Læsestof til Olie

Transcription

Læsestof til Olie

HORNE EFTERSKOLE
Indholdsplan
i henhold til lovgivning
Skoleåret 2011-12
HORNE EFTERSKOLE
Efterskole der får dig til at vokse
Indholdsfortegnelse
Indledning
3
Skoleårets rammer
4
Pædagogisk profil
5
Faglig profil og fagbeskrivelser
9
Forældresamarbejde
21
Funktionsbeskrivelser
24
Dagsrytme
34
Skolekalender
34
Totalskema
34
Tjenesteplan
34
Årsplaner
35
2
HORNE EFTERSKOLE
Indledning
Denne indholdsplan indeholder skolens samlede beskrivelse af undervisningen og
samværet på skolens kurser for skoleåret 2011-12. Indholdsplanen beskriver skolens virke
som delt mellem faglig prøveforberedende undervisning på den ene side og
almendannende livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse på den anden.
I henhold til gældende lovgivning redegør indholdsplanen for de lovmæssige krav til
undervisning og samvær ved at beskrive elevernes undervisning og de fastsatte slutmål,
såvel som planlagte aktiviteter, herunder:
kursusperiode
undervisningsdage
ugeskema
fag
faggrupper
uddannelses- og erhvervsvejledning
pædagogisk tilrettelagte ekskursioner
studieture
lejrskoleophold og erhvervspraktik
samt det pædagogisk tilrettelagte samvær
Ændringer i løbet af skoleåret indarbejdes og godkendes undervejs, således at kursets
faktiske indhold er beskrevet (Tilskudsbekendtgørelsen, BEK nr 604 af 24/06/2009).
LBK nr 689 af 22/06/2011
§17 Stk. 2. Bestyrelsen godkender årligt en plan for skolens kursusvirksomhed (årsplanen)
og en plan for indholdet af det enkelte kursus (indholdsplanen). Skolen skal offentliggøre
sin årsplan på skolens hjemmeside på internettet. En efterskole, husholdningsskole og
håndarbejdsskole skal tillige offentliggøre sine indholdsplaner på skolens hjemmeside på
internettet. Bestyrelsen kan bemyndige forstanderen til at godkende indholdsplanen.
3
HORNE EFTERSKOLE
1.
Skoleårets rammer
1.1 Skoleåret
Skoleåret 2011-12 indeholder 42 ugers undervisning og løber fra 7.8.2011 – 23.6.2012
1.2 Årsplan
Skolens årsplan for skoleåret er godkendt af bestyrelsen og findes på skolen hjemmeside.
1.3 Formål og værdigrundlag
Vedtaget i bestyrelsen d. 28.4.2008.
Horne Efterskole bygger på et kristent livs- og menneskesyn:
Det kristne livs- og menneskesyn præger skolens dagligdag, ugens aktiviteter og årets
gang.
Medarbejderne arbejder ud fra et kristent livs- og menneskesyn og bidrager dermed til at
respekt og ansvar for den enkelte såvel som for fællesskabet danner grundlag for et
ligeværdigt samvær.
Faget Kristendomskundskab er obligatorisk og kundskab om kristendommen, som den
kommer til udtryk i Den evangelisk-lutherske kirke er det centrale undervisningsindhold.
Her får eleverne mulighed for erkendelse gennem samtaler, hvor det kristne budskab er i
centrum.
Horne Efterskole er en kulturåben skole:
Skolen er med sit kristne livs- og menneskesyn åben for alle unge uanset kulturel, etnisk,
social og religiøs baggrund.
På skolen brydes livsanskuelser og holdninger i undervisning og samvær.
Skolen har kulturmødet i centrum såvel i forhold til det lokale og nationale, som det
europæiske og globale.
Horne Efterskole har livsoplysning som en bærende tanke for hele skolens virke:
Det er skolens hensigt at oplyse om tilværelsen med alle dens nuancer og udfordringer for
derigennem at styrke den enkelte elev i sin dannelsesproces.
Skolen skaber rum for menneskelig modning og faglig fordybelse.
Skolen fokuserer i sit virke på samtale og dialog mellem mennesker.
De gældende vedtægter for Horne Efterskole findes på skolens hjemmeside.
4
HORNE EFTERSKOLE
2.
Pædagogisk profil
2.1 Hornes pædagogiske mål
Hornes pædagogiske mål er at udvikle eleverne til at være selvstændige unge, der hviler i
sig selv, er fagligt rustede og kender værdien i fællesskabet.
Oplevelsen af at lykkes og fungere i fællesskabet skabes gennem tryghed og tydelighed,
og ved at stille krav, der får eleverne til at vokse.
2.2 Værdibaseret skole
Horne er en værdibaseret skole, der lige siden starten i 1891 har hentet sine værdier i det
kristne livs- og menneskesyn. Kristendom rummer menneskelige kerneværdier, som er
vigtige at fastholde som værdigrundlag for at give ramme og retning for skolens
holdninger og handlinger.
Kristendom på Horne ses dermed ikke som læringsfag, men er indarbejdet i
morgensangen som billedbaggrund og referenceramme, så kundskab, livsoplysning og
historiefortælling balanceres i morgensangstemaerne, både som medbillede og modbillede.
Dette syn på kristendommens plads i skolen gør, at det ikke ses som prøvefag, men er
fritaget for prøve. Så længe faget handler om at bestå en prøve, er det prøven og ikke
indholdet, der er i fokus. Og det er ikke meningen med noget fag, heller ikke kristendom.
Med til at fastholde Horne som værdibaseret skole hører også, at vi beder Fadervor hver
morgen. Ikke med tvang, men for at pege på, at det daglige brød ikke kommer af sig selv.
Endelig er det afgørende for Hornes værdiforståelse, at skolen er en kulturåben skole,
også når det gælder livsgrundlag. Derfor står kristendom ikke alene på skolen, men
perspektiveres i forhold til andre religioner, ateisme og værdirelativisme for at berige
diskussionen om livsgrundlag og styrke elevernes refleksion over mangfoldigheden i valgt
af livsgrundlag.
2.3 Pædagogik i 4 årstider
Et efterskoleår på Horne er bygget op om 4 faser - eller årstider - som følger naturens
skiftende årstider.
August-oktober
Verden er ny - fællesskabet opdages
Om at få en spændende og tryg start
November-december
Verden er alligevel ikke ny - fællesskabet prøves
Om at komme videre trods nederlag
Januar-marts
Verden er rummelig - fællesskabet bærer
Om at se muligheder og tro på egne evner
April-juni
Verden venter - fællesskabet peger fremad
Om at gøre sig klar til nye udfordringer
5
HORNE EFTERSKOLE
2.4 Bag om de 4 årstider
Verden er ny
Verden er ny, når man starter på efterskole. Det er en fantastisk mulighed for at starte
forfra og forme sig selv og sin identitet på en ny og bedre måde. Det er som at blive
plantet i en ny og sund jord, og derfor hedder den første fase Verden er ny.
Familiestrukturen introduceres, og der er nye fag og nye lærere. Linjerne tager form, og vi
skal på introtur, pilgrimsvandring, give en dags arbejde til vores venskabsskole i Nigeria
og slutte det hele af med en kæmpe efterårsfest. Verden er ny løber fra skolestart til
efterårsferien.
Verden er alligevel ikke ny
Men langsomt bevæger den første tids begejstring og sensommer over i efterår. De
stærke farver og sensommergløden falmer, og dagene bliver kortere og koldere. På
samme måde bevæger efterskolepulsen sig over i en ny fase. Begejstringen falmer, og
hverdagen afslører, at heller ikke på en efterskole er verden ny. Ens egne svage sider
brydes med de andres. Glansbilledet holder ikke, og det er nemt at føle sig svigtet.
Sådan er november, og derfor er det vigtigt at tænde lys, for at se klart og for at jage
mørket på flugt.
Derfor tager vi på tur, af sted, væk fra skolen. Og hjemme igen laver vi musical i en hel
uge, hvor alle har en opgave og kan se værdien i at være med.
Verden er alligevel ikke ny løber fra efterårsferie til jul. Og hen mod jul pynter vi op,
hygger og inviterer bedsteforældre på besøg. For det handler om at se værdien i
fællesskabet, og det handler om at komme videre trods nederlag. For livet er et liv på
trods.
Verden er rummelig
Når julen er overstået og vi er tilbage på skolen, banker den vigtigste og sværeste tid på
døren. Det er januar, og det er mørkt når vi står op, og mørkt, når vi går i seng. Men
dagene bliver langsomt længere og lysere.
Det er nu, vi høster de første spirer af efterårets oplevelser. Skolen er tryg hverdag, og
rutinerne og fællesskabet er blevet rammer, der giver mening, og langsomt vokser en ny
tro på egne evner frem som et fornyet og styrket selvværd. Fagligt flytter man sig, og
man er modnet menneskeligt og socialt, blevet mere fokuseret og mere rummelig i sin
livsindstilling.
Men skolen er ikke mål i sig selv. Det handler om at ud over skolen og ud over ens egen
virkelighed. Derfor bruger vi januar og februar på at forberede udlandsturene, samtidig
med at vi arbejder med fremtidsønsker og uddannelsesmuligheder forud for tilmelding til
ungdomsuddannelsen.
Verden er rummelig løber fra januar til marts, og hen mod påske er det tydeligt, at der er
sket en kæmpe udvikling i eleverne. Det er hemmeligheden - og magien - i
efterskolepulsen.
Verden venter
Efterskole er 42 intense uger, og fra vi kommer tilbage efter udlandsture og påskeferie er
der ikke langt tid til at samle op på alt det faglige og forberede sig til de afsluttende
prøver. Men det hele har fået en ny dimension. Fokus har flyttet sig fra mig til vi, og fra
jeg kan ikke til jo jeg kan. Efterskole er venskab for livet, men er også udvikling for livet.
Udlandsturene og et års stærkt fællesskab har skabt modenhed og givet mod. Mod til at
gå til prøve og give den hele armen, og mod til at møde udfordringer efter sommerferien.
2.5 Mangfoldighedens anerkendende pædagogik
Vi tror, mangfoldighed er en forudsætning for fremtidens samfund. Derfor ser vi en værdi
og pædagogisk udfordring i at skabe en anerkendende skole med plads til at være
forskellig og stadig være en del af fællesskabet. Det har skabt en anerkendende
mangfoldighedspædagogik på Horne, der gør verden og den enkelte elev større og
fremmer medmenneskelighed og samhørighed.
6
HORNE EFTERSKOLE
Mangfoldigheden er naturligt til stede allerede første dag, når man flytter sammen med en
værelseskammerat, man ikke kender, og bagefter samles til spisning sammen med 125
andre unge.
Derfor udfordrer vi eleverne gennem anerkendende dannelsestænkning og livsfilosofi til at
se storheden og dybden i livet og ikke lade sig nøjes med det umiddelbare.
Det er i mødet med andre mennesker og kulturer, at vi finder os selv uden at låse os fast i
os selv.
2.6 Hornes 7 pædagogiske rum
Livet på en efterskole kan inddeles i 7 rum eller 7 sider af tilværelsen.
Det åbne rum
Det familiære rum
Det fortrolige rum
Det private rum
Det eksistentielle rum
Det faglige rum
Det kreative rum
Nogle ting læres i fællesskab
Andre ting læres i familien
Nogle ting forudsætter fortrolighed
Andre ting er forbeholdt en selv
Skaber dybde og perspektiv
Fokuserer på faglighed
Slipper det kreative løs
Det store fællesskab er som et åbent rum med plads til alle. Familien er det nære og
trygge rum, hvor vi mødes som en lille gruppe, spiser og snakker sammen, og får hjælp
og støtte af familielæreren.
Det fortrolige rum er det, vi kun deler med de allernærmeste venner, og det private rum
er der, hvor vi sætter grænser, og vil være os selv.
I det eksistentielle rum er der plads til at tænke og drømme - og til at vokse i forståelsen
af livet.
Og i det faglige og det kreative rum udfolder vi os fagligt eller kreativt. Suger til os, og
skaber muligheder og fremtid.
Både som elev og som lærer er det vigtigt at anerkende styrken og begrænsningen i de
forskellige rum.
2.7 Familien på Horne
Familietanken er en vigtig del af Horne Efterskole. Familien er det faste holdepunkt og
dermed ikke noget, man vælger til eller fra. Familien består af 8-9 elever og
familielæreren. Den er konstrueret på tværs af skolens rammer, i et mix af drenge og
piger. Dette for at skabe en samhørighed, som medvirker til et mangfoldigt og
inspirerende efterskoleliv.
Familien er elevernes trygge base, hvor der er plads til det lille og nære fællesskab. Der er
plads til fordybelse, refleksion og dialog om forskellige emner som tilhører et
efterskoleophold.
Ved et ugentligt familiemåltid og efterfølgende familiemøde vil der veksles mellem aktuelle
emner, evt. konfliktløsning, aktiviteter og planlægning af weekender og arrangementer
mm.
Vigtige stikord for familien er
Samhørighed og samtale
Ejerskab
Indflydelse og medbestemmelse
Respekt
7
HORNE EFTERSKOLE
Ansvar og pligt
Fællesskabet defineres af eleverne
Familielærerens funktion
Familielærerens opgave er at være familieelevernes primære voksne, som tager de
ovenstående temaer op til refleksion og dialog i den enkelte familie, så emnerne
perspektiveres både i forhold til skolens dagligdag, men også i tilknytning til en
demokratisk/samfundsmæssig vinkel. Familielæreren afholder samtaler med den enkelte
elev, hvor elevens målsætninger, forventninger, styrker/svagheder etc. belyses.
Eleverne skal mærke, at familielæreren vil dem og har et positivt og anerkendende fokus
på eleverne. Familielæreren er rollemodel for eleverne.
De øvrige faglærere informerer familielæreren i aktuelle situationer.
Familielæreren er ligeledes kontaktpersonen mellem skole og hjem.
Forældrekontakten er central fra dag et og løbende gennem skoleåret.
2.8 Elevindflydelse gennem Hornetinget
Hornetinget er Horne Efterskoles elevråd og sammensat af en valgt repræsentant fra hver
familie samt to lærere, der fungerer som facilitatorer. Hornetinget sikrer, at skolens
elevdemokrati fungerer i praksis ved at afholde jævnlige møder og stå for det månedlige
stormøde, hvor alt kan diskuteres - og bli'r diskuteret.
Lærerrollen som facilitator skal forstås som en balancering mellem at være modvægt og
stå fast, men også fornemme, hvornår fællesskabet er stærkt nok til at revidere regler og
rammer uden at gå på kompromis med skolens grundlæggende værdier.
2.9 Hornemad og horneManifest
horneManifestet
Fra produktionsenhed til åbent oplevelsesværksted
Jeg har en ambition om at vores køkken kan blive et
eksempel til efterfølgelse i efterskolekredse.
Jeg har lyst til at fremme 'Det rigtige måltid' og jeg mener,
at det er en nødvendighed med rigtig mad til rigtige
mennesker.
Jeg tror, at hvis vi løfter i flok, bliver verden lidt bedre både
lokalt og globalt.
Jeg tror på, at konstant udvikling, et højt fagligt niveau og
personligt engagement er nogle af de egenskaber, der skal
til for at vi ikke kommer til at sidde fast i en vanedrevet
hverdag.
Alle, både unger og voksne, lever efter forbilleder. Jeg vil
være værd at kigge efter både fagligt og menneskeligt.
Jeg har lyst til at være med til at give efterskoleelever
oplevelser for livet.
Uffe Truelsen 2010
Kok, Horne Efterskole
8
HORNE EFTERSKOLE
Nøgleord for maden på Horne
For indlevelse, oplevelse og efterlevelse
Vi
Vi
Vi
Vi
Vi
Vi
Vi
Vi
bruger kun økologiske basisvarer.
bruger aldrig præfabrikerede råvarer.
tænker ansvarligt mht. affaldssortering, energiforbrug og emballering.
bruger aldrig convenience food eller pulver, men laver alt fra bunden.
arbejder kun med naturlige smage.
bruger kun frisk fisk fra vores lokale havn.
tænker kreativt og går nye veje, også selv om vi fejler i ny og næ.
bruger altid værdsættende kommunikation, både overfor eleverne og
mellem kollegaer.
Vi arbejder med årstidens grøntsager.
Vi lover at have tungtvejende argumenter, hvis vi bryder ovenstående.
9
HORNE EFTERSKOLE
3.
Hornes faglige profil
De centrale kundskaber og færdighedsområder
Fra skoleåret 2011-12 er timetallet i flere fag øget væsentligt for at styrke CKF’et (de
centrale kundskaber og færdighedsområder) i skolens faglige undervisning. Men øget
vægtlægning på CKF skabes ikke af timetal alene, hvorfor der er afholdt kurser i
læringsledelse og tilrettelæggelse af undervisningen for at styrke den enkelte elevs
udbytte mest muligt.
Niveaudelt undervisning
På Horne Efterskole spiller det faglige en stor rolle. Det er vigtigt at lære, og det er vigtigt
at forstå, at vi hver især lærer i forskellig hastighed. Derfor har vi niveaudelt undervisning
på alle de adgangsgivende prøvefag. Vores erfaring fortæller os, at vi på den måde sender
de unge videre med troen på sig selv og troen på, at de kan!
Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs standpunkt fra den tidligere skole,
og giver mulighed for at flytte eleven til et andet niveau undervejs, såfremt et andet
niveau passer bedre.
I prøvefag går man til prøve
Det er skolens profil, at man går til prøve i de prøvefag, man er tilmeldt.
Undervisningen leder frem til prøve, enten FSA efter 9. eller FS10 efter 10.. Elever, der
ikke har aflagt FSA, kan i stedet for FS10 aflægge FSA efter 10.. Prøverne følger
Undervisningsministeriets bekendtgørelser i de enkelte fag.
Folkeskolens afsluttende prøver efter 9. klasse (FSA) er inddelt i bundne prøver og prøver
til udtrækning.
Bundne prøvefag
Dansk (skriftlig og mundtlig)
Matematik (skriftlig)
Engelsk (mundtlig)
Fysik/kemi (mundtlig)
Se
Se
Se
Se
afsnit
afsnit
afsnit
afsnit
3.1 og 3.1.1
3.2
3.3
3.4
Prøvefag til udtræk
Engelsk (skriftlig)
Tysk/fransk (mundtlig)
Historie (mundtlig)
Samfundsfag (mundtlig)
Geografi (skriftlig)
Biologi (skriftlig)
Se
Se
Se
Se
Se
Se
afsnit
afsnit
afsnit
afsnit
afsnit
afsnit
3.5
3.6
3.7
3.7
3.8
3.9
Elever i 9. klasse er automatisk tilmeldt prøve.
Kristendomskundskab er på Horne ikke et prøvefag.
Prøven efter 10. klasse, folkeskolens 10. klasseprøve (FS10) består af:
Dansk (skriftlig og mundtlig)
Matematik (skriftlig og mundtlig)
Engelsk (skriftlig og mundtlig)
Tysk, valgfag (skriftlig og mundtlig)
Fysik/kemi, valgfag (praktisk/mundtlig)
I 10. klasse kan man vælge at kombinere prøverne, så man aflægger FS10 i nogle fag og
FSA i andre.
3.1 Dansk
Formål
- At udvikle elevernes sans for perspektiver, værdier og identitet ved gennem andres
livserfaringer og udtryksformer at møde nye muligheder for livstydninger og herved styrke
sin egen identitet.
10
HORNE EFTERSKOLE
- At fremelske elevernes nysgerrighed og lyst til at lære, at fordybe sig i samt at forholde
sig til forskellige former for tekster.
- At give nyt kendskab til andre og ældre tider og kulturer gennem litteraturen og dens
historie.
- At bruge fagets værktøj og sproget som middel til ”beskrivelser” af den enkeltes og af
vor fælles virkelighed.
Indhold
Der arbejdes med fortællinger, myter, sagn, eventyr, noveller, romaner, digte, drama,
billeder, film, artikler og reportager m.m. Dette fortrinsvist i temaer, som tager
udgangspunkt i genrer, analyse eller i elevernes hverdag.
Med hensyn til det skriftlige arbejde lægges der vægt på, at dette skal have en funktion.
Metode
Undervisningen planlægges i samarbejde mellem lærer og elever. Individuelt, tomands-,
gruppearbejde eller klasseundervisning, der kan være lærer- eller elevstyret.
Alt i alt metoder, der vægter dialogen og samtalen højt. Som også derfor giver størst
mulighed for at stille spørgsmål og finde svarmuligheder i dialog med teksterne og med
hinanden.
Timetal
5 lektioner ugentligt.
3.1.1 Dansk Som Andetsprog (DSA)
Formål
Formålet med undervisningen i dansk som andetsprog er, at tosprogede elever på
baggrund af deres samlede sproglige og kulturelle forudsætninger tilegner sig færdigheder
i at forstå og anvende talt og skrevet dansk. Undervisningen skal styrke elevernes lyst til
at bruge dansk, og den skal udvikle deres bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse og om
dansk kultur.
Fagbeskrivelse
Undervisningen fremmer den enkelte elevs personlige og sproglige udvikling og forståelse
af samspillet mellem dansk sprog og kultur og elevens sproglige og kulturelle baggrund.
Undervisningen bidrage herved til, at eleven udvikler forudsætninger for en aktiv og
ligeværdig deltagelse i skole og samfund, samt forberede til videre uddannelse.
Undervisningen styrker elevernes følelse af selvværd og fremme deres oplevelse af sprog
som kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet.
Slutmål
Slutmål følger Fælles Mål 2009
Prøve/Evaluering
Folkeskolens Afgangsprøve (FSA)
Folkeskolens 10.klasseprøve (SF10)
Timetal
8 lektioner ugentlig.
3.2 Matematik
Formål
Undervisningen i matematik på Horne har til formål
- at eleverne tilegner sig grundlæggende matematiske begreber og indsigt i
udvalgte områder inden for faget
- at eleverne tilegner sig arbejdsmetoder, så de på egen hånd og i
samarbejde med andre kan formulere og løse problemer og skaffe sig
viden
11
HORNE EFTERSKOLE
- at eleverne opnår færdighed i at bruge faget som beskrivelsesmiddel og
øvelse i at løse praktiske problemer
Indhold
- Der arbejdes med de reelle tal, herunder kvadratrødder og kubikrødder.
- Der øves i reduktion af bogstavudtryk, arbejdes med ligninger, uligheder
og lineære funktioner, herunder grafisk afbildning. Desuden arbejdes med
andengradsligninger og –uligheder. Ligeledes arbejdes der med hyperbler.
- Praktiske spørgsmål fra familieøkonomi og handelsregning samt areal og
rumfang indgår ligeledes i undervisningen. Geometrien repeteres fra
tidligere år. I forbindelse med beskrivelse af praktiske situationer ved data
skal eleverne opøves i at bestemme sig for, hvilke data, der skal
behandles, og i nogle tilfælde bør de selv foretage indsamlingen, herunder
indgår begreberne hyppighed, frekvens, kumuleret hyppighed og –
frekvens samt fraktiler og endelig gennemsnitsberegninger –middeltal,
median og typetal.
- Der arbejdes videre med sandsynlighedsberegning, såsom hændelser,
udfaldsrum og sandsynlighed. Desuden arbejdes med lette kombinatoriske
øvelser.
- Samfundsmæssige forhold inddrages i det daglige arbejde.
- Der anvendes PC i undervisningen, hvor det er muligt.
Metode
Vekslen mellem gennemgang af teori, anvendelse af opgaver og undersøgelser.
Klassearbejde, gruppearbejde, samarbejde eleverne indbyrdes og individuelt arbejde.
Timetal
3.3 Engelsk
Formål
Undervisningen i engelsk på Horne har til formål at eleverne tilegner sig større færdighed i
forståelsen af det talte engelske sprog, og at de mundtligt og skriftligt behersker sproget.
Desuden tilsigter undervisningen at udbygge elevernes viden om kultur- og
samfundsforhold i engelsktalende lande.
Indhold
Lytteforståelse i mødet med engelsk anvendt som modersmål i forskellige regionale og
sociale varianter og som internationalt kommunikationsmiddel.
Mundtlig sprogfærdighed f.eks. gennem referater, fremlæggelser og foredrag samt ved at
tage del i debatter, diskussioner og samtaler.
At handle i overensstemmelse med gængse sociale omgangsformer i engelsktalende lande.
At læse og bearbejde forskellige typer tekster såsom nyhedstekster, reklamer, noveller,
digte, sangtekster m.v..
Selvstændigt at kunne bruge forskellige informationskilder f.eks. internettet og tidsskrifter.
At skrive længere sammenhængende tekster, hvori indhold og stil søges afpasset læser og
formål.
At udtrykke sig hensigtsmæssigt i længere sammenhængende skriftlige fremstillinger mod
den størst mulige grad af sproglig variation og korrekthed.
At kunne formidle budskaber ved hjælp af forskellige præsentationsformer f.eks. plancher,
redegørelser, dramatiseringer, videooptagelser, e-mails m.v..
De forskellige teksttyper indgår i emneundervisning. Relevante områder er: kultur- og
samfundsforhold, uddannelse og erhverv, aktuelle problemstillinger, miljøspørgsmål,
minoriteter, menneskerettigheder m.v..
Der arbejdes med centrale grammatiske områder, der så vidt muligt integreres i
tekstarbejde og mundtlig og skriftlig fremstilling.
Forskellen mellem 9. og 10. klasse: I 10. klasse arbejdes med emner, der tilgodeser en
større modenhed i elevgruppen og som lægger op til, at eleverne arbejder med en højere
grad af selvstændighed, præcision og fordybelse.
12
HORNE EFTERSKOLE
Metode
Der skiftes hyppigt mellem forskellige organisationsformer: individuelt, par, grupper,
klasse - afpasset til forskellige aktiviteter.
Timetal
4 lektioner ugentligt.
3.4 Tysk
Formål
Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og
færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig skriftligt og
mundtligt. Desuden at udbygge elevernes viden om tysktalende lande.
Indhold
Undervisningen i tysk på Horne Efterskole skulle efterhånden gerne kunne afvikles på en
sådan måde, at oplevelse, indsigt og samarbejde kan styrkes i et for eleverne aktivt forum
på basis af skolens værdigrundlag. Herved skulle eleverne gerne kunne opretholde/udvikle
lysten og engagementet til at beskæftige sig med tysk sprog og kultur. Efterskolens store
sociale fællesskab er et helt igennem ideelt afsæt for sproglig og personlig udvikling i såvel
teoretiske som praktiske sammenhænge.
Sproglig udvikling foregår langt bedst i et mellemmenneskeligt fællesskab/forum.
På Horne Efterskole er kreative sider som drama, musik, billedkunst og foto opprioriteret
og her indover skal faget tysk gerne kunne poppe op på kryds og tværs. Utallige ”sider”
fra de kreative fag skal kunne flyde over i tyskundervisningen og vise versa. Oplevelser og
kundskaber og mulighed for at udveksle tanker, holdninger, følelser vil opstå i nye
tværfaglige sammenhænge. Derved bidrager tilegnelsen af sproget til elevernes personlige
udvikling. Døgnet rundt befinder eleverne sig i et dynamisk, kreativt socialt miljø, som
danner et naturligt udgangspunkt for at udtrykke sig i umiddelbare relevante
arbejdssituationer – herunder samtaler, fremstilling, fremførelser og andre ”udtryk” – ved
”pulten” såvel som på ”scenen”.
Naturligvis skal der også laves overgange til forståelse af forskellige typer tekster ud fra
varierende formål, herunder film-, fjernsyn-, video- og billedtekster, eftersom det foruden
spænding og oplevelse også drejer sig om information og ”videnbaseret
horisontudvidelse”. Endelig drejer det sig om at blive bedre til at udtrykke sig
hensigtsmæssigt i flerfaglige, skriftlige fremstillinger samt arbejdet med forskelle og
ligheder mellem den tysksprogede kultur og anden kultur – på klassen såvel som i
værkstedet.
Sprogets opbygning, funktion og struktur er også vigtig. Med afsæt i aktuelle teoretiske og
praktiske materialer og situationer arbejder vi med betydninger og betydningsforskelle
opstået ved grammatiske omrokeringer, intonationsvarianter samt pausering. I denne
sammenhæng omfatter arbejdet desuden ordforråd, udtale og grammatik.
Metode
Gennem aktuelle, kreative og musiske aktiviteter samt Horne Efterskoles mediemuligheder
opstår varierede mellemmenneskelige arbejds- og samarbejdsformer, som dagligt giver
vores elever chance for at forholde sig og sætte sig yderligere ind i sprogområdernes
levevilkår, værdiforestillinger og normer. Disse forhold gør det samtidigt nærliggende at
arbejde i og med det udvidede tekstbegreb såvel i forhold til eleven selv, det tyske
sprogområde og det omgivende samfund i det hele taget.
Timetal
4 lektioner om ugen.
13
HORNE EFTERSKOLE
3.5 Naturfag
3.5.1 Fysik/kemi9
Formål
Formålet med undervisningen i Fysik/kemi i 9. er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige
fysiske og kemiske forhold i naturen og i deres dagligdag.
Indhold
Metode
Lektionerne er delt op således, at eleverne i hver dobbeltlektion har en teoridel og en
praksisdel. Vi afslutter lektionen med gennemgang af resultater fra forsøg, og
gennemgang af teoridelen en gang til. Elevernes noteapparat skal fungere sideløbende
med forsøgsbeskrivelserne og disses resultater, hvilket sammenholdt med de rapporter,
der bliver udformet efter hvert emne, direkte kan bruges til støtte i den
praktiske/mundtlige prøve i juni (FSA).
3.5.2 Fysik10
Formål
Fysik10 på Horne bygger bro mellem naturfag i folkeskolen og fysik/kemi i gymnasiet. På
samme tid samler Fysik10 op på det, du har lært tidligere, og fylder ny viden på for at
ruste dig til gymnasiet. Eller for at du skal klare dig bedre på teknisk skole.
Nogle emner tager vi fra bunden, andre er lidt mere krævende. Men formålet er at få fysik
og kemi til at fungere i teori og praksis, så det er altid OK at spørge om det, man ikke
forstår.
Indhold
Ud over almen, grundlæggende fysik og kemi er der flere store hovedemner i Fysik10.
Energi, rust er kunst, fedtsyrer og sæbe, og endelig et stort forløb omkring vand.
Metode
Undervisningen veksler mellem teori på SmartBoard eller tavle og forsøg. Gerne forsøg
hver gang. Ofte anvender vi en ”hypotetisk deduktiv metode”, hvor du selv skal udtænke
dit forsøg. Man lærer meget ved at lave forsøg, og nogle gange forstår man først
sammenhængen, når man laver forsøg. Omvendt kan man nogle gange lave forsøg uden
at forstå hvad man laver. Det duer ikke i Fysik10.
Slutmål
Slutmål følger Fælles Mål 2010 og fagene er prøvefag.
Timetal
3.6 Historie og samfundsfag
Formål
Formålet med fagsamarbejdet mellem historie og samfundsfag er at udnytte den gensidige
perspektivering i de to fag for derved at give eleverne de bedste betingelser for at opfylde
kravene til fagene i 9. klasse.
Med en synoptisk tilgang til faget skabes mulighed for at kunne belyse overordnede emner
med input fra begge fagområder, og dermed eksemplificere fagenes gensidige relation.
Indhold
Så vidt mulig følges fagbeskrivelsen og emnevalget for 9. klasse som beskrevet i Fælles
Mål. I relation til skolens øvrige profil vægtes det demokratiske samfundssyns fremvækst
for at styrke elevens evne til at indgå kvalificeret i demokratiske processer med de andre
elever. For at skabe størst mulig aktualitet og motivation tages udgangspunkt i Utøya og
14
HORNE EFTERSKOLE
den opløsning og mangel på identitet og medmenneskelig respekt som ligger deri. Derefter
spoles tilbage til 1700 og de spirende menneskerettigheder for at arbejde med
baggrunden for vor tid.
I. Demokrati og menneskerettigheder, oplysningstiden 1700-1849
Stavnsbåndets ophævelse
Fagbevægelsen
Oprør nedefra, stormen på Bastillen
Menneskerettigheder
Ophævelse af slavehandlen
Menneskesyn, økonomi
Wienerkongressen 1815
Nationalisme og helstatstanken
Københavns bombardement
Terror, politisk spil
Tema II: Den irske hungersnød
II. Demokrati og velfærd, moderniteten 1850-1972
Stormen på Dybbøl 1864
Danskhed
Slaget på Fælleden
Fagbevægelsen
Genforeningen
Danskhed
Kanslergadeforliget
Økonomi, Socialreform, velfærd
FN’s Menneskerettighedserklæring
Menneskerettigheder
Demokrati i Danmark
Folketinget og de politiske partier
Tema 1 Folketingsvalget 2011
Grundloven 1849
Den Franske Revolution
Kommunisme, højre og venstre
Systemskiftet 1901
De politiske partiers opståen
Demokrati i Danmark
Hvordan skabes bærende værdier
Politik og ideologi
Politiske fronter under opbygning
Parlamentarisme
Det danske velfærdssystem
- værd at kæmpe for
Valgbarhed og opstillingsprocedure
Folketingets arbejde
Mediernes betydning
III. Demokrati og grådighed, det senmoderne (postmoderne) 1973-nu
Energikrisen 1973
Velfærd
Murens fald 1989
Stormagter, økonomisk verdensorden
Maastricht 1992
EU og Det europæiske projekt
11. september 2001
Økonomi, verdensorden, terrortruslen
Utøya 22.7.2011
Fragmentation, disintegration, alienation
Nytårstalerne 2012
Tema III: Globalitet og nationalitet
Ole Thyssen i øjenhøjde
Metode
Der veksles mellem lærerstyret undervisning/perspektivering
lærerfaciliteret gruppe- og projektarbejde.
og
læring
gennem
Timetal
4 lektioner om ugen.
3.7 Projektopgave og Obligatorisk Selvvalgt Opgave (OSO)
Formål og indhdold
Formålet med projektopgaven (9. klasse) og Obligatorisk Selvvalgt Opgave (10. klasse) er
at træne eleven i projektarbejde og rapportskrivning. I 9. vælges et overordnet tema, og i
10. er emnet altid relateret til uddannelsesovervejelser. Forskellen på projektopgaven og
OSO er, ud over det overordnede emne, at projektopgaven fokuserer på arbejdsprocessen
og selve det at arbejde selvstændigt med en fri opgave, hvor OSO i 10. er mere rettet
mod det færdige produkt. Endvidere kan projektopgaven laves i grupper, hvor OSO
forudsætter et overordnet uddannelses-sammenfald for at tillade gruppearbejde.
Metode
Skolen lægger vægt på at projektopgaven/OSO skal træne eleven i at
- arbejde selvstændigt og projektorienteret
15
HORNE EFTERSKOLE
-
arbejde med et konkret produkt
udarbejde problemformulering
foretage kritisk informationssøgning
planlægge og udarbejde faglig rapport (rapportskrivning)
planlægge og gennemføre mundtlig fremlæggelse
Projektopgaven og OSO er placeret i uge 2.
Timetal
Introduktionsmøder, en fuld arbejdsuge (skoleuge) samt fremlæggelsesdag.
3.8 Linjefag
Du skal vælge en efterårslinje og en forårslinje for at få lejlighed til at prøve noget
forskelligt. Udlandsturen er en del af forårslinjen. Eneste helårslinje er XP.
3.8.1 horneKunst
Eksperimentet
Det vigtigste for enhver, der laver billeder, er lysten til at afprøve. Det kan være en ny
teknik eller et nyt materiale, eller en stemning eller et budskab, du ikke har lavet billeder
om før. Det kan være vildt og pjattet eller en stilfærdig og fokuseret proces, men der skal
udvikling til for at gøre dig dygtigere. Inspirationen henter vi hos de største, og vi er ikke
bange for at rejse efter dem.
Billedsprog
Billeder er smukke, frastødende, foruroligende, opkvikkende, dystre, varme – listen bliver
aldrig færdig. Billeder afspejler verden i alle dens detaljer og lidt til, og mennesker har
udtrykt sig gennem billeder altid. Det er altså et solidt sprog vi taler, når vi taler
billedsprog, og det er et sprog, der kan tåle at blive brugt på alle de måder, du kan
forestille dig.
Det færdige billede
Når dit gennemarbejdede billede er færdigt, skal det udstilles. Selvfølgelig. Det er
spændende at få reaktioner på sit arbejde, og tilfredsstillelsen er stor ved at se holdets
billeder tage sig ud fra sin bedste side.
3.8.2 horneBold
Boldlinjen på Horne Efterskole er et tilbud til de elever, der ønsker at fordybe sig i idræt og
boldspil. Undervisningen giver den enkelte mulighed for at udvikle sig både teknisk og
taktisk indenfor alle individuelle spil og holdspil.
Fodbold
Basketball
Volleyball
Badminton
Håndbold etc.
At være elev på boldlinjen kræver ingen forhåndskendskab eller særlige kvalifikationer.
Her er der plads til alle, og det handler mest af alt om at have det sjovt. Så hvis du er klar
til at tage udfordringen op, byder denne linje på en masse spændende og udfordrende
oplevelser med masser af action og fart over feltet.
Horne og omegn
På linjen får du stor glæde af skolens perfekte beliggenhed. Vi har under 5 km til skov,
strand og vand, og derfor vil undervisningsgangene foregå i skolens hal, på boldbanen og
flere forskellige steder ud af huset.
16
HORNE EFTERSKOLE
Vi vil træne nogle forskellige udvalgte boldspil, som vi derefter vil dyste mod andre
efterskoler/folkeskoler i. Der vil også blive mulighed for at besøge nogle professionelle
idrætsklubber, overvære deres træninger samt se deres kampe.
Ekstratilbud
Som elev på boldlinjen vil du få mulighed for at deltage i forskellige stævner, herunder
Nordjysk Mesterskab for efterskoler. Her udfordrer vi andre efterskoler i eksempelvis
badminton, håndbold, fodbold, basketball, volleyball etc. Der vil også blive arrangeret
enkelte træningskampe mod lokale hold i oplandet.
3.8.3 horneFoto
horneFoto er lige noget for dig, hvis du har lyst til at fordybe dig i arbejdet med
Adobe Photoshop
Atelierfotografering
Eksperimenterende fotografier
Indhold og udtryk
Komposition
SLR-kameraets funktioner
Analog fotografering
Mørkekammerteknik
Ekskursioner
Reportagefotografering
Redigering og manipulering
Du vil blive introduceret til kameraets funktioner, komme i dybden med
redigeringsteknikker i Adobe Photoshop og arbejde med det gode billedes opbygning.
Undervejs vil du komme til at arbejde både i studiegrupper og individuelt, hvilket kræver
stor selvstændighed. Der kommer løbende opgaver hele året, som spænder over mange
forskellige temaer.
Vi arbejder primært med digitale fotografier, men undervejs kommer du også til at arbejde
med analog fotografering og fremkaldelse, med layout, design og eksperimenterende
fotografiske udtryk.
Vi ser på andre fotografers værker, giver individuel kritik af dine billeder, tager på
ekskursioner rundt i Nordjylland, laver fotomaraton og ikke mindst tager vi på studietur
med horneFoto.
Det er en fordel, hvis du har dit eget kamera og har arbejdet med billeder og redigering
inden du starter, men det er ikke en forudsætning.
Et år på horneFoto giver dig gode muligheder, hvis du senere vil uddannes som fotograf
eller indenfor den grafiske branche.
3.8.4 horneMusik
På horneMusik arbejder vi med sammenspil, teori og performance.
På musiklinjen tilstræber vi at lave det, I som elever har lyst til. Er interessen for teori
f.eks. stor for nogen og vil andre bare gerne spille, så tilrettelægges undervisningen ud fra
det.
Sammenspil
På horneMusik tilstræber vi, at der er ca. otte til sammenspil så holdet bedst muligt kan
fungere, som et almindeligt band. Der skal være plads til alle! Der er rig mulighed for at
optræde og dermed spille de øvede numre foran resten af efterskolen eller gæster til f.eks.
fællestimer, arrangementer eller på planlagte linjeaftener.
17
HORNE EFTERSKOLE
Teori
På horneMusik undervises der i både musikteori, musikhistorie og hørelære. Er der nok der
har interesse i at modtage undervisning i disse fag, opretter vi hold til teori.
Performance
I vores koncertsal har vi et større musikanlæg, en scene og masser af lys og røg til at lave
flotte effekter med. Her er det performane - fra indtryk til udtryk, vi arbejder med.
Studietur
På vores studietur tager vi på turne med en teaterkoncert.
Musical
På Horne Efterskole arbejder hele skolen sammen om at opsætte en Musical. Til dette
projekt arbejder musiklinjen på højtryk og i den periode forenes sammenspil, teori og
performance på bedste vis.
Soloundervisning
På horneMusik er det også muligt at modtage soloundervisning i sang eller et andet
instrument, som du brænder for.
3.8.5 horneXplorer
På horneXplorer (XP) udforsker du selv verden omkring dig. Vi tager dig med til Nigeria, til
vores venskabsskole med 500 elever, og giver dig mulighed for at skabe nye venner og
suge til dig af oplevelser. Det er unge på din egen alder, som drømmer om kærester,
uddannelse og fred. Og som har ventet et halvt år på at møde en som dig. En, der gider
rejse 6000 km for at sige hej og blive ven.
Og inden afrejse lærer vi dig en masse engelsk, kulturforståelse og globalt samfundsfag.
Og lærer dig at se verden med globale øjne - på godt og ondt.
horneXplorer er opbygget af 5 byggesten:
De boglige fag
KulturKaravanen
Dannelsesdelen
Afrika
Det Visuelle Værksted
De boglige fag
horneXplorer er for 9. og 10. klasse og dækker alle folkeskolens prøveforberedende fag.
Og du skal til prøve i så mange fag som muligt, for at give dig selv så mange muligheder
som muligt bagefter. En global verden spørger efter dygtige folk.
Det hjælper vi dig til at blive!
Du bliver bidt af engelsk, fordi du skal bruge det i Afrika. Og dansk bliver relevant og
nyttig, fordi du i dansk dykker ned i tilværelsen med globale øjne og diskuterer emner som
svigt, ondskab, fred, slaveri, forelskelse, aids, sult…
Og selvfølgelig handler det også om at lære at stave og sætte komma.
KulturKaravanen
En del af Afrikaforberedelserne kalder vi for KulturKaravanen. På KulturKaravanen besøger
vi spændende og anderledes kulturer i Danmark. Se København på vrangen. Bruge en dag
i Skagen og en weekend på Læsø. Ikke for at holde ferie, men for at se lokale mennesker
med globale øjne.
Dannelsesdelen
horneXplorer handler også om dannelse. Man kan ikke tage til Afrika og tro det er Kolding.
Derfor bruger vi tid på at diskutere kulturforskelle, og træner hinanden i at møde andre
med anerkendelse, respekt og åbenhed.
Dannelsesdelen handler også om psykologi og selvforståelse, for at skabe sundt selvværd
og selvforståelse. Kun hvis man selv føler sig værdsat kan man værdsætte andre. Derfor
laver vi krammedag, flette hår dag, coachdag og fuckfri dag.
Og inden Afrika skal vi være helt fuckfrie! Ellers har vi ikke lært hvad respekt betyder i
praksis.
18
HORNE EFTERSKOLE
Afrikadelen
Vi lander efter 9 timer i fly og får bagagen over i minibusserne. Derefter kører vi to dage
ud i ingenting og alting. Det er så fedt. Så anderledes. Så stort. Så hårdt.
Endelig, 3 dage efter vi sagde farvel i Danmark, er vi på skolen og møder Mrs Bongi, som
er skoleleder og et fantastisk menneske. Hun krammer os alle, og bagefter byder eleverne
os velkomne. Og så er vi i skole. I Afrika.
Inden Afrika forbereder vi os i at præsentere os selv. Med film, musik, kunst eller bare
med ord. Og når vi kommer hjem fra Afrika skal alle oplevelserne samles, bearbejdes og
visualiseres. Det har vi kaldt Det Visuelle Værksted.
Glæd dig. Det bli’r ikke større. Det findes ikke federe!
3.9 Kursusfag
3.9.1 Kursusfag Cirkeltræning
Navn: Cirkeltræning
Lærer:
Helle Borup Jensen
Overordnede formål:
At eleverne introduceres til en motionsform, der er med til at styrke kroppens forskellige
muskelgrupper og dermed personens kropsbevidsthed.
Læringsaktiviteter og delemner:
Lektionen indeholder et tilrettelagt varieret program. Programmet indeholder forskellige
øvelser der er med til at styrke kroppens forskellige muskelgrupper. Eleverne skal roterer
mellem øvelserne, hvor hver øvelse skal udføres i X antal min.
Omfang:
Faget forløber i et kvartal med 2 lektioner om ugen.
3.9.2 Kursusfag Masker
Navn:
Masker
Lærer:
Helle Borup Jensen
At eleverne skal introduceres til den glæde, det er at arbejde i en kreativproces, med de
valg det nu kræver for at forme og udtrykke sig gennem et produkt, hvilket her er masker.
Eleverne vil blive præsenteret for en lektion som giver dem rammen – tid, materialer og
mulig inspiration og vejledning, for at kunne foretage de valg som er nødvendige for at
kunne lave forskellige typer masker i forskellige materialer.
Forløbet starter op med en kort gennemgang af maskens betydning – som symbol, den
psykologiske betydning og de kendte masker.
Kort om elevernes opgaver:
At udtrykke en følelse eller stemning igennem udsmykning af masken
At forme en maske af gips
Eleverne skal fortælle de andre om masken de har lavet, hvor alle kan få lov til at fortælle
hvordan de andres masker virker på dem.
19
HORNE EFTERSKOLE
Omfang:
3.9.3 Kursusfag ScrapBooking
Navn:
Scrapbooking
Lærer:
Helle Borup Jensen
At eleverne skal introduceres til den glæde, det er at arbejde i en kreativproces, med de
valg det nu kræver for at forme og udtrykke sig gennem et produkt.
Eleverne vil blive præsenteret for en lektion som giver dem rammen – tid, materialer og
mulig inspiration og vejledning, for at kunne foretage de valg som er nødvendige for at
kunne lave en scrapbook. Eleverne skal i løbet af de to første gange beslutte sig for,
hvilket fokus, der skal være for scrapbogen og hvordan den skal se ud. De næste gange
skal eleverne arbejde med den kreative proces i at give scrapbogen et personligt udtryk.
Omfang:
3.9.4 Kursusfag ZumbaSjip
Navn: Zumba og ZumbaSjip
Lærer:
Helle Borup Jensen
At eleverne skal introduceres til den glæde, det er at øge kropsbevidstheden gennem
dans, hvor styrkeelementer bliver sat i fokus. Ved ZumbaSjip bliver konditionstræningen
også sat i fokus.
Eleverne vil blive præsenteret for en lektion som er sammensat af små rytmiske serier,
hvor styrke og konditionselementerne indgår i øvelserne, der udtrykkes til musikken.
3.9.5 Kor
Navn: Kor
Lærer:
Signe Pilgaard
At eleverne udvikler deres evne til at opleve musik, med fokus på sang og til at udtrykke
sig via stemmen, som individuel sanger og som korsanger. Undervisningen skal bibringe
dem baggrunde for livslang og aktiv deltagelse i et liv med korsang og for selvstændigt at
kunne forholde sig til at udtrykke sig via sang.
20
HORNE EFTERSKOLE
At skærpe elevernes bevidsthed omkring deres egen stemmes brug og pleje, samt at
opleve det unikke i et sangfællesskab.
At søge at få eleverne til at forstå, at musik og særligt sang er en mulighed, en lærerig og
givende kunstnerisk udtryksform, der dels giver mulighed for megen personlig udfoldelse,
samhørighed, samarbejde og empati på en aktiv og medlevende måde.
Rytmelære, rytmelege, sangteknik, kropsbevidsthed, én- og flerstemmig rytmisk danskog engelsksproget korsang - herunder vokalteknik og stemmepleje.
3.9.6 Teatersport
Navn: Teatersport
Lærer:
Signe Pilgaard
At eleverne udvikler deres evne til at opleve og benytte fantasi, spontanitet og kreativitet.
Undervisningen skal bibringe dem baggrunde for og øvelse i samarbejde, udveksling af
ideer og respekt for medspilleren og fællesskabet.
Teatersport giver eleverne indblik i en lærerig og givende kunstnerisk udtryksform, der
dels giver mulighed for megen personlig udfoldelse, samhørighed, samarbejde og empati
på en aktiv og medlevende måde.
Kropsbevidsthed, dramatiske øvelser, samarbejdsøvelser, genrekendskaber, individuelt
arbejde samt gruppebaseret processer.
3.9.7 Filmverdenen
Navn: Filmverdenen
Lærer:
Signe Pilgaard
Eleverne får indblik i forskellige filmgenre og indsigt i film, som en lærerig og givende
kunstnerisk
udtryksform.
Eleverne
kan
ligeledes
stifte
bekendtskab
med
perspektiveringsformer, dannnelsesaspekter samt forståelse for egen og andres livsvilkår.
Der skal ses og arbejdes med forskellige film af kortere eller længere varighed. Der skal
uddybes og begrundes ved et fokus på samarbejde og mundtlig fremlæggelse.
3.9.8 Vilde malerier
Navn: Vilde malerier
Lærer:
Signe Pilgaaard
21
HORNE EFTERSKOLE
Eleverne får indblik i maleriet som en kunstnerisk udtryksform. Personlig tilgang,
selvstændighed og valg af kreativ proces kommer ligeledes tilkende. Der vil stiftes
bekendtskab med farvelære, komposition og andre billedkunst faglige begreber.
Personlig udfoldelse, samarbejde, procesorienteret arbejdsformer.
3.10 Obligatoriske fællesfag og ikke-skemalagt undervisning
Når man er på efterskole er man flyttet så meget hjemmefra, at man, selvom familien er
derhjemme, i en vis grad er flyttet hjemmefra, og må lære at klare sig selv. Og det skal
efterskolen hjælpe eleverne med. Fra efterskolesiden ser vi dette som en af efterskolens
styrker, i og med at lærer-elev fællesskabet ikke kun omfatter faglig undervisning, men
giver anledning til undervisning, vejledning og udvikling af eleverne på en række andre
områder.
Og med til at være flyttet hjemmefra - eller være på vej til at flytte hjemmefra - hører
også, at man selv skal tackle problemer, overvejelser og kriser hvor man før havde sine
forældre at snakke med. Også dette hører ind under læreropgaverne på en efterskole. Det
hører til familielæreren og vagtlærerens opgaver at hjælpe eleven til at håndtere sorg, få
snakket ud, hjælpe til løsning af konflikter med venner etc. Også dette er i en bredere
forstand undervisning.
Endelig er det en værdibaseret efterskoles opgave at hjælpe eleverne til at se verden og
livet i et større perspektiv, end de faglige fag giver mulighed for. Hornes værdigrundlag og
historie knytter skolen til et kristent livs- og menneskesyn. Målet er ikke at presse
eleverne ind i en forudfattet ramme, men at give eleverne lov til at iagttage og udforske
og dermed byde på livsoplysning i grundtvigsk forståelse.
Det er baggrunden for at man på Horne arbejder med et udvidet undervisningsbegreb, der
i praksis betyder, at man indregner de obligatoriske fællesaktiviteter såvel som rengøring,
elevsamtaler, ture og anden ikke-skemalagt undervisning i undervisningsbegrebet ud fra
en vægtning af undervisningsindholdet.
For skoleåret 2011-12 omfatter det:
Obligatoriske fællesfag
Fællesmøder
Stormøder
Morgenmotion
Morgensang
Rengøring
Køkkentjans
Familiemøder
Måltider
Fælles arrangementer, koncerter og foredrag
Ikke-skemalagt undervisning
Introdage
Introtur
Pilgrimsvandring
Giv En Dag
Musicaluge
Terminsprøver
Brobygning
Mafiauge
Skriftlige og mundtlige prøvedage
Skoleweekender
Uddannelsesvejledning
Outrouge
Studieture
Søskendeweekend
Mor/datter weekend
Far/søn weekend
22
HORNE EFTERSKOLE
Nye Elevers Dag
Efterskolernes Dag
Gallafest
Ungdomsgudstjeneste
3.11 Studieture
I foråret 2012 går rejsen ud med kammeraterne på en af skolens 5 linjer: horneKunst,
horneFoto, horneMusik, horneBold og horneXplorer.
Det er forskellige rejsemål, som aftales fra år til år på de forskellige linjer. I skoleåret
2011-12 hedder rejsemålene Nigeria (horneXplorer), Barcelona (horneBold) og Paris
(horneKunst og horneFoto).
horneMusik har valgt at lave en Danmarksturne - "On tour", med en musikalsk, poetisk og
underholdende teaterkoncert. Der skal samarbejdes, knokles og performes! Livet on tour
kræver også, at alle har det sjovt og at opleve storslået kultur både i Danmark og i
Tyskland! Der venter dermed et par overraskelser undervejs til eleverne på horneMusik.
Fælles for alle rejser på Horne er kulturmødet; det er vigtigt at komme ud i verden og
opleve, at nok er meget anderledes og forskelligt fra vores hverdag, men vi har også som
mennesker rigtigt meget til fælles.
Rejserne er inkluderet i elevbetalingen, bortset fra for elever på horneXplorer, der har
supplerende egenbetaling.
Udover dette er der i løbet af året mindre studieture, lejrskoler og ekskursioner, som alle
er inkluderet i elevbetalingen.
23
HORNE EFTERSKOLE
4. Forældresamarbejde
Et efterskoleophold er at lade skolen tage ansvar for elevens samlede trivsel i et år. Det
kræver et godt forældresamarbejde.
På Horne aktiveres forældresamarbejdet ikke først, når der er problemer. Det hører med
til familielærerens opgaver så tidligt som muligt at etablere forældrekontakt for at lytte sig
ind i forældrenes forventninger til efterskoleopholdet og gennem forældrekontakten
uddybe kendskabet til den enkelte elev.
Ligeledes er det på Horne vigtigt at forældrene bakker op om forældrearrangementer,
forældresamtaler, forældrebreve og vejledningsaktiviteter, og vi har altid tid til en snak
med forældrene, når de henter deres barn fredag eftermiddag.
Fastlagt forældresamarbejde i løbet af skoleåret omfatter:
Åbningseftermiddag på ankomstdagen
Forældrebrev 1 og Vejlederbrev 1 hjemsendes
Finde arbejde/ansætte iforbm. Giv En Dag
Forældresamtaler
Musicalopvisning
XP forældreaften
Juleafslutning
Forældresamtaler
Mor-datter weekend
Søskendeweekend
Hjemkomst studieture
Far-søn weekend
Afslutningsdag
august
september
oktober
oktober
november
november
december
december
jan/februar
februar
marts
april
april
maj
juni
24
HORNE EFTERSKOLE
5. Funktionsbeskrivelser
5.1 Morgenvagt og morgensang
Overordnet
Morgenvagten varetager det overordnede tilsyn med elever og skolens aktiviteter om
morgenen. Morgenvagten sikrer, at alle elever kommer i gang med dagen på bedst mulig
vis.
Morgenvagten er to personer:
Morgenvagt, der hjælper eleverne i gang.
Morgenvagt, der et tjekpoint på morgenturen og holder morgensang.
Opgaver
- Morgenrunden begynder 7.00, hvor morgenvagten tjekker at alle elever
er oppe og kommer afsted på morgentur. Morgenvagten aftaler med
elever, der er syge, om de er for syge til at komme ned til morgenmad,
eller om eleverne først skal have morgenmad inden eventuel
sygemelding.
- Samtidig er en vagtlærer tjekpoint på elevernes morgentur og tjekker
at alle elever kommer hele turen rundt.
- 7.30 spiser begge morgenvagter morgenmad i spisesalen og sikrer at
alle elever er til stede samt at der er god atmosfære i spisesalen.
- 7.45 giver morgenvagten signal til, at eleverne skal gå til morgensang
og minder eleverne om, at de skal rydde af bordet.
- Morgensangen begynder 7.50, og holdes af et fast team af
morgensangslærere (MS).
- Morgensangen tilrettelægges og afvikles så den samtidig fungerer som
skolens kristendomsundervisning.
- Morgensangen og evt. beskeder skal være afviklet senest 8.20, således
at undervisningen kan begynde 8.30.
Afgrænsning
Alle lærere, der er til stede under morgensang, forventes at deltage i opsynet med
eleverne.
Denne funktionsbeskrivelse er udarbejdet november 2005. Justeret juni 2007. Revideret
august 2008, august 2009, august 2010, august 2011. Normering af morgenvagt fremgår
af lokalaftaler.
25
HORNE EFTERSKOLE
5.2 Aftenvagt
Overordnet
Aftenvagten består af to personer, der varetager det overordnede tilsyn med skolens
aktiviteter, funktioner og elever i et fast tidsrum. Opgaven er primært kvalificeret samvær
med skolens elever i forhold til skolens målsætninger og faciliteter.
Generelt er det vigtigt, at aftenvagten kommer rundt på skolen i løbet af aftenen og har
kontakt med flest mulige elever. I alle sammenhænge er det vagtens opgave at tilse, at
aftenen forløber iht. skolens regler og retningslinjer samt almindelig sund fornuft.
Opgaver
- Aftenvagten er delt, så den ene begynder som eftermiddagsvagt kl
16.30 onsdag og torsdag, den anden kl. 17.30. Mandag og tirsdag
begynder begge 17.30. Aftenvagterne spiser aftensmad sammen med
eleverne og tilser at måltidet forløber i en god og sund atmosfære. Alle
elever skal være til stede. - Ved afslutning tilser aftenvagten at
bordformændene kommer i gang og at spisesalen forlades ryddelig.
- 18.00 er der lektietime og LektieCafe i B og C, hvor en eller begge
aftenvagterne hjælper eleverne med lektielæsning.
- 19 eller 19.30 begynder aftenprogrammet, der enten er arrangeret af
aftenvagter eller arrangeres af 10. klasseeleverne. 10. klasseeleverne
spørges ved morgensamlingen, om de har ideer til aftenprogrammet,
som de vil stå for. Aftenprogram skal have karakter af fritidsaktiviteter
og skal have så stor målgruppe som muligt. Ved aftenarrangementer
deltager vagten og varetager praktiske opgaver samt tilsynet med
eleverne.
Mandagsvagten sørger for ophængning af aktivitetsplan for ugen på
info-tavlen i aulaen.
- 20.45 laver aftenvagten sammen med elever aftenkaffe og sætter den
frem til 21.00. Vagten sørger for efterfølgende oprydning. Aftenvagten
er sammen med eleverne i spisesalen under aftenkaffen.
- 21.30 søndag er der aftensang i fællessalen, hvor vi siger velkommen
tilbage til hinanden med et par sange og en kort appetitvækker til ugen
der kommer.
- 22.00 igangsætter aftenvagten aftenrengøring på fællesarealerne.
Rengøringen tjekkes og aflåsning for natten påbegyndes.
- 22.30 begynder godnatrunden, hvor vagtlæreren siger godnat til alle
elever og sikrer at alle er, hvor de skal være iht. vagtdagbogens
bemærkning. Der følges umiddelbart op på manglende elever med
hjemkontakt. Evt. manglende eller mangelfuld oprydning/rengøring
ordnes med de pågældende elever.
Søndagsvagten skal være særligt opmærksom på, at eleverne får deres
tasker o.l. pakket ud og tingene på plads i skabe og skuffer.
- Efter endt godnatrunde overføres oplysninger om elever til næste dag i
vagtdagbogen, og eventuelle særlige forhold videregives til
nattevagten. Evt. orienteres andre kolleger via Phorum.
Aftenvagten er normeret til at slutte 23.30.
Afgrænsning
Aftenerne er elevernes fritid, som skal være hyggelig og afslappende indenfor skolens
rammer. Der skal også være tid til lektier og til at få hvilet forud for næste dag. Onsdag er
der intet program efter aftensmaden. Eleverne skriver sig på ”Er-ikke-her”-listen, hvis de
forlader skolen. Alle skal være tilbage senest 22.
Denne funktionsbeskrivelse er udarbejdet november 05. Justeret juni 2007 og juli 2008.
Revideret august 2008, august 2009 og august 2010.
Honorering af aftenvagt fremgår af lokalaftale.
26
HORNE EFTERSKOLE
5.3 Ansvarlig for arrangementer, emneuger m.m.
Overordnet
Arrangementsansvarlige fremlægger program for aktiviteten i henhold til tjenesteplanens
tidsmæssige rammer og under hensyntagen til øvrige medarbejderes arbejdstid og
funktioner.
Opgaver
- Det er den ansvarliges opgave at udarbejde et program for
arrangementet/aktiviteterne, der tydeligt beskriver de deltagendes
opgaver. Alle detaljer vedr. den enkelte deltagendes arbejdstid skal
fremlægges senest 4 uger før arrangementet, medmindre en
lokalaftale angiver andet varsel.
- Den arrangementsansvarlige skal være opmærksom på, hvordan og i
hvilket omfang arrangementet omfatter eller påvirker det øvrige
personale. Det øvrige personale skal inddrages i planlægningen, når
det bliver berørt af arrangementet.
- Den ansvarlige koordinerer arrangementets aktiviteter og er ansvarlig
for afviklingen af arrangementet. Den ansvarlige forventes at ”stå
forrest” ved selve arrangementet.
- Ved emneuger, linjeuger, projektuger o.l. skal den ansvarlige fordele
vagter, samt i programmet sikre, at der er lærere eller ledelse til stede
på skolen i de perioder, der ikke er dækket af morgenvagt, aftenvagt
eller andre.
- Efterfølgende arrangementet skal den ansvarlige foretage en evaluering
af arrangementet, der lægges på Phorum samt videregive en
”huskeseddel”, som skal være en hjælp til kommende ansvarlige for
lignende arrangementer. Huskesedlen lægges på Phorum, eventuelt
anbringes i lærermødemappen under fanebladet ”arrangementer”.
- Den ansvarlige inddrager, hvor det er muligt, elever i arbejdet med
planlægning og afvikling af arrangementer.
Afgrænsning
Der skal være en god balance mellem den ansvarliges arbejdsindsats og de deltagendes.
Det er således altid muligt at uddelegere planlægningsopgaver til de deltagende.
Denne funktionsbeskrivelse er udarbejdet november 2005. Justeret juli 2008. Revideret
august 2009. Honorering fremgår af lokalaftale og tjenesteplan.
27
HORNE EFTERSKOLE
5.4 Ansvarlig for rejser (Turleder)
Overordnet
Udlandsturen er integreret i linjeforløb og tilrettelægges af linjelærerne.
Turlederen fremlægger program for rejsen i forhold til det deltagende personale, eleverne
og elevernes forældre. Turlederen er ansvarlig for økonomien, herunder at budgettet
overholdes.
Opgaver
- Når rejsen er bestilt, overtager turlederen kontakten til rejseselskabet.
- Turlederen udarbejder programmet for rejsen i samarbejde med
rejseselskabet, det deltagende personale og evt. eleverne. Programmet
udarbejdes i henhold til skolens værdigrundlag og evalueringer af
tidligere rejser.
- Turlederen uddelegerer opgaver til øvrige deltager.
- Turlederen sikrer at elevernes forældre informeres om turens indhold,
retningslinjer m.m. i nødvendigt omfang.
- Turlederen afleverer tekst om rejsen i form af program, pakkeliste o.l.
samt evt. billeder til den hjemmesideansvarlige m.h.p. offentliggørelse
på hjemmesiden.
- Turlederen sikrer, at der laves aftaler med køkkenet om bespisning ved
afgang og hjemkomst samt mad til turen.
- Skolens kontor forsynes inden afrejse med oplysninger om
rejseselskabet, hoteladresse, nødtelefon, deltagerliste o.l.
- Turlederen skal i god tid forud for rejsen sikre at alle deltagere har de
nødvendige rejsedokumenter.
Afgrænsning
Turlederen skal ikke forud for og efterfølgende rejsen have væsentligt mere arbejde end
det øvrige deltagende personale.
På rejsen forventes det deltagende personale at tage lige stor andel af såvel opgaverne
som ansvaret for rejsens forløb.
Turlederen kan på egen hånd træffe beslutninger vedrørende rejsen.
Skolens ledelse kan inddrages i arbejdet med at skaffe nødvendige rejsedokumenter for
enkelte elever.
Denne funktionsbeskrivelse er udarbejdet januar 2006. Revideret august 2009 og august
2010. Normering for denne funktion fremgår af lokalaftaler.
28
HORNE EFTERSKOLE
5.5 Faglærerfunktion
Overordnet
Faglæreren har to hovedopgaver: At motivere og stimulere til læring.
Faglæreren har ansvar for undervisningen i det pågældende fag i overensstemmelse med
Undervisningsministeriets retningslinjer samt skolens værdigrundlag og udarbejdede
fagbeskrivelse.
Ansvarsområdet omfatter forberedelse, afvikling og efterbehandling/evaluering af
undervisningen i henhold til skolens skema samt ansvar for undervisningslokalets stand.
Faglæreren holder sig fagligt ajour og udvikler sin undervisning i forhold til de krav, der
stilles til faget fra lokalt og centralt hold.
Opgaver
- Faglæreren forbereder, afvikler og evaluerer undervisningen i
overensstemmelse med skolens skema.
- Faglæreren retter elevernes skriftlige arbejder og giver den enkelte
elev konstruktiv tilbagemelding.
- Faglæreren vurderer elevens indsats og udbytte, og følger op på evt.
forsømmelser. Ved væsentlige forhold underrettes hjemmet.
- Faglæreren rådfører sig med skolens ledelse ved væsentlige problemer
i undervisningen af faglig eller disciplinær karakter.
- Skolen respekterer faglærerens metodefrihed indenfor de ovenfor
anførte rammer.
- Faglæreren udarbejder en undervisningsplan og er medansvarlig for at
holde fagbeskrivelsen ajour.
- Faglæreren har ansvar for elevernes tilmelding til prøve efter samtale
med og vejledning af den enkelte. Når faglæreren finder det
hensigtsmæssigt - og altid ved fravalg af prøve - sørger faglæreren for
at inddrage hjemmet i elevens overvejelser.
Faglæreren er ansvarlig for forberedelse og afvikling samt
efterbehandling af prøver. Herunder at tidsfristerne i forbindelse
hermed overholdes.
- Faglæreren samarbejder med fagets øvrige lærere om indkøb,
vedligehold og opsyn med fagets undervisningsmaterialer. Faglæreren
er i øvrigt ansvarlig for, at de materialer eleven får udleveret afleveres
til skolen igen. I modsat fald orienteres kontoret ved skoleårets
afslutning herom.
- Faglæreren skal sikre at undervisningslokalet er i god stand, hvad
angår oprydning/rengøring, når det forlades efter undervisningen. (Lys
slukkes, tavle tørres af, stole og borde på plads, gardiner på plads, evt.
udluftning m.m.). Fejl og mangler i klasselokalerne, der ikke kan
udbedres af læreren meddeles pedellen.
Afgrænsning
Faglæreren forventes ikke at yde faglig undervisning til elever uden for den fastsatte
tidsramme for faget. Vælger faglæreren at støtte elever udover den i skemaet tildelte tid,
bør dette ske i forbindelse med tilsynsarbejde i et begrænset omfang, der kan forsvares
som tilsynsarbejde og ikke egentlig ekstraundervisning.
Denne funktionsbeskrivelse er udarbejdet november 05. Justeret august 2008 og revideret
2009. Normering fremgår af timeplan/tjenesteplan.
29
HORNE EFTERSKOLE
5.6 Uddannelsesvejleder
Overordnet
Uddannelsesvejlederen har det overordnede ansvar for planlægning, afvikling og
opfølgning på vejledningen af skolens elever med hensyn til deres valg af
ungdomsuddannelse.
Opgaver
- Vejlederen skal informere forældre, elever og kollegaer om skolens
vejledningsstrategi og konkrete vejledningstilbud.
- Vejlederen sikrer at alle elever har en uddannelsesplan og at denne
ajourføres løbende frem mod tilmeldingen til ungdomsuddannelserne.
Uddannelsesplanen skal desuden kunne danne grundlag for arbejdet
med Obligatorisk Selvvalgt Opgave for elever på 10. klassetrin.
- Vejlederen arrangerer praktikophold efter velbegrundet ønske fra
eleven.
- Vejlederen afholder individuelle samtaler med hver enkelt elev med
henblik på kvalificeret valg af ungdomsuddannelse (eller fortsat
skolegang i grundskolen).
- Vejlederen kan endvidere træffes i faste annoncerede tidsrum for
yderligere vejledning.
- Vejlederen arrangerer uddannelsesorientering for eleverne ved et intern
arrangement eller ved besøg på ungdomsuddannelsesinstitutioner.
- Vejlederen planlægger, koordinerer, påser afvikling af og evaluerer
elevernes obligatoriske brobygningsforløb i samarbejde med UU.
- Vejlederen indhenter udtalelser om uddannelsesparathed fra
faglærerne med henblik på tilmelding til ungdomsuddannelse.
- Vejlederen sørger for den praktiske tilrettelæggelse og afvikling af
tilmeldingen til ungdomsuddannelserne, herunder uddannelsesparathedsvurdering.
- Vejlederen skal lægge oplysninger vedr. brobygning, uddannelsesvalg
og –tilmelding i elevmapperne.
Afgrænsning
Vejlederen kan forvente at eleverne allerede har en uddannelsesplan. Kun i særlige
tilfælde er det nødvendigt at lave en helt ny.
Vejlederen kan inddrage undervisningstid til fælles eller individuel vejledning, efter
orientering af lærerrådet med rimeligt varsel. Vejlederen kan uddelegere opgaver til de
øvrige lærere i et omfang og af en karakter, der gør det muligt at løse opgaven inden for
lærernes planlagte arbejdstid. Dette sker efter aftale med lærerrådet.
Vejlederen kan i særlige tilfælde overdrage ansvaret for elevens valg af og tilmelding til
uddannelse til forældrene. Dette sker efter aftale med skolens ledelse.
Denne funktionsbeskrivelse er udarbejdet januar 2005 og justeret juni 2007 samt juli
2008 og november 2011.
30
HORNE EFTERSKOLE
5.7 Fagteamskoordinator
’Overordnet
Fagteamskoordinatoren har karakter af ledende faglærer, der indkalder til tilrettelæggelse
af fagets overordnede linjer ved skolestart samt i løbet af skoleåret indkalder til og
leder fagudvalgsmøder efter behov.
Opgaver
- at sikre udarbejdelse af fagbeskrivelse og læseplan for de enkelte fag.
- at indkalde til fagteammøder minimum hvert halve år.
- at orientere om fagligt relevante nyheder, f.eks. fra indkommen post,
lovbekendtgørelser og andet fra ministeriets hjemmeside, kursustilbud
m.m.
- at tilskynde til faglig udvikling.
- at forelægge ønsker til såvel kompetenceudvikling, som materiale
indkøb for ledelsen
Afgrænsning
Faglæreren forventes ikke at yde faglig undervisning til elever uden for den fastsatte
tidsramme for faget. Vælger faglæreren at støtte elever udover den i skemaet tildelte tid,
bør dette ske i forbindelse med tilsynsarbejde i et begrænset omfang, der kan forsvares
som tilsynsarbejde og ikke egentlig ekstraundervisning.
Denne funktionsbeskrivelse er udarbejdet november 05. Justeret august 2008, revideret
2009 og 2010. Normering fremgår af timeplan/tjenesteplan.
31
HORNE EFTERSKOLE
5.8 Weekendvagt
Overordnet
Weekendvagten varetager det overordnede tilsyn med skolens aktiviteter, funktioner og
elever i et fast tidsrum. Opgaven er primært kvalificeret samvær med skolens elever i
forhold til skolens målsætninger og faciliteter. Eleverne skal opleve det positivt at være på
skolen i weekenden og aktiviteterne skal adskille sig væsentligt fra hverdagens.
Weekendvagten begynder fredag kl 14.30 og slutter søndag kl 19. I dette tidsrum fordeler
de to weekendvagter deres arbejdstid, så den udgør 22 timer + en overnatning
(overnatning aflønnes med 6 timer). Det vil sige, weekendvagten er på skolen 2 timer
mere end det tildelte timetal (jf. overenskomst).
Opgaver
- Weekendvagten annoncerer ved opslag program eller programforslag
for weekenden senest onsdag inden weekenden.
- Eleverne skal i videst muligt omfang inddrages i såvel planlægning,
som praktiske opgaver og aktiviteter i forbindelse med weekenden.
- De planlagte aktiviteter skal have appel til den størst mulige andel af
eleverne på weekendholdet. Aktiviteterne skal have karakter af
fritidsaktiviteter.
- Weekendvagten har stor frihed til at lægge rammerne for weekendens
aktiviteter – dette gælder også tidspunkter for måltider, sengetid m.m.
Dette skal dog ske i samarbejde med køkkenet og under hensyntagen
til køkkenets arbejdstider.
- Weekendvagten opfordres til at tilrettelægge aktiviteter, der udnytter
skolens faciliteter, udearealer og lokalområdets muligheder.
- Aktiviteter der har økonomiske omkostninger for eleverne, skal
begrænses mest muligt.
- Weekendvagterne fordeler selv deres arbejdstimer inden for
weekendens tidsmæssige rammer. Dette sker under hensyntagen til
eleverne, elevernes antal og lærerens mulighed for sammenhængende
arbejdstid.
- Weekendvagten arrangerer rengøring og oprydning svarende til
omfanget af aktiviteter.
Afgrænsning
Friheden til at lægge rammerne for weekendens aktiviteter begrænses af hensynet til
vagtkollegers arbejdstid.
Det er til enhver tid weekendvagtens valg evt. at fastholde skolens nedskrevne tider for
måltider, sengetid o.l.
Denne funktionsbeskrivelse er udarbejdet november 2005. Revideret 2009 og august
2010. Normering fremgår af lokalaftale.
32
HORNE EFTERSKOLE
5.9 EDB ansvarlig
Overordnet
Der udpeges to medarbejdere som EDBansvarlige. Arbejdsopgaverne fordeles indbyrdes
efter det tildelte timetal.
Begge deler det overordnede ansvar for skolens EDBudstyr, både hvad angår drift,
hardware og software. Ud fra skolens vedtagne EDBprofil sørger den EDBansvarlige for at
skolens udstyr lever op til de stillede krav og holdes i funktionsdygtig stand.
Skolens EDBprofil fastsætter omfanget af EDBudstyr og de arbejdsopgaver udstyret skal
indgå i, både for elever, lærere, administration og ledelse. Profilen udarbejdes af skolens
ledelse efter pædagogisk samråd med lærerne og teknisk rådgivning fra den
EDBansvarlige eller konsulent.
Opgaver
- Installation. Den EDBansvarlige sørger for installation af udstyr og
bringer det til at fungere.
- Indkøring. Den EDBansvarlige hjælper med at indkøre nyt udstyr.
- Undervisning. Den EDBansvarlige sørger for/tilrettelægger undervisning
for diverse brugere i nødvendigt omfang for at anvende udstyret og
efterleve skolens EDBprofil.
- Opsyn. Den EDBansvarlige holder opsyn med udstyret og motiverer til
god EDBopførsel.
- Vedligeholdelse/forbrugsmateriale. Den EDBansvarlige sørger for at
bestille forbrugsmaterialer mv.
- Reparation. I tilfælde af systemfejl eller opslidning sørger den
EDBansvarlige for anskaffelse af tidssvarende erstatning.
- Indkøb. Den EDBansvarlige forestår indkøb af skolens EDBudstyr.
- EDBprofil. Den EDBansvarlige medvirker til udarbejdelse af skolens
EDBprofil efter aftale med skolens ledelse.
Afgrænsning
Den EDBansvarlige står til rådighed for skolens lærere og øvrige personale, men er ikke en
ubegrænset tilkaldefunktion. Udenfor almindelig skoletid (dagtimer, hverdag) tilkaldes den
EDBansvarlige kun ved uopsættelig behov.
Den EDBansvarlige vurderer omfanget af en reparation og kan efter samråd med ledelsen
tilkalde servicefirma.
Revideret august 2009 og august 2010. Normering for denne funktion fremgår af
lokalaftaler.
33
HORNE EFTERSKOLE
5.10 Familielærerfunktionen
Overordnet
Familielæreren er kontaktlærer for alle elever i sin familie. Familielæreren er krumtappen
for elevens sociale trivsel, og det er skolens intention, at Familielæreren er den voksne,
der har bedst kendskab til eleven og har elevens fortrolighed, både når det gælder det
faglige og det sociale. Familielæreren er således også det naturlige bindeled mellem skolen
og hjemmet. Endvidere er Familielærerne ansvarlige for orden og trivsel på gangen og
tilknyttede fællesområder.
Samarbejde
Familielærerne arbejder sammen som venskabsfamilier to og to og kan supplere hinanden,
hvis der er brug for en ekstra voksen. Samtidig kan de to sparre og støtte hinanden. I
tvivlstilfælde rådfører de sig med kolleger og/eller ledelse.
Opgaver
Familiemøde og familiespisning
Torsdag spiser familierne sammen kl 12, og der er familiemøde kl 12.30, hvor familiens
trivsel styrkes og problemer bliver løst.
Familieaften
For at styrke sammenholdet og gangens trivsel afholder Familielæreren familieaften med
sin gang (eventuelt fælles med andre gange) 2 gange årligt - eller efter behov.
Familieweekend
Familielæreren arrangerer sammen med sin familie og venskabsfamilie en weekend om
året for alle.
Elevernes sociale trivsel
- Familielæreren skal hurtigst muligt få kendskab til den enkelte elev, erhverve elevens
tillid og gøre eleven medansvarlig for egen og andres trivsel og læring. Dette sker gennem
samtale og samvær med eleverne.
- Familielæreren støtter den enkelte elevs trivsel såvel som de sociale relationer mellem
eleverne gennem samvær, samtaler og gangaftener med eleverne, og er ansvarlig for at
løse samværsproblemer såvel som praktiske problemer på gangen.
- Familielæreren orienterer det øvrige personale om væsentlige forhold omkring den
enkelte elev, såfremt disse giver anledning til, at personalet bør tage særlige hensyn til
eleven.
Hjemkontakt
- Familielæreren er den primære person i den løbende og eventuelt akutte hjemkontakt.
- Familielæreren orienterer hjemmet om den enkelte elevs trivsel gennem hjemkontakt og
forældresamtaler (jf. årskalenderen), og sørger i øvrigt for at hjemmet holdes informeret
om væsentlige forhold i forbindelse med elevens ophold på skolen. Her tænkes på forhold,
der væsentligt påvirker elevens udbytte negativt, eller hvor eleven hindrer andres positive
udbytte.
- Familielæreren modtager og indsamler oplysninger om eleven fra det øvrige personale
bl.a. med henblik på en fyldestgørende information af hjemmet.
Elevplan
- Familielæreren ajourfører året igennem elevplanen for og i samarbejde med den enkelte
gangelev. Elevplanen påbegyndes i introduktionsforløbet og ajourføres som minimum pr.
1. september, forud for og efterfølgende forældredagen i oktober, pr. 1. december, forud
for og efterfølgende forældresamtaler i januar/februar og pr. 1. april.
Andre opgaver
- Familielæreren spiller en væsentlig rolle i introduktionsforløbet, hvor alt er nyt.
- Familielæreren skriver ved skoleårets afslutning skolens udtalelse til eleverne.
- Fejl og mangler på gangene meddeles omgående pedellen på en seddel i dennes
stærekasse.
34
HORNE EFTERSKOLE
Afgrænsning
Familielærerens funktioner og ansvarsområder kan være vanskelige at afgrænse. Der
appelleres derfor til Familielærerens egen fornuft og dømmekraft i forhold til, hvornår en
opgave ligger udenfor Familielærerens opgave- og ansvarsområde eller antager et
omfang, der ikke står mål med funktionsbeskrivelsen eller den tildelte tid i øvrigt. Er dette
tilfældet drøftes situationen med relevante kolleger og/eller ledelsen for at få opgaven
afklaret eller reduceret.
Familielæreren skal ikke løse alle opgaver omkring en elev. Tværtimod er det til enhver tid
den medarbejder, der oplever et problem med eleven, der tager hånd om dette og
efterfølgende underretter Familielæreren herom.
Denne funktionsbeskrivelse er udarbejdet i juni 2008, og revideret august 2009 og ændret
fra ganglærer til familielærer august 2010. Normeringen fremgår af oversigten over
lokalaftaler.
6. Dagsrytme
6.45
7.00
7.30
7.50
8.30
10.0 0
10.30
12.00
13.00
14.30
15.00
16.30
17.30
18.00
19.00
21.00
22.00
22.30
23.30
Stå op, gå i bad og red seng
Morgenmotion
Morgenmad
Morgensang
1. lektion
Pause og formiddagsmad
2. lektion
Middag
3. lektion
Pause og eftermiddagsmad
4. lektion
Fri
Aftensmad
Lektietime og LektieCafe
Aftenprogram
Aftenskaffe
Hygge på egne gange. Rengøring fællesarealer.
På vej i seng - Lærerne begynder godnatrunde
Godnat og ro
7. Skolekalender
Se link
8. Totalskema
Se link
35
HORNE EFTERSKOLE
9. Årsplaner
Dansk som Andetsprog
Hold
Dansk som Andetsprog
Lærer
Julie Levorsen
Elever
Elever på dansk som andetsprog er tosprogede elever, der ikke har dansk
som modersmål og som typisk er kommet til Danmark i en sen alder.
Formål
Reference til Fælles Mål 2009. Formålet med dansk som andetsprog er, at
eleverne tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende talt og skrevet
dansk. Undervisningen skal fremme den enkelte elevs personlige og
sproglige udvikling og forståelse af samspillet mellem dansk sprog og
kultur og elevens sproglige og kulturelle baggrund.
Slutmål
Reference til Fælles Mål 2009 (link)
Arbejdsform og metode
Vekslende arbejdsmetoder mellem klasseundervisning, gruppearbejde,
selvstændigt arbejde og arbejde to og to. Der bruges en del elementer
indenfor både cooperative learning og læringsstile for at motivere
eleverne mest muligt, og for at lave afvekslende og vedkommende
undervisning.
Emner, delemne, temaer
Emne
Delemne
Uge 32-38
Danskhed
Uge 39-41
Forældre og unge
Uge 43-46
Identitet og ungdom
Uge 47-48
Kærlighed
Det historiske DK
Den sorte skole
Nordisk mytologi
Skagens malere
Danskere med fremmede øjne
Det nutidige DK
Digte
Noveller
Skriveværksted
At finde sig selv
At udtrykke sig selv
At stole på voksne
Hvad vil jeg?
Mand / Kvinde
Uge 49-50
Skriftlig fremstilling
Uge 51
Terminsprøver
Uge 4-5
Hævn og pacifisme
Uge 7
Kortfilm
Uge 9-10
Reklamer/dokumentarprogram
Uge 12-13
Eventyr
Uge 14-16
Ældre litteratur
Grammatik
Retskrivning
Prøve former i DK
Opvækst
Miljø og arv
Kultur
Narcissisme
Fremmede
Trykte og levende
At forholde sig kritisk
Virkemidler
H.C.Andersen
Afrikansk og dansk
Genre bevidsthed
Historisk DK
Sprogbevidsthed
Kønsroller
Udvikling
36
HORNE EFTERSKOLE
Uge 17-18
Synopse
Uge 19
Skriftlige prøver
Uge 20-22
Samfundet og dig selv
Uge 23-24
Mundtlig prøve
Genre
Grammatik
Retskrivning
PrøveformB
Undervisningsmateriale
Noveller, digte, romaner, eventyr, artikler, læserbrev, spillefilm,
novellefilm, kort film, kunstbilleder, reklamer (trykt og levende),
nyhedsudsendelser, dokumentarprogram.
Hjælpemidler
CD-ord, computer, lyd og billeder.
Evaluering
Folkeskolens Afgangseksamen (FSA)
Folkeskolens 10. klasseprøve (FS10)
37
HORNE EFTERSKOLE
Dansk 2
Hold
Dansk2
Lærer
Helle Borup Jensen
Elever
Dansk2 2011-12 er elever sammensat både fra 9. og 10. klasse. Holdet
følger niveau 1 og 2 i engelsk, så kan der alligevel være nogle elever, der
er gode - rent danskfagligt, men har svagheder i forhold til det faglige i
engelsk.
Mange af eleverne har dog brug for at lære at fastholde sig selv i en
læringssituation og opretholde koncentration til fokus med det faglige
arbejde. Nogle har eksempelvis haft en dårlig oplevelse med deres
tidligere skolegang – måske endda ikke har været i skole det sidste års
tid.
Formål
Der tilsigtes at undervisningen tilrettelægges ud fra princippet om
undervisningsdifferentiering, således at alle får mulighed for at udvikle sig
danskfagligt ud fra eget niveau.
Slutmål
Se Fælles Mål 2009
I forsøget på at opfylde formålet er eleverne opdelt i studiegrupper, der
tilgodeser deres faglige niveau og udfordringer bl.a., hvis man har ITrygsæk eller har brug for IT – hjælpemidler, samt to-sprogethed. Samtidig
bliver procesorienteret skrivning og den tekstnære, litteratursamtale, hvor
eleverne introduceres til forskellige hukommelses- og læsestrategier,
brugt i det faglige arbejde med eleverne.
Emner
Identitet
Narcissisme
På rejse i
litteraturhistorien
Romantikken
Det Moderne Gennembrud
Det folkelige Gennembrud
Forfatterfokus
Ungdomslivet
Et blik ind i Jacob Ejersbos verden
Pressefotoet og artiklen
Hjemmesiden
Reklamer
Danskhed
Hævn
Et liv med medier
Evaluering
Delemne
Sød musik i ørene
Døden i maleriet
Filmens univers
Poul Ancher Bech
”Sidste Mand
Lukker og slikker”
Der vil i undervisningen blive brugt danskfaglige relevante tekster af
forskellige genrer, samt pressefoto, malerier, tv -klip og
dokumentarprogrammer.
Folkeskolens Afgangsprøve FSA og Folkeskolens 10. klasseprøve FS10
38
HORNE EFTERSKOLE
Dansk 3
Hold
Dansk3
Lærer
Signe Pilgaard
Elever
Dansk3 2011-12 er elever sammensat både fra 9. og 10. klasse. Holdet
følger niveau 3 i engelsk, derfor kan der alligevel være nogle elever, der er
gode - rent danskfagligt, men har svagheder i forhold til det faglige i
engelsk.
Mange af eleverne arbejder selvstændigt, struktureret og med empati for
egen og andres læring. Enkelte andre har brug for fastere rammer og
dermed hjælp i givne situationer.
Formål
undervisningsdifferentiering, således at alle får mulighed for at udvikle sig
danskfagligt ud fra eget niveau. Ligeledes tilstræbes der at finde positivt
udbytte i gruppearbejdets styrker.
Slutmål
tilgodeser deres faglige niveau og udfordringer. Samtidig bliver
procesorienteret skrivning, den tekstnære litteratursamtale, individuelt
skriftligt og mundtligt arbejde, samt lærer/elevsamtale brugt i det faglige
arbejde med eleverne. Ligeledes bliver der evalueret i en løbende og
procesorienteret form.
Emner, delemne,
temaer
Emner
Delemne
Identitet
Fra barn til voksen
Narcissisme
Film
Hovedværk
Nordkraft
Det Gamle
Guld
Musik i Dansk
Ungdom og
Familieliv
Billeder
Evaluering
Spillefilm og kortfilm
Romanlæsning
Romantikken
Det Moderne Gennembrud
Musik, Musikvideo, Lyrik
Børn og forældre
Levende billeder
Stillbilleder
Spillefilm
Hovedværk
”Hævnen”
Menneskets skyggesider
Ondskab
Romanlæsning
Selvvalgt
hovedværk
Død og Sorg
At sige farvel
Opsamling +
Årets Emner
Evaluering
Skriftlige
prøver
Synopser
Mundtlige
prøver
forskellige genre, samt pressefoto, malerier, tv-klip, kortfilm, spillefilm,
musikvideoer, musik og dokumentar programmer.
39
HORNE EFTERSKOLE
Dansk XP
Hold
DanskXP
Lærer
Helle Borup Jensen
Elever
DanskXP 2011-12 er elever sammensat både fra 9. og 10. klasse. Holdet
følger XP-linjens hold, og er derfor ikke niveaudelt, så derfor vil der på
holdet være repræsenteret et bredt danskfagligt niveau.
Formål
undervisningsdifferentiering, således at alle får mulighed for at udvikle
sig danskfagligt ud fra eget niveau. Ligeledes arbejdes der hen imod at
eleverne får en øget indsigt i, hvordan deres eget liv kan være forskelligt
fra andre unges – set i et historisk, kulturel og globalt perspektiv.
Slutmål
I forsøget på at opfylde formålet arbejder eleverne ind i forskellige
sammenhænge, hvor det er fordybelsen af det danskfaglige personlige
arbejde, der er i fokus. Eleverne arbejder individuelt, i par og i
studiegrupper, der tilgodeser deres faglige niveau og udfordringer.
Samtidig bliver procesorienteret skrivning og den tekstnære åbne
litteratursamtale, hvor eleverne ofte selv skal formidle viden til hinanden,
med læreren som vejleder, brugt i det faglige arbejde med eleverne.
Emner
Delemne
Identitet
Narcissisme
På rejse i
litteraturhistorien
Romantikken
Det Moderne
Gennembrud
Det folkelige
Gennembrud
Forfatterfokus
Et blik ind i Jacob
Ejersbos verden
Ungdomslivet
Et liv med medier
Evaluering
Pressefotoet og
artiklen
Hjemmesiden
Reklamer
Sød musik i ørene
Danskhed
Filmens univers
Hævn
”Sidste Mand Lukker
Døden i maleriet
og slikker”
Poul Ancher Bech
forskellige genrer, samt pressefoto, malerier, tvklip og
dokumentarprogrammer.
40
HORNE EFTERSKOLE
Matematik 1
Hold
Mat1
Lærer
Rasmus Hyttel
Elever
Mat1 består af elever fra både 9. og 10. klasse. Fælles for alle eleverne
er, at de af den ene eller anden grund har svært ved matematik.
Antallet af elever på holdet er derfor væsentligt mindre end på andre
hold. Således at der bliver mere elev / lærer tid.
Formål
I Mat1 arbejder vi med, at blive fortrolige med matematikken. Vi arbejder
desuden på at få større indblik i, hvordan matematikken gennemsyre
vores dagligdag. Samtidig bruges der også ressourcer på at kurere
”matematik skræk”
Slutmål
Reference til Fælles Mål 2009 (link) Mere realistisk er det dog for nogle af
eleverne på Mat1, at de kommer videre med matematik som ven i stedet
for fjende og har udviklet sig i retningen af at kunne opfylde…
Der arbejdes på forskellige måder. Eksperimenterende, lærerstyret,
individuelt og i grupper.
Emne
Delemne
Uge 32-37
Procent
Uge 38-41
Sandsynlighed
Uge 43-49
Geometri
Uge 50
Uge 1-2
Klar til
Terminsprøven
Tegning
Hvad er procent
Pizza regning
Gunstig, Mulige, lige og ulige udfaldsrum,
undersøgelser, sammensatte udfald.
Areal, Rumfang, Overflader, Omkreds Enheder,
Pythagoras, Former, Målestok
Repetition
Uge 3-9
Funktioner
Uge 10-12
Statistik
Uge 13-18
Repetition
Isometrisk, arbejds og Perspektivtegninger
Linære funktioner, vækst funktioner, linjens
ligning, koordinatsystem
Undersøgelser, hyppighed, interval, frekvens,
diagram
Der bliver primært benyttet egne materialer og kopiark, som samles i et
stort kompendium…
Hjælpemidler
Lommeregner, Computer, Lineal, Passer, Formelsamling
Evaluering
Folkeskolens Afgangsprøve (FSA) og Folkeskolens 10. klasseprøve (FS10)
41
HORNE EFTERSKOLE
Matematik 2
Hold
Mat2
Lærer
Thomas Boll
Elever
Mat2 2011-12 er elever på 9. og 10. klassetrin, der ligger på et jævnt
niveau i matematik. På Mat2 vil det faglige arbejde primært være
koncentreret omkring øvelser der aktualiserer og træner den enkelte elev
i brugen af matematik i dagligdagen, samt målrettet arbejde med de
vanskeligheder den enkelte måtte have i forhold til afgangsprøven.
Formål
Formålet med Mat2 er at vise eleven matematikkens relevans for derved
at øge motivationen til at arbejde med faget i dets grundlæggende
former. Ligeledes vil faget træne eleven i at se anvendeligheden af
matematik i andre fag såsom fysik og samfundsfag.
Slutmål
Undervisningen veksler mellem lærerstyret undervisning, individuelt
arbejde samt projektarbejde
Emne
Delemne
Geometri
Omkreds
Areal
Geometri i koordinatsystemet
Pythagoras
Rumfang
Overflader
Perspektivtegning
Målestok
Funktionsbegrebet
Regning med bogstaver
Parenteser
Potens
Kvadratrod
Ligninger
Uge 32-36
Uge 37
Uge 38-41
Algebra & GeoGebra
Uge 43-47
Økonomi
Familie økonomi
Tema: Jeg flytter hjemmefra.
Lønseddel
Skat
Vækstformler
Rente
Uge 48-50
1 grads funktioner
Koordinatsystem
Praktisk anvendelse
Stikprøver, interval, frekvens, hyppighed,
middeltal
Udfald og udfaldsrum
Hændelse
Beregning af sandsynlighed
Lav en statistisk undersøgelse
Uge 1-12
Statistik og
sandsynlighedsregning
Uge 14-16
Forberedelse og repetition inden den skriftlige prøve
Uge 17-22
Forberedelse og repetition inden den mundtlige prøve
Kopiark fra div. bøger bla. Faktor 10 og Faktor 9
Hjælpemidler
PC, regnemaskine, formelsamling (godkendt UVM)
Evaluering
FSA og FS10
42
HORNE EFTERSKOLE
Matematik 3
Hold
Mat3
Lærer
Christian Mosdal
Elever
Mat3 2011-12 er elever sammensat både fra 9. og 10. klasse. De fleste
af eleverne ligger karaktermæssigt omkring gennemsnittet. Mange af
eleverne arbejder selvstændigt, struktureret og med empati for egen og
andres læring. Enkelte andre har brug for fastere rammer og dermed
hjælp i givne situationer.
Formål
Udover det nationalt formulerede formål (Fælles Mål 2009 – Matematik)
tilstræber undervisningen, at eleverne i samarbejde lærer at løse
forskellige matematiske problemstillinger. Desuden opsamles der på
færdigheder fra tidligere skoleår, som bør uddybes eller genoptrænes.
Slutmål
I forsøget på at opfylde formålet arbejder eleverne under forhold der
tilgodeser deres faglige niveau og udfordringer. Eleverne benytter
individuelt skriftligt og mundtligt arbejde og lærer/elevsamtaler bliver
ligeledes brugt i det faglige arbejde med eleverne. På samme måde bliver
der evalueret i en løbende og procesorienteret form.
Emne
Delemne
Statistik
Forskellige matematiske begreber
Diagrammer
Egen statistik
Funktioner
Lineære funktioner
Andengradsfunktioner
Økonomi
Renter og aktier
Sandsynlighedsregning
Forskellige begreber
Kombinatorik
Tal og algebra
Regneark
Hierarki
Geometri
Geometri i praksis
Forberedelse og repetition inden den skriftlige prøve
Forberedelse og repetition inden den mundtlige prøve
Mat X grundbog, linjehæfte 1 og linjehæfte 2
Faktor 9 begrebsbog og arbejdsbog
Computerprogrammet GeoGebra
Hjælpemidler
Evaluering
FSA og FS10
43
HORNE EFTERSKOLE
Matematik 4
Hold
Mat4
Lærer
Carsten Morsbøl
Elever
Mat4 2011-12 er elever på 9. og 10. klassetrin, der er gode til matematik
og har overskud til at gå dybere ned i faget, blandt andet med udvidet
brug af PC. Elever på Mat4 vil få hjælp og tips til opstarten på matematik
på A-niveau på gymnasiale uddannelser.
Formål
Formålet med Mat4 er at motivere de dygtigste elever til at arbejde
videre med matematik, hjælpe dem til at se matematik som sprog og leg,
og støtte dem i udviklingen af matematik som redskab til at undersøge og
beskrive verden omkring dem. Ligeledes vil faget træne eleven i at se
anvendeligheden af matematik i andre fag såsom fysik og samfundsfag.
Slutmål
Undervisningen veksler mellem lærerstyret undervisning, projektarbejde,
PCopgaver og mundtlig fremlæggelse på
klassen.
PC anvendes i alle timer.
Emne
Delemne
U32-33
Tal
Naturlige, rationelle, irrationelle, reelle tal
Regnereglers hierarki
Brøker, procent, målestok
Talfølger, rækker
U34-36
Funktioner &
GeoGebra
Funktionsbegrebet
Ret linje
Vækstfunktioner (vækstformlen)
Parabel 2. gradsfunktionen, nulpunkt,
toppunkt, praktisk anvendelse
Proportionalitet
Introduktion til hyperbel
Introduktion til potens- og
eksponentialfunktioner
U37-39
Algebra & GeoGebra
Regning med bogstaver
Parenteser
Potens
Kvadratrod
Ligninger
To ligninger med to ubekendte
2. gradsligning
U40-41
Geometri
Omkreds
Areal
Geometri i koordinatsystemet
U43
Vækstformler
Vækstformler
Rente
Lønseddel
U44-46
Geometri
Rumfang
Overflader
Rumlig geometri, keglesnit og funktioner
Bevis for Pythagoras
Målestoksforhold
Perspektivtegning
U47-49
Statistik og
sandsynlighedsregning
Stikprøver, interval, frekvens, hyppighed,
middeltal
Udfald og udfaldsrum
44
HORNE EFTERSKOLE
Hændelse
Beregning af sandsynlighed
Fakultet
Lav en statistisk undersøgelse
Lav et spil du kan tjene penge på
U50
Terminsprøverepetition
U1-5
Trigonometri
U7+9
Logaritme & exponential
U12-14
Rep tal, algebra,
funktioner
Rep geometri, statistik,
rente
U15-18
U19
Introduktion
Enhedscirklen
Regneregler
Praktisk anvendelse
Skriftlige prøver
U20-22
Mundtlig prøvetræning
U23-24
Mundtlige prøver
Faktor 10 Begrebsbog, Malling Beck, 2001
Hjælpemidler
Evaluering
Folkeskolens Afgangsprøve (FSA) eller Folkeskolens 10. klasseprøve
(FS10)
45
HORNE EFTERSKOLE
Engelsk 1
Hold
Eng1
Lærer
Julie Levorsen
Elever
Elever på Eng1 er elever, der engelsk fagligt ikke er så stærke og har
brug for en mere grundig tilgang til faget. Sværhedsgraden er sat efter
elevernes faglige evner.
Formål
Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig
sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan
anvende engelsk som kulturteknik i forskellige sammenhænge, udvikler
bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse og opnår indsigt i det engelske
sprogs globale rolle.
Undervisningen inddrager emner, der belyser, hvordan mennesker
tænker og lever i den engelsksprogede verden, så eleverne kan blive
fortrolige med egen kultur i samspil med andre kulturer. Herigennem får
eleverne mulighed for at udvikle deres forståelse for mennesker med
forskellig kulturel baggrund og forberede sig til et liv i et globalt
samfund.
Slutmål
Se Fælles Mål 2009 (link)
I undervisningen skabes der gennem varierede arbejdsmetoder, brug af
it, lyd, film og billeder, dialog og aktiv medvirkende, rammer for
oplevelse, fordybelse og virkelyst. Undervisningsmetoder er inklusiv
Cooperative learning og læringsstile.
Emne
Uge (33)
Intro
Uge (34)
Love
Delemne
Sang
Irland
Uge (35)
Uge (36-41)
Outsider
Uge (43-44)
Minorities
Uge (46-48)
Groups and gangs
Racism
Tough childhood
Australia,
Aboriginals
Love
Racism
Uge (49-50)
Uge (51)
Terminsprøver
Blue Cat. Gyldendal, 1998.
The New Choice, Gyldendal, 1994.
Uddrag fra diverse engelske bøger
Diverse grammatik bøger.
Internettet. Spillefilm.
Hjælpemidler
Computer, ordbøger, CD-ord, billeder og lyd.
Evaluering
46
HORNE EFTERSKOLE
Engelsk 2
Hold
Eng2
Lærer
Christian Mosdal
Elever
Engelsk2 2011-12 er elever sammensat både fra 9. og 10. klasse. De
fleste af eleverne ligger karaktermæssigt omkring gennemsnittet. Mange
af eleverne arbejder selvstændigt, struktureret og med empati for egen
og andres læring. Enkelte andre har brug for fastere rammer og dermed
hjælp i givne situationer.
Formål
Udover det nationalt formulerede formål (Fælles Mål 2009 – Engelsk)
tilstræber undervisningen at eleverne kommer ud over ubehag eller
generthed ved at formulere sig mundtligt på et fremmedsprog. Fokus
skal flyttes fra om man kommer til lave fejl, til at kunne formulere sig
forståeligt ved brug af forskellige strategier.
Slutmål
I forsøget på at opfylde formålet er eleverne ofte opdelt i grupper, der
procesorienteret skrivning, den tekstnære litteratursamtale, individuelt
skriftligt og mundtligt arbejde, samt lærer/elevsamtale brugt i det faglige
Emne
Delemne
Identity
Gang Identity
Rites and Rituals
The Trouble with Gangs
Family or Friends
Friends – a Big Part of Our Lives
Crime
Young Americans
Drugs
Gangs
Racism
What is Racism?
Racism in England and in USA
USA i the Sixties
Forrest Gump
Vietnam
Vietnam War Protests
Der vil i undervisningen blive brugt engelskfaglige relevante tekster af
forskellige genre, samt skriftlige øvelser herunder grammatiske opgaver.
Der vil også blive benyttet, foto, tv-klip, kortfilm, spillefilm,
Evaluering
47
HORNE EFTERSKOLE
Engelsk 3
Hold
Eng3
Lærer
Vibeke Vang Sybrandt
Elever
9. og 10 klasses niveau
Formål
Formålet med undervisningen i Eng3 er at afholde prøveforberedende
undervisning for de elever, der i folkeskolen har tilegnet sig en høj faglig
viden og kunnen i engelsk.
Slutmål
2 dobbeltlektioner om ugen. Timerne bliver tilrettelagt således, at der er
mange forskellige aktiviteter og skift i undervisningen for at holde
elevernes opmærksomhed fanget. Eleverne bliver udfordret i at
formulere sig mundtligt og skriftligt indenfor emner, som de ikke lige
selv møder i deres hverdag på tv og internettet, hvorved deres ordforråd
bliver udvidet.
Emne
Delemne
Uge 32 - 43
Identities
Obama
King
Shakespeare
Me, myself and I
Uge 43 - 48
praktikant
Praktikant
Uge 49 - 50
Grammatik kursus
Uge 1 - 7
Contemporary Art
Grammatik kursus
Nutids s, flertals s
og egefalds ’s
Schock art
Installation art
Uge 9 - 13
Being Young
Parents
Education
Music
Uge 15 -
repetition
Opsamling,
dispositioner
”Prøve prøver”
New Choice for 9. og 10. Jeremy Watts m. fl. Gyldendal
Netartikler, Film, Musik
Hjælpemidler
IT
Evaluering
48
HORNE EFTERSKOLE
Engelsk XP
Hold
EngXP
Lærer
Torben Uhrenholt
Elever
EngXP er elever sammensat både fra 9. og 10. klasse.
Formål
sig engelskfagligt ud fra eget niveau.
Slutmål
Der skiftes hyppigt mellem forskellige organisationsformer: individuelt,
par, grupper, klasse - afpasset til forskellige aktiviteter.
Gennem aktuelle, kreative og musiske aktiviteter samt Horne Efterskoles
mediemuligheder opstår varierede mellemmenneskelige arbejds- og
samarbejdsformer, som dagligt giver vores elever chance for at forholde
sig og sætte sig yderligere ind i sprogområdernes levevilkår,
værdiforestillinger og normer. Disse forhold gør det samtidigt
nærliggende at arbejde i og med det udvidede tekstbegreb såvel i forhold
til eleven selv, det engelske sprogområde og det omgivende samfund i
det hele taget.
Emner
Delemne, tema
USA
Protection, immigration and walls
Death penalty and guns
Health care and insurance
Unions
Racism
Kennedy and Kruschev
Fahrenheit 9/11
England
This is England
Unions and Thatcher
South Africa
History
Racism and apartheid
Mandela
Today
Too fat, too thin
and self-esteem
Fat or fit teens
Self-esteem
Hatred and forgiveness
Land of the fat
XP-Philosophy
Keep it simple
Racism among us
Amish culture
Forgive, pray and mourn
Der vil i undervisningen blive brugt engelskfaglige relevante tekster af
forskellige genre, samt pressefoto, tvklip og dokumentar programmer.
Evaluering
49
HORNE EFTERSKOLE
Tysk 9
Hold
Tysk 9
Lærer
Torben Uhrenholt
Elever
Tysk 9 er elever 9. klasse.
Formål
sig tyskfagligt ud fra eget niveau.
Slutmål
til eleven selv, det tyske sprogområde og det omgivende samfund i det
hele taget.
Emner
Delemne, tema
Anders sein
Generationen
Evaluering
Rassismus
„Die anderen Kinder“
Mit oder ohne Gewalt
Versagen von Kindern
3 Generationen in BRD und DDR
Jugend und Heranwachsen
Kinder bekommen
Die Pille oder ein Kind
Scheidung
Unbedingt ein Kind
Künstlicher Befruchtung
Adoption
Jung oder
Erwachsen sein
Jung in Österreich
Jung in Deutschland
Jung in DDR
Nesthockerei
Deutschland heute
Situationen aus dem Alltag
Deutschland- unser Nachbar
Tourismus und Industrie
Der vil i undervisningen blive brugt tyskfaglige relevante tekster af
forskellige genre, samt pressefoto, tv -klip og dokumentar programmer.
Folkeskolens Afgangsprøve FSA
50
HORNE EFTERSKOLE
Tysk 10
Hold
Tysk10
Lærer
Torben Uhrenholt
Elever
Tysk10 er elever sammensat både fra 10. og 11. klasse.
Formål
sig tyskfagligt ud fra eget niveau.
Slutmål
til eleven selv, det tyske sprogområde og det omgivende samfund i det
hele taget.
Emner
Delemne, tema
Anders sein
Rassismus
„Die anderen Kinder“
Mit oder ohne Gewalt
Versagen von
Kindern
3 Generationen in
BRD und DDR
Jugend und
Heranwachsen
Generationen
Kinder bekommen
Jung oder
Erwachsen sein
Deutschland heute
Die Pille oder ein
Kind
Scheidung
Unbedingt ein Kind
Künstlicher
Befruchtung
Adoption
Jung in Österreich
Jung in Deutschland
Jung in DDR
Nesthockerei
Situationen aus dem
Alltag
Deutschland- unser
Nachbar
Tourismus und
Industrie
Der vil i undervisningen blive brugt tyskfaglige relevante tekster af
forskellige genre, samt pressefoto, tv -klip og dokumentar programmer.
Evaluering
Folkeskolens 10. klasseprøve FS10 (eller FSA)
51
HORNE EFTERSKOLE
Biologi
Hold
Biologi
Lærer
Elever
9. klasse
Formål
Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden
om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og
sundhed samt om anvendelse af biologi.
Slutmål
Lektionerne bliver så vidt muligt, hvor der er en oplagt sammenhæng i
emnerne, sammenlæst med geografi med vægt på, at eleverne ved
hvilke dele, der hører til hvilke fag, da fagene afsluttes med 2
uafhængige prøver.
Emne
Delemne
Uge 32 - 36
kulturlandskab
Kulturlandskab - naturlandskab
Uge 36 - 41
Ferskvand
Dyr i rindende og stillestående vand
Uge 43 – 44
Græsstepper
Uge 45 51
Landbrug
Uge 1 - 7
kroppen
Uge 9 - 13
Motion
Uge 14 - 17
Cellen
Uge 18 - 19
Skoven
Savannens dyr
Græsser
Flugt og jagt syn
Afgrøder
Dyr og dyre velfærd
Produktion
Sprøjtemidler
Konventionel og økologisk landbrug
Historisk perspektiv
Hvilke organer gør hvad?
pubertet
seksualundervisning
prævention
graviditet og abort
sygdomme man bør kende
Respiration
Energi og bevægelse
Myter og fakta
Opbygning
Forskellige celler
Dna
Mitose
mutation
Danske træer
Hjælpemidler
Bios A, Thomas Piekut m. fl., Gyldendal
Egne noter, netartikler
IT
Evaluering
52
HORNE EFTERSKOLE
Geografi
Hold
Geografi
Lærer
Elever
9. klasse
Formål
Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden
om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for
levevilkår i Danmark og i andre lande samt samfundenes udnyttelse af
naturgrundlag og ressourcer.
Slutmål
Lektionerne bliver så vidt muligt, hvor der er en oplagt sammenhæng i
emnerne, sammenlæst med biologi med vægt på, at eleverne ved hvilke
dele, der hører til hvilke fag, da fagene afsluttes med 2 uafhængige
prøver.
Emne
Delemne
U32-36
Kulturlandskab
Kulturlandskab - naturlandskab
U36-43
Pladetektonik
U44-47
Landbrug
U47-51
Jordbund
U9-13
Industri
U14-16
I- og U-lande
Vulkaner
Kontinentalplader
Jordskælv
Areal og afgrøder
Planteavl
Økologisk – konventionel
Gensplejsning global og lokalt
Produktion: dyr og afgrøder
Sprøjtemidlers kredsløb
Typer
Mineraler
Nitrifikation &
denitrifikation
Vandets kredsløb
Lokaliseringsfaktorer
Dansk industri
Råstofudvinding
Klima
Udvikling
Industrikultur og servicesamfund
demografi
U17-19
Kortlære
Verdens byer
Atlasøvelser
Længde breddegrader og uret
Hjælpemidler
IT, egne noter, internetartikler, Ind i geografien C, Mogens Jensen, Alinea
Evaluering
53
HORNE EFTERSKOLE
Fysik/kemi 9
Hold
Fysik/kemi for 9.
Lærer
Elever
9. klasses niveau. Eleverne kommer fra forskellige skoler, som hver har
gennemgået noget forskelligt. Derfor ligger vi vægt på at starte helt fra
bunden ved hvert emne.
Formål
Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig
viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og i deres
dagligdag.
Slutmål
Lektionerne er delt op således, at eleverne i hver dobbeltlektion har en
teoridel og en praksisdel. Vi afslutter lektionen med gennemgang af
resultater fra forsøg, og gennemgang af teoridelen en gang til. Elevernes
noteapparat skal fungere sideløbende med forsøgsbeskrivelserne og
disses resultater, hvilket sammenholdt med de rapporter, der bliver
udformet efter hvert emne, direkte kan bruges til støtte i den
praktiske/mundtlige prøve i juni.
Emne
Delemne
U32-43
Syrer, salte og
baser
Saltes ioner og iongitter
Saltes egenskaber
krystalvand
Hvordan laver man salt?
Periodiske system
Neutralisation, titrering
pH-værdi
Periodiske system
Ionbestemmelse
Flammeprøver
H+
Syrers ledningsevne
U44-51
Metallers
egenskaber
Deformation
Metaller i opløsning
Spændingsrækken
Pudse sølv kemisk
rustbeskyttelse
korrosion
Batterier
U2-7
Partikler med fart
Alfa, beta, gamma
Atomets opbygning
Baggrundsstråling
Ioniserende stråler og hvor de kommer fra
Hvad kan bremse strålerne
Halveringstid
Processtyring
Bestemmelse af materialetykkelse
U9-16
Felter forandres
Magneter og magnetisme
Elektromagnetisme
Induktion
Transformation
Generator
Vekselspænding
Uge
Opsamling og øve og træne til prøverne
Ny Prisma 9, Ny Prisma +, Bo Damgaard m.fl., Malling Beck, 2002
Kopiark, forsøgs ark, lærernoter
54
HORNE EFTERSKOLE
Hjælpemidler
IT
Evaluering
55
HORNE EFTERSKOLE
Fysik 1
Hold
Fysik 1 10. klasse
Lærer
Thomas Boll
Elever
På Fys1 vil det faglige arbejde primært være koncentreret omkring
emner der motiverer, aktualiserer og træner den enkelte elev i
forståelsen samt brugen af fysik/kemi.
Formål
Fys1 2011-12 har til formål at videreudvikle elevens kunnen inden for
teori, laboratoriearbejde samt rapportskrivning i faget fysik og herved
ruste eleven til FS10 prøven samt en eventuel opstart på fysik på
gymnasiale uddannelser.
Slutmål
Undervisningen veksler mellem lærerstyret undervisning, ,
laboratoriearbejde, rapportskrivning samt
PCopgaver
Emne
Delemne
Potentiel og kinetisk energi, svingnings typer,
svingninger med pendul
Newton, svingninger med pendul, resonans
U40-41
Svingninger og
bølger
Svingninger og
bølger
Svingninger og
bølger
Radioaktivitet
U43
Radioaktivitet
U44-46
Radioaktivitet
U47-49
Mad Kemi
U32-33
U34-36
U37-39
Lyd som svingninger, dB, dopplereffekt,
elektromagnetisk svingning.
Alfa, beta, gamma, baggrundsstråling
U50
Mad Kemi
Halveringstid, anvendelse af radioaktivitet. Det
periodiske system
Fission og fusion Fukutima og Tjernobyl,
nuklidkort
Kulhydrater, fedtsyrer og proteiner, det
periodiske system
Energien i maden, fedme problemer,
U1
Mad Kemi
Mono-, di- og polysakkarider
U2-5
Alkohol
U7+10
Alkohol
U12-14
Alkohol
U15-18
Alkohol
U19
Repetition
U20-22
Repetition
U23-24
Det periodiske system anvendelse af alkoholer,
fremstilling af ethanol
Forbrænding af
alkohol, alkaner
Formler og
udregninger.
Repetition
Lydens univers prisma 10, Hjerteprotalen.dk og Prisma 9
Evaluering
56
HORNE EFTERSKOLE
Fysik 2
Hold
Fys2 Fysik for 10.
Lærer
Carsten Morsbøl
Elever
Fys2 er rettet mod elever i 10. (og 11.), der ønsker at forbedre deres
fysik/kemi kundskaber forud for gymnasiet, eller af interesse forud for
teknisk skole.
Formål
Fys2 bygger bro mellem folkeskolen og gymnasiet, og videreudvikler
elevens kunnen indenfor teori, laboratoriearbejde og rapportskrivning.
Slutmål
Undervisningen veksler mellem lærerstyret undervisning,
laboratoriearbejde og rapportskrivning.
Emne
Delemne
U32-34
Tema I: Energi på
lager
Potentiel og kinetisk energi
Energisætninger
Øvelser med energibevarelse og
energitransformation
U35
Fra energi til kemi
Hvad er en flamme?
Reaktioner afgiver eller forbruger energi
U36-41
Almen kemi
Atomets opbygning
Det Periodiske System
Molekylemodeller
Syrer, baser og ioner
Salte
Bindinger
Elektronegativitet
Oxidation og reduktion
Spændingsrækken
U43-47
Ren kemi: sæbe
Carbonhydrider
Fedtsyrer
Sæbe
U48-50
Fra rust til kunst
Hydrogenbinding
Metaller og metalbindinger
U1+5+7+9
Almen fysik
Bølgelære
U10-11
CM i Nigeria
U12-16
Vands fysik og kemi
U17-19
Brændselscellen
U20-22
Vandmolekylet
Tilstandsformer
Overfladespænding
Archimedes
Repetition
Ny Prisma+ og 10
ISIS C
Egne noter
Evaluering
57
HORNE EFTERSKOLE
Historie/Samfundsfag 1
Hold
Lærer
Carsten Morsbøl
Elever
Elever i 9. klasse
Formål
Formålet med fagsamarbejdet historie-samfundsfag, er at udnytte den
gensidige perspektivering i de to fag for derved at give eleverne de
bedste betingelser for at opfylde kravene til slutmålene for 9. klasse.
Med en overordnet emnefordelt tilgang til begge fag skabes mulighed for
at kunne belyse underemner med input fra begge fagområder, og dermed
eksemplificerer fagenes gensidige relation.
Slutmål
Se fællesmål Fælles Mål 2009
Der arbejdes med at eleverne skal have en basisviden om
samfundsfaglige begreber samt historiske begreber og begivenheder.
Dette sker ved oplæg fra læreren, hvorefter eleverne arbejder individuelt,
pararbejde eller i grupper, hvorefter der bliver samlet op på klassen. Her
er det en veksling mellem at eleverne formidler viden til hinanden eller en
lærerstyret formidling. Der er fokus på at eleverne øver sig i at læse,
skrive notater og trække viden ud og ind i forskellige samfundsmæssige
og historiske sammenhænge gennem undrende spørgsmål og samtale.
U32-33
Ind i samfundet og
ind i historien
U34
Danmark på 1700tallet
Stavnsbåndet og den
franske revolution
Folketingsvalg 2011
Det politiske spekters opståen
De politiske partier
Grundloven og den demokratiske tanke
Opgave om valget
Opgave om mediernes betydning
Opgave om DenLillaBlok
Den Lilla Bloks politik
U40
Den ny regering
Nye og gamle ministre og ministerier
U41
Kriminalitet
Kriminalitet i DK
Efterbehandling af foredrag
U43-47
Tilbage til historien
Stavnsbåndet og den franske revolution
U48-50
Samfundsfag
Fattigdommens historie, elevopgave
Fattigdom og slavehandel
Fattigdom i USA Den Store Depression
Fattigdom i USA i dag
Fattigdom i Danmark, tugthuse
U35-39
U1
U2+5+7
U9+12
U13
Nytårstalerne 2012
Demokrati og
grundlov
Demokratiets historie
Linjer tilbage til DFR
Grundloven
Kvinder og valgret
Mange slags demokrati
Fagbevægelse og
velfærdssamfund
Historien om fagbevægelsen
Velfærdssamfundets historie
Historien rykker
Krig og mellemkrig. Tyskland i knæ
58
HORNE EFTERSKOLE
nærmere
Nazisme og folkemord
Den Kolde krig
U14-15
EU
Det Europæiske Projekt
Maastricht
U16-17
Moderne og
postmoderne tid
Hippier og energikrise
Murens fald
Kommunikationsrevolution
Terror i fredens tjeneste
U21-22
Prøvetræning
Indblik og udsyn – historie for 9. klasse; Meloni
Forskellige kopiark fra Projekt Samfundsfag
www.historiefaget.dk
www.samfundsfaget.dk
Diverse prøveoplæg
Evaluering
Folkeskolens Afgangsprøve FSA (udtræksfag)
59
HORNE EFTERSKOLE
Hold
Lærer
Helle Borup Jensen
Elever
Holdet består af 9. klasses elever og holdet er ikke niveauopdelt. Eleverne
kommer med forskellige indgangsvinkler på undervisningen i disse to fag,
specielt samfundsfag – som eleverne kun har stiftet bekendtskab med i et
år i forvejen.
Formål
Der tilstræbes at eleverne får præsenteret et bredt udsnit af den
historiske rækkefølge, hvor der tilstræbes der den tidsmæssige kronologi.
I relation til skolens øvrige profil vægtes det, at eleverne får viden om og
indsigt i det demokratiske samfundssyns fremvækst, samt tilblivelsen af
menneskerettighederne, for at styrke elevens evne til at indgå kvalificeret
i demokratiske processer med de andre elever.
Slutmål
Se fællesmål Fælles Mål 2009
Der arbejdes med at eleverne skal have en basisviden af samfundsfaglige
– og historiske begreber, samt historiske begivenheder.
Dette sker ved oplæg fra læreren, hvorefter eleverne arbejder individuelt,
pararbejde eller i grupper, hvorefter der bliver samlet op på klassen. Her
er det en veksling mellem at eleverne formidler viden til hinanden eller en
lærerstyret formidling. Der er fokus på at eleverne øver sig i at læse,
skrive notater og trække viden ud og ind i forskellige samfundsmæssige
og historiske sammenhænge gennem undrende spørgsmål og samtale.
Generelle overvejelser
over emnevalg
Formålet med fagsamarbejdet historie-samfundsfag, er at udnytte den
gensidige perspektivering i de to fag, for derved at give eleverne de
bedste betingelser for, at opfylde kravene til slutmålene for 9. klasse.
Med en overordnet emnefordelt tilgang til begge fag, skabes mulighed for
at kunne belyse underemner med input fra begge fagområder, og dermed
eksemplificerer fagenes gensidige relation.
Historie
Samfundsfag
Oprør nedefra
Enevælde og stavnsbånd
USA 1776-1784
Bastillen 1789
Den franskerevolution
Fattigdom
Mange slags slaver
Slaveriet
Grundloven
Grundlovens tilblivelse
Kvinders valgret
Systemskiftet 1901
DEMOKRATI OG
MENNESKERETTIGHEDER
Kvindehandel og børnearbejde
Grundlov – hvad og hvordan?
DEMOKRATI OG
VELFÆRD
Industrialiseringen
Arbejderklassen
Velfærdens historie
Kanslergadeforliget
En verden bliver delt
Begyndelsen af Den Kolde krig
FNs menneskerettigheder
Ideologierne
De politiske partier
De glade 60ere
Ungdomsoprøret
Hvad er velfærd?
Arbejdsmarkedet
DEMOKRATI OG
UDFORDRINGER
Stormagternes betydning
FN
60
HORNE EFTERSKOLE
Identitet
Økonomi
Terrorisme 9/11
11.september 2001
Kulturforskelle
Maastricht 1992
EU’s historie
EU’s institutioner
Den kolde Krig
Murens fald 1989
Evaluering
Stormagternes fald – ny
verdensorden?
Indblik og udsyn – historie for 9. klasse; Meloni
Forskellige kopiark fra Projekt Samfundsfag
www.historiefaget.dk
www.samfundsfaget.dk
Diverse prøveoplæg
Folkeskolens Afgangsprøve FSA (udtræksfag)
61
HORNE EFTERSKOLE
Hornefag
Hold
Hornefag – 10. Klasse
Lærer
Rasmus Hyttel og Signe Pilgaard
Elever
Hornefag 2011-12 er et 10. klasses fag.
egen og andres læring. Enkelte andre har brug for fastere rammer og
dermed hjælp i givne situationer.
Formål
Undervisningen skal skabe ramme for oplevelse, overraskelse, indsigt,
medansvar og dialog, så eleverne får kendskab til og forståelse for deres
egen placering og forhold til andre i de aktuelle situationer.
Undervisningen organiseres i temaer, der er vedkommende og
perspektiverende for eleverne. Indholdet knyttes til elevernes
virkelighedsopfattelse og livsforståelse. Derfor medtænkes eleverne i
undervisningen som ressourcestærke mennesker, der kan tage ansvar,
og dermed medvirke til planlægning og udførelse af fællesmøder,
stormøder og andre arrangementer. Der tilsigtes at undervisningen
tilrettelægges ud fra princippet om undervisningsdifferentiering, således
at alle får mulighed for at udvikle sig fagligt ud fra eget niveau. Ligeledes
tilstræbes der at finde positivt udbytte i gruppearbejdets styrker.
Slutmål
Hensigten med undervisningen i Hornefaget er, at eleverne erkender og
forstår sig på deres egen identitet, medansvar og selvstændighed set i
lyset af filosofi, etiske grundovervejelser, en samfundsorienteret vinkel
samt en demokratisk dannelsesproces.
procesorienteret forløb, skriftligt og mundtligt arbejde, samt
lærer/elevsamtale brugt i det faglige arbejde med eleverne. Ligeledes
bliver der evalueret i en løbende og procesorienteret form. Der arbejdes
ligeledes ud fra følgende fokuspunkter: Teori, Fysiske aktiviteter,
Overraskelsesmomenter, Dialog og refleksion, Undervisning på tværs af
skolens, rammer, Undervisning på storhold og mindre hold, Lærerne og
eleverne som formidler. Eleverne er ligeledes medansvarlige i afholdelsen
af praktiske forhold som: Horneting (elevråd), Elevstyrede stormøder,
Planlægning og udførelse af arrangementer og andre mulige aktiviteter
og tiltag.
Emner
Delemne
Identitet
Narcissisme
Gruppeidentitet
Empati
Relationer
Empati
Næstekærlighed
Gruppeidentitet
Fællesskab
Styrkesider
Skyggesider
Selvstændighed
Selvtillid
Dannelse
Modenhed
Fra barn til voksen
62
HORNE EFTERSKOLE
Der vil i undervisningen blive brugt faglige relevante tekster af forskellige
genre, samt pressefoto, malerier, tv-klip, kortfilm, spillefilm,
Evaluering
Evalueringen af undervisningen og målene for undervisningen, sker
igennem samtale på klassen, individuelle elevsamtaler, elevernes
mundtlige formidling på klassen og elevernes skriftlige fremstilling.
63
HORNE EFTERSKOLE
Kristendom
Hold
Kristendom
Lærer
Carsten Morsbøl, Signe Pilgaard, Thomas Boll, Mogens Jensen
Elever
Alle elever.
Formål
Kristendom er det primære kulturbærende fag på Horne, og det er
formålet med faget at videregive kulturdimensionen i kristendommen,
det vil sige videregive kristendom som historie, religion og
værdigrundlag.
Slutmål
Kristendom er kædet sammen med morgensang, og bygget op omkring
De 4 årstider. Se nedenfor. I formidlingen har hver lærer sin funktion:
Carsten introducerer ugens emne og bygger bro til kristendommen
Thomas er ”djævelens advokat” og vender emnet på hovedet
Signe belyser emnet eksistentielt
Mogens samler ugens input og runder emnet af
Emner
Beskrivelse
Verden er ny
- fællesskabet opdages
U32
I begyndelsen
U33
Forbilleder
U34
Skabt til fællesskab (lejrskole)
U35
Livet er smukt
U36
Kærlighed er livets DNA
U37
Det daglige brød (pilgrimsvandring)
U38
Elsk mig
U39
Elsk din far og din mor
U40
Elsk din næste som dig selv (Giv En Dag)
U41
One love, one life, one world, one need
Verden er alligevel ikke ny
- fællesskabet prøves
U43
Verden er rummelig
- fællesskabet bærer
Rav og det der ligner
U44
Misundelse
U45
Mennesker er ikke af sten (musicaluge)
U46
666 og mine indre dæmoner
U47
U1
U48
U2
U49
U3
U50
U4
U51
U5
Rock me
Giv mig en chance til
Hvad skal der være tilbage
Kan Jorden blive ny? (OSO/projekt)
Når vi dør
Brobygning, ingen morgensang
Dejlig er jorden (terminsprøver)
Hvad Beatles og hippierne lærte os. It’s all about love
Et barn er født os
Gandhis 7 dødssynder
U6
Er det største eller mindste størst? (mafia)
64
HORNE EFTERSKOLE
U7
Mit livs 5 søjler
U9
Verden er stor
U10
Vi tilgiver, men vi glemmer ikke
U11
(Studieture) ingen morgensang
U12
Grokraft
U13
Om hvedekorn og kartofler
U14
Påske
Verden venter
- fællesskabet peger fremad
U15 Sammen er jeg aldrig alene
U16
Bøn er at gi’ sig selv
U17
Ligegyldighed slår alt ihjel
U18
Mod er at tro på det, du ikke ser
U19
Non scholae sed vitæ discimus (skr pr)
U20
Kun det bedste er godt nok (skr pr)
U21
Rejs jer (pinse)
U22
Verden forandres en for en
U23
Elsk jeres fjender
U24
Alt det bedste ønsker jeg for dig
U25
Det tager jeg med mig
Bibelen online + egne noter
Evaluering
Kristendom på Horne er ikke prøvefag, men evalueres tre gange i løbet
af et skoleår på en ”Morgensang til debat” aften, hvor alle diskuterer og
reagerer på morgensangene.
Idræt piger
Hold
Idræt - Piger
Lærer
Julie Levorsen og Helle Borup Jensen
Elever
Eleverne er både 9. og 10. klasser og holdet er ikke niveaudelt. Det er elever,
der har helt forskellige indgangsvinkler på det at dyrke idræt og tilgangen til at
bevæge sig.
Formål
Formålet er at eleverne skal introduceres til forskellige typer af motionsformer,
der er med til at styrke kroppen, forbedre konditionen og dermed øge pigernes
kropsbevidsthed.
Slutmål
Reference til Fælles Mål 2009
Arbejdsform og
metode
Eleverne vil igennem efterskoleopholdet blive præsenteret for forskellige typer
af sportsgrene og motionsformer. Det betyder, at der vil være forskellige
tilgange til undervisningen og metoder alt efter, hvilken sportsgren, der er tale
65
HORNE EFTERSKOLE
om. Overordnet vil eleverne blive undervist samlet i den første del af skoleåret,
da vi vil tilstræbe at bruge naturen som ”legeplads”. Herefter vil pigerne, helt
vilkårligt, blive delt i to hold.
Emner, delemner,
temaer
Indtil
efterårsferien
Efter
efterårsferien
Emne
Delemne
Mini triatlon –
cykling, løb på
stranden
Alm. Cykeltur (ca.15
km.)
Udendørs volleyball
og cirkeltræning
Agilitybane – Hjørring
helsestudio
Orienteringsløb
”leg” på boldbane
Cykelslangefodbold
Zumba
Yoga
Spinning
Cirkeltræning
Efter Jul
Zumbasjiip
Pilates
Airtrack- Jump
Yoga
Cirkeltræning
Akrobatik
Svømning
Step
Høvdingebold
Basketball
Hockey
Håndbold/fodbold
66
HORNE EFTERSKOLE
Linjefag
horneBold
Hold
horneBold. Halvårligt linjefagl
Lærer
Rasmus Hyttel
Elever
Boldspilseleverne er en blandet flok, da hidtidige sportsgrene kan være
vidt forskellige, på forskelligt niveau.
Formål
Vi arbejder med boldspil, på en måde, der gerne skulle fremme lysten til
at spille diverse boldspil. At komme i bedre fysik form. At overfører det
taktiske element fra et boldspil til et andet. At blive bedre både taktisk
og teknisk.
Der arbejdes på forskellige måder. Udøvende i færdige boldspil.
Eksperimenterende i forhold til egne boldspil. Elever som trænere.
Konkurrenceelementer.
Slutmål
Større indblik i, hvad der er vigtigt for, at et hold fungerer. Indsigt i
vigtigheden af egen rolle på et hold. Øget teknisk og taktisk
kunnen.
Delemne
Uge 32-41
Forskellige
boldspil
Basket
Boldbasis
Uge 46-47
Volleybold
Teknik, slagøvelser, taktik
Uge 48-02
Indefodbold
Uge 4-7
Skumtennis /
Badminton
Studieturs
forberedelse
Egne Boldspil
Uge 43-44
Uge 9-11
Uge 12-14
Teknisk / taktisk træning
Lave regler, der passer alle
Uge 15-
Softbold +
det bedste fra
året
Hvad der nu er nødvendigt i de forskellige boldspil
Omfang
5 undervisningstimer (á 45 min) ugentlig.
Evaluering
Undersøgelse blandt eleverne
Linjefag
horneKunst
Linjefag
horneFoto
67
HORNE EFTERSKOLE
Linjefag
horneMusik
Hold
horneMusik. Halvårligt linjefag.
Lærer
Christian Mosdal og Signe Pilgaard.
Elever
Musik 2011-12 er sammensat af elever fra 9. og 10. klassetrin. Nogle
elever er øvede - både instrumentalt og teoretisk og andre er
nybegyndere i musik.
egen og andres læring og formidling. Enkelte andre har brug for fastere
rammer og dermed hjælp i givne situationer.
Formål
sig fagligt i musik ud fra eget niveau. Musikundervisningen har særligt
fokus på sammenspil, men rummer ligeså teori og performance.
I forsøget på at opfylde formålet er eleverne opdelt i sammenspilshold,
der tilgodeser deres faglige niveau og udfordringer. Samtidig bliver
procesorienterede forløb, som musical og turné brugt i det faglige
Delemne
Sammenspil
Forskellige genrer
At lære på øret
At nærstudere noder
eller tabs
Teori
Hørelære
Nodelæsning
Becifringslæsning
Genrekendskab
Performance
Hørelære
Nodelæsning
Becifringslæsning
Genrekendskab
Der vil i undervisningen blive brugt musikfaglige relevante noder og
tekster af forskellige genre, samt koncertfilm, spillefilm, musikvideoer,
musik samt dokumentar programmer.
Omfang
5 undervisningstimer (á 45 min) ugentlig.
Evaluering
Evalueringen af undervisningen og målene for undervisningen, sker
igennem samtalen på holdet, individuelle elevsamtaler, elevernes
mundtlige formidling, optræden og koncerter.
68
HORNE EFTERSKOLE
Linjefag
horneXplorer
69
Hold
horneXplorer. Helårligt linjefag
Lærer
Torben Uhrenholt og Carsten Morsbøl
Elever
horneXplorer 2011-12 er sammensat af elever fra 9. og 10. klassetrin,
der har lyst til at lære om kulturforståelse på global plan, og som har
lyst og mulighed for at rejse med til Nigeria og gå i skole dernede i 14
dage.
Formål
XP er kulturoplevelser og kulturforståelse i øjenhøjde.
Placeret på tærsklen til ungdomsuddannelsen er formålet med XP at
udvikle elevernes menneskesyn og samtidsforståelse ved at diskutere
livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse i et globalt
perspektiv, og gøre det i øjenhøjde, på venskabsplan, centreret omkring
14 dages skolegang og fællesskab i Nigeria.
XP er opdelt i 5 blokke, der tilsammen udgør den pædagogiske
værktøjskasse.
De boglige fag
KulturKaravanen
Dannelsesdelen
Nigeriarejsen
Emner
Beskrivelse
De boglige fag
Rejsen til Nigeria med 14 dages skolegang og venskab skaber baggrund
for en naturlig fagintegration, hvor dansk og engelsk integreres i
XPblokken og arbejder med kulturforståelse og sprog. Ligeledes giver
skoleopholdet i Nigeria mulighed for at integrere matematik og naturfag
med fokus på f.eks. solceller og kunstvanding, så længe
sværhedsgraden tilpasses elevernes faglige niveau.
Kulturkaravanen
KulturKaravanen integrerer debat og oplevelser, og fokuserer på
hverdagskulturoplevelser fra nærmiljøet og udaf mod verden.
På baggrund af det daglige kulturmøde på skolen med elever fra 10
nationaliteter, og gennem at besøge lokale kultursamfund skabes en
praktisk baggrund for at bidrage til KulturKaravanens teoretiske del:
- Kulturforståelse - kultur er et folks sjæl
- Kulturhistorie - historien om kulturen
- Religion og kultur
- - religion som virkelighedsforståelse og moralgrundlag
- Verdensborgeren
- - oplevelsesturisme og kulturturisme kontra venskab og sameksistens
- Kommunikationsrevolutionen
- - internet, networking, social sites, ta’ cyklen eller ta’ en airbus
- Teknologirevolutionen
- - solenergi, brændselsceller, 3D printing, Kina som verdens værksted
- Sult i rige og fattige lande - vi har alt, og det er alt hvad vi har.
- Global retfærdighed - FNs 2015mål
- Krigens kultur - krig udvikler og krig forarmer
Dannelsesdelen
Dannelsesdelen handler om respekt for sig selv og respekt for andre.
Om selvværd og ung identitet, og om at være gæst i en fremmed kultur.
Nogle af emnerne er:
- Nigeria - input til sjælen eller ’en på opleveren’
- Ung identitet - med eller uden rødder
- Etik og menneskesyn
- Dannelse og dagligdag
- Religionens rolle - hvordan opstår bærende værdier
Nigeriarejsen
-
Hvad har vi tilbage, når alle vores tekniske hjælpemidler tages fra os?
Hvad kan vi samles om, og hvad har vi at byde på, hvis der ikke er
strøm? Derfor handler en stor del af XPforberedelsen forud for turen om
at finde den kreative side frem. På XP er vi nødt til at være en
miniudgave af skolens øvrige linjer for at kunne spille, synge, danse,
lege og laver teater og kunst sammen med eleverne i Nigeria.
Og når vi kommer hjem til PCen og strømmen, handler Det Visuelle
Værksted om at give alle oplevelserne og tankerne visuelt udtryk på
maskinen og i den afsluttende rapport.
Turen går til en mindre skæv verden. Politiken 2010.
Turen går til de varme lande. Politiken 2009.
Hvad i alverden var det der skete. Politiken 2008.
The XP Notebook (egne noter)
HORNE EFTERSKOLE
Nigeriainformation. Historie, kultur, sprog, politik, økonomi.
Nigeriaforberedelser. Engelsk uden grimme ord.
- Vaccination. Dresscode
Dokumentation og evaluering. Afsluttende rapport.
70
HORNE EFTERSKOLE
Omfang
5 undervisningstimer (á 45 min) ugentlig
Evaluering
Undervisning og mål evalueres gennem samtale og debat efter
hjemkomsten. XP afsluttes med en rapport, som hver elev skal
udarbejde. Rapporten og hele XPforløbet danner grundlag for en
individuel elevudtalelse fra skolen.
71

Læsestof til Olie

Transcription

Similar documents

Nyhedsbrev august - Rinkenæs Efterskole

Inspirationskursus for efterskolegymnastiklærere 5. og 6. september

PTL - People Test Systems

mangfoldighed og inklusion 2015-16

Stillingsbeskrivelse – forstander

Indholdsfortegnelse

Trådløs på nettet, nemt og - lch

Gymnastikopvisninger 2015 Der kan komme

tommerup efterskole