Slides dag 4 - i
Transcription
Slides dag 4 - i
KIRKENYT osted, allerslev, rorup og glim sogne Februar - Marts - April - Maj - Juni - Juli - August 2011 INDHOLD: Side 2: Indhold, om bladet, ansigt til ansigt. Side 3-4: Gudstjeneste på tværs 4. Side 5: Det historiske hjørne. Side 6-7: Arrangementer i Rorup og Glim. Side 8: Lejre kulturdage. Side 9-12: Fælles kalender. Side 13-14: Ny medarbejder. Side 15-17: Arrangementer i Osted og Allerslev. Side 18: Hilsen fra Kandava. Side 19: Navne og adresser. Side 20: Bagsiden. om bladet Kirkebladet for Osted, Allerslev, Rorup og Glim sogne er planlagt til at udkomme fire gange om året i månederne marts, juni, september og december. Bladet udgives af de fire menighedsråd og redigeres af sognepræsterne. Det trykkes i 3.000 eksemplarer af Midtsjællands Bogtryk i Tølløse og distribueres som tillæg i Midtsjællands Folkeblad i de tre sogne til samtlige husstande. I Glim sogn uddeles det på anden vis. Endvidere ligger kirkebladet fremme i de fire kirker. Forsidebillede (Uffe Eskildsen): Bi i blomst. ANSIGT til ANSIGT Villy Vibholt bor på St. Stensager i Højby. De seneste knapt 10 år har han været administrationschef i Forskerparken CAT i Roskilde. I dette forår har du været præsident for Lions Club i Lejre i to år. Hvad har været kendetegnende for dine år som præsident? Lions er en verdensomspændende bevægelse, som er organiseret i lokale selvstyrende klubber. Lions grundide er, at medlemmerne gør et socialt og humanitært arbejde i et fællesskab, hvor den enkelte bruger af sin fritid og sine evner på at hjælpe, hvor der er hjælp behov: lokalt, nationalt og internationalt. Vi uddeler årligt godt 100.000 kr. Lokalt har blandt andet Osted idrætsforening og spejderne i Lejre modtaget midler til projekter, og til plejecenter Bøgebakken donerede vi en pavillon i efteråret. Internationalt har vi bl.a. støttet et folkekøkken i Lejres venskabsby Kandava i Letland og et gadebørnsprojekt i Kenya. Du har også været engageret i en del andre foreninger gennem årene. Hvad er drivkraften? Jeg har været engageret i frivilligt arbejde, siden jeg blev spejderpatruljefører som 13-årig og medlem af bestyrelsen i den lokale idrætsforening. I studietiden var jeg meget engageret i U-landsoplysning og i antiapartheid arbejdet, og var i nogle år formand for Kirkernes Raceprogram, som gennem oplysningsarbejde og konkrete aktio- ner tog del i et verdensomspændende oprør mod det nedrige og skændige apartheidsystem i Sydafrika. Drivkraften er nok at finde i dels den arbejdsglæde, som opstår sammen med andre om at nå fælles mål. Dels den forpligtelse, som jeg mener, mennesker, der kan, har til at engagere sig i civilsamfundet. Mens vore børn selv var spejdere, var jeg medlem af Grupperådet og i nogle år også formand for KFUM-Spejderne i Lejre. Jeg finder motivation i aktiviteter med globalt og lokalt perspektiv. Det tilgodeses meget godt i spejderbevægelsen og også i Lions, hvor vi i det lokale arbejder sammen for at bidrage til projekter både lokalt og internationalt. Hvad betyder et kristent livssyn for dig? Kristendommen er en stadig påmindelse om, at der er noget større i tilværelsen end dig selv. Denne bevidsthed sætter dig fri til at være noget for andre. Hvornår var du sidst til gudstjeneste? Trænger gudstjenesten til en fornyelse? Jeg går jævnligt i kirke. Kirken skal til stadighed være optaget af fornyelse. Det gælder også gudstjenestens form, salmer og liturgi. Det er vigtigt, at kirken opleves som vedkommende for mennesker.. Den klassisk genkendelige gudstjeneste har sin værdi, men hvis det kun er for de få, må vi tænke i andre baner. Gudstjeneste på tværs 4 - en drejebog til gudstjenesten Den lærde tid Tiden nærmest efter Reformationen 1536 og frem til ca. 1700 er præget af tendensen til at skabe enhed. Professor Hal Koch (1904 – 63, dansk teolog og kirkehistoriker) sammenfattede perioden således: ”På alle livsområder, indenfor statslivet og juraen, i det økonomiske liv såvel som i det åndelige, overalt viser der sig en tilbøjelighed til at skaffe enhed – eller rettere ensrettethed, til at udviske alle individuelle ejendommeligheder. Indenfor riget kunne der kun være een kirke og i denne kirke kun een sand lære, een gudstjenesteform og helst kun een levevis. Konsekvent endte hele denne udvikling med enevældens sejr”. Vi kalder denne periode for ortodoksiens kristendom, og plejer at karakterisere den som den lærde tid. Oldtiden ”genopdages” ved fundet af det første guldhorn ved Gallehus, Buxtehude komponerer sine orgelværker og Abel Schrøder skærer sit storværk, altertavlen til Holmens Kirke. Men allerede samtidig hermed er nye strømninger begyndt at gøre sig gældende i kirkelivet. Thomas Kingo Thomas Hansen Kingo fødtes den 15. december 1634 i Slangerup, hvor hans far var væver. Han tog teologisk embedseksamen i 1658 og herefter var han en kort tid huslærer i Nordvestsjælland. Mellem 1661 og -68 var han kapellan hos sognepræsten i Kirke – Helsinge og ægtede, lige efter bogen og som det var skik og vane, hans enke 1669 – den elskelige Sille Worm, som ville have Thomas. Året før var han blevet sognepræst i Slangerup. Som Grundtvig var han gift tre gange. Hans Sille døde året efter deres bryllup, hans anden kone, en forvalterenke, var seksten år ældre end han selv. Til gengæld var hans tredje ægtefælle, lægedatteren Birgitte Balslev, både ung (født 1665) og dejlig, da han 1694 førte hende til alteret. Kingo var et ægte barn af den unge enevælde (indført ved Kongeloven af 1665 under Frederik 3.), og han havde en udpræget evne til at ”begå” sig blandt magthaverne. En litteraturhistoriker har sagt det mere præcist: ”Hans stærke tilknytning til det jordiske og en dermed forbundet drift mod at underkaste sig forsynets nådige dom præger meget af hans digtning”. Kærlighed og salmesang Thomas Kingos digtning kan inddeles i en verdslig og religiøs retning. Den første består dels af en gruppe private poesier, Nævetud og Knud herud, Sæbygaards Koklage og Karsten Atkes Afsked, og dels af kærlighedsdigte, f.eks den hjertegribende vise til hans første kone, om Chrysillis, som han kalder hende. Til den verdslige digtning hører også hyldest- og kongedigtene og det smukkeste eksempel er nok digtet, Kingo skrev under admiral Niels Juel’s epitafium i Holmens Kirke. Jeg husker, at biskop Erik Jensen ved Frederik 9.’s bisættelse i Roskilde Domkirke januar 1972 citerede fra netop dette digt: En mand af gammel dyd og dansk oprigtighed; /af ja og nej, og hvad man ærligt mere ved. Det ypperste ydede Kingo som religiøs digter. Hans salmedigtning faldt i to perioder af hans liv. I den første kom Aandelige Siunge-Koors første Part, der udkom ved juletid 1673. Det er en poetisk andagts- og bønnebog, inddelt efter ugens syv dage, hver dag med en morgensalme, en aftensalme og en bodssalme af David og små ”eftersuk”. Morgen- og aftensangene er formet som bønner, bygget over et fast skema. Læs selv de forkortede udgaver af salmerne i Den Danske Salmebog, f.eks. DDS 743, Nu rinder solen op af østerlide, og DDS 766, Se, hvor sig dagen atter skynder, som Gabriel Axel benytter i filmen Babettes gæstebud ved kaffen efter det opulente måltid. Bodssalmerne er en oversættelse og gendigtning af udvalgte Davidssalmer, f. eks: ”Ak! Min Herre, straf mig ej/i din næse-fnysend vrede/og udi din grumheds hede/lad dog naaden finde vej!”. 1681 udkom Siungekorets anden part, som også er en bønnebog, men tillige salmer til skriftemål og altergang, bordbøn, salmer på rejser osv. Opbygningen i de enkelte salmer er ofte vældige modsætninger, se DDS 46, Sorrig og glæde de vandre til hobe, eller ”Keed af Verden, og kier ad Himmelen”, DDS 614, Far verden, far vel. DDS 615 er den uforkortede version fra Siungekooret. Enevoldsstyret søgte også at bringe orden i kirkelige anliggender. 1686 sattes et nyt kirkeritual i kraft, og 1688 udkom en ny alterbog (til afløsning af Peder Palladius’ fra 1556 (!)), udarbejdet af Sjællands biskop, Hans Bagger. Efter en hel del bureaukratisk vrøvl fik Kingo 1699 ti års privilegium på Dend Forordnede ny Kirke-Psalmebog, som indeholdt 85 af hans salmer. Af eftertiden benævnes den med rette Kingos salmebog; den optryktes til praktisk brug i Danmark til 1930, i Norge til 1950. Siden 1677 havde Thomas Kingo været biskop i Odense og her døde han søndag den 14. oktober 1703, ”ret som det ringede sammen til højmesse”. Hans Adolph Brorson Han blev født i Randerup præstegård 29. juni 1694 og blev student fra Ribe Katedralskole 1712. I årene før havde en yngre sønderjyde, Enevold Ewald, – i øvrigt far til Johannes Ewald – som havde studeret i Jena og Halle, i sin faders præstegård i Højst ved Løgumkloster oversat størstedelen af Halle-sangbogen. Den blev fortløbende udgivet af J. A. Freylinghausen 1704 – 14. Enevold Ewald blev senere kaldt som præst ved Vajsenhuset i København, da denne institution blev oprettet 1727. Og den unge præst i Døstrup, Søren Wedel, fortæller, at man i hans sogn nu var begyndt at synge disse oversættelser. I Vestslesvig havde pietismen i det hele tidligt fat; H. A. Brorsons ældre broder, Nicolai, en af retningens danske banebrydere, blev 1716 præst i Bedsted ved Løgumkloster. I København spredte Hans Adolph sig så meget over filosofi, filologi og historie, at han ikke havde fået sin embedseksamen, da han i 1716 på grund af sygdom måtte vende tilbage til Sønderjylland. Han blev 1717 ansat som huslærer hos sin morbror, der var amtsforvalter i Løgumkloster. Da han fik lovning på sin faders embede i Randerup, rejste han atter til København og fik på et år sin eksamen 1721. I 1722 ægtede han sin kusine, Cathrine Clausen, og gennemlevede samtidig sin ”pietistiske vækkelse”. Troens rare Klenodie Året 1732 udkom i Tønder et lille, skelsættende hæfte med følgende titelblad: ”Nogle Jule-Psalmer Gud til ære og Christne-Siæle i sær siin elskelige Meenighed til Opmuntring, til den forestaaende Glædelige Jule-Fest, eenfoldig og i Hast sammenskrevne af H. A. B.”. Og 1739 kunne Brorson sammenstille salmerne herfra til ialt 82 salmer i ”Troens rare (dvs. sjældne, kostelige) Klenodie”. Første afdeling kaldes ”Troens Fryde-Fest” og omfatter bl.a. advent og julen, hvis digter Brorson er blevet: DDS 109, ”I denne søde juletiid/Tør man sig ret fornøye”, DDS 125, ”Mit hierte altid vanker/I Jesu føderum”. Glæden og tanken bliver kunstnerisk levende, da de skal anskueliggøres for de små i ”En liden Psalme for Børnene”: DDS 123, ”Her kommer dine arme smaa/O JEsu i din stald at gaa”. De går ind i stalden, løber så syngende hen til krybben, kysser det lille barn og står da, netop som børn om en vugge, i flok og rad, undrende og håbende. Så enkelt Brorson kan digte for børnene, så dybsindigt kan han tolke Højsangens ord (2,1-2), Jeg er en rose i Saron, en lilje i dalene: DDS 122, Den yndigste rose er funden. Salmens originale vers 9 og 10 er sammenskrevet til salmebogens 7. vers. Og bemærk begyndelsen på det oprindelige vers 8: Ach, søger de nedrige steder, … (nedrige ikke i den nuværende betydning, men forstået som de nederste, ”åndelige trin”, altså ”de ydmyge steder” ). Til opbyggelse digter Brorson DDS 714, ”Kom, hierte! tag dit regne-bret”, som er en genklang af 3. aftensuk fra Kingo’s Aandelige Siungekoor I: ”Gak siæl og tag dit Regne-Bræt”. Det er synderens regnskab før natten, men Brorson flytter opgøret hen til nytåret. Kingo giver den trætte sjæl en kort og streng formaning; Brorson præsenterer det uomvendte menneske for det daglige livs synderegister og giver det – så at sige – nogle rubrikker til udfyldelse. Til pinsen omsætter han en jævngod tysk salme til et dansk mesterdigt: Johann Caspar Stegmann’s ”Komm’ himmlischer Regen” bliver til DDS 313, ”Kom regn af det høye”. Anden del af Troens rare Klenodie hedder Troens Grund. Her finder vi blandt andet underafsnittene Om Skabelsen: DDS 15, ”Op! al den ting, som Gud har giort”, Om Gienfødelsen: DDS 492, ”Guds igienfødde, nye, levende siele”, og Om Omvendelsen: DDS 591, ”Ach! vidste du, som gaaer i syndens lenke”. Svanesang Brorson kom 1737 som stiftsprovst til Ribe, hvor han 1741 blev biskop. Men hans liv i Ribe var næppe lykkeligt. Hans ældste søn, Nikolai, var fra det 12. år lam i underkroppen og viste tegn på begyndende sindssyge; han holdtes indespærret i et værelse med tremmer for dør og vinduer i 20 år. Mens Brorson var til bispevielse i København, døde hans hustru i barselsseng med deres 13. barn. Samtidig havde han svære anfægtelser over, at han måske havde været for hård overfor herrnhuterne, der 1739 havde oprettet ”Brødresocietetet” i København, men først 1773 etablerede brødremenigheden i Christiansfeld. Den 3. juni 1764 døde han af lungebetændelse. Året efter hans død udgav sønnen Broder Brorson ”Svane-Sang”. Heri er flere samtaler mellem Jesus og sjælen, kaldet Sulamith. Et af disse ”tale-digte” – hvor Jesus dulmer Sulamiths uro, Jesus: ”Sulamith lilde!/Hvi jamrer du saa tit, Sulamith: ”Ak! at du vilde/Mig hente hiem til dit” – udmønter sig i DDS 557, ”Her vil ties, her vil bies”, Højsangen 2,11-14. Også Apokalypsen havde inspireret Brorson: DDS 571, ”Den store, hvide Flok vi see”, Johs. Åbenbaring 7,9-12(17). Som en sammenfatning af faderens værk skriver sønnen i fortalen til ”Doct. Hans Adolph Brorsons Svane-Sang”: ”[de religiøse sange] ere skrevne fornemmelig til hans egen og nærmeste Paarørendes indbyrdes Gudelige Opmuntring”. Søren Kierkegaard valgte som gravskrift de ord, salmedigteren satte over Troens rare Klenodie, og de kan med føje også sættes over Hans Adolph Brorson selv: [T. r. K., V: ”Halleluja! jeg har / Min Jesum funden”. Vers 10] Det er en liden tiid Saa har jeg vunden, Saa er den gandske striid Med et forsvunden, Saa kand jeg hvile mig I rosen-sale, Og uafladelig Min Jesum tale. Finn Graunbøl Fortsættes Glim kirke En ny restaurering førte til gamle papirer og fotos om Glim Kirke I forbindelse med restaureringen af Glim kirke i 2009 var der en masse papirer, der skulle findes frem. I mærkelige gemmer blev de fundet, og der blev fundet mange flere. Besøg på Nationalmuseet bragte endnu flere frem, også gamle fotos. I Glim kirkes våbenhus er et lille grønt hefte, der fortæller noget om Glim kirkes historie. Vores præst, Marianne Kristensen, har opfordret mig til at skrive historien til Kirkenyt, og det gør jeg så. Det vil blive i korte afsnit, måske mange, hvis der er interesse for det, og historien vil nok ikke blive skrevet helt som de tidligere historieskrivere ville have gjort det. Byggeriet af Glim Kirke påbegyndes For at følge kronologien må vi begynde med den tidlige, kendte historie. Glim kirke er fra ca. 1200. Den er bygget syd for Glim landsby og på modsatte side af den gamle alfarvej over Sjælland, der gik lige syd for landsbyen, I nogle papirer påstås det, at kirken blev bygget på en gammel hedensk offerhøj, men det er nok en påstand. Nuværende Glim kirke er bygget ad flere gange, og der har været lange perioder uden byggeri. Den kirkelige betjening Glim kirke hørte under Roskilde Domkirke og blev betjent af præster, eller præstestuderende fra Domkirken, der kom ud til kirken. Med til kirken fulgte også degne, kaldet ”løbedegne”, der skulle være præsten behjælpelig. Disse løbedegne har i den gamle degnestol, der endnu står i kirken, indridset deres navnetræk, når de sad og kedede sig under præstens lange kedelige prædiken. Løbedegnene bliver senere afløst af skolelæreren i Glim, men de ridsede videre. Svenskekrigene og økonomisk afmatning 1536 blev vi jo så alle protestanter, og al kirkens ejendom blev konfiskeret og kom under kronen. Vi er nu i tiden med de mange tåbelige krige med svenskerne. Krige koster penge, mange penge. Der var jo også penge i kirker og kirke- gængere. Allerede i det 12. århundrede var der indført en afgift, som kirkegængerne skulle betale, en tredjedel til biskoppen, en tredjedel til præsten og den sidste tredjedel til kirken. I en forordning fra 1536 hedder det, at biskoppens del skulle leveres i hans by, præste-tiende i en til lejligheden opført kirkelade. I Glim var der ikke nogen præstegård, men lige ud for den tidligere indgang til kirken - den gamle faldefærdige portal, som man glemte at rive ned - lå der på modsat side af vejen en kirkelade. Til denne skulle i naturalia præstens del af tiende afleveres af sognets bønder. Der må have været et leben ud for kirkeindgangen og foran kirkeladen. Ved siden af laden lå Glim kro, så byens centrum var her. Svenskekrigene bød på jævnlig visit af svenske soldater. Kirken blev som så meget andet pantsat. Soldaterne plyndrede alt hvad de kunne, Glim kirkesølv blev røvet af svenske soldater i 1659. Kirkeladen hærget og plyndret. 1661 måtte kronen afstå Glim kirke til panthaver. Byens gårde hærget og ødelagt. Fortsættes i næste nummer. BjarneVestergaard Tårnrummet i Rorup Kirke Bænke fra 1500 tallet blev i december 2010 forlænget og drejet 90 grader. I juli måned 2007 skiftede Rorup Menighedsråd det gamle udtjente elorgel ud med et Frobenius orgel fra 1964 fra Hatting Kirke. Det kunne lige presses ind mellem bænkene. Men samtidig betød det, at de sidste 10 pladser kun kunne erhverves ved hækkeløb over ryglænene. En helt almindelig søndag behøver man nu ikke at være nervøs for pladser- ne, men i Rorup Kirke har vi mindst 10 ”store” helligdags-gudstjenester om året, foruden de søndage, hvor der er godt pres på dåbsfølget, og da tæller vi over 100 i kirke. Med kun 70 siddepladser er det mange at få plads til - også selvom organisten tilbyder lidt af sin orgelbænk som siddeplads. Vi har derfor fået Snedker Claus Pedersen fra Henning Pedersen og søn og farvekonservator/ kirkemaler Ole Dufour til at forlænge og dreje de sidste fire bænke. 14 dage før jul var arbejdet færdigt. Det er en forbedring af det gamle tårnrum; en genial løsning af et praktisk problem, et fint stykke arbejde, og smukt tager det sig ud med orgelet flot og frit i midten. hjørne Det historiske Arrangementer i Rorup og Glim Fastelavn 6. marts kl. 9.30 i Glim Kirke og 10.30 i Rorup Kirke. Børne- og familiegudstjeneste. Tøndeslagningen i Rorup præstegård arrangeret af Lejrespejderne. Studiekreds i Sognehuset Matthæusevangeliet er i kirkeårets gudstjenester det mest anvendte evangelium. Tekster herfra anvendes næsten dobbelt så meget som tekster fra Lukas- og Johannesevangelierne og næsten tre gange så meget i forhold til Markusevangeliet. Derfor er det sikket også det evangelium, som vi kender bedst, men om søndagen får vi det kun at høre i bidder og i afgrænsede temaer. Derfor vil jeg i en studiekreds over Matthæusevangeliet fortælle om dets opbygning og hvilken teologi, der gemmer sig hos evangelisten Matthæus. Bibelen kan lånes hos mig. Første gang fredag den 18. marts kl. 14-15. Fernisering i Sognehuset Skærtorsdag den 21. april kl. 10.30 med gudstjeneste i Rorup Kirke. For 3 år siden kastede Gitte Nielsen sig ud i maleriet. Hun er autodidakt og har endnu ikke en fast stil. Derfor bevæger hun sig lystigt rundt i både det figurative og det abstrakte og henter inspiration alle steder. Gitte Nielsen er kendt af rigtig mange i Rorup og Glim. Hun har nemlig gennem en lang årrække været skolesekretær først på Glim Skole og siden på Allerslev Skole. Efter 33 år i Lejre er hun med familien flyttet til Roskilde. Om sine billeder siger Gitte: ”de fortæller en historie, men ikke nødvendigvis den samme historie, som betragteren ser. Maleriet giver mig en masse glæde og livsværdi – og det håber jeg kan ses i mine billeder.”. Hermed gives opfordringen videre: Kom selv og betragt! Ældreformiddag i Rorup Kirke og Sognehuset. Onsdag den 13. april kl. 10.00-12.00. Vi starter med gudstjeneste i Rorup Kirke. Derefter er der formiddagskaffe i Sognehuset med formidabel underholdning af Dea Fog. Sammen med pianist Lise Hanskov vil hun underholde med dejlige sange, der falder i de flestes smag. Det er med Livas og Osvalds mest elskede revytekster, blandt andre ”Den mellemste køje”, ”Dit hjerte er i fare, Andresen” og ”Man binder os på mund og hånd.” Der er tilmelding gennem dagcentret på Bøgebakken og hvis man ikke er aktiv dér; til Marianne Kristensen på tlf. 46 49 71 37. Menighedsrådet sørger for bustransport. Der vil være påstigning i Gøderup, Ny Glim, Glim, Øm, Åbanken og ved Fakta i Lejre. Buskøretider tilsendes ved tilmelding. Påskefrokost 2. påskedag: 25. april kl. 10.30. Rorup Kirke. Påskefrokost i Sognehuset. Tilmelding til Marianne. Deltagerbetaling 50 kr. Husk telegrammer til årets konfirmander i maj/juni Se navnene på hjemmesiden: www.rorupkirke.dk eller www.glimkirke.dk Udflugt med tog til København Tirsdag den 31. maj fra Lejre St. kl. 8.54, ank. Nørreport kl. 9.35. I anledning af Arbejde Adlers 100 års jubilæum retter vi fokus mod Arbejde Adlers Hus i Thorsgade på Nørrebro. Indtil for nylig har bygningerne været drevet som plejehjem, men for et par år siden - da Københavns Kommune opsagde kontrakten - omdannede vi det forholdsvise store bygningskompleks til et multihus og nedsatte en ny bestyrelse, bestå ende af repræsentanter fra Arbejde Adlers Landsforening, EGV (Ensomme gamles Værn), Projekt Udenfor og Samuels Kirken. Fra OSI hentede vi Torben Larsen ind som ny formand. Dorte Holler, som kendte huset allerede fra plejehjemstiden, blev ny leder. Og det er ikke så lidt, hun har formået at forvandle huset til gennem de sidste par år. Det er et meget interessant og spændende sted at se og høre om. Samuels Kirken ligger lige ved siden af. Den skal vi også besøge. Den er en af Københavns 10 kirker, som har været enten sammenlægnings- eller lukningstruet. Nu er den sammenlagt med Kingo Kirken og den fungerer som diakonikirke. Menighedsrådet har nedsat et diakoniråd til varetagelse af kirkens helt særlige opgave på Nørrebro, nemlig som mødested og samlingspunkt ved gudstjenester. Et sted for belastede familier, enlige forsørgere, ensomme blandt indvandrere og ældre såvel som unge. Kirkens præst, Paul Heden Friis, vil fortælle om kirkens nydannelse. Frokosten indtages i kirkens krypt. Et stenkast derfra ligger Assistens Kirkegård. Her slutter eftermiddagen med en rundvisning. Tilmelding nødvendig. Man betaler for transport + 50 kr. for proviantering. Forventet hjemkomst senest kl.17.00. Pinsedag med rytmisk kormusik Søndag den 12. juni kl. 10.30 i Glim Kirke. Sonus koret medvirker under gudstjenesten. Gudstjeneste for 4 årige 19. juni kl. 9.30 i Glim Kirke og kl. 10.30 i Rorup Kirke. To korte gudstjenester, der på barnlig vis bygger gudstjenesten op, alt imens præsten fortæller fra bibelen og forældrene synger. Lad børnene tage en pude med, så de kan sidde blødt og godt oppe ved alterskranken. Fyraftensgudstjenester Onsdag den 10. august kl. 17.00 i Glim Kirke. Onsdag den 24. august kl. 17.00 i Rorup Kirke. Fyraftensgudstjenester er et nyt tiltag, hvis indhold kommer til at ligne en musikgudstjeneste. De henvender sig til alle, der kan undse sig 20-30 minutter inden kødgryderne kalder. Sogneindsamling Søndag den 13. marts Sogneindsamlingen er en festlig dag, både for Folkekirkens Nødhjælps mange indsamlere – og ikke mindst for de mange mennesker, som hjælpes via de indsamlede midler. I udviklingslandene er der set mange positive resultater af indsatsen, i de seneste år. F.eks. er 28 mio. flere børn kommet i skole og hiv/aids-smittekurven er knækket. Antallet af fattige er reduceret med 400 mio. og antallet af børn, som er smittet med mæslinger i Afrika, er reduceret med 90%. Dette er meget glædeligt. Men sulten i verden er stadig alt for stor. Næsten 1/6 af verdens befolkning (mere end 900 mio. mennesker) sulter i dag. Derfor går sogneindsamlingens indsamlere på gaden, for at samle penge ind til at udvikle landbruget i Afrika og andre steder i verdens fattigste lande. Det har vist sig, at indsatsen hjælper. Vi håber mange vil melde sig som indsamlere, og være med til at gøre en forskel. I Osted er mødestedet Stalden og man kan tilmelde sig på email: Kirsten.I.Juul@hotmail.com Rorup- Glim og Allerslev har mødested i Spejderhytten bag tennisbanerne i Lejre. Man kan tilmelde sig hos: For Allerslev er det Bruce Kiely tlf.4648 0341 mobil 2330 1341 For Rorup er det Jette Høgsvig tlf.4649 7452 For Glim er det Inger Rasmussen tlf. 4648 0829 Med venlig hilsen Inger Rasmussen Lejre Kulturdage 2011 løber af stablen fra den 30. april til den 15. maj Kirkerne deltager med temaet: ”Gå du hen og gør ligeså” – diakoniens veje. I Jesu beretning om den barmhjertige samaritaner hører vi historien om en mand, der bliver bestjålet og gennembanket af en gruppe røvere. Flere mennesker passerer den halvdøde mand uden at løfte så meget som et øjenbryn, indtil en samaritaner kommer forbi. Samaritaneren iler manden til hjælp, forbinder hans sår, hjælper ham til det nærmeste herberg og forærer manden så mange penge, at han i hvert fald kan klare sig et stykke tid. Jesus fortæller denne historie med det klare sigte at give os et stærkt billede på, hvordan man som kristen bør forholde sig til sine medmennesker. Beretningen slutter med opfordringen: ”Gå du hen og gør ligeså!” Kirkernes arrangement er bygget op over to dage. Besøg på Roskildehjemmet Tirsdag den 10. maj kl. 19.30. Gammelgårdsvej 1B, Ny Glim, 4000 Roskilde. Roskildehjemmet er en selvejende institution under Landsforeningen Arbejde Adler. Landsforeningen udspringer af et frivilligt, kirkeligt initiativ af præsten N.C Dalhoff i 1911. En dengang stadig voksende gruppe af arbejdsløse, Programmet for pilgrimsvandringen er: Kl. 09.00 Kl. 09.30 Kl. 10:30 Kl. 10.45 Kl. 11.45 Kl. 12.15 Kl. 12.45 Kl. 14.30 Morgenandagt i Gershøj Kirke. Walk & Talk til Holtensminde. Fællessang i Holtensminde. Walk & Talk til Kr. Hyllinge Kirke. Frokost i Kr. Hyllinge Kirke. Musikandagt i Kr. Hyllinge Kirke. Walk & Talk til Ejby Ådal, hvor vi har fællessang samt får kaffe og chokolade. Bustransport for alle tilbage til Gershøj kirke. Der er tilmelding til pilgrimsvandringen og rundvisningen på Roskildehjemmet hos Helene Rasmussen på hra@km.dk, evt. tlf. 46404161 senest den 6. maj. Det er gratis at deltage og der vil være indsamling til Roskildehjemmet undervejs. Husk gode vandresko, tøj afstemt efter vejret og eventuelt en drikkedunk. der opsøgte private hjem for almisser, gjorde de hjemmegående husmødre utrygge og dermed situationen uholdbar. Derfor oprettede man på Dalhoffs initiativ værksteder og landbrug med herberg og tilbød arbejde og kost og logi. Disse værksteder kunne husmødrene så henvise de vejfarende til. Hjemmenes mål er stadig at afhjælpe misbrugsproblemer og forsøge at give en normal arbejdstilværelse til mennesker, der kommer ud i en social deroute, således at den enkelte kan opretholde sit selvværd og få overskud til selv at tage vare på sin tilværelse. Diakoniens veje er mange. Denne forening på folkekirkeligt grundlag er en af dem. Forstander Svend Aage Linderström vil vise os herberget og værkstedet og fortælle om, hvordan man i dag driver forsorgshjem på nutidens betingelser. Pilgrimsvandring fra Gershøj Kirke til Ejby Ådal Søndag den 15. maj kl. 9.00 - 15.00. Når pilgrimsvandringen begynder ved Gershøj Kirke er det ikke noget tilfælde. Gershøj Kirke er indviet til Sankt Laurentius, der er helgen for de fattige. Legenden om ham, der er nedskrevet ca. år 500, beretter, at han som diakon i Rom blev beordret til at udlevere de kristnes skatte til kejseren, hvorefter han mødte op med en skare fattige og syge. Han led for denne handling martyrdøden og blev stegt levende på en rist. Emnet for pilgrimsvandingen er således en ”walk & talk” om, hvad vi som kristne kan gøre for de mennesker, der har det svært i dag. Turen er ca. 12 kilometer lang. Sted Tidspunkt Arrangement Præst Omtale 2. marts Onsdag Stalden Osted 19.00 Menighedsrådsmøde 3. marts Torsdag Munkehuset Allerslev 19.00 Menighedsrådsmøde 6. marts Fastelavnssøndag Glim Kirke Rorup Kirke Allerslev Kirke Osted Kirke 09.30 10.30 10.30 14.00 Familiegudstjeneste Tøndeslagning med spejderne Gudstjeneste Familiegudstjeneste MNK MNK TDJ TDJ * * 8. marts Tirsdag Munkehuset Allerslev 19.30 Sogneaften: Eyvind Holmen * 9. marts Onsdag Sognehuset Osted Fri- og Efterskole 14.00 19.30 Rorup Menighedsrådsmøde Højskoleaften: Kirsten Hastrup om Knud Rasmussen * 13. marts 1. søndag i fasten Allerslev Kirke Rorup Kirke Osted Kirke 10.30 16.30 16.00 Gudstjeneste Fællesgudstjeneste Kirkekoncert: Stabat Mater TDJ MNK 18. marts Fredag Sognehuset i Rorup 14.00 -15.00 Studiekreds: Matthæusevangeliet MNK 20. marts 2. søndag i fasten Allerslev Kirke Rorup Kirke Glim Kirke Osted Kirke 09.00 09.00 10.30 10.30 Gudstjeneste Gudstjeneste Ungdomsgudstjeneste Gudstjeneste TDJ MNK MNK TDJ 23. marts Onsdag Sognehuset i Rorup 19.00 Glim Menighedsrådsmøde 27. marts 3. søndag i fasten Glim Osted Kirke Allerslev Kirke Rorup Kirke 09.00 09.00 10.30 10.30 Gudstjeneste Gudstjeneste Gudstjeneste Gudstjeneste MNK TDJ TDJ MNK 3. april Midfaste søndag Rorup Kirke Osted Kirke 09.00 10.30 Gudstjeneste Gudstjeneste TDJ TDJ 6. april Onsdag Stalden Osted 19.00 Menighedsrådsmøde 7. april Torsdag Munkehuset Allerslev 19.00 Menighedsrådsmøde 10. april Mariae bebudelsesdag Allerslev Kirke Glim Kirke 09.00 10.30 Gudstjeneste Gudstjeneste 11. april Mandag Osted Fri- og Efterskole 19.30 Højskoleaften: Jes Stein Pedersen: ”Ordet og Bomben” * 12. april Tirsdag Munkehuset Allerslev 19.30 Sogneaften: Ida Holst * * * * * MNK MNK www.rorupkirke.dk www.glimkirke.dk www.o-a-p.dk Dato Gudstjenester og aktiviteter Marts-april-maj-juni-juli-august 2011 Marts-april-maj-juni-juli-august 2011 Gudstjenester og aktiviteter www.rorupkirke.dk www.glimkirke.dk www.o-a-p.dk 10 Dato Sted Tidspunkt Arrangement Præst Omtale 13. april Onsdag Sognehuset i Rorup 10.00 MNK Sognehuset 14.00 Ældreformiddag: Gudstjeneste og formiddagskaffe Rorup Menighedsrådsmøde 17. april Palmesøndag Rorup Kirke Allerslev Kirke 09.00 10.30 Gudstjeneste Gudstjeneste TDJ TDJ 21. april Skærtorsdag Rorup Kirke Osted Kirke 10.30 17.00 Gudstjeneste og fernisering Kirkespisning MNK TDJ 22. april Langfredag Glim Kirke Allerslev Kirke 10.30 16.00 Fællesgudstjeneste Fællesgudstjeneste MNK LLJ 24. april Påskedag Allerslev Kirke Glim Kirke Rorup Kirke Osted Kirke 09.00 09.00 10.30 10.30 Gudstjeneste Gudstjeneste Gudstjeneste Gudstjeneste TDJ MNK MNK TDJ 25. april 2. påskedag Osted Kirke Allerslev Kirke Rorup Kirke 09.00 10.30 10.30 Gudstjeneste Gudstjeneste Kirkefrokost TDJ TDJ MNK * 29. april Fredag Sognehuset 14.00-15.00 Studiekreds Matthæusevangeliet MNK * 1.maj 1.s.efter påske Rorup Kirke Allerslev Kirke Osted Kirke Glim Kirke 09.00 09.00 10.30 10.30 Gudstjeneste Gudstjeneste Gudstjeneste Gudstjeneste MNK TDJ TDJ MNK 3. maj Tirsdag Osted kirke 19:30 Gudstjeneste med Tolstrup-koret LLJ 4. maj Onsdag Stalden Osted 19.00 Menighedsrådsmøde 5. maj Torsdag Munkehuset Allerslev 19.00 Menighedsrådsmøde 6. maj Fredag Stalden Osted 14.00 * Osted kirkegård 15.30 Fredagstræf: Mikkel Nørgaard Mikkelsen Børnearrangement og suppespisning 7. maj Lørdag Osted Kirke og kirkegård 15.00 Historisk vandring ved sognepræst Torsten Dam-Jensen * 8. maj 2.s.efter påske Osted Kirke Rorup Kirke Allerslev Kirke Glim Kirke 09.00 10.30 10.30 14.00 Gudstjeneste Gudstjeneste Gudstjeneste Juniorkonfirmandernes afslutning 10. maj Tirsdag Munkehuset Roskildehjemmet 19.30 19.30 Sogneaften: Dines Bogø Lejre Kulturdag. Diakoniens veje. Rundvisning på Roskildehjemmet 11. maj Onsdag Sognehuset i Rorup Sognehuset i Rorup 14.00 19.00 Rorup Menighedsrådsmøde Glim Menighedsrådsmøde * * * TDJ MNK TDJ MNK * * * Dato Sted Tidspunkt Arrangement Præst Omtale 15. maj 3.s.efter påske Gershøj Kirke 09.00 Lejre Kulturdag. Diakoniens veje. Pilgrimsvandring MNK * 20. maj St. Bededag Allerslev Kirke Glim Kirke 10.30 10.30 Konfirmation Konfirmation TDJ MNK 22. maj 4.s.efter påske Rorup Kirke Osted Kirke 09.00 10.30 Gudstjeneste Gudstjeneste TDJ TDJ 25. maj Onsdag Allerslev Kirke 19.30 Klezmerkoncert: ”Mazel” 29. maj 5.s.efter påske Allerslev Kirke Glim Kirke 09.00 10.30 Gudstjeneste Gudstjeneste MNK MNK 31. maj Tirsdag Lejre St. 8.54 Udflugt MNK 1. juni Onsdag Stalden Osted 19.00 Menighedsrådsmøde 2. juni Kr. Himmelfartsdag Rorup Kirke Osted Kirke Rorup Kirke Rorup Kirke 09.00 10.30 10.30 12.00 Konfirmation Konfirmation Konfirmation Konfirmation MNK TDJ MNK MNK 4. juni Lørdag Rorup Kirke Glim Kirke 10.30 11.00 Mulighed for lørdagsdåb Mulighed for lørdagsdåb MNK MNK 5. juni 6.s.efter påske Allerslev Kirke Rorup Kirke Osted Kirke Rorup Kirke 09.00 10.00 10.30 11.30 Gudstjeneste Konfirmation Gudstjeneste Konfirmation TDJ MNK TDJ MNK 8. juni Onsdag Sognehuset i Rorup 14.00 Rorup Menighedsrådsmøde 9. juni Torsdag Munkehuset Allerslev 19.00 Menighedsrådsmøde 12. juni Pinsedag Rorup Kirke Osted Kirke Allerslev Kirke Glim Kirke 09.00 09.00 10.30 10.30 Gudstjeneste Gudstjeneste Gudstjeneste Gudstjeneste med Sonus koret MNK TDJ TDJ MNK 13. juni 2. pinsedag Osted Kirke Rorup Kirke 10.30 10.30 Fællesgudstjeneste Fællesgudstjeneste TDJ MNK 16. juni Torsdag Stalden i Osted 19.30 Sangaften ved Camilla Donovan 17. juni Fredag Sognehuset i Rorup 14.00-15.00 Studiekreds Matthæusevangeliet MNK * 19. juni Trinitatis søndag Rorup Kirke Allerslev Kirke Glim Kirke 9.30 10.30 10.30 Gudstjeneste for de 4årige Kirkevandring fælles med Osted Gudstjeneste for de 4årige MNK TDJ MNK * * * * Gudstjenester og aktiviteter Marts-april-maj-juni-juli-august 2011 * www.rorupkirke.dk www.glimkirke.dk www.o-a-p.dk 11 Marts-april-maj-juni-juli-august 2011 Gudstjenester og aktiviteter www.rorupkirke.dk www.glimkirke.dk www.o-a-p.dk 12 Dato Sted Tidspunkt Arrangement Præst 26. juni 1.s.e. trinitatis Osted Kirke Rorup Kirke 09.00 10.30 Gudstjeneste Gudstjeneste MNK MNK 3. juli 2.s.e. trinitatis Rorup Kirke Allerslev Kirke 09.00 10.30 Gudstjeneste Gudstjeneste TDJ TDJ 10. juli 3.s.e.trinitatis Glim Kirke Osted Kirke 09.00 10.30 Gudstjeneste Gudstjeneste TDJ TDJ 17. juli 4.s.e.trinitatis Rorup Kirke Allerslev Kirke 09.00 10.30 Gudstjeneste Gudstjeneste TDJ TDJ 24. juli 5.s.e.trinitatis Allerslev Kirke Osted Kirke Glim Kirke 09.00 10.30 10.30 Gudstjeneste Gudstjeneste Gudstjeneste TDJ TDJ MNK 31. juli 6.s.e.trinitatis Osted Kirke Allerslev Kirke Rorup Kirke 09.00 10.30 10.30 Gudstjeneste Gudstjeneste Gudstjeneste TDJ TDJ MNK 7. august 7.s.e.trinitatis Rorup Kirke Allerslev Kirke Osted Kirke Glim Kirke 09.00 09.00 10.30 10.30 Gudstjeneste Gudstjeneste Gudstjeneste Gudstjeneste MNK TDJ TDJ MNK 10. august Onsdag Sognehuset i Rorup Glim Kirke 14.00 17.00 Rorup Menighedsrådsmøde Fyraftensgudstjeneste MNK 14. august 8.s.e.trinitatis Osted Kirke Rorup Kirke 09.00 10.30 Gudstjeneste Gudstjeneste MNK MNK 21. august 9.s.e.trinitatis Allerslev Kirke Glim Kirke 09.00 14.00 Gudstjeneste Gudstjeneste MNK MNK 24. august Onsdag Rorup Kirke 17.00 Fyraftensgudstjeneste MNK 28. august 10.s.e.trinitatis Osted Kirke Rorup Kirke 09.00 10.30 Gudstjeneste Gudstjeneste MNK MNK 1.september Torsdag Munkehuset Allerslev 19.00 Menighedsrådsmøde 4. september 11.s.e.trinitatis Glim Kirke Allerslev Kirke 09.00 10.30 Gudstjeneste Gudstjeneste 7. september Onsdag Stalden Osted 19.00 Menighedsrådsmøde MNK: Marianne N. Kristensen Kirkekaffe * Se omtale TDJ TDJ TDJ: Torsten Dam-Jensen Kb: kirkebil (se sognet) Kirkebil til gudstjenester 46 48 03 17 Omtale Velkommen til en ny medarbejder Interview med gravermedhjælper Paul Sander Hansen Sidste efterår ansatte Allerslev menighedsråd en ny gravermedhjælper, som sammen med kirkens faste graver, Bruce Kiely, skal sørge for, at alt fungerer på kirkegården og i kirken. Mange har allerede mødt Paul Sander Hansen i forbindelse med kirkelige handlinger og ved besøg på kirkegården. Men hvem er han i grunden? Sognepræsten har haft en snak med Paul. - Fortæl lidt om dig selv! Jeg er 46 år gammel og er opvokset i Karlslunde som den ældste af tre børn. Som 20-årig flyttede jeg til en lille lejlighed på Amager, inden jeg som single flyttede til Osager i 2003. En del arbejde er der lagt i at sætte huset – et ”håndværkertilbud” - i stand, og p.t. er jeg i gang med indvendig istandsættelse. Men mon man nogensinde bliver helt færdig med at ordne sådan et gammelt hus? - Du er vist ikke single længere? Nej, jeg er for længst blevet godt gift med Trine, som jeg mødte i 2005 i et regionaltog fra Lejre til Nørreport på vej til arbejde en tidlig morgen. Hvad der dog ikke kan hænde i det offentlige transportsystem! OK – faktisk havde jeg i en periode længere tilbage sunget sammen med Trine i gospelkoret Kefas, så vi kendte da hinanden lidt i forvejen. - Ja, musik- og jernbanedriften er stærk – ikke mindst den første? Så længe jeg kan huske, har jeg sunget og spillet musik. Jeg spillede i nogle år el-bas, men den er nu udlånt til et yngre familiemedlem i Jylland. I nogle år virkede jeg som kirkesanger i Betlehemskirken på Nørrebro. Her sang vi firestemmige motetter ved hver gudstjeneste, så det gav en god træning – også i at synge på latin; men jeg synes nu, det er bedst at synge på et sprog, som menigheden forstår. I Betlehemskirken mødte jeg et gudstjenesteliv og en menighedsforståelse, som tiltalte mig, og som ikke er så fremmed for det kirkeliv, jeg mødte i min opvækst gennem mine forældre. Måske noget mere højkirkeligt, men jeg holder meget af mangfoldigheden. - Dine forældre bor tæt på Osager? Og de har givet dig en god ballast i livet? Mine forældre flyttede for nogen tid siden til Flintevænget i Osted. Jeg har haft troen på Gud, siden jeg var ganske ung. Jeg har haft den glæde at blive ”slæbt med” til møder i Luthersk Missionsforening og til folkekirkegudstjenester i Karlslunde Strandkirke. Steder, hvor der i lyset af Bibelen med glæde og entusiasme blev talt med kærlig alvor om livet og døden og om at se ud over sit eget ego. Som de fleste kristne, jeg kender, har jeg da også haft mine oprør med det miljø, jeg er vokset op i og med Gud. Men troen på det glade budskab, troen på den ubesmittede kærlighed og de åbne arme fra Jesus og Gud har altid for mig givet et kvantespring til forskel af glæde, fred og håb. Guds nærvær mærker jeg specielt, når jeg synger sange med gode perspektiver. I kirken er det specielt salmerne efter prædikenen, der taler mest til mig. Og de taler endnu mere til mig, hvis prædikanten har sagt noget, der har rørt mig, provokeret mig eller sat andre ting i gang i mit sind. Og så er der selvfølgelig nadveren. Der kommer Gud mig altid specielt tæt forbi. - Musikken spiller stadigvæk en stor rolle i dit liv? Helt klart! Igennem et stykke tid har jeg sunget med i ABC Gospel Quartet. Gruppen synger det, man kalder Southern Gospel. Stilen er kendetegnet ved den såkaldte ’harmony singing’, som især er kendt fra Sydstaterne. Fire herrestemmer skal der til. Bedst kendt indenfor den genre er ’Gaither Vocal Band’ og ’Ernie Haase & Signature Sound’. Men de fleste kender nok bedre Elvis Presley. Han var en stor tilhænger af Southern Gospel og havde altid en gospelkvartet med som backing ved sine koncerter. Hvis man har dén mulighed, kan man læse mere om os på www.abcgospel.dk. - Du har ellers beskæftiget dig med mange ting i erhvervsmæssig sammenhæng? Jo, det er blevet til lidt af hvert. Har kørt lastbil for P& T, har været pædagogmedhjælper og pedel. I tre måneder lavede jeg orgelpiber hos Th. Frobenius i Lyngby, men det var både usundt og kedeligt i længden. Jeg har også arbej13 det i kort tid på Kolon i Osted og har sat køkkener op. Oprindeligt er jeg kontoruddannet i FDB. I 13 år var jeg ansat i Kristelig Fagbevægelse som sagsbehandler og som administrativ medarbejder. Derefter kom jeg til PFA, men efter så mange års stillesiddende arbejde trængte jeg ærligt talt til noget andet og gjorde et karriereskift til det mere håndværksmæssige, hvilket jeg ikke har fortrudt. Jeg har stadigvæk lidt kontorarbejde som medhjælp til lønstyring på to forskellige efterskoler her på Midtsjælland, men jeg er rigtig glad for at have fået stillingen som gravermedhjælper i Allerslev. - Hvad får du ellers tiden til at gå med? Af fritidsinteresser holder jeg meget af at komme ud med min fiskestang, hvad enten det er ved kyst, sø eller fra båd. Jeg nyder at trille en tur på min gamle MC. Jeg spiller lidt indendørsfodbold med nogle drenge i nærområdet. Naturen elsker jeg at være i, og jeg kan blive ved med at forundres og glædes over den. Tak, Paul. Det lyder, som om du vil passe rigtigt godt i vores lille team i Allerslev. Velkommen til! Kollekter i 2010 I løbet af 2010 er der blevet samlet 9.341,50 kr. ind i Osted og Allerslev kirker i forbindelse med gudstjenester og andre arrangementer. Osted sogn tegner sig for 3.169,00 kr. I Allerslev sogn er gavmildheden langt større: 6.172,50 kr. Hvad har vi så samlet ind til? Her er en oversigt over, hvad de indsamlede midler er gået til: KFUM & K i Danmark: 548,50 Kandava: 6.901,00 Folkekirkens Nødhjælp (Haiti): 446,00 Soldaternes Flagdag: 1.175,50 Det danske Bibelselskab: 270,50. Tak til alle bidragydere. Torsten Dam-Jensen. 14 Arrangementer i Osted og Allerslev Fastelavn i Osted Igen i år er det fælles fastelavnsarrangement i Osted. Søndag den 6. marts begynder vi med familie-gudstjeneste i kirken kl. 14.00 med megen sang og musik, arrangeret i samarbejde med Missionsforbundet, valgmenigheden og sognemenigheden. Efter gudstjenesten fortsættes der med tøndeslagning m.m. i Osted-hallen. Sogneaften i Munkehuset Med et smil og en sang Tirsdag den 8. marts kl. 19.30 får vi besøg af pastor emeritus Eyvind Holmen. Han er uddannet som lærer og har også virket som organist og præst, sidstnævnte bl.a. ved Opstandelseskirken i Albertslund. Som pensionist har han medvirket ved mange arrangementer med oplæsning, bl.a. af humoristiske tekster af Villy Breinholst og Finn Søborg, og sang til eget klaver-akkompagnement. Der er lagt op til en aften med humor og musikglæde. Højskoleaftener Temaet for årets højskoleaftner er ”kunsten at undre sig – og have mod til at holde fast i sin undren”. Alle mennesker er vel født med nysgerrige – nogle er bare mere nysgerrige end andre. Og nogen lever ligefrem af sin nysgerrighed og sin undren. Men vi har ikke alle mod til at holde fast i vores undren og forfølge den i, hvad retning den trækker os. Onsdag den 9. marts kl. 19.30 taler antropolog Kirsten Hastrup om Knud Rasmussens ekspeditioner mod nord. Knud Rasmussen gjorde om nogen nysgerrigheden til drivkraft for at udforske uudforskede egne af verden. Kirsten Hastrups har i 2010 forfattet storværket “Vinterens hjerte - Knud Rasmussen og hans tid”. Forfatterens ærinde er at forstå, hvad der drev ham ud i det yderste øde, og hvorfor hans rejseberetninger vandt så stor popularitet i samtiden, som de gjorde. Hvad var det for en tid og et samfund, der gjorde ham til helt og bannerfører for langt mere omfattende ideer? Den 11. april kl. 19.30 taler forfatter, litteraturkritiker og Tv-journalist på bl.a. Deadline Jes Stein Pedersen om ”Ordet og bomben” – titlen på en serie, der for knap 2 år siden blev sendt på DR2. Hvad kan litteratur stille op i en verden, hvor terroristernes” fiktion” har et meget større gennemslag, end nogen ro- man? Hvad tænker nogle af verdens største forfattere om terrorens tidsalder? Foredraget vil være en sammenfatning og refleksion over de svar, der kom frem gennem hans arbejde, og en overvejelse over, hvad der pirrer mennesker nysgerrighed i vores jagt efter spænding. Møderne foregår på Osted Fri- og efterskole. Det koster 40 kr. pr. gang. Kaffen betales særskilt. ”Stabat Mater” - koncert i Osted kirke Søndag d. 13. marts kl. 16 er der mulighed for at høre Pergolesis fantastiske værk Stabat Mater i Osted kirke i opsætning for sopran, alt og orgel. Giovanni Battista Pergolesi døde i 1736 kun 26 år gammel i et kloster i Pozzuoli, Italien. Han nåede dog at afslutte et af musikhistoriens mesterværker, nemlig hans udgave af salmen Stabat Mater for sopran, alt og orkester. Stabat Mater er en passionssalme fra middelalderen, der beskriver Marias smerte, mens hun står ved korsets fod. Pergolesis musik er umiddelbart forståelig og følelsesfuld, han befandt sig mellem to musikalske perioder, og musikken har både barokkens tyngde og alvor og rokokoens elegance og følsomhed. Dette tonesprog har siden den første opførelse af værket i 1746 sikret Stabat Mater en fast plads på alverdens koncertprogrammer i faste- og passionstiden. I Osted kirke vil man kunne høre hele værket, der har 12 satser og varer ca. 40 minutter. Det bliver opført af Solveig Hjerrild, sopran, Anne Brandt, alt og kirkens organist Camilla Donovan. Solveig Hjerrild er uddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 2005 som sanger, sangpædagog og musikdramatiklærer. Solveig er fast tilknyttet operakorene på Den Jyske Opera og Det Kongelige Teater. Anne Brandt har ligeledes en diplomeksamen i sang fra konservatoriet i 2000 og fast tilknyttet Radiokoret og operakoret på Det Kongelige Teater. 15 Skærtorsdag i Osted kirke og i Stalden Torsdag den 21. april afholdes det traditionsrige skærtorsdagsarrangement i Osted. Vi begynder kl. 17.00 med en kort nadvergudstjeneste i kirken og fortsætter samværet i Stalden med lammekølle m.m. Efter spisningen vil Erik Lindsø levere et muntert og tankevækkende indspark: ”Livsglædens nødvendighed”. Han er uddannet lærer og har læst religionsvidenskab på Århus Universitet. Tidl. højskoleforstander på Rønshoved Højskole. Han arbejder som kulturjournalist og er redaktør af tidsskriftet ”Grænsen – magasin for mindretal, sprog og kultur ”. Lindsø har desuden været programmedarbejder i Danmarks Radio med speciale i gode historier fra kunst, kultur og hverdagsliv - i fire år vært på P2’s kulturprogram ”Lindsø”. Spisning m.m. koster 50 kr. Drikkevarer kan købes til indkøbspris. Tilmelding skal ske senest den 15. april til Allan Almlund på tlf. 46 49 75 83 eller mail: lise.allan.almlund@ mail.dk. Sogneaften i Munkehuset ”Evt. pårørende bedes henvende sig til…” Af og til støder man på en dødsannonce i avisen, der slutter med ovennævnte ord, der sætter tanker i gang hos læseren. Tirsdag den 12. april kl. 19.30 går vi bagom triste og ensomme menneskeskæbner – fortællinger om liv, der sluttede ubemærket. Man gyser uvilkårligt ved tanken om at dø, uden at nogen rigtig opdager det. Aftenens foredragsholder er cand.merc. og internet-blogger Ida Holst. I 2005 besluttede hun at undersøge nærmere, hvem der gemte sig bag disse triste annoncer. Hun gav liv til 11 døde. Fem af dem beskriver hun i bogen ”Velfærdsfortællinger”, der udkom sidste år. Bogen er ét langt dementi af, at velfærdsstaten er en garanti mod at dø helt alene. Under Ida Holsts forskning dukkede meget forskellige livshistorier op. Nogle af de afdøde blev svigtet, andre valgte selv isolationen. Der er også solstrålehistorier ind imellem. I tre tilfælde var hun den eneste, der mødte op til bisættelsen. Hun opdagede også, at præster reagerer forskelligt på dén type bisættelser. 16 Fredagstræf i Stalden i Osted Mikkel og miraklerne Måske er der endnu folk i Osted, som husker en usædvanlig præst, som i daglig tale gik under navnet Mikkel. Han var sognepræst i Osted og Allerslev fra 1979 til 1985. Fredag den 6. maj kl. 14.00 kommer pastor emeritus Mikkel (tidl. Poul Erik) Nørgaard Mikkelsen til Stalden i Osted Præstegård, hvor han vil holde foredrag ud fra titlen: ”Mirakler”. Mikkel fortæller om sig selv: ”Jeg er 68 år. Født i Thy. Cand.teol 1968. Derefter i 2 år præst og seminarielærer i Nuuk efterfuldt af yderligere 2 år som programsekretær i Grønlands Radio og redaktør af Godthåb Avis. Fra min hjemkomst fra Grønland i 1972 til min pensionering i 2009 har jeg været præst i Humble på Langeland, i Osted-Allerslev og de sidste 23 år i Ørbæk-Refsvindinge på Fyn. Nyder nu mit otium på Amager. Mit foredrag er et causeri om selvoplevede mirakler inspireret af Martin Luther, der et sted siger: Den, der tror på skabelsen, ser mirakler overalt. Den, der ikke tror, ser ingenting!” Kaffebordet er dækket, og der er også fællessang. Lejre Kulturdage 2011 – også i Osted kirke I perioden 30. april til 15. maj løber Lejre Kulturdage 2011 af stabelen. Der er fællesarrangement for alle kirker i Lejre provsti søndag den 15. maj kl. 9-15 med gudstjeneste i Gershøj kirke og efterfølgende pilgrimsvandring. Men også i år deltager Osted kirke med egne arrangementer. Hele tre af slagsen. Først onsdag den 3. maj kl. 19.30 med en særlig gudstjeneste, hvor Tolstrupkoret medvirker. Dernæst et børnetræf på kirkegården fredag den 6. maj kl. 15-17.30 med afsluttende suppespisning. Endelig er der lørdag den 6. maj kl. 15.00 historisk vandring i kirken og på kirkegården med sognepræst Torsten Dam-Jensen. Vi mødes ved våbenhuset. Vandringen forventes at vare en god times tid. Sogneaften i Munkehuset Mordet på Marie Lock-Hansen Tirsdag den 10. maj kl. 19.30 fortæller forfatteren og historikeren Dines Bogøe om ét af de mærkeligste uopklarede drabssager i Danmarkshistorien - mordet på fru Marie LockHansen i Højbjerg ved Århus i 1967. Fredag den 10. november 1967 kunne man i eftermiddagsaviserne læse: To kvinder skudt ned i formiddags i villa i Højbjerg, Århus af tilsyneladende desperat mand. Den ene kvinde dræbt på stedet. Det var den 43-årige fru Marie Lock-Hansen, der var blevet skudt. Husassistenten blev alvorlig såret. Det officielt uopklarede drab er blevet omtalt som Danmarks næststørste kriminalsag. Utallige artikler er skrevet om sagen og drabet er omtalt i mindst 8 bøger. Der er lavet flere Tv-udsendelser om Højbjerg-mordet. Klezmer-koncert i Allerslev kirke Onsdag den 25. maj er der mulighed for at opleve den internationalt anerkendte klezmergruppe ”Mazel” i Allerslev kirke. Klezmer er betegnelsen for den meget stemningsfulde jødiske musiktradition, der var meget udbredt i Østeuropa frem til 2. verdenskrig. I dag er den først og fremmest festmusik brugt til ugelange bryllupsfester, men den er også de mere stille melodier, som sammensmelter smerte og glæde. Egentlig var klezmer betegnelsen for instrumenter (klizemer), men kom siden hen til at dække musikerne og genren. En klezmer betyder i jødisk sprogbrug én, der spiller melodier efter gehør. De typiske instrumenter er strygere, klarinet og harmonika, og idealet var at få instrumenterne til at komme så tæt som muligt på den menneskelige stemme inspireret af kantorens stemme i synagogen. Mazel består af 5 musikere, som siden 1998 har givet koncerter overalt i Europa og Danmark og var bl.a. et af hovednavnene ved Singer Festivalen i Warszawa 2006 samt været livemusik til banebrydende danske balletter. Koncerten starter kl. 19.30, og der er gratis adgang. Sangaftener i Stalden Repræsentanter for Østjyllands Politi har enkelte gange udtalt sig til pressen om sagen: ”Det eneste, vi ved, er, at en ganske almindelig husmor blev myrdet en ganske almindelig fredag formiddag”. ”Vi har talt med den omtalte formodede gerningsmand: Han havde et skudsikkert alibi”. Sag nr. N 287/1967, Århus Kriminalpoliti blev i 2010 deponeret på Landsarkivet i Viborg: Politiets rapporter er først tilgængelige i 2042. Hør forfatteren og historikeren Dines Bogø fortælle om sagen og om de mange teorier samt formodede gerningsmænd, der er nævnt i forbindelse med drabssagen. Forfatteren vil vise mange opsigtsvækkende fotos. Gå ind på www.din-bog.dk og læs mere om foredragsholderen og hans mange spændende projekter. For alle, der holder af at synge, er der i 2011 mulighed for at deltage i to fællessangsaftener i Stalden. Det vil være torsdag den 16. juni og onsdag den 21. september. Den første aften vil handle om at rejse. Vi vil synge sange om eksotiske steder, om varme og ferie, om at bevæge sig og lade sig bevæge og måske også om at længes hjem. Den anden aften vil handle om hav og vand. Her vil være sange om at sejle og svømme, om at tørste og drikke og sange om ø og strand. Begge aftener vil der dog også være tid til, at deltagerne kan vælge deres yndlingssange, og her er der frit slag. Osted menighedsråd håber, at mange vil have lyst til at synge i Stalden. Man behøver ikke have en god eller stor sangstemme. Eneste forudsætning for at deltage er lyst og nysgerrighed til at synge kendte og ukendte sange sammen med andre. Aftenerne begynder kl. 19.30, og der er gratis adgang. 17 Kirkevandring – Tre forskellige gudshuse I efterhånden adskillige år har vi afholdt pilgrims- eller kirkevandring i Allerslev sogn, de seneste år på Trinitatis søndag. I år gør vi det på en lidt anderledes måde søndag den 19. juni. Vi begynder i Allerslev kirke med en kort nadver-gudstjeneste. Derefter vandrer vi til Osted kirke og videre til Særløse kirke for at slutte i Allerslev. Undervejs hører vi spændende historier og får lidt forplejning. Det siger sig selv, at en så lang vandring – ca. 15 km – kun er for de raske og rørige. Alligevel kan alle være med! Kørselskoordinator Flemming Worm Andersen sørger for, at man kan være med i Osted og Særløse kirker, når vi holder andagt og hvil dér. Du kan få kørelejlighed ved at ringe på tlf. 46 48 09 48 – gerne i lidt god tid, så Flemming ved, hvor mange køretøjer kan skal råde over. Man er naturligvis også velkommen til kun at deltage i dele af vandreturen. Hilsen fra Kandava Zigrida Pelite, mangeårigt og uhyre trofast medlem af vores evangelisk-lutherske venskabsmenighed i Kandava i Letland, sender en nytårshilsen til menighederne i Oste og Allerslev sogne: Jeg ønsker jer et godt og lykkeligt nytår fuld af gode hensigter. Vi er så taknemmelige for den økonomiske og åndelige støtte til vores suppekøkken. Takket være jeres og andres donationer var vi i stand til at servere 13.418 portioner suppe til mennesker i nød i 2010. Til jul gav vi også et måltid til 55 mennesker. Vi serverede fjerkræ, sauerkraut, kartofler og bønner. To familier kom med kødpies, kager og frugt. Efter måltidet talte vores evangelist, Atis Freipics, og Marta Terauda, en repræsentant fra Adventisterne. Nogle af byens baptister delte eksemplarer af Det nye Testamente ud. Denne vinter har vi haft masser af sne. Det er smukt, når man ikke fryser og sulter. Antallet af mennesker i nød 18 stiger for hver dag, men det er godt at vide, at vi ikke er glemt. Vi er glade for at have fundet et sympatisk og generøst hjerte hos jer. Tak! HUSK at du kan støtte vore venner i Kandava ved at bidrage til indsamlingerne i Osted og Allerslev kirke og ved at melde dig ind i Kandavas Venner hos Finn Krog på tlf. 46 49 09 78 – mail: kandava@live.dk. Sammen med andre gode kræfter arbejder Kandavas Venner, stiftet 24. november 2009, på at styrke forbindelsen til Kandava i Letland. På hjemmesiden www.kandava.dk kan du læse mere om foreningen. Andetsteds i dette nr. af kirkebladet fremgår det, at vi i 2010 samlede 6.901,00 kr. ind til projekt suppekøkken i Kandava. Beløbet er blevet indbetalt på vores særlige Kandava-bankbog, hvor der nu står næsten 10.000 kr. Pengene overdrages til Kandava snarest belejligt. Navne og adresser Osted og Allerslev kirker: SOGNEPRÆST Torsten Dam-Jensen, Byvejen 30 A, Osted, 4320 Lejre. Tlf. 46 49 70 97 Træffes bedst kl. 12 -13 tirsdag - fredag Mandag fri. E-mail: tdj@km.dk Præstesekretær: Kirkekontoret, Byvejen 30 A. Ena Nielsen 46 49 70 97. KAEN@km.dk. Træffes tir. 9-14 og fre. 11-16. MENIGHEDSRÅD: Osted Menighedsråd: Formand: Kirsten Irene Juul Tlf. 46 49 79 79 Næstformand: Nils Frederiksen 46 49 87 11 Kontaktperson: Anne Birgitte Larsen 46 49 74 24 Kirkeværge: Ragnhild Hansen 46 49 73 06 Allerslev Menighedsråd: Formand: Kurt Bierbum Tlf. 46 48 02 64. Næstformand: Hans Kongsgaard Nielsen 46 48 07 23 Kontaktperson og kirkeværge: Finn Krog Christensen 46 48 09 78 Personale ved Osted og Allerslev kirker: Graver ved Osted Kirkegård: Ib Algot Nielsen Kontor: Byvejen 30 B, Osted, 4320 Lejre ostedkirkegaard@mail.dk Tlf. 46 49 78 08. Mandag fri Gravermedhjælper: Erling Gundel Pedersen Graver ved Allerslev Kirkegård: Bruce W. Kiely Tlf. 23 30 13 41 Bruce_kiely@tdcadsl.dk Gravermedhjælper: Paul Sander Hansen Organist (begge kirker): Camilla Donovan Tlf. 46 42 02 49 Kirkesanger (begge kirker): Henrik Rasmussen Tlf. 46 49 77 75 Rorup og Glim kirker: SOGNEPRÆST Marianne N. Kristensen, Rorupvej 15 4320 Lejre. Tlf. 46 49 71 37 Træffes bedst kl. 10-11. Torsdag bedst kl. 18-19. Mandag fri. E-mail: mnk@km.dk Præstesekretær: Sagsbehandling på kirkekontoret. VitaJøhnk 56 87 17 89. Mail: vjoe@km.dk MENIGHEDSRÅD: Rorup Menighedsråd: Formand: Jens-Erik Mogenstrup Tlf. 46 49 70 18 - 20 13 84 89 Næstformand og kirkeværge: Leif Høgsvig 46 49 74 52 Glim Menighedsråd: Formand: Tove Thorst Tlf. 46 48 02 24. Kirkeværge: Bjarne Vestergaard 46 48 11 07 Personale ved Rorup og Glim kirker: Graver ved Rorup og Glim Kirkegårde: Kirsten Jensen Kontor: Rorupvej 28, 4320 Lejre Tlf. 23 43 11 87 Træffes efter aftale Telefontid bedst tirsdag – fredag kl. 12-12.30 Organist (begge kirker): Finn Graunbøl Tlf. 25 63 12 11 fgraunboel@gmail.com Kirkesanger (begge kirker): Berit L. Larsen Tlf. 56 14 89 40 19 Bagsiden Dengang tonen var hård I vore dage klages der ofte over, at tonen er hård i den offentlige debat i vort land, ikke mindst i den såkaldte kulturkamp, herunder flygtninge- og indvandrerdebatten. Dykker man lidt ned i historien, ikke mindst kirkehistorien, dukker der imidlertid mangfoldige eksempler frem, der er langt, langt hårdere i tonen. Vor kirkes reformator, Martin Luther, er således berygtet for en særdeles skarp pen, og hans katolske modstandere lod ham ikke noget efter. Et langt tidligere eksempel på en rå debattone er pave Innocens IVs brev til den tysk-romerske kejser Frederik II. Det blev til omkr. 1250 i overgangen fra høj- til sen-middelalderen, hvor der var en heftig kamp mellem pave- l i m S og kejserdømme. Paven ekskommunicerede kejseren og kaldte til korstog mod ham. Kejseren svarede igen ved at kaldte paven for Antikrist, thi ’Den Hellige Fader’ ville tilrane sig verdslig magt og levede ikke i apostolisk armod. En kritik, der er blevet fremført mange gange senere. De følgende linjer er gengivet fra Hans Lyngby Jepsens historiske roman fra 1992 om Frederik II (p. 280): Den Hellige Fader erfarer, at du har henvendt dig til konger og fyrster og rettet modbydelige beskyldninger mod os om, at vi forsøger at snigmyrde dig. Alle kristne ved, at det er en løgn, som skriger mod himlen. Kirken har altid brugt rene våben og kæmper for freden. Du er Paradisets onde slange med den sleske tunge, farisæer, Judas, Pilatus, Nero, skarpretter og brandstifter! Du er en maddike forædt i råddenskab, trøskebille i svampet træ, tæge på et ådsel, igle på leprosisk (spedalsk) sår, spy på surt kød, orm i gæret jord, sumprotte, giftslange! Vi vil proppe dine løgne ned i dine tarme, så de udvider sig af gæring og gas, til du eksploderer som en tønde overgæret vin, og din endetarm sprænges i laser. Din ånde afslører dig, den stinker som Djævelens. Du prøver at skjule dine horn og din buskede hale under dyre hatte og støvler og bukser, men stanken fra dine indvoldes gæring afslører dig. Torsten Dam-Jensen Hvad kan man få for et ribben? Vorherre havde netop skabt jorden og dyrene, og som kronen på værket skabte han mennesket – Adam. Adam havde det meget skægt i paradiset, men det begyndte hurtigt at blive lidt kedeligt. Adam gik til Gud og klagede sin nød. ”Øh.. Gud”? - ”Ja min søn, hvad er der galt”? - ”Joh, ser du, det er jo meget sjovt med alle dyrene og de fine planter, men der mangler et eller andet”. Og Gud sagde: ”Fint. Jeg har lige den rette løsning til dig, og det vil du ikke komme til at fortryde. Jeg vil skabe KVINDEN. Det mest perfekte, yndige væsen, du kan forestille dig. Hun kan læse alle dine inderste tanker og opfylde alle dine inderste ønsker. Men - det kommer til at koste dig dit højre øje, din højre arm og dit højre ben”. Av, den var værre, tænkte Adam, men kort tid efter besluttede han sig: ”Øh Gud, hvad kan man få for et ribben”? Kilde: Dagbladet Roskilde