Bedre kontrol, visioner og præstationer

ET NOR DISK N Y HEDSM AGASIN FR A MEDTRONIC
nr 1 2011
Bedre kontrol, visioner
og præstationer
Fire artikler om diabetes | SIDE 10 – 14
Hele behandlingsforløbet trænes i Virtual CRT Hospital | SIDE 6
Kirurgisk ablation ved forkammerflimmer | SIDE 9
Deep Brain Stimulation – gode resultater ved svær epilepsi | SIDE 18 – 19
| 1
E LEDER
BIRGIT ÖLMESTIG
Langsigtet engagement i kampen
mod kroniske sygdomme
På globalt plan skyldes i dag 60 procent af alle dødsfald kroniske, ikke-smitsomme sygdomme, og hvis der
ikke gøres noget for at standse denne udvikling, vil tallet nærme sig 75 procent omkring 2020. Selvfølgelig
ønsker vi at leve i en verden, hvor alle personer, der lider af disse former for sygdomme, også kan få adgang
til de løsninger, der findes på markedet. Derfor satser Medtronic nu mere end nogensinde på et langsigtet
strategisk engagement for at nå ud globalt med den unikke teknik, vi kan tilbyde. Tanken er at arbejde
­sammen med politiske beslutningstagere, sundhedspersonale og ngo’er om at sætte kroniske sygdomme på
den globale dagsorden, og målet er at få disse sygdomme med på WHO’s liste over milleniummål for 2015.
For at nå dertil vil Medtronic fortsætte med at støtte projekter, der opfordrer til bevidsthed, uddannelse
og bedre integration af sundheds- og sygeplejen. Et konkret eksempel på dette er en donation på 4 millioner
dollar til Medtronic Foundation, som skal uddeles til internationale organisationer i udviklingslandene, med
fokus på behandling af diabetes og hjertesygdomme.
En anden vigtig vej at gå i kampen mod de kroniske sygdomme er at stimulere og opmuntre til innovationer. I november lanceredes Medtronic EUreka, en webbaseret portal med ambition om at bidrage til et øget
antal innovationer inden for medikoteknik. Via EUreka kan europæiske læger og opfindere få deres ideer
bedømt af eksperter. Portalen skaber forudsætninger for et tæt partnerskab mellem Medtronic og opfinderne,
som sammen kan udvikle og markedsføre nye produktkoncepter. Produktkoncepter, der vil kunne forbedre
patienters liv over hele verden.
Opkøb af virksomheder med innovative behandlingsløsninger er selvfølgelig også en strategi. Den seneste
i rækken er Ardian, der udvikler kateterbaserede teknikker til behandling af hypertension (forhøjet blodtryk),
et betydeligt og eskalerende sundhedsproblem, der rammer cirka 1,2 milliarder mennesker. Tilstanden fører
ofte videre til livstruende sygdomme som apopleksi og hjerteinfarkt, og på globalt plan vurderes det, at
hypertension indebærer direkte omkostninger for sundheds- og sygeplejen på omkring 500 milliarder dollar
om året.
Fra strategier og kroniske sygdomme til noget, der også berører os alle, om end på et andet plan, nemlig
årstiden. Det har vel næppe undgået nogens opmærksomhed, at foråret endelig er kommet! Foråret er som
bekendt i høj grad håbets og inspirationens tid. Måske findes der her også inspiration til nytænkning inden
for medikoteknik. Skriv gerne på www.MedtronicEureka.com, hvis du har nogen ideer.
Hav en skøn sommer!
Medley er Medtronics kundemagasin og henvender sig til læger, sundhedspersonale, ­journalister samt
opinionsdannere inden for sundhedsvæsenet. Nu er der mulighed for at abonnere på Medley via e-mail.
Tilmeld dig på medley@medtronic.com for at få magasinet i pdf-format fire gange om året, meddele adresseændring eller opsige dit abonnement. Skriv navn og e-mail-adresse, og mærk brevet ”Medley-abonnement”.
Medtronic AB har udgivelsesbevis til Medley, som udgives fire gange om året.
Ansvarshavende udgiver: Reidar Gårdebäck Redaktionschef: Elenore Schmidt
Foto: Medtronic og Christian Evers Tekst og form: Care of Haus
Adresse: Medtronic AB, Box 1034, 164 21 Kista Tlf: +46 (0)8-568 585 00 Fax: +46 (0)8-568 585 01
E-mail: medley@medtronic.com Hjemmeside: www.medtronic.se
©2011 Medtronic AB. Medtronic® er et registreret varemærke tilhørende Medtronic Inc. Andre varemærker, produktnavne og terapinavne, som
nævnes i Medley, er Medtronics eller de respektive indehaveres ejendom.
2 |
sidE 24
sidE 3
Opkøbet af Ardian giver nye muligheder
Renal denervering sænker
­ukontrolleret højt blodtryk
For nylig overtog Medtronic virksomheden Ardian, der udvikler kateter­
baserede teknikker til behandling af hypertension (forhøjet blodtryk).
Studier viser, at Ardians Symplicity® Catheter System™ ved at afbryde
de sympatiske nervebaner til og fra nyrerne ved hjælp af RF-energi
(radiofrekvens) sænker blodtrykket markant hos patienter, som hidtil
ikke har reageret tilfredsstillende på medicinsk behandling.
Forhøjet blodtryk er en af vores største folkesygdomme og et stærkt voksende problem. Tilstanden
fører ofte videre til livstruende sygdomme som
apopleksi, hjerteinfarkt, hjerteinsufficiens og nyreproblemer. Ad kirurgisk vej at afbryde de sympatiske nervebaner til og fra nyrerne i nyrearterierne
(renal denervering) er en velafprøvet måde at
sænke blodtrykket på. Ny teknologi og nyvundne
indsigter har resulteret i Ardians Symplicity
Catheter System, som kan gøre det muligt at
sænke blodtrykket hos patienter, der trods optimal medicinsk behandling har forhøjet blodtryk.
Ambitionen er at føre an i udviklingen
– Opkøbet giver Medtronic mulighed for at føre an
i udviklingen inden for renal denervering (RDN) til
behandling af ukontrolleret hypertension, udtaler
Johan Mattsson, nordisk salgschef for Medtronics
forretningsområde Coronary.
– Ardians Symplicity Catheter System retter sig
primært mod en svært behandlelig gruppe af
patienter, som trods brug af tre eller flere blodtrykssænkende lægemidler har et blodtryk, der
overstiger 160 mmHg. Målet med teknikken er, at
patienterne får et normaliseret blodtryk.
Indgreb under lokalbedøvelse
– Ved at tilføre RF-energi i karvæggen foretager
man en denervering af de sympatiske nervebaner
til og fra nyrerne, forklarer Johan Mattson. Det sker
ved, at man fører et kateter ind via lysken og videre op i nyrearterien. Herfra leveres der via katete-
Studier viser stærkt nedsat blodtryk
Ardian har udført to studier: det ikke-randomiserede
studie Symplicity HTN-1 og det randomiserede
studie Symplicity HTN-2. Førstnævnte viser, at det
systoliske henholdsvis diastoliske blodtryk efter
6 måneder var faldet med 25/11 mmHg og efter
24 måneder med 33/15 mmHg.
I det randomiserede studie viste opfølgningen
efter 6 måneder, at det systoliske blodtryk hos
kontrolgruppen steg med 1 mmHg, mens det
diastoliske forblev uforandret. Hos gruppen, der
havde gennemgået RDN, faldt det systoliske blodtryk med 32 mmHg og det diastoliske med 12 mmHg.
– Studierne viser lovende resultater for patienter, hvor man ikke har kunnet sænke blodtrykket
tilfredsstillende med medicin, siger Johan
Mattsson. Flere nordiske centre har udvist interesse
for teknikken. 1. Indføring af Symplicity-kateter i nyrearterien.
2 – 4. Behandling med RF-energi i nyrearterien .
ARDIAN Symplicity® Catheter System™
1
rets spids en serie af to minutter lange energibehandlinger rundt om karrets vægge. Indgrebet
udføres på et røntgenlaboratorium under lokalbedøvelse og tager cirka en time. Patienten skal
også have et smertestillende middel og undertiden beroligende medicin.
2
3
4
| 3
Multicenterstudiet PICTURE viser:
Reveal giver betydeligt
hurtigere diagnose ved
uforklaret synkope
I løbet af studiet PICTURE foretog man implantation og opfølgning
på 570 synkopepatienter, hvoraf 218 fik et besvimelsesanfald under
studiets løbetid. 78 procent af disse fik diagnose og behandling takket
være monitorering af hjerterytmen, som gjorde det muligt at fastslå
sammenhængen mellem symptomer og bagvedliggende hjerterytme
Hovedinvestigator på Picture-studiet er Nils
Edvardsson, docent på Sahlgrenska Universitets­
sjukhuset og specialist i kardiologi.
– Det er meget vigtigt at klarlægge årsagen tidligt, eftersom symptomerne ved uforklaret synkope,
især ved kardialt betinget synkope, kan få alvorlige
konsekvenser, siger Nils Edvardsson. Udredningen
vanskeliggøres betragteligt af, at patienterne i de
fleste tilfælde har normal hjerterytme efter besvimelsen. Med Reveal®, en lille implanterbar anordning, der kontinuerligt monitorerer patientens hjerterytme, registreres eventuelle arytmi-episoder
under selve besvimelsen, hvorved man hurtigt kan
se, om besvimelsen er forårsaget af arytmi.
Mange undersøgelser, inden man valgte
hjertemonitorering
– Af de patienter, der fik en diagnose, viste det sig,
at 75 procent af dem havde en kardialt betinget
synkope, fortæller Nils Edvardsson. Studiets resul-
tater understøtter de nuværende retningslinjer,
hvor man anbefaler at implantere en hjertemonitor tidligt i udredningsarbejdet. De tidligere retningslinjer fra 2004 henviste til diagnosemetoden
som en slags sidste udvej.
– Studiet viser, at patienterne i gennemsnit
mødte tre forskellige specialister, som i snit ordinerede 13 undersøgelser, inden man besluttede sig for
at implantere Reveal. Næsten halvdelen af patienterne havde forinden gennemgået for eksempel
MR- og CT-scanninger, som relativt sjældent fører til
diagnose ved uforklaret besvimelse. Scanningerne
er omkostningstunge og først bør overvejes, efter at
den initiale udredning er kompletteret med en
implanterbar Loop Recorder.
Plejekrævende gruppe, som får gavn af
hurtigere udredning
– Man kan også se, at 70 procent af de inkluderede
patienter på et eller andet tidspunkt før implanta-
tionen havde været indlagt på hospital på grund
af besvimelser, og at over en tredjedel var kommet
alvorligt til skade ved en besvimelse, defineret
som fraktur eller behandlingskrævende blødning.
Det drejer sig altså om en plejekrævende patientgruppe.
– I løbet af det første år fik 36 procent, 218 af de
inkluderede patienter, et nyt besvimelsesanfald.
Andelen af patienter, som fik en diagnose ved hjælp
af Reveal, blev ved med at stige, også efter det første år. Det taler for, at kontinuerlig monitorering
med Reveal i lang tid er et værdifuldt værktøj i
udredningen af patienter med uforklaret besvimelse. I mange tilfælde er det muligt at nå til diagnose
og effektiv behandling tidligere. En anden fordel er
et mindre antal udredninger og lavere omkostninger i forhold til traditionel udredning.
Ordforklaring
Uforklaret synkope: Det har ikke været muligt at klar­
lægge årsagen under en initial udredning, der omfatter
anamnese, EKG, ekkokardiografi og blodtryksprovokation.
Studiets resultater understøtter de
­nuværende retningslinjer, hvor man
­anbefaler at implantere en hjertemonitor
tidligt i udredningsarbejdet.
Nils Edvardsson, docent på Sahlgrenska Universitetssjukhuset
og specialist i kardiologi.
4 |
Hvis vi følger de
nye retningslinjer,
betyder det, at
patienterne hurtigere får kendskab
til årsagen til deres
besvimelser.
Henning Mølgaard, kardiolog på Århus
Universitetshospital i Skejby.
Nordiske klinikker bidrog med patienter
På Århus Universitetshospital i Skejby har man en
synkopeklinik, hvor man udreder besvimelser. Ti
patienter fra klinikken indgik i PICTURE-studiet.
Ansvarlig for klinikken er overlæge og kardiolog
Henning Mølgaard.
– Resultaterne i studiet stemmer overens med
de resultater, vi har set på vores klinik, og de er
også i tråd med de nye europæiske retningslinjer,
siger Henning Mølgaard. Hvis vi følger de nye
­retningslinjer, betyder det, at patienterne hurtigere får kendskab til årsagen til deres besvimelser.
– Chancen for, at det lykkes os at registrere en
besvimelse på EKG ved en sædvanlig 48 timers
EKG-undersøgelse med båndoptager, er cirka fem
procent, mens vi med Reveal kan følge patienten
døgnet rundt i tre år, hvor vi med sikkerhed vil
registrere hjerterytmen ved en besvimelse. Det
giver en stor tryghedsfølelse hos patienterne, og
de får hurtigere deres diagnose. Tidligere kunne vi
kun give 15-30 procent af patienterne en ­diagnose.
Med Reveal er det betydeligt flere.
St. Görans Sjukhus diskuterer synkopecenter
Fra St. Görans Sjukhus deltog 24 patienter i PICTUREstudiet. Kardiolog Afsaneh Mohii-Oskarsson er
ansvarlig for arytmi-enheden og inkluderingen af
patienter i studiet.
– Vi fik noget at tænke over efter vores deltagelse i PICTURE-studiet, fortæller Afsaneh MohiiOskarsson. Jeg blev lidt forbavset over at se, at vi
tidligere havde været ret sene til at implantere
Reveal. Noget, der har betydet, at der er gennemført mange unødvendige undersøgelser.
– Vi vil nu finde en måde til hurtigere at tage
beslutning om at implantere Reveal på patienter
med mistænkt kardial synkope. For at forbedre
udredningen har vi talt om at åbne et synkopecenter. Tanken er, at en kardiolog med ekspertise
inden for arytmi trækker i trådene og kan nås fra
akutmodtagelsen og de forskellige afdelinger. Vi
skal også have udarbejdet en tjekliste til læger,
som møder patienter, der er besvimet. Hvis en
patient opfylder kravene til en kardial synkope i
henhold til listen, kan lægen kontakte kardiologen, der har ”synkopevagten”. Derefter kan kardiologen hurtigt knytte patienten til den rigtige
udredning på synkopecentret og desuden hurtigt
beslutte, om Reveal er aktuel for patienten.
– Efter min mening er Reveal til stor diagnostisk nytte, når det drejer sig om arytmier, hvilket
studiet også har vist.
– I dag benytter vi os af CareLink, Medtronics
system til fjernmonitorering, ved alle patienter
med Reveal. Og det fungerer vældig godt. De, der
ikke mærker noget, foretager en CareLinkoverførsel hver tredje måned via telefonen, og de,
der har symptomer eller besvimer, henvender sig
med det samme. Det betyder, at vi nu hurtigere
kan stille en diagnose. Nordisk deltagelse i Picture
Af de 71 centre, der deltog i studiet, var
der 2 finske, 3 danske og 14 svenske.
E
I dag benytter vi os af CareLink,
Medtronics system til fjernmonitorering,
ved alle patienter med Reveal. Og det fungerer vældig godt.
Afsaneh Mohii-Oskarsson, kardiolog på St: Görans sjukhus i Stockholm.
| 5
Virtual CRT Hospital
- avanceret uddannelse, der forenkler
Behovet for CRT-implantationer rundt om i verden stiger i takt
med udviklingen af CRT-behandling. Medtronic har derfor udviklet
et ­virtuelt uddannelseskoncept, hvor deltagerne følger virtuelle
patienter med en virkelig sygdomsbaggrund fra patientudvælgelse
til opfølgning. Under uddannelsen anvender man det nyeste inden
for simuleringsteknik og interaktive værktøjer.
– Medtronics nye uddannelseskoncept, Virtual CRT
Hospital, er en måde til at indfri det voksende behov
for CRT-implantationer, siger Jorio Mascheroni,
uddannelsesansvarlig hos Medtronic inden for
CRDM i Europa. Vi har udviklet et uddannelsesmiljø, hvor deltagerne i meget høj grad arbejder
”hands on”, og hvor man kan gennemgå hele CRTbehandlingskæden – blandt andet udvælgelse af
patienter, valg af behandling, implantationsprocedure, fjernmonitorering og patienthåndtering.
Under uddannelsen benytter man iPads til
patientvurdering, behandlingsrekommandation
og opkobling på CareLinks webside. Man har
også implantationssimulatorer for dels at demonstrere proceduren, dels at øve sig på patienter
med forskellig sygdomsbaggrund. Via HD audiovideo kan deltagerne nøje følge indgreb, som vejlederen foretager i det virtuelle laboratorium
”cath lab”. Man benytter sig også af glasmodeller
for at øve sig praktisk i at positionere kateteret
i hjertet.
Virkelighedsnære praktiske øvelser
– For at få en virkelighedsnær uddannelsessituation udnytter vi avanceret simuleringsteknik og
interaktive værktøjer, forklarer Jorio Mascheroni.
Uddannelsen er dernæst bygget op omkring praktiske øvelser, hvor deltagerne kan følge virtuelle
patienter med en virkelig sygdomsbaggrund gennem hele uddannelsen. De individuelle patienter,
patientcasene, er den røde tråd, som alle uddannelsens elementer kredser om.
– På vores tidligere CRT-kurser havde vi mere
teori og flere forelæsninger – især den første dag.
Lektionerne fokuserede meget på implantationsproceduren, hvilket var den udfordring, implantatøren dengang først og fremmest stod over for.
Siden da er CRT-behandlingen udviklet betydeligt
og omfatter i dag en helhedstænkning – fra
patientudvælgelse til opfølgning. Med Virtual CRT
Hospital kommer vi så tæt på virkeligheden som
muligt og kan øve os i hele behandlingsforløbet
med CRT-patienten.
Nyttigt ifølge deltagerne
En af dem, der for nylig har været på kursus med
Medtronics nye CRT Virtual Hospital, er Jussi
Niiranen, der er under uddannelse til speciallæge i
kardiologi på hjerteundersøgelsesafdelingen på
Helsingfors Universitetshospital.
– Kursusoplægget var godt på flere måder, siger
Jussi Niiranen. Vi kunne følge en virtuel patient fra
ankomst til hospitalet gennem valg af behandling,
implantation og opfølgning. Gennem gruppediskussioner kom vi frem til, hvilken behandling der
var egnet, medicinering, implantation osv. For mig,
der ikke tidligere havde implanteret en CRTpacemaker, var implantationsarbejdet på simulatoren meget nyttigt. Kurs­usdeltagerne var inddelt i
forskellige grupper ud fra erfaringsniveau.
– Flere af vejlederne på kurset var læger, hvilket
var værdifuldt både i det praktiske simulatorarbejde og på teoridelene. Vi havde så at sige samme
kliniske referencebasis, og vejlederen forstod problemstillingerne fuldt ud. Denne form for virtuel
øvelse gav mig meget. For mig, der ikke tidligere
havde implanteret en CRTpacemaker, var implantationsarbejdet
på simulatoren meget nyttigt.
Jussi Niiranen, under uddannelse til speciallæge i kardiologi, Helsingfors.
Jussi Niiranen under en behandlingssituation
på Helsingfors Universitetshospital.
6 |
Den feedback, jeg får fra læger her
i Norge, er, at man påskønner, at vi
er med under operationen.
Jon Olav Utgaard, markedsføringsansvarlig hos Medtronic CRDM i Norden.
Partnerskab for fremtiden
Support fra kyndige CRT-produkt­
specialister bliver stadig vigtigere
I dag spænder en vellykket CRT-behandling over et langt større felt end selve
implantationen og anordningens pålidelighed. En bredere g
­ ruppe af
patienter anbefales CRT i dag, hvorved behovet for specialist­kompetencer
og avanceret teknologi vokser – noget, Medtronic står godt rustet til.
– Medtronic er en innovativ virksomhed, som hele
tiden udvikler nye og bedre patientløsninger,
siger Jon Olav Utgaard, marketingansvarlig hos
Medtronic CRDM i Norden. Vi investerer store ressourcer i forskning og udvikling – som eksempel
kan nævnes, at ni¹ ud af fjorten studier, der har
bidraget til ændringer af retningslinjerne og givet
flere adgang til behandlingsformen, har været
sponseret af Medtronic.
– Vi er også meget bevidste om de sundhedsøkonomiske aspekter i forbindelse med en
behandling, derfor inddrager vi disse ting allerede
på udviklingsstadiet, så vi kan tilbyde løsninger,
der ikke alene er teknologisk avancerede, men
også bidrager til en stærk helhedsøkonomi i forbindelse med behandlingen. Et godt eksempel på
dette er fjernmonitorering med CareLink, som kan
reducere de samlede omkostninger til behandlingen, så de patienter, der har behov for det, kan
få mere avancerede enheder.
Stærk udvikling også på katetersiden
– CRT er et interessant område at arbejde inden
for, især fordi behandlingsmulighederne hele
tiden forbedres. Det ser vi ikke mindst ved de produkter, der bruges til at få elektroderne på plads.
Succesfrekvensen ved implantation med
Medtronics produkter er så høj som 95 procent.²
En mangfoldighed af for eksempel katetre betyder, at patienternes forskellige fysiologier kan
håndteres på en helt ny måde.
Veluddannede og opdaterede produktspecialister
Når elektroderne lægges ind, er der næsten altid
repræsentanter fra Medtronic med for at bidrage
med support og viden. Produktspecialisterne har
en solid uddannelse og tager til de samme kongresser som lægerne for at lære nyt. Medtronic
satser på at have de mest kyndige specialister på
markedet for at kunne hjælpe læger og patienter
optimalt.
– Den feedback, jeg får fra læger her i Norge, er,
at man påskønner, at vi er med under operationen,
siger Jon Olav Utgaard. Man finder, at denne informationsudveksling bidrager til at øge lægens
kompetence, øge patientsikkerheden og give
patienterne en bedre behandling.
Særlig gode grunde til at vælge
Medtronic som partner
– Vi har et bredt sortiment af produkter, som er
1. Miracle 5, Mustic SR 16, Mustic AF 35, Miracle ICD 8, M;iracle ICD ii 9, Care HF 11, Care HF 17, Reverse 21,22, Raft 56
2. Attain Ability® Model 4196 Left Ventricular Lead Final Clinical Report (Version 1, February 25, 2009), Attain Ability® Model 4296 Left Ventricular
Lead Final Clinical Report (Version 1), Attain Ability® Straight Model 4396 Left Ventricular Lead, Summary of Clinical Results, October 12, 2009
3. Longevity of implantable cardioverterdefibrillators; implications för clinicla practice and healt care systems Europace (2008) 10, 1288-1295
langt fremme inden for teknologien, siger Jon
Olav Utgaard. Ud over at produkterne er velafprøvede, har Medtronics CRT-enheder også i flere studier vist sig at have de længste batterilevetider.³
Sammen med vores fjernmonitoreringssystem,
CareLink, gør dette behandlingen endnu mere
omkostningseffektiv. Desuden er størstedelen af
de større studier vedrørende CRT udført med
vores produkter. Evidensen er med andre ord høj.
Hvis man derudover tager i betragtning, at vi formodentlig har markedets mest veluddannede
produktspecialister, kan jeg roligt sige, at
Medtronic er den allerbedste partner inden for
CRT.
Ordforklaring
CRT: Cardiac Resynchronisation Therapy, dvs. kardial resyn­
kroniseringsterapi, som hjælper hjertet til at slå synkroniseret.
En mangfoldighed af katetre betyder, at patienternes
forskellige fysiologier kan håndteres på en helt ny måde.
| 7
Professor Eva Berglin,
thoraxkirurgisk klinik ved Sahlgrenska
Universitetssjukhuset i Göteborg,
­efterlyser store studier om behandling
af forkammerflimmer.
For fremtiden håber jeg, at vi sammen
med elektrofysiologer kan udvikle
komplette behandlingsprogrammer
til forskellige slags forkammerflimmer.
8 |
Kirurgisk ablation af
­forkammerflimmer udvikles
Gennem årene er der forsøgt mange forskellige former for kirur­
gisk ablation til behandling af forkammerflimmer – med varierende
­resultater. Nu er der internationale retningslinjer for, hvornår behand­
lingen skal udføres, og svenske thoraxkirurger har dannet gruppen
Svenska referensgruppen för arytmikirurgi, SRAK, der skal blive enige
om, hvordan retningslinjerne skal anvendes i Sverige.
Professor Eva Berglin, thoraxkirurgisk klinik ved Sahl­
grenska Universitetssjukhuset i Göteborg, indgår i SRAK.
– Grundlaget for kirurgisk ablation kommer fra
thoraxkirurgen James Cox fra USA. I 1980’erne
foretog han en omfattende elektrofysiologisk
kortlægning af forkammerflimmer og udførte
mange laboratorieforsøg. Herudfra skabte han en
model for flimmerkirurgi.
Metoden går ud på at skabe en labyrint (eng:
maze), der bevirker, at signalet fra sinusknuden
kun har en eneste rigtig vej over forkammeret til
AV-knuden. Der er mange blindgange, men ingen
mulighed for ”re-entry”, som forårsager flimmer.
– Labyrinten skabes ved at klippe og sy, det er en
kompliceret operation og et stort indgreb. Metoden
fik navnet Cox-Maze III. Siden man begyndte at
bruge den i 1991, har den været ”golden standard”.
– Den fik dog ikke det store gennembrud, man
havde forventet, formodentlig fordi det anses for
risikabelt med et så omfattende indgreb på i øvrigt
unge og raske patienter.
Alternative metoder
Fra slutningen af 1990’erne skete der en stærk
udvikling med henblik på at finde en enklere ablationsmetode uden behov for at klippe og sy. Flere
energikilder er blevet afprøvet, blandt andet radiofrekvens og kulde.
– Der er publiceret hundredvis af studier, de
fleste ikke-randomiserede og ukontrollerede, og
det drejer sig ofte om små serier og heterogene
patientgrupper.
– Desuden glemte man ofte, hvorfor mønstret
så ud, som det gjorde, mange nye ideer blev lanceret, og Cox’ opdagelser blev ikke udnyttet. Eva
Berglin ser nu et stort behov for mere omfattende
studier, helst randomiserede – men det er svært at
gennemføre randomisering, når behandlingen er
velkendt blandt patienterne.
Internationale retningslinjer
Selvom der savnes randomiserede studier, er der
omfattende registerdata og metaanalyser at støtte
retningslinjerne på. Det gælder om at finde det
rette indgreb for hver enkelt patient.
Til de patienter, der kun har forkammer­flimmer,
og hvor den er af paroksysmal art, korte anfald,
der går over spontant, anbefales kateter­ablation.
Ved persisterende/permanent forkammerflimmer,
læn­gere anfald, der ikke går over spontant, hos
patienter, som har svære symp­tomer kan ligeledes
kateterablateres.
– Hvis patienten ikke har en anden hjerte­
sygdom, er Cox-Maze III fortsat ”golden standard”.
For nogle år siden blev Cox-Maze III udført på tre
centre i Sverige, men i dag tror jeg kun, det er os
på Sahlgrenska, der foretager den.
– Hvis patienten skal gennemgå en hjerteoperation for en anden hjertesygdom, anbefales det
at gennemføre kirurgisk ablation i forbindelse
med samme indgreb, hvis patienten er symp­
tomatisk, eller hvis ablationen kan gennemføres
uden skade for patienten. Det betyder, at de fleste
patienter med forkammerflimmer bør behandles.
Svensk samarbejde
SRAK arbejder på at udarbejde en fælles linje for, hvordan behandling af forkammerflimmer i forbindelse
med anden hjertekirurgi skal ske i Sverige. Gruppens
arbejde baserer sig på Cox’ studier og artikler.
– Han er arytmikirurgiens fader, og hans forskning er meget grundig. Jeg er meget tit i kontakt
med ham for at høre om det allerseneste.
– Jeg er ikke bekendt med, hvordan de andre
nordiske lande arbejder. Det ville være interessant
at have et samarbejde og diskutere spørgsmålene.
Videreudvikling af Cox-Maze III
Niv Ad udviklet metoden Minimalinvasiv
CryoMaze, som anvender kryoteknik (frysning).
– Den bygger på Cox-Maze III, men er enklere
at udføre, og den udnytter det nyeste inden for
kirurgien. Metoden virker lovende, og jeg tror på
den i fremtiden.
– Vi i Göteborg har lært os teknikken, og i SRAK
sigter vi mod, at alle skal lære den. Indtil nu har vi
udført tre af denne type indgreb i Göteborg.
Eva Berglin foretrækker at bruge kulde som
energikilde til Cox-Maze III, eftersom varmeproducerende energikilder påvirker kranspulsåren, når
der skal laves en linje tværs over blodkarret.
– For fremtiden håber jeg, at vi sammen med
elektrofysiologer kan udvikle komplette behandlingsprogrammer til forskellige slags forkammerflimmer. For det er nødvendigt, at vi samarbejder,
bruger vores viden i fællesskab og arbejder sammen om at gennemføre bedre studier, som fører
os fremad. Forkammerflimmer
E Forkammerflimmer er den almindeligst
forekommende hjerterytmeforstyrrelse, og
den kan føre til generende symptomer samt
øget risiko for apopleksi og hjerteinsuffi­ciens.
Forkammerflimmer går ikke over af sig selv.
Ofte har patienten også en anden type
hjertesygdom, men i næsten en tredjedel af
tilfældene alene forkammerflimmer.
Oftest behandles forkammerflimren med
lægemidler, der skal regulere hjertefrekvensen eller standse flimmeren, men virkningen
er mange gange tvivlsom. En anden ikke-­
invasiv metode er el-konvertering (defibrillering). Som alternativ findes der de invasive
metoder kateterablation og kirurgisk ablation.
De internationale retningslinjer for
behandling er blandt andet beskrevet i ACC/
AHA/ESC 2006 guidelines for the management of patients with atrial fibrillation
udgivet af American College of Cardiology,
American Heart Association og European
Society of Cardiology.
I de senere år har den amerikanske thoraxkirurg
| 9
Den største hindring for, at børn i dag kan
anvende sensoren, er nålens størrelse, der
ikke er tilpasset ud fra deres konstitution.
Ragnar Hanås
Ny Enlite giver
bedre glukosekontrol
Mange børn med diabetes oplever ubehag ved stik og nåle, hvilket
medfører, at en del af dem fravælger sensor til kontinuerlig glukose­
måling trods de fordele, dette indebærer. De sensorer, der findes på
markedet, har ganske enkelt ikke været tilstrækkeligt tilpasset børn.
Nu lancerer Medtronic en ny Enlite-sensor, som er hele 70 procent
­mindre i volumen end den Sof-sensor, der findes på markedet i dag.
Indføringsnålen på Enlite er 38 procent mindre og
er indkapslet i injektionsværktøjet, hvilket gør indføringsprocessen betydeligt enklere og mere problemfri. Studier har desuden peget på fantastiske
resultater, når det handler om at opdage forekomsten af hypoglykæmier – hele 98 procent opdages,
hvis Enlite anvendes i kombination med Paradigm
Veo insulinpumpe og dennes indstillingsmuligheder.
Den nye Enlite kan anvendes af både
børn og voksne
– Den største hindring for, at børn i dag kan
anvende sensoren, er nålens størrelse, der ikke er
tilpasset ud fra deres konstitution. Eftersom Enlite
har en indføringsnål, der er skjult og desuden er
både kortere og har mindre diameter, vil det blive
lettere for børn at bære sensor, konstaterer Ragnar
Hanås, der er en af Sveriges førende læger inden
for pumpebehandling ved børnediabetes.
Diabetes er den næstmest almindelige kroniske sygdom hos børn i Sverige efter astma og allergi, og antallet fortsætter med at stige. På børneog ungdomsklinikken i Uddevalla møder Ragnar
Hanås og hans kolleger 150 børn med diabetes
sammen med deres familier. Omtrent halvdelen af
deres patienter bruger insulinpumpe, og flere af
dem kombinerer pumpebehandling med sensor.
Men der findes også børn, der behandles med
sprøjte, som bruger sensor for at få en mere udfør-
lig glukosemåling og kunne se trendkurver. Godt
en tredjedel af børnene har prøvet CGM-måling på
et eller andet tidspunkt, mens fem patienter bruger sensor kontinuerligt, og 15 gør det i perioder.
børn og familier, der vil gøre i dag med de eksisterende systemer.
Ragnar Hanås er en af de første, der får lov at
prøve den nye Enlite, og han påskønner, at både
kalibrering og nøjagtighed er blevet meget bedre.
– Den nye sensor virker til at være pålidelig og
alarmere i god tid, inden glukoseværdierne bliver
for lave. Systemet har også en indbygget sikkerhedsfunktion, der bevirker, at udstyret slår insulintilførslen fra, hvis de subkutane glukoseværdier
bliver for lave. Dette giver en øget tryghed for
både barnet og familien. Vi kan regne med, at
efterspørgslen på netop disse funktioner vil vokse
i fremtiden. Mange ville få det bedre af sænket hba1c
Ressourcerne til pumpeterapibehandling er på
højde med behovet, hvilket betyder, at alle børn,
der har godkendte indikationer, og som ønsker
pumpebehandling, også får det i Uddevalla. Sådan
ser det derimod ikke ud, når det gælder sensorer.
– Kun ét system er i dag godkendt som omkostningsfrit hjælpemiddel¹, men mange børn synes,
at nålen til dette system er for tyk. For de to andre
systemer er de økonomiske rammer bestemmende, og vi har simpelthen ikke råd til at indkøbe tilstrækkeligt mange systemer og sensorer. Vi har i dag
omkring femten børn, der venter på sensor.
Ragnar Hanås konstaterer, at mange af deres
patienter ville have godt af en sænkning af HbA1c
(et mål for det gennemsnitlige glukoseindhold
i blodet) uden dermed at øge risikoen for hypoglykæmi.
– Vi har mange børn, som ligger for højt, og det
er min vurdering, at cirka halvdelen ville have
gavn af sensorer. Studier viser, at det kræver kontinuerlig måling mindst seks dage om ugen, for at
man kan være på den sikre side og kan få en vedvarende sænkning, og det er der ikke så mange
1. MiniLink-sendere og Sof-sensorer indgår i subventioneringssystemet og kan ordineres
- til patienter med to eller flere svære hypoglykæmier om året, som kræver hjælp fra en anden person
- til patienter med vedvarende HbA1c på mindst 9 %, hvor optimeret insulinbehandling mislykkes
- eller til børn, der tager mindst 10 plasmaglukoseprøver i døgnet, og som er medicinsk motiverede.
Subventionen gælder i kombination med Paradigm insulinpumpe. Til øvrige patienter bestilles MiniLink og sensorer af Medtronic..
Fakta om Enlite
• 70 % mindre i volumen end Sof-sensoren.
• 38 % kortere indføringsnål end Sof-sensor.
• Mindre og mere spids nål, som minimerer
smerten ved applicering.
• Enklere at applicere, da nålen sættes ind i
en vinkel på 90 grader i stedet for 45 grader.
• Nålen er indkapslet i injektionsværktøjet,
hvilket indebærer mindre nåleskræk.
• 98 % af alle hypoglykæmier opdages,
hvis Enlite anvendes i kombination med
Paradigm Veo insulinpumpe.
Studiet STAR 3 viser:
Insulinpumpe med CGMsensor giver bedre behandling
I det randomiserede studie STAR 3 blev behandling med flere daglige i­nsulininjektioner
sammenlignet med Medtronics insulinpumpe i kombination med en sensor til
­kontinuerlig glukosemåling (CGM). Signifikant bedre HbA1c over hele aldersspektret
­allerede efter tre måneder uden øget frekvens af hypoglykæmier er nogle af resultaterne.
Diabetologen Markku
Saraheimo har selv brugt
­insulinpumpe i 30 år.
Selv så jeg gerne
en øget brug af
sensormålinger,
i det mindste
hos type
1-diabetikerne.
Markku Saraheimo er klinisk forsker og diabetolog
på Forskningsinstitut for Folkesundhed ved
Helsingfors Universitet. Han forelæser om ny teknik
og nye lægemidler inden for diabetespleje for læger,
diabetessygeplejersker og farmaceuter. Markku
Saraheimo har selv haft diabetes i 45 år og har brugt
insulinpumpe i 30 år. STAR 3 er det største og længste randomiserede studie, der er gennemført hos
type 1-diabetespatienter, som behandles med insulinpumpe med sensor.
– Resultaterne blev publiceret i New England
Journal of Medicine sidste år, fortæller Markku
Saraheimo. Studiet omfattede 485 patienter i
alderen 7 til 70 år og blev gennemført i USA og
Canada. I løbet af et år sammenlignede man
patienter, som selv injicerede insulin i overensstemmelse med gængs praksis, med patienter, der
havde en insulinpumpe fra Medtronic i kombination med en sensor til kontinuerlig glukosemåling.
Klart bedre reduktion
– Konklusionen var, at HbA1c-forbedringen var klart
større med insulinpumpe, end hvad man kunne nå
med injektionsbehandlingen. For pumpebrugerne
faldt HbA1c med 0,8 procent på årsbasis i forhold til
0,2 procent for kontrolgruppen, en forskel, som jeg
anser for at være klinisk betydningsfuld. Reduktionen
blev allerede nået efter tre måneder for gruppen, der
brugte insulinpumpe, og den blev opretholdt i løbet
af året.
– Man så også, at pumpegruppen ikke kom ud
for et øget antal tilfælde af hypoglykæmier. Endnu
et vigtigt resultat er, at der ikke er nogen forskel
mellem grupperne, hvad angår vægtøgning –
noget, der er vigtigt for type 1-diabetikerne.
– Hvad angår de yngre patienter, børn og
unge, kunne man se, at kombinationen af pumpe
og sensor gav væsentlig bedre glukosekontrol i
forhold til injektionsbehandlingen. 44 procent af
børnene og de unge i pumpegruppen nåede
blodsukkermålet i henhold til American Diabetes
Association i forhold til kun 20 procent i den
anden gruppe.
Kan reagere tidligere med sensor
– Som jeg ser det, øges livskvaliteten, når man bruger insulinpumpe i kombination med CGM-sensor.
Patienterne kan reagere på et tidligere stade, når de
ser, at ”sukkeret” falder. På den måde falder niveauet
ikke så meget, at det forårsager en reel hypoglykæmi
med eller uden symptomer. Man kan leve bedre i sin
hverdag, når glukoseværdien varierer og springer
mindre, og man slipper for skrækken for at ende i
hypoglykæmi. Tryghed er vigtig for livskvaliteten.
– Fremover tror jeg, at vi vil øge brugen af insulinpumper, der kan kombineres med CGM-sensor. I
Finland har cirka 20-25 procent af børnene og 3-4
procent af de voksne insulinpumpe. Diabetikere, der
har sensorpumpe, får hos os mulighed for sensormåling med varierende praksis på forskellige hospitaler,
fra nogle uger om året til et halvt år og for nogle bestemte patienters vedkommende hele tiden. Selv så
jeg gerne en øget brug af sensormålinger, i det
mindste hos type 1-diabetikerne, især hvis man ser
på resultaterne hos dem, der anvender sensorer hele
eller næsten hele tiden. Ordforklaring
Blodsukkermålet: HbA1c-målet er 8 % for 6 -12-årige og
7,5 % for 13 -19-årige.
| 11
Visionært og selvstændigt
diabetesteam på Sahlgrenska
Lennart Sternmalm,
Lars-Olof Ohlson
Gun Näslund
Agneta Lantz
Socialstyrelsens nationale retningslinjer for diabetesplejen 2010
Fakta om diabetescentret
Sundheds- og sygeplejen bør:
• prøve insulinpumpebehandling til personer med type 1-diabetes, som har
­tilbagevendende hyper- og/eller hypoglykæmier.
E
E
Sundheds- og sygeplejen kan:
• prøve insulinpumpebehandling også i tilfælde uden stærkt svingende blodsukker
og tilbagevendende alvorlige hypoglykæmier for at nå målene for god glukose­
kontrol, når flerdosisbehandling har været utilstrækkelig.
• i undtagelsestilfælde tilbyde insulinpumpe til personer med type 1-diabetes
og stabil glukosekontrol.
E
12 |
På diabetescentret ved Sahlgrenska Universitetssjukhuset
behandles 2.200 diabetespatienter, heraf 1.300 med type 1-diabetes.
Af disse anvender de 300 pumpe. I alt er der 18 systemer i brug med
CGM alene og 17 systemer i kombination med pumpe og sensor.
Diabetescentret på Sahlgrenska Universitetssjukhuset i Göteborg har valgt at
arbejde selvstændigt, når det drejer sig om pumpebehandling og CGM. Patienterne
behøver ikke at vente på en repræsentant fra pumpeproducenten for at starte
deres behandling eller skifte pumpe, men føler sig helt trygge ved, at personalet
i diabetesteamet besidder al den nødvendige viden, uafhængigt af leverandør.
– For os som en stor klinik er det en selvfølge, at
alle i teamet behersker pumpens funktioner, så de
kan starte en pumpebehandling op og foretage
ændringer under en igangværende behandling,
siger Lars-Olof Ohlson.
Diabetesteamet på Sahlgrenska begyndte med
pumpebehandling allerede i 1982, kun et års tid
efter, at de første insulinpumper blev introduceret
i Sverige.
Dengang fandtes der ikke den supportfunktion hos leverandørerne, som der er i dag, og de
var tvunget til at opbygge deres egen vidensbank
for at fortsætte udviklingen af deres metodik. I
dag har Medtronic en velfungerende supportfunktion inden for forretningsområdet diabetesbehandling, som har til opgave at sørge for, at
alle, der anvender deres produkter, får den uddannelse og tekniske support, de har brug for.
Diabetesteamet på Sahlgrenska ser dette som en
ekstra tryghed, som de kan trække på ved behov.
Underviser i pumpebehandling
Teamet på Sahlgrenska har altid haft visioner og
indså tidligt, at flere klinikker kunne have nytte af
deres viden om og erfaringer med pumpebehandling. Derfor besluttede de sig for at invitere andre
diabetesteam i Sverige til en uddannelse. Det første grundkursus i behandling med insulinpumpe
blev holdt i 2005, og siden da er konceptet blevet
udviklet, og i dag tilbydes også et todages overbygningskursus. Efterspørgslen er stor, og samtlige
årets kurser er allerede fuldtegnet.
– Vi har udviklet et koncept, der er populært,
og som fungerer i praksis. Det gik op for os, da der
begyndte at komme forespørgsler fra diabetesteam i vores nordiske nabolande, som også ønsker
at komme hertil og uddanne sig, fortæller LarsOlof Ohlson.
På grundkurset gennemgår de blandt andet
indikationer for pumpebehandling, forskellige
pumpefabrikater, forberedelser før pumpestart,
kulhydratberegning og komplikationer. Overbyg­
ningskurset fokuserer på CGM, sensorpositionering
og insulinpumpe i kombination med fysisk aktivitet.
Begge kurser tager afsæt i tilfældebeskrivelser, og
på overbygningskurset deltager der altid mindst
én patient, der fortæller om sine erfaringer.
Eftersom der kommer kursusdeltagere fra hele
­landet, bliver disse uddannelsesarrangementer også
platform for en omfattende erfaringsudveksling.
På uddannelsen deltager også overlæge Stig
Attvall som forelæser sammen med de øvrige i
teamet.
Hvilke råd har I til andre klinikker, der ønsker at
være selvstændige, når det drejer sig om pumpebehandling og CGM?
– Sørg for at afsætte tilstrækkelig tid til at uddanne
såvel personale som patienter. På Sahlgrenska har
man valgt udelukkende at arbejde ambulant ved
start af pumpebehandlinger, og starten sker enten
i gruppe eller enkeltvis. For at patienten skal
kunne løse medicinske og tekniske problemer selvstændigt, er det nødvendigt med uddannelse.
Men der er altid nogen fra teamet til rådighed i
kontortiden via et vagtnummer, og de kan hjælpe
til ved eventuelle problemer, som patienten ikke
selv formår at løse. Det er også en god metode for
alle i teamet til at holde sig opdateret omkring de
forskellige pumpe- og sensormodeller.
Et stykke tid efter pumpestart får patienten tilbud om at komme til et såkaldt teknikmøde, hvor
en repræsentant fra det pågældende pumpefirma
sammen med en af teamets diabetessygeplejersker gennemgår pumpens forskellige funktioner
og deres brug.
Alle patienter med pumpe inviteres til stormøde nogle gange om året. Her er der forskellige
emner, for eksempel kulhydratberegning og
også handle om spinkle patienter, som har behov
for en mere finjusteret dosering, eller personer,
der er meget fysisk aktive, og hos hvem det ikke
fungerer med sprøjtebehandling. Når vi følger op
på behandlingen, går vi altid tilbage til det oprindelige mål og vurderer, om pumpeterapien rent
faktisk løste problemet.
Hvilke patienter får sensor?
– Hvis der findes en indikation for pumpe, er der
egentlig også en indikation for CGM, men det er
selvfølgelig patienter i risikozonen for hypoglykæmi og dem, der ikke har kontrol med deres glukoseværdier, der prioriteres. Det kan også dreje sig
om visse erhvervskategorier, som ikke er forenelige med insulinchok, eller hvor man ikke har mulighed for at foretage målinger i arbejdstiden. Et
eksempel på det er operationssygeplejersker.
Mange vælger da at gardere sig og ligger på alt for
høje værdier af skræk for at blive ramt af hypoglykæmi. Takket være CGM-måling kan disse
patienter få bedre overblik og foretage mere præcise dosisindstillinger for at undgå insulinchok, og
de vover også at lægge sig på lavere værdier,
fortæller Lars Olof Ohlson.
Hvis der findes en indikation for pumpe, er der
egentlig også en indikation for CGM. Lars-Olof Ohlson
motion, på dagsordenen. Disse arrangementer er
vigtige for erfaringsudvekslingen mellem patienter og personale.
– Vi lærer utrolig meget af vores patienter.
Eftersom de lever med udstyret 24 timer i døgnet,
bliver de eksperter, og for os er det en selvfølge, at
vi lytter til deres erfaringer, så vi kan udvikle os og
blive bedre til pumpebehandling, siger Gun
Näslund.
Hvilke problemer skal pumpen løse?
– Det er altid livskvalitetsvariablerne, der vil være i
fokus ved valg af behandling til diabetespatienter.
Men den vigtigste indikation for, at en patient
ordineres pumpebehandling, er, at behandlingen
løser et problem, der ikke kan løses med traditionel sprøjtebehandling, siger Lars-Olof Ohlson.
Patienterne har ofte høje forventninger til pumpebehandling, og det er vigtigt at opstille realistiske
mål, så hun eller han ikke bliver skuffet. Særlige
indikationer kan være personer med Hba1c over 9
eller med gentagne hypoglykæmier. Men det kan
– For at optimere nytten af CGM-måling er det vigtigt med tætte opfølgninger, og måleperioden vil
mindst vare 4-5 uger. I denne periode kommer
patienten til modtagelsen en gang om ugen med
henblik på afstemning. Opfølgning er alfa og
omega, og hvis den ikke finder sted, risikerer man
at gå glip af et vigtigt pædagogisk moment ved
CGM-måling. Efter måleperioden foretages en
sammenstilling, som ligger til grund for beslutningen om, hvorvidt patienten skal fortsætte med
sensor, fortæller Lennart Sterne-malm.
– Målet i henhold til de nationale retningslinjer
er, at 30 procent af alle voksne med type 1-diabetes, bliver tilbudt pumpebehandling. I dag er vi
oppe på næsten 25 procent her på klinikken, siger
Lars-Olof Ohlson.
| 13
For Lise er diabetes ingen hindring
for ekstreme fysiske præstationer
Det var koldt, regnfuldt og mudret, da mere end 14.000 cyklister
kørte de godt 90 kilometer i udfordrende fjeldterræn mellem Rena
og Lillehammer i Norge. Sidste års udgave af Birkebeinerløbet var
den hårdeste nogensinde, og mange deltagere valgte at stå af.
At cykle i silende regn og kulde stiller store krav til både fysik,
udholdenhed og udstyr.
Ti cyklister med type 1-diabetes var blevet udstyret med Medtronics sensorsystem Guardian til
kontinuerlig glukosemåling (CGM) under løbet. En
af dem var den 35-årige Lise Solem fra Børsa i
Norge, som cyklede Birkenbeinerløbet for første
gang og passerede mållinjen efter godt fem timer.
Via en monitor på styret kunne hun under hele
løbet have kontrol med sine glukoseværdier og
ved hjælp af trendpile se, om værdierne var stabile
eller bevægede sig opad eller nedad. Glukos­e­værdien
på monitoren blev opdateret hvert femte minut via
trådløs overførsel fra sensoren.
Hvordan gik det til, at du tog
udfordringen op om at cykle
det hårde Birkenbeinerløb?
– For mig er det vigtigt at
sætte et fysisk udfordrende
mål hvert år, som jeg kan
fokusere på i stedet for at
lade hindringerne ved en
kronisk sygdom bestemme. Og så er det sjovt at
prøve disse udfordringer sammen med andre,
som også har diabetes. Desuden vidste jeg, at jeg
med CGM-måling ville kunne give et hundrede
procent i dette løb, da jeg har erfaringer fra tidligere med at anvende sensor ved længere fysiske
udfordringer. Jeg har både løbet halvmaraton og
cyklet længere distancer uden problemer, takket
være sensor og monitor.
Hvad var den største udfordring?
– At holde varmen i fingrene, fordi det var så koldt
og vådt. Det var ikke noget problem at holde
kroppen varm med uldundertøj, men fingrene var umulige at holde varme.
Derudover gælder det selvfølgelig
om at holde blodsukkeret stabilt
under en ekstrem fysisk anstrengelse som denne. Det lykkedes
mig at holde mine værdier stabile hele vejen undtagen
under de sidste fem kilometer af løbet. Der
begyndte udstyret at give alarm, hvilket skyldtes,
at jeg ikke nåede at få tilstrækkeligt at spise ved
den sidste kontrol, fordi jeg var så fokuseret på at
komme i mål.
Hvordan klarede sensoren og monitoren belastningen?
– Udstyret fungerede supergodt og sad, som det
skulle, under hele løbet trods hård fysisk anstrengelse i kombination med kulde og regn.
Hvad er dit bedste råd til andre, der rammes af
diabetes?
- Lad ikke din diabetes styre dit liv, men tag kontrollen over din sygdom. Den bedste medicin er
fysisk træning, sørg for at finde en træningsform,
der passer dig. Selv træner jeg regelmæssigt fem
pas om ugen for at have det godt. Eftersom jeg
ikke bruger pumpe, er det vigtigt at måle blodsukkeret før og efter træning og selvfølgelig være
omhyggelig med maden og sørge for at få nok
med kulhydrater.
Lise er ved at pudse formen af forud for nye
fysiske udfordringer; som det første venter der 18
km løb til sommer og 76 km hill climbing på cykel
i september. Takket være en sund livsstil med masser af træning i kombination med medikotekniske
hjælpemidler er hun et bevis på, at det er muligt at
udføre ekstreme fysiske præstationer trods en kronisk sygdom som diabetes. At udsætte kroppen for ekstrem fysisk anstrengelse og samtidig have styr på
glukoseværdierne er den store udfordring for diabetikere. Velforberedt og
udstyret med sensor til kontinuerlig glukosemåling lykkedes det Lise Solem
at nå i mål i et af Europas hårdeste mountainbike-løb – Birkenbeinerløbet.
Rundt om på Langeland er der opsat 80
hjertestartere på lettilgængelige steder.
Lokalt dansk initiativ blev en succes
Hjertestarter inden for
to kilometers rækkevidde
På Langeland er der i dag placeret nogle og firs hjertestartere på
­strategiske steder. Tanken er, at ingen af øens godt 13.500 indbyggere
skal have mere end to kilometers kørestrækning til nærmeste hjerte­
starter. Ambulancefører Henrik Schakow er en af initiativtagerne bag
det succesrige projekt.
Da Langelands eneste hospital blev nedlagt, fødtes ideen om at opsætte hjertestartere rundt om
på øen. En ambulance placeret midt på øen skal
bruge 20-25 minutter for at nå øens søndre og
nordre dele.
2.850 husstande bidrog til anskaffelsen
– Vi var nogle ildsjæle, der i 2008 startede
Langelands Hjertestarterforening og derefter turnerede rundt på Langeland for at informere om
ideen, siger Henrik Schakow. Overalt blev vi mødt
med stor interesse. Det førte til, at der i løbet af
2008 blev startet 14 lokale hjertestarterforeninger
– et antal, der i dag er vokset til 29 lokalforeninger.
– Frivillige fra foreningerne kimede dørklokker
for at informere om arbejdet og for at indsamle
penge til indkøb af hjertestartere. I mange tilfælde
blev hjertestarterne delt op i andele, så målet med
indsamlingsarbejdet blev tydeligt. Projektet har
mødt en kolossal opbakning fra lokalbefolkningen. Mere end 2.850 husstande købte andele, og
flere virksomheder sponserede indkøbene. Over
1100 øboer har også taget et 12 timers kursus i
førstehjælp, som de selv har betalt for. Succesen
førte til flere store donationer.
Firs hjertestartere koblet til alarmcentralen
– Indtil nu har vi indkøbt 83 hjertestartere, siger
Henrik Schakow. Heraf er de firs koblet til alarmcentralen 112. Vi har opbygget et lokalt alarm­
system, hvor der til hver hjertestarter er knyttet
op til tre frivillige, som rykker ud ved alarm fra
alarmcentralen. Hvis der kommer en alarm fra
Langeland med mistanke om hjertestop til alarmcentralen, kontakter man de frivillige, der er registreret i tilknytning til den nærmeste opsatte hjerte­
starter.
Hjertestarterne er allerede blevet brugt syv
gange ved pludseligt hjertestop på Langeland. I to
af disse tilfælde overlevede den pågældende person – en norsk mand, der ferierede på øen, og en
lokal øbo.
– Nu er der mindst to, som er glade for hjertestarterne og det system af frivillige, vi har bygget op,
siger Henrik Schakow.
Samarbejde med Odense Universitets­
hospital
Langelands hjertestarterforening samarbejder
også med den hjertemedicinske afdeling på
Odense Universitetshospital. Når en hjertestarter
er blevet benyttet, følger den med patienten i
ambulancen, så man på hospitalet kan aflæse de
data, apparatet har registreret. Formålet er, at man
forhåbentlig lærer mere om patientens hjerterytme i forbindelse med hjertestoppet.
– I Danmark findes Medtronics avancerede
hjertestartere i alle vores ambulancer. Jeg kører
ambulance dagligt og har vældig god erfaring
med disse hjertestartere. De er meget enkle at
bruge, så det var naturligt at udstyre Langeland
med dem. Vi har også fået vældig god service fra
Medtronic. Langelands Hjertestarterforening
Hjertestarterne varetages af de lokale
hjertestarterforeninger. Fra centralt hold
tager man sig blandt andet af indkøb af
nye elektroder og batterier. Man sørger
også for, at elektroderne udskiftes efter
hver brug.
Læs mere om foreningens arbejde på
www.lhf-hjerte.dk
E
| 15
Undersøgelse viser:
Patienter er tilfredse med
­adaptiv rygmarvsstimulation
En spørgeundersøgelse, der er gennemført på otte hospitaler i Europa,
viser, at patienterne er tilfredse med sensorstyret rygmarvsstimulation.
Øget aktivitetsgrad og forbedret søvnkvalitet var noget af det, der
blev mest værdsat.
Medtronic har gennemført spørgeundersøgelsen
TRUST (Testing RestoreSensor Usability and Satis­
faction) for at undersøge, hvor tilfredse patienterne
er med automatisk regulering af stimulationens
styrke. Desuden undersøgte man et antal parametre for at måle, hvad der fungerer særlig godt. Hver
patient blev fulgt i ti uger efter implantationen af
RestoreSensortm. To indledende uger blev fulgt af
fire uger med traditionel patientstyret stimulation
og derefter fire uger med adaptiv stimulation,
altså hvor stimulationen tilpasses automatisk efter
patientens kropsstilling og bevægelser.
Sahlgrenska Universitetssjukhuset i Göteborg
var det eneste nordiske hospital, der deltog. Herfra
kom tre af de i alt 30 patienter, der indgik i under­
søgelsen. Kliment Gatzinsky og Ing-Britt Arnesen,
henholdsvis specialist i neurokirurgi og sygeplej­
erske i neuromodtagelsen, forklarer, hvilke konklusioner de drager af resultatet.
Tilfredse patienter
– Først og fremmest ser vi, at 97 procent af patienterne er tilfredse med, at rygmarvsstimulationen
reguleres automatisk, og ville anbefale det til andre
i en lignende situation. Det er et vigtigt signal,
påpeger Kliment Gatzinsky.
At rygmarvsstimulation virker som smertelindring, er tidligere blevet undersøgt klinisk og
bekræftet af TRUST-undersøgelsen. Undersøgelsen
viser også et antal områder, som i særlig grad
synes at være positivt påvirket af, at stimulationen
er adaptiv.
– Mere end halvdelen af patienterne, nærmere
bestemt 59 procent, rapporterede, at de var i stand
til at gøre flere ting. Nogle kunne vende tilbage til
at arbejde på deltid, andre kunne begynde at gå
igen. Kort sagt kunne de genoptage tidligere aktiviteter og endda begynde på nye. Frygten for at udføre
visse aktiviteter af frygt for overstimulation var reduceret. Konklusionen er, at aktivitetsgraden er øget.
16 |
Bedre søvn
Andre spørgsmål til patienterne handlede om søvnen, både kvalitet og kvantitet. En overvejende
del af patienterne angav, at søvnkvaliteten var blevet forbedret med den adaptive stimulation, hvorimod kvantiteten var den samme – de sov ikke i
længere tid.
– For de patienter, der har stimulatoren slået til
om natten, betyder det, at de undgår at blive forstyrret, når de vender sig i søvne, fordi stimulationens styrke ændres automatisk, forklarer Ing-Britt
Arnesen.
Det indbyggede accelerometer registrerer
patientens kropsstilling og bevægelser, i dette tilfælde, hvorvidt patienten ligger på maven, ryggen, venstre eller højre side, og tilpasser stimulationen efter patientens behov i netop denne stilling. Uden automatikken måtte patienten selv
udføre disse justeringer.
Det blev også undersøgt, hvad plejepersonalet
syntes om håndteringen af RestoreSensor. Alt i alt
fandt man, at både kalibrering og programmering
var forholdsvis enkel og ikke tog længere tid end
normalt. Ing-Britt Arnesen konstaterer dog, at der
er flere funktioner, der skal programmeres til at
begynde med, og som kan kræve finjustering,
hvilket gør, at det kan tage lidt tid. Hun mener
også, at det for visse patienter kan tage lidt længere tid at vænne sig til den automatiske stimulation.
– Men nu er alle vores patienter meget tilfredse.
De behøver ikke så tit bruge deres egen fjernbe-
tjening, antallet af gange er faldet drastisk, og det
er klart, at det giver en stor frihed og er bekvemt.
Automatisk registrering
Signalerne fra accelerometeret registreres i
RestoreSensor, som kan informere om, hvilke stillinger patienten har indtaget i løbet af døgnet,
angivet i procent. Ud over de nævnte fire liggende
stillinger registreres siddende samt stående aktiv,
det vil sige gående.
– I denne undersøgelse anvendes den funktion
ikke; øgningen af aktivitetsgrad er patientens
egen subjektive vurdering, forklarer Kliment
Gatzinsky.
– Nu, hvor det for første gang er muligt at foretage objektive målinger, planlægger vi at gennem­
føre et studie, som viser, om aktiviteten øges i forhold til det niveau, den var på, inden rygmarvs­
stimulationen blev påbegyndt. Først vil vi måle
aktivitetsgraden uden stimulation, hvilket sker
ved, at patienten i et bælte bærer et RestoreSensorbatteri, der registrerer kropsstillinger og bevægelser gennem fire uger. Når systemet er implanteret,
måler vi i yderligere fire uger.
Kliment Gatzinsky og Ing-Britt Arnesen er overbevist om, at brugen af rygmarvsstimulation med
sensorteknik vil blive mere udbredt. Behandlingen
er særlig velegnet til patienter med et aktivt liv og
til dem, der har gode muligheder for at vende tilbage til arbejdslivet.
– Vi har et meget fint eksempel med en patient,
som efter ti års sygemelding har kunnet vende tilbage til at arbejde på deltid! RestoreSensor
Medtronics senaste pulsgenerator til ­r ygmarvsstimulation,
med funktioner som automatiskt kan regulere styrken på
­stimuleringen efter patientens bevægelse og aktivitet.
E
97 procent af patienterne er tilfredse med, at
rygmarvsstimulationen reguleres automatisk,
og ville anbefale det til andre i en lignende
situation. Det er et vigtigt signal.
Kliment Gatzinsky
Kliment Gatzinsky, specialist i neurokirurgi, og Ing-Britt Arnesen, syge­
plejerske, begge fra Sahlgrenska Universitetssjukhuset i Göteborg.
| 17
Gode erfaringer med
DBS ved epilepsi
Universitetshospitalet i Tammerfors var godt med fremme, da forsk­
ningsresultaterne viste, at behandling med Deep Brain Stimulation,
DBS, gav gode resultater hos patienter med svær epilepsi
– Vi havde allerede hørt tale om metoden med at
behandle refraktær epilepsi med DBS, da SANTEstudiet blev indledt i USA, og vi ventede spændt
på resultaterne, fortæller professor i neurokirurgi,
Juha Öhman, der er chef på afdelingen for neurovidenskab og rehabilitering ved Universitets­
hospitalet i Tammerfors i Finland.
18 |
Med de positive resultater fra USA besluttede
hosp­italet i Tammerfors sig for at udføre den første
operation på en patient med epilepsi i marts 2010,
og i dag er DBS-systemet blevet implanteret på
i alt syv patienter.
– Vi er forbavsede over, hvor godt resultatet er!
Samtlige patienter får meget sjældnere anfald, og
de anfald, der forekommer, er mindre intense.
Hos de første seks patienter har det været
muligt at nedtrappe medicinen successivt et stykke tid efter udførelsen af indgrebet. Den seneste
patient er først blevet opereret for nylig, og her er
det endnu for tidligt at vurdere udfaldet.
Nyt liv
En af patienterne har blandt andet på finsk tv fortalt om det nye liv, hun fik takket være operationen. Det drejer sig om en ung kvinde på godt 20
år, som hvert døgn havde mellem 20 og 100 epi-
Vi er forbavsede over,
hvor godt resultatet er!
Samtlige patienter får meget
sjældnere anfald, og de
anfald, der forekommer,
er mindre intense.
E KORT
F O R TA LT :
Lars Søndergaard
Professor Juha Öhman fra Tammerfors i Finland er en af
pionererne i Norden inden for brugen af DBS ved epilepsi.
Dansk studie: TAVI vs SAVR
SANTE-studieT
Stimulation of the Anterior Nucleus of the Thalamus in Epilepsy.
Studiet omfattede 110 patienter på 17 forskellige centre i USA. Det
viste, at dobbeltsidig stimulation af den forreste del af thalamus gav
en betydelig reduktion af anfaldsfrekvensen hos patienter, der er
refraktære over for behandling med antiepileptika.
Før behandlingen havde patientgruppen i gennemsnit mere end
18 anfald om måneden. Efter to års stimulation var anfaldene reduceret med gennemsnitligt 56 procent, og 13 procent af patienterne
havde været anfaldsfrie i mere end seks måneder.
E
leptiske anfald af varierende intensitet. Hun boede
i hus sammen med sin mand og kunne til sidst på
grund af risikoen for at få et anfald ikke gå de tyve
meter ned til postkassen for at hente sin post.
Efter operationen har hun nogle enkelte anfald
om dagen – og nogle dage slet ingen. Livet byder
pludselig på helt nye muligheder, og parret planlægger nu at få børn.
Teamet er vigtigt
Den 1. december 2010 blev DBS-behandling godkendt i Europa som tillægsbehandling med henblik på reduktion af anfaldsfrekvensen hos voksne
patienter med diagnosen partiel epilepsi med
eller uden sekundær generalisering, som ikke kan
kontrolleres med antiepileptika. Juha Öhman vurderer, at behovet for hele Finland er godt ti operationer om året.
Patienter med epilepsi må først forsøge sig
med medicin, ofte af flere forskellige slags og
nogle gange i kombination. Hvis det ikke giver tilstrækkelig lindring, udreder man, om det er muligt
kirurgisk at fjerne det fokus i hjernen, hvor anfaldene starter, eller om stimulation af vagusnerven
er et alternativ. Hvis ingen af disse alternativer
giver tilstrækkelig lindring eller overhovedet kan
realiseres, kan DBS være en udvej.
– Her på Universitetshospitalet i Tammerfors har vi
et rigtig godt epilepsiteam med erfarne neurologer, som udreder epilepsipatienterne. Mange
patienter får vagusstimulation. Alle patienter, der
kommer på tale til DBS, undersøges desuden af en
psykiater, en neuropsykolog og en neurokirurg.
Det er værdifuldt, at patienterne fortløbende kan
følges nøje af hele teamet.
Samme team har ansvaret for alle patienter,
der får DBS, uanset årsag. Ud over epilepsi kan det
dreje sig om eksempelvis Parkinsons sygdom eller
psykiatriske lidelser.
– Procedurerne er meget ens trods de forskellige diagnoser. Derfor har det stor værdi, at samme
team udfører alle operationer. Det er et avanceret
indgreb, som kræver stor kunnen, og derudover
kan vi drage nytte af vores erfaringer og lære noget
nyt hver gang. Med erfaringen fra et større antal
patienter kommer også muligheden for at drage konklusioner vedrørende eventuelle bivirkninger. Ordforklaring
Refraktær: svært behandlelig, ufølsom over for stimuli.
Partiel epilepsi: anfald, der kun berører en del af hjernen.
Partiel epilepsi med sekundær generalisering: anfald, der
begynder som partielle, men senere breder sig til hele
hjernen.
Transkateterteknik kan medföra ny
­behandlingsstrategi
Transkateterteknik kan medføre ny behandlingsstrategi. I godt halvandet år har der kørt et dansk studie,
hvor man sammenligner aortaimplantation ved hjælp
af transkateterteknik (TAVI) og konventionel kirurgi
(SAVR) på patienter med svær aortastenose.
– Vi har kunnet se, at TAVI er en sikker teknik med
få komplikationer, siger Lars Søndergaard, overlæge
på Rigshospitalets kardiologiske klinik. Dødeligheden
efter et år er så lav som 2,5 procent. Behandlingen har
også vist sig at være effektiv, idet mange patienter har
fået det signifikant bedre.
Frem til slutningen af 2011 skal 280 patienter over
70 år randomiseres til studiet for derefter at blive fulgt
op i fem år.
– Efter 1 år skal vi som primært endpoint analysere dødsfald af alle årsager, hjerteinfarkt og apopleksi.
Resultatet ligger endnu ikke klart, men jeg tror, at TAVI
medfører en betydeligt lavere risiko for patienten. Vi
forventer, at TAVI-gruppen ligger på fem procent, mens
SAVR-gruppen ligger på 15 procent.
Medtronic Community Platform
– videndeling online
Medtronic Community Platform er et internetforum, der
henvender sig til plejepersonale, indkøbere og andre interessenter. Den 10. marts blev Pain360, et virtuelt smertesymposium med to eksterne oplægsholdere samt fortsat
kontakt via Twitter, lanceret. Tanken er at fremme diskussion og udveksling af ideer omkring nye behandlingstrends, sundhedsøkonomi og teknologi.
Læs mere på www.pain360.eu
40.000 patienter med CareLink i Europa
Medtronic CareLink® Network er et internetbaseret
­system, som bruges til fjernopfølgning af patienter
med hjerteimplantat. Opfølgningen sker ofte hjemme­
fra, hvilket bidrager til større sindsro og forbedret livskvalitet for mange. Antallet af patienter, der benytter sig af CareLink, stiger stadig, og tallet for Europa
er nu 40.000. Det gør CareLink til det suverænt mest
­benyttede fjernopfølgningssystem i Europa.
Behandling af børneskoliose
i rivende udvikling
På Åbo børnesygehus fører man et pediatrisk rygregister. Ud over data
som f.eks. radiologiske resultater, komplikationer og kirurgiske teknik­
ker índeholder registeret også data om livskvalitet. I henhold til ryg­
kirurgen Ilkka Helenius befinder den pediatriske rygkirurgi sig i en
mere innovativ situation end nogensinde før.
– Registret er det eneste pediatriske rygregister,
som findes i Finland for øjeblikket. Det er utrolig
værdifuldt, da vi efterfølgende kan indsamle mange
pålidelige oplysninger, udtaler Ilkka Helenius. En
vigtig del udover røntgenbilleder og komplikationer er de spørgsmål, som vedrører livskvalitet.
nede forskellige rygkirurgiske teknikker ved
behandling af svær skoliose. Ved hjælp af registret
kan vi levere data, som andre kirurger og videnskabelige enheder kan nyde godt af, eksempelvis
fordelene ved at anvende en konstruktion med
udelukkende pedikelskruer ved behandling af
skoliose og rygdeformiteter.
Livskvalitet inkluderet
– Alle de patienter, som har gennemgået en rygoperation hos os, skal svare på spørgsmål i henhold
til livskvalitet-spørgeskemaet SRS-24. Dette sker
både før og umiddelbart efter operationen samt
efter 6 og 24 måneder. Det betyder, at vi får et billede af, hvordan patienten og familien oplever
rygoperationen og dens resultat.
– Registret gør det også muligt for os at sammenligne forskellige teknikker inden for rygkirurgi. For nylig indsendte vi en artikel til kongresserne IMAST 2011 og SRS 2011, hvor vi sammenlig-
Behandler hele patienten
– Rygkirurgien befinder sig i en rivende udvikling,
og dette gælder i allerhøjeste grad den pediatriske side. I dag kigger vi på hele patienten og ikke
blot på rygraden. Vores måde at tænke på har
forandret sig i løbet af de seneste 10 år.
– I løbet af de seneste 10 år er der også mange
nye behandlingsmetoder, som har set dagens lys.
Som eksempel kan nævnes pedikelskrueteknikken for svær skoliose og teknikker til fjernelse af
ryghvirvler. Det sidstnævnte indebærer, at vi bag-
fra kan fjerne en eller flere ryghvirvler og derved
forkorte rygraden. Med teknikkerens hjælp kan vi
nu gøre det, som tidligere var umuligt.
– Instrumenteringen med pedikelskruer har
fuldstændig forandret kirurgien for rygdeformiteter. Den tillader os at operere fra rygsiden, hvilket
indebærer, at vi nu meget sjældent opererer forfra, via f.eks. brystkassen.
– Når det handler om meget unge skoliosepatienter, som stadig vil vokse meget, er mange teknikker også kommet i klinisk brug. Dette har gjort,
at vi har kunnet behandle disse meget alvorlige
sygdomme, som i visse tilstande oven i købet kan
være dødelige, på langt bedre måde.
– En teknik, jeg vil nævne her, er ”Vertical
Expandable Rib Spinals Systems”, som betyder, at
vi kan ekspandere brystkassen, så lungerne får
bedre plads, og barnet lettere kan ånde. Vi
forsøger også at undgå gentagne operationer på
disse børn, og her er SHILLA™-teknikken værdifuld, da den tillader barnet at vokse uden at skulle
opereres så ofte.
– En ting, som vi har ventet på med længsel, er ”stivere”, som patienten kan vokse med, og som vi kan
forlænge udefra ved hjælp af en fjernbetjening.
Der findes allerede nogle af sådanne systemer på
markedet, og det, tror jeg, kommer til at forandre
meget for de helt unge patienter. Samtidig med at
Vi har brug for et
nært samarbejde
med ingeniører, så
de kan se, om det er
muligt at realisere
vores ideer.
Industrien er vores
håb inden for dette
område.
Ilkka Helenius, rygkirurg ved Åbos Barnsjukhus.
20 |
E UDPLUK
5. generation af Medtronicssystem CD Horizon® Legacy.
Medtronic har opkøbt Jolife AB
Jolife AB, som blev grundlagt år 2000, har sit hovedkontor i Lund og udvikler og fremstiller brystkompressionssystemet LUCAS, et medicinsk apparat til hjertelungeredning ved hjertestop. Virksomheden har 21
ansatte og kommer til at indgå i Medtronics PhysioControl-afdeling, hvis vision det er at levere livreddende
hjælpemidler til livreddende teams..
Ny software til Reveal® MRI
I løbet af foråret lanceres en helt ny software til Reveal
MRI. Den nye software FullView tilbyder:
• Forenklet implantationsproces
• Forbedret detektion
• Længere patientaktiverede episoder
• Forenklet opfølgning og analyse af data
• Mere fleksible udskriftsmuligheder
vi kontrollerer deformiteten, kan patientens
rygrad fortsætte med at vokse, uden at vi behøver
at operere hvert halve år.
stor fordel, da det ikke udvider sig, når vi låser stiveren med fikseringsskruerne.
Ny generation med flere fordele
– Det er min oplevelse, at Medtronic er en aktiv og
betydningsfuld udvikler af behandlinger for børneskoliose. Vi har brug for et nært samarbejde
med ingeniører, så de kan se, om det er muligt at
realisere vores ideer. Jeg tror virkelig, at industrien
er vores håb inden for dette område.
– Vi har indtil nu fokuseret på at korrigere
rygraden og på de lungeproblemer, som følger
deformiteterne. Nu er det på tide at tage det
næste trin og se, hvordan organerne i bughulen
påvirkes. Samarbejdet med industrien er vigtigt
Ilkka Helenius er også med i gruppen, som evaluerer den 5. generation af Medtronics-system CD
Horizon® Legacy.
- Der findes en række fordele ved den nye
generation. En stor fordel, især for de yngre patienter, er, at implantatet har fået lavere profil. Vi kan
også anvende ”stivere” af forskellige materialer på
én gang, hvilket udvider vores muligheder for at
behandle forskellige deformiteter. Gevindet på de
nye pedikelskruer er meget effektivt og holder
skruen vældig godt fast i ryghvirvlen.
Skruehovedets udformning indebærer også en
IN.Pact – kortsigtet behandling for en
­l angsigtet fremgang ved karsygdomme
In.Pact-ballonerne er coatede med et velafprøvet lægemiddel, Paclitaxel, og består af 3 forskellige balloner:
In.Pact Falcon (0.014” leder), In.Pact Pacific
(0.018” leder) og In.Pact Admiral (0.035” leder).
Det store ballonudbud gør det muligt at behandle
mange forskellige karanatomier.
| 21
Malmø tilbyder
FESS-uddannelse
i verdensklasse
Sverige er langt fremme, når det gælder behandling
af rhinosinuitis. Der går altid medicinsk behandling
forud for funktionel endoskopisk bihulekirurgi (FESS),
men vi savner stadig internationale fælles kriterier for,
hvornår og hvordan der skal udføres kirurgi. ØNHklinikken på Skånes Universitetssygehus (SUS) i Malmö
tilbyder et af Nordens mest velrenommerede kurser
i sinus- og næsekirurgi med en række fremtrædende
og internationalt kendte gæsteforelæsere.
Pernilla Sahlstrand Johnson indgår i kursusledelsen bag FESS-uddannelsen på ØNHklinikken ved Skånes Universitietsygehus i Malmö.
Den første FESS-uddannelse i Malmö blev gennemført i 1995 på initiativ fra den nu afdøde
Gustaf Fernström. I dag består kursusledelsen af
rinologerne Pernilla Sahlstrand Johnson, Stefan
Freccero, Ami Larsson samt universitetslektor
Magnus Jannert.
– For at kunne holde en høj standard på uddannelsen har vi prioriteret at invitere verdens fremmeste kirurger inden for sinus- og næsekirurgi som
forelæsere og inspiratører. I november 2010, da det
seneste kursus blev afholdt, fik vi besøg af Peter J
Wormald og Claus Bachert, og inden da har blandt
andet Steven Schaefer, Wolfgang Draf, Bill Bolger,
David Kennedy, Paolo Castelnuovo og Wytske
Fokkens været her for at forelæse, fortæller Pernilla
Sahlstrand Johnson, ansvarlig kursusafholder.
Der kommer deltagere fra hele Norden til kurset,
og det er først og fremmest erfarne bihulekirurger,
som deltager, men også speciallæger. Med godt og
vel 100 specialister fra de nordiske lande er uddannelsen også et forum for videns- og erfaringsudveksling deltagerne imellem, hvilket der sættes mindst
lige så stor pris på som forelæsningerne. På kursusdagene opereres patienter, og indgrebet sendes i
realtid direkte til forelæsningssalen. I Malmø har
man en lang uddannelsestradition og har valgt at
satse ekstra på teknik og uddannelsestilpassede
22 |
Trenden inden for sinuskirurgi er øget brug af
navigationsudstyr, og fordelene er dels en undervisningsværdi og dels en ekstra sikkerhed under
operationen.
operationsstuer for at kunne gennemføre denne
type uddannelser med mulighed for at sende kirurgiske indgreb direkte til alle dele af verden.
Bihulebetændelse rammer godt og vel 10 procent af befolkningen i Europa og er mest udbredt
blandt den midaldrende befolkningsgruppe. På
ØNH-klinikken på SUS Malmö-Lund gennemfører
man 500 næse-bihule-indgreb hvert år, og de fleste
udføres i dagkirurgi. Pernilla Sahlstrand Johnson
fortæller, at der foregår en kontinuerlig udvikling
både inden for operationsteknik og inden for instrumenter for minimalt invasive indgreb, hvilket forbedrer behandlingen af patienter med bihulebetændelse.
– Trenden inden for sinuskirurgi er øget brug af
navigationsudstyr, og fordelene er dels en undervisningsværdi, dels en ekstra sikkerhed under operationen, som betyder, at vi anvender udstyret så meget
som muligt.
Pernilla Sahlstrand Johnson bruger en del af sin tid
på forskning, og i september disputerer hun med to
projekter; et multicenterstudie af, hvordan bihulebetændelse påvirker sundhedsrelateret livskvalitet.
Det andet studie har til formål at forfine diagnostikken af rhinosinuitis ved hjælp af ultralydsdoppler.
Hun har endda nået at bestille forelæserne til næste
kursus, som afholdes d. 18.-19. oktober 2012. Der
kommer Heinz Stammberger og James Palmer og
taler om udviklingen af FESS i det seneste årti og om
fremtidige teknikker. Ordforklaring
FESS: en forkortelse af Functional Endoscopic Sinus
Surgery.
Lang levetid giver topkarakter
til instrument fra MicroFrance
Med. dr. Igor Niechajev er en af Sveriges førende
specialister inden for næseplastik og klinikchef for
Lidingöklinikken – et autoriseret minisygehus,
som er specialiseret i plastikkirurgi. I de 25 år dr.
Niechajev har arbejdet som læge, har han gennemført mere end 1800 næseoperationer og har
desuden skrevet flere internationale publikationer
om næseplastik. I 1985 startede han som læge, og
for at specialisere sig og forfine sine kirurgiske teknikker rejste han blandt andet til Frankrig.
– Det var i forbindelse med rejsen til Frankrig,
at jeg første gang hørte om MicroFranceprodukter, og at de var kendt for at være både billige og af høj kvalitet. Jeg besluttede at købe et
rinoplastik-sæt (specialinstrument til næseoperationer) og tage det med hjem til Sverige. Da jeg
var meget glad for instrumentet, udvidede jeg
med tiden samlingen med endnu et sæt. At instrumentet bevarer en meget høj kvalitet kan der
overhovedet ikke herske nogen tvivl om, da jeg
har anvendt det samme instrument i 25 år og har
gennemført over 1800 operationer.
Der kommer patienter fra hele landet til
Lidingöklinikken for at få foretaget æstetisk og
rekonstruktiv plastikkirurgi. Mange kvinder og
mænd af mellemøstlig oprindelse, som bor i
Sverige, henvender sig til Lidingöklinikken for at få
en mere vesterlandsk og/eller pænere næse.
For dr. Niechajev og hans kolleger er det en selvfølge at anvende topmoderne udstyr og de
bedste medicinske produkter fra verdens førende
producenter. På klinikken bedrives endda forskning, som blandt andet omhandler teknikker i forbindelse med vanskelige næseoperationer. – At instrumenterne fra MicroFrance bevarer deres høje
kvalitet kan der slet ikke herske nogen tvivl om, da jeg
har anvendt det samme instrument i 25 år og har gennemført over 1800 operationer, mener dr. Igor
Niechajev, som er en af Sveriges førende specialister
inden for næseplastik.
Leverandør af højkvalitetsinstrumenter
MicroFrance er en af de mindre producenter af instrumenter,
som nu ekspanderer og indtager nye markedsandele på det
europæiske marked i kraft af virksomhedens velrenommerede
­produkter, der er kendt for deres høje kvalitet. Virksomheden blev
grundlagt i Frankrig i 1970 og har siden 1999 været 100 procent ejet
af Medtronic. Antallet af ansatte er i dag godt og vel 100 personer,
og i 2010 omsatte MicroFrance for 11,3 millioner dollar på det
europæiske marked. I Frankrig er MicroFrance helt ­dominerende
inden for laparaskopiske instrumenter med næsten 90 % af
­markedet og 50 % af det øvrige instrumentmarked.
E
Medtronics kontaktpersoner inden for behandlingsrådet øre, næse og hals
Torben Hviid
Jesper Møller
Kaisu Mäntynen
Andreas JORFORS
Monica Diana hiller
Produktspecialist ØNH.
KeboMed i Danmark.
Salgschef og produktspecialist
ØNH. KeboMed i Danmark.
Produktspecialist ØNH.
Medtronic i Finland.
Produktspecialist ØNH.
Medtronic i Sverige.
Produktspecialist ØNH.
MediStim KirOp i Norge.
| 23
posttidning B
AFSENDER:
Medtronic Danmark A/S
Arne Jacobsens Alle 17
2300 Copenhagen S
DENMARK
EUreka – webportalen
for innovationer inden
for medikoteknik
onic EUreka
Medtronic EUreka er en europæisk, webbaseret portal med ambitioner
om at bidrage til et større antal innovationer inden for medikoteknik.
Via EUreka kan europæiske læger og opfindere udbrede deres ideer og
få dem vurderet af eksperter på en enkel og smidig måde.
Portalen skaber forudsætninger for et tæt sam­
arbejde mellem Medtronic og opfinderne, som
sammen kan udvikle og markedsføre nye produktkoncepter. Produktkoncepter, som vil kunne forbedre patienters liv over hele verden.
– Med EUreka vil Medtronic opmuntre til innovationer inden for medikoteknik. Vi ser frem til at
samarbejde med europæiske opfindere og i fælles­
skab udvikle nye behandlingsmetoder, som kan
forbedre verden som helhed, siger Mette-Marie
Harild, Vice President North East Europe på
Medtronic.
Evalueringsprocessen
Ved at indsende nye ideer via Medtronic Eurekaportalen garanteres opfinderne en retfærdig
bedøm­melse af et lille team af uddannede eks­
perter. Evalueringsprocessen er udformet som en
konsekvent strategi, som skal gøre det muligt at
bedømme ideer fra hele Europa, så de kan evalueres i forhold til de behov, som findes inden for
hele Medtronics behandlingsområde.
Inden tre måneder fra det tidspunkt, ideen er
indleveret, modtager opfinderne en første beslutning. Hvis evalueringen viser, at ideen ikke ligger
på linje med Medtronics arbejdsområde, kan opfinderne indvillige i at lade samme ide evaluere af MD
Start, en uafhængig inkubator for medikoteknik
med hovedsæde i Schweiz. Denne tostrengede
proces er taget i brug for at give opfindelsen så
gode chancer for at blive evalueret som muligt.
– Vi er overbevist om, at dette initiativ vil give
gode resultater og på den måde drive medikoteknikken fremad. Europæiske læger har stået bag mange
af de banebrydende medicinske behandlinger, der
i dag anvendes globalt”, siger Mette-Marie Harild.
Vi ser frem til at samarbejde med europæiske
­opfindere og i fællesskab udvikle nye behandlings­
metoder, der kan forbedre verden som helhed.
Mette-Marie Harild
www.medtronic.dk
Europæiske innovationer
Europa har rent faktisk en lang tradition for innovationer inden for det medikotekniske område.
Nogle eksempler er: Den første implanterede
pacemaker blev udviklet i Sverige i 1958, den første behandling inden for koronar angioplastik
blev gennemført i Schweiz i 1977, den første totale
udskiftning af diskus blev udført i Tyskland i 1989,
og den første perkutane udskiftning af hjerteklap
blev udført i starten af 2000-tallet i Frankrig og
Storbritannien.
EUrekaportalen blev lanceret i november 2010,
og i løbet af de tre første måneder modtog vi mere
end 60 idéer. Næsten alle europæiske lande og alle
Medtronics forretningsområder var repræsenteret
blandt de indsendte forslag. Du er også velkommen til at bidrage med dine ideer! Læs mere på www.MedtronicEUreka.com