Utrygge tryghedsalarmer

32
»AKTUELT
»teknologi & handicap 1/08
Utrygge
tryghedsalarmer
Stadig flere boligforeninger og private opgange installerer IP telefoni i stedet for analoge telefonlinjer. Men det har vist sig, at borgere med tryghedsalarmer i denne installationsbølge er
løbet ind i et meget stort problem. For de tryghedsalarmer, der er udviklet til analoge telefonlinjer, virker ikke optimalt på den nye bredbåndsteknologi. Og det kan få uoverskuelige følger
for de borgere, der i dag er afhængige af en tryghedsalarm.
FOTO KLAUS LASVILL-MORTENSEN
»teknologi & handicap 1/08
»AKTUELT
33
MOGENS HØEG, KONSULENT, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET
M
ulighederne med IP telefoni er lette at få øje på:
internet, mail, chat, telefoni mm. Problemet er, at
tryghedsalarmer, blev udviklet på et tidspunkt, hvor
en telefonlinje var et stykke kobberledning, der lå i jorden
og gik til den nærmeste central. Signaleringen var baseret på
tale og på nogle toner, som kunne fremkaldes ved et tryk på
nummertastaturet. Netop disse toner bruges i forbindelse med
tryghedsalarmer til at fortælle, at der er tale om et alarmopkald.
Tonerne kan derfor ikke undværes, hvis systemet, som det er
skruet sammen i dag, skal virke og give borgerne sikkerhed
for hjælp.
Analog vs. IP
En tryghedsalarm ringer efter et bestemt mønster – først til
ét telefonnummer, derefter til nummer to, så til nummer tre
på en intern liste – for at sikre, at alarmen bliver modtaget og
hjælpen kommer frem. Er der optaget, eller er der telefonsvarer på et af numrene, kunne tryghedsalarmen fejlagtig tro,
at beskeden var gået igennem og dermed stoppe ringningen.
Men for at undgå dette, lytter tryghedstelefonen ikke blot
efter, om røret bliver taget, men afventer også en kvittering
fra modtageren af alarmopkaldet. Kvitteringen sendes i form
af nogle bestemte tastaturtoner »Tastetryk«. Hvis kvitteringen
kommer tilbage, betragtes alarmen som sendt og modtaget,
hvis ikke der kommer en kvittering tilbage, sendes alarmen til
det næste nummer på listen.
En IP telefonforbindelse klipper samtalestrømmen i små
bitte stykker, sender dem som data og samler det hele til en
talestrøm igen, inden det sendes ud til modtageren. Ved almindelig tale mærker man kun i ringe grad denne klipning,
men de omtalte tastaturtoner er meget følsomme over for
denne klipning, og der er stor risiko for fejl og dermed også
forøget risiko for, at alarmen ikke bliver modtaget. Hjælpemiddelinstituttet er bekendt med sager, hvor borgere, der har
skiftet til IP telefoni, har måttet vente i mange timer uden at
Eksempler på løsninger: Fixed Wireless Terminal, TwinLink GSM
Modul, Lommy, Benefon Twig, Free2go, Benefon Track, LifePilot, SafeGuard, Micro-tracker Panda.
Søg flere produkter i Hjælpemiddelbasen på www.hmi-basen.dk under:
få hjælp, fordi den sendte alarm ikke blev modtaget. Derfor er
man nogle steder ved at implementere specielle nødplaner for
borgere med IP telefoni.
Driftsikkerhed
Den analoge telefon får sin strøm fra telefonstikket og virker
også, når strømmen til huset er afbrudt. IP telefonen virker
kun, når der er strøm på systemet, og virker derfor ikke med
en tilsluttet tryghedstelefonen, hvis strømmen svigter.
Fastnettelefoner er altid installeret på en fast adresse, mens
IP-telefoner er flytbare. Så modtageren af opkaldet fra en IP telefon kan ikke være sikker på, hvor abonnenten befinder sig. Det
kan være på hjemadressen, sommerhuset, et tog eller en færge.
Og problemet bliver forstørret yderligere, hvis alarmbrugeren
ikke selv kan redegøre for, hvor han eller hun befinder sig.
Et andet problem er, at ikke alle leverandører af IP telefoni
tilbyder overførsel af informationer om, hvor der ringes fra eller
hvem der kalder (nummervisning) op til alarmmodtageren.
Løsningsmuligheder
Der findes så vidt vides ingen tryghedsalarmudbyder, der tilbyder
IP tryghedsalarmer, men flere siger, de arbejder på udvikling
af en sådan alarm.
Den umiddelbare løsning på problemet er derfor, at skal
der opstilles en tryghedsalarm, skal den installeres i forbindelse
med en almindelig analog telefonlinje.
Alternativt kan man vælge tryghedsalarmer, der ikke
kræver tilslutning til noget telefonnet, da de sender signalet
over mobiltelefonnettet. Eller man kan vælge en GPS-baseret
tryghedstelefon, hvor der ved alarm, afsendes en sms til alarmmodtageren med oplysning om den nøjagtige adresse, hvorfra
alarmen er afsendt, samt personens navn og data. Sikkerheden
kommer dog aldrig helt på højde med en tryghedsalarm tilsluttet en analog telefonlinje.
• ISO 22 27 18 04 Stationære tryghedsalarmer med tovejs tale
• ISO 22 27 18 Personlige nødalarmsystemer
• ISO 22 27 18 06 Mobile tryghedsalarmer med positionsbestemmelse
(GPS)