Lærervejledning (pdf)
Transcription
Lærervejledning (pdf)
Generel information Tilmelding Tilmelding skal ske på særlig tilmeldingsblanket Uddannelsen er godkendt efter Lov om Åben Uddannelse: Ledige med 6 ugers ret kan søge uddannelsesydelse svarende til højeste dagpengesats i op til 6 uger. Da der er særlige regler for uddannelsesydelsen, anbefaler vi at du skal kontakt din A-kasse, kun de kender status på din ret til 6 ugers selvvalg, der kom nye regler om det 2013. Skema vedrørende ansøgning om uddannelsesydelse kan rekvireres på skolen. Der tages forbehold for ændringer af gældende lovgivning. Deltagerbetaling Deltagerbetalingen er 23.600,- for det samlede forløb. Hvis uddannelsen gennemføres som et modulopbygget forløb er prisen 2025,- pr. uge. Der tages forbehold for prisændringer. Uddannelse til blomsterbinder Betaling for uddannelsen skal betales til skolen før studiestart. Såfremt du har en videregående uddannelse, eller er ledig med jobcenter som betaler, bliver prisen 3318 kr. pr. uge, og 44.788 kr. for det samlede forløb. Framelding/udeblivelse Ved framelding eller udeblivelse betales i henhold til gældende lovgivning et gebyr til skolen. Ved framelding senere end en uge før uddannelsensstart er gebyret: Uddannelser med en vejledende varighed på til og med 37 lektioner: kr. 1500,- Uddannelser med en vejledende varighed på mere end 37 lektioner: kr. 2500,Ved udeblivelse er gebyret: Uddannelser med en vejledende varighed på til og med 37 lektioner: kr. 2500,- Uddannelser med en vejledende varighed på mere end 37 lektioner: kr. 3500,Indkvartering Skolen kan tilbyde indkvartering, såfremt der er ledig værelseskapacitet på vores kostafdeling. Prisen for kost og logi i 2014 under hele uddannelsen er 22.000,- DKK (Kost 8.800,- DKK – logi 13.200,- DKK) Beløbet er eksklusiv kost i weekender, på helligdage og i ferier. Skolen kan hjælpe med kontakt til lokale private, som udlejer værelser. Vil du vide mere - kontakt kursusadministrationen for yderligere oplysninger om reglerne - eller klik ind på www.ju.dk Eva Buch Larsen, 8747 5755 eller ebl@ju.dk Damgårds Allé 5 8330 Beder Tlf.: 8747 5700 Fax: 8747 5799 E-mail: ju@ju.dk Internet: www.ju.dk Uddannelse til blomsterbinder Hvis du kan lide blomster og gerne vil arbejde med dine hænder på en kreativ måde, er uddannelsen til blomsterbinder måske lige noget for dig. Det er et kort og koncentreret forløb på 4 måneder, hvor du lærer det grundlæggende om blomsterhåndværket. Du får en basal viden om de blomster og planter, der er almindeligt forekommende i handlen. Du får også en fornemmelse for service, varepræsentation, indpakning og lignende merkantile emner. Du kan tage uddannelsen i et sammenhængende forløb, eller i moduler, se modstående side. Eksamen: Der gives karakter i binderi, plantekendskab, branchekendskab og snitblomster/frilandsplanter. Der udstedes et eksamensbevis til deltagerne med karakter for afsluttende prøver. Modul 1 – 1 uge (Obligatorisk) Grundlæggende blomsterbinderi Modul 4 – 1 uge Begravelsesbinderi og branchekendskab Vi arbejder med praktisk blomsterbinderi på grundplan inden for emnerne, rund luftig buket, asymmetrisk dekoration og tætpyntet kurv. Der arbejdes ud fra de grundlæggende regler om proportioner, balance, stikkeretning samt teknik. Desuden introduceres fagene: Begravelsesbinderi - generelle teknikker og kompositionsregler for begravelsesbinderi. Øvelser i bårebuket og båredekoration, hvor der lægges vægt på teknikken i håndværket med hensyn til spiral, trådning, skråsnit, bindingspunkt og stikkedybde. Rundpyntet oasis krans. Snitblomster - behandling, holdbarhed og botaniske navne på almindeligt forekomne snitblomster. Branchekendskab - varens vej fra producent til forbruger. Kendskab til forskellige indkøbsmåder. Butiksprofiler og hvilke grundparametre, der vægtes i den enkelte profil. Ekskursion til indkøbssteder og blomsterbutikker i Århusområdet. Binderiteori - de grundlæggende regler inden for blomsterbinderi. Modul 2 – 1 uge Buketbinderi og snitblomster Buketbinderi - vi arbejder med teknik og komposition for buketbinderi og øver på forskellige typer af buketter, luftige og kompakte. Desuden lægger vi vægt på teknikken i buketbinderiet med hensyn til - spiral, trådning, skråsnit og bindingspunkt. Fremstilling af buketter til fast pris, herunder kalkulation. Snitblomster - behandling og kendskab til et antal aktuelle snitblomster. Modul 5 – 1 uge Bryllupsbinderi og snitblomster Bryllupsbinderi - generelle teknikker og kompositionsregler for brudebuketter. Øvelser i rund stiftet brudebuket. Der lægges vægt på håndværket: stifteteknik, samlet bindingspunkt, færdiggørelse og skaftning af buket. Snitblomster - behandling, holdbarhed og latinske navne på aktuelle snitblomster. Begravelsesbinderi - kransebinderi og dekorering af krans. Modul 8 – 1 uge Alternativ teknik, binderiteori og branchekendskab Alternativ teknik - generelle teknikker og kompositionsregler for alternativt binderi. Øvelser i grenkonstruktioner og fundamenter. Anvendelse af alternative stikkemasser. Der lægges vægt på den håndværksmæssige udførelse af solide bindinger og fastgørelse af reagensglas, samt formgivning og design. Binderiteori - teori omkring farvecirklen og sammensætningsprincipper. Praktisk binderiopgave med fokus på farvesammensætning. Branchekendskab - teori og øvelser i salgsfremmende varepræsentation. Modul 9 – 4 uger Branchekendskab, begravelsesbinderi, bryllupsbinderi og plantekendskab Bryllupsbinderi - rund brudebuket i oasisholder, hvor der eksperimenteres med at tilføre buketterne forskelligt design. Plantekendskab - introduktion af 40 udvalgte potteplanter samt tilhørende pasningskrav, herunder generelle vækstfaktorer. Modul 10 – 4 uger Buket-, bryllups-, begravelsesbinderi, dekorationer og plantekendskab Buketbinderi - repetition og øvelser i buket.Vi lægger vægt på komposition, formgivning og fylde i buketter. Dekorationer - vi arbejder med dekorationer til forskellige anledninger, i dekorativ og formlineær opbygningsmetode. Branchekendskab - tværfagligt projekt hvor der udarbejdes en koncept-beskrivelse for en blomsterbutik, som bagefter udføres i praksis, i form af en stand på skolen. Bryllupsbinderi og begravelsesbinderi - repetition. Plantekendskab - fortsat arbejde med 40 udvalgte potteplanter, pasningskrav og generelle vækstfaktorer Modulopbygget uddannelsesforløb: Du kan gennemføre uddannelsen over en længere periode, eller du kan plukke de emner ud, der er relevante for dig. Modul 1 Modul 1 er obligatorisk - herefter kan du frit vælge i hvilken rækkefølge, du tager modulerne 2-5. Kurserne herefter skal tages i rækkefølge. Modul 3 – 1 uge Dekorationer og kompositionsteori Modul 6 – 1uge Buketbinderi og snitblomster Dekorationer - vi arbejder med komposition af dekorationer i oasis. Borddekoration, buffetdekoration samt kompakt dekoration. Derudover arbejdes med teknikken inden for dekoration med hensyn til skråsnit, stikkedybde og trådning. Buketbinderi - øvelser i buketbinderi - luftige, kompakte samt i stativ. Binderiteori - opbygningsmetoder, symmetri og asymmetri. Blomsternes karakterer. Proportioner, rytme og balance. Kontrast inden for form, linje og tekstur. Snitblomster - latinske navne på nye blomster samt repetition. Modul 7 – 1 uge Buketter og dekorationer Binderi - vi repeterer luftig buket og dekorativ dekoration. Desuden stilles der opgave i begge emner, med henblik på at arbejde selvstændigt inden for en tidsramme, og blive evalueret på det. Kompakt dekoration repeteres også, grupperet eller jævnt fordelt. Modul 2 Modul 3 Modul 4 Resten af modulerne skal gennemføres i rækkefølge. Modul 6 Modul 7 Modul 8 Modul 9 Modul 10 Modul 5