Salgsprospekt Morud Skov Nord Frugthaven 40

Transcription

FNE senhjerneskades Nyhedsbrev nr. 35 November 2011
Et internt Ergoterapeutisk blad for medlemmer
1
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse..............................................................................................................................2
Bestyrelsen marts 2011 ....................................................................................................................3
Nyt fra bestyrelsen ...........................................................................................................................4
Cognitive Rehabilitation Workshop.............................................................................................6
Historisk oversigt over temadage og årsmøder FNE - senhjerneskade .......................................7
Danmarks første ergoterapeutiske Bobath instruktør.......................................................................8
Komplementær og alternativ behandling.........................................................................................9
Akupunktur ................................................................................................................................10
Klangmassage ............................................................................................................................11
Toning – stemmens klang ..........................................................................................................14
Reikihealing ...............................................................................................................................15
Professionsrettet musikanvendelse (PROMUSA) .........................................................................16
Undersøgelse af håndtræningsredskabet Inimove..........................................................................18
Ekstra selvtræning med andre redskaber. ......................................................................................25
Boganmeldelser..............................................................................................................................28
In Search of Memory .................................................................................................................28
Science-Based rehabilitation theories into practice ...................................................................28
Upper Motor Neurone Syndrome and Spasticity.......................................................................28
Dissociations fænomener ...........................................................................................................29
Forstå demens ............................................................................................................................29
Lyd er Liv...................................................................................................................................29
Helbredets Mysterium................................................................................................................30
Verden på hovedet! ....................................................................................................................30
At leve et liv, ikke vinde en krig................................................................................................30
Use it- don´t lose it.....................................................................................................................31
Humørsiden....................................................................................................................................31
Visuel opfattelse – Julian Beever...............................................................................................32
2
Bestyrelsen marts 2011
Formand:
Peter Vögele
Hanebred 26, 1.tv. 2720 Vanløse
Tlf.: Prv.: 61712352
e-mail: peter.voegele@gmx.de arbejde: petvge01@glo.regionh.dk
Tlf.: Arb.: Glostrup Hospital afd. V: 3863 2105
Økonomiansvarlig:
Kirstine Sand Jensen
Ålykke 12
7500 Holstebro
Tlf.: Prv: 9741 2824 – Arb.: 89274001
e-mail: kl-sand@mail.dk
Redaktør af nyhedsbrev:
Birgitte Chr. Gammeltoft
Figenvej 10, 4690 Haslev
Tlf.: 2346 8855
e-mail: birgitte@gammeltoft.org Hjemmeside: www.birgitte-gammeltoft.dk
Ordinært medlem:
Annalise Jacobsen
Ulriksholmvej 4, st, 5230 Odense M
Tlf. privat: 4566149494
E-mail: aljacobsen@webspeed.dk
Hjerneskadecentret, Odense: 63752160, E-mail ajac@odense.dk
Ordinært medlem:
Mette Skærbæk Svane
Ravngårdsvej 23, 8370 Hadsten
Tlf. prv.: 86182213, mobil:31144462 e-mail: mettsvan@rm.dk
Tlf.: Arb.:87623393, Regionshospitalet Hammel Neurocenter Voldbyvej 15,
8450 Hammel
Suppleant:
Anna Birthe Andersen
Vestre Alle 4, 8600 Silkeborg
tlf. nr. privat: 30230138
Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Voldbyvej 15, 8450 Hammel
Tlf. arbejde nr. 87623376 annaaner@rm.dk
Suppleant:
Jette Fog
Thune Nielsensvej 4, 5270 Odense N,
tlf . 3874 7589 mobil 2191 7867
Tlf. arb. Mail jefo@odense.dk privat:jettefog@tiscali.dk
3
Nyt fra bestyrelsen
Vinteren står og banker for døren her i efterårsstormen, og vi står forhåbentlig foran ændringer i
hvor vinden blæser hen, her efter regeringsskiftet. Vi har da i hvert fald lov til at håbe på ændringer,
over tid!!!!
Af godt nyt kan jeg fortælle at vores netværk fortsat vokser, og vi er nu
oppe på 438 medlemmer, og et par har allerede annonceret, at de ønsker
at deltage fra januar. Det er det højeste antal af medlemmer vi nogensinde
har haft. Dejligt at mange har fundet vej til os, for vi gør hvad vi kan, for
at opdatere og vidensformidle, som der står i vores vedtægter, at vi skal.
Grundet medlemsopfordringer er det sidste år vi afholder kurser om
efteråret. Der vil i fremtiden blive byttet om på emnerne så kursusdagene
ligger i foråret, hvor der forhåbentlig stadig er kursusmidler i kasserne og
derfor vil Årsmødet med generalforsamlingen bliver i efteråret fra 2012.
“Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade”
er udkommet i sommeren og viser fremtidens vej til neurorehabilitering.
Program kan downloades under:
http://www.sst.dk/publ/Publ2011/BOS/Hjernetraume/ForloebsprogramVoksneHjernetraume.pdf
Sundhedsstyrrelsen skriver bla.:
Forløbsprogrammer for erhvervet hjerneskade
Mennesker med erhvervet hjerneskade har ofte omfattende følger af hjerneskaden, som kan have
stor indflydelse på deres liv og hverdag. De har behov for effektive rehabiliteringsforløb med
henblik på at mindske følgerne af hjerneskaden og derved opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv.
Forløbsprogrammerne fra Sundhedsstyrelsen beskriver den samlede rehabiliteringsindsats til
henholdsvis børn og unge og voksne med erhvervet hjerneskade.
Forløbsprogrammerne beskriver den faglige og organisatoriske indsats både under indlæggelse og
efter udskrivelse. Dette involverer mange forskellige faggrupper med særlige kompetencer både i
sygehusvæsenet, kommunen og almen praksis, samt i de særlige hjerneskadetilbud.
De vigtigste fokusområder i forløbsprogrammerne er:
•
•
•
Tværfagligt samarbejde mellem fagpersoner – i samarbejde med personen med erhvervet
hjerneskade og de pårørende.
Etablering af en koordineringsfunktion for hjerneskade i kommunerne med henblik på at
koordinere indsatsen i forhold til den enkelte person.
Graduerede rehabiliteringstilbud i både sygehusvæsenet og i kommunalt regi, så personer
med erhvervet hjerneskade får et tilbud tilpasset den enkeltes behov.
Forløbsprogrammerne er udarbejdet i samarbejde med de faglige selskaber, regioner, kommuner,
almen praksis og brugerorganisationer. Forløbsprogrammerne bygger på konklusionerne fra
Sundhedsstyrelsens medicinske teknologivurdering om hjerneskaderehabilitering fra 2011, som
beskriver effekten af hjerneskaderehabilitering samt mulighederne for organisatoriske forbedringer.
4
Regioner og kommuner skal samarbejde om forløbsprogrammerne og tilpasse dem til lokale
indsatser overfor personer med hjerneskade. I forbindelse med finanslovsaftalen er der afsat midler
til hjerneskadeområdet. Disse midler skal bl.a. anvendes til implementering af
forløbsprogrammerne.
Kilde:
http://www.sst.dk/Planlaegning%20og%20kvalitet/Rehabilitering/Forloebsprogrammer_erhvervet
_hjerneskade.aspx I Septemberudgaven af Samvirke er der er fin artikel om Naturterapi, som ifølge forskningsstudier
er langt bedre end anden form for stressbehandling. Træerne stimulerer os uden at kræve noget
tilbage. De svenske tal viser, at 75% vender tilbage til job efter at være stressramte og 98% oplever
at have fået det bedre. Selv 10 minutter i skoven har en afstressende og opladende effekt. Jo
længere tid man opholder sig i skoven jo større effekt har det. Alle undersøgelser viser at det
stresser os at være i byen. Der sker en masse bearbejdning på et ubevidst niveau, som trætter os.
Når vi f.eks. kører bil eller cykler i byen, bliver vi bombarderet med omkring 11 millioner
informationer i sekundet. Det kan vi selvfølgelig ikke håndtere, og derfor sorterer hjernen i
informationerne og lader kun omkring 15-20 stykker informationer komme ind i den bevidste del af
hjernen. Denne sorteringsproces er krævende, og kan overbelaste hjernen. Hvis man ikke får ro til at
slappe af og slå sorteringsknappen fra, bliver man mentalt udmattet. Grunden til at det er anderledes
at være i skoven, er, at her behøver man ikke sorterer nær så meget. Træernes form er forudsigelige
og det virker beroligende på hjernen.
Sus Sola Corazon, der er pædagogisk psykolog og ph.d. studerende på Skov og
Landskab, fortæller om stress: ” Når man har været stresset et stykke tid, har kroppen brug for at
slappe af og komme ud af den stressede tilstand. Her er det ikke nok at sove. Kroppen har også brug
for at hvile sig i vågen tilstand” Sus Corazon har udarbejdet behandlingsplaner for en ny terapihave
Nacadia i Nordsjælland.
De har i øjeblikket opslået et job som kunne besættes af en ergoterapeut:
Arbejdsopgaverne omfatter at lede og gennemføre haveaktiviteterne og mindfulness baserede
øvelser i terapihaven sammen med patienterne i hverdage. Stresscentret Kalmia har
behandlingsansvar samt står for relevant supervision. Læs mere på www.kalmia.dk
Endvidere vil der også være forskellige formidlings-, dataindsamlings- og demonstrationsopgaver
tilknyttet stillingen af mindre omfang. Ved opstart vil der være undervisning i haveterapi i Skov &
Landskabs regi.
Haveterapeuten indgår i det kliniske teamsamarbejde med Kalmia, herunder deltagelse
i konferencer, fællesundervisning og supervision. Haveterapeuten skal sikre de optimale rammer for
behandlingen, samt være bindeled mellem forskere fra Skov & Landskab og behandlere fra
Kalmia.(Danske stresscenter, red).
Få mere information om terapihaven Nacadia, og se stillingsopslaget:
http://www.sl.life.ku.dk/om_skov_landskab/arboreter_terapihaver/terapihaver.aspx
Her i Danmark er vi så heldige at have en ergoterapeut Lise Nevstrup Andersen
der i Sverige har taget en mastergrad i haveterapi. Lise arbejder meget med udeliv og Lise har sagt
ja til at berige os med sin viden med arbejdet bl.a. indenfor senhjerneskade. Det bliver sandsynligvis
til næste års generalforsamling i Århus.
5
Cognitive Rehabilitation Workshop
Til Temadagene i forårets kan vi præsentere det helt store navn
neuropsykolog Kit Malia, som kommer for at holde indlæg kun
for os ergoterapeuter i FNE senhjerneskade. Temadagene bliver
som sædvanligt i Odense. 14- 15 marts 2012 ”Cognitive
Rehabilitation Workshop” med masser af viden og praktiske
eksempler på, hvad vi helt konkret skal gøre i praksis. Kit Malia er
oprindeligt uddannet lærer, han har arbejdet inden for
specialområdet i mange år og har en forskningsgrad i
neuropsykologi. Han har i mere end to årtier virket som ’kognitiv
rehabiliteringsterapeut’ på et af de største centre for rehabilitering
i England: The Defense Medical Rehabilitation Centre Headley
Court, som er Forsvarets center for voksne med erhvervede,
neurologiske skader. Kit Malia har udgivet en række bøger med
praktiske anvisninger på hjerneskaderehabilitering samt
videnskabelige afhandlinger om kognitiv og psykosocial
rehabilitering. Han har tillige været med i udarbejdelsen af kliniske standarder for rehabilitering af
mennesker med kognitive skader. Kit Malia har gennem en lang årrække holdt workshops i Canada,
USA, Sverige, Norge, Danmark, Finland, Holland, Belgien, Slovenien, Spanien, New Zealand og
naturligvis i England.
Kit Malia er gift med Anne Brannagan der er uddannet ergoterapeut med speciale i
hjerneskaderehabilitering. Hun arbejder ligeledes på The Defence Services Rehabilitation Centre,
Headley Court. Hun er specielt interesseret i executive vanskeligheder efter en erhvervet
hjerneskade. Anne Brannagan og Kit Malia har i fællesskab afholdt mange workshops både på
nationalt og internationalt plan.
Anne Brannagan har bla. udviklet en tilgang til at kunne vurdere executive problemer
efter en hjerneskade. I hendes daglige arbejde er hun ansvarlig for, hvordan det tværfaglige
samarbejde skal fungere. Vi får dog ikke Anne Brannagan med til forårets kursus, men det er en
god fornemmelse at vide at Kit Malia er meget tæt på vores område, og har en stor forståelse for
den ergoterapeutiske praksis.
Se mere om Kit Malia og på:"http://www.braintreemanagement.co.uk/braintreetraining/
Vi var lidt for hurtigt ude med at annoncere kursusprisen i forrige nyhedsbrev, og må
for en gang skyld hæve prisen lidt, da Kit Malias pris er beregnet ud fra antal deltagere. Derfor kan
vi ikke bruge den sædvanlige beregnede rabat ved at kalkulere med flere kursister. Men trods alt er
det fortsat billigt med 900 kr. pr. kursusdag, da det er med forplejning og husleje. Vi regner derfor i
stedet for en højere pris for ikke medlemmer af FNE og en endnu højere pris for ikke medlemmer af
ETF. Ja ”man må sno sig” sagde ålen. Kurset afholdes i auditorium på Universitetshospitalet i
Odense.
Tilmelding kan ske på www.gammeltoft.org.
Prisen er
Medlemmer af ETF og FNE
1800 Kr.
Ikke medlemmer af FNE
2800 Kr.
Ikke medlemmer af Ergoterapeutforeningen
3800 kr
Ergoterapeutstuderende og pensionister 50% rabat af ovenstående
Jeg tror at der bliver rift om pladserne, så det er en god ide at være hurtig med tilmeldingen, og
naturligvis vil vi prioritere medlemmer af FNE.
6
Da der ikke er kommet indlæg til dette nummer af Nyhedsbrevet, indeholder det næsten kun hvad
jeg som redaktør havde lyst til at bringe jer. Hvad hjertet er fyldt af løber munden (tasterne) over
med. Se det som en advarsel, hvis der ikke til næste nummer kommer andre indlæg. Så er
konsekvensen at jeg bare vælger hvad der skal stå. Men send mig MEGET gerne indlæg jeg kan
dele ud til jer alle.
Historisk oversigt over temadage og årsmøder FNE - senhjerneskade
Til nyindmeldte medlemmer kan vi give et historisk overblik over hvad vi har haft af teoretiske og
praktiske emner til vores temadage og årsmøder i de mange år vores Faglige netværk har fungeret.
Det bringer nostalgiske minder frem hos redaktøren – hold da op – vi har da vist hele tiden været
fremme i skoene og tænk at vi har fungeret i snart 18 år. Jeg synes jo lige det var for et par år siden.
Husk fortsat at møde op til årsmøderne for at have mulighed for at påvirke hvilke emner der skal
tages op.
Temadag = T
Årsmøde/ generalforsamling = G
Emne
Dato
Sted
Stiftende Generalforsamling
28 Maj 1994
Odense
G. Bobath, Marianne Loid
25 nov 1995
Kbh
T. Erfaringsudveksling Traumeområdet- Panel
29 april 1996
Odense
G. Erfaringer fra Burgau, Marianne Thelle, Annette Kjærgsgaard
12 april 1997
Odense
T. Undersøgelsesmetoder, FIM-Hornbæk terapeuter, A-One, AMPS,
29 sept 1997
Odense
T. Seriegipsning, Burgau Susanne Strathoff
21 feb 1998
Odense
G. ANT Abnorm neurotension , Lonni Sørensen
20 april 1998
Århus
Kognitiv terapi, aflyst grundet manglende tilmelding
april 99
G. NLP, Jette Abildskov
Maj 1999
Kbh
T. Forskellige koncepter, Birgitte Christensen
1 nov. 1999
Odense
G. Sexualitet og apopleksi, Ester Greve
11 marts 2000
Odense
T. Neuropædagogik, Susanne Freltofte
13 nov. 2000
Odense
G. Pårørendesamarbejde, Louise Brückner Wiwe.
10 marts 2001
Århus
T. Udslusning af hjerneskadede, Joan Boarst-
6 nov. 2001
Odense
G. Johnstonekonceptet, Birgitte Christensen
marts 2002
Odense
T. FOTT : Anette Kjærsgaard
sept 2002
Odense
G. Executive funktioner, Mugge Pinner
Marts 2003
Herlev Kbh.
T. Musik, Ellen Thomasen
13 Nov 03
Odense
G. Sidste nyt Affolter, Terapeuter Hammel
11 marts 04
Århus
T. Hverdagsliv, Tove Borg
3 nov. 2004
Odense
COPM Eva Wæhrens
Bobath Marit Nääs
Aktiviteter, Annalise Jacobsen
4 nov. 2004
En knækket vinge, Kirsten Brink
7
G. PTA fasen, Lars Siert og Jette Holbek Holm Hvidovre traumecenter
9 marts 2005
København
T. Musikk som miljøfaktor og behandling – hva skal til for å få
9+10 nov.2005
Odense
G. Søvn og søvnproblemer, Pia Würtzen Norup
2006
Odense
T. Hjemmetræning hos apopleksiptt.
9-10 nov. 2006
resultater, Audun Myskja
Bobath behandling i hjemmet, Peter Vöegele
G. ACIS, Hanne Rasmussen
6 marts 2007
Århus
T. Kognitive problemer i hverdagen, Annalise Jacobsen
14-15 november
Odense
G. Forskning omkring FOTT, Trine Schow
26 februar 2008
København
T. Aktivitetsorienteret ergoterapi fra fase 1-4
20-21 nov.2008
Odense
G. Privatpraksis og ESI ,Mette Søndergaard
26 februar 2009
Odense
T. Opdatering af Affolterkonceptet
26-27 nov. 2009
Odense
G. Neuroteam i Århus Dorthe Bjerge
10 marts 2010
Hammel
T. Neuroplasticitet , Jesper Mogensen
18- 19 November
Odense
G. MTV Medicinsk Teknologi Vurdering, Annalise Jacobsen
9 februar
København
T. Sansestimulering/ Sanseintegration, Birgitte Gammeltoft
9-10 november 2011
Odense
T. Kognitiv træning Neuropsykolog Kit Malia
Forår 2012
Odense
G. ?
Efterår 2012
Aarhus
PRO-aktiv tilgang til neurorehabilitering, Birgitte Gammeltoft
Hvordan ser ergoterapeutisk neurorehabilitering ud efter
kommunalreformen?
Pia Kold og Marianne Thelle Nielsen
Spejlneuroner og spejstræning, Jim Jensen
Neurorehabilitering i praksis, Peter Vögele
Danmarks første ergoterapeutiske Bobath instruktør
Det er med stor glæde at vi kan præsentere den første danske
ergoterapeut som nu er færdig som Bobathinstruktør. Det drejer sig om
FNE senhjerneskades formand Peter Vögele. Det har været en stor
mangel i mange år, og vi håber at det kan inspirere andre til at gå den
vej. Vi kender Peter som en meget kompetent og inspirerende
underviser. Peter kommer oprindeligt fra Tyskland hvor han har taget
sin ergoterapeutuddannelse i 1996. Peter har arbejdet i 6 år i Tyskland
med Neurorehabilitering bl.a. i Burgau, og har været bosiddende i Danmark siden september 2002.
Peter har arbejdet målrettet med denne instruktør uddannelse de sidste 8 år og de kurser mm han har
deltaget i har været målrettet uddannelsen. Ligeledes har Peter ofret utrolig megen fritid på at læse,
8
forberede og afholde kurser. På disse kurser er han hver gang
blevet evalueret og så har han skullet i gang med at
dygtiggøre sig indenfor det næste område.
Peter arbejder til dagligt som udviklingsergoterapeut på
Glostrup sygehus. Derudover deltager han aktivt i en lang
række udvalg og er bla. med i bestyrelsen i Dansk selskab
for Apopleksi.
Vi er stolte af at have dig i vores midte Peter, og ønsker dig et STORT TILLYKKE.
Komplementær og alternativ behandling
Af Birgitte Gammeltoft
Som ergoterapeuter indenfor neurorehabilitering arbejder vi ofte mest efter den
naturvidenskabelige tankegang og alt det vi gør, skal kunne måles og testes. Vores hverdag i
rehabiliteringen skal kunne dokumenteres, og på de fleste arbejdspladser må man kun bruge
videnskabelige og evidensbaserede metoder. Men ikke alt kan vejes og måles, og set fra min
synsvinkel er der en masse bløde værdier både i og omkring det fysiske legeme, som vi også kan
tænke ind i vores behandling. En lang række af vores patienter opsøger alternative metoder
sideløbende med vores behandling. Det var utænkeligt at acceptere det i hospitalsverdenen for år
tilbage, men er nu heldigvis nogle steder ved at blive mere accepteret, når det blot foregår udenfor
den almindelige træningstid.
Den traditionelle behandling ser ofte kroppen som et apparat, som skal repareres, og
sigter på at fjerne noget der er sygt. Det traditionelle terapeutiske arbejde ser således mest på
sygdom og symptomer. PATOGENESE er et sammensat ord af PATOS, der betyder lidelse og
GENESE der henviser til, hvordan den er opstået. Ved apparatfejlsmodellen er filosofien, at vi skal
tage sygdom væk, mens vi gennem alternativ medicin kan hjælpe den syge celle ved at styrke den
sunde del af cellen. Hvis det sunde styrkes, bliver der mere plads til sund vækst, hvilket fortrænger
den plads det syge i cellen har.
Komplementær og alternativ behandling udspringer af et andet verdensbillede end den
traditionelle behandling og ser på hele mennesket. Man arbejder ud fra at styrke det sunde, og
stimulere de indre selvhelbredende kræfter. SALUTOGENESE betyder hvordan sundhed opstår, og
alternative metoder bygger på det sunde i mennesket. Jeg har den holdning at vi ikke kun må
fokusere på sygdomme, men også skal fokusere på hvordan vi stimulerer vores patienter til at finde
9
den indre helbredelse, også for at komme mere helskindet gennem sorgen over det mistede. Her kan
vi drage nytte af viden indenfor den alternative terapi.
Den norske overlæge og musikterapeut Audun Myskja, som
vi har haft fornøjelsen af i FNE senhjerneskade til temadage om musik,
har i en af sine 12 bøger om alternativ behandling samlet begreberne i
bogen ”Komplementær og alternativ medicin, på vej mod en integreret
medicin”. Myskja har gennem de sidste mange år lavet uddannelse for
tværfaglige grupper i enhedsterapi, og jeg har været så heldig at deltage
på flere af Myskjas spændende kurser. Det unikke er, at Muskja både har
den videnskabelige baggrund til at vurdere og beskrive sammenhænge
mellem sundhed og sygdom, samtidig med
at han nu primært arbejder med alternative metoder heriblandt
musikterapi, healing, akupunktur, toning, blomstermedicin og meget
mere. Læs om Myskja på hans hjemmeside www.livshjelp.no
Når vi møder den ramte, som har spændinger, stivhed
eller smerter, kan det være problematisk at gennemføre træning. Et
smerteproblem bevæger sig ofte ind i en ond cirkel, hvor smerte
skaber inaktivitet, som så igen forværrer smerten. Hvis der kun
benyttes traditionel behandling, vil det ofte tage længere tid, før et
smerteproblem tillader at lave træning, og dyrebar behandlingstid går tabt. Brug af stærk medicin til
at fjerne smerter, kan være uhensigtsmæssig, da smerte er et signal om at passe på.
Jeg har som ergoterapeut benyttet mig af flere komplementære og alternative tilgange
og har god erfaring med at kunne starte mobilisering og træning tidligere end jeg ellers ville kunne
det. Her vil jeg blot nævne et par muligheder, som jeg har fundet effektive som supplement, til den
ergoterapeutiske behandling.
Akupunktur
Akupunktur har vist sig at være meget effektiv til smertebehandling. Der er stor evidens for
virkning, også i kontrolleret forskning. Palle Rosted, der er overlæge og lektor på Sheffield
Universitet samt formand for Dansk Selskab for Evidensbaseret Akupunktur udtaler: ”Både på
Medline og Cochrane, findes der i dag både evidens i klasse I og II for akupunktur, så jeg tror, man
skal være meget forstokket for at have et troværdighedsproblem”. Dette beskriver han i
Akupunkturbehandlings effekt ved lidelser i bevægeapparatet. Ugeskrift for Læger
2005;167(38):3555
10
Der findes mange forskellige former for akupunktur fra den klassiske kinesiske
akupunktur til moderne former som f.eks. Akupunktur 2000, som nu kaldes for ACUNOVA.
Indstikket i kroppen er kun på få mm, og er ikke at betragte som et indgreb. Terapeuter har
mulighed for at tilegne sig viden på kortere kurser www.acunova.dk.
Det er et godt supplement til behandlingen, da smerter langt hurtigere kan reduceres,
så der kan bruges tid på egentlig træning. Desværre er det ikke min erfaring at det i senforløbet
fremmer motorisk funktion, men ved at reducere og i mange tilfælde helt fjerne smerter, kan der
fokuseres på tid til træning af funktioner.
Klangmassage
Jeg stødte for første gang på begrebet klangmassage da ergoterapeut Zeljko Vlahovic præsenterede
det på den europæiske ergoterapikongres i Hamborg i 2008.
Klangmassage eller lydmassage, er en særdeles virksom
sansestimulerende behandlingsform, som foregår uden på
tøjet. Den bygger på ældgamle erfaringer om lydes og
klanges virkning fra den mere end 5000 år gamle indiske
helbredelseskunst. Klangskålene som bruges er håndlavede, og de er specialfremstillet efter gamle
tibetanske traditioner, hvor man gennem tusinder af år har brugt lyde til terapeutiske formål.
Klangskålene er sammensat af en lang række metaller inklusive guld, sølv og bronze. De er
fremstillet på en sådan måde, at lyden forplanter sig ned i kroppen, i modsætning til de mere kendte
tibetanske syngeskåle, som sender lyden ud i rummet. Klangskålene placeres på udvalgte steder på
kroppen.
Der er mange forskellige størrelser af klangskåle, der i deres lyde påvirker de
forskellige chakraer, og derfor skal skålene anvendes på en helt speciel måde, hvor lydens kraft kan
lede blokeringer væk, eller hjælpe kroppen til energiopladning. Det er retningen af lyden og
anslaget på skålen, som leder energien enten væk eller til et område af kroppen. Hver klangmassage
sammensættes individuelt afhængig af den enkeltes behov. Derfor startes der med en indledende
samtale om hvad den enkelte modtager ønsker, at der arbejdes med.
11
Dybe toner giver ro
Lyse toner bringer koncentration
Gonglyde påvirker følelser
Klangmassage kan også kaldes for cellemassage. En celle kan kun arbejde ud fra det,
den selv besidder. En levercelle reproducerer leverceller, en hudcelle reproducerer hudceller. Alle
levende celler indeholder elementer til at udvikle en syg og en sund del. Vi skal ikke fjerne det
syge, men stimulere det sunde.
Man kan sige at ethvert organ er et musikalsk instrument. Når alt er samlet, er det et
orkester. Der er et samspil – en samklang. Hvis en violin spiller falsk, går alt galt i orkesteret. Hvis
cellen kun har information om at være sund, bliver den ikke syg. Hvis en celle er syg – hvordan
bliver den så rask? Den må kunne huske hvordan det var, da den var sund.
Kroppen består af ca. 80% vand, og vibrationerne fra klangskålene forplanter sig i
koncentriske bølger gennem væsken i kroppen. Det påvirker hver eneste celle, og hjælper kroppen i
gang med selvhelbredelse. Grundet den store transport af væske i cellerne bør der altid drikkes
rigeligt med vand efter en klangmassagebehandling. Udover den terapeutiske effekt af
klangmassage er selve oplevelsen ved at få denne form for behandling en utrolig smuk og æstetisk
nydelse. Et bad i naturlig vellyd.
Menneskets harmoni med sig selv og sin omverden er vigtig for at bevare
sundhedstilstanden. Stress, nervøsitet, angst, uro og søvnforstyrrelser er en af vor tids svøbe.
Vedvarende stress kan påvirke sindet negativt og starte en psykosomatisk proces, som kan lede til
sygdom. Klangmassage stimulerer det sunde i cellerne og kan indvirke positivt på et
sygdomsforløb. Der arbejdes ikke direkte med sygdommen, men kroppen stimuleres til afspænding.
Med Klangmassage opløser man hverdagsstresset, løfter stemningen og slipper bekymringerne,
usikkerhed og blokeringer. Denne frigørelse er en god basis for at styrke en sund selvfølelse.
Hovedtrækkene ved anvendelse af klangmassage er at der opnås en hurtig og dyb
afslapning, og herigennem stressreduktion. Der sker en let massage og harmonisering af kroppens
celler gennem lyd og vibration. Det frigiver spændinger og blokeringer i kroppen, og stimulerer til
12
kroppens selvhelbredende processer. Derudover har det en positiv indflydelse på selvtillid,
kreativitet og produktiv energi.
Vores hjernebølger har svingninger, der viser hvor høj aktiviteten er. I en vågen
aktiv/anspændt situation ligger bølgerne på et Beta niveau som er 13-22 Hz. I en vågen med
afslappet situation ændres hjernebølgerne sig til et Alfaniveau som er 8-12 Hz. Når kroppen er i en
tilstand af let søvn kommer bølgerne ned på et Thetaniveau som 4-7 Hz, og i den dybe søvn er
svingningerne i Delta med 0,5-3 Hz.
Klangmassage har en evne til at nedsætte hjernebølgerne til alfa- theta- og i nogle
tilfælde kan det endog skabe deltabølger. Tilstanden med Alfa- og Thetabølger giver kroppen en
tilstand af dyb afspænding, som kroppen normalt kun oplever lige inden søvnperioden. Det er min
erfaring at dette kan opnås indenfor ganske få minutter. Under klangmassagen er man dog oftest
vågen, selv om vejrtrækning og ”små snorkelyde” viser en dyb afslapning.
Klangmassage er stadig forholdsvis nyt i Danmark, men der er en voksende interesse
for denne meget behagelige behandlingsform. I Tyskland og Østrig har klangmassage haft en stor
udbredelse gennem mange år og anvendes i professionelle sammenhænge af ergoterapeuter,
fysioterapeuter, talepædagoger, psykologer og pædagoger på rehabiliteringsklinikker både for
psykiske og fysiske lidelser og til alle aldersgrupper. Det anvendes i privatpraksis, på Wellness
centre, traditionelle kurbade og som pædagogisk værktøj i børneinstitutioner og i Snoezelhuse.
En grundstimulering varer ca. 40 minutter og skal indledes roligt og afsluttes roligt.
Der skal være helt stille i resten af lokalet. Klangmassagen har til formål at skabe ro og virker kun
hvis giveren selv kan forholde sig roligt. En specifik behandling varer ca. en time. Det kræver
deltagelse på kursus at lære metoden, så der kan udføres en individuel tilpasning til den enkelte
modtager. Min erfaring med brug af klangmassage er kun positiv, uanset hvad årsagen til problemet
er. Det nedsætter tonus hos den hypertone patient, stimulerer sensibiliteten og mange
apopleksipatienter har givet udtryk for at de bedre kan opleve en hel krop igen.
Der er mulighed at få professionel Klangmassage hos uddannede, danske terapeuter
mange steder i Danmark. Man kan "snuse" til Klangmassagen på korte introduktionskurser, som
holdes flere steder i landet. Klangmassagens grundlæggende metode kan læres på to dage (Trin 1).
Den samlede Klangmassageuddannelsen (Trin 1-5), som gennemføres på 10 kursusdage, sker nu på
dansk og i et tæt samarbejde med lærere fra det Tyske Klangmassageinstitut. Behandlerne kan
findes på Nordys hjemmeside, ligesom kurserne foregår på Nordlys i Silkeborg. www.nordlys.dk
Læs artiklen: Klangmassage - hvad pokker er det:
http://www.nordlysportal.dk/Nonsec/web-selv/nordlysportal/docs/Klangmassage_i_Naturli.pdf
Er du blevet nysgerrig kan du også læse stifteren af klangmassage Peter Hess bøger:
13
Hess P. Die heilende Kraft der Klangmassage. Südwest. www.suedwest-verlag.de
Hess P. Singing Bowls for Health and Inner Harmony. Peter Hess verlag 2008
Toning – stemmens klang
I forbindelse med min færdiguddannelse som klangterapeut var jeg så heldig at være på hold med
den svenske sangerinde Marie Bergman. Tidligere har Marie optrådt som kunstner med visesang,
jazz, blues og pop i 45 år. Marie har også i Danmark afholdt flere kurser i toning og stemmens
klang. Vi kan nok kalde Marie Bergman for Sveriges svar på Sanne Salomonsen, som i hele sit liv
har optrådt på de skrå brædder. Marie siger selv at hun er færdig med at ”optræde” og vil fra nu af
vil bruge resten af livet til at ”indtræde” via toning, og hun samler hundredevis af mennesker i
Stokholms domkirke for at lave toningsaftener. Nedenstående stikord som jeg nedskrev på Maries
kursus, var noget af det der gjorde stort indtryk på mig. Det har hjulpet
mig af med den sidste rest af blokeringer over at bruge stemmen direkte i
min behandling og ikke blot som en lydkulisse til almindelig træning.
Tonus og toning er sammenhængende. Det er ligegyldigt om man synger
rent – tonen skal ud. Når der opnås en god kontakt gennem lyd sker der
en ”Resonans” som er svaret på en påvirkning. Resonans/Respons er
således et svar eller et gensvar, som vi også kan oversætte til an-svar.
Via stemmen kan man mærke sig selv. Ordet Person bestå af to ord PER som betyder
via eller igennem og SON som betyder lyd. Vi kan kort sagt genskabe vores person ved lydhealing.
Toning fremmer det sunde i cellerne ligesom klangmassagen. Rytme stimulerer det retikulære
aktiveringssystem RAS i hjernestammen, og det har en selvhelbredende virkning. Begreber som
UDTRYK fortæller at vi har mulighed for at få et tryk ud, og ordet INSPIRATION er at tage noget
ind, heriblandt indåndingen i vores vejrtrækning. Den dybe vejrtrækning giver ro til nervesystemet.
Gospelsang og gospelmusik startede som en ren overlevelsesstrategi og nogle sange
kan være så stærke, at de af nogen opfattes som farlige. I de helt unge år af Elvis liv, var der mange
som forsøgte at forbyde hans musik, da hans kraft var for vild.
Ved at lave ”Hummelyde” stimuleres blodgennemstrømningen, da det udvider blodkar
og giver en indre massage. Lyd er luft som bevæger dig og toning er frekvensstemning. Vi har alle
vores egen indre tone og alle er forskellige – der er ikke en ”god” tone, men hvis man er syg går
man ”Out of TUNE”.
De gamle tibetanske skåle er livsskåle, og bækkenskålen er en gral, hvor bækkenet er
forbindelsen til livet. Vores kropsholdning afspejler vores sindsstemning, og for at starte en
selvhelbredende proces bør vi starte med bevægelser i kroppen med jordforbindelse og dybe toner.
Hvis luftstrømmen er blokeret går vibrationen ikke igennem. Begynd indefra – jo stærkere lyden
14
kommer, jo bedre. Det indre barn er vigtig for at bevare for at bibeholde eller genvinde sundhed, så
tab aldrig de skabende legende kræfter.
Ganesejlet er mundstykket på instrumentet, og ganesejlet skal fungere som en sejlbåds
spiler – det skaber rum i hovedet til operasang, og det er muligt at generobre kraften, hvis han har
haft traumer. Hvis den indre kerne styrkes, så bliver man ikke så let et offer. Blot ved at gabe kan
der ske en afspænding som er betydningsfuld. Hold derfor aldrig et gab tilbage. Vores muskler og
rynker i ansigtet kan læses som tidligere oplevelser og traumer, og ansigtet er sjælens spejl.
Jeg er nu ganske overbevist om lydes betydning og jeg er ikke længere skeptisk, som
jeg var, da jeg for snart mange år siden for første gang så Audun Myskja synge til en smertefuld
hofte. Det er ikke min hensigt at overbevise dig som læser, men jeg kan anbefale dig ikke straks at
tage foragtelig afstand, men derimod at have et åbent sind for andre muligheder, end de gængse
terapeutiske metoder vi lærer i uddannelsen.
Reikihealing
Reiki er en healingsmetode, hvor healeren lægger hænderne på klienten for at kanalisere energi fra
universet. Energien går derhen, hvor kroppen har brug for den, og ikke bare til det område, hvor
behandlerens hænder er placeret. Reiki virker på alle niveauer, både det spirituelle, det mentale, det
følelsesmæssige og det fysiske. Reikihealing er en holistisk og nænsom behandlingsmetode, som
fokuserer på at få kroppen i balance. Reikihealing lindrer muskel- og led smerter, den styrker
immunforsvaret, giver ro og modvirker træthed og stress. Da det er udefrakommende energi, og
behandleren blot er en kanal for energien, bliver behandleren selv opladet og mister ikke selv
energi.
Der er i det etablerede behandlersystem oftest modstand overfor en sådan
”håndspålæggelse” som Reiki er. Ved at komplementere med Reiki, har jeg erfaret at kunne lindre
smertefulde led, og muliggøre bevægelse hurtigere end mine ”almindelige terapeuthænder” har
kunnet. Jeg kan næsten høre og fornemme hvordan de fleste nu tænker ”Bob Bob Bob”- det der
med håndspålæggelse – den må du længere ud på landet med. Imidlertid har jeg lært Reikihealing
for ganske få år siden og er overbevist om virkningen, set ud fra min erfaring og mange klienters
tilbagemelding, samt hvordan det lykkes uden at medinddrage reikienergien. Den ramte behøver
ikke selv at tro på det, for at det virker, men skal give tilladelse til behandlingen. Derfor er det en
terapiform jeg fravælger til personer som ikke selv kan formulere ønsker og behov.
For mig at se, er det ikke et spørgsmål om at vælge enten traditionel eller alternativ
terapi. Det er et både og, da de understøtter hinanden. Hvilken alternativ tilgang jeg bruger er meget
forskellig afhængig af den ramtes personlige indstilling og smertebillede. Hjerneforsker Jill Bolde
Taylor skriver i bogen ”Slået af indsigt. En Hjerneforskers personlige fortælling om sin
15
hjerneblødning, sin helbredelse og de indsigter hun fik”: ”Hvordan reiki, feng shui, akupunktur,
klang og bøn virker, er og bliver et mysterium for lægevidenskaben. Dette skyldes hovedsageligt, at
det endnu ikke er lykkedes vores venstre hjernehalvdel og videnskaben at indhente den sandhed,
som skjuler sig i vore højre hjernehalvdels funktion.
Spændende mulighed for videreuddannelse hvis du er interesseret i musik. Uddrag hentet fra
hjemmesiden http://www.evu.aau.dk/digitalAssets/13/13428_promusa-2011.pdf
Professionsrettet musikanvendelse (PROMUSA)
Varighed: September 2012 - juni 2014
60 ECTS-point
Pris: 15.000 kr. pr. semester / 60.000 kr. for hele forløbet
(excl. udgifter til litteratur (ca. 1.500 kr. pr. semester) samt rejse, ophold og
forplejning i forbindelse med seminarerne)
Ansøgningsfrist: 1. maj 2012
Aalborg Universitet udbyder med studiestart 1. september 2012 et nyt efterog videreuddannelsesforløb i Professionsrettet musikanvendelse, i daglig
tale kaldet PROMUSA. Forløbet er sammensat af en buket af enkeltfag fra bacheloruddannelsen i
musikterapi, svarende til i alt 60 ECTS-point, og er tilrettelagt som et deltidsstudie over to år,
fordelt på 4 semestre.
Undervisningen vil primært finde sted som weekendundervisning på Aalborg Universitets afdeling i
Ballerup.
Med dette efterog videreuddannelsesforløb ønsker Aalborg Universitet at
imødekomme et behov, vi har mødt hos forskellige faggrupper for teoretisk og forskningsbaseret
viden om anvendelse af musik til fysiske, psykologiske, eksistentielle og sociale formål.
PROMUSA vil således åbne op for, at du som deltager får mulighed for at kvalificere din
anvendelse af musik i arbejdet med særlige målgrupper, teoretisk såvel som praktisk.
Efter- og videreuddannelsesforløbet henvender sig til dig, der arbejder med mennesker
og musik til daglig, og til dig, som har erfaring med musik, og som ønsker at integrere anvendelsen
af musik i dit fremtidige arbejde. Forløbet skal gøre dig i stand til at begrunde, tilrettelægge og
reflektere over anvendelsen af musikoplevelser og musikaktiviteter i arbejdet med mennesker med
særlige behov. Bemærk dog, at PROMUSA-forløbet ikke kvalificerer dig til at varetage
musikterapeutiske behandlingsforløb.
16
PROMUSA-forløbet er tilrettelagt som et deltidsstudium over fire semestre. Det
samlede forløb er sammensat af syv enkeltfag fra den 3-årige bacheloruddannelse i musikterapi,
som det fremgår af skemaet nedenfor. Semestrene skal tages i kronologisk rækkefølge, hvilket
samtidig betyder, at deltagelse i senere liggende semestre forudsætter bestået forudliggende
semestre.
1. semester: efterår 2012 •Problembaseret læring (5 ECTS)
•Musikterapiteori og -forskning 1 (10 ECTS)
•Læreterapi (gruppeterapi)
2. semester: forår 2013 •Læreterapi (gruppeterapi) - fortsat (5 ECTS)
•Musikterapiteori og -forskning 2 (10 ECTS)
•Improvisatoriske færdigheder på hovedinstrument og klaver
3. semester: efterår 2013 •Improvisatoriske færdigheder på hovedinstrument og klaver - fortsat (10
ECTS)
•Terapirettet krop og stemme med vægt på relationskonpetencer (5 ECTS)
4. semester: forår 2014 •Kliniske gruppemusikterapifærdigheder (15 ECTS)
Undervisningen foregår som en blanding af forelæsninger og kurser på storhold,
småholdsundervisning, oplevelsesorienteret undervisning, gruppeterapi, projektskrivning med
individuel vejledning og undervisning i improvisatoriske færdigheder på hovedinstrument samt
klaver.
Hvert semester er tilrettelagt som et forløb med et antal weekendkurser samt en
forlænget terapi weekend (3 hele dage) mellem 1. og 2. semester og en forlænget weekend
workshop i august 2013. De studerende opfordres til at danne læsegrupper, som også kan være
afsæt for projektgrupper. I projektvejledningen anvendes der en blanding af face-to-face vejledning,
vejledning via Skype og e-mail – efter nærmere aftale mellem de(n) studerende og vejlederen. Du
skal derfor have adgang til en nyere computer med internetforbindelse (både PC og Macintosh kan
anvendes). Du skal påregne en arbejdsbelastning på 15-20 ugentlige timer i gennemsnit til studiet.
Weekendseminarerne holdes på Aalborg Universitets afdeling i Ballerup, som ligger i
tilknytning til Ingeniørhøjskolen i København, Lautrupvang 15, 2750 Ballerup (tæt ved Stogsstationen Malmparken).
Da der er tale om et efterog videreuddannelsesforløb på universitetsniveau, stilles
der krav til din uddannelsesmæssige baggrund, som skal være relevant og på bachelorniveau.
17
PROMUSA-forløbet udbydes i henhold til Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Musikterapi, Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitet, september 2009. Studieordningen
samt fagbeskrivelser for de udbudte fag kan ses på www.mt-uddannelsen.aau.dk.
Undersøgelse af håndtræningsredskabet Inimove
På Brønderslev Neurorehabiliteringscenter har Klinisk underviser,
ergoterapeut Anja Børkild Nielsen gennemført en undersøgelse ar
håndtræningsredskabet Inimove. Projektet, som er gennemført med EU
midler, har kørt fra 15.09.10 – 15.02.11, og patienterne deltog i projektet
i 4 uger. Resultatet blev fremlagt via en poster præsenteret på INIC11
(International Congress for intergrated care)
Baggrund
Gennem tidlig start på genoptræning tilstræbes det at fremme bevægefunktioner og egenomsorg.
Rotwell og Rosenkranz udtaler at sensorisk input til afficerede side allerede efter 15 minutter giver
sensorisk/motorisk reorganisering i hjernen (1). Heri ligger der et argument for, at der skal findes
motiverende træningsredskaber som patienterne kan selvtræne med udenfor den terapeutiske
træningstid for at intensivere deres genoptræning.
Inimove Compleks – håndtræner (ICH) er et nyt træningsredskab, der har fokus på at genoptræne
koordination, styrke og balance i arm og hånd samt koncentration og udholdenhed. Dens design gør
det muligt at lave uforudsigelig og unikke bevægelser som patienten skal forsøge at kontrollere.
Desuden er der rig mulighed for at graduere træningsredskabets sværhedsgrad.
Inimove Compleks fremstår som et innovativt alternativt til større og mere
omkostningsrige og virtuelle træningsredskaber, der kræver større starts investeringer. Inimove
Compleks fremstår som et brugervenligt træningsredskab der er let tilgængeligt og nemt at
inddrage i selvtræning. Det er sjovt at træne med, og er særdeles god til patienter med nogen/ret god
kraft og god gribefunktion hvor hovedproblematikken er styrings- og koordinationsbesvær. Denne
vurdering bygger på et mini-pilotprojekt, hvor en prototype af ICH blev testet af patienter og
terapeuter på armholdet på Brønderslev Neurorehabiliteringscenter, Sygehus Vendsyssel.
Armholdet er et hold med 5 patienter og to terapeuter tilknyttet. Hver har deres individuelle
træningsprogram med selvtræningsøvelserne med træningen er superviseret af to ergoterapeuter.
Ovenstående projektvurdering bygger således på superviseret selvtræning. Dette giver
således ikke udtryk for patientens egen motivation for selvstændigt at bruge træningsredskabet eller
patientens egen vurdering på, effekten af brugen af træningsredskabet i forhold til tabte færdigheder
i aktivitetsudførelse. Dette vil være interessant at undersøge, da det er bevist at højintensiv og
18
repetitiv træning giver gode resultater (2). Det vil derfor være nødvendigt med et træningsredskab
der holder patientens motivation og derved kan øge intensiviteten. Ved apopleksi patienter er der
endvidere den udfordring, at patienter som følge af deres apopleksi kan have manglende motivation
og initiativ, og her vil det være interessant at se om alle finder redskabet motiverende at selvtræne
med.
Formålet med projektet er at finde et træningsredskab som motivere den enkelte patient til at
selvtræne uden for den fastlagt terapeutiske træning under sygehus indlæggelse i fase 2 regi.
Uddybende kan formålet beskrives således:
1. At undersøge apopleksipatienters motivation for at bruge Inimove Complex´s håndtræner
som hjemmetræningsredskab som supplement i deres rehabiliteringsforløb.
2. At undersøge om patienten selv vurderer, at brugen af Inimove Compleks håndtrænere har haft
effekt på deres aktivitetsudførelse.
Patienter og metoder
10 patienter indlagt i et fase 2 tilbud. I forsøget deltog 10 patienter alle med diagnosen apopleksi, 7
kvinder og 3 mænd i alderen 56 år til 85 år. De kognitive og fysiske problematikker deltagerne har,
er meget forskellige.
Inklusionskriterier
¾ Patienter med klinisk apopleksi
¾ ARAT (Action Research Arm Test) > 0
¾ Skal kunne holde om håndtaget på ICH med 4 skiver i 30 sekunder. Patienten må bruge bord
som understøttelse.
¾ Skal have minimum 4 uger tilbage i sin rehabilitering på rehabiliteringsafsnittet.
¾ En ARAT test på 57 som er maximum, men hvor der er en non-use problematik omkring
overekstremiteten.
¾ Skal kunne forstå instrukserne for indgåelse i projektet.
¾ Kognitive dysfunktioner er ingen hindring for deltagelse.
Eksklusionskriterier
¾ Kan ikke holde om håndtaget på ICH med 4 skiver i 30 sekunder.
¾ En ARAT (Action Research Arm Test) score på 0
¾ Massive sprogforstyrrelser, som forhindrer at mundtlig og skriftlig forsøgsinstruktion
forstås.
Interventionen
Inimove Compleks (ICH) selvtræning tilbydes patienter med armparese, koordinationsbesvær, nonuse problematik af afficerede side eller nedsat styrke som følge af apopleksi og som desuden
opfylder inklusionskriterierne. Projektet har fokus på, at ICH er et hjemmetræningsredskab, og det
er patientens egen motivation der bestemmer, hvor intensivt redskabet bliver brugt.
19
ICH er et træningsredskab, hvor patienten skal koncentrere sig om at få skiverne samlet og det er
fremstillet i flere udgaver. Der vil dog under dette projekt kun benyttes en udgave. Udgaven der vil
blive brugt i dette projekt er Inimove Complex, med henholdsvis 4, 6 eller 8 skiver. Dette kan
udfordre patienten ved forskellige sværhedsgrader ved at sætte flere skiver på håndtaget. I hver
skive er der monteret en magnet i midten samt et kugleleje. Kuglelejerne sørger for, at skiverne har
forbindelse med hinanden. Når skiverne er skilt fra hinanden skal man forsøge at samle dem på
midten, så magneterne fanger hinanden. Redskabet virker ved at skiverne bevæger sig
uforudsigeligt.
Hjemmetræning defineres ved, at det er træning på egen stue og at patienten tager redskabet med
hjem på weekend, så redskabet er til rådighed 7 dage om ugen. Der vil være fokus på, at der kun er
terapeutisk kontakt i forbindelse med introduktion, ugentlig hjælp til graduering af sværhedsgraden
samt evaluering af træningen. Patienten vil have træningsredskabet til rådighed i 4 uger, hvorefter
motivationen for brugen af redskabet samt patientens oplevelse af effekt evalueres i samarbejde
med den klinisk ansvarlige terapeut.
Patientforløb
Klinisk ansvarlig giver den mundtlige information om projektet til patienten, samt indhenter den
informerede samtykke. Patienten får udleveret træningsredskabet, når der er udført de første
indledende test og interviews og vilkårene er til stede, jf. kriterier for in – eksklusion. Ved
inklusionen fortsætter patienterne genoptræning på vanligvis i afdelingen samtidig med at de skal
lave så mange som muligt hjemmetræningsøvelser med ICH.
Indhold af træning ved deltagelse i projektet
Ved opstart foretager klinisk ansvarlig en ARAT test (Action Research Arm Test)(3) som er en test
der undersøger armens og fingrenes funktion samt et COPM (Canadian Occupational Performance
Measure) interview som er et ergoterapeutisk undersøgelsesredskab
Ved inklusion afprøves der herefter sværhedsgrad af ICH patienten skal opstarte med og der laves
et individuelt tilpasset øvelsesprogram.
ICH har fokus på at leg i træningen er et motiverende element for patienter i neurorehabiliteringen,
og at det vil forstærke patienternes motivation til at selvtræne og derved bedre deres koordination,
styrke og balance.
Hver uge vil der være kontakt til klinisk ansvarlig, hvor træningsprogrammet gradueres, hvis det er
nødvendigt. Dette vil finde sted i 4 uger, hvor projektet herefter afsluttes for den enkelte patient
med et revurderet COPM interview. COPM interviewet skal klarlægge en evt. forbedring i
patientens aktivitetsudførelse samt tilfredsheden med ændringen i deres aktivitetsudførelse.
20
Desuden foretages der en kvalitativ vurdering af ICH design i forhold til motivationen selvtræning
og hvor meget tid der er blevet brugt på træning.
Metode
Kvalitativt studie hvor der fortages interview med hver enkelt deltager om ICH´s motiverende
effekt på selvtræning samt patientens egen vurdering af redskabets rolle i forhold til bedring af
færdigheder i forbindelse med ADL udførelse.
Indledende og afslutningsvis vil den klinisk ansvarlige foretage et semistruktureret interview samt
anvende Canadian Occupational Performance Measure (COPM) for at opnå besvarelse på
ovenstående spørgsmål beskrevet under formålet. De indledende test samt evalueringen vil blive
udført af den klinisk ansvarlige der vil forholde sig fænomenologisk i forhold til patienternes
udsagn.
Effektmål
Canadian Occupational Performance Measure, COPM
COPM interview er et semistruktureret interview- og effektmålingsredskab, der afdækker de
aktivitetsproblematikker, som patienten oplever aktuelt i sin hverdag. Der foretages et indledende
interview samt en revurdering ved afslutning af deltagelsen i projektet., for at vurdere om patienten
selv føler en ændring i deres aktivitetsudførelse og tilfredsheden i forhold til det niveau de udføre
aktiviteter på.
Action Research Arm Test, ARAT
ARAT scores ved inklusionen for at vurdere niveauet for de patienter der kan inkluderes i forsøget.
Kvalitativt spørgeskema.
Der udarbejdes et spørgeskema, som skal benyttes ved projekt afslutning. Spørgeskemaet skal have
fokus på hvor meget patient dagligt og ugentligt har brugt redskabet og i hvilken grad de var
motiveret for at bruge redskabet.
Etiske overvejelser
Patienterne der vurderes at opfylde inklusionskriterierne modtager mundtlig og skriftlig information
vedrørende projektet. Patienterne spørges efterfølgende om de vil deltage i projektet, de har ret til
betænkningstid, hvorefter vi anmoder om en skriftlig samtykkeerklæring fra patienterne. Patienterne
har ret til at have en bisidder med ved den mundtlige information. Informanternes navne er kendt af
den klinisk ansvarlige, men bliver i rapporten anonymiseret. Patienterne kan til enhver tid trække
sig ud af projektet, uden at det får konsekvenser.
Risici og bivirkninger
21
Der er ingen risici forbundet med brugen af ICH, og da forsøgsdeltagerne ugentlig er i kontakt med
den terapeut der skal tilpasse øvelserne, vil der blive taget hensyn til den enkelte patients
funktionsniveau og evt. specielle hensyn. Der tages hensyn til, hvis der er andre faktorer der spiller
ind, i forhold til om patienten pludselig ikke, af den ene eller anden grund kan deltage i tidligere
udførte øvelser.
Resultater
Alle 10 patienter, havde under deltagelsen i projektet, ICH til rådighed i 4 uger, hvor de skulle
selvtræne med redskabet. Funktionsniveauet af paretisk arm for de 10 patienter ligger på en ARAT
score fra 5 til 53, hvor max. score er 57.
Deltagerne blev efter endt deltagelse revurderet i COPM. På grafen nedenfor fremgår resultatet af
deres udførelsesscore ved start og slut af projektet. Dette refererer til COPM´s evne til at opdage
ændringer i patientens opfattelse af aktivitetsudførelse over tid. Tidsperioden er på 4 uger.
Ved COPM revurderingen havde alle patienter forbedret deres udførelsesscore efter 4
uger i forhold til deres aktivitetsproblematikker. Der ligger en forbedring fra et minimum på 0,3
point til maksimum 5,6 point på en skala fra 1 – 10. Dette giver en gennemsnitligforbedring på 1,71
point.
Patienten bedømmer 5 af deres aktivitetsproblematikker i forhold til deres
udførelsesniveau og tilfredsheden med deres udførelsesniveau ved hver enkelt
aktivitetsproblematik. Derefter laves der en totalscore på deres tilfredshed. På grafen nedenfor
fremgår resultatet af deres tilfredshedsscore i forhold til deres aktivitetsudførelse, resultatet er
fundet ved et revurderet COPM interview.
10
9
8
7
6
5
Udførelse start
4
Udførelse slut
3
2
1
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
22
Ved COPM revurderingen havde patienterne en udvikling fra minimum -0,6 – til et maksimum 4,8
på deres tilfredshedsscore efter 4 uger træning. Hvilket giver en gennemsnitlig forbedring på 1,4
point.
9
8
7
6
5
Tilfredshed start
4
Tilfredshed slut
3
2
1
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
På deres tilfredshedsscore er der sket en positiv udvikling ved 7 patienter, hos 1 patient er der en
negativ udvikling og ved 2 patienter er tilfredshedsscoren uændret.
Det er deltagerens egen motivation der bestemte træningsmængden. Efter de 4 uger er de 10
patienter blevet spurgt om deres vurdering af træningsredskabet, om træningen med ICH har haft
effekt på deres aktivitetsproblematikker og hvor høj deres træningsintensiteten har været. Det er
tydeligt, at det er forskelligt hvor meget tid patienterne har brugt med at træne med ICH. Minutter
pr. dag pr. patient er gengivet nedenfor.
Antal minutter pr. dag pr. patient
35
30
25
20
Antal minutter pr. dag pr. patient
15
10
5
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
23
Ovenstående graf er udtrykket for en gennemsnitlig træningsmænge pr. dag pr. patient. Fordelingen
af træningssessionerne er her videre forklaret. Det ligger fra at træne 3 gange om dagen af 10
minutter pr. gang til 3 gange om ugen af 5 minutter pr. gang.
I forhold til motivationen og brugbarheden af ICH, så er patienternes følgende vurdering. 9
patienter beskriver ICH som sjov at træne med, og føler også den har været udfordrende. En enkelt
patient føler ikke den har været sjov at træne med, og føler heller ikke den har haft nogen effekt.
I forhold til om ICH var udfordrende at træne med, var resultatet følgende: 2 patienter trænede med
samme antal skiver fra start og ved afslutning af undersøgelsen. 1 af patienterne startede med 8
skiver. 6 patienter gik en skive op under de 4 uger. 2 patienter gik fra at starte med 4 skiver til at
slutte med 8 skiver ved afslutning af undersøgelsen.
8 patienter føler ikke, de er færdig med at træne med ICH, og ville gerne have redskabet til rådighed
i længere end 4 uger. 1 enkelt patient ytrede ønske om selv at anskaffe sig træningsredskabet.
Patienterne giver udtryk for at træning med ICH har haft meste effekt på deres koordination, kraft
og finmotorik af deres paretiske arm.
Konklusion
Efter COPM interviewet kan det konkluderes, at der efter brug af ICH i 4 uger, er sket en positiv
fremgang på deres aktivitetsudførelsen og ved 7 patienter er der en overvejende forbedring med
tilfredsheden af deres nuværende udførelsesniveau. Ud fra det andet afsluttende kvalitative
interview kan det konkluderes, at den overvejende mening om redskabet ICH, er at redskabet er
sjovt at træne med, men at det for patienten ikke er altid let at vurdere, om det har haft en direkte
effekt på aktivitetsproblematikker at træne med ICH. Derimod giver patienterne udtryk for, at det
har haft en medvirkende effekt på koordination, styrke og kontrol af deres paretiske hånd. 8
patienter havde et ønske om at fortsætte med at træne med ICH efter de 4 ugers prøvetid, og at det
har været udfordrende at træne med.
Diskussion
Deltageren har løbende med deres deltagelse i projektet modtaget fysioterapi og ergoterapi som en
del af deres rehabiliteringsforløb, så det er svært at vurdere den nøjagtige effekt af træningen med
ICH, det er udelukkende patientens egen vurdering der kommer til udtryk. For at kunne redegør for
den direkte effekt af brugen af ICH, er det nødvendigt med et RCT-studie.
Patienternes forholdsvis lave udvikling i tilfredshedsscoren, hvor der ved enkelte patienter er sket
en negativ ændring, trods positiv udførelsesscore, kan være et udtryk for at patienterne i løbet af
deres rehabiliteringsforløb, begynder at stille større krav til deres udførelse. De er ikke
nødvendigvis er blevet mere tilfreds, trods at de er blevet bedre til at udføre enkelte aktiviteter. De
stiler højere på udførelsesniveauet.
24
Projektet inkludere endvidere en bred gruppe af apopleksipatienter, og kognitive dysfunktioner som
manglende motivation, nedsat sygdomserkendelse og nedsat initiativ kan have en stor indvirkning
på undersøgelsesresultatet. Træningsintensiteten kunne øges ved at lave superviseret træning, og
derved evt. forbedre effekten af træning med ICH endnu mere. Årsagen til den lave
træningsintensitet kan skyldes, at deltagerne som følge af deres apopleksi har nedsat motivation og
initiativ, og derved have svært ved at selvtræne som var fokusset i dette projekt.
Kildehenvisning:
1) Rothwell and Rosenkrantz 2006 Spatial attention affects sensorimotor reorganisation in human
cortex.
2) Slade, A., Tennant, A. & Chamberlain, M. A (2002) A randomized controlled trial to determine
the effect of intensity of therapy upon length of stay in a neurological rehabilitation setting. “Journal
of Rehabilitation Medicine, 34 (6)
3) Lyle RC (1981) A Performance test for assessment og
upper Limb function in psysical rehabilitation treatment and
research. International Journal of Rehabilitation Reasearch.
Yderligere information kan fås ved henvendelse til
Anja Børkild Nielsen Anbl@rn.dk
Inimove www.inimove.dk forhandles nu også af Procare
Ekstra selvtræning med andre redskaber.
Desværre er det ikke alle apopleksipatienter, som har nok håndfunktion til at kunne bruge Inimove.
Og hvad gør vi så, når vi ved, at selvtræning og intensiv træning også udenfor terapitiden er en
nødvendig forudsætning, hvis den ramte skal have mulighed for at få bedre funktion i den paretiske
arm.
CIMT (Constrain induced Movemebt Therapy). Definition: Systematisk anvendelse
af delopgaver/form/tilpasning og gentagen brug af strategier uden at anvende den modsatte
ekstremitet over en defineret tid, for at fremme meningsfuld og funktionelle brug af den lammede
ekstremitet. Form/tilpasning (delopgave) er en metode hvor motoriske eller adfærdsmæssige
aspekter tilnærmes med små skridt og efterfølgende tilnærmelser gradueres, til det punkt pt. kan
magte opgaven. Eks.: gribe telefon og holde røret, før nummeret trykkes. Det vigtigste er
problemløsning.
25
Der er over 200 forskningsresultater, der bekræfter, at det er meget effektivt at
stimulere den afficerede hånd til brug, når man begrænser (constrain) den mindre afficerede hånd,
som i CIMT. Og der udarbejdes en formel kontrakt om at have den mindre afficere hånd i en
handske i 90% af de vågne timer. For at kunne deltage i CIMT træning, kræves der 20º aktiv
håndledsekstension og 10 º aktiv fingerekstension. Igen må mange ekskluderes grundet manglende
motorisk funktion.
PANat, der er en videreudvikling af Johnstonekonceptet, fokuserer derimod på
patienter med lav motorisk funktion. PANat betyder Pro Aktiv tilgang til Neurorehabilitering med
indragelse af airsplints (Johnsstonebandager) og andre tools (redskaber)). Der anvendes forskellige
redskaber som balancestok, ekstensionsstrop, fleksionshætte, gyngestol, vippebænk mm. Det sikrer
repetitiv træning, og deltræning. Flere af disse redskaber er
lavteknologiske, økonomiske og praktisk mulige at anvende
også i eget hjem. Hermed får den ramte mulighed for
selvtræning og mange repetitioner.
Redskaberne muliggør udførelse af delopgaver:
Hvis armen f.eks. ikke kan strækkes frem, så den kan komme
ind i ærmegabet på skjorten, kan armen med understøttelse
gennem balancestok, føres frem og tilbage og dermed styrketræne i en delopgave. Bandager og
redskaber muliggør, at den ramte mere sikkert kan træne selv.
Hvis den ramte er i stand til aktivt at holde om en stang, kan skuldermusklerne styrkes ved øvelser
med en simpel gulvmoppe. Bevægelserne med strakt albue ud til siden og ind foran kroppen vil
styrketræne de små stabiliseringsmuskler, som udgør rotatorcuffen. Højden for bevægelsen
arrangeres, så der indgår fleksion med 60º i skulderen, for at stimulere til aktiv scapulafunktion, og
samtidig forebygge at der sker skader, hvis scapula ikke er tilstrækkelig aktiv. Styrketræning af
skulderes udadrotatorer vil muliggøre, at der kommer bedre
muskulær balance mellem musklegrupperne i skulderen. Det
muliggør, at den paretiske skulder hurtigere får funktion, samt at
den holdes fri for smerter. Det er nemt at få armen i
indadrotation, da der er mange muskler som er involveret i
denne bevægelse, men det er meget vanskeligt at styre armen ud
af fleksionsmønsteret og i udadrotation.
Uden specifikke redskaber vil den paretiske arm kun kunne anvende de stærkeste muskler, og et
forsøg på at flektere armen vil medføre samtidig skulderretraction, abduktion og elevation. Den
schweiziske ergoterapeut Franziska Wälder har udviklet mange PANat redskaber, og seneste
26
opfindelse er en ”Labtool”, altså et redskab som kan fastspændes på skødet gennem en gjord som
den ramte sidder på. Der findes mange gradueringsmuligheder og små redskaber til fastmontering
på Labtoolen, så den kan bruges selvstændigt af den ramte, uanset hvor nedsat armfunktionen er.
Sviffer til skulderøvelse
Labtool med gjord på stol
Bilateral aktivitet
Extension/ udadrotatiaon
Styrketræne supination/pronation
Ekstensionsstrop
Øvelser er vigtige også selv om det ikke fører til fuld funktion, da manglende
mobilisering af muskler, led og nervevæv kan forårsage forkortede strukturer, der igen kan give så
mange smerter, at livskvaliteten i dagligdagen bliver forringet. Derfor er det vigtigt at arbejde på
sekundær profylakse for at undgå smerter.
Andre problemer der fokuseres på i PANat er:
¾ Undgå ødematøs hånd - og hvad gør vi hvis den er opstået?
¾ Undgå skuldersmerter og øvelser til at nedsætte smerter og forebygge forkortede muskler.
¾ Minimering af dis-use og tvungen brug af paretisk arm gennem bandager og redskaber på
trods af nedsat motorisk funktion.
¾ Selvtræning i en opgaverelateret kontekst uden terapeuthænder på.
¾ Intermitterende tryk til sensibilitetstræning.
Der afholdes internationale 3 dages PANat kurser i en række lande. Læs mere om
PANat www.panat.info. Kurser afholdes også på dansk. Læs mere og tilmeld dig på:
www.birgitte@gammeltoft.org
OBS forhandler af Urias bandager er nu overtaget af Procare www.procare.dk
27
Boganmeldelser
In Search of Memory
510 sider – købt på Amazon.
Eric Kandel vandt nobelprisen for sin gennembrydende forskning, som
viser nervesystemets mulighed for at ændre sig gennem stimulation.
Samtidig med at bogen beskriver hukommels-funktionens
neurofysiologiske proces beskriver Kandel historien bag neuroforskning fra
Santiago Ramón y Cajal 1852-1934 der fejlagtigt beskrev at nervesystemet
var fikseret ”Hardwired” og at når en hjernecelle dør er der intet at gøre.
Ivan Pavlov 1849-1936, som udviklede idéen om betingede reflekser.
Pavlov beskrev også teorien om Habituering og Sensitization. Charles
Sherrington 1857-1952 udviklede Sherrington's Lov: For hver aktiveret
neuron i en muskel, er der en samtidig inhibering af antagonisten.
Sherrington kunne påvise at nerverne ikke var direkte sammenhængende,
men samarbejdede gennem synapser.
Eric Kandel påviste at den synaptiske styrke ikke er fikseret- Den kan ændres gennem stimulering.
Kan øges gennem sensitization og kan mindskes gennem habituering.
En meget betagende bog som går i dybden på celleniveau.
Science-Based rehabilitation theories into practice
Katrin Refshauge, Louise Ada & Elizabeth Ellis
www.elsevierhealth.com 255 sider
Udviklingen indenfor fysisk rehabilitering har ændret sig radikalt
indenfor de sidste år, og der stilles krav om at træningsprogrammer er
evidensbaserede. Bogen beskriver i 10 kapitler forskellige aspekter af
rehabilitering. Bogens mange forfattere er australske forskere som giver
et bud på hvordan vi kan tage udgangspunk i evidens og bruge det i
praksis. Hovedvægten er evidensen for muskelarbejde – hvad sker der
ved stræk og ved inaktivitet? Forskellen på spasticitet og stivhed.
Videnskabelige beskrivelser af hvorfor det er vigtigt at styrketræne, også
selv om der er spasticitet.
Upper Motor Neurone Syndrome and Spasticity
Michael P Barnes and Garth R Johnson
Cambridge Medicine www.cambridge.org
Bogens forfattere er professorer i neurologisk rehabilitering i
Newcastle UK. Spasticitet er et problem for mange børn og voksne med
forskellige neurologiske forstyrrelser så som sclerose, apopleksi, CP og
traumatisk hjerneskade. Bogen er en praktisk reference og guide for
terapeuter som er interesseret i at behandle spasticitet. Bogen beskriver
Ashworth scale og sammenligner brugen af den med Tardieu metoden til
at undersøge spasticitet. Anbefalingerne går på at bruge Tardieu som
graduerer mellem en langsom og en hurtig udspænding af musklen og
ikke kun registrerer modstanden i musklen.
Bogen giver også en række beskrivelser af medicins virkning på
spasticitet.
28
Dissociations fænomener
Susan Hart
Hans Reitzels forlag. 448 sider.
For mennesker, der ikke kan overvinde traumer, vil fortidens tyranni farve
deres oplevelser, så nutiden synes glædesløs. Samtidig vil det forhindre
dem i at være opmærksomme på både nye og velkendte situationer, der kan
give ro og velbehag. Traumatisk dissociation er en sådan manglende evne
til at kunne hele efter et psykisk traume.
Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) blev i 1980’erne integreret i det
etablerede diagnosesystem, og begrebet dissociation har siden vundet
indpas i psykologiske og psykiatriske kredse, hvor man diskuterer de
alvorlige traumers betydning for menneskets helbred såvel fysisk som
psykisk.
Forskningen i traumer og PTSD har medført en større forståelse for de skadevirkninger, traumatiske
begivenheder kan få på alle niveauer i nervesystemet. Forskning i betydningen af voldelige
overgreb mod børn har samtidig medført en større forståelse for, hvor tæt tilknytningstraumer kan
være relateret til alvorlige tilknytningsforstyrrelser, og ligeledes en forståelse for de alvorlige
konsekvenser, disse har for personlighedsudviklingen.
Forstå demens
Hans Reitzels forlag
Alzheimerforeningen har redigeret denne bog på 232 sider.
Det er 2. udgave af bogen og den har en meget fin illustration og beskrivelse
af de forskellige demenstyper og grader. Der er 19 forskellige fagpersoner
som har skrevet de 17 kapitler som spænder lige fra historisk opfattelse af
demens, hjernens strukturer og funktion, neuropsykologiske forstyrrelser,
demenssygdomme, psykiatriske symptomer og adfærdsforstyrrelser.
Arvelige forhold, forebyggelse, demenslignende sygdomme, lægemidler,
undersøgelse af demens, mestring, demens og kørekort, kommunale tilbud,
teknologiske hjælpemidler og retsstilling ved demens.
En meget illustrativ og let forståelig bog skrevet til fagpersoner, men som
også kan læses af de pårørende.
Lyd er Liv
Githa Ben-David
Gilalai forlag www.bog-mystik.dk 235 sider
Vokal Lydhealing: Hvordan lydscanner man et andet menneske? Kan man
helbrede med sang? Har ethvert menneske sin helt egen signaturlyd?
Hvordan skelner man imellem ego og intuition? Kan en læge synge sig selv
rask? Kan almindelige mennesker lydheale? Sætter lydhealing gang i
kroppens lykkehormoner? Påvirker lydhealing seksualiteten? Styrker
lydhealing immunforsvaret? Kan lydhealing helbrede døvhed, tinnitus,
ADHD, depression eller kræft? Hvorfor forsker ingen i selvhelbredelse?
Forfatteren, Githa Ben-David er lydterapeut, komponist, konservatorieuddannet musiker, har
studeret sang i Indien, healing i Israel og udviklet sit eget vokale lydhealingssystem, som er baseret
på arbejde med Githas første bog ”Tonen fra himlen”.
29
Helbredets Mysterium
Aaron Antonovsky
Hans Reitzels forlag. 218 sider
Det grundlæggende spørgsmål i Helbredets mysterium er, hvorfor nogle
mennesker overvinder modstand, kriser og voldsomme begivenhed uden
at blive syge. Skyldes det forskelle i modstandskraft betinget af arv og
miljø? Og hvis det er tilfældet, hvordan påvirker disse forskelle da vores
modstandskraft, når vi udsættes for psykosocialt stress? Kan forskellene
måles, og er der mulighed for at modstandskraft kan styrkes?
Antonovskys svar er, at modstandskraft beror på den enkeltes oplevelse
af sammenhæng (sense of coherence), dvs. den enkeltes oplevelse af
tilværelsen som meningsfuld, forståelig og håndterlig. Han diskuterer,
hvordan denne oplevelse af sammenhæng opbygges hos børn og
voksne, og hvordan den påvirker vores helbred. Forfatteren præsenterer
et måleinstrument til måling af oplevelse af sammenhæng, og han
præsenterer forskellige undersøgelsesresultater, som understøtter teorien om den tætte forbindelse
mellem oplevelse af sammenhæng og helbredstilstand. Aaron Antonovsky var frem til sin død i
1994 professor ved afdelingen for medicinsk sociologi ved Ben Gurion University of Negev,
Beersheba, Israel. Han var en internationalt kendt og respekteret medicinsk sociolog. Oversat fra
amerikansk efter Unravelling the Mystery of Health af Amnon Lev.
Verden på hovedet!
www.fønixmusik.dk
DVD som illustrerer indholdet af bogen ”What the bleep do we
(K)now”. Verden på hovedet stiller de samme spørgsmål til både
videnskaben og mere spirituelle eksperter, der bidrager med et
fascinerende potpourri af svar. For hvis universet virkelig er så uendeligt
og fuldt af muligheder, hvorfor er vores tanker om livet stadig så relativt
begrænsede?
DVDen præsenterer os for de nyeste videnskabelige teorier om
bevidsthed, opfattelse, kropskemi og hjernestruktur: Hvad er tanker lavet
af? Hvad er virkeligheden? Kan tanker ændre det vi opfatter som
virkelighed?
Filmen påstår ikke at være en facitliste, men stiller en række provokerende spørgsmål og kaster et
begavet blik på tilværelsens uendelige muligheder.
At leve et liv, ikke vinde en krig
Anna Kåver
Dansk psykologisk forlag.
Anna Kåver er psykolog og psykoterapeut og underviser i kognitiv
adfærdsterapi. Bogen er på 130 sider som indeholder mange praktiske
beskrivelser til hvordan man systematisk kan tilegne sig evnen til at
acceptere og være til stede i nuet under vanskelige forhold. Hvad kan
man gære ved træthed og søvnløshed? At arbejde med sine følelser
både de positive og de negative og blive fortrolige med dem, og at
acceptere at det er sådan.
En dejlig bog med mange gode ideer til selvrefleksion.
30
Use it- don´t lose it
Audun Myskja DVD. www.livshjelp.no
Denne DVD præsenterer træningsmetoden i overlæge audun Myskjas
projektet ”Rytmisk træning”, og giver en serie øvelser som inkluderer
opvarmingsøvelsene fra Seamm Jasani som beskrevet i Myskjas bog
”Finn din indre kraft”. Den giver en grundig indføring i en række
øvelser på kropsdele som nakke, ryg, knæ etc. DVD`en inkluderer en
illustration af hvordan man udfører de 5 tibetanske riter og har også et
større kapitel til sundhedspersonale, hvor alle de vigtigste metoder om
brug af musik i sundhedsvæsnet bliver tydeligt illustreret med
patienteksempler, eksempelvis rytmisk auditiv stimulering,
individualisert musik og omsorgssang.
En fornøjelse at opleve Myskja selv demonstrere sine principper, på
sine patienter.
Humørsiden
Kørekort:
Gamle Olga kørte rundt i sin kørestol på plejehjemmet, og sagde som en bil. Hun blev stoppet af
gamle Hansen, som ville se kørekort.
Olga gav ham en Føtex bon, han tjekkede og det var ok. Olga kørte videre og
Hansen stoppede hende igen, og ville se kørekort. Hun gav ham en serviet, han tjekkede og det var i
orden.
Olga ...kørte videre, men pludselig springer Hansen frem, uden tøj og med en ordentlig sti….
Åh nej siger Olga, ska´ jeg nu puste i alkometer igen!
Her er 3 lektioner i moral på arbejdspladsen:
Lektion 1:
En præst tilbyder en nonne et lift.
Hun sætter sig ind, krydser benene så hun kommer til at vise noget af benet.
Præsten er ved at køre galt.
Efter at have fået kontrol over bilen igen, lader han en hånd glide op ad hendes ben.
Nonnen siger : "Fader, husk salme 129"
Præsten fjerner sin hånd, men da han skifter gear lader han igen hånden glide op ad hendes ben.
- Igen siger nonnen : "Fader, husk salme 129"...
Præsten undskylder " Undskyld Søster, men kødet er svagt"
Da de kommer til klosteret, går nonnen sin vej.
Da præsten kommer til kirken, skynder han sig at slå salme 129 op.
Der står "Gå fremad og søg højere oppe - og du vil opleve himlen"
Moralen: Hvis du ikke holder dig vel informeret i dit job - risikerer du at gå glip af store
muligheder...
Lektion 2:
31
En sælger, en kontorassistent og chefen er på vej til frokost, da de finder en antik olielampe.
De gnider på den og en ånd kommer ud.
Ånden siger "Jeg giver jer hver ét ønske". "Mig først, mig først" siger kontorassistenten.
"Jeg vil til Bahamas, sejle rundt i en speedbåd og slet ikke skulle tænke over livets problemer" POOF - væk er hun....
"Mig nu, mig nu" siger sælgeren.
"Jeg vil til Hawaii - slappe af på stranden med egen personlig massøse - uendeligt mange Pina
Colada - og mit livs kærlighed.
- POOF - han er væk....
OK, så er det dig" siger ånden til chefen. Chefen siger : "Jeg vil have de to tilbage på kontoret efter
frokost"
Moralen: Lad altid chefen tale først !!
Lektion 3:
En krage sidder i et træ og dovner den hele dagen.
En kanin spørger ham "Kan jeg også sidde som dig og lave ingenting hele dagen?" .
Kragen svarer "Tja, hvorfor ikke?" .. Kaninen sætter sig på jorden under kragen og slapper af..
En ræv springer pludselig på kaninen og æder den.....
Moralen: For at sidde og lave ingenting, skal man sidde temmelig højt oppe.
Visuel opfattelse – Julian Beever. Det vi ser, er ikke altid det det er- hjernen kan bedrages:
Kridttegning på fortov set forfra
Samme kridttegning set bagfra
Prøv at Google - Julian Beever og få sjove oplevelser.
Deadline for indlæg til næste nyhedsbrev er
14 april 2012
32

Salgsprospekt Morud Skov Nord Frugthaven 40

Transcription

Similar documents

Referat: Generalforsamling 23. marts 2015

tysk grammatik

Se program her - Aarhus Bachselskab

_Lemvig.pdf;Lemvig (40 medlemmer) - Nordvestjysk Erhvervsråd

Resultatdokumentation

Sproglæreren

Betaling vil holde folk fra lægen

æs aktivitetsprogrammet her.

Børnekulturnat