500 år gammel kriminalgåde opklares i ny roman
Transcription
500 år gammel kriminalgåde opklares i ny roman
Pressemeddelelse 500 år gammel kriminalgåde opklares i ny roman Den unge, norske officer med dæknavnet Enno Branderoch slap i midten af 1500-tallet af sted med at røve en stor del kostbarheder fra den svenske konges skatkammer. I århundreder har det dog været usikkert, hvad de nærmere omstændigheder omkring røveriet var, men nu har forfatter Åge Skjelborg fulgt sporene i arkiver og fundet nye sensationelle løsninger på den 500 år gamle kriminalgåde – løsninger, som han har bygget romanen Mestertyven og Røverskatten op omkring. Forfatter Åge Skjelborg har i årevis interesseret sig for et røveri, som fandt sted i Sverige i slutningen af 1560’erne. Her blev den svenske konges skatkammer på Gripsholm Slot røvet, og mistanken faldt på en ung, norsk officer, der samtidig var agent for kongen med en hemmelig opgave i et krigshærget Europa. Åge Skjelborg, dansk, bosat i Norge, har tidligere brugt den spændende kriminalsag som udgangspunkt i romanen Flugten fra kongens juveler, men de nye oplysninger, han har fundet ved at grave i gamle arkiver, gør, at historien nu igen udkommer i romanform under titlen Mestertyven og Røverskatten. Romanform giver frihed Åge Skjelborg har valgt at kaste lys over den 500 år gamle kriminalgåde i romanform og er på den måde mere frit stillet til at bygge en spændende fortælling op og gøre det farverige persongalleri levende. Som han selv angiver i begyndelsen af bogen, så har personerne i Mestertyven og Røverskatten moderne sind og bevidsthed i historiske kroppe og overskrider deres egen tidsalder. Således får Åge Skjelborg skabt en moderne og vedkommende historie, hvor hovedpersonen Enno Branderoch gifter sig med en ung, smuk og velhavende kvinde og først på bryllupsrejsen tilstår, at han har forsynet sig groft af kostbarheder fra sin chef, den svenske konges, skatkammer. Den unge handlekraftige kvinde må afgøre med sig selv, om hun vil blive hos sin mand eller forlade ham. Sammen forsøger parret at finde en vej ud af krisen, og hun bliver gradvist en stadig mere aktiv medspiller i mandens nødtvungne forbrydelse. Svenske efterforskere tager jagten op på det unge par, og bryllupsrejsen bliver en desperat flugt for lovens og retfærdighedens lange arm. Mestertyven og Røverskatten udkommer på Skriveforlaget 22. maj. Titel: Forfatter: Pris: ISBN: Udgivelsesdato: Kan købes hos: Mestertyven og Røverskatten Åge Skjelborg 199 kroner 978-87-93068-65-0 22. maj 2014 Alle landets boghandlere, diverse netboghandlere og www.skriveforlaget.dk Denne pressemeddelelse samt forsiden af Mestertyven og Røverskatten kan hentes i elektronisk form på www.skriveforlaget.dk under Presserum. – Nannasgade 28 – 2200 København N – Telefon 31 26 11 51 – info@skriveforlaget.dk