The intertwining of autofiction and multimediality: Selfacting in

Transcription

Så er der nyt i beretningen om Kim Verups
deltidsstudium på Aalborg Universitet. Kim
Vi suser af sted i kassen på de fire hjul mellem
arbejde, hjem og andre destinationer. Vi
Fra økonomistudier til et spændende og
anderledes landmålerjob i udlandet
er nu nået igennem 3. semester og beretter nøgternt og kontant om studieforløbet.
tænker vi næppe over, om den vej vi kører,
måske har rødder langt tilbage i tiden.
Pia Høgh fortæller om et helt specielt
arbejde i Europa og Australien
MÅLEBLADET
NR.1 FEBRUARNR3/2013
2012
MÅLEBLADET
MÅLEBLADET NR3-2013
1
Målebladet udgives af
Kort- og Landmålingsteknikernes Forening
Anelystparken 37D, 8381 Tilst.
Hovedbestyrelse:
Thomas Wester-Andersen, formand
2398 9229
thomas.wester.andersen@gmail.com
Dijana Ivanisevic
Tlf: 2695 3119
dijana.ivanisevic@yahoo.dk
Henrik Pangel, næstformand
Tlf: 5092 1300
henrik.pangel@gmail.com
Sektion privat:
Knud Meller Nielsen
Tlf: 2666 8464
knud.meller.nielsen@hotmail.com
Jens Chr. Madsen, kasserer
Tlf: 2372 6205
jcm@ge.dk
Karsten Vognsen, sekretær
Tlf: 5151 7351
klfvognsen@gmail.com
Sektion offentlig:
Jimmy Petersen
Tlf: 2713 7533
jpp@vd.dk
lisby@stofanet.dk
Ditte Dahm Nielsen
Tlf: 5477 9442
stenbjerggaard@vip.cybercity.dk
Redaktion:
Jan Slot-Carlsen
Houvej 187, 9370 Hals
Tlf. 2028 2782
maalebladet@gmail.com
Jens Erik Bundgård
Sanatorievej 55, 6710 Esbjerg V
Tlf: 7511 6710
jebundgaard@yahoo.dk
jeb@esbjergkommune.dk
JohnnyHumlebæk
Violvej 38, 8680 Ry
Tlf: 2326 4225
Charlotte Gosvig-Nielsen
Tlf: 4095 3667
charlottegosvig@msn.com
humlebaek@privat.dk
Martin Aspelund
Tlf: 2532 8452
martin.asplund@gmail.com
Knud Meller Nielsen
Roarvej 25, 8230 Åbyhøj
Tlf: 2666 8464
knud.meller.nielsen@hotmail.com
Layout: Jan Slot-Carlsen
Tryk: LaserTryk, Aarhus
Annoncepriser:
Kontakt sekretariatet!
Deadlines i 2013:
Nr. deadline:udkommer:
16/2 6/3
2 10/51/6
31/8 1/9
4 1/111/12
Link til KLF med QR kode
til Windows, Android eller I-phone.
Sekretariatets kontortid
Mandag - onsdag
10-1430
Torsdag:
10-17
Fredag: lukket
Telefon:
8614 6818
Telefax:
8614 6712
e-mail:
klf@kl-f.dk
Hjemmeside: www.kl-f.dk
ISSN: 0905-085X
2
Hej
Velkommen til side 3
Velkommen til de dimitterede
Velkommen tilbage fra sommerferie
Velkommen til ny overenskomst med landinspektørbranchen
Velkommen til klubmøde - med familie - i Middelfart - om Lillebæltsbroerne
Velkommen til klubmøde - i Århus - med og om æresmedlem Anders Vasehus Madsen
God læselyst!
Thomas Wester-Andersen
formand
3
INDHOLD
Formanden har ordet................................................................... side 3
Fra økonomistudier til LMT.......................................................... side 6
En vejhistorie fra Midtjylland.............................................................. side 10
Flere kommuner sender............................................................ side 12
3. semester på MTM................................................................. side 14
Ny om Hedeselskabet............................................................... side 16
Ko
Ove Klok stopper....................................................................... side 16
Kort Nyt..................................................................................... side 18
Støtteklub i KLF......................................................................... side 18
Outplacement............................................................................ side 20
15 nye lansmålingsteknikere..................................................... side 21
Kortlægning med droner............................................................ side 22
Kinesiske Beidou....................................................................... side 23
SKMF 60 år............................................................................... side 24
Mindeord................................................................................... side 25
Tegneserie................................................................................. side 26
4
Leica Nova MS50
Træf den rigtige beslutning
Leica Nova MS50 – Verdens første multistation
Du har kun et øjeblik til at træffe den rigtige beslutning. Den ultimative
performance og pålidelighed er derfor altafgørende. Vores nye Leica
Nova MS50 multistation kombinerer totalstation, billedbehandling og
scanning-teknologier i en samlet og helt unik løsning.
Løsningen dækker hele arbejdsprocessen fra indsamling og visualisering,
henover beslutning og handling til endelig leverance.
Leica Nova: en helt ny dimension indenfor måleteknik
HR-Design.dk
www.leica-geosystems.com/nova
5
Fra økonomistudier til
spændende og anderledes
landmålerjob i udlandet
Pia Høgh fortæller om et helt specielt arbejde i Europa og Australien
Af Jens Erik Bundgaard
Pia Høgh (40), der er født og opvokset i Hundslund mellem Odder og Horsens, valgte i 90’erne
at skifte økonomistudierne ud
med en uddannelse som kortog landmålingstekniker, da det
er et mere afvekslende job med
både inde og udearbejde. Et
valg hun ikke har fortrudt, da
det har givet spændende opgaver i både Europa, New Zealand
og Australien hos firmaet Here/
Nokia Maps/Navteq.
Jobskifte
Pia blev teknisk student fra Horsens Tekniske Skole i 1993. Tog
et år til England som au pair.
Derefter tre års økonomistudier i
Aalborg. Sprang fra disse studier,
da det gik op for hende, at hun
ikke ville arbejde med det resten
af livet. Efter en tænkepause besluttede hun, at gå tilbage til det
tekniske og blive kortog landmålingstekniker, for at få mere
afveksling i arbejdet.
Pia siger: - Mine nye uddannelsestanker startede i 1999,
hvor uddannelsen som kortog
landmålingstekniker var under
ændring til en toårig uddannelse. Jeg kunne komme ind
uden praktik og direkte med min
studentereksamen. Da den nye
uddannelse først trådte i kraft
fra sommeren 2000 og jeg lige
inden havde fået lovning på 10
måneders praktik hos Horsens
Kommune, besluttede jeg at tage
praktikken først. Ideen var så, at
jeg fik mulighed for at se om det
var noget for mig, nu hvor jeg var
sprunget fra økonomistudierne.
Jeg manglede efter de 10 måneder hos Horsens Kommune kun
to måneders praktik. Dem var jeg
heldig at få hos landinspektørfirmaet Bøge og Krappe i Aarhus.
Man kan således sige, at jeg fik et
godt indblik i, hvad jeg gik ind til,
da jeg startede på uddannelsen i
2000.
Studierne og Kampsax
Under studierne var vi på tur til
København, hvor vi blandt andet
var ude og besøge Kampsax. Lige
før sommerferien i 2002 kom der
et opslag om, at de manglede
kortog landmålingsteknikere. Da
jeg skulle på sommerferie i København, besluttede jeg mig for at
ringe og høre om de stadig manglede folk. Jeg var heldig og blev
inviteret til jobsamtale og inden
samtalen var færdig, havde jeg
underskrevet et ½ års kontrakt,
og skulle starte den 1. august i
deres fotogrammetriafdeling og
arbejde med højdemodeller. Et
par uger efter læste jeg så, at
COWI havde købt Kampsax og
jeg blev lidt nervøs, men heldigvis havde det ingen indflydelse.
Efter et halvt år blev jeg fastansat
og flyttede til Gentofte. Firmaet
flyttede senere til Lyngby og mit
arbejde ændrede sig ligeså stille
fra højdemodeller til paspunkt
bestemmelser i flyfoto og data
forsendelse til Indien. Det var ikke
lige det jeg havde forestillet mig,
da jeg blev kortog landmålingstekniker. Da en kollega herefter
henledte min opmærksomhed
på en stillingsannonce fra Navigation Technologies/NAVTEQ/
NOKIA, (det har skiftet navn et
par gange), hvor man både skulle
6
arbejde med GPS og GIS tænkte
jeg, at det skulle prøves. Jeg var
så heldig at få jobbet og startede
der i august 2003.
Bil-navigation
Det blev ikke til så meget arbejde med GPS eller GIS, men
det var et virkeligt spændende
job. Vi lavede kort til navigation.
Kortene blev brugt primært til
bil-navigation da jeg startede,
men det udviklede sig til både
internet og telefoner og fokus blev
gradvis udvidet til også at omfatte
fodgængere. Da jeg startede, var
det primært navigation til biler der
var fokus på. Vi solgte til mange
af de store bilfirmaer og Garmin,
Navision og mange flere.
Da jeg startede, var statsvejene, amtsvejene og de store
kommuneveje ”kørt” (registreret),
ligesom de største byer var ”kørt”.
Vores Danmarkskontor blev startet i 1998 og på det tidspunkt var
man for alvor begyndt at ”køre”
Danmark.
I 2003 var der dog stadig en
del byer der ikke var med. I de
første år arbejdede vi to og to
sammen og skiftedes til at køre og
indsamle. I Danmark var vi typisk
ude en uge af gangen og i resten
af Norden og når vi var længere
væk fra kontoret, var vi typisk ude
14 dage eller længere.
– fra en af de tidligere år hos Navteq, hvor jeg sidder på arbejspladsen i bilen
og indsamler data.
Arbejdsgangen
Før jeg blev ansat, blev der brugt
papirplot i A0 og en kuglepen med
3 farver til at markere ændringerne på grundkortet. Jeg har kun en
gang prøvet at arbejde med papirplot. Det var i Warszawa, hvor
produktionen skulle kodes, og
de derfor helst ville arbejde med
plots, (produktionen lå dengang
i Fargo, USA). Dengang havde
vi computeren med til at fange
GPS sporet. Heldigvis var de gået
fra papir-plot da jeg blev ansat.
Vi havde en bærbar computer
til at ligge i bilens bagagerum.
Den var forbundet til en skærm
ved passager sædet og en GPS
på taget og en musepen. Det
var arbejds-redskaberne for at
indsamle vejmidter, skilte af alle
slags, blokerede veje, grusveje
og trafiklys mv.
Når vi kom hjem med de indsamlede data, skulle det hele kodes i et program firmaet selv havde udviklet. Princippet mindede
lidt om AutoCAD og Microstation.
Vi arbejdede dog ikke i lag, men
med attributter der er knyttet til
– på kursus i Grækenland. Historisk baggrund!
7
de efterbehandler materialet med
vores hjælp, da de ikke har vores
forståelse for vejnettet. Da der
blev mindre kørsel/arbejde, begyndte jeg mere at arbejde med
projekter og var i nogle år leder
for projekter i Danmark. Da det
både drejede sig økonomien og
planlægningen, kom min økonomiske baggrund mig til hjælp.
Hjemmearbejdspladsen
– fra hundeslædetur med en kollega.
et vejstykke. Altså sammenhængende linier til det navigerbare
og polygoner til det ikke navigerbare. Efter et års tid begyndte vi
at bruge kamera. Først havde vi
et enkelt som støtte, hvis vi skulle
have overset et skilt. Senere blev
det udviklet til at sidde på taget og
optage i 360 grader, med henblik
på, at vi så kun skulle køre vejen
i en retning. Men vi skulle stadig
indsamle i begge retninger, så
det gav nogle vrid i nakken. På et
tidspunkt blev det besluttet, at vi
ikke skulle køre med en kollega,
men med en lejet chauffør. Det tog
noget af det sjove væk, for det er
altså noget helt andet at køre med
en fremmede end med en kollega,
man kan gå ud og have det sjovt
med bagefter eller på fridagen.
F.eks. var jeg på en hundeslæde
tur med en kollega, det var sjovt.
Europas og Australiens veje
”køres”
Da der kun er tre på kontoret
i Danmark, har vi i Norden et
stort samarbejde. Derfor har jeg
kørt/arbejdet en del i Sverige og
Finland. Jeg har også hjulpet til
med at opbygge Tallins og Warszawa’s grunddata fra bunden, da
de skulle ”køres” for første gang.
Man startede med at opbygge et
nyt land ved at ”køre” de store
Europaveje først, så man fik et
sammenhængende net. Derefter
”kørte” man de store byer. Når
det var på plads, oprettede man
typisk et kontor og så overtog de
lokale selv arbejdet med at skabe
databasen for resten af landet.
En anden stor opgave jeg var
så heldig at hjælpe til med, var
på
gården
da Australien skulle ”køres”. Jeg
arbejdede sammen med kollegaer
fra Frankrig, Canada og USA. Der
var altid rift om pladserne når der
skulle ”køres” et nyt land, for selv
om vi kørte hele dagen og det
var lange dage, så var der også
fridage hvor man kunne se lidt på
landet/byen. Der var også aftener hvor vi var ude at spise med
kollegaerne og bare havde det
hyggeligt. Det kunne også være
hårdt. I Australien måtte vi skifte
plads i bilen hver 2. time, fordi der
ikke skete noget. Der var ingen
skilte, ingen huse, ingen biler,
ingen ting. Chauffør og indsamler
måtte derfor skifte plads ellers
ville vi være faldet i søvn.
Her de sidste par år er udviklingen gået i retning af, at
”kørslen” går meget hurtigt. Der er
nu udviklet programmer der kan
genkende skilte mv. En person
kan bare køre, så optager videoen
og det hele sendes til Indien, hvor
De sidste fire år har jeg arbejdet
hjemme fra. Jeg har altid drømt
om at komme til at bo på en gård.
I 2008 skulle det være, men jeg
rejste jo stadig en del, både på
feltarbejde og med kurser på kontorer i andre lande. Jeg var bl.a.
på kursus i Athen, da vi startede
op med kort, der var rettet mod
fodgængere, (jeg har gået og cyklet det halve af Odense og været
igennem en tredjedel af Aarhus
til fods for at indsamle data om
trapper og stier).
Tilbage til det med gården, det
var lidt svært med dyrehold og det
var jo hele tanken med gården.
Men min søster der boede i en
lejlighed med sin lille pige, var
også træt af at bo i byen og ville
gerne på landet, så vi fik den idé,
at vi kunne købe en gård sammen
og på den måde hjælpe hinanden.
Hun kunne passe dyrene når jeg
var væk og jeg kunne hjælpe med
at se efter hendes datter. Jeg
søgte om få en hjemmearbejds-
– gården, som jeg deler med min søster og hendes datter og alle dyrene.
8
plads og det blev bevilget. Det
var så bare at finde en gård der
var stor nok til, at vi kunne dele
den og som var til at betale (det
var derfor jeg skulle have hjemmearbejdsplads, for det var for
dyrt med en gård på Sjælland). Vi
fandt en gård i Vindblæs, 7 km syd
for Løgstør og flyttede ind i 2009.
Da det er en gård fra 1881, hvor
der er der meget at renovere, går
der en del tid med det.
Min søster og jeg er ikke fra
Løgstør egnen og da jeg ikke så
mange mennesker i dagtimerne,
skulle der ske noget. Jeg blev
hurtigt medlem af byfest udvalget og Borgerforeningen og er
også blevet redaktør af Borgerforeningens hjemmeside, så jo,
vi er blevet rigtig godt modtaget
af lokalbefolkningen, selv om de
syntes, det er lidt mærkeligt at vi
deler gård.
Thisted Kommune med udfordringer
Her i starten af 2013 syntes jeg,
jeg trængte til nye udfoldninger
og var også blevet lidt træt af at
sidde alene hjemme. Jeg savnede de gode kollegaer tæt på,
og da jeg faldt over en annonce
fra Thisted Kommune om, at de
søgte en ny GIS medarbejder,
søgte jeg stillingen og fik den. Jeg
startede den 1. juni og skal love for
jeg har fået udfordringer. Der var
to GIS medarbejdere i Thisted. Af
forskellige årsager stoppede de på
samme tid, så vi var to nyansatte.
Det er 10 år siden vi begge har
arbejdet med GIS, men vi fik et
lynkursus på 5 dage i kommunens
kort opsætning og så en hotline vi
kan ringe til i nødstilfælde og så
kunne vi gå i gang. Fik jeg sagt,
at GIS afdelingen også lige blev
flyttet ind til IT- afdelingen, så der
var ingen kollegaer med forstand
på Mapinfo, der kunne hjælpe hvis
der var et lille problem. Men jeg har
fået en masse nye flinke og hjælpsomme kollegaer, og vi flyder da
også oven på endnu, så det skal
nok gå det hele. Vi bruger den stille
sommerperiode til at sætte os ind i
Kortinfo, RAP, Diadem, Rosy, Lois
Bygningsadskillelse osv.
Pia’s tidligere kollega, Svend Storgaard, skriver:
I de snart 10 år Pia har været hos HERE/NOKIA MAPS/NAVTEQ, har
de digitale kort udviklet sig dramatisk. Da HERE i Danmark kun har
3 ansatte, har der været et stort behov for, at hver enkelt har kunnet
udfylde mange forskellige roller. Her tænkes på alt fra digitalisering,
feltarbejde, kontaktskabelse til eksterne aktører og samarbejdsrelationer på tværs af de nationale grænser. Pias tekniske baggrund har
passet rigtigt godt ind i mange af de kortrelaterede opgaver der følger
i kølvandet med at lave digitale kort/navigationskort. Med Pias uddannelsesmæssige baggrund har det derfor været helt naturligt, at hun har
løst disse opgaver, med en god forståelse for, hvilke fordele og ulemper
de enkelte arbejdsprocesser har betydet for kortdatabasens ve og vel.
Gennem de 10 år har Pia langsomt men sikkert bevæget sig længere
og længere væk fra den pulserende storby, for til sidst at slå rødder i
region Nordjylland. Ingen tvivl om, at landlivet har trukket, hvilket også
bevidnes i at ethvert telefonmøde er blevet indledt med en distinkt gø’en
og miau’en, specielt når postbudet har vist sin ankomst. Vores kortdatabase har dog haft stor glæde af et lokalt hjemmekontor – specielt
området omkring Vindblæs synes at være et af de områder i Danmark,
der i vores Navigationskort, er allerbedst opdateret.
– på feltarbejde Island rundt.
9
En vejhistorie
fra Midtjylland
Af Johnny Humlebæk
Når vi suser af sted i kassen på
de fire hjul med arbejdet, hjemmet eller andre destinationer
som vores mål, tænker vi næppe
meget over, om den vej vi kører
på måske har rødder langt tilbage i tiden, og at man igennem
mange generationer har færdedes ad lige netop den rute i århundreder og i enkelte tilfælde
årtusinder. Men faktisk er der en
del af vores nuværende færdselsårer, som har været brugt
langt tilbage i tiden. En sådan vej
vil vi lige rette fokus mod, bl.a.
fordi nogle KLF medlemmer er
bekendt med omtalte vej.
Vejen, som er en kommunevej,
hedder på strækningen henholdsvis Porskærvej og Allinggårdsvej og går forbi landsbyen
Svostrup i Midtjylland ved Sminge sø, 10 km nord for Silkeborg.
I Svostrup ligger en gammel
Kongelig priviligeret kro, som
igennem tiden har tjent mange
formål bla. som færgekro med
færgefart over Gudenå, pramdragerkro for den pramfart, der
var på samme å i sidste halvdel
af 18 hundredetallet mellem Silkeborg og Randers - og sidst
men ikke mindst som vejkro ved
alfarvej.
Omtalte vej har nemlig tilbage i
middelalderen været forbindelsesled imellem to vigtige jyske
kongebyer Skanderborg og Viborg, og i nyere tid og starten af
1900 tallet været landevej. Det
kan i øvrigt nemt ses ved et kig
på de gamle matrikelkort over
vejforløbet, hvor vejen er angivet
med teksten ”landevej” eller med
teksten ”mod Skanderborg” eller
”mod Viborg”. Normalt blev landeveje angivet som 22 alen bred
(alen = 62,771 cm), som er klassificeringen for mindre landeveje
efter Vejforordningen af 13. december 1793. I samme forordning er hovedlandeveje angivet
til 30 alen, landevej som nævnt
22 alen, og by- og sogneveje
(kommunevej) til 12 alen, og endelig andre privatveje til 6 alen.
Den gamle vej gik fra Viborg
mod sydøst ned mod Alling, forbi
Svostrup videre til Resenbro. På
denne stækning står endnu 4
af de gamle 1/4 milesten (1 mil
= 7,532 km) i granit. Herefter
gik vejen mod Linå og videre til
Tulstrup, hvor vejen på en del af
strækningen har navnet Oksevejen. Endelig ned langs østenden
af Knudsø til Siim for at ende i
Skanderborg.
De gamle sten, der står på
strækningen Resenbro – Alling
er af en simpel tilvirkning. Ved
nærmere eftersyn kan man se,
at de er nummeret med romertal. Disse sten adskiller sig meget fra den type milepæl, som
var foreslået i de nye vejregler,
hvor de helst skulle være af marmor og have form af en obelisk.
Disse flotte marmorsten kan
endnu ses visse steder på gamle
Sjællandske hovedveje, f.eks.
København – Korsør. Stenene
langs Resenbro – Alling er nok
af ældre dato, og nok heller ikke
målt ud med den af Ole Rømer
opfundne ”Milevogn” eller hodometer, som det blev kaldt. De
figurerer ikke på kortet over de,
af Ole Rømer, i årene 1691-1697,
opmålte veje. Det rent praktiske
arbejde blev udført af hans conducteur Niels Paullin.
Ole Rømer (1644-1710) er selvfølgelig mest kendt for opdagelsen af lysets hastighed, eller tøven som han kaldte det. Samtidig
var han også en praktisk anlagt
mand, som Cristian V. indsatte
i flere højt placerede embeder.
Bl.a. kom han til at gennemføre
Cristian V forordningen om standardisering af mål og vægt i landet, samt at måle vejene op og
satte milepæle/sten til afstands
angivelse. Til dette brug konstruerede han efter al sandsynlighed
milevognen eller Hodometer
(hodos = vej , metron = måling).
Dette trillebørlignende instrument, som der den dag i dag er
to eksemplarer af på Tøjhusmuset, og som hel sikkert har trillet adskillige mil på det tidligere
vejnet.
Så når du færdes på vejen og ser
en tilsyneladende simpel grantitsten stå i vejsiden, så tænk på
at det kan være en gammel milesten, 1/4 eller hel mil, og så har
den vej måske en lang historie
tilbage i tiden, længe før afløseren nutidens plastikkantpæl med
vejens nummer, kilometerangivelse og et F for fejlkilometer.
10
Oversigtskort: KRAK
Luftfoto: Google Earth
Matrikelkort: Geodatastyrelsen
11
Flere kommuner sender
matrikulære opgaver i udbud
Af Christian Nicolaisen, fagjournalist
fra landinspektøren
Det midtjyske trekløver; Herning, Ikast-Brande og Silkeborg kommuner, har sat matrikulære opgaver i konkurrence i år. Hver kommune udpeger en enkelt leverandør
til opgaverne.
I første kvartal 2014 går 14 kommuner sammen om at
udbyde opgaverne i Syddanmark. Udviklingen varsler
forandringer for praktiserende landinspektører.
Tilbudsloven er klar. Matrikulære
opgaver skal konkurrenceudsættes, hvis ydelserne i kommunen
beløber sig til mere end 500.000
kroner over en fireårig periode.
For de større kontrakter over 1,5
millioner kroner er det EU’s regler,
der gælder på området.
I fremtiden betyder det, at
flere kommuner vil udbyde de
matrikulære opgaver som en
samlet pakke. Indtil nu har Fredericia Kommune stået alene
med at konkurrenceudsætte de
matrikulære opgaver, men flere
kommuner varsler udbud efter
samme model.
FORMEN ER FRI
Selvom de færreste kommuner
kan se sig fri for at konkurrenceudsætte traditionelle landinspektøropgaver i fremtiden, så åbner
loven op for alsidige former for
samarbejde med kommunerne.
De kan frit vælge mellem rammeaftaler med enkeltleverandører,
projektopgaver eller aftaler med
en bred vifte af leverandører til
forskelligartede opgaver. Det
bekræfter lektor Grith Skovgaard
Ølykke, ekspert i Udbudsret ved
Copenhagen Business School.
”Formen er fri, men kommunerne
kan ikke komme udenom at udbyde opgaverne, hvis de når loftet
på 500.000 kroner,” siger Grith
Skovgaard Ølykke.
De større aktører på markedet,
som SKI (statens indkøbsaftaler)
og Vejdirektoratet opererer for
eksempel med en differentieret
udbudsform inden for rådgivningsopgaver, der i høj grad
tager udgangspunkt i opgavens
karakter.
EKSKLUSIVAFTALER
Indtil nu er det få kommuner, der
har erfaring med at udbyde matrikulære opgaver. Fredericia Kommune har som den eneste gjort
det ad to omgange siden 2007,
og begge gange er det udbudt
som en rammeaftale med en enkelt leverandør. I de tre midtjyske
kommuner; Herning, Ikast-Brande
og Silkeborg, som er gået sammen om at konkurrenceudsætte
matrikulære opgaver i år, går de
efter samme model. I det aktuelle
udbud er der mulighed for at byde
ind på en kommune, to kommuner
eller på alle tre kommuner. Hver
kommune vælger kun en enkelt
leverandør, der skal varetage
alle enerets-opgaverne for landinspektører i kommunen.
”Arbejdsgruppen har vurderet,
at det administrativt og praktisk er
mest hensigtsmæssigt at have en
leverandør pr. kommune,” skriver
indkøbschef Helle Schjermer Lauridsen fra Herning Kommune i en
mail til ’Landinspektøren’.
Hun tilføjer, at de har overvejet
andre modeller, som at opdele opgaverne i delkontrakter, men det
har de fundet uhensigtsmæssigt
i forhold til daglig praksis.
I 2014 går de tre kommuner
sammen med 11 andre kommuner i et samlet udbud af landinspektøropgaver under indkøbssamarbejdet KomUdbud.
Udbuddet under KomUdbud
planlægges gennemført i løbet af
2014 med forventet kontraktstart
i første kvartal 2015. Formen
bliver formentlig bestemt af de
tre kommuners erfaringer med
det udbud, de igangsætter netop
i disse dage. I 2014 er det IkastBrande Kommune, der skal være
tovholder på det store udbud. I
dag er det Herning Kommune, der
trækker i trådene for de tre midtjyske kommuner, der indgår en
toårig aftale med leverandørerne,
så kommunerne kan være med i
den store udbudsrunde i 2014.
Det er de opgaver, hvor landinspektører har eneret, der vil blive
udbudt i Midtjylland. Opgaverne
REGLER FOR OFFENTLIGE UDBUD:
Opgaver over 500.000 kroner over fire år, skal sendes i udbud. Udbudsformen er fri.
Opgaver over 1,5 millioner kroner. skal sendes i EU-udbud. Alle offentlige udbed annonceres på udbudsportalen.dk.
Kommunale udbud:
KomUdbud er en sammenslutning af 14 syddanske kommuner, der er gået sammen om
indkøbsaftaler på en række områder. Se KomUdbud.dk 12014 påbegynder KomUdbud
et samlet udbud af matrikulære opgaver.
12
er afsætning af skel, udstykning,
matrikulære ændringer, skelretablering, arealoverførsel, vejsager
og transaktioner vedrørende
fast ejendom. Ved øvrige rådgivningsopgave kan kommunerne frit
vælge leverandør.
I DIALOG MED BRANCHEN
For de tre midtjyske kommuner
er det nyt territorium at sætte
landinspektøropgaver i offentligt
udbud. Derfor har kommunerne
ønsket at komme i dialog med
branchen, og med forvaltningerne
i de enkelte kommuner. Udbuddet
er sammensat af en arbejdsgruppe med to landinspektører, en
jurist og en ingeniør fra hver sin
kommune, der har samarbejdet
med indkøbsafdelingen i Herning
Kommune.
Selve udbuddet har været i
høring frem til den 18. september i år. Høringssvarene giver
generelt udtryk for kompleksiteten i opgaverne, og dermed den
usikkerhed, der kan være i at
skulle prissætte opgaverne uden
forudgående dialog, vejledning
og rådgivning. Derfor har de tre
midtjyske kommuner tilføjet en
klippekortsordning som supplement til de standardydelser, der
skal leveres, for at imødekomme
særlig komplekse sager.
Formand for Praktiserende
Landinspektørers Forening (PLF),
Torben Juul sager, mener, at
meget fastlåste udbudsaftaler i
nogen grad ændrer landinspektørernes rolle i opgavevaretagelsen.
Har vurderer, at der vil ske et paradigmeskifte i landinspektørens
rolle fra rådgiver ti leverandør af
standardydelser.
Rådgivningen er en central del
af de praktiserende landinspektørers opgaver i dag. Ofte går en
mere eller mindre om fattende
forundersøgelse og vejledning
forud for bestilling af opgaven,
som er med til at kvalitetssikre
landinspektørernes varetagelse
af opgaverne, og det er ifølge
Torben Juulsager ikke hensigtsmæssigt for kvaliteten af arbejdet
at op gøre opgaverne som en
hyldevare.
”Fremover kan landinspektørerne ved fastprisaftaler blive
De midtjyske kommuner Herning, Ikast-brande og Silkeborg er i år gået sammen om
at udbyde alle eneretsopgaver for landinspektører. I 2014 går de sammen med 11
syddanske kommuner for at udbyde samme opgaver i et fælles udbud under sammenslutningen KomUdbud.
nødt til at fokusere snævert på
tjenesteydelsen, ”som bestilt”.
Det løsningsorienterede og værdiskabende rådgivningselement,
der i dag ”omsvøber” en matrikulær ændring kan ikke ”stykpris-fastsættes”, og vil næppe
kunne honoreres i et benhårdt
prisorienteret udbud, hvor opgaverne prissættes som en vare,
der kan måles og vejes,” siger
PLF-formanden.
Han erkender udviklingen
mod flere kommunale udbud af
matrikulære opgaver, og han
opfordrer kommunerne til at
samarbejde med PLF om selve
udbudsformen, så kommunerne
opnår mest kvalitet for pengene,
og rådgivningen forbliver intakt
og på sit højeste i de matrikulære
opgaver.
KONCENTRATIONAFMARKEDET
Professor Peter Mølgaard fra
Copenhagen Business School
vurderer, at flere eksklusivaftaler
med kommunerne meget vel
kan betyde færre, men større
landinspektørvirksomheder på
markedet i fremtiden.
”Der sker ofte en koncentration
på markedet ved offentlige udbud,
der kan betyde en større effekti-
vitet og professionalisering, men
det giver også færre spillere på
markedet med risiko for karteldannelse,” siger Peter Mølgaard.
Det er en udvikling, som de
privatpraktiserende landinspektører ser med bekymring på. I sin
yderste konsekvens kan denne
udvikling resultere i et ”udkantsproblem”, hvor begrænset geografisk lokalisering af landinspektørvirksomhederne vil betyde en
serviceforringelse for borgerne.
”I PLF anbefaler vi rammeaftaler med flere leverandører, hvor
rådgivning og vejledning er i højsædet, ”siger Torben Juulsager.
Han mener, at et mere rummeligt
samarbejde med fokus på den
faglige ekspertise vil sikre fortsat
høj kvalitet i arbejdet, et fremadrettet geografisk spredt og intakt
konkurrerende rådgivningsmiljø,
som i sidste instans sikrer et godt
serviceniveau og sparer kommunerne penge.
Arbejdsgruppen for de midtjyske kommuner har ikke ønsket
at udtale sig om udbudsformens
betydning for de praktiserende
landinspektører, da de mener, det
er et politisk spørgsmål, der ligger
uden for deres arbejdsområde.
13
3. semester på MTM-uddannelsen
Så er der nyt i beretningen om Kim Verups deltidsstudium på Aalborg Universitet. Kim er nu nået igennem 3. semester og beretter nøgternt og kontant om studieforløbet. For de læsere, der ikke har været med fra starten,
er Kims beretninger at finde i Måleblad nr. 3, 2012, side 10 og 11 og Måleblad nr. 2, 2013, side 22. Alt i alt et spændende forløb for de, der eventuelt
vil give sig ikast studiet. Master of Technology Management (MTM) er udbudt som åben uddannelse på Aalborg Universitet. JH.
Af Kim Verup
Et skønt semester er nu gennemført, og vi kan se frem mod den
sidste eksamen på MTM-studiet.
Det er en ren fornøjelse, at kunne
holde en velfortjent sommerferie
velvidende, at der nu kun er et
fag tilbage, nemlig det helt store
master-projekt.
3. semesters fag
I dette semester har vi haft et
nyt fag, samt et fag som fører
rapportskrivningen videre fra 2.
semester:
”Geoinformation i en samfundsmæssig kontekst” var semesterets nye fag, hvor vi fik en
masse viden om SDI (Spatial
Data Infrastructure) på lands- og
skandinavisk plan. Herudover
skulle vi lære om de gængse
standardiseringsaktiviteter i ISO/
Bliv master i
Læs mere på: www.mtm.aau.dk
TC-211 og OGC (Open Geospatial Consortium), samt den
nationale implementering af disse
standarter. Til at opnå denne viden udarbejdede alle grupperne
en poster, der skulle besvare fire
stillede spørgsmål fra lektorerne.
Posterne blev lavet i alt fra grafisk
design i komplicerede computerprogrammer til klippeklister, hvor
viden til posteren blev formet af
de tekster og foredrag lektorerne
havde holdt og stillet til rådighed.
”Problemanalyse og -formulering
i geoinformation-management”,
udarbejdede alle grupperne en
rapport i forlængelse af den,
som blev lavet på 2. semester.
Rapporten har til formål at bringe
et teknisk perspektiv ned over
problemstillingen, samt at løse
den via projektstyringsværktøjer
og herved udvikle en prototype,
som et bud på problemløsningen.
Dette fag tog 10 af semesterets
15 ECTS-points, og har derfor
haft en volumen af en anden
karakter end tidligere fag på ud-
14
dannelsen. Gruppens rapport kan
ses/downloades på www.k-verup.
dk/G3MTM.pdf (PDF-fil). Rapporten er på 111 sider engelsk, hvor
af der er fire spalter udelukkende
med forkortelser og 7 A4-sider
med referencer til rapportens
baggrundsviden. Derudover er
der udarbejdet syv bilag, samt fire
siders kode til vores smartphoneapplikation. Det skal dog nævnes,
at vores gruppe selv har valgt at
skrive på engelsk, og at vi har en
fagligt stræbsom sammensætning, der komplementere hinanden særdeles godt, så denne
mængde og faglighed er altså
ikke nødvendigvis påkrævet.
Semesterevaluering
Sammenlagt har dette semester
kostet mange timer, og vi har virkelig ingen ide om, hvor mange
det endte med. Det er dog helt
sikkert, at vi alle har lært meget og
i særdeleshed er blevet udfordret.
Semesteret har helt igennem været fantastisk, og det har været en
alle tiders mulighed for at udvikle
sig personligt, til sammenligning
med de andre mere låste semestre. Ligeledes grundet den lidt
større frihed, har semesteret hel-
Gruppe 3’s SmartphoneWWapplikation.
ler ikke føltes så hårdt som de to
foregående, og lektierne har ikke
været eksisterende på samme
måde. Der har været meget
ansvar for egen læring, og man
har derfor også haft rig mulighed
for at præge rapporten med ens
interesseområde indenfor GIS.
Hovedindgangen
15
Nyt om Hedeselskabet
Af Johnny Humlebæk
KLF´s hovedbestyrelse har besluttet at tegne et antal medlemsskaber (5 stk.) til 200 kr. i
Hedeselskabet til brug for foreningens medlemmer til deltagelse
i de af Hedeselskabets udbudte
arrangementer. Hedeselskabet
har ca. 10-12 arrangementer af
forskellige slags om året, jævnt
fordelt over hele landet. Det er
arrangementer, som mange KLF
medlemmer kan have interesse i
at deltage i, f.eks. anlæg af minivådområde ved Ryå i Nordjylland
til brug for forskellige testforsøg,
besøg på centre for bygningsbevaring i Raadvad og besøg på
Naturvidenskabernes hus i Bjerringbro, for blot at nævne et par
af de afholdte og et kommende
arrangement.
De udbudte arrangementer vil
blive annonceret i Målebladet, og
en gang om året vil en folder med
en hel sæsons arrangementer
blive udsendt med Målebladet til
medlemmerne. For KLF medlemmerne vil arrangementer være
gratis gennem den aftale, der er
indgået med Hedeselskabet.
Tilmeldingen vil gå via KLF s
sekretariat og efter ”først til mølle”
princippet, da der som regel er et
maksimum deltagerantal pr. arrangement. Antallet af deltagere
pr. medlemskab ved et arrangement kan variere fra 1 i få tilfælde
til 2 i de fleste tilfælde, og i nogen
tilfælde 3-4 stk.
Muligheden for KLF medlemmers deltagelse er altså allerede
gældende fra den sæson, der lige
er påbegyndt for 2013-14.
Så god fornøjelse!
Ove Kloch stopper efter 16 år som
koncernchef for Hedeselskabet
Af Jens-Erik Bundgaard
teknik, byplanlægning, geodæsi,
remote sensing, international
ledelse og økonomi.
Afdelingsleder, landinspektørfirmaet NSM 1968-78; direktør,
Plancenter Fyn A/S 1978-86; direktør, GeoMaster I/S 1986-89; adm.
direktør for Hans Jørgensen & Søn
A/S 1989-97; adm. direktør for Det
danske Hedeselskab fra 1997.
Formand for bestyrelsen for
Silvatec A/S, Silvatec Skovmaskiner A/S; Hedeselskabet Miljø og
Energi A/S, Hedeselskabet Skov
og Landskab A/S – og meget mere.
I MÅLEBLADETS decembernummer 2006 bragte vi et interview med Ove Kloch under
overskriften ”Fra landmålingstekniker til koncernchef”.
Nu er Ove Kloch med udgangen af juni 2013 gået på pension
efter 16 år i stillingen som administrerende direktør og koncernchef
for Hedeselskabet.
Ove Kloch erstattes af den 50
årige Lars Johansson, der kommer fra en stilling som administrerende direktør i Atea Danmark.
I ”Kraks Blå Bog” står der bl.a. om
OK: - Uddannelse, landmålings-
MÅLEBLADET skrev i 2006:
- Han er født i Skive og kom til Fyn
efter sin uddannelse i 60’erne, for
at blive ansat i landinspektørfirmaet Nellemann i Otterup.
- Ove har forvandlet stillingen
fra landmålingstekniker til koncernchef gennem hårdt arbejde.
Mange byggesten er lagt på hinanden igennem årene med kurser
og studier, - samt en god portion
held.
- Ove sætter stor pris på sin
fritid. Speciel racercyklen bliver
flittigt brugt. Han deltager med
glæde i længere ture, blandt med
ansatte i Dalgas Group. Så er der
badminton og sommerhuset der
ligger ved Vilsund ned til Limfjorden. Haven skal også passes.
Ove gav under interviewet følgende Råd til kortog landmålingsteknikerne:
- Når du spørger om gode
råd til kortog landmålingsteknikerne, vil jeg først sige, at jeg
føler uddannelsen hele tiden har
fulgt med tiden. Vi er i hvert fald
kommet videre fra tiden med slædebånd og stikkere til nu, hvor det
er totalstationen og GPS’en der
anvendes.
- Uddannelsen skal give en
almen viden omkring det faglige.
Men KLT’erne skal hele tiden
sørge for at være på forkant med
behovet – gennem efteruddannelse og kurser. Så har faget en
fremtid.
- De skal kunne arbejde selvstændigt uden landinspektører.
De skal også kunne sige: Verden
vil miste noget hvis der ikke var et
fag som kortog landmålingstekniker. De skal gøre en forskel og
altid placere sig i focus.
- De skal have viden, have
vovemod og innovation. Og så
skal de turde tage risiko.
16
DELTAFIX
Alt i måleudstyr
ApS
Dette er kun et lille udsnit af vort store
tilbehørsprogram på mere end 1000
artikler.
Kontakt os hvis du ønsker at modtage vore tilbud,
m.m.
Ud over udstyr til landmåleren har vi alt i udstyr til:
• Hydrometri
• Vandkvalitet
• Meteorologi
• Vejrstationer
• Jordfugtighed
• Glatføremålestationer
DELTAFIX
ApS.
MÅLEBLADET
NR3-2013
Birkevænget 5, DK-7130 Juelsminde. Tlf. +45 76 83 01 40 Fax +45 76 83 01 41
Mail: deltafix@deltafix.dk www.deltafix.dk
17
Kort Nyt
der selvfølgelig stå Kristian Møller
og ikke Henrik Studsgaard, som
nu er departementschef i Miljøministeriet. Vi beklager fejlen. Red.
Nye medlemmer
Af Johnny Humlebæk
PFA
Hold øje med KLFs hjemmeside!
Her er links til bl.a. PFA INDSIGT,
om, hvorledes hvordan man får
mest ud af rådgivningssamtaler
og mange andre gode råd. Endvidere er der Link til FTF-A som
jævnligt opdater med sidste nyt til
medlemmerne.
KLF har ligeledes link til skolerne VIA og KEA. Her kan du bl.a.
se, hvilke kurser der kører internt,
og det kunne jo være, at der var
et du kunne bruge. Ligeledes skal
vi gøre opmærksom på Kursus
Center Vest i Esbjerg, der kører
relevante kurser.
Berigtigelse
I sidste nr. 2/13 havde den altid
drillende sættenisse været på spil
igen. Under billedet af den nye
direktør for Geodatastyrelsen skal
Vi byder velkommen til nye medlemmer:
Leif Kristensen, Skjern
Berit Frelsen, Aarhus V
Søren Andersen, Skødstrup
Jubilarer
I Geodatastyrelsen kan man 15.
oktober 2013 fejre 40 års jubilæum for Pia Tolstrup. Pia Tolstrup
er ansat i Databehandling DAB.
Ligeledes kan man samme sted
den 1. september 2013 fejre 25
jubilæum for Niels Henrik Olesen,
der er ansat i området for Dataindsamling DIS.
Tingbogen
Siden 1. Juli i år har det på baggrund af en ny lov været gratis at
hente tingbogsoplysninger, ligeså
vedrørende personbog, bilbogsog andelsoplysninger. Hensigten
har været, at det skulle være
lettere og hurtigere for brugeren
Tema
I de kommende numre af Målebladet tager vi hul på en ny
artikelserie om de tidligere matrikelsystemer, der i dag er samlet i
et system. Vi påtænker et forløb
over 4-5 gange og lægger ud med
Det Sønderjyske Matrikelvæsen.
Det sønderjyske kataster/matrikel
system, der ved genforeningen i
1920 blev overgivet til Danmark,
var udarbejdet af preusserne i
årene 1876-1880 i de tidligere
hertugdømmer. Det var en hel
del anderledes end i det øvrige
kongerige.
Geoforum
På Geoforums hjemmeside er en
stadig strøm af nyheder bl. a. om
Seneste nyt på www.brugstedet.
dk hvor det hen over sommeren
har været selvbetjeningsplatformen DiterFlex der har udviklet
et samarbejde mellem digitaliseringshuset Ditmer og Vejle kommune hvor borger og kan indberette 28 forskellige sagstyper lige
fra anmeldelse af byggeaffald til
ændringer i BBR oplysninger og
matrikulære ansøgninger.
Støtteklub i KLF
Vi påtænker at starte en støtteklubb.
Den er tænkt som en hjælp til KLF – og
kan derfor også bestå af passive medlemmer, der for eksempel er på pension
En forening kan aldrig blive god
nok, uanset hvor god den er i forvejen.
Derfor er der tanker om at danne en
støtteklub, så vores forening KLF kan
udvikle sig i endnu højere grad.
Ideen er, at støtteklubben kan
bestå af frivillige medlemmer, såvel
fuldgyldige, som passive. Det vil sige
at pensionister, der ind i mellem kan
have lidt ekstra tid, også kan bidrage
med deres ideer og erfaring.
Støtteklubben kan for eksempel
gå ind og hjælpe bestyrelsen med
annoncetegning til hjemmesiden og
Målebladet. Komme med ideer til, samt
tilrettelæggelse af, arrangementer og
fostre nye tanker til KLF og naturligvis
også med hyggeligt samvær.
Der kan laves klubmøder hvert
halve år eller efter behov i sekretariatet,
hvor ideerne kan blomstre og koordineres. Det vil også være praktisk, at sekretariatet bliver omdrejningspunktet og
der, hvor klubben kan få støtte.
Kunne du tænke dig at være med
i dette spændende arbejde/samvær,
skal du henvende dig til Sekretariatet,
Anelystparken 37D, 8381 Tilst, tlf. 8614
6818 eller e-mail: klf@kl-f.dk.
Meld dig til denne form for hjælp til
selvhjælp og få nogle hyggelige timer sammen med andre kolleger, så
vil du blive indkaldt til et opstartsmøde, hvor vi taler mere om hvad vi
vil med støtteklubben. KLF betaler
naturligvis alle udgifter i forbindelse
med deltagelsen i støtteklubben.
Karsten Vognsen og
Jens-Erik Bundgaard
18
CAD & GIS solutions
Bentley kurser
Vi afholder hos Hvenegaard CAD & GIS solutions, MicroStation og andre Bentley kurser ud fra vores omfattende kursuskatalog i Holte, Vejle, Esbjerg, og Odense. Nærmere information om kurserne kan du få på www.hvenegaard.dk, eller ved at kontakte Jan Thinglev
Olsen på mail jto@hvenegaard.dk.
Kursus
Antal dage
Esbjerg*
Holte
Vejle
Odense
MicroStation V8i - Grundkursus 2D
2
11. & 12. sept. 2013
13. & 14. nov. 2013
18. & 19. sept. 2013
20. & 21. nov. 2013
MicroStation 3D grundkursus
2
23. & 24. sept. 2013
27. & 28. nov. 2013
2. & 3. okt. 2013
2. & 3. dec. 2013
MicroStation v8i - Tips og tricks/opdatering
1
9. oktober 2013
10. december 2013
10. oktober 2013
11. december 2013
Punktskyer i Descartes og BentleyPoint samt TerraScan
1
24. oktober 2013
Bentley Map grundkursus
1
29. oktober 2013
Inroads / Powercivil grundkursus terræn modellering
1
5. november 2013
MicroStation Administrator - Opsætning og vedligehold
1
12. december 2013
VBA for Microstation
1
5. december 2013
MicroStation programmering .Net C#
1
4. december 2013
SQL Script
2
25. & 26. sept. 2013
I samarbejde med UddannelseCenter Vest, Esbjerg
3
Start 19. aug. 2013
Start 28. okt. 2013
3
25. november 2013
GIS grundkursus
3
16. september 2013
Danmarks Højdemodel
Vi tilbyder at levere hele det landsdækkende datasæt med
terrænmodel (1.6m, 10m, bro) og overflademodel på disk
samt opsætning af program til indlæsning i MicroStation
(eller andet Bentley produkt).
Data indlæses som et 3D terrænelement, hvorefter højdekurver kan genereres automatisk ud fra brugerdefineret
kurveinterval. Lav flotte 3D visualiseringer af terræn med
draperet ortofoto.
Engangsbeløb 10.000,- kr.
Bentley Channel Partner
Hvenegaard CAD & GIS solutions er autoriserede Bentley forhandlere, vi underviser og leverer Bentley
produkter til markedets laveste priser. Hvis der købes Bentley software igennem os i år 2013 er der gratis installation inkluderet.
Læs mere om vores Bentley løsninger på Hvenegaard.dk
hvenegaard.dk
Rugårdsvej 55 . 5000 Odense C . Tlf. 63 13 50 50
Afdelinger i Vejle, Kolding, Give, Haderslev, Sønderborg, Rudkøbing, Svendborg, Faaborg, Nyborg, Otterup, Odense
19
Outplacement hiver skyklapperne af
Derfor er jeg rigtig glad for, at
de ubrugte kursusmidler nu kan
bruges på denne måde,” siger
formanden for Kort- og Landmålingsteknikernes Forening,
Thomas Wester-Andersen.
Kate Sørensen, der har en del
års erfaring med outplacementforløb, fortæller, at det kan have
betydning, at man får støtte fra en
professionel konsulent.
”Fordelen ved at få tilknyttet
en professionel konsulent er, at
du får sparring fra en, der ser
tingene lidt udefra. Samtidig er
konsulenterne opdaterede om,
hvad der sker på arbejdsmarkedet
netop nu, og hvad arbejdsgiverne
lægger vægt på, når de ansætter.”
FTF-A’s job- og karriererådgivere
har samtidig et stort branchekendskab, som betyder, at de ved,
hvor der kan være jobmuligheder
i andre brancher, man måske ikke
selv havde tænkt på.
Af journalist Hanne Gaard Guldager, FTF-A
Sparring og coaching
hos en professionel jobkonsulent, der har overblik over nye tendenser
på arbejdsmarkedet, har
et stort branchekendskab
og kan se andre muligheder, end man selv kan.
Det er noget af indholdet i
outplacement, og det kan
være vejen til hurtigere at
komme tilbage i job.
En øjenåbner. Det er den oplevelse, mange står tilbage med,
efter de har deltaget i et outplacementforløb hos FTF-A og Mercuri Urval.
De opdager undervejs i forløbet, at de kan meget mere, end de
egentlig troede, fortæller job- og
karriererådgiver Kate Sørensen,
som har gennemført en række
outplacementforløb for FTF-A’s
medlemmer.
”Det allervigtigste i outplacement er kompetenceafklaringen,
for mange har skyklapper på i
for-hold til, hvad de kan. De rummer meget mere, end de umiddelbart tror. Derfor kan det være
en øjenåbner for dem at få et
outplacementforløb,” siger Kate
Sørensen.
Nyt
job tidligere
I de fleste tilfælde vil et outplacementforløb strække sig over
tre-fire måneder og indeholde fem
til otte møder med konsulenten.
Forløbet bliver tilpasset efter den
enkeltes behov og ønsker. Som
oftest begynder outplacementforløbet allerede i opsigelsesperioden, og for nogle kan det betyde,
at de ikke når at blive ledige. De
finder et job, inden deres opsigelsesperiode er udløbet.
På møderne med konsulenterne kigger man på cv og ansøg-
ninger, vurderer mulighederne i
jobopslag, taler om uopfordrede
ansøgninger og har fokus på at
skabe netværk gennem eksempelvis LinkedIn.
Job- og karriererådgiver Kate
Sørensen peger på, at en af fordelene ved at få et outplacementforløb er, at man har en at sparre
med og læne sig op af, mens man
søger job.
”Når man bliver fyret, kan man
føle sig alene, også selvom man
har et godt bagland. Man har ikke
selv valgt den situation, man står
i, så derfor kan det være svært
at tage teten og komme videre.
Der kan jobkonsulenten hjælpe,”
forklarer hun.
Kursuspenge til outplacement
I forbindelse med den nye overenskomstaftale, som Kort- og
Landmålingsteknikernes Forening har indgået med Praktiserende Landinspektørers Forening,
så kan ikke-brugte kursusmidler
nu bruges til outplacement hos
eksempelvis FTF-A i forbindelse
med opsigelser.
”Jeg har selv tidligere været
igennem et outplacementforløb
hos FTF-A, og det var fantastisk.
KLF
´s fo
rma
nd e
r ma
Rytme
og ro
Men et outplacementforløb handler ikke bare om at sparre om
ansøgninger, jobsamtaler og
jobåbninger. Det handler også
om at hjælpe den opsagte til at
håndtere sin nye situation.
j må
”Folk reagerer meget forskelligt
på at have mistet jobbet, og vi op-
ned
s co
verm
an f
ra a
-kas
sen
20
lever, at mange har svært ved at
navigere i det. De kan have brug
for at få skabt noget rytme i deres
hverdag, og vi gør meget ud af at
tale om deres behov og ønsker.
Det er dem, der bestemmer,” siger
Kate Sørensen.
Hun møder mange opsagte,
der allerede meget tidligt bekymrer sig om, hvad der sker,
hvis de for alvor bliver en del af
ledighedssystemet. I de tilfælde
understreger hun, at det måske
slet ikke bliver en realitet, for det
kan være, at de kommer i job inden. Og skulle de komme dertil,
så hjælper FTF-A igennem hele
forløbet. De bliver ikke bare ladt
alene.
”Og så gør jeg en del ud af at
sige til dem, at opsigelsen jo også
kan være en anledning til at over-
veje andre muligheder. Spørge
sig selv: Hvad har jeg egentlig lyst
til?” siger hun og fortsætter:
”Vi oplever, at der er nogle, der
har arbejdet med noget i 30 år,
egentlig hellere vil noget andet.
Så i det tilfælde kan opsigelsen
være en anledning til at tænke nyt
og åbne for nye muligheder.”
FAKTA: Outplacement er et job
15 nye Kort- og Landmålingsteknikere
dimitteret den fra VIA University College i Horsens og KEA Københavns Erhvervsakademi
I bagerste række fra venstre mod højre: René Mortensen, Jesper Møller
Koudal, René Petersen, Brian Roy Mortensen, Leif Kristensen, Patrick Laustsen Byrgesen
I forreste række fra venstre mod højre: Anders Bendixen, Jacob Koue Gregersen, Suni Irwin Mittun, Ann-Louise Stræde Bladt, Steffen Gaarde,
Jørgen Madsen
Camillo Gino Priem Askjær, Vera
Wecker og Rasmus Rylander-Hansen
40 og 25 års jubilæum. Tillykke!
Pia Tolstrup har 40 års jubilæum
den 15. oktober.
Pia er ansat i Databehandling
(DAB) i Geodatastyrelsen.
Niels Henrik Olsen har 25 års
jubilæum den 1. september.
Henrik er ansat i området
Dataindsamling (DIS) i
Geodatastyrelsen
21
Kortlægning med droner
PRE
SSE
Af Geoteam A/S
Kært barn har mange navne. Egentlig
kan vi bedst lidt at kalde det UAS
– Unmanned Aircraft System idet
selve luftfartøjet, UAV, Unmanned
Aerial Vehicle, er en ting, men alt
det udenom er lige så væsentligt.
Betegnelsen UAS dækker også software, rampe, RTK udstyr og andet
der kræves for at en drone-opmåling
kan bruges til noget fornuftigt i
landmålings-forstand.
Det er efterhånden ingen nyhed at
dronerne har gjort deres indtog med
deres indlysende fordele:
De er økonomiske ved mellemstørrelse projekter. Skal man blot
måle nogle få punkter er det klart
nok hurtigere med RTK, men skal
måles en mængde af punkter eller er
området fx ufremkommeligt, ja så
kan droneopmåling være en økonomisk fordel.
De er er sikre. En moderne, professionel drone gør ikke noget man
ikke beder den om, så hvis ellers den
er programmeret rigtigt, er den meget
sikker at bruge.
De er hurtige at få kortlagt et
område på. Med en moderne Trimble
Drone kan kortlægges 180 ha. i en
overflyvning med en opløsning på 3,3
cm. Brug en time til forberedelse, en
time (50 min.) til at flyve og en time
til at få udlæst data og få pakket dit
grej sammen igen. Så er du ellers
videre til databehandlingen.
En drone er en del af den moderne
landmålers værktøjskasse. Volumenberegninger og fladenivellementer
bliver super præcise og tager ingen
tid ift. traditionel terrestrisk opmåling.
Det koster ikke mange tusinde kroner at sende en billig drone i vejret,
men vil man indsamle data, der kan
bruges til fotogrammetri, må man til
lommerne. Der må en drone til, der
kan flyve præcist, der skal noget professionelt software til behandlingen,
paspunkter og noget RTK-udstyr til
indmåling af paspunkter. Slutteligt
er et kursus en rigtig god idé. Men
udviklingen er allerede gået stærkt
for denne metode, der nu på niveau
med totalstation og GPS. Når først
man har det rigtige udstyr er det en
smal sag at etablere paspunkter og
sende dronen i vejret. Og så er det
et fantastisk dejligt arbejde. Man er
typisk ude, når vejret er godt – det
giver de bedste billeder.
MED
DEL
ELSE
delsoftwaren i dag så god, at der ikke
er problemer med at modellerne buer
op eller ned imellem paspunkterne.
Gør man sig et par overvejelser om
disse oplagte faldgrupper, så er man
hurtigt flyvende.
De første landinspektører og ingeniørfirmaer har allerede købt droner.
Hvem mon bliver de næste?
Lovgivningen foreskriver, at der
skal holdes 150 meters afstand til
større offentlig vej, en afstand på 5-8
km fra lufthavn og så må man ikke
flyve over byer og hvor der er mange
mennesker samlet. Man kan så få en
dispensation til at flyve tættere på,
hvis man bruger en uges tid eller to på
kontoret med at lave de nødvendige
papirer til Trafikstyrelsen.
I det tekniske hjørne skal man være
være opmærksom på et par ting.
Paspunkternes skal placeres som vi
kender det fra den klassiske fotogrammetri. Rundt i kanten af modellen, ikke helt ude i kanten men måske
1/5-1/4 inde. De skal være tydelige,
fx et kryds eller en cirkel med god
kontrast. Hvilken farve, der giver
en god kontrast, afhænger af farven
på underlaget, og så gerne et par
ekstra paspunkter til at kontrollere
sin model med. Men generelt er mo-
Trimble X100 i Grønland med Nuuk i
baggrunden.
22
Geoteam i Ballerup bestemmer position
med kinesiske Beidou
– som de første i Danmark
PRE
SSE
Placering over KBH i maj
Antal Beidou satellitter over KBH i maj
Som de første i landet har Geoteam
bestemt en position med et RTK
system ved brug af kinesiske Beidou.
Ved målingen blev der modtaget signal fra 3 Beidou navigationssatellitter
(benævnt C3, C13 og C30).
Udstyret kommer fra amerikanske Trimble der har hovedsæde i Sunnyvale, Californien. En ny opdatering
af firmwaren (systemsoftwaren) til
deres seneste GNSS modtager kaldet
R10 har netop lukket op for modtagelsen af de kinesiske satellitters
signaler.
Beidou der er en pendant til det
amerikanske GPS, russiske GLONASS og europæiske Galileo, har
ikke fået samme opmærksomhed som
de øvrige. Men det bliver der med
sikkerhed lavet om på nu. På internet
adressen http://www.trimble.com/
GNSSPlanningOnline/#/Settings
kan man ved selvsyn se hvor mange
Beidou satellitter der aktuelt er i drift
og hvor mange af dem det vil være
muligt at se på himlen over Danmark.
Og det er faktisk ikke så få.
Den samlede Beidou konstellation består aktuelt af hele 15 satellitter. Det burde faktisk være muligt at
modtage signal fra op til 8 satellitter
samtidigt, men det sker kl. 01:00
om natten, så i testen kunne der kun
modtages signal fra 3.
Det skal nævnes, at der blev brugt
en konstellation bestående af både
GPS og Beidou satellitter. Flere satellitter til bestemmelse af en position
er i sig selv ikke så vigtigt. Det er
mere den geometriske konstellation
der kan opnås, særligt hvor træer og
bygninger obstruerer signalerne der
har betydning for landmåleren. Derfor er Beidou særligt interessant for
brugere i Danmark. Danmark ligger
så langt mod nord at signalerne fra
Beidou’s kvasi-geostationære satellitter kan ses på himlen mod nord/
øst. På sigt (ca. år 2020) vil Beidou i
sin opbygning og anvendelse minde
om de øvrige satellitnavigationssystemer.
Nøjagtigheden ved målingen var
H: 0.006 m og V: 0.012 m.
Den anvendte GNSS modtager fra
Trimble har 440 kanaler og har mulighed for at tracke alle eksisterende
og planlagte navigationssatellitsystemer herunder Galileo, der dog endnu
ikke har nok brugbare satellitter i
omløb. Der blev anvendt to stk. ”off
the shelf” Trimble R10 i forsøget i en
almindelig Base/Rover konstellation,
hvor den ene står i et kendt punkt og
beregner korrektioner til satellitterne,
mens den anden, Roveren modtager
disse via den indbyggede radio og
korrigerer signalerne. Systemerne anvendes til professionel opmåling over
hele landet af landmålere, ingeniører,
geologer m.fl.
Det er en meget spændende udvikling vi netop har set anvendelsen
af, udtaler direktør Søren Ellegaard.
At kinesiske Beidou skal løbe fra det
europæiske Galileo havde vi ikke
forventet for få år siden.
Vi har for kort tid siden introduceret
en ny professionel GNSS RTK-modtager - Trimble R10, på det danske
marked. De første 10+ er solgt, men
de anvendes på vores elektroniske
referencenet GPSnet.dk og det understøtter endnu ikke Beidou – men det
kommer det til i fremtiden, afslutter
Søren.
Om Geoteam se mere på:
www.geoteam.dk
Geoteam A/S, Energivej 34,
2750 Ballerup, tlf: 77332233,
email: Info@geoteam.dk
23
MED
DEL
ELSE
SKMF 60år
Sveriges Kart & Mätningstekniska Förening, SKMF, er fyldt 60 år
Den 22 - 24 Maj fejrede SKMF
sig selv i Norrköping, hvor det
hele startede for 60 år siden. Her
mødtes omkring 200 mennesker
fra hele Sverige og 14 udstillere.
Ud over påfyldning af faglig kompetence, deltog vi også i udflugter
og sociale arrangementer.
Aftenen før begivenheden var
bestyrelsen og gæsterne inviteret
til et program. Der var med stor
spænding, vi stod og ventede i
centrum af byen og overraskelsen var stor, da der dukkede en
sporvogn op i lyse farver og med
teksten ”Abonnerad” i ruden. 13
mennesker steg ind den sporvognen, som var dekoreret ligesom
en restaurantvogn. Det var en
meget speciel oplevelse at køre
sporvogne i byen i to timer, mens
man spiser og drikker. Specielt
var det også at formanden medbragte sin to uger gamle datter.
Her taler vi om tidlig rekrutering!
Norrköping er en by med omkring 130.000 indbyggere, og blev
oprindeligt grundlagt på beklædnings- og papirindustrien. Denne
er nu borte, men hvad mange
byer kan lære her, er genbrugen
af de gamle industrilokaler. Disse
var ikke saneret, men tværtimod
omdannet således, at byens mangfoldige kultur, universiteter og små
virksomheder har unike rammer.
Konferencen blev gennemført
i Louis de Geer Koncert- og Kongrescenter, hvilke naturligvis var
gamle industrilokaler, men kun
udenfor. Indenfor var der moderne
faciliteter, der kan rumme både
små og store arrangementer.
Borgmester Lars Stjernkvist og
to repræsentanter fra kommunen
åbnede det hele med beskeden:
”Vi bygger for fremtiden i samarbejde med beboerne”. Det
afspejledes i brugen af de gamle
lokaler og aktiv brug af 3D. Så fik
vi en meget progressivt forerag fra
en ph.d.-studerende om, hvordan
man bruger en masse information.
De vigtigste eksempler blev taget
fra flådestyring af skibe i realtid,
brændstofforbrug, tidsforbrug
og CO2-emissioner var nogle af
parametrene. Desuden var der
eksempler på udvidet brug af vejinformation. Som den sidste del
af åbningen, fik vi en nostalgisk
tur tilbage til starten af SKMF og
den moderne udstyrsudviklingen
indtil i dag. Det var Leif Utter og
Sven-Oluf Axelsson, som optrådte
med megen humor. Begge har
haft nøgleroller i organisationen.
Strukturen for konferencen
er velkendt med plenarmøder,
parallelle sessioner, udstillinger,
udflugter og sociale aktiviteter.
Sammenlagt gennemførtes 29
foredrag og 14 virksomheder var
repræsenteret på udstillingen.
Det var betryggende at opdage,
at de ”tekniske” foredrag/emner
til forveksling lignede de danske.
En uformel aften blev afsluttet
i Visualiseringscenter C, som er
et af de mange lokaler i konferencecenteret. Ud over mad og
drikke, blev deltagerne delt i to
hold og i grupper á 6 personer.
Under hele sessionen havde vi
flere typer quiz. Blandt andet var
en spektakulær filmprojektion i
3D, interaktiv bymodel.
Fra årsmødet kan nævnes,
at SKMF har 1565 medlemmer
og Maryam Zeitooni Dicker blev
genvalgt som formand. Strukturen af SKMF og KLF er væsensforskellig, da SKMF ikke har sit
eget sekretariat og heller ikke er
en fagforening, men styrelsen og
ca. 10 medhjælpere stod for hele
arrangementet.
Jeg vil gerne takke for en
meget fint ophold med perfekte
omgivelser, dejlige mennesker og
ønsker held og lykke med planlægningen til næste års begivenhed, der finder sted i Kristianstad
14-16. maj 2014.
Jan Slot-Carlsen/Roger Gustafson.
Niels-Oluf Axelson og og Leif
Utter beretter om gamle dage.
SKMF´s formand,
Maryam Zeitooni Dicker
var på banen med sin
syv dage gamle baby!
24
Mindeord for Per Paag
Fra salgschef ved Leica A/S,
Flemming Lobdrup, har vi modtaget disse mindeord: Uden varsel
er vores kære og afholdte chef,
Per Paag, afgået ved døden
søndag, den 28. april 2013. Per
har været i Leica i 26 år og hans
store engagement og dedikation
til virksomheden har i stor grad
været en medvirkende faktor til
vores succes.
Per startede sin karriere som
landmåler i Lyngby og arbejde
som sådan i flere år med bl.a.
ansættelse hos DSB, som bl.a.
bragte ham til det nordjyske, hvor
han mødte sin hustru, Inge. Per
efterlader sig to voksne sønner. I
sin tid som landmåler nåede Per
også at være udstationeret i Saudi
Arabien for dét, der senere skulle
blive til Cowi.
Udlandserfaringen skulle vise
sig at blive vigtig i Pers senere
karriere.
Per startede oprindelig som
sælger i det daværende Kern
Instrumenter, og fortsatte efter
fusionering hos Bjørn Tygesen
Instrumenter, der senere skulle
blive til Leica Geosystems A/S.
Hos Leica har Per bestredet
mange forskellige poster. Per har
været involveret i virksomhedsopkøb i udlandet, været europæisk
chef for lanceringen af laserscannere, deltaget i strategiudvikling
mv. Hver gang der bød sig en
vanskelig opgave, bød Per sig til.
Per har gennem hele livet været
passioneret sejler, - en interesse
han delte med sin kone og sine
to sønner. Hver sommer blev der
planlagt ture til Norge, Tyskland,
Sverige og det meste af Danmark.
Per deltog også ivrigt i diverse
kapsejladser. Fra sine britiske kolleger var der til Pers bisættelse en
krans med ordene ”I would rather
be sailing....”. Disse ord husker de
Per for at trække frem, når tingene
ind i mellem blev lidt svære.
Senest har Per, udover at være
chef i Danmark, haft en rolle som
koordinator i Skandinavien med
engagement i Finland, Sverige,
og ikke mindst i Norge, som det
seneste års tid har taget størstedelen af Pers tid.
Med sin lange erfaring, store
indsigt, og arbejdssomme indstilling vil Per blive et stort savn
for Leica Geosystems og hans
kolleger i hele koncernen og i
særdeleshed i Skandinavien.
Per vil blive savnet af både sin
familie, sine venner og kolleger,
der værdsatte ham højt.
Æret være hans minde!
Medlem nr. 218
Et mangeårigt medlem, Per Paag,
er ikke på medlemlisten mere,
idet han søndag d. 28. april 2013
pludselig afgik ved døden. Per
Paag, der var en afholdt i chef i
Leica Geosystems, havde igennem 26 års engagement været
medvirkende til firmaets berettigede succes. I det tidligere FFL,
Foreningen for Landmålingsteknikere, havde Per Paag tilbage i
1980erne tillidsposter i bestyrelse
og udvalg, bl.a. for uddannelse.
Per Paags store passion var
sejlsport, og det var også her,
på hans båd, at hans liv så brat
sluttede, 57 år gammel.
KLF/JH
25
26
- Overlegen ydelse med hele 226 universal kanaler
- Vanguard™ GNSS teknologi
www.topptopo.dk
info@topptopo.com
- LongLink™ teknologi for langtrækkende RTK
- GPRS Rover setup på kun 2500g
27
Afs:
KLF
Anelystparken 37D,
8381 Tilst
B
OPDAG HVORDAN DU
KAN NÅ MERE
RE
TRIMBLE VISION
ET BILLEDE SIGER MERE END 1000 PUNKTER
TIL EN PRIS HVOR ALLE KAN VÆRE MED
Trimble Vision er et samlet koncept hvor du får bedre kontrol med din opmåling
og reducerer faren for at lave fejl. Samtidigt kan du enkelt, billigt og præcist
måle svært tilgængelige objekter i marken med DR og video eller på kontoret i
Trimble Business Center.
y Suveræn værdi for pengene
y Let at anvende
y Gennemprøvet platform – Trimble Vision har
været på markedet i 7 år
y Trimble Vision leveres med S6, S8 eller VX
modellerne
KAMPAGNEPRISER TIL UDGANGEN AF SEPTEMBER !
Pris fra kun 210.000,- kr. Spar over 70.000,- kr. ekskl. moms.
Tilbuddet er for en samlet pakke med alt hvad du har behov for at komme i gang. Instrument,
landmålingscomputer, aktivt prisme, stok og stativ samt Trimble Business Center Advanced kontorsoftware
indgår alt sammen.
Geoteam tilbyder også brugertilpassede kurser i anvendelsen.
Læs mere på www.geoteam.dk eller kontakt vores kundekonsulenter for en demonstration.
KVALITETS INSTRUMENTER TIL MARKEDETS BEDSTE PRISER
28
GEOTEAM A/S • www.geoteam.dk • Telefon: 7733 2233 • e-mail: lm@geoteam.dk

The intertwining of autofiction and multimediality: Selfacting in

Transcription

Similar documents

til vores Bentley Kurser

Trimble VRS RTK til dansk landbrug

Curriculum vitae

Michael Skriver Andersen

FOA marts 2014 - Dorthe Birkmose

Oversigten viser de gældende krav, standarder og