BM-Bladet · Nr. 4 · September 2012

BYFO //
BYGNINGS FREDNINGS
FORENINGEN
ÅRSSKRIFT 2013
FORT I DE N FOR
N U T I DEN OG
F R E M T I DEN
VISION //
At sikre de bedst mulige fredningspolitiske, juridiske og økonomiske vilkår for ejere og brugere af fredede
ejendomme, således at de kan leve op til deres ansvar som forvaltere af en væsentlig del af Danmarks
kulturarv.
MISSION //
At skabe forståelse for bygningernes fredningsværdier.
At formidle viden om vilkårene for bygningsfredning og konsekvenserne heraf.
At være et fælles forum for ejerne, brugerne og administratorer af fredede ejendomme og repræsentere
deres interesser i relevante råd og udvalg.
BYFO //
Foreningen repræsenterer ca. 2300 ejere og brugere af
fredede byhuse, landejendomme, herregårde og industrianlæg
fordelt over hele landet.
GENERALFORSAMLING//
1. VALG AF DIRIGENT
3
2. BESTYRELSENS BERETNING
3
ÅRSBERETNING 2013
4
MEDLEMMERNE
5
MEDLEMSSERVICE
5
MEDLEMSAKTIVITETER OG -ARRANGEMENTER
9
BESTYRELSEN
12
REGNSKAB OG BUDGET
13
POLITISKE KONTAKTER OG MÅL
15
BYGNINGSKULTUR DANMARK
20
KULTURSTYRELSEN
22
KULTURSTYRELSEN OG DET SÆRLIGE BYGNINGSSYN
22
ØVRIGE SAMARBEJDSPARTNERE
22
FORMANDENS MUNDTLIGE ÅRSBERETNING
26
FREDNINGSGENNEMGANGEN
26
ØKONOMI FOR EJERE AF FREDEDE BYGNINGER
28
MEDLEMMERNES BEMÆRKNINGER OG SPØRGSMÅL
31
3. REGNSKAB
38
4. MEDLEMSKONTINGENT
40
5. FORFALD-PR-ÅR KONTINGENT
40
6. EJERLEJLIGHEDERS KONTINGENT
40
7. DRIFTSBUDGET
40
8. VALG TIL BESTYRELSEN
40
9. VALG AF SUPPLEANTER
41
10. VALG AF REVISOR
41
11. FORSLAG FRA BESTYRELSE ELLER MEDLEMMER
41
12. EVENTUELT
42
Tirsbæk Gods ved Vejle, opført i 1550
3
REFERAT AF BYFOs GENERALFORSAMLING
2013 //
BYFOs generalforsamling afvikledes i år fredag den 20.
september på Tirsbæk Gods ved Vejle. Efter registrering og
morgenkaffe indledte formand Birthe Iuel generalforsamlingen
med at byde de 140 fremmødte velkommen. En særlig
velkomst lød til kontorchef Jesper Dahl fra Kulturstyrelsen.
Herefter gennemgik hun dagens program. Efter den formelle
del af generalforsamlingen var Jesper Dahl indbudt til at
fortælle om arbejdet i Det Særlige Bygningssyn – om hvad der
foregår, og efter frokosten ville formand for Statens Kunstfond
Lars Thiis holde indlæg om fremtidens omdannelse af fredede
og bevaringsværdige bygninger.
Som afslutning på dagen ville godsejer Hans Henrik AlgreenUssing fortælle om Tirsbæks gods, før forsamlingen gæstfrit
var inviteret til at se Tirsbæks meget smukke hovedbygning og
nyistandsatte park.
Efter præsentation af bestyrelsen og sekretariatet, indledtes
generalforsamlingen.
1. VALG AF DIRIGENT //
Bestyrelsen foreslog godsejer Henrik Ahlefeldt-Laurvig valgt
som dirigent. Forslaget blev enstemmigt vedtaget. Dirigenten
takkede for valget og fastslog, at fristen i henhold til vedtægterne
for indkaldelse til generalforsamlingen var overholdt, og at
generalforsamlingen således var beslutningsdygtig.
Dirigenten kunne konstatere, at alle stemmeberettigede var
blevet registreret og havde fået udleveret stemmesedler.
Herefter foresloges Gitte Stisen og Leif Hansen fra BYFOs
sekretariat som stemmetællere i tilfælde af afstemning. De
blev valgt uden modkandidater.
2. BESTYRELSENS BERETNING //
Birthe Iuel orienterede om, at BYFOs skriftlige beretning
havde ligget på nettet de sidste tre uger. Som i tidligere år
havde hun derfor til den mundtlige beretning udvalgt nogle
4
emner, som måtte have forsamlingens specielle interesse. Det
var også for de fleste emners vedkommende, temaer hun for
mindre end tre uger siden havde mulighed for at drøfte med
kulturminister Marianne Jelved på et møde i Kulturministeriet.
ÅRSBERETNING 2013 //
BYFO
BYFO er interesseorganisationen for de private ejere af fredede
bygninger og for alle, der interesserer sig for eller beskæftiger
sig med fredede bygninger. I foreningens 35. år har det i
særdeleshed været problematikkerne vedrørende forsikring,
affredning i forbindelse med fredningsgennemgangen,
vandmiljøplanernes konsekvenser for kulturarven og
energieffektivisering af de fredede huse, der har optaget
bestyrelsen. Det er hver for sig emner, som optager vores
medlemmer meget. Især forsikringsproblematikken har fyldt
meget, fordi den hos flere ejere det sidste år har betydet meget
store stigninger, uden at der har været den mindste mulighed
for at modsætte sig. De økonomiske vilkår for ejerne af de
fredede bygninger bliver generelt stadigt ringere, uden at
kravene tilsvarende slækkes til materialer og håndværksmæssig
kvalitet. Med svage tegn på fornyet økonomisk optimisme
håber foreningen dog på, at området igen tilgodeses med flere
midler.
De fredede bygninger udgør en væsentlig del af den danske
kulturarv, så BYFOs holdning er, at det bør anses for en
national opgave at være med til at bevare dem. Foreningen
arbejder derfor til stadighed for at sikre flere økonomiske
midler til ejerne, således at de kan leve op til deres erkendte
ansvar som forvaltere af en væsentlig del af Danmarks
kulturarv. Det kræver samfundsmæssig handling, hvis ikke
væsentlige fredningsværdier skal gå tabt for eftertiden.
BYFO tilstræber at blive opfattet som en engageret og
troværdig aktør på feltet og som en attraktiv og pålidelig
samarbejdspartner. Foreningen ønsker at blive forbundet
med kvalificeret rådgivning, saglige vurderinger og relevante
ydelser.
www.byfo.dk
Antallet af besøgende på hjemmesiden stiger støt. Det er her
man blandt andet kan finde de forskellige muligheder og tilbud,
som medlemmer af BYFO har adgang til. Medlemsportalen
kører upåklageligt og er som hidtil alene tilgængelig for
medlemmer ved hjælp af et medlemsnummer og en personlig
adgangskode, der udsendes fra sekretariatet i forbindelse
med kontingentopkrævningen. Adgangskoden kan dog altid
oplyses ved henvendelse til sekretariatet. Hjemmesiden er til
stadighed under udvikling. Sekretariatet modtager gerne idéer,
kommentarer eller andet, der kan være med til at forbedre
denne service.
Strategi
Bygningsfredningsloven pålægger ejeren af en fredet
bygning, at bygningen vedligeholdes i overensstemmelse med
samfundets ønsker – det vil sige efter fredningsmyndighedens
anvisninger.
Det bør i den forbindelse nævnes, at www.byfo.dk supplerer
og suppleres af blandt andet Bygningskultur Danmarks portal
www.bygningskultur.dk og Kulturstyrelsens hjemmeside
www.kulturstyrelsen.dk samt www.Bygningskultur2015.dk
BYFO ønsker at bidrage til, at den byggede kulturarv kan indgå
som en aktiv ressource i samfundet. Centralt i foreningens
indsatsfelt står derfor opgaven med at bibringe medlemmerne
viden og motivation til at vedligeholde og anvende deres
fredede bygninger.
Elektronisk nyhedsbrev - BYFO NYT
BYFO NYT er udkommet seks gange i det forløbne år.
Sekretariatet modtager meget gerne indlæg fra medlemmer.
Det er stadig nødvendigt, at medlemmer selv tilmelder sig
som abonnent via hjemmesiden. 1362 medlemmer - det vil
Kontorchef, Arkitekt Jesper Dahl,
Kulturstyrelsen &
Formand Birthe Iuel, BYFO
Godsejer Hans Henrik AlgreenUssing, Tirsbæk Gods fortalte om
godsets drift.
5
sige 44 flere end sidste år - har valgt at få tilsendt BYFO
NYT pr. e-mail. 144 medlemmer modtager dog stadig BYFO
NYT med posten. Uanset at det elektroniske medie i stadigt
stigende grad vinder terræn, ændrer dette naturligvis ikke på,
at foreningen fortsat prioriterer den personlige kontakt med
medlemmerne – telefonisk og skriftligt – hvorfor mottoet
fortsat vil være ”Ring hellere en gang for meget...”
MEDLEMMERNE //
Det samlede antal medlemmer er i skrivende stund 2046.
Der er registreret 45 nye medlemmer og 15 ejerskifter i
kontingentperioden 2012/13.
Medlemshvervning
BYFOs præsentationsfolder, FORTIDEN FOR NUTIDEN
OG FREMTIDEN, der i kort og overskuelig form fortæller
om BYFO, og om hvad man skal være opmærksom på som
ejer af en fredet bygning, sendes bredt ud og bidrager til at
sikre foreningen nye medlemmer. Den bruges i øvrigt ved
enhver lejlighed til at profilere foreningen.
Fristerne for såvel foreningens medlemmer som sekretariatet
er yderst stramme, så medlemmerne anbefales så vidt
overhovedet muligt at påbegynde opgørelsen af forfald-prår i løbet af december. Med hensyn til fradrag for øvrige
udgifter (fx bygningsforsikringspræmie, skorstensfejning og
renovation) skal det enkelte medlem fortsat selv oplyse beløbet
– i år i rubrik 54.
Ifølge bygningsfredningsloven kræver alle bygningsarbejder
vedrørende en fredet bygning tilladelse fra Kulturstyrelsen,
hvis arbejderne går ud over almindelig vedligeholdelse. (Se
dog neden for om liberalisering vedrørende funktionsrum
under POLITISKE KONTAKTER OG MÅL, Nu skal
ejerne ikke længere spørge Kulturstyrelsen om lov til ……)
Der hersker en vis usikkerhed om begrebet almindelig
vedligeholdelse, og hvad der generelt er tilladt. Bag på
oplysningsskemaet er der derfor oplistet en række eksempler
på bygningsarbejder, der kræver tilladelse fra myndighederne.
Oversigten omfatter kun de mest gængse arbejder – hvis der
er tvivl, kan BYFOs sekretariat eller Kulturstyrelsen altid
kontaktes.
MEDLEMSSERVICE//
Bygningsforsikring
BYFO har i det forløbne år slået meget på tromme for, at
medlemmerne ville afprøve mulighederne for at optimere
forsikringsdækningen af deres fredede ejendom. På trods
af indkøringsudfordringer og en vis mangel på intern
kommunikation hos forsikringsselskabet, har ordningen
udviklet sig til at være en succes.
Forfald-pr-år
Der er i regnskabsåret 2012/13 opmålt 19 nye ejendomme
med beregning af forfald-pr-år beløb og udført i alt 1523
skatteberegninger. BYFO er indberetningspligtig ifølge
loven. Indberetningspligtige foreninger skal ifølge loven
indberette til SKAT senest den 20. januar. Det vil sige, at
fristen for medlemmernes indsendelse af oplysningsskemaer
til BYFO fremover vil ligge lige omkring den 15. januar.
Hos medlemmerne er der rigtig mange, der i 2012 har
oplevet, at de med kort varsel er blevet præsenteret for store
præmiestigninger eller ændrede vilkår i deres eksisterende
forsikringsaftaler. Rigtig mange af disse medlemmer er blevet
hjulpet til en ny løsning med bedre dækning og i mange tilfælde
bedre pris end den varslede police. Status pr. 1. maj 2013 er,
at 310 medlemmer har afprøvet ordningen, 55 allerede har
skiftet, og 44 afventer at skifte ved næste forfald.
Ganske som tidligere opfordres medlemmer til at kontakte
sekretariatet, såfremt man har kendskab til potentielle eller
nuværende ejere af fredede bygninger, der måtte have glæde af
et medlemskab af BYFO.
6
Dette betyder, at i 32 % af tilfældene har medlemmet fundet,
at det kunne betale sig at skifte, eller de har skiftet for at få
bedre vilkår.
Medlemmer med påtrængende behov (opsagte dækninger etc.)
er blevet prioriteret øverst, men mange er desværre kommet
meget sent. Det er desværre ikke muligt at få tilbud og
besigtigelse igennem på under ca. fire uger, så medlemmerne
opfordres til i god tid at henvende sig – så kan man altid have
tilbuddet liggende i skuffen til en evt. varsling kommer fra
nuværende selskab.
Erfaringerne fra de godt 300 medlemshenvendelser er i
øvrigt, at rigtig mange ikke har de rigtige fredningsklausuler
i deres nuværende police, eller at der mangler dækning for
fx rådgivning ved skader (arkitekt og ingeniørrådgivning
mv.). Dette kan blive en dyr affære for ejer, idet rådgivning i
komplicerede skader ofte udgør 25% af skadens omkostninger.
TRYG varsler i øvrigt præmiestigninger for den gamle
BYFO ordning, så medlemmerne må imødese, at der ca.
en måned inden forfald bliver sendt et brev med både store
præmiestigninger og ændringer af dækningerne. Der er set
eksempler på stigninger på flere hundrede procent, så der er
penge at spare ved at prøve BYFOs aftale med Topdanmark.
Proceduren for at opnå medlemsfordele:
Indsend kopi af BBR og nuværende police samt
præmiekvittering til BYFO på den blanket, der ligger på
hjemmesiden under bygningsforsikring. Sammen med Willis
kvalificerer BYFO henvendelsen, og hvis der er positive
muligheder for medlemmet, gives besked til Topdanmark om
at rette henvendelse til medlemmet. Medlemmet kontaktes
derefter af en Topdanmark repræsentant, der sørger for, at
medlemmet får et oplæg med de aftalte BYFOfordele inklusive
den aftalte formulering af fredningsklausulen.
Topdanmark vil sammen med medlemmet finde frem til en
rimelig fredningssum. Er medlemmet i tvivl om fastsættelsen
af summen, rettes henvendelse til BYFO for eventuel
rådgivning.
BYFO og Willis deltager i et forsikringsudvalg for at overvåge
kvalitet og service i ordningen.
Medlemstilbud vedrørende sikring af fredede bygninger
For at BYFOs medlemmer kan leve op til deres erkendte
ansvar og passe på deres bygninger, har foreningen sammen
med Willis indgået et samarbejde om sikring af de fredede
bygninger.
BYFOs medlemmer kan få fordelagtige priser på indkøb
af sikringsudstyr og rådgivning i forbindelse med
sikringsprojekter.
Der er indgået en rammeaftale med G4S, hvor der i tilbuddet
er lagt vægt på, at der er tale om ”åbne” anlæg, der kan
vedligeholdes og serviceres af andre end den leverandør, der
installerer dem, så medlemmerne ikke fanges i en fastlåst
aftale. For at illustrere prisniveauet har G4S udarbejdet tre
cases på forskelligartede bygninger. Eksemplerne kan ses i
BYFO NYT, juni 2011.
Ud over fordelagtige priser på materiellet tilbydes en målrettet
rådgivning i forhold til sikring af medlemmernes bygninger.
Rådgivningen retter sig primært imod ejendomme, hvor
der er lovkrav om brandsikring, så disse ejendomme ville
kunne profitere af et skræddersyet anlæg, der lige nøjagtig
opfylder de behov og krav, der gør sig gældende. Ud over den
tekniske tilpasning rådgives der om, hvordan anlæggene kan
indpasses i historiske og antikvariske omgivelser, således at
fredningsmyndighederne kan godkende arbejderne.
Rådgivningsteamet består af en erfaren restaureringsarkitekt
og en brandsikringsekspert. Inden rådgivningsbesøget aftales
en pris for den indledende rådgivning. Efter en gennemgang
af ejendommen udarbejder rådgiverne et forslag, som opfylder
kravene til sikring i henhold til brandmyndighedernes
bestemmelser, samtidig med at løsningen vurderes i forhold
7
til Kulturstyrelsens krav. Der estimeres en pris på pågældende
arbejder, hvilket giver medlemmet en fornemmelse af, om
projektet kan realiseres. Hvis projektet ønskes realiseret, kan
medlemmet frit vælge, hvilken rådgiver der ønskes til denne
fase. Medlemmerne kan naturligvis stadig få direkte kontakt
til G4S og Falck, hvis man ønsker selv at forestå ansøgning
og lignende.
Aftale med Falck om fordelagtige priser på
håndslukningsmateriel
BYFO har indgået en aftale med Falck om levering af
brandslukningsudstyr til konkurrencedygtige priser. Se
nærmere på BYFOs hjemmeside www.byfo.dk – bygning –
sikring.
Behandlingsforsikring
Mange af BYFOs medlemmer har ikke mulighed for at tegne
behandlingsforsikringer til en favorabel pris. Enten er man
ikke i et lønmodtagerforhold, hvor tilbuddet ofte gives, eller
også er medlemmernes virksomheder så små, at man ikke har
medarbejdere i et antal, der udløser rabat på forsikringerne.
BYFO har derfor på medlemmernes, deres ægtefællers, børns
og medarbejderes vegne sammen med Willis etableret en
behandlingsforsikring hos Mølholm til en favorabel pris. Der
er desværre ikke mulighed for at etablere behandlingsforsikring
efter det fyldte 70. år.
Information om ordningen og blanket til brug for tegning af
behandlingsforsikring findes på BYFOs hjemmeside.
Vibrationsmålinger
BYFO har indledt et samarbejde med virksomheden GEO,
der kan hjælpe medlemmer, som mener, at der er fare for deres
bygninger, hvis der opstår rystelser forårsaget af arbejder i
nærheden. Sekretariatet har løbende rådgivet om, hvordan man
skal forholde sig, hvis der er optræk til entreprenørmaskiner i
nabolaget. Det drejer sig om, at ejerne selv gennemgår facader,
trappeopgange, lofter mv. for revner. Det er en god idé at
billeddokumentere facaderne, så eventuelle skader kan bevises
Den nyrenoverede park på Tirsbæk Gods
efterfølgende. GEO kan opsætte vibrationsmåleinstrumenter
på bygningen, som kan afsløre rystelser, der bringer bygningen
i fare. Udstyret er monteret med en alarm og en datalogger,
der registrerer rystelserne, og man kan efterfølgende aflæse,
hvornår episoden opstod, og hvor store rystelserne har været.
Det er specielt meget udsatte steder, der kan have gavn af
sådanne instrumenter. Samarbejdsaftalen kan ses på BYFOs
hjemmeside.
Rabataftaler specielt for BYFOs medlemmer
Det er lykkedes BYFO at forhandle en rabat igennem til
foreningens medlemmer med en række virksomheder og
forhandlere. Oversigt over rabataftalerne findes på foreningens
hjemmeside. BYFOs medlemmer kan opnå rabatterne ved at
oplyse navn og medlemsnummer.
BYFOs arkitekt
BYFOs restaureringsarkitekt Leif Hansen opmåler fredede
bygninger over hele landet. Har medlemmerne spørgsmål til
ham, eller ønsker de et besøg for at drøfte problemstillinger
vedrørende de fredede bygninger, lægger han gerne vejen
omkring, når han alligevel er i lokalområdet. Det er derfor
en god idé at bestille ham i god tid, så et eventuelt besøg kan
planlægges. Ønsker man særskilt besøg, aftales pris.
Telefonisk rådgivning ydes gratis alle ugens hverdage.
Database med fredede huse til salg/køb/leje
På databasen på BYFOs hjemmeside kan medlemmer og
andre indrykke annoncer omkring køb/salg/leje af fredede
bygninger.
Send annoncetekst samt foto til sekretariat@byfo.dk.
Det er naturligvis vigtigt, at annoncørerne orienterer
sekretariatet, når huset er handlet eller lejet ud, så annoncen
kan fjernes fra siden. Annoncerne vil som hidtil også blive
bragt i BYFO NYT.
8
BYFO BØRSEN på www.byfo.dk
Her kan alle helt gratis avertere efter det, man søger, sætte
ting til salg eller give det væk, som ikke skal bruges længere.
Intentionen med BYFO BØRSEN er at give mulighed for, at
historiske byggematerialer som gamle beslag, døre, vinduer,
paneler, mursten, tegl mv. kan finde anvendelse under nye
forhold i stedet for at blive smidt på lossepladsen eller stå og
forgå i en lade.
Send et brev eller en mail til sekretariatet med en beskrivelse
af de emner, der skal formidles – vedlæg så vidt muligt
fotos af genstanden(e). Kontaktperson samt adresse eller
telefonnummer skal fremgå af annoncen.
Aktiviteter i fredede bygninger
Foreningens medlemmer opfordres til at benytte sig af
muligheden for at promovere bygninger og arrangementer på
det dynamiske danmarkskort på hjemmesiden. Oplysninger
om såvel permanente arrangementer, tilbud og seværdigheder
som særarrangementer skal blot indsendes til sekretariatet.
Ansøgninger
Det er ikke altid lige let at få taget sig sammen til at skrive en
ansøgning. For dem der synes, det er lettere at arbejde ud fra
et eksempel eller som måske bare har brug for lidt inspiration,
kan der være hjælp at hente på BYFOs hjemmeside og nu også
på Bygningskultur Danmarks ny byggeguide:
http://w w w.byggeguide.org/eksempler/eksempler-ogdokumenter.html
Her ligger eksempler på såvel ansøgning til fonde som
ansøgning til Kulturstyrelsen.
Har man brug for en rådgiver til koncept-, projekt- og
fremtidsudvikling af sine bygninger, kan foreningen
anbefale at kontakte Peter Tom-Petersen, der har været
chefkonsulent i Dansk Bygningsarv, men nu har startet sin
egen rådgivningsvirksomhed, www.landogudvikling.dk
Video-guides til ejere af fredede huse
Der er mange spørgsmål, der melder sig, når man gerne vil
bygge om eller vedligeholde et fredet hus. Kulturstyrelsen har
i et samarbejde med BYFO lavet seks videoer, som kort giver
svar på typiske spørgsmål om fredede bygninger, og hvad man
som ejer skal være opmærksom på.
Videoerne forklarer ejere og kommende ejere af fredede
bygninger, hvordan man bedst passer på de værdifulde huse,
og hvordan man søger om tilladelse til bygningsarbejde på et
fredet hus hos Kulturstyrelsen.
Videoerne, der ligger på Kulturstyrelsens website og på
YouTube, handler om:
// Hvorfor freder vi?: Danmark har omkring 9.000 fredede
huse. Det er Kulturstyrelsen, der administrerer fredninger.
Kontorchef i Kulturstyrelsen Mogens Morgen fortæller
om den historiske baggrund for loven om fredninger – og
tager os ud på tur til meget forskellige fredninger i landet.
// Fredningsgennemgangen: Alle fredede bygninger i
Danmark får i perioden 2010-2015 besøg af. Kulturstyrelsen.
Formålet er at lave en komplet og detaljeret optegnelse over
fredningsværdierne i hver bygning. Fredningskaravanen er
i videoen her nået til Lerchenborg Gods ved Kalundborg.
// Køb af fredet bolig: Står du overfor at købe en fredet
bolig eller lejlighed, er der nogle ting, du skal vide om
vedligeholdelse og ombygning. Videoen følger en køber,
der kigger og spørger , mens ejendomsmægleren forklarer,
hvad man kan og ikke kan. Her er vi til omvisning med
ejendomsmægler Jan Thomsen i en fredet lejlighed ved
søerne i København.
9
Sagrada Familia, Barcelona, Foto: Niels Bjerg
// Typiske eksempler på restaurering: Det er vigtigt, at man
vedligeholder og restaurerer sin fredede ejendom. Arkitekt
Birte Skov fra Kulturstyrelsen fortæller med udgangspunkt
i Nyboder om, hvad du skal være opmærksom på, når
du vil vedligeholde din bygning – om at bruge originale
materialer, om at komme i dialog med Kulturstyrelsen og
om de tilskud, du kan søge om.
parcelhuse og dermed danskernes foretrukne boligform. Ikke
desto mindre har parcelhuset hidtil ikke haft særlig stor status
hos befolkningen. Det har Bygningskultur Danmark ønsket
at ændre med en guide, der med gode og dårlige eksempler
samtidigt viser, hvordan man både bevarer og fornyer sit
parcelhus på en måde, så man respekterer den oprindelige
arkitektur og plan.
// Forskel på vedligehold og nye bygningsarbejder: Du kan
selv løbende vedligeholde din fredede ejendom, men
ved større bygningsarbejder som fx. tagomlægning,
facadeistandsættelse, vinduesrestaurering eller indvendige
ombygninger, skal du søge Kulturstyrelsen om tilladelse.
Arkitekterne Arne Høi og Mette Maagaard forklarer,
hvilke arbejder der kræver tilladelse.
Bevaringsguide for funkishuse
Det kommende år håber foreningen at kunne samle
midler til udgivelsen af endnu en guide - denne gang, om
hvordan man istandsætter og videreudvikler sit funkishus
eller funkislignende hus med respekt for de eksisterende
bevaringsværdier
// Instruktionsvideo: Hvis du skal udføre bygningsarbejde på
din fredede ejendom, skal du udfylde et ansøgningsskema,
som sendes til Kulturstyrelsen. Videoen viser dig, hvordan.
MEDLEMSAKTIVITETER OG
–ARRANGEMENTER //
Parcelhusguide
I fortsættelse af udgivelsen af ”Bevaringsguide for bedre
byggeskik-huse”, har Bygningskultur Danmark det sidste år
arbejdet på udgivelse af endnu en guide. Denne gang er det
en guide om ”Parcelhuset”. 25% af alle boliger i Danmark er
Medlemsrejse til Barcelona
For et par år siden besluttede BYFOs bestyrelse, at man
ville arrangere studierejser for medlemmerne til særlige
bygningskulturelle seværdigheder i udlandet. Sidste år gik
turen til Palladios villaer i Vicenzaområdet i Norditalien,
i år gik den til Barcelona med specielt fokus på Gaudi og
Antoni Gaudi, Barcelona, Foto: Niels Bjerg
8
11
modernismen. Der var igen stor medlemsinteresse for turen,
og de 32 deltagere udtrykte efterfølgende stor tilfredshed
med rejsen, som både fagligt og socialt levede op til deres
forventninger. Det er besluttet, at studierejsen i 2014 går til
Dublin og omegn for at studere Palladios indflydelse på irsk
arkitektur. Det planlægges at rejse 22. – 27. april 2014.
Foredrag om Antoni Gaudí
I forbindelse med BYFOs studierejse til Barcelona arrangerede
BYFO den 12. marts et foredrag for alle medlemmer – også de,
der ikke skulle med på rejsen. Georg Rotne, arkitekt, MAA,
som blandt andet har været med til at tegne Øresundsbroen
og er underviser på Kunstakademiets Arkitektskole,
introducerede de næsten 100 fremmødte medlemmer til
Gaudí og modernismen ved et foredrag, som fandt sted i
aulaen i Bygningskulturens Hus. Efterfølgende bød BYFO på
hvidvin og sandwiches i foreningens lokaler.
Borgermøde om affredninger i Aabenraa
I forbindelse med Kulturstyrelsens annoncering af affredning
af 16 huse i Aabenraas historiske bymidte var BYFO med
til at afholde et borgermøde i Aabenraa sammen med
Bygningskultur Danmark, Landsforeningen for Bygningsog Landskabskultur og Aabenraa Byhistoriske Forening. 120
mennesker var mødt op den 14. januar på Folkehjem i Aabenraa
Antoni Gaudi, Barcelona, Foto: Niels Bjerg
for at tilkendegive deres modstand mod affredningerne. Efter
en række korte indlæg fra museumsinspektør Peter Dragsbo,
arkitekt Jørgen Overby og kontorchef Mogens Morgen,
Kulturstyrelsen, gav Aabenraas borgmester samt en række
andre personer udtryk for deres modvilje mod affredningerne.
Selv om mødet afstedkom, at høringsfristen på affredningerne
blev udskudt nogle måneder, blev de alligevel gennemført.
Også selv om alle var enige om, at bygningerne var af væsentlig
betydning for det samlede historiske bymiljø, og at de ikke var
tilstrækkeligt beskyttet efter en udpegning med status som
bevaringsværdige. Borgermødet affødte omtale i stort set alle
landets aviser samt i radio og på TV.
Birthe Iuel gav i brev til kulturminister Uffe Elbæk og igen
senere til kulturminister Marianne Jelved udtryk for BYFOs
modstand mod affredningerne i Aabenraa. Ifølge BYFOs
opfattelse var grundlaget, hvorpå affredningerne fandt sted,
mangelfuldt, ikke mindst i forhold til den tid, der anvendes på
nyfredninger. Dertil kommer, at bygningsmæssige helheder
af national betydning mangler et beskyttelsesredskab, efter at
B-fredningerne blev skrevet ud af Bygningsfredningsloven.
Lokalplansredskabet garanterer ikke beskyttelse.
Studietur til Potsdam for restaureringsarkitekter
BYFO arrangerede i september en studietur for
12
restaureringsarkitekter til Glindow Teglværk ved Potsdam i
Tyskland. På teglværket arbejdes på traditionel vis, og teglene
brændes i en ringovn. Byens stadsarkitekt stod herefter for
en guidet rundtur til fredede huse i Potsdam, som restaureres
ganske anderledes end i Danmark, hvilket gav anledning til
gode diskussioner. Det blev en vellykket tur med fælles faglige
oplevelser for en gruppe restaureringsarkitekter, der ofte
arbejder for BYFO-medlemmer.
for at komme i kontakt med vores medlemmer + en masse
mennesker, der ikke i forvejen kendte BYFO. Også en del af
vore samarbejdspartnere havde fundet vej hertil.
Cykeltur i Marsklandet og Vadehavet
I forlængelse af generalforsamlingen 2013 havde
restaureringsarkitekterne Fleming Mathiesen og Steffen
Søndergaard arrangeret en cykeltur i deres eget lokalområde.
De ville tage interesserede medlemmer med på en tur gennem
alt det, de selv holder allermest af - den vestslesvigske
arkitektur og kulturhistorie i Tønder, Møgeltønder, Højer
og Ballum og – syd for grænsen – Noldemuseet samt det
vestslesvigske svar på Louisiana, Kunst der Westküste på øen
Föhr. Desværre kunne turen ikke gennemføres på grund af
manglende tilslutning. Bestyrelsen takker Fleming Mathiesen
og Steffen Søndergaard for det gode initiativ.
På det første bestyrelsesmøde den 21. september 2012
konstituerede bestyrelsen sig som følger:
Åbent Hus på Lille Pederstrup
Lørdag den 13. oktober afholdt Foreningen Straatag og
BYFO ”åbent-hus-dag” på den gamle fynske sulegård, Lille
Pederstrup. Arrangementet blev afholdt i anledning af,
at første etape af en gennemgribende restaurering nu var
tilendebragt, og ejere og rådgivere ønskede at dele glæden over
det smukke resultat med offentligheden – og i særlig grad med
de to foreningers medlemmer. Interessen for begivenheden
var overvældende, og da Fyens Stiftstidende samme dag havde
begivenheden som forsidestof, blev alle rammer sprængt deltagerantallet var betydeligt mere end 300.
Bygningskulturens Hus som bygningskulturelt centrum
BYFO har som bekendt adresse i Bygningskulturens Hus i
Nyboder i København. Huset rummer en række foreninger
og virksomheder, der beskæftiger sig med bygningskultur på
forskellig vis. En donation fra Realdania på 2,5 mio. kr. gør
det muligt at profilere huset som bygningskulturelt centrum –
til gavn og glæde for også BYFOs medlemmer.
Velbesøgt Åbent hus i Bygningskulturens Hus
Bygningskulturens Hus holdt den 9. november Åbent Hus
arrangement, hvor huset blev erklæret genåbnet. Dansk
Bygningsarv, der var hovedarrangør, indledte med en række
spændende indlæg under temaet ”stedsans”. Alle beboere i
huset havde i dagens anledning åbnet dørene, og i BYFO havde
vi indbudt malermester Flemming Jensen og stenkonservator
Marianne Petersen, der under arrangementet demonstrerede
deres fagligheder og fik fortalt og diskuteret en masse med de
mange mennesker, der lagde vejen forbi sekretariatet.. Vi var i
BYFO meget glade for dette arrangement, som gav mulighed
BESTYRELSEN //
Der har været afholdt fem bestyrelsesmøder i 2012/13.
Birthe Iuel, civ.øk., formand
Peter Thunbo, diplomingeniør og direktør, næstformand
Thomas Garth-Grüner, agrarøkonom, HD, kasserer
Jørgen Overby, restaureringsarkitekt maa
Niels Arthur Andersen, advokat
Niels Peter Schack-Eyber, konceptudvikler
Bente Ahlefeldt, lektor, cand.mag.
Suppleanter:
Bue Beck, restaureringsarkitekt maa par
Henrik Dichman, advokat
Revisor:
PwC Danmark
Udvalg:
BYFO har været repræsenteret i følgende politiske udvalg i
Bygningskultur Danmark:
Frednings- og bevaringsudvalget ved restaureringsarkitekt
Jørgen Overby.
BYFO har været repræsenteret i præsidiet ved advokat
Jan Martens, formand for foreningen Bevaringsværdige
Bygninger, samt Birthe Iuel.
Som formand for Bygningskultur Danmark har Birthe Iuel
siddet med både i Frednings- og bevaringsudvalget samt i
Byggeteknisk Udvalg. Derudover er hun af præsidiet udpeget
som Bygningskultur Danmarks repræsentant i Dansk
Bygningsarvs bestyrelse.
Hun er endvidere medlem af den referencegruppe, der er
tilknyttet restaureringshåndværkeruddannelsen på Center
for Bygningsrestaurering på Syddansk Erhvervsskole i
Odense. Som medlem af Foreningen Bevaringsværdige
Bygningers bestyrelse har Birthe Iuel først siddet i kampagnen
Bygningskultur 2015s styringsgruppe og efter dennes
nedlæggelse nu i kampagnens koordinationsgruppe.
13
Håndtrykt og håndmalet tapet i gæsteværelse på Tirsbæk hovedbygning
REGNSKAB OG BUDGET //
Regnskab 2012/13
Med et budgetteret regnskabsresultat på 18.000 kr. er årets resultat på 435.281 kr. godt 400.000 kr. bedre end forventet. Det
pæne overskud skyldes en kombination af forsigtig budgettering og omkostningsbevidsthed.
Bestyrelsen noterer sig med tilfredshed, at kontingentrestanterne i lighed med de senere år er nede på 15 personer.
BYFOs egenkapital udgør nu 5.970.690 kr. Egenkapitalens størrelse medvirker til, at bestyrelse og sekretariat har ro og overskud
til at udføre de daglige arbejdsopgaver samt kræfter til at involvere sig i eventuelle relevante projekter.
Budget 2013/14
Bestyrelsen ønsker fortsat at kunne igangsætte projekter, uden at den opbyggede egenkapital nedbringes i nævneværdigt omfang,
hvorfor der budgetteres med 100.000 kr. til projekter i det kommende år.
Med anslåede udgifter på 200.000 kr. til etablering af ny hjemmeside, budgetteres der herved med et endeligt overskud på 9.000
kr.
Dekorationsmaler Heidi Zilmer, Foto/copyright: Heidi Zilmer. www.zilmer.dk
15
POLITISKE KONTAKTER OG MÅL //
Det Særlige Bygningssyn
BYFOs medlemskab af Det Særlige Bygningssyn genererer
en bred kontaktflade blandt politikere, i embedsværket og på
feltet i øvrigt.
Formand Birthe Iuel repræsenterer BYFO i Bygningssynet.
Nu skal ejerne ikke længere spørge Kulturstyrelsen om
lov til …….
Den 13. december vedtog Folketinget en ændring af
bygningsfredningsloven, der medfører en liberalisering af
praksis vedrørende funktionsrummene i de fredede bygninger.
Som det blandt andet fremgår af BYFOs årsskrift 2012,
har BYFO i mindst ti år arbejdet på at få gennemført en
liberalisering af praksis vedrørende funktionsrummene i de
fredede bygninger, så som køkkener, badeværelser, bryggerser
mm. Mange af foreningens ejere har været godt trætte af at
skulle gennem en besværlig sagsbehandling, når der skulle
udskiftes allerede eksisterende køkkener og badeværelser.
Ændringen af bygningsfredningsloven indebærer blandt
andet følgende nye ordlyd: ”Kulturministeren kan fastsætte
nærmere regler om, at visse typer af bygningsarbejder kan
iværksættes på grundlag af en skriftlig underretning.”
I praksis vil ejere, der ønsker at udskifte ikke originale køkkener
eller badeværelser, fremover blot skulle underrette Styrelsen
om ændringen. Man må stadig ikke ændre på ruminddelingen
eller for den sags skyld røre ved bygningerne, men det giver
en lettelse af sagsgangen for ejerne, som undgår at skulle
ærgres over en til tider langsommelig og bureaukratisk
sagsbehandling.
Loven trådte i kraft den 1. januar 2013.
Møde med folketingets kulturudvalg
Den 20. marts havde BYFO på opfordring fra Flemming
Møller Mortensen, formand for Folketingets kulturudvalg,
inviteret udvalget til møde i Lindencrones palæ, hvor
dansesalen venligst var udlånt til formålet af ejeren Troels
Holck Poulsen. Også de to kontorchefer Mogens Morgen og
Jesper Dahl fra Kulturstyrelsen samt Morten Stenak fra fysisk
planlægning i Kulturstyrelsen var inviteret.
Følgende emner – alle BYFO-mærkesager – blev drøftet:
// Fredningsgennemgangen, herunder fredningsophævelser
og de deraf følgende problemer med sikring af værdifulde
helheder, samt mange kommuners manglende vilje og evne
til at sikre de ca. 300.000 bevaringsværdige bygninger.
// Den manglende konkurrence forsikringsselskaberne
imellem, ejernes ansvar for at forsikre bygningerne
forsvarligt og de alt for høje forsikringspræmier, fordi
kulturstyrelsen er kravstiller ved storskader, hvilket kan
betyde 4 – 5 gange så høje genopførselsbeløb, som for
almindelige huse.
// Vandmiljøplanernes vægtning af fiskenes evne til at
passere alle steder i vandløbene frem for kulturarven,
hvilket betyder at mange middelalderlige mølleanlæg
og voldgrave nedprioriteres. (Læs mere nedenfor under
Vandmiljøplanerne og Kulturarven)
// Den ny energiforsyningsafgifts urimelige belastning
af ejere af fredede bygninger, som ikke må isolere deres
bygninger i tilstrækkeligt omfang og derfor føler afgiften
som en ekstra straf.
Der var stor spørgelyst fra de fremmødte politikere. Ved
mødets afslutning inviterede Alex Ahrendtsen (DF) BYFO
til møde på Christiansborg, og BYFO benyttede lejligheden
til at invitere kulturudvalget på tur til Willestrup ved Randers,
så medlemmerne ved selvsyn kan se, hvad vandmiljøplanerne
gør ved en renæssancehovedbygning og et middelalderligt
kulturmiljø, når vandgennemstrømningen forringes i
mølledammen, fordi vandet fremover skal ledes udenom
dammen i nykravet kanal, blot for at lambretten – en ikke
spiselig fiskeart – skal kunne svømme de sidste få kilometer
op til Blåkilde, hvorfra Willestrup å har sit udspring.
Fredningsgennemgangen
Fredningsgennemgangen er nu halvvejs igennem alle
kommuner. Kulturstyrelsen regner med, at ejerne i de besøgte
kommuner vil modtage fredningsbeskrivelser i løbet af de
kommende måneder. På landsbasis forventes mellem 6 - 8 %
af bygningerne indstillet til affredning.
Handlingsplaner
Som opfølgning på de beskrivelser af de bærende
fredningsværdier, ejerne får tilsendt fra Kulturstyrelsen efter
gennemgangen af de fredede bygninger, tilbydes ejerne en
vejledende handlingsplan. Grundet knappe økonomiske
ressourcer har Styrelsen besluttet nu kun at tilbyde ejerne
en handlingsplan, for så vidt angår den udvendige del af
bygningerne. I helt specielle situationer kan der dog bevilges
handlingsplaner til den indvendige del. I handlingsplanen
rådgives ejerne om bygningens vedligeholdelse, ligesom
fremtidige byggearbejder budgetteres, så ejerne har overblik
over fremtidige vedligeholdelsesomkostninger.
Ønskes en handlingsplan, vælger man selv rådgiver til at
udføre planen.
16
Styrelsen kræver dog, at vedkommende har restaureringsfaglige
kompetencer, hvorfor Bygningskultur Danmark i samarbejde
med BYFO har relanceret rådgiverliste på :
http://www.bygningskultur.dk/Menu/Mit+historiske+hus/
Find+professionel/Rådgivere/Arkitekt, hvor man kan finde
arkitekter med speciale i restaurering i sit eget område.
BYFO finder det beklageligt, at de tilbudte handlingsplaner
ikke længere gælder for hele bygningen. Kulturstyrelsen
oplyser, at det indtil videre er forsvindende få ejere, der tager
imod tilbud om at få en gratis handlingsplan. Styrelsen tolker
den manglende interesse for tilbuddet som tegn på, at langt
de fleste bygninger er i god stand, og at ejerne derfor ikke
behøver en plan.
Vandmiljøplanerne og kulturarven
Det ser ud som om, man i de nye vandplaner har glemt at
afveje kulturarvsinteresser overfor miljøinteresserne. Det
betyder blandt andet, at der er fare for, at mange mølledamme
fortsat gror til på grund af manglende vandgennemstrømning,
og fredede og bevaringsværdige bygninger får katastrofale
sætningsskader.
Der er fare for, at nogle kommuner ikke tilgodeser eller endsige
overvejer de lokale kulturarvsinteresser i udarbejdelse af
vandhandleplanerne eller sågar blot skriver af efter de statsligt
udarbejdede vandplaner. Det er BYFOs opfattelse, at netop
kulturarvsinteresser bør veje tungt i kommunernes vurdering
af den nødvendige indsats vedrørende vandhandleplanerne, og
at inklusion af problematikken omkring, hvilke konsekvenser
handleplanerne vil få for både bygninger og kulturmiljøer,
derfor bør være obligatorisk.
Ny praksis vedrørende grundfonde - mere ejervenlige
retningslinjer
Når Kulturstyrelsen giver tilsagn om tilskud til arbejder på
fredede bygninger, der er opdelt i ejerlejligheder, er det praksis
at betinge tilsagnet med krav om, at ejerforeningen opretter en
grundfond. I samarbejde med Kulturstyrelsen har sekretariatet
udarbejdet lempeligere retningslinjer for etablering af
grundfonde. Kulturstyrelsens hidtidige praksis vedrørende
krav om grundfond var således, at grundfondsbeløbet skulle
udgøre 4% af ejedomsvurderingen, og at grundfonden skulle
nå dette beløb på fire år. Denne måde at fastsætte beløbet på
har været vanskelig - og i mange tilfælde urimeligt kostbar
– for ejerforeningerne. Efter de nye regler skal det årlige
beløb, der samlet indbetales til grundfonden, udgøre ½
gang det til enhver tid gældende forfald-pr-år beløb for den
samlede ejerforenings fredede bygninger fratrukket beløbet
til indvendigt forfald-pr-år, indtil fondens størrelse udgør to
gange det gældende forfald-pr-år beløb (fratrukket indvendigt
forfald-pr-år).
BYFO har længe arbejdet på mere ejervenlige regler og hilser
ændringen velkommen.
Ny arkitekturpolitik
Den 21. maj var formand Birthe Iuel sammen med en række
andre parter på området inviteret til en konference om
udvikling af en ny arkitekturpolitik til afløsning af ”Arkitektur
nation Danmark” fra 2007. Kulturminister Marianne Jelved
var vært, og mødet blev holdt på Dansk Arkitekturcenter.
Konferencen havde til formål at fokusere på, hvordan vi bedst
iværksætter en ny arkitekturpolitik med mennesket i centrum,
og hvordan vi med blik for kvalitet og bæredygtighed udvikler
byer og miljøer, som borgerne har lyst til at bo og være i.
Filmklip og powerpointpræsentationer fra dagen kan ses på
hjemmesiden:
http://w w w.kum.dk/da/Temaer/Ny-arkitekturpolitik/
Konference-/Video-og-prasentationer/
European Heads Forum i Oslo
Den 23. og 24. maj var Birthe Iuel sammen med tre
andre europæiske ngo’er inviteret til Oslo for at holde
indlæg for European Heads Forum – et netværk i Europa
bestående af alle ledere af det, der svarer til den danske
Henrik Haar, Arkitekt Jakob Revsbeck og Formand for DGH, godsejer Anne Sophie Gamborg
17
Udsigt til parken på Tirsbæk Gods
Kulturstyrelse. Derudover var enkelte inviterede personer
fra EU-kommissionen også tilstede. Mødets debatemne var
samarbejde mellem public administration og civilsamfundet,
herunder ngo’er. I erkendelse af at dette emne bliver mere og
mere vigtigt, havde man besluttet at benytte det som tema
for årets møde og i den anledning invitere fire ngo’er fra
henholdsvis Holland, Tyskland, Europa Nostra og Danmark
til at give hver sit bidrag. Birthe Iuels oplæg hed ”The Danish
Model and The Perspective for Increased Cooperation ”–
between the Danish Agency for Culture and The Association
of Private Listed properties.
kommenterede BYFO høringsmaterialet på et for fredningsog bevaringsområdet væsentligt punkt – kap.7.4.1. BYFO
advarede mod to alvorlige og vidtgående konsekvenser af de
foreslåede ændringer af Bygningsreglementet:
Investering i fredede bygninger
Fredag den 31. maj var Birthe Iuel inviteret til Dragsholm
slot for at holde indlæg for VL-52 i anledning af gruppens
jubilæumsfest. Emnet var fredede bygninger, investering i
fredede bygninger og hvilke veje blæser politisk for de fredede
bygninger.
På trods af at BYFO sammen med Kulturstyrelsen blev
inddraget meget tidligt i processen (allerede på forhøringsstadiet), blev resultatet et nyt bygningsreglement, hvor man
helt og holdent har set bort fra BYFOs, Kulturstyrelsens og i
øvrigt en række andre organisationers forslag og kommentarer.
Building Houses By History
Ved bestyrelsesmedlem Bente Ahlefeldts mellemkomst
er BYFO blevet godkendt som ‘silent partner’ i et
storstilet intereuropæisk projekt om internationalisering af
bygningsrestaureringshåndværkerne med al den goodwill og
profilering af foreningen, som dette afstedkommer.
Projektet starter ultimo februar 2014.
Ændring af Bygningsreglementet
Som svar på Energistyrelsens henvendelse i oktober 2012
vedrørende høring over ændringer af bygningsreglementet
Bistader i parken på Tirsbæk Gods
1) At de bevaringsværdige bygningers indre helt udgår af
undtagelsesbestemmelsen.
2) At beskyttelsen af de bevaringsværdige bygningers ydre
reduceres markant og i øvrigt bliver omfattet af meget
upræcise bestemmelser.
Klagemulighed
I forbindelse med revisionen af bygningsfredningsloven
lykkedes det at få indført klageadgang over byggesagsafgørelser
for ejere af fredede bygninger. Manglen på en klageinstans
havde længe optaget BYFOs medlemmer, så foreningen
konstaterer med tilfredshed, at klageadgangen nu er
etableret. Alle Kulturstyrelsens afgørelser, der vedrører
bygningsarbejder på fredede bygninger, indeholder en
klagevejledning. Senest fire uger efter modtagelse af afgørelsen
kan man klage til Kulturministeren. Klagen skal være skriftlig
og skal indsendes til Styrelsen, som herefter videresender den
til Kulturministeriet sammen med sagens akter.
19
Den særlige bevaringsdeklaration
Ejere af fredede bygninger kan vælge at tinglyse
en bevaringsdeklaration på deres ejendom. En
bevaringsdeklaration er en aftale mellem ejeren og staten, og
den giver mulighed for at blive fritaget for grundskyldsbetaling
samt at opdele bygningen i ejerlejligheder.
Ved denne aftale fraskriver den til enhver tid værende ejer sig
retten til at kræve statslig overtagelse af ejendommen, hvis
en senere ansøgning om nedrivning af den fredede bygning
afvises. Deklarationen skal godkendes af Kulturstyrelsen
inden tinglysning. Nærmere information og praktiske
anvisninger kan findes på www.kulturarv.dk. Uden den
pågældende deklaration kan ejeren kræve offentlig overtagelse,
såfremt bygningsfredningsmyndigheden meddeler afslag på
en ansøgning om nedrivning af samtlige fredede bygninger
på en ejendom. Dog skal det kunne påvises, at der på grund af
fredningen foreligger et væsentligt misforhold mellem afkastet
for den fredede ejendom og afkastet for andre ejendomme
med en lignende benyttelse og beliggenhed, som ikke er
omfattet af nedrivningsforbud. Det lykkedes i forbindelse
med revisionen af bygningsfredningsloven at få ophævet
kravet om indgåelse af bevaringsdeklarationer som betingelse
for, at der kan modtages et større statstilskud. I stedet skal der
i forbindelse med eventuel statslig overtagelse af bygningen
ved fastsættelse af overtagelsesværdien fradrages et beløb
svarende til det, der er ydet i offentligt tilskud, fratrukket
afskrivninger.
Ejerlejligheder og forfald-pr-år
De nugældende regler forhindrer anvendelse af forfald-prår på ejerlejligheder, der bebos af ejeren selv. Udlejes den
pågældende lejlighed eller anvendes den til erhverv, kan
forfald-pr-år ordningen imidlertid godt benyttes. Der er tale
om et misforhold, som helt savner logisk begrundelse. Ejere,
der bebor deres fredede lejlighed, bør omfattes af reglerne,
så de i lighed med alle andre ejere af fredede bygninger får
mulighed for fradrag for istandsættelsesudgifter i henhold til
forfald-pr-år.
BYFO arbejder målrettet på en ændring af de skattemæssige
vilkår for fredede ejerlejligheder og har inden for de seneste
år fået tilkendegivelser fra både Kulturministeriet og
Skatteministeriet om, at man ser positivt på at lade forfald-prår ordningen omfatte ejerlejlighederne, men at man set i lyset
af den aktuelle statsfinansielle situation ikke vil prioritere en
ændring netop nu.
BYFOs Romerske Legat
Med BYFOs Romerske Legat, ønsker foreningen at støtte op
om uddannelsen af arkitekter med netop de kompetencer, der
skal til for at håndtere arbejdet med at bevare og udvikle de
mange historiske bygninger, vi har omkring os.
Legatet tildeles afgangsprojekter, der udmærker sig ved høj
restaureringsfaglig kvalitet, hvor kvalitet defineres som
et projekt, der bevidst og konsekvent er opbygget som en
samlet bygningskunstnerisk og metodisk arbejdsproces, hvor
delelementerne undersøgelse, dokumentation, værdisætning,
programmering og formgivning alle indgår på et for
fagområdet tilfredsstillende niveau. Legatet er på 15.000 kr.
og skal, som navnet antyder, gå til en ”igangsættende og
inspirerende dannelsesrejse til Rom”. Rom er valgt, fordi
de klassiske traditioner har stor betydning for tolkning af
arkitektoniske kvaliteter, og netop i det romerske har vores
nordiske arkitektur på mange måder sit fundament.
Legatkomiteen består af de to professorer i restaurering ved
henholdsvis Arkitektskolen Aarhus og Kunstakademiets
Arkitektskole, Kulturstyrelsens kontorchef for bygninger, en
praktiserende restaureringsarkitekt samt BYFOs formand.
Der kan uddeles op til to legatportioner årligt på hver 15.000
kr. Legaterne kan ikke søges, men alene opnås ved indstilling
fra legatkomiteen. BYFOs Romerske Legat er i 2013 tildelt
Mette Hübsmann for afgangsprojektet: ”Transformation
Berlin. Et kulturelt center for sport og kunst”.
I motivationen for tildelingen skriver legatkomitéen blandt
andet: “Mette Hübsmann tildeles dette års Romerske Legat fra
BYFO, fordi hun med sit afgangsprojekt til transformation af
et nedlagt område i Berlin viser en forbilledlig evne til analytisk
stillingtagen og værdisætning, relevant programmering og
karaktergivende formgivning. Mette har søgt at arbejde med
områdets ruinøse karakter, dets funktionstømte bygninger
og kvarterets nuværende eksisterende funktioner, som både
fysisk og mental inspiration for sit projekt der indeholder et
idrætsanlæg, boliger og erhverv. Hendes projekt er grundigt
og indlevet, pragmatisk og poetisk og bidrager til en meget
relevant udvikling af vore byers fremtidige bæredygtige
transformation.”
Restaureringsarkitektuddannelsen
Det er særdeles vigtigt for BYFOs medlemmer, ejerne
af de fredede bygninger, og i øvrigt også for ejerne af de
bevaringsværdige bygninger, at de arkitekter, der skal rådgive
i vedligeholdelsen og udviklingen af bygningerne, behersker
de grundlæggende restaureringsdiscipliner. Arkitektskolernes
prioritering og håndtering af uddannelsen har derfor til
stadighed BYFOs bevågenhed. Den store efterspørgsel
efter arkitekter med speciale i restaurering, i en periode med
generel arbejdsløshed blandt arkitekter, bekræfter desuden
kun foreningen i, hvor vigtigt det er, at skolerne holder fokus
på uddannelsen.
Det er derfor også med glæde, at vi kan konstatere, at
kandidatprogrammet for Kulturarv, Transformation og
Restaurering på Kunstakademiets Arkitektskole i København
efter nogle år med en noget hensygnende restaureringslinje, er
skolens største afdeling med over 80 studerende. Christoffer
20
Stukloft, Tirsbæk hovedbygning
Harlang, der også er formand for Det Særlige Bygningssyn,
er områdets professor. Det samme gælder på Arkitektskolen
Aarhus, hvorfra der nu meldes, at uddannelsen af arkitekter med
særlige kompetencer indenfor restaurering og transformation
fortsætter, trods hidtil en del usikkerhed om den fremtidige
organisering af uddannelsen af arkitekter med speciale i
restaurering. Undervisere, forskere og Phd-studerende er
samlet på Platform for Arkitektonisk Kulturarv, der udbyder
et studium for kandidatstuderende – Studio Transformation
and Architectural Heritage. Der er 30 studerende, hvilket er
det max. antal skolens ledelse har fastsat. Der undervises i to
spor og skalaer: 1) Bygning og 2) By og kulturlandskab.
Efter en periode uden professor på området, er der nu
opslået to professorater indenfor fagområdet. Et professorat i
Arkitektonisk Kulturarv (restaurering) og et MSO-professorat
i Transformation. I dette efterår udkommer en fyldig antologi
om uddannelsen, skrevet af dimittender gennem 47 år fra
fagområdet på arkitektskolen Aarhus.
Høringssvar
I det forgangne år har arbejdet med høringssvar stået centralt
for sekretariatet. Foreningen vil fortsat have fokus på
høringer, der er en oplagt mulighed for at styrke foreningens
positionering og præge politikken på området.
Møder med politikere
Blandt forskellige kontakter i det forløbne år skal især
fremhæves drøftelser med Flemming Møller Mortensen, Alex
Ahrendtsen, Peter Skaarup samt direktør for Landbrug og
fødevarer Søren Gade.
Konferencer, seminarer, møder etc.
Foreningen har ved bestyrelsesmedlemmer og eller
sekretariatsmedarbejdere
blandt
andet
deltaget
i
Kulturstyrelsens
og
arkitektskolernes
restaureringsseminar, Danske Godser og Herregårdes årsmøde,
Tolvmandssektionens årsmøde, årsmøde i Bygningskultur
Danmark, de såkaldte morgenmøder og fyraftensmøder i
Bygningskulturens Hus samt herregårdspuljen og diverse
møder i UEHHA-regi. Desuden har der hen over året været
afholdt møder med blandt andet Naturstyrelsen, Landbrug
og Fødevarer, Tolvmandssektionen, Danske Godser og
Herregaarde, Energistyrelsen samt diverse møder med
Kulturstyrelsen.
BYGNINGSKULTUR DANMARK //
Bygningskultur Danmarks aktiviteter har i henhold til
foreningens vedtægter i det forløbne år koncentreret sig om at
21
// udvikle og gennemføre projekter, der slutter op om
foreningens vision om at gøre bygningskultur til en
folkesag.
attraktive for eksisterende og nye borgere, virksomheder og
turister. Ikke mindre end 70.000 personer engagerede sig i
afstemningen. Vinderbyen blev Svaneke på Bornholm.
// afholdt faglige seminarer og møder for foreningens
medlemmer.
Men også TV-serien ”Bevar mig vel” vedrører BYFOs
medlemmer. Efter flere års forberedelse sendte DR1 fra
slutningen af maj måned 6 tirsdage i træk ”Bevar mig
vel”. Udsendelser, der pakket ind i underholdende proces
TV, illustrerede, hvordan man istandsætter fredede og
bevaringsværdige huse til moderne hjem, samtidigt med at der
udvises den fornødne respekt for husenes bevaringsværdier.
// være forum for dialog og levende netværk.
// vedligeholde og udvikle foreningens portal med løbende
nyhedsbreve og nyheder m.m.
Ikke færre end 12 projekter blev enten planlagt, holdt i
gang eller gennemført i det forløbne år. Projekter der både
tilgodeser et bredt udsnit af interessenter og særlige grupper
som håndværkere, interesserede, rådgivere, ejere, lejere,
kommuner og turister.
Af særlig interesse for BYFOs medlemmer kan nævnes
projektet ”Danmarks smukkeste købstad”. Bygningskultur
Danmark kårede i maj måned Danmarks smukkeste købstad.
Formålet med konkurrencen var at sætte fokus på købstæder,
der har været gode til at passe på de historiske miljøer og
bykerner. Det overordnede formål var et forsøg på at inspirere
andre købstæder til at gøre det samme, så byerne kan forblive
Interiør, hovedbygningen på Tirsbæk Gods
To af udsendelserne omhandlede istandsættelse af henholdsvis
en fredet ejerlejlighed i det indre København og et gammelt
fredet rådhus i Sæby. Udsendelserne, blev set af ca. en trejdedel
af alle seere i Danmark, hvilket vidner om stor interesse for
emnet. Midlerne til TV-serien var sponsoreret af Realdania,
Grundejernes Investeringsfond, Dreyers fond og Åse og
Ejnar Danielsens Fond og BYFO.
I januar måned var Bygningskultur Danmark sammen med
Aabenraas byhistoriske forening initiativtager til afholdelse af
et borgermøde i Aabenraa, hvor bl.a også BYFO var involveret.
Emnet var affredning af 16 huse i Aabenraa. 120 mennesker,
incl. borgmesteren mødte op og tilkendegav deres modstand
22
mod affredningerne, som dog med en vis forsinkelse alligevel
blev gennemført.
Bygningskultur Danmark består af 25 medlemmer med
mange tusinde medlemmer. BYFO har indstilligsretten
til formandsposten og BYFOs formand, Birthe Iuel er for
øjeblikket formand. Hun varetager samtidig den daglige
ledelse og drift af foreningens sekretariat sammen med
projektleder Johan Hage.
På Bygningskultur Danmarks portal formidles alle
foreningens projekter og alle nyheder, arrangementer og
indlæg, som vedrører den byggede kulturarv. Ca. hver 14. dag
udsendes nyhedsbrev, som man kan tilmelde sig på portalen.
Skal man i gang med et byggeprojekt af den ene eller anden
art, kan portalens byggeguide og database over rådgivere og
håndværkere varmt anbefales.
KULTURSTYRELSEN //
Kulturstyrelsen har igen fået ny organisation og består nu af
11 faglige enheder, et direktionssekretariat, en ressourceenhed
samt Koncern HR.
Af særlig betydning for BYFOs medlemmer er de
bygningsfredningsrelaterede enheder:
Bygningsbevaring og Plan
Kontorchef: Jesper Dahl
// Betjening af minister og departement inden for
ansvarsområde
// Myndighedsudøvelse i relation til bygningsfredningsloven
(byggesagsbehandling) og planloven(kulturmiljøet)
// Tilskud inden for ansvarsområde
// Udviklingsopgaver inden for styrelsens fokusområder
// Programansvarlig for ‘Alliance med danskerne’ forankret
8
i enheden.
Akitektur, Design og Kunsthåndværk
Kontorchef: Mogens A. Morgen
// Betjening af minister og departement inden for
ansvarsområde
// Myndighedsudøvelse i relation til bygningsfredningslov
og Lov om Kunststøtte
// Tilskud og sekretariatsbetjening inden for ansvarsområde
(arkitektur, design og kunsthåndværk)
// Udviklingsopgaver inden for styrelsens fokusområder
// Programansvarlig for ‘Kultur og Vækst’ forankret i
enheden
KULTURSTYRELSEN OG DET SÆRLIGE
BYGNINGSSYN//
Det Særlige Bygningssyn er Kulturministerens rådgivende
organ i bygningsfrednings- og bevaringsspørgsmål. BYFO
er repræsenteret ved Birthe Iuel. Hvert år behandles et stort
antal byggesager i Kulturstyrelsen – nærmere bestemt et sted
mellem 1.400 og 2.000. De vigtigste forelægges Det Særlige
Bygningssyn, hvis udtalelser anvendes som rettesnor for
sagsbehandlingen i øvrige byggesager. Efter indstilling fra
Det Særlige Bygningssyn har Kulturstyrelsen i det forløbne
år foretaget 13 nyfredninger, 2 fredningsudvidelser og 25
fredningsophævelser. Som følge af fredningsgennemgangen
kan der dog i det kommende år forventes en del flere
fredningsophævelser. De omtalte sager kan alle ses på
Kulturstyrelsens hjemme-side: www.kulturstyrelsen.dk.
ØVRIGE SAMARBEJDSPARTNERE//
INDLAND
Danske Godser og Herregårde, Tolvmandssektionen og
BYFO har i det forløbne år drøftet problemstillingen
vedrørende forsikringspræmiernes himmelflugt på de fredede
bygninger.
Foreningen Bevaringsværdige Bygninger
BYFOs formand Birthe Iuel repræsenterer fortsat Foreningen
Bevaringsværdige Bygninger i koordinationsgruppen i
den af Realdania og Kulturstyrelsen støttede kampagne,
Bygningskultur 2015. Advokat Jan Martens er foreningens
formand, og foreningens sekretariatsfunktioner varetages af
BYFOs sekretariat.
William O. Berntsens fond
William O. Berntsens fond kan yde støtte til fredede
bygninger på landet. I årene 2004 – 2012 er der udbetalt
over 19 mio. kr. i tilskud til bevaring, restaurering og
fornyelse af henholdsvis interiører og eksteriører (tag, fag,
og vinduer m.v.). Støtte fra Fonden har indtil videre i vidt
omfang forudsat en selvfinansiering fra støttemodtager
på mindst 50 % (dvs. efter støtte fra evt. andre kilder – for
eksempel Kulturstyrelsen). Derudover er det normalt en
forudsætning, at det støtteberettigede projekt er anmeldt til
og senere bliver godkendt af Kulturstyrelsen – både for så
vidt angår igangsættelse og senere færdigmelding. Af samtlige
ansøgninger er ca. 55 % af ansøgningerne imødekommet
med et støttebeløb. En del af de ansøgninger, der ikke har
23
kunnet imødekommes, stammer fra ansøgere, der nok ejede
fredede bygninger, men bygningerne var ikke eller kunne
ikke betragtes som beliggende på landet. Fonden kan således
efter formålsbestemmelsen ikke støtte fredede byhuse.
Annoncering af uddelinger til fredede ejendomme på landet
og angivelse af de arbejder, der det pågældende år ydes støtte
til, annonceres normalt i BYFO NYT.
UDLAND
UEHHA
UEHHA
udgør
de
europæiske
ejerforeningers
fællesrepræsentation i mere end 20 lande med tilsammen
50.000 væsentlige historiske huse, haver og parker. Foreningens
formål er at være både Europakommissionen og Europarådet
behjælpelig i udformningen af politikker vedrørende den
europæisk byggede kulturarv samt at være forum for og
yde støtte til medlemslandenes ejerorganisationer. BYFOs
formand Birthe Iuel har sæde i forretningsudvalget, der også
omfatter medlemmer fra Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien,
Holland og Belgien. Ligesom i tidligere år har UEHHAS
formand afholdt møder med medlemmer af EU parlamentet,
hvor han har drøftet og talt medlemmernes sag vedrørende
den byggede kulturarv.
Driftsbygning, Tirsbæk Gods
UEHHA har i år i særlig grad haft opmærksomheden rettet
mod ordninger vedrørende skattelettelser og momsreduktion
for ejerne af de fredede bygninger i Europa. Især muligheden
for skattefradrag på energieffektiviserende tiltag og nedsat
momssats på istandsættelse og vedligeholdelse af fredede
bygninger har fortsat foreningens fokus. For øjeblikket har kun
seks medlemslande reduceret momssats på disse aktiviteter.
UEHHAs årsmøde blev i september 2012 holdt i Estland,
hvor det blev besluttet, at foreningen sammen med andre
ejerorganisationer, skulle sende foreningernes bemærkninger
til EUs- vandmiljøplaner, der belaster en del ejere af fredede
ejendomme beliggende ved søer og vandløb.
Efter selve årsmødet var medlemmerne inviteret til at besøge
tidligere estiske herregårde, hvor nye ejere havde istandsat
bygningerne de senere år, efter at de havde overtaget dem
nærmest som ruiner. De estiske ejere har haft vilkår at arbejde
under, som ikke tåler sammenligning med vesteuropæiske
forhold. Meget få midler, dårlig rådgivning, sparsomt
tegningsmateriale og svært tilgængelige materialer. Estland er
et typisk eksempel på, hvordan en befolkning i bestræbelse på
at skabe sin egen identitet, leder efter sine historiske rødder.
Når de ikke kan finde dem, må de tænke sig til dem. Og det
har de gjort.
24
TAK //
Afslutningsvis ønsker BYFOs bestyrelse at takke
medlemmerne for opbakning og inspiration til det løbende
arbejde i foreningen samt alle, der i årets løb har støttet
foreningen, og med hvem foreningen har samarbejdet.
26
FORMANDENS MUNDTLIGE ÅRSBERETNING //
FREDNINGSGENNEMGANGEN //
Ved Bygningsfredningslovens lovændring i 2009 blev
det besluttet, at alle fredede bygninger skulle besøges, så
man fik mulighed for at beskrive bygningernes bærende
fredningsværdier og i øvrigt kontrollere, om der var grundlag
for at opretholde en fredning på bygningerne.
Historikken er, at op imod 8000 ud af de 9000 fredede
bygninger er gamle B-fredninger, altså bygninger, der er
fredet for deres ydre og som for manges vedkommende ikke
blev besigtiget indvendigt, da de oprindeligt blev fredet. Da
Bygningsfredningsloven blev ændret i 1980, og man ophørte
med at skelne mellem A og B fredninger, var alle 9000
bygninger med eet fredet både udvendigt og indvendigt –
også selv om man ikke vidste, om der var fredningsværdier
indvendigt.
Derfor kunne BYFO naturligvis ikke have noget imod, at
Kulturstyrelsen gennemgik bygningerne og registrerede
fredningsværdierne. Og slet ikke fordi vi gang på gang havde
klaget over en lang og besværlig sagsgang på byggesager, som
vi blev lovet ville blive kortere og nemmere, hvis Styrelsen
havde overblik over, hvad der var i bygningerne. Vi blev oven
i købet lovet, at man kunne sagsbehandle gennem telefonen
direkte med ejerne, fordi man ville kunne sagsbehandle ud fra
de billeder, der ville blive taget.
Fotoregistrering
Vi vidste, at fotoregistrering ville være et følsomt emne –
endnu et indgreb i den private ejendomsret. Vi aftalte derfor
med Styrelsen, at det var vigtigt at udvise konduite, og at ingen
fotos måtte forlade husene uden ejers accept. Desværre gik
det alligevel galt. Nogle ganske få medlemmer opponerede,
så den planlagte diagonalfotografering af husenes rum
måtte droppes og dermed også sagsbehandlernes mulighed
for at sagsbehandle direkte over telefonen. Bestyrelsen har
naturligvis forståelse for den principielle holdning, der
ligger til grund for ønsket om respekt om privatlivets fred
og den private ejendomsret. Det koster så bare noget på
sagsbehandlingstiden.
beskrivelserne er med til at fremme forståelsen og glæden hos
den enkelte ejer for den værdi, de fredede bygninger er udtryk
for. Samtidig giver det også en fornemmelse af, hvor der er
råderum til at foretage ændringer i bygningerne og sparer på
den måde ejerne for en masse unødige ærgrelser over drømme
om ændringer, der bliver givet afslag på.
Vi forstår ikke rigtigt, at så få ejere har taget imod tilbuddet
om handlingsplaner. Det er et godt redskab, hvis man vil købe
en fredet bygning. Var jeg køber, ville jeg bede om bygningens
handlingsplan. På et øjeblik ville jeg få et overblik over, hvad
der i 2013 lå af budgetterede istandsættelsesarbejder på den
udvendige del, og jeg ville vide, hvad jeg kunne forvente at
skulle bruge af penge oveni købssummen. Handlingsplanerne
er gratis og ikke uvæsentligt – BYFO har fået garanti for, at
planerne ikke vil blive brugt som betingelse for, at man f.eks.
kan få tilskud til arbejder i det indre. Man vil selvfølgelig
aldrig få midler til restaureringen af et bemalet loft, hvis det
regner ned gennem taget – men det ville man alligevel ikke.
Her i august har man besøgt 54 kommuner.
Hvor mange fredningsophævelser?
Der er indtil nu gennemført 15 fredningsophævelser. 21
ophævelsessager er i høring eller påklaget. Derudover skal
72 bygninger forelægges Det Særlige Bygningssyn som
ophævelsessager. På landsbasis regner man med, at 6 – 8% vil
blive ophævet.
Hvad angår fredningsophævelser, er BYFO ikke enig med
Styrelsen og Det Særlige Bygningssyn. Vi er ikke enige i de
// holdninger, der ligger til grund for ophævelserne og de
// metoder og det forarbejde, der anvendes til at begrunde
ophævelserne.
Fredningsbeskrivelse
Når en ejer har haft besøg af Styrelsens medarbejdere, får
han/hun efter et stykke tid tilsendt en fredningsbeskrivelse,
hvoraf det fremgår, hvor de bærende fredningsværdier ligger i
bygningen, for så vidt angår de arkitektoniske, kulturhistoriske
og miljømæssige værdier.
Borgermøde i Aabenraa
Da der i november sidste år pludselig lå 17 ophævelsessager på
fine fredede huse og endog enkelte gavlhuse i Aabenraas indre
bydel, indkaldte vi sammen med Bygningskultur Danmark, By
& Land, Aabenraas byhistoriske forening og Sønderjyllands
museer, derfor til borgermøde i Aabenraa. Nogle af husene
var gamle B-fredninger, andre var forholdsvis nye fredninger.
Fælles for dem alle er, at de er med til at danne den helhed,
som er så karakteristisk for Aabenraas indre bydel. En
helhed som vi betegner som værende enestående og af
national betydning. Ophævelsessagerne er for de fleste huses
vedkommende begrundet med, at der ikke er tilstrækkeligt
med fredningsværdier indvendigt i husene.
Handlingsplan
Samtidig får han/hun tilbud om en handlingsplan med
tilhørende byggebudget. For mange ejere er der megen ny
viden i disse beskrivelser, for andre ingen, men vi tror på, at
BYFO argumenterer med, at det kan man ikke vide, så
længe der ikke er foretaget grundige bygningsarkæologiske
undersøgelser på husene. Man ved ikke, hvad der findes
af spor, som man ville kunne bruge ved en reetablering.
27
Styrelsen mener ikke, det er interessant at retablere husene,
selv hvis man fandt sporene. Det ville i så fald være kopier.
Hertil svarer BYFO: Når fredede huse brænder halvt ned,
affreder man dem jo ikke. Så genopfører man dem netop på
baggrund af tegninger og tilbageværende materiale og spor –
så hvorfor ikke forsøge på sigt at retablere de fredningsværdier,
der i tidens løb er gemt væk bag gipsvægge og nedhængte
lofter? Vi er klar over, at der kan stilles spørgsmål ved
fredningsberettigelsen på nogle få af husene, men at ophæve
fredningen på 17 huse i Aabenraa, er et voldsomt overgreb
på byens byggede kulturarv, og derfor afgav jeg som BYFOs
repræsentant i Synet mindretalsudtalelse, da sagen kom for
Det Særlige Bygningssyn.
Lokalplaner
Styrelsen argumenterede videre med, at bygningerne
efterfølgende ville blive udpeget som bevaringsværdige,
og at det derefter ville være Aabenraa kommunes ansvar
at udarbejde og eksekvere en lokalplan, der har så strenge
bevaringsrestriktioner, at bygningerne er beskyttet.
Til det svarede Aabenraas borgmester, at hun bestemt
ikke kunne garantere for, at husene ikke blev vanrøgtet
yderligere. Lokalplaner holder i princippet kun indtil næste
kommunalbestyrelsesvalg, og lokalplaners værdi er betinget
af, at politikerne støtter op om, at de skal forvaltes restriktivt.
Og vi ved af erfaring, at borgmesteren har ret.
Derudover er det meget svært at få kommuner, der ikke har en
særinteresse i kulturarven til at prioritere kræfter og penge til at
lave dyre lokalplaner – og mindst lige så væsentligt: Der er ingen
steder at hente økonomi til huse, der er omfattet af en lokalplan.
Kun de færreste kommuner har et bygningsforbedringsudvalg
eller en bevaringsfond. Den eneste fordel, der er for ejerne
af de huse, hvor fredningen ophæves, er, at de fremover kan
gøre, hvad de vil indvendigt, men til gengæld må de selv
betale. (Jeg skal lige sige at ejere, hvis huse bliver affredet, og
derpå udpeget som bevaringsværdig, kan benytte forfald-prår på klimaskærmen i 5 år efter affredningen.)
Hvad gør BYFO
For de af vores medlemmer, der er ked af at få ophævet
fredningen på deres huse, gør vi, hvad vi kan. Som medlem
af Det Særlige Bygningssyn, forsøger jeg at kæmpe deres sag,
hvis jeg kan se, der kan findes argumenter for at opretholde
fredning på bygningen. Min væsentligste anke er som oftest
den, jeg lige har nævnt - at de kræfter og undersøgelser, der
skal til for at få en bygning nyfredet ikke tilnærmelsesvist
anvendes ved ophævelsessager. Man er slet ikke på samme
måde grundig i sine undersøgelser af, hvad der ligger inde bag
gipsvægge og oppe under nedhængte lofter.
I forbindelse med ophævelsessagen i Aabenraa sendte vi på
BYFOs vegne et brev til kulturministeren, hvori vi redegjorde
for foreningens holdning til de mangelfulde metoder, der
anvendes ved indstilling til affredning, ligesom vi også gjorde
hende opmærksom på, hvor lempeligt de fleste kommuner
behandler og prioriterer de bevaringsværdige bygninger og
bymiljøer. Det er ikke mindst uheldigt i disse år, hvor vi har
den store afvandring fra land til by. Der sker en forarmelse
af byerne, som ødelægger muligheden for at fastholde og
tiltrække ressourcestærke borgere, nye virksomheder og
turister.
Er 6-8% et politisk strategisk antal?
Jeg kan ikke lade være med engang imellem at overveje, om
ikke de 6-8% affredninger er en størrelse, som er fastsat
politisk af strategiske årsager, fordi der mangler økonomi til
at gennemføre nyfredninger. Man vil fra politisk hold ikke
have flere fredede bygninger, end de 9000 man allerede
har. Skal der skabes ny plads til fredning af for eksempel
velfærdssamfundets bygninger, må de dårligste af de
eksisterende ud. Men det får man selvfølgelig aldrig nogen
til at indrømme. Og selvfølgelig er der huse, som ikke hører
til på fredningslisten, og de skal ud, men man kan godt være
bekymret for, hvad der vil ske, når fredningsgennemgangen
når til København, hvor størsteparten af fredningerne ligger.
Husgavl i Åbenrå
28
Hvis det samme niveau anvendes der, som har været brugt i
resten af landet, bliver det et rent blodbad. I København er
de gamle B-fredninger virkelig bygget om indvendigt mange
steder.
med at huske politikerne på: Hvis kulturarven er så fælles, må
det også være et fælles anliggende at betale udgifterne til den.
Mulighed for økonomisk støtte til ejere af de fredede bygninger
deles op i;
Hele dette emne bruger vi en del tid på for øjeblikket i
BYFO. Forleden var jeg inviteret af kulturministeren til et
møde, hvor jeg havde lejlighed til at drøfte problemstillingen
med hende. Forud havde jeg sendt BYFOs bidrag til den ny
arkitekturpolitik, som hun er i gang med at udforme. Heri
gør vi hende opmærksom på, hvor dårligt mange kommuner
administrerer den byggede kulturarv.
Indirekte støtte:
// Forfald-pr-år fradrag – (skatteværdi faldet fra 60% - 30%
ved flere finanspolitiske tiltag)
// Grundskyld – fritagelse
// Dækningsafgift – fritagelse
ØKONOMI FOR EJERE AF FREDEDE
BYGNINGER //
Direkte støtte:
// Tilskud fra Kulturstyrelsen
Samtidig kan jeg forsikre forsamlingen om, at jeg aldrig
glemmer at pointere, hvor få midler, der efterhånden er
prioriteret til dem, der har forpligtelsen med at vedligeholde
bygningerne. Da kulturministeren ikke sidder på pengekassen,
mente hun, at vi skulle henvende os hos skatteministeren. Det
gør vi så, velvidende at timingen ikke er til at bede om flere
penge. Vores holdning er dog, at det er vigtigt at blive ved
Gadeforløb i Åbenrå
// Tilskud fra private fonde
Det må konstateres, at der i dag er langt færre midler til
rådighed for de private ejer af fredede bygninger, end der var
tidligere, og at der er stor forskel på, hvordan vores medlemmer
kan udnytte de forskellige muligheder for tilskud.
29
Forfald-pr-år fradragets betydning for den enkelte ejer
er fuldstændig afhængig af hans indkomstgrundlag.
Skatteværdien af fradraget er i øvrigt faldet til under det halve af,
hvad det oprindeligt var. Grundskyldskattefritagelspromillen
er afhængig af, hvor i landet man bor. Det siger sig selv, at
der er langt mest glæde af den i områder med høj grundskyld
og mindst i områder med lav grundskyld. Fritagelse for
dækningsafgift gælder kun for fredede ejendomme brugt til
erhverv, dog ikke udlejning til boliger. De direkte tilskud fra
staten er stort set ikke steget i 30 år og Styrelsen vælger nu i
højere grad at flytte dem fra tilskud til mursten til honorarer
til rådgivere, så man sikrer sig, at ejerne anvender arkitekter til
byggearbejderne.
Hvad angår fondstilskud, er der sket det beklagelige, at det er
blevet sværere at indhente tilskud fra de private fonde, efter at
Realdania er kommet til. Realdania giver ikke fondstilskud til
istandsættelse af fredede huse, uden at det er som led i et større
demonstrationsprojekt, og de øvrige fonde er af den opfattelse,
at det er Realdanias opgave. Realdania mener selv, foreningen
støtter kulturarven ved at opkøbe bygninger, som man så sætter
i stand og efterfølgende lejer ud til markedspris.Altså kommer
de privatejede fredede bygninger i klemme. Det bliver sværere
at anvise ejerne fonde, som støtter istandsættelse af fredede
bygninger. Det paradoksale er, at statens manglende vilje til at
Bygningsdetaljer, smukt forfald
støtte ejerne økonomisk ikke afholder staten fra selv at søge
de private fonde, som de private ejere nødvendigvis må vende
sig mod. Det er en ulige konkurrence om midlerne, da statens
ejendomme har langt større brandingværdi for fondene end
de privatejede mindre spektakulære bygninger har. I samtalen
med Kulturministeren gjorde jeg ministeren opmærksom på,
at Eremitagen, som administreres af en styrelse under hende,
netop er sat i stand for private fondsmidler. Hvilken fond
vil ikke hellere eksponeres på en bygning som Eremitagen
end på en privatejet fredet bygning ude i landet? Jeg tror
egentligt ikke, Kulturministeren havde overvejet den vinkel
på problemstillingen tidligere.
Grundskyld
Som noget ganske usædvanligt har jeg i Det Særlige
Bygningssyn flere gange i det forløbne år oplevet ejere søge
om nedrivningstilladelse – som de ved, de får nej til – med
det formål efterfølgende at bede staten overtage ejendommen.
Det er en udbredt opfattelse, men i praksis forkert, at man
kan tvinge staten til at overtage sin ejendom, hvis man får
nej til nedrivningstilladelse. Ingen i Styrelsen kan erindre,
at det nogensinde er lykkedes for en ejer at tvinge staten til
at overtage en fredet ejendom til en fornuftig pris. Reglen
er nemlig, at ejeren skal kunne påvise, at selve fredningen er
30
årsag til, at der er et væsentligt misforhold mellem afkastet
for den pågældende fredede ejendom og for andre ejendomme
med en lignende benyttelse og beliggenhed, som ikke er
omfattet af et nedrivningsforbud. Derfor anbefaler BYFO,
at man underskriver bevaringsdeklarationen og søger om
grundskyldsskattefritagelse. Det havde det pågældende
medlem for nyligt erkendt. Han fik tinglyst den særlige
bevaringsdeklaration på sin hovedbygning og glædede sig til
at blive fritaget for grundskyld. Stor var hans skuffelse, da det
gik op for ham, at det blot betød en fritagelse på 195 kr.
Han skrev til skat og henvendte sig til BYFO. Vi studerede
Lov om kommunal ejendomsskat, hvor der i § 7d står,
at fredede ejendomme, hvorpå der er tinglyst en særlig
bevaringsdeklaration, er fritaget for grundskyld, for så vidt
angår den bebyggede grund, gårdsplads og have. Det viste
sig, at skat kun havde fritaget ham for grundskyld på den
bebyggede grund og glemt gårdsplads og have. Ejeren fik et
klart svar tilbage fra skat, som erkendte fejlen – og fik sine ca.
5000 kr. i årlig grundskyldsskattefritagelse.
Mit budskab skal være, at I går hjem og undersøger, hvordan
hver jeres kommune læser denne lov. Efterfølgende har
jeg nemlig ved stikprøver opdaget, at loven bliver læst vidt
forskelligt fra kommune til kommune. Viser det sig, at I kun
er fritaget, for det fodaftryk bygningen sætter på grunden, er
det forkert, og I har sandsynligvis penge til gode.
Grundfonde
Et andet gode ved at få lyst den særlige bevaringsdeklaration
på sin fredede bygning er, at bygningen kan opdeles i
ejerlejligheder. Sidstnævnte betinges dog altid af, at der i
ejerforeningen oprettes en grundfond, så man sikrer sig, at
der altid er midler til at vedligeholde den udvendige del af
bygningen.
Den hidtidige praksis har været, at grundfondsbeløbet
skulle udgøre 4% af ejendomsværdien. Havde man f.eks.
lige tømt grundfonden, fordi der var lagt nyt tag, var reglen,
at grundfonden skulle udgøre 4% senest 4 år efter. Med de
nuværende ejendomsværdier, var det urimeligt kostbart for
ejerne – og ikke mindst urimeligt, at de skulle have store
summer bundet i en grundfond, de måske aldrig selv ville få
glæde af.
Vi har klaget mange gange over denne regel, og i år lykkedes det
så at få den ændret. Fra nu af skal det årlige beløb, der indbetales
til grundfonden kun være halvdelen af det udvendige forfaldpr-år. Der indbetales indtil fondens størrelse er lig med det
udvendige forfald-pr-år gange med 2. Det er væsentligt færre
penge og derfor en forbedring i forhold til tidligere.
Liberalisering af praksis vedrørende ændringer i
funktionsrummene
En anden forbedring, vi har arbejdet på i mange år, og som
lykkedes i år, var en ændring af Bygningsfredningsloven, der
har medført en liberalisering af ændringer i funktionsrummene
i fredede bygninger. Mange af vores medlemmer har været
godt trætte af at skulle gennem en besværlig sagsbehandling,
når der skulle udskiftes ikke oprindelige køkkener og
badeværelser.
Fra 1. januar blev loven så endelig ændret: Hvis et køkken
eller badeværelse ikke er originalt, skal man blot underrette
Styrelsen om ændringen. Man må dog stadig ikke ændre
på bygningen, dvs. vægge gulve eller loft - uden at ansøge
Styrelsen. Men under alle omstændigheder giver det en lettelse
i sagsbehandlingen for ejerne og er med til at fjerne fokus fra
nogle af de irritationsmomenter, sagsbehandlingen om disse
emner af og til har medført.
Forsikringsproblematikken
Forsikringsproblematikken
er
stadigvæk
den,
at
forsikringspræmierne er steget op til flere hundrede procent
på de fredede bygninger. Det er samtidigt langt fra alle
forsikringsselskaber, der overhovedet vil give sig af med
at forsikre de fredede bygninger. På den anden side er
bygningerne ejernes ansvar alene, og ved storskade er det
ejernes problem at skaffe finansiering til genopførelse af den
oprindelige bygning med Kulturstyrelsen som kravstiller.
Forsikringsselskaberne påstår, at de fredede bygninger som
forretningsområde er uinteressant. Der er for lille et afkast, og
området er for risikabelt, fordi Kulturstyrelsen er kravstiller
ved storskade. Kun Topdanmark har vist interesse for at indgå
en særlig ordning med BYFO. Forsikringerne udformes nu
som fuld- og –nyværdiforsikringer med en førsterisikosum
forsikring tegnet ovenpå til at dække ”den dyre kulturarvsdel”.
Størrelsen på den vil forsikringsselskaberne ikke tage ansvaret
for alene, hvorfor BYFOs arkitekt Leif Hansen nu tilbyder
medlemmerne hjælp til at anslå summen. Det er ikke nemt,
og hverken Leif Hansen eller foreningen påtager sig ansvar
for fastsættelse af summens størrelse i den sammenhæng.
Det vigtigste er dog, at medlemmerne ikke betaler for en
overforsikring i årevis og ej heller er underforsikret.
Vi drøfter løbende sagen med Kulturstyrelsen, der nu vil
forsøge at danne sig et overblik over, hvad m2 prisen har
været ved genopførelse efter de seneste års storbrande. Vi vil
herefter have et bedre grundlag for at kunne rådgive ejerne.
Det løser dog ikke problemet med de meget dyre forsikringer
og forsikringsselskabernes manglende lyst til at forsikre de
fredede bygninger. Problemet er som nævnt forelagt både
kulturministeren og kulturudvalget, og vi vil fortsætte med at
lægge pres på det politiske system i det nye år.
31
Vi har foreslået politikerne, at ejerne selv betaler, det en
almindelig fuld-og-nyværdi forsikring koster plus en eller
anden mindre procentdel oveni. Sker der storskade, og
bygningen forlanges genopført, må staten eller en eller anden
fond træde til med de resterende midler. I landets nuværende
økonomiske situation trækkes der med dette forslag blot på
smilebåndet, men vi har erfaring for, at mange års gentagelse
af forslag en dag pludselig lykkes. For få år siden ville ingen
have troet, at det en dag ville lykkes at liberalisere reglerne for
køkkener og badeværelser…
Energiforsyningssikkerhedsafgiften
Energiforsyningssikkerhedsafgiften er netop sendt i høring.
Vi har afgivet høringssvar, hvor vi påpeger det urimelige i, at
ejerne gennem mange år allerede HAR måttet døje med høje
opvarmningsomkostninger til de fredede bygninger, fordi
man ikke kan isolere de fredede bygninger på samme måde
som alle andre bygninger uden at anfægte fredningsværdierne.
Det kan derfor ikke være rimeligt, at ejerne af de fredede
bygninger skal straffes med en afgift ovenpå en i forvejen høj
opvarmningsregning, som de reelt ikke har en chance for at
nedbringe, fordi de ikke kan isolere optimalt.
Vi foreslår:
// ejerne fritages for afgiften
// alternativt at ejerne gives tilladelse til at benytte forfald-prår på opvarmningsomkostningerne
Vandmiljøplanernes påvirkning af kulturarven
Det var et emne, jeg også behandlede på sidste generalforsamling
og som har været drøftet med Kulturstyrelsen og flere politikere
i løbet af året. Vi mener stadig, at man i de nye vandplaner
mange steder har underprioriteret kulturarvsinteresser
overfor miljøinteresserne. Det betyder blandt andet, at der
er fare for, at mange mølledamme fortsat gror til på grund
af manglende vandgennemstrømning, og at fredede og
bevaringsværdige bygninger måske får sætningsskader. Og
vi mener stadig, at nogle kommuner ikke har tilgodeset eller
endsige overvejet de lokale kulturarvsinteresser i udarbejdelse
af vandhandleplanerne.
Det er BYFOs opfattelse, at netop kulturarvsinteresser bør
veje tungt i kommunernes vurdering af den nødvendige
indsats vedrørende vandhandleplanerne, og at inklusion af
problematikken omkring, hvilke konsekvenser handleplanerne
vil få for både bygninger og kulturmiljøer, derfor bør være
obligatorisk.
På Det Særlige Bygningssyns årlige seminar i begyndelsen af
oktober starter seminaret med et besøg på Willestrup gods,
hvor vi skal besigtige stedet og drøfte problematikken.
i BYFOs bidrag til kulturministerens ny arkitekturpolitik, som
hun vil barsle med i det nye år, har vi netop foreslået hende, at
der indføres beskyttelseszoner for fredede bygningsanlæg, så
vi fremover undgår situationer, som den vi har oplevet bl.a. på
Willestrup. Vi opfordrer hende samtidig til, at hun udvirker, at
ministerier og styrelser i højere grad end tidligere i en fremtidig
arkitekturpolitik koordinerer indsatsen, så man ikke ender
med at modarbejde hinanden – sådan som vi også oplever det
med indførelse af en energiforsyningssikkerhedsafgift, hvor
Kulturarven bliver taber, hvis ejerne isolerer deres bygninger
- som Energiminister Martin Lidegaard netop motiverer til
med energiforsyningssikkerhedsafgiften.
Med disse ord vil jeg slutte dette års mundtlige beretning
og takke Kulturstyrelsen og alle andre, med hvem vi har
samarbejdet i det forløbne år. En særlig tak til bestyrelse og
sekretariat for god arbejdsindsats og støtte til foreningens
arbejde.
BEMÆRKNINGER OG SPØRGSMÅL //
Dirigenten spurgte, om der var bemærkninger eller spørgsmål
til den mundtlige og skriftlige beretning.
Inger Struckmann, Fanø ønskede at vide, om hun, efter at have
haft besøg fra Kulturstyrelsen kunne risikere at modtage en
affredning på sit hus uden yderligere kommentarer fra den
person, der havde taget fotografier af huset. Inger Strukmann
betegnede gennemgangen for overfladisk og tog det derfor for
givet, at hun ville modtage endnu et besøg fra Styrelsen, før
huset eventuelt blev indstillet til affredning, så hun ville få
mulighed for at drøfte årsagen til en eventuel indstilling til
affredning.
Birthe Iuel takkede for spørgsmålet, hvorefter hun opfordrede
kontorchef Jesper Dahl til at svare.
Jesper Dahl forklarede, at der i tilfælde af en indstilling
til affredning vil være den samme offentlighedsprocess,
som ved alle spørgsmål om affredninger. Materialet fra
fredningsgennemgangen vil blive forelagt Det Særlige
Bygningssyn, som vil komme med en indstilling til enten
affredning eller opretholdelse af fredningen. Herefter vil
sagen blive sendt i offentlig høring, hvor alle kan give udtryk
for deres holdning til indstillingen. Som udgangspunkt
besøger Styrelsen ikke huset igen.
Inger Struckmann gav endnu engang udtryk for, at hun ikke
fandt gennemgangen grundig nok, hvorfor der var behov for
endnu et besøg fra Styrelsen.
Jesper Dahl pointerede, at holdet, der forestår gennemgangen
af de fredede bygninger, består af velkvalificerede personer,
32
Stenrelief, Tirsbæk Hovedbygning
men at gennemgangen af de enkelte huse måske nok kan
opleves som hurtig. Han forsvarede dette faktum med, at
Styrelsen skal nå at gennemgå 9000 bygninger på 5 år med
et budget på 15 – 16 mio. kr. Der er derfor kun afsat 1 dag til
hver fredningsbeskrivelse incl. rejsetid. Da Fanøs bygninger
skulle besøges, tog man 4-5 medarbejdere derover i en uge for
netop at kunne gøre det så grundigt som muligt uden unødigt
spildtid til rejser frem og tilbage. Jesper Dahl spurgte Inger
Struckmann, om hun havde oplevet, at besøget i hendes hus
gik for stærkt?
Inger Struckmann svarede, at Styrelsens medarbejder efter en
kop kaffe var gået rundt i huset og havde taget billeder i hvert
rum. Inger Struckmann var overrasket over, at medarbejderen
havde troet, hun lå inde med arkitekttegninger af, hvordan
huset havde set ud gennem skiftende generationer. Hver
generation havde jo naturligt nok foretaget visse ændringer.
Inger Struckmann oplyste, hvad hun vidste om husets
udvikling. Styrelsens medarbejder gennemfotograferede
ændringerne og fik Inger Struckmanns egne billeder fra de
forskellige restaureringsarbejder. Inger Struckmann var
overrasket over medarbejderens tilsyneladende manglende
faglige viden og gav udtryk for hendes manglende respekt for
Kulturstyrelsen, hvis det var udtryk for styrelsens generelle
vidensniveau.
Jesper Dahl kunne ikke genkende Inger Struckmanns billede
af Styrelsens medarbejdere og foklarede, at medarbejderne
fokuserer på bygningernes bærende fredningsværdier. I
mange sammenhænge er der tale om gamle B-fredninger,
hvor de bærende fredningsværdier måske ligger i det ydre,
og så vil man kun fokusere på nogle få ting i det indre. Han
spurgte derefter, om Inger Struckmann havde modtaget
fredningsbeskrivelsen. Hvis ikke, måtte den være på vej, og
han ville foreslå hende, at hun tager kontakt til Styrelsen, hvis
hun stadigvæk oplever, at beskrivelsen ikke har ramt plet.
Inger Struckmann meddelte, at hun endnu ikke havde
modtaget noget.
Jesper Dahl forklarede, at årsagen til, at Inger struckmann endnu
ikke havde modtaget sin fredningsbeskrivelse kunne være, at
man i Styrelsen havde valgt at samle sagerne i klumper og også
færddiggøre og udsende dem samtidigt. Jesper Dahl fandt det
naturligt, at Inger Struckmann benyttede denne lejlighed til at
rejse spørgsmålet, men at han også ville opfordre hende til at
rejse det igen, når hun havde modtaget fredningsbeskrivelsen,
hvis hun var uenig i beskrivelsen.
Inger Struckmann accepterede herefter Jesper Dahls svar og
opfordring.
Anne Sofie Gamborg, Danske Godser og Herregårde takkede for
en fin mundtlig og skriftlig beretning samt for det gode
samarbejde med BYFO. Hun benyttede samtidigt lejligheden
til at rose foreningens bestyrelse og sekretariat for deres store
indsats og fortsatte med at nævne, hvor vigtigt det er, at vi
står sammen om det politiske arbejde og gentager de samme
pointer igen og igen. Hun ønskede foreningen tillykke med
lovændringen vedrørende funktionsrummene, som virkelig
var et tiltrængt ændring for ejerne, der bor i de gamle huse.
Herefter spurgte Anne Sofie Gamborg, om foreningen havde
gavn af erfaringer fra det internationale arbejde i foreningens
politiske arbejde på det nationale plan. Især var hun optaget
af spørgsmålet om momsfritagelse, som måske kunne bruges
som løftestang i vore egne bestræbelser på at få nedsat momsen
på vedligeholdelse af historiske bygninger i landdistrikterne.
Dørparti, Tirsbæk hovedbygning
En momsfritagelse på vedligeholdelse af bygningerne kunne
bidrage til øget beskæftigelse i landdistrikterne.
Birthe Iuel svarede at nogle få lande i Europa har gennemført
en generel momsnedsætelse på renovering af bygninger, og
at momsspørgsmålet er et af de problemstillinger, UEHHA
er meget optaget af. I Danmark har vi flere gange forsøgt
at berøre problematikken, men bliver hver gang rådet til at
undlade at beskæftige os med den, hvis vi ønsker at blive taget
alvorligt. Også selv om der i forvejen er momsfritagelse på
kultur. Der er generel enighed blandt partierne om ikke at
røre ved momssatsen. Tager man først hul på det spørgsmål,
er der flere andre grupper i samfundet, som kan legitimere en
momsnedsættelse før de fredede bygninger.
Birthe Iuel fortalte derudover, at BYFO benytter inspirationen
fra samarbejdet med UEHHA til nye forslag herhjemme, men
at det i øvrigt er hendes opfattelse, at vi på mange områder
er ganske godt med – også hvad angår økonomisk støtte til
de fredede bygninger. Desværre er det et område, hvor den
generelle tendens i hele Europa er, at hjælpen til ejerne bliver
ringere og ringere. Det skal naturligvis ikke afholde os fra
fortsat at arbejde for en forbedring af både forfald-pr-år og de
direkte tilskud.
Karl K. Nielsen, Nørholm spurgte, om man var holdt op med
at nyfrede bygninger og henviste til, at Rebildselskabet
havde forsøgt at få Landsforeningen for Bygnings- og
Landskabskultur til at rejse en fredningssag på Top Karens
hus i Rebild bakker. Karl K. Nielsen fandt det beklageligt, at
man intet havde hørt fra foreningen i den sag, og at han i øvrigt
mente, der var foretaget tilstrækkeligt med affredninger.
Leif Høegh, Mariager og medlem af Landsforeningen for
Bygnings- og Landskabskultur kunne forælle at Top
Karens hus netop havde været til behandling i foreningens
fredningsudvalg, og at det derfor snarest ville blive oplyst, om
der vil blive rejst en fredsninssag. Leif Høegh fortalte videre,
at Landsforeningens fredningsudvalg mest beskæftiger sig
med nyfredninger, men dog også bekymrer sig meget om
affredninger. Han var bekendt med, at man i Mariager havde 7
ud af 20 fredede huse under overvejelse til affredning. Det er
30% af byens fredede huse. Det ser ud til, at det fortrinsvis er
de små B-fredede huse, der affredes, hvorimod de B-fredede
herregaarde undgår affredninger. På den baggrund kan man
frygte, at det kan blive svært at få gennemført nyfredninger af
de mindre spektakulære huse.
Birthe Iuel tilføjede, at selv om By og Land har retten til at rejse
fredningssager, er det også muligt at påvirke Kulturstyrelsen
til at rejse fredningssager. Styrelsen er dog for tiden mest
optaget af at rejse fredningssager på velfærdssamfundets
bygninger og tit på institutionelle bygninger. Det betyder,
at opmærksomheden på de mindre huse i provinsen er
nedprioriteret for øjeblikket. Har Top Karens hus enestående
34
kulturhistorisk betydning, burde det dog være muligt at få rejst
en fredningssag. I så fald skal det behandles og indstilles af Det
Særlige Bygningssyn og efterfølgende beslutter ministeren så,
om huset skal indstilles til fredning.
Henri Hage nuancerede yderligere drøftelsen om affredninger
med problematisering af skiftet fra en diffrerentieret fredning
med A og B fredninger i 1980 til et system med totalfredning
af alle fredede huse – også tidligere B fredninger. Det betyder,
at husene kan have ødelagte interiører, som har været ødelagt
allerede, inden man ændrede systemet. Rundt omkring i
byerne står mange fredede huse med et intakt ydre, men med
et ødelagt indre, og man kan diskutere, om disse huse fortsat
skal være fredet.
Birthe Iuel støttede Henri Hage i hans udsagn om, at der i de
gamle B-fredninger kan være foretaget store ændringer før
loven blev ændret i 1980. Derudover erkendte hun også, at jo
længere man kommer væk fra København, tog det mange år,
før det for alvor gik op for ejerne, at loven var ændret. Der kan
derfor være foretaget uheldige ændringer på og i husene. Hvis
husene fortsat skal have en plads på fredningslisten, må disse
ændringer retableres.
Jørgen Overby fandt, at Birthe Iuel rammende havde beskrevet,
hvad problematikken i affredningerne er. Han benyttede
kontorchefen fra Kulturstyrelsens tilstedeværelse til endnu
engang at fremhæve det uhensigtsmæssige i, at man har
fjernet B-fredningerne. BYFO har i mange år kæmpet for
at få inført differentieret fredning. Jørgen Overby fandt
endvidere, at Kulturstyrelsens manglende vilje til at indføre
differentieret fredning skyldes, at man fejlagtigt mener, at
ved at lave fredningsgennemgangen får man en eller anden
form for differentieret fredningsopfattelse i Danmark: Man
har verdens-kulturarven – det er vist 3 bygninger – og så
har man de væsentlige bygninger, ca. 9.000, og så har man
de bevaringsværdige bygninger – dvs. vi har en ”gradueret
fredning”. Jørgen Overby henviste til, at når Birthe Iuel oplyser,
at der er ca. 8.000 ud af 9.000, der er gamle B-fredninger, så
kan man godt fornemme, at der er noget fuldstændig rivende
galt i at lave en fredningsgennemgang på det grundlag.
Jørgen Overby fandt endvidere, at problemstillingen fra Fanø,
siger noget om, hvad der foregår. Folk bliver utrygge, fordi der
kommer nogle unge mennesker rundt og kigger på nogle huse
– de er godt nok arkitekter, og for den sags skyld erkendte
Jørgen Overby, at de er kvalificerede, men ikke kvalificerede
nok til at have erfaring med at kunne bedømme en væsentlig
del af disse huse. Som restaureringsarktitekt fremhævede
Jørgen Overby - og han pointerede, at det samme gjaldt hans
kollegaer - så ved man, at når man arbejder med et hus – fx nyt
tag, murværk eller grave gulve ud, så rører man grundlæggende
ved alt, man forstyrrer, der er jo ikke noget, der holder evigt.
Jørgen Overby slog fast, at det ikke er et argument, at man ikke
35
kan genoprette fredningsværdierne, de er der jo, for der er
ingen huse, der kun består af en ydre skal.
Jørgen Overby understregede, at det, der kan løse problematikken,
er at få gennemført den differentierede fredning, så vi har de
helt umistelige A-fredninger og så B-fredningerne.
Jørgen Overby spurgte den nye kontorchef, Jesper Dahl, om
årsagen til Kulturstyrelsens modvilje mod en differentieret
fredning, idet han henviste til, at det har man i alle andre
kulturnationer i Europa.
Jesper Dahl indledte med at udtrykke tilfredshed med at
konstatere, at der er så stor opbakning til fredning. Han
kunne berette, at Kulturstyrelsen nogle gange møder ejere,
som er meget utilfredse med Styrelsen, fordi de sidder i et
fredet hus, og dermed skal spørge om det ene og andet. Jesper
Dahl kunne oplyse - med henvisning til regnestykket om de
8000 B-fredninger ud af 9000 fredninger – at Styrelsen ikke
går ud og affreder 90 % af de fredede bygninger. Han anslog,
at Styrelsen kommer til at affrede 7% - så langt flertallet
af de gamle B-fredninger vil stadig stå på fredningslisten
når fredningsgennemgangen er gennemført i 2015. Han
poienterede, at det man vil med fredningslisten er, at have den
nationale kulturarv repræsenteret på listen. Det betyder, at de
huse, der er rigtig mange af – fx småhusene ude på landet –
skal være huse af en ganske særlig national betydning for at
blive stående på fredningslisten. Ellers er det en lokal opgave
at bevare dem.
Jesper Dahl var af den opfattelse, at spørgsmålet var opstået af
to grunde, dels fordi man har afskaffet B-fredningerne, dels
fordi man fik kommunalreformen. Han henviste til, at Birthe
Iuel ofte havde ytret, at hun ikke oplever, at kommunerne
er gode nok til at varetage deres bevaringsforpligtigelse, og
derfor mente han, at det i langt højere grad er dér, man burde
sætte ind.
Jesper Dahl oplyste, at han ikke personligt sidder med
anvaret for fredningsgennemgangen og nyfredninger, (det
gør kontorchef Mogens Morgen), men han svarede gerne
på Kulturstyrelsen vegne. Jesper Dahl infomerede om, at
han sidder med ansvaret for den nye arkitekturpolitik, hvor
man bl.a. vil gå i klinch med kommuner for, at de påtager
at varetage deres arkitekturpolitiske interesser, både når det
gælder ny arkitektur men også varetagelse af kulturarv.
Jesper Dahl pointerede, at den demokratimodel, vi har i
Danmark, går ud på, at der er delegeret meget lokal indflydelse
til lokalområdet hos kommunerne, og det mente han ikke,
der bliver lavet om på, men han påpegede, at man skal
styrke interessen for kompetancen for at varetage de lokale
bevaringsinteresser i kommunen.
Jørgen Overby henledte opmærksomheden på det groteske i, at
vi i Danmark har 9000 fredede bygninger. I Amsterdam har
de eksempelvis 17.000 fredede bygninger. Han argumenterede
kraftigt for, at kommunerne ikke er i stand til at varetage de
pågældene bygninger – de rette og tilstrækkelige kompetencer
findes ganske enkelt ikke i kommunerne. I udlandet har man
gradueret fredning – både i Tyskland, Holland England og
Frankrig og andre lande, vi sammenligner os med – og det
fungerer. Jørgen Overby tilkendegav, at han ikke fattede,
hvorfor man ikke kan indføre det her i landet og på den
måde sikre, at vores kulturarv ikke går tabt, som det er sket i
Aabenraa, hvor man ikke har kunnet se gennem gipspladerne.
Jesper Dahl pointerede, at han ikke laver landets love, men
derimod forholder sig til det, der er blevet vedtaget. Han
henviste til det bygningsudredningsarbejde, der blev
gennført før fredningsgennemgangen og ville mene, at når
fredningsgennemgangen er færdig i 2015, så er der en milepæl
for hele fredningsarbejdet. Han opfordrede BYFO til at rejse
spørgsmålet igen, når fredningsgennemgangen er slut. Det er
der, man har lavet en status over, hvor man er henne med de
fredede bygninger. Han henviste endvidere til, at han og Birthe
Iuel løbende er i dialog om disse vigtige spørgsmål, og mente,
at det politiske niveau afventer at fredningsgennemgangen er
gennemført, så det er der, man skal rejse dette spørgsmål igen.
Birthe Iuel mente, at sagen også drejer sig om ressourcer, idet
det var hendes opfattelse, at man fra statens side ønsker at
komme af med en del bygninger, som er ressourcekrævende,
idet det er langt sværere at administrere bygninger, hvor det
er svært at finde fredningsværdierne indvendig. Samtidig
ønsker man at gøre plads til nyfredninger. Birthe Iuel
mindede om, at det faktisk i sin tid var Svend Auken, der
besluttede at lave om på ansvarsfordelingen. Han mente,
at der var ca. 300.000 bevaringsværdige bygninger, og
dem skulle kommunerne med deres selvstyre selv tage sig
af, og så var det kun de allerbedste bygninger, nemlig de
bygninger, der havde topkvalitet, som staten skulle tage sig
af. Det er hele diskutionen om centraliseret styre kontra
decentraliseret styre. BYFO foretrækker det centale styre,
idet foreningen finder, at Kulturstyrelsen i virkeligheden er
bedst til at varetage beskyttelsen af vores bygninger. Det er
BYFOs erfaring, at alt for mange kommuner ikke varetager
den opgave på betryggende vis. Birthe Iuel henledte envidere
opmærksomheden på, at bygninger der affredes og overdrages
til kommunal administration ikke længere har adgang til den
økonomiske støtte, som ejerne af de fredede bygninger har.
Jakob Revsbeck spurgte Jesper Dahl, hvordan han personligt
vurderer den proces, at man begynder affredninger, inden man
har fået overblikket, og inden at man egentlig har dannet det
basismateriale, hvorfra politikerne - selvfølgelig med dygtige
embedsmænds indstilling - skal træffe beslutningen om evt.
indførsel af B-fredning. Jakob Revsbeck spurgte Jesper Dahl,
36
Udsigt fra Tirsbæk hovedbygning
Voldgraven, Tirsbæk hovedbygning
om han med sin faglige baggrund ville mene, at processen vil
blive, at man har affredet nogle huse, og så skal de pludselig
genfredes som B-fredninger, når fredningsgennemgangen er
slut.
af forsamlingens tilkendegivelser og diskussion, ville bede
forsamlingen enstemmigt om at bede Jesper Dahl om at
meddele i Kulturstyrelsen, at alle på generalforsamlingen
støtter genindførelsen af B-fredninger. Herefter spurgte han
forsamlingen, om der var andre emner, man ønskede at drøfte
– f.eks. forsikring. For hans eget vedkommende kunne han
sige, at han fandt det overordentligt problematisk, at man
kunne risikere at ende i en situation, hvor forsikringsselskaber
vurderede ens bygning til f.eks. 60 mio. kr., og at det så efter en
brand endte med at koste 70 mio. kr. at genopføre bygningen.
Han ville i så fald være underforsikret med 10 mio. kr., men
havde ikke haft mulighed for at få hjælp til at sætte beløb på
en genopførelsespris ved tegning af forsikringen. Han gjorde
videre opmærksom på, at der ikke var hjælp at hente nogen
steder, ifald han havnede i en underforsikringssituation.
Herefter spurgte han forsamlingen, om der var andre
spørgsmål eller kommentarer til formandens beretning
Jesper Dahl betonede, at det fra begyndelsen havde været
klart, at man regnede med at skulle affrede nogle bygninger.
Bygningsfredningensloven har eksisteret i snart 100 år, og
de første fredninger basereredes på en langt mere lemfældig
gennemgang end det, der blev beskrevet fra Fanø. Det var
Jesper Dahls oplevelse, at det er et gedigent stykke arbejde, der
bliver lavet nu og gentog, at det ikke er intentionen at affrede
alle de gamle B-fredninger. Han kunne i øvrigt oplyse, at
der ikke er sket en eneste affredning, uden at huset er blevet
udpeget som bevaringsværdigt. Han påpegede envidere, at
såfremt alle 300.000 bevaringsværdige bygninger skulle stå på
fredningslisten, så ville man behøve en stab på 100 mand til
byggesager.
Jesper Dahl udtrykte desuden tvivl, om hvorvidt der overhovedet
vil være basis for at tale A- og B-fredninger.
Henrik Ahlefeldt-Laurvig, dirigent, gav udtryk for, at han, hvis
han et øjeblik skulle nedlægge sit dirigenthverv, på baggrund
Birthe Iuel ønskede at udbygge forsikringsproblematikken
med en bemærkning om, at hun efter branden i KB-hallen
havde lyst til at rådgive BYFOs medlemmer til blot at forsikre
deres bygninger til fuld og nyværdi. KB-hallen havde nemlig
vist sig at være stærkt underforikret og var på den baggrund
blevet indstillet til affredning. Hun kunne videre orientere
37
forsamlingen om, at Jesper Dahl havde udvist forståelse for
forsikringsproblemstillingen, og at man i Styrelsen derfor var i
gang med at undersøge, hvor mange brande der havde været de
senere år, og hvad det havde kostet at genopføre bygningerne.
Desværre havde det vist sig, at forsikringsselskaberne ikke er
så nemme at samarbejde med, hvad angår indsamling af data.
Ved en henvendelse til direktøren for det nedbrændte Dehns
palæ havde det vist sig umuligt at få adgang til oplysninger
om genopførelsespriser. Hun kunne derudover orientere om,
at både folketingets kulturudvalg og kulturministeren var
orienteret om forikringsproblematikken.
Brita Buhl gav udtryk for, at hun gerne selv vil betale for
Sepatek og modtage støtte til resten. Hun spurgte, om hun
skulle tage kontakt til Kulturstyrelsen igen.
Brita Buhl, Fanø fortalte, at hun også havde haft besøg af
Kulturstyrelsen, men endnu ikke havde fået svar. Hun havde
også søgt om et nyt tag og fortalte, at hun havde haft huset så
længe, at det var anden gang, hun skulle have nyt tag på. Hun
havde fået tilsagn om tilskud, hvis hun ville undlade at bruge
Sepatek, som er et brandhæmmende materiale. Hun undrede
sig over Styrelsens holdning.
Niels Friderichsen, Lyngby opfordrede Jesper Dahl til at tage
med i sine overvejelser, at Sepatek til en vis grad forhindrer
vandskader, som alle ved, er stærkt ødelæggende for
fredningsværdierne. Sepatek er en dug, der lægges ovenpå
spærrerne, inden man lægger lægter osv. Det betyder, at de
kraftige stråler, der sendes ind gennem stråene, ikke når videre
ned og ødelægger huset. På Fanø har det været anvendt flere
steder og burde indføres som et princip.
Jesper Dahl forklarede, at Styrelsen kun giver tilskud til arbejder,
der støtter de bærende fredningsværdier, og ikke til arbejder,
som ikke gør. Han spurgte videre, om hun havde fået at vide,
at betingelse for støtte til hele stråtaget er, at hun ikke bruger
Sepatek, eller om hun bare havde fået at vide, at hun ikke kan
få støtte til den del af arbejdet, som vedrører Sepatek.
Brita Buhl svarede, at betingelsen for at få støtte var, at hun ikke
lagde Sepatek på. Da hun ønskede at sætte brandhæmmende
dug op, ville hun gå glip af 33.000 kr. – mange penge for en
pensionist.
Jesper Dahl havde forståelse for problemstillingen, men gentog,
at Styrelsen ikke støtter sikringsarbejde. Dog var han indstillet
på frem mod nytår at kigge Styrelsens støttekriterier igennem,
så de i højere grad end nu er i overensstemmelse med den
verden, ejerne lever i og med. Forsikringsproblemstillingen
var han som nyansat f.eks. først blevet bekendt med i denne
sommer.
Jesper Dahl lovede at tage oplysningerne med sig hjem og
fortalte, at han som ny kontorchef forventedes at kigge
Styrelsens praksis efter. Det var hans klare opfattelse, at
Styrelsen laver et fortrinligt arbejde, og at han har nogle
rigtigt dygtige medarbejdere. Han fortalte videre, at det er
hans opgave bl.a. at se på, hvordan Styrelsen kan udvikles og
herunder f.eks. justere dens støttekriterier.
Henrik Haar, Fanø supplerede med at fortælle forsamlingen,
at han havde haft en meget positiv oplevelse med besøg af
Kulturstyrelsens medarbejdere. Han havde haft en god
dialog med en etnolog – ikke en arkitekt, og det havde været
spændende. Samtidig ville han gerne sige BYFO tak, fordi
foreningen var så aktiv omkring affredningsproblematikken
– og også ros til Jørgen Overby, for hans glimrede indlæg.
Derudover ville han opfordre medlemmerne til fortsat at holde
øje med bl.a. ledvogterhuse, som ikke er fredet. Det er vigtigt,
at vi holder øje med mulige fredningsemner og indberetter
dem til By og Land.
Inger Struckmann fandt det beklageligt, at en udpegning af
ens bygning som værende bevaringsværdig ikke garanterer
beskyttelse af bygningen. Med udgangspunkt i realskolen og
navigationsskolen på Fanø havde hun fået at vide, at disse
bygninger langt fra var sikret, fordi kommunalbestyrelsen
Johannes Andersen, Karen Andersen, Britta Schall Holberg, Niels Arthur Andersen, Ole Have Jørgensen & Niels Friderichsen
38
kunne ændre bygningernes bevaringsstatus i løbet
af 14 dage. Derudover beklagede hun Styrelsens
sagsbehandlingsprocedure, som der ikke var tid til at vente
på, når først skaden var sket, og håndværkerne var mødt op.
Når tækkemændene havde tid, var man nødt til at igangsætte
arbejdet og mistede dermed muligheden for at opnå tilskud,
fordi der ikke var søgt inden arbejdet igangsattes.
Jesper Dahl lovede at han vil se nærmere på Styrelses
støtteadministration.
Dirigenten ønskede herefter at lukke punktet, med mindre
der var presserende spørgsmål. Da dette ikke var tilfældet,
konstaterede dirigenten, at beretningen var taget til
efterretning. Dirigenten gik herefter videre til punkt 3,
regnskabsaflæggelse for 2012/13 ved Ejgild Larsen.
Næste omkostningsgruppe hedder husleje og kontorholder,
hvor der er brugt små 600.000 kr. Det er 100.000 kr. mere end
sidste år, men det er også 130.000 kr. under budget. Største
forskel er, at der er brugt væsentlig mindre i porto og edbomkostninger, end der er budgetteret.
Næste gruppe hedder øvrige omkostninger. Der er brugt
601.000 kr. det er 90.000 kr. mere end sidste år og også en
anelse mere end budgetteret. Den største forskel ligger på
udgift til rejse (betalt af deltagerne - se under indtægter). Der
er på projekter brugt 100.000 kr., hvor der var budgetteret
med 50.000 kr. De 100.000 kr. er et beløb, der er givet til tvserien ”Bevar mig vel”.
Slutresultatet bliver et overskud på 336.000 kr. – der var
budgetteret 18.000 kr. Sidste år var overskuddet 435.000 kr.
3. REGNSKAB //
BALANCE //
Ejgild Larsen indledte med oplysning om, at han ville tage
udgangspunkt i det udsendte regnskabssammendrag. Han
gjorde herefter opmærksom på, at det regnskab, der var
sendt ud, var et sammendrag af det officielle regnskab,
som er underskrevet af bestyrelsen, og som har en blank
revisionspåtegning.
Der er aktiver for 6,4 mio. kr. Den langt overvejende del er
likvid beholdning eller værdipapirer. BYFO har en gæld på
godt 480.000 kr. Det er bl.a. feriepengehensættelser, moms,
a-skat og revisorregning. Egenkapitalen er nu knap 6 mio.kr.
Ejgild Larsen konstaterede, at BYFOs indtægter i 2012/13 er på
knap 3.300.000 kr. Der er 120.000 kr. mere end sidste år og
170.000 kr. mere end budgetteret. Den største afvigelse ligger
under andre indtægter. Afvigelsen skyldes to ting. Dels har
BYFO arrangeret en rejse, hvor deltagernes betaling indgår
som indtægt (omkostninger hertil ses længere nede), dels har
BYFO solgt en del bøger, som ikke var budgetteret. Gager og
honorarer er realiseret med 1.900.000 kr. – en anelse mindre
end sidste år og 60.000 kr. mindre end budgettet. Igen passer
posterne – de ligger bare alle en anelse under budget.
Niels Fennet stillede et spørgsmål af ren og skær interesse
omkring edb-udgifter, som står anført to steder i regnskabet –
samlet ca. 600.000 kr. Hvad går pengene til?
Dirigenten spurgte, om regnskabet gav anledning til spørgsmål.
Ejgild Larsen svarede, at pengene går til kontordrift,
kopimaskiner m.m., men også til de omkostninger, der er
i forbindelse med, at BYFO er forpligtiget til at indberette
skattefradrag til SKAT.
Niels Fennet spurgte, om det drejer sig om udgifter, BYFO skal
se i øjnene, at foreningen har fremadrettet.
39
40
Tirsbæk hovedbygning
Ejgild Larsen svarede, at der altid vil være nogle udgifter, bl.a.
arbejder BYFO p.t. med et 12-13 år gammelt økonomisystem,
og en eller anden dag skal det ændres. Økonomisystemet
hænger sammen med hele medlemsregistreringen, så at ændre
et sådant system koster penge.
kontingent eller fremkommer med en begrundelse for det
differentierede kontingent.
Jørgen Bæk-Mikkelsen påpegede, at BYFO er ved at være en
formuende forening, hvilket han satte pris på. Han fandt
imidlertid, at et afkast på under 1% af formuen er for dårligt og
mente, at det måtte være muligt få et bedre afkast af pengene
– uden at foreningen skulle spekulere som sådan.
6. EJERLEJLIGHEDERS KONTINGENT //
Birthe Iuel orienterede om, at emnet løbende bliver drøftet i
bestyrelsen, og her er man enige om at være konservative i den
risiko, man vil løbe.
Jørgen Bæk-Mikkelsen ville godt påtage sig at placere midlerne
på en almindelig bankkonto til en bedre rente, end den man
får nu.
Birthe Iuel henviste til, at bestyrelsen netop har taget en
beslutning om, at placere 750.000 kr. i en række banker
og forsøge at få en bedre indlånsrente. Afhængigt af
likviditetsbehov kan vi binde nogle af dem i en længere
periode til en højere rente.
Dirigenten spurgte, om der var yderligere spørgsmål eller
bemærkninger til regnskabet, og glædede sig til næste år, hvor
man kan se, hvor meget det har givet. Da der ikke var yderligere
spørgsmål eller bemærkninger, godkendtes regnskabet.
4. MEDLEMSKONTINGENT //
Dirigenten oplyste, at bestyrelsen foreslog uændret kontingent
– 500 kr. – som anført i indkaldelsen. Dirigenten spurgte,
om der var indvendinger. Dette var ikke tilfældet, hvorfor
dirigenten fastslog, at kontingenterne var godkendt i henhold
til det foreslåede.
Birthe Iuel tog denne opfordring til efterretning.
Dirigenten oplyste, at bestyrelsen foreslog ejerlejligheders
kontingent efter samme regelsæt. Da der ikke var indvendinger
fastslog dirigenten, at kontingentet var godkendt i henhold til
det foreslåede. Dirigenten gik herefter videre til punkt 7 og
gav på ny ordet til Ejgild Larsen.
7. DRIFTSBUDGET //
Ejgild Larsen forklarede, at der er budgetteret 3,4 mio. kr. i
indtægter. Den lille stigning i kontingentindtægterne, skyldes
den pristalsregulering, der netop var blevet vedtaget, og som
indregnes i budgettet. Der budgetteres med 2 mio. kr. i gager
og honorarer. Det er 5% mere end sidste år. På husleje og
kontorhold budgetteres med 777.000 kr., hvilket er en stigning
i forhold til sidste år, som hovedsageligt skyldes udgifter til
etablering af ny hjemmeside. De øvrige omkostninger udgør
670.000 kr. mod realiseret godt 601.000 kr. Der er afsat
100.000 kr. til projekter, som dog endnu ikke er øremærket.
BYFO budgetterer sædvanligvis konservativt, så der er
budgetteret et overskud på 9.000 kr. mod sidste års 336.000
kr. og forrige års 435.000 kr.
Dirigenten spurgte om dette gav anledning til spørgsmål eller
kommentarer. Inden næste punkt – valg til bestyrelsen –
havde Birthe Iuel bedt om ordet i anledning af, at Niels Arthur
Andersen i overensstemmelse med den vedtægtsbestemte
aldersgrænse skulle fratræde.
Dirigenten oplyste, at bestyrelsen foreslog kontingentstigning
fra 1.275 kr. til 1.325 kr. (forfald-pr-år under 100.000 kr.)
og fra 1.800 kr. til 1.875 kr. (forfald-pr-år over 100.000 kr.).
Dirigenten oplyste, at der var tale om pristalsregulering.
Birthe Iuel: ”På bestyrelsens vegne vil jeg takke dig Niels Arthur, for
din store indsats i bestyrelsen igennem de sidste 10 år. Du har bibragt
foreningen juridiske kompetencer indenfor ejendomsadministration og
lovgivning, som vi alle har nydt godt af. Og du har den ene gang efter den
anden været til stor glæde og hjælp med din store viden inden for kunst- og
arkitekturhistorie overfor både bestyrelsen og sekretariatet. Faktisk må
jeg sige, at det er ikke ret mange bestyrelser, der har et medlem med så stor
historisk viden, som du har. Det har været spændende og til stor glæde for
os alle. Du skal have tak for din indsats, og vi har en lille ting til dig,
men den må du vente med til i aften.”
Dirigenten spurgte, om der var indvendinger. Dette var ikke
tilfældet, hvorfor dirigenten fastslog, at kontingenterne var
godkendt i henhold til det foreslåede.
8. VALG TIL BESTYRELSEN //
Nis Gerdes stod uforstående overfor at kontingentet
er differentieret og foreslog, at bestyrelsen på næste
generalforsamling fremlægger forslag om et ensartet
Dirigenten oplyste, at Birthe Iuel, Bente Ahlefeldt og Peter
Thunbo var på valg og villige til at lade sig genvælge. Henrik
Dichman, der tidligere havde været suppleant, stillede op til
5. FORFALD-PR-ÅR KONTINGENT //
41
nyvalg til bestyrelsen. Dirigenten spurgte, om der var andre
kandidater. Dette var ikke tilfældet. Dirigenten konstaterede
herefter, at de af bestyrelsen foreslåede kandidater var
enstemmigt valgt.
i Bellavista. Har siddet fire år i kommunalbestyrelsen i
Gentofte, valgt på liste C. Han genopstiller ikke. Ellers sidder
han i familiens koncernselskaber og i Præmieselskabet for
Plejemødre.
9. VALG AF SUPPLEANTER //
Dirigenten spurgte, om der efter denne nydelige anbefaling var
nogen, der havde lyst til at foreslå andre. Da dette ikke var
tilfældet, konstaterede dirigenten herefter, at de af bestyrelsen
foreslåede suppleanter var enstemmigt valgt.
Dirigenten oplyste, at bestyrelsen foreslog genvalg af Bue
Beck og nyvalg af Andreas Just Karberg. Han bemærkede, at
Andreas Just Karberg desværre ikke selv kunne være til stede.
Efter at have spurgt om der var andre forslag, præsenterede
Henrik Dichman Andreas Karberg for forsamlingen:
Andreas Just Karberg er 45 år, har 2 børn på 11 og 13 år.
Han er gift med Andrea, mag.art. i kulturhistorie. Bor i
Charlottenlund. Student fra Kildegård Gymnasium i 1987 og
cand. polit. fra Københavns Universitet i 1993. MBA i 2005.
Familien Just Karberg ejer vinfirmaet Hans Just. Sammen
med sin far og to brødre driver han virksomheden, faderen og
brødrene tager sig af vinsalget, og Andreas forestår investering
i fast ejendom. Administrerer bl.a. otte fredede ejendomme i
København og Gentofte, som koncernen har købt. Han peger
specielt på Harsdorffs Hus på Kongens Nytorv og Dehns
Palæ (den del, der ikke brændte), og så ejer de en del lejligheder
Tirsbæk hovedbygning set fra haven
10. VALG AF REVISOR //
Dirigenten oplyste, at bestyrelsen foreslog nyvalg af KPMG,
Aarhus. Da der ikke var andre kandidater eller forslag fra
salen, kunne dirigenten konstatere, at KPMG dermed var
valgt.
11. FORSLAG FRA BESTYRELSE ELLER
MEDLEMMER //
Dirigenten kunne oplyse, at der ikke var indkommet forslag.
42
12. EVENTUELT //
Dirigenten spurgte, om nogen ønskede ordet.
Niels Friderichsen ønskede at give en god idé videre: Han
havde fornyligt retableret et gadekær i Lyngby, støttet af
forsyningsselskabet i Lyngby med 12 mio. kr. Gadekæret blev
nedlagt i 1906, og næste år er det der igen. Med henvisning
til tidligere udtalelse fra Birthe Iuel vedrørende problemer
med vand rundt om fredede bygninger, påpegede han, at der
kan være fordele ved at få vand. Gadekæret kan bruges til at
opsamle monsterregn, så nu kan det løbe ned i Mølleåen, hvis
det går rigtig galt. I mellemtiden vil vandet være i gadekæret
og nedsivningsområdet rundt om gadekæret
Dirigenten spurgte om der var flere bemærkninger.
hviler i sig selv. Den kommende tur ligger i uge 17, og der er
allerede nu mulighed for forhåndstilmelding til sekretariatet.
De tilmeldte medlemmer vil meget hurtig få flere oplysninger
og også blive afkrævet et depositum, når programmet er på
plads. Afrejse ligger tirsdag morgen, og hjemrejsen finder sted
om søndagen.
Dirigenten afsluttede debatten med at spørge, om der var flere
spørgsmål eller bemærkninger. Da dette ikke var tilfældet,
takkede han forsamlingen for god ro og orden.
Birthe Iuel takkede for de mange gode spørgsmål fra salen –
nogle er taget til efterretning, andre vil foreningen arbejde
videre med. Hun var i den forbindelse glad for, at Styrelsens
kontorchef Jesper Dahl havde haft mulighed for at høre, hvad
der rører sig i og blandt de private ejere af fredede huse.
Bente Ahlefeldt tog ordet og mindede forsamlingen om,
at foreningen de sidste par år har arrangeret studierejser
til udlandet. Den seneste tur var gået til Barcelona og den
kommende tur går til Irland, hvor Palladios byggestil
transformeret til irsk bygningskultur skal studeres. Basen
bliver i Dublin med en lille tur til Belfast. Bente Ahlefeldt
gjorde opmærksom på, at studierejserne stort set er
omkostningsneutrale for BYFO. Turene arrangeres, så de
Birthe Iuel erklærede herpå den formelle del af
generalforsamlingen for slut og takkede dirigenten for en
velledet generalforsamling.
Henrik Ahlefeldt-Laurvig Dirigent
Gitte Stisen
Referent
BESTYRELSE //
Civiløkonom Birthe Iuel, formand
Mobil 4085 3739
E-mailbirthe@birtheiuel.dk
Diplomingeniør Peter Thunbo, næstformand
Kontor 4548 5292 / 4542 3015 / Mobil 4072 4542
E-mailpt@thunboconsult.dk
Agrarøkonom, HD, Thomas Garth-Grüner, kasserer
Mobil 2073 7920
E-mailT.G-G@Sparresholm.dk
Arkitekt m.a.a. Jørgen Overby
Kontor 7482 2086 / Mobil 2028 0886
E-mailjorgen@overbys-tegnestue.dk
Konceptudvikler Niels Peter Schack-Eyber
Mobil 2032 7210
E-mailnpse@me.com
Lektor, cand.mag. Bente Ahlefeldt
Kontor 5965 3001 / Mobil 2423 8116
E-mailbente@ahlefeldt.dk
Advokat Henrik Dichman
Mobil 3060 3225
E-mailhfd@nrlaw.dk
SUPPLEANTER //
Restaureringsarkitekt m.a.a., par Bue Beck
Kontor 8618 0222
E-mailbb@bevaring.dk
Direktør, cand.polit, MBA Andreas Just Karberg
Mobil 2688 8222
E-mailajk@karberghus.dk
SEKRETARIAT //
Sekretariatskoordinator cand.jur. Gitte Spies
Kontor 4557 1222
E-mailgsp@byfo.dk
Sekretær Gitte Stisen
Kontor 4557 1222
E-mailgs@byfo.dk
Arkitekt m.a.a. Leif Hansen
Kontor 2325 9581
E-maillh@byfo.dk
L ayout: B. Sc.pol., Ca nd. Soc.CBP Ida M a r ie Vibeke Iuel
Foto: A rk itekt , m.a.a. L eif Ha nsen, Koncept udv i k ler Niels Peter Schack-Eyber,
For ma nd Bi r t he Iuel & Niels Bjerg
BL I V M E DL E M
A F BY FO //
For yderl igere i nformat ion
kontakt BY FOs sek retar iat
el ler se w w w.byfo.dk
BY FO
BORGERGA DE 111
130 0 KØBENH AV N K
T +45 45 57 12 22
F +45 45 57 10 11
E SEK R ETA R I AT@BY FO.DK