Hasserisvej 124 – Nyt byggeprojekt Hasseris Grundejerforening har
Transcription
Hasserisvej 124 – Nyt byggeprojekt Hasseris Grundejerforening har
Anatomi kompendium Grunduddannelsen 1 Introduktion Anatomi er læren om kroppens opbygning og struktur, dvs. læren om kroppens knogler, led, muskler og bevægelser. Et kendskab til anatomi er en forudsætning for at kunne redegøre for hvilke muskler og led, der er involveret i en pågældende øvelse, og dermed redegøre for det overordnede formål med træningen. Det er overordnet det vigtigste fokus med anatomiundervisningen på Fitness Institute – at kunne redegøre for de primære aktive muskler i en given bevægelse samt tilhørende stabilisatorer. Anatomien omfatter viden om: - Knogler Led, inklusiv bruskvæv og andet bindevæv Bevægelsestyper Muskler Ordliste Abduktion = udadføring, væk fra midten Adduktion = indadføring, ind mod midten Anterior = forrest Bursa = slimsæk indersiden Depression = sænkning Dorsal = mod ryggen (mod fodryggen) Ekstension = strækning Elevation = hævning Fleksion = bøjning Frontal = beliggende fortil (i kraniet) 2 Inferior = nedre, nedadtil Lateralis = beliggende til siden, ydersiden Ligament = ledbånd Medialis = beliggende mod midten, Posterior = bagerste eller bagtil Pronation = indad drejning Superior = højere, opadtil Supination = udad drejning Knogler Skelettet består af knogler, der igen består af knoglevæv samt visse bløddele. Knogler opdeles ud fra udseende og struktur i lange, korte, uregelmæssige og flade knogler. Det samlede skelet bestående af typisk 206 knogler kan ses herunder. Figur 1: Knogletyper. Sesamoid (sesamknogler) sidder typisk indlejret i en sene og tjener som beskyttelse. Knæskallen er af denne type knogle. www.primalpictures.com Knoglevæv er et højt specialiseret væv, med en struktur der er optimeret til de specifikke funktioner. Skelettet er ikke en statisk konstruktion, men et dynamisk organ, som kontinuerligt bliver nedbrudt og opbygget alt efter omstændighederne. Skelettet tjener som kroppens kalk-lager og desuden et betydeligt lager for andre mineraler, såsom fosfat, magnesium, kalium og bikarbonat. 3 Knoglerne yder mekanisk støtte for de bløde væv og fungerer som vægtstang for musklerne. Ydermere bliver de livsvigtige organer beskyttet af skelettet: eksempelvis beskytter ribbenene hjerte og lunger og kraniet beskytter centralnervesystemet (hjernen). Det samlede skelet kan ses på figur 2 og 3. Figur 2: Billede af skelet set forfra og bagfra. www.primalpictures.com Reguleringen af knogleomsætningen er en kompleks og meget nøje reguleret proces. Den er et resultat af de knogledannende og knoglenedbrydende processer. Knogledannelse- og nedbrydning udføres af specialiserede knogleceller, henholdsvis osteoblaster og osteocyter samt de nedbrydende osteoklaster. Disse to processer er tæt koblet og hænger meget sammen med kosten, sollys og aktivitetsniveau. Ved fysisk aktivitet øges knoglernes styrke og stivhed. Især er vægtbærende aktiviteter såsom styrketræning, løb, gymnastik og en lang række af boldspil glimrende 4 til at vedligeholde eller øge knoglernes brudstyrke. Knoglevævets egenskaber varierer med alder, køn, kost og træningstilstand. Ved inaktivitet og uhensigtsmæssig kost forringes kvaliteten af knoglevævet, hvilket øger risikoen for brud. Dette ses tydeligt hos mange ældre mennesker, som i en længere årrække ikke har været tilstrækkeligt fysisk aktive. Opbygningen af knogler kan lettest vises ved et billede af en lang knogle (i tværsnitsform) som figur 3. Epifyseskive Spongiøst væv Knoglemarv Kompakt væv Figur 3: Billede af en rørknogle som lårbenet og overarmen. www.primalpictures.com Her kan det ses at en typisk lang knogle er rørformet og indeholder et hulrum hvori der ligger rød og gul knoglemarv. Det er ikke kun rørknoglerne der indeholde denne marv, det ses også i de andre typer af knogler. I den røde knoglemarv produceres blodlegemer, der er livsnødvendige for vores ilttransport, immunforsvar og sårheling eksempelvis. I den 5 røde knoglemarv produceres 170 millioner røde blodlegemer, 10 millioner hvide blodlegemer og 500 millioner blodplader hvert minut. Den mere fedtholdige gule knoglemarv er generelt inaktivt væv, men kan omdannes til rød knoglemarv ved kraftigt blodtab eller ved anden årsag som kræver stor blodlegemeproduktion. Led Led er forbindelsen mellem to eller flere knogler. Leddene tjener således til bevægelser og forskydninger mellem knoglestrukturerne. Knoglerne kan bevæges på mange forskellige måder og derfor findes også flere forskellige led typer. I menneskekroppen kan man overordnet sige, at leddene kan bevæges i 6 forskellige retninger og i kombinationer af disse 6. Det kaldes også for de 6 frihedsgrader. Når man skal analysere bevægelser er det nødvendigt at kende leddenes bevægelsesakser for der er forskel mellem de specifikke led. Således skal vi kigge lidt på opdeling af leddene. Den mest fundamentale opdeling af led er mellem ”ægte led” og ”uægte led”. I de ægte led er der typisk en stor bevægelighed i modsætning til de uægte led. Dette skyldes den anatomiske opbygning hvor knoglerne i de ægte led er adskilt af en ledhule, der er dannet af en ledkapsel. De uægte led er sat sammen af bindevæv, bruskvæv eller en blanding af disse. Ægte led Uægte led Ledhule Bruskbeklædte ledflader Synovial membran Stor bevægelighed Bindevæv eller bruskvæv Lille bevægelighed Ægte led I skelettets ægte led er der typisk en god bevægelighed og vi har fokus på de ægte led der bruges i den fysiske træning og inkluderer således tåled, ankelled, knæled, hofteled, skulderled, skulderbladsled, albueled, håndled, fingerled og hertil rygsøjlen som både består af ægte og uægte led. De ægte led er opbygget af to eller flere bruskbeklædte ledflader, som omsluttes af en 6 ledkapsel modsat de uægte led, hvor ledfladerne typisk er sat sammen af bindevæv/bruskvæv (ledflader er det sted på knoglen, der skal møde en anden knogle). I ledkapslens inderside er en membran kaldet synovialmembranen, der blandt andet har til opgave at udskille ledvæske til hulrummet. Ledvæsken tjener som ernæring og som smøremiddel ved bevægelser og den dens tykkelse varierer med aktivitetsniveauet i leddet. På de næste to billeder kan det ses, hvorledes der i et ægte led er en ledhule, som muliggør stor bevægelighed modsat det uægte led, hvor knoglerne er fastgjort til hinanden med bindevæv. Ledhulen (grøn) Lårbensknoglen Ledkapslen (grå) Figur 4. Billede af et ægte led (her hofteledet). www.primalpictures.com Figur 4 viser hofteleddet som er af typen kugleled, der er et af 6 typer af ægte led. Figur 5 viser et ægte led med de forskellige strukturer, der indgår i et ægte led. Læg mærke til at der på knoglefladerne (ledfladerne) er ledbrusk som beskytter knoglerne mod stød og slid. Figur 5: Illustration af et ægte led med de strukturer der indgår i disse. 7 Der findes 6 typer ægte led: Figur 6. Typer af ægte led. A: Glideled, B: Hængselled, C: drejeled, D: sadelled, E: ægled/ellisoidled, F: Kugleled De 6 forskellige ægte led er dem, man typisk ser i de store led i kroppen. I kassen herunder summeres de vigtigste led op og hvilken type de tilhører. Glideled: mellem ribben og skulderblad (skulderbladsled) og mellem ryghvirvlerne. Hængselled: tåled, ankelled, knæled, albueled, fingerled Drejeled: mellem de to underarmsknogler ved albueleddet, mellem de to øverste ryghvirvler Sadelled: tommelfingerens grundled Ægled: håndled og det første fingerled Kugleled: hofteled og skulderled 8 Der er stor forskel på hvor meget de forskellige ægte led kan bevæges og i hvilken retning de kan. Albueleddet er et hængselled og det kan kun bøje og strække (flektere og ekstendere), mens skulderleddet er et kugleled, som kan lave fleksion, ekstension, udad rotation, indad rotation, abduktion og adduktion, dvs. 6 forskellige bevægelsesretninger mod albueleddets 2 retninger. Alle leddenes specifikke bevægelser kan desuden igangsættes i forskellige retninger og der defineres 3 bevægelses-planer, som kroppens bevægelsesretninger deles op i. Det er naturligvis givet at kroppen kan bevæges i kombinationer af disse planer. Det sagitale plan er retningen fremad og baglæns. De fleste traditionelle styrketræningsøvelser foregår i det sagitale plan. Det kan være lunges, squaw, dødløft, pulden mv. Det frontale plan er bevægelser til siden. Det kan visualiseres med øvelser som lateral raises, upright row og sidestep. Det transversale (horisontale) plan er rotationer. Foregår typisk i rygsøjlens bevægelige led og trænes typisk med øvelser som russian twist og band-rotations. Uægte led Uægte led indeholder modsat de ægte led ingen ledhule og er typisk sat sammen med bindevæv, bruskvæv og blandinger af disse. Det medfører at bevægeligheden er kraftigt nedsat i forhold til i de ægte led og således ikke tjener til de store bevægelser i forbindelse med træning. Men leddet kan bevæges alt efter blandingen af brusk og bindevæv mellem knoglerne i leddet. De skal bare ikke kunne bevæges meget! 9 Grundet den ringe bevægelighed i de uægte led og den deraf manglende indflydelse i fysisk træning, vil de uægte led ikke blive beskrevet her yderligere, og de er heller ikke relevante i eksamenssammenhæng. Led for led Ankelled Knæled 10 Hofteled fleksion 11 Rygsøjlen Rotation Fleksion Skulderbladsled Ekstension Elevation Adduktion Abduktion Medial rotation Lateral rotation Depression 12 Lateral fleksion Skulderled Lateral rotation Albueled 13 Medial rotation Håndled, tåled og fingerled Disse tre led er ikke i sig selv pensum for uddannelsen og indgår ikke i den primære fysiske træning. Håndleddet kan naturligvis være interessant for nogle, så fokuser på at håndledet er et ægled, hvor de typiske bevægelser er 14 fleksion (når fingrene og håndled bøjes) og ekstension (når fingrene og håndleddet strækkes). De to andre mindre dominerende bevægelser i håndledet er adduktion og abduktion. Muskelsystemet Figur 7: Det muskulo-skeletale system set forfra (Anteriort). 15 Figur 8: Det muskulo-skeletale system set bagfra (Superiort). 16 Muskler over ankelled Ledbevægelse Muskler Udspring Hæfte Plantar fleksion Soleus Gastrochnemius Tibialis anterior Øv. bagside underben Nederst på lårben Achillessenen Achillessenen Midt på foden Dorsal fleksion Gastrochnemius/ to hovedet Billedet set bag fra 17 Soleus/flynder musklen Billedet set bagfra Øv. på skinneben Tibialis Anterior/forreste skinnebensmuskel Billedet set forfra Muskler over knæled Ledbevægelse Muskler Udspring Hæfte Fleksion Semitendinosus Semimembranosus Biceps femoris Quadriceps Sædeknuden på hoftebenet. Kort hoved på biceps; ned. lårben Øv. på underben Rectus femoris fra hoftebenet og vastus musklerne øv. på lårben Knæskalssenen på skinnebenet Ekstension (4 muskelhoveder: rectus femoris, vastus lateralis, vastus medialis og vastus intermedius) Knæleddet set forfra Semimembranosus Semitendinosus /haserne /haserne 18 Knæleddet set oppefra Biceps femoris (lange hoved) Biceps femoris (korte hoved) Rectus femoris Vastus muskler Quadriceps / 4 hoved knæstrækker Muskler over hofteled Ledbevægelse Muskler Udspring Hæfte Fleksion Illiacus og psoas major (illiopsoas) Rectus femoris (en del af quadriceps) Gluteus maximus (Gluteus medius og Gluteus minimus) Semitendinosus Semimembranosus Biceps femoris Lændehvirvler og hoftekammen Hoftebenet Øv. lårben Hofteben, korsben Hoftebenets yderside Lårbenets yderside Lårbenets yderside Sædeknuden på hoftebenet. Korte hoved af biceps fem; nederst på lårben Kønsben (hofteben) Øv. på underben Ekstension Adduktion Hoftens adduktorer (indad førerne) Knæskalssenen på skinnebenet Indersiden af lårben (skal ikke kendes yderligere) Abduktion Lateral rotation Medial rotation Illiacus og Psoas major / hoftebøjerne Billedet set forfra 19 Gluteus medius Gluteus minimus Gluteus maximus Gluteus medius Gluteus minimus Gluteus maximus/ den store sædemuskel Set bagfra Set fra siden Gluteus medius og Gluteus minimus / Den mellem og lille sædemuskel Set fra siden Set fra siden Hofteleddets adduktorer (specifikt adductor- brevis, longus, magnus samt gracilis og pectineus) Alle tre billeder ses forfra 20 Muskler over rygsøjle Ledbevægelse Fleksion Ekstension Lateral fleksion Rotation (Bugtryk) Muskler Rectus abdominus Erector Spinae Obliquus internus abdominus Obliquus externus abdominus Quadratus lumborum Obliquus internus abdominus Obliquus externus abdominus Transversus abominus (sammen med de andre coremuskler) Rygsøjlen er formet af en række ryghvirvler, hvor der mellem disse er placeret en hård bruskskive kaldet en diskus (discus). I midten af diskus er en kerne af gele, som tjener til stødabsorption og uden om denne er en hård skal af væv, som beskytter diskus mod at gå i stykker. Selve hvirvlen er formet som en uregelmæssig knogle med et hvirvellegeme med tre knogletapper ud fra. De to tapper til siderne kaldes for tværtapper og den i midten kaldes torntappen (se figuren 9). Figur 10: Rygsøjlen med dens 24 hvirvler, korsben og haleben. 21 Udspring Nederste ribben Korsben + hoftekam Lændefascien og hoftekam 8 ned. ribben Ned. ribben Lændefascien, hoftekam og ribben Hæfte Skamben Ribben og tværtappe Ribben og rectusskeden Hofteben og rectusskeden hoftekanten Rectusskeden Hvirvlerne danner led med hinanden som uægte led (diskus hæftet fast på de to ledflader), men også som ægte led i form af glideled mellem tapperne bag på hvirvlerne. Rygsøjlen er fra siden formet som et S for at kunne støddæmpe ved gang, løb, spring osv. Igennem midten rygsøjlen løber rygmarven, som er en del af central nervesystemet. Figur 10 viser rygsøljens opbygning. Figur 9: En ryghvirvel er formet med et hvirvellegeme og to tværtapper samt en torntap, der alle tjener som hæfte for muskler, sener mv. Musklerne der beskytter og bevæger rygsøjlen kaldes ofte for coremuskulaturen. Det er måske lidt forenklet, idet dele af hofteleddets muskler også indgår i coren, men det er for simpelhedens skyld i orden. Rygsøjlens primære bevægende muskler tjener samlet som beskyttelse af de indre organer samtidig med at de kan bevæge rygsøljen. Figur 11 viser forsiden af overkroppen uden hud, fedtvæv og sener. Rectus-, obliquus externus-, obliquus internus- og transversus abdominus Transversus abdominus Obliquus externus abdominus Rectus abdominus Obliquus internus abdominus Figur 11: Illustrer hvorledes mavemuskulaturen er organisereret i lag med transversus abdominus inderst, derefter obliquus internus og rectus abdominus og slutteligt obliquus externus. 22 Rectus abdominus/den lige mavebøjer Obliquus internus og externus /de skrå mavemuskler Billedet ses forfra Billedet ses for fra Transversus abdominus/den tværgående Erector Spinae/den lige rygstrækker Billedet ses fra siden Billedet ses bagfra 23 Muskler over skulderbladsled Ledbevægelse Muskler Udspring Hæfte Elevation Depression Adduktion Trapezius øvre del (Trap 1) Trapezius nedre del (Trap 3) Trapezius mediale del (Trap 2) Rhomboideus nakkehvirvlerne Ned. brysthvirvler Mid. Brysthvirvler skulderbladet Skulderbladet Skulderbladet Abduktion Serratus anterior Mid. brysthvirvler skulderbladets underside Skulderblad Ribben Lateral rotation Trapezius øvre del (sker når armen føres i abduktion) Serratus Anterior (sker når armen føres i fleksion) Medial rotation Rhomboideus Overarmsknoglen danner led med skulderblad og kaldes for skulderleddet (kugleled), men skulderbladet ligger placeret oven på ribbenene og danner således led med disse. Det kaldes for skulderbladsleddet (glideled). Ovenover skulderleddet er flere andre led, som ikke er en del af pensum, men det er blandt andet leddet Figur 13: Billede af skulderbæltet med fokus på skulderleddet, der dannes af overarmsknoglen og skulderbladet. 24 mellem kragebenet (clavicula) og ravnenæbet (acromion) på skulderbladet. Skulderbladets evne til at glide på ribbene muliggør øget bevægelse i skulderleddet og derfor kan du som menneske bevæge din arm i f.eks. store cirkulære bevægelser (circumduktion) uden hindring. Figur 12: Arm og skulderblad samt krageben med tilhørende nerver der løber hele vejen til hånden. Der findes andre muskler der hæfter til skulderbladet, men skulderbladets muskler er i uddannelsen afgrænset til Trapezius, Rhomboideus og Serratus anterior. Trapezius / kappemusklen Serratus Anterior / savtakkede brystmuskel 25 De tre muskler skaber bevægelserne i skulderbladet og sørger for at skulderbladet følger med overarmen rundt. Rhomboideus / Rhombemusklen Muskler over skulderled Ledbevægelse Muskler Udspring Hæfte Fleksion Pectoralis major Krageben, brystben og ribben Krageben og skulderblad Hoftekam, korsben og 11 hvirvler Øv. overarmen Skulderblad Overarmen Øv. skulderblad Yderside overarmen Bagside skulderblad Øv. overarmen Bagside skulderblad Øv. overarmen Undersiden af skulderblad Øv. overarmen Deltoideus (anterior) Ekstension Adduktion Abduktion Latissmus dorsi Teres major Deltoideus (posterior) Pectoralis major Latissimus dorsi Teres major Deltoideus (alle dele, dog fokus på den mediale del) Supraspinatus (én ud af 4 muskler i rotatorcuffen) Lateral rotation Deltoideus posterior Infraspinatus (én ud af 4 muskler i rotatorcuffen) Teres minor (én ud af 4 muskler i rotatorcuffen) Medial rotation Pectoralis major Deltoideus anterior Latissimus dorsi Subscapularis (én ud af 4 muskler i rotatorcuffen) Pectoralis major / den store brystmuskel 26 Midt på overarmen Inderside af overarmen Deltoideus Anterior / den forreste skuldermuskel Latissimus dorsi / den brede rygmuskel Deltoideus posterior / den bagerste skuldermuskel Deltoideus posterior Teres major / den trinde skulderbladsmuskel 27 Rotatorcuffen eller rotatormanchetten som den også kaldes, er en samling af 4 muskler der tjener til at stabilisere og bevæge overarmen på nært hold. Subscapularis ligger på indersiden af skulderbladet og teres minor, infraspinatus og supraspinatus ligger oven på skulderbladet. Det er alle små muskler, som let kan blive overbelastet ved gentagne uhensigtsmæssige bevægelser og er derfor ofte udsat i forbindelse med sportsgrene, hvor skulderledet bruges meget – f.eks. ved volleyball og håndbold. Da musklernes primære funktion er at stabiliserer skulderleddet i enhver tænkelig position, så kommer de på hårdt arbejde under styrketræning, hvis den ydre muskulatur (kraftgiverne) er blevet meget veltrænet, og øvelserne udføres uhensigtsmæssigt. Det vil ofte være tilfældet ved øvelserne Træk bag nakken (pulldown behind neck) eller Pres bag nakken. De er således ganske vigtige at inkludere, hvis man træner meget og udfører mange kast eller lign. Subscapularis Supraspinatus, Infraspinatus og Teres minor Her er kroppen set forfra uden ribben 28 Her er kroppen set bagfra Muskler over albueled Ledbevægelse Muskler Udspring Hæfte Fleksion Biceps brachii Underarmen Ekstension Brachialis Triceps Skulderblad og overarmen Overarmen Skulderblad og overarmens bagside Supination Pronation Biceps brachii Underarmsmuskler Underarmen Albuehovedet Biceps brachii - to hoved armbøjer Brachialis – den dybe armbøjer Billedet ses forfra Billedet ses forfra Triceps brachii/trehoved armstrækker – ses bagfra 29 Muskler over håndled og fingre Ledbevægelse Muskler Udspring Hæfte Fleksion Fleksor logen (8 muskler) Fingrenes forside Ekstension Ekstensor logen (12 muskler) Lat. på overarm og underarm Med. på overarm Fleksorlogen Fingrenes bagside Ekstensorlogen Fleksorerne Ekstensorerne Supineret underarm 30 Proneret underarm Bevægelsesanalyse Bevægelsesanalyser er for fitnessinstruktøren og den personlige træner den vigtigste grund til at lære ledog muskelanatomi. Der er ingen grund til at kende eksempelvis Pectoralis major, hvis man ikke kan forklare dens virkning og hvorledes den trænes. Derfor er det vitalt at du lærer din bevægelsesanalyse at kende, så du kan analysere relevante bevægelser og finde frem til muskelaktiveringen i sidste ende. De 4 analysepunkter Der er 4 punkter i bevægelsesanalysen og det letteste er at starte fra en ende af med punkt 1, når du selv skal til at analysere: 1. Muskelarbejdsform? (er der tale om en koncentrisk, eccentrisk eller isometrisk bevægelse). 2. Hvilke led er i bevægelse? (hvilke led bevæger sig, når øvelsen udføres). 3. Hvad hedder den eller de ledbevægelser? (er der tale om fleksion, ekstension, abduktion osv.). 4. Hvilke muskler er aktive i den eller de relaterede ledbevægelser? Eksempel: Analysér øvelsen ”Sit ups” i retningen fra du ligger med ryggen på gulvet til du sidder oppe. Muskelarbejdsform Led Ledbevægelse Aktive muskler Koncentrisk Rygsøjle Fleksion Rectus abdominus Hofteled Fleksion Illiopsoas I øvelsen Sit-ups træner man altså primært sin rectus abdominus samt hoftebøjere. Hvis du nu skulle analysere øvelsen i modsatte retning, hvad ville så ændre sig? …lad os prøve at se: Muskelarbejdsform Led Ledbevægelse Aktive muskler Eccentrisk Rygsøjle Ekstensin Rectus abdominus Hofteled Ekstension Illiopsoas Det vil sige at det er SAMME muskler der er aktive i begge retninger - de arbejder bare forskelligt. 31 Opgave - Tegn på skelet 32 Opgave - Tegn på skelet 33