fra evidens til forandring - Frida

Transcription

01-05-2012
Program Ernæring – den store bølge Marlene Lambertsen Kostvejleder • 9.30 Præsentation 10min • 9.40‐10.40 Hvad vil det sige ernæringsmæssigt at leve sundt? Nyeste forskning. Livsstil og livskvalitet, hvad spiser du? 1 time • 10.40‐11.40 Uhensigtsmæssigt spisende borgere. Sukkerjunkier, overvægtige, depressive, spiseforstyrrelser mm. Hvorfor spiser de uhensigtsmæssigt? 1time Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Program Program • 11.45‐12.30 Frokostpause • 12.30‐13.15 Fejlernæring. Vi ser på mad og ernæring i forhold til autisme, aspergers syndrom, ADHD og tourette syndrom. 45min • 13.15‐13.30 Pause Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Optimal kost • 13.30‐ 14.15 Småtspisende borgere. Ældre, syge, børn. Hvordan sikrer man at de får dækket deres næringsbehov? Hvad er konsekvensen af dårlig ernæring? Hvilke udfordringer er der i forhold til ældre og kost? 45min • 14.15‐14.30 Pause • 14.30‐15.00 Screeningsmetoder. Her tages udgangspunkt i patienter på hospital og ældre i primærsektoren. Hvorfor er det vigtigt at screene disse målgrupper? Hvilke tiltag har forskellige kommuner haft på området? 30min Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Kost – ernæring og helbred • Optimal kost sammensættes af: •
•
•
•
•
•
•
•
Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Protein Fedt Kulhydrat Kostfibre Vand Vitaminer Mineraler Phytonæringsstoffer (findes i frugt og grønt) Marlene Lambertsen, Kostvejleder
• Vi er hvad vi spiser, hverken mere eller mindre. Så enkelt er det faktisk. • Vores fysiologi, gener og biokemi er tilpasset ”god”‐ ”rigtig” – ”optimal” kost. • Vi kan godt ”overleve” på den forkerte kost, i den forstand at vi ikke umiddelbart falder døde om. Da vi er ret sejlivede, dræber dårlig kost os sjældent lige nu og her. • Kroppen giver langsomt op og degenererer hurtigere end den kan regenererer, da den ikke tilføres optimal næring. Marlene Lambertsen, Kostvejleder
1
01-05-2012
”Moderne” kost ”Moderne” kost • Højt energiindhold i forhold til vægt og fylde • Forkert balance mellem makronæringsstoffer i forhold til vores biokemi og gener. ‐ Høj kulhydrat, for lidt protein. Nogle gange forkert fedtsammensætning. Kulhydrater 50‐60% Protein 15‐20% Fedt 20‐30% • Lavt indhold af mikronæringsstoffer i forhold til fedt, kulhydrat og proteiner • Indeholder ofte ”fremmede” stoffer der ikke har eksisteret i løbet af vores udviklingshistorie og derfor er en biokemisk/fysiologisk belastning. • ”Unormale” varianter af makro – og mikronæringsstoffer pga. produktionsformer og raffinering samt behandling af fødevarer: • Transfedtsyrer • Pesticider • Konserveringsmidler • Farvestoffer • Syntetiske smagsstoffer Marlene Lambertsen, Kostvejleder
”Moderne” kost Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Nordiske Næringsstofanbefalinger • Nogle gange udgør disse ”fremmedstoffer” så stor en belastning at vores biokemi /fysiologi faktisk ikke kan håndtere dem. Umiddelbar sygdom Langsom degenereation • Max 30% fedt (10% mættet fedt, 10‐15% enkelumættet fedt, 5‐10% flerumættet fedt. n3 og n6 3%) • 55‐60% kulhydrat • Kostfibre 25‐30gram pr dag • Raffineret sukker kun 10% for børn og småtspisende voksne. • 10‐15% protein Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Fedtstoffer ”Officiel vestlig” • Kendetegn (for) mange kulhydrater, ingen skelen mellem fuldkornsprodukter og raffinerede former, fiberfattigt, højt glykæmisk indeks. Lav til moderat protein, primært fedtfattig animalsk Fedtfattig, mættet ca 10%, monoumættet 10%, Flerumættet 10% ok, ingen skelen til ”Fedtkvalitet” eller balancen mellem omega3 og omega6. Opfylder sjældent ADT (Anbefalet Daglig Tilførsel) for mikronæringsstoffer Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Marlene Lambertsen,
Frede Kostvejleder
Damgaard
2
01-05-2012
Din livsstil – og livsvilkår påvirker dit velbefindende” Kostretninger • Der findes mange forskellige kostretninger. Som ofte påstår, at de er gode, andre at de er den ”rette” eller ”eneste” diæt – den findes ikke! • Der findes forkert kost der ikke gavner nogen! Det er den moderne vestlige diæt! • Den optimale diæt er god for de fleste, forudsat at den er sammensat af fuldkost, eks. korn, grønt, frugt, bær, lyst kød, fisk, fjerkræ, vildt og evt. mælk –alt i økologisk kvalitet. • Individuel tilpasning er dog nødvendig og forskellig fra individ til individ. • Mad og motion er vigtige nøgleord, når det gælder om at bevare et godt helbred. • Stadig flere mennesker lever med konsekvenserne af moderne vestlig livs‐vilkår og livs‐stil, der kan forstyrre forbrændingsevnen og ens velbefindende. Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Nye kostråd Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Kosten • Brug mindre mættet fedt, da det fremmer inflammations‐ og betændelsestilstande • Spis mere vegetarisk og flere fisk • Begræns forbruget af eller undgå: Sukker og letoptagelige kulhydrater samt Stivelse Koffein, cola, kaffe, tobak m.v. Mælkeprodukter, specielt de fede • Forøg: Mængden af grøntsager og moderat motion Vi er hvad vi spiser, siger man… Faktisk burde det hedde: Vi er, hvad vi optager! Vores organisme har behov for: • Proteiner (regulerer hormoner) • Fedtstoffer (regulerer hormoner) • Kulhydrater (skal forbrændes) • Vitaminer (igangsætter) • Mineraler (opbygger) • Vand (regulerer væskebalancen) Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Om mavetarm‐systemet • Overfladearealet svarer til et par tennisbaner = 250‐
300m2 og længden er ca. 7 meter • Fordøjelsessystemet producerer ca 10l fordøjelsesvæsker pr. døgn, som skal genopsuges • Mave‐tarm‐slimhinden udskiftes ca. hver 3.dag • Mindst 60% af lymfeknuderne sidder i eller omkring mave‐tarmsystemet • En stor del af de hvide blodlegemer påvirkes af, hvad der sker i mavetarm‐systemet. Marlene Lambertsen, Kostvejleder
3
01-05-2012
Mavetarm‐systemet Tarmfloraen = Microbiotaen • Optimal transsittid er 24‐36 timer • Fordøjelseskanalens sundhed vedligeholdes af 3‐500 forskellige bakterier og mikroorganismer = Microbiotaen • Flere mirkoorganismer end celler i kroppen • Tarmfloraen styrer mere end vi tror • Kun et lag i slimhinden inderst mod hulrummet • TUSINDER af substanser og stofskifteprodukter fra føden, fra nedbrydningne, fra microbiotaen. • 500‐1000 forskellige arter • Flere mikroorganismer i tarmsystemet på én person end der er mennesker på jorden Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Vigtigt at vide Mave‐tarm‐systemet • Kost, livsstil og medicin har stor indvirken • Ikke kun et spørgsmål om hvad du spiser, men hvad du fordøjer og optager – hhv. ikke fordøjer og ikke optager • Slimhindens inderste lag mod tarmindholdet er kun 1 lag celle ”tyk” Problemer og forstyrrelser i mave/tarm indvirker på hele kroppen: • immunforsvar • optagelse af næringsstoffer og dermed ernæringsmæssig status • optagelse af affaldsstoffer og derfor leverfunktion • centralnervesystemet Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Godt og skidt for de gavnlige tarmbakterier ”Gæster” Ønskede gæster: • gavnlige mælkesyrebakterier mm. Uønskede gæster: • gærsvampe i overflod • forrådnelsesbakterier • Helicobacter pylori • bakterier der forårsager gæring • parasitter Marlene Lambertsen, Kostvejleder
• Spis masser af vandopløselige fibre (fuldkorn, hele gryn, bælgfrugter, bær, rod‐ og citrusfrugter) • Undgå raffinerede fødevarer • Alkohol og kaffe dræber tarmfloraen • Få nok væske, så forstoppelse undgås (vand, grøn te, urtete, grønsagssaft) • Medicin hæmmer fordøjelsen eller beskadiger tarmoverfladen • Undgå stress, håndter stress • Undgå konserverede fødevarer • Undlad at ryge – ødelægger mavetarmsystemet Marlene Lambertsen, Kostvejleder
4
01-05-2012
Vores mindste ”husdyr” •
•
•
•
•
•
• Bakterier, Svampe og Parasitter Tynd og tyktarm 1000‐2000 g Lunger 200 g Mund 20 g Vagina 20 g Næse 10 g Øjne 1 g Tarmfloraen • De gode bakterier, dem der gavner os: lactobaciller, bifido‐bakterier, streptokokkus termophilus, eubakterier, • De symbiotiske, dem vi lever fredeligt med, når de ikke producerer for mange toxiner: Escherichia coli, peptokokker, streptokokkus faecalis og bacteroides‐arterne. Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Dysbioser • Mange mennesker lider af forstyrret symbiose dvs. forstyrrelser i det naturlige samliv mellem bakterier og mennesker i tarmsystemet = dysbiose. Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Tarmfloraen • De dysbiotiske bakterier og svampe, dem der kan skabe kaos, hvis de kommer i overtal: Clostridium, perfringens, stafylokokarter, proteus og pseudomonas m.fl og svampe som Candida arterne. • De patogene bakterier, protozoer og parasitter, dem der både skaber sygdom og evt. kan slå os ihjel: Kolerabacillen, salmonella og clostridier. Der findes dog mere agressive (evt.toksinproducerende) stammer blandt fx E.coli Marlene Lambertsen, Kostvejleder
5
01-05-2012
Dysbiose ‐ årsager • Ubalanceret kostmønster med mangel på fibre og for stor indtagelse af sukker, hvidt mel og andre raffinerede kulhydrater. • Overdreven indtagelse af kaffe, søde drikke, alkohol m.m. • En kost med for meget dyrisk protein og dårligt fedt giver favorable levevilkår for dysbiotiske mikrober. • En kost med for få fibre giver ikke de symbiotiske bakterier noget at leve af. • Malabsorption, utilstrækkelig produktion af fordøjelsesenzymer eller nedsat peristaltik • Indtagelse af mikrobeforurenet mad, infektioner eller langvarig faste • Klor i drikkevandet, anvendelse af konserveringsmidler og fluor i tandpasta Dysbiose‐ årsager •
•
•
•
•
•
•
•
•
Immunundertrykkende medicin eller svækket immunforsvar Binyrebarkhormoner og smertestillende medicin Bredspektret antibiotikabehandling Anvendelse af antibiotika (vækstfremmere) under kødproduktionen Infektioner med parasitter, Salmonella, Campylobacter eller andre patogene mikroorganismer Brugen af pesticider og fungicider i landbruget For meget fysisk stress (fx overdreven sport) eller emotionelt stress Operationer, stråle‐ eller kemoterapi Ved stigende alder får vi alle nedsat mavesyreproduktion, enzymfunktioner og ændringer i tarmfloraen Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Dysbiose •
•
•
•
•
•
•
•
•
Dysbiose Lokale symptomer: Diarré / tynd afføring (hyppigst) Oppustethed Svien og brænden Koliksmerter, mavekramper Forstoppelse (sjældnere) Ildelugtende lutfafgang Ildelugtende afføring ‐ sur eller rådden Mb.Crohn og Colitis Ulcerosa ‐ lignende tilstande •
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Systemiske symptomer: Hovedpine Søvnforstyrrelser Hjerterytmeforstyrrelser, evt. forhøjet blodtryk Adfærds – og indlæringsproblemer Immundysfunktion Træthed (evt. kronisk træthedssyndrom) Muskel og/eller ledsmerter (evt. fibromyalgi) Neuromuskulære symptomer Væksthæmning eller ekstremt hurtig vækst hos børn Leverforstyrrelser Autoimmune lidelser Kræft forstadier Ernæringsmæssige mangler( især zink, magnesium og B‐vitaminer) Alkoholpåvirkning uden at have drukket (flere arter kan producere alkohol udfra indtagne kulhydrater) Marlene Lambertsen, Kostvejleder
6
01-05-2012
Diæter til fordøjelsen • Generel fordøjelsesforbedrende diæt • Anti‐dysbiose kostplan • Oligo‐antigen diæt (Diæten udelukker alle de glutenholdige kornsorter, alle mælkeprodukter, æg, sukker, kunstige sødemidler, alkohol, al koffein, meget fedtholdige fødemidler og meget salte fødevarer) • Specifik kulhydrat diæt • Eliminationsdiæt • Rotationsdiæt Leaky gut – utæt tarm • Hvis slimhinden bliver irriteret , kan de bindeled, der er mellem de enkelte celler gå fra hinanden. • Det åbner for optagelse af molekyler mellem de nu for store bindeled. • Større molekyler, der kan provokere et immunrespons (antigener), kan nu optages fra tarmen til blodbanen. Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Leaky gut / utæt tarm Leaky gut – utæt tarm • Tyndtarmen har den dobbelte funktion, at den både er et fordøjelses‐ og optagelsesorgan samtidig med, at den skal fungere som filter og forhindre optagelse af giftige stoffer og makromolekyler. Disse funktioner kan blive forstyrret af mange forskellige årsager, hvilket kan resultere i både lokale og systemiske problemer. • Hvis tyndtarmen bliver skadet, optages meget større mængder af inflammationsfremmende produkter end ellers. • Den lokale inflammationsproces fører til yderligere optagelse af systemisk generende makromolekyler. Marlene Lambertsen, Kostvejleder
7
01-05-2012
Leaky gut – utæt tarm • Forestil dig en flydende mikstur af mad (chymus) spredt ud over en overflade på størrelse med 2 tennisbaner. • Tarmslimhindens epitelceller skal kunne holde uønskede bestanddele ude via de tætte forbindelser der er mellem cellerne (Thight Junctions) og kun tillade ønskede molekyler at trænge igennem cellerne til blodet og lymfen. Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Leaky gut – utæt tarm Symptomer ved leaky gut: Allergi – overfølsomhed Træthed Utilpashed Feber Forgiftning Mavesmerter Diarré Morfin peptider der giver symptomer som: ‐
hukommelsesproblemer, forvirring, angst , depression • Vejrtrækningsproblemer • Langsom transsittid • Malarorption Marlene Lambertsen, Kostvejleder
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Årsager til forandringer i tarm‐permeabiliteten • Fordøjelsesbesvær, malabsorption • Mangel på saltsyre/pepsin, bugspytkirtelenzym • Dysbiose med bakterier eller svampe • Traumer og endotoksiner fra ubalanceret tarmflora • Giarda og andre parasitter • Infektion i tarmsystemet • Mangel på sekretorisk IgA ‐ visse svampe, fx candida albicans kan bl.a nedbryde IgA • Indtagelse af allergene/ overfølsomhedsprovokerende fødemidler • Stimulanser ‐ kaffe, tobak, raffinerede fødevarer, sort te • Alkoholisme • Aldring • NSAID Non steoride anti‐
inflammatoriske medikamenter (fx gigtmidler) • HIV‐infektion Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Forslag til optimal kostsammensætning
Immunforsvaret Virker basedannende,
• Probiotika stimulerer immunforsvaret , bl.a. øges produktionen af antistoffer • Probiotika øger aktiviteten og fremmer modningen af immuncellerne, både makrofager, T‐ og NK celler, ligesom de øger antallet af hvide blodlegemer. • Immunsystemet reagerer på de probiotiske bakterier ved at aktivere både B og T celler • Forskellen er, at immunsystemet ikke reagerer med en inflammatorisk (betændelse) ligesom overfor patogene bakterier • Herved holdes immunforsvaret i gang og kampdygtigt , ‐ og samtidig mindskes risikoen for overreaktioner såsom allergi og Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Stabiliserer
blodsukkeret Kulhydrater
Kartofler +
Alle kornsorter
- Brød
- Müsli
- Pasta
- Bulgur
- Spelt
-Hirse
-Ris
-Boghvede
-Quinoa
-Amarant
Rod- og blad
udrensende,
grøntsager
Plantenæringsstoffer,
Frugt
antioxidanter
Tørret Frugt
Bær
Krydderurter
-Det ”grønne” drys
-Tang
A
B
C
Øko-Kød - Vildt
Fisk - Fjerkræ
Æg - Oste - og Mælkeprodukter
Bælgplanter - Mandler - Nødder
Solsikke - Hørfrø - Sesamfrø
Græskarkerner med mere
Protein / Fedt
Virker opbyggende og styrkende
Vedligeholdende og syredannende
8
01-05-2012
Kostforandring Kostforandringer • Start med at fjerne så mange ”dårlige” fødevarer som muligt – Raffinerede kulhydrater – Raffinerede fedtstoffer • Margarine • Billige vegetabilske olier • (Delvist) hærdet vegetabilsk olie/fedtstof • Introducer lødige kosttilskud – Sørg for at få den basale kost i orden. – Kosttilskud kan ikke erstatte en god basiskost. – De hedder jo kosttilskud ‐ Et tilskud til kosten. – De kan dog understøtte og styrke effekten af en optimal basiskost… – Halv‐ og helfabrika – ”Dårlige” proteiner • Kødpålæg • Pølser – Tilsætningsstoffer Marlene Lambertsen, Kostvejleder
D‐ Vitamin Marlene Lambertsen, Kostvejleder
D‐vitamin mangel D‐vitamin • Fedtopløseligt • er en gruppe af stoffer, med hormoneffekt. • Anbefalet indtag for D‐vitamin er 10 mcg om dagen, for børn og ældre som ikke kommer ud i solen, godt og vel det dobbelte. • Dette anses med nyeste viden for alt for lavt ‐ forgiftningsgrænsen ligger på ca. 1200 mcg i måneder, så vedligeholdsdoser på 100‐500 mcg er fornuftige. Mangelsymptomer: • 50‐80 % af den almindelige voksne befolkning har et lavt niveau • Tildækkede (muslimske) kvinder, mennesker som lever indendørs hele tiden, samt meget mørklødede mennesker, får let alvorlige mangelsymptomer. • Mangelfuld optagelse af calcium • Afkalkning af knoglerne, knogle‐ og muskelsmerter, kramper, mørbankethed, træthed. • Tandsygdomme – skøre tænder og negle • Engelsk syge, med bløde, deforme knogler, ses hos børn i voksealderen. • Allergier, autoimmune sygdomme, immunsvækkelse Marlene Lambertsen, Kostvejleder
D‐vitamin mangel Marlene Lambertsen, Kostvejleder
D‐vitamin • Muskelsmerter – diffuse migrerende smerter – oftest lår og skulder‐nakkemuskulatur • Kraftnedsættelse over hofte‐ og skuldermuskulatur, svært ved at rejse sig fra en stol, gå på trapper eller bære tunge indkøbsposer, vraltende gang • Muskelkramper i ben og arme • Knoglesmerter – dybe borende, ikke migrerende – ribben og lange rørknogler • Almen træthed • Ledsmerter • Føleforstyrrelser, prikken‐stikken fornemmelse i hænder og fødder Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Overdosering: • Forgiftningssymptomerne er meget kraftig tørst, kløe i øjnene og i huden, utilpashed, diarre og hyppig vandladning. Vigtigste madvarer: • Fiskelever (tran) og fisk Marlene Lambertsen, Kostvejleder
9
01-05-2012
Livsstil og Livskvalitet • Livsstil er et udtryk for den måde man vælger at leve sit liv på • Livskvalitet betegner den oplevede følelse af at have et godt liv og handler oftest om andre faktorer end økonomi og overlevelse. Vurderingen af god eller dårlig livskvalitet beror ofte på personens egen subjektive bedømmelse, mens en objektiv vurdering af livskvalitet må begrænses til at iagttage hvorvidt fundamentale menneskelige behov er opfyldt. 12.April 2011 Arla udkom med Minimælk med beriget D‐vitamin En god idé eller? Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Sund livsstil –hvad skaber forandringerne? Sund livsstil –hvad skaber forandringerne? • Danskerne spiser generelt for lidt kostfibre, fisk, frugt og grønt og for meget fedt, især mættet fedt, og for meget sukker i forhold til de officielle kostanbefalinger, og sundhedsstyrelsen skønner, at 30 – 40 % af den voksne danske befolkning er utilstrækkeligt fysisk aktive. Der foreligger betydelig evidens for en skadelig helbredseffekt af fysisk inaktivitet og usund kost. Derimod er det langt mindre dokumenteret, hvordan en forandring mod sundere livsstil i befolkningen opnås. • GENERELT: Tilgængeligheden af sunde fødevarer (herunder skoler, arbejdspladser, supermarkeder), portionsstørrelser på fødevarer og måltider og priser • MÆND: Arbejdspladsen er en egnet arena for sundhedsindsatser målrettet mænd. Mandeforskningen viser desuden, at centrale elementer at inddrage i interventioner vil være socialt fællesskab, primært andre mænd, et konkurrenceelement og støtte fra familien. Desuden ser fysisk aktivitet ud til at være en bedreindgang til sundhedsfremmende indsatser end kost. Fra Sund livsstil – hvad skaber forandringer? Fødevareministeriet 2009 Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Sund livsstil –hvad skaber forandringerne? • UNGE: De er særligt optaget af at indgå i et fællesskab, deres og de andres roller i fællesskabet samt at have det sjovt. Interventioner som har vist sig særligt effektive er rollemodeller i form af ”kendte” personer/idoler i kommunikationen, tager udgangspunkt i eksisterende fællesskaber, og som giver de unge praktisk læring frem for teoretiske argumenter, samt aktivt involverende undervisningsaktiviteter. Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Sund livsstil –hvad skaber forandringerne? • MINDRE RESSOURCESTÆRKE: generel modvilje mod forandring i denne gruppe. Der bør i denne gruppe satses særlig meget på interventioner rettet mod sociale netværk og på at skabe sundhedsfremmende miljøer f.eks. på arbejdspladser og i boligområder. Desuden bør der være fokus på praksislæring frem for teoretisk læring. Interventioner som inkluderer prisregulering eller kuponer til sunde fødevarer ser desuden ud til at have effekt i denne gruppe. Gøre sunde valg til lette valg Fra Sund livsstil – hvad skaber forandringer? Fødevareministeriet 2009 Marlene Lambertsen, Kostvejleder
10
01-05-2012
Livsstils undersøgelser • Det er veldokumenteret, at en usund kost og fysisk inaktivitet har afgørende betydning for den aktuelle sundhed, og for sundhed og sygdom og dermed livskvalitet senere i livet. Herunder er der især fundet øget risiko for hjerte‐kar‐sygdom, type 2 diabetes, kræft i bryst og tyktarm, muskelskelet sygdom og knogleskørhed . Usund kost og en fysisk inaktiv livsstil er desuden forbundet med risiko for bl.a. overvægt, forhøjet blodtryk, insulinresistens og forhøjet kolesterol, faktorer som hver især er selvstændige risikofaktorer for kronisk sygdom . Livsstils undersøgelser • Et andet eksempel på en større ernæringskampagne i Danmark er kampagnen ”6 om dagen – spis mere frugt og grønt”. • Evalueringen viste, at andelen i befolkningen med kendskab til ”6 om dagen” budskabet steg fra 5 % i 1998 til 63 % i 2007. • De landsdækkende kostundersøgelser viste desuden en betydelig stigning i det gennemsnitlige indtag af frugt og grønt fra 1995 (279 g pr dag) til 2006 (398 g pr dag). • Desuden steg antallet af arbejdspladser med en frugtordning markant, og i 2007 havde 48 % af danske lønmodtagere en frugtordning på deres arbejdsplads Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Uhensigtsmæssigt spisende • Uhensigtsmæssigt spisende borgere. Sukkerjunkier, spiseforstyrrelser, overvægtige, depressive mm. Hvorfor spiser de uhensigtsmæssigt? Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Sukkerafhængig Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Sukkerafhængig • ”Der findes nogle hypoteser om, at vi kan blive afhængige af sukker. Dyreforsøg har vist, at rotter frigiver belønningsstoffer i hjernen, når de får sukker. Om det samme er tilfældet for mennesker, er endnu ikke bevist, men der er grund til at mene, at den samme mekanisme kan styre menneskets trang til sukker” • Hjerneforsker Albert Gjedde, Aarhus Universitet Marlene Lambertsen, Kostvejleder
• ”Sukker er lige så vanedannende som opium. Det går ind og påvirker det såkaldte opiatsystem i hjernen, og det er den effekt, som gør sukker stærkt vanedannende.” • Dr. Sanna Ehdin Ph.D i Immunologi Marlene Lambertsen, Kostvejleder
11
01-05-2012
Sukkerafhængighed • Opiater stimulerer receptorer (bindingsteder) i hjernen og når disse receptorer stimuleres fører dette til en række forskellige effekter: • Smertelindring • Afslapning • Velvære Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Sukkerafhængig • Dopamin virker som et kemisk signalstof som hjerneceller bruger til at kommunikerer med hinanden. • Dopamin er det stof der gør ting meningsfulde for os. • Dopamin styrer hjernens center for belønning. • Når der udløses dopamin får vi det godt (sex, spise, bevæge os, rusmidler). Marlene Lambertsen, Kostvejleder
12
01-05-2012
Dopamin udskillelse Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Sukkerafhængig Sukkerafhængighed • ”I dyreforsøg ses det, at dopamin niveauet i hjernen stiger kraftigt, når der fodres med druesukker, som er en af de mest raffinerede sukkerarter. Jo hurtigere blodsukkerstigning – jo mere dopamin. Mekanismen er højst sandsynlig den samme hos mennesker” Hjerneforsker Albert Gjedde • Symptomer på sukkerafhængighed • Stort forbrug/lyst til sukker, kaffe eller anden stimulans • Humørsvingninger • Bliver dårlig hvis ikke mad til tiden • Sulten kort tid efter et måltid • Mathed og træthed •
Fra ”Slip sukkervanen” af Karen Nordberg 2010 Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Blodsukkerbalancen påvirkes af det, du spiser • Søde, raffinerede kulhydrater og for meget stivelse får blodsukkeret til at stige. • Bugspytkirtlen øger sin produktion af insulin for at få blodsukkerniveauet ned igen . • Insulin lagrer fedt Så derfor... • Spiser du for mange hurtige kulhydrater, vil din bugspytkirtel konstant producere insulin ‐ også i fastende tilstand Og resultatet er... • Livsstils ‐ livskårs sygdomme og overvægt. Marlene Lambertsen, Kostvejleder
13
01-05-2012
Blodsukker • Normal område: 4‐8mmol/L • Type 2 diabetes 7,8‐10mmol/L • Type 1 diabetes over 10mmol/L • Blodsukkeret kan man mærke: når det er lavt, er man sulten, måske træt og uoplagt, og når det er højt, er man mæt og har mere energi Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Insulinresistens, blodsukkerforstyrrelser og trang til Sukkerafhængighed sødt For meget sukker kan være medvirkende til: Åreforkalkning Hjertesygdom PCOS (væskefyldte cyster på æggestokkene der kan gøre det svært at blive gravid) • Type 2 diabetes • Binyretræthed • Insulinresistens •
•
•
•
Insulin er et af de vigtigste blodsukkerregulerende hormoner,
som fungerer ved at lukke op for transporten af glucose ind i
cellerne, hvor det bliver til energi eller lægges på lager.
Insulin dannes, når blodsukkeret stiger. Det sænker
blodsukkeret ved at skubbe blodsukkeret (glucose) ind i
cellerne, så der så vidt muligt er et konstant niveau i blodet.
Insulinresistens er en tilstand hvor cellerne ikke længere
reagerer som de skal på insulin. Det betyder, at glucose ikke
så let flyttes ind i cellerne. Derfor sulter cellerne og man
oplever at være SULTEN, og samtidig bliver det svært at
regulere blodsukkeret, som ofte er for højt.
Insulinresistens, blodsukkerforstyrrelser og trang til sødt Insulinresistens medfører •Energimangel i cellerne – det opleves som træthed og sult •Overproduktion af insulin – kroppen forsøger at afhjælpe den manglende effekt at insulin ved at lave mere af det. •Da insulin er et ”lagerhormon” : øget tendens til at tage på i vægt Marlene Lambertsen, Kostvejleder
14
01-05-2012
Insulinresistens er årsag til… •
•
•
•
•
•
•
•
Hormonforstyrrelser hos kvinder: Inflammation Overvægt Forhøjet blodtryk Forhøjet kolesteroltal Hjerte‐/karlidelser Blodsukkerubalance Diabetes type 2 Æbleformet overvægt (halvdelen) Insulinresistens kan skyldes •Mangel på bestemte næringsstoffer : n‐3 fedtsyrer, magnesium, zink, krom, vanadium……. •En kost, der giver et meget svingende og/eller højt blodsukker meget sukker, hvidt mel, for lidt fedt og protein i nogle af måltiderne •Kost og livsstil, der giver en høj insulinproduktion stress, kaffe, stimulanser, kunstige sødemidler, mælkeprodukter…. •Livsstil, der nedsætter insulinfølsomheden manglende motion •Behandling med antipsykotisk medicin •Behandling med binyrebarkhormoner • Menstruationsforstyrrelser • Barnløshed pga. Polycystisk ovariesyndrom • Endometriose • Fibromer • PMS • Skægvækst • Dybere stemme • Overgangsalder Hormonforstyrrelser hos Mænd: • Prostata besvær og impotens Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Sulten ? Insulinresistens /prædiabetes: mad og motion Blodsukkeret falder: Kroppen laver glucagon Blodsukker hentes frem fra lagrene Case K, 48 år, normalvægtig, cykler 2 t/d i roligt tempo For lavt blodsukker Træt •
•
•
•
•
•
•
Insulinresistens ‐ årsager Deprimeret Kold Irritabel Hovedpine Dirrende hænder Generelt ubehag Nogle får voldsomme symptomer som angst, panik, udløsning af epileptiske anfald,aggression/ kort lunte Lige efter et måltid Blodsukkeret stiger • Kroppen laver insulin • Blodsukkeret skubbes ind i cellerne og lægges på lager i lever og muskler • Blodsukkeret falder igen • Kroppen stopper produktion af insulin • Symptomer på lavt blodsukker forsvinder Den sunde Morgen Helkornsrugbrød med mager ost.The Frokost Helkornsrugbrød med magert kødpålæg eller fed fisk 200 gram rå grøntsager. Vand Mellemmåltid Knækbrød med ost. 1 æble Aften 3‐400 gram grøntsager 150 gram kød, fisk eller æg Ris eller kartoffel, evt pasta. Olivenolie. Hørfrøolie til dressing HÅRD RONING
5 timer om ugen
Den skrappe Morgen 2‐300 gram grøntsager (rest fra aften) Ost eller bønner. The Frokost 2‐300 gram RÅ grøntsager ( hvidkål, blomkål, gulerod, peberfrugt,julesalat ). Æg. Mandler Mellemmåltid Nødder, frugt, evt rug knækbrød med avocado og kødpålæg Aften 4‐500 gram grøntsager, alle slags, rå og kogte 150 gram kød, fisk eller æg, evt kold kartoffel Olivenolie. Hørfrøolie til dressing Fasteblodsukker 6,0- 6,5
Hb A1C ca 5- 5,5
God energi
Stabilt humør
Mangler ved insulinresistens Insulinresistens ‐ årsager Insulinresistens kan skyldes: •Mangel på bestemte næringsstoffer : n‐3 fedtsyrer, magnesium, zink, krom. • En kost, der giver et meget svingende og/eller højt blodsukker ‐ meget sukker, hvidt mel, for lidt fedt og protein i nogle af måltiderne. • Kost og livsstil, der giver en høj insulinproduktion stress, kaffe, stimulanser, kunstige sødemidler, mælkeprodukter. • Livsstil, der nedsætter insulinfølsomheden manglende motion. • Behandling med antipsykotisk medicin. • Behandling med binyrebarkhormoner. • Magesium (Nødder/frø, bønner, fuldkornsprodukter) • Chrom (grønne planter, abrikoser, bønner, nødder) • Vanadium (spormineral) • Godt fedt (omega 3 –fisk eller hørfrø) • Zink (frø, nødder, fuldkorn, kød) • Selen (skaldyr, fisk, bønner) Marlene Lambertsen, Kostvejleder
15
01-05-2012
Cola Cola • Den skrappeste sukkerform er den flydende, fordi den går direkte over i blodbanen. Dette udløser en frigivelse af dopamin i hjernen og du føler velvære, overskud og glæde. • Syreindholdet i cola øger tørstfornemmelsen. Syren gør også at vi kan holde den søde drik ud, da syre formindsker fornemmelsen af sødme i munden. Syren ætser emaljen på tænderne. • En dåsecola indeholder koffein svarende til en halv kop kaffe. Koffein tvinger kroppen til at skrue op for energien. (børn, søvn m.m) • Aspartam øger appetitten (John Blundell forsker fra Universitetet i Leeds) • Aspartam bliver sat i forbindelse med kræft, skader i nervesystemet, epilepsi og hjernesvulster. Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Chrom og sukkerafhængig Chrom • Chrom er et livsvigtigt mineral og næringsstof, som har betydning for en normal omsætning af kulhydrater, fedtstoffer og proteiner. • Chrom har desuden betydning for de biologiske processer, som bl.a. er med til at opretholde et normalt blodsukkerniveau. • Der er observeret en tendens til øget trang til søde sager hos folk med chrommangel • Undersøgelser tyder på, at chrom indgår som en del af et stof, der kaldes Glucose Tolerance Factor (GTF). • Man mener at GTF virker ved at medvirke til, at insulin kan hæfte sig til cellernes insulinreceptorer. • GTF booster den biologiske aktivitet af insulin og øger insulin reseptorernes sensitivitet. • GTF hjælper insulin med at reducere blodsukkeret Marlene Lambertsen, Kostvejleder
16
01-05-2012
Chrom Overvægtige • Skandinaviske som britiske og amerikanske kostanalyser har vist, at det gennemsnitlige indtag af chrom ligger omkring 30‐40 μg dagligt. I Danmark anbefaler sundhedsmyndighederne et dagligt indtag på 40 μg chrom for personer over 11 år. • Gode naturlige kilder til chrom omfatter fødevarer som: Skaldyr, kød, nødder, bønner, rosiner, sort peber • ”Det er påvist, at mennesker med et højt BMI (overvægtige) ikke udløser nok dopamin, medmindre de spiser for meget mad. Vi skal alle have en vis mængde dopamin dagligt – ellers får vi det elendigt. Hvis almindelig mad ikke kan give os dopaminen, har vi tendens til at spise mere. Slankekure skal indeholde kreativitet, sport, forelskelse eller andre dopaminudløsere.” Hjerneforsker Albert Gjedde Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Fedmeudvikling i Danmark VIDSTE DU, AT...
Figurtekst: Figuren viser udviklingen i andelen (%) af svært
overvægtige voksne danskere fra 1987 til 2005 i forskellige
aldersgrupper opdelt på køn.
2100 kJ = 500 kcal
2125 kJ = 505 kcal
150 g Matador Mix indeholder flere kalorier end en portion stegt flæsk med kartofler
og persillesovs.
DANSKE SLAGTERIER
Overvægtige VIDSTE DU, AT...
1410 kJ = 330 kcal
•
•
•
•
•
•
1420 kJ = 340 kcal
En Lion® bar, 69 g indeholder flere kalorier end 3 halve stykker tomatmad med bacon.
DANSKE SLAGTERIER
Hvorfor spiser de uhensigtsmæssigt? Følelser Dopamin –belønningssystemet Insulinresistens Kostvaner Andre faktorer Marlene Lambertsen, Kostvejleder
17
01-05-2012
Depression Depressive Pia 42år Depression gennem 20 år Pia 42 år • Ryger 20 cigaretter dagligt • Drikker 6‐7 krus kaffe dagligt + sukker • Spiser aldrig morgenmad • Får nogen gange frokost, da oftest en ostemad • Spiser altid aftensmad, oftest kartofler og en slags kød • 20 cigaretter • 4 krus kaffe • 3 måltider om dagen HVER dag • Grønt eller frugt til hvert måltid • Mere vand at drikke • Mindst 1 times gåtur hver dag i al slags vejr • Serotonin afbalancerer vores humør, vi ser lyst på livet, relativt stabilt humør. • Lav produktion af serotonin kan give depression, lav selvværdsfølelse, verden kan føles hård. • Man tyr til ”dopamin‐sutteflasken” og spiser for meget sukker for at ”selvmedicinere” sig selv. Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Depression Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Depression • Tryptofan er forstadiet til serotonin. • Tryptofan er en essentiel aminosyre og det betyder at kroppen ikke selv kan danne det, men skal have det tilført gennem kosten. • Ved at spise madvarer med et stort indhold af tryptofan, vil blodets indhold af denne aminosyre stige. Ved at få større mængder tryptofan ind i hjernen, vil der blive dannet mere serotonin. Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Depression • Spis kalkun, laks, tun, sojaprodukter og ris • Spis mange sunde kulhydrater (groft brød, ris, pasta, kartofler, frugt og grøntsager) • B‐vitamin i madvarer og tilskud • Spis madvarer med stort indhold af C‐vit, calcium, magnesium og zink • Udskift det mættede fedt fra kød og de fede mælkeprodukter med de flerumættede fedtstoffer fra fisk, hørfrøolie og de koldpressede planteolier. Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Depression og inflammation Hvad man selv kan gøre: • Søvn • Lys • Motion • Gode madvaner • Optimal fordøjelse (leaky gut skal heles op) • B‐kompleks tilskud Marlene Lambertsen, Kostvejleder
• Er inflammation årsagen til depression? • Mange undersøgelser peger i retning af at depression er forårsaget af kronisk inflammation i fordøjelsen. • Et stort antal af videnskabelige undersøgelser viser at behandling af inflammationstilstanden i tarmen med probiotika, B‐kompleks, D‐
vitamin og omega 3 forbedrer de depressive symptomer. Marlene Lambertsen, Kostvejleder
18
01-05-2012
Depression Ernæringsterapi og spiseforstyrrelser • Det er kendt at skizofrene og psykotiske mennesker får det bedre, når koffein fjernes – psykiatriske afdelinger er nogle af de steder , hvor der bliver drukket mest kaffe og te overhovedet. • Koffein har en stimulerende virkning i lighed med amfetamin og speed. • Koffein påvirker søvnmønstret, koncentration, humør, adfærd og koordination. Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Spiseforstyrrelser •
•
•
•
Spiseforstyrrelser • 27% af alle Q mellem 14‐21 har risiko for en spiseforstyrrelse. Anoreksi Nervosa Bulimi Nervosa Binge eating – BED – overspisning Selvskade ‐ cutting Stolpegaarden, Mette Waadegaard • ca. 4% af unge kvinder og 1% af unge mænd lider af bulimi. Sundhedsstyrelsen • Der er ca55.650 Q mellem 15 ‐ 45 år fordelt: – Anoreksi: 3500 – Bulimi: 21.000 – overspisere: 31.500 Sundhedsstyrelsen rapport 2005 Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Dødsfald for mænd og kvinder i absolutte tal Spiseforstyrrelser Der skal tillægges: • Q over 45: ca 10.000 med bulimi, overspisning eller ubeh. anoreksi. • Q ‐ piger fra 10‐14, anoreksi ca. 2‐500. • Ca 8000 mænd m spiseforstyrrelser. • Tal fra USA viser af der er ligeså mange mænd som kvinder med Bulimi eller BED. • Tal fra Skandinavien, England siger ca. 5‐10%. • Dertil kommer den udbredte holdning, mellem behandlere indenfor feltet, at det kun er ca. ½ der er opdaget. Marlene Lambertsen, Kostvejleder
• Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser: 1995 2000 2005 2008 2009 2010 933 1592 2535 3121 3189 3174 • Sygdomme i nervesystemet og sanseorganer: 2000 2005 2008 2009 2010 1995 894 1151 1405 1660 1708 1906 Kilde: Sundhedsstyrelsen 2010 Marlene Lambertsen, Kostvejleder
19
01-05-2012
Fællestræk ved spiseforstyrrelser •
•
•
•
•
•
•
•
•
•
BMI • Body mass index, (eng. 'krops‐masse‐indeks'), indeks beregnet ud fra en persons højde og vægt ved at dividere vægten i kilo med kvadratet på højden i meter (vægt/højde2). • Indekset giver mulighed for at sammenligne legemsvægten hos personer med forskellig højde og for at vurdere, om personen er: – Undervægtig (BMI under 18,5) anoreksi 17,5 – Normalvægtig (18,5‐25) – Overvægtig (25‐30) – Svær overvægtig (over 30) • Beregningen og grænserne er de samme for kvinder og mænd. • BMI er indført af den belgiske matematiker L.A.J. Quételet (1796‐
1874) Overdreven ‐ intenst ønske om at tabe sig. Angst for fedme og samvittigheds angst. Forstyrret kropsopfattelse. Fanatisk optaget af mad. Frygt for at miste kontrollen ved spisningen. Dårlig kropskontakt. Dyb indre splittelse ‐ Ambivalens. Manglende eksistens berettigelse. Uden tilfredsstillelse af egne behov. Grænseløse og begrænset. Abegg og Bro metode projekt 2006‐08, LMS m.fl Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Indsæt multifaktionelle årsagssammenhænge Spiseforstyrrelser Allergi - intolerancer
• AHA oplevelser flytter nerve veje i hjernen. Stress
?
– ”Vi har en forbløffende hjerne – den mest komplekse struktur i universet – som kan danne nye forgreninger for kontinuerligt at maksimerer, hvad du har lyst til at erfare. Derpå danner hjernen nye forgreninger som reaktion på nye erfaring – alt sammen under din kontrol. – Ergo sæt små realistiske målbare succes oplever i værk. Nærings mangler
Sensitive personer
Metalbelastning
Blodsukker, ustabilt
Fordøjelsen
Neuropeptider
Kilde: What the bleep do we (k)now” Arntz, Chasse & Vicente 2005‐6. Marlene Lambertsen, Kostvejleder
20
01-05-2012
Spiseforstyrrelser Spiseforstyrrelser • Mennesker med spiseforstyrrelser har forhøjede niveauer af morfinpeptider i deres urin. Kilde: Undersøgelse af Elisabeth Actor 2006 ved Abegg og Gro •
•
•
•
Fornemmelsen af mad. Nærheden af mad. Angsten for maden. Madens sundheds værdi. Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Fejlernæring Og hvad spiser de? • Fejlernæring. Hvad gør fejlernæring ved kroppen? Slik, cola og chips er en del af ungdomskulturen, hvad gør det ved unges adfærd og indlæring. Vi ser på mad og ernæring i forhold til autisme, aspergers syndrom og ADHD. Fokus på 1 måltid af gangen. •
•
Fokus på muligheder. •
•
Ingen mad, ingen kosttilskud. Ingen kosttilskud ved ustabile måltider. For alle: •
For Bed: •
–
–
–
Faste måltider Mindre tallerkner. Noget at sætte i stedet. Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Udviklingsforstyrrelser Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Marlene Lambertsen Ernæringsterapeut Autisme Historisk baggrund Mennesker med den klassiske form for autisme mangler evnen til at beherske sproget. undgår sociale impulser. de evner ikke emotionel og intellektuel kontakt med andre mennesker. lever i deres egen, indre virkelighed / verden. Asperger syndrom er en form for autisme, hvor talesproget er karakteriseret ved at de taler på en formel, omstændigt måde, og har vanskeligt ved at holde en samtale i gang. De har overdreven interesse for et bestemt område. Hæmmende evne til gensidigt samspil. •
•
•
•
Hyppighed: op til 1960'erne: Patologisk mor‐barn samspil ("Den kolde moder"). 1960'erne til 1995: Mystisk, utilnærmelig og svært forklarlig sygdom. 1995 Det første møde i DAN (Defeat Autism Now). Der startedes en database, hvori al tilgængelig viden om autisme samledes. I vækst? Nuværende opfattelse Autisme er en "biokemisk" sygdom præget af: • Forstyrret immun‐, tarm‐ og hjernefunktion. • Normal udvikling indtil en immunologisk katastrofe indtræffer (antibiotikabehandling eller vaccination). • og herefter regredierede barnet ind i den autistiske tilstand. Således at opfattelsen i dag er, at det autistiske menneske har været / er ekstremt følsomt overfor immunologiske overgreb. •
2 af hver 1.000 børn. Hyppigere end Downs syndrom og børnecancer. Nogle tal fra Californien: •
•
•
•
•
4 ud af 5 autistiske børn er drenge. 3 ud af 4 autistiske børn menes at være mentalt retarderede. 1 ud af 3 har epilepsi. De fleste er på institution, når de er 13 år. De samfundsmæssige omkostninger ved livslang, offentlig forsørgelse er ca. 2 mia USD (15 mio DKK). (I Danmark er det formentlig endnu dyrere.) Marlene Lambertsen, Kostvejleder
21
01-05-2012
Autisme Autisme Tarmen Autisme som et udtryk for forstyrret immun‐, tarm‐ og hjernefunktion • Kroppens største of travleste overflade • Immunsystemets største klient mht. mad og microorganismer • Styrer optagelse af stoffer som påvirker / skaber nervesystemets funktioner Det nye paradigme omkring autisme bygger på ideen om, at samspillet mellem de tre systemer er gået skævt. Figur 15.1 giver en ide om modellen. 1. Immunsystemet •
•
•
•
Immundysfunktion Infektioner Antibiotika Vaccinationer/virus Nervesystemet 2. Tarmens økologiske system •
•
•
•
•
Autister har unormal signalbearbejdning i alle tre systemer – en blanding af for mange indtryk og mangelfuld håndtering af disse • Modtager indtryk på makroniveau – de store ting Antibiotika Signalforvirring Svamp, dysbioser Fordøjelsesdysfunktion, sekretion Fødemiddelfølsomhed, morfinpeptider og andre 3. Nervesystemet •
•
•
Specifikke næringsstoffer Afgiftningsfunktion, miljøtoxiner, tungmetaller Overordnet kostsammensætning Figur 15.1 1. Immunsystemet Immundysfunktion og infektion Immunsystemet • Modtager indtryk og husker på mikro‐niveau – de små ting Hjerne‐ og immunsystem er en funktionel enhed i forhold til at genkende og sortere indtryk. Autister har besvær med at slippe: Ord, indtryk, stoffer og toxiner Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Autisme • Det er velkendt, at flertallet (men ikke alle) autistiske børn har en forhistorie med gentagne infektioner i de øvre luftveje (mellemørebetændelse, halsbetændelse, bronkitis), som behandles med antibiotika, og mange forældre beskriver, at der har været normal udvikling hos barnet, og efter en eller flere begivenhed(er), der ofte involverer immunsystemet, regredierer barnet og glider ind i autisme. De begivenheder er ofte antibiotikabehandling eller vaccination. • Selvfølgelig er der masser af børn, som vokser op med antibiotika og vaccinationer uden at blive autister ‐ men det kan være, at de, som bliver autister, har en medfødt følsomhed, som gør dem ekstra sårbare for følgerne af immunologiske overgreb. Den californiske immunolog, Sudar Gupta, mener, at autistiske børn har en højere forekomst af betydningsfulde immunologiske forstyrrelser, som samlet medfører, at deres evne til at bekæmpe svampe og andre infektioner er mindsket. Autisme mæslinger • Mæslinger regnes for meget smitsomt, men i nogle af de smittekæder, hvor man har søgt at smitte børnene ad naturlig vej i stedet for at vaccinere dem, viste det sig umuligt eller vanskeligt (først 2‐3 forsøg lykkedes) hos over en trejdedel af børnene. Det drejede sig om raske børn –overvejende i det antroposifiske miljø (Rudolf Steiner), hvor børnene vaccineres meget lidt og hvor de sjældent behandles med antibiotika. • De børn bekæmpede altså mæslingerne i første‐linie‐forsvaret slimhinderne og lymfesystemet, uden at blive rigtig syge af det. Autistiske børn ser ud til at have svært ved at bekæmpe mæslinger effektivt. • I en engelsk undersøgelse hvor man pillede lymfeknuder ud af børnenes tarmvæg, viste det sig, at 38 ud af 41 autistiske børn havde levende mæslingevirus i lymfesystemet –længe efter at de var vaccinerede. Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Udviklingsforstyrrelser Autisme mæslinger • I en anden tilsvarende undersøgelse havde 24 ud af 25 autister mæslingevirus i tarmens lymfesystem, men kun 1 ud af 15 ikke‐autister. • En sådan skjult infektion påvirker immunforsvaret til at kæmpe det bedste det kan. • Det fører til en inflammatorisk tilstand i tarmen (svarende til fx eksem, som bare sidder på huden) med øget risiko for optagelse af uønskede molekyler –medicin, mad, svampe –og bakteriemetabolitter (hvoraf en del af de mange hundrede mulige bakterier kan forstyrreenergidannelse og hjernefunktionen. • Når immunforsvaret ikke er i helt fin form – og den ene infektion afløser den anden, er det nemt at gribe til antibiotika: Barnet er sygt, forældrene skal arbejde, det skal helst ikke vare i ugevis. Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Variationer over dette tema ses i høj grad også ved andre neurologiske og psykiatriske lidelser: • Tourette syndrom: En neurologisk lidelse, karakteriseret ved ufrivillige bevægelser, grimasseren og lyde. • Hyperaktivitet, indlæringsbesvær, talevanskeligheder. • Tvangsneuroser / tvangshandlinger. • Epilepsi (især hvis der også er andre symptomer som fordøjelsesbesvær, infektioner mv.) • Skizofreni (‐ formentlig omkring halvdelen). Marlene Lambertsen, Kostvejleder
22
01-05-2012
Autisme Autisme Antibiotika‐forbrug. •
•
•
Når man behandler effektivt, kommer der først en reaktion, når svampene eller bakterierne dør . Ved brug af medicin varer den typisk 3‐7 dage, og så er det overstået ‐ men det kan afhænge en hel del af personens afgiftningsevne. •
Tarmens økologiske system Det er velkendt, at indtagelse af antibiotika bredspektrede er værst ‐ nemt fører til, at også de gavnlige tarmbakterier slås ihjel, og der bliver frit spil for gærsvampe m.v., som bl.a. • Candida‐arterne • Bakterier • Encellede organismer som ikke var følsomme for netop den type antibiotika, der blev givet, fx • Clostridium Difficile • Blastocystis Hominis • Klebsiella arter m.fl. En del af disse svampe og bakterier er ikke voldsomt sygdomsfremkaldende ‐ giver måske bare lidt sart mave, som 25% af befolkningen har i forvejen ‐ så ingen grund til alarm udredning ‐ behandling. Men ... de kan producere i hundredvis af mærkelige stofskifteprodukter, som kan efterligne, forstyrre eller blokere naturlige signalprocesser i cellerne. •
•
Ved udelukkende at ændre kosten er den mildere, kommer senere, men kan strække sig ud over mange uger. Det mest effektive er at kombinere kost og medicin / urter samt støtte afgiftningen over lever / nyrer / tarm samtidig. •
Det er muligt at få foretaget afføringsprøver, som præcis viser hvilke stoffer, de forskellige svampe og dysbiotiske bakterier er følsomme for. •
De børn, som har størst gavn af svampedræbende behandling, er de runde, bløde, buttede børn, hvor den ofte har en mirakuløs effekt ‐ men også børn med fjollet adfærd og udslet om munden / på hagen bør prioriteres højt. Svampe kan producere alkohol ‐ og gør det. Fjolletheden kommer, når børnene bliver fulde af at få et måltid, der særligt stimulerer svampenes alkoholproduktion. •
Alle autistiske børn fortjener dog, at man gør et forsøg på at få svampene elimineret. Kosten skal ændres (se Har du svamp? og forskellige kogebøger), og svampedræbende medicin er som regel påkrævet i månedsvis. Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Autisme Autisme Nervesystemet •
•
•
•
Nervesystemet har behov for mad ‐ de rigtige molekyler ‐i den rigtige mængde, i den rigtige balance med de andre molekyler, som passer til netop det menneske. Det hedder ortomolekylær medicin og blev opdaget af den dobbelte Nobel‐pristager, Linus Pauling. Individuel, personlig behandling rejser to kernespørgsmål, som er uafhængige af diagnose eller problem: Har denne person et specielt behov for at… • få noget? • undgå noget? •
•
Når de rette molekyler er de rette steder i korrekte mængder, er det fysiske grundlag til stede for at indgå i relationer, følelsesmæssige forhold og sociale sammenhænge ‐ det levende liv. Der er altså nogle helt fysiske forhold, der skal opfyldes (det er ingen skade til at betragte det lidt maskinelt: skruer, smørelse) for, at den musiske del kan udfoldes ‐ relationer, energi. I autisme er der åbenlyst problemer over det hele og det er indlysende af gennemgangen af de to foregående områder, at autister både trænger til at få noget og undgå noget. Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Autistens behov • Specifikke næringsstoffer • Grundlæggende kostsammensætning • Afgiftningsfunktion, miljøtoxiner, tungmetaller Specifikke næringsstoffer • n‐3 og n‐6 fedtsyrer er nøglekomponenter i cellemembranfunktionerne og i nervesystemet. Virus, svampe og ernæringsmæssige forstyrrelser har sat spor overalt i autisme. Det må anbefales at starte med n‐3 fedtsyrer i form af levertran eller fiskeoliekapsler, da de fleste er overdoseret med dårlig kvalitet n‐
6 i forvejen. Hvis der er brug for n‐6 må gammalinolensyre foretrækkes frem for tidselolie og lignende. • Svovl er en uudforsket komponent, der bør afprøves med en terapeut i baghånden. Methyl‐sulfonyl‐methan (MSM) er et fremragende produkt med antiallergiske, antiinflammatoriske og afgiftende egenskaber. • Zink er nødvendig for thymushormonproduktion. Mangler er associerede med immundefekter. Næsten alle autister er i underskud (10‐50 mg ved sengetid). Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Morfinpeptiddannelse fødemiddelfølsomhed Autisme • B6‐vitamin,folinsyre, B12: B6 er vel undersøgt i doser på 200‐500 mg (eller aktiveret form P‐S‐P, 50 mg) med varierende resultater. Men omtrent halvdelen af autisterne har forhøjet homocystein, så det sidste ord er ikke sagt. Hos nogle børn giver B6 god og hurtig effekt ‐ hos andre ikke. • Magnesium har god effekt hos nogle børn med motorisk uro, tics, konstante bevægelser. Gives til tarmtolerance 100‐400 mg, afhængig af barnets størrelse og tarmfunktion. • Selen er en nøglekomponent i svampeforsvaret og stofskifteregulationen. Kan ofte dækkes af en god multi ‐ men ikke som gær‐baseret type, hellere selenmethionin. Afgiftningen • Der er ubalancer hos næsten alle autister, og mange huser tungmetal‐ og kemikaliebelastninger, der kan behandles med tilskud og homøopati, når de grundlæggende niveauer er stabiliserede. Marlene Lambertsen, Kostvejleder
•
•
•
•
•
•
•
Når der er en irritations/betændelsestilstand, frigøres ”skraldemands‐enzymet” elastase fra lysosomerne i cellerne. Det kan enten ske i tarmen, i leveren eller i blodet. Almindelige fødemidler som mælkeprodukter og korn indeholder proteinforbindelser, som kan spaltes til stoffer med morfinaktivitet af disse elastaseenzymer. Casomorfin fra mælkeproteinet casein Gluteo/gliado‐morfin fra glutenholdige korn Hver eneste glutenin‐molekyle kan spaltes til 15 morfinenheder Overlæge Karl Reichelt på Rigshospitalet i Oslo har påvist disse morfinforbindelser i stor mængde i urinen hos autistiske børn og nogle skizofrene. Dyreforsøg har vist at de producerer en klassisk afhængighed – fuldstændig som hos en narkoman – og at der optræder abstinenser ved ophør med intdag af stofferne: rysteture, irritabilitet, vrede, angst, evt hallucinationer. Marlene Lambertsen, Kostvejleder
23
01-05-2012
Morfinpeptiddannelse Morfinpeptiddannelse • Behandlingsserier med striks udelukkelse af mælkeprodukter og glutenholdige korn har vist effekt på 75‐80% af børnene, virkelig god respons med forbedring af kontaktevne, adfærd, indlæring og sprog. • Karl Reichelt har foretaget en undersøgelse hvor klinikresultatet viste at 66 af 78 børn havde god respons på mælkefri diæt( 85%) og 75 af 96 børn havde god respons på glutenfri diæt (78%) • Morfinpeptider hos autister er meget meget lang tid om at blive udskilt – typisk 4‐6 måneder, så det kan tage sin tid at se forbedringen, der ofte kommer gradvis. Derfor skal man indstille sig på at gøre arbejdet‐uden snyd, dvs at alle omkring barnet skal tages i ed, alle skal have adgang til alternative brød, kager, is m.v. fordi et par dages brud på diæten kan koste måneders psykose pga de toksiske virkninger af mælkeprodukter og gluten. Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Morfinpeptiddannelse • Karl Reichelt mener, at hjernen simpelthen tager varig skade, når børnene går i en morfinrus en stor del af deres barndom, og at diætgevinsten er størst ved at få børnene ud af morfinpåvirkningen så tidligt som muligt. • Børnene kan måske komme til at tåle tingene igen efter en årelang diæt, hvor man samtidig genopretter andre forhold. • Testning: Urinmålinger skal foretages, men skal laves INDEN diæten påbegyndes Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Autisme morfinpeptider Navn Kilde Associeret med Casomorfin (flere typer) Casein (mælkeprotein) Autisme Schizofreni Søvnighed eller Aggression efter indtagelse Hæmmer genoptagelse af dopamin i neuroner ‐ dvs. øger dopamin‐aktivitet i synapsespalten Gluteomorfin Bl.a. A4 Glutanin / glutenholdige korn Hvede, havre, byg, rug OBS: ris, hirse, majs, boghvede Se ovenfor Dopamin relation er ikke verificeret Gliadomorfin Gliadinholdige korn Rug, hvede, byg, havre Se ovenfor IAG (Indolyl Acroloylglycin) Tryptofan Uro, hyperaktivitet P 1 P 2 HK 1 HK 2 Andre Ukendt Ukendt Ukendt Gluten Ukendte Høje niveauer ved akut psykose Høje niveauer ved akut psykose Uro Nedsat koncentrationsevne, hyperaktivitet Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Essentielle fedtsyrers betydning • Dr. M. Portwood (1997‐ 2001) har påvist, at der ofte forekommer mindskede mængder af essentielle fedtsyrer, forskydninger og forstyrrelser i fedtsyreomsætningen og dermed en dårligere membranfunktion, ved tilstande som ADHD, DAMP, autisme, forskellige former for depression og kronisk træthedssyndrom. Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Udviklingsforstyrrelser Overordnet kostsammensætning Alt dette summeres op til, at kosten skal være • Varieret • Frisklavet • Økologisk ‐ biodynamisk • Usødet • Gærfri • Mælke(casein)fri • Glutenfri • Tilsætningsstoffri Marlene Lambertsen, Kostvejleder
24
01-05-2012
Udviklingsforstyrrelser ADHD Der skal i starten være • Højt proteinindhold = 20‐25 energiprocent. • Moderat fedtindhold = 30‐35 energiprocent (men kun de sunde typer ‐ ingen mælkefedt, ingen dårlige planteolier), dvs. olivenolie, rapsolie, fisk, nødder, frø, avocado. • Lavt kulhydratindhold = 40‐50 energiprocent, hvor kulhydraterne kommer fra grøntsager, frisk frugt og bær, bælgfrugter og moderate mængder af tålte stivelseskilder (f.eks. kartoffel, sød kartoffel, kikærtemel). Brød kan bages af kartoffel‐ og kikærtemel med huskfibre, kværnet hørfrø, vand og bagepulver. Marlene Lambertsen, Kostvejleder
• ADHD er en forkortelse for diagnosen: Attention Deficit Hyperactivity Disorder, det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsitivitet. • ADHD giver som regel problemer med at opfatte, fortolke, huske, planlægge og orientere sig. • Flere og flere børn får diagnosen ADHD og den behandling, som tilbydes, er medicin. De sidste 10 år er medicinforbruget tidoblet for denne gruppe af børn og unge. ADHD ADHD • ADHD‐børn menes også at have en nedsat mængde af signalstoffet dopamin i hjernen, og det har betydning for børnenes kontrol af følelsesmæssige impulser og for koncentrationsevnen. ADHD‐medicin indeholder netop stoffer, som skal øge hjernens dopaminniveau. • For at kunne danne dopamin forudsætter det, at man får noget proteinholdigt kød. Og så skal der være mineraler som B‐vitamin, magnesium og Zink til stede i kroppen. Så vil der kunne dannes de aminosyrer, der skal til for senere at omdannes til dopamin. Marlene Lambertsen, Kostvejleder
• Denne gruppe af børn og unge kan påvirkes af tilsætningsstoffer, sukker og fødevarereaktioner samt mangel på livsvigtigt fedt og næringsstoffer. Et andet vigtigt område er, at nogle børn danner morfinlignende stoffer ud fra helt almindelige fødevarer som mælk og glutenholdige korn. • Efterhånden er der megen forskning, som underbygger at kostændringer både er velbegrundede og effektfulde. Marlene Lambertsen, Kostvejleder
ADHD Marlene Lambertsen, Kostvejleder
ADHD • En ny hollandsk undersøgelse viser, at en særlig diæt kan fjerne symptomerne på ADHD. Den er blevet offentliggjort 5. februar 2011 i det prestigefyldte medicinske tidsskrift The Lancet. Undersøgelsen viser en mulig sammenhæng mellem ADHD og fødevarer. En gruppe på 40 børn med ADHD, de fleste drenge mellem 4 og 8år, fik en speciel diæt i fem uger. Diæten bestod af vand, lyst kød, nogle grøntsager, ris og frugt, og effekten var slående, skriver forskerne i deres rapport. Hos 66% af børnene forsvandt symptomerne på ADHD helt. Marlene Lambertsen, Kostvejleder
• Protein og jernholdigt kød, fede fisk som laks og torskerogn, oliven og avokadoer, alle slags nødder, og friskskåret frugt. • Kosttilskud B‐vitamin, zink og magnesium samt fiskeolie. Spis lidt af dette: Fuldkornspasta, brune ris og glutenfri brød. • Når det skal være lækkert er peanutbutter og marcipan også ok. Spis ikke dette: Mælk, gluten, sodavand, slik og hvidt sukker Marlene Lambertsen, Kostvejleder
25
01-05-2012
Unges kostvaner Den Nationale Kostundersøgelse 1995‐2004 ADHD • Forskning fra 2007 offentliggjort i det anerkendte britiske lægevidenskabelige tidsskrift The Lancet viser, at børn der indtager gennemsnitlige mængder af kunstige farve – og tilsætningsstoffer bliver mere hyperaktive og får sværere ved at koncentrere sig og lære i skolen. • Forskerne går så langt som til at sige, at mere end 100.000 britiske børn ml 3‐12år ville kunne undgå, at ende som ADHA‐patienter, hvis de europæiske myndigheder forbød de kunstige farvestoffer (svarer til 10.000 danske børn) • Hvor meget fastfood spiser børn og unge? • Indtaget af fastfood som pizza, pølser, burgere m.m. er steget. • Især spiser børn og unge mere pizza nu end tidligere, og blandt de 15‐18 årige er forbruget fordoblet. • Resultaterne fra kostundersøgelserne 1995 og 2000‐
2004 viser, at andelen af børn og unge, som ofte spiser pizza, er øget mellem 40‐70% fra 1995 til 2004. Kilde:Udvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge Af cand.brom. Sisse Fagt, Fødevareinstituttet, DTU 2005 Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Unges kostvaner Den Nationale Kostundersøgelse 1995‐2004 Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Indtaget af pizza, burger o.l. ifølge kostundersøgelsen 2003‐06 • Alle pizzaer i undersøgelsen indeholdt ca. 5000 kJ pr. stk., hvilket svarer til over 50% af en middel fysisk aktiv kvindes daglige energibehov og 40% af en middel fysisk aktiv mands energibehov. Til sammenligning bør et hovedmåltid bidrage med ca. 20‐30% af dagens energi. Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Småtspisende borgere • Småtspisende borgere. Ældre, syge, børn. Hvordan sikrer man at de får dækket deres næringsbehov? Hvad er konsekvensen af dårlig ernæring? Hvilke udfordringer er der i forhold til ældre og kost? Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Småtspisende • Småtspisende er: • Patienter med en kostindtagse under indlæggelsen på mindre end 75% af den sædvanlige kostindtagelse i en uge • Patienter i ernæringsmæssig risiko med utilstrækkelig kostindtagelse. Kilde: Den nationale kosthåndbog Marlene Lambertsen, Kostvejleder
26
01-05-2012
Småtspisende borgere • Retningslinjer for kost til småtspisende: • Stor energitæthed (højt fedtindhold og lavt kulhydrat/kostfiberindhold) • Proteinindhold svarende til sygehuskosten (40%) • Vitamin – og mineralindhold svarende til normalkost • Meget små portioner mad • Hyppige måltider (6‐8 inkl. energi – og proteintilskud) • Individuelt tilpasset konsistens af de enkelte måltider Kilde: Den nationale kosthåndbog Mad til småtspisende Den nationale kosthåndbog Ernæringsterapeuten • Højere indhold af fedt og lavere indhold af komplekse kulhydrater og fibre end sygehuskosten • Fedtstoffer, fede mælkeprodukter og oste (øge energiindholdet) • Æg, kød, fisk, mælkeprodukter og oste (øge proteinindholdet) Kilde: Den nationale kosthåndbog • Gode kvalitets olier • Frø, kerner og nødder kværnet og bagt i brød og boller • Æg, fisk, lyst kød, mælkeprodukter hvis det tåles. • Økologisk kvalitet Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Mellemmåltider til småtspisende Den nationale kosthåndbog •
•
•
•
•
Energirige drikkevarer: Sødmælk Koldskål Kakao Milkshake Ernæringsterapeuten • Smoothie med god omega 3 olie, bær, proteinpulver • Knækbrød med hummus, postej, peanutbutter, tunmousse m.v. • Suppe • Juice,friskpresset grøntsager og lidt frugt • Pandekager Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Prostaglandinsyntesen = fedtstoffernes omdannelse Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Ældre og småtspisende Korn/stivelse
30%
Frugt/grønt
30%
Protein/fedt
40%
Cellemembranen • Fedtsyrerne er med til at bestemme, hvordan cellen kommunikerer med sine omgivelser. • Når vi har de rette fedtsyrer i kroppen – i den rette balance – er vores celler og væv elastiske og smidige. • Næringsstofferne kan komme ind til cellen og affaldsstofferne kan komme ud fra den. • Har vi eksempelvis for mange mættede fedtsyrer, vil cellemembranen blive stiv og det bliver vanskeligt for stofferne at diffundere igennem membranen. Marlene Lambertsen, Kostvejleder
27
01-05-2012
Prostaglandinsyntesen Omega 3 Omega 6 •
•
•
•
Majsolie Tidsleolie Solsikkeolie Vindruekerneolie Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Hørfrø olie, koldpresset Rapsolie, koldpresset Omega 9 er Olivenolie Fede fisk: sild, laks, makrel, hellefisk, ørred, sardin, tang Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Prostaglandinsyntesen fedtstoffernes omdannelse • Arkidonsyre: Behovet for denne fedtsyre er ikke stort, Arakidonsyre danner basis for Prostaglandin E2, som er involveret i alle smertetilstande og inflammationsprocesser. • Problemet ligger i, at den også findes direkte i kød, mælk, skaldyr og omdannelsen fra DGLA fremmes yderligere fra stimulanser og stress, hvorfor mange mennesker har et for højt niveau af arakidonsyre og dermed Prostaglandin E2. •
•
•
•
Prostaglandinsyntesen • For at omega 6 skal omdannes til PGE1 i så stort omfang som muligt, kræves det at der er nok vitaminer/mineraler tilstede. • Det er specielt B3, B6, E‐vitamin, C‐vitamin og magnesium som er i søgelyset. • Modsat hæmmes omdannelsen af mættet fedt, transfedtsyrer, over 1‐2 genstande alkohol, farve‐ og tilsætningsstoffer, stress og stimulanser. Marlene Lambertsen, Kostvejleder
28
01-05-2012
Prostaglandinsyntesen Dokumentation for ernæringsindsats • Vi kan påvirke dannelsen af prostaglandinerne ved at sørge for: • 1. En god kvalitet af olien (koldpresset, økologisk) • 2. Tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler ( især B6, Mg og Zn.) • 3. Undgå eller minimere mættet fedt, sukker, transfedtsyrer, alkohol, kolesterol, stress og rygning. • 4. Det rette forhold mellem omega‐3 og omega‐6. Forholdet mellem omega 3 og omega 6 i vores kost i dag bør være mellem 1:2 ‐1:1 • Det skønnes at ca. 30% af patienterne på danske sygehuse er underernærede, og at der under indlæggelsen kun indtages mad svarende til ca.60% af behovet for næringsstoffer. • Underernærede patienter har betydeligt længere indlæggelsestid end ikke underernærede. Kilde: sundhedsstyrelsen 2008 Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Småtspisende på hospitalet • På sygehuset kan stuegang, undersøgelses‐ og behandlingstidspunkter falde i spisetiden, og der sørges ikke altid for et kompenserende måltid, når undersøgelser er afsluttet, eller operationer aflyses. Det er derfor vigtigt, at der skabes en sammenhæng mellem behandlingen, patientens ønsker og den måltidsservice, der tilbydes. • Desuden har ernæringsproblemer været lavt prioriteret i mange år, og derfor er der en manglende opmærksomhed og viden om problemet. Kilde: Sundhedsstyrelsen 2008 Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Dokumentation for ernæringsindsats • I projektet Underernæring på Sygehuse blev 250 patienter screenet ved indlæggelsen på hvert af 3 sygehuse: Hobro‐Terndrup Sygehus, Nykøbing Falster Centralsygehus og Rigshospitalet. • Ca. 20 % af patienterne var i ernæringsmæssig risiko ved indlæggelsen. • Kun 25 % af disse patienter fik dækket deres ernæringsbehov. • Det varede 5 uger, før 90 % af risikopatienterne var udskrevet, mens 90 % af de patienter, der ikke var i ernæringsmæssig risiko var udskrevet inden 2 uger. • Hovedårsagerne til den manglende varetagelse af ernæringsproblemerne var mangel på procedurer og retningslinjer, mangel på uddannelse og viden samt mangel på praktisk erfaring . Kilde Sundhedsstyrelsen 2008 Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Hvorfor er underernæring hos ældre problematisk? • Større risiko for sygdom og komplikationer til sygdom • Nedsat sårheling • Dårligere hukommelse og koncentration • Nedsat muskelmasse , mobilitet, lunge og hjertefunktion • Øget faldtendens • Øget behov for hjælp i hjemmet • Længere genoptræningsbehov Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Aldersforandringer • Behov for mindre energi stiller større krav til kostens lødighed • Energiomsætning falder • Appetit regulation falder • Tandstatus • Skørere, lettere, tørrere, federe Marlene Lambertsen, Kostvejleder
29
01-05-2012
Væske • Ældre har en øget risiko for at få væskemangel. Det skyldes dels evnen til at føle tørst forringes med alderen og at kroppens indhold af væske mindskes med alderen, samtidig med at nyrens evne til at koncentrerer urin forringes. • Især ældre med konfusion, depression og feber samt ved indtagelse af vanddrivende medicin og under hedebølger, hvor der også forekommer tab af salt. Madudbringning Lækker indbydende duftede varm mad Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Maden skal smage af det, den er, og laves fra bunden. Det er unikt for et sygehuskøkken, at stille krav om økologi og ordentlig kvalitet, og samtidig holde budgettet. Bente Sloth har været tro mod dette fokus, og er derfor også headhuntet til at gøre det samme på Nordens største sygehus i Århus. Fordi maden er vigtig for vores velbefindende, og fordi økologi, kvalitet, sund mad går hånd i hånd ‐ også i stor skala, og også med et budget der holder Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Storkøkken –masseproduceret mad Økologi og mad fra bunden på Skejby Hospital Vi sparer penge på storkøkkener? 30
01-05-2012
Storkøkken eller ? Screeningsmetoder • Ældre på plejehjem skal selv lave med. Det vil give de ældre mere lyst til at spise mere og derved give dem flere kræfter. Forslag fra ældrekommissionen 2012 • Screeningsmetoder. Her tages udgangspunkt i patienter på hospital og ældre i primærsektoren. Hvorfor er det vigtigt at screene disse målgrupper? Hvilke tiltag har forskellige kommuner haft på området Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Screeningsmetoder Screeningsmetoder • Hovedformålet med at foretage en vurdering af ernæringsmæssig risiko, er at identificere de patienter, for hvem det må antages, at forløbet af deres sygdom bliver forværret hvis der ikke gøres en målrettet ernæringsindsats. • Danske læger har udarbejdet en screeningsmetoder NRS 2002, der bruges til at identificere patienter i ernæringsrisiko. • Undersøgelse viser at 40% af patienterne på de danske sygehuse er underernærede, og at ernæringstilstanden bliver dårligere under indlæggelsen. Kilde: Danmark i front med behandling af underernærede patienter Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Screening på hospitaler Screening på hospitaler • Vurdering af ernæringstilstanden bygger på: • En systematisk objektiv vurdering af ernæringstilstanden bør foretages hos alle patienter med en forventet indlæggelse på3 døgn eller derover, og for patienter i øvrigt der udviser tegn på fejlernæring. • En systematisk screening bør være udført indenfor 24 timer efter indlæggelsen, og regelmæssigt under indlæggelsen. • Den systematiske objektive vurdering af ernæringstilstanden baseres på oplysninger om Body Mass Indeks (BMI), nyligt vægttab over 50%, ændret nyligt kostindtag og sygdommens sværhedsgrad. • En undersøgelse fra 2007 viste, at der forekom barrierer på nogle danske sygehuse, som blandt andet gjorde, at der ofte ikke blev udført ernæringsscreening. Disse omfattede: travlhed, tidsmangel, mangel på motivation samt mangel på uddannelse og træning i at udføre ernæringsscreening Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Kilde Sundhedsstyrelsen 2007 Marlene Lambertsen, Kostvejleder
31
01-05-2012
Screening på hospitaler • Primær screening • Alle patienter som forventes indlagt i 3 eller flere dage og ikke er terminale, gennemgår indledningsvist en primær screening, hvor der tages stilling til følgende spørgsmål: • Er BMI <20.5? • Har patienten haft nyligt vægttab? • Har patienten haft nedsat kostindtag den sidste uge før indlæggelsen? • Er patienten svært syg? Hvis nej til alle, gentages disse efter en uge samtidig med at patienten vejes en gang ugentligt. Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Screening på hospitaler • Der er mere end 1 milliard kroner at spare hvert år i det danske sygehusvæsen ved at interessere sig for patienternes ernæring. Det er vist og dokumenteret i såvel studier, erfaringer som sundhedsøkonomiske analyser. • lavere sengedagsudgift, lavere medicinforbrug og færre reoperationer. Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Primær screening Screening på hospitaler • Sekundær screening: • Hvis "ja" til blot et spørgsmål, foretager lægen (eller sygeplejersken) en mere grundig sekundær screening med henblik på en vurdering af patientens grad af ernæringsmæssig risiko. Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Følgerne af underernæring • Tab af muskelmasse og nedsat muskelkraft, • Nedsat immunforsvar • Svækkelse De psykiske følger er bl.a. træthed, apati, af tarmvæggen og dermed nedbrydning af barrieren mod de bakterier, der findes i tarmen • Nedsat sårheling og risiko for udvikling af tryksår. • svækket hukommelse og depression. Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Screening i primærsektoren • Alle ældre som visiteres til hjemmepleje, madudbringning eller som flytter på plejecenter bør gennemgå en primær screening, hvor der tages stilling til følgende spørgsmål: • Hvordan er ernæringstilstanden, dvs. har den ældre haft nyligt vægttab? • Og/eller har den ældre haft nedsat kostindtag? • Forekommer der en eller flere ernæringsmæssige risikofaktorer? • Hvis nej, gentages disse efter en måned samtidig med at den ældres vejes. Marlene Lambertsen, Kostvejleder
• MNA = Mini Nutritional Assesment Er en hurtig vurdering af risiko for ernærings mangler Marlene Lambertsen, Kostvejleder
32
01-05-2012
Screening af patienter og ældre i primær sektoren Hvem varetager screening? •
•
•
•
•
•
•
• Omkring 10% af raske hjemmeboende ældre med tilknytning til hjemmeplejen og ca. 50% af beboerne på plejecentre og lign. har et utilstrækkeligt energiindtag. Disse patienter er i stor risiko for indlæggelse på sygehuse. Kilde: Den nationale kosthåndbog Sygehus før udskrivelsen Hjemmesygeplejersken Social –og sundhedsassistenter Forebyggende hjemmebesøg Praksissygeplejerske Ambulatorie Geriatrisk team eller tilsvarende Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Danmark og kommunale tiltag 835.000 danskere over 65år Heraf modtager 178.000 hjemmehjælp 78.000 bor på plejehjem, i ældreboliger og lign. Undersøgelser af ældre klienter og beboeres ernæringstilstand viser, at ca.20% er underernærende og 60% er undervægtige. Heraf får langt de fleste for lidt vitaminer og mineraler, fordi de er småtspisende. • 15% af mænd i aldersgruppen 65‐79år er svært overvægtige. • Underernæring og overernæring koster samfundet mange penge – pga. øget sygelighed og behov for hjælp. •
•
•
•
Forskning ”En del uhensigtsmæssige indlæggelser er blandt andet karakteriseret ved at være relateret til væskeindtag og ernæringstilstand, som kræver løbende årvågenhed og hurtig indgriben – og som kommunerne derfor har det største potentiale at sætte ind overfor” Kilde: Vinge S & Buch MS. Uhensigtsmæssige indlæggelser –muligheder og perspektiver for kommunerne. FOKUS, DSI 2007 Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Kommunernes tiltag Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Kommunernes tiltag • Forskellige kommuner har udviklet ernæringstiltag for ældre medborgere. • God ernæring er et værktøj til at øge den enkelte ældres livskvalitet • Kommunen leverer en god service, som også sparer penge på bundlinjen. • Fredensborg, København, Ålborg, Hvidovre, Fåborg Midtfyn, Middelfart, Randers‐Grenaa kommuner. Marlene Lambertsen, Kostvejleder
• Danmark får flere og flere ældre, der har brug for diætbehandling • Flere steder i landet har det allerede vist sig, at inddragelse af kliniske diætister i ældreplejen giver markante resultater – både helbredsmæssigt for den ældre og samfundsøkonomisk Marlene Lambertsen, Kostvejleder
33
01-05-2012
Kommunernes tiltag Fredensborg kommune • Generelt har man i kommunerne ansat folk med ernæringsmæssig baggrund. • Der er fokus på individuel kostvejledning til de ældre. • Screeningsmetoder tages i brug. • Undervisning til personalet i ernæring. • Fokus på individuel ernæring ved hjemmebesøg til ældre over 75år • Diætister underviser visitatorer og personalet i hjemmeplejen om kost til småtspisende. • Klinisk diætist og socialrådgiver varetager de forebyggende hjemmebesøg til ca. 1600 Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Københavns kommune • Fokusområdet at implementere og evaluere screeningsredskaber til opsporing af ældre i ernæringsmæssig risiko. • Evalueringen viste at en høj andel af de ældre, der blev opsporet havde gavn af den iværksatte ernæringsterapi. • Ernæringsterapien var relativ billig idet den visiterede ekstra tid per borger svarede til 4 sygeplejetimer. • Rådgive visitation og sygeplejersker i forbindelse med kost og ernæringsydelser. Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Forskning ”En hyppig forekommende barriere når det gælder ældres ernæring er manglende viden. Alle personalegrupper bør derfor have mulighed for (efter)uddannelse indenfor området” Kilde: Europarådet. Nutrition in care homes and home care. From recommendations to action. Council af Europe Publishing 2009 Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Aalborg kommune Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Ålborg kommune • I Ålborg er der oprettet en ny forvaltning, som næsten udelukkende har til formål at tænke i sundhed i bred forstand. • På madudbringningsområdet er der lavet en kostpolitik som har til formål at ensrette de forskellige køkkeners tilbud, og som sikrer, at alle pensionister uanset hvor i kommunen de bor, har mulighed for at få en kost der er tilpasset dem (fx tygge/synke venlig kost). Marlene Lambertsen, Kostvejleder
• Alle ældrecentre, pensionistforeninger og lign. kan få besøg af den kliniske diætist til foredrag om ældre og ernæring • Alle grupper i ældreplejen kan få besøg af den kliniske diætist til undervisning om ernæringens betydning i alderdommen, eller specifikke sygdomme (diabetes) • Alle småtspisende kan få besøg af den kliniske diætist til individuel vejledning Marlene Lambertsen, Kostvejleder
34
01-05-2012
Hvidovre kommune Fåborg Midtfyn kommune • 3 kliniske diætister, den ene med ansvar for ældreområdet • Hvidovre kommune tilbyder individuel diætvejledning til borgere med type2 diabetes, hjerte‐karlidelser, overvægt og småtspisende borgere. • En førstegangs vejledning af 1 time og herefter 3 opfølgende samtaler • De praktiserende læger benytter sig i stigende grad af tilbuddet om at kunne henvise til diætbehandling • Systematisk ernæringsscreening af de ældre borgere (+65år) • Ernæringsscreening skal støtte den ældre borgers muligheder for at få tilstrækkelig energi til at opbygge og vedligeholde daglige funktioner og behov. Formålet var endvidere at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser, hvor underernæring er en medvirkende årsag. • De ældre fik information omkost og bevægelse • Undervisning af personalet i ernæring • Udarbejdet screeningsskemaer, arbejdsark og pjecer om ernæring til de ældre. Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Middelfart kommune • Forebygge fejl og underernæring på kommunens plejecentre • En undervisningsdag til hele plejen i ernæring til ældre. • Mellemmåltidsfolder blev udarbejdet • Nem og hurtig screeningsmetode • Brochurer målrettet borgere, hvor den anbefalede kost beskrives • Vejledningsmateriale til plejepersonalet, vikarer, studerende m.m. i screeningsmetoden Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Forskning ”På trods af et betydeligt forebyggelses potentiale i forhold til ældres underernæring er der meget få eksempler på systematisk forebyggelse på området” Kilde: Højgaard B, et al. Evidensbaseret forebyggelse i kommunerne. DSI rapport 2006;2007 Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Randers – Grenaa kommuner • Kommunens ældre blev ernæringsscreenet og diætbehandlet. • Resultater: sundere, raskere, gladere og ”billigere” ældre. • Ernæringstilstanden og den generelle helbredstilstand blev forbedret. Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Randers ‐ Grenaa • For kommunen betød det færre udgifter til hjemmeplejen og ældre, der var mere raske eller kom sig hurtigere oven på en hospitalsindlæggelse. • Forøget livskvalitet for de ældre. • Dokumentation for at 5‐6 besøg af en klinisk diætist hos den ældre kan spare op mod 40.000 kr. om året pr. borger. Marlene Lambertsen, Kostvejleder
35
01-05-2012
Ernæring – den store bølge • En absolut og optimal kost for alle findes ikke. • En gennemsnits‐ eller "ganske almindelig dansk" kost er ikke nødvendigvis sund. • De fleste kosttyper er mere påvirket af reklame end af, hvad der faktisk er konstateret som sundt. • Animalsk protein er ikke nødvendigt i en optimal kost, men mange har det bedst med at få animalsk protein. • Mælk er ikke nødvendig som kalkkilde ‐ størstedelen af jordens befolkning lever fint uden. Ernæring – den store bølge • Sukker (fra sukker, honning osv.) er ikke et nødvendigt næringsstof. • Farve‐ og andre tilsætningsstoffer giver bevislige helbredsproblemer hos en del af befolkningen ‐ uanset hvad autoriteterne siger. • Enhver, som er syg eller blot har symptomer, har sandsynligvis ernæringsmæssige mangler eller andre problemer, der kan afhjælpes af ernæringsterapi. • Ernæringsmæssige mangler findes også hos mennesker, som lever af en fuldgyldig ‐ sund ‐ balanceret kost. Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Mad er ikke bare mad • Maden symboliserer værdier og traditioner, og den rummer kulturelle, sociale og psykologiske dimensioner, som rækker langt ud over det enkle formål at få spist nok til at dække behovet for energi og næringsstoffer. • Mad knytter mennesker sammen. Det er vigtigt at se maden og måltiderne i dette brede perspektiv og at etablere en forståelse på tværs af fag og kulturer, hvis det skal lykkes at leve op til patienternes rettigheder med hensyn til ernæring under et sygehusophold Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Ernæring – den store bølge • Tak for opmærksomheden! • Jeg håber, at du fik ny viden med dig. • Tak for i dag  Marlene Lambertsen, Kostvejleder
Marlene Lambertsen Kostvejleder & Ernæringsterapeut Tlf. 22151032 Marlene Lambertsen Kostvejleder og Ernæringsterapeut marlenelambertsen@yahoo.com Tlf. 22151032 Marlene Lambertsen, Kostvejleder
36

fra evidens til forandring - Frida

Transcription

Similar documents

Program: Dimissionen 24.01.2012

Folder - Greve Basket

Dansk Folkeblad nr. 1 2011

Hvad fanden er det, jeg har gjort!? - Omnibus

- KBH Andelskasse

Birgitte Schades speciale