INDMELDELSE - Bogø Kostskole

TELEGRAFVItsSENETGENNEM lOOAR
Den optiske telegraf ved Nyborg ca. 1850
Efter maleri pe post- og telegrafnruseet.
den 2. februar 1854 _For 100 ir siden indviedes den f/rste elektriske telegrafforbindelse her i landet, og i anledning af dette jubilreum gives i det fllgende (s. 1-s. 120) en rrkke
artikler om den udvikling, telegrafvresenets anlag og drift har gennemgiet siden da.
Der indledes med en kort oversigt over de
f@rste 50 irs teknishe udvikling, derefter f/lger
en fyldigere gennemgang af de sidste 50 Ars tek-
niske udvikling inden for telegraf- og rigstelefonomridet og i tilslutning hertil lidt orn statstelefonen i Spnderjylland. Herefter gives en orntale af udviklingen inden for radio- og radiofoniomr€rdet, en oversigt over forholdet over for kunderne gennem tiderne, og endelig gives et billede
specielt i den allerflrste tid
af samarbejdet - mellern Telcgrafvaesenetog de koncessionerede
telefonselskaber.
TEI,ETEKNIK
195.1
DEN TEKNISKE UDVIKLING AF' TELEGRAF'OG RIGSTELEF'ON
INDTIL 1904
K. L. Larsen
PogT
DK 621.3s(0e)(48e)
1854-187I
Det var f/rst efter H. C. @rsteds epohegdrende
I det efterfplgende skal der pi grundlag af den
i litteraturfortegnelsen anfprte litteratur gives en opdagelse af elektromagnetismen i 1820, at der
kortfattet oversigt over telegrafens og telefonens var basis for den elektrornagnetishe telegraf.
Forskellige telegrafsysterner udvikledes i udlantekniske udvikling indtil 1904.
det, rnen det var flrst
efter Morses konstruk1800-1854
tion af morseapparatet
Omkring 61 1800 blev
og angivelse af signalden flrste telegraffor(morsealfasystemet
bindelse etableret melb e t e t ) i 1 8 3 7 .a t d e r f o r
lem K/benhavn og Slesalvor kom gang i televig. Denne telegrafforgrafens
udvikling.
bindelse, der var unDer
skulle
dog forderlagt generalpostdil|be en fi.rrrekke, f{r
rekty'ren, var bygget
den elektromagnetiske
efter et optisk system
telegraf blev til virkcog omfattede ialt 23
lighed herhjernme, idet
stationer. PA. hver stabygningen
af den f/r>teletion fandtes en
ste danske elektromaggrafmaskine<, best6.enneliske telegraflinic
de af en mast med 5
forbindende stationer-rper af trre. Disse rreer
ne i Helsing/r, K/benvar forsynet med 18
havn,
Korsflr, Nyborg,
klapper, hvis vandrette
Fredericia, Flensbulg,
stilling var rostilling,
Rendsburg, Altona og
mcdens de i lodret stilHarnburg, den sAkaldte
ling hver angav en tal>@resundslinie<, f6rst
vrerdi. Man kunne ved
var
sikret ved kongens
klappernes
sammenstadfrestelse
den 17.
sretning udtrykke talmarts 1852 af >>Lovorn
lene fra 1 til 42 221.
F i g . 1 . H a n s C h r i s t i a nO r s t e d ,f . 1 7 7 7 , d . 1 8 5 1 .
Disse tal angav hver
electromagnetiske Tefor sig ord eller ordsammensretninger.
legrapher<.
Man telegraferede pfl den m6de, at en mand,
Forud for lovforslagets forelreggelse var der
der f/rte titel af den slkyndige, dikterede de tal, foregiet unders/gelser og drlftelser for at fastsorn han ved hjelp af en kikkert kunne aflrese s16.,hvorvidt man skulle foretrekke en overjorpi den nrermeste station, til en anden mand, der disk eller underjordisk ledning. Den flrstnavntc
flrte titel af litterrer telegrafbestyrer. Den pA- udflrelsesform ville vere den billigste, men man
i4aldende stations signalklapper indstilledes her- var bange for, at en stangrrekke skulle lide overefter pi grundlag af diktatet og blev aflrest pi
last ved voldshandlinger og tyveri, ligesom rnan
den f/lgende station. Sflledes fortsatte man raknrerede betrenkelighed ved en stanqrrekkes driftsken igennem fra endestation til endestation.
sikkerhed undel dflrlige vejrforhold. Man gik
Denne telegrafforbindelse, der jo havde sin be- derfor ind for et underjordisk system.
grrensning dervcd, at den kun var anvendelig i
Pi indstilling af den davrerende generalpostsigtbart vejr, havde n€ppe st/rre betydning for
direht/r, grevc Danneskjold-Sams/e, blev justersamfundet og er kun meget sparsomt omtalt i da- mester og inspektlr ved den polytehniske lreretidens litteratur.
anstalt, Peter Faber, udnrevnt til telegrafdireli-
t954
TELETEKNIK
t/r. Ledelsen af selve arbejdet p6. @resundslinien blev overdraget ingenilrkaptajn W. O. W.
Lehmann.
I juni 1852 blev der i London afsluttet kontrakt med en ingenifi,r Robinson om levering af
det n/dvendige kabel- og apparatmateriel, og
leveringsfristen blev fastsat til den 5. september
s. 6.. Den flrste kontrakt pfl levering af teleteknish materiel her i landet omfattede fllgende
poster:
l) 76r/z mil landledning,
leveret i ruller pi 900
alen, a 34 f, pr. mile.
Dette jordkabel bestod
af
een kobberleder
8/no
med
diameter
blev, sorn det senere skal omtales, bestilt i
Tyskland.
5) 1 galvanometer og batterier til linieprfl,ver
72 f,.
6) t hjul med stillads til udlregning af s/kablet
1 0 7f 9 s h .
Den samlede leverance androg med forsendelsesomkostninger og kommissionsgebyrer ialt
18 580 f, 13 sh.
Jordkablet blev nedlagt i landevejens rabat i
dennes inderste side i en
smal 3 fod dyb >DrrenGr/ft<;
igennem byer,
over broer og pe udsatte
steder blev ledningen flrt
gennem drrenr/r med 1 i
11,/ztommes lysning. Den
29. september 1852 blev
det indberettet, at strrekningen Helsinglr -K.A'
tomme (ca. 2 mm)
omgivet af en dobbelt
guttaperkabelegning,
uden om hvilken der
ld et blyovertrek.
benhavn var frer'dig, og at
2) 284 pr/vekasser i 1 f,.
der for en batteristyrke
Disse pr@vekasser',der
af 12 elementer havde vist
var af st/bejern, ansig stlrre udslag, end galbragtes med 1400 alens
vanometrets gradbue kunmellemrum. Kobberlene angive. Kort efter at
deren fgrtes op i pr/stationerne var etableret i
vekasserne for at lettc
K/benhavn i Helliggeistfejllokalisering.
strrede. den nuvrerende
3') 3t1" mil s@kabel,leveValkendorfsgade, i et lille
ret i cn samlet lrcnghus, der I5 i det nuvrerende, i 325 f, pr. mile.
de skel rnellem PostgirDette s/kabel var beden og Sparekassen for
regnet til nedlagning
K/benhavn og Omegn, og
i brelterne og bestod af
i Helsinglr i @resunds3 korer, hver isoleret
Toldkammerbygningen,
med et dobbelt lag
blev
linien taget i brug til
Fig. 2. Peter Faber. Telegrafdirektor f852-1877.
guttaperka, uden om
ind/velse af personalet.
hvilket der li et lag tjeret hamp. Uden pi
I slutningen af 1852 havde man niet at ffl hele
hamplaget var kablet armeret med en belreg- ledningen nedlagt pfl Sjrelland og pfl Fyn fra
ning af 8 galvaniserede jerntride af dimenKnudshoved til noget forbi Odense, men denne
sion nr. 2.
del af arbejdet var ikke giet for sig uden store
besvaerligheder,
der dels bestod i uroligheder
4) 5 Allanske telegrafapparater n 38 f.
blandt den af ret blandede elementer sammenI reserveoverdel hertil 10 f,.
satte arbejdsstyrke og dels i de hindringer, der
Disse apparater var bestemt til anvendelse pA
fra flere sider lagdes i vejen for dets udflrelse
de 5 sflkaldte breltstationer Kors/r, Halsskov, pA grund af manglende forstielse for
anleggets
Sprog/, Nyborg og Knudshoved. Den rnellem vardi fra
befolkningens side.
disse stationer oprettede forbindelse - beltDette gav stldet til, at der den 29. decernber
linien - blev etableret udelukkende af hen1853
blev vedtaget >Lov angflende straffen for at
syn til postens besflrg-elseunder isforhold og
beskadige
de electriske Telegraphindretninger<.
var det egentlige anleg uvedkornrnende. Apparatmateriellet til den egentlige telegraflinie
Efter at landlinien over Fvn var fuldfdrt. blev
TELETEKNIK
arbejdet i Jylland og i hertugdlmmerne begyndt.
Pi disse strrekninger havde man i /vrigt store
vanskeligheder rned vejautoriteter og entrepren0rer.
Imidlertid ind/vede personalet sig i brugen af
linien pfl Sjrelland, men der indtrfldte stadig
liniefejl, og at disse ikhe var af forbigiende
ts54
>Mindet<. Ved hjelp af en rrekke bAde f/rtes
kablet i land ved Halsskov, og i llbet af dagen
lykkedes det at f/re det i land flrst pi Sprogl oS
derefter ved Knudshoved pfl Fyn. Den 8. maj
sejlede >Uffo<<med skonnerten pi slreb til Fredericia, og den 9. udlagdes kablet mellem Fredericia og Strib. Til trods for, at vind og str/m ikke
var gunstige, lyhkedes det at tilendebringe udlregningen af kablet over Lillebrelt i l/bet af ca.
4 timer. Den 20. august samme ir tilendebragtes
arbejdet med nedlagningen af ledningen pA
Hamburgs erund. Sammen med telegrafdirekt/r
Faber afrejste kaptajn Lehmann derefter fra
Hamburg for at gennemgfl linien, rette de indtrufne fejl og stykke for stykke aflevere anlregget. Imidlertid medgik det meste af vinteren til
eftersyn af linien, stationernes forsyning med
materiel og instruktion af telegrafpersonalet og
de til tilsynet beordrede vejopsynsmrend, sf, at
linien f/rst i januar 1854 hunne afleveres til telegrafdirektfiren. Pfl de 9 stationer Helsing/r, KAbenhavn, Kors/r, Nyborg, Fredericia, Flensburg,
Rendsburg, Altona og Hamburg anvendtes apparater efter Morses system leveret af en mekanikus Lohmeier i Hamburg. Der anvendtes galvaniske elementer bestflende af kobber- og zinkplader i sand, der var fugtet med svovlsyre, de sflkaldte >sandbatterier<. Abningen blev fastsat til
Fig. 3. Ingeniorkaptajn W. O. W. Lehmann. Leder af
arbejdet pA Oresundslinien.
natur, fremgAr tydeligt af, at telegrafdirekt/r
Peter Faber allerede den 4. marts 1853, altsA
nesten et hr fflr liniens officielle flbning, meddelte kaptajn Lehmann, at >Korslrlinien gjorde
slet tjeneste, om end man dog erfarede noget
derfra<, medens Helsinglrliniens tilstand rent ud
betegnedes som slet.
Man begyndte nu en gennemgang af linien,
hvorefter det viste sig, at fejlene for en stor del
bestod i dflrlige lodninger foretagne pi den engelske fabrik, hvorfra kablet var blevet leveret,
men adskillige fejl skyldtes ogsfl den omstrendighed, at guttaperkabelregningen havde lidt skade
under arbejdet og var blevet utat.
Slkablet var i april m6.ned 1853 ankommet fra
England, og med assistance af kaptajnl/jtnant
Ipsen og opsynsmand ved postfrergetransporten i
Kors/r, krigsrfld Dyrhauge, blev kablet den 7.
maj heldigt udlagt over Storebrelt mellem Kors/r
og Nyborg. Ved udlregningen benyttedes dampskibene >Uffo< og >Mercurius< samt skonnerten
Fig, 4. Stobejernsprovekasse fra Oresundslinien.
Post- og telegrafmuseet.
den l. februar, men den 31. januar ldelagde et
jordskred kablet ved Gjennerhule mellem Haderslev og Aabenraa, og f/rst den 2. febrqar lykkedes det at skaffe forbindelse til veje, hvorefter
ibningen fandt sted.
De samlede udgifter til hele anlreggets etablering androg i alt ca. 228 000 Rbd.
1954
TELETEKNII(
Telegrammerne udvehsledes under normale
forhold sflledes, at Nyborg optog direkte fra stationerne mellem Nyborg og Hamburg og Korslr
direkte fra stationerne mellem Korslr og Helsing/r. Nflr Nyborg og Korslr havde optaget den
foreliggende korrespondance, stilledes Korslr
med benyttelse af den ene ledning i Storebeltskablet til udveksling med stationerne vest for
Storebelt, medens Nyborg gennem den anden
Storebreltsledning udvekslede sin korrespondance
med stationerne /st for Storebrelt. Den tredie led-
fremkaldte en lrengere redeg@relsefra kaptajn
Lehmann.
I august 1856 gav telegrafdirektpr Fabcr siledes i >Fadrelandet<< den erklrering, at linien,
si lange den havde eksisteret, havde lidt af
vresentlige >organiske svagheder<<,og at man
fremfor alt ikke mitte tro, at den nogen sinde
havde varet fejlfri.
Det viste sig imidlertid hibllst at forbcdre
liniens tilstand vesentligt, og det blev efterhinden n/dvendigt strreliningsvis at erstatte jord-
Fig. 5. Sokabeludlregning i Storebalt 7' maj 1853.
Efter maleri pl post- og telegrafmuseet.
ning i kablet anvendtes som tidligere nrevnt udeIukkende til forbindelse mellem poststationerne
ved Storebrelt.
Det viste sig imidlertid, at de under nedlregningen opdagede fejl pfl grund af dirlige lodninger
ogsi gjorde sig grldende efter anlaggets idriftsretning, ligesom de davarende loddernetoder,
man anvendte til fejlenes afhjrelpning, bevirkede, at det anvendte loddevand angreb guttaperkabelagningen. Guttaperka viste sig heller ikke bestandig i jord, idet det efterhflnden bliver angrebet af forskellige kemiske forbindelser. Hertil
kom, at prlvekasserne jrevnligt blev beskadigede,
dels ved pflk/rsler og dels ved vold, og de galvaniske elementer, der anvendtes, blev hurtigt
ubrugelige, ligesom s/kablerne pfl grund af
manglende opsigt fra de s/farendes side udsattes
for /deleggelse.
Anlregget blev i lvrigt starkt angrebet i pressen, ikke mindst i >Aalborg Avis<, hvilket sidste
kablet med stangrrekker, og i slutningen af 1866
var sAledes hele jordkablet fra Helsing/r til den
jyske grrense taget op.
Der skulle nu gi mange ilr, fgr jordkabler
fandt anvendelse til andet end kortere indfflringskabler. I den f/rste larebog i telegraf- og
telefonteknik, som telegrafvrsenet udgav i 1909,
indledes afsnittet om kabler siledes:
>Kabler bestflr af 6n eller (oftest) flere fra
jord og indbyrdes isolerede ledere og anvendes,
hvor det ikke er muligt at fremf/re ledningerne
p6. stangrrkke<<.
Allerede under anlregsarbejdet med @resundslinien overvejede man mulighederne for anlreg af
et telegrafkabel mellem Danmark og Sverige.
Disse overvejelser f/rte i 1854 til udlagning af
det flrste internationale s/kabel mellem Vedbrek og Hildesborg. Tilslutningen til @resundslinien blev foretaget ved bygning af en stangrrekke fra Vedbrek til Helsing/r, der siledes blev
TELETEKNIK
den flrste stangrrekke i Danmarh. Den omhandledc forbindelse blev taget i brug 1. januar 185b.
Telegrafens fremtrrengen i de forskellige lande
forArsagede udarbejdelse af mange efter datidens
forhold rneget dristige anlregsprojekter. Den 16.
august 1854 fik sAledes oberst Shaffner fra Ken-
1954
tid opgivet, oe grunden var formentlig den, at det
i 1858 var lykkedes at udlagge det flrste direkte
transatlantiske telegrafkabel mellem England og
Amerika.
Der blev efterhflnden oplettet flere og flere
telegrafstationer rundt orn i landet dels af sta-
Fig. 6. Koncessionen af 16. august 1854 rneddelt oberst P. Shaffner, Kentucky, p a
anleg og benyttelse af en telegraflinie fra Nordamerika over Gronland, Island og
Faeroerne samt derfra over Norge og Sverige til Kobenhavn som endepunkt.
Post- og telegrafmuseet.
tuchy koncession pe en telegraflinie mellem
Amerika og Europa over Gr/nland, Island og
Frerlerne endende i K/benhavn. Koncessionen
blev meddelt pfl 100 ir under forudsretning af, at
anlregget korn til udflrelse inden for en tidsfrist
af 10 Ar. I iLrene 1859 og 1860 foretoges ihke
frerre end tre ekspeditioner til Grlnland og Island for at unders/ge de tekniske betingelser for
et sfldant anhg. Shaffners projekt blev imidler-
ten og dels af kornmuner eller private selskaber
pfl grundlag af givne koncessioner, og i 1860 ornfattede telegrafanlaggene praktisk talt alle landets vigtigste byer.
I 1857 blev der meddelt det engelske kabelselskab >Submarine Telegraph Company<<koncession pi et kabelanlreg mellem England og Slnderjyllands vestkyst. Kablet, der var 3-ledet, blev
lagt fra Vesterhever til Helgoland og herfra til
1954
TELETEKNIK
det engelske landingssted Weybourne. Fra Weybourne blev forbindelsen f@rt til Cromer, en station, der stod i direkte forbindelse med London.
Til stangrrekkcrne, som de blev udflrt i den
f/rste tid, anvendte rnan som rnateriale uimpregnerede strenger, almindelig jerntrid og isolatorer
af jern foret med porcelan, stent/jsmasse eller
l<autsiuk. Levetiden for dette rnateriale var meget kort, og allerede i 1860 viste det sig, at levetiden for de f/rst byggede anl:eg var forbi.
Man begyndte herefter at irnpragnere stenger
med kobbervitriol, hvorfor der i 1861 blev anlagt
en serlig imprregneringsanstalt i Sor/, ligesom
stangens topende blev forsynet med en trrehrette,
der dog snart afllstes af en zinkhrette. Jerntriden blev erstattet med galvaniseret jerntrid, og
man gik over til at anvende porcelensisolatorer.
S/kablerne blev tilsluttet stangrrehkerne i s/kabelhuse. Med ca. 15 km's mellemrum blev der
langs stangrakkerne etableret >prflvehytter< til
brug ved fejlretninger piL stangrrekken.
Under krigen i 1864 led det jyske telegrafnet
betydelig skade, men efter fredslutningen kom
de vigtigste indenjyske forbindelser snart i
orden.
Forholdene i udlandet medfdrte, at der i midten af tresserne var gode muligheder for kapitalanbringelse i anlreg af internationale telegrafforbindelser, og Danmark fik sin andel i denne udvikling. Der stiftedes en rakke kabelselskaber,
Fig. 7. Udsnit af hovedtelegrafstationens
deling omkring 1900.
indenlandske
af-
der fik koncession pi etablering af en rrekke
internationale telegrafforbindelser. I 1867 blev
der siledes udlagt et kabel mellem Hirtshals og
Arendal til afvikling af den dansk-norske trafik,
og det pifplgende flr blev der udlagt et kabel mellem S/ndervig og Newbiggin til afvikling af den
dansk-engelske trafik.
Den 1. juni 1869 blev forskellige telegrafsel-
skaber sluttet sammen til >Det store nordiske
Telegraf-Selskab<. Dette selskab fik koncession
pfl anlag af en rrekke telegrafkabler til udlandet.
Som energikilde blev sandbatterierne efterhinden erstattet af andre batterityper, og i de f/rste
5rr anvendtes b6de Daniells og navnlig Bunsens
Fig. 8. Statstelefonen i Ksbenhavn efter udvidelsen til
naboejendommen Kobmagergade nr. 35 omkring 1903. I
baggrunden ses provebordet.
elementer. I 1867 begyndte man indflrelsen af
Leclanche-elementer, der efterhflnden fortrangte
ovennavnte typer.
I 1865 etableredes det f/rste indflringskabel i
Klbenhavn fra hovedstationen til Nlrrevold.
Kablet var et guttaperkakabel trukket i st/bte
jernr/r.
Pfl @resundslinien anvendtes som ovenfor omtalt morseapparater af tysk fabrikat til den
egentlige korrespondance, medens de engelske
apparater af Allans konstruktion anvendtes til
afvikling af postvresenets trafik over Storebalt.
De allanske apparater var visertelegrafapparater og siledes ret komplicerede, hvorfor de ofte
kom i uorden. De havde dog den fordel, at deres
betjening ingen stlrre /velse krevede, idet telegrammet aflrestes bogstav for bogstav ved en
visers bevregelse over en med typegravering forsynet skive.
Visertelegrafapparaterne blev imidlertid ret
hurtigt fortrrengt af morseapparaterne pi grund
af sidstnevntes simple og rnere robuste konstruktion, hvortil kom, at de tillige var billigere.
En ulempe medfprte dog overgangen til morseapparater, idet disse fordrede kendskab til og
rutine i benyttelsen af det srerlige morsealfabet.
var i gennemsnit
Telegraferingshastigheden
selv med en /vet telegrafist kun 15-20 ord pr.
TELETEKNIK
minut, hvortil hom en forsinkende og besvrerlig
omskrivning af den indkomne tekst i en for
publil<um laselig form.
Efterhinden som telegrafen vandt mere og
rnere frem, opstod kravet om at s/ge navnlig de
meget kostbare spkabelanlaeg over langere afstande udnvttet pA en bedre mide ved for/gelse
Fig. 9. Afdelingschef
C. E. Krarup,f. 1872,d. 1909.
Konstruktorelaf hrarupkablet.
af den trafikmrengde, som ledningen kunne optage.
Udviklingen gik her to veje, idet man dels
s/gte at fremstille hurtigt virkende automatiske
telegrafsystemer og dels udviklede metoder,
hvorved de best6ende ledningsanlag gav mulighed for en flerdobbelt udnyttelse af hvert enkelt
kredsldb.
Hvad den f/rstnevnte mulighed angir, indf/rtes i begyndelsen af 7O'erne apparater af englanderen Wheatstone's konstruktion. Wheatstonesystemet er en videreudformning af morsesystemet, idet det benytter et automatisk virkende
sendeapparat (transmitter), hvis kontaktslutninger styres af en gennemhullet papirstrimmel
pA en sfldan mAde, at der pi ledningen udsendes
de til morsealfabetet svarende kombinationer af
kortere og langere strl,mimpulser. Som modtager
(receiver) benyttedes i begyndelsen et apparat,
hvis virkem&de mindede om det almindelige
morseapparats nedskrivning af >prikker< og
))streger<<,
blot var Wheatstone receiverne indrettet til at kunne arbejde for den 4 i 5 dobbelte
telegraferingshastighed, der muliggjordes ved
udeladelse af den manuelle medvirken. Ganske
1954
vist mfltte man forinden telegrammets afsendelse
forsyne transmitterstrimlen med den fornldne
hulskrift, hvilket udf@rtes ved hjrelp af en perforator indrettet med 3 taster, hvis nedtrykning
frembragte de til tegnelementerne hprende huller
i papiret. Denne forberedelse krevede for hver
telegramserie en tid, der ikke var gunstigere, end
hvad der svarede til aftelegrafering med en almindelig morsen/gle, men til gengreld var selve
den egentlige ekspedition pi ledningen fremskyndet i sfl h/j grad, at man stadig kunne udnytte systemets store ydeevne ved at lade flere
telegrafister samtidig perforere telegrammer til
en enkelt transmitter.
Den ovennrevnte mulighed til flerdobbelt udnyttelse af de enkelte kredsl/b f@rte til multiplekstelegrafi, der i sin simpleste fonn, duplekstelegrafi, vandt meqen udbredelse.
1879-1904
Arene omkring Wheatstone systemets indflrelse her i landet falder sammen rned telefonens
fremkomst, og der blev i slutningen af 70'erne
foretaget forslg med telefoni pfl telegrafledningerne. I 1885 oprettedes de flrste statstelefonstationer, og fra 1898 begyndte man at omdanne
mindre telegrafstationer til >Telegrafstationer
med telefondrift<.
Ved de fdrste telefonstationer anvendte man
Bell telefonen, som blev benyttet som bide sender- og modtagerorgan. Ret snart indflrte man
mikrofonen som senderapparat, hvilket forbedrede sflvel kvalitet som den mulige telefoneringsafstand betydeligt. Samtidig gik man over til at
benytte kobber- eller bronceledninger, hvorved
den mulige telefoneringsafstand lgedes yderligere.
Den flrste lengere indenlandske statstelefonIedning ibnedes i december 1894 mellem K/benhavn og Odense med anvendelse af 4 mm kobberledninger i tilslutning til et bestiende telegrafkabel over Storebrelt. Allerede 6.ret ffir var
en telefonforbindelse til Malm/ taget i brug, og
senere blev forbindelsen til Tyskland knyttet, i
1895 over Kolding - Haderslev og i 1899 over
Gedser - Warnemiinde ved benyttelse af et bestiende telegrafkabel. Der blev efterhflnden sat
alt ind pfl at forbedre ledningsteknikken for at
kunne telefonere over st/rre og st/rre afstande.
Ved flrhundredeskiftet gik man over til at erstatte kablernes guttaperkaisolation med en lgs
papirbevikling om den enkelte kabelleder, hvorved kapaciteten formindskedes. Disse kabler
1954
TELETEKNIK
mAtte til beskyttelse mod fugtighed omgives med
en beklredning af bly og benrevntes derfor i daglig tale blykabler.
I 1902 udlagdes det f/rste Krarup-s/kabel mellem Helsing/r og Helsingborg. Ideen til disse kabler, hvor ledernes selvinduktion for/gedes ved
omviJrling med jerntriLd, blev fremsat af den davrer'ende telegrafingenilr og senere chef for telegrafvesenets tehniske afdeling, C. E. Krarup.
Med hensyn til telegrafanlaeggene skete der
stadig forhedringer. I 1895 indflrtes olieisolatoren pfl de internationale forbindelser, og denne
isolatortype vandt snart udbredelse pfl hovedstrrekningerne. Endvidere blev den gamle jernpladelynafleder i 1901 erstattet af hullynaflederen, ligesom man indf/rte smeltesikringer.
I slutningen af denne tidsperiode begyndte
telegrafen at mrerke honkurrencen fra telefonen,
og dette bevirkede, at uran bestraebte sig for ved
tekniske forbedringer at udnytte sivel ledninger
sorn apparater endnu bedre og derved sihre de
bestAende telegrafanlegs overlegenhed, en udvikling der tog fart i den hommende 25-flrige
periode med Creedstelegrafapparater og forskellige maskintelegrafsYstemer.
Litt eraturf ort egnelse
W. O. W. Lehntann: Nogle Oplysninger om Telegrafanlrcget mellem Helsingor og Hamburg. Odense 1856.
Om Telegrafen, kortfattet Fremstilling af den
Th. lhaulow:
elektriske Stroms mekaniske Anvendelse i Telegrafiens
Tjeneste og om elektriske Ringeapparater. Kobenhavn
1874.
C. V. Ilansen: Vejleder i praktisk Telegrafi. Fredericia
1888.
Dct Store Nordiske Telegraf-Selskab: Beretning om Selskabets Tilblivelse og de forste 25 Aar af dets Virksomhed, 1869-1894.Kobenhavn 1894.
Statstelegrafen 1854-1904' Dens TilTelegrafdirektoratet:
blivelse og Vrekst. Kobenhavn 1.904.
Telegrafdirekt-oratet: Vejledning i den ved Statstelegrafvasenet anvendte Telegraf- og Telefonteknik' Kobenhavn
1909.
C. Reiffenstein-Hansen: Traaden fra den rsde Gaard. Kobenhavn 1919.
C. V. V. Munck: Peter Christian Frederik Faber, Telegrafdirekteur. Aarbog for det danske Post- og Telegrafvesen 1929.
A. C. Gottlieb.' De senere Aars tekniske Udvikling af Telegraf og Telefon. Det danske Post- og Telegrafvesen,
1932. Bind 1.
N. E. Holmblad.' Teleteknikens Udvikling. Elektricitetens
Historie og dens Mand, 1940, Bind 1.
nr.
O. Ellekiltle: Teletekniske Sskatrler. Elektroteknikeren
9, 7. maj 1941.
DEN TBKNISKEUDVIKLINGAF' TELEGRAFOG RIGSTELEF'ON
I DE SIDSTE50 AR
N. E. Holmblad
PogT
(48e)
DK 621.3e(0e)
begennem
tet
ledningerne
af
ved
indflringen
Statstelegrafen i 1904
impi
var
bygget
byggelse.
Luftledninssnettet
fir
En oversigt over ledningsnettets udbygning
man af omsteende kort: >Telegraflinierne 1904<. prregnerede st€enger, for en stor del leveret fra
ved
Statstelegrafens egen impregneringsanstalt
Det fremgflr heraf, at telegrafnettet i 1904 var
godt udbredt over hele landet; det pfl hortet viste Sor/, hvor strengerne imprregneredes med kobbervitriol efter Boucherie's metode. Ledningsnet var endda suppleret med de omfattende jern3 til
materialet var mest galvaniseret stiltrid,
i
henhold
til
banetelegraflinier, p& hvilhe der
>rnelfor
ganske
specielle
tilfrelde
i
overenskomster med banerne ogsiL udvehsledes 4,5 mm, kun
telegrammer for Statstelegrafen. Det ses ogsdr,at lemrigske<< ledninger var man giet over til 3 mm
forbindelserne med udlandet var vel udbygget, bronce >for at opndLen mindre modstand og mindre selvinduktion<. Isolatorerne var af store tyfor en stor del i forbindelse med Det Store Norper
for opnielse af den h/jest mulige isolationspunkteret
er
habler,
der
diske Telegraf-Selskabs
idet dette som bekendt er endnu vigmodstand,
vist pi kortet.
tigere ved telegraf- end ved telefonledninger. For
Ledningsteknikken
var for det indenlandske
nets vedkommende n€ESten udelukkende baseret de vigtigste udlandsforbindelser anvendtes endog
>olieisolatorer<<,
hvis indvendige >sklrt<<var nedpi anvendelsen af luftledninger, idet man kun
dykket i en skfll med olie til forhindring af krybenyttede kabler, hvor dette var uomg€ngelig
n/dvendigt, d.v. s. ved overgang over sunde og bestrlmme langs overfladen. Disse isolatorer var
brelter samt i enkelte tilfalde i de stlrste byer udmrerkede, nflr de var i orden, men pasningen
10
TEI,ETEIiNIIi
Fig. 1. Telegraflinicrne 190-l
195,1
1954
TEI,ETEI{NII{
11
l!*-."1-
i
.lr
L fi
l,{ /r
+
€
i,,'i:
Fig. 2. Telefonlinierne
c
20
19011.
Lo
6os
r2
TELETEKNIK
med pifyldning af olie var nresten uovelkommelig, da olien t/rredes ud af vind og vejr, og underskfllen fyldtes med st/v og snavs, i hvilket
tilfrelde isolatoren ville have vreret bedre uden
underskil. Man m6tte derfor senere forlade denne isolatortype eller i hvert fald anvende den
uden undersk6l. Senere tiders >kabeltelegrafister< med ledninger, hvor isolationsproblemer
kun spiller en rolle ved egentlige fejl, kan nreppe
forestille sig de kvaler, man pi visse Srstider
kunne have med dirlig isolation pi telegrafluftledningerne. Tiget vejr var ofte slemt, men endnu vrerre var det pA ledningerne langs Vesthysten
ved det hflje, klare vejr, der srerlig indtrreder pi
disse egne efter en vestenstorm. Isolatorerne
kunne da vrere dakket af et lag af havsalt, der
fik et helt ledningsbundt til at optrade som een
enl<elt ledning, indtil et kraftigt regnskyl fih va-
Statstelefonen i 1904
Af kortet >Telefonlinierne 1904<<fremgflr nettets udbredelse. Centralerne kan deles i egentlige
>statstelefon-centralstationer<<,der nrermest svarede til de nuvrerende rigscentraler, og >statslandtelefonstationer<<,der var smfl telegrafstationer, som var omdannet til telefonstationer til beslrgelse af sflvel telegrammer som samtaler. Af
flrstnavnte kategori fandtes 561), af sidstnavnte
12 8 .
Telefonledningerne var i modsatning til telegrafledningerne i hovedsagen af broncetrid, ophangt pi specielle >telefonisolatorer<<,der var
mindre end telegrafisolatorerne. Liniebygningen
var efter svensk m/nster, som regel revolverede
firsnoninger, og ved anvendelse af dette princip
opnflede man ledninger af hlj kvalitet med hensyn til symmetri og overhflring.
Fig. 3. Isolatortyper:til venstretele8rafisolator
Ll;::lTil*.|S1u,""
sket isolatorerne rene. Pfl grund af afledningens
optrreden ved smukt vejr med bli himmel, medens man ellers havde sine dirligste erfaringer
ved tflget vejr, fik fenomenet den for uindviede
noget uforstAelige betegnelse >blfl t6ge<.
De anvendte kabler var for s/kablernes vedkommende alle armerede guttaperkakabler med
fra I til 7 ledere. Jordkablerne, der benyttedes
til >indflringskabler<<, var ligel,edes hovedsagelig
guttaperkakabler, men man var dog ogsi lige
begyndt med blykabler med isolation af parafineret papir.
1954
telegrafisolatormed olieskAl;til hsjre
For s/kabelforbindelserne mitte man i begyndelsen klare sig med de best6.ende telegrafkabler,
dette gjaldt sflledes ved ibningen af den flrste
udlandsforbindelse med Sverige den 6.12.1893
over telegrafkablet Vedbrek - Hildesborg og nljagtig et ir senere ved ibningen af den flrste
vigtigere indenlandske forbindelse, den 6.12.1894,
mellem K/benhavn og Odense over et af telegrafkablerne i Storebrelt. Et 6.r senere kom forbindelsen med Tyskland over KoLding - Haderslev til
Hamburg. Telegrafkablerne var dog ikke velegnede for telefoni; pe grund af den uhensigtsApparatteknikken beherskedes helt af morse- massige oplrcgning var der ofte overhpring, men
teknikken med morsen/gle og -skriver, sidst- iser var drempningen for stor, og midler til fornrevnte med farveskrift, idet reliefapparater, der strerkning havde man jo ikke. Det var derfor et
tidligere havde veret benyttet, var afl6st af disse stort fremskridt, da davarende telegrafingenipr,
senere chef for Statstelegrafens tekniske afdenyere apparater. Pi vigtigere udenlandsforbindelser, og srerlig pA forbindelser med >>Store- ling, C. E. Krarup, i 1902 fik gennemf/rt udlagnord<, anvendtes Wheatstone's p6. morsesystemet ningen af det 5,3 km lange 4-ledede s/kabel Helbaserede automatiske telegrafsystem med 3-ta- sing/r - Hilsingborg med en jerntrd.dsbevikling
stet >puncher<< og loddrevet transmitter. Ved om kobberlederne, hvorved der gennem den dermodtagelsen anvendtes Lauritzen's undulator.
r) Idag findes 50 rigstelefoncentraler.
1954
TELETEKNIK
ved opniede forlgelse af selvinduktionen bevirkedes en vesentlig reduktion af drempningen.
Det er vel for meget sagt, at Krarup >opfandt<
denne kabeltype, teoretisk var man pA flere hold
klar over jerntrfldsbeviklingens betydning, men
Krarup var den flrste, der viste, at sagen kunne
gennemfpres i prahsis, og hans indsats er da ogsi i si h/j grad blevet anerkendt, at kabler af
denne type almindeligvis benrevnes krarupkabler.
13
Hilsingborg optoges i maj 1938, hvilket kun skete
for at give plads for et nyt, stlrre kabel, var dets
tilstand praktisk talt som nyt, og det andet kabel
R/dby - Fehmarn benyttes den dag i dag og
kunne sikkert benyttes mange flr endnu, men vil
i @vrigt snart blive overflfi,diggjort af en mikrob/lge-radiokede.
Til den anvendte vekslerbord- og apparatteknik er det ikke nldvendigt at knytte mange be-
L
?1r
-)
1
I
$;
J
s
t
Fig'4'Stangkonstruktione.ill',,",ii.'J"rliJriltii""J"#:tl
Itstangmed 10-tridsarme,telefon-og telegrafisolatorer;
8-trAdsstativerog topstativ.
Kablet Helsinglr - Hiilsingborg var endnu et
guttaperkakabel, men ved det naste krarupkabel,
det 4ledede kabel Rfldby_-Fehmarn,
der udlagdes i 1903, flret efter det f/rste, gik man over
til anvendelsen af imprregneret papirisolation
ompresset med blykappe, hvolved man opnflede
endnu bedre dempningsforhold.
Kablerne leveredes af det tyske firma Felten & Guilleaume i
Koln, og hvor udmrerkede disse kabler har vreret,
vil fremgfl af, at da det flrste kabel Helsinglr -
merkninger. Ved apparaterne anvendtes mikrotelefoner af samme type, som mange A.r fremover nesten ikke undergik aendringer.
var udelukkende baseVekslerbordteknikken
ret pfl magnetosystemet, og udf/relsen af bordene med snlrer og jacker var nflet til et ret
>ferdigt<< stade. De af statstelefonen benyttede
vekslerborde var naturligvis prregede af deres
serlige formil: Betjening af vigtige interurbane
ledninger og relativt fA abonnenter, der hoved-
I4
sagelis var tilknyttet
taler.
TELETEKNIK
med henblik pA fjernsam-
Ledningsnettets udvikling siden I904
Luftledninger og krarupkabler 1904 - 1926
Udviklingen af ledningsnettet shal her behandles under eet for statstelefonen og for telegrafen. Selv om der, som det cr nrevnt, fra begvndelsen var en vis forshel i ledningsmateriale og
ledningsophrengning, benyttedes dog de samme
stangrekher og kabler, og man kom ogsi hurtigt
ind pA at benytte telefonledningerne samtidig til
Fig. 5. Dobbelt stangrekke langs jernbanen ved
Fredericia 1906.
telefoni og telegrafi, sAledes at de to ledningsnet
ikke lrengere kunne holdes ude fra hinanden. I
det tidligere jubileumsskrift
er siledes anf/rt:
>Telefondobbeltlinierne bleve i 1899 indrettede
til >Telegraf-Dupleks<<,d. v. s. til samtidig Telegraferine og Telefonering<, og efter orntale af
telefondupleks (telefonfirer) anflres: >Mellem
Aarhus og Odense har en saadan Dupleks virket
tilfredsstillende siden 1899, endog rned DupleksTelegraf paa det samme Par Linier<<.Senere indf/rtes composite, hvorved en yderligere samnensmeltning af telefon- og telegrafledninger fandt
sted. Disse dupleks- (firer-) eller compositetelegrafledninger var med hensyn til isolation
naturligvis ikke pi h/jde med de egentlige tele-
1954
grafledninger rned disses st/rre isolatorer, et forhold, der doe i nogen grad ophrevedes ved, at
telefonkobberledningerne havde mindre tridmodstand end telegrafjernledningerne.
Sfl vidt det kan ses af foreliggende beskrivelser, var liniebygningen allerede i 1904 sfl udviklet, at der ikke senere er sket si vresentlige tekniske nyskabelser, at der er grund til at komrne
ind herpA i denne oversigt over ledningsnettets
udvikling i den siden da forl/bne periode. Dette
forhindrer naturligvis ikke, at der er sket adshillige forbedringer i form af nye isolatortyper,
rcndrede beslag o. ln., ligesom det stadig voksende tridantal rnedf@rte stlrre og st/rre stangrakker indtil de store dobbeltstangrakker med over
hundrede tride, men de tekniske principper er
dog endnu til den dag i dag forblevet uforandrede. En omtale af ledningsnettets udvikling mi
derfor i hovedsagen blive en omtale af den gradvise overgang til benyttelse af kabler, der jo nu
helt dominerer ledningsnettet.
Som nrevnt ved omtalen af ledningsnettets tilstand i 1904 var anvendelsen af kabler - bortset
fra slkablerne indskranket til >indf@ringskabler< i forskellige byer. Dette forhold vedvarede i mange ir. Det f/rste habel, der i nogen
grad spraengte disse ramnler, var det store krarupkabel, der i 1922 nedlagdes langs jernbanen
fra Klbenhavn til Roskilde, indtil Kalundborgbanens afgrening vest for Roskilde. Men noget
egentligt >fjernkabel<. kunne dette kabel dog ikhe
siges at v&re, af karakter var det kun et forlaenget indf/ringskabel til Kflbenhavn, betinget af det
efterhinden overvreldende store ledningsantal,
der ikke lrengere gjorde det muligt at klare sig
rned luftledningerne alene. Kablet var eller
rettere er, da det er i brug den dag i dag - et
krarupkabel, hvilket var almindeligt for alle indflringskabler af nogen betvdende lrengde. >Kraruperingen< havde naturligvis f/rst og fremmest
til hensigt at formindske
drempningen, rnen
krarupkablerne var i /vrigt srerligt egnede netop
til indflringskabler, fordi deres karakteristishc
impedans - i modsretning til, hvad der er tilfeldet for pupinkabler - er sd. nrer sammenfaldende med luftledningernes karakteristiske impedans, at man i reglen han forbinde en luftledning direkte til et krarupkabel uden transforrnator eller tilpasningsnetverk og dog fi god irnpedanstilpasning. Den eneste ulempe ved krarupkablerne i forbindelse med luftledninserne var
risikoen for en magnetisering af jerntridsbeviklingen ved lynnedslag i luftledningerne. Sidan
TELETEKNIK
t951
magnetisering skete hyppigt og gav da anledning
til rendring i kablets egenskaber og ikke mindst
til ubalance og deraf fpleende overh/ring, hvorefter man mAtte ud og afmagnetisere indflringskablerne med en l<raftig vekselstr/rn, der gradvis reduceredes til nul.
Fig. 6. Provehyttefor lelei$;.
"*
telegrafledninger,
I skema I er givet de vigtigste data for de
mest fremtradende typer af kraruphabler, der
har veret anvendt ved Telegrafvresenet. Krarupkabler har vreret anvendt i serlig stor udstrrekning her i landet, hvilket for en del skyldes landets serlige forhold med de mange slkabelstrrekninger, men det rnfl ogsA ses som en naturlig
fllge af den indsats, der fra starten blev ydet fra
dansk side pi dette omride.
I lvrigt var forholdet pi kabelteknikkens omrAde det, at den allerede fpr krarupkablets fremkomst kendte metode til for/gelse af kablers selvinduktion, Pupins spolebelastede kabel, trrengte
mere og mere frem pA krarupkablernes bekostning. Det skulle dog vare lrenge, flr disse kabler
fik indpas i Telegrafvresenets net, oe de flrste
pupinkabler herhjemme etableredes af de private
telefonselskaber. Grundene hertil var ligetil: Ved
forholdsvis korte afstande sorn telefonselskabernes mellernbysledninger kunne rnan med pupinkabler opnfl sfl ringe dampning, at forbindelserne som helhed kunne etableres som kabelledningerr). For statstelefonens fjernforbindelser var
dette derimod ikke muligt, luftledningerne var i
transmissionsmessig henseende selv pupinkablerne si rneget overlegne, at det for fjernforbindelserne, hvor hver decineper drempning var af1) I 1912-13 anlagde KTAS de forste pupinkabler
Kobenhavn til Helsingor, Hillerod og Roskilde.
fra
15
q/rende, var n/dvendigt i st/rst rnulig udstr.rkning at anvende luftledninger og reducere anvendelsen af kabler til de absolut nldvendige slkabler og indf/ringskabler, hvor krarupudflrelsen soln nrevnt i almindclighed var den fordelagtigste for tilpasningen til luftledningerne. I\{an
havde dog i h/j grad oprnerksomheden henvendt
pfl pupinkabelteknikkens udvikling, og i 1915
udlagdes der til udvidelse af den bestflende s/kabelstrekning fra R/snres over Samsl til Hou
to 4-ledede telefonkabler Rpsnres- Ballen og
Selvig - Hou, hvor for fprste gang pupiniseringen anvendtes i Statstelegrafens ledningsnet. I
teknisk henseende bet/d disse kabler en betydelig indsats, idet indsplidsningen af pupinspoler
i slkabler naturligvis frembyder ganske andre
problemer end ved landkabler, hvor spolekasser
kan tilsplidses kablet, efterhAnden som nedlregningen finder sted. De nrevnte f/rste pupins/kabler, der leveredes fra Siemens Brothers, tar
udf/rt med balata-isolation, og pupinspolerne var
anbragt i tenformede udvidelser af isolationen,
der vandtret f/rtes udenom spolestedet. Dette
indeholdt 3 spoler, nemlig 2 stamspoler og I
firerspole. Erfaringerne rned disse fprste pupins/kabler har Abenbart vaeret anset for tilfredsstillende, idet denne habeltype anvendtes, da der
i 1920 foretoges en meget betydelig udvidelse af
slkabelnettet rned ikhe mindre end 3 Storebmltskabler fra Halsskov til Stjerneskansen, 1 kabel
over Langelandsbreltet fra Spodsbjerg til Taars
og 1 kabel over Kattegat fra Rpsnres til Ballen
og fra Selvig til Hou. Alle disse kabler var af
samme type: S-ledede guttaperkakabler med pupinisering af stam og firer indbygget i tenforrnede spolesteder. De vigtigste data for disse reldre pupins/kabler er givet i skema 2 .
I.ig. 7. Nedlegning
af krarupkabel
Iloskilde.
101/1922 Kobenhavn-
Pupiniserede f jernkabler 7926 - 1940
Bortset fra de nevnte pupinslkabler var vejen
ikke flben for en almindelig udbygning med pupinkabler, flr man fik et middel i hrende til forstrerkning af telefonsamtaler over lange afstande.
Et sfldant middel var man naturligvis i hljeste
grad pi jagt efter, ikke alene for at hunne gfl
over til i stlrre udstrrekning at benytte kabler,
rnen i lige sfl hfl,j grad for overhovedet at kunne
komme igennem med samtalerne over de stlrre
og st/rre afstande, som efterhinden blev inddraget i kommunikationerne. >Kampen mod dremp-
I det lange lpb har disse kabler dog ikke svaret ganske til forventningerne, spolerne har givet
anledning til for mange fejl, og ved reparationer
er transmissionsegenskaberne blevet forringet og
overhpringen mellem srerlig stam- og firerkredsl/b blevet for stor. I nogle tilfrelde er spolerne
simpelthen efter fejl blevet koblet ud, hvilket som
behendt transmissionsmressigt ikke er nogen god
foranstaltning ved pupinkabler. En langt bedre
llsning af problemet med pupins/kabler opnfledes ved de papirisolerede s/kabler med blykappe, der skal omtales senere.
Sokabler
LederLreng-
Benevnelse
Isolation
de
Syltholm-Puttgarden
4/1903 .
tversnit
mms
km
Helsingor-Pilsj 6 4 | 1902
r954
TELETEKNIK
16
Sekundare
konstanter
Primere
Ifuarupbespin-
konstanter
ding
L
mH/
km
antal lag
Xmm
Bemerkninger
@8oo
mN/
k-l
-- 9,4
5,2
19,3
tst.P. 10,0
1x0,3
kraruperede
- 5 , 0 llrorste
Iblykabel.
36,5
G.P.
3x0,2
- 3,0
1 9 l,
G.P.
3x0,2
4,2
7,5
- 3,5
,n1
BI.P.
3x0,2
4,7
8,7
- 3,5
3x0,2
4,0
llssnas-Samss- Hou
4lrs04.
Halsskov-Stjerneskansen
8/1906 .
Syltholm-Puttgarden
4lrs07 .
7,3
Rosnas-Samso- Hou
10/1909
Optaget1938.
Forste kraruperede
kabel.
36,5
- 5,0
Optaget i 1934. Typee--
Halsskov- Stj erneskansen
4lr9r4.
5,0
19,5
- 3,5
3x0,2
er ogsA anvendt
Lillebelt
ovEr
og efter 1934
Frederikshavn-Leso.
Bojden-Fynshav
t8l1922
2'
\'l asneds-Orehoved
18l1922
Helsingor-PAlsjii
L8lts22
3,5
Sonderborg-Sundeved
22411527
,Yn
til Spodsbjerg- 6,0 JFlyttet
[Taars i 1937.
,
I x 0,2*
- 9,0
2x0,2
- 5,0
tx0,25*
- 9,5
Jordkabler
I y p e L 4 0 / 1 9 0 4. . . . .
I
I r,o 1 x 0 , 3 l t t , r l z o o I 3 , e
13
442
20
640
284
590
253
500
Ksbenhavn-Roskilde
r0411922
+) Siliciumjern
1,3
1,3
2,5
2,5
4,4
24,7
12,4
12,8
6,4
7,2
36
94
97
38
13,0
7,0
12,5
6,0
ot
11
13
8
Skema 1. Skema over nogle typer af Telegrafursenets krarupkabler.
Indforingskabel til byer
\
1954
TELETEKNIK
ningen< blev derfor h6rdere og hArdere og f@rte
til stadig dyrere ledninger. Medens sflledes den
almindelige luftledningsdimension var 3 mm kobber nred en drempning pe ca. 4,5 mN/hm, indf/rte man for serlige udlandslednineer (f. eks.
K@benhavn- Nyk/bing F.) trflddimensioner op
til 5 mm med en drempning pfl ca. 2,1 mN/km.
Selv over s6danne ledninger var det ikke nogen
uds/gt fornljelse at f@re samtaler rned f. eks.
Hamburg og Berlin, og den forholdsvis ringe
drempning i selve luftledningerne blev i nogen
grad gjort illusorisk af tilleg fra spkabler, indfflringskabler, sikringsanordninger o. ln., hvortil
kom, at ledningerne ofte var i uorden ved dirligt
vejrlig og da i bedste fald var srerdeles st/jbehreftede.
Med indfdrelsen af forsterkerteknikken, baseret pf, elektronrlret, skete der noget i retning
af en revolution pfl hele ledninssomridet for
fjerntelefoneringen. Ledningsdrempningen var nu
ikke lengere den afglrende faktor for, over hvor
stor afstand man kunne flre en samtale. Ved at
indskyde forstaerkere rned passende mellemrum
blev det muligt at nedbringe drempningen til en
tilstrekkelig lav vrerdi for praktisk talt en hvilhensomhelst afstand.
De flrste forstrerkere indflrtes i forbindelse
rned lange luftledninger, men pi grund af disses
ustabile forhold,der gjorde sig des mere geldende,
jo lrengere ledningerne var, gik man hurtigt over
til at benytte f jernkabler i forbindelse med forstarkerne, og disse kabler var i den f/rste tid
altid pupinkabler. Ved kablerne mAtte der gan-
dc
]
36,5
ske vist benyttes flere forsterkere end ved luftlednineerne, men dette opvejedes rigeligt af den
forlgede stabilitet og driftssikkerhed. Ved denne
nye teknik tog fjerntelefonien et voldsomt opsving, og man nflede hurtigt op pe et sfl stort
hredslflbantal, at det alene af denne grund ville
have vreret noverkommeligt at fremfpre ledningerne som luftledninger.
Det flrste pupinkabel af denne nyere >fjernhabeltype<<,beregnet til forstrerkerdrift, udlagdes
i 1926 som et dansk-tysk frelleskabel Gedser Warnemiinde med tilsluttende landstrekninger
Gedser- Nyk/bing F. pn dansk side og Warnemiinde - Rostock pi tysk side. I Nyk/bing F. og
Rostock oprettedes forstrerkerstationer. Fra Nyklbing F. f/rtes kredsllbene indtil videre frem
til K/benhavn pi luftledninger; kablet udnyttedes i >firtridsdrift< med adskilte ledninger for
Lo
_l
Bemmrkninger
mH
km
Ilosnas-Samso-Hou
,+/1915.
Fig. 8. Spolcsted i pupinsokabel med guttaperkakappe.
Sekundere konstanter
LEng
Benevnelse
t7
f
Ld"
IJalata
4,4
1855 1 1 1
3,0
1500
-2
Hz
2400 i Forstepupinkabel
Halsskov-Stj erneskansen
8/1920 I, II og III ..
1 9 . 0 Ilalata
72
i
Optaget 1948.
Typen er ogsA anvendt pA strrckningerne:
Spodsbj erg-Taars,
optaget 1937.
Rosnes-Samss-Hou.
Lillebeelt, optaget
1933.
Skema 2. Skema over nogle typer af Telegrafvesenets aldre pupinsokabler.
18
TELETEKNIK
hver taleretning, i Nyklbing F. var der >gaffelanordninger< for overgang til >totridsdrift< pi
luftledningerne til Klbenhavn.
1926-kablet Nyklbing F.- Rostock, der leveredes af det tyske firma Siemens & Halske, var
forsividt ikke noget >>normalt<.fjernkabel, som
specielt pupiniseringen af det 46 km lanee sfikabel fremb/d srerlige problemer, der betingede
afvigelser fra den normale udf/relse af landkabler.
Kablet, der stadig er i brug, indeholder til brug
for 12 firtrAdsforbindelser 48 trflde oplagt i 12
firsnoninger, der ved staniolskrerme er opdelt i
Fig. 9. Spolested i papirisoleret pupinsokabel passerer
tromle i kabelspil. Kabel 48/1926 Gedser-Warnemiinde.
2 X 6 firsnoninger for de to taleretninger, der
rnfl adskilles for at undgi krydstale. Tridene er
papirisolerede og ompresset en blykappe ph 2,9
mm for sdkablet og 1,5 mm for jordkablet. Srerlig interesse har som nrevnt pupinspolestederne
i s/kablet. Spolerne er pfl lignende mAde som
omtalt for de guttaperkaisolerede pupin-slkabler
indbygget i tenformede udvidelser af kablet, der
her er siledes udf/rt, at spolestedet er omgivet
af en blykappe, der gAr jevnt over i kablets normale blykappe med mindre diameter, ligesom
armeringen med et udvidet antal armeringstride
kontinuert er lagt over spolestedet.Det hele spolested med de 24 spoler er s5. b/jeligt, at det kan
udlegges pi normal mflde over kabelspil og udlegningshjul i et kabelskib, nir diameteren ikke
er mindre end godt 2 m. Slkablet Gedser - Warnemiinde var det f/rste stlrre s/kabel af denne
art, der var bragt til udflrelse, og erfaringerne
med denne kabeltype har veret serdeles gode i
farvandene omkring vore kyster, hvor kablerne
1954
ikke er alt for udsatte for at lide overlast. Det
flrste kabel er derfor blevet efterfulgt af et kabel
nr. 2 med 90 ledere (22 firtridskredslfl,b f radiofoniledning) 1931, og sarnme ir lagdes af lignende type et 172-ledet kabel K/benhavn-l\Ialml
(slkabel Charlottenlund - Barsebiick 22,4klla)
og et 20-ledet kabel Rpnne - Ystad. Kabel nr. 2
Nykfi,bing F.- Rostock leveredes af Felten &
Guilleaume, samme firma som leverede de f/rste
krarupkabler; de andre kabler leveredes af Siemens & Halske. Samtlige kabler er stadig i drift
og har gennemgf,ende kun haft ffl fejl; flest fejl
er forekommet ud for Charlottenlund pfl grund
af hyppig opankring i kabeltraceen.
De hidtil omtalte fjernkabler er pfl grund af
de indgiende s/kabelstrrekninger udfprt som specialkabler. Dette galder ikke alene den specielle
udflrelse af spolestederne i s/kablerne, men ogsiL selve pupiniseringsarten, idet de st/rre udgifter ved pupiniseringen glr det mere /konomisk
med en stlrre spoleafstand end ved landkablerne, ligesom stor spoleafstand er hensigtsmassig
for ikke at fi for store uregelmressigheder ved
den uundgielige forlrengelse af et spolefelt, som
en reparation medfprer. Der er sAledes anvendt
spoleafstande pA mellem 2,2 og 3,9 km mod, som
senere omtalt, 1,7 km ved normale landkabler.
Endvidere er der for firtridskredsldbene anvendt
ret hlj grensefrekvens, ved det flrste kabel 5
kHz, senere 7,5 h, 7,6 kHz, hvilket for de sidste
kablers vedkommende tillader 2-binds brerefrefrekvensudnyttelse med een ekstra kanal. Kablet
K/benhavn-Malm/
indeholder foruden firtr5dskredsllb tillige totrAdskredslflb, kablet Ystad -
20/1931 Ystad-Ronne
Fig. 10. Pupinsokabel
landsettes
ved Ronne, i baggrunden Norddeutsche Seekabelwerke's
>
N
o
r
d
e
r
n
e
y
<
,
kabeldamper
hvorfra post- og telegrafvasenets kabelskib ,Peter Faberu har fsrt kablet ind pA lavt
vand. Ved selve landingen holdes kablet flydende med
gummiballoner.
r954
TELETEKNIK
R/nne udelukkende totrfldskredsllb; disse har
omtrent den dengang normalt benyttede gr€nsefrekvens, 3,2 h. 3,5 kHz.
Det f/rste mere normale fjernkabel med overvejende jordkabel fuldflrtes i 1931 mellem I(/benhavn og Nyh/bing F. Efter etableringen af
1926-kablet Nyk/bing F.-Rostock var et kabel til
K/benhavn i h/j grad pikrrevet, den f@romtalte
videref6relse af kredsllbene pi luftledninger fra
Nyk/bing F. til K/benhavn kunne kun betragtes
som en midlertidig l/sning, da det var vigtigt dels
at undg6 de usikre luftledninger og dels at fi
fjernledningerne flrt firtrfldsmressigt igennem
helt til Kdbenhavn.
Inden man gik i gang med kablet Kpbenhavn
Nyk/bing F., foretoges grundige underslgelser
med henblik pi at finde frem til kabeltype og
pupiniseringsart, der kunne danne grundlag
for en videre udbygning af fjernkabelnettet her
i landet, idet man regnede med - og det skulle
ogs6.siden vise sig at sl6 til -, &t man med dette
kabel kun stod overfor en begyndelse til et over
hele landet udbygget fjernkabelnet, som rnan
gerne si udbygget si homogent som muligt. I
sine overvejelser havde man en overordentlig
stor hjalp i de retningslinier (>avis>), der udarbeidedes af comit6 consultatif international
tdl6phonique (CCIF). Denne internationale rfldgivende konit6 blev dannet i 7924 og godkendt
af den internationale telegrafunion (ITU) i 1926,
dn frcn.rsynede telefonteknikere pfl dette tidspunkt forudsi, at den da pflbegyndte udvikling
af tjernkabler med forsterkere snart ville flre
til en udbygning af et verdensomsprendende telefonnet, og serlig med henblik pt forholdene i
Europa mitte det vrere af st/rste betydning, at
udviklingen i de forskellige lande skete efter
ensartede retningslinier, hvis ikke det hele skulle
ende i kaos. CCIF blev meget snart tiltridt af
repriesentanter frrr alle betydende lande i Europa
og en del ekstraeuropreiske lande, og komiteen
har haft uvurderlig betydning for opbygningen
af isarr det europreiske fjerntelefonsystem, siledes at telefonen har kunnet udvikle sig harmonisk tviels over landegrrenserne uanset de mange
enkeltc adrninistrationer. De af CCIF udgivne retningslinier har altid kun vreret rekommandationer uden pligl for de i forhandlingerne deltagende admirristrationer til at fllge dem, men takket
va'e en klog politik og et udmrerket samarbejde
under Iedelse af direkt/ren, den udmrerkede
franske ingeni/r Valensi, har retningslinierne al-
tid fiet
nrcsten
Uden
heder i
19
en s6.dan form, at de enkelte lande med
seivfplgelighed har fulgt dem.
her at hornme nermere ind pi enkeltovervejelserne skal her blot anf/res, at
-
pA
m/s ,PeterFaber<,motorgalease
Fig. 11. Kabelskibet
43,5tons,solgt1946.
man som resultat af disse valgte den af CCIF
som >>metode2< anbefalede fjernkabeltype, ogsfr
kendt under betegnelsen Liischen-Kiipfmiiller
efter de to fremragende tyske kabel- og forstrerkerteknikere, der flrst foreslog metoden. I princippet 96.r den ud pA anvendelse af pupinkabler
(dobbeltmed, Dieselhorst-Martin
firsnoninger
par), der tillader firerudnyttelse. Nogle af de vigtigste data for kabler pupiniseret efter denne
metode er givet i skema 3; i sin oprindelige form
foruds6. metoden kun den sflkaldte >middelstrerke<<pupinisering (140/56-1700) pfl 0,9 mm
tride for firtr6dsdrift og 1,4 mm trflde for totridsdrift samt 1,4 mm radiofoniledning med 12
mH spoler (12-1700), men senere udvidedes
for
den med >let< pupinisering (30/12-1700)
meget lange ledninger (stor transmissionshastighed, ringe faseforvrangning). Disse typer, der
alle er kommet til anvendelse her i landet, er
medtaget i skemaet sammen med nogle typer
med andre trAddimensioner. da man ikke udelukkende har holdt sig til 0,9 og 1,4 mm.
I kablet K/benhavn-Nyk/bing
F. benyttedes
af post- og telegrafvresenet kun de oprindelige
typer pi 0,9 og 1,4 mm, der svarede godt til en
K/benhavn-Nyk/bing
forsterkerafstand
F. p[
128 km (dampning 2,3 N ved firtrAd, 1,1 N ved
totrfld, radiofoniledning
2,7 N). Det er interessant, at det pi davrerende tidspunkt endnu var
af stor betydning at anvende ledninger med
forholdsvis ringe damPning for derigennem at
reducere forstrerkerantallet, dels af rent flkonomiske glunde, da forsterkere Yar ret kostbare og komplicerede, og
dels af rent teknishe
grunde, da forstrerkerne
endnu ikke var sA fuldkomne, at rnan uden
for stor forvrrengning
(drernpningsforvrrengning, faseforvrrengning
og klirfaktor) kunne tillade rnere end et ret begranset antal forstarhere efter hinanden. Det
var derfor ikke alene
nldvendigt at anvende
pupinisering som angivet, men pupiniseringsarten var tilmed ret kritisk for at opnfl det bedste resultat bride teknisk
og /konomisk.
Da kablet K/benhavn
-Nyk/bing
skulle
F.
lregges, optog man forhandlinger med KTAS
med henblik pA, om selskabet var interesseret
i at medafbenytte kablet for ledninger til eget
idet et sfldant
formil,
frelleskabel ville Y€re
vresentligt billigere end
2 separate kabler. Det
viste sig, at der var stor
interesse fra selskabets
side for at ffl etableret et
antal ledninger fra K/ge
til Vordingborg i tilslutning til selskabets bestiende kabel K/benog der blev
havn-K/ge,
en overoprettet
derfor
Lg54
TELETEKNIK
20
N
^N
I
H
n
€
{J
s
r
r
h
r
d
\(i
I
s
$m
$m
t
m
<1
6,=
xv
t8
lF
Y-
q-
-N
ir
o€
ro
lO
-f€
vcD
rn
rr
09O
lm
o.d
ro
li
t<
?o!
?Y
6e
,'o
oo
OO
nm
ro)
(0n
ro
@$
ro)
rct
I
t
r:oO
lo
dl 6i
6h
$€
rm
<00
rc6
-tr
b9
v
:t
,=
o
:
..'o
H
H'e
$@
rm
cor
$oi
o?cl
J
m@
+m@N
+-{
m$
NN
Nd
Nd
T,eo
.+o
coN
ds
a
^N
u
o6r
Pl
od
mi
ON
m:
od
mHcoi
oN
(o
(o
<{
6S
lill
_.,L n
-!
l
I
I
.,]...l.
NO
6Sm
6to
Nm
N
ms
,
co.+HOt6O
coNcoo6€
i€irHrOc
|
|
|
I
lt
|
lt
nc
i0coi6Hr
I I
n€
6r
|
.A,A
€r
nr
s€$r
6rnr
O:rOhr
(o@hr6r
I
s€
|
|
td
dd
dd
dtd
T
i
h" -q
@@
rjr
nc
c6m
aa
<r6
<'6
<6
oam
6
dN
N
icrT<o- in^1-i
2"
-.4
,
cD'da
6N6irn
jz
; -fr"""
tr
H i d
J
(od
m
q€
i->
ooc)
i i
u)o
?r
+n
+n
+6
-To
;'Hi
d:
SN
6c.
TT
tlm6mca6
6
+co
.^
n
dN
€r
_'r't
HB
a16
v5
I
r
r
x=
ae
d
L
r
r
r
I
r
r
r
r
I
r
6
N
I
r
r
I
r
r
o
H L ' F
L ! ! L : Y
-,4
-
zE
E u
;E
I
n6
_
\o
N
g
i'1
'I'ELETEKNIK
1954
Fig.
12. Kabeludlegning
Kobenhavn-Nykobing
hesteforsprendt kahelvogn.
F. med
enskomst om at medtage sirdanne ledninger i
post- og telegrafvasenets kabel. Denne fremgangsmide blev forbillede for en lang r€kke senere tilfrclde af medafbenyttelse, bflde rned
KTAS og JTAS, sAledes at post- og telegrafvesenet undertiden stod som >byeherre<, undertiden som >rnedafbenytter< i et af selshabernes
kabler. Princippet har altid vreret, at hver af
parterne fik andel i >gevinsten< ved frelleskablet
i forhold til sin parts stflrrelse, og den medafbenyttende part betalte sin andel i kablet pfl
grundlag af forrentning og afskrivning ved enten faste eller varierende rater samt en andel i
de faktiske vedligeholdelsesudgifter: Ved disse
overenskomster er der utvivlsomt opnAet vasentlige besparelser for telefonvesenet her i landet.
Under arbejdet med projekteringen af Klbenhavn-Nyk/bing
F.-kablet tog man sp/rgsmfllet
op om muligheden for at ffl fremstillet pupinfjernkabler her i landet, idet man med den for-
2l
ventede udvikling for /je mitte anse det for en
sag af vresentlig nationallkonomisk
betydning at
fi det fremtidige store kabelnet udflrt i videst
rnuligt omfang som dansk arbejde. Egentlige
fjernkabler var ikke hidtil fremstillede herhjemme, men Nordislte Kabel- og Trddfabriker i KAbenhavn havde i stort omfang fremstillet sflvel
abonnentkabler som almindelige pupinkabler og
hrarupkabler. Ved forhandlinger med fabrikken
fik man en betryggende garanti for, at kabler
rned de rette egenskaber ogsA.for fjerntelefoni
kunne frernstilles pA fabrihken, idet de ville blive
fremstillet under licens fra det store engelske
firma Sfandard Telephones and Cables, og der
blev pi fabrihken opstillet dette firmas special-
Fig. 14. Splidsning af pupinfjernkabel.
maskiner for fjernkabelfabrikation.
Pe dette
grundlag er praktisk talt alle post- og telegrafvesenets pupinfjernkabler
leveret fra den danske fabrik. Derimod har det ikke vist sig llnnende at optage nogen dansk produktion af pupinspolerne.
Fig. 13. Kabeludlagning
forspandt
i Sonderjylland
kabelvogn.
med motor-
Den srerlige metode til fremstilling af fjernkabler, som dengang indflrtes, men som i /vrigt
stadig er den grengse metode, gir i hovedtrrekkene ud pi dels at gennemfgre en overordentlig
stor regelmessighed og symmetri i selve fabrikationen (papirkordel, system af farvestreger, hensigtsmressig oplagning) og dels at udvise en s&rlig omhu ved splidsningerne til udligning af resterende kapacitetsskevheder. For sidstnevnte
formfll har man her i landet fulgt den af Sfandard Telephones and Cables benyttede metode
TELETEKNIK
22
1954
-
Posl-
fuI*.b.tn.
lothotd.l
ti7
l.dnhger
og htegrdlvdscn.lr
te lcfons2
Konczrsion.red.
li/
hinand.n
lsk db.B
d.
r.spzklive
hdgaat
i
soh
Pupthog
\
I edD i ng ar J k r o. uP k d D t e r
aDldl
kredtlob
HJsffing
lufll.dninge..
d..
fj.rn*db.lh.lt.l
8@refrekvenskdbet
i km
I a: Kabellenqden-af
k'?di/ob
z"totrt
post- og t.tcgral,eten.tu
la,
h.2dt/tb
Ahloilet
t.l.lonse/t*ab'
of koncersioncrcl
lc:
o-b/.
4t.2-J5/49
EI
forslar*orslolioh
Vt l V
tr!
nadrcsldlioD
s.nder
hht
modtog.r
5.9 - t0//J2
14,0- /o/83
24 2 - t0,/75
5 7 - t0/8J
22,4 - t0/75
Randers
5, 2- /5/64
2J, t - t5,/J6
15 /6//31
2Z /- /6,/94
5t 2- /9/t7
3
!
o
'b
o
q
B
Q
?ta-.2/.h
-
41 4 - /9/84
b
Silkeborg
t
s
q
Q
.a
:
a
o'
c
\
*
.E
'
6
q
a
5
e
5
e\
t'[ r'z6/t/0
-i-p*oo"t
r045-9///00
t
o
I
Jt9-54/20
lJ,tkm 52Pl
7 - 34,/0
Roskilde
svinninqe
?
AAtUndoorg
47,E-2t/Jt
22,t -tJ6,/J0
!-
tJo-lJo/o
26.6'65rr/0
.-.
42, J - t7t/0
240Jq9-80/0
uz-oo/ab2
Ksge
Fredericio
Ringsted
25,2- 652,/o
448 -5e/0
2J.9 -49/4t
R,annede
219 -49/2E
Vordingborg
Sznderborg
Flensburg
J/,6-49/0
Nyktbing F
nEm
Fig. 15. Skematisk oversigt over post- og telegrafvesenets
pupinfjernkabelnet
indtil pAbegyndelsen af barefrekvenskabelanleg (1941).
Rostock
med >ftrydsningsudligning< til forskel fra den
tyske metode med tilsplidsning af srerlige udligningskondensatorer.
Som allerede nrevnt var det planen, at kablet
Klbenhavn - Nyklbing F. kun skulle vere det
f/rste skridt til en landsomfattende omlregning
af post- og telegrafvresenets ledninger til et moderne fjernkabelnet med forsterkerstationer, og
udviklingen tog meget hurtigt fart, sflledes at
man i llbet af l0-iret 1931 - 40 fik gennemf/rt
hele det pfl ovenstiende skematiske plan viste
fjernkabelnet, hvorved alle post- og telegrafvrese-
r954
TELETEKNIK
nets hovedlinier var omlagt til kabel. En del enkeltheder om kabelnettet fremgir af planen, i
lvrigt m& der henvises til rnere udflrlig beskrivelse og data, der findes i den af generaldirektoratet udgivne bog: >Post- og Telegrafvresenets
F j e r n k a b l e r 1 9 2 6- 1 9 4 1 < .H e r s k a l b l o t r e s u m e res, at praktisk talt alle kablerne er udf@rt med
pupinisering svarende til skemaet side 20. En
vesentlig undtagelse fra reglen danner to Storebeltskabler, der er udf/rt upupiniserede, idet
pupin-s/kabler af den tidligere navnte type med
indbyggede spolesteder ikke fremstilles herhjemrne, og ved at benytte upupiniserede kabler opniede man at ffl kablerne sorn dansk arbejde
uden nogen vresentlig merudgift, idet kablerne i
sig selv naturligvis er billigere (og rnindre sflrbare), men til gengeld pfl grund af den stlrre
drempning- hrrever en ekstra forstrerkerstation.
Besnttelsestiden
Resettelsestiden medflrte en nesten fuldstrendig stilstand i anlaegsarbeidernevedrlrende ledningsnettet; det eneste st/rre arbejde, det lykkedes at gennemffre, var det i det fplgende omhandlede barefrekvensanlag K/benhavn - Kalundborg - Aarhus, der dog pi grund af manglende udstyr flrst kom endeligt i drift pi hele
strrekningen efter besrettelsens oph/r i 1945. I
hvor h/j grad det forhold, at en tidligele idriftsretning mitte antages i f/rste rakke at have
tjent tyskernes interesser, havde indflydelse pfl
den tid, det tog med ferdigg/relsen, skal her
ikke s/ges udredet, men rent faktisk kom kablet
i drift hurtigt efter besrettelsensoph/r.
Besettelsestiden var i lvrigt forsflvidt angik
meget
ledningsnettet praget af >>vrernernagten<s
store beslagleeggelseaf ledninger til rnilitrere formfll. Da beslagleggelsen var pfl sit hpjdepunkt i
1945, var rnellem L/s oS r/c af. post- og telegrafvresenets ledningsnet beslaglagt af vrernemagten.
Fra adrninistrationens side slgte man si vidt
muligt at holde igen, hvilket ogsfl i nogen grad
lykkedes med henvisning til, at heller ikhe besrettelsesmagten kunne vrcre iuteresseret i, at
dansk erhvervsliv blev helt hremmet i sine dispositioner ved ikke at kunne telefonere eller telegrafere oyer fjernledningsnettet. I hvert fald
medf/rte vagringen mod at stille ledninger til
rfldighed, at vrernemagten selv etablerede et betydeligt ledningsnet, ikke blot til fremfpring af
kredsl/b pfl sdLdannestrekninger, hvor i forvejen
ingen ledninger fandtes, rnen ogsfl pfl strrekninger, hvor bestiende anlag mitte suppleres med
flere ledninger, for at ikke alle civile ledninger
skulle blive fuldstendigt opslugt til militrere formil.
Anlreggene var ofte af ret feltmressig karakter:
Luftledningsanlreg, til dels med berefrekvensudnyttelse, og ogsi enkelte radiokreder. Nogen blivende vrerdi for civile form6.l kunne disse anlreg
ikke f6, ofte alene i betragtning af deres frem-
Irig. 16.Kabelshibm/s ,C. E. Krarupu,252tons,anskaffet
1941og pA grundaf krigenforst tageti brug 1946.
f/ring pdLstrakninger, hvor der ikke normalt var
brug for ledninger i stlrre omfang. En undtagelse fra reglen var dog 2 betydelige slkabler,
der etableredes mellem Nordjylland og Norge
med landing i Hirtshals og Frederikshavn og tilslutningskabler ind til Aalborg samt et kabelanlreg Aarhus - Flensburg. Hensigten med disse
kabler var naturligvis at skabe en forbindelse
mellem Tyskland og Norge uden om Sverige; nir
strakningen Aarhus - Aalborg ikke indgik i planerne, var grunden den, at post- og telegrafvasenet her havde et ret nyt kabel med rigeligt ledningsantal.
Sandefjord etablereKablet Frederiksh
des som pupin-sfi,kabel af den f@romtalte type,
idet der benyttedes et tidligere uden om den polske korridor lagt s@kabel til @stpreussen, der
naturligvis var blevet overflldigt efter Polens besrettelse. Kabellrengden efter genudlregningen er
227 krn, og kablet indeholder 26 firsnoninger for
almindelig telefoni og 2 radiofoniledninger. Den
ublide behandling ved optagelsen i @stersflen og
genudlagningen i Skagerrah under krigsmressige
forhold er ikke gf,et sporlfi,st hen over dette kabel, sflledes at en del af ledningerne ikke er i
orden, men det har dog i den forl/bne tid efter
besattelsens ophlr gjort srerdeles god nytte til
civile formAl.
TELETEKNIK
Det samme galder det andet kabel fra Hirtshals til Arendal, et 125 km langt koahsialkabel
med styrofleksspiral-isolation, der ved brerefrehvensudnyttelse giver 15 kredsl/b. Dette kabel
var specielt fremstillet til formfrlet; det har vist
sig at vare lovlig svagt, sflledes at det ofte be-
1954
middelsterk eller let pupinisering som pA de
danske kabler (CCIF rnetode 2). Det eneste
unormale ved kablerne var, at der pi. grund af
kobberrnangelen val anvendt aluminiumskorer i
kablerne Aarhus-Kolding-Flensburg,
ligesom
der var sparet pi blv i blykappen. I lvrigt var
'54 Por
22E km
Freder/kshdvn
/2/ Par
7q6 lm
Fig. 17. Tysketablerede
fjernkabler
/- r-
overtaget af post- og telegrafvresenet ved besattelsens
ophor.
skadiges af fiskeri, og brerefrekvenssystemet er
ikke helt tidssvarende, men det tjener dog stadig
pi fuldt tilfredsstillende mflde til afvikling af
trafik med Norge.
Vrernemagtens omtalte landkabler i Jylland
etableredes som almindelige pupinkabler med
kablerne nedlagt p6. sredvanlig mide i vejrabatterne, og post- og telegrafvasenet havde haft lejlighed til at give anvisning pi, hvor man /nskede kablerne lagt. De tilhlrende forstrerkeranlreg
var tildels anbragt i bunkers eller bombesikre
rum.
1954
TELETEKNIK
Ved besettelsestidens oph/r overtog post- og
telegrafvresenet mod en vurderingssum indbetalt
til en dertil oprettet konto i Nationalbanken alle
de her nrevnte kabler samt nogle sekundrere kabler pfl Vestkysten (se hosstiende plan), og disse
kabler inkorporeredes i det normale net, som
herved fik en vrerdifuld for/gelse, ikke mindst
ved forbindelserne til Norge, som fpr krigen alle
f/rtes i transit gennem Sverige.
Brerefrekuenskobler 1940 - 1954
Ved flr 1940 skete der i teknisk henseende et
vendepunkt i fjernkabelteknikken, idet man fra
dette tidspunkt i princippet gik over til at udf/re
alle post- og telegrafvesenets fjernhabler som
beref rekuenskabler. Et interessant billede af
overgangen til denne nye teknik har man i det
kabel, der i iret 1940 etableredes mellem Aarhus
og Aalborg til dublering af det tidligere i 1932
lagte felleskabel med JTAS. Det nye kabel indeholdt ligesom det tidligere en del pupinledninger,
der bl. a. var forudset til videreflrelse af pupinledninger i tilstddende kabler ud over henholdsvis Aarhus og Aalborg. Men desforuden blev der i
pupinkablet medtaget 4 firsnoninger til brug for
brerefrekvenstelefoni efter det af CCIF den gang
vedtagne system med 12 kanaler pr. par, ialt sflledes med mulighed for 96 kanaler. De i pupinkablet medtagne 4 firsnoninger tjener dog kun
til transmission i den ene retning, da det pi
grund af krydstale mellem modgflende retninger
ikke er muligt at have begge retninger indenfor
samme kabel, og der blev derfor for den anden
transmissionsretning lagt et serligt kabel med
kun de herfor n/dvendige 4 firsnoninger. Selve de
brerefrekvente kredsl/b kom pfl grund af krigen
og den deraf forsinkede leverance af barefrekvensudstyret flrst i drift i 1944. Allerede iret
efter, i 1945, blev brerefrekvenskredsl/bene forlrenget til Klbenhavn over 2 rene brerefrekvenskabler fra Aarhus over Sams/ og Kalundborg til
K/benhavn, hvert kabel med 7 firsnoninger, som
ved l2-bAnds udnyttelse af parrene sflledes gav
mulighed for 168 kredsl/b.
Kpbenhavn-Aarhus-Aalborg
Kabelanlagget
er det f/rste egentlige baerefrekvensanlag her i
landet. Brerefrekvensteknikken som sidan er af
betydelig reldre oprindelse, idet man langt tidligere havde udviklet denne teknik til brug for
luftledninger. Der blev ogsfl i sin tid af telegrafvresenet i tyverne gjort fors/g med sidant udstyr pfl luftledningerne mellem K/benhavn og
Nyk/bing F., men disse forslg faldt ikke srerlig
25
heldigt ud, og med den hurtigt fremadskridende
bortfaldt interpupinkabel- og forstukerteknik
essen for berefrekvens pi luftledninger under
de her i landet ridende forhold.
Efterh6nden sorn forstrerkerteknikken i forbindelse med pupinkablerne niede en h/j udvikling, begyndte man at interessere sig for ogsi pA
fjernkabler at arbejde med brerefrekvensteknikken. Medvirkende hertil var indf/relsen af den
tidligere omtalte lette pupinisering, hvis formfll
ganske vist var en nedsrettelse af transmissionstid og faseforvren€ning, men som samtidig gjorde det tillokkende at s@gedet udvidede frekvensbflnd udnyttet til flere samtaler pi samme ledning ved barefrekvensteknikken. Der opstod herved et srerligt system (L-system) med een ekstra
kanal pfl let pupiniserede ledninger, og senere
fremkom svstemer med 2 eller 3 ekstra kanaler
p6. endnu lettere pupiniserede ledninger. Efterhfrnden blev pupiniseringen sfr >let<, at skridtet
til helt upupiniserede ledninger, hvor rnan var
helt fri for begrebet grrensefrekvens, ikke var ret
langt, og i l/bet af trediverne fremkonr da sfldanne brerefrekvenssystemer pi upupiniserede
ledninger, almindeligt benrevnt >BfU<<.Stlrst betydning fik det af CCIF vedtagne 12-kanal system, der som nrevnt bragtes i anvendelse pi
K/benhavn - [s1[ss - Aalborg.
strrekningen
NAr man pi davrerende tidspunkt blev stflende
ved 12 kanaler, hrenger det sammen med, at man
ikke regnede med at kunne fremstille kabler med
tilstrrekkelig krydstalefrihed ved h/jere frekvenser end dem, der var n/dvendige for 12 kanaler
(h6jeste frekvens 60 kHz). Vanskeligheden ved
at fremstille kablerne tilstrrekkeligt krydstalefri
ligger i, at det ved de hljere frekvenser ikke lrengere som ved almindelige kabler udelukkende er
kapacitetsskrevhederne, der er afgflrende, idet de
magnetiske koblinger, hvis virkning ved lave frekvenser er forsvindende, ved hlje frekvenser bliver af overvejende betydning. For 12-kanal kabler mi man ved almindelige koredimensioner
(1,0 til 1,2mm) regne med forstrerkerafstande
pfl 30 i 35 km, og som allerede nrevnt mi der
lregges et habel for hver transmissionsretning
af hensyn til krydstalevanskeligheden. 12-kanal
kablerne stiller naturligvis ganske sarlige krav
til de benyttede forstrerkere, der skal forsterke
72 samtaler samtidigt uden krydsmodulation
en opgave, der f/rst llstes
eller forvrengning,
med indf/relsen af den negative tilbagekobling,
opfundet af H. S. Black ved Bell Telephone System og f/rste gang publiceret i 1934.
26
TELETEKNIK
Brerefrekvenskablerne bet/d et overordentligt
fremskridt i teknisk henseende pi fjernkabelomridet. Dette, at der pA et kabel kunne fremf/res
12 gange sA mange forbindelser pr. trAdpar som
Fig. 18. Gravemaskine til gravning af kabelrende
1950.
aksialkabel Kobenhavn-Rsms.
for
ko-
ved almindelige kabler, Sbnede for flrste gang
muligheden for pfl lkonomisk overkommelig vis
at skaffe et virkelig rigeligt ledningsantal, siledes
at man kunne se mulighed for indf/relse af
straksetablering eller abonnentvalg selv over
store afstande. Det var imidlertid ogsfl kun over
ret store afstande, mindst nogle hundrede kilometer, at man dengang regnede brerefrekvenskablerne for lkonomisk fordelagtige, idet terminaludstvret var s5. relativ dyrt, at der mfltte et
temmelig langt kabel til at fordele udgifterne
over. De lkonomiske byrder ved anskaffelsen af
det dyre terminaludstyr lettes dog betydeligt ved,
at man flrst behlver at anskaffe dette, efterhinden som kablet skal udnyttes mere og mere, medens man f. eks. ved pupinkabler mi investere
og dermed forrente og afskrive hele kapitalen
ogsi til udbygningsreserven straks fra begyndelsen,
Idet der som nrevnt ved BfU-kabler pfl grund
af krydstalevanskeligheder er en lvre grense
for, hvor mange kanaler man kan gennemfpre
pr. trfldpar, s/gte rnan med brerefrekvenstelefoniens udvikling ogsfl at indflre andre kabeltyper,
hvor s5dan begrrensning ikke gjorde sig greldende. En sidan kabeltype har man i koaltsialkab/ef, hvor den eukelte ledning bestir af et r/r, i
hvis midte en inderleder er anbragt koaksialt
rned r/ret, fastholdt af tynde isolationsshiver.
1954
ved
I et sidant >BfC<-kabel, hvor klaftlinierne
h/je frekvenser udelukhende forl/ber i mellemrummet mellem yder- og inderleder, kan man
med opn6else af tilfredsstillende transmissionsforhold transmittere op til meget h/je frekvenser, adskillige MHz, og sAledes gennemfpre et
langt stlrre antal forbindelser end pfl BfU-kabler.
Ved det f/rste af CCIF standardiserede systen
regnedes sAledes med op til 600 kredsl/b pr. r/rpar (et rflr for hver retning), senere er der udviklet systemer med endnu st/rre antal, 960 eller
1860 kanaler. Forsterkerafstanden for de forskellige typer koaksialkabler er fra 9,5 km ned til
6 km.
Anvendelsen af koaksialkabelteknikken blev
for fprste gang ahtuel her i landet, da man efter
krigen skulle til at planlagge oprettelse af nye
forbindelser med udlandet. Som det vil forstfls
af den tidligere beskrivelse af pupinkabelnettet,
var den vigtigste forbindelse mellem Danmark
og det sydlige og vestlige Europa vejen over Nyk/bing F.- Rostock. Ved krigens slutning var
det imidlertid ikke muligt at f@re forbindelserne
i normalt omfang ad denne vej gennem den flstlige besettelseszone i Tyskland. En udvidelse af
var forekabelvejen over Kolding-Flensburg
l/big uigennemf/rlig pfl grund af sammenbruddet i Tyskland og den militrere besattelse. Resultatet af disse forhold blev, at der efter indgiende internationale forhandlinger blev truffet
aftale med Holland om et stort kabelprojekt med
Fie. 19. Undersoisk forstierker til koaksialkabel Romo Oostmahorn udlagges fra Post Office's kabelskib,Ilonarch",1950.
TELETEKNIK
rg54
2 specielle brerefrekvensudnyttede koaksiale sdmellem
kabler med undersdiske forsterkere
R0m6 og Oostmahorn, hvortil pi dansk side etatil
bleredes et normalt koaksial-landkabelanleg
at f{re kredslgbene fra R@ml til Kfbenhavn.
Dette anlag kom til udflrelse i Errene1948-51.
Det dansk-hollandske kabelanleg er beskrevet
at en
si udf/rligt tidligere i TELETEKNIKI),
Fig.20.
Koahsialkabelanleg Kobenhavn-Romo-Leeuwarden
omtale i tekniske enkeltheder ikke her skal finde
sted. Det skal blot anf/res, at de 2 s/kabler hvert
med en lrengde af 263 km tilsammen kan overfflre 2 { 36 kredsl/b i deres nuvrerende udbygning med 2 undersliske forsterkere i hvert. Ved
senere tilf/jelse af flere forstrerkere regner man
med at kunne udvide kredsllbantallet til 2 X 720
kredsllb. Pi landkabelstrakningen Rlm/ -KAbenhavn viste det sig, at en udflrelse med norfor indtil
600
malt CCIF-koahsiallandkabel
1) Se TELETEKNIK 1953,side 1-78.
kredsl@b pr. r/rpar var at foretrakke, og kablet
indeholder eet r/rpar for videreflrelse af kredsl/bene pfl dansk omrAde. Fra Kolding til K/benhavn er der yderligere et r/rpar til brug for
indenlandske kredsl/b, og disse r@r er fra Kolding videref@rt mod R@n@indtil Kalvslund ved
Ribe, hvorfra et afgreningskabel med 4 rgir for
tiden er under udf/relse til Esbjerg. Endvidere
og tilsluttende fjernledninger
i det europaiske net.
er der i 1952 etableret et 4-rlrs koaksialkabel
fra Klbenhavn til Malml, siledes at kredsl/bene
han gennemflres brerefrekvent hele vejen i transit gennem Danmark.
Det dansk-hollandske kabelanlreg, der blev taget i drift den 28. september 1951, har fflet overordentlig stor betydning ikke alene for Danmarks trafik med det vestlige og sydlige Europa,
men tillige for alle de nordiske landes trafik i
samme retning, idet denne trafik pfl grund af
forholdene i Tyskland nu ogsi flres via kablet
28
TELETEKNIK
F.f,m6 - Oostmahorn i betydeligt omfang. Danmark er herved langt mere end f/r krigen blevet
transitland for skandinavisk telefon- og tele-
ondersl
1954
endnu kun udbygget med ca. 300 kredsl/b fra
Kdbenhavn til Kolding, men vil i l/bet af indevrerendeir blive udbygget til ialt ca. 400 kreds-
ev
Aolborg
e
Aarhtgs - a
Silkebo.g
lTerning
(fsblerg)
\
'-,
a
Aabenr*
.9
d
Qt /onde.
tblng
Q
Primer
forsle.kersldl/'on
a Seku nde.
8fu
r70i7n
for s le.k
med
fl
lermlna/udstgr
e.s 1o t, on
-kabe/
Kooks;alkabe/
Fig. 21. Oversigt over BftT- og BfC-kabler
i Danmark etableret af post- og telegrafvresenet og de koncessionerede
telefonselskaber.
gramtrafik, hvilket i hlj grad har bidraget til
en god /konomi for det nye kabelanlreg. Endvidere er ogsdLdets betydning for indlandstrafikken overordentlig stor, idet det med de nrevnte
kredsllbmuligheder
til Kolding og senere til
Esbjerg nu udg/r hovedstammen i forbindelsen mellem K/benhavn og Jylland. Kablet er
lf,h pil denne strakning og ca. 100 kredsllb fra
Kolding til Esbjerg.
Efter krigen var det naturligvis ikke alene udlandsforbindelserne, der trengte til en udbygning, hele det indenlandske ledningsnet var i h/j
grad kommet bag efter udviklingen under besrettelsesfi.renes stilstand. For den udbygning af det
TELETEKNIK
r954
indenlandske kabelnet, som det herefter var nreget vigtigt at fi i gang, blev det af stor betydning,
at der i den mellemliggende tid var sket en meget betydelig udvikling af brerefrekvensteknihken. Denne udvikling havde gennem billiggprelse
af terminaludstyr og forstrerkere, samt mulighed
for udnyttelse af sivel BfU- som BfC-kabler med
langt flere kredsl@bend hidtil, medflrt, at kabler
af denne art nu ikke alene var udprregede langdistancekabler, men ogs6.kunne konkurrere med
pupinkabler helt ned til afstande pi 25-30 km,
svarende til de normale afstande mellem danske
provinsbyer, forudsat behov for et temmelig stort
ledningsantal i det enkelte tilfelde.
Denne udvikling medf/rte, at ikke alene postog telegrafvaesenet med rigstelefonforbindelserne, men ogsi telefonselskaberne med mellembysforbindelserne inden for koncessionsomrflderne i
h/j grad blev interesseret i berefrekvensteknikken. Herved opstod, i lighed med hvad der tidligere havde vreret tilfaeldet for pupinkabelanlreggene, betydelige frellesinteresser mellem post- og
144 par
ITE
(Kobenhavn
overtoges anlregget pfl Sjrelland og Falster af
KTAS og pfl Fyn m. v. af FkT, medens i Jylland
post- og telegrafvresenet overtog strrekningerne
og de slnderjyske strrekninKolding-Aalborg
ger, og JTAS overtog resten. For forstrerker- og
vedkommende overtog hver
terminalstationers
part udflrelsen af de til delstrrekningerne svarende stationer, dog med den undtagelse, at postog telegrafvesenet ud over de til egne kabelstrrekninger h/rende stationer skulle have anleg
og drift af forstrerkerstationerne i K/benhavn
(Borups .{116), Nyk/bing F., Herning og Skive,
hvor der i forvejen fandtes forstrerkerstationer
for post- og telegrafvresenetspupinkabler. I/vrigt
udnyttes de enkelte kabler i frellesskab mellenr
administrationerne efter den enkeltes kredsldbbehov.
Det anvendte system er et 48-hanal system af
fabrikat Philips med kabler fra det tyske firma
Felten & Guilleaume. Systemet vil eventuelt
senere kunne udbygges til 60 kanaler pr. BfUledning, idet kablerne pfl de fleste strrehninger
24 por bfu-kabel
(Holedstrekninge.
i bfu -net)
pupinkabel
- Koge)
2 par bfc -kqbe!
- Ko/dngl
(KObenhovn
'Ivrersnit
af forskelligc kabeltyper.
3 4 1 m m 2 , 1 7 3 k r e d s l o b v e d f i r e r u d n y t t e l s e ( 1 2 9 2 - t r & d , 1 , 4 m m , 44 4-trAd, 0,9
mm), 2 mm2 kobbertvrersnit pr. kredslob.
2 X 2 + p a r B f U - h a b e l : k o b b e r t v r e r s n i t 6 1 m m z v e d 0 , 9 m m l e d e r e , 1 1 5 2 k r e d s l o b v e d 4 8 - k a n a l s y s t e m , ca. 0,05 inme
kobbertvarsnit pr. kredslob (ca. 0,09 mm2 ved 1,2 mm ledere).
Fig. 22.
144 par pupinkabel: kobbertvarsnit
2 par BfC-kabel:
kobbertvrersnit,
inkl. serviceledninger, 86 mm2. 1200 kredslob, 0,07 mm2 kobbertvarsnit
telegrafvasenet og de enkelte telefonselskaber, da
man i mangfoldige tilfrelde var interesseret i en
udbygning af habelnettet pi samme strrekninger
og efter samme tekniske principper. Pi grundlag
af disse frelles interesser blev det besluttet at
foretage den pflkrrevede store udbygning af det
indenlandske fjernkabelnet i faellesskab mellem
post- og telegrafvesenet og telefonselskaberne,
idet man efter nrermere aftale havde stillet opgaven siledes, at for kablernes vedhommende
pr. kredslob.
er m6.lt og udbalanceret til ca.250 kHz, som muligg/r udnyttelse med 5 l2-grupper. Der er anvendt 3 kabeltyper udf/rt som papir-luftisolerede
kabler med blykappe, indeholdende henholdsvis
12,7 eller 4 firsnoninger med koredimensionerne
0,9 og 1,2 mm, svarende til nominelle forstrerkerafstande pfl henholdsvis 15,8 og 24,2 km.
Ved de navnte brerefrekvensanlreg, hvis omfang fremgAr af hosstAende kort, og som fprst vil
kornme i drift i fuld udstrrekning i 1954, er sflvel
TELETEKNIK
30
post- og telegrafvresenetssom selskabernes kabelnet pA de vigtigste hovedstraekninger blevet f/rt
helt up to date og med rnulighed for meget rigelige ledningsantal, idet de nrevnte kabeltyper
giver mulighed for henholdsvis 1152, 672 og 384
1954
Radiofoniledninger
Da radiofonien opstod i flrene 1922 til 792'c,
meldte sig samtidig problemet om transmission
pe ledningsnettet,
af radiofoniprogrammerne
dels fra transmissionssteder ind til kontrolrum
Oslo
"ir
,\-
ls ingbo.g
t!.l.,,/
Rotterd
p
Tonder
Ngkobing
ft
flensburg
---'
o/b
f-l
Y
tr
E
lio-t
Radlofon/kredslob i pupinkobel
-e//. koaksia/kabel
Radiofonikredslob t bere{rekvens
Prol -o : Antal Aredslob / pupinkabel
be re {rekve ns - e / /.koaks ia / kdbe I
b -,,
Knudepunktsstel
Radlofonistat/on
Radiofonistudie
Fig.
23.
Radiofonitransrnissionsnettet.
forbindelser; mellem K/benhavn og Roskilde er
endda af KTAS lagt 2 sret kabler af den st/rste
type, det ene sret med en serlig plasticisolation.
I K/benhavn, Odense og Kolding kan BfU-kablerne tilsluttes koaksialkablet KfbenhavnKolding.
hos radiofonien og dels herfra til sendestationerne. Medens telefonselskaberne tog sig af lokalledningerne til disse formfll, blev det Telegrafvresenet, der ifllge den almindelige ordning
rnitte skaffe fjernforbindelserne. Dette gjaldt sAledes bl. a. for sendeledningerne til de i en over-