Sarah Wadmann - Dansk Selskab for Good Clinical Practice

Klavs V. Gravesen
Advokat
Rikke Søgaard Berth
Advokat
René Frisdahl Jensen
Advokat
Tavshedspligt for
bestyrelsesmedlemmer i
kommunale selskaber
Kommunalbestyrelsesmedlemmer har tavshedspligt efter forvaltningslovens regler. Bestyrelsesmedlemmerne i
kommunale aktie- og anpartsselskaber er omfattet af selskabslovens regler om tavshedspligt. Selskabslovens og
forvaltningslovens regler om tavshedspligt er forskellige på en række punkter. Kommunalbestyrelsesmedlemmer,
der indtræder som bestyrelsesmedlemmer i kommunale selskaber, bør derfor være særligt opmærksomme på
indholdet af tavshedspligten efter selskabsloven, og på, hvornår de er omfattet af hvilket regelsæt.
Kommunalbestyrelsesmedlemmer har ifølge
forvaltningslovens § 27 tavshedspligt, når en
oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse
er betegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt
er nødvendigt at hemmeligholde den for at
varetage væsentlige hensyn til offentlige eller
private interesser. Formålet med forvaltnings­
lovens § 27 er at sikre borgerne fortrolighed
om de oplysninger, som myndighederne er i
besiddelse af om dem – et hensyn begrundet i
retssikkerhed.
Til forskel fra forvaltningslovens regler om
tavshedspligt har selskabslovens regler om
tavshedspligt til formål at beskytte selskabers
interesser, herunder at sikre at uvedkommende
ikke får adgang til oplysninger om strategiske
overvejelser, interne forretningsmæssige
forhold mv.
Selskabslovens regler om tavshedspligt
Reglerne om tavshedspligt for bestyrelses­
medlemmer i aktieselskaber findes i selskabs­
lovens § 132. Ifølge bestemmelsen må
bestyrelses­medlemmer og direktører m.fl. ikke
uberettiget videregive, hvad de under udøvelsen
af deres hverv har fået kendskab til. En
overtrædelse af bestemmelsen kan medføre
bødestraf samt et muligt erstatningsansvar,
hvis overtrædelsen påfører selskabet skade.
Der er efter selskabsloven ikke forskel på
tavshedspligten i private selskaber eller
offentligt ejede selskaber, hvor bestyrelsen er
valgt eller udpeget af offentlige myndigheder
og evt. forbrugerne.
Ikke alle oplysninger er omfattet tavsheds­
pligten i selskabslovens § 132. Hovedtanken
bag bestemmelsen er at beskytte selskabets
interesser. Kerneområdet for den tavshedspligt,
der følger af bestemmelsen, er således at
hindre uberettiget videregivelse af forretningsog driftshemmeligheder. Videregivelse af
andre former for oplysninger er derfor ikke
nødvendigvis strafbelagt i henhold til
bestemmelsen. Tavshedspligten omfatter for
eksempel egentlige forretningshemmeligheder,
know-how, udviklingsprojekter,
medarbejderforhold, samt materiale
som måtte blive udleveret i forbindelse
med bestyrelsesarbejdet. Om en
oplysning er omfattet af tavsheds­
pligten kan også afhænge af, hvilke
konkrete retningslinjer, der er fastsat
i det enkelte selskab. Bestyrelsen kan
således beslutte, at visse specifikke
oplysninger kan videregives,
forudsat en sådan videregivelse af
information ikke vil skade
selskabet.
Tavshedspligten er ikke til hinder
for, at bestyrelsen som organ eller
det enkelte bestyrelsesmedlem kan
søge rådgivning hos rådgivere (for
eksempel advokater), som selvstændigt er
underlagt tavshedspligt som led i deres
profession.
SIDE 06 RET & INDSIGT/TAVSHEDSPLIGT FOR BESTYRELSESMEDLEMMER I KOMMUNALE SELSKABER
Den nærmere afgrænsning af
tavshedspligten i det enkelte
selskab
En nærmere afgrænsning af, hvilke oplysninger
et bestyrelsesmedlem er berettiget til at
videregive, kan enten følge af en konkret
bestyrelsesbeslutning eller af bestemmelser
indsat i bestyrelsens forretningsorden eller
selskabets vedtægter. Medmindre andet følger
af vedtægterne, kan bestyrelsen således selv
træffe beslutning om, hvilke oplysninger der
må videregives af bestyrelsesmedlemmerne og
til hvem, forudsat videregivelsen ikke strider
imod selskabets interesse.
Hvis bestyrelsen har besluttet, at nogle bestemte
oplysninger skal betragtes som fortrolige, vil
en videregivelse af oplysningerne derfor som
udgangspunkt anses for et brud på tavsheds­
pligten efter selskabs­
lovens § 132.
Dom­stolene er
dog tilbage­
holdende med
at idømme straf for videre­givelse af
oplysninger, som falder uden for den normale
forståelse af begrebet forretnings- og
driftshemmeligheder.
Hvad er forretnings- og driftshemmeligheder?
Som eksempler på oplysninger, der vil blive
betragtet som forretnings- og drifts­
hemmeligheder, kan nævnes oplysninger, som
ved videregivelse vil kunne skade en
virksomheds konkurrencemæssige stilling eller
virksomhedens position i en forhandling eller
lignende. Hvis der derimod er tale om videre­­
givelse af oplysninger, der ikke har nogen
skadevirkning for virksomheden, vil videre­
givelsen normalt falde uden for det strafbare
område efter selskabsloven. Dette fremgår
blandt andet af en dom fra Østre Landsret,
hvor et bestyrelsesmedlem blev frifundet for
videregivelse af oplysninger om en direktørs
køb af aktier i selskabet. Der findes dog kun en
meget begrænset retspraksis på området.
Offentlighedslovens betydning
for tavshedspligten
Selskaber, som er mindst 75 % offentligt ejet,
er som udgangspunkt omfattet af offentligheds­
loven. Det samme gælder en række energi- og
forsyningsselskaber, uanset hvilket ejerskab de
har. Det kan i visse situationer få betydning for
vurderingen af tavshedspligtens udstrækning,
at et selskab er omfattet af offentlighedsloven.
Offentlighedslovens regler om offentlighedens
adgang til informationer gennem aktindsigt i
dokumenter må således antages at
sætte en øvre grænse for, hvad der
kan være omfattet af
tavshedspligten for bestyrelses­
medlemmer i forsynings­
selskaberne.
Bestyrelsen vil således ikke
kunne beslutte, at oplysninger,
som er omfattet af retten til
aktindsigt i henhold til
offentligheds­loven, skal
betragtes som fortrolige
oplysninger. Videregivelse
af sådanne oplysninger vil
heller ikke kunne anses
som uberettiget i medfør af
selskabslovens § 132. Det er
dog vigtigt at pointere, at
hensynet til bevarelse af
forretnings- og drifts­
hemmelig­heder også er
tilgodeset i offentligheds­loven,
idet sådanne oplysninger kan
være undtaget fra aktindsigt, jf.
offentlighedslovens § 30, nr. 2.
Oplysninger, som alene er formidlet mundtligt
i bestyrelsen og således ikke optræder i et
dokument, er ikke omfattet af aktindsigts­
reglerne. Om der er tavshedspligt vedrørende
sådanne oplysninger, må således afgøres efter
de almindelige regler i selskabslovens § 132.
Retten til aktindsigt efter offentlighedsloven
omfatter som udgangspunkt ikke interne
arbejdsdokumenter. Det betyder, at interne
arbejdsdokumenter vedrørende bestyrelses­
arbejdet (herunder bestyrelsesreferatet) ikke
vil være omfattet af retten til aktindsigt.
Eneaktionærens adgang til
information
Som selskabets øverste myndighed vil
generalforsamlingen altid kunne pålægge
bestyrelsen at videregive oplysninger til
aktionæren/aktionærerne. Der skal i henhold
til selskabsloven ske en ligebehandling af
aktionærerne ved videregivelse af sådanne
oplysninger.
Som eneaktionær i et forsyningsselskab vil en
kommune til enhver tid kunne kræve, at
bestyrelsen i selskabet giver kommunen
adgang til de fortrolige oplysninger, som
kommunen måtte ønske. Bestyrelsen kan også
på eget initiativ videregive fortrolig
information til kommunen. Informations­
udvekslingen vil i begge situationer oftest ske
mellem bestyrelsesformanden i selskabet og
borgmesteren på vegne af kommunen.
Borgmesteren kan herefter viderebringe
informationerne til kommunalbestyrelsen.
En anden procedure for informations­
udvekslingen – for eksempel gennem
kommunikation mellem politisk udpegede
bestyrelses­medlemmer og deres politiske
bagland – vil efter omstændighederne kunne
aftales. Det afgørende er, at videregivelse af
den fortrolige information sker på baggrund af
en beslutning i bestyrelsen, et krav fra
kommunen eller generelle retningslinjer i
bestyrelsens forretningsorden eller selskabets
vedtægter. Videregivelse må således ikke blot
ske på det enkelte bestyrelsesmedlems eget
initiativ.
Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du
velkommen til at kontakte advokat Klavs V.
Gravesen, kvg@horten.dk, advokat Rikke
Søgaard Berth, rsb@horten.dk eller advokat René
Frisdahl Jensen, rfj@horten.dk.
SIDE 07 RET & INDSIGT/TAVSHEDSPLIGT FOR BESTYRELSESMEDLEMMER I KOMMUNALE SELSKABER