Brækning af et vildsvin
Transcription
Brækning af et vildsvin
Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform. Det vedtagne budget for 2014 for skoleområdet indeholder nogle områder, der kræver yderligere præciseringer og tilføjelser. Dette notat indeholder derfor en række områder vedrørende den ny reform som Byrådet ønsker at rammesætte. Byrådet skal indledningsvis konstatere, at den nye folkeskolereform falder umiddelbart i kølvandet på den omfattende ændring i kommunens skolestruktur, som både i form og indhold har forandret arbejdet – og betingelserne for dette - i vores skoler; ikke mindst for vores lærere. Byrådet vil gerne benytte lejligheden til at udtrykke en stor anerkendelse til kommunens lærere for den udviste forandringsvilje og – parathed, det positive engagement og medspil samt den meget dygtige indsats, der har vist sig i den forbindelse. GRUNDLAG OG MÅL Med den nye folkeskolereform skal der gennemføres et ambitiøst løft af vores folkeskoler, med det mål, at - alle elever skal lære mere og have de bedste muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse - betydningen af social arv skal reduceres - alle børn og unge trives og indgår i fællesskabet i skolen Reformen er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det betyder bl.a. en længere og mere varieret skoledag for børn og unge. Reformen følger op på den nødvendige videreudvikling af læringsforståelsen i et inklusionsperspektiv, som der har været arbejdet med gennem de senere år. Fredericia Kommune har som nævnt skabt fundamentet for at implementere reformen, idet der fra skoleåret 2013-14 er gennemført en ny skolestruktur, og der er fastlagt en børne- og ungepolitik frem til 2016, som stemmer overens med målsætningerne i skolereformen. Vi har i Fredericia allerede etableret linjer i udskolingen, og med de nye store skoleenheder, er der også en større grad af fleksibilitet. Herudover er der også blevet arbejdet med at opkvalificere de nye skolelederteams i forhold til at styrke den pædagogisk ledelse på skolerne. Vi har erfaringer med mere idræt og bevægelse i skolen gennem udviklingsarbejdet med idrætsskolerne, og vi har arbejdet hårdt for at få mere IT ind i fagrækken. Byrådet ser det som en stor fælles opgave at få skolereformen implementeret på en god og ordentlig måde i Fredericia. Byrådet ønsker at fastlægge de rammer, som skal være det fælles udgangspunkt for skolernes arbejde med reformen. Børn og Unge skal bidrage med at løfte opgaven sammen med skolerne, og selve implementeringen skal ske i et tæt samarbejde mellem alle skolens interessenter – herunder ikke mindst skolebestyrelse, elevråd, medarbejdere og ledere. Reformen kræver, at der arbejdes målrettet med at sikre gode og velfungerende lærer/pædagogteam på skolerne. Teamsamarbejde vil være fundamentet for at få elementerne i skolereformen til at spille sammen. Der er tilsvarende behov for at flere fagprofessionelle arbejder mere tværgående omkring forebyggelse , og derfor er der opbygget en støttestruktur i Børn og Unge samt i Familie & Børnesundhed, som skal indgå i et tættere samarbejder med skolernes ledelse og lærer-/pædagog teams. Store omstillingsprocesser som denne skaber også naturligt usikkerhed og indebærer en risiko for at påvirke det psykiske arbejdsmiljø på skolerne negativt. Derfor er det centralt, at der er fokus på det psykiske arbejdsmiljø, og at der sikres god information og inddragelse af medarbejderne på de enkelte skoler. PROCESSEN FREM MOD SKOLEÅRET 2014-15 For at sikre, at der på skolerne i Fredericia er et fælles børne-/læringssyn, sker udmøntningen af skolereformen - på den enkelte distriktsskole - inden for rammerne af loven, børn- og ungepolitikken, det politiske notat om skolestruktur, dette notat samt øvrige kommunale beslutninger og aftaler. Børn og Unge sikrer en ensartethed i forhold til processen og rammerne for implementering af den nye skolereform. Skolerne får støtte fra Børn og Unge samt HR-afdelingen til implementeringen af reformen. Reformen gennemføres på den enkelte distriktsskole med ledelsesteamet i førertrøjen og med inddragelse af MED, TR, AMR, medarbejderne, bestyrelser, elever og lokalsamfund. Side 2 Skolereformen er en stor omstillingsopgave og gør det nødvendigt med inddragende processer på skolerne i skoleåret 2013-2014, så der skabes fælles retning, mening og motivation for den nye skole. Der oprettes en hjemmeside, der sikrer en god og løbende information om skolereformen i Fredericia. Børn og Unge arbejder i efteråret og foråret i fem spor, som skal understøtte skolelederne således, at de er rustet til at arbejde med implementering af den nye reform: 1. Skoleledelse og HR En ny skoledag (det pædagogiske indhold og rammen) Ny økonomitildelingsmodel Kompetenceudvikling Det kommunale fritidstilbud (ny organisering) DEN UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING Der er i budgetforliget forudsat en 50/50 fordeling mellem lærere og pædagoger i den understøttende undervisning. Det er en normeringsmæssig og dermed økonomisk forudsætning. Det er Byrådets opfattelse, at flerfagligheden og tværfagligheden er central for at lykkes med en anderledes og afvekslende skoledag, og derfor er normeringsmodellen ikke kun en budgetmodel, men også en generel retningsgivende fordelingsnøgle. Samtidig skal der være mulighed for afvigelser i et vist omfang, så udmøntningen af resurser også kan tilpasses de konkrete forhold og udfordringer, ligesom intentionen i reformens forligstekst er, at andre faggrupper inviteres ind i skolen, hvilket skal ske inden for de resurser, der er afsat til understøttende undervisning. 2. UNDERVISNINGSANDEL Det følger af budget 2014 at lærerne fremover får en øget andel af undervisning i deres arbejdstid, svarende til et årligt gennemsnitligt undervisningstimetal på 733 timer. I den forbindelse skal Byrådet påpege, at en mere ligelig/balanceret fordeling af samtlige arbejdsopgaver på skolerne, ønskes. Det forventes derfor, at skolelederne arbejder for at sikre en relativt ligelig fordeling af skolens undervisningsopgaver på alle lærere, og at der tilsvarende sikres en afbalanceret fordeling af pædagogernes arbejdsopgaver i hhv. det kommunale fritidstilbud og den understøttende undervisning. Side 3 3. ARBEJDSTIDEN Udgangspunktet for arbejdstidstilrettelæggelsen i Fredericia fra skoleåret 2014/2015 vil være lov 409. Det er byrådets opfattelse, at eleverne i Fredericia skal sikres et højt fagligt niveau i undervisningen. En af forudsætningerne herfor er, at lærerne har den fornødne tid til alene og sammen med andre - at forberede undervisningen. Den enkelte skole fastlægger, efter drøftelse i LMU, arbejdstiden; så der sikres den bedst mulige opgaveløsning til gavn for eleverne. Lærernes arbejdsbetingelser skal, som for andre personalegrupper, være tidssvarende og fleksible. Dette indebærer, at nogle arbejdsopgaver, efter aftale mellem den enkelte lærer og leder, mest hensigtsmæssigt udføres uden for skolens matrikel, fx hjemme. Børn og unge og HR udarbejder sammen med lærerkredsen og de lokale ledere og TR et forståelsespapir herom til inspiration og vejledning til skolerne Arbejdstiden for lærere er, som for alle andre faggrupper, 1924 timer. Arbejdstiden fordeles på 210 arbejdsdage. Skolerne kan i begrænset omfang afvige herfra begrundet i lokale og konkrete forhold. Lov 409 stiller krav om opgaveoversigt til den enkelte lærer. Skabelonen for opgavebeskrivelsen udvikles i samarbejde mellem Fredericia Kommune og Fredericia Lærerkreds. 4. BUDGETMODEL OG SFO / TAKSTER Med budgetforliget er der grundlag for at få en ny økonomitildelingsmodel på plads. For at skolerne kan begynde at planlægge og tilrettelægge en længere og mere varieret skoledag, er der bl.a. behov for at skolerne kender et forventet elev- og SFO-børnetal. Byrådet forventer, at søgningen til et kommunalt fritidstilbud vil falde, når skoledagen bliver længere. Der vil derfor blive tale om en omstilling og evt. et ændret serviceniveau, som følge af, at der vil være færre børn og unge indmeldt i de kommunale fritidstilbud. Samtidig vil der være en del af den understøttende undervisning i skolen, som skal varetages af pædagoger. Ovenfor nævnte omstilling skal tage afsæt i, at de pædagoger fra SFO og klub, der ønsker at indgå i den understøttende undervisning, og som har kompetencerne, tilbydes stillinger i skoleregi (evt. delt tjenestested), inden for den økonomisk fastsatte ramme. Et markant fald i søgningen til SFO og klub vil imidlertid betyde, at der skal ske reduktion af personale. En sådan reduktion vil ske efter gældende regler og i dialog med MEDudvalg. Side 4 Børn og Unge skal snarest udarbejde et budget, der viser det totale antal stillinger, der forventes oprettet og nedlagt ved indførelsen af den nye reform. Det skal ske med udgangspunkt i det nuværende serviceniveau og en forventet efterspørgsel. 5. DEN ÅBNE SKOLE Byrådet forventer, at skolerne udnytter det potentiale, der ligger i det omgivende samfund til at styrke børnenes læring og motivation for at gå i skole. Der skal arbejdes med at inddrage borgere, det lokale idræts-, kultur-, erhvervs- og foreningsliv på alle årgange i skolen. Herudover ønsker Byrådet, at skolerne indgår et gensidigt samarbejde med Den Kreative Skole. Det er op til den enkelte skoleledelse at beslutte, hvordan disse samarbejder udmøntes i praksis. Byrådet forventer, at alle distriktsskoler har opbygget forpligtende samarbejde med det omgivende samfund, herunder foreningslivet og Den Kreative Skole, senest i skoleåret 2015-16. 6. VALGFAG / LINJER Der er etableret linjer på de fire overbygningsskoler, og disse vil fortsat skulle videreudvikles i skoleåret 2014-15. Byrådet vil fra skolerået 2015-16 årligt godkende ønsker til ændringer af linjer i udskolingen samt eventuelle valgfag. 7. KVALITET OG EFFEKTMÅLING Byrådet vil fremadrettet interessere sig for at måle effekten af skolernes undervisning. Dette vil bl.a. ske gennem forskningssamarbejdet med LSP/Ålborg Universitet. Effektmålinger vil indgå i Fredericia kommunes kvalitetsrapport, som udarbejdes i henhold til de nye retningslinjer fra Undervisningsministeriet. Byrådet forventer, at skolerne gør brug af lærernes og pædagogerne viden og kompetencer, de nationale test, forskningsviden, forældresamspil og elevevaluering i arbejdet med at sikre høj læringseffekt hos alle elever. 8. UDVIDELSE AF SKOLEBESTYRELSEN Reformen giver mulighed for at personer fra erhvervslivet og fra frivillige foreninger kan indgå i skolebestyrelsen. Byrådet ønsker, at skolebestyrelsen beslutter, om skolebestyrelsen skal udvides med to medlemmer fra fx. erhvervslivet og/eller fra foreningslivet. Side 5 9. SAMARBEJDSFORA OM PÆDAGOGISK UDVIKLING Reformen gør det frivilligt for skolerne at oprette et pædagogisk råd. Byrådet finder, at Pædagogisk Råd, i dets nuværende form, ikke længere nødvendigvis bidrager til at rammesætte den pædagogiske udvikling på de nye distriktsskoler. Det skal derfor være op til skolens ledelse at beslutte, i dialog med skolens ansatte, hvilke former for fora omkring den pædagogiske udvikling, der skal være på skolen. Byrådet ønsker med – i en overgangsperiode - en fastholdelse af afdelings-TR´en, at styrke dialogen og samarbejdet omkring gode arbejdsforhold i de enkelte skoleafdelinger. Ligesom det skal sikres, at lærerne tilbydes et arbejdsmiljø, der helt og fuldt matcher kravene i gældende arbejdsmiljølovgivning. 10. KOMPETENCEUDVIKLING Reformen bliver understøttet af midler til kompetenceudvikling. Byrådet ønsker, at disse midler udmøntes i tæt dialog med de faglige organisationer. Side 6