Vedtægter - Røde Kors

14 Tema: Civil ulydighed
Lørdag den 17. april 2010
ANALYTISK SET
THOMAS HEINE
Jyllands-Postens korrespondent
thomas.heine@jp.dk
Rusland
vågner?
Putins magt er langt fra truet. Men
hans popularitet er ikke nær så
stor, som den har været.
MOSKVA
Efter år med folkelig poli-
tisk dvale under præsident og siden premierminister Vladimir Putin er
der tegn på, at russerne er
ved at vågne.
Ikke at Putin og hans
præsident, Dmitrij Medvedev, på nogen måde er
akut truet. Det handler
indtil videre kun om
krusninger på overfladen.
Men dog mere synlige
krusninger end på noget
tidspunkt, siden Putin
tog over som præsident
efter Boris Jeltsin den 31.
december 1999.
Først var der en stor
manifestation i den russiske eksklave Kaliningrad
ved Østersøen i slutningen af januar. Omkring
10.000 mennesker deltog
i demonstrationen, der
som udgangspunkt var
en protest mod en ny
transportskat, højere
skatter på importerede
biler og sociale nedskæringer, men som snart
vendte brodden mod den
i sin tid af Putin udnævnte guvernør, Giorgij Boos,
og der lød tilmed krav
om Putins afgang.
I dagens Rusland, hvor
myndighederne rutinemæssigt sender elitetropper på gaden for at bremse langt mindre demonstrationer, var en regeringskritisk manifestation
af den størrelse et chok.
Og nu kommer så en folkelig protest mod de såkaldte migalki – blå blink
på officielle og halvofficielle biler (se artiklen på
dette opslag).
Denne protest er ikke
direkte vendt mod Putin
og Medvedev. Tværtimod
synes de fleste enige om,
at netop premierministeren og præsidenten har
ret til blink på biltaget.
Men det er en protest
mod eliten, mod ”magten” og dermed også indirekte mod Ruslands
øverste ledelse.
Vladimir Putin – der,
skønt han nu formelt
kun er nummer to efter
Medvedev, stadig regnes
som en klar nummer et –
har grundlagt sin politiske dominans på frem for
alt tre faktorer:
En vis genrejsning af
Ruslands tidligere stormagts-stolthed. En langt
bedre økonomi end i Jeltsins dage. Og et mere
trygt og sikkert samfund
for de borgere, der blander sig uden om politik.
Det første punkt holder
stadig, og her har Rusland haft et par glimrende uger med ny Start-aftale i Prag, statskup mod en
for Moskva besværlig
præsident i Kirgistan og
en imponerende diplomatisk charmeoffensiv
over for Polen efter det
tragiske flystyrt ved Smolensk sidste lørdag.
» Putin kunne
vinde et hvilket
som helst russisk
valg i morgen med
hænderne i lommen, også uden
at snyde på
vægten. «
Til kamp
mod de
blå blink
Rusland: Udrykningsblink på officielle og halvofficielle
biler er blevet et hadeobjekt. Morgenavisen JyllandsPosten har været med på feltaktion i en protestkampagne, som en russisk bilistorganisation har iværksat.
THOMAS HEINE
Jyllands-Postens korrespondent
thomas.heine@jp.dk
MOSKVA
ndrej Filin har en
usædvanlig hobby.
Hver gang han møder eller bliver overhalet af en bil med blå blink
på taget – og det sker meget
ofte – trykker den 31-årige
moskovit hornet i bund på
sin engang hvide Ford Fusion
06.
Han gør det tilsyneladende
helt refleksmæssigt, uden
spor af irritation, og så snart
bilen med de blå blink er
uden for hørevidde, fjerner
Filin hånden fra hornet og lader det dybe, fuldtonede dyt
afløse af en ny strøm af ord
om sin mission og sine oplevelser på vejene i Moskva.
I Rusland er udrykningsblink og -sirener ikke kun forbeholdt politibiler, ambulancer og brandbiler, men bliver
A
også givet til diverse pinger,
som menes at have behov for
at komme hurtigt frem i den
kaotiske trafik. Det kan være
parlamentarikere, ministre,
viceministre,
højtstående
embedsmænd eller statslige
generaldirektører. Det kan
være topdirektører for de store, private virksomheder. Det
kan være folk med tilstrækkeligt mange penge og tilstrækkeligt gode forbindelser
til at have gjort sig fortjent til
et blåt blink, formentlig mod
klækkelig betaling.
Et hadeobjekt
Blandt almindelige bilister i
Moskva og andre storbyer er
de blå blink, på russisk kaldet
migalki, blevet et hadeobjekt. Hvor de selv må tilbringe timer i bilkøer og hyppigt bliver stoppet af det emsige trafikpoliti, som normalt
foretrækker kontant betaling
på stedet for reelle eller opdigtede forseelser, kan blank-
pudsede, sorte Mercedes’er
og BMW’er med tonede ruder og blå blink på taget tillade sig stort set hvad som
helst, f.eks. køre over for rødt
lys, køre i den forkerte vejbane eller køre mod ensretninger.
Der har i den senere tid været flere alvorlige trafikulykker med blå blink-biler involveret. Den mest opsigtvækkende fandt sted i februar, da
olieselskabet Lukoils viceadministrerende direktørs,
Anatolij Barkovs, Mercedes
kolliderede med en Citroën
og dræbte to kvindelige læger, hvilket førte til demonstrationer foran Lukoils hovedkontor. Politiundersøgelsen er endnu ikke afsluttet.
Ikke mindre end 967 biler,
ud over de traditionelle udrykningskøretøjer, har ret til
at køre med blå blink i Rusland. Reelt er der mange
hundrede flere.
Billeder på nettet
I de seneste måneder er det
blevet lidt af en russisk folkesport at fotografere biler med
blå blink. Af billeder sendt
ind til internetsider tilhørende dagbladet Vedomosti og
radiostationen Serebrjanij
Dosjd (Sølvregn) fremgår, at
der alene i Moskva kører over
1.200 biler rundt med blå
blink. En del af billederne viser forskellige biler med identiske nummerplader.
»Det er ok, at præsidenten
og premierministeren har blå
blink, men alle de andre? Der
er regulære karavaner af biler
med blå blink, som får trafikpolitiet til at stoppe al anden
trafik, så almindelige mennesker må sidde i lange køer også sent om aftenen, for at
pingerne kan komme hjem
og spise spejlæg med familien,« siger Andrej Filin.
På det andet punkt går
det ikke nær så godt. Den
verdensomspændende
krise har påvirket Rusland mere end de fleste
andre lande, og i fjor
faldt det russiske bruttonationalprodukt med hele 7,9 pct. – den værste
nedgang siden 1994 og
klart mere end BNP-faldet
på 5,3 pct. i valutakriseåret 1998, da Rusland balancerede på randen af
statsbankerot. Hvem man
end taler med i Moskva,
dukker ordet krisis hurtigt
op.
På det tredje punkt viste terrorbomberne i
Moskvas metro den 29.
marts, at tryghed og sikkerhed ikke er givne.
Meget omtalt kampagne
Putin kunne vinde et hvil-
ket som helst russisk valg
i morgen med hænderne
i lommen, også uden at
snyde på vægten.
Men samme folkelige
respekt og popularitet
som tidligere nyder han
ikke.
Den øverste af mærkaterne på Andrej Filins Ford er en protest mod
forhøjet transportskat, den nederste har teksten: »Vi er imod magtens lovløshed«.
Den 31-årige russer, der sæsonarbejder som assistent for
en teaterdirektør i Moskva, er
aktivist i Russiske Motorejeres Føderation, en ikke-statslig organisation med det russiske akronym FAR. Organisationens kampagne mod
blå blink har i denne uge været ét af de mest omtalte emner i de russiske medier –
trods hård konkurrence fra
Polens præsidents død i et
flystyrt ved Smolensk, stats-
kuppet i Kirgistan og vulkanasken fra Island.
Blå blink-protesterne synes at nærme sig stormstyrke, og i denne uge har flere
meget prominente russere
meldt sig blandt kritikerne,
bl.a. formanden for det russiske parlaments overhus, Sergej Mironov, og Moskvas
borgmester, Jurij Lusjkov,
som ellers begge er selvskrevne til de blå blink.
»Det viser, at myndighederne er ved at være nervøse.
I de seneste 15 år har folk været trætte af politik og blot
gjort, som de har fået besked
på, men folk stoler ikke længere på myndighederne. Den
HOVEDPUNKTER
N Flere end 1.200 biler tilhørende parlamentarikere,
ministre, embedsmænd, direktører og andre pinger kører
rundt i Moskva med blå blink
på taget.
N Protesterne mod de ofte
hasarderet kørende biler
tiltager og støttes nu af bl.a.
Moskvas magtfulde borgmester, Jurij Lusjkov.
Lørdag den 17. april 2010
Tema: Civil ulydighed 15
Så gik den ikke længere. Antiblå-blink-aktivisten Andrej Filin
dokumenterer udviklingen, efter
at trafikpolitiet har stoppet
tv-holdet fra tyske ZDF.
» I de seneste 15 år har folk været
trætte af politik og blot gjort, som de
har fået besked på, men folk stoler
ikke længere på myndighederne.
Den tid er forbi, da folket hyldede
Putin uden forbehold. «
Andrej Filin, aktivist i Russiske Motorejeres Føderation
tid er forbi, da folket hyldede
Putin uden forbehold,« mener Andrej Filin.
På aktion i Moskva
Morgenavisen Jyllands-Posten og den tyske tv-station
ZDF er denne hverdagsmorgen inviteret med på FAR’s
tredje aktion i Moskva mod
de blå blink. Aktionsformen
er enkel: Køre op og ned ad
Kutusovskij Prospekt, som er
indfaldsvejen til Moskva fra
rigmands- og bureaukratforstæderne vest for hovedstaden, og dytte af alle de biler
med blå blink, som vi møder
eller overhales af.
Filin har et lille videokamera installeret over frontpanelet, men aktiverer det
kun, når han ser noget lidt ud
over det sædvanlige, f.eks. en
jeep uden nummerplader (og
uden blå blink), der manøvrerer ind og ud af vejbanen
forbeholdt officielle biler,
uden at det talstærke trafikpoliti tager notits af det.
»Det kunne være en tjetjensk terrorist, men ser ens
bil tilstrækkeligt imponerende ud, får man lov til at være i
fred,« siger Filin.
Han kører konsekvent i
yderste vejbane, tættest på
den officielle bane, så pingerne har en chance for at høre
hornet. Han opmuntres af, at
flere andre bilister lader sig
inspirere og dytter med.
Trafikkontrolpost
»Foreløbig er det måske kun
1 ud af 10.000 bilister, der
dytter. Men dem, der hører
det, fortæller deres familie og
Premierløjtnant Aleksandr Konmarjov fra den Føderale Sikkerhedstjeneste, FSO: Det er ok med billeder af
blå blink, så længere de ikke har med præsidenten eller premierministeren at gøre.
venner om det, og snart vil vi
være langt flere,« spår han.
Aktionen går glat, indtil
det tyske tv-hold i bilen foran
bliver overmodigt og åbner
lugen til taget, så kameramanden kan stille sig op og
filme ud uden at have vinduer i vejen. Vi kommer forbi
den første trafikpolitikontrol
på den måde, men ved kontrol nummer to bliver tv-holdets bil stoppet, og Andrej
Filin standser bagved i sympati.
En længere diskussion følger med trafikpolitiofficerer
med stadigt flere stjerner på
skuldrene, hvor deres budskab er, at vi ikke har ret til at
filme, og vores budskab det
modsatte. Filin dokumenterer det hele med sit videokamera. Efter godt en halv
time ankommer en bedaget,
sort Volga-bil, og ud stiger en
civilklædt mand, hvis id-kort
fortæller, at han hedder Aleksandr Sergejevitj Konmarjov,
premierløjtnant i den Føderale Sikkerhedstjeneste, FSO.
Vi er noget nervøse for, at
kameraerne skal blive konfiskeret, men Konmarjov optræder korrekt og rimeligt afslappet.
Han kontrollerer vore papirer og kigger på et par sekvenser fra videokassetterne. Det
er, siger han, ok at filme biler
med blå blink, men vi må ikke filme biler tilhørende den
øverste ledelse.
Men hvordan kan vi afgøre, om det
er præsidenten eller premierministeren, der sidder i en kortege med
blå blink?
»Det er klassificeret information,« forklarer Konmarjov
med et lille smil.