Venezuela & Cuba - Adventure Heart

Transcription

Venezuela & Cuba - Adventure Heart
Venezuela & Cuba
AdventureRejse til passionens lande
1-3 måneder med rundrejse, action, adventure, spansk,
hængekøjer, natur og dyreliv
adventure · rundrejse · spansk · hvide sandstrande · jungle · kulturforståelse
dyreliv · kajak · trekking · vandfald · rapelling · bjerge · indianere ·salsa
latinamerikanske rytmer · klatring · teamwork · frivilligt arbejde
Venezuela har spansk som hovedsprog, så der er rig mulighed for at få det lært!
Sprogundervisning på flere niveauer indgår løbende på rejsen.
Turen til Venezuela & Cuba giver dig
action for alle pengene! Du oplever
skønne strande, øde vidtstrakte
sletter, floddelta, tæt jungle, høje
bjerge, massevis af vandfald ikke
mindst et fantastisk dyreliv. Du
rappeller ned ad vandfald, bestiger
bjerge, snorkler blandt koraller og
kommer helt tæt på dyrene!
Mochima Nationalparken er et meget smukt og varieret naturområde langs den
Caribiske kyst med 32 skønne tropiske øer, med farverige koralrev og et rigt
marineliv, hvide strande, fantastisk bagland med bjerge og tæt jungle. Her i en
lille landsby blot få min. fra de fineste strande og ikke langt fra den dejlige by
Puerto la Cruz ligger campen, som bliver jeres ”hjem” i Venezuela.
Mérida i Andesbjergene er Venezuelas adventureby. Beliggenheden i 1600m
højde omgivet af dobbelt så høje tinder byder på ubeskrivelige udsigter og
masser af aktiviteter. Her kan I klatre, paraglide, rafte, mountainbike, rappelle og
nyde det fantastiske natteliv!
Los Llanos vidtstrakte sletter dækker hele den centrale del af Venezuela, næsten
en tredjedel af landet. Her lever cowboyerne - ”the Llaneros” - på de
kæmpestore kvægranches (hatos). Der er et rigt dyreliv: Krokodiller, slanger,
skildpadder, flodsvin og leguaner.
Orinoco Deltaet omfatter Orinocofloden som er Warao-indianernes hjem. I små
landsbyer bor de i huse på pæle langs med floden. I besøger stammer, lærer om
dyrelivet samt om, hvordan indianerne bruger junglen i hverdagen.
Campen ved den caribiske kyst har de
perfekte omgivelser for afslapning
mellem ekspeditionerne. Her har
gruppen mulighed for at nyde stranden
og havet.
La Gran Sabana & Roraima Landskabets som består af de fladtoppede bjerge,
som indianerne kalder for tepuis. Det perfekte sted for jeepture til forunderlige
vandfaldsområder og Pemon-indianernes landsbyer. Toppen af Roraima er som
et ”månelandskab” med krystaller, varme kilder og mystiske klippeformationer.
Cuba er livsbekræftende salsamusik, farverig befolkning, Malecon boulevard,
UNESCO byen Trinidad, på cykeltur i gennem Old Havana og lokal indkvartering.
En Adventurerejse er den ultimative form for selvudvikling. Her vil du dagligt
blive udfordret både fysisk, psykisk og menneskeligt. Det, du vil huske din
Adventurerejse bedst for, er, hvor meget, den udvikler dig og din personlighed
- uanset hvilken destination, du vælger, vil vores programmer altid være
designet ud fra målet om selvudvikling. Endeligt dag-til-dag program fremsendes i
Adventure Hearts Afrejsepakke. Eksempel på program.
________________________________________________________________________________________________
Adventure Heart – Christianshusvej 193 - DK-2970 Hørsholm
Tel +45 45 76 18 00 - Fax +45 45 76 18 18 - info@adventureheart.com - www.adventureheart.com
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 853
Facts
Programmet
Eventyret er jeres følgesvend på rundrejse og opdagelse i landet. Fra de smukkeste
strande over kilometerhøje sneklædte bjerge, uendelige sletter til ”urlandskaber”
og jungle. Undervejs følger spanskundervisningen med, og I får rig mulighed for at
afprøve de mange adventureaktiviteter i landet.
Uge 1: Caribiens kyst: Du starter din rejse med at udforske den smukke
Mochima National Park. Du får et snorkelkursus, og I skal snorkle mellem
koraller, fisk og delfiner, besøge bjergene ved Los Altos de Santa Fe og udforske
undervandshuler i Las Sirena National Park. I lærer at danse Salsa ved siden af
spanskundervisningen, så festerne i Puerto La Cruz og campen kan blive endnu
mere uforglemmelige!
Uge 2: Orinoco Delta: Vi rejser ud til Warao-indianerne, som bor på pæle-huse
nede i floden. Vi besøger lokalsamfund i øde områder af deltaet, tager på
flodsafari for at spotte slanger, caymans og aber - og fiske piratfisk! Deltaet har
en underfundig harmoni. Her hvor Atlanterhavet møder Orinocofloden, kan de
lokale børn svømme før de kan gå.
Uge 3: Mérida: Du fortsætter til Andesbjergene og smukke Mérida, en absolut
favorit blandt tidligere deltagere. I skal bestige bjerget Pan de Azucar, rappelle
ned ad vandfald, trekke i Andesbjergene og fiske. Mérida er et mekka af
adventure, hvor vi også tilbyder fx paragliding. Mérida er kendt for Venezuelas
bedste natteliv, og dagen derpå nyder I vores dejlige camp i bjergene.
Uge 4: Los Llanos: Ud på Venezuelas savanne med overvældende dyreliv og
daglige safarier enten på hesteryg, i jeep eller i båd. I fanger piratfisk, prøver at
fange en anakonda og måske en cayman! De lokale cowboys ”Los Llaneros” er
de eneste tilbageværende cowboys, som kaster med lasso og driver kvæg på
gammeldags manér. Her rides uden saddel over stepperne og anakondaer og
caymans indgår helt naturligt i dagligdagen. Der er dyr overalt på Los Llanos og
de heldigste kan opleve myreslugere, flodsvin og sågar pumaer. I vil nyde et af
de steder på jorden, som har allerflest fugle, såsom ibis, ørne og flamingoer.
Uge 5: Choroní og strandliv: Smukke Choroní er et fiskersamfund med tropisk
strand og afrikansk trommefest, hvor der festes og danses til den lyse morgen.
Du har mulighed for at foretage et skydive over bjerge og den caribiske kyst.
Uge 6: Caribiens kyst: Hjem til campen med mere spansk, strandliv og fester. Vi
lader op til mere adventure og nyder livet i Cumaná, Lechería og Barcelona. Du
kan tage et PADI dykkercertifikat i denne uge.
Uge 7- 8: La Gran Sabana & Roraima: På safari ud i det landskab, hvor pemonindianerne bor! Vi tager på en 6-dages trekking til 2800 meter Tepuibjerg
Roraima! En hård tur der er det hele værd! Tepui bjerget har en karakteristisk
flad top, som et "månelandskab" med naturlige kilder og krystaller. Dele af
Jurassic Park er optaget her. Vi besøger igen Pemon-indianerne, lærer om deres
kultur og bader i de mineralfyldte floder og smukke vandfald.
OBS: Valgfri tur til Angel Falls, 4 dage. Verdens højeste vandfald, Angels Fall, med
et lodret fald på 979m. Oplev dette naturfænomen som, du kan tilkøbe inkl.
camping ved Canaima Lagune med dets 7 kæmpevandfald.
Endeligt dag-til-dag program fremsendes i Adventure Hearts Afrejsepakke. Eksempel på
program. Der tages forbehold for ændringer som Adventure Heart ikke har indflydelse
på.
Du vælger selv længden af din rejse.
Alle starter samtidig, dvs. vælger du
f.eks. 2 måneder, siger du farvel til
gruppen, inden andre fortsætter med
frivilligt arbejde.
Spanskundervisning følger dig på
rejsen. Du kan naturligvis starte som
begynder! Flere niveauer.
Gruppen overnatter i hængekøjer i
det fri eller i campen. I bor i telte,
hytter, på hotel eller hos en
værtsfamilie. Indkvarteringen kan til
tider være enkel.
Venezuela ligger tæt på ækvator, så
temperaturen varierer ikke meget.
Her er dejligt varmt hele året rundt.
Den tørre tid er fra december til april.
Besøger du Venezuela i regntiden,
kommer der som regel en ordentlig
skylle sidst på dagen. Udover det er
vejret lige fantastisk!
________________________________________________________________________________________________
Adventure Heart – Christianshusvej 193 - DK-2970 Hørsholm
Tel +45 45 76 18 00 - Fax +45 45 76 18 18 - info@adventureheart.com - www.adventureheart.com
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 853
Tips
Cuba
Du får en enestående mulighed for at besøge det gamle Havana, bo sammen
med de lokale i Casas Particulares, hvor du også skal lave din egen mad. Nyd
dagen omgivet af cubanerne og deres musik. I Cuba, skal du lære at danse og
får undervisning af professionelle lærere, så du oplever de lokales liv, hvor
musik og festligheder er en del af tilværelsen. Du kan cykle rundt i den gamle
bydel, tage en tur forbi Ernest Hemingways elskede bydel El Floridita. Vi tager
til byen Trinidad, som er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Vi skal opleve
byens kunstmuseer og danse på de bedste Casas de la Musica. Du slapper af på
én af de bedste strande i nærheden af Havana. Vi gør et kulturelt stop ved
Svinebugten, det sted, hvor en CIA kommando af eksil-cubanere fik til opgave
at styrte Castro og hans regime.
Det frivillige arbejde
Der er 5 frivillige projekter at vælge
imellem. Læs mere om det frivillige
arbejde på
www.adventureheart.com
Avanza Farm: Du kan undervise i engelsk, matematik, fysik, lege og dyrke
sport, samt deltage i husholdning, madlavning og rengøring. Der er 14 børn fra
4-18 år. Du arbejder fra morgen til formiddag og fra frokost til middagstid. Når
arbejdsdagen er overstået kan du nyde den omkringliggende natur og en
svømmetur i floden.
Don Bosco Børnecenter: Børnene kommer fra fattige kår fra Puerto la Cruz.
Projektet ledes af katolske præster, som arbejder for, at børnene ikke skal ende
som gadebørn. Du underviser om formiddagen på hverdage. Du kan hjælpe
dem i engelsk, udvise omsorg, være med til at tegne, male, synge og udøve
sport. Der er 80 børn på centeret i alderen 3-15 år.
Avanza Børnecenter: Børnene kommer fra fattige kår. Projektet er til for at
give børnene moralsk støtte og basal undervisning. Børnecenteret er til
daglig ledet af en mor og hendes datter, som arbejder for, at børnene ikke skal
ende som gadebørn. Du underviser dem i engelsk, udviser omsorg for de
mindste, er med til at udvikle deres kreative sider og udøve sport med dem.
Der er 15 børn på centeret i alderen 4-13 år.
Santa Fe Børnecenter: Der er 20 børn, som til daglig bor og lever i
bjergområdet. Du underviser børnene og er dem behjælpelig med engelske
ord, lege, spil og musik, at udvikle deres kreativitet og indlæring.
Børnene er 3-9 år.
Zoologisk Have: Der vil være to grupper. Den ene gruppe arbejder med havens
rengørings folk. Den anden gruppe tager sig af det daglige arbejde med at
passe på dyrene. Grupperne skifter så alle får arbejdet med de samme ting.
Får du lyst til at se mere af
Sydamerika, finder du sikkert en i
gruppen at rejse videre med. Der er
masser af muligheder: Peru, Ecuador
& Galapagos eller måske Argentina.
Din flybillet kan datoændres, så du
nemt kan ændre planer undervejs.
Vi stillede os ved kanten af det kæmpemæssige bjerg
og råbte "I´m the king of the world". Intet andet
menneske var til at få øje på - kun det helt
ubeskrivelige månelandskab af sten og skygger på
toppen af bjerget.
________________________________________________________________________________________________
Adventure Heart – Christianshusvej 193 - DK-2970 Hørsholm
Tel +45 45 76 18 00 - Fax +45 45 76 18 18 - info@adventureheart.com - www.adventureheart.com
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 853
Venezuela
Priser Venezuela & Cuba 2013
1 måned (4 uger) kr. 16.800*
4 ugers rundrejse i Venezuela
2 måneder (8 uger) kr. 24.900*
8 ugers rundrejse i Venezuela
3 måneder (12 uger) kr. 28.900*
8 ugers rundrejse og 4 ugers frivilligt arbejde i Venezuela
3 måneder (12 uger) kr. 33.900*
8 ugers rundrejse i Venezuela og 2 ugers rundrejse i Cuba
og 2 ugers frivilligt arbejde i Venezuela
Prisen er inklusive:
 Kost og logi under rundrejse i Venezuela
 Indkvartering under det frivillige arbejde og i Cuba
 Canyoning, spansk- og salsaundervisning
 Snorkelingkursus og -ekspeditioner
 Ekskursioner og adventureaktiviteter i henhold til program
 Transport under hele rundrejsen
 Engelsktalende guides – support under det frivillige arbejde
 Flybillet t/r Caracas-Havana (såfremt Cuba vælges)
 Afhentning i lufthavn (såfremt du ankommer inden for de anførte
tidspunkter)
Prisen er eksklusive:
 Flybillet (fra kr. 9.500 inkl. skatter og afgifter)
 Rejseforsikring (ca. kr. 1.800 for 12 uger)
 Visum, vaccinationer og lokale lufthavnsskatter
 Tilmeldings- og sygdomsafbestillingsgebyr (ca. kr. 895)
 Vand under ekskursioner i Venezuela
 Måltider og lokal transport under det frivillige arbejde afhængig af projektet
 Personlige fornødenheder og måltider på restaurant
Ved tilmelding skal der betales depositum på kr. 3.000 samt tilmeldings- og
sygdomsafbestillingsgebyr på kr. 895. Hvis program afbestilles inden 90 dage
før afrejse tilbagebetales kr. 1.000 af depositum.
Afrejsetidspunkter:
Vi har gruppeafrejse primo januar, april, juli og ultimo september.
Der er et begrænset antal pladser på hvert hold, så tilmeld dig i god tid. Hvis du vil
høre mere om turen, afholder vi løbende AdventureAftener. Mere om dette og
gruppens størrelse ses på: www.adventureheart.com
*) 2013-priser. Forbehold for uventede større prisstigninger, valutaudsving, nye skatter og
afgifter samt andre forhold, som Adventure Heart ikke har indflydelse på.
________________________________________________________________________________________________
Adventure Heart – Christianshusvej 193 - DK-2970 Hørsholm
Tel +45 45 76 18 00 - Fax +45 45 76 18 18 - info@adventureheart.com - www.adventureheart.com
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 853