2. september - Vejrum Sogne

SPROGTIP 2004
Indholdsfortegnelse
De eller dem?
4
Ændrede staveformer og ordformer
6
Fodboldskamp eller fodboldkamp?
8
Tak for bjørnetjenesten!
10
Binde-streg?
12
Diskution eller diskussion?
14
Højest eller højst?
16
Hyppige stavefejl
18
Flere end eller mere end?
20
Navneord med flertals-s
22
Undgå papirord – også på papiret
24
Forsk. fork. i alm. da.
26
Pris: 60,00 kr. ekskl. moms
ISBN 87-990580-0-6
© 2004 by Line-by-Line
2
Velkommen til Sprogtip
Det er ikke altid let at finde ud af, hvad der er korrekt dansk, for sproget
er levende og udvikler sig hele tiden. Hvad der tidligere var forkert, kan
i dag være rigtigt, og det omvendte gælder også. Nu kan man roligt
gøre folk en bjørnetjeneste, og mange vil også være glade for at blive
imødegået. Til gengæld kan det ikke nytte at skrive d i fråse, som man
skulle tidligere, og ch hører ikke længere hjemme i en rutsjebane.
Pudsigt nok synes vi alle sammen, at netop den udgave af dansk, vores
egen generation har lært, er den rigtigste. Men hvis vi fik det, som vi vil
have det, ville sproget jo stå stille. Og det er svært at forestille sig, at vi i
dag skulle tale og skrive et dansk som på Holbergs tid.
Hvis blot en fejl bliver tilstrækkeligt almindelig, ophøjes den til sidst til
korrekt sprogbrug. Men indtil da må den regne med at blive rettet af
Tjeksproget.dk!
Hvad korrekt dansk er for tiden, giver vi tip om, når vi hver måned
sender vores Sprogtip via e-mail til en voksende skare af abonnenter.
Sprogtip behandler i kort form nogle almindelige spørgsmål om
grammatik, tegnsætning, stavemåder og andre sproglige emner.
I dette hæfte har vi samlet de 12 Sprogtip fra 2004. Vi håber, at du må
få fornøjelse af dem og måske få et brugbart tip eller to til at forbedre
dit skriftsprog.
Andreas Christensen
Direktør
PS: Hvis du ikke allerede modtager vores Sprogtip, kan du tilmelde dig
på www.tjeksproget.dk.
3
JANUAR
De eller dem?
“Du skal ikke tro, du er klogere end os”, skrev Axel Sandemose i sin
berømte Jantelov. Men var det egentlig korrekt dansk? Det følger i
hvert fald ikke hovedreglen for, hvornår det personlige stedord skal stå
i nævnefald eller genstandsfald. Alligevel vil sætningen næppe støde
ret mange, for her er et område af sproget, hvor der er mange undtagelser fra reglen, ikke mindst i mere uhøjtideligt skriftsprog.
De personlige stedord er: jeg, du, han, hun, vi, I, De og de. Sådan hedder de i nævnefald, mens de i genstandsfald hedder: mig, dig, ham,
hende, os, jer, Dem og dem.
• Hovedreglen er, at man bruger nævnefald, når det personlige
stedord er grundled i sætningen, mens man bruger genstandsfald i alle andre tilfælde.
Nævnefald: “Jeg mødte Ole i går”, “Anders sagde, at han ville tage
hjem”.
Genstandsfald: “Pia besøger os i aften”, “Det er mig, der er chefen”,
“Læreren gav ham bogen med hjem”, “Henrik tog bolden fra hende”,
“Det vil glæde mor og mig”.
Problemerne opstår blandt andet, når det ikke er indlysende, om det
personlige stedord er grundled i sætningen.
Efter “end” og “som”
Her vil mange bruge genstandsfald, jf. eksemplet fra Sandemose. Men
hvis vi tager sætningen “Du er klogere end vi/os” og skriver den om,
så sammenligningen udtrykkes i en ledsætning, hedder det: “Du er
klogere, end vi er”. Det personlige stedord “vi” er altså grundled i en
skjult ledsætning og skal derfor stå i nævnefald, altså “vi”.
I sætningen “Han er ikke så høj som jeg/mig” gælder det samme:
Skriver vi sammenligningen ud i en ledsætning, lyder sætningen: “Han
er ikke så høj, som jeg er”. Derfor skal det hedde “jeg” og ikke “mig”.
Hovedreglen burde altså egentlig gælde her. Men mange, måske
endda de fleste, opfatter udtrykkene “end mig/dig/...” og “som
mig/dig/...” som faste udtryk. Derfor vælger de at bruge genstandsfald
efter “end” og “som”: “Du er bedre end os”, “Han er ikke så høj som
mig”.
Efter “undtagen”
I sætninger, hvor det personlige stedord kommer efter “undtagen”,
kan man også komme i tvivl, fx i sætningen “Alle var her undtagen
du/dig”. Her kan man dog ikke omskrive udtrykket til en ledsætning,
for man kan ikke skrive “Alle var her, undtagen du var”. Derfor er det
mest naturligt at opfatte “undtagen” som et forholdsord og skrive
“Alle var her undtagen dig”.
4
Foran “der” og “som”
Også når det personlige stedord står lige før en ledsætning, der indledes med “der” eller “som”, er mange i tvivl. Men her gælder hovedreglen, og det hedder derfor “De, der kommer først, vælger først”,
“Det er værst for dem, som ikke har bestilt billet”, “ Vi, der valgte
regnen, vi har lange, valne fingre ...”, “For os, som er medlemmer, er
der et særligt arrangement”, “Tak til dem, der bar, og tak til dem, der
fulgte”.
Flere undtagelser
Der er flere undtagelser fra hovedreglen, fx når stedordet i en efterfølgende henførende ledsætning ikke er grundled. De fleste vil nemlig
nok skrive “Ham, som vi mødte i går, kom forbi igen i dag” og ikke
“Han, som vi mødte i går, kom forbi igen i dag”. Hvis “som” er udeladt, er undtagelsen endnu mere nødvendig: “Dem, vi tager med, får
en uforglemmelig oplevelse” og ikke “De, vi tager med, får en uforglemmelig oplevelse”.
Endnu flere undtagelser
Ved stedord, der står lige foran en forholdsordsforbindelse, et biord
eller et navneord, følger man heller ikke hovedreglen. Vi skriver “Ham
nede fra kælderen fejer gården” og ikke “Han nede fra kælderen fejer
gården”, “Hende med hatten er min kæreste” og ikke “Hun med hatten er min kæreste”, “Han er nu god nok, ham Ole” og ikke “Han er
nu god nok, han Ole”.
Månedens
bydemåde:
Stiml!
5