KLOKKER OG MUEZZINER 2 - Kristendomsundervisning
Transcription
KLOKKER OG MUEZZINER 2 - Kristendomsundervisning
Kristendomskursus - Hvor meget skal man tro for at komme i Himlen? Min far siger nemlig, at han tror lidt… for forældre på Johannesskolen l - Er Gud ikke overgud og Thor og Odin hans hjælpere? - Mor, tror du også på Gud? - Hvad sker der med os, når vi dør? - Findes Djævelen virkelig? Kristendomskursus for forældre på Johannesskolen Spørgsmål er der mange af, når man har børn. Og når de børn går på en kristen friskole som Johannesskolen, så skal man som forældre og bedsteforældre ikke kun forholde sig til matematik og dansk, men også til den forkyndelse, som møder børnene i deres dagligdag. Mange vælger Johannesskolen af andre grunde, end fordi det er en kristen skole. Man har måske hørt godt om skolen fra andre, har selv gået der engang eller forventer større faglighed eller mere ro i timerne. Det kan komme bag på en, at det også medfører en masse spørgsmål fra barnet om kristendom og det kristne budskab. Og hvordan tackler man lige den sag, når man måske ikke selv er særlig bevidst om tro og kirke? Hvordan undgår man den situation, at ens barn bliver splittet mellem, hvad det hører om Gud i skolen og hjemme? For fjerde gang tilbyder vi på Johannesskolen et kristendomskursus for forældre og andre, som har relation til skolen. Det er et forløb, som strækker sig over seks aftener i foråret, hvor der er mulighed for at få en indføring i det grundlag, som skolen bygger på, nemlig den evangelisk-lutherske kristendom. Denne gang gennemføres kurset i samarbejde med Hillerød Frimenighed, som holder gudstjeneste hver søndag på Johannesskolen. Praktiske oplysninger Hver aften er der en kort velkomst, et oplæg om aftenens emne og gruppedrøftelse med en afsluttende plenumsamtale. Vi drikker kaffe og te i grupperne. Tid: Kl. 19-21 Sted: Klasseværelse 9b (oven på hovedbygningen) Pris: Kr. 100,- som betales første aften Tilmelding senest lørdag, den 21. december til Astrid Schmidt på astrid@solstua.dk eller på Forældreintra. Kurset arrangeres af Johannesskolen og Hillerød Frimenighed. Kontaktpersoner er Esther Korsgaard og Astrid og Birger Reuss Schmidt. Eventuelle spørgsmål rettes til Astrid på ovenstående mailadresse eller tlf. 48 26 46 06 Oversigt over kurset: Torsdag, den 9. januar: Gud som skaber. (1. trosartikel) Skabelse eller udvikling? Konsekvenser af troen på skabelse og troen på udviklingslæren. Oplæg ved Anders Vestergaard, viceskoleleder på Johannesskolen Torsdag, den 23. januar: Jesus, verdens frelser (2. trosartikel) Hvad skal vi med en frelser? Hvordan kan ét menneske frelse en hel verden? Oplæg ved Hakon Christensen, præst i Hillerød Frimenighed. Forælder til to børn på skolen. Torsdag, den 6. februar: Jesus møder det enkelte menneske. (2. trosartikel forts.) Hvilken forskel gør det i et menneskes liv, når det lærer Jesus at kende? Hvad er tro, og hvorfor er det så vigtigt at tro? Oplæg ved Hans Erik Nissen, cand. theol. og tidligere forstander på LMH (som er den højskole, vi deler fodboldbanen med…) Torsdag, den 20. februar. Døden og opstandelsen (3. trosartikel) Hvordan forholder vi os til døden? Hvad sker der, når livet slutter? Oplæg ved Hakon Christensen Onsdag, den 5. marts: Bibelen – Guds ord. Hvordan er Bibelen blevet til, og hvad indeholder den? Hvordan kommer man i gang med at læse i Bibelen? Oplæg ved Birger Reuss Schmidt, cand. theol. og ansat i Luthersk Mission, som er den forening, der ejer Johannesskolen. Torsdag, den 20. marts: Bøn (Fadervor) Hvad er bøn? Virker det? Hvad siger man? Hvordan kan man bede aftenbøn med sit barn? Oplæg ved Hannah Juul Larsen, lærer på skolen.