Facebook

05-08-2014
Underben & Fod
Anatomi og Fysiologi
1
Underviser
• Martin Adelgaard
– Fysioterapeut P.Ba
– Biomekanisk løbestilsanalytiker
– Tidl. Team Danmark Kajakroer
– Fritid; kajak, løber og svømmer.
2
Underbenet (Crus)
•
•
•
•
Tibia er placeret mod
indersiden (medialt) og den
største af de to knogler som
tilsammen danner underbenet
(crus).
Fibula er den mindre og er
placeret på ydersiden (lateralt).
Forbundet med lille ægte
glideled proksimalt.
Distalt forbundet med kraftige
ligamenter - syndesmose. Ellers
sammenholdt med kraftig
bindevævsmembran.
Set forfra (anteriort)
3
1
05-08-2014
Tibia & Fibula
Vigtige knoglepunkter
ift. orientering:
•Mediale epikondyl
•Laterale epikondyl
•Caput fibula
•Tuberositas tibia
•Mediale malleol
•Laterale malleol
4
Øvre ankelled (art talocruralis)
• Tibia og Fibula danner
tilsammen ledflade (gaffel)
med Talus.
• Hængsel led
• Pga. bløddele kan
bevægelse ske i inversion
og eversion.
5
Nedre ankelled (art. subtalaris)
•
•
•
Drejeled
Pronation/
supination
Leddet dannes
mellem calcaneus,
talus og os
naviculare.
6
2
05-08-2014
Underbenet funktionelt
•
•
Fod/underben/knæ/hofte er
en dynamisk enhed som er
afhængig af individets
udgangspunkt!
Medfødt knogle deformitet!
•
•
•
Platfod  indadrotation af tibia 
valgus i knæ.
Normal
Hulfod  udadrotation tibia 
varus i knæ.
Stramme/ømme muskler?
7
Fod (pes)
• Foden er opbygget af
26 knogler og 33 led.
• Består af fodroden,
mellemfod og forfod.
Set ovenfra
(cranielt)
Set fra ydersiden (lateralt)
8
Fodens svangbuer
• Medialt – stor svang
• Laterale – lille svang
• Tranvers – forfodens tværgående bue.
Yderside
Inderside
Tværsnit igennem
mellemfoden
9
3
05-08-2014
Hvad er så platfod og hulfod?
Pes Cavus
Pes Planus
Navicularis
Undersøgelse med feiss linie
10
Fodens stødabsorbtion
• Fodens naturlige fedtpude (corpus adiposum).
• Pronationen i kombination med musklernes arbejde.
• Leddenes brusk.
11
Praktik
• Inspektion
– Se på svang og udgangstilling.
• Palpation:
• Crus
• Pes
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
Epikondyler
Tuberositas tibia
Caput fibula
Malleoler
Calcaneus
Talus
Naviculare
Cuboid
cuneiformes
Metatarsal 1-5
Phalanx
12
4
05-08-2014
Muskler
13
Fod/underben
Fod/underben set forfra
14
Fod
15
5
05-08-2014
Hallux Valgus
• Storetåens deviation (knystedannelse)
Ømme musculi?
16
M. tibialis anterior
17
Udspring og hæfte
• M.tibialis anterior:
• U: tibias laterale flade samt
membranen imellem de to
underbensknogler
(membrana interossea)
• I: mediale fodrand samt
oversiden af tæerne
• F: dorsifleksion af foden,
ekstension af tæer og
inversion af foden
18
6
05-08-2014
Test og fremkaldelse
• Ryg liggende eller siddende
• Fod i plantarfleksion. Læg
modstand mod dorsiflektion og
inversion. Se tydelig kontraktion
af muskel og sene.
19
M. tibialis posterior
(Bonus muskel)
20
M. Peroneus brevis og longus
21
7
05-08-2014
Udspring og hæfte
•
•
M. peroneus longus og
m. peroneus brevis:
U:
– m.peroneus longus: laterale
proksimale 2/3 af fibula
– m.peroneus brevis: Laterale
distale 1/3 af fibula
•
I:
– m.peroneus longus: Laterale
base af 1. metatarsal,
laterale og cuneiforme
mediale.
– m.peroneus brevis: laterale
fodrand og basis af
5.metatarsal
•
F: eversion og
plantarfleksion
22
Test og fremkaldelse
• Ryg liggende eller
siddende
• Plantar fleksion med
eversion af foden.
23
M. Soleus
Soleus
24
8
05-08-2014
Udspring og hæfte
•
•
•
•
M.soleus:
U: tibia og fibulas proksimale del
I: achillessenen
F: plantarfleksion og inversion af
foden
•
M.triceps surae; udgøres af:
M.gastrocnemeus medialis,
M.gastrocnemeus lateralis og
M. soleus - alle 3 muskler
insererer fælles på calcaneus i
”achillessenen”.
Udsping
Plantar
fleksion
Hæfte
25
Test og fremkaldelse
• Fremliggende eller
siddende
• Sid med foden i gulvet og
kom op på forfoden. Palper
kontraktion.
• Ved 90 graders knæ
fleksion spænder soleus
mest op ad de to fordi;
gastrochnemius udspringer
oppe over knæet og hæfter
under ankelleddet (toleds
muskel)
26
• Fremligg. Med test
benet i 90 graders
knæflektion. Hold
mod forfod og be pt.
Om at støde
langsomt imod.
Palper
muskelkontraktion
• Gastrochnemius er
klippet af.
27
9
05-08-2014
M. Gastrocnemius med. et lat.
A. Soleus
B. Medial gastrocnemius
C. Lateral gastrocnemius
D. Typisk sted for
fibersprænging af
gastrocnemius
28
Udspring og hæfte
•
•
•
•
•
•
•
•
M.gastrocnemeus lateralis:
U: epikondylus lateralis femoris
I: achillessenen
F: fleksion af knæet,
plantarfleksion og inversion af
fodleddet
M.gastrocnemeus medialis:
U: epikondylus medialis femuris
I: achillessenen
F: fleksion af knæet,
plantarfleksion og inversion af
fodleddet
29
Test og fremkaldelse
• Fremliggende eller
stående (to ledsmuskel)
• Stå på tær, støt hænder på
briks for balance.se tydelig
kontraktion og palper.
• Fremligg. Med test benet
strakt. Hold mod forfod og
be pt. Om at støde
langsomt imod. Palper
muskelkontraktion.
30
10
05-08-2014
M. Triceps Surae
• Udgøres af:
– M.gastrocnemeus medialis
– M.gastrocnemeus lateralis
– M. soleus - alle 3 muskler insererer fælles på
calcaneus via ”achillessenen”.
31
Opsamling
•
•
•
•
Muskel loger
Lateral
Anterior
Posterior
– Dybe post.
32
Tibialis anterior
Tibia
Fibula
Peroneus
musculi
Mediale
Gastrochnemius
Laterale
33
11
05-08-2014
Opgave
•
Hvilke af underbenet’ muskler bliver
brugt når man skal….
1.
2.
3.
4.
Stå på tæer?
Gå på hælen?
Gå på ydersiden af foden?
Gå på indersiden af foden?
34
Skader
• Typer af skader i fod/underben?
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
Hæl spore/svangsenebetændelse (fascia plantaris)
Achillesproblemer
Forstuvninger
Fiberspringninger
Skinnebensbetændelser
Overbelastinger (overuse) af diverse musculi
Knæsmerter
Træthedsbrud (Perkussion test)
Nedsunken forfod
Compartmentsyndrom
Røde Flag!?
35
Ankel forstuvning
• Hyppigst ind eller ud?
• Hvad sker der?
– Ved plantar flex. åbner
ankelleddet sig – mindre
understøtningsflade 
mindre stabilitet
36
12
05-08-2014
Skinnebens betændelse
• Forårsages ofte ifm. Løb
• Overpronation, supination.
• Indersiden (tib.post.)
• Forsiden (tib. Ant.)
• Ydersiden (peroneus)
”Tibialis posterior og peroneus
skal sammen balancere anklen
i frontal-planet. De trækker
foden i hver sin retning!”
– Hyppigt ved ustabil ankel
37
Pause
38
Praktik – Grundlæggende
massage greb på underbenet og foden
39
13
05-08-2014
Overvejelser &
kontraindikationer
• Vigtigt at tage højde for veneklapperne, og bidrage til
venepumpens effekt. (proksimal retning)
• Dårlig venøst tilbageløb
– Åbne sår, dårlig heling, pergament hud.
• Tromboser i vena saphena og v. tibialis. (inflammation
– hævelse, rødme, varme etc.) (Homans tegn – smerter
ved dorsalflektion ej valid).
• Cancer
40
Vaskulært
•
•
•
Underbenet er ligesom resten af kroppen opbygget med arterier,
nerver og vener.
Venerne i underbenet indeholder ”veneklapper” som gerne skulle
forhindre blodet i, at løbe tilbage ned i benet grundet tyngden.
Derfor kan i udnytte tyngdekraften ved lejring hvis der er
hævelser/ødemer.
41
Lymfesystemet
• Opsamler overflødig væske
• Opfanger forskellige elementer, som
er trængt ud gennem blodkarrene
• Tager hånd om kroppens forsvar mod
virus og bakterier
• Stor klynge i lyske! Drænage hertil fra
fod/underben!
• Hævede lymfeknuder – henvis til egen
læge!
42
14
05-08-2014
Husk!!
• Pas på jeres egen krop!
– Skånsomme greb!
– Position ved briks og brikshøjde!
• Forskellige udgangsstillinger/lejringer
– Hvilke er at foretrække hvornår?
– Eksempler!?
43
Undersøgelse
• Vævs undersøgelse
– Inspektion
– Temperatur
– Stivhedsgrad (test af triceps surae)
– Homogenitet
– Forskydelighed
– Nedbundet væv
– Husk at re-teste og sammenligne bilateralt!
44
Behandling
•
•
•
•
•
Ødem/uro i underben
Overbelastninger (overuse)
Følgerne af forstuvninger
Fibersprængninger
Triggerpunkter – holdningsrelateret,
stress etc.
15
05-08-2014
Greb - underben
Tørre
Fedt
•Foldninger
•Petrissage (hud & muskler)
•Trykgreb
•Tværmassage
– Dyb
•Effleurage (strygninger)
– Friktioner
•Æltninger
•Drænage
•Flade friktioner (undersøgelse)
•Æltninger
–
–
Udføres tit med effleurage greb og
altid fra distalt mod proksimalt
startende proksimalt på legemsdelen.
Dvs. hvis hele benet skal dræneres,
så starter man f.eks. Fra knæ og
masserer med effleurage mod hofte.
Derefter masseres fra ankel mod
knæ. Til sidst kan man starte fra
ankel og fortsætte hele vejen til hofte.
Må meget gerne kombineres med
venepumpe øvelser.
46
Tørre greb
• Forskydninger på fascien i crus (meget stram) - MFR
overvej hvilken vej ift. Fascie opspænding (shinsplint)
medialt/lateralt
• Hudfoldninger er svære grundet ”stærk fascie” kan om
nødvendigt foretages på tværs over posterior loge.
• Ènhånds og tohånds Petrissage af – gastroch og soleus,
arkillessenen.
• Punktfriktioner af udspring/hæfte for tib. Ant/post,
peroneus, arkillessenen og evt. muskulære overgang af
triceps surae.
• Modificeret petrissage (luftninger) – afspænde triceps
surae giver plads for dybe posteriore loge (tib. post.)
47
• Trykgreb på de enkelte gastroch hoveder Evt.
soleus.
• Tværmassage/dyb tværmassage – tib. Ant./post,
peroneus, muskulær overgang til sene for
gastroch/soleus, hæfte ved arkillessene.
• Glidegreb af posterior anterior laterale loge.
• Æltninger af triceps surae
• Hakninger og tapotement (obs. tempo!!)
• Triggerpunkter (se plakat)
48
16
05-08-2014
Fedtede greb
• Flade friktioner
• Et-hånds og tohånds-æltninger af
• Fedtede greb – gaffelgreb, Effleurage (altid i proksimal
retning). – fladt og med knytte næve
• Ved fladt effleurage greb, kan der med let glidende tryk i
proksimal retning dræneres.
• Glidegreb med underarm på peroneus, triceps surae.
Gaffelgreb op langs arkilles.
• Triggerpunkter (se plakat)
49
Tørre greb - fod
• Hvad er vigtigt at huske før man påvirker
vævet?
• Forskydninger – nedbundethed.
• Friktioner – med tommelfingeren/knyttet kno på
underside kom i dybden bag fascia plantaris. Mere
specifik på inderside med tommel på add.halluxis.
• Punktuelle friktioner på mm. Udspring
• Æltninger - tomlerne
• Glidegreb fra hæl mod tæer, langs fascia plantaris.
Gøres omvendt hvis hævelse som effleurage.
50
Fedtede greb - fod
• Effleurage – af undersiden, let fast greb
effleurage af dorsalsiden.
• Æltninger med tomlerne på undersiden og
langs hele indersiden.
51
17
05-08-2014
Cases
Københavns Massageuddannelse
Skinnebensbetændelse
• Hvad er det: inflammationstilstand i og omkring
muskelfascierne, typisk anteriort / medialt ved tibia.
Skyldes overbelastning.
• Massage:
Massage kan både gives som opvarmning og
smertedæmpning inden en idrætspræstation, eller som
behandling i kombination med aflastning, ændring af
vedligeholdende faktorer mm.
Skinnebensbetændelse
Overordnet formål: smertedæmpning, behandling af bindevævet
Fysiologiske virkemidler: øge blodgennemstrømning (fjerne
affaldsstoffer), gate-control, fjerne eventuelle belægninger på tibia
Lejring: klienten lejres rygliggende med pude under benet.
Instruktion til klienten: massagen må gerne gøre ondt, men sig til
hvis det bliver for meget
Greb:
Undersøgelse af bindevæv og muskulatur i området:
Trykgreb, forskydninger, glidegreb, foldninger
Behandlingsgreb: efflurage, effluragefriktioner, punktuelle friktioner på
knoglen
18
05-08-2014
Hævede ben / tunge ben
• Hvad er det:
Væskeudtrædning / ødem som følge af
inaktivitet og aldersmæssig nedsat venefunktion.
Der vil IKKE være smerter eller andre
inflammationstegn ved almen ødemproblematik
• Massage:
Ødembehandling er typisk relevant hos ældre
klienter eller mennesker som har været
immobiliseret i en periode.
Hævede ben / tunge ben
Overordnet formål: ødembehandling
Fysiologiske virkemidler: øge blodgennemstrømning
Lejring: rygliggende med relevant kropsdel eleveret over hjertehøjde
Instruktion til klienten: Der må ikke være smerter ifm. behandlingen
Greb:
Undersøgelse af bindevæv og muskulatur i området:
Trykgreb, forskydninger, glidegreb, foldninger, eventuel omfangsmåling
Behandlingsgreb:
Efflurage mod ødem
Sokkekant
Spændt lægmuskulatur
• Hvad er det: Stram / forkortet lægmuskulatur
som følge af føddernes biomekanik eller hos
sportsaktive personer, som ikke prioriterer fast /
daglig udstrækning af musklerne
• Massage:
Massage kan både gives som opvarmning ift.
smidiggørelse af musklerne inden en
idrætspræstation, eller som behandling,
sideløbende med daglige udstrækningsøvelser
19
05-08-2014
Spændt lægmuskulatur
Overordnet formål: Udspænding af muskulatur og bindevæv
Fysiologiske virkemidler: øge blodgennemstrømning, smidiggøre
muskel- og bindevæv
Lejring: lejres maveliggende med lægmusklen afslappet eller let
udspændt
Instruktion til klienten: Der må gerne være spænding og ubehag ifm.
behandlingen, men ikke smerter
Greb:
Undersøgelse af bindevæv og muskulatur i området:
Trykgreb, forskydninger, glidegreb, foldninger
Behandlingsgreb:
Tværmassage, muskulære æltninger, petrissage, MFR
Achillessenen
• Hvad er det: Hvis achillessenen udsættes for længere
tids overbelastning vil der komme ”tendinopati” =
sygdom i senen. Dette vil gøre den sårbar over for
overrivning.
• Massage:
Den primære behandling af tendinopati er øvelsesterapi
ved fysioterapeut. Massage kan gives i kombination for
at fremme helingsprocessen. Selve senen kan
behandles med dyb tværmassage i kombination med
udspændende greb. Husk at tage hensyn til skadens og
inflammationens aktuelle omfang.
20
05-08-2014
Achillessenen
Overordnet formål: Senebehandling og udspænding af muskulatur og
sene
Fysiologiske virkemidler: øge blodgennemstrømning, fjerne /
opbryde konsistensforandringer i senen
Lejring: lejres maveliggende med lægmusklen afslappet eller let
udspændt
Instruktion til klienten: Der må gerne være smerter ifm. behandlingen
men sig til hvis det bliver for meget.
Greb:
Undersøgelse af bindevæv og muskulatur i området:
Trykgreb, forskydninger, glidegreb, foldninger
Behandlingsgreb:
Dyb tværmassage, petrissage og tværmassage
Achillessenen
• Obs:
Hvor er skaden ift. akut / kronisk og hvad er den aktuelle
grad af inflammation eller eventuelle rupturer i senen.
• Gammel skade: uger / måneder uden inflammationstegn
= relativ høj dosering og intensitet mhp. at opbryde
strukturforandringer i senen.
• Nyere skade: dage / uger med tegn på inflammation =
lav dosering og intensitet mhp. gate control og øget
blodgennemstrømning / fjerne affaldsstoffer
Tak for i dag!
21