- Fritidshusejernes Landsforening

Transcription

efterskolen
No. 03 · 23. september 09 · efterskoleforeningen
Foto: Peter Klode
Se nye
jobannoncer
04
tag ansvar
for dine
konflikter
Elever har fået kursus i konflikthåndtering, så de i højere
grad formår at blive ledere i deres eget liv
06 for meget grundtvig
Ikke alle skoler hylder Grundtvig. Læser lægger
afstand til, at Grundtvig er så central i Efterskoleforeningens markedsføring.
08 undervisningsminister 10 polarisering i 10.
ser på hjemsendte
Forældrehenvendelser får DF’er til at gå
til ministeren.
Stor forskel på undervisning og kultur i 10. klasse.
Forsker har fulgt 10. klassecentre og efterskoler.
indhold
Foto: Peter Klode
02
04
10
efterskole
n
No. 03 · 23.
septembe
r 09 · efterskole
foreninge
Klode
n
Foto: Peter
Se nye
jobannoncer
no. 03
september 09
04
Elever har
06 for meget
grundtvig
Ikke alle skoler
hylder Grundtvig.
afstand til,
Læser lægger
at Grundtvig
er så central
foreningens
i Efterskolemarkedsføri
ng.
isningsminis
ser på hjemse
ter
ndte
Forældrehen
vendelser
får DF’er til
til ministeren.
at gå
tag ansvar
for dine
konflikter
fået kursus
08 underv
i konflikthånd
tering, så
grad formår
de i højere
at blive ledere
i deres eget
liv
10 polarisering
i 10.
Stor forskel
på undervisning
Forsker har
og kultur
fulgt 10. klassecentre
i 10. klasse.
og efterskoler.
redaktion
04
leder i mit eget liv
En gruppe efterskoleelever på Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole på Djursland har været
på et kursus i konflikthåndtering, der ligner det, erhvervslivets ledere er igennem. Eleverne har
opdaget, at de har deres del af ansvaret for konflikter, de bliver involveret i.
Kommunikationsbureauet Elsigs
Spinderigade 11 E, Studio B11, 7100 Vejle
Tlf. 40945740.
E-mail: redaktionen@elsigs.dk
Hjemmeside: www.efterskolen.com
ansvarshavende redaktør
Torben Elsig-Pedersen
layout
Kommunikationsbureauet Elsigs
i samarbejde med Mediegruppen as
tryk
Rounborgs Grafiske Hus
jobannoncer og abonnement
Efterskolens administration, Vartov,
Farvergade 27, opg. H, 1463 København K.
Tlf. 33 17 95 86
E-mail: annonce@efterskole.dk
12
Sportsefterskolen SINE vil ikke bruge mange
minutter på nyfortolkninger af kristne sange
eller tekster af Grundtvig, hedder det i læserdebatten.
Omkring 1000 elever fik god dag i forlystelsesparken.
træt af grundtvig
øvrige annoncer
AC Annoncer, tlf. 86280315.
Annonceinformation på
www.efterskolen.com
deadline
08
Annoncedeadline for næste nummer er 25/9.
Udkommer 7/10.
abonnement
Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved
efterskolerne modtager gratis Efterskolen.
Tilmelding foregår på
www.efterskoleforeningen.dk
Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr.
incl. moms årligt for 18 numre.
udgiver
Udgives af Efterskoleforeningen.
Efterskolen 42. årgang.
ideernes land
Uddannelsesordføreren fra Dansk Folkeparti
beder minister redegøre for bortvisning af
elever fra efterskole.
20
09
Efterskoleformen bliver synlig hver eneste
måned med nye projekter, der rækker ud
mod resten af samfundet.
10
stor forskel på 10. klasse
ISSN: 0109-8535
14
Danmark skal leve af opdragelsesøkonomi og
folkeoplysning, lyder det i Troels Mylenbergs
kronik.
Sjællandsk efterskole sætter skolepengene
ned, for at flere får råd til et ophold.
Efterskolen er medlem af
Danske Specialmedier
klimadag i tivoli
hjemsendelser vækker
politisk opsigt
sætter prisen ned
De i bladet fremførte synspunkter deles ikke
nødvendigvis af udgiver eller redaktion.
Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.
14046 Mediegruppen
efterskolen · no. 03 · september 09
06
Nogle steder har skoleåret karakter af ventesal. Andre steder rykker eleverne helt vildt.
Forsker sammenligner 10. klasser i centre og
efterskoler.
aktiv del af danmark
30
kursustilbud
Trænger du til lidt ny inspiration. Så kig i
kalenderen med tilbud om møder og kurser.
03
Foto: Colourbox
nyhed
12
14
20
sårbare unge
kan hjælpes på vej
U
nge med svære følelsesmæssige
problemer og unge, der ofte kommer
i konflikt med kammerater, lærere eller
familie, kan fylde meget i en efterskoles
hverdag. Ofte er det også disse elever, som
har svært ved at gennemføre opholdet eller
som falder fra i ungdomsuddannelserne.
Men samtaler og tæt opfølgning på de unge
og eventuelt deres familier kan være med til
at ændre mønstret.
Det er de første konklusioner på et projket under Fonden Vita – center for socialt
arbejde, der har involveret 17 efterskoler i
det midt- og sydjyske område de seneste to
år. Projektet er netop nu ved at blive afsluttet og erfaringerne skal udbredes til alle
efterskoler.
»Vi er ved at sætte gang i en ekstern
evaluering og målet er, at vi sammen med
Efterskoleforeningen kan formidle handlemuligheder og redskaber, som de enkelte
af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør
efterskoler og det pædagogiske personale
kan bruge i deres hverdag,« siger afdelingsleder Thomas Hansen fra VITA.
57 unge har deltaget i projektet. Ofte
oplever de svære og konfliktfyldte forhold
omkring deres familier. De oplever konflikter
med kammeraterne og har svært ved at
indgå i sociale sammenhænge. Det er kun
unge med de sværeste problemer, som har
indgået i projektet. Typisk er der en til fire
af disse elever på hver af de deltagende
efterskoler.
»Det er måske ikke mange, men de
fylder meget på en skole. Det føles svært for
lærerne at stå midt i de tugne problemer,
hvis man ikke har den fornødne tid og de
nødvendige redskaber til at gå ind i samtalerne,« siger Thomas Hansen.
Når evalueringen er færdig til februar
håber han at kunne formile konkrete råd.
7-8 elever fra Grejsdalens Efterskole ved
Vejle har har haft gode erfaringer med at
deltage i projektet.
»Har vi haft elever, som på grund
af svære problemer har været tæt på at
droppe ud, har det været godt at kunne
tilbyde eleverne en samtale. Fordelen er, at
vi ikke skal igennem en lang indstillingsperiode, men kan iværksætte samtaler med det
samme,« siger forstander Knud Dideriksen.
Det er konkret lykkedes at fastholde
elever, som ellers ville være droppet ud.
Forstanderen hæfter sig ved, at samtalerne
er blevet gennemført af eksterne rådgivere,
som ikke har ders daglige gang på skolen.
»Nogle gange er det godt med andre
øjene på den unge og samtidig har rådgiverne andre forudsætninger end vores egne
lærere til at gennemføre den gode og svære
samtale.«
bonus
år Danmarks Vejlederforening sidst
på ugen holder generalforsamling,
rykker en af efterskolernes repræsentanter formentlig ind i bestyrelsen. Forud for
generalforsamlingen er Efterskoleforeningens
vejlederkonsulent Lis Brok-Jørgensen blevet
opfordret til at stille op til en af de ledige
pladser i bestyrelsen. Dermed er der udsigt til
endnu et skridt i retning af en koordinering
og mere direkte kontakt imellem det vejledningsarbejde, der foregår i landets uu-centre
og på efterskolerne.
Lis Brok-Jøgensen har igennem en årrække
været efterskolelærer og vejleder på Stevns,
men er i dag ansat i Efterskoleforeningens
Sekretariat i Vartov med opgaver inden for
vejledningsområdet.
N
Foto: Henning Hjorth
konsulent på vej i vejlederforening
konfliktløsning
Foto: Peter Klode
04
leder
i mit eget liv
af: Malene Bjerre, journalist
En gruppe efterskoleelever har været på et kursus i konflikthåndtering, der
normalt henvender sig til erhvervslivets tunge drenge. De har opdaget, at de
selv har deres del af ansvaret for de konflikter, de bliver involveret i, og at de
derfor også kan gøre noget for at komme ud af dem igen
M
in roommate og jeg kommer tit op at
skændes,« fortæller Cecilie. »Vi bor på
et lille værelse, hvor spejlet er lige foran døren, og det sker tit, at den ene kommer til at
knalde døren op i den anden, der står foran
spejlet. Det gjorde hun forleden dag, og så
blev jeg skide irriteret på hende. Typisk hende, tænkte jeg. Hun er så egoistisk. Men da
hun så lige skulle ud på badeværelset efter
noget og jeg godt vidste hun ville komme ind
igen, rykkede jeg mig en lille smule tættere
på døren, så jeg vidste, det ville ske endnu en
gang. Og så havde jeg det sådan lidt yes, da
det skete. Nu havde jeg fået bekræftet, hvor
egoistisk og tankeløs hun var.«
Alle fniser genkendende over Cecilies
historie. De tolv elever har valgt eftermiddagsfaget ’Leder i mit eget liv’ og er i gang
med en runde, hvor de giver eksempler
på konflikter, de selv har været med til at
optrappe.
Faget handler om at se på sine konflikter.
Hvordan kommer vi ind i konflikterne, og
hvordan kan vi lære at komme ud af dem
igen eller helt holde os fra dem? Ledermetaforen i fagets navn er ikke tilfældig, for
læreren Mette Villemoes Ponty kommer fra
erhvervslivet. Hun arbejder for organisationen The Arbinger Institute og holder normalt
denne type kurser for topledere for store
virksomheder i Dubai. Nu er hun gæstelærer
på Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole og
inviterer gennem fem onsdage eleverne til at
se på konflikterne i deres liv. Før det har også
lærerne på efterskolen haft en formiddag,
hvor de er blevet introduceret til tankegangen i Arbinger. Vi er kommet til femte undervisningsgang, og eleverne beskriver efter tur
nogle af de konflikter, de har fået øje på.
Cecilies fortælling er et eksempel på det,
man i Arbingers sprog kalder en konfliktalliance. Hun har opdaget, at både hun og værelseskammeraten har en bestemt interesse i
at opretholde konflikten, selv om de også er
rigtig trætte af den. Nemlig at de hver især
føler sig retfærdiggjort. Cecilie får bekræftet,
at veninden er tankeløs, og veninden får
bekræftet, at Cecilie er provokerende. Og
derfor optrapper de konflikten i stedet for at
komme ud af den.
Nu kan jeg blive et bedre menneske
Genkendelsen er stor rundt om bordet, for
mange har tilsvarende historier. Om at tænde
af på nogle drillende drenge, der i virkeligheden bare lavede fis, så de nu har en rigtig
god grund til at drille hende den sure. Eller
om svigtene mellem to tidligere bedsteveninder, der giver dem begge to en rigtig god
grund til ikke længere at snakke sammen.
»Det er nogle rigtig gode eksempler, I
har,« siger Mette Ponty. »Jeg synes, I er supergode til at se jeres egen rolle i konflikterne. Og selv om vi lige nu sidder og griner lidt
af det, så ville livet blive meget lettere, hvis
vi lærte at stoppe den der optrapning. For vi
konfliktløsning
05
Du kan forholde dig til, at din barndom ikke har været
perfekt. Det kan du jo ikke lave om på, men du kan
bestemme,hvordan det skal påvirke dit liv fremover.
Skældud når hun græder
I det hele taget fældes der tårer mange steder
rundt omkring bordet. Mattias fortæller om
et par nære venner, der begge to er døde,
og hvordan det i dag får ham til meget tit
at melde sig ud i stedet for at melde sig ind.
Han er bange for at tage låget af konflikter
og vil hellere holde lidt afstand. Der er en
tæt stemning i klasselokalet, hvor alle lytter
opmærksomt til historierne. ’Det kender jeg
godt’, lyder det indimellem. Eller: ’Jeg synes,
det var godt, det du gjorde der’.
En enkelt historie er særlig svær at fortælle. Pigen er lige ved at give op, men ved,
at hun fortrød, hun ikke fik det fortalt sidste
gang, så hun kæmper sig igennem. Hun har
aldrig fortalt det til nogen før, bortset fra sin
værelseskammerat. Det handler om en far, der
bestemmer rigtig meget i familien, og både
mor og datter er bange for hans vrede. Pigen
får skældud, når hun har migræne, eller når
hun græder, for det synes faren er svagt og
umodent. Hvis de har været oppe at skændes,
straffer han hende ved ikke at sms’e eller ringe
bagefter. Hun føler sig svag og dum over, at
hun ikke tør svare igen. Men måske er hun
bare inde i en boks over for ham?
Sådan ser Mette Ponty det ikke. Hun gør
meget ud af, at eleverne skal lære at tage
ansvaret for deres del af konflikterne, men vel
at mærke også kun deres egen del.
»Det lyder, som om din far har noget at
slås med, men jeg tror ikke på, at det har
noget med dig at gøre. Og du er bestemt ikke
svag, fordi du bliver ked af det. Men det er
meget, meget vigtigt, at du taler med andre
om det og ikke vender det indad. Og det, du
selv kan gøre her, er at forholde dig til, at din
barndom ikke har været perfekt. Det kan du
jo ikke lave om på, men du kan bestemme,
hvordan det skal påvirke dit liv fremover.«
Hun beder pigen om at ringe til hende, så
de kan snakke mere om det.
»Jeg tror, du har brug for mere hjælp, og
jeg vil gerne guide dig hen til at sted, hvor du
kan få det.«
Timen slutter tidligt i dag, for der er
gallafest på skolen om aftenen, og eleverne
skal bruge noget tid til at komme i det store
skrud. Det var egentlig sidste gang i dag, men
eleverne har bedt om at få en ekstra gang.
De har svært ved at finde et tidspunkt, hvor
alle kan, men det kan ikke komme på tale at
droppe timen.
»Det er simpelthen det bedste fag,
jeg overhovedet har haft på skolen,« siger
Johanne. »Jeg har altid haft det sådan, at jeg
nemt blev sur, og så gik jeg med det uden at
sige det. Det har fyldt SÅ meget, at jeg gik
og bar nag. Nu er jeg blevet meget bedre til
at forstå, hvorfor andre gør, som de gør, og
det betyder, at jeg ikke så nemt bliver sur. Det
føles virkelig rart, og jeg er sikker på, at det er
noget, jeg altid vil tage med mig.«
Mette Ponty lærer eleverne at
arbejde med konflikter
Konflikter
koster dyrt
Det har været nemt at overføre metoderne fra erhvervskurserne til efterskoleeleverne, fortæller Mette Villemoes
Ponty. Men det er slet ikke så mærkeligt. ”Det er en pointe i tankegangen
i Arbinger, at det er det, der ligger
nedenunder vores adfærd, som er
bestemmende for, hvordan vi reagerer
på hinanden,” forklarer hun. Konflikter
mellem mennesker handler nemlig dybest set altid om det samme: at vi ser
andre som forhindringer for os selv i
stedet for som mennesker, der ligesom
os selv har en god grund til at handle,
som vi gør. ”I et af de firmaer, hvor jeg
har holdt kursus, har de beregnet, at
en konflikt imellem to afdelinger har
kostet firmaet 20 millioner dollars. Her
på skolen kan jeg høre, hvordan konflikterne koster energi og engagement
i det fælles liv. Eleverne bliver ædt op
af deres konfliktalliancer i stedet for at
være til stede i deres efterskoleliv. Men
når eleverne kan lære at forstå og løse
deres konflikter, har de et redskab med
sig for resten af livet.”
Sammenstød med forældrene
Inden for Arbinger taler man om ’bokse’. Når
vi er i en boks, er vi ude af stand til at se situationen fra andre sider end vores egen, men
det, der løser en konflikt, er altid, at det lykkes
at skifte perspektiv. At se sagen fra den anden
side og forstå andres baggrund for at reagere,
som de gør. Men alle bokse er ikke lige lette
at slippe af med. De tungeste af elevernes
bokse handler alle sammen om deres forhold
til forældrene. En pige fortæller om sine
forældre, der er blevet skilt for en del år siden
og indtil nu har været gode venner. Men siden
hun tog på efterskole, har de begge to fået
nye kærester, og det er svært for hende at forholde sig til på den lange afstand. Et mindre
sammenstød med farens nye kæreste har fået
pigen til ikke at gide besøge ham længere.
»Men det er jeg jo rigtig ked af. I en lang
periode græd jeg, hver gang min mor bare
spurgte mig, hvordan jeg havde det. Nu er det
gået op for mig, at det nok slet ikke så meget
er min far og hans kæreste, jeg har været sur
på, men snarere hele situationen. Der sker alt
muligt derhjemme, mens jeg er langt væk og
ikke kan følge med og vænne mig til det. Jeg
har været inde i en boks i forhold til min far,
og det ved jeg nu, at jeg selv kan gøre noget
ved. Så sidste gang jeg var hjemme, snakkede
jeg med ham om det. Jeg ved ikke om der er
sket en stor forandring, men det var simpelthen så rart at tage hul på det,« snøfter hun.
Hun græder lidt, mens hun fortæller om
det, fordi det er så vigtigt for hende.
Mette Ponty roser pigen:
»Det er rigtig godt, at du har fået taget
hul på det. Du har meldt dig ind i forhold
til din far i stedet for at melde dig ud. Det
betyder ikke, at der sker mirakler nu og her,
men du har sat noget i gang, der vil gøre en
forskel.«
Foto: Peter Klode
bliver jo lidt mere sure af det og hurtigere til
næste gang at sige: Sådan er hun også bare
altid.«
Så derfor skal eleverne også et skridt
videre. De skal finde ud af, hvordan de så
kommer ud af konflikterne. Pernille fortæller
om en god oplevelse, hun har haft siden sidst.
Hun havde køkkentjans, og en anden elev
havde lige vasket gulv, da hun tørrede noget
vand af bordet på en måde, så det røg ned på
gulvet. »Det tørrer du lige selv op, sagde han
så surt,« fortæller hun.
»Fuck, han er en nar, tænkte jeg og var
på vej ud af køkkenet, men så kom jeg til at
tænke på, at jeg måske selv ville være blevet
mindst lige så sur. Og så stoppede jeg op og
gik tilbage og tørrede det op. Det var rigtig
fedt. Han blev lidt overrasket, men det bedste
var sådan, som jeg selv havde det. Nu kan jeg
blive et bedre menneske, tænkte jeg.«
06
læserdebat
t
e
d
r
o
b
å
p
t
orde
send
Debatindlæg
es til redaktio
nen@ elsigs.dk
grundtvig mig her og grundtvig mig der
af: René Jacobsen,
forstander på Sportsefterskolen SINE
D
et er som udgangspunkt dejligt, at Efterskoleforeningen stiller sig i spidsen for et aktivitetsniveau,
der er med til at markere efterskolerne som progressive,
fremadskuende, og meddebatterende i den generelle samfundsdebat. Det viser skolerne, som tagende buddet om
folkelig oplysning og demokratisk dannelse seriøst. De fire
store aktiviteter, der i folderen ”Efterskolerne – en aktiv del
af Danmark”, er givet for de fleste også meget velvalgte.
Man kan jo som skole vælge fra eller til, som ens prioriteringer og værdisæt fordrer èn til.
Vi vil på Sportsefterskolen SINE, eksempelvis ikke
bruge mange minutter på nyfortolkninger af kristne sange
eller tekster af Grundtvig, som indimellem efter vores
bedste overbevisning, ligger alt for tæt på doktriner.
Det skal dog ikke forhindre andre i at gøre det, uden
fordomsfuld tilgang herfra.
Men kæden ryger af i folderen, når man indklipper et
portræt af Grundtvig ved siden af Obama som julemand,
som formand for efterskoleforeningen og sågar som elev.
Det kan godt være, at folderen er internt til skolerne, og
sikkert tænkt med et glimt i øjet, men det ændrer ikke ved
det faktum, at vores skoler bliver direkte sat i forbindelse
med Grundtvig, og gør hver og en skole til grundtvigiansk.
Jeg/vi anerkender, at Grundtvigs rolle for skoleformen
har været essentiel, men uanset humoren, så er det med
til at redde os alle over en kam og med samme ideologiske grundsyn. Og det er vi ikke. Der er absolut ting i det
grundtvigianske, som også vi går ind for. Men der er også
en tone til tider hos Grundtvig, som bærer præg af en
nationalistisk tilgang og til tider meget doktrinært kristent
syn, som vi på SINE absolut ikke vil sættes i forbindelse
med.
Kampagnen til efterskolernes dag har tidligere år
også været debatteret, og det er meget svært at gøre alle
tilfredse i en skoleform, der dyrker forskeligheden. På SINE
har vi den største respekt for såvel grundtvigianske skoler
som for det seriøse arbejde, der bliver lavet andre steder.
Men ligesom vi ikke er, og ikke bliver indremissionske, er
og bliver vi heller ikke grundtvigianske.
Jeg synes, jeg kan læse ud af folderen, at kampagnen
til efterskolernes dag bliver skåret over samme læst, som
den her omtalte folder. Hvis det er tilfældet, begynder vi at
have et problem på SINE. Vi er medlem af – tror og håber
jeg – en efterskoleforening som først og fremmest er en
brancheforening. Hvis vi er medlem af en grundtvigiansk
forening, betaler vi over 100.000 kr. til en forening vi i
bund og grund ikke ideologisk er enige med. Det ligner
dårligt købmandsskab og bør vel give en revisorbemærkning og stof til eftertanke.
At efterskolen via kampagnen bliver direkte ligestillet
og værende et med Grundtvig, gør det for os vanskeligt
at se hvor rummeligheden, lødigheden og respekten for
forskelligheden er. Vi håber, det var et enkelt fejlskud –
det kan ske for selv den bedste.
INDBYDELSE
Børnesagens
Fællesråd
www.boernesagen.dk
Fællessalen
på
Christiansborg
”Kan vi straffe os ud af ungdomskriminalitet?”
Ungdomspolitisk høring 2009
Den 22. oktober 2009 kl. 9.00 -15.00 (indskrivning imellem kl. 8 og 9)
Deltagerpris kr. 850,00. Tilmelding kan ske elektronisk på www.boernesagen.dk eller på tilmeldingsblanket, der kan hentes på www.boernesagen.dk , tlf. 33 22 17 33, bf@boernesagen.dk.
Tilmelding før den 10. oktober 2009
Annonce
Af Jan Skovdal
Hjælp til rekruttering
af elever
Adskillige efterskoler landet rundt, har allerede oplevet værdien
af et samarbejdet med nichebureauet M4M, som har speciale inden for markedsføring,
PR, design og overordnede strategier, med henblik på rekruttering af elever, til høj- og
efterskolerne.
Lunderskov Efterskole oplevede, for første
gang i skolens historie, rekord mange
afmeldinger inden skolestart. Af den grund
indså skolen nødvendigheden for hjælp og
tog dermed skridtet og rettede henvendelse
til Kommunikationsbureauet M4M ApS.
»Vi oplevede M4M’s ekspertise i en situation, hvor vi havde akut brug for effektiv
kommunikation til en bred målgruppe«, siger
forstander Thomas Melander.
Lunderskov Efterskole fik i samarbejde
med Kommunikationsbureauet M4M ApS
udarbejdet en ny strategi, med udgangspunkt
i skolens værdier. Ud fra den reviderede
strategi, udviklede bureauet således en kampagne og en medieplan, hvilken, der efter
hensigten blev refereret til, i flere af landets
større medier.
»M4M leverede en hurtig, men alligevel
velovervejet kampagne, der afspejlede stort
kendskab til medieverdenen«, fortsætter forstander Thomas Melander, der efter blot tre
en halv uge, kunne melde om alt udsolgt.
Lunderskov Efterskole opnåede en stor
eksponering i en lang række medier, lige fra
TV2 Nyhederne, DR Nyhederne, P3, P4, TV
SYD, til Kristeligt Dagblad m.fl.
Holmstrup Efterskole fik 30 elever ekstra
Samme scenarie gjorde sig gældende i
Holmstrup på Sjælland. Få uger inden sommerferien manglede Arbejderbevægelsens
efterskole i Holmstrup lidt over 30 elever,
til det nuværende skoleår. Stemningen var
trygget på efterskolen, da tomme elevpladser
ville betyde flere medarbejderfyringer.
Derfor kontaktede Holmstrup Efterskole, som
det mest naturlige, Kommunikationsbureauet
M4M ApS.
»Jeg tror måske vi var noget spekulative
over, om M4M nu kunne komme med en
løsning på efterskolens dilemma, da der kun
var to uger til sommerferien. Men spekulationerne viste sig at være unødvendige. De
reagerede hurtigt og hjalp til med en hurtig
strategi, inklusiv PR og fungerede dermed
som efterskolens spindoktor«, griner Maria
Helena Vinding Perera, forstander på Holmstrup Efterskole.
Holmstrup Efterskole fik massiv eksponering
og var ligeledes en tur på Christiansborg,
da partiet SF igennem medierne havde hørt
om efterskolens frustrationer til det faktum,
at efterskolernes statstilskud ikke har fulgt
konjunkturudviklingen.
Unikt nichebureau kun for efterskoler
Kommunikationsbureauet M4M ApS består af
dygtige medarbejdere med erfaring inden for
kommunikation, reklame og mediebranchen,
samt medarbejdere med tidligere tilknytning
til de frie skoler, som enten underviser eller
leder.
»Denne kombinerede viden og knowhow
giver value for money, og kommer virkelig
vores kunder til gode«, siger begge direktører
Mikkel Kjerri og Janich Sørensen
FAKTA:
Kommunikationsbureauet M4M ApS
Telefon: +(45) 46 91 90 50
Web: m4m.dk
EFTErsKolEnyhEdEr
www.m4mnews.dk
Vi samler nyhederne på vores blog, hvor du
kan følge med i, hvad der rør sig i efterskoleverden. m4mnews.dk er dermed et
centralt omdrejningspunkt for de frie skoler,
der følger op på aktuelle trends og debatter.
08
politik og kontrol
hjemsendte elever
vækker politisk opsigt
af: Henrik Stanek, journalist
Højer Design Efterskole har stået skoleret for Undervisningsministeriet,
fordi den blot tre uger før sommerferien bortviste 12 elever.
D
et trak ikke alene overskrifter i den
lokale avis, da Højer Design Efterskole
bortviste 12 elever lige op til sommerferien.
Det fik også Dansk Folkepartis Marlene
Harpsøe til at bede undervisningsministeren
kommentere sagen.
»Jeg fik en henvendelse fra en borger om
skolen, og det var baggrunden for, at jeg bad
Bertel Haarder om at kommentere artiklen
fra Jydske Vestkysten,« fortæller parties uddannelsesordfører.
Undervisningsminister Bertel Haarder (V)
svarede, at han ikke kan gribe ind i konkrete
sager om overtrædelse af ordensreglerne på
en fri kostskole.
»Er man utilfreds med en afgørelse, kan
man klage til skolens bestyrelse,« tilføjede
han.
Ikke desto mindre bad Undervisningsministeriet designefterskolen gøre rede for de
12 bortvisninger.
»Det er ikke usædvanligt, at vi beder
om en redegørelse, når vi modtager klager
over en efterskole. En del af vores tilsyn sker
gennem stikprøver, andet på grund af spotlys
udefra,« fortæller pædagogisk konsulent Else
Højlund fra Undervisningsministeriet.
Man skal gå sin vej
De 12 elever blev opdaget i festlagt lag
bag en nedlagt møbelfabrik tæt på skolen.
De havde været en tur over grænsen efter
drikkevarer. Dagen efter besluttede ledelsen
at bortvise dem alle. De fleste forældre
accepterede afgørelsen, men enkelte gik til
den lokale avis, fordi de mente, at deres børn
havde deltaget i festen uden at drikke.
Det er ikke sjovt at komme i hverken
mediernes eller politikernes søgelys, erkender
den ene af skolens to forstandere, Aase-Lene
Madsen.
»Vi har lært, at vi skal være hurtige til
at melde den slags episoder ud til pressen,
så vi kan udtale os nøgternt, inden vi bliver
beskyldt for en hel masse. Vi kunne ikke teste, om alle 12 elever havde drukket, men de
deltog alle i festen. Hvis man ikke vil risikere
at blive smidt ud, skal man gå sin vej fra den
slags fester,« siger forstanderen.
Højer Design Efterskole indledte det forgange
skoleår med 90 elever og sluttede med 58.
Også forrige år oplevede skolen en kraftig
afgang, nemlig fra 75 til 49 elever, og det har
sandsynligvis medvirket til, at den lokale avis
omtalte bortvisningen af de 12 elever som
elevflugt.
De 12 elever forklarer en pæn del af
afgangen sidste skoleår. Faldet forrige år
tilskriver Aase-Lene Madsen, at skolen var ny
og derfor fik stor tilgang af elever, som ikke
kunne få plads andre steder.
»I år har vi nøje beskrevet til samtalerne,
at man ikke bare skal lave en stol eller en
plakat på en halv time, men at man skal være
oprigtig interesseret i den kreative proces
fra ide til produkt. Ellers bør man overveje at
finde en anden skole.«
Reglerne er blevet klarere
For at ingen skal være i tvivl om reglerne, har
skolen justeret rækkefølgen, så forseelser,
der medfører bortvisning, nu nævnes først.
Desuden er det præciseret, at også omgang
og besiddelse af alkohol er hjemsendelsesgrund.
»Det er ikke afgørende, om en elev har
haft flasken for munden eller ej,« understreger Aase-Lene Madsen, der har gjort meget
ud af at informere de nye elever og deres
forældre om reglerne.
Nødvendigt at gå til ministeren
Ifølge Aase-Lene Madsen har Undervisningsministeriet godkendt skolens redegørelse om
hjemsendelserne. Marlene Harpsøe fra Dansk
Folkeparti er både tilfreds med Bertel Haarders svar på hendes henvendelse, og med
at han har accepteret redegørelsen. Men
spørgsmålet er, om hun vil gå til ministeren,
hver gang en skole sender elever hjem.
Marlene Harpsøe.
Det sker en gang imellem, at jeg
får henvendelser fra borgere, som
gør det nødvendigt, at jeg stiller
spørgsmål til ministeren for at kunne
give borgeren et ordentligt svar.
Det synes jeg ikke, der er noget
mærkeligt i, og jeg har tænkt mig at
fortsætte den rutine.
nyt fra efterskolerne
09
efterskolelandskabet
Sætter prisen ned
Et helle
Efterskolen i Jyderup vil ikke finde sig i, at
ikke alle unge kan få mulighed for at komme
på efterskole på grund af økonomien. Derfor
lancerer skolen nu en kampagne, hvor de
bruger skolens opsparing på ekstra støtte.
Holmstrup Efterskole har valgt at sænke ugeprisen med 39 kr. Dermed bliver efterskolen
én af landets billigste efterskoler med en
pris på kr. 1.611 om ugen før tilskud og evt.
ekstrabevilling. Efterskolernes gennemsnitlige
ugentlige pris ligger på 1.795,- kr.
»Jeg er af den personlige opfattelse, at
politikerne godt kan se, at de bliver nødt til
at lave en ekstra bevillig til efterskolerne så
vi ikke får de klasseforskelle. I mellemtiden
har vi så valgt, at gøre en forskel allerede nu,
så alle får råd til et efterskoleophold,« siger
forstander Maria Vinding Perera.
Jægergården Efterskole på Djursland skifter
navn til Efterskolen Helle. Navnet skal lede
tankerne hen på ordet helle, som bl.a.
betyder et fristed, hvor man kan beskytte
sig, men også til udråbsordet helle, som man
bruger i en leg, hvis man har brug for at
beskytte sig mod andres indblanding.
Nysted investerer
Nysted Efterskole har taget det første spadestik til en ombygning og tilbygning, der bl.a.
skal udmønte sig i en større spisesal og en
modernisering af værelsesfløjen.
Spisesalen skal udvides med 215 m2, og
det betyder, at hele skolen i fremtiden vil
kunne samles til spisning og andre aktiviteter. I den nye sal vil der også blive bygget en
scene, der kan bruges til optræden, foredrag
og lign.
Værelsesfløjen skal udvides med 238 m2
og her skal der bygges seks nye værelser,
der alle vil have eget bad og toilet.
Hurtige elever
To efterskoler satte sig på pokalerne ved det
årlige byløb i Lemvig. Bøvling Idrætsefterskole har som noget nyt indstiftet to pokaler
til løbet, og tre af skolens piger mogtog en af
pokalerne for at repræsentere den hrutigste
skole blandt pigerne. Drengene fra Lomborg
Gymnastik- og Idrætsefterksole løb med
sejren i drengerækken.
Vi har gennem de sidste 20 år leveret kreative og
kvalitetsbevidste værelsesindretninger til efterskoler
i hele Danmark.
Kontakt os for en snak om jeres behov.
Totalindretning af Efterskoler
SKI aftale
Egenproduktion
Rådgivning & sparring
Specialinventar
Udvikling
VS forhandling
Del- og helhedsplaner
yhed
ndes til
Korte n
lerne se .dk
o
k
rs
e
ft
fra e
lsigs
onen@e
redakti
www.thorsoe-moebler.dk
r noget
Sker de erskole?
eft
på din er og billeder
stor polarisering i 10. klasse
Nogle 10. klasser i kommunerne minder om en ventesal, mens efterskolerne i
højere grad udfordrer de unge, konkluderer forsker fra UC Vest, der har fulgt
eleverne på fem forskellige skoler.
I
den ene 10. klasse ligger eleverne ind
over bordene og nærmest venter på, at
skoleåret er overstået. Lærerne kommer for
sent og har heller ikke mange ambitioner.
I en anden 10. klasse er eleverne udforskende og undersøger tingene igennem
projekter. Lærerne er engagerede.
To forskellige verdener, i to forskellige
10. klasser. Men det er den virkelighed,
adjunkt Hans Mogensen mødte, da han
sidste år tilbragte en del tid i fem forskellige
10. klasser fordelt på kommunale 10. klassecentre og på tre forskellige efterskoler.
Derfor konstaterer han nu en stor polarisering imellem, hvem der går i 10. klasse på
forskellige typer af skoler, men i høj grad
også i forhold til, hvad de unge får med sig
ud af skoleåret.
Mange af de unge – dem med størst
behov – som den ny 10. klasseaftale ville
sætte fokus på, går i lokale centre, hvor
udbyttet er mest tvivlsomt, mens stigende
forældrebetaling på efterskolerne indebærer
risiko for at færre elever med svag kulturel
kapital hjemmefra, får det løft et ophold
kunne give dem.
»Groft sagt kan man sige, at dem, der
har ressourcer og kompetencer, får endnu
mere igen, mens den der ikke har så meget
at gøre med heller ikke får ret meget med
10. klasse
11
Plenum på idrætsefterskolen præges af, at eleverne undgår at
lave fejl, lidt lige som i gymnastikopvisningerne.
sig fra 10. klasse,« siger adjunkt Hans Mogensen fra pædagoguddannelsen ved UC
Vest i Esbjerg.
»På et par lokale 10. klasser i folkeskoleregi mødte Hans Mogensen især børn af
faglærte og ufaglærte forældre. I stedet for
at blive udfordret til at tage et uddannelsesmæssigt spring, oplevede han, at eleverne
blev præsenteret for en undervisning,
hvor alt var lagt i meget snævre rammer af
lærerne.
»Der sker det, at eleverne kommer til at
reproducere det der foregår i en industrikultur. Lærerne udleverer opgaveark, som
udfyldes. Elever og til dels lærere opfatter
tilsyneladende skoleåret som en ventesal.
Der tilføres ikke megen ny viden eller ny
kulturel kapital. Selv når der er projekter, er
de stramt styrede af lærerne. Dermed undgår eleverne at tage udfordringer og dermed undgår de at løbe en risiko. Eleverne
lærer at holde sig inden for den ramme, der
engang var så nødvendig i industrisamfundet,« siger Hans Mogensen.
»Børnene reproducerer altså til forældres uddannelsesniveau. Undtagelsesvist ser
man elever gå i gymnasiet efter et sådant
10. skoleår, men typisk vælger de det der
i forvejen betragtes som sikkert og kendt
i deres familier, hvor der ikke er tradition
for ungdomsuddannelser på gymnasialt
niveau.«
I selve undervisningen smitter det af.
Eleverne svarer kun på spørgsmål, hvis de er
sikre på facit og lærerne er meget tilbøjelige til at være fokuserede på de rigtige
svar. Hans Mogensen mener, at netop
disse elever, som kommer fra hjem uden
uddannelsestradition og kulturelt overskud,
netop havde brug for en anden udfordring
i skolen.
Aktivt valg gør en forskel
Mens eleverne således er meget forskellige skolerne imellem, så konkluderer Hans
Mogensen også, at netop de elever, som
politikerne ville sikre mest udbytte af 10.
klasse, faktisk er dem der får mindst.
»10. klasseaftalen er politisk indrettet
efter restgruppeeleverne, men i praksis er
det dem, der får mindst kulturel og social
kapital ud af at gå i 10. klasse. De stærke
elever kan få meget ud af 10. klasse, men
der skal en anden pædagogik og indstilling
til at give et udbytte til eleverne i restgruppen, som er mest tydelig på de 10. klassecentre, jeg har besøgt.«
Forældrenes indstilling til skolen ligger
givet vis bag det, Hans Mogensen ser på de
forskellige skoler.
»På idrætsefterskolen var der hoved-
sageligt børn af ufaglærte og faglærte
forældre ligesom på 10. klassecentrene.
Forskellen er at forældrene på efterskolen
tager sig råd til et efterskoleophold og har
en tradition og en holdning til børnenes
skolegang. Det smitter af på elevernes
udbytte.«
»I 10. klassecentret har forældrene
enten ikke råd eller også har de ikke taget
stilling til om et efterskoleophold ville være
en ide,« siger Hans Mogensen og konkluderer dermed at efterskolen formår at flytte
børnene langt mere. Denne konklusion
ligger i øvrigt i direkte forlængelse af bl.a.
undersøgelser, der viser at efterskolernes
10. klasse er bedre til at bryde negativ social
arv.
Lærerne som fyrtårne
Hans Mogensen mener, det er lærernes
ansvar at sætte mål og være en slags kulturpersonlighed, der kan sætte en retning.
»Uanset hvad børnene kommer fra og
hvem de er, bør lærerne vise, at de tror på
projektet, og at de vil noget mere. Lærerne
skal tage et fantasifuldt afsæt og sætte ting
i gang i stedet for at have en mere reaktiv
holdning,« lyder opfordringen.
Skolernes kultur og læringsform afspejler sig også i helt tydelige tegn. F.eks. står
bordene på rækker i de skoler, hvor der
lægges vægt på at løse opgaveark og få
de rigtige facit frem, mens hesteskoformen
typisk bruges de steder, hvor der lægges op
til dialog, forundring og undersøgelse.
»Alle elever – og måske ikke mindst
dem med mindst kulturel kapital hjemme
fra – har brug for at opleve skolen som et
kulturelt fyrtårn. Der burde bruges mindre
tid på test og dokumentation. Hvis lærerne
i højere grad betragtede skolerne som et
oplevelsessted frem for et undervisningssted, kunne fokus også flyttes fra opgaveark
med færdige facit. Det ville betyde, at fokus
kom på, hvordan eleverne udvikler sig i
stedet for, hvordan hvordan prøverne skal
gennemføres,« siger Hans Mogensen.
Læs karakteristik af de 5 forskellige
10. klasser på www.efterskolen.com
Efterskoler er forskellige
Over for oplevelserne i lokale 10. klasses
centre står Hans Mogensens besøg i 10.
klasser på tre forskellige efterskoler. Men
også på efterskolerne er der markante
forskelle på undervisning og elevernes
udbytte.
Mens eleverne i en vis udstrækning ligger ind over bordene eller kommer for sent
i de lokale 10. klasser, så synes eleverne
mere klar på efterskolerne. Men lærerens
holdninger og engagement er også vidt
forskellige. På en af efterskolerne beskrives
lærerne f.eks. som nogle, der har valgt at
arbejde med begavede unge, der forholder
sig til stoffet, mens det på et lokalt 10. klas-
ses center er legaliseret, at lærerne kommer
for sent og at der er mange timer, som
aflyses. Det sidste giver skolen et præg af
ventesal, hvor eleverne kun skal have tiden
til at gå, inden de skal på teknisk skole.
»Nogle af forskellene skyldes helt klart
elevernes forskelligartede kulturelle kapital,
som de har med hjemme fra.«
De tre efterskoler repræsenterer
henholdsvis en gymnasieforberedende, en
teater og en idrætsefterskole.
»På den gymnasieforberedende og teaterefterskolen har eleverne selv en ide om,
hvordan arbejdsrytmen skal være, hvordan
de kan bidrage ligesom det forventes i et
moderne arbejdsliv. Disse unge vil givet få
et forspring på deres ungdomsuddannelser
og senere i erhvervslivet. Disse unge er ikke
så fokuserede på om det er rigtig eller forkert, men mere på at finde ud af tingene.
De har mod på at undersøge.«
For eksempel nøjes eleverne ikke med
at læse den avisartikel, lærerne præsenterer
for dem, de går også gerne videre for at
finde ud af, hvordan budskaberne fungerer i
en større sammenhæng og er på den måde
nærmest opdagelsesrejsende.
Derimod var der en tendens til, at de
unge på idrætsefterskolen var mere ydrestyrede og ventede på at blive sat i gang.
»Plenum på idrætsefterskolen præges
af, at eleverne undgår at lave fejl, lidt lige
som i gymnastikopvisningerne. Skolen har
også mange regler og sanktioner og det afstedkommer, at de unge kan karakteriseres
ved at forsikre sig og søger sikkerhed i det,
de foretager sig.«
12
klima og forlystelser
Eleverne Mette Hansen og Kristian Knorr Jensen mener der
både var palds til sjov og faglighed på klimadagen i Tivoli.
Her er de sammen med lærer Anette Dige.
i frit fald
over Tivoli
af: Tommy Heisz, journalist
Efterskoleelever fra hele landet indtog 11. september Tivoli til den store
klimadag. Her kunne de gennem forsøg og interaktive opgaver blive
klogere på blandt andet solceller, strømforbrug og tyngdelov
D
et er en sjov måde at lære på. Man
forstår det hele meget bedre, når man
selv har været ude at prøve det.«
15-årige Mette Hansen sidder på en
bænk i Tivoli sammen med 16-årige Kristian
Knorr Jensen. Begge går de til daglig på Bråskovgård Efterskole, og i dag har de været så
heldige at få flyttet undervisningen ud i det
fri. Med bus har de taget rejsen fra Østjylland
til København.
Vi møder de to på en solrig sensommerdag den 11. september. Her danner forlystelsesparken ramme om en stor klimadag for
efterskoler, hvor eleverne gennem forsøg og
interaktive opgaver lærer om energiforbrug,
bæredygtighed og tyngdekraft.
Tyngdekraft, der er til at forstå
Kristian Knorr Jensen er enig med Mette Hansen i, at de ting, eleverne lærer her i forlystelsesparken, hænger bedre fast:
»Nu har jeg ikke lige selv været oppe i Det
gyldne Tårn endnu. Jeg skal lige samle mod,
for jeg er egentlig slet ikke sådan en rutsjebanedreng. Men det er en rigtig god idé, for det
er jo lige nøjagtig den slags, vi normalt ville
sidde og lære på stolene hjemme i klassen,
når vi har fysik/kemi,« siger han.
I Det gyldne Tårn bliver hver elev forsynet
med et plastikkrus, der fyldes op med vand.
Når de trækkes mod jorden fra 65 meters
højde med 1.5 G, kan vandet ikke følge med.
Det bliver hængende i luften, hvorefter det
med lidt uheld rammer eleverne i hovedet. Og
der bliver skreget af fuld hals og sprællet med
benene i stor stil, hver gang det sker.
Cykler sig til strøm
I alt seks opgaver af meget forskellig karak-
klima og forlystelser
ter er spredt ud over forlystelsesparken. De
handler om alt fra vindenergi over tyngdekraft til CO2-udledning.
Ved det kinesiske tårn får eleverne for
eksempel mulighed for på håndgribelig vis
at se forskellen på glødepærer, energisparepærer og LED-pærer. Her er der nemlig
opstillet en række cykler, der får pærerne
til at lyse, når pedalerne trædes rundt. Og
eleverne kan på den måde konstatere, at
det er langt mere energikrævende at bruge
almindelige glødepærer.
»Vi lærer i forvejen meget om klima. Om
hvordan vi skal blive bedre til at passe på
miljøet. Men det gør alligevel en stor forskel
at få det ind på den her måde,« siger Mette
Hansen.
Stort fagligt udbytte
Anette Dige, der er med som lærer for
Mette og Kristian, er også godt tilfreds med
dagen i Tivoli. I forvejen har skolen haft en
tradition med at tage eleverne med et sted
hen for at prøve noget naturfagligt. Noget,
der giver mulighed for at arbejde med et
forløb med oplæg derhjemme og efterbehandling bagefter.
»Der er rigtig meget fokus på læringsstile for tiden. Det betyder altså rigtig meget,
at eleverne selv har siddet og holdt det glas
med vand. Det giver langt bedre mulighed
for, at de forstår hvorfor det sker, når vi skal






til at arbejde med det derhjemme,« lyder
hendes vurdering.
De sidste par år er turen gået til Danfoss.
Men da Anette Dige og hendes kolleger
opdagede klimadagen i Tivoli, slog de til
med det samme:
»Det er fint at prøve noget nyt. For os er
det også en blanding af det faglige og det
sociale. Det er nye elever, som skal rystes
sammen. Og Tivoli må jo siges at være en
perfekt ramme for det.«
Efterskoler
i Tivoli
Op i mod 1000 efterskoleelever deltog
ved klimadagen i Tivoli 11. september.
Ud over forsøgene ved forlystelserne
blev de underholdt med musik af to
efterskolebands. Og dem, der blev
til om aftenen, fik også fredagsrockkoncerten med Tim Christensen med
i købet.



 
































13
14
kronik
ideernes land
af: Troels Mylenberg, journalist, tidligere højskoleforstander mm.
I jagten på trivial pursuit-samfundet, hvor alle kan
udpege Nakskov på Danmarkskortet, overser man
nemt den kreativitet, visdom og idérighed, der er
Danmarks vigtigste naturlige ressourcer
pdragelse … det er da noget med at
opføre sig ordentligt. At være velopdragen er som regel et begreb, vi bruger om
børn, der hverken larmer, tuder, laver ballade
eller griner for højt på upassende tidspunkter.
Guderne skal vide, at vi holder af velopdragne børn. Børnene er jo så søde – når de
sover, når de tegner, når de hjælper til, når
de laver deres lektier, og når de synes, far er
stærk, og mor er pæn.
Opdragelse er heldigvis meget mere og
meget andet end at se fin ud i matrostøj og
være det, som de i Norge har så godt et ord
for, nemlig ’skoleflink’. Opdragelse er nemlig
dannelse, og dannelse er i dag – og vil i
fremtiden være – noget helt andet end det,
vores gamle opfattelse af ordet ellers tilsiger.
Vi har det med at forstå dannelse som viden,
opdragelse og god opførsel. Men dannelse
bør efter min bedste overbevisning forstås
langt mere fremadrettet. En dannet person
er en, der er i stand til begå sig. Men er det
alene viden, opdragelse og god opførsel, der
skal til for at begå sig i dag? Svaret må være
et rungende ’nej’.
Kanterne er slebet af
Fra pålidelig kilde fik jeg for et par år siden
den interessante oplysning, at Preben
Wilhjelm spiller golf. Tænk at venstrefløjens
retssikkerhedsikon fra de glade VS-dage i
1970’erne og 1980’ernenu har taget borgerskabets ultimative overklassesymbol til sig.
Godt nok er golf blevet en ganske normal
folkesyssel i dag, men alligevel.
Foto: Colourbox
O
kronik
Automatopfattelserne inde i mit hoved havde
heller ikke, skal vi sige for bare fem år siden,
kunnet rumme det forhold, at Socialdemokraterne kunne gå hen og vælge en ung,
velklædt, veluddannet kvinde til formand. Da
slet ikke en, som har boet og arbejdet det
meste af sit voksne liv i udlandet, og som
endda er udenlandsk gift.
Men sådan er verden altså i dag. Heldigvis. Kanterne er slebet af. 70’erne er forbi,
og deres forfærdelige ensretning af tanker
er væk. I dag kan det godt lade sig gøre at
bruge 2.000 kroner på et par støvler og samtidig være medlem af Enhedslisten. Man kan
godt være højborgerlig og samtidig sortere
sit husholdningsaffald, og man kan godt
være professor og råbe højt på lægterne til
søndagens fodboldkampe.
I dag kan de venstreorienterede
spille golf, en ung kvinde blive formand for
Socialdemokraterne, og SF har foreslået
anlæggelsen af 50 nye golfbaner – godt nok
økologiske (der er trods alt grænser).
Udviklingen er intet mindre end fantastisk, for bag disse små eksempler ligger en
ganske stor udvidelse af frisindet mellem
mennesker. En bredere forståelse og mere
indsigtsfuld tilgang til verden og tilværelsen.
Et mindre fokus på automatopfattede stereotyper. Et mere veludviklet demokrati – intet
mindre.
Fejlforestillinger begrebsforurener
det offentlige rum
Men samtidig er dagens samfund karakteriseret af en række fejlforestillinger, som
flagrer rundt som begrebsforurening i det offentlige rum. Én er den om, at unge mennesker bliver dummere og dummere. En anden,
at alt går hurtigere og hurtigere, at alting er
under konstant forandring, og at travlhed er
et grundlæggende livsvilkår.
Næstefter at vinde millioner i Lotto er
vores ønskedrøm mere tid. Men reelt har vi
aldrig haft mere tid end nu. Vi lever hver især
længere, arbejder mindre, har mere ferie
og mere fritid – fri tid – end vi nogensinde
før har haft. Det føles ikke altid sådan, men
tiden går ikke hurtigere, end den altid har
gjort. Og for rigtig at stresse har vi givet os
selv en opfattelse af, at vi lever i en revolutionær opbrudstid præget af voldsomme og
konstante forandringer. Det eneste konstante
i dag er forandring, som det dagligt prædikes
på landets kursusejendomme, hvor ivrige
erhvervsledere sluger de fine power-point
præsentationer og går hjem og siger til deres
medarbejdere, at det modsatte af udvikling
er afvikling, og at de bare har at udvikle noget nu og her. Desværre så hastigt, at de helt
glemmer, at den gode idé er en forudsætning for udvikling.
Fra stavnsbånd til bredbånd
Faktisk lever vi i en historisk set meget rolig
tid. Og vi danskere lever tilmed i et af de
mest rolige steder på kloden. Men når vi så
alligevel forbinder vores egen tidsalder med
revolution og kaos, hastværk og dumhed,
skyldes det måske den grundlæggende
livsforandring, som oplysningstiden var katalysator for, nemlig frisættelsen af det enkelte
menneske. Retten til at bestemme over eget
liv. Frigørelse fra snærende bånd. Revolutionerne, de demokratiske forfatninger,
stemmeret til alle, kvindekampen, rockmusikken, internettet – ja en frigørelsesproces fra
stavnsbånd til bredbånd.
En kæmpe sejr i en kamp kæmpet af alle
mennesker gennem flere århundreder. En
sejr, der har givet os egentligt ejerskab over
vores egen tilværelse, og som i kraft af, at
autoriteterne og de nemme svar er kastet
på møddingen, har bragt tvivlen ind som en
daglig aktør i ethvert menneskes liv.
Tvivl kombineret med tusindvis af valgmuligheder, som vi skal forholde os til hver
dag om bolig, partnervalg, livsstil, uddannelse og job. Det betyder, at verden fremstår
som stadigt mere foranderlig og kaotisk,
selv om den ved en historisk sammenligning
ikke nødvendigvis er det. Vi har reelt mere
tid, men føler, at vi har mindre, fordi der er
så meget mere, vi gerne vil nå, og tror vi kan
nå. Selv om vi lærer mere og mere, er det
næsten umuligt at følge med i alt det, man
’bør’ læse og studere, fordi så meget mere
lærdom er inden for rækkevidde af os alle.
De mange valg er en luksus, men også en
angstfremkaldende og konstant blinkende
lampe i et ungt menneskes hverdag. Og dannelse i dag er naturligvis at evne at navigere i
valgmulighedernes bølgende ocean.
Opdragelsesøkonomien gør
Danmark konkurrencedygtig
Der tyes tit til Darwin og ’survival of the
fittest’, når talen falder på samfundsudvik-
15
lingen. Og oftest sker det, at ordet ’fittest’
oversættes helt forkert. Vi oversætter det
fejlagtigt til ’den stærkeste’. Men ’fittest’ skal
forstås som dét at være bedst til at tilpasse
sig, at være veltrænet – eller omstillingsparat,
som det hedder på moderne dansk.
Dannede – eller velopdragne – mennesker i dag ikke er dem, der ved mest, men
dem der forstår at omstille sig. Dem der
forstår at sætte nyt perspektiv på den gamle
viden. Man kan måske sige det så skarpt, at
viden har vi nok af, men visdom og perspektiv mangler vi.
Det er velkendt, at viden er godt, og
mere viden bedre. Viden har blot den indbyggede hage, at den ofte knytter sig til den
enkelte person. I et individualiseret samfund
er viden en vare, som den enkelte køber til at
kvalificere sig selv og kun sig selv.
I stedet for at fokusere på operationel
viden til den enkelte og viden som en vare, er
det snarere visdom, der er lig med dannelse.
Visdom er det fælles, det delbare – ja, lad os
endda gå så langt som til at kalde det for det
folkelige. Visdom er nysgerrighed i forhold
til viden. Og det er refleksioner over, hvilken
viden der har reel værdi eller er værdiløs for
samfundet. Visdom er sammenhold, frisind,
tolerance og erkendelse af, at succes kun
opnås, hvis man er i stand til at fange andre
menneskers opmærksomhed, begejstre og
vække dem.
Det er her, opdragelsesøkonomien træder ind. Når vi i Danmark har fået en position
i verden og en velstand, der langt overstiger
vores fødselsret og vores naturressourcer, så
skyldes det, lyder min påstand, en velsmurt
opdragelsesøkonomi. Folkeoplysningen, et
uddannelsessystem, der har tildelt os en
almen dannelse, som gør det muligt for os
at konkurrere med nationer, som burde være
meget mere velstillede end os. Denne succes
skyldes ikke mindst vores evige bevidsthed
om, at naturressourcerne inde i menneskers
hoveder er langt mere værd end fjelde fyldt
med jernmalm eller en oliefyldt undergrund.
Dertil kommer, at det danske frisind,
tolerancen, respekten, åbenheden, tilliden og
alle de andre særligt danske værdier jo netop
bunder i denne opdragelse. Hvis man spørger, hvad Danmark skal leve af i fremtiden,
bør svaret derfor være, at vi da skal leve af
det, vi i de sidste 150 år har levet så godt af,
nemlig en god opdragelse.
I hele debatten om skolens mangler og kvaliteter synes vi at
have knæsat den fejlagtige opfattelse, at unge mennesker
kommer ud af skolen dummere, end da de begyndte.
kronik
Jagten på trivial pursuit-samfundet
truer opdragelsesøkonomien
Dog tyder noget på, at opdragelsesøkonomien er under pres, og der er fare for,
at der i jagten på trivial pursuit-samfundet
kommer røde tal på opdragelsesøkonomiens
bundlinje.
Slut med fjumreår, slut med tid til at
tænke sig om og vælge forkert, slut med den
frugtbare uenighed til fordel for kanonlister
og åndelig stavekontrol. Jovist sat lidt på
spidsen, men de røde lamper blinker i forhold
til opdragelsesøkonomien.
Det kunne stå bedre til med kommaer,
stavning og stedfæstning af Nakskov på et
Danmarkskort, men årtiers såkaldte rundkredspædagogik (som Anders Fogh Rasmussen har kaldt tidens pædagogik) har haft en
effekt. Jeg er selv et barn af den pædagogik.
Jeg gik i den danske folkeskole fra 1976 til
1985. Og jovist gik det sociale ud over det
faglige. Men til gengæld skabte lærerne et
miljø, hvor alle kunne være med. Et miljø
præget af demokrati, respekt og sammenhold. Ordet ’sammenhold’ bruges ikke så
meget længere, men dengang var det et af
de mest anvendte i klassen. Sammenholdet
stod over alt, også det faglige. Sammenhold og et evindeligt fokus på demokratiske
processer havde højeste prioritet. Sjovt nok
præcis de egenskaber, som Anders Fogh
Rasmussens regering ofte har pointeret, at
mange unge indvandrere mangler at lære for
at integreres bedre.
Det giver ingen mening at kræve mindre
faglighed i skolen. Ligesom det heller ikke
giver mening at bede om ældre skolebøger,
eller færre og dårligere uddannede lærere.
Alligevel bruges der kaskader af tid på at
diskutere alt det, der ikke giver nogen mening. For det giver ingen mening at anvende
argumenter, ingen er imod.
Det er naturligvis en ærlig sag at efterlyse
mere faglighed, flere test, evalueringer og
offentliggørelse af karakterer. Men i hele
debatten om skolens mangler og kvaliteter synes vi at have knæsat den fejlagtige
opfattelse, at unge mennesker kommer ud af
skolen dummere, end da de begyndte.
Det nye perspektiv
Uanset hvor meget der skriges efter mere
forskning og hyles efter mere viden, så er det
hverken viden eller intellektuelle ressourcer,
der er den mest presserende mangelvare i
kampen for at fremtidssikre Danmark.
Danmark skal være idéernes land, sådan
lyder statsministerens vision, og smuk er den
da. Man ser for sig landet med idéer på skoleskemaet og en befolkning af omvandrende
idégeneratorer i en pling-fyldt hverdag. Det
er både en inspirerende og poetisk vision.
Blot er jeg en smule ængstelig for, at det
vigtigste glemmes, nemlig det forhold, at
idéer hverken kommer fra oven eller med
posten. De skal opsøges og skabes. Idéens
dna er ganske enkelt: Viden + nyt perspektiv.
Og det er primært det nye perspektiv, som
det halter med at finde.
Perspektivet er det, der giver viden
mening, eller sagt mere præcist: Mange af
historiens store forskere gav os ikke den nye
viden, de gav os meningen med den, da
de sammenkoblede eksisterende viden og
eksisterende teknologi med nye perspektiver.
Henry Ford gav os på den måde bilen og
samlebåndet; Samuel Morse gav os telegrafen; og Graham Bell gav os telefonen.
Det nye perspektiv er altså afgørende.
Det opstår, når man rejser jorden rundt og
møder nye mennesker med anderledes liv.
Det udspringer af kunsten, litteraturen og
de oplevelser, der tildeles de nysgerrige. Og
det kommer i rigt mål til dem, der indimellem bytter plads i dobbeltsengen, cykler en
ny vej til arbejde, vælger anderledes fyld på
pizzaen og ikke holder den samme avis hele
livet igennem.
Vi skal leve af opdragelsesøkonomien
Opdragelsesøkonomien er det bedste, vi har.
Et økosystem, der synliggør værdien af god
forbindelse mellem hjernehalvdelene, god
forbindelse mellem fortid og fremtid, og en
god forbindelse mellem os alle sammen. Et
økosystem, der skaber det, man med et lidt
slidt udtryk kalder for ’hele mennesker’. Det
er det, vi skal leve af. Eller rettere: Det er det,
vi ikke kan leve foruden.
Måske er den allerbedste, allerstørste og
allervigtigste danske skat, at vi i fællesskab
har opbygget verdens sundeste opdragelsesøkonomi.
Foto: Jakob Vinther
16
Blå bog
- Troels Mylenberg
Troels Mylenberg er politisk journalist på Berlingske Tidende. Indtil oktober 2008 var han leder
af Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Han er tidligere reporter og redaktør på en
række aviser, ligesom han fra 2003-2006 var
forstander på Vallekilde Højskole.
Lad de unge takle verdens problemer
Copenhagen Consensus Center har lanceret en hjemmeside til
undervisningsbrug i folkeskolens 7.-9. Klassetrin. Den består af:
- En interaktiv hjemmeside, hvor eleverne kan debattere og
prioritere blandt løsninger til 10 af verdens problemer
- Let tilgængelig information om verdens udfordringer og
potentielle løsninger
- Quiz om globale problematikker
- En dybdegående lærervejledning
Læs mere om lanceringen af undervisningsmaterialet på vores
hjemmeside www.copenhagenconsensus.com
’Op til COP15 er denne hjemmeside […]
helt oplagt at inddrage som led i elevernes
kritiske stillingtagen til globale udviklings og miljøproblemstillinger. Dermed sættes
også fokus på Danmarks forpligtigelse over
for FN's 2015-mål - og ikke mindst på en
fælles forståelse af, at det kan betale sig at
investere i verdens fattige.’
copenhagen
consensus
center
Anmeldelse i ’Folkeskolen’
d. 18. Juni 2009
Du kan allerede i dag gå ind på hjemmesiden for yderligere information og inspiration på hjemmesiden:
www.copenhagenconsensus.com/minprioritering
CCC.indd 1
26/08/09 19.14
fællesmøde
17
der er ikke noget
at komme efter
Kontrol, tillid og demokrati er
tema for de frie skolers fællesmøde, som holdes i november
D
et er et stort og vedkommende emne, som også de folkelige bevægelser og frie skoler bør forholde sig til, som er
temaet for tre dages drøftelser, oplæg og meningsudveksling,
når en initiativgruppe med støtte fra de frie skoleorganisationer
kalder til det årlige fællesmøde 5. – 7. november på gymnastikhøjskolen i Ollerup.
Overskriften ”Der er ikke noget at komme efter” står ifølge
planlæggerne som symbol på en uheldig udvikling med øget
mistillid, styring, lukkethed og kontrol.
En række skarpe samfundsdebattører vil på mødet byde på
en unik mulighed for at komme i dybden med, hvad vi egentlig
mener om begreber som demokrati og ytringsfrihed.
I indbydelsen rejses spørgsmål som hvor langt statens
styring, kontrol og overvågning skal gå i forhold til borgernes liv.
Hvilke redskaber staten skal kunne tage i brug for at øve styring,
kontrol og overvågning, ligesom det skal undersøges om der er
forhold i Danmark, som er ved at svække eller sætte demokratiet ud af kraft.
Når der stilles spørgsmål af ovenstående karakter inden for
skole og uddannelse over religion til statsadministration og det
politiske system, hænger det naturligt sammen med truslen om
terror. Men det hænger også sammen med, at magten skjuler
sig mere og mere bag et rockwool-lag af kommissioner udvalg
og spindoktorer. Dette btyder at almindelige borgere får færre
muligheder for at have idnsigt i de fælles anliggender.
Det koster 1950 kr. at deltage inkl overnatning og kost.
Tilmelding senest 8. oktober til info@ollerup.dk, hvor
navn, adresse, e-mail, stilling, tlf. og skole oplyses.
LEDERE I FRIE SKOLER
tilbyder i samarbejde med
LEDELSESAKADEMIET
LILLEBÆLT tre aktuelle
tilvalgsmoduler fra den nye
diplomuddannelse i ledelse
STRATEGISK LEDELSE
EKSTERN KOMMUNIKATION
OG MARKEDSFØRING
LEDELSE AF KVALITETSUDVIKLING OG EVALUERING
De enkelte moduler udgør 5 ECTS point på den nye
diplomuddannelse i ledelse, som er en videreuddannelse
på bachelorniveau. Undervisningen er målrettet ledere i frie
skoler og hvert modul er organiseret med tre undervisningsdage som internat og en fritliggende undervisningsdag.
Det første modul afvikles fra den 8.-10. december 2009 samt
19. januar 2010. Undervisningen foregår på Hotel Svendborg.
Alsidigt program
Tilmeldingen foregår efter “først-til-mølle-princippet”
og skal ske inden fredag den 9. oktober 2009. Emnerne
er relevante og muligheden for erfaringsudveksling
unik, så skynd dig inden vi melder alt optaget.
LEDERE
I FRIE SKOLER
Undervisningsledernes Hus | Frederiksborggade 5 a, 3. sal
1360 København K | www.frieledere.dk
Frie Skolers Fællesmøde byder bl.a. på oplæg og debat
med:
• Tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen.
• Foredrag om magtens tredeling og ytringsfrihed ved Georg Metz.
• Morgensang.
• Debat mellem næstformanden for Folketingets ud dannelsesudvalg Marlene Harpsøe (DF) og skole-
inspektør Jens Raahauge.
• Tidligere rektor og DKP’er Kjeld Ammundsen taler om, hvordan statskontrol legitimeres.
• Folketingsmedlem og cand.theol Ida Auken vil tale om religion og demokrati.
• Desuden byder programmet på mulighed for socialt samvær og koncert med Middleeast Peace Orchestra.
For yderligere information kan vores kursusfolder
rekvireres via mail: info@frieledere.dk
18
frikvarter
r
e
t
r
a
frikv
HUSK
Sygehus ryk
ker ud
Folkeskoler,
efterskoler og
gymnasier i Sy
vestjysk Syge
dhus’ område
, kan nu ”træ
uddannelse”.
kke en
Læreren kan
rekvirere en
flere fagperso
eller
ner i et par tim
er i forbinde
med, at en kl
lse
asse arbejder
med et emne
eller projekt.
Forskellige fa
ggrupper rykk
ud til mange
er
forskellige te
m
aer og projek
såsom :
ter,
Diætist, der
fortæller om
sund kost, fe
jordmoder, de
dt – En
r fortæller om
forplantning
prævention –
og
En sygeplejer
ske, der fort
om børn på
æller
sygehuset –
En fysioterape
træning og sk
ut om
ader osv.
Hvert besøg
bliver tilrettel
agt i samarbe
med læreren.
jde
Bl.a. har Fanø
Efterskole be
tet sig af tilbu
ny tddet, der er
gratis.
Se tillige w w
w.traekuddan
nelse.dk
Ny chatrådgivning
målrettet unge fra
ca. 12 år, der har
været udsat for
seksuelle overgreb.
www.albahus.dk/
ungesiden
... a t m
til Ef t elde mig
er
læser skolens
pan el.
..
hs@ e
f tersk
en in g e oleforn. dk
Dolorerio optas adit odis seque
iuriaturiae
Har du en mening?
Ellers var det måske
på tide at få en…
Bladet Efterskolen søger læsere til at indgå i et panel, hvis
opgave bliver todelt:
1. At skabe liv og give udtryk for holdninger i bladet.
2. At bidrage i et online forum, hvor redaktionen søger sparring
og gode ideer.
I første omgang har vi brug din tilmelding. Det sker ved at sende
en mail med navn, bopæl og dit tilhørsforhold til skoleformen.
Der vil ikke være noget stort tidsforbrug forbundet med at deltage i panelet. Men du får alligevel god mulighed for at komme
med umiddelbar respons og kommentarer på de korte spørgsmål redaktionen stiller, hvad enten det handler om sparring eller
det drejer sig om aktuelle problemstillinger i skoleformen.
Det kræver ingen særlige forudsætninger at deltage. Du skal
bare være interesseret i at give dine umiddelbare holdninger til
kende.
Send en mail til: hs@efterskoleforeningen.dk
frikvarter
19
Nu kan alle dine
kolleger få Efterskolen
Det kræver blot at de melder sig til
– så får de 18 gange om året Efterskolen gratis lige ned i postkassen.
skole.
ørn går ikke
b
af
er
n
io
Mill
en forskel
er kan gøre
ev
el
ke
s
an
D
Mere end 93
millioner børn
verden over
ikke i skole. Bø
går
rn, der ikke gå
r i skole, bliv
oftere udny tt
er
et til prostitut
ion og hårdt
arbejde, og de
har st ørre ris
iko for at bliv
smittet med
e
hiv/aids. Der
es fremtid er
liv i dyb fattig
ofte et
dom. Uddan
nelse er nøgl
forandring.
en til
Gå til www.efterskolen.com og følg linket…
kolen kan vælge
Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer i efters
en med bl.a ret til at
rening
kolefo
Efters
af
m
medle
1) at blive gratis
alforsamling.
deltage i Efterskoleforeningens årsmøde og gener
at være
uden
r
ydelse
2) at modtage alle Efterskoleforeningens
gratis
også
erer
inklud
Dette
en.
medlem af Efterskoleforening
kolen.
Efters
bladet
abonnement på
ge en samlet tilSkolerne har desuden mulighed for at foreta
elsesmedlemmer og
bestyr
de
alle
for
melding til bladabonnement
det.
r
ønske
medarbejdere, der
Danske unge
kan hjælpe bø
rn i skole ved
samle penge
at
ind. I løbet af
september og
tober går ”K
oklar Parat Skol
estart”- kam
i luften. Her
pagnen
kan skolekla
sser lave fors
former for ev
ke
llige
ents.
Se w w w.dan
mission.dk /s
kolestar t for
idéer og se pr
flere
æmierne.
20
efterskolerne – en aktiv del af danmark
nyt fra
efterskoleforeningen
efterskolerne
– en aktiv del af danmark
M
in mobiltelefon ringer lige idet jeg,
efter mange overspringshandlinger, har
sat mig ved skrivebordet for at skrive dette
indlæg. Det er en lærer fra Rantzausminde
Efterskole, der vil høre, om det er rigtigt,
at jeg kommer til Efterskolernes klimadag
i Tivoli. For på Rantzausminde laver de tv,
og de vil gerne have et interview med en
repræsentant for foreningen, der finder på
sådan en god idé. Idéen er god, og det vil jeg
vende tilbage til, men ret beset er det ikke os
der som sådan har fundet på den.
Kimen til det nye samarbejde blev lagt,
da der i januar var Danmarks Indsamling.
Tv-showet foregik i Tivolis koncertsal, og man
skulle være både blind og døv, hvis man den
aften ikke fornemmede, hvilken stemning en
stor flok efterskoleelever kunne skabe.
Begejstring er det rette ord. At vi som skoleform også bidrog med et anseeligt beløb,
var kun med til at lægge yderligere vægt bag
nogle af de ord, der siges ofte; medborgerskab, fællesskab.
Idéen er god, fordi den passer godt ind
i vores nye måde at lave markedsføring på.
Vi er inden for de seneste par år gået fra at
sætte stort ind på Efterskolernes Dag med en
flot og dertil svarende dyr kampagne, til at
lave mere deltagerorienteret markedsføring
hen over året. Klimadagen i Tivoli den 11.
september var således også en forløber for
en egentlig Efterskolernes Dag i Tivoli den
30. maj 2010.
I skrivende stund er godt 1000 efterskoleelever tilmeldt et klimaarrangement i
Tivoli, langt flere end vi havde kunnet håbe
på med den korte frist. For mig er det et
bevis på, at vi som skoleform er dynamisk
og villig til at bakke op om fælles initiativer.
Og alle får noget ud af det; eleven en tur i
rutsjebanen, skolen kan få vist sit navn frem
og begrebet efterskole får opmærksomhed
fra øvrige besøgende. Endelig er der klimaet,
som måske også er vinder, når en hel flok
efterskoleelever lærer lidt mere om det.
Det er klart at det mest er sjællandske
skoler, der har haft mulighed for at deltage.
Transportudgifter over Storebælt og Østersøen er bekostelige, for ikke at tale om tiden,
som også kunne spille en rolle for mange.
Det kan synes uretfærdigt, men ved nærmere
eftersyn giver det alligevel god mening. Der
ligger stadig et stort rekrutteringspotentiale i det nord- og østsjællandske område,
som vi måske med dette arrangement kan
rykke lidt ved. Storbybørn kommer ikke på
efterskole, og myten om at efterskole kun er
for de, der virkelig har brug for hjælp lever i
bedste velgående, særligt når man taler med
befolkningen øst for Storebælt. Men når kun
20 % af de ca. 28.500 efterskoleelever går
på sjællandske skoler, har tilsvarende få i den
region kendskab til skoleformen.
Andre initiativer
Dagbladet Politiken er ved at lave et særnummer om efterskolen, Efterskoleliv, og Kristeligt Dagblad følger efter. I november laver
en del skoler lokale klimatopmøder. DR var
vældig interesserede i at få os på banen igen
Alle aktiviteterne giver den enkelte
skole mulighed for at sætte sit navn på
dagsordenen, samtidig med at vi som
skoleform løbende får opmærksomhed.
af: Kathrine Svane Christiansen,
formand for kommunikationsenheden,
medlem af Efterskoleforeningens styrelse
efter vores deltagelse i Danmarks Indsamling,
så vi er sammen med højskolerne indbudt til
en sangkonkurrence om Grundtvig. I januar
er der endnu en gang Danmarks Indsamling,
og i år har vi meldt så tidligt ud, at det har
været muligt at få det ind i årsplanlægningen.
På den måde er der aktiviteter hver
måned indtil januar. Det er klart, at man som
skole ikke kan deltage i alle aktiviteterne,
men det skulle være muligt at deltage i en
eller to. Alle aktiviteterne giver den enkelte
skole mulighed for at sætte sit navn på dagsordenen, samtidig med at vi som skoleform
løbende får opmærksomhed.
Skoleårets sidste aktivitet skal også have
lidt opmærksomhed her. En ny Efterskolernes Dag er på tegnebrættet sammen med
Tivoli den 30. maj 2010. Her kan man som
efterskole komme og vise, hvad man har
at byde på. Der kan stilles boder op foran
Tivolis koncertsal. En efterskole kunne lave
kajakvendinger i søen eller rapelling fra H.C.
Andersen slottet. Eller hvad med en smedje,
rollespil, musik, gymnastik eller noget helt
syvende?
Det er meget konkret når vi siger, at
efterskolerne er en aktiv del af Danmark!
bonus
sig det med en
t-shirt
Nye smarte t-shirt, som promoverer
efterskolerne er til salg på netshoppen www.efterskoleshop.dk, som
tøjfirmaet Zuccé står bag.
De nye t-shirt findes i mange flotte
farver og med opsigtsvækkende
motiver og tekst. Firmaet har solgt
t-shirt op til Efterskolernes Dag,
men det er stadig muligt at forny
garderoben.
48 efterskoler har
forstået signalerne
Med den lille netværksboks UNI•Gateway kan skolerne
regulere deres nettrafik:
•
give grønt lys til undervisningstrafikken
•
give gult eller rødt lys til fx online-spil
•
lave tidsbestemte regler.
Tidsbestemte regler for en efterskole kan fx se sådan ud:
7.00-16.00
Administrativ og undervisningsrelateret trafik
opprioriteres, mens fx YouTube, fildeling og online-spil
nedprioriteres.
16.00-22.00
Undervisningsrelateret trafik og fritidsorienteret
trafik får samme status.
Så kontakt UNI•C Kundeservice på
35 87 85 90 eller på kundeservice@uni-c.dk.
22.00-7.00
Kun adgang til de netadresser, lærerne bruger i
forbindelse med aftenvagter. Al anden trafik lukkes
der ned for.
I kan læse mere om UNI•Gateway på
uni-c.dk/uni-gateway.
Karl Andreassen tlf.: 20 68 19 91
Harresø
Byggeforetning ApS
Fremt
iden e
Erik Madsen tlf.:
vi gør r nu og her,
vision
er til v
irkligh
ed!!
www.leika.dk
30 91 55 20
www.harresoe.dk
Lyder det også interessant for jer?
22
festival
begynder året
med en festival
Øse Efterskole holdt 2. september deres første børnefestival nogensinde, hvor alle omegnens
0, 1. og 2. skoleklasser var inviterede.
Ø
se efterskole er i forvejen kendt for nu på 20. år at arrangere en
musikfestival.
Øse børnefestival var led i et tre ugers fælles intro projekt for skolens
tre linier – kunst, musik og teater. Viceforstander Michael Schweigler
siger, at man på linierne i forvejen arbejder med nogle klare krav og
mål, men altid ud fra filosofien om, at arbejdet skal kunne bruges!
Der skal være en fremvisning, et show, en koncert, en fernisering eller
et teaterstykke.
»Traditonelt ligger vores store projekter sidst på skoleåret men
hvorfor ikke vende det billede på hovedet og køre et kæmpe introprojekt af fra starten, med fokus på sammenhold, teambuilding,
energi og engagement. Det er jo det et år på efterskole handler om!«
Da 250 glade og forventningsfulde børn troppede op ventede der
dem en sand overflod af forestillinger og workshops. Og man måtte
helt selv bestemme hvad man ville prøve eller se på skolens mange
scener. Der blev arbejdet ved det åbne maleri, bygget af de 7000
LEGO klodser, set superhelte historier og eventyr og hørt børnesange
i ny forklædning og spillet og danset samba.
3NDER.RÍ
&2)%&4%23+/,%
SDR. NÆRÅ FRISKOLE
– de mange ansigters skole –
søger Friskoleleder
Er du god til at kommunikere og har du lyst til
at arbejde med børn,
forældre og medarbejdere i samspil
med skolens øvrige ledelsesteam så læs hele
stillingsopslaget på
www.snfe.dk
eller
www.jobindex.dk
Ansættelse sker efter aftale mellem
Finansministeriet og LC
jobannoncer
DEN
RYTMISKE
EFTERSKOLE
I BAARING
Ansættelse: snarest.
Vi søger en ambitiøs, erfaren og nytænkende viceforstander, der i samarbejde med
forstanderen vil være toneangivende i
opbygningen af organisationen på Den
Rytmiske Efterskole.
Skolen har på sin første årgang 110 elever
fordelt på 9. og 10. klassetrin, et nyansat
lærerkollegium og et velfungerende teknisk
personale.
Skolens værdigrundlag er Grundtvig/
Koldsk, hvor den levende ligeværdige
samtale er essentiel.
Skolen tilbyder folkeskolens
afgangsprøve. Desuden lægges
særlig vægt på sprogundervisning
✓ Advanced engelsk
✓ Tysk/Fransk
✓ Spansk
Viceforstander
søges til nystartet efterskole på Fyn
Herudover en vifte af andre fag; lyrik, fortælling, filosofi, lydteknik i skolens nyindrettede lydstudie, storband, fælleskor,
musikteori og instrumentalundervisning til
alle elever.
Vi forventer at ansøgeren har relevant erfaring med flg. fagområder:
✓ Administrativ erfaring og
kompetence
✓ Eksamensafvikling
✓ Vikardækning
✓ Tjenestetidsstyring
✓ Skemalægning
✓ Økonomisk indsigt i skoleformen
✓ Stedfortrædende funktion
Ansøgere med kendskab til skoleformen
foretrækkes.
Løn i henhold til overenskomst indgået mellem Finansministeriet og LC.
Lønnen vil ligge i intervallet 362.104 og
430.788 (1/4 2009) med mulighed for
individuel lønforhandling.
Henvendelse vedr. stillingen til forstander
Jens Horn, 6448 1108.
Ansøgning med relevant dokumenteret
data sendes elektronisk med ansøgningsfrist d. 25. september kl. 12.00 til
forstander@rytmiskefterskole.dk
Ansøgningssamtaler afholdes umiddelbart
efter fristens udløb.
DEN
RYTMISKE
EFTERSKOLE
I BAARING
Højskolevej 2, 5466 Asperup
Skolen tilbyder 3 liniefag indenfor
det musiske område
✓ Sanglinie
✓ Rytmisk Linie
✓ Klassisk Linie
23
24
jobannoncer
Ølgod Efterskole søger
Forstander/forstanderpar
Leder med visioner
Ølgod Efterskole er en traditionsrig, veludbygget og moderne grundtvig-koldsk skole
med plads til 120 elever. Vi er midt i en omfattende udbygning og renovering af skolen.
Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling, hvor du/I får mulighed at præge skolens indhold og
sætte kursen, så Ølgod Efterskole altid vil stå godt rustet til at møde fremtiden.
Vi er:
•
•
•
•
•
•
et stabilt og engageret personale
gode til at organisere
fleksible, og sætter samarbejde højt
en skole med styr på økonomien
god søgning af elever
en skole, der sætter gymnastik, kreativitet og faglighed højt
Vi forventer at du:
•
•
•
•
•
•
brænder for efterskoleformen
har evner til at udvikle skolens profil i overensstemmelse med skolens værdigrundlag
har visioner, der passer til en dynamisk grundtvig-koldsk efterskole
er vild med de 14-18 årige og vil være synlig i hverdagen
kan lede og inspirere lærere og øvrige medarbejdere
er kreativ, uhøjtidelig og tillidsvækkende
Der er bopælspligt i en stor fritliggende forstanderbolig tæt ved skolen.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem finansministeriet og lærernes Centralorganisation. Lønnen fastsættes i intervallet kr. 448.443 – 519.704 pr. april 2009.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til skolens formand Kresten Bjerre på tlf. 21 45 22 50.
Aftale om besøg på skolen ved henvendelse til konst. forstander Thorkild Smidt på tlf. 75 24 45 22.
Skriftlig ansøgning, der skal være skolen i hænde senest 7. oktober, sendes til:
Bestyrelsen v/formand Kresten Bjerre
Ølgod Efterskole, Efterskolevej 8, 6870 Ølgod
eller til kb@bjerre.dk
www.oelgodefterskole.dk
jobannoncer
25
NÆRVÆR • RESPEKT • ÅBENHED • DIALOG • HUMOR • ENERGI
Danmarks bedste
SKOLELEDER
søges til
DANMARKS
BEDSTE FRISKOLE!
Vokslev Friskole ligger 15 km fra Aalborg lige uden for
Nibe. Skolen er i rivende udvikling med markant
elevfremgang. Skolen har bl.a. egen børnehave og SFO.
Vi søger en visionær inspirerende skoleleder, der
sammen med en engageret lærergruppe og forældrekreds
vil fortsætte den positive udvikling, skolen er inde i.
Vi kan bl.a. tilbyde en skole som står stærkt rustet til
fremtidens udfordringer og en skole, hvor der aldrig er
langt fra tanke til handling.
Ansøgningsfrist: onsdag d. 7.okt. 09.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 43.
Ansættelse i henhold til overenskomst mellem
Finansministeriet og LC. Lønnen aftales i intervallet
DKK 399.336 - 478.814.
Yderligere information
Skolebestyrelsesformand Heidi Voss, tlf. 21 63 32 67
Næstformand Susanne Østergård, tlf. 28 96 08 07
Se hele stillingsbeskrivelsen på vokslevfriskole.dk
Brøruphus Efterskole søger forstander
Vort forstanderpar går på pension. Med
tiltrædelse den 1. januar 2010 søger vi
derfor en ny forstander, der vil fortsætte en
god udvikling af en veldreven og moderne
efterskole.
Brøruphus Efterskole ved Skanderborg, der
er oprettet i 1949, bygger på det Grundtvig/Koldske skole- og menneskesyn.
Efterskolen er en boglig efterskole med 6
profilerede linjer: Billedkunst, musik, teater,
badminton, fodbold og håndbold. Skolen
har 150 elever på 9. og 10. klasse-trin. Skolen har gode bygningsmæssige faciliteter.
Skolen har et velfungerende og aktivt team
af både unge og erfarne medarbejdere. Der
er et godt arbejdsmiljø præget af dialog,
tillid, humor, holdånd og arbejdsglæde.
Vi tilbyder:
• Et selvstændigt og udfordrende lederjob i
et dynamisk skolemiljø i samspil med 30
engagerede og kompetente medarbejdere, 150 motiverede og glade elever og
en engageret bestyrelse.
• En administration bestående af en
viceforstander (der skal ansættes ny
efter tiltrædelse af ny forstander) og 1,5
sekretær.
• En lang venteliste af elever, der alle ser
frem til at komme på Brøruphus Efterskole.
• Nyere, flot beliggende forstanderbolig.
Har du lyst til at høre mere om stillingen
eller besøge skolen så kontakt:
Bestyrelsens formand Anders Christensen:
anders.christensen@skanderborg.dk.
86 53 83 97/86 53 80 06
Skolens forstander Torben Holmgaard:
torben.holmgaard@broeruphus.dk.
86 53 89 00/21 40 85 50
Konsulent Per Søgaard medvirker i ansættelsesprocessen.
Ansøgningen sendes pr. mail til konsulent
Per Søgaard: kontakt@persoegaard.dk
så den er fremme senest onsdag den 14.
oktober 2009 kl. 12.00. Samtaler med kandidater finder sted 19/10 og 23/10.
Ansættelse i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes
Centralorganisation. Årlig løn forhandles i
intervallet 448.442,54 – 519.703,67 kr.
Brøruphus Efterskole
Brøruphusvej 5 . 8660 Skanderborg
Læs mere på www.broeruphus.dk
Vi søger en forstander der:
• Brænder for at lave et godt, udfordrende
og trygt skoleår for efterskolens elever.
• Er en synlig og visionær leder, der vil gå
forrest i arbejdet med at videreføre og
udbygge skolens profil og fastholde den
gode elevsøgning til skolen.
• Har evner og indsigt i økonomi og administration.
• Er en dygtig og inspirerende personaleleder med gode samarbejdsevner.
Forventninger til erfaringer og personlige egenskaber:
• Du skal være fortrolig med skoleformen,
skolens grundlag og menneskesyn.
• Du skal have en god økonomisk forståelse og kunne skabe overblik og tryghed
omkring ressourceforvaltningen.
• Du skal have gode administrative og
organisatoriske evner.
• Du skal have vilje og evner til både at udfordre, motivere og give medarbejderne
ansvar og rammer at arbejde inden for.
• Du skal have vilje og evne til at beskrive
den pædagogiske kurs, skære igennem
og motivere til fortsat engagement og
initiativ, og vi forventer, at du har vilje og
evne til at kommunikere åbent, troværdigt, vedholdende – og med en god
portion humor.
26
rejseannoncer
ThisTed
Friskole
Trelleborg Friskole
søger souschef
søger ny skoleleder pr. 1/1 2010
Vi søger pr. 1. november eller snarest derefter en dygtig
og visionær souschef, der brænder både for administrative opgaver og ledelse.
Du skal være læreruddannet og have solid undervisningserfaring – især på mellemtrinnet og i overbygningen.
Om os:
* vi er en grundtvig-koldsk friskole.
* vi begynder dagen med fælles sang og fortælling.
* vi er et fællesskab, hvor forskellighed er en styrke.
* vi sætter kreativitet, lejrskoler, musik og teater lige så højt
som boglige fag.
* vi ser børnene som selvstændige mennesker og fokuserer på
den enkeltes styrke.
* vi ønsker børnene forbliver børn så længe som muligt.
* vi elsker traditioner og skolens værdier.
* vi er pt 65 børn på skolen.
Vi forventer – Du ved en masse om friskoler
– Du har erfaring med administrative opgaver
– Du har let ved at indgå i skolens forskellige
relationer
– Du kan være den ledende kraft bag morgensang og fortælling
– Du kan stå fast ved en beslutning
– Du har visioner om pædagogiske tiltag
– herunder værkstedsundervisning/udeskole
– Du er innovativ – gerne med en kreativ
indfaldsvinkel
– Du ser muligheder frem for begrænsninger
– Du har mod på at bidrage væsentligt til
skolens udvikling
– Du kan følge igangsatte projekter til en
afslutning
– Du har evt. erfaring med spec.undervisning
Om dig:
* du er god til at lytte – du kan være samlingspunkt
for alle parter.
* du er frisk og fuld af gode ideer og har gå-på-mod.
* du har overblik og overskud i hverdagen og i pressede situationer.
* du brænder for at arbejde med børn – og med dine kolleger
som et stærkt team.
* du mestrer dialog og samarbejde med en engageret
forældregruppe.
* du har en relevant uddannelse.
* du har flair for økonomi og administration.
* det er en fordel at have kendskab til friskolelivet.
Trelleborg Friskole startede i 2002 og er placeret i naturskønne omgivelser 4 km fra Slagelse centrum. Skolen
rummer pt. 132 dejlige børn.
Den kreative og eksperimenterende tilgang til undervisningen prioriteres meget højt.
Vi har besluttet, at idræt/gymnastik og bevægelse, samt
udeskole skal være dette års indsatsområder. Som følge
af dette deltog skolen i “Søskov-stævnet” i foråret.
Løn og ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønnen forhandles inden for rammen 362.104430.788 kr. (1. april 2009)
Vores værdigrundlag har en stor indflydelse på
hverdagen på skolen. Se mere på hjemmesiden
www.trelleborgfriskole.dk
Yderligere oplysninger ved konst. leder Ruth Petas Lund,
tlf. 9792 3331 eller bestyrelsesformand Jesper Kjeldtoft,
tlf. 3061 0565.
Trelleborg Friskole bygger på den Grundtvig/Koldske
tankegang, hvor fortællingen, fællesskabet og det
folkelige står centralt. Vi tilbyder undervisning til og med
9. klasse med afgangseksamen.
Kom endelig på besøg – vi har altid kaffe på kanden.
Vi tilbyder: –
–
–
–
–
–
–
Ansøgningsfrist: 7. oktober 2009
Ansøgningen sendes til:
Thisted Friskole, Stensagervej 19, 7700 Thisted.
Mrk. »Ansøgning«
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 44.
fagligt dygtige og engagerede kolleger
plads til personlig og faglig udvikling
rigtig gode faciliteter for idræt og gymnastik
en respektfuld og god omgangstone
medindflydelse på arbejdspladsen
gode ansættelsesforhold
glade børn og engagerede forældre
Det skal være
sjovt at lære!
Ansøgningsfrist torsdag den 24. september 2009.
Samtaler afholdes den 28.-29. september.
Kontakt Skoleleder Mette Stubbe Jensen for uddybende
information. Tlf.: 51 18 76 00.
Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC med mulighed for forhandling af personligt
tillæg.
www.thistedfriskole.dk
tildegrafisk.dk
Vi værdsætter personlige egenskaber som: loyalitet, godt
humør, fleksibilitet, åbenhed og engagement.
Skriftlig ansøgning til:
Trelleborg Friskole
Strandvejen 121, 4200 Slagelse
rejseannoncer
Skolerejser
Bajstrup Rejser
74 64 41 02
27
SKOLEREJSER
Rekvirér vort katalog
med mange forskellige
og spændende rejsemål.
901005
KILROYS STUDIEKONCEPT
www.bajstrup-rejser.dk





SPARER LÆREREN TID
TRYGHED/TILLID
SIKRER FAGLIGHEDEN
SIKRER ALSIDIGHEDEN
BILLIGERE
PARIS 5 DAGE/4 NÆTTER
FRA KR. 2.335,-
Fly, hostel i flersengsværelse, kontinental morgenmad
Vi har særligt lave priser nu til
foråret 2010. Bestil NU og få
skolerejsen til en fordelagtig
pris. Først-til-mølle princippet.
vm rejser
Cesky Raj
Action/rock-climbing fra kr.
1.335
Top 5 oplevelser i Paris:
Prag 6 dg./3 nt. fra kr.
1.055
 Bateaux Mouches  Versailles
 Grand Rex - Europas største bio
 Avisen Le Parisien  Disneyland
incl. fuldt program og 1/1 pens.
Berlin fra kr.
Tyskland naturcamp fra kr.
incl. fuldt program og 1/1 pens.
i naturcamp
720
1.430
Krakau 6 dg./3 nt. fra
1.125
Warszawa 6 dg./3 nt. fra
1.125
Budapest 6 da./3 nt. fra
1.110
Se kilroygroups.com.
Tlf.: 7022 0535 - hol@kilroygroups.dk
kilroygroups.com
Nyt! Vi tilbyder også skirejser!
Kontakt os:
36 98 19 39 & 75 16 42 15
www.vm-rejser.dk
Skolerejsen købes hos TEAM BENNS fordi:
Go beyond sightseeing

 Velkonsolideret

Erfaring/tryghed
Flest rejsemål
 Flest studiebesøg


Billigste priser
Gør arbejdet for dig
Budapest 6 dg / 3 nt
fra kr. 1.355,- p. p.
BUSREJSER FOR EFTERSKOLER
- med skræddersyet program!
Bus inkl. ophold på hostel i flersengsværelse
ADVENTURE
Budapest er Ungarns administrative, forretningsmæssige
og kulturelle midtpunkt. Men Budapests skønhed er for
alvor det, der får den til at skille sig ud fra andre storbyer.
Budapests brede avenuer, grønne parker og harmoniske
blanding af arkitektoniske stilarter har givet den kælenavnet “Østeuropas Paris”. Byen er helt ideel for byvandringer,
hvilket giver nogle spændende muligheder for studierejser
og grupperejser.
SKI
Forslag til faglige besøg og oplevelser:
STORBY
München, Amsterdam, Berlin, Prag, Krakow, Paris ...
Tjekkiet, Polen, Sydtyskland, Østrig ...
Norge, Sverige, Tjekkiet, Østrig og Norditalien
Musik, kunst, friluftsliv, idræt, film/medie, teknik ...
TEMA
Berlin efteråret 2009 - 20 år efter Murens fald
www.up-travel.dk
lene.bang@up-travel.dk
tlf. 2112 4122
Flere rejser på team-benns.com
Tlf.: 65 65 65 65  group@team-benns.com
LINJETURE
Besøg på en avis  Skolebesøg
Den danske Ambassade  Rundvisning i Statsoperaen
Foredrag med Org. for Etniske Minoriteter
Se mere på team-benns.com.



28
rejseannoncer
Bus/fly fra priser:
Berlin
Bruxelles
Barcelona
prag
kr. 745,kr. 1.040,kr. 2.995,kr. 950,-
Grupperejser
specialist i action
oG storBy
www.orslev.dk
matcher altid prisen
Ring efter tilbud
går aldrig på kompromis med sikkerhed og kvalitet
70 23 57 00 70 23 57 33
E
G R
RI IGE
D
L
ALBIL
T
E
S
- også til andre destinationer
BERLINSPECIALISTEN
FÆRØERNE
LEJRSKOLETILBUD
Skibsrejse fra Esbjerg til Færøerne tur/retur på cruisefærgen
Norröna inkl. couchetter. 3 overnatninger/4-dages ophold på
vandrerhjemmet i Tórshavn.
PR. PERS. KR.
WWW.SMYRIL-LINE.DK
999*,-
* Prisen gælder ved afrejse 02.01-17.04.2010 &
11.09-25.12.2010 v/min 20 personer. Ekskl. gebyr
til Rejsegarantifonden på kr. 20,- pr. person. Ring
ang. yderligere informationer og andre priser.
VI ER GERNE BEHJÆLPELIG MED
AT ARRANGERE GUIDEDE UDFLUGTER
Danmarks førende i grupperejser til Berlin
Kombinerer studietur og undervisning
Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk
www.berlinspecialisten.dk
markedspladsen
Hængemappeskab m. 4 skuffer. Medfølger: 200 hængemapper.
Mål h x d x b: 132 x 62 x 47 cm
Kan afhentes gratis hos Arne Kristiansen, Glamsbjerg. Tlf.: 64 72 17 76.
SMYRIL LINE · TEL +45 96 55 03 60 · OFFICE@SMYRIL-LINE.DK
STUDIEREJSER I EUROPA
STORBY
ACTION
BERLIN
PRAG
K R A KO W
AMSTERDAM
BRUXELLES
LONDON
PA R I S
STRASBOURG
C E S K Y R AJ
alle Europæiske storbyer, f. eks.
www.grupperejsebureauet.dk – tlf.: 4494 6090
Det Bøhmiske Paradis
K L AT R I NG
RAFTING
M O U N TA I NBIKE
udfordringer af enhver art og i alle
sværhedsgrader
Transport, overnatning, helpension,
aktiviteter og bus til rådighed
- ring og få et uforpligtende tilbud…
rejseannoncer
SKIREJSER
29
EFTERSKOLEFORENINGEN
Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K.
Kontortid: Mandag 9.30-16.00,
tirsdag til torsdag 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00.
Telefonerne er lukket til frokost mellem 12.15 og 12.45.
Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94
E-mail: info@efterskoleforeningen.dk · www.efterskole.dk
Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen
Formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10
de frie skolers advokat ®
Danmarks førende advokatfirma når det gælder
rådgivning af frie skoler
Skirejsen købes hos TEAM BENNS fordi:
 Erfaring/tryghed
 Billigste priser
 Flest skirejsemål
 Gør arbejdet for dig
 Velkonsolideret
 Kvalitetsbusser, 3*
Østrig, 6 dg, bus
Rauris
Mauterndorf
Bad Gastein
St. Johann im Pongau
Wagrain
Schladming
Italien, 10 dg. bus
Livigno
Passo Tonale
Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler
Alle ansatte ved frie skoler kan benytte os
med 20 % rabat
www.frieskolerlaw.dk
fra
fra
fra
fra
fra
fra
kr. 1999,kr. 1999,kr. 1599,kr. 1899,kr. 2099,kr. 2099,-
FÅ ET MODERNE
MØNTVASKERI PÅ SKOLEN
Uden investeringsudgifter og med positiv økonomi for skolen.
fra kr. 2499,fra kr. 3199,-
Norden, 7 dg. bus inkl. 5 dages liftkort
Hafjell
fra kr. 2149,Trysil
fra kr. 2199,Skeikampen,
fra kr. 1999,Hemsedal,
fra kr. 2249,Branäs,
fra kr. 1549,Stöten,
fra kr. 1849,Idre Fjäll,
fra kr. 1999,Kläppen,
fra kr. 1999,Prisen inkluderer: Busrejse t/r, ophold på flersengsværelser eller i
lejligheder, opsamling på skolen ved. min. 20 personer, bidrag til
rejsegarantifonden og guideservice.
BESTIL PÅ tlf.: 65 65 65 63/ski@team-benns.com
Ring og hør nærmere.
MOGENS MARQUARDS MØNTVASKERIER
Biltlf. 30 98 13 70
man.-fre. kl. 8-9
Skirejser til Norge fra......kr. 2.045,Inkl. bus, færge, ski og liftkort / 7 dage / 4 til 6 skidage.
de frie skolers adv
Destinationer i Norge: Gautefall, Oppdal, Nesbyen.
Samme inkl. helpens. i Nesbyen fra ...kr. 2.595,-
Aktivitetsrejser
Norge - Trollmountain 3 dage .............kr. 1.245,Inkl. 3 aktiviteter, hytte/lavo, færge til Hirtshals.
Tjekkiet - Farm 6 dage ........................kr. 1.885,Inkl. bus, alle aktiv. i 3 dage, helpens.,
evt. udflugt til Prag.
Telefonerne er åbne i weekenden:
Lørdag & Søndag fra kl. 10-14
Dette favorable vaskesystem er specielt udviklet til kostskoler,
og mange skoler har allerede fået opsat vaskerier. Tilbudet
gælder hele landet.
Danmarks førende advokatfirma når det gæ
rådgivning af frie skoler
6 dage komb. med én nat i Prag .........kr. 1.865,-
Europas storbyer
Prag ell. Amsterdam 6 dage fra ..........kr. 1.595,Krakow og Budapest 6 dage fra .........kr. 1.845,Berlin med ½ pens. 5 dage fra ............kr. 1.685,-
Vi påtager os aldrig sager mod frie skol
Inkl. bus og 3 overnatninger med morgenmad.
GL. Kattrupvej 87 · 8732 Hovedgård · info@jellingrejser.dk
906028
BEDST OG BILLIGST PÅ SKI
TLF. 75 87 23 44
www.jellingrejser.dk
906014
906029
Alle ansatte ved frie skoler kan benytte
20 % rabat
www.frieskolerlaw.
30
kurser og møder
kalender
Kursus for nye sekretærer
3-4/11
DGI–Byen, København
Et kursus for nyansatte I efterskolernes administration. Kurset giver indblik i de love og
regler, som regulerer efterskoleområdet.
Du får en gennemgang af efterskoleloven, tilskudsbekendtgørelsen og elevstøttebekendtgørelsen samt læreroverenskomsten.
Du får tip til, hvor du kan søge efter informationer, som gør dig i stand til at varetage
skolens administration, ligesom deadlines for
forskellige frister for indberetninger til diverse
myndigheder vil blive gennemgået.
Du vil møde Efterskoleforeningens konsulenter
og der vil være besøg i Undervisningsministeriet.
Tilmelding senest mandag den 5/10 på
www.efterskoleforeningen.dk/kalender.
Her kan du også se hele programmet.
Kurset er arrangeret af Efterskoleforeningen.
Bliv Grundtvig guide
7/10
Grundtvig-Akademiet, Vartov, Farvergade
27, 1463 København K.
Et minikursus for efterskolelærere, der vil gå
i Grundtvigs fodspor i København. Optakt til
årets julekalender på DR, hvor Grundtvig
spiller en central rolle.
Tilmelding kg@vartov.dk
Efterskolelærer i tiden del 1
19-20/10
Vejle Idrætshøjskoles Kursuscenter
To kursusgange for nye lærere i efterskolen.
Del 2 afholdes den 7. – 8. april 2010.
Se også kalenderen på
Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning
på denne side mailes til:
redaktionen@elsigs.dk
Udeskole
22/10
Silkeborg
Dansk
24-25/11
Hotel Søparken, Søparken 1, 9440 Åbybro
Seminar i UdeskoleNet med temaet: ”Udeskole
og børn med særlige behov”. Se mere på
www.udeskole.dk UdeskoleNet er et uafhængigt netværk, som samler undervisere, forskere
og andre som er intereserede i udvikling af
udeskole i Danmark.
Kursus for lærere der underviser i dansk i 9.
og 10. klasse.
Tilmelding senest 6/10.
Arr.: Nordjyske region.
Kontakt: herdis.aastrup@skolekom.dk
Pædagogisk dag
2/11
Hindholm Efterskole
Sjællandske region afholder pædagogisk dag.
Kom og hør Chris Macdonald,
Holger Beck Nielsen. Lav grafik, streetmovement
med meget mere. Se programmet på regionens
kalender på www.efterskoleforeningen.dk
Tilmelding den 3. okt. til
kirsten.jeppesen7@skolekom.dk
Professionelle relationer
10-11/11
Rønnes Hotel, Kystvejen 25, Slettestrand,
9690 Fjerritslev
Kursus med fokus på, hvordan man som ansat
får blik for underviser-/pædagogikrollen og
dermed lærer mere om, hvilken indflydelse man
har i de relationer, man indgår.
Tilmeldingsfrist 6/10
Arr.: Nordjyske region
Biologi
23-24/11
Hobro Vandrerhjem, Amerikavej 24,
9500 Hobro
At skabe grundlag for en målrettet undervisning
og evaluering i biologi i forhold til kravene i det
nye faghæfte og i forhold til afgangsprøven.
Tilmelding senest 23/10
Førlederkursus, modul 1
4-5/12
Brogården i Strib
Afklaringsmodul – er et forstanderjob overhovedet noget for mig? Kurset er udviklet af
Efterskole-foreningen i samarbejde med Frie
Skolers Lærerforening (FSL).
Målgruppe: Efterskolelærere og -ledere som
overvejer, hvorvidt de nu eller senere skal søge
et forstanderjob.
Skiinstruktion
6-12/12
Zillertal i Østrig
Bliv klædt på inden den årlige skitur med
eleverne.
Tilmeldingsfist 6/10
Flere kursustilbud
se www.kursusmarkedspladsen.dk
synspunkt
31
efterspil
klog på mennesker
Det giver jo god mening. Det burde vække til eftertanke
hos de mange kræfter, der efterhånden arbejder på at
flytte læreruddannelser over på universiteterne samtidig
med, at uddannelsen foreslås forlænget til fem år.
Universiteterne er gode til fagliglighed, men det er jo
ikke akademisering, der skaber den personlige identitet
og autenticitet, som den nyuddannede lærer har behov
for i sit møde med Peter, som er i konstant konflikt med
kammeraterne eller i mødet med Lis, hvis forældre lige har
forladt hinanden.
For at gå ind i disse problemstillinger, kræver det, at
læreren har erfaringer i at møde livet, i at møde mennesker med deres problemer og konflikter, som de kommer
til udfoldelse lige midt i spisefrikvarteret eller når der siges
godnat på værelserne.
For at ruste lærerne til den slags møder er det væsentligt, at læreren kender sig selv og har reflekteret over sit
eget liv. Måske ruster seminarierne for nuværende ikke de
studerende godt nok til det. Men hvad taler for, at universiteterne skulle være bedre til det?
Er svart på de nye læreres møde med virkeligheden
ikke snarere, at praktikken burde prioriteres op og gøres
længere i den nuværende læreruddannelse. At der blev
indført et fag på seminarierne i personligt lederskab og at
de nye lærere fik mulighed for supervision, når de først er
kommet i arbejdstøjet?
Skriv din mening til redaktionen@elsigs.dk
Bliver man klogere på mennesker af at gå i skole?
Et eller andet sted er det naturligvis et mærkeligt spørgsmål, og svaret vil næppe være et enten ja eller nej. For
det kommer jo an på. Og der skal givet vis mere til end
almindelig skolegang. Der skal være følelser, meninger,
relationer, konflikter på spil.
Når det her synspunkt alligevel indledes med et mærkeligt spørgsmål, er det fordi en del af argumentationen
for at indføre en ny femårig læreruddannelse på universiteterne må formodes at svare på de aktuelle problemstillinger, som nyudklækkede lærere står over for. Spørgsmålet
er derfor om et år ekstra – måske endda på universitetet
– vil føje nye kompetencer til ud i evnen at stå i det åbne
med andre mennesker.
Et nyt forskningsprojekt fra Herning Kommune har
undersøgt, hvad de nyuddannede lærere kæmper med. Og
det er netop at finde den personlige stil som lærer.
Tidligere artikler gennem årene her i bladet har antydet
det samme. Nye lærere, også i efterskolen, er optagede af
mødet med kolleger og især med elever. På en efterskole
er der ikke alene relationerne til eleverne i undervisningen
at forholde sig til. Lærerne må også bruge energi på at
finde ind i rollen som vejleder, reserve-forældre, kammerat, støtteperson, tilsynsperson osv.
Lærergerningen er så meget mere end formidling af
fagligt indhold.
Undersøgelsen fra Herning Kommune er foretaget af
lektor og ph.d. Lisbeth Lunde Frederiksen fra VIA University College. Hun siger i gratisavisen 24 timer:
»Nye lærere bakser med at finde deres læreridentitet.
Det er svært for dem at sætte værdimæssige og personlige
grænser for børnene og håndtere dilemmaer. Derfor siger
de nye lærere, at det det vil være rart, hvis ældre kolleger
overværede deres undervisning, så de havde nogen at tale
med om den.«
Det nævnes i forlængelse heraf, at det kunne være nyttigt med en form for mesterlære, hvor de nye lærere kunne
prøve sig af og få sparring.
Afsender: Efterskolen I/S, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K, Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86
Magasinpost UMM
ID nr. 42042
KRISTENDOMSKUNDSKAB
6.-9. KLASSE
Religionstemaer behandler religionsfaglige og filosofiske emner.
Hæfterne tager udgangspunkt i elevernes hverdag via vedkommende
tekster, kunstværker og opgaver, der giver mulighed for både individuelt
arbejde og gruppearbejde.
Læs mere på alinea.dk
GENNEMSE et af
de 24 prøveoplæg og
indholdsfortegnelsen
på alinea.dk.
NYHED
Om Ansgar og Martin Luther som
træder ind i den danske kirkes historie
på tidspunkter, hvor der sker store
omvæltninger i Europa.
NYT
Fokus på livets store etiske og moralske problemstillinger.
Pr. stk kr. 171,- ekskl moms
(14557) EFTF3-2009
prøvemateriale
udkommer ultimo
2009.
Forbehold for prisstigninger og trykfejl · alinea.dk · tlf.: 3369 4666

- Fritidshusejernes Landsforening

Transcription

Similar documents

Nyhedsbrev august - Rinkenæs Efterskole

Det første farvel - Vesterbølle Efterskole

Stillingsbeskrivelse – forstander

Inspirationskursus for efterskolegymnastiklærere 5. og 6. september

mangfoldighed og inklusion 2015-16

Dimissionstalen til elevholdet 2012/13 – lørdag den 29. juni 2013

Indbydelse til 25 års jubilæum Invitation til

Indholdsfortegnelse

Gymnastikopvisninger 2015 Der kan komme