Årberetning 2012.pdf

Tekst Torben Møller-Nielsen
Foto Steen Axel Hansen m. fl.
p o rt r æ t
HELT (KRON)VILDT
DET HANDLER OM kronhjorte. RIGTIGE
kronhjorte. Ikke sådan nogle pistne spidshjorte, men ordentlige klepperter med
krone og det hele. På Sjælland. Nåh, tænker man så, ja, der er da nogle fine hjorte i
Dyrehaven, men det er ikke dem, denne
historie handler om. Det er derimod en
„hvid plet“ på Sjællandskortet som dækker
ca. 80 km2 i Vestsjælland, nærmere betegnet området omkring Åmosen, hvor der
stille og roligt er opbygget en meget stærk
bestand af kronvildt gennem de sidste 13
år. Projektet startede i 1995, hvor der und-
slap 15 stykker kronvildt fra en hjortefarm,
hvor hegnet var gået i stykker, og siden er
bestanden støt og roligt vokset til over 100
dyr. I 2007 blev der for første gang tilladt
jagt på store hjorte på godset. En stor hjort
blev defineret som en 12-ender eller derover. Det resulterede i, hvad der måske er
den største danske frilandshjort nedlagt i
2007, nemlig en 12-ender på 212,9 point.
Kerneområdet for kronvildtet i Vestsjælland var, og er, området Skamstrup-Skellingsted-Tømmerup ned til Åmosen, hvor-
af en mindre del tilhører Torbenfeldt
Gods. Godset er første gang nævnt i historiebøgerne omkring år 1318, og menes at
være opkaldt efter hr. Torben Jensen, gift
med en søster til Ossa Nielsdatter, den ældre Marsk Stigs hustru. I dag ejes godset
af Peter Treschow, der er fjerde generation
på godset og en af de primære initiativtagere bag kronvildtets succes i Vestsjælland. Derfor har vi sat Peter Treschow
stævne en usædvanlig våd dag i maj for at
høre lidt om, hvordan projektet er opstået,
og hvorfor det er blevet så stor en succes.
Kronvildtet er ikke længere forbeholdt de øde hedeområder
i Vestjylland, den fede muld på Djursland eller Kongernes
Nordsjælland. Nu er også Vestsjælland for alvor
kommet med på kortet.
Peter Treschow er fjerde generation på
Torbenfeldt Gods. Godset har dannet
kulisse for flere Morten Korch-film.
Privatfoto/Torbenfeldt
TORBENFELDT GODS
Nævnt første gang 1318. Kong Frederik
d. 3 overtog godset i 1668 og gav det
navnet Frydendal. I 1873 solgtes godset
til Chr. Rosenkilde Treschow for
1.025.000 rdl. I 1907 fik godset sit oprindelige navn tilbage.
Torbenfeldt består af ejendommene Torbenfeldt og Orelund godser, samt Torbenfeldt Skovdistrikt. Det samlede areal
udgør 1.627 ha, heraf er næsten 1.100 ha
skov, søer, moser, eng m.v.
Torbenfeldt får årligt besøg af ca.
8.000 gæster, som gør kortere eller længere ophold, bl.a. for at se det arbejdende smedemuseum.
På Torbenfeldt findes et af Danmarks
største egetræer. Egetræet er fra 1660
og har en omkreds på ca. syv meter.
9 / 2008
Disse „guldhorn“ blev nedlagt af Erik Christensen. 12-enderen på 212,9 point er måske
den største danske frilandshjort nedlagt i 2007.
– Hvor mange af den kaliber, der findes i
Åmosen, er dog ikke til at sige. Og jeg bliver nødt til at pointere, at selv om der ér
stærke hjorte i området og flere rudler, så
er bestanden stadig meget sårbar. Så sent
som i 2006 blev der indkøbt tre dyr i Jægersborg Dyrehave, som vi satte ud for at
tilføre bestanden lidt nyt blod og gode gener. Dyrene blev betalt af en fond, som
min hustru Christina Treschow fik overtalt
til at støtte kronvildtet i Vestsjælland.
– Det kan godt være, at Torbenfeldt
Gods er krumtappen i kronvildtprojektet,
men én lodsejer, næsten uanset hvor meget jord han har, kan ikke få et sådant
projekt op at stå alene. Det, som er helt
unikt for dette projekt, er den fantastiske
opbakning, der er fra både jægere og
lodsejere i hele Åmosen – også et godt
stykke uden for kerneområdet. Der har
ikke været afholdt store fællesmøder,
skrevet brochurer og hvad man ellers kan
www.jaegerforbundet.dk
finde på, men alligevel har alle været
enige om, at kronvildtet skulle have en
chance for at etablere sig i dette dejlige
og øde område, så der efterhånden kan
opbygges en bæredygtig bestand. Det er
utroligt positivt at opleve, at bare man taler med sine naboer og tager problemer
som f.eks. markskader alvorligt, så kan
sådan et projekt lade sig gøre ad frivillighedens vej. Der har ikke på noget tidspunkt været tale om at indføre særfredninger eller andre „officielle“ tiltag, og
det bliver der heller ikke, når jægerne på
så flot måde udviser ansvar og omtanke i
forvaltningen af kronvildtet her.
Peter Treschows interesse for kronvildt
blev vakt fra besøg på Mejlgaard i Jylland.
Da den danske konge i 1770 beordrede alt
kronvildt skudt væk fra den frie vildtbane
på grund af den skade, de forvoldte på
landbruget, var ejerne af Meilgaard og
27
▼
Vi mødes ved porten foran det smukke
slot, der har dannet kulisse for mangt en
Morten Korch-film. Vi maser os ind på
forsædet af en gammel Landrover, slår et
smut gennem krat og buskads med træk
på alle fire hjul, så fotografen kan få et
vue over slottet. Imponerende ... Og vi er
næsten ikke bange, da Peter Treschow
vender slæden på toppen af den stejle
bakke og i bedste offroader-stil bringer os
over til en kop varm kaffe og nogle basser
på naturskolen, godsets seneste tilføjelse
og et projekt som han tydeligvis er både
stolt af og glad for. Fire år og millioner af
kroner har det kostet, men nu er skolen
færdig, og de første børn har allerede taget den i brug. Da vi bænker os ved et af
bordene i den hyggelige stue med en fantastisk udsigt over en af de mange nyetablerede søer i området, kan vi ikke undgå
at bemærke trofæet fra en gigantisk kronhjort på væggen.
– Det er fra en hjort, som blev fundet
død hos vores nabo Antoinettesminde i
september sidste år. Sandsynligvis af en
brunstskade. Ejerne var så venlige at donere geviret til naturskolen. Den er opmålt
til 204,9 point, så det er absolut en af de
bedre, siger Peter Treschow med et smil.
Løvenholm på Djursland heldigvis ulydige. Derfor findes der stadigvæk kronvildt
af den gamle danske stamme på den frie
vildtbane på Djursland, og bestandene i
resten af Jylland stammer delvist fra denne bestand.
Det sidste stykke kronvildt blev skudt i
Vestsjælland i 1850’erne, men med først
oprettelsen af en lille dyrehave med kronog dåvildt og senere udsætningen midt i
1990’erne kan Torbenfeldt Gods (og alle
andre) igen glæde sig over at se det statelige vildt i fri dressur. Og det er en god
stamme, som er under opbygning. Hovedparten af dyrene stammer oprindeligt fra
Nordjylland, og, som sagt, med tilførsel af
gener fra Dyrehaven.
Da jeg spørger ind til, hvordan det kan
være, at kronvildtet klarer sig så godt i
Åmosen, siger Peter Treschow: – Ud over
det gode samarbejde med lodsejere og
jægere, spiller det også en
stor rolle, at der er så lidt
trafik i området. Med det
mener jeg både biler og
mennesker. Kronhjorte er
sky dyr, og heldigvis er
der ikke mange mennesker, som bevæger sig
uden for stierne og ind i
kerneområderne. Vi har
også et godt miks af skov og marker her,
som gør, at kronvildtet hele tiden kan
finde passende biotoper, hvor de ikke bliver forstyrret. Desuden gør vi en del ud af
at fodre kronvildtet – også for at minimere
markskaderne. Vi fodrer med hø, majs og
roer. Sidste år kørte vi 60 tons roer ud, og
det er virkelig noget, som falder i kronvildtets smag. Vi vil i fremtiden også forsøge – igen i samarbejde med andre større
lodsejere i området – at etablere decide-
UDVIKLINGEN AF BESTANDEN AF KRONVILDT I KERNEOMRÅDET I ÅMOSEN
1995
15 stk.
1996
?
1997
8 stk.
1998
12 stk.
1999
16 stk.
2000
21 stk.
2001
27 stk.
2002
27 stk.
2003
32 stk.
2004
37 stk.
2005
50 stk.
2006
60 stk.
2007
80 stk.
2008 90-100 stk.
28
Udsat 5 hinder.
Udsat 3 stk. fra Jægersborg Dyrehave.
Jagt på stor hjort tillades for første gang, og der skydes tre
hjorte. En 12-ender på 212,9 point, en 14-ender på 204,2 point
samt en mindre 14-ender, som ikke opmåles.
www.jaegerforbundet.dk
rede fodermarker, hvilket forhåbentlig
kan medvirke til at nedsætte markskaderne, for det er nok den største forhindring for en mere generel udbredelse af
kronvildtet.
Desuden er det også godt for bestanden,
at der er så relativt få veje og dermed trafik i området. En kronhjort er et stort dyr,
som det ikke er sjovt at køre ind i. Samtidig kan trafikerede veje være en effektiv
forhindring for udvandring til andre områder, og derfor kunne det også være vældig interessant, hvis man kunne finde en
løsning på, hvordan bestanden i Åmosen
eventuelt kunne få lov at brede sig sydpå
mod Gisselfeld, hvor man jo også har
gang i et etableringsprojekt.
På spøgsmålet om, hvor meget kronvildt
der nu kan skydes, mærker man straks
forsigtigheden dukke op hos godsejeren
igen. – I det lokale hjortelav, som dækker
området i Åmosen, besluttede vi sidste år,
at der kunne skydes 10 dyr fordelt på kalve og store hjorte. Den væsentligste årsag
var, at de enkelte steder var begyndt at
gøre skade på afgrøderne, og en af måderne at få kronvildtet væk fra disse steder er ved at jage dem. Her på Torbenfeldt blev det tilladt at skyde tre hjorte.
Det skulle minimum være 12-endere og
▼
▼
Torben Møller-Nielsen
Torbenfeldts jagtjournal går tilbage
til 1918. Dengang havde krybskytter sin
egen kolonne – lige efter kolonnerne med
„skadedyr“.
9 / 2008
Blødt og lækkert
− i et feminint snit
LADY YACK er praktisk jagttøj fra Laksen, specielt
designet til kvinder. Lækker forarbejdning med stof
af blødt, børstet microfiber. Forstærkninger på skuldre
og ved bukseben. Lydløst og komfortabelt i al slags
vejr. CTX™ membran gør tøjet vand- og vindtæt men
tillader samtidig kroppen at ånde.
LADY YACK jakke: kr. 1699,LADY YACK buks: kr. 799,www.laksen.dk
▼
Dialogen med lodsejere og
jægere er afgørende
for kronvildtets fremtid
i Vestsjælland, forklarer Peter
Treschow Jægers journalist,
Torben Møller-Nielsen.
hvert konsortium, som der er 11 af, havde
én mulighed. Det vil sige, at hvis en jæger
i et af konsotierne så en 12-ender eller
større og skød til den, men ikke ramte, så
var det slut for det konsortium. Og jeg
skulle have besked med det samme via
sms eller mobil om, hvor der var blevet
skudt og til hvad. Men det lykkedes altså
at få nedlagt tre hjorte her i kerneområdet, hvoraf de to er guldmedaljer, og den
sidste er ikke opmålt.
I det hele taget foregår jagten på Torbenfeldt under særdeles kontrollerede former.
Peter Treschow har selv jagten sammen
med en jagtpartner lige omkring slottet, og
resten af de ca. 1.600 ha er fordelt blandt
de andre konsortier. På Torbenfeldt skydes
der også en del råvildt. Mellem 120 og 160
stykker om året bliver det til, hvoraf ca. en
tredjedel er bukke. Da jeg spørger, om afskydningen af råvildt er lige så reguleret
som afskydningen af kronvildtet, får jeg et
andet svar, end jeg havde regnet med, men
som til gengæld er vældigt kendetegnende
for jagtudøvelsen i Vestsjælland. – Det
handler i høj grad om frihed under ansvar!
Konsortierne lejer jagten for fem år ad
gangen. Det betyder, at jægerne får et bedre forhold til vildtbestanden og især til en
fornuftig afskydning. Derfor får de også
30
selv helt lov til at bestemme, hvor mange
stykker råvildt, som det enkelte konsortieområde kan bære at miste igennem en
jagtsæson. Det eneste krav, der stilles, er,
at al jagt på råvildt foregår med riffel. Når
sæsonen er slut, indrapporterer hvert enkelt konsortium vildtudbyttet, som så bliver ført ind i slottets gamle jagtjournal.
Den går desværre kun tilbage til 1918, men
det er alligevel interessant at se, hvordan
vildtudbyttet har ændret sig gennem årene. Dengang blev der ikke skudt ret meget
råvildt, og fasaner var der heller ikke mange af. I dag er det de suverænt to vigtigste
vildtarter sammen med ænderne.
At det var andre tider dengang ses tydeligt i de fortrykte kolonner i jagtjournalen.
De sidste kolonner ville være fuldstændig
utænkelige i det moderne Danmark. Under
„skadedyr“ er der kolonner til bl.a ørne,
høge og ugler, og den allersidste kolonne
hedder „krybskytter“. De blev dog ikke
skudt, men indleveret til politiet for videre
domsafsigelse. I 1918 blev der taget tre!
Det slår også én, når man bladrer i den
store jagtjournal i folioformat, hvor mange
forskellige jagtbare arter der var for knap
100 år siden. Til gengæld var der dengang
ikke nogen fortrykt kolonne til kronvildt.
www.jaegerforbundet.dk
Regnen vælter stadig ned. Peter Treschow ser glad ud. Det er godt for kornet.
Steen ser noget mellemfornøjet ud. Han
har lige opdaget, at han har glemt sin taske ude i regnen, da han skulle tage et par
billeder af omgivelserne. Regn eller ej, så
er Torbenfeldt et dejligt sted sidst i maj.
Også for kronvildtet.
tmn@jaegerne.dk
NATURSKOLEN TØMMERHUSET
Naturskolen ligger direkte i skovgærdet med en fantastisk udsigt over engene omkring Bolsbjergsø. Skolen er
indrettet, så den kan bruges både
sommer og vinter og med alle moderne faciliteter. Der er 24 sengepladser i selve Tømmerhuset og yderligere 24 pladser under shelterlignende
forhold i det Gl. Brændehus. Omkring
naturskolen er der et areal på ca. syv
ha med skov og eng, hvor børn og
barnlige naturelskere frit kan færdes.
Naturskolen har indgået en samarbejdsaftale med en af Danmarks Jægerforbunds naturformidlere.
Faciliteterne kan lejes af alle. Du
kan læse mere om naturskolen på
www.naturskolen-tommerhuset.dk.
9 / 2008