Prøvningsrapport 2-4 mm

Fynsværket
Grønt regnskab 2013
Fynsværket
Grønt regnskab 2013
INDHOLD
Vattenfall i 2013
3
Basisoplysninger5
Ledelsens redegørelse
14
Oplysninger om miljøforhold
22
Miljødata28
Myndighedsudtalelse34
VIRKSOMHEDENS NAVN:
Vattenfall A/S
Støberigade 14
2450 København SV
Telefon: 88 27 50 00
www.vattenfall.dk
VÆRKETS NAVN:
Fynsværket
Havnegade 120
5000 Odense
Telefon: 88 27 50 00
KONTAKTPERSONER:
Miljøkoordinator
Egon Raun Hansen
egon.raunhansen@vattenfall.com
Sikkerhedsleder
Tina Harhorn
tina.harhorn@vattenfall.com
CVR-nr.: 21-31-13-32
P-nr.: 1.005.171.544
Ifølge Miljøministeriets ”Bekendtgørelse om visse ­virksomheders
afgivelse af miljøoplysninger – nr. 210 af 03/03/2010” på­hviler
det Vattenfall at indsende miljøoplysninger om virksomhedens
kraftvarme­værker i Danmark til myndighederne. For 2013 drejer
det sig om følgende værker: Fynsværket, Odense Kraftvarmeværk,
Nordjyllandsværket og Amagerværket.
Yderligere er depotet ved Nordjyllandsværket omfattet af
bekendtgørelsen.
Køge Biopillefabrik og I/S Ensted Transit Havn er ikke omfattet af
bekendtgørelsen, men Vattenfall har alligevel valgt, som hidtil, at
udarbejde grønt regnskab for Køge Biopillefabrik – det sidste i en
årrække.
I henhold til bekendtgørelsen skal Vattenfall rapportere værkernes
miljødata til Miljøstyrelsen én gang årligt, mens det er tilstrækkeligt
med en miljøberetning hvert tredje år.
Vattenfall har imidlertid valgt at udarbejde og offentliggøre et fuldt
grønt regnskab med både miljødata og miljøberetning hvert år. I
Vattenfall tror vi på, at dette kan medvirke til at fremme dialogen
imellem virksomheden og offentligheden, ligesom en fuld status over
det forløbne år gør det muligt at reagere langt hurtigere på behov
for forbedringer.
2
Vattenfall i 2013
Vattenfall er ejet af den svenske stat. Koncernen har
omkring 33.000 medarbejdere og er en af Europas
største producenter af elektricitet samt den største
producent af varme. I 2013 har Vattenfall i Danmark
ejet og drevet tre kul- og biomasse­fyrede kraftvarmeværker, et affaldsfyret kraftvarme­anlæg, halvdelen af Ensted Transit Havn (kulterminal) samt
halvdelen af salgsselskabet Emineral, som afsætter kraftværkernes mineralprodukter. Frem til den
1. april 2013 ejede og drev Vattenfall ­endvidere
Køge Bio­pille­fabrik, som producerede halmpiller.
Køge Biopillefabrik er herefter lukket. Vattenfall ejer
desuden en række land- og havvindmøller.
Al energiproduktion påvirker miljøet, og i Vattenfall
har vi fuld fokus på, at vi som en af Europas ­største
virksomheder i branchen har et stort samfunds­
mæssigt ansvar. Den helt store udfordring er at
­balancere forskelligartede krav og forventninger i
samfundet. Som energiproducent skal vi møde samfundets energibehov med stabile leverancer, produceret med bæredygtige teknologier – alt sammen til
lavest mulige omkostninger.
Disse krav skaber rammen for Vattenfalls aktiviteter og danner grundlag for virksomhedens mission
og vision:
Vattenfalls mission er
• at gennemføre energidrift med en markedsforrentning ved at drive en energivirksomhed, der sætter selskabet i stand til at være blandt ­markedets
førende inden for udvikling af bæredygtig
energi­produktion.
Vattenfalls vision er
• at udvikle en bæredygtig, differentieret europæisk
energiportefølje med en langsigtet øget fortjeneste samt betydelige vækstmuligheder. Vattenfall vil
være blandt de førende inden for udvikling af miljømæssigt bæredygtig energiproduktion.
Miljømæssigt er Vattenfalls strategiske fokus
• at fokusere på en bæredygtig varme- og elproduk­
tion ved at omdanne produktionen til teknologier
med lav udledning
• at levere bæredygtigt energiforbrug ved at tilbyde
intelligente energiløsninger
• at opnå bæredygtige økonomiske resultater ved at
stræbe efter topkvalitet i alt, hvad vi gør.
De konkrete mål i Vattenfalls indsats for
bæredygtighed er fortsat
• at reducere CO2-udledningerne fra 94 mio. tons i
2010 til 65 mio. tons i 2020
• at opnå markedets højeste vækstrate i installeret
kapacitet til produktion af vedvarende energi
Endelig omfatter et tredje målområde
• en øget energieffektivitet. Dette gælder i såvel
driften af Vattenfalls egne energiproducerende anlæg som i støtte og vejledning af Vattenfalls
kunder i indsatsen frem mod en opfyldelse af
EU-Kommissionens Energieffektivitetsplan.
3
Fynsværket
Grønt regnskab 2013
Fynsværket i 2013
Den samlede energiproduktion på Fynsværket var
i 2013 kun 0,6 % højere end i 2012. Fjernvarme­
produk­tionen er faldet med 3 %, og ­elproduktionen
er steget med 4,5 %. På grund af lave elpriser har
FYV7 været taget ud af drift i perioder i både juli
og august. Produktionen på FYV8 er blevet ­lavere
end forventet på grund af problemer med ­korrosion
af overhederen, hvilket medførte længere revision,
­reduceret last og flere korte produktionsstop.
De tiltag til reduktion af NOx-udledningen, der blev
iværksat i 2012, er fortsat i 2013.
Posefilter og afsvovlingsanlæg på FYV7 er blevet levetidsforlænget, og i forbindelse med sommerens reparationsstop har deNOx-anlægget fået nyt katalysatorlag.
Anlægget følges tæt, og der udføres løbende ­analyser
med henblik på at sikre, at ammoniakken fordeles
jævnt over hele filteret – en betingelse for at anlægget kan fungere optimalt. Forventningen er, at disse tiltag vil vise en reduktion i NOx-udledningen i 2014, hvor
Fynsværket endvidere har planlagt etablering af et
deNOx-filter på FYV8.
I de senere år har der været en faldende tendens
i udledningen af svovldioxid. Denne tendens er det
ikke lykkedes at fastholde i 2013. Den primære
årsag er, at de kul, der blev leveret til Fynsværket i
2013, havde et relativt højere svovlindhold, end de
kul vi modtog i 2012. Et analyse- og optimeringsarbejde til forbedring af afsvovlingsanlæggets funktion
er ikke afsluttet, og resultaterne af arbejdet er derfor endnu ikke udnyttet.
På grund af de ufrivillige begrænsninger af produk­
tionen på FYV8 er den CO2-neutrale andel af produk­
tionen på Fynsværket lidt lavere i 2013 end i 2012.
Hvis man medregner den CO2-neutrale andel af
produk­tionen på Odense Kraftvarmeværk, udgør den
samlede CO2-neutrale andel af fjernvarmeproduktionen dog cirka 35 %.
Arbejdet med at opnå en fornyelse af Fynsværkets
tilladelse til at udlede kølevand i Odense Fjord er
fortsat i 2013. Midt på sommeren blev der, efter
4
ønske fra Miljøstyrelsen, indsendt en revideret køle­
vandsansøgning, hvor de udledte ­energimængder
er reduceret til et absolut minimum, ligesom de
­årlige reparationsstop er fastlagt, så temperatur­
påvirkningen af Odense Å bliver mindst mulig. Køle­
vandssagen er så kompleks, at myndighederne
endnu ikke er nået frem til en endelig afklaring af
det juridiske grundlag for sagens videre behandling.
Efter stormen den 5. december 2013 blev der i
Odense Kanal målt en vandstand på over 1,7 m over
daglig vande. Hændelsen afslørede et behov for at
forbedre beskyttelsen mod indtrængning af vand
på Fynsværkets område og et lignende behov for
at beskytte det nærliggende Skibhusene mod oversvømmelser. I forbindelse med Odense Kommunes
klimaplanarbejde er Fynsværket og Skibhusene
udpeget som fokusområder. Der er aftalt møde mellem de berørte parter i begyndelsen af 2014.
Fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed er fastholdt i
2013, men indsatsen er desværre ikke kommet posi­
tivt til udtryk i statistikkerne. Der er derfor grund til
at opretholde og intensivere arbejdet med forbedring af sikkerheden og forebyggelse af ulykker, så vi
fremadrettet vil se, at udviklingen vender.
Marts 2014
Klaus Winther
Kraftværkschef
Basisoplysninger
Virksomhedstype
Fynsværket består af to el- og varmeproducerende anlæg, der begge har en indfyret effekt på over
50 MW. Virksomheden er derfor underlagt pligten
til at afgive miljøoplysninger i form af miljøberetning
og -data i henhold til gældende bekendtgørelse på
området. I 2013 er det således under listepunkt 1.1a
for det kul/olie fyrede anlæg og 1.1b for det halmfyrede anlæg.
Hovedaktiviteter:El- og fjernvarmeproduktion
Biaktiviteter:Fremstilling af afsaltet spædevand
(permeat) til fjernvarmenettet.
Beskrivelse af værket
Fynsværket producerer elektricitet og fjernvarme i
samproduktion på to kraftvarmeanlæg. FYV7 er kulog oliefyret, mens FYV8 er halmfyret. Den grundlæggende proces på begge anlæg er at omdanne
brændselsenergien til fjernvarme og elektricitet.
Brændslerne bliver ledt til kedlen, og varmeenergien fra forbrændingen omsættes i kedelrørene til
damp, der strømmer til turbinen. I turbinen omsættes dampens energi via turbineskovlene til en roterende bevægelse, der omsættes til elektricitet i
generatoren.
Produktionen af både elektricitet og fjernvarme sker
ved at lede dampen fra turbinen igennem fjernvarmevekslerne og udnytte restvarme til produktion af
fjernvarme. Fjernvarmen ledes til akkumulatortanken,
hvorfra den sendes direkte ud til forbrugerne eller
oplagres til senere brug.
Røggassen fra forbrændingen ledes igennem et eller
flere posefiltre, der fanger mere end 99,5 % af flyveasken. På FYV7 ledes røggassen også igennem et
røggasrensningsanlæg, der fjerner mere end 90 % af
kvælstofoxiderne og 95 % af svovlindholdet. På FYV8
ledes røggassen normalt igennem et røggaskondenseringsanlæg, der producerer fjernvarme og samtidig fjerner cirka 95 % af svovl- og saltsyreindholdet
fra røggassen.
Ud over forskellen i brændsler og størrelse er den
helt afgørende forskel på FYV8 og FYV7, at FYV7
kan producere elektricitet i perioder, hvor der ikke
er brug for fjernvarme. FYV7 er derved med til at
sikre, at elproduktionen kan opretholdes hele året
rundt.
5
Fynsværket
6
Grønt regnskab 2013
HOVEDDATA
FYV7
FYV8
Kapacitet el, maks. (MW) brutto
388
38
Kapacitet el, maks. (MW) netto
312
35
Kapacitet varme, maks. (MJ/s)
450
85
Idriftsat
1991
2010
Kul (ton/time)
135
-
Halm (ton/time)
-
28,4
Afsvovlingsanlæg
Ja
Nej
DeNOx-anlæg
Ja
Nej
Røggaskondenseringsanlæg
Nej
Ja
Kullager
579.000 ton
YDELSE VED SAMPRODUKTION :
BRÆNDSELSFORBRUG
Nej
3
Olielager
Maks. 13.500 m
Nej
Halmlager (ton/år)
Nej
1.260
Skorstene
237 m
90 m
Antal ansatte ultimo 2013
125,5 inklusive medarbejdere på Odense Kraftvarmeværk
7
Fynsværket
Grønt regnskab 2013
Væsentlige miljøforhold
• TASP1 fra afsvovlingsprocessen på FYV7 gen-
Produktionen af el og varme indebærer et stort ressourceforbrug og medfører udledninger af miljøbelastende stoffer til luft, vand og jord. Som eksempel
på ressourceforbrug kan nævnes brugen af ­fossile
brændsler, vand til procesformål, hjælpestoffer og
kemikalier til for eksempel vandbehandling.
bruges i stedet for kalk i afsvovlingsprocessen
på Nordjyllandsværket og Esbjergværket. I 2013
er en mindre mængde afsat til nyttiggørelse som
gødningsprodukt.
• Bundasken fra det halmfyrede anlæg (biobund­
aske) føres tilbage til landbruget som markgødning. Bioflyveasken er nyttiggjort dels som vækstlag på et anlægsprojekt, dels som gødning.
Ved forbrændingen af kul og olie udledes der kuldioxid (CO2), svovldioxid (SO2), kvælstofoxider (NOx),
støv og en række sporstoffer. Miljøeffekterne heraf
er blandt andet drivhuseffekt og forsuring.
Råvareforbruget på Fynsværkets to produktions­
anlæg består først og fremmest af brændsel og
vand. Endvidere anvendes brændt kalk i forbindelse
med røggasrensning på FYV7. Syre og lud anvendes
til fremstilling af rent spædevand til kedler og fjernvarmenet. Lud bruges også i forbindelse med kondenseringen af røggassen på FYV8. En række andre
kemikalier anvendes i små mængder i forbindelse
med værksteds- og vedligeholdelsesarbejder.
Rent overfladevand og rent skyllevand fra vandfremstilling til fjernvarmenettet ledes til Odense Kanal.
Overfladevand og processpildevand, der ikke er rent
nok til direkte udledning, ledes til opsamlingsbassiner
og bliver genbrugt. Sanitært spildevand og vand, der
ikke kan genbruges, ledes til rensning på Ejby Mølle
spildevandsrensningsanlæg.
Kølevand hentes fra og genudledes til Odense Fjord.
Udledningen af vand, der har været brugt til ­køling,
forårsager en beskeden temperaturforøgelse, der
i et vist omfang kan påvirke plantevækst, iltindhold og dyreliv. Ved lave iltkoncentrationer tilsætter
Fynsværket ilt til kølevandet, så risikoen for iltsvind
reduceres.
Mineralprodukter genbruges på følgende måder:
• Flyveaske fra kulfyring (kulflyveaske) anvendes
i cement- og betonindustrien og til opfyldnings­
projekter i forbindelse med vejarbejde. Slagge
fra kulfyring (kulbundaske) anvendes primært i
produk­tionen af isoleringsmaterialer.
Affald indsamles og sorteres til genbrug, forbrænding eller deponering i henhold til bestemmelserne i affaldsbekendtgørelsen og Odense Kommunes
affaldsregulativ.
Støv og støj fra kulpladsen nedbringes ved hjælp af
en støjvold og oversprinkling af kullene med vand i
tørre perioder.
Med henblik på at fastlægge de væsentligste miljø­
forhold, der er knyttet til Fynsværkets ­produktion
og aktiviteter, er der udført en kortlægning af
Fynsværkets miljøpåvirkninger.
De målsætninger, som Vattenfall opstiller, og som
Fynsværket har fulgt op på, relaterer sig direkte til
en reduktion af de væsentligste miljøbelastninger.
Alle disse forhold er reguleret i kraftværkets miljøgodkendelse. Tekst og data i nærværende regnskab
inkluderer de miljøpåvirkninger, der er betydelige i
mængde, og de miljøpåvirkninger, der af andre årsager kræver miljømæssig bevågenhed.
Generelt er regnskabets data kontrolleret og veri­fi­
ceret grundigt internt, og deres indbyrdes sammenhæng er vurderet i forhold til alle løbende rapporteringer og indberetninger samt øvrige tilgængelige
kilder og erfaringer. Sikringen af dataværdiernes
gyldig­hed og sporbarhed er en integreret del af kravene i Fynsværkets DS/EN ISO 14001-certificerede miljøstyringssystem. Alle miljømålere og -målinger
kontrolleres løbende i henhold til gældende nationale
og internationale standarder på området i henhold til
Fynsværkets kvalitetshåndbog for miljømålere.
1
TASP = Tørt afsvovlingsprodukt. Hovedbestanddelen i TASP er kalciumsulfit
(CaSO3)
8
VÆSENTLIGSTE GÆLDENDE MILJØGODKENDELSER M.V.
”Revurdering af spildevandsvilkår fra Odense Vandselskab A/S”
”Godkendelse af sikkerhedsniveau i henhold til risikobekendtgørelsens
bestemmelser”
GYLDIGHEDSDATO
8. oktober 1996
27. november 2007
”Spildevandstilladelse. Vaskeplads foran dozerværksted”
27. maj 2009
”Ikke-godkendelsespligt for afbrænding af deponigas på Fynsværkets blok 7”
19. maj 2010
”Afgørelse om ikke-godkendelsespligt for udskiftning af kulkran på
Fynsværket”
3. februar 2011
”Ændring af tidspunkter for tilladt kørsel med halm til blok 8”
3. februar 2011
”Tilladelse til etablering af grabskifteplads på Fynsværkets tidligere kulplads”
8. juli 2011
”Afgørelse om ikke-VVM pligt for renovering af kulkaj”
5. september 2011
”Tilladelse til midlertidig udledning af røggaskondensat fra FYV8 til kommunalt
rensningsanlæg”
19. december 2011
”Tilladelse til afbrænding af afvandet slam fra Fynsværkets sedimentations­
bassiner på Odense Kraftvarmeværk”
20. december 2011
”Forlængelse af tidsbegrænset godkendelse til udledning af kølevand”
”Afgørelse om at etablering af deNOx anlæg på FYV8 ikke er VVM-pligtigt”
”Revurdering af miljøgodkendelse for Vattenfall A/S Fynsværket af
19. december 2009”
3. august 2012
11. juni 2013
20. september 2013
(ekskl. FYV7 emissionsvilkår)
”Spildevandstilladelse til udledning af røggaskondensat fra FYV8 efter
etablering af deNOx-anlæg”
7. august 2013
”Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse i sag om revurdering af FYV7
emissionsvilkår”
20. september 2013
(ændr. FYV7 emissionsvilkår)
”Tilladelse til at undlade massebalanceberegninger af kviksølv (ny godkendelse
vilkår C20, FYV8)”
”Tillægsgodkendelse til etablering af deNOx anlæg på blok 8”
”Afgørelse om ændring af ophørsvilkår O2 (om kopelevator) i Fynsværkets
tilladelse til tidsbegrænset ombygning til og brug af træflis som tilsatsfyring til
halm på Blok 8”
”Påbud om emissionsgrænseværdier til luft og egenkontrol fra den
1. januar 2016”
23. september 2013
23. oktober 2013
4. december 2013
4. januar 2014
MILJØTILSYNSMYNDIGHED
Miljøstyrelsen Odense
C.F. Tietgens Boulevard 40
5220 Odense SØ
Odense Kommune
Flakhaven 2
5000 Odense C
9
Fynsværket
Grønt regnskab 2013
Godkendelser, tilladelser, afgørelser og
ansøgninger i 2013
Fynsværkets revurderede miljøgodkendelse, der blev
offentliggjort den 19. december 2009, trådte i kraft i
september 2013 efter Natur- og Miljøklagenævnets
afgørelse af Fynsværkets klage over godkendelsens
støvvilkår. Afgørelsen betyder, at kontrollen af, om
udledningen af støv overholder den nye skærpede
grænseværdi, skal foretages ud fra gennemsnitsværdien for en hel måned i stedet for gennemsnitsværdien for kun et døgn. Fynsværket fik dermed medhold
i klagesagen og forventer derfor, at den nye grænseværdi for støv kan overholdes.
Som det fremgår af figuren under ”Oversigt over
grænseværdier og gennemsnitlige udledninger”,
har den faktiske udledning af støv som gennemsnit
for året ligget langt under de nye grænseværdier i
hele 2013. Med hensyn til Fynsværkets overordnede
udledninger af CO2, NOx, SO2 og støv til luften, indebærer ikrafttrædelsen af den nye godkendelse ingen
ændringer, idet den nye miljøgodkendelses grænseværdier generelt har været overholdt under klage­
sagens behandling.
De vanskeligheder, der har været med at ­overholde
grænseværdien på 300 mg/Nm3 for NOx på FYV8
frem til starten af 2013, har fundet en foreløbig løsning frem til etablering af deNOx-anlæg. Etableringen
er forberedt med en række ansøgninger og godkendelser i løbet af 2013. I løbet af året er ­etableringen
af anlægget godkendt af både Miljøstyrelsen og
Energistyrelsen, og der er modtaget spildevandstilladelse til udledning af spildevand med indhold af
ammo­niak til Ejby Mølle Renseanlæg.
Efter etableringen af deNOx-anlæg på FYV8 og gennemførelsen af de nødvendige forbedringer af støvfilteret på FYV7 forventes alle Fynsværkets anlæg
10
således at kunne leve op til de udledningskrav, der
ifølge EU-lovgivningen og de danske implementeringsbekendtgørelser senest skal være opfyldt pr.
1. januar 2016.
Sagsbehandlingen af Fynsværkets
kølevandsudledning
Miljøstyrelsen forlængede i 2012 tidsfristen for
op­hør af Fynsværkets kølevandstilladelse fra august
2012 til juni 2014. Årsagen var blandt andet kølevandssagens tiltagende kompleksitet med blandt
andet krav om fuld VVM-redegørelse1 og Naturog Miljøklagenævnets ophævelse af de godkendte
vandplaner med krav om ny høring.
Med henblik på at gøre det muligt for myndighederne
at forny kølevandstilladelsen i august 2014, er der i
løbet af 2013 udarbejdet og indsendt flere ansøgninger og redegørelser.
Resultatet af arbejdet fremgår af ­nedenstående samlede status vedr. de væsentligste ­dokumenter til brug
for myndighedsbehandlingen af køle­vands­sagen.
Miljøstyrelsen har i slutningen af december fremsendt et statusnotat, hvoraf det fremgår, at
der stadig foregår en række drøftelser mellem
Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen om en række både
faglige og juridiske problemstillinger. Det ­fremgår
også af notatet, at de mange juridiske forhold, der
har betydning for sagsbehandlingen, er så kom­
plekse, at udregningsarbejdet ikke har kunnet
færdig­gøres. Derfor vil det ikke før i begyndelsen af
2014 være muligt for Miljøstyrelsen at beramme et
møde om sagens mulige afslutning og en afklaring af
behovet for eventuelle supplerende redegørelser og
beskrivelser.
1
VVM = Vurdering af Virkninger på Miljøet
VVM-REDEGØRELSE
INDHOLD
Hovedforslaget
Redegørelse for den ansøgte reviderede kølevandsudledning og konsekvenser med hensyn til påvirkning af
Odense Å og Fjord. Afsnittet er færdigt og indsendt primo
februar 2014.
Redegørelse for alternativer
•B
eskrivelse af forskellige såkaldte 0-alternativer, der
indebærer stop af kølevandsudledningen.
•B
eskrivelse af forskellige muligheder for at formindske
kølevandsudledningen eller dens varmepåvirkning vha.
varmelagre mv.
•B
eskrivelse af mulighederne for at adskille kølevands­
udledningen og Odense Ås nedre løb.
•B
eskrivelse af mulighederne for at etablere lange rørledninger, så udledningsstedet flyttes væk fra både Odense
Å og Seden Strand.
Alle afsnit er, med undtagelse af indsættelse af resultatet
af enkelte supplerende beregninger og vurderinger, fær­
dige og indsendt primo februar 2014.
BAGGRUNDSREDEGØRELSER
INDHOLD
BAT-redegørelse
Redegørelse for, at den nuværende kølevandsløsning er
’Bedst tilgængelig teknologi’ (BAT). Indsendt i august
2010.
Habitatredegørelse
Redegørelse for, at den ønskede udledning af kølevand
ikke forhindrer gunstig bevaringsstatus for dyre- og
plante­arter i Odense Fjord. Indsendt i august 2012.
Fiskevandsredegørelse
Redegørelse for kølevandsudledningens betydning for
overtemperatur og fiskebestand i Odense Å og Stavis Å.
Indsendt i januar 2013.
ANSØGNINGER
INDHOLD
Miljøansøgning
•F
ørste miljøansøgning med fastholdelse af nuværende
fjordvandskøling og en tilpasning af de udledte
årsvarme­mængder til situationen efter lukning af FYV3
indsendt i januar 2013.
•R
evideret miljøansøgning med reducerede årsudledninger og sommerpåvirkninger indsendt i august 2013
efter anmodning fra Miljøstyrelsen.
Ændring af udpegning af skaldyrsvande
•A
nmodning om undtagelse af kølevandspåvirkede
­områder i Odense Fjord fra de udpegede skaldyrsvand­
om­råder indsendt i februar 2013.
11
Fynsværket
12
Grønt regnskab 2013
Oversigt over miljøpåvirkninger
Data for oplysningerne findes ­bagest i regnskabet
UDLEDNING TIL LUFT
Udledning af CO2, SO2, NOx, CO, HF, HCl,
støv og sporstoffer.
BRÆNDSELSFORBRUG
Den forbrugte (indfyrede) mængde
brændsel og energiindholdet heri.
VANDFORBRUG
Vandforbruget opdelt på typer:
Vandværksvand (drikkevandskvalitet), sekundavand, havvand mv.
PRODUKTION
El og varme samt permeat
(afsaltet vand) til salg og spædning af fjernvarmenettet.
Fjernkøling til IKEA.
MINERALPRODUKTER
Mængder af flyveaske,
slagge og TASP.
FORBRUG AF STOFFER OG
MATERIALER
Stoffer, der anvendes i hoved­
processen eller hjælpeprocesserne.
AFFALD
Sorteres og sendes til
genanvendelse, forbrænding eller deponering.
EGETFORBRUG AF EL OG VARME
Forbrug til egne processer,
belys­ning og opvarmning.
SPILDEVAND
Spildevand til kommunalt rensnings­
anlæg og processpildevand til recipient.
TERMISK UDLEDNING /
HAVVAND TIL KØLING
Energiindhold (varme) i kølevandet.
13
Fynsværket
Grønt regnskab 2013
Ledelsens redegørelse
Vattenfalls miljø- og arbejdsmiljøpolitik afspejler, at vi
ønsker at være blandt de førende i udviklingen af en
miljømæssigt bæredygtig energiproduktion, hvor et
sikkert arbejdsmiljø samtidig er prioriteret højt.
Vattenfalls miljøpolitik
En vigtig del af Vattenfalls vision er at være blandt
de førende, når det gælder udvikling af miljømæssig
bæredygtig energiproduktion. Det betyder, at
• Vi specificerer og vurderer miljømæssig, social og
• Vi bestræber os på at være blandt de bedste inden
• Vi fremmer kundernes effektive energianvendelse
for den enkelte energikilde og teknologi
• Sikkerhed, resultater og samarbejde er det fælles
grundlag for vores arbejde
• Vi gør vores yderste for at vælge moderne, effek­
tive og miljøeffektive teknologier, mens vi på
samme tid foretager fornuftige vurderinger og
skaber balance mellem miljø og økonomi, når vi
investerer
• Vi bestræber os på at øge brugen af energikilder
og teknologier med lav udledning af CO2 og andre
udledninger
• Vi investerer i forskning og udvikling for at forbed-
re energieffektiviteten på vores anlæg, at forbedre
konkurrenceevnen for vores vedvarende energikilder med lav udledning samt at reducere CO2udledningen fra vores kraftværker
• Vi har en struktureret og systematisk til-
gang til inddragelsen af miljømæssige og andre
14
væsentlige bæredygtighedsaspekter, og vi stiller krav, fastsætter mål og følger op. Vi fokuserer
på dette som en integreret del af virksomhedens
ledelsessystem og har regelmæssige strategiske
diskussioner i topledelsen
etisk indsats, når vi udvælger vores leverandører,
entreprenører og forretningspartnere
som et middel til at reducere miljøbelastningen
Vores indsats på miljøområdet er grundlaget for sund
forretningsudvikling og forbedring af vores konkurrenceevne. Vi overholder gældende lovgivning, regler og tilladelser. Ved hjælp af løbende forbedringer
er det vores ambition at have en førende position
og være et godt eksempel på de markeder, hvor vi
­driver virksomhed.
Inden for vores aktivitetsområde fokuserer vi på
miljø­beskyttelse, forureningsforebyggelse og sundhed. Vores handlinger er karakteriseret ved respekt
for kulturen i de regioner, hvor vi opererer. Vi forpligter os til at fastholde en åben dialog om miljømæssige forhold vedrørende vores ledelse, aktiviteter
og produkter. Vi bestræber os på at finde energi­
løsninger, der understøtter en bæredygtig udvikling i
samfundet.
Denne miljøpolitik er gældende i hele
Vattenfall-koncernen.
Vattenfalls arbejdsmiljøpolitik
Hos Vattenfall mener vi, at alle arbejdsskader,
arbejds­betingede lidelser og ulykker kan forebygges.
Det er vores mål, at alle medarbejdere arbejder i et
sikkert, sundt og motiverende miljø. Målet er at have
nul ulykker og ingen arbejdsbetingede lidelser.
Sikkerhed er en af vores tre kerneværdier, fordi det
er vores ansvar, at ingen bliver syge eller kommer
til skade på grund af vores aktiviteter. Intet arbejde er så vigtigt, at vi kan tillade, at det ikke udføres
på en sikker eller sund måde. Når en situation ikke
er ­sikker, kræves det af os alle, at vi stopper arbejdet omgående. Vi går ikke på kompromis til fordel for
forretningsmæssige resultater.
Vi arbejder på at øge opmærksomhed, kompetencer
og viden om sikkerhed og sundhed samt at udvikle
vores sikkerheds- og sundhedskultur. Alle i Vattenfall
skal fungere som rollemodel og tage personligt
­ansvar for at sikre et beskyttet, sikkert og sundt
­arbejdsmiljø for sig selv, sine kolleger og dem, der
arbejder for os. Som ledere viser vi engagement og
synligt lederskab og sørger for de nødvendige midler
og ressourcer.
Vores arbejdsmiljøledelsessystem har en syste­matisk
og proaktiv tilgang til alle vores aktiviteter. Vi implementerer den bedste praksis og skaber løbende forbedringer ved at gøre alt for at undgå ulykker og
­arbejdsbetingede lidelser for derigennem at skabe
sikre og sunde arbejdspladser.
Det omfatter:
-- Identifikation af risici, risikovurdering og
risikostyring
-- Substitution og minimering af brugen af farlige stoffer og materialer
-- Indførelse af sunde rammebetingelser på arbejdspladsen med henblik på at fjerne sygdomsfremkaldende faktorer og samtidigt fremme medarbejdernes sundhedsmæssige kompetencer
-- Fastsættelse og opfølgning på relevante kompetencer og forståelse for sikre og sunde arbejdsrutiner
hos dem, der arbejder for os
-- Overholdelse af relevante lovkrav og
branchestandarder
-- Planlægning af og opfølgning på sikkerheds- og
sundhedsaktiviteter for at muliggøre løbende forbedring af vores arbejdsmiljøledelsessystem, sikkerheds- og sundhedskultur samt resultaterne heraf
-- Sikring af fortsat læring ved at levere de nødvendige ressourcer til undersøgelse af ulykker og analyse af andres erfaringer med henblik på at træffe de
nødvendige forebyggende foranstaltninger
En høj processikkerhed er en forudsætning for sikre
arbejdspladser på vores værker og anlæg. Set fra et
proces- og arbejdsmæssigt synspunkt skal risici redu­
ceres mest muligt fra design til drift for at forhindre
hændelser og ulykker.
Vi opstiller minimumskrav for alle dem, der arbejder
for og sammen med os, samt sikrer at de op­fylder
dem.
15
Fynsværket
Grønt regnskab 2013
Indsatsområder for 2013 i Operations
Denmark
Forretningsmål for Operations Denmark
De overordnede mål, fokusområder og nøgleindika­
torer (KPI) for forretningsenhederne Business
Division Production og Business Unit Thermal nedbrydes til forretningsmål for Operations Denmark,
som er den organisation, der indbefatter den ­danske
kraftvarmevirksomhed. Der fastsættes derpå ­årlige
mål for indsatsen på de enkelte ­produktionssteder.
Nedenfor vises de forretningsmål for Operations
Denmark, der relaterer sig til miljø eller arbejdsmiljø.
Sikkerhed:
• Vi vil være blandt de bedste på sikker­heds­området.
• Målet for 2013 er, at ingen ansat i Vattenfall kommer ud for en alvorlig ulykke1, samt at vi kan opretholde en LTIF2 på maksimalt 4,4.
Effektivitet og miljø:
Med løbende forbedringer, reduktion af det interne
energiforbrug, høj kvalitet af mineralprodukter samt
fastholdelse af en lav udledning af NOx, SO2 og CO2
vil vi sikre en effektiv daglig drift, og vi vil følge den
tæt i løbet af året.
Nedenfor er vist, hvordan Fynsværket har levet op til
sine mål for 2013.
1
En alvorlig ulykke = En ulykke som medfører dødsfald eller
irreversibel skade på en person
Lost Time Incidence Frequency (LTIF) = Arbejdsulykker med mere
end 1 dags fravær pr. 1 mio. arbejdstimer
2
16
MILJØMÅL OG -INDSATS PÅ FYNSVÆRKET
Fælles mål for miljø og arbejdsmiljø i 2013
Fynsværket vil kortlægge og undersøge substitutionsmuligheder for mærkningspligtige stoffer og materialer
Reelt opnået i 2013
Målet er delvist nået. Stoffer og materialer er blevet kortlagt, og de farligste stoffer er identificeret.
Det har været vanskeligt at finde brugbare erstatninger
for de farligste stoffer i ønsket omfang. Indsatsen fortsættes i 2014
Til sikring af kvaliteten af arbejde udført af eksterne leveran- Målet er nået. Kvalitetskontrollen er indført
dører indføres lokal kvalitetskontrol af samtlige felter i
APB’er ved overførsel fra bruttoliste til lokal liste
Miljømål i 2013
Reelt opnået i 2013
Fynsværket vil fortsætte forsøg med maskinopvaskemidler
uden indhold af uønsket miljøfarligt stof, indtil et egnet
erstatningsmiddel er fundet
Målet er ikke nået. De afprøvede erstatningsmidler har
vist sig at være uegnede. Nyt erstatningsmiddel afprøves i
2014
I forbindelse med krav om BAT-gennemgang af oplag vil
Fynsværket undersøge, om der er uafdækkede risici i forbindelse med fælles opsamlingsbassiner for kemikalieoplag
Målet er endnu ikke nået. Undersøgelse af opsamlingsbassiner i forbindelse med vandbehandlingsanlæggene er
foretaget i 2012. Undersøgelse af øvrige opsamlingsbassiner færdiggøres i 2014
Fynsværket vil følge op på støjdæmpning for ny lossekran fra Målet er nået. Der er udarbejdet støjmålerapporter, som
2013
er sendt til leverandøren, og møde om løsning af problemer er aftalt
Fynsværket vil vedligeholde og forbedre deNOx-graden på
FYV7 ved installation af 4. katalysatorlag
Målet er delvist opnået. Etableringen af det nye katalysatorlag er gennemført. Optimering af anlægget færdiggøres i 2014 for at opnå den fulde forbedring af
deNOx-graden
Fynsværket vil undersøge mulighederne for at opfylde
de­NOx-kravet på FYV8 på en miljømæssigt bedre måde end
ved nuværende stop af halmlinjer og lastreduktion
Målet er nået ved etablering af en bedre luftstyring.
Miljøgodkendelse af etablering af deNOx- anlæg er modtaget, og projektet er igangsat
Fynsværket vil forbedre virkningsgraden på FYV7 via udskift- Målet er nået. Radialtætninger (sliddele) er udskiftet ved
ning af LUFO-tætninger
revision i 2013. LUFO’en kører derefter med nominel
tæthed
Fynsværket vil efter installation og idriftsættelse af nye miljømålere foretage en fælles gennemgang af det samlede
miljøovervågningssystem
Arbejdsmiljømål i 2013
Målet er delvist nået. Testudgave af nye skærmbilleder til
miljøovervågningen i anlæggets kontrolrum er udarbejdet,
og der er aftalt møde med Miljøstyrelsen om opdatering af
indhold og form i miljørapporteringen
Reelt opnået i 2013
Opfølgning på Fynsværkets arbejdsmiljøhændelser skal forbedres, så mindst 60 % af de gennemførte handlinger i 2013
på en effektiv måde forhindrer gentagelser
Målet er nået. Registreringen af de gennemførte handlinger viser, at over 70% bidrager til en effektiv forhindring
af gentagelser.
Fynsværket vil udskifte og renovere slangesystemer på alle
støvsugeranlæg, så der kun anvendes antistatiske slanger
med potentialeudligning
Målet er nået. Projektet er gennemført
Fynsværket vil undersøge og træffe beslutning vedr. tiltag til
formindskelse af risiko for forpufning i kulmøllernes
rømmeanlæg.
Målet er nået. Der er installeret nyt delanlæg og truffet
beslutning om at etablere et nyt system til yderligere sikring mod forpufning ved revisionen i 2014
Ændring af kontrolrumsindretning på FYV7 for at opnå bedre Målet er nået. Kontrolrummet på FYV7 er ændret med en
arbejdsmiljø og større sikkerhed igennem generel støjdæmp- bedre adskillelse af arbejdsfunktioner, så generende støj
ning samt fysisk adskillelse af forskellige
og forstyrrelser er dæmpet væsentligt
kontrolrumsfunktioner
Der skal uddannes tavlemødefacilitatorer, som skal bistå ved
tavlemøder. Der skal gennemføres et uddannelsesforløb for
udvalgte medarbejdere
Målet er nået. Uddannelse af tavlemødefacilitatorer er
gennemført
17
Fynsværket
Grønt regnskab 2013
Løbende miljøteknologiske forbedringer
Løbende miljøteknologiske forbedringer, kaldet BAT1,
omfatter alle ændringer, systemer og miljøteknologiske forbedringer, der nedbringer miljøbelastningen fra vores produktion. Med vedtagelse af ny lovgivning i EU (IE-direktivet) vil der fremover komme
endnu mere fokus på denne del af miljøarbejdet.
Fynsværket forholder sig derfor løbende til anvendelse af BAT i form af deltagelse i forskellige projekter, teknologigrupper og udvalg samt ikke mindst i
forbindelse med alle væsentlige ændringer af anlæg.
Ved anlægsændringer, der kræver udarbejdelse af
miljøansøgning, benyttes de relevante BAT-tjeklister
fra Miljøstyrelsen til sikring af, at de seneste BATkrav opfyldes.
Som en del af opfølgningen på revisionen af Fyns­
værkets miljøgodkendelse er der stillet krav om at
undersøge, hvorvidt tanke og lagre på Fynsværket
lever op til seneste BAT-krav. I den forbindelse har en
projektgruppe foretaget en detaljeret gennemgang
af kemikalieoplag og risici på Fynsværkets vandbehandlings- og spildevandsanlæg. Gruppen har afsluttet sit arbejde i det sene forår 2013, og de foreslåede forbedringer er gennemført.
• to eller flere ulykker eller to eller flere alvorlige
tæt-på-ulykker
• de leverede præstationer eller holdninger er
evalue­ret lavt
• manglende vilje til forbedring af problematiske
forhold
Resultaterne af opfølgningen på de kvartalvise leverandørevalueringer og -møder gennemgås to gange
årligt med Fynsværkets ledelse. Leverandører, der
ikke i tilstrækkelig grad lever op til de handlingsplaner for forbedringer, der er aftalt på leverandørmødet, slettes fra positivlisten over leverandører til
Fynsværket.
I forbindelse med arbejde, der udføres på værket, må
leverandøren benytte medbragte stoffer og materialer. Leverandører skal fjerne al overskydende materiale og emballage, der ikke er godkendt til brug på
Fynsværket, senest ved arbejdets ophør.
Gennemgangen af de resterende oplag vil blive gennemført i løbet af 2014 i henhold til aftale med
Miljø­styrelsen.
Ved indkøb eller anvendelse af mærkningspligtige
stoffer og materialer på Fynsværket er der fastsat
krav om, at der altid skal foreligge en dansksproget
brugsanvisning fra leverandørerne.
Leverandørkrav
Arbejdsmiljø
Ved bestilling af varer og tjenesteydelser ­benytter
Fynsværket så vidt muligt de leverandører, der er
blevet godkendt som samhandelspartnere på baggrund af indgåede samhandelsaftaler. Kravene til
­sådanne leverandører er beskrevet i Vattenfalls
miljø- og arbejdsmiljøstyringssystem.
Fynsværkets arbejdsmiljøledelsessystem er certificeret i henhold til gældende krav i seneste udgave af
OHSAS 18001 og Arbejdstilsynets ”Bekendtgørelse
nr. 1191 af 09/10/2013”. Overholdelsen af kravene
er senest kontrolleret i april 2013 af et akkrediteret
certificeringsorgan.
I forbindelse med indhentning af udbud og ind­
gåelse af kontrakter om større ordrer er der udarbejdet en oversigt over miljø- og arbejdsmiljømæssige
minimums­krav til leverandører inklusive et spørge­
skema, som danner udgangspunkt for en rang­
ordning af ­leverandørerne ved modtagelse af tilbud.
Det interne arbejdsmiljøledelseskrav om at gennemføre mindst to gennemgange af sikkerheds- og miljø­
risici i udvalgte områder er fastholdt i 2013. Alle
kon­staterede fejl eller mangler, der ikke er løst umiddelbart, er overført til opfølgning via det it-baserede
observationssystem.
I løbet af 2013 er der desuden udviklet et system
til kvartalsvis opfølgning og evaluering af leveran­
dørernes præstationer i forbindelse med leverance af
varer eller serviceydelser. Systemet omfatter et elektronisk evalueringssystem til evaluering af kvalitet,
dokumentation, overholdelse af tidsfrist, arbejdsform,
holdning og adfærd samt sikkerhed og miljø.
Desværre lykkedes det ikke at undgå arbejds­ulykker
med fravær i 2013. På trods af en betydelig indsats
for at undgå ulykker kom syv af Fynsværkets egne
medarbejdere ud for ulykker med fravær med et
samlet fravær på i alt 30 dage til følge.
1
18
Hvis ét eller flere af nedenstående punkter er
observeret, indkaldes den pågældende leverandør
til møde.
BAT = Best Available Technique
I løbet af året kom yderligere ni medarbejdere ud for
mindre arbejdsulykker uden fravær.
Alle ulykker er registreret, analyseret og ­behandlet
i Fynsværkets arbejdsmiljøorganisation med henblik
på at bruge hændelsesforløbet til forebyggelse af
gentagelser.
Derudover har der været fire ulykker, hvor eksterne
medarbejdere kom så alvorligt til skade, at det medførte fravær. Ulykkerne resulterede i sammenlagt
cirka 95 fraværsdage hos de eksterne virksomheder,
en enkelt ulykke har alene medført 76 dages fravær.
Ni eksterne medarbejdere har desuden været ude
for ulykker, der ikke har medført fravær.
Antallet af ulykker i 2013 viser, at arbejdet med forbedring af sikkerheden og forebyggelse af ­ulykker
fortsat skal opretholdes som et højt prioriteret
indsats­område.
Indsatsområder
I 2013 har der fortsat været stort fokus på arbejdsmiljøindsatsen. Der er igangsat flere projekter, som
skal højne den enkelte medarbejders adfærd med
hensyn til arbejdsmiljø. Dette arbejde er en løbende proces for hele tiden at holde det rette fokus på
­korrekt holdning og adfærd.
Der har også været fokus på orden og ryddelighed
på arbejdspladsen. I forbindelse med de store ­årlige
reparationsarbejder og eftersyn på produktions­
anlæggene er der i 2013 udarbejdet en detaljeret sikkerheds- og miljøplan for afviklingen af disse.
Der har været stort fokus på påvirkningen af rest­
produkter fra primært det affaldsfyrede anlæg og
desuden generelt på støv i forbindelse med arbejdet. Sikkerheds- og miljøplanerne sikrer en større
inddragelse af egne reparatører og de medarbejdere fra de mange eksterne leverandører, som deltager
i de årlige vedligeholdelses- og reparationsarbejder.
Sikkerhedsinstruktion gennem film og med til­
hørende test er fuldt implementeret i 2013 for såvel
interne som eksterne medarbejdere.
Det viste sig at være vanskeligt at finde tilstrækkeligt med stoffer til substituering, da stoffer, som
vurderes farlige, ofte er stoffer, der bruges i store
mængder og er nødvendige for driften. Projektet
fortsætter i 2014.
Udviklingen i forbruget af kemikalier findes i miljø­
dataskemaet og er omtalt i et separat tekstafsnit
med overskriften ”Forbrug af stoffer og materialer”.
Arbejdsmiljøorganisationen
Den fælles arbejdsmiljøorganisation for Fynsværket
og Odense Kraftvarmeværk er ansvar­lig for både
arbejdsmiljø, sikkerhed og miljø. Arbejds­miljø­
organisationen består af en arbejds­miljøgruppe for
hver af de tre afdelinger og en arbejds­miljø­gruppe
for administration og stabe. Arbejds­miljø­grup­perne
i de tre afdelinger består af en leder­repræsentant
og to medarbejderrepræsen­tanter, mens gruppen i admini­strationen b
­ estår af en ledelses- og en
medarbejder­repræsentant. Desuden er sikkerhedslederen med i arbejdsmiljøorganisationen.
Arbejdsmiljøgrupperne varetager arbejdsmiljøarbejdet i dagligdagen, mens den overordnede planlægning og koordinering udføres af arbejdsmiljøudvalget.
I 2013 afholdt arbejdsmiljøudvalget 10 møder med
deltagelse af hele arbejdsmiljøorganisationen.
Uddannelse
Alle medarbejdere deltager i et obligatorisk førstehjælpskursus inklusive anvendelse af hjertestarter.
Nye medarbejdere har modtaget sidemandsoplæring i brugen af det elektroniske miljøstyrings­system
samt i andre relevante systemer inden for miljø og
arbejdsmiljø. Oplæringen sikrer, at ­medarbejderen
kan bruge virksomhedens it-værktøjer og øvrige
­systemer til søgning af de oplysninger, der er nødvendige for, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og
miljømæssigt forsvarligt.
Kemikalier på Fynsværket
På Fynsværket anvendes en række stoffer, der kan
indebære en arbejdsmiljømæssig risiko ved forkert
håndtering eller anvendelse. Farlige stoffer og materialer forefindes så vidt muligt kun i lukkede procesanlæg, ligesom der altid findes opdaterede arbejdspladsbrugsanvisninger for stofferne. Anvendelsen af
farlige stoffer søges begrænset mest muligt.
De årlige udviklingssamtaler er gennemført for samtlige medarbejdere ud fra centralt udarbejdede samtaleskemaer, der sikrer, at behovet for uddannelse og udviklingsaktiviteter er vurderet, herunder
også behovet for efteruddannelse inden for miljø og
arbejds­miljø.
I 2013 igangsatte Vattenfall et tværgående projekt
til kortlægning af de stoffer og materialer, som ­bliver
brugt på Vattenfalls danske anlæg. Efterfølgende
skulle man forsøge at erstatte de farligste af de
stoffer, som var blevet identificeret i kortlægningen.
Med henblik på at opgøre og kontrollere ­udledningen
til luft og vand udføres en række målinger i ­henhold
til vilkårene i gældende ­myndighedsgodkendelser
og -tilladelser. De vigtigste er kontinuerlige målin­
ger af røggassens indhold af svovldioxid (SO2),
Miljøuheld, vilkårsoverskridelser og
egenkontrol
19
Fynsværket
Grønt regnskab 2013
kvælstof­oxider (NOx) og støv samt en række målinger af køle- og spildevand. På baggrund af målingerne foretages en kontinuerlig overvågning af alle
væsentlige drifts- og miljødata både ved hjælp af
automatiske a
­ larmer og ved hjælp af manuelle kontroller. Resultatet af overvågningen og målingerne i
2013 dokumenterer, at Fynsværket – med ganske få
undtagelser – har kunnet overholde alle grænseværdier og vilkår. En kort redegørelse for de få tilfælde,
hvor grænseværdierne eller vilkårene ikke har kunnet overholdes, følger nedenfor.
grund af forsinket indkobling af deNOx-anlægget.
Hændelsen er drøftet med Miljøstyrelsen.
Udledningen til luft fra FYV8
Problemerne med at overholde grænseværdien for
NOx på den biomassefyrede FYV8 har været væsent­
ligt mindre i 2013 end i 2012. I starten af året blev
der dog registreret syv overskridelser af døgnmiddelværdien på 300 mg/Nm3. Frem til efteråret er overholdelsen af grænseværdien opnået ved tæt overvågning og ved hurtige reduktioner af den indfyrede
halmmængde, når der blev konstateret en risiko for
overskridelse af grænseværdien. I løbet af efteråret
er det lykkedes at opnå en bedre fordeling af forbrændingsluften, hvilket gør det muligt i højere grad
at overholde NOx-kravet uden samtidig at reducere
produktionen.
Udledningen af kølevand
I forbindelse med et udfald af en kølevandspumpe blev der registreret en kortvarig overskridelse af
grænseværdien på 8 °C for opvarmningen af kølevandet. Overskridelsen var på maksimalt 1,6 °C og
havde en varighed på syv minutter. I lighed med tidligere år har der i forbindelse med sommerens repara­
tionsstop og øvrige kortvarige stop af anlægget
været få dage, hvor kravet til iltmætning og iltkoncentration i Gl. Kanal ikke har kunnet overholdes.
Også overholdelsen af miljøgodkendelsens temperaturgrænse for røggassen har givet anledning til
udfordringer. Problemerne blev indberettet og drøftet med Miljøstyrelsen, og man aftalte at gennemføre en række driftsforsøg til efterprøvning af, om
den faktiske udledning af kviksølv fra skorstenen,
som forudsat i begrundelsen for temperaturkravet, er
forøget ved røggastemperaturer over 130 °C. Første
forsøg er gennemført i december 2013. En efterfølg­
ende kontrolmåling gennemføres i januar 2014.
Det er aftalt med Miljøstyrelsen, at der vil være basis
for at lempe miljøgodkendelsens temperaturkrav, hvis
forsøgene viser, at udledningen af kviksølv ikke forøges ved røggastemperaturer højere end 130 °C.
Resultaterne fra målingerne i december antyder, at
kviksølvsudledningen under alle omstændigheder
­ligger meget tæt på 0. Frem til Miljøstyrelsens afgørelse må Fynsværket imidlertid acceptere en driftsform, der betyder, at anlæggets totalvirkningsgrad
reduceres med cirka 0,2 %.
Udledningen til luft fra FYV7
Efter de nye kontrolkrav i Natur- og Miljøklage­
nævnets afgørelse skal timeværdien for NOxudledningen fra FYV7 ligge inden for 110 % af
grænseværdien i 97 % af tiden målt over 48 timer.
I forbindelse med en start af anlægget den 25.
novem­ber blev grænseværdien overskredet på
20
I november og december 2013 er der konstateret
18 driftstimer med udfald af afsvovlingsanlægget
og syv driftstimer med udfald af deNOx-anlægget.
Grænseværdien for antal driftstimer med havari af
røggasrensningsanlæggene er 120 timer pr. løbende
12 måneder. Ud fra de første månedsrapporteringer
forventes ingen problemer med at overholde denne
nye timegrænse.
Miljøstyrelsen er underrettet via bemærkninger i den
månedlige rapportering af kølevandsudledningen.
Udledningen af spildevand
Der har i løbet af året været en enkelt ­overskridelse
af grænseværdien for nitrifikationshæmning, der
i forbindelse med Odense Kraftvarmeværks nye
spilde­vandstilladelse blev overført til Fynsværkets
sam­lede udledning til Ejby Mølle Rensningsanlæg.
Overskridelsen betragtes som en ekstraordinær
hændelse på grund af en overvægt af chloridholdigt
spildevand i prøveudtagningsperioden og er rapporteret til Odense Kommune.
De årlige analyser af prøveudtagsbrønde og boringer
omkring Fynsværkets støjvold viste en række relativt høje koncentrationer af tungmetaller, suspenderet stof og andre parametre. På grund af forholdsvis
ringe nedbør i perioden op til prøveudtag­ningen var
både brønde og boringer præget af mang­lende vandgennemstrømning og lav vandstand. Resultaterne er
rapporteret til Miljøstyrelsen, der i den forbindelse
afventer Fynsværkets kommende rapportering af de
årligt udledte mængder for bedre at kunne vurdere,
om de forhøjede koncentrationer i brønde og boringer giver anledning til en faktisk målbar forurening af
kanalsystemerne ved Fynsværket.
Øvrige miljøhændelser
Ved afhentning af flyveaske fra Fynsværkets havnesilo skete der i juli 2013 et kortvarigt udslip af
flyve­aske fra Fynsværkets havnesilo til omgivelserne. Hændelsen har givet anledning til etablering af et
stativ med hængende big-bag, så påfyldningsrøret
fremover kan tømmes direkte til big-bag ved eventuel tilstopning.
til den miljøansvarlige på Fynsværket. Fynsværkets
adresse og kontaktpersoner findes på regnskabets
første side.
Igen i november skete der samme sted endnu et
kortvarigt udslip af flyveaske til omgivelserne. Denne
gang under lastningen af et askeskib. Årsagen var
en fejl i en ventil, der gjorde det umuligt at lukke
­hurtigt nok for asken, da skibet var fuldt lastet. Efter
hændelsen er det besluttet at foretage en fuldstændig nedtømning af Fynsværkets havnesilo, så der kan
foretages renovering og eftersyn af alle ventiler og
spjæld for at sikre, at en tilsvarende hændelse ikke
indtræffer igen.
Henvendelser og klager
Et brud på en hydraulikslange på Fynsværkets
­hydrauliske kulkran medførte i juli 2013 et ­udslip
af olie til Odense Kanal og til kajen under kranen.
Beredskabet blev tilkaldt for udlægning af flyde­
spærre, og olien på kajarealet blev efterfølgende
fjernet med kattegrus. Hændelsen har blandt andet
givet anledning til etablering af et nødstop på pumpebrønden fra afløbene på kajen til Fynsværkets
bassin­system og til hyppigere rutinemæssige eftersyn af kranens slangebrudsventiler.
I forbindelse med kørsel med lastbiler på ­Fyns­værkets
areal er der i 2013 kun registreret et enkelt mindre
spild af hydraulikolie på veje og pladser.
I november 2013 blev der registreret en oliefilm på
overfladen af Gl. Kanal ved Skibhusene. Beredskabet
blev tilkaldt og udlagde flydespærre til forhindring
af yderligere forurening af kanalen og opsamling
af olien. Odense Kommune og Miljøstyrelsen blev
under­rettet. Da oliefilmen blev konstateret morgenen efter en start af FYV7, har undersøgelserne af
­mulige årsager koncentreret sig om en ­olieudskiller,
der modtager store mængder meget varmt vand i
forbindelse med starter. I den forbindelse undersøges mulighederne for at ændre udledningsstedet fra
olieudskilleren til Fynsværkets genbrugsbassiner i
­stedet for til Gl. Kanal. Bassinsystemet er forsynet
med olieskimmere, og det er herfra langt lettere at
forhindre spredning af en eventuel olieforurening til
det omgivende miljø.
Øvrige resultater af egenkontrollen
Fynsværket rapporterer hver måned til Miljøstyrelsen
i Odense om værkets miljøforhold inklusive overholdelse af miljøvilkår. Rapporterne indeholder en
fuldstændig redegørelse for samtlige resultater af
årets mange kontrolmålinger. Rapporterne og de
­tilhørende miljøgodkendelser er offentligt tilgængelige dokumenter, der kan findes på internettet eller
rekvireres ved henvendelse til Miljøstyrelsen eller
I løbet af 2013 har der været fire henvendelser fra
Fynsværkets naboer. I marts henvendte en nabo
sig om nogle hvide pletter på en husgavl. Da det
ved et besøg på adressen ikke fuldstændigt kunne
udelukkes, at pletterne var et levn fra foregående års rapporterede nedfald af hvidt støv efter en
opstart af FYV7, er gavlen efterfølgende rengjort for
Fynsværkets regning.
I maj henvendte en nabo sig om lugtgener fra fuelolietanken. Efterfølgende blev tankens aktive kulfilter udskiftet, og frekvensen for udskiftningen af filteret blev øget fra en til to gange årligt.
En kajakroer henvendte sig til Fynsværket i juli
måned om, at han under passage af Fynsværket fra
Odense Kanal havde set et par kolonier af kæmpe­
bjørneklo på Fynsværkets areal ud til kanalen. Fyns­
værket har efterfølgende foretaget en bekæmpelse
af de fundne planter og har dermed fulgt myndighedernes opfordring til at bekæmpe den invasive plantearts udbredelse i naturen.
Den fjerde henvendelse fik Fynsværket i forbindelse med stormflodshændelsen den 6. december, hvor
en beboer i Skibhusene ringede og bad om hjælp
eller tilladelse til at etablere en midlertidig vold på et
stykke af Fynsværkets grundareal syd for Gl. Kanal
for at undgå oversvømmelse af lavtliggende haver
og kældre syd for Færgevejsbroen. Fynsværket gav
tilladelse til at etablere en sådan vold, der i ­øvrigt
viste sig at gøre god tjeneste senere på aftenen.
På et opfølgende nabomøde er det besluttet at lade
volden blive liggende indtil videre, ligesom der er
­berammet et møde mellem Odense Kommune, beboerne i Skibhusene og Fynsværket i marts 2014 med
henblik på at drøfte mulighederne for at etablere en bedre stormflodssikring af både Skibhusene
og Fynsværket i forbindelse med realiseringen af
Odense Kommunes klimahandlingsplan.
Afvigelser i forhold til tidligere års grønt
regnskab
Dette års regnskab for Vattenfall A/S, Fynsværket er
dækkende for hele 2013 og indeholder generelt de
samme datatyper og opgørelsesmetoder som grønt
regnskab 2012.
21
Fynsværket
Grønt regnskab 2013
Oplysninger om miljøforhold
Produktion
Energiproduktionen på Fynsværkets anlæg i
2013 steg svagt med cirka 0,6 % i forhold til
­produktionen i 2012. Produktionen er dermed
fastholdt på et niveau under den gennemsnitlige produktion for de seneste fem år, når der
ses bort fra den ekstraordinært lave produktion i 2011 på grund af et fem måneders ufrivilligt stop.
Den svage stigning i den samlede produktion
skyldes, at en stigning i elproduktionen på 4,5 %
næsten fuldstændig opvejes af et fald i fjernvarmeproduktionen på 3 %. Faldet i varmeproduktionen kan i nogen grad begrundes med et lidt
varmere klima målt i graddage.
Udviklingen i produktionen på den kulfyrede
FYV7 og den halmfyrede FYV8 er tilnærmelses­
vis identisk. Når fremgangen i ­elproduktionen
på FYV7 er så forholdsvis beskeden, ­skyldes
det primært lave elpriser og deraf følgende
­relativt mange timer med lav produktion eller
Produktion
MWh
GJ
2.500.000
10.000.000
2.250.000
9.000.000
2.000.000
8.000.000
1.750.000
7.000.000
1.500.000
2009
2010
2011
2012
2013
6.000.000
Fjernvarmeproduktion i GJ
Netto elproduktion i MWh
produktionsstop. Når FYV8 ikke finder ­tilbage
på fuldt niveau i 2013 efter den relativt lave
produktion i forbindelse med ­halmmanglen i
2012, skyldes det primært, at ­produktionen
har måttet begrænses i en forholdsvis stor del
af året for at overholde grænseværdierne for
røggas­temperatur og for udledning af NOx.
Udledning til luft
Stigningen i produktionen på den kulfyrede
FYV7 i 2013 medførte en stigning i den ­totale
udledning af CO2 på mere end 23,1 %. Målt pr.
produceret energienhed steg udledningen med
mere end 9,5 %. Den ufrivillige produktionsbegrænsning på FYV8 i 2013 betyder, at den
CO2-neutrale andel af den samlede produk­
tion på Fynsværket faldt en anelse i 2013 fra
14,8 til 14,4 %. Målt i forhold til produktionen
steg CO2-udledningen derfor igen svagt fra
cirka 417 g/kWh til 420 g/kWh. Indregnes den
CO2-neutrale andel af produk­tionen på Odense
Kraftvarmeværk kommer den CO2-neutrale
andel af den samlede energiproduktion dog op
på 21 %. Og ser man alene på fjernvarmen, så
ligger den CO2-neutrale andel på omkring 35 %.
Dette til trods for, at den CO2-neutrale andel af
produktion på Odense Kraftvarmeværk fra og
med 2013 er reduceret væsentligt som følge af
nye CO2-kvoteregler.
22
Specifik CO2-udledning
Total CO2-udledning
g/kWh
500
Ton
2.500.000
450
2.250.000
400
2.000.000
350
1.750.000
300
1.500.000
250
2009
2010
Specifik CO2 i g/kWh
Total CO2 i ton
2011
2012
2013
1.250.000
Udledning til luft (FORTSAT)
Den allerede lave udledning af kvælstofoxider i 2012 blev yderligere reduceret i 2013.
Selv om produktionen steg en anelse, faldt den
­totale NOx-udledning fra 416 til 411 ton. Målt
pr. produ­ceret energienhed faldt udledningen
fra 0,11 g/kWh til 0,10 g/kWh. Under sommerens reparationsstop blev der indbygget et ekstra katalysatorlag i det filter, der fjerner NOx fra
røggassen. Mod slutningen af året er der samtidig iværksat et analysearbejde for at forbedre virkningen af filteret. Forventningen ved
udgangen af 2013 er, at udledningen af NOx fra
Fynsværket formentlig vil reduceres yderligere i 2014.
Det lykkedes ikke i 2013 at fastholde de seneste års faldende tendens i udledningen af svovldioxid. Den samlede udledning steg således
med næsten 20 %. Målt pr. produceret energienhed steg udledningen fra 0,06 til 0,07 g/kWh
­svarende til godt 19 %. Årsagen er, at de kul, der
er leveret til Fynsværket i 2013, havde et højere
Støv, støj og lugt
Der er gennemført en gennemgribende renove­
ring af begge halvdele af støvfilteret efter
afsvovlings­anlægget på FYV7, hvor samtlige
filter­poser er udskiftet til en ny og bedre type.
Resultatet af renoveringen slår for alvor igennem i tallene for 2013, idet den totale udledning
faldt fra cirka 99 ton til 53 ton, og den gennem­
snitlige koncentration i røggassen faldt fra
14,96 mg/Nm3 til 7,33 mg/Nm3. Med undtagelse af de konkrete hændelser i forbindelse med
håndtering af flyveaske omtalt ovenfor er der
ikke registreret synlige eller generende støv­
udslip hverken fra ventilationsafkast, siloer eller
oplagring, eller fra håndtering af kul og aske i
2013. Der er ikke i 2013 modtaget henvendelser eller klager over støvgener fra Fynsværket.
Støjdæmpning af ventilationsanlæg på FYV8 og
af renseluftfiltrene på FYV7 i 2012 har som forventet fjernet den støj, der under uheldige vindforhold gav anledning til støjgener hos en enkelt
nabo i Skibhusene.
Specifik SO2- og NOx- udledning
Total SO2- og NOx-udledning
g/kWh
1,0
Ton
1.000
0,8
0,6
500
0,4
0,2
0,0
2009
2010
2011
2012
2013
0
Specifik SO2 i g/kWh
Total SO2 i ton
Specifik NOx i g/kWh
Total NOx i ton
svovlindhold end kullene i 2012. Samtidig er det
igangværende analyse- og optimeringsarbejde
til forbedring af afsvovlingsanlæggets funktion
endnu ikke afsluttet, og resultaterne af arbejdet
er derfor ikke udnyttet.
Dialogen med en bygherre og Odense Kommune
om planer for boligbyggeri syd for Fynsværket
er afsluttet i 2013 med en tilpasning af byggeplanerne og aflevering af en rapport til Odense
Kommune. Samtidig er der afleveret en rapport
om støjpåvirkningen af et areal nord for Odense
Kanal, hvor der ligeledes er planer om at etablere boligbyggeri.
Yderligere er der udarbejdet en komplet støjrapport med nye støjberegninger for alle eksi­
sterende målepunkter i områderne omkring
Fynsværket. Rapporten viser, at Fynsværket
efter de gennemførte støjdæmpninger overholder de nuværende støjgrænser.
Med hensyn til lugt modtog Fynsværket i 2012
den første klage over lugtgener siden 1998.
Forventningen var, at udskiftningen af det ­aktive
kulfilter i toppen af fuelolietanken og en rutine­
mæssig udskiftning af filteret en gang årligt
kunne forhindre nye lugtgener i 2013. På baggrund af endnu en klage i 2013 er udskiftningsfrekvensen øget til to gange årligt for at
­for­hindre lugt af olie.
23
Fynsværket
Grønt regnskab 2013
Vandforbrug
Det er lykkedes at reducere det samlede vand­
forbrug på trods af en øget produktion. Sam­
tidig er det lykkedes at fastholde andelen af
­sekundavand og genbrugsvand til ­erstatning
af vandværksvand på et uændret højt ­niveau.
Siden 2009 er andelen af vandværksvand
således redu­ceret fra cirka 29 % til 14 %.
I samme periode er andelen af genbrugsvand
fra Fynsværkets genbrugsbassiner ­steget fra
cirka 6 % til 13 %. Forbruget af sekundavand er
holdt nogenlunde uændret på omkring 70 % i
perioden. Der er ikke gennemført projek­ter til
yderligere opsamling af proces- og regnvand
til genbrug i 2013, idet den nuværende
opsamlings­­kapacitet nærmer sig den nuvæ­
rende grænse for en effektiv udnyttelse i
forhold til muligheden for genbrug i afsvov­
lingsanlægget på FYV7.
Spildevand
De overordnede principper for håndtering og
­afledning af spildevand på Fynsværket er uændret i forhold til foregående år. Målet er at fastholde det nuværende niveau for opsamlingen af
genbrugeligt spildevand og derved formindske
belast­ningen af det offentlige spildevandssystem.
Som det fremgår i afsnittet om vandforbrug, er
det indtil nu lykkedes at opsamle og genbruge
stadig større mængder af overflade- og processpildevand i afsvovlingsanlægget på FYV7.
Forbrug af stoffer og materialer
Forbruget af ammoniak, kalk, smøreolier og
andre kemikalier er direkte knyttet til produk­
tionens størrelse. De forbrugte mængder er
­derfor i store træk de samme i 2013 som i
2012. Udsving i tallene skyldes primært, at
­forbruget er opgjort som indkøbte mængder.
Mængden af kemikalier og stoffer, der bruges i
forbindelse med reparationer og vedligehold, er
stort set uændret på omkring to ton, når der ses
bort fra et ekstra indkøb af glatførebekæmpel­
sesmiddel, der har fået forbruget af ætsende
eller lokalirriterende kemikalier til at stige med
24
Vandforbrug
m3
700.000
600.000
500.000
400.000
300.000
200.000
100.000
0
2009
2010
2011
2012
Vandværksvand (grundvand)
Tilført sekundavand
Genbrugt spildevand og overfladevand
Det må dog forudses, at udledningen af spilde­
vand til Ejby mølle vil stige forholdsvis kraftigt,
når det nye deNOx-anlæg tages i brug på FYV8
ved årsskiftet 2014. Årsagen er, at det formentlig ikke længere vil være muligt at genbruge
spildevandet fra kondenseringen af ­røggassen
i afsvovlingen, fordi det indeholder for store
mængder ammoniak. Indtil videre er der ­derfor
søgt og opnået tilladelse til udledning af røggaskondensatet til Ejby Mølle, når deNOx-anlægget sættes i drift.
cirka 1 ton. Forbruget af miljøfarlige stoffer er
reduceret, mens forbruget af sundhedsskadelige stoffer er tilbage på et niveau omkring 1
ton efter at have været ekstremt lavt i 2012.
Forbruget af stoffer, der er på Miljøstyrelsens
liste over uønskede stoffer, er reduceret med
ca. 10 kg. Tallet afspejler, at det i løbet af 2013
kun lykkedes kortvarigt at erstatte et bestemt
opvaskemiddel, der indeholder natriumhypoclorit. Erstatningsproduktet viste sig ikke at kunne
vaske rent nok. Lykkes det at substituere omtalte opvaskemiddel, vil forbruget af uønskede
stoffer falde med cirka 75 %.
2013
Affald
Affaldshåndtering og bortskaffelse af Fyns­
værkets affald lever op til de krav, som er
­stillet i affaldsbekendtgørelsen og i Odense
Kommunes gældende regulativ for erhvervs­
affald. Der er således etableret containerpladser til kildesortering på strategisk udvalgte
positioner. Alt jern og metal, kabelskrot, elektronikaffald, ståltromler, akkumulatorer, flasker og
glas samt pap og papir sorteres til genbrug. Alt
brændbart affald nyttiggøres ved forbrænding
på Odense Kraftvarmeværk. Olie- og kemikalieaffaldet, brugte batterier og lyskilder bortskaffes via Norden i Nyborg og andre virksomheder,
der er godkendt til modtagelse af specialaffald.
Ovennævnte kildesortering betyder, at affaldsmængden til deponering er minimeret.
I dataskemaet med miljøoplysninger er mængderne af både farligt og ikke-farligt affald opdelt
i en nyttiggjort og en bortskaffet (deponeret) mængde. Opdelingen er sket på baggrund
af oplysninger indhentet fra de virksomheder,
der modtager affald fra Fynsværket. Aske- og
afsvovlingsprodukter indgår ikke i affaldsmængderne, men opgøres særskilt under overskriften
”Mineralprodukter” i hoveddataskemaet.
97 % i 2012 til 92 % i 2013, mens de deponerede mængders andel er steget tilsvarende. Det
er især deponeringen af en større mængde aske
fra rensningen af kedler under sommerstoppet
i 2013 og deponeringen af ikke-brændbart isolerings- og bygningsmateriale fra renoveringen
af Fynsværkets kantine, der får de deponerede
mængder til at stige.
Mængden af farligt affald er øget fra 108 ton i
2012 til 113 ton i 2013. Nyttiggørelsen af det
farlige affald ligger over 99 % på grund af forbrændingsløsningen hos Norden i Nyborg.
For at reducere mængden af affald ­klassificeret
som farligt vil Fynsværket foretage en fornyet undersøgelse af en række affaldsprodukter
fra røggasrensningen på FYV7, der hidtil rutinemæssigt har været klassificeret som farligt
affald uden opdaterede analyser af affaldets
indhold. Afhængigt af udfaldet forventes mængden af farligt affald at kunne reduceres væsentligt i 2014.
0%
423
13 %
113.058
7 %
63.670
De samlede affaldsmængder er steget fra 2012
til 2013 med udskiftning af posefiltre på FYV7
og renovering af Fynsværkets kantine som de to
primære årsager. Nyttiggørelsesprocenten, som
udtrykker den andel, der enten går til forbrænding eller genanvendelse, er faldet fra cirka
80 %
700.339
Ikke-farligt affald til bortskaffelse
Ikke-farligt affald til nyttiggørelse
Farligt affald til bortskaffelse
Farligt affald til nyttiggørelse
25
Fynsværket
Grønt regnskab 2013
Oversigt over grænseværdier og de
gennemsnitlige udledninger i forhold til
grænseværdierne
Der er god afstand fra de gennemsnitlige
udlednin­ger til luft fra FYV7 i 2013 op til de
skærpede grænse­værdier, der har været gældende fra efteråret 2013. Som det fremgår ligger den gennemsnitlige støvudledning på cirka
25 % af grænseværdien efter renoveringen af
støvfilteret i 2012 og 2013. Set i forhold til
2012 er den gennemsnitlige støvudledning mere
end halveret. Den gennemsnitlige NOx-udledning
fra FYV7 er steget marginalt fra 21,2 i 2012,
mens den gennemsnitlige udledning af SO2 er
steget fra 34,6 i 2012 til 42,5 i 2013. Dette
skyldes primært et højere svovlindhold i de indkøbte kul til Fynsværket.
mg/Nm3
250
Oversigt over grænseværdier og gennemsnitlige
udledninger for FYV7
Der er stor afstand fra de gennemsnitlige udledninger af SO2 og støv fra FYV8 op til grænseværdierne. Samtidig bekræfter figuren, at der
er problemer med at overholde grænseværdien for udledningen af NOx, idet den gennemsnitlige udledning ligger over grænse­værdien. Selv
om usikkerheden i målingerne på 60 mg/Nm3 må
trækkes fra, når overholdelsen af grænseværdien skal vurderes, har det kun været ­muligt at
overholde grænseværdien for NOx i 2013 ved at
reducere produktionen. Med beslutningen om at
etablere et deNOx-anlæg til idriftsættelse ved
udgangen af 2014 forventes NOx-udledningerne
at ændre sig markant i nedadgående retning.
mg/Nm3
350
Oversigt over grænseværdier og gennemsnitlige
udledninger for FYV8
321,29
300
300
200
200
200
250
150
200
200
150
100
100
50
42,52
24,80
30
50
7,33
0
NOx
SO2
Gennemsnitlig emission
Grænseværdier FYV7
26
Støv
30
8,4
8,17
0
NOx
SO2
Gennemsnitlig emission
Grænseværdier FYV8
Støv
27
Fynsværket
Grønt regnskab 2013
Miljødata for Fynsværket
Opgørelsesmetode
PRODUKTION
2009
2010
2011
2012
2013
MWh
2.040.430
2.267.328
1.501.815
1.818.216
1.901.267
Målt
GJ
7.925.819
9.194.788
7.235.063
7.663.012
7.479.886
Målt
MWh
4.242.047
4.821.436
3.511.555
3.946.831
3.979.013
Permeat til fjernvarmenet
m3
284.754
229.846
206.676
175.162
154.091
Målt
Afluftet vand til fjernvarmenet
m3
0
46.856
0
0
0
Målt
Fjernvarmespædning total
m3
284.754
276.702
206.676
175.162
154.091
Målt
Deionat til salg
m3
948
1.587
967
14
37
Målt
FYV3
timer
571
229
0
0
0
Målt
FYV7
FYV8
timer
timer
7.838
2.037
7.606
7.072
5.249
5.363
8.222
5.603
6.841
6.283
Målt
Netto elproduktion
Fjernvarmeproduktion
Samlet produktion
Driftstimer:
Opgørelsesmetode
BRÆNDSELSFORBRUG
2009
2010
2011
2012
2013
Mængder:
Kul
ton
841.063
870.703
573.744
708.897
720.211
Målt
Fuelolie
ton
3.592
4.787
3.760
3.647
1.731
Målt
3
0
0
0
0
0
Målt
3
0
1.860.545
2.385.695
3.490.284
2.587.411
Målt
ton
33.776
188.252
148.852
134.672
150.828
Målt
Kul
GJ
20.818.870
21.148.970
14.064.950
17.425.360
17.638.480
Målt
Fuelolie
GJ
145.650
193.700
151.610
147.570
70.350
Målt
Naturgas
GJ
0
0
0
0
0
Målt
Deponigas
GJ
0
24.040
30.140
45.640
31.690
Målt
Halm
GJ
502.973
2.774.530
2.184.475
1.959.435
2.232.838
Målt
0
0
0
308.594
0
21.467.493
24.141.240
16.431.175
19.578.005
19.973.358
Naturgas
Deponigas
Halm
Nm
Nm
Energiindhold:
Flis
Indfyret energi i alt
GJ
Opgørelsesmetode
VANDFORBRUG:
2009
2010
2011
2012
2013
m3
210.758
262.656
147.690
103.779
99.314
Målt
3
642.190
503.580
493.330
528.123
492.528
Målt
- heraf direkte til afsvovling (FYV7)
3
m
205.759
158.286
75.927
60.699
91.069
Beregnet
- tilført RO-anlæg (Permeat)
m3
436.040
344.286
417.090
465.655
400.768
Målt
(INKL. VAND TIL SPÆDNING OG SALG)
Vandværksvand (grundvand)
Tilført sekundavand
28
m
Miljødata for Fynsværket
Genbrugt spilde- og overfladevand
m3
46.545
78.898
75.901
99.708
90.234
Målt
Sulfatholdigt procesvand fra ODV
m3
4.202
0
0
0
0
Målt
3
903.695
845.134
716.921
731.610
682.076
m3/MWh
m3
0,050
299.932.070
0,054
299.571.670
0,042
170.687.822
0,026
234.260.502
0,025
253.535.054
Vandforbrug i alt
Specifikt grundvandsforbrug
Kølevandsmængder
m
Målt
Målt
Opgørelsesmetode
FORBRUG AF STOFFER OG MATERIALER
2009
2010
2011
2012
2013
Ammoniak til deNOx-anlæg (100 %)
ton
1.474
1.130
1.068
1.391
1.558
Ammoniak 24 %
ton
0
0
1
1
0
Citronsyre
ton
1
1
1
0
0
Beregnet
Dieselolie (Inkl. køretøjer)
ton
116
140
84
114
122
Målt
Hydratkalk
ton
0
0
0
33
0
Beregnet
Jernsulfat
ton
0
5
0
0
4
Beregnet
Kalk (Afsvovling)
ton
12.760
13.296
9.800
12.539
12.541
Målt
Natriumhydroxid (NaOH) (100 %)
ton
222
145
73
93
160
Beregnet
Salt (NaCl) (Saduren filtersalt, vejsalt,
produktionssalt)
ton
410
312
391
400
350
Beregnet
Saltsyre (HCl) (100 %)
ton
107
123
50
16
18
Beregnet
Propangas (trucks)
kg
3.861
4.741
4.510
3.740
5.280
Beregnet
Smørefedt
kg
1.489
1.341
592
822
721
Beregnet
Benzin til køretøjer
liter
4.630
2.225
3.486
2.589
2.394
Beregnet
Hydraulikolie inkl. turbineolier
liter
2.900
5.200
0
0
3.328
Beregnet
Maling, organisk
liter
0
0
0
0
0
Beregnet
Smøreolie
liter
11.686
17.109
11.640
6.280
5.653
Beregnet
Acetylen
Nm3
168
166
168
129
151
Beregnet
3
1.052
602
730
432
511
Beregnet
3
6.261
6.534
6.355
6.194
6.346
Beregnet
Argon
Brint/hydrogen
Nm
Nm
Helium
3
Nm
0
46
101
64
73
Beregnet
Kvælstof/nitrogen
Nm3
476
827
350
1.021
271
Beregnet
kg
48
338
185
524
55
Beregnet
kg
1.018
1.262
1.129
198
930
Beregnet
kg
1.698
5.378
800
1.430
2.672
Beregnet
kg
214
275
210
22
212
Beregnet
Arbejdsmiljømæssige risikostoffer*
Kemikalier mærket miljøfarlige
Kemikalier mærket sundhedsskadelige
eller giftige
Kemikalier mærket ætsende eller
lokalirriterende
Kemikalier mærket brandfarlige
29
Fynsværket
Grønt regnskab 2013
Miljødata for Fynsværket
FORTSAT
Anvendte stoffer fra Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer (maks. værdier)
Benzylalkohol
kg
6,70
0,00
0,00
3,15
1,75
Beregnet
Bisphenol-A
(4,4'-Isopropylidendiphenol)
kg
1,08
0,00
0,00
0,54
0,30
Beregnet
Butanonoxim
kg
0,00
0,02
0,00
0,00
0,01
Beregnet
C9-12-Isoalkaner
kg
0,32
0,24
0,10
0,62
0,36
Beregnet
Heptan (n-Heptan)
kg
1,30
1,13
1,54
0,85
0,48
Beregnet
liter
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
Beregnet
Natriumhypochlorit (100%)
kg
30,01
8,18
34,12
43,88
32,18
Beregnet
Nikkel
Solventnaphtha (råolie), middeltung,
aliphatisk
kg
11,69
0,00
0,00
4,81
4,33
Beregnet
kg
0,90
0,88
0,96
0,48
0,24
Beregnet
Styren
kg
0,04
0,00
0,00
0,00
0,00
Beregnet
Trichlorethylen (TCE)
kg
0,18
0,00
0,00
0,00
0,30
Beregnet
Hexan (n-Hexan)
kg
-
0,04
0,04
0,00
0,09
Beregnet
MTBE (Methyl-tert-butyl-ether)
*Arbejdsmiljømæssige risikostoffer omfatter kun stoffer, der bruges i forbindelse med vedligeholdelsesarbejder.
Forbruget opgøres i fire hovedgrupper i prioriteret rækkefølge, så mængderne kun tælles én gang:
1: miljøfarlige stoffer.
2: sundhedsskadelige eller giftige stoffer
3: ætsende og lokalirriterende stoffer
4: brandfarlige stoffer
Opgørelsesmetode
EGET FORBRUG AF EL OG VARME
El
Varme
2009
2010
2011
2012
2013
MWh
202.516
224.216
155.490
184.850
186.162
Målt
GJ
95.171
86.601
94.240
82.183
87.471
Målt
Opgørelsesmetode
TERMISK UDLEDNING
Kølevands gennemsnitlige
overtemperatur
Energi-indhold
Jernsulfat udledt med kølevand
2009
2010
2011
2012
2013
°C
2,8
3,0
2,2
3,1
2,4
Målt
GJ
4.235.000
4.577.000
2.198.000
3.343.000
3.348.000
Beregnet
ton
-
5,0
0,0
0,0
0,0
Målt
Opgørelsesmetode
UDLEDNING TIL LUFT
2009
2010
2011
2012
2013
Kuldioxid, CO2
kg
1.956.875.000
1.996.064.000
1.329.548.000
1.636.993.000
1.659.811.000
Beregnet
Svovldioxid, SO2
kg
447.326
428.935
267.115
229.224
272.894
Målt
Kvælstofoxider, NOx
kg
719.994
760.693
481.405
416.178
410.727
Målt
Støv
kg
123.508
109.218
75.383
99.116
52.599
Målt
- heraf støvpartikler < 10 µ (PM10)
kg
28.138
28.631
18.847
23.350
45.860
Beregnet
- heraf støvpartikler < 2,5 µ (PM2,5)
kg
21.628
22.008
14.487
17.948
37.041
Beregnet
30
Miljødata for Fynsværket
- heraf støvpartikler < 1 µ (PM1)
kg
16.378
16.666
10.971
13.592
13.758
Beregnet
mg/Nm3
16
13
14
15
7
Målt
Saltsyre, HCl
kg
13.051
28.300
20.640
19.935
19.693
Beregnet
CH4
kg
4.193
4.269
2.843
3.515
3.542
Beregnet
CO
kg
210.373
214.395
142.924
176.467
177.440
Beregnet
N2O
kg
16.772
17.074
11.373
14.058
14.167
Beregnet
NMVOC
kg
4.193
4.269
2.843
3.515
3.542
Beregnet
PAH
kg
0,0237
0,0241
0,0161
0,0199
0,0200
Beregnet
TOC
kg
7.128
7.257
4.834
5.975
6.021
Beregnet
Fluor og uorganiske fluorforbindelser
(HF)
kg
6.000
2.600
730
760
659
Beregnet
mio. Nm3
7.874
8.619
5.347
7.333
7.333
Målt
Kuldioxid, CO2
g/kWh
461
414
379
415
417
Beregnet
Svovldioxid, SO2
g/kWh
0,11
0,09
0,08
0,06
0,07
Målt
Kvælstofoxider, NOx
g/kWh
0,17
0,16
0,14
0,11
0,10
Målt
Støv
g/kWh
0,03
0,02
0,02
0,03
0,01
Målt
Arsen, As
kg
1,0
1,7
1,6
1,9
4,4
Beregnet
Beryllium, Be
kg
0,8
0,7
0,4
0,5
0,6
Beregnet
Cadmium, Cd
kg
0,6
0,2
0,2
0,3
1,0
Beregnet
Krom, Cr
Kobber, Cu
kg
kg
6,5
3,3
9,7
3,2
4,9
2,2
6,3
2,9
5,0
3,9
Beregnet
Beregnet
Kviksølv, Hg
kg
33,1
15,9
10,7
11,3
14,7
Beregnet
Nikkel, Ni
kg
6,4
7,5
5,6
6,4
6,8
Beregnet
Bly, Pb
kg
3,4
5,1
3,9
3,6
4,1
Beregnet
Selen, Se
kg
5,3
8,8
1,8
5,2
7,3
Beregnet
Zink, Zn
kg
13,8
12,8
8,9
13,2
18,6
Beregnet
Støvkoncentration i skorsten
Røggasmængde
Pr. produceret mængde el og varme:
Sporstoffer:
Opgørelsesmetode
SPILDEVAND
2009
2010
2011
2012
2013
m3
64.956
89.280
114.152
54.872
59.841
Målt
Total N
kg
1.851
4.670
4.551
2.826
2.705
Målt
Total P
kg
91
118
177
78
65
Målt
Suspenderet stof
kg
14.453
26.136
27.742
12.346
15.190
Målt
BI5
kg
3.313
6.429
7.885
3.087
1.686
Målt
Procesvand til Odense fjord
m3
147.873
106.049
113.466
117.447
113.330
Målt
Til kommunalt rensningsanlæg
Indholdsstoffer:
31
Fynsværket
Grønt regnskab 2013
Miljødata for Fynsværket
FORTSAT
Indholdsstoffer:
Total N
kg
241,5
169,3
172,2
189,3
156,9
Målt
Total P
kg
4,9
4,4
3,1
1,9
1,8
Målt
Suspenderet stof
kg
408,8
543,9
354,1
172,1
130,9
Målt
Ammonium-N
kg
92,2
8,2
8,5
5,6
2,2
Målt
BI5
kg
97,0
99,4
61,7
58,5
61,6
Målt
COD (Mn)
kg
832,9
696,6
724,5
764,1
620,4
Målt
COD (Cr)
kg
3.561,9
2.330,6
2.218,4
2.592,5
1.982,5
Målt
Opgørelsesmetode
MINERALPRODUKTER
2009
2010
2011
2012
2013
Kulbundaske:
Produceret (tør)
ton
5.786
5.798
4.039
5.080
4.318
Målt
Nyttiggjort (tør)
ton
5.282
4.542
3.930
4.842
4.318
Målt
Produceret (tør)
ton
96.559
95.361
60.356
72.548
71.047
Målt
Nyttiggjort (tør)
ton
96.155
94.055
60.356
72.548
71.047
Målt
Produceret (våd)
ton
1.196
11.350
9.399
10.805
9.190
Målt
Nyttiggjort (våd)
ton
1.196
11.350
9.399
10.805
9.190
Målt
Produceret (tør)
ton
265
1.232
911
1.104
1.295
Målt
Nyttiggjort (tør)
ton
132
616
455
57
1.295
Beregnet
Produceret
ton
25.529
28.700
17.766
24.054
26.047
Målt
Nyttiggjort
ton
24.812
26.382
17.766
24.054
26.047
Målt
Kulflyveaske:
Halmbundaske
Halmflyveaske
TASP:
Opgørelsesmetode
AFFALD
2009
2010
2011
2012
2013
Deponering:
Specialbehandlingsaffald til deponi
inkl. forurenet flyveaske, TASP og
sand fra sandblæsning*
kg
1.001.981
30.647
74.017
148
35.803
Målt
Øvrige deponerede affaldsfraktioner
kg
16.060
17.480
38.585
14.680
28.290
Målt
I alt
kg
1.018.041
48.127
112.602
14.828
64.093
32
Miljødata for Fynsværket
Forbrænding:
Specialbehandlingsaffald til
forbrænding
Øvrige affaldsfraktioner til
forbrænding
kg
42.222
47.991
183.505
79.215
96.763
Målt
kg
373.277
162.830
330.810
415.980
454.600
Målt
kg
415.499
210.821
514.315
495.195
551.363
Andet genanvendeligt
kg
266
0
306.100
25.980
52.110
Målt
Elektriske og elektroniske produkter
kg
8.520
3.720
5.780
3.480
1.880
Målt
Jern og metal
kg
122.100
225.180
289.564
112.760
188.860
Målt
Kabelaffald
kg
4.540
8.680
6.360
3.440
5.580
Målt
Olietønder/Ståltromler
kg
1.900
780
6.660
1.000
0
Målt
Papir
kg
1.680
2.110
5.375
7.916
7.809
Målt
Pap**
kg
8.065
5.610
-
-
-
Målt
Spildolie
kg
9.850
10.850
17.515
5.075
5.795
Målt
I alt
kg
156.921
256.930
637.354
159.651
262.034
kg
16.060
17.480
38.585
14.680
63.670
Målt
kg
520.217
408.910
950.649
546.666
700.339
Målt
kg
536.277
426.390
989.234
561.346
764.009
kg
2.557.141
30.647
74.017
148
423
Målt
kg
52.203
58.841
201.020
108.180
113.058
Målt
kg
2.609.344
89.488
275.037
108.328
113.481
I alt
Genanvendelse:
Ikke-farligt affald
Total affaldsmængde til bortskaffelse
(deponeret)
Total affaldsmængde til nyttiggørelse
(genanvendelse og forbrænding)
I alt
Farligt affald
Total affaldsmængde til bortskaffelse
(deponeret)
Total affaldsmængde til nyttiggørelse
(genanvendelse og forbrænding)
I alt
* Opgørelsen af specialaffald for 2009 og 2010 er tilrettet, så opgørelsesmetoden svarer til metoden for 2011.
** Fra og med 2011 sorteres pap og papir på et sorteringsanlæg efter afhentningen på Fynsværket. Fraktionerne opgøres derfor samlet.
Opgørelsesmetode
ARBEJDSMILJØ
2009
2010
2011
2012
2013
Arbejdsulykker med fravær
antal
8
4
0
6
7
Målt
Antal fraværsdage ved ulykker
dage
57
19
0
28
30
Målt
31
19
0
26
26
Beregnet
1,62
0,67
0,00
0,90
0,64
Beregnet
38,00
32,00
35,00
32,82
34,93
Beregnet
Ulykkesfrekvens, inkl. medarbejdere
på Odense Kraftvarmeværk (ODV)1)
Fraværspromille ved ulykke, inkl.
medarbejdere på ODV2)
Fraværspromille, ikke ulykkesbetinget
fravær, inkl. medarbejdere på ODV3)
1)
lykkesfrekvensen er arbejdsulykker med mere end 1 dags fravær pr. 1 mio. arbejdstimer
U
Fraværspromillen er antallet af ulykkesbetingede, tabte arbejdstimer pr. 1.000 arbejdstimer
3)
Fraværspromillen er antallet af øvrige tabte arbejdstimer pr. 1.000 arbejdstimer
2)
33
Fynsværket
Grønt regnskab 2013
Myndighedsudtalelse
Vurderingen fra Miljøstyrelsen
Tilsynsmyndigheden Miljøstyrelsen har ­modtaget
et grønt regnskab fra virksomheden Vattenfall A/S
Fynsværket. Jævnfør § 17 i bekendtgørelsen om
visse virksomheders afgivelse af ­miljøoplysninger
har tilsynsmyndigheden pligt til at udarbejde en
­kvalitetsvurdering af det grønne regnskabs miljødata. Miljøstyrelsen har vurderet kvaliteten af miljø­
data på grundlag af Miljøstyrelsens kendskab til
34
virksomheden, herunder oplysninger modtaget ved
godkendelses- og tilsynsarbejde, herunder Vattenfall
A/S Fynsværkets egenkontrol og/eller Vattenfall A/S
Fynsværkets miljøledelsesarbejde. Miljøstyrelsen har
ikke foretaget en egentlig revision af datagrundlaget, men vurderet, at de fremsendte miljødata er
fuldstændige og konsistente og afspejler virksom­
hedens miljøforhold.
35