten på cirka 20 års kraftig
udvikling i Danmark på utroligt
mange områder. Allerede i 1950’erne
kom der mange hjælpemidler til. “Vi
sparede mange timers hårdt arbejde,
fordi vi havde fået maskiner, der
kunne hjælpe os”, fortæller Lone
Nielsen og Arne Nielsen, beboere
på Snejbjerg plejehjem - “De gav os
flere muligheder”. Der kom traktorer
og andre landbrugsmaskiner til
Danmarks Landbrugsliv (Annika)
betød også, at arbejdet blev nemmere,
og landmændene ikke skulle have så
mange til at hjælpe sig. De, som ikke
skulle bruges på landet, flyttede ind
til byen for at skaffe sig arbejde der.
(Line)
Interview med Vera
Møller
En Nuffield traktor.
De mange traktorer betød, at mange
heste skulle sælges eller slagtes.
Mange solgte dem for at få råd til en
traktor. Man sagde til køberne, at de
skulle slagte hestene, efter de havde
købt dem, for at hestene ikke skulle
få et dårligt liv. Hestene var som en
slags kæledyr for landmændene. Det
Min mor blev født i Sennels 1904 og
døde 1982. Min far blev født 1902 og
døde i hjemmet 1971. Vi havde et lille
landbrug ude på landet lidt uden for
Gettrup.
Hvor arbejdede dine
forældre?
Begge arbejdede på vores gård. Min
far var meget plaget af leddegigt, og
dengang kunne der ikke gøres så me-
41
THYLAND STIFTSTIDENDE
28. september 2011
get ved det, men de hjalp hinanden.
Dengang var det ikke så mekaniseret,
så vi malkede med hånden indtil ca.
1958.
Hvad lavede din mor i
hjemmet?
Min mor lavede alt derhjemme. Der
var forskellige frugtbuske og træer, så
der blev syltet og henkogt. Dengang
var der ikke hjemme fryser. Også
vort tøj syede og strikkede mor. Hun
lappede, syede knapper i, for det var
ikke almindeligt med lynlåse. Det var
hægter (små kroge) og tryklåse. Mors
hænder var altid optaget af noget. Hun
sad aldrig uden at lave noget med sine
hænder.
pigerne sætte korn negene sammen.
Pigerne skulle vaske mælkespande.
Dengang blev mælken kørt til mejeriet
i nogle spande med låg og håndtag på
siderne. (Line)
helst blive derhjemme og hjælpe til.
Op gennem 60’erne og 70’erne kom
kvinderne på arbejdsmarkedet, de fik
i det hele taget meget mere at skulle
have sagt. (Annika)
Kvinderollen
Mandens status
Kvindens pligt i 1950’erne var at
holde huset rent, passe børnene, lave
mad og at pleje facaden. Det var hårdt
arbejde for kvinderne i 1950’erne.
Hvor blev børnene passet?
Børnene blev passet derhjemme. Vi
var fra vi var helt små med. Fx sad vi
i barnevogn, mens de hakkede roer,
og da vi blev lidt større, gik vi sammen med dem, så jeg kan ikke huske,
hvornår jeg begyndte at arbejde. Det
begyndte ligeså stille. Da kunne vi
lidt efter lidt. Vi voksede med opgaverne.
Lavede pigerne og drengene
det samme i hjemmet?
Nej ikke helt. F.eks. gik drengene
bag hestene med plov, harve eller
selvbinder, så skulle konerne og
42
“Jamen, det var jo hårdt arbejde at
være kvinde dengang, vi hjalp rigtig
meget til i huset. Fra jeg var en helt
lille pige har jeg jo mærket forskellen
på mænd og kvinder, men der var altså
også tid til sjov og løjer. Jeg husker
engang min mor og jeg pjattede
over kartoffelpilleriet.” Fortæller
80-årige Lis Jørgensen til Thyland
Stiftstidende. Drengene måtte gå i
byen, det måtte pigerne ikke, de skulle
Det var vigtigt at mændene havde
et godt, indbringende arbejde, for
ellers kunne familiens økonomi
simpelthen bare ikke køre rundt. Det
var måske noget der lagde et pres på
mange mænd. Mit billede af en mand
i 50’erne og starten af 60’erne er en
umoderne, smådoven, avislæsende
sur mand. Han går på arbejde fra
klokken 6 til 17, kom hjem satte
sig ned i lænestolen for at vente på
aftensmaden, men var det sådan det
i virkeligheden var? Ja, sådan tror
jeg faktisk det var, så der var grund
til forandring. Og det kom der. Bare
se på familiemanden idag, han har
overskud og hjælper kvinden med
huslige pligter. (Annika)
Boligforhold
Også på boligfronten skete der
ting og sager. Folk blev rigere og
der kom også flere og flere flotte
lejligheder, villaer, lejeboliger. For at
familien kunne få råd til de store og
nye boliger, måtte de have en større
indtægt. Derfor begyndte flere og flere
kvinder langsomt, at komme ud på
THYLAND STIFTSTIDENDE
28. september 2011
arbejdsmarkedet.
Når kvinderne kom på arbejde, var der
ingen til at passe børnene derhjemme,
så derfor kom der dagsinstitutioner,
børnehaver, vuggestuer, dagplejer,
osv. Det, mener jeg, var en sund
udvikling for børnene. De kom til at
være sammen med andre børn end lige
deres søskende, hvilket de ikke havde
været ret meget tidligere (Annika).
Ungdommens oprør
Ungdomsoprøret fandt sted I de
“glade tressere” eller “hippietiden”.
Ungdommen mente i 1960’erne, at der
var en masse ting, der skulle laves om
på, derfor afholdt de demonstrationer,
bl.a. mod kvindeundertrykkelse, mod
Vietnamkrigen, mod atomvåben,
og sikkert også mod meget andet.
- De gjorde oprør, ikke kun med
demonstrationer, men også ved deres
påklædning og musik. Når man hører
om ungdomsoprøret, tænker mange
måske på en flok småpsykiske unge
mennesker, der sad i rundkredse med
underligt tøj på, imens de røg hash og
lyttede til The Beatles musik.
Og det gjorde mange sikkert også,
men de var mere end det. De
kæmpede for friheden, for personlig
frihed.
I 1967 Erobrede Finn Ejnar Madsen,
somstuderede psykologi talerstolen
fra rektor Mogens Fog ved hans
universitets årsfest, hvor der ellers
kun var kongelige og eliten inviteret.
Han krævede taleret og fik det. Han
ville have mere medbestemmelse i
undervisningen.
Ungdomsoprøret gav folk mere
personlig frihed og jeg mener at
oprøret har gjort en hel masse godt for
nutiden. (Annika)
Rødstrømper og
kvindelejre
Ligeløn eller ej? I hvert fald går
Rødstrømperne ind for, at der skal
være ligeløn. Hvorfor skal mænd
tjene flere penge end kvinderne med
samme stilling? Derfor demonstrerer
Rødstrømperne mod regeringen.
Kvinder skal også have fri abort,
mener de. Kvindelejre bliver oprettet
rundt omkring i Danmark. Lejre,
hvor kun kvinder kan opholde sig.
Kvinderne må ikke gå feminint klædt,
for det spiller op til mændene, mener
Rødstrømperne.
I 1973 får vi en lov om ligeløn og en
lov om at kunne få fri abort (Line).
Fra dengang til i dag
Hvis jeg skal se på det, har tiderne
ændret sig enormt meget. Det
er blevet meget mere udviklet i
næsten alt. Teknikken er især blevet
udviklet meget. Fx hvis man ser på
telefonerne eller fjernsynene. Det er
nu blevet meget mere moderne med
fladskærme, i stedet for de store,
gamle flimmerkasser. Musikken er
også blevet anderledes. Nu er der
kommet rap- og popmusik. Hvis man
ser på landbruget i forhold til industri,
er der ikke særlig meget landbrug
tilbage. Tøjstilen har også ændret sig,
men den er ved at komme tilbage på
mode. Jeg forstår ikke helt hvorfor,
for jeg synes det er grimt. Ja, vi har
helt bestemt fået nye og moderne tider
(Line).
43
Spejlinger
Jeg er på vej mod Thyland Idrætsefterskole, hvor de har beskæftiget sig
med mit forfatterskab. Toget er fuld
af teenagere, der snakker og griner
gennem høj dansemusik. Dén alder
står tydeligt i min erindring, både det
gode ved den, som evnen til at være
100 % i nuet, og det mindre gode,
som at være udenfor. Spotter straks
pigen, der sidder for sig selv i mellemgangen, og bag den basdunkende bærbare, drengen der på én eller
anden måde er koblet af, selvom han
sidder midt i selskabet. Deres forkerthedsfølelse rammer mig, for dén var
dominerende, mens jeg voksede op,
og er desværre ikke til at komme helt
af med! Dengang var bare det at gå
i genbrugstøj mobbegrund, og som
hippiebarn gik man ikke i andet.
Oveni lugtede jeg tit af hvidløg, og
var ude af stand til at sidde stille i timerne! Så jeg stak desværre ud, og
prisen er beskrevet i min debutro-
man Voxeværk. Det er også noget af
det, jeg uddyber med Gadelivsforedraget, og selvom jeg stadig generes
af både fysiske og psykiske ar, så er
det en gave at kunne bruge min dårlige historie godt.
Netop derfor glæder jeg mig til i
aften, hvor jeg skal fortælle den på
Thyland Idrætsefterskole. Det har
jeg, med stor fornøjelse gjort igen og
igen siden forfatterdebuten i 1997,
som bl.a. resulterede i, at jeg bliver
inviteret ud at optræde i hele landet.
Også den efterfølgende debat og
folks kommentarer er en fornøjelse.
Når de åbner op om hårde omstændigheder, som jeg jo ikke kan ændre,
er det godt at have erfaret, at alene
dét at fortælle om en byrde, gør den
lidt lettere at bære.
Det første mine øjne lander på, da
jeg når frem til skolen, er et smukt
billede, der forekommer bekendt.
Det er en slags collage med nogle
spøgelseshvide hænder, som en elev
har lavet ud fra novellen Genoprejsning, og der er en æske chokolade til
den, der gætter dét, får jeg forklaret.
Billedet virker selvfølgelig bekendt,
fordi de hvide hænder er inspireret
af dem, mine hovedpersoner ser i et
spejl, på Genoprejsnings sidste side.
44
Tanken om hvor mange der døjer med lignende problemer, endda
uden en ”kunstnertitel” at undskylde
sig med, gør mig meget taknemmelig over også at være født med de
anlæg for at tale og skrive, som senere muliggjorde en konstruktiv livsbane. At kunne forsørget sig selv ved
at skrive bøger og holde foredrag, er
virkelig en gave. Specielt dét at jeg
via Gadelivsforedraget kan bruge de
dyrt købte erfaringer til at gøre en
positiv forskel for mine medmennesker.
At se folk blandt publikum grine
genkendende eller drage et lettelsens suk, når de mærker at de er
helt ok, som de er lige nu, virker som
helende balsam på de førnævnte ar.
Dette er blot det første hint om, at
her bliver mine bøger læst omhyggeligt og med et decideret kærligt
engagement. Det var fantastisk at
opleve, hvor grundigt skolen har arbejdet med mit forfatterskab, og at
få tilbagemeldinger fra elever, der
både kunne lide og bruge det.
Min plan var at afslutte foredraget
med en helt ny krølle på halen til min
livshistorie, men den er så ny, at det
svipsede. Det er nemlig for nylig ble-
vet fastslået at jeg har Adhd, hvilket
til trods for at sygdommen vist er blevet et slags ”modelabel”, virkelig giver
mening for mig. Havde skolevæsenet
kendt til den, da jeg svingede i klassens gardiner og kun hørte efter, når
læren accepterede tegning i timerne,
så var mit liv nok blevet lidt bedre.
Det ærgrer mig at Adhdkrøllen ikke
kom med på Thyland Idrætsefterskole, for hvis der sad bare én med
samme diagnose, ville det nok have
gavnet, så nu kommer den med her.
SPEJLENDE HILSNER
FRA SULAIMA HIND
Læs mere på www.sulaimahind.dk
45
Au pair i USA
Jeg startede på Thylands Ungdomskole (Ja, det hed det dengang) for
6 år siden, da jeg bare var 14 år gammel og ingenting vidste om lyst på
livet, og hvad jeg som person kunne
gøre for mig selv og andre! Men nu
bare 6 år efter, at jeg satte mine ben
på Thylands første gang, sidder jeg i
den skønneste ”lille” by i staten New
York, kaldet Ithaca, med meget mere
lyst på livet, end jeg havde inden
Thyland krydsede min vej.
Hvad laver jeg så langt væk fra
lille søde, rugbrøds, havregryns og
remulade, trygge Danmark. Jeg
ved ikke helt endnu, hvad det indebærer at være au pair i et andet
land, men det indebærer så meget andet end bare at passe børn
og leve hos en amerikansk familie og i de amerikanske traditioner.
Det indebærer også søsterskabet
med de andre au pairs og at lære at
forstå folk fra Brasilien og Baskerlandet
i Spanien. Man må finde sine grænser og overskride dem. Man skal også
kæmpe sig igennem hjemveen, lære
at omfavne den og vide at den er der
for at minde én om det derhjemme.
Jeg har nu været her i to måneder,
og jeg har allerede oplevet mange
ting og mødt mange mennesker. Jeg
kan slet ikke forstå, hvorfor jeg er så
heldig. Og den følelse har jeg savnet,
46
for det var præcis sådan jeg følte det,
da jeg i sin tid indså, hvor fantastisk et
sted Thyland var.
Min nye familie består af en
mor og en far og ikke mindre end
4 drenge i aldrene 2, 6, 8 og 9.
Jeg er rigtig glad for at være her, familien er rigtig sød, og jeg føler mig
rigtig godt tilpas. Jeg er super beæret over, at den her familie har åbnet deres dør for en total fremmed
person og lader mig bo i deres hus,
køre i deres bil, spise deres mad og
passe deres børn, ja kort sagt lader
mig være en del af familien og indvier mig i deres kultur og traditioner.
På det lille stykke tid jeg har været
her, har jeg været så heldig at få rigtig
mange gode venner. Der er au pair
piger fra Baskerlandet , Brasilien, Tyskland og Sverige her i området, og de
er alle sammen rigtig søde og gode
at støtte sig op af. Fordi de alle sammen enten har eller skal gå det samme igennem, som jeg står midt i lige
nu. Derudover har jeg også fået nogle amerikanske venner, som kan introducere mig for alle de amerikanske
traditioner, som f.eks. Halloween, som
er en kæmpe ting herovre. Det var
super fedt at kunne få lov til at opleve det på nærmeste hold og få lov
til at klæde sig ud og gå fra dør til dør
og sige trick or treat sammen med
børnene.
At være au pair minder på rigtig
mange måder om at være på efterskole, bare i en lidt større grad.
På efterskole kommer man med en
masse forventninger om at møde
nye mennesker, få fede oplevelser
og få lov til at være en del af et helt
specielt sammenhold i et år. Og hvis
man har den rette indstilling, er det
lige præcis, hvad man kommer til at
opleve. Man møder en masse mennesker fra mange dele af Danmark,
Grønland og Færøerne. Man kommer
ud og oplever mange ting, skitur,
overlevelsestur, Thylandia, introturen,
huskonkurrencerne, opvisningerne
og afslutningsturen og allermest sidste dag.
Alle disse ting lærte mig, at det at
være en del af et sammenhold er noget, jeg rigtig godt kan lide. Jeg kan
godt lide at have nogen at dele mine
gode oplevelser med lige så meget
som de dårlige.
Allerede inden jeg kom til USA,
blev jeg en del af det sammenhold,
som er i min by, for da de andre au
pairs, som allerede var her, fik min
mail, skrev de, at jeg nu officielt var
en del af det nye søsterskab, og at de
glædede sig rigtig meget til at møde
mig. Og rigtig nok, allerede nu efter
kun 2 måneder føler jeg virkelig, at
jeg har fået to nye søstre. Den eneste
forskel på os er bare, at vi snakker 3
vidt forskellige sprog: dansk, portugisisk, og euskara (som er Baskerlandets
modersmål, men som minder meget
om spansk). Vi er der altid for hinanden, både når der skal deles gode
minder som ture til spøgelseshuse
under Halloween, ture rundt i USA
og sjove ting, vi går og laver i vores
hverdag. Samtidig deler vi også alle
de dårlige ting, som når de børn, vi
passer, er dybt umulige, og vi er lige
ved at give op og tage hjem (det er
for det meste mig, der har den følelse
med de børn, jeg passer), eller når vi
har en frygtelig hjemve (ja, det er så
også mest mig, igen), eller når vores
værtsfamilier er urimelige, eller når vi
kunne græde os i søvn over, hvor meget lækkert mad de har herovre, der
så let som ingenting giver os 5 kilo
mere på sidebenene. Ja, så er vi der
for hinanden lige meget hvad, og jeg
ved, at når mit ophold er slut, så har
jeg venner for livet over hele verden.
Så kære thylændere, hvis efterskoleopholdet har givet jer lige så meget smag på livet, som det gav mig,
og I lige som mig ikke kan få nok af
sammenholdet, så synes jeg, I skal
overveje om et år som au pair ikke er
noget for jer.
Jeg glæder mig til at se, hvad det
næste jeg finder på bliver, når jeg
kommer hjem i oktober 2012.
Louise Topp Fischer Wennerstrøm
Thylands ungdomsskole 05/08
47
Invitation
Til
Elevholdet 1951/52 og sommerhold 1952 (60 år)
Elevholdet 1961/62 og sommerhold 1962 (50 år)
Elevholdet 1971/72 (40 år)
Elevholdet 1986/87 (25 år)
Elevholdet 2001/02 (10 år)
Kære gamle elev/personale
Vi vil gerne markere, at det nu er 10, 25, 40, 50 eller 60 år
siden, du har gået på Thylands Ungdomsskole, og derfor
indbydes du og din ægtefælle til jubilarmøde
Kr. Himmelfartsdag
torsdag den 17. maj 2012 kl. 11.00
Der vil være velkomstdrinks i hallen, mens du hilser på
dit hold. Derefter byder vi på køkkenets lækre buffet, får
taget nogle gode jubilarfotos, og vi slutter af med kaf­
febord omkring kl. 15.15.
Efter middagen er der lejlighed til at se skolen, samles
med din årgang, vise hinan­den medbragte fotos eller se
billeder/video, som skolen har i sit arkiv.
Vorupørvej 73 . 7700 Thisted
Tlf. 9793 7050 - Fax 9793 7550
info@thyland.dk
www.thyland.dk
Som gammel elev er det også muligt at melde sig ind i
skolekredsen, som støtter op om Thyland Idrætsefterskoles daglige arbejde. Kontingentet er 100,- kr. pr medlem,
ægtepar/samboende dog kun kr. 150,-.
Som med­­lem har du mulighed for at deltage i skolens
årlige generalforsamling.
Pris pr. kuvert kr. 100,- der betales ved
arrangementet.
Tilmelding senest mandag den 7. maj pr. telefon,
fax, post eller e-mail.
Vi glæder os til at se jer.
Med venlig hilsen
Dorthe og Gert Tøgersen, forstanderpar
PS: Gamle elever og personale har gjort et stort stykke
arbejde med at skaffe oplysninger om adresser, men
kender du nogen, som ikke er blevet inviteret, så underret
skolen med oplysning om ny adresse, så vil de også blive
inviteret.
Klip her --- tilmelding – senest 7. maj -- Klip her -- tilmelding – senest 7. maj -- Klip her -- tilmelding ----Klip her --- tilmelding – senest 7. maj
Elevårgang ___________________
Elevnavn ____________________________________________________________
Antal ________
48
Vigtige datoer i år 2012!
Fredag den 2. marts
Lørdag den 3. marts
Fredag den 9. marts
Lørdag den 10. marts
Søndag den 11. marts
Fredag den 16. marts
Lørdag den 17. marts
Torsdag den 22. marts
Fredag den 23. marts
Søndag den 25. marts
Tirsdag den 3. april
Onsdag den 18. april
Torsdag den 26. april
Lørdag den 23. juni
Generalprøve på Thyland for familie, venner og skolekreds
Holstebro, Idrætscenter Vest
FLUIF Nykøbing Mors
Lemvig Idræts- og Kulturcenter
Morsø Sparekasse Arena, Nykøbing
Norshallen
Sjørringhallen
Efterskolernes Gymnastikdag i Thy Hallen
Hurup hallen
DGI Thy Hallen
Aalborgstævnet i Gigantium
Generalforsamling Thyland Idrætsefterskole
Nye elever og forældre Thyland Idrætsefterskole
Afslutning på skoleår Thyland Idrætsefterskole
Dette er i skrivende stund de opvisninger, vi kender til. Der kan komme ændringer. I kan holde jer nærmere
orienteret på vores hjemmeside www.thyland.dk.
Generalforsamling på Thyland Idrætsefterskole afholdes onsdag den 18. april 2012
kl. 19.30 i vores auditorium.
Dagsorden ifølge vedtægterne.
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen skriftligt i hænde senest 10 dage før
generalforsamlingen.
Med venlig hilsen bestyrelsen
Jubilarmøde afholdes Kr. Himmelfartsdag torsdag den 17. maj 2012, og her håber vi igen på, at de enkelte
jubilarhold selv vil være aktive for at finde adresser på det aktuelle elevhold. Vores adresseoplysninger er op til
10 år gamle. Da vi kun har kontaktpersoner på 10 og 25 års jubilarerne, vil vi gerne, hvis nogle fra 40, 50 og 60 års
jubilarerne melder sig som kontaktpersoner, så invitationerne kan sendes ud i god tid.
Skoleåret slutter for elevholdet 2011/12 lørdag den 23. juni og starter for elevholdet 2012/13 søndag den
12. august 2012.
49
Skolekreds
Thyland Idrætsefterskole er en selvejende institution med en bestyrelse og en skolekreds bag sig. For at sikre
skolens fortsatte beståen er det nødvendigt, at skolekredsen hvert år får nye medlemmer. Medlemskab af skolekredsen inden den 17. januar 2012 giver for myndige personer stemmeret til vores generalforsamling på skolen
onsdag den 18. april 2012 kl. 19.30 og dermed indflydelse på skolens fremtidige drift.
Betaler I vedlagte girokort på kr. 100,- sikrer I jer medlemskab af Thyland Idrætsefterskoles skolekreds i 2011.
De bedste hilsner fra
bestyrelsen og personalet
Thyland Idrætsefterskole
Bestyrelsen på
Thyland Idrætsefterskole
Poul Overgaard, Brundvej 6, Brund - formand
Steen B. Nielsen, Jebjergvej 12, Hjerm - næstformand
Bente T. Kristensen, Troldborgvej 4, Tved, Thisted
Birte Drechsler, Gisselbækvej 45, Hørsted
Tina D. Amtoft, Tangrimme 5, 7700 Thisted - sekretær
Henning Pedersen, Kumlvej 12, Sjørring
Jan Ehlers, Mellemvej 8, Djernæs Mark, Thisted
Børge Kristiansen, Skinnerup Skråvej 18, Thisted
Henrik Lisby, Nellikevej 5, Skive
50
Bestyrelsen og personalet
ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår
Redaktion:
Frede Holm Jensen og Erik R. Jespersen
Redaktionen er afsluttet den 24/11
Foto:
Erik R. Jespersen, Leo Jensen m.fl.
Tryk:
Trykkeriet Friheden, Nors
Tlf. 97 98 16 41
THYLAND IDRÆTSEFTERSKOLE
Vorupørvej 73, 7700 Thisted
Tlf. 97 93 70 50 - Fax 97 93 75 50
Mobil: 40 45 72 50
E-mail: info@thyland.dk