- tidsskrift for vejr og klima

Transcription

Nr. 4 - 34. årgang
November 2012 (133)
- tidsskrift for vejr og klima
VEJRET
-tidsskrift for vejr og klima
Medlemsblad for
Dansk Meteorologisk Selskab
c/o Lise Lotte Sørensen,lls@dmu.dk
Giro 7 352263, SWIFT-BIC: DABADKKK
IBAN: DK45 3000 0007 3522 63
Hjemmeside: www.dams.dk
Formand:
Eigil Kaas, Tlf. 46 73 10 43, kaas@gfy.ku.dk
Næstformand:
Sven-Erik Gryning
sven-erik.gryning@risoe.dk
Sekretær/ekspedition:
Lise Lotte Sørensen, lls@dmu.dk
Kasserer:
Kristian Pagh Nielsen
Århus Plads 2, st. tv, 2100 København Ø
Tlf. 29702506, kristianpagh@gmail.com
Redaktion:
John Cappelen, (Ansvarh.)
Lyngbyvej 100, 2100 København Ø
Tlf. 39 15 75 85, jc@dmi.dk
Leif Rasmussen - Anders Gammelgaard - Jesper
Eriksen - Thomas Mørk Madsen.
Korrespondance til bladet stiles til redaktionen evt. på
email: vejret.redaktionen@gmail.com
Foreningskontingent:
A-medlemmer: 250 kr.
B-medlemmer*: 230 kr.
C-medlemmer (studerende): 150 kr.
D-medlemmer (institutioner): 250 kr.
*ikke en mulighed for nyt medlemskab
Optagelse i foreningen sker ved henvendelse til
Selskabet, att. kassereren.
Korrespondance til Selskabet stiles til
sekretæren, mens korrespondance til bladet
stiles til redaktionen.
Adresseændring meddeles til enten sekretær eller kasserer.
Redaktionsstop for næste nr. : 15. januar 2013
©Dansk Meteorologisk Selskab.
Det er tilladt at kopiere og uddrage fra VEJRET med
korrekt kildeangivelse. Artikler og indlæg i VEJRET er
udtryk for forfatternes mening og kan ikke betragtes som
Selskabets mening, med mindre det udtrykkeligt fremgår.
Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S, 57 64 60 85
ISSN 0106-5025
Fra
redaktøren
Vejret 133 starter med at tage dig højt mod nord, og
beskrive isforholdene som denne sommer nåede en
bundrekord. Du får også et par boganmeldelser, en
gennemgang af nordisk meteorolog møde og sommerens vejr. Olympiske vejrudsigter er også et tema,
og der er også en række små spændende historier,
hvoraf nogen af dem giver stof til eftertanke. Man
finder derudover en lang artikel om kuldefrembruddet i oktober og en om hvad det vil sige at være
til konference som forskeraspirant. Til sidst er der
et referat af efterårets solenergimøde. Husk nu at
komme til vores julemøde, som har et spændende
emne på programmet, nemlig klimaforandring og
tropiske lavtryk (se side 41).
Jesper Eriksen
Indhold
Vendepunkt i Grønlandshavet ......... ............... 1
Kinesere højt mod nord ................................... 2
Isen på Nordpolen......... .......................... ...... 3
Boganmeldelse: Vejret i kunsten ....................... 7
Nordisk Meteorolog Møde ............................... 8
Til OL som meteorolog .................................. 14
Sommeren 2012 var våd ................................ 19
Sebedej-sten- hvad der det?.............................23
De italienske domme ..................................... 24
Oktoberkulde direkte fra Nordpolen.................25
Boganmeldelse: Sohpus Tromholt....................36
En hårrejsende oplevelse.................................38
DaMS julemøde..............................................41
På konference i klimamodellering....................42
DaMS solenergimøde......................................45
Formandens beretning.....................................49
Forsidebilledet
De danske 49'er sejlere Allan Nørregård og Peter
Lang runder topmærket i 14. sejlads, som en af de
førende både. De bliver nummer 3 i sejladsen, som
afgørende styrker deres chance for medalje. Billedet
er taget fra land af Mikkel Oldrup.
Bagsidebilledet
Sæsonens første sne ved Silkeborg, taget fredag d.
26. oktober. Foto: Morten Hokland
Set fra oven
Vendepunktet i Grønlandshavet
Af Leif Rasmussen,
pensioneret meteorolog
Ny bundrekord hedder det om
sommerens polaris i efterfølgende artikel af Rasmus Tonboe.
Det fremgår også, at Grønlandshavet blev undtagelsen fra reglen. Her var der drivis i næsten
normalt omfang sommeren igennem, om end sværhedsgraden
ikke imponerede.
Udbredelsen af havisen i det
polare område kulminerer sent
– efter forårsjævndøgn, og den
begynder at tiltage tidligt – før
efterårsjævndøgn. Vendepunktet var tæt på, da det viste billede af Storisen i Grønlandshavet
blev optaget en smuk dag, den 7.
september 2012. Sidste vinters
større eller mindre flager, de fleste
tilført nordfra gennem Framstrædet, er reduceret til en størrelse,
som set fra 800 km’s højde ligner
’grødis’. Isforekomsterne vil være
lette at omsejle/gennemsejle for
isforstærkede skibe, og når besejlingen normalt ophører omkring
dette tidspunkt, er årsagen dels
nattens voksende længde, dels
overgangen til koldere og mere
uroligt vejr. Uroligt vejr er altid
problematisk, hvor der er is.
De mange spektakulære hvirvler i det relativt åbne isdække
afspejler bevægelser i havoverfladen, som de typisk ses efter et
par dage med rolige vindforhold.
Tæthedsforskelle i vandet giver
anledning til vertikalbevægelser
og dermed forbundne hvirveldannelser, som man ser det på
overfladen af en kop dampende
varm kaffe. Mønstret er flygtigt.
Opfriskende vind vil ødelægge
det, idet isen - afhængigt af vindretningen - vil blive genstand for
sammenpakning eller yderligere
Modis-billede fra satellitten TERRA, 7. september 2012 13:40 UTC. Kilde: NASA.
Vejret, 133, november 2012 • side 1
spredning. Det sidste kan føre
til hurtig afsmeltning. Omvendt
kan nogle frostkolde dage hurtigt
fylde åbningerne ud med nyis,
som med den anvendte kanalkombination (naturlige farver) vil
være svær at skelne fra vand.
Antydninger af den tilstundende vinter ses på den grønlandske kyst til venstre i billedet,
hvor Danmarkshavn er markeret
med rødt. Vejrstationen ligger
lavt og i nedbørlæ og har endnu
barmark, mens de omkringliggende fjelde allerede er dækket af
nysne. Den 90 km lange ø Store
Koldewey lige syd for stationen
kan tjene som målestok.
Som Rasmus Tonboe har beskrevet det i sin artikel, kan vi med
nogen sandsynlighed forudse, at
Polarhavet om et omdiskuteret
antal år vil være praktisk taget
isfrit i et par af årets måneder.
Vind og strøm vil bestemme det
mønster, efter hvilket ’afviklingen’ vil finde sted. Både beregningsmodeller og aktuelle data
peger på Grønlands nord- og
nordøstvendte kyster som dem,
der senest bliver isfri.
Netop disse kyster afslører, at
en sådan reduktion i isdækket
faktisk er sket tidligere. På steder,
hvor vi i dag har et fladt forland,
bl.a. ved DMI’s automatiske
vejrstation på landets nordligste
pynt, Kap Morris Jesup, finder
vi rækker af strandvolde, hvis
udseende godtgør, at de er dannet af bølgeslag og ikke is-pres.
Den stadigt stedfindende landhævning efter sidste istid gør, at
disse volde nu optræder et stykke
fra kysten. Ved hjælp af bl.a. drivtømmer har man ved kulstof-14
datering fastslået aflejringernes
alder. Konklusionen er, at åbent
vand i langt større omfang end
i nutiden har optrådt i en varm
periode fra for ca. 8000 og frem til
for ca. 4000 år siden. I den forbindelse er det interessant at mærke
sig, at de ældste spor af eskimoiske bosættelser i området, vi
kender, skønnes at være 4-5000
år gamle. Indvandringen hidrørte
fra Alaska og menes at være sket
over en relativt kort periode langs
Canadas ishavskyst.
Et polarhav med et reduceret eller
– en del af året – fraværende
isdække vil påvirke forudsætningerne for det atmosfæriske
cirkulationsmønster i området og
de dermed forbundne vejr- og klimaforhold. Et lokalt vidnesbyrd
giver en antydning af omfanget.
Efter den omtalte varmeperiode
begyndte genopbygningen af
den nu 50x75 km store Hans
Tausens Iskappe i Pearyland for
3500-4000 år siden, og væksten
synes at være fortsat indtil for
nylig.
dervejs på togtet foretog man
hydrografiske undersøgelser, og
en observationsbøje blev udlagt
i Grønlandshavet. Der blev også
tid til et officielt besøg i Island.
Xue Long blev bygget i Ukraine i 1993, og man har en ny og
hypermoderne forskningsisbryder på tegnebordet, denne gang
i Finland. Den skal leveres i 2014
og ventes at koste omkring 5 millioner euro.
Kinas interesse for de kolde
egne er ikke af ny dato. I forvejen driver man to forskningsstationer på Antarktis og en på
Svalbard.
Temperaturen stiger i polarområdet, og havisen skrumper
fra år til år, men det er sket før.
Er det så ikke blot en ’naturlig svingning’, vi er vidner til,
- uden at kunne gøre fra eller til?
Næh, ikke helt. Sagen er, at vi
sandsynligvis kender årsagen til
varmeperioden, der florerede for
omkring 6000 år siden. Den var
astronomisk betinget og kunne
forbindes med en fase i Jordens
bane omkring Solen, en såkaldt
Milankovic-svingning, der på
det tidspunkt begunstigede den
sommerlige solindstråling på
den nordlige halvkugle.
Den nuværende opvarmning
kan vi – efter alle solemærker
at dømme – kun forbinde med
os selv. Og det er måske ikke
så godt.
Kinesere højt mod nord
Den svindende is i det arktiske
ocean i sommertiden har vakt
interesse for området hos mange
nationer. Også kineserne stiller
sig op i køen. Landets eneste isbryder, Xue Long (”Snedragen”),
der normalt besøger Antarktis,
har i sommerens løb gennemført
et tre måneders togt i nordlige
farvande. Bl.a. gennemsejlede
man Nordøstpassagen fra den
22. juli til den 2. august. Un-
side 2 • Vejret, 133, november 2012
(Kilde bl.a.: Barents Observer: http://barentsobserver.com/
en/arctic/chinese-icebreakerthrough-nor wegian-waters09-08)
Leif Rasmussen
Isen på Nordpolen
Af Rasmus Tonboe, DMI
Havisen i Arktis har nået en ny
historisk bundrekord. Siden man
begyndte systematiske målinger
af havisen med satellit i efteråret
1978 er isudbredelsen i Arktis om
sommeren faldet til ca. det halve.
Den gennemsnitlige isudbredelse ved sommerens afslutning
i september 2012 blev på 3,61
mio. km2, 690 000 km2 under
den forrige bundrekord på 4.2
mio. km2 fra september 2007.
Alle områder i Arktis med undtagelse af Grønlandshavet havde
en isudbredelse langt under medianen for 1979-2000.
Målinger med u-både og
felt-kampagner samt computermodel simuleringer viser, at det
ikke kun er udbredelsen, der er
svundet. Også tykkelsen af havisen er næsten halveret siden
1970erne og 1980erne. Faktisk
er udtyndingen af havisen en af
årsagerne til, at man har set en
serie af meget lave sommerisudbredelser i løbet af de sidste
10 år.
Hvad er der sket?
Havisen i Arktis ligger ikke stille;
den bevæger sig med vinden
rundt i bestemte mønstre. Der
er dels den transpolære isdrift,
hvor isen driver fra Sibiriens kyster over Nordpolen mod Framstrædet og ned langs Grønlands
østkyst, hvor det gradvist smelter. I den vestlige del af Arktis
driver isen fra Nordpolen ned
mod Grønland, videre mod Canadas nordkyst og tilbage mod
Nordpolen igen i det, man kalder
Beaufort Gyren. Dette cirkulære
loop sørgede før i tiden for, at
isen kunne cirkulere i flere år og
blive meget tyk og robust. Næsten hele det Arktiske Ocean var
dækket af tyk polaris hele året
og kunne modstå selv varme
somre. Stigende temperatur og
den efterfølgende udtynding af
isen har gjort, at isen gradvist er
blevet mere sårbar overfor sommerens afsmeltning, og omkring årtusinde-skiftet begyndte
sommerafsmeltningen at gnave
af Beaufort Gyren. Det betød,
at den is, der returnerede mod
Figur 1. Den gennemsnitlige arktiske isudbredelse i september 2012. Den cyan’e
kurve viser median udbredelsen for perioden 1979-2000. © NSIDC.
Nordpolen fra Beauforthavet om
efteråret, ikke længere var tyk polaris, men derimod tynd nyis,
og den gamle tykke polaris er
nu næsten forsvundet fra Arktis. Det gør isen sårbar overfor
naturlige udsving i sommerens
afsmeltning, og det gør også at
afsmeltningsraten generelt er
højere i dag sammenlignet med
1980erne og 1990erne.
Sommervejret på Nordpolen
Netop vejrforholdene i løbet af
sommeren 2012 har været lidt
blandede. Der har været både
kolde og varme perioder, og afsmeltningsraten har i kortere perioder været mellem 0 og næsten
200 000 km2 om dagen.
I første halvdel af juni gjorde
trykforholdene i Arktis, at der
blev trukket varm luft ind over
isen. Dette accelererede afsmeltningen, så det isdækkede areal
svandt med over 100 000 km2
om dagen, og at isen i nordpolsområdet nåede smeltepunktet
nogle dage tidligere end normalt.
Idet isen når smeltepunktet,
ændres is-overfladens refleksionsegenskaber, sådan at mere
af solinstrålingen, der rammer
isen, bliver absorberet. Det, at
solen er oppe hele døgnet i nordpolsområdet gør, at det daglige
energi-input fra solen omkring
Sankt Hans er højere her end
noget andet sted på Jorden, og
når afsmeltningen kommer tidligere end normalt er det desuden
en indikator for, at september isudbredelsen bliver lav. Det er dog
ikke det eneste, der er afgørende.
Det tyndere isdække er særligt
sårbart overfor sommerens afsmeltning, og med den type af
is er sommerens vejrforhold afgørende for isens udbredelse i
Figur 2. Den gennemsnitlige arktiske september-isudbredelse 1979-2012. Den blå
linje har en nedadgående hældning på 13 % per dekade. © NSIDC.
Figur 3. Sommerens isudbredelse 2012 sammenlignet med foregående år. ©
NSIDC.
slutningen af smeltesæsonen i
september.
I slutningen af juni blev vejret i
Arktis præget af flere lavtrykssystemer, der nok spredte isen,
men som samtidigt bragte mere
koldt vejr med sig. Det betød en
kort opbremsning i den kraftige
afsmeltning. Is-udbredelsen var
dog allerede på det tidspunkt på
et historisk minimum for årstiden.
I starten af august var der
store åbentvandsområder inde
i selve det Arkiske Ocean, og
det var kun i Grønlandshavet, at
is-udbredelsen var nær ved den
normale udbredelse (medianen
peraturen i nordpolsområdet ved
overfladen ligger altid omkring
frysepunktet i smelteperioden,
men i omkring 1000 meters
højde var temperaturen i september i år 2-5 grader varmere end
normalt. Også i havområderne,
der omgiver det Arktiske Ocean,
var overfladetemperaturen højere
end normalt, især i Baffinbugten,
Danmarksstrædet, Karahavet og
naturligvis i de havområder, der
aldrig har været isfrie tidligere.
Figur 4. Billede af Nordpolen den 22. august 2012. Foto: Rasmus Tonboe.
for 1979-2000). Et stort område i
Beauforthavet var dækket af åben
is, hvor havoverfladen kun var
dækket cirka 50 % af is med åbent
vand ind imellem. Samtidigt, den
4. august, trak et lavtryk under
udvikling fra Sibirien ud over det
centrale Arktis hvor det kulminerede omkring den 6. august. I
første omgang trak det varm luft
med sig, og de kraftige vinde
spredte og knuste isen. Fra den
6. til den 8. august svandt det
isdækkede areal i Arktis med omkring 200 000 km2 om dagen.
Isen på Nordpolen i september i år bestod af omkring 1 meter
tyk vinteris. Det er meget tyndere
is end den gamle flerårs-is, der før
i tiden dækkede området. Tem-
Isfrit Arktis?
De fleste computer modeller,
forudser at det Arktiske Ocean
bliver isfrit om sommeren i fremtiden. Det er en konsekvens af
den øgede mængde CO2 i atmosfæren og stigende temperatur
globalt. Der er dog ikke enighed
om hvornår Arktis bliver isfrit.
Forskellige forskere giver bud på
alt fra 2 til 20 og 100 år. Det skyldes dels, at havisen er et meget
kompliceret system at simulere,
og dels, at vejrforhold spiller en
betydelig rolle for sommerens
Figur 5. Den gennemsnitlige antarktiske september-isudbredelse 1979-2012. Den
blå linje har en opadgående hældning på 0,9 % per dekade. © NSIDC.
Antarktis
Samtidigt med, at isen i Arktis nåede et historisk sommer
minimum nåede isudbredelsen
i Antarktis et historisk vinter
maksimum på 19,39 mio. km2
som gennemsnit for september.
I Antarktis har der over de sidste
30 år været en mindre signifikant
stigende trend i vinterisudbredelsen. Havisen forsvinder rundt
om den Antarktiske Halvø samtidigt med, at den især vokser i
Rosshavet. Det er en konsekvens
af stærkere vinde omkring kontinentet, der dels giver koldere
temperaturer i det centrale Antarktis, dels stærkere kold vind ud
over f.eks. Rosshavet. Den stær-
kere atmosfæriske cirkulation
omkring Antarktis er forårsaget
af en kombination af ozonhullet
i stratosfæren og global opvarmning. De klimatiske konsekvenser
af den større vinterisudbredelse i
Antarktis er lidt anderledes end
den lave isudbredelse i Arktis om
sommeren, f.eks. spiller albedo
tilbagekoblingsmekanismen generelt en langt mindre rolle om
vinteren end om sommeren.
Rusland – tidligere Sovjet – har
siden 1937, men med afbrydelser, haft bemandede forskningsstationer (betegnet NP) placeret
på isen i omegnen af Nordpolen.
Den atomdrevne isbryder Ros-
siya har netop besøgt området
for at hente sidste års besætning
hjem og udstationere en ny. Det
var nr. 40 i NP-rækken, og det
hører med til historien, at det i
år var sværere end nogensinde
at finde en egnet isflage.
(Kilde: Barents Observer: http://
barentsobserver.com/en/arctic/
hard-find-ice-floating-researchstation-10-10)
Leif Rasmussen
afsmeltning og dermed isudbredelsen. Specifikke vejrforhold er
normalt ikke en del af klimamodeller.
Anmeldelse:
Vejret i kunsten
Vejret i kunsten, som Jesper
Theilgaards nye bog hedder, er
en ”meteorologisk” gennemgang
af 32 billeder, sange og digte af
nogle af de største danske koryfæer med flotte gengivelser af
malerierne. Selvom man forledes
til at tro det, ifølge forfatteren,
er forbindelsen mellem kunst og
vejr ikke en helt ny, frisk idé, han
næsten føler patent på. Det med
at bruge vejrmalerier og digte i
en meteorologibog er nemlig set
før, i bogen ”Vejr for Enhver”
fra Munksgaard, 1997, der blev
udgivet i forbindelse med DMI’s
125 års jubilæum. Denne bog
startede med et digt af Klaus
Rifbjerg ”Helt hen i Vejret”, og
dernæst var den en gengivelse
af en række danske vejrmalerier
med kommentarer af kunsthistorikeren Kasper Monrad med den
hensigt at knytte en forbindelse
mellem kunstnerens opfattelse
af vejret i naturen og vejrstoffet.
”Vejr for Enhver” er desværre udsolgt fra forlaget, men vil måske
kunne fås antikvarisk
I sine betragtninger i den nye
bog ”Vejret i kunsten” stiller Jesper Theilgaard bl.a. kritisk ind på
malernes evner til at skildre vejret:
Var deres gengivelser af himlen
og skyerne præcise, eller malede
de med løs hånd? Hvornår tog
den kunstneriske frihed over fra
de naturtro afbildninger?
Det er klart, at hvis man ser på
guldaldermalerne i 1800-tallet,
så havde de en ambition om at
gengive naturen, sådan som den
så ud. Det meste skulle helst
skildres detaljeret og præcist,
fordi man jo ikke havde noget
kamera på den tid. Malerierne
var den tids foto. Jesper Theilgaard lader skinne igennem, at lige
så pertentlige, de kunne være i
deres naturbeskrivelser, lige så
sjuskede var de ofte, når det
kom til vejret. For nok er der
noget, som hedder kunstnerisk
frihed, men hvis man foregiver
at male naturtro billeder modsat
abstrakte billeder, må man også
gøre sig den anstrengelse at skildre himlen, som den er.
Bl.a. hæfter han sig ved C. H.
Eckersbergs En udflyttergård på
Møn (1910), der viser to regnbuer højt på himlen. På den ydre
regnbue er farvernes rækkefølge
forkert. På andre billeder er bygeskyerne ikke gengivet rigtigt, og
på P.S. Krøyers Sankt Hansblus
på Skagen strand fra 1906 er der
fiflet med fuldmånen. Netop den
aften var der ikke fuldmåne, der
var nymåne, men kompositorisk
har Krøyer gerne villet have tre
symbolske lyskilder med i sit maleri: fyret, bålet og månen. Der
er også lige et belejligt lille hul
i skydækket, så månelyset kan
trænge igennem.
Selvom digterne og sangskriverne givetvis har sat ordene
sammen ud fra deres synspunkter og formål, og malerne har
haft deres grunde til at male som
de gjorde, irriterer det tydeligvis indimellem meteorologen og
naturvidenskabsmanden Jesper
Theilgaard, at der er ”rod” i tingene, og det har bl.a. været en
af drivkræfterne til at lave bogen,
hvor han lystigt dissekerer ud fra
en meteorologisk synsvinkel.
Det er da fint sådan at fokusere lidt skævt på kunsten fra en
naturvidenskabelig synsvinkel.
Det vil falde i god jord hos nogen, og andre vil det kunne falde
lidt for brystet. Jeg er nok sådan
lidt midt imellem - jeg kigger
meget vurderende på vejret, når
jeg går tur og når jeg dissekerer
fotos af vejrfænomener. Det er
en fagskade, ligesom når man
går tur på stranden og udelukkende kigger på sten i stedet for
at kigge op og nyde naturen. Når
jeg ser på malerier, er fagskaden
Vejret i kunsten. ISBN 978-87-02-12945-8. 148 sider, Vejl. Pris DKK 299,95
der også stadig lidt, men her er
det mere kunst for mig end fag.
Det er motiv, farver, komposition, oplevelse - jeg har lært at
skille kunstoplevelsen fra fakta
og generes ikke som Jesper så
meget over fejl og mangler.
Bogen er dog ganske god som
det, den er - en skæv vinkel på
kunsten fra en naturvidenskabelig synsvinkel, uanset hvad jeg
i øvrigt mener. Der er dog en
ting, der nager mig og efter min
mening bringer ”rod” i tingene!
Der er i slutningen af bogen gjort
meget ud af at kildehenvise meget præcist til diverse malerier
og digte/sange, men intetsteds
er der henvist til kilden for alle
de konkrete meteorologiske oplysninger om vejret på bestemte
tidspunkter som f.eks. at ”sommeren 1923 var en blandet fornøjelse. April, maj og juli var
kolde…osv” eller ”Sommeren år
1900 var forholdsvis varm med
et par ugers rigtig sommervarme
midt i juli…” Både undertegnede
og Jesper Theilgaard ved, hvor
alle disse oplysninger kommer
fra , nemlig DMI’s annaler. Det
kunne have klædt forfatteren at
angive en kilde her.
John Cappelen
Nordisk Meteorologmøde 2012
Af Kristian Pagh Nielsen
og Eigil Kaas
Nordisk Meteorolog Møde
(NMM) er blevet afholdt hvert
andet år siden 1960. Mødet
har en stolt historie, og har
gennem
tiden
tiltrukket
nogle af de største nordiske
videnskabsfolk og meteorologer. NMM har også en god
tradition for at skabe stærke
sociale og faglige bånd mellem de nordiske meteorologer. Ved et møde mellem
direktørerne for de nordiske
meteorologiske
institutter
i 2010 blev det besluttet, at
institutterne vil støtte NMM
også i årene fremover.
I år var det Danmarks, dvs.
DaMS’, tur til at arrangere det
28. NMM. En arrangementsgruppe fra Dansk Meteorologisk Selskab blev nedsat.
Denne blev ledet af Jesper
Eriksen, der gjorde en imponerende indsats og stod for
det meste af arrangementet.
Især det helt essentielle arbejde med at invitere foredragsholderne var næsten
udelukkende Jespers fortjeneste.
En af de store fordele ved
NMM er, at det er åbent for
alle med en interesse i meteorologi og klima – fra den
almindelige
vejr-entusiast
til den professionelle me-
teorolog/videnskabsmand.
For sidstnævnte har mødet
yderligere den fordel, at der
samles en bred faglig gruppe,
der dækker emner på tværs
af mange faggrene inden for
meteorologien. Andre faglige møder eller del-møder
på større konferencer vil næsten altid kun dreje sig om et
mindre specialefelt inden for
den generelle meteorologi.
Dette skaber med tiden en vis
babelstårn-tendens, hvor de
forskellige specialister efterhånden får vanskeligere ved
at kommunikere med hinanden. Et møde som NMM med
mindre end 100 deltagere og
en bred faglig repræsentation er en god modgift mod
denne uheldige effekt!
NMM og det nordiske samarbejde har bevågenhed og
støttes af det europæiske
meteorologiske
selskab
(EMS). EMS støtter via Young
Scientist Travel Awards dækning af rejseudgifter i forbindelse med NMM for unge
forskere. I år fik Igor Ivichev
fra Norge en sådan.
NMM blev afholdt fra mandag d. 4/6 til fredag d. 8/6
på henholdsvis DMI, DTU
Risø og på Carlsberg Akademi. NMM2012 blev støttet af Väisälä (muleposer),
Brdr. Jørgensen Instruments
A/S (NMM-kager), DMI (icebreaker fest) og NEAS (kaffepauser).
Mandag på Niels Bohr
Instituttet og DMI
Mandag formiddag blev en
modtagelseskomité
under
ledelse af Henrik Voldborg
sat op i Niels Bohr Instituttets
Rockefeller bygning. De deltagere, der kom tidligt nok,
fik her mulighed for at få præsenteret de berømte iskerner
fra Grønlands indlandsis i en
Figur 1: Erik Rasmussen fortæller om meteorologiens historie på DMI. I
forgrunden ses Henrik Voldborg, Brian Sørensen og Eigil Kaas. Fotograf:
Roar Hansen, Norge.
Figur 2: Jesper Eriksen (til højre for midten) tjekker, at alt er i orden med de nordiske flag på de officielle NMM
kager, der blev serveret i kaffepausen på DMI. Da mange var rejst over fra Lund, var det skånske flag også taget
med! Fotograf: Roar Hansen, Norge.
iskold sidebygning til Rockefeller bygningen.
Herefter gik turen til DMI,
hvor
den egentlige konference kunne begynde. Efter
velkomst ved DMI’s vicedirektør Peter Aakjær, DaMS
præsident Eigil Kaas og Jesper Eriksen lagde Erik Rasmussen og Anders Persson
ud med to præsentationer.
Rasmussen (lektor Emeritus
ved Kbh’s universitet) gennemgik
meteorologiens
historie fra oldtiden, til den
spæde start af den moderne
meteorologi i det 17. århundrede, til dennes gennembrud
med bergensskolen og Lewis
Fry Richardson i 1920erne,
og
computer-revolutionen
fra midten af det 20. århundrede. Anders Persson (tidligere ECMWF) fremhævede
i sin præsentation to store
finske meteorologer: Vilho
Väisälä og Erik Palmén.
Efter en kaffepause præsenterede flere af DMI’s forskere deres seneste resultater: Bo Christiansen talte
om, hvorledes stratosfæren
kan påvirke trosposfæren,
og i hvilken grad disse påvirkningen om vinteren kan
bruges til vejrudsigter med
tidsskalaer på 10-60 dage.
Jesper Rasmussen fulgte op
på dette med et foredrag
om DMI’s langtidsvejrudsigter, der selv om de er ganske
usikre, har mange tilfredse
brugere – især inden for
energibranchen. Niels Woetmann Nielsen talte om nye
varslingsindekser
for
klarlufts-turbulens til flyvemeteorologien. Claus Petersen
talte om varslingsindekser
for torden og vindstød. Som
afslutning talte Thomas Mørk
Madsen om, hvor vigtigt det
er at have gode varslinger af
underafkølede skydråber, da
disse tiliser fly, hvilket kan forringe deres aerodynamiske
egenskaber betydeligt.
Efter foredragene mandag
var DMI vært for en såkaldt
Icebreaker event.
Traditionen tro gik snakken livligt
efter indtag af både lidt vådt
og tørt.
Tirsdag på DTU/Risø
Tirsdag og onsdag gik turen
ud til den lille halvø Risø, der
ligger naturskønt i Roskilde
Fjord.
Forskningscenteret,
der
tidligere gik under
samme navn, gav en flot
ramme til NMM. Det primære
tema om tirsdagen var klima.
I de første tre præsentationer
blev det diskuteret, i hvor
høj grad variationer i solaktiviteten kan forklare klimavariationer med tidsskalaer
på 10-100 år. Her fremførte
Peter
Stauning,
emeritus
fra DMI, sine statistiske analyser (se Vejret 130), der giver en maksimal ramme for
solar»konstantens«
flerårlige
variation på 7 W/m². Kristoffer Rypdal fra Universitet i
Tromsø fulgte dette op med
et foredrag, hvori han viste,
at mange af vulkanudbruddene i det 20. århundrede
har været sammenfaldende
med svingninger i solaktiviteten. Vulkanudbrud, der er
kraftige nok, slynger betydelige mængder af partikler
op i stratosfæren, hvor de
kan skygge for Solen i flere
år efter det oprindelige udbrud, hvilket giver en global
nedkøling. Dette skete sidst
efter Pinatubo-udbruddet i
1991. Hvor Staunings analyse
var baseret på præmissen, at
kun solaktiviteten påvirkede
den globale middeltemperatur i perioden fra 1850-1980,
Figur 3: Den norske delegation på restaurant i København. Roar Hansen,
der har taget de fleste af de billeder, der er brugt i denne artikel, ses i
midten omgivet af Kristoffer Rypdal og Igor Ivichev. Desværre var den
norske delegation mindre end ellers, da flere tilmeldte nordmænd fra
den nationale vejrtjeneste Met.no måtte udeblive p.g.a. strejke. Vi sender
en kopi af denne artikel til Oslo, så de kan se, hvad de er gået glip af!
var Rypdals analyse baseret
på præmissen, at kun vulkanerne påvirkede denne. Hertil kan man kommentere, at
begge dele bør inkluderes i
analyser af denne slags – ellers overfortolkes betydningen af en enkelt faktor let.
De to vulkanudbrud fra
Eyjafjallajökull i 2010 og
Grímsvötn i 2011 og effekten af disse blev beskrevet
af Guðrún Nína Petersen fra
Islands Meteorologiske Institut. Disse var ikke kraftige
nok til at give den globale
nedkøling beskrevet ovenfor, men var kraftige nok til
at forstyrre den europæiske
flytrafik i betydelig grad.
Selv om Grímsvötn havde
et kraftigere udbrud end
Eyjafjallajökull, blev det vist,
hvordan
luftstrømningerne
forårsagede, at dette påvirkede flytrafikken i langt mindre grad end Eyjafjallajökull.
Eftermiddagen
indledtes
med to foredrag, som fokuserede på de relativt kolde
vintre, vi har haft i de seneste
år, og på de mulige årsager
hertil. Tage Andersson fra
SMHI analyserede de konkrete strømningsmønstre og
viste at disse var domineret af
tilførsel af kold luft fra østlige
retninger. Det interessante
er nu, om man kan relatere
dette til den formindskede
udbredelse og tykkelse af
havisen i det arktiske område – specielt Barents/
Karahavet, som foreslået af
Petoukhov og Semenov i en
artikel i 2010. Shuting Yang
(DMI) har gennemført nye
simuleringer med klimamodellen EC-Earth som i store
træk bekræfter Petoukhov
og Semenov’s resultater. Der
er dog ikke noget, som tyder
på, at den globale opvarmning skulle være aflyst om
vinteren.
Janne Sommer fra Astmaog Allergiforbundet fortalte
om måling og forudsigelse
af pollen gennem en lang
årrække. Hun kom også ind
på de klimatiske aspekter: Et
varmere klima vil medføre
pollen fra nye arter, og allerede nu kan man se at pollensæsonen generelt kommer
tidligere – men også at pollensæsonens start varierer
meget direkte med vejrliget
i de enkelte år.
Herefter gennemgik Gitte
Brandt Hedegaard (Århus
Universitet) nogle af hovedresultaterne fra sit PhD arbejde,
nemlig at selv med konstante
emissioner af gasser og partikler kan man forvente stigninger
i ozonforureningen
på grund af klimaændringer.
Dette skyldes især, at atmosfærekemien
afhænger
af
temperatur, sollys mv.
Det følgende foredrag af
Eigil Kaas handlede også om
luftforurening, omend mere
indirekte. Han gennemgik
et par hovedresultater fra
Center for Energi, Miljø og
Helbred (CEEH), hvor man
har opstillet et optimeringssystem, der kan minimere de
samlede
energiomkostninger i Danmark. Dette gælder
også de indirekte samfundsomkostninger fra luftforurening, som visse energikonverteringer jo medfører.
Gorm Raabo Larsen (DMI)
holdt dagens sidste og særdeles engagerede foredrag
om de helt store klimaspørgsmål på den internationale politiske scene med udgangspunkt i RIO + 20 mødet i Rio,
der jo afholdtes i slutningen
af juni. Larsen kom også ind
på spørgsmål af mere filosofisk karakter, for som Gorm
spørger, hvem ejer egentlig
naturen? Har vi overhovedet
ret til at gøre, som vi gør?
Onsdag på DTU/Risø
Onsdag formiddag begyndte
med det sidste foredrag om
klima. Peter Lang Langen
fortalte her om modellering
af Grønlands indlandsis over
lang tid. Han viste, hvordan
dette giver meget forskellige
resultater alt efter, hvordan
man bruger en uafhængig
is-model sammen med en
atmosfære-model. Han demonstrerede herved, at det
er essentielt at bruge en
sammenkoblet model, der
Figur 4: Fra onsdagens ekskursion til Roskilde, Lejre og omegn, hvor Bertil Jacobi, der her ses pegende i
midten af billedet, var vært ved en rundtur i bl.a. Danmarks oldtid. Billedet er taget ved den aktive arkæologiske udgravning i Gl. Lejre, hvor der i de seneste år er fundet stolperester fra store bygninger helt tilbage fra
romersk jernalder, hvilket synes at bekræfte, at det var her de tidligste danske sagnkonger boede. Fotograf:
Gorm Raabo Larsen, Danmark.
kan modellere sne, is og atmosfære samtidigt.
Langens
foredrag blev
fulgt af to foredrag om skyer.
Det første af Kristian Nielsen fra DMI handlede om,
hvordan både mængden af
skyvand og skyens mikrofysiske egenskaber er vigtig
for, hvor meget sol-stråling
og varmestråling, der slipper
igennem skyen. Det andet af
Mia Frosch fra Lunds Universitet gik i deltaljer med skyernes mikrofysik. Her blev
der vist laboratorie målinger
af, hvor høj overmætning af
vanddamp, der er nødvendig for at få vanddamp til at
kondensere på sky-kondensationskerner.
Onsdag eftermiddag blev
der taget en halv dags pause
fra de meteorologiske præsentationer. De, som ville,
kunne her tage på en busekskursion til den danske
oltid. Eigil Kaas havde fået
Bertil Jacobi – en engageret
amatør-lokalhistoriker – til
at vise og fortælle. Turen
gik forbi gravhøje, vikingeskibene i Roskilde, de seneste udgravninger i Gammel
Lejre og den imponerende
Jættestue i Øm, der antages
at være 5.500 år gammel.
Jacobi afsluttede turen med
en rundvisning i Roskilde
domkirke.
Torsdag på Carlsberg
Akademi
Det første hovedtema om
torsdagen var oceanografi.
Erik Buch fra DMI fortalte
om den operationelle oceanografi i de arktiske egne.
Carsten Damberg fulgte op
på dette med at fortælle om
DMI’s første rutevejledning
af et skib igennem Nordøstpassagen. Jørgen Bendtsen
fra VitusLab fortalte om modellering af kunstig iltning
af iltfattigt havvand og eksperimenter med dette i den
svenske skærgård. Til sidst
fortalte Igor Ivichev om
målinger og modellering af
olie-udslip i Barentshavet.
Før
torsdagens andet
hovedtema om data-assimilering blev påbegyndt,
fortalte Andreas Nyholm
fra TV 2 Vejrcenter om TV 2
Vejrets historie, og om hvordan der i dag lægges vægt
på at lave vejrudsigter med
en langt højere frekvens end
tidligere.
Data-assimilering handler
om kunsten at få en vejrmodel til at kunne bruge målte
meteorologiske data på den
bedste måde. Om dette talte
først Lars Isaksen, der leder
assimileringes-arbejdet
hos
ECMWF. ECMWF er generelt
anset, som de bedste i verden til at assimilere data i
deres globale vejr-modeller.
Især satellitdata er blevet
assimileret succesfuldt igennem det fire-dimensionelle
variations
assimileringssystem (4D-Var). Isaksen
nævnte i den forbindelse, at
de satellit-data, der har givet
størst forbedring af den globale vejrudsigt de seneste år,
er radio okkultations-data
fra GPS-satellitterne. Efter
Isaksen talte Kjartan Kinch
fra DMI om netop disse radio
okkultations-data. Erik Hansen talte om assimilering af
radar-data i DMI's korttids
vejrmodeller.
Dette er en
ny aktivitet, der kræver en
høj grad af kvalitetskontrol
af radar-dataene før, de kan
bruges i modellerne.
Torsdagens foredrag blev
rundet af med en multimedie-præsentation af Chase
Team Denmark, der viste deres seneste optagelse af de
voldsomme torden-storme i
det centrale USA. De fortalte
også om deres oplevelser på
de amerikanske veje under
jagten på stormene. Dagen
afsluttedes
med
konferencemiddagen i akademiets flotte lokaler, hvor Henrik
Voldborg var toastmaster.
Fredag på Carlsberg
Akademi
Fredagens
foredrag handlede om, hvordan vejrudsigterne kan gøres bedre, og
om vejrudsigter til energibranchen. Anders Persson,
emeritus fra ECMWF, lagde
ud med et foredrag, der var
fokuseret på den bayesiske
statistik. Perssons tese var
her, at både meteorologens
og
computer-modellernes
vejrudsigter kan forbedres
v.h.a. bayesisk statistik – eller konditionel statistik, som
den også kaldes. Persson
viste flere dagligdags eksempler på, hvordan vores
intuive fornemmelser kan
narre os, fordi vi ikke forstår
den bayesiske statistik godt
nok. Til den interesserede
gav Persson flere bog-anbefalinger om emnet, bl.a.
Stuart Sutherland’s: »Irrationality – The Enemy Within«
fra 1994 og Daniel Kahnemans: »Thinking Fast and
Figur 5: Anders Persson præsenterer på Carlsberg Akademi om fredagen. Fotograf: Roar Hansen, Norge.
Slow« fra 2011. Bemærk, at
disse ikke er meteorologiske bøger, men bøger der
behandler emnet generelt!
Jesper Eriksen fulgte op på
Perssons præsentation med
et foredrag om udfordringerne med at tolke output
fra
computer-modellerne
rigtigt.
Især mængden af
information fra mange forskellige globale og regionale
vejr-modeller er her en udfordring. Eriksen diskuterede
desuden udfordringen med,
at vejr-modellerne i nogle
situationer kan være meget
nøjagtige og i andre være
langt mere usikre. Han understregede, at det i denne
forbindelse er væsentligt at
have en god kommunikation
mellem de operationelle meteorologer og de meteorologer, der programmerer og
tester vejrmodellerne.
Juan Asencio fra DMI præsenterede DMI’s nye webapps. Efter præsentationen
blev det diskuteret, om det
er en god idé, at have både
en rent computer-baseret
vejrudsigt og en meteorolog-tolket vejrudsigt, som
DMI har. Asencio mente ikke
dette.
Vejrudsigter til energisektoren står i høj kurs. Om dette
emne lagde Jesper Thiesen fra
ConWX ud. Han fortalte, hvordan ConWX dagligt laver vejrudsigter for vindmøller med
en samlet kapacitet på mere
end 10 GW. Desuden fortalte
han om, hvordan man v.h.a.
neurale netværk kan korrigere for fejl i vejrudsigter på
kortere tidsskalaer. Jens Tang
fra Nordjysk Elhandel fortalte
om, hvordan elektricitet er en
umiddelbar energikilde, som
man er nødt til at bruge, lige
når den er blevet produceret.
Dette indebærer, at det er afgørende, at vejrudsigten for
vind, sol og varme er så rigtig
som mulig. Til sidst præsenterede Vestas, der for nyligt har
investeret i Danmarks hurtigste super-computer, deres
seneste resultater.
Til OL som Meteorolog
Af Mikkel Oldrup, DMI
Det er næppe forbigået nogens opmærksomhed, at der
i sommers blev afholdt OL i
England. I den forbindelse
havde jeg den store ære at
være med som meteorolog
for de danske sejlere. Vejret spiller en rolle i de fleste
udendørs sportsgrene, men
ingen tilnærmelsesvis i så høj
grad som i sejlsport, hvilket
var grunden til, at de danske sejlere gerne ville have
en meteorolog med. Denne
artikel handler om hvilken
betydning vejret og en god
vejrudsigt har for sejlerne.
Til daglig er jeg flyve-meteorolog på DMI, og i min fritid er jeg også aktiv kapsejler,
hvilket er grunden til at jeg
blev spurgt, da kendskab til
taktikken i sejlsport var en
vigtig forudsætning.
Taktik i sejlsport
Men hvorfor – eller rettere
hvordan – betyder vejret så
meget i sejlsport? Mange
faktorer spiller ind, men den
vigtigste er, at en sejlbåd ikke
kan sejle lige mod vinden.
Men man kan sejle en kurs
ca. 40 grader fra vindretningen (afhængig af bådtype),
og skal man således mod
vinden, er man nødt til at
sejle zig-zag imod vinden,
skiftevis til den ene og den
anden side. Det kaldes på
sømands-jargon at ”krydse”.
Ligger målet mod vinden,
og vinden drejer 5 grader,
vil man, hvis man får vinden
ind fra den ene side af båden,
sejle 5 grader mere direkte
mod målet, og omvendt, hvis
man får vinden ind fra den
anden side. Kunsten er nu at
foretage sine zig’er og zag’er,
så man hele tiden sejler mest
direkte mod målet, se figur 1.
Netop denne taktiske udfordring gør, at man i kapsejlads
tilstræber baner, der gør det
nødvendigt at krydse.
Når man skal den anden
vej – med vinden, også kal-
det ”læns” – gør lidt af det
samme sig gældende. Selvfølgelig er det muligt at sejle
direkte med vinden, men for
de fleste både er det faktisk
en fordel at skære lidt, dvs. at
sejle, så man ikke får vinden
direkte ind bagfra, men lidt
skråt bagfra i stedet. Distancen bliver lidt længere, men
man får samtidig ekstra fart
på, hvilket mere end opvejer
dette. Det er dog meget forskelligt fra bådtype til bådtype, hvor stor vinklen til vinden skal være. For eksempel
for finn-jollen – og de fleste
både i øvrigt – er den optimale kurs ret tæt på direkte
med vinden, mens man i en
båd som 49’eren zig-zag’er
lige så meget, når man skal
med vinden, som når man
Figur 1. I modvind må man krydse sig frem.
halvvinds-ben er da også
kun med af to årsager – dels
kan man starte to forskellige
bådtyper samme sted til forskelligt tidspunkt, men hvor
man sender kun den ene
bådtype ud på den længere
rute, således de to bådtyper
ikke generer hinanden – dels
er det lettere for publikum at
se, hvem der kommer først
ved målgang, når man som
til OL flere gange sluttede af
med et halvvinds-ben.
Figur 2. Eksempel på kapsejladsbane.
skal mod vinden. Når man
skal med vinden, har små forskelle i vindstyrken desuden
væsentlig større indflydelse,
da den ekstra vind direkte bliver til ekstra fart – på kryds
giver ekstra vind ikke mere
fart i samme grad.
Det taktiske spil, som vindspring giver på kryds, og som
vindpust giver på læns, gør
således, at de fleste kapsejladsbaner inklusive de olympiske er lagt, så man skal
skiftevis mod vinden og med
vinden over 2-3 omgange
(nogen gange 4 omgange)
– se figur 2. De, der fulgte
sejlsporten tæt under OL, vil
muligvis huske, at nogle af
sejladserne havde et eller to
ben, hvor vinden kom ind fra
siden (halvvind), figur 3. De
ben er sjældent interessante,
da de ikke indebærer mange
taktiske overvejelser. Typisk
er den direkte vej den bedste,
og sejlerne er oftest også tæt
på at være lige hurtige. Disse
Hvordan laver man så udsigter
til olympiske sejlere?
Et vindspring på 5-10 grader
kan være afgørende, og et
opkryds tager omkring 20
minutter, så det er centralt,
hvornår i løbet af de 20 minutter vindspringet kommer.
Dermed kan det lyde som en
umulig opgave at forudsige
så små vindændringer med
Figur 3. Bane med ’halvvinds-ben’.
så stor tidsmæssig præcision.
Og lad det være sagt med det
samme – for langt de fleste
vindspring, nemlig dem, som
er dannet ved tilfældig turbulens, er det også helt umuligt.
Vinden vil også altid stå og
variere lidt i retning og styrke,
især i en instabil luftmasse,
og sejlerne ved også godt,
at de almindelige tilfældige
variationer ikke kan forudsiges. Kunsten er at finde de
vindændringer og variationer som kan forudsiges. Det
er selvfølgelig vigtigt at give
et omtrentlig tidspunkt for
en vinddrejning, men endnu
vigtigere er det at fortælle
om de tegn på himlen, der
indikerer vinddrejningen.
Et godt eksempel er fra
den første sejlads-dag, hvor
der var en sydvestlig strømning af koldluft, og hvor jeg
forventede passage af en
truglinje/bygelinje med en
klassisk højredrejning af vinden under denne. Hér kunne
jeg fortælle sejlerne, at de
skulle holde udkig efter en
stribe af cumulus’er, som stod
på linje og eventuelt gav lidt
nedbør. Samtidig ændrede
gradientvinden
sig
generelt ikke dagen igennem, så
vinden måtte nødvendigvis
dreje svagt til venstre både
før og efter truglinjen for
at ende tilbage i udgangspunktet. Netop sidstnævnte
detalje skulle vise sig at give
pote, da vinden godt nok
sprang til højre i truglinjen,
men dommerne havde også
luret dette og ventede med
at starte sejladsen, til den var
passeret. Jonas Høgh-Christensen i finn-jollen udnyt-
Kort over den sydlige del af England, firkanten indikerer hvor der er zoomet ind
på næste kort herunder.
Kort over Weymouth og bugten øst for.
tede herefter i dagens anden
sejlads
den
efterfølgende
venstredrejning til at lægge
afstand til konkurrenterne.
I en god udsigt for kapsejlere er det således ændringerne, som er den vigtige
parameter. Det gør hverken
fra eller til, om man rammer
20-30 grader ved siden af,
men kan man forudsige en
ændring på 10 grader, kan
sejladser vindes og tabes på
det.
En anden detalje, som adskiller
kapsejlads-udsigter
fra almindelige udsigter, er,
at det er vigtigt ikke at give
et svar, hvis man ikke har ét.
Man er som vagtgående meteorolog vant til at skulle tage
stilling og levere et bud, selv i
de tilfælde, hvor man ikke er
sikker på, hvad der egentlig
kommer til at ske.
Scenen
Sejladserne foregik i bugten
øst for Weymouth, ca. midt
på den engelske sydkyst, et
stykke vej fra London, se kort.
Da vinden i bugten næsten
altid kommer fra land (kun
sydøstlig vind er upåvirket
af landeffekter), vil den selvfølgelig blive påvirket meget
af dette, og som følge heraf
vil man forskellige steder på
samme bane kunne opleve
variation i vinden. Disse variationer er det selvfølgelig
vigtigt at kende, og normalt
vil det også være meteorologens opgave at beskrive
disse. Men sejlerne havde
brugt rigtig mange timer
netop i dette farvand og
havde dermed masser af erfaring fra området.
Livets gang
Ca. 1½ uge før legene startede, og spændingen og forventningerne begyndte at
stige, lavede jeg den første
udsigt af reel betydning. Tiden nærmede sig, hvor sejlerne skulle have målt deres
udstyr ind. Danmark stillede
op i 8 bådklasser ud af 10,
og i 4 af disse skulle sejlerne
bruge deres eget udstyr. De
skulle således forud vælge,
hvilke sejl og master de skulle
sejle med under legene, da
det ikke var tilladt at skifte
udstyr undervejs (med undtagelse af under særlige
omstændigheder, som fx ha-
vari). Kampvægten for sejlere
er også altid en faktor, hvor
det i let vind er en fordel at
være let, mens det i jævn og
frisk vind er en fordel at være
tung. Det handlede således
også om, hvorvidt de kunne
”give den gas” i buffeten, eller om de hellere skulle tage
det roligt. Jeg gav dem på
baggrund af forskellige prognoser en vurdering af, at der
generelt under legene ville
være jævn eller frisk vind og
kun begrænsede eller ingen
perioder med let vind. Det
kom også til at holde rimeligt - ironisk nok faldt de to
eneste dage med let vind på
de afgørende finalesejladser.
Jeg ankom for anden gang
til Weyouth et par dage inden
de første sejladser gik i gang.
Sejlerne boede selvfølgelig i
den olympiske by ved havnen, sammen med enkelte
andre fra holdet. Nede ved
havnen, lige ved siden af det
olympiske område, havde
Dansk Sejlunion sammen
med sponsorerne lejet en
plads og stillet et stort telt
op, hvor alle os uden akkreditering holdt til og fulgte sejladsernes gang. Det var også
her, vi holdt pressemøde, og
sejlerne kiggede ofte forbi,
når de havde tid og overskud.
DR dækkede sejlsport under
OL og brugte også teltet som
base under legene. Det gav
os den service, at vi kunne
følge alle DR’s udsendelser
live. Og ikke mindst var det
her, jeg holdt min daglige
morgenbriefing.
Dagene under OL forløb stort set alle på samme
"Sailing areas" ved OL.
måde for mig: Da vejrudsigten skulle være klar til morgenbriefingen klokken 0930,
ringede vækkeuret allerede
klokken 4, hvor jeg trillede
ud af sengen og begyndte
at lave dagens udsigt. Klokken 0845 blev jeg hentet og
kørt ned på havnen, hvor jeg
kiggede på de sidste detaljer
og satte teknikken op til morgenbriefingen. Klokken 0945
var jeg færdig med briefingen, og efter at have skippet
en forkortet version af sted
til et par kommentatorer og
Sejlunionens
webmaster,
var dagens arbejde stort set
overstået. Der var kun en lille
opgave tilbage, nemlig et
3-dages outlook til sejlerne.
Outlook’et indeholdt for så
vidt ingen detaljer, kun den
overordnede
vejrsituation
og en vurdering af vindstyrken de 3 dage. Det tærer
noget mere på kræfterne at
sejle i blæsevejr, så formålet
med denne var at give sejlerne mulighed for at disponere indsatsen. Hvis der var
let vind i sigte, var det bare
om at give fuld gas, mens hvis
der var flere blæsevejrsdage
på vej, var det nok klogest at
spare lidt på kræfterne.
Dagene gik hurtigt. Når sejladserne gik i gang klokken 12,
sad vi alle klinet til skærmene
og fulgte med i, hvordan det gik
danskerne, og diskuterede taktikken. Sidst på eftermiddagen,
når sejladserne var færdige, var
der igen et kort pusterum, som
vi brugte til at rydde op i teltet,
inden sejlerne og nogle gange
presse og andre kom over til en
snak om dagens bedrifter. Inden
jeg havde set mig om - og fået et
lift tilbage til hotellet og aftensmaden – var det blevet sent, så
en af de ting jeg husker bedst
var, at jeg rendte rundt med et
konstant søvnunderskud. Enkelte dage blev krydret med royalt
besøg, - både HKH prins Henrik
og HKH kronprins Frederik er jo
meget sejlsportsinteresserede.
Så var der også den lille
sjove historie, at de danske
roere ikke var tilfredse med
de udsigter de modtog fra
officiel side, så vi fik også lige
arrangeret, at jeg gav dem en
udsigt også, på de to finaledage.
Udsigterne
Jeg fik en meget positiv tilbagemelding på udsigterne,
hvilket jeg selvfølgelig er
meget stolt over. Men jeg må
nok indrømme, at jeg blev
hjulpet lidt på vej af relativt
let vejr. Næsten hver dag lød
udsigten på sydvestlig vind,
12-18 knob, evt. krydret med
svage trugpassager og en enkelt front. Vejret var, ud over
fronten, rigtig godt – kun et
par enkelte lette byger, og
med pålandsvind i koldluften
var vejret noget bedre end
inde i landet. Den konstante
pålandsvind og Atlanterhavet gjorde også, at jeg valgte
at undlade at nævne temperaturen, da denne var tæt på
det samme hver dag.
Ud over min briefing var
der også en officiel briefing
fra arrangørernes side. Denne
var en del af teamleader-briefingen om morgenen, og kun
teamleaderen havde adgang
til denne. Den officielle vejrbriefing var lavet af UK Metoffice, som i forbindelse med OL
havde sat en model op med
en opløsning på kun 300m!,
dvs. 10 gange så fin som
DMI’s fineste model. Deres
vejrbriefing blev lagt offentligt tilgængelig på nettet, så
jeg havde den at tage med i
betragtningerne. Det var dog
desværre først i sidste halvdel af stævnet, at den kom
på tidligt nok til, at jeg kunne
nå at tage den med. Det var
selvfølgelig meget interessant at sammenligne en så
fin model med hvad jeg ellers
havde tilgængeligt, og over
denne korte periode var det
faktisk min erfaring, at den
ikke var bedre end de øvrige
modeller på markedet. Især
en dag med en koldfrontpassage ramte modellerne forkert mht. vindstyrken, idet
de havde væsentlig mere
vind, end der kom i virkeligheden, og samme tendens
havde også 300m modellen.
300m modellen havde dog
en ret fin visning af, hvorledes der var læ bag Portland,
som trods alt er en knold på
150m - en læ-effekt, som ikke
var beskrevet i andre modeller. Men det er nok tvivlsomt
hvor meget ekstra værdi den
egentlig har tilført, for man
skal ikke være sejler på olympisk niveau for at vide, at der
er læ bag sådan en knold. Det
ville dog have været interessant at følge den i en søbrisesituation, men desværre
kom der ikke nogen oplagte
søbriser under OL.
Så alt i alt var det en
kæmpe oplevelse, som jeg er
glad for at Dansk Sejlunion
tilbød mig.
Sommeren 2012 var våd
Af Stig Rosenørn
Sommeren 2012 var som helhed temperaturmæssigt nær det
normale over perioden 1961-90.
Sommeren bød på lidt mere sol
end gennemsnittet over perioden
1961-90 og nedbøren var meget over normalen for perioden
1961-90. Skybrud forekom, især
i Jylland.
Junivejret var køligt og regn-
fuldt med underskud af sol,
ligesom vestenvinde var dominerende. Julivejret var temmelig vådt med overskud af sol
og sydvestlige vinde var mest
fremherskende.
Augustvejret
var forholdsvis varmt i forhold
til standardperioden 1961-90 og
der var overskud af sol, ligesom
der var mest vestenvinde.
Sidste år forekom sommerens
højeste temperatur allerede i juni
med beskedne 28 grader, og i år
var sommerens højeste temperatur hele 32,9 grader i midten
af august.
Pr. definition indgår vejret i
månederne juni, juli og august
i sommerens vejr og for månederne i 2012 blev de vigtigste
klimabeskrivende tal de i tabellen viste, idet standardnormalerne for 1961-90 er angivet i
parentes.
Vejrforløbet i juni
Sommervejret starter i juni køligt
og blæsende men også mest tørt.
I en nordvestlig og vestlig luftstrøm er vejret forholdsvis solrigt
Nattefrost i græshøjde i juni – kun seks dage før solhverv. Med stille, skyfrit vejr og en lav fugtighedsgrad falder
græstemperaturen jævnt, lige til solen står op – endda lidt længere, hvor der som her er skygge. Rimdannelsen sker i
den øvre del af vegetationen, der er mest udsat for strålingsafkøling. Den korte juni-nat var lang nok til, at frysepunktet
kunne blive nået. Det skete mange steder i Jylland natten til den 15. juni. Billedet er taget i den årle morgen ved en åben
forstadsbebyggelse i Aarhus Vest, der ligger i et noget kuperet terræn ca. 70 meter over havniveau. (foto Ulrik Ricco
Hansen, tekst Leif Rasmussen).
med kun få spredte byger i de
første 5 dage af juni, og dagtemperaturerne ligger på kun 10-15
grader. I løbet af den 6-7. bliver
vejret lidt lunere men også mere
ustadigt ved nordøstgående
fronter og lavtryk over Nordsøen.
I de næste dage frem til omkring
den 11. er vejret mest skyet med
regn og byger. Vejret stabiliseres
forbigående noget i et par dage
omkring den 13., inden fronter
på ny passerer op over landet
fra SW og W med regn. En højtryksforstærkning over Sydskandinavien omkring den 20. giver
sol og dagtemperaturer over 20
grader de fleste steder i et par
dage. Derefter bliver vejret på ny
mere ustadigt med en del regn og
byger fra SW, og det ustadige vejr
består måneden ud. Sct. Hansvejret den 23. er stort set tørt
med nogen sol og temperaturer
omkring 15 grader. I de sidste tre
dage af juni er vejret lunt med en
temperatur på 25 grader lokalt,
men fortsat med stedvis regn og
byger i en sydlig luftstrøm.
Juni måneds vejr var således
langt overvejende køligt og ustadigt med regn og byger, også
torden nok så ofte.
Vejrforløbet i juli
I forbindelse med stigende lufttryk over Nordeuropa er vejret i
Danmark tørt med dagtempera-
turer over 20 grader og nok så
solrigt i de første 5 dage af juli.
Højtrykket svækkes langsomt
over Skandinavien, og i en overvejende svag østlig luftstrøm bliver
vejret mere ustadigt med regn,
men det forbliver forholdsvis lunt
med stedvis maksimumtemperaturer over 25 grader i nogle få
dage. Den 9-10. trænger kølig,
byget luft ind over landet fra NW
og W, og i de følgende dage frem
til omkring den 21-22. er vejret
køligt med nok så megen regn,
lokalt som skybrud, og torden
forekommer ligeledes. Et omfattende højtryk over Kontinentet
til Sydrusland forstærkes, og
giver derefter varmere og mere
solrigt vejr i de følgende dage,
efterhånden med temperaturer
over 25 grader i en overvejende
sydlig luftstrøm. Det sommerlige
tørre og nok så solrige vejr består
frem til omkring dem 28., hvor en
koldfront passerer landet fra SW
med regn og torden. I de sidste
par dage af juli er vejret igen køligt
med regn og byger ind i mellem,
men også med sol.
Juli måneds vejr var således
for det meste forholdsvis køligt
og ustadigt, men også temmelig
varmt og solrigt i begyndelsen og
omkring den 25..
Vejrforløbet i august
I den første uge af august føres
forholdsvis lun men også ustabil
luft op over landet fra Kontinentet
ved nordgående lavtryksaktivitet
over de Britiske øer og Nordsøen.
Fronter med regn og byger, også
med torden, passerer landet med
sol ind i mellem. Den 7. trænger
køligere luft ned over landet fra
NW, og vejret stabiliseres efterfølgende ved højtryksforstærkning over Nordsøegnene, siden
også over Skandinavien. Vejret
er stor set tørt med langsomt
stigende temperaturer og med
sol frem til midten af måneden.
Omkring den 18. trænger meget
varm luft op over landet fra SE og
varmen kulminerer den 20. med
over 30 grader mange steder over
især de østlige egne. I hjertet af
København, Landbohøjskolen,
registreres hele 32,9 grader, hvil-
Figur 1. Middellufttryk ved havniveau
og højden af 500hPa fladen for juni,
juli og august 2012 beregnet på basis
af fire daglige DMI-HIRLAM analyser.
Figurerne er produceret af Niels Woetmann Nielsen, DMI.
ket er den højeste temperatur
registreret i København siden rekordhedebølgen i august 1975.
En svag koldfront passerer landet
fra W den 20-21., og i resten af
måneden ligger dagtemperaturerne omkring 20 grader, og der
forekommer nu og da regn og
byger med nogen sol ind i mellem i en overvejende sydvestlig
og vestlig luftstrøm.
August måneds vejr var således en blanding af forholdsvis
køligt og temmelig varmt vejr,
endda kortvarigt med temperaturer omkring 30 grader omkring
den 20. Regn og byger med torden forekom mest over de vestlige egne, ligesom solen skinnede
mere end normalgennemsnittet
over perioden 1961-90.
Figur 2. Sommerens termogrammer fra region København og Nordsjælland, der
for sommeren som helhed var den varmeste sammen med regionerne Vest- og Sydsjælland samt Lolland/Falster og Bornholm. Sommerens højeste temperatur blev
målt til 32,9°C i København den 20. august 2012. Så høj en augusttemperatur er
ikke målt siden august 2001, hvor den lød på 33,9. Der var dog ikke en usædvanlig
høj sommertemperatur. I juli 2010 blev der fx målt 34,1°C. Sommerens laveste
temperatur på 1,1°C blev målt mellem Herning og Silkeborg den 15. juni. Den
røde kurve er den daglige maksimumtemperatur, den blå minimumtemperaturen
og den grå normalen. Kurverne er baseret på interpolation af stationsdata i et
finmasket gridnet over regionen. Grafik: dmi.dk/Vejrarkiv.
Leksikalt:
Sebedej-sten - hvad er det?
Af Leif Rasmussen,
Navnet sebedej lærte jeg at
kende, da jeg i min tidlige ungdom tilbragte ferierne ved den
vestlige ende af Limfjorden. Det
kom igen ind på lystavlen, da
jeg så en sebedej i overstørrelse,
udført af kunstneren Poul Erik
Nielsen, Lihme, og opstillet i en
rundkørsel vest for Skive.
En sebedej er en ejendommeligt formet sten - et fossilt
søpindsvin. Ligesom en tabt hestesko skulle den bringe lykke.
Man har troet den dannet ved
lynnedslag, og da lynet aldrig slår
ned samme sted to gange, var
den god at have liggende vindueskarmen. Derfor kaldte man den
også for en tordensten. Om den
hed det i sin tid i Salmonsens
Konversationsleksikon:
Tordensten kaldes en Sten,
der antages at værne mod Lynnedslag. Det er oftest en Økse
fra Stenalderen, snart Flintøksen,
snart, dog sjældnere, Øksen med
gennemboret Skafthul; eller det
kan være en Belemnit (Vættelys), eller, meget ofte, en Echinit
(forstenet Søpindsvin, ”Sebedejsten”); sjældnere er Troen knyttet
til andre Genstande; hver har
sine geografisk begrænsede Om-
raader, der dog kan gribe ind
over hinanden. Tordenstenen
anbringes i det Hus, den skal
beskytte, i Reglen paa et Sted,
hvor den kan ligge i Fred, under Gulvet, i Taget, indmuret i
Husmuren, inde under det faste
Sengested. Foruden at værne
mod Lynet antages den ogsaa
paa anden Maade at virke som
Amulet: den værner mod Trolddom og Forgørelse, bringer lykke
til Huse; endog paa Anvendelse
i pulveriseret Stand til Medicin
findes Eksempler.
Troen paa Tordenstenen har
været vidt udbredt og har levet
helt op til vore Dage. Den er af
meget gammel Oprindelse; der
haves saaledes Eksempler paa,
”A er ett ræj i Torrenvejr – for a haar en Torrenstien i æ Lomm!” (citat fra ORD & SAG 14). Foto: Peter Jessen
at Echinitter har været nedlagte
i forhistoriske grave, endog fra
Stenalderen. Den har været kendt
over hele Europa, fra Kreta til
Lapland. Lignende Forestillingsrækker kendes rundt om fra den
gamle Verden, Asien og Afrika,
saaledes Indien, Kina og Japan,
samt Guinea-Kysten. I Amerika
synes Troen paa Tordensten
derimod ikke oprindelig at høre
hjemme; ej heller kendes den
fra Australien og Sydhavsøerne.
Den står i Forbindelse med Forestillingen om Tordenvaabenet ,
som rammer Jorden, idet Lynet
slaar ned. Almindelig hedder
det, at Tordenstenen herved borer sig 7 Alen ned i Jorden. De
Forestillingsrækker, der knytter
sig til Tordenstenen, hører uden
al Tvivl til de ældste Elementer
af menneskelig Religion og har
med mærkelig Kraft kunnet leve
igennem højere Religionsformer
helt op til Nutiden.
Salmonsens Store Illustrerede
Konversationsleksikon udkom i
årene 1893 til 1911. Ovenstående er hentet i Anden Udgave (1915-30), som nu findes
på nettet: http://runeberg.org/
salmonsen/2
Fra formanden:
De italienske domme
Mange meteorologer, klimaforskere mv. er ligesom jeg selv
blevet forundret og bekymret
over de hårde italienske domme
på 6 års fængsel plus enorme
bøder til 6 seismologer og en
embedsmand. Dommen lød
på uagtsomt manddrab for at
sprede upræcise, ufuldstændige
og selvmodsigende udsagn om
muligheden for et kommende
jordskælv. Vi tænker: Det ligner
jo en situation, hvor en meteorolog kunne blive anklaget for
at sige, at der kun er meget lille
risiko for, at der kommer et kraftigt skybrud i løbet af dagen, men
hvor det så rent faktisk kommer.
Eller en klimaforsker for at sige,
at vi roligt kan vente med at
udbygge vores kystbeskyttelse,
hvorefter der kommer nogle år
med en række ødelæggende
stormfloder, som ligger helt uden
for den gældende ekstremværdistatistik. Og det samme kunne
siges om udbygning af dræn- og
kloaksystemer.
præcist hvor og hvornår et stort
jordskælv kommer. De italienske
dommere har forsøgt at forklare
sig med, at de skam godt ved,
at man ikke kan forudsige jordskælv, og at dommen kun drejede
sig om formidlingen, der beroligede befolkningen mere, end
der var videnskabeligt grundlag
for. Hvis en meteorolog begår
gentagne tilsvarende bommerter i sin formidling og bevisligt
ikke bruger de videnskabelige
metoder og prognoseprodukter,
der er til rådighed, må arbejdsgiveren tage ansvaret på sig og
ultimativt fyre vedkommende.
Arbejdsgiveren må evt. også tage
sit ansvar for ikke at have grebet
ind tilstrækkelig tidlig og advaret
den ansatte. Men det skal ikke
være muligt, at meteorologen –
eller andre i en tilsvarende situation – får en strafferetslig dom i
sådanne tilfælde. Jeg mener, at vi
på meteorologi-fagets vegne bør
protestere alle de steder, vi kan,
over de italienske domme.
Lige som med ekstremt skybrud kan man ikke forudsige
På trods af dette mener jeg, at
man sagtens kan komme ud for
situationer, hvor en meteorolog
kan angribes strafferetsligt. Dette
gælder, hvis man for egen vindings skyld – enten økonomisk
eller videnskabeligt – er i ”ond
tro”: Man kunne fx lave bevidst
forkerte prognoser, som gavnede
éns aktieinvesteringer. Eller man
kunne i princippet være ansvarlig
for fatale prognoser, fordi man
snød med sine resultater og data
i forbindelse med publicering af
nye prognose eller måleteknikker. Det sidste er jo kendt som
videnskabelig uredelighed og
ligger tæt på Penkova sagen. I
sådanne tilfælde mener jeg altså,
at man skal kunne risikere en tur i
retsmaskinen – og dette er faktisk
også muligt, har jeg fået at vide
af en strafferetsjurist.
Ovenpå disse udgydelser, vil
jeg ønske alle en god Jul og et
godt Nytår. Husk nu at komme til
julemødet den 13/12 om tropiske
storme og orkaner. Vi må håbe,
det bliver en lige så bragende
succes, som det netop afholdte
efterårsmøde.
Eigil Kaas
Oktoberkulde – direkte fra Nordpolen!
Af Erik Jørgensen, DMI
Karup
Fra rekordvarm luft fra Sahara og
blodregn (regn iblandet sand fra
Sahara) til arktisk kulde, frost og
snebyger på under 1 uge. Kære
læser, bryg en kop lun kaffe eller
kakao, tænd op i brændeovnen,
sæt dig til rette i den gode lænestol og genoplev et kuldefrembrud, der ikke er hverdagskost i
en dansk oktober måned…
Man skulle ikke tro det, men
den 20. oktober målte man 20,5
graders varme i København, og
natten til den 26. oktober målte
man i vores samme lille land
(Skrydstrup, Sønderjylland) 5,3
graders frost. Ved Store Jyndevad
(ved den dansk-tyske grænse)
frøs det 7 grader i græshøjde
samme nat – og sæsonens første snebyger blev registreret flere
steder i Danmark både denne nat
og den næste dag.
Et for årstiden meget markant
kuldefrembrud ramte nemlig
Danmark fra nord om aftenen og
natten til fredag den 26. oktober
og gav anledning til både kraftig
vind, ret udbredt nattefrost og
kraftige byger.
Arktisk luft fra Nordpolen
Hvor vi blot en håndfuld dage
forinden havde hentet luften fra
så sydlige himmelstrøg som den
Algierske Ørken, må man for
alvor sige at vinden nu havde
vendt, for den luft, der nu strømmede frem mod Danmark, stammede helt oppe fra det arktiske
område mellem Svalbard og
Nordøstgrønland. Figur 1 viser,
hvor luften i 3 forskellige højder
(ca. 500m, 1500m og 3500m)
ved ankomst til Danmark stammer fra lige fra dag 1 til dag 7, hvor
den ligger over Danmark. Og det
afsløres, at luften har været næsten forbi Nordpolen – og rejsen
fra det arktiske område og hertil
er foretaget på ca. 2 døgn (døgn
5 til døgn 7 i figur 1).
Sprængfarlig cocktail for hvide
byger
Ikke blot var luftmassen af kold
oprindelse, men luften var også
tør ved sin ankomst til Danmark.
Når så kold luft strømmer ud over
vores lune farvande, så bliver luften desuden ekstremt ustabil. Og
netop kombinationen af kold, tør
og ustabil luft er den ideelle cocktail for dannelse af hvide byger.
Det skulle også vise sig at være
tilfældet denne gang.
Det er i perioden fra torsdag
den 25. oktober om aftenen til
fredag den 26. oktober om morgenen, at koldluften for alvor gør
sit indtog over Danmark. På figur
2, 3 og 4 er angivet temperaturen i 850hPa-fladen, som ligger i
cirka 1500 meters højde. Denne
temperatur giver et godt billede
af luftmassen, og typisk skal
temperaturen i denne højde være
lavere end 5 graders frost, for at
der er mulighed for dannelse af
byger med slud og sne, som når
Figur 1. Luftens vej til ankomst i Danmark på dag 7 i ca. 500m(rød), 1500m(grøn)
og 3500m(blå).
Figur 2. Torsdag kl. 18 utc. Den kolde luftmasse med under -5 grader i ca. 1500m
højde har indtaget Nordjylland.
Figur 3. Fredag kl. 00 utc. Den kolde luftmasse med under -5 grader i ca. 1500m
har indtaget hele landet – en kuldepol med under -8 grader strækker sig fra
Sydsverige ind over Kattegat og Sjælland.
jordoverfladen. Det ses, at temperaturen falder markant i løbet
af 6 timer fra torsdag kl. 18 utc
(figur 2) til fredag kl. 00 utc (figur
3), og man ser, at det fortsat er
meget kold luft, der ligger over
landet fredag morgen kl. 6 utc
(figur 4). Man ser også, at luftmassen er ekstra kold omkring
00 utc i et område fra Sydsverige
og ind over den sydøstlige del af
Danmark, hvor temperaturen i
1500 meters højde ligger på -8 til
-9 grader. Når sådan en kuldepol
passerer, må man forvente øget
bygeaktivitet på grund af luftens
øgede instabilitet (temperaturfald med højden).
Men selvom luften var af kold
oprindelse, var det trods alt ikke
negative temperaturer i 2 meters højde, hvor lufttemperaturen normalt måles, som ramte
Danmark. Som det ses af figur 5
lå temperaturerne inde i Vendsyssel, hvor den første sne blev
registreret tæt ved kl. 18 utc på
omkring 5 graders varme, og i
Skagen var temperaturen faldet
til 3,1 grader. På figur 6 er angivet nedbør kl. 18 utc og den
formodede nedbørtype. Der ses
gule markeringer over Vendsyssel, der indikerer slud, men fra
pålidelig kilde nær Sindal blev der
i TV2|Vejrets debatforum berettet om den første tøsne netop
ved denne tid over Vendsyssel.
Det kan måske undre, hvordan det kan sne, når temperaturen er så forholdsvis høj, men her
er det luftens fugtighed kommer
ind i billedet. I figur 7 ses, at dugpunktstemperaturen på samme
tid i det centrale Vendsyssel er
helt nede på -4,7 grader. Stor
forskel på temperatur og dugpunkts-temperatur er ensbetydende med tør luft. Når nedbør
fra en byge falder ned gennem tør
luft, så vil luften efter et stykke
tid mættes; det vil sige, at temperatur og dugpunktstemperatur
vil blive sammenfaldende. Den
resulterende temperatur kaldes
for vådtemperaturen.
Vådtemperaturen er den temperatur, der bestemmer nedbørformen, og en tommelfingerregel er, at slud optræder ved en
vådtemperatur under 2 grader,
tøsne ved en vådtemperatur under 1 grad og frostsne ved en
vådtemperatur under frysepunktet. Når man kender temperatur
og dugpunkts-temperatur kan
man beregne vådtemperaturen
- og heldigvis findes der online
beregnere til det formål (ref.1).
Figur 4. Fredag kl. 06 utc. Den kolde luftmasse med under -5 grader i ca. 1500m
har nu indtaget det meste af Nordeuropa!
Figur 5. Temperatur i 2 meters højde målt torsdag kl. 18 utc (kilde dmi).
Figur 6. Formodet nedbørtype torsdag kl. 18 utc. Regn (blå), slud(gul), sne
(rød).
Indsætter man for Vendsyssel
en temperatur på +5,3 grader og
en dugpunktstemperatur på -4,7
grader, får man en vådtemperatur
på 1,6 grader, der i teorien skulle
give slud, som radarbilledet da
også indikerer. Men har temperaturen lokalt ligget på, lad os sige,
4 grader med den samme dugpunktstemperatur på minus 4,7
grader, inden en byge er indtruffet, så får man en vådtemperatur
på 1,0 grad - og altså mulighed
for den tøsne, der rent faktisk
blev registreret i området.
At der virkeligt var tale om tør
luft med lave dugpunktstemperaturer, der kom ned over landet,
kan man også se på figur 8, der
viser dugpunktstemperaturen
fredag kl. 00 utc, hvor den kolde
og tørre luft har indtaget hele
den nordlige og centrale del af
landet.
Nordenvinden, som hylede
Da den kolde luft marcherede
ned over landet, skete det ikke
stilfærdigt; nej, luften kom med
brask og bram, og det var en
norden- og nordvestenvind, der
kunne få det til at hyle ned gennem skorstenene mange steder.
På figur 9 og figur 10 ses vindfaner og vindstød i perioden frem
til henholdsvis torsdag kl. 18 utc
og kl. 21 utc – omkring de tidspunkter hvor vinden kulminerede
over henholdsvis Nordjylland og
Nordsjælland. Det ses, at vinden
ved kysterne de fleste steder har
været af kulingstyrke (>27kt), og
at vindstødene der mange steder
har været af stormstyrke (>47kt).
Ved Nordsjællands kyst er sågar observeret vindstød af stærk
stormstyrke (>56kt).
På figur 9 og 10 ses det også
på vejrobservationerne, at bygerne i Nordsjælland falder som
regn torsdag kl. 18 utc, men som
både hagl og sne kl. 21 utc. Dette
hænger godt sammen med temperatur og dugpunktstemperatur
torsdag kl. 21 utc. Over det sydlige Kattegat, hvor bygerne var
dannet, var der temperatur på
cirka 3 grader og dugpunktstemperatur på cirka -3 grader, som
giver en vådtemperatur (ref.1) på
under 1 grad, og dermed mulighed for tøsne.
Haglene, som trommede
Der var flere meldinger fra Nordsjælland om sne i bygerne, men
mange steder faldt bygerne som
snehagl. Snehagl er meget typisk for byger i en kold og meget ustabil luftmasse, hvor de
store temperaturkontraster mellem vores lune havvand og den
kolde luft i de højere luftlag giver
høj instabilitet og mulighed for
dannelsen af hagl. En måde at
se instabiliteten (temperaturfaldet med højden) på, er ved at
betragte en radiosondering. På
figur 11 er vist radiosonderingen
fra Karup fredag morgen kl. 03
utc, hvor den kolde luft havde
indfundet sig. Radiosonderingen
viste meteorologen, at toppen af
bygeskyer lå i cirka 5 km´s højde,
og at temperaturen i den højde
var cirka -30 grader. Når man
tænker på, at vores havvand fortsat var omkring 10 grader varmt,
så giver det et temperaturfald på
40 grader over blot 5km, eller
gennemsnitligt 8 grader pr 1000
meter og det er virkeligt noget,
der kan give anledning til udvikling af kraftige byger. Dagen forinden var temperaturen i 5 km´s
højde over Karup for resten omkring -15 grader, så temperaturen
Figur 7. Dugpunktstemperatur torsdag kl. 18 utc (kilde DMI).
Figur 8. Dugpunkstemperaturer fredag kl. 00 utc (kilde DMI).
Figur 9. Torsdag kl. 18 utc. Middelvind (faner) , vindstød (kl. 12-18 utc) og
vejrobservationer (kilde DMI).
er altså faldet cirka 15 grader i
denne højde på blot 24 timer.
Frosten, som kom krybende
Alt imens himmel og jord såle-
des har stået i ét de steder, hvor
man blev pisket af hvide byger
og kastevinde af stormstyrke, så
begyndte vinden at lægge sig i de
indre landsdele – i første omgang
Figur 10. Torsdag kl. 21 utc. Middelvind (faner) , vindstød (kl. 18-21 utc) og
Figur 11. Radiosondering fra Karup fredag kl. 03 utc (kilde DMI).
Figur 12. Fredag kl. 06 utc. Middelvind (faner) , vindstød (kl. 00-06 utc) og
og i særdeleshed over Midt- og
Sydjylland. Ja, hvor vinden natten igennem mange steder ved
kysterne formåede at opretholde
en kulingstyrke, så aftog vinden
helt over f.eks. Sydjylland. Dette
ses tydeligt af figur 12. Ved den
dansk-tyske grænse meldes om
helt vindstille vejr fredag kl. 06
utc.
Den kolde luft af arktisk oprindelse skulle nu igen vise sin
styrke. Denne gang ved - på en
nærmest provokerende måde - at
lade temperaturen styrtdykke i
de områder, hvor vinden aftog
fuldstændigt. På figur 13 ses nattens laveste temperaturer, og det
bemærkes, hvordan store dele af
Jylland fik udbredt frost. Koldest
blev det i Skrydstrup i Sydjylland,
hvor temperaturen faldt til hele
5,3 frostgrader, sæsonens laveste
og en betragtelig kølig oktobertemperatur, hvor rekorden dog er
hele 11,9 frostgrader, en rekord
der stammer helt tilbage fra målingernes start i 1880 i Thorstedlund i Nordjylland. I græshøjde,
hvor det typisk er koldere end
i 2m´s højde i situationer med
vindstille vejr og varmeudstråling til verdensrummet, målte
man i Store Jyndevad -7 grader.
De lave temperaturer skyldes i høj
grad, at der var tale om tør luft,
idet tør luft ikke indeholder ret
meget vanddamp, som alt andet
lige har en afdæmpende effekt på
varmeudstrålingen.
Dansk produktion erstattes af
norsk import
Nu da nattens produktion af byger over Skagerrak og Kattegat
var stoppet i forbindelse med, at
den før omtalte kuldepol var passeret længere sydover, så kunne
en import af byger produceret
over Norskehavet begynde. På
satellitbilledet fra torsdag aften
(figur 14) ses de dansk producerede byger over Nordjylland og
Nordsjælland, mens importen af
byger fra Norskehavet er i fuld
gang allerede fredag morgen (figur 15). Og i figur 16 ser man,
observeret sne - også i det jyske. I
Østjyllands Radio omtalte nogle
lyttere det som puddersne, som
kan give et godt indtryk af sneens karakter de steder, hvor den
dannede et lille ganske sporadisk
snedække på kolde overflader
som f.eks. biler.
Figur 13. Laveste temperaturer i 2 meters højde natten til fredag den 26. oktober
2012 (kilde DMI).
at bygeaktiviteten fortsætter og
tilmed forstærkes i løbet af dagen
over Jylland.
Figur 17 viser, at nedbøren kunne
formodes at falde som sne denne
morgen i Midtjylland. Blandt
andet i Ikast og ved Silkeborg
var der da også meldinger om
snefald, men andre steder faldt
bygerne nu også som både regn,
hagl og slud. De røde farver på
radarbilledet antyder primært, at
det er koldt med temperatur kun
lige over frysepunktet, der hvor
nedbøren falder, og det formodes
derfor umiddelbart, at bygerne
kan indeholde sne. Men farverne
tager som sådan ikke højde for
den vertikale temperaturfordeling i luftsøjlen.
Af figur 11 fremgår det, at temperaturen ved overfladen godt
nok lå på 0 grader indtil bygerne
marcherede ind fra Nordsøen,
men temperaturen var positiv op
til 2000ft eller cirka 600 meters
højde. Der skal altså en ret kraftig
byge til, hvis nedbøren ikke skal
nå at smelte gennem disse 600
meter. Det positive lag i forbindelse med kuldepolen og bygerne
over Kattegat natten forinden
var kun omkring 400 meter tykt
(vurderer jeg ud fra luftmassens
850hPa temperatur). Af samme
grund faldt der derfor nok generelt mere hvid nedbør i forbindelse med Kattegat-bygerne end
i de jyske morgenbyger. Men som
omtalt, så blev der flere steder
Snebyger, som overrasker
Der blev igen om eftermiddagen
meldt om ren sne andre steder
i det jyske og senere også i de
østlige egne, blandt andet ved
Ugerløse på Midtsjælland og ved
Haslev tæt på Køge omkring kl.
14.30 utc, hvor nye byger blev
dannet i løbet af dagen – og dette
på trods af, at den formodede
nedbørtype på radarbillederne
viste regn (figur 19), og på trods
af, at man må formode, at det
positive lag i hele landet denne
Figur 14. Byger dannet over Skagerrak og Kattegat torsdag aften kl. 20.33 utc.
eftermiddag har været omkring
600 meter tykt. Det er et godt
eksempel på, at radarbilleder, i
hvert fald indtil videre, kun er et
vejledende meteorologisk værktøj – og et eksempel på kraftige
byger i koldluft, som overrasker
med hvid nedbør.
Det siger næsten sig selv, at
der skal meget store bygeskyer
til at skabe så kraftig nedbør,
at den ikke smelter gennem et
positivt lag på cirka 600 meter.
At bygerne virkeligt var kraftige
på denne fredag, blev blandt
andet konstateret ved, at man
flere steder oplevede både gustfronter og mammatus-skyer
– fænomener, der kun opstår i
forbindelse med virkeligt kraftige
cb-skyer. Disse spændende meteorologiske fænomener er godt
dokumenteret på TV2|Vejrets
hjemmeside (ref. 2, 3 og 4).
Mange veldokumenterede billeder af sæsonens første sne kan
i øvrigt også ses på TV2|Vejrets
hjemmeside (ref. 5).
Figur 15. Byger der trækker fra Norskehavet ned over Nordsøen og ind over Jylland fredag morgen kl. 05.28 utc.
Glatte veje
Ja, i forbindelse med bygerne
opstod naturligvis lokalt glatte
veje, når den kraftige sne og hagl
kortvarigt lagde sig på vejene.
Ved Karup i Midtjylland så vejene
ud som på figur 18, efter at en
byge af snehagl havde passeret
først på eftermiddagen.
Iskolde weekendmorgener
Lørdag morgen blev det igen iskoldt mange steder. Igen blev
det til sæsonens hidtil laveste
temperatur registreret i Danmark,
da man i Karup nåede 5,7 frostgrader i løbet af natten (figur20).
Og det ses, at det er det meste
af landet, som har udbredt frost
denne nat. Et billede fra Karup
Figur 16. Til dels kraftige byger der trækker fra Norskehavet ned over Nordsøen
og ind over Jylland fredag formiddag kl. 08.38 utc.
frost flere steder i landet – men
dette blev også den sidste rigtigt
kolde nat og morgen i denne
omgang, for natten til mandag
blev Danmark invaderet vestfra
af et massivt frontsystem med
både regn og blæst fra syd – en
vejrtype vi jo alle kender alt for
godt, og som ikke fortjener flere
ord i denne omgang.
Figur 17. Formodet nedbørtype fredag kl. 06 utc. Regn (blå), slud(gul), sne
(rød).
ådal (figur 21), taget lørdag formiddag lidt efter kl. 10 dansk
sommer tid, vidner om, at det
har været en kold nat.
Søndag morgen nåede termometeret igen ned under 5 graders
Figur 18. Haglglat ved Karup, fredag eftermiddag den 26. oktober 2012 .
Kuldefrembruddet set i et
europæisk perspektiv
Kuldefrembruddet havde virkeligt format og vil blive husket af
mange, ikke blot i lille Danmark,
men i hele Skandinavien, på De
Britiske Øer og langt ned i Europa
i både Alpe-regionen, på Balkan
og på Den Iberiske Halvø.
På figurerne 22, 23, 24 og 25
kan man se ekstremvejr som for-
Figur 19. Formodet nedbørtype fredag kl.14.30 utc. Regn (blå), slud(gul), sne
(rød).
Figur 20. Laveste temperaturer i 2 meters højde natten til lørdag den 27.oktober
2012 (kilde DMI).
udsagt af den fælles europæiske
regnemodel fra European Center for Medium-Range Weather
Forecast (ECMWF) for de 4 døgn
fra midnat mellem torsdag og
fredag til midnat mellem søndag
og mandag. Prognoserne viser
områder, hvor vejret forventes
varmt/koldt, ekstremt varmt/
kold, regnfuldt/ekstrem regnfuldt samt blæsende/ekstremt
blæsende. Ekstremer skal i denne
sammenhæng opfattes som vejrtyper, som i et givent område og
på det givne tidspunkt af året
kun forekommer ganske få gange
inden for en 20-års periode.
Prognoserne viser med tyde-
lighed, at der er mange områder,
som har været berørt af ekstreme
vejrforhold i forbindelse med det
kraftige kuldefrembrud.
I Nordnorge blev en større
redningsaktion iværksat, da et
fiskefartøj var kommet i havsnød
ud for Finmarkskysten (ref.6).
Her blev 14 fiskere evakueret
med helikopter i op til 15 meter høje bølger. På www.yr.no
kan man læse mange artikler om
problemer med sne, f.eks. om
op til ½ meter sne i Midtnorge
(ref.7), store trafikale problemer
på grund af sneen (ref.8) og en
problemfyldt start på fredagen
(ref.9).
Meget usædvanligt, selv for
norske forhold, er det også, at der
blev udsendt uvejrsvarsel for 15
ud af 20 norske Fylker (regioner)
torsdag den 25. oktober, og 12
ud af 20 Fylker fredag den 26.
oktober - lige fra Finmark i Nordnorge til Agder i Sydnorge. Og
alle for den samme vejrsituation
– nemlig kulde fra Nordpolen,
megen sne og nord- og nordvestlige vinde, i perioder storm
ved kysterne og i fjeldene, i syd
som i nord!
I såvel Tyskland, Tjekkiet og
Polen som i Hviderusland sneede
det flere steder ganske betragteligt med temperaturer omkring
frysepunktet lørdag den 27. oktober midt på dagen (figur 27).
Generelt er der faldet meget
sne i Alperegionen, og længere
nede over Europa har man haft
kraftige vinde - i særdeleshed har
den såkaldte Mistralvind (figur
27) hærget søndag med stormende vejr over Sydfrankrig og
den vestlige del af Middelhavet,
hvor vinden som i en tragt er ført
ned gennem Rhone-dalen vest
om lavtrykket over Genova-Bug-
Figur 21. Kold lørdag formiddag ved Karup å. den 27. oktober 2012.
ten (figur 25+27). Vindstødene
nåede mange steder stormstyrker
(48-63kt) og ved Cap Curonne
på Frankrigs sydkyst vest for
Marseille målte man med 71kt
i vindstødene, dvs. orkanstyrke
(figur 28). En fransk bjergstation
i 1500 meters højde, Mont Aigoual, målte ekstreme vindstød
på hele 87kt (figur 28).
Som om dette ikke var nok, så
er der desuden faldet ekstreme
nedbørmængder, især på Balkan,
hvor kraftig nedbør og stedvis
torden er blevet dannet, da den
kolde luft fra Arktis blev mødt af
den varme luft fra Middelhavsregionen i en nærmest fjendtlig
hilsen.
Mange steder er der faldet
mere end 50 mm regn på 12
timer (figur 29), og der er enkelte
stationer, der har målt over 100
mm regn på 24 timer. Stationen
Nova Gorcia i Slovenien, ikke
langt fra grænsen til Italien, melder om 161 mm regn på 24 timer
i døgnet frem til søndag morgen
kl. 06 utc, og om helt ekstreme
251 mm regn på 48 timer i de to
døgn frem til søndag morgen kl.
06 utc. Af disse 251 mm faldt
de 202 mm på blot 24 timer fra
fredag aften kl. 18 utc til lørdag
aften kl. 18 utc.
Snip snap snude – så var
kulden ude
Nogle begivenhedsrige døgn var
nu overstået, og vi kan tænke
tilbage på et kuldefrembrud, der
har berørt mange mennesker i
hele Europa. Kuldefrembruddet har på én måde været klassisk med kold luft, der maser
sig vej fra de polare egne ned
over Europa og giver anledning
til både vintervejr, stormstød og
kraftig nedbør i bjergene samt
tordenvejr på grænsen til den
varmere Middelhavsluft. På den
anden side er det sjældent, at vi
ser et så markant og fuldeuropæisk kuldefrembrud allerede så
tidligt på vintersæsonen – og set
i det lys, må vi nok erkende,
at vi netop har genoplevet et af
de voldsomst registrerede kuldefrembrud i Europa nogen sinde i
en oktober måned.
Referencelste
Ref. 1: http://www.ringbell.
co.uk/info/humid.htm
Ref.2:
http://galleri.tv2.dk/
Vejret/59278750/0/
Figur 22. Ekstremt vejr forudsagt i perioden fra torsdag kl. 00 utc til fredag kl.
00 utc.
Ref.3: http://vejret.tv2.dk/artikel/id-59278930:gustfront-dukkede-op-over-storeb%C3%A6lt.
html
Ref.4: http://vejret.tv2.dk/artikel/id-59275872:imponerendef%C3%A6nomen-skyerne-vistebrysterne-frem.html
Ref. 5: http://galleri.tv2.dk/
Vejret/59215212/0/
Ref. 6: http://www.vg.no/
nyheter/innenriks/ar tikkel.
php?artid=10055452
Ref.
7:
http://www.yr.no/
nyheter/1.8373248
Ref. 8: http://www.nrk.no/
nyheter/distrikt/nrk_sogn_og_
fjordane/1.8372676
Ref. 9: http://www.nrk.no/
nyheter/distrikt/nrk_sogn_og_
fjordane/1.8372750
Figur 23, 24 og 25. Ekstremt vejr forudsagt i perioden fra fredag kl. 00 utc til
lørdag kl. 00 utc, hernæst i perioden fra lørdag kl. 00 utc til søndag kl. 00 utc.,
og til sidst i perioden fra søndag kl. 00 utc til mandag kl. 00 utc.
Figur 27. Skematisk oversigt over
tryksystemers typiske placering ved
forekomst af Mistralvinden.
Figur 26. Vejrtype over Europa lørdag 27. oktober kl. 12 utc.
Figur 28. Vindfaner og vindstød kl.06-12 utc, 28. oktober 2012
(kilde DMI).
Figur 29. 12 timers akkumuleret nedbør (mm) søndag
morgen kl. 06 utc (kilde DMI).
Anmeldelse:
Sohpus Tromholt ”Skæbnen og Nordlyset er jo lige uransagelige”
Nordlys er et af de mest imponerende atmosfæriske lysfænomener. Der er en majestætisk ophøjet
ro og elegance over de bølgende
og multifarvede emissioner. Nu
vi nærmer os det næste maksi-
mum i solaktiviteten, er der gode
chancer for at opleve fænomenet
i Danmark. I skrivende stund, er
der lige tikket en E-mail ind fra
SpaceWeather, med et varsel om
stærk solaktivitet, Kp-index 7,33
(på en skala 0-9), desværre er der
skyer, men så kan man jo læse lidt
i den nye bog.
Forfatteren, civilingeniøren og
seniorforsker emeritus ved DMI
Peter Stauning har tidligere vist
sin interesse for dansk nordlys
– historisk set, med bogen ”Harald Moltke – Nordlysets maler”
(omtalt i Vejret nr. 1 - 2012).
Denne gang er udgivelsen forfattet af Kira Moss, cand. mag. i
moderne kultur og kulturformidling og Peter Stauning i fællesskab. De 2 forfattere har formået
at samle og formidle en imponerende mængde data omkring
skolelæreren Sophus Tromholt,
der åbenlyst brændte mere for
nordlys og forskning, end for at
undervise skolebørn. De mange
fortællinger om Tromholts arbejde, metoder, ihærdighed og
besværligheder, giver et dybt indblik i hans liv og livsværk.
Tromholts var i sin stræben efter videnskabelig anerkendelse,
hæmmet af en manglende universitets uddannelse. Det forhindrede ham dog ikke i at bide skeer
med de store kanoner indenfor
de fysiske og meteorologiske videnskaber. Faktisk observerede
og beregnede Tromholt sig frem
til den korrekte højde på nordlyset, til forskel fra flere af de lærde
videnskabsmænd på den tid.
Rimovertræk, der skjuler inddelingerne, eller Kikkertens Glas
hvert minut maa befries fra sin
Isskorpe; naar Fingrene klæber
sig fast til Metaldelene, der ved
berøringen frembringer en svidende Smerte, som man havde
rørt ved glødende Jærn; naar Lygterne gaar ud, fordi Olien fryser,
netop som man skal notere eller
tegne noget – da maa man sandelig tage sig sammen for ikke at
tabe sit gode Humør.”
I 1870 fik Tromholt, som
kun 19-årig, optaget en artikel
om nordlysobservationer fra
København, i dagbladet ”DagsTelegrafen”. Artiklen er gengivet
i bogen, illustreret med moderne
danske nordlysbilleder, der giver
en fornemmelse af hvad det var
Tromholt så og beskrev så udførligt, dengang København endnu
ikke var badet i lysforurening.
Tromholt var en ivrig og dygtig fotograf, han tog formodentlig det allerførste nordlysbillede
i verden i 1885, det blev dog
aldrig publiceret. Hans portrætbilleder af samerne, der er gengivet i bogen, er ganske enkelt
fantastiske.
Bogens appendiks er en moderne videnskabelig forklaring på
lysfænomenet nordlys, som også
ses i den tidligere udgivelse ”Harald Moltke”. Bogens trykkvalitet
og indbinding er også inspireret
af den tidligere udgivelse, og kvaliteten er igen – lækker.
Jesper Grønne
Sophus Tromholt var ekstremt engageret og ihærdig i sit
observationsarbejde, og nogle af
de praktiske problemer han oplevede i slutningen af 1800-tallet,
kan der nikkes genkendende til,
når der på amatørplan observeres
nordlys nu til dags. Det er forhold
som fx skydække, månelys, kolde
fingre, dug og rimfrost på instrumenterne.
Som Tromholt selv beskrev
det: ”...naar alle instrumenter
hvert Øieblik bedækkes af et tykt
Sohpus Tromholt ”Skæbnen og Nordlyset er jo lige uransagelige”
af Kira Moss og Peter Stauning. Forlaget Epsilon 2012.
Når Sankt Elms Ild bliver
En hårrejsende oplevelse
Af Leif Rasmussen,
Nedenstående beretning er
indsendt til DMI af Bastian
Bech, Risskov, som har haft
en oplevelse, han ikke tøver
med at kalde skræmmende.
Den fornemmelse ville han i
givet fald næppe være ene
om. Vi finder fænomenet så
interessant og usædvanligt,
at vi har valgt at bringe beretningen i let forkortet stand
her i bladet med håbet om at
få kastet yderligere lys over
dets natur:
Dette skrives, fordi jeg har
haft en oplevelse i skoven, som
jeg ikke helt kan forklare. Måske
kan det komme til at lyde lidt som
en god gammeldags ”spøgelseshistorie”, men jeg er af den klare
overbevisning, at der er en helt
naturlig forklaring på fænomenet, og at I måske kan bidrage
med et bud herpå.
Som
ude/natur-menneske
er jeg vant til og fuldt fortrolig
med at færdes i skov, mark, eng
og strand - også efter mørkefald.
Jeg har været tilknyttet forsvaret
i over ti år og før det i lige så
mange år været spejder. Gennem
pilotuddannelse har jeg også et
udmærket kendskab til meteorologi. Skoven, hvor jeg havde
oplevelsen, kender jeg ud og ind
efter at have boet ved siden af
den i mange år, og har masser
af gange gået igennem den både
dag og nat.
Hvad skete der? Det er tirsdag
d. 21. august i år omkring midnat
i Risskov ved Århus. Jeg havde
gået en aftentur ved vandet og
gik gennem skoven hjem - som
så mange gange før. Det havde
været klart vejr med lidt måne,
men der er tiltagende skydække,
så ”lyset er slukket”. Stien, jeg går
på, er en af skovens hovedstier
og ligger i dens nordlige udkant.
Den er forholdsvis bred her - vel
ca. 2,5 m, og en del af den ligger
op til et villakvarter, og en del
grænser op til et kolonihaveområde. Til sidst når den op til - og
følger - Grenåvej (en stor, firesporet vej). Det bør vel nævnes, at
det var tirsdag efter sommerens
måske bedste - i hvert fald varmeste og tørreste – weekend, og
at vi fik et voldsomt skybrud sent
på natten til onsdag med mange
vandskader og oversvømmelser
til følge..
Hensunket ”egne tanker” går
jeg op ad stien, dog fokuseret
på, hvor jeg træder. Hvor det er
mørkest, går jeg på rent ”gefühl”,
andre steder kan jeg lige akkurat
ane konturerne af stien. På et
tidspunkt bliver jeg opmærksom
på et område, måske 75-100 m
længere fremme. Her ligger der en
”plamage” af en eller anden art.
Den afgrænses af stien i bredden
og følger ellers konturerne, og i
længden er den vel 3-4 meter.
Den ligner i udstrækning og kontur en stor vandpyt (!), hvilket
er min første tanke, og jeg tager
ikke særlig notits af den. Et par
skridt senere kommer jeg til at
undre mig over, at der skulle ligge
så stor en pyt der - det har jo
ikke regnet længe. Desuden er
en vandpyt mørk og giver kun
genskin fra det baggrundslys,
der måtte være. Men her ser jeg
en hvidlig, måske let grålig plamage/aftegning - et eller andet,
jeg ikke kan se hvad er, selvom
”det” fremtræder helt tydeligt,
selv på relativ lang afstand.
Jeg er på det tidspunkt på ingen måde foruroliget eller utryg,
- nærmere nysgerrig og måske
lidt forundret, men min tanke
er stadig, at det er vand, da jeg
når helt frem til ”kanten” af det.
Konturen er helt skarpt afgrænset, men uregelmæssig i facon præcis som en vandpyt ville være
det. Jeg står lige ved siden af det
og kan vitterligt ikke afgøre, om
det er vådt eller tørt, så jeg stikker prøvende en fod frem. Men
det er ikke vådt, så jeg tager et
skridt frem og dermed ind i området. Og nu kommer ”spøgelses
historien”: idet jeg træder frem,
rejser samtlige kropshår sig på
mig - hovedhår, nakkehår, arme
og ben. At stå inde i det er som at
stå i en kasse, der er helt skarpt
afgrænset i længde og bredde. I
højden – der vel er ca. 2,5 m er det også afgrænset, men lidt
mere diffust, dog klart afgrænset
Sankt Elms Ild, som fænomenet kan tage sig ud på forruden af et fly. Moderne passagerfly flyver oftest over tordenskyer,
mens ældre tiders propelfly kunne være nødsaget til at gennemflyve dem. I så fald var Sankt Elms Ild ofte forekommende,
men i sig selv anset for harmløst. (Pilotenbilder.de).
over måske 30-40 cm.
Jeg bliver virkelig skræmt, og
alle sanser og instinkter tilsiger
mig at løbe. Det gør jeg dog
ikke, men jeg kigger mig mange
gange over skulderen og kan
stadig tydeligt se den vertikale
udstrækning, og i det lodrette
plan de helt skarpe afgrænsninger, der følger den afgrænsning,
der er på jorden. Det havde jeg
ikke bemærket, da jeg nærmede
mig, men nu kunne jeg tydeligt
se det trods mørket, indtil jeg var
udenfor synsvidde.
Min egen tanke - efterfølgende
– var, at det har været en helt lokal forekomst af ”mosekonebryg”.
Der er en del små vandløb og et
par braksøer/mosehuller i området, men ellers havde det jo været
en tør periode, og jeg mente heller
ikke det var sent nok på aftenen/
natten til mosekonebryg. Ej heller
var afgrænsningen og densiteten
som for mosekonebryg. Fornemmelsen var at stå inde i ”et eller
andet”, ikke som lys, men nærmere som noget fluorescerende
af en art. Jeg kunne tydeligt se en
’opstråling’ af en art, og det var
helt rette og smalle/tynde linier.
Jeg var dernede dagen efter i
dagslys for at se, om jeg kunne
finde nogen forklaring. Det
kunne jeg egentlig ikke, men lige
der, hvor jeg havde oplevelsen,
er der en del forholdsvis unge
bøge, og mange af dem havde
et sekret løbende ned af stammen. Det lignede mest slim fra
en snegl, men flere af sporene var
meget for brede. Så tanken var,
om et bøgetræ på et tidspunkt i
cyklusen udskiller en væske, som
kan virke fluorescerende...
Uanset hvor erfaren og rutineret man er, kan fantasien altid
spille en et puds - og jeg blev
virkelig skræmt. Den sidste del
af ’historien’, efter min berøring
med ’fænomenet’, kan måske
være farvet af dette, men den
første del af forløbet foregik i en
tilstand af fuld ro og tryghed.
Ovenstående er nedskrevet
lige efter oplevelsen, mens alt
endnu var i frisk erindring.
Der eksisterer adskillige eksempler på lysudsendelse i naturen. De opfattes ofte som mystiske og har fremkaldt overtro.
Baggrunden er typisk biologisk
– man taler om bioluminiscens.
Sankthansorme er et eksempel
på lysende insekter. Visse svampearter kan udsende et svagt
lys, og vokser deres mycelium i
trøsket træ, kan også dette blive
selvlysende. Fra havet kender vi
morild, der udsendes af visse al-
ger. Mindre kendt er formentlig
lygtemænd, der optræder, når
fugtige moser afgiver metan, der
lyser op ved selvantændelse.
Ingen af disse lysgivere
passer til beskrivelsen, som
Bastian Bech giver. Ser vi så
også bort fra eventuelle spøgelser, er der endnu en mulighed at forholde sig til. Den
bringer os fra biologiens verden over i meteorologiens,
nemlig Sankt Elms Ild. Fænomenet er ukendt for de fleste,
men internettet kommer os
til hjælp, og den følgende
beskrivelse bygger i hovedsagen på kilder i Wikipedia:
Sankt Elms Ild er en kontinuerlig korona-udladning i
atmosfæren, som optræder
ved elektriske feltstyrker på
mere end 100 kV/m, når der
er optræk til torden. Omkring
opladede genstande sker der
en ionisering af luftens molekyler, der får dem til at ’gløde’
svagt og dermed blive synlige, især i mørke omgivelser.
Fænomenet optræder typisk,
når et uvejr trækker op, fortrinsvis omkring høje spidse
genstande som f.eks. skibsmaster, kirkespir og bjergtinder, hvor de lettest ses, men
også omkring pigtråd og på
forruden af flyvemaskiner.
I bjergrige egne kan man
opleve Sankt Elms Ild omkring de kors, der i katolske
lande placeres på toppene.
Tibetanske munke skal have
været de første, der beskrev
fænomenet. I store højder
har de oplevet at se deres
brødre pludselig omgivet af
en glødende aura.
Fænomenet kan være led-
saget af den karakteristiske
brummelyd fra en elektrostatisk udladning. En tilsvarende brummen skal være
hørt ved kraftige nordlysudbrud. Yderst sjældent berettes af bjergbestigere om
en lysning over jordoverfladen, som varer et minuts tid
og beskrives som nordlysagtig. Kommer man i kontakt med Sankt Elms Ild, vil
man på grund af det kraftige
spændingsfelt ofte opleve, at
’håret rejser sig’. Dette kan i
nogle tilfælde være et tegn
på en umiddelbart forestående lynudladning på stedet
eller i nabolaget.
Sankt Elms Ild repræsenterer en elektrisk udladning
i luft og lyser blå-violet på
grund af spektrallinjerne fra
atmosfærens indhold af ilt og
kvælstof.
Tilbage til Risskov
Den del af teksten ovenfor,
der er fremhævet med kursiv, stemmer på det smukkeste overens med Bastian
Bech’s gådefulde oplevelse i
Risskov. Der er altså tale om
et kendt – om end sjældent
forekommende - fænomen,
hvilket ikke er ensbetydende
med, at det forklaret. Noget
af baggrunden kan vi sikkert
finde i vejrsituationen. Et lavtryk med tordenbyger over
Vesterhavet var på vej ind
over landet. Den 22., altså det
døgn, der startede ved midnat, var der i det område, der
overvåges af DMI, i alt 4455
lynnedslag. Kun få af disse
skete i Aarhus-området, men
var alle registreret mellem
kl. 5 og 6 om morgenen. De
skyer, som Bastian Bech omtaler, og som gjorde skoven
ekstra mørk, har formentlig
tilhørt den kategori, vi kalder
tordenkyndere eller, hvis det
skal være fint, altocumulus
castellanus. Denne skytype
er konvektiv og indeholder
typisk både skydråber og ispartikler, som skaber forudsætningen for dannelsen af et
elektrisk felt, der undertiden
kan udløse lyn. Vi kan tale om
cumulonimbus, blot udviklet
i nogle kilometers højde, dvs.
”i det mellemhøje niveau”.
Om disse skyer har været udslagsgivende er ikke let at afgøre,
men under alle omstændigheder har atmosfæren ved midnat
øjensynlig været tilstrækkeligt
”spændende” til at fremkalde
den famøse Sankt Elms Ild.
Der
udestår
adskillige
spørgsmål, som det er svært
at besvare, f.eks.: Hvorfor
var fænomenet jordnært og
begrænset til nogle få kvadratmeter af en mørk skovvej – havde det mon noget
med
jordbundsforholdene
at gøre, og optrådte noget
tilsvarende andre steder i
nabolaget? Ville fænomenet
i det hele taget være blevet bemærket, hvis det ikke
havde været meget mørkt?
Og var et lyn på nippet til at
blive udløst?
Bastian Bech valgte at
forlade stedet, mens han
kiggede sig over skulderen.
Det ville undertegnede også
have gjort. Ærgerligt nok, for
det havde jo været interessant at forblive på stedet og
forsøgsvis stikke en finger i
jorden. Måske blev man selvlysende.
Måske var Bastian Bech
omgivet af en tibetansk aura,
da han fornemmede at stå i
en kasse...?
Her i bladet har vi tidligere
omtalt et noget anderledes
tilfælde af Sankt Elms Ild. Det
indtraf også ved midnatstide,
men i et vinterligt tordenvejr
den 16. januar 1993. Ved den
lejlighed optrådte fænomenet i en berberis-busk og udviklede sig til et kuglelyn. Artiklen hedder En brændende
tornebusk og stod i Vejret nr.
54, side 16, fra februar 1993.
Find bladet her:
http://dams.risoe.dk/
blad/pdf/Vejret54.pdf
Er der læsere, der har kommentarer eller yderligere viden på området, hører vi meget gerne fra dem.
DaMS julemøde
DaMS Julemøde bliver torsdag den 13/12 2012 kl. 19 i
Auditorium M, Niels Bohr
Institutet, Blegdamsvej 17,
København Ø
Hovedforedraget holdes af
Nicholas Rathmann: Tropiske
storme i et varmere klima - simuleringer med en global klima-
model.
Herefter vil Aksel Walløe
Hansen dels sige lidt mere om
tropiske orkaner med afsæt i to
interessante tropiske cykloner fra
dette efterår, Nadine og Sandy,
dels præsentere den traditionelle
julevejrprognose.
Desuden vil der blive ser-
veret lidt julegodter.
Man bedes komme til dette
arrangement senest kl. 19, da
dørene er låst. Skulle man være
forsinket kan man ringe på
26149302.
Eigil Kaas
Visuelt satellitbillede af Sandy d.28. oktober kl. 1302 UTC. taget af NOAA's GOES-13 satellit. Sandy er på dette tidspunkt ved
at støde sammen med en koldfront over den østlige del af USA og dette har givet Sandy en enorm geografisk udbredelse.
På konference i klimamodellering i
Hamborg
Af Nicolas Rathmann
specialestuderende
ved KU
I september lagde Max Planck
Instituttet for Meteorologi i Hamborg hus til den store konference
i klimamodellering 3rd International Conference on Earth System
Modelling. Her mødtes forskere
og studerende fra hele verden
for at præsentere og diskutere
resultater fra den seneste tids
klimaforskning og den fortsatte
udvikling af klimamodeller. Som
fysikstuderende ved Københavns Universitet deltog jeg i
denne konference med et legat
fra DaMS, hvor jeg præsenterede
min egen forskning i tropiske cykloner fra mit bachelorprojekt, og
fordybede mig i klimafysikkens
verden. Jeg fortæller her nogle af
mine oplevelser fra konferencen
med uddrag fra nogle af de spændende forelæsninger, jeg overværede, samt lidt om fremtidens
tropiske storme.
En anden oplevelse end
forventet
Man kan roligt sige, at det
var en positiv oplevelse, jeg
fik ved ankomsten den første dag i den én uge lange
konference. Jeg havde på forhånd været bevidst om ikke
at gøre mig alt for mange
forventninger, idet jeg aldrig
har deltaget i sådan en konfe-
rence før. Alligevel oplevede
jeg en meget mere afslappet og venlig stemning, end
jeg havde forestillet mig, og
det gik hurtigt op for mig,
at mange af de deltagende
på forhånd kendte hinanden
rigtig godt, da der ofte blev
snakket om andre emner end
faglige med mange smil og
grin til følge.
Som studerende var jeg
bestemt ikke alene. Jeg var
godt klar over, at studerende
er meget velkomne på sådanne konferencer, men at
vi var så mange kom bag på
mig. Mange af dem var som
jeg af sted for første gang, og
det var ofte en let måde at
falde i snak med andre på typisk endte det med, at vi
fulgtes ad nogle stykker gennem dagen og diskuterede
de forskellige dele af dagens
faglige indhold.
Selve ugen var inddelt i
8 forskellige sessioner, der
hver behandlede et bestemt
tema. Eksempler på disse temaer var “Seasonal to decadal climate predictability and
prediction”, “Shifting climate
regimes and their extremes”
og “Coupled biogeochemical
cycles in the Earth System”.
For hver session var der
dagligt 6 timers forelæsninger à 20 minutters længde,
hvor forskellige forskere var
blevet inviteret til at belyse
aspekter af dagens tema.
Som en længere pause efter
de første 3 timers forelæsninger var der også dagligt
såkaldte
plakat-sessioner,
hvor alle deltagere havde
mulighed for selv at fremvise
en plakat, der beskrev egen
forskning (underlagt dagens
tema). Plakaterne udgjorde
udgangspunktet for en drøftelse af indholdet for dem,
som måtte være interesseret
i ens emne. Her blev der snakket meget og drukket mange
kopper kaffe!
Forkert fokus i
klimamodellering?
Før selve programmet gik i
gang den første dag var der
flere forskellige introducerende forelæsninger. Blandt
andet holdt Bjorn Stevens
fra Max Planck Instituttet en
forelæsning, hvor han kom
med et interessant opråb.
Han forsøgte at udfordre
den idé, at tilføjelse af kompleksitet til klimamodeller,
f.eks. i form af flere naturlige
processer og interaktioner,
nødvendigvis må forbedre
modellernes
nøjagtighed.
Han argumenterede i stedet
for, at mange af de centrale
problemer i dag i klimaforskningen stammer fra vores
manglende forståelse af fundamentale processer, såsom
hvordan diabatiske processer regulerer atmosfæriske
og
oceanografiske
strøm-
ningsmønstre. Han eksemplificerede dette ved at tage
udgangspunkt
i
nedbørsmønstrene omkring den intertropiske
konvergenszone.
Her viste B. Stevens ved at
benytte 5 forskellige klimamodeller, at selv når disse
modeller blev konfigureret i
den meget simple såkaldte
”aqua-world” tilstand, hvor
al land- og ismasse er fjernet
fra jorden, så kun havet er tilbage, så havde modellerne
svært ved at reproducere de
observerede
nedbørsmønstre omkring den intertropiske konvergenszone. Der
var derudover utrolig meget
forskel blandt modellerne
selv omkring, hvordan dette
nedbørsmønster så ud.
B. Stevens opfordrede derfor til, at man holdt igen med
at tilføje mere og mere kompleksitet til eksisterende modeller, og i stedet undersøgte
disse modeller i simple konfigurationer, hvilket der stadig
er rigtig meget at lære af.
Global opvarmning på pause?
På samme dag blev konferencens første session sat i
gang, Denne havde temaet
”Seasonal to decadal climate
predictability
and
prediction”, og her var blandt andre
Gerald A. Meehl inviteret fra
det amerikanske National
Center For Atmospheric Research. Gerald var blevet inviteret for at tale om det forrige
årtis
bemærkelsesværdigt
lille positive trend i den
globale
middeltemperatur.
Dette har nemlig fået flere til
at konkludere, at global opvarmning er sat på pause for
Billedet er taget af Nicolas Rathmann ved Klimakonfencen i Hamborg. Forskerne
og de studerende står og betragter de forskellige plakater med forskningeresultater.
Dette giver god grobund for diskussion og faglig debat. Til DaMS´s kommende
julemøde vil Nicolas Rathmann selv præsentere nogle af hans egne resultater.
en længere periode, hvilket
Gerald var dybt uenig i - og i
detaljer illustrerede, hvorfor
dette var en fejlkonklusion.
Han viste først, hvordan en
mindre pause i den globale
temperaturtrend allerede er
set tidligere i 70'erne, hvor
middeltemperaturen
voksede drastisk efter en periode
med meget lidt opvarmning
(set i forhold til en længere
baggrundstrend
med
opvarmning).
Dernæst gik han videre til
at demonstrere, hvordan ekstra energitilførelse til klimasystemet gennem en øget
drivhuseffekt pga. flere drivhusgasser, ikke nødvendigvis giver et støt stigende globalt temperatursignal, men
skal sættes i perspektiv med
klimasystemets interne variabilitet. For bedre at forstå
dette viste Gerald, hvordan
de forskellige svingninger,
der forekommer i havene,
såsom den tiårige svingning
i Stillehavet (IPO), der skifte-
vis medfører kolde og varme
overfladetemperaturer,
kan
henholdsvis udligne og forstærke
temperaturtrenden,
som en voksende drivhuseffekt medfører.
Som han forklarede skyldes dette, at i den ”negative
fase” med koldere overfladetemperaturer går den overskydende varme fra klimasystemet pga. drivhusgasser
ikke kun til yderligere at løfte
den globale middeltemperatur, men i stedet bliver denne
overskydende varme delvist
deponeret i havet for at opvarme dette. Tilsvarende kan
den omvendte situation gøre
sig gældende, hvor ”positive
faser” med varmere overfladetemperaturer på havene
medfører en kraftig stigning
i den globale middeltemperatur. Nu er det ikke kun i
Stillehavet, at sådanne svingninger forekommer, og ofte
overlapper disse forskellige
kolde og varme faser i flere
år ad gangen. Det er denne
samlede effekt, der kan have
en markant påvirkning på
trenden af den globale middeltemperatur, og dette skal
ikke forveksles med, at global
opvarmning er stoppet.
Et bidrag fra Danmark
Som deltager i konferencen
bidrog jeg også selv med fagligt indhold. Jeg var af sted
med den ene af mine bachelorprojektvejledere fra DMI,
og sammen præsenterede
vi en plakat, jeg havde forberedt til plakat-sessionen
tirsdag, hvor dagens tema
var ændringer i ekstreme
vejrforhold.
I mit bachelorprojekt har
jeg beskæftiget mig med,
hvordan tropiske cykloner
kan komme til at ændre karakter i et varmere klima. For
at besvare dette spørgsmål
har jeg på Danmarks Klima
Center på DMI undersøgt
flere modelsimuleringer fra
den fælles europæisk klimamodel ”EC-Earth”. For at
tropiske cykloner kan blive
realistisk simuleret (i acceptabel grad) er det vigtigt, at
en klimamodel både har en
indbygget kobling mellem
havet og atmosfæren, men
også, at modellen har en opløsning, der er tilstrækkelig
til at dække den relativt lille
skala sådanne storme manifesterer sig på. Begge disse
betingelser opfylder EC-Earth
modellen, hvilket gør den interessant at studere. Som et
eksempel på vigtigheden af
hav-atmosfære koblingen er
opblandingen af koldt vand
nedefra i blandingslaget ved
passagen af en tropisk cyklon.
Uden en hav-atmosfære kobling ville denne opblanding
af koldt vand ikke ske, men
med
koblingen
resulterer
dette i en negativ feedback
på stormens videre intensificering, der netop afhænger
af overfladetemperaturen på
havet.
Som mål for, hvordan tropiske cykloner kan komme
til at ændre sig under et varmere klima, studerede jeg
ændringer i egenskaber som
hyppighed, levetid og styrke.
Dette gjorde jeg i simuleringer for årene 1979-2009, og
i fremtiden for årene 20702100, under to forskellige
globale opvarmnings scenarier. Det viser sig, at mellem de to årrækker vil det
årlige middelantal af tropiske cykloner både globalt og
i begge halvkugler aftage i
et varmere klima. Ligeledes
er der tegn på, at stormenes
middellevetid vil forkortes,
mens middelintensiteten vil
vokse – dvs. større vindhastigheder ved overfladen.
Jeg havde flere gange en
særlig skæg oplevelse, når
jeg stod og fortalte om mit
projekt til fremmede studerende. Det viste sig nemlig
nogle gange, at deres egne
vejledere fra lignende projekter var nogle af de mennesker, som jeg selv har læst
rigtig mange artikler af, og
bygget min forskning på.
Det kan måske virke som en
banal ting at finde sjovt, men
det gik i de øjeblikke op for
mig, hvor lille et forskningsområde virkeligt kan være.
Ydmygt tak
Jeg vil til slut endnu engang
takke DaMS mange gange
for legatet, der muliggjorde,
at jeg kunne deltage i konferencen og få et indblik i den
forskningsverden, som jeg
håber på at kunne blive en
del af i fremtiden.
Tak.
DaMS solenergimøde
Af Jesper Eriksen, bestyrelsesmedlem i DaMS
Lørdag d. 3. november lagde
Risø/DTU lokaler til DaMS solenergimøde, hvor der var foredrag af hele fem eksperter med
vidt forskellig baggrund. Disse
eksperter tiltrak over 100 tilhørere, således at det flotte Niels
Bohr Auditorium blev fyldt med
mennesker. Det var dejligt at se
så stor opbakning til et DaMS
arrangement, og vi håber i bestyrelsen, at tendensen fortsætter,
og at der også kommer mange til
det kommende julemøde.
DaMS arrangementer kredser
normalt om emner inden for meteorologi og klima, men til solenergimødet blev mange andre
emner også berørt.
Første foredrag var af Peter
Sommer Larsen, Programlederen for Risø/DTU´s afdeling
for solenergi, der talte om plasticsolceller, som måske ikke er
førende inden for holdbarhed
og den energimængde, de kan
producere, men som er langt
billigere at lave og derfor bedre
egnet til masseproduktion. Peter
gennemgik, hvordan plasticsolcellerne i dag bliver lavet, og kom
ind på nogen af de fremtidige
visioner og målsætninger inden
for produktionen af denne type
solceller. Blandt andet blev der
talt om tilbagebetalingstiden,
sat op på den måde, at der under produktionsprocessen bliver
frigivet en vis mængde CO2 til
atmosfæren, som så bliver tjent
ind igen miljømæssigt med tiden ved den CO2-mæssige gratis energiform, som solenergi jo
er. For plasticsolceller er denne
tilbagebetalingstid meget lav i
forholdt til andre typer solceller,
og det er muligt at reducere den
endnu mere i de kommende år. Er
forslag var at få lavet solcellerne
på en fabrik, der selv var drevet
af solenergi.
Hernæst var det DMI forskeren Kristian Pagh Nielsens tur
til at komme på foredragspulten.
Han snakkede om nogle af de
meteorologiske udfordringer, der
er i at lave solvejrudsigter. En solvejrudsigt handler primært om at
forudsige skyerne. Både skydækket, skyernes vandmængde og
antallet af dråber og iskrystaller
er vigtige i denne sammenhæng.
Skyer er jo desværre en af de
parametre, som vejrmodellerne
har lidt sværere ved at fange end
f.eks. vinden eller lufttrykket ved
overfladen. Kristian argumenterede for, at det var derfor, at
meteorologer ”kun” beskrev den
overordnede tendens i skydækket over et større område, når de
laver deres vejrudsigter.
Figur 1. Et nyt DMI-produkt, der vsser den gennemsnitlige årssum for globalstålingen i Danmark for perioden 2001-2010, opgivet i Mega Joule (1 million Joule)
pr. kvadratmeter. Fra DMI Teknisk Rapport 12-17 af P. R. Wang, M. Scharling
m.fl.
Figur 2. Udviklingen af den globale installation af energi fra solcelleanlæg i Mega Watt(MW=1000kw) frem til og med
2011. ROW står for ”Rest of the World”, MEA (Middle East and Africa) og APAC (Asia Paffic). Det fremgår, at Europa også
i 2011 var suverænt førende med 21,939 MW. Kilde European Photo Voltaics Industry Association (EPIA).
Herefter gennemgik Kristian
nye værktøjer til at forbedre solenergi-vejrudsigter, som f.eks.
ensemble skyprognoser. Kristian
omtalte også et nyligt udviklet
produkt fra DMI, der viser den
gennemsnitlige årlige totale global stråling over Danmark for
tidsperioden 2001-2010.
Det optimale er jo at lade sit
solcelleanlæg stå på et sydvendt
tag, men et af spørgsmålene, der
blev rejst efter Kristians foredrag
var, at hvis man var tvunget til
at stille et solcelleanlæg op mod
enten øst eller vest, hvad skulle
man så vælge? Her blev der diskuteret en del. Kristian foreslog selv
mod vest, da der bruges mest
strøm sidst på dagen. Søren Poul-
sen fra Teknologisk Institut foreslog øst, fordi solceller er mest
effektive, når temperaturen er lav.
Henrik Voldborg argumenterede
også for at det skulle være mod
øst, fordi om sommeren, hvor
Figur 3. Udviklingen i den akkumulerede kapacitet for solceller i Danmark siden
januar 2011 i Mega Watt (MW=1000KW). Den blå linje angiver den installerede
kapacitet, de røde og grønne anslåede værdier for resten af året. Det fremgår, at
vi ved årets slutning forventes at nærme os 300 MW.
der jo er mest potentiel solenergi,
bliver der jo tit dannet cumulus skyer i løbet af dagen, som
forhindrer noget af sollyset i at
nå ned til overfladen. Hertil bemærkede undertegnede dog, at
der også kunne være en vis for
form årstidsafhængighed, fordi
om foråret har vi jo tit tåge eller
lave skyer, som først bliver opløst
ud på dagen, og set i det lys ville
det jo være smartest at placere
solcelleanlægget mod vest. Men
når alt kommer til alt ville det
jo nok være smartest at lave et
solcelleanlæg, der fulgte solens
daglige bevægelse, men det kan
jo være vanskeligt at konstruere
på et tag.
Netop konstruktionen af solcelleanlæg på tage var et af de emner, næste foredragsholder, Søren
Poulsen fra Teknologisk Institut,
kom ind på. Han nævnte, at et
af problemerne på dette område
er, at der indtil videre ikke rigtigt
er nogle regler og autoriseringer/
kvalitetssikringer. Dette kan give
ret uhensigtsmæssige opsætninger af solcelleanlæg på folks tage,
Søren viste en række groteske eksempler. Søren kom også ind på
solcellernes historiske udvikling
og beskrev den eksplosive vækst
af installerede solcelleanlæg, der
er i Danmark. Figur 2 viser, at
der i 2011 generelt var en eksplosiv udvikling i installationen
af solcelleanlæg over Europa,
som i øvrigt er langt førende i
forhold til de andre verdensdele.
Herefter blev fordele og ulemper
ved de forskellige typer solceller,
der er på markedet, gennemgået,
og Søren nævnte også rygterne
om et snarligt ”blodbad” inden
for solcelleproducenterne, da
mange af firmaerne er presset
økonomisk i det hårde marked
Figur 4. Fordeling af de forskellige energityper i Tyskland i perioden 2-8. maj 2011,
opgivet i Giga Watt (1GW=1000MW). PV power der er markeret med gult, står
for energien fra de tyske solceller, og den blå farve er energibidraget fra vinddrevne
energikilder, mens den sorte farve er resten. Det fremgår, at der er stor variation
i vind- og solenergien fra dag til dag. Kilde: E. Lorenz, Uni. Oldenburg, WREF/
27th European Photovoltaic Solar Energy Conference 2012.
med faldende priser.
Næste foredragsholder var
Jan Rasmussen fra Dansk Energi,
som snakkede om det danske
elnet og om vigtigheden af, at
der er balance mellem produktion og forbrug i dette. Blev
denne balance forstyrret, f.eks.
ved overproduktion af el fra det
eksplosivt stigende antal solceller (se figur 3), kunne der komme
tekniske problemer med elnettet.
Dette ser man blandt andet af
og til i Tyskland, hvor energien,
der kommer fra solceller, er langt
større end i Danmark. Her kan
det ske, at visse folk for en stund
bliver bedt om at koble deres
solcelleanlæg fra elnettet.
En af ”ulemperne” ved solcelleanlæggene er, at den mængde
energi, de producerer fremadrettet kan være svært at forudsige,
da den er stærkt fluktuerende
både i tid og rum pga. den store
variation, der er i skydækket (se
figur 4). Det blev efterfølgende
diskuteret meget, hvordan man
kan gøre sammenspillet mellem
solcelleanlæggene og elnettet
mere fleksibelt.
Sidste foredrag blev holdt af
Preben Maegaard, der med sine
nu 77 år er en af pionererne inden
for vedvarende energi. Hans talte
med en så levende og høj røst,
at det slet ikke blev bemærket
før foredraget var slut, at han
ikke havde fået tændt for mikrofonen.
Preben bad folk om at slå koldt
vand i blodet med hensyn til det
eksplosive antal solceller i Danmark, da han gjorde opmærksom
på, at udviklingen jo skulle ses i
lyset af landets start fra et lavt ud-
gangspunkt og stadig med sine
snart 300 MW akkumuleret kapacitet for solceller fortsat er en
lilleput nation, når det kommer til
solenergi, også selvom man ser
på kapaciteten i forhold til antallet af indbyggere (se figur 5).
Preben lavede en sammenligning med Tyskland, hvor udviklingen er langt fremme i forhold
til Danmark. I Tyskland er der
ingen direkte tilskudsordning
til solceller, men der er lavet en
garanti for prisen på den el, de
kan levere til elnettet. Dette har
mange tyskere udnyttet. F.eks.
har mange landmænd dækket
deres store landbrugsbygninger
med solceller (se billede 6). Preben fortalte, at nogle landmænd
hermed kunne få dækket halvdelen af deres indkomst på denne
måde, i sandhed en solstrålehistorie. Det anslås, at 25 procent
af verdens solceller pt. ligger på
tyske landbrugs tage.
En af Prebens pointer i solenergidebatten var, at historien
har vist, at man hver gang, der
skulle indføres ny teknologi,
kunne forvente en vis mængde
teknologiske problemer. Og at
hele solcelleproblematikken selvfølgelig skulle ses i det lys, men at
man på ingen måde stod over for
noget uløseligt problem. Faktisk
kom Preben selv med forslag til
en optimeret og mere fleksibel
udnyttelse af vind- og soldrevet
energi i sammenspil med de andre energikilder, vi har i Danmark. En af hans overordnede
pointer var, at de danske kraftværker, modsat f.eks. de tyske,
kunne tændes og slukkes meget
hurtigt og dermed tilpasse produktionen alt efter hvor stor en
del af energibehovet solcellerne
og vindmøllerne dækkede på det
Figur 5. Status for energien fra solceller fra slutningen af 2011 opgivet i watt
pr. indbygger. Danmark lå på 3 watt, mens Tyskland i middel havde ca. 100
gange så meget.
pågældende tidspunkt.
Preben afsluttede sit foredrag
med at invitere alle til at slå vejen
forbi Nordisk Folkecenter i Thy
hvis muligheden en dag skulle
byde sig. Hvilket undertegnede i
hvert fald har tænkt sig at gøre.
Figur 6. Billede af et stort solcelleanlæg hos en tysk landmand. Kilde: Nordisk
Folkecenter for vedvarende energi.
Generalforsamlingen i 2012:
Formandens beretning
Formandens beretning blev oprindeligt fremlagt ved generalforsamlingen i 2012, men bliver på grund
af misforståelser først bragt i Vejret nu. Selve referatet af generalforsamlingen ventes at være bragt
på vores hjemmeside dams.dk, når du har modtaget dette blad.
Formandens bereting
Det forløbne år har vi desværre mistet en del medlemmer. Vi må derfor alle gøre en indsats for at
øge medlemstallet. Her må jeg nok først gribe i egen barm, for jeg – og andre på universitetet – kan
fx godt reklamere mere, end vi gør for DaMS
Året har på det organisatoriske plan været præget af planlægningen af det kommende
nordiske meteorologmøde 2012, som DaMS er vært for. Jeg vil specielt takke Jesper Eriksen
for en aktiv indsats. Også tak til Henrik Voldborg for kyndig vejledning til os alle, samt til
Kristian Pagh Nielsen, der hjælper con-amore. Flere andre personer har desuden lovet at
stå os bi.
DaMS bestyrelse besluttede sidste år, at takke ja til en invitation om at sidde i bestyrelsen for det Europæiske Meteorologiske Selskab, EMS. De ”mindre lande” dvs. alle undtaget Tyskland, England og Frankrig, sidder på skift i dette ”council” for to år ad gangen.
Sven-Erik Gryning deltog i september sidste år i council-møde i Berlin (i forbindelse med
EMS-konferencen) og jeg har netop været til et council møde i Bruxelles. Finansiering af
sådanne rejser er et problem, da jeg må betale af egen lomme. Der er møder to gange
årligt og Sven-Erik eller jeg vil deltage i det næste møde i Lodz (Polen).
Vejrmæssigt har det jo næsten som sædvanlig været et interessant år (her menes 2011), selvfølgelig med skybruddenes nye moder (den 2. juli) som det helt store ”højdepunkt”. Det er jo stadig
uvist hvor stor en del – hvis nogen overhovedet – der kan tilskrives global opvarmning. Der vil helt
sikker blive holdt øje både med statistikken for sådanne begivenheder og der vil fortsat blive foretaget
teoretiske og modelbaserede studier.
Et andet interessant fænomen, der har tiltrukket sig opmærksom er den mulige sammenhæng
mellem ismængden i Barentshavet (og omegn) og vinter-vejrliget i Europa. Personlig er jeg skeptisk,
om end ikke helt afvisende, for denne mulighed.
Eigil Kaas
Dansk Meteorologisk Selskab
c/o Kristian Pagh Nielsen
Århus Plads 2. st. tv.
2100 København Ø
Returneres ved varig adresseændring
Fra bestyrelsen og redaktionen
DaMS er at selskab med stærke rødder og stolte traditioner, og vi i redaktionen er stolte af at kunne præsentere vores blad Vejret for medlemmerne fire gange om året. Har du en god historie, eller er der et emne
du kunne tænke dig blev taget op i Vejret, så må du meget gerne skrive til os i redaktionen.
Møder om meteorologiske emner er også en af DaMS hovedaktiviteter. Har du et forslag til et emne der
kunne holdes et møde om, så send en e-mail til bestyrelsen. Det kan her nævnes at der til næste kommer
et møde i Jylland, hvor vi vil besøge Vestas afdeling i Århus.
Vi har netop fået en ny kasserer i foreningen, nemlig Kristian Pagh Nielsen, som til dagligt er forsker på
DMI. Vi forventer også snarligt at få en ny sekretær. Et tilsagn foreligger, så vi mangler bare det formelle.
For hurtigst muligt at kunne komme i kontakt med vores medlemmer, vil vi gerne have jeres e-mail-adresse.
På dams.dk vil det snarligt fremgå hvem man skal sende sin e-mail-adresse til, men du kan allerede nu sende
den til jespereriksen2@hotmail.com, og jeg vil sørge for at rette vedkommende får den.
Som formanden skriver opfordres alle til at prøve at hverve nye medlemmer. Kender du en, der kunne
tænke sig at være medlem af DaMS, må du gerne kontakte mig eller en anden i bestyrelsen.
Jesper Eriksen

- tidsskrift for vejr og klima

Transcription

Similar documents

Hent billeder fra Internettet til baggrund på skrivebordet Anvend de

Danmarks Meteorologiske Institut

Referat fra DUG-møde nr. 47, afholdt onsdag den

Referat af EGF 02.02.2015 - Bente Naver Ejendomsadministration

50ÅRS SALG AF HESTESKO IB JESSEN

Søsex 2011 Ekspedisjon til CNKPRU og Øst-Asia

Eksempel på underskrevet dokument

Technical Report 12-02 Denmark - DMI Historical Climate Data

Iscentralen 50 år – i glimt

Præsentation af Dennis

Technical Report