Metodebeskrivelse - MIP-sondering

Transcription

Metodebeskrivelse - MIP-sondering
CORPORATE TAKE OFF
STUDERENDE OG VIRKSOMHEDER ARBEJDER SAMMEN OM AT
SKABE NY FORRETNING.
STUDENTERVÆKSTHUS AARHUS
Vil du være med til at videreudvikle et kemisk/teknisk produkt
med et stort markedspotentiale?
– Så deltag i Corporate Take Off
-
-
Corporate Take Off er et forløb, der foregår i Studentervæksthus Aarhus på AU. I Corporate
Take Off skaber studerende og virksomheder ny forretning i samarbejde med hinanden.
Sammen med virksomheden og et team af andre studerende går du fra idé til forretning, og
du er med hele vejen fra udvikling af produkt, strategi, forretningsmodel, markedsføring
etc. til etablering af virksomhed, hvis ideen viser sig at være bæredygtig.
Virksomheden kommer med ideen, med branchekendskab og med erfaring, du kommer
med tid, drive og faglig viden. Sammen skaber I ny forretning.
Vi søger 3-4 kandidatstuderende – læs mere på side 2
Hvordan foregår det?
-
-
I indgår et samarbejde, som er delt op i 2 faser, fase 1 varer 3-4 måneder, og her arbejder du
frivilligt på projektet. I fase 2 aftaler du med virksomheden, hvordan du skal aflønnes - det
kan være timeløn, engangsbeløb, del af et overskud eller ejerandele i den nye virksomhed?
Du bruger 10-12 timer om ugen på projektet.
Hvad får jeg ud af det?
-
Du får mulighed for at arbejde med et spændende projekt.
Du får et tæt samarbejde med virksomheden og de andre studerende i gruppen.
Du får erfaring med at gå fra idé til forretning.
Du får tilbudt kontorplads i Studentervæksthus Aarhus.
Hvad siger de studerende, der har deltaget i Corporate Take Off:
-
”man får meget mere ansvar end i et studiejob” (Jacob, stud. International Business)
”det er fedt at bruge sin viden i praksis” (Freja, stud. Informationsvidenskab)
”man får en indgang til erhvervslivet” (Henriette, stud. Cand. ling. merc)
CORPORATE TAKE OFF
STUDERENDE OG VIRKSOMHEDER ARBEJDER SAMMEN OM AT
SKABE NY FORRETNING.
STUDENTERVÆKSTHUS AARHUS
Her er projektet fra virksomheden:
Kemisk/teknisk produkt med et utal af anvendelsesmuligheder
Vil du være med til at videreudvikle et allerede eksisterende produkt med et stort
markedspotentiale? Produktet hedder vandglas (flydende glas/flydende silikater) og er et
kemisk/teknisk produkt med et utal af anvendelsesmuligheder. Vandglas anvendes bl.a. som
korrosionsbeskyttelse i vaskepulver, som bindemiddel i plader til brændeovne, til blegning af
genbrugspapir samt som brandhæmning i termoruder til kontorbyggeri. Produktet er derfor
allerede på markedet i dag, men vi har ideer til, hvordan produktet kan videreudvikles og dermed
skabe nye markeder.
Vi har brug for et team af kreative og dygtige studerende, som kan være med til at konceptudvikle,
produktudvikle og skabe nyt forretningspotentiale. Vi har både brug for dig, der tænker kreativt og
”ud-af-boksen” og dig, der har en analytisk tilgang og eksempelvis kan lave en velovervejet
markedsanalyse. Sammen bliver I et stærkt team, der skal udvikle det nye forretningsområde i et
tæt samarbejde med virksomheden bag.
Vi søger 3-4 kandidatstuderende
som synes projektet lyder spændende, og som kan byde ind på nogle af følgende områder. Du er
også meget velkommen til at søge, selvom du har en anden profil:
Kommunikation, markedsføring og PR
Du har kendskab til PR, kommunikation og markedsføring og du kan bidrage til synliggørelsen af
produktet både gennem digitale og trykte medier såvel som evt. events. Du er stærk i egen
kommunikation og kan lide at skrive, da fokus vil ligge på formidling af de gode historier gennem
artikler, blogging og andre sociale medier.
Produktdesign, forbrugeradfærd
Du har kendskab til produktdesign og har lyst til at udvikle designet til den emballage, som
produktet skal sælges i. Du må meget gerne have ideer til hele designet omkring dette set i forhold
til forbrugeradfærd, funktion, æstetik og økonomi.
Forretningsudvikling, økonomi og markedsanalyse
Du har interesse for udvikling af forretningsmodeller og det er en fordel, hvis du også har kendskab
til at gennemføre markeds- og brugerundersøgelser. Som en del af en mulig distributionsstrategi
CORPORATE TAKE OFF
STUDERENDE OG VIRKSOMHEDER ARBEJDER SAMMEN OM AT
SKABE NY FORRETNING.
STUDENTERVÆKSTHUS AARHUS
vil vi gerne have en vurdering/analyse af mulighederne for og værdien af et evt. strategisk
partnerskab med en distributør af produktet, således at vi nemmere kan få produktet ud til
forbrugerne. Du skal være med til at lave en handlingsplan for distributionskanaler, prisstrategi,
kalkulation og budget.
Virksomheden bag
Bollerup Jensen A/S er en mindre vestjysk produktionsvirksomhed, som udvikler og producerer
natrium- og kaliumvandglas samt sæbe- og rengøringsprodukter. Virksomheden er landets ældste
producent af vandglas og landets eneste selvstændige vandglasproducent. Udover en stærk
basisforretning har Bollerup Jensen A/S de seneste par år igangsat flere innovative
udviklingsprojekter. Virksomheden har 9 ansatte og er ejet af kapitalfonden Deltaq A/S.
Ansøgning
Har du lyst til at være med i projektet, så send dit CV og en kort motiveret ansøgning til Katrine
Læssøe Mikkelsen fra Studentervæksthus Aarhus, e-mail: klm@aec.au.dk, mobil: 30556110.
Husk at målrette din ansøgning til projektet og skriv, hvorfor du synes projektet er spændende,
hvad du kan bidrage med, og hvorfor vi skal vælge dig.
Der er løbende jobsamtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt.
Læs mere om Studentervæksthus Aarhus og Corporate Take Off på:
www.svaa.au.dk/cto eller besøg os på Facebook: http://www.facebook.com/svaa.au.dk