Energibesparelser – magt og afmagt

Transcription

LILLE INVESTERING,
STOR BESPARELSE
VED ENERGISTYRING
S06
REGION
HOVEDSTADEN
BLIVER GRØN
S16
BORNHOLM ER
TEST-Ø FOR HELE
EUROPA
S20
BÆREDYGTIG
ENERGI
Foto: Schneider Electric
TEMA
PRODUCERET AF PARTNER PUBLISHING I SAMARBEJDE MED IBC EUROFORUM OG KOMMERCIELLE PARTNERE
DISTRIBUERET MED BERLINGSKE & ÅRHUS STIFTSTIDENDE
ANNONCETILLÆG
FEBRUAR 2014
CERTIFICERING
AF BÆREDYGTIGHED
FREMTIDSSIKRER
NYBYGGERIS12
Partnerskaber skaber vækst
med afsæt i grøn omstilling
S08
02
ANNONCETILLÆG FEBRUAR 2014
LEDER
MERE
SMART
ENERGI
Den nye klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Pedersen (RV) sad selv med, da energiforliget blev forhandlet på plads i marts 2012. Et historisk bredt flertal står
bag vores energipolitik, som betyder, at vi er på vej væk
fra fossile brændsler, og at vi stadigt skærer mere af vores
energiforbrug. Forbrugerne får en langt mere aktiv rolle i de
kommende år, men udviklingen afhænger af, at teknologien
og de nødvendige services er i markedet, for at forbrugerne
vil gå hele vejen. Her spiller underskoven af danske energiteknologiproducenter og serviceudbydere en væsentlig
rolle
Udrulningen af fjernaflæste elmålere er et skridt i den rigtige retning. Det er nemlig besluttet, at alle husstande inden
2020 skal have nye målere, som koblet med apps og anden software gør det muligt, for energikunderne, at følge
elforbruget helt tæt. Erfaringer fra energiselskaberne viser,
at aktive forbrugere ad den vej mindsker energiforbruget
Det er også en udvikling, der vil give ekstra smør på brødet
for de danske virksomheder, som lever af at producere innovative løsninger til energisektoren.
På sigt rækker perspektiverne endnu videre. Politisk er det
besluttet, at el skal fylde mere både i trafikken, i opvarmningen og i energiforbruget generelt. Det gælder også for virksomhederne. På bare ti år er den udledte CO2 per kilowatttime faldet med en tredjedel – og den udvikling fortsætter
med flere vindmøller og biomasse på kraftværkerne.
Af Anders Stouge, vicedirektør i Dansk Energi
Meget strøm fra vindmøller betyder også, at produktionen i
højere og højere grad kommer som vinden blæser. Og hvad
gør vi så? Et af svarene er, at vi præmierer de virksomheder
og husstande, som er fleksible i forbruget. Hvis man venter
med sætte produktionsmaskineriet i fuld sving, når der er
meget strøm i nettet, lader firmaelbilen op natten over eller
stopper varmepumpen i den time, hvor det er vindstille, så
giver det gevinst.
Den fremtid virksomheder i cleantech-sektoren kigger ind
i, er et nyt, automatiseret marked. Her er den fjernaflæste
elmåler en af nøglerne til fremtiden.
Hidtil har energieffektivisering primært handlet om at spare
forbrug. Men fremover vil det i lige så høj grad handle om
at bruge energien rigtigt og på det rigtige tidspunkt. Så når
vindmøllerne snurrer, og solen skinner en forårsdag, handler det om at få varmet huset op, så det er klar til billigt at
tackle den sidste nattefrost nogle timer efter. Det er den forståelse og det budskab, som virksomhederne skal bringe
ud til forbrugerne i markedet.
De virksomheder der producerer energiteknologi og services til det smarte energisystem er omdrejningspunktet
for den omstilling. Og ude omkring i landskabet kan vi se
mange gode initiativer, som skaber grobund for både vækst
og omstilling. Den vej skal vi videre af, når ”smart energi”
bliver hverdagskost for danskerne, der skal spille en mere
aktiv rolle i fremtidens energisystem.
BÆREDYGTIG
ENERGI
FEBRUAR 2014
Bæredygtig Energi er en 24 siders inspirationsguide omkring bæredygtige løsninger indenfor energi. Her præsenteres en
række muligheder for dem, der ønsker at
gøre en forskel for miljøet.
God læselyst.
Tak til Lean Energy Cluster, EnergiData,
Region Hovedstaden, Dansk Energi og
Business Center Bornholm samt tak til
vores øvrige partnere i udgivelsen.
Projektleder:
LINE HERMANN HASS
Partner Publishing, Berlingske Media,
Tlf. 2544 2431, linh@berlingskemedia.dk
Skribenter:
TINA NIKOLAJSEN
LENE KOSS
MARTIN POUL PEDERSEN
MICHAEL FAHLGREN
Design & Layout:
MARKETSQUARE
Distribueret med:
BERLINGSKE & ÅRHUS STIFTSTIDENDE
SAMT LANDETS 98 KOMMUNER
PARTNER PUBLISHING arbejder på at skabe
målrettet værdi for vore læsere og samar
bejdspartnere. En udgivelse er handlingsori
enteret og består af informationsjournalistik,
der omhandler udfordringer og handlings
alternativer inden for et tema.
Er du klar til et opsving?
...så besøg BYGGERI´14
Skandinaviens
vigtigste
fagmesse for
byggevarer
DE LUKKEDE PROLINE
IND HER TIL MORGEN...
Proline tilbyder med den patenterede relingsmetode renvering af
afløbssystemer for regn- og spildevand. Vi udfører primært
arbejdet i etageejendomme, men også for private, som prioriterer
tid, kvalitet og økonomi.
Nysgerrig efter at vide mere? Scan QR koden og se vores film!
Proline metoden – sådan udføres det, trin for trin:
1. INFORMATION
2. RENSNING
3. INSPEKTION
4. STØBNING AF NYE RØR
5. KONTROL
6. AFLEVERING
Tlf: 63 61 85 45 • info@prolineas.dk • www.prolineas.dk
BYGGERI´14 app
www.byggerimessen.dk/app.html
Din perfekte guide til messen
25. - 28.
FEBRUAR 2014
MESSE C
Vestre Ringvej 101 - 7000 Fredericia
Fri adgang for fagfolk
Tirsdag - fredag kl. 10 - 17
Læs mere og udskriv dit gratis adgangskort på
www.byggerimessen.dk
Følg os på facebook
Arrangør: Danske Byggecentre, 45 80 78 77, info@byggerimessen.dk
SØGER I
GENNEMSLAGSKRAFT?
KVALITET OG TRYGHED FOR PENGENE!
Berlingske Media - Partner Publishing er den største på markedet indenfor
produktion og distribution af temabaserede tillæg til dagspressen. Som en
del af koncernen Berlingske Media har vi adgang til mange kompetencer
og et stort netværk.
I BESTEMMER!
Der kan være tale om en enkeltstående distribution eller en tilbagevendende udgivelse, afhængigt af jeres behov. Bliv eksklusiv-kunde og få
mulighed for at gå i dybden med jeres budskaber.
KONTAKT OS
www.partnerpublishing.dk
04
BIG DATA RAMMER
ELMARKEDET
Inden 2020 vil alle elkunder have installeret en såkaldt fjernaflæst elmåler,
hvilket åbner helt nye muligheder for intelligent energistyring og besparelser
på elregningen. Men det er kun begyndelsen, siger eksperter, der spår en
eksplosion i nye ser vices rettet mod optimal tilrettelæggelse af elforbruget.
’’Den store mængde vindmøllestrøm i det
Inden 2020 vil alle danske energikunder have en fjernaflæst elmåler,
der giver oplysninger om forbruget på
timebasis.
Dette er forudsætningen for at virksomheder og forbrugere kan reagere
på prissignaler og udnytte mulighederne i at flytte deres elforbrug. Og
dermed forudsætningen for det såkaldte ”smart grid”.
I dag har knapt halvdelen af elforbrugerne en fjernaflæste elmåler. Når
udrulningen er færdig, forventer flere
eksperter, en stor udvikling på markedet for produkter og services rettet
mod intelligent styring af elforbruget
danske elnet har øget behovet for intelligent
styring af energiforbruget. Fjernaflæste
elmålere er første skridt på vejen”
Af Martin Poul Pedersen
Muligheden for at kunne styre strømforbruget, så det rammer fordelagtigt ind i udbud og efterspørgsel i elnettet, kommer til at forandre verden. Så bombastisk lyder vurderingen
fra flere eksperter, der forholder sig til udrulningen af fjernaflæste elmålere til alle danske elforbrugere senest i 2020.
Først og fremmest betyder de nye målere, der på timebasis
informerer om forbruget, at den enkelte strømkunde får indblik i hvornår det bedst betaler sig at tænde sine elektriske
apparater – hvilket i sig selv vil medføre et mere intelligent
forbrug – men mere vigtigt, så betyder udrulningen af digitale målerer, at elforbruget omdannes til data, ”Big Data”, og
det kan betyde revolution af den måde vi lever på.
- Når alle har fjernaflæste målere giver det nogle åbenlyse
fordele for både forbrugeren eller virksomheden, der kan
vælge at placere sit forbrug, når det er billigst og for energiselskaberne som får mulighed for løbende at følge sundhedstilstanden i nettet. Men det, der for alvor gør det her
interessant, det er internettet, siger Morten Baadsgaard
Trolle, der er branchechef i branchefællesskabet for Intelligent energi i energiselskabernes erhvervssammenslutning
Dansk Energi.
Han fremhæver de fjernaflæste målere og muligheden for
intelligent energistyring som første skridt på vejen mod et
ægte gennembrud for det såkaldte ”Smart home”, hvor termostater, køleskabe, varmepumper og stikkontakter taler
med hinanden om at levere mest muligt effekt med brug af
færrest mulige ressourcer.
- Set fra energisystemets side bliver det system først rigtig smart, når det kan kommunikere med omverdenen, og
når det bliver muligt at styre energiforbruget afhængigt af de
behov som energisystemet har for at balancere og fungere
optimalt, siger Morten Baadsgaard Trolle. Han understreger,
at netop dette styringsbehov bliver øget i de kommende år
i takt med at mere og mere vedvarende energiproduktion
indpasses i den samlede energiproduktion. - Tidligere har fokus været på styringspotentialet i varmepumper og elbiler, men fremover kommer det også til at
handle om ventilation, fjernkøling og lys bare for at nævne
nogle få produktkategorier. Nøglen til det hele er de gigantiske mængder af data, som de fjernaflæste målere giver
mulighed for at indsamle, og jeg er ikke i tvivl om, at vi vil
se en opblomstring af nye service-providers, der kan tilbyde
måder at anvende de data på, siger branchechefen, der påpeger at mere end en tredjedel af de godt 100 medlemmer
Branchenetværket for Intelligent Energi er relativt små iværksættervirksomheder, der ser muligheder i at udvikle produkter, der retter sig mod styring af energiforbruget.
Styring er nødvendig
En fjernaflæst elmåler er i bund og grund blot en elmåler,
der giver mulighed for at aflæse og sende informationer om
forbruget med forskellige intervaller til elleverandøren og til
elkunden. Det betyder i første omgang, at forbruget synliggøres, hvilket ifølge en række internationale undersøgelser
i sig selv fører til en gennemsnitlig besparelse på op til to
procent af elforbruget. Dertil kommer det store potentiale i
form af effektiv energistyring for virksomheder samt endelig
hele den fagre nye verden af nye muligheder på baggrund
af de data, der indsamles. Først og fremmest skal målerne
dog på plads, et arbejde, der er cirka halvvejs, ligesom der
skal sikres en effektiv platform, der lader dem kommunikere.
Den opgave løses blandt andre af den danske virksomhed
Kamstrup A/S.
- Vi leverer muligheden for at indsamle alle de her data, som
netselskaberne og elkunderne efterspørger det, siger divisionsdirektør i Kamstrup, Lars Bo Kristensen. Han understreger dog, at det i første omgang handler om dels at leve op
til regeringens (og EU’s) krav om udrulning af de fjernaflæste målere, dels at skabe forudsætningen for det såkaldte
”Smart Grid”, der er en bydende nødvendighed, hvis Danmark
skal have et fornuftigt udbytte af den store og stigende andel
vind og solenergi i vores net.
- Vind og sol producerer som vinden blæser og solen skinner, og derfor skal vi i fremtiden have meget større mulighed
for at regule efterspørgslen efter produktionen. Det skaber vi
mulighed for med de fjernaflæste målere.
Ledelse
”Jeg kan måle og vurdere
fremdriften på de økonomiske mål.”
Ledelse
Ledelse
Bæredygtig
planlægning
- Direktør
Drift
”Jeg kan analysere og benchmarke
på virksomhedens performance og
udviklingen i branchen.”
Drift
Drift
- Senior VP
Drift af
forretning
”Jeg kan monitorere bygningens
strømforsyning i real time.”
Vedligehold
Energy
Management
Drift
af aktiver
- Driftansvarlig
Strømforsyning
Vedligehold
Vedligehold
Den mest
bæredygtige energi,
er den du sparer
Sikring
Processtyring
Sæt turbo på din bygningsautomatik med SmartStruxureTM og
fjern en femtedel af energiforbruget, som hver eneste dag går
til spilde i virksomheder, på kontorer, hospitaler, skoler, mv.
Med en SmartStruxureTM løsning fra Schneider Electric bliver din bygningsdata til
værdifuld viden, som kan veksles til effektiv drift og kontante energibesparelser.
Som bonus får du veldrevne bygninger hvor der er styr på indeklima, komfort og
sikkerhed.
SmartStruxureTM er en åben og intergreret løsning, der knytter bygningens
software, hardware, installation og løbende service sammen i ét og samme
netværk, hvor driftsdata på tværs af alle anlæg omsættes til viden og handlekraft
fra direktionsgang til driftsafdeling. Det skaber merværdi - dag for dag - år for år i
hele bygningens levetid.
Kontakt Schneider Electric på 88 20 40 60 og hør mere om hvordan
SmartStruxureTM kan gøre en forskel i dine bygninger. Læs mere og se videoer
på www.schneider-electric.com/smartstruxure/dk
Få adgang til SmartStruxure™ brochuren
’Integreret og åben bygningsautomatik’.
Gå til www.SEreply.com og tast kampagnekoden 44219P
SmartStruxure løsning
Enkelt. Smart. Effektivt
>
Synligt energiforbrug. Få overblik og adgang til
hele bygningens energidata og træf de rigtige
energibeslutninger baseret på realtime data.
> Åbenhedogfleksibilitet.Bagudkompatibeltog
skalerbart system baseret på åbne protokolstandarder, der sikrer værdien af dine eksisterende
systemer og enheder.
>
Overblik og enkel styring. Online adgang til
driftsanlæg fra PC, iPad eller smartphone så
du 24/7 har energidata på HVAC, belysning og
brandsikringligevedfingerspidserne.
06
LILLE INVESTERING, STOR
BESPARELSE
VED ENERGISTYRING
Med en tilbagebetalingsperiode på investeringen på kun 1-3 år og en energibesparelse
på mellem 10 og 30 %, er energistyring via MinEnergi et billigt alternativ til andre
energi-investeringer, der typisk er længere tid om at tjene sig selv hjem.
Af Af Lene Hundborg Koss
Langsigtede energiløsninger betyder ofte
en stor investering, der først tjener sig ind
igen efter mange år. Men har man behov for
en mere økonomisk løsning nu og her, kan
energistyring med produktet MinEnergi fra
virksomheden EnergiData være en ideel løsning.
- Man kan måske godt reducere CO2 udslippet af en bygning med 50 % ved f.eks. at investere i en anden energitype, end den man
har, men så vil der ofte gå en lang årrække,
før investeringen har tjent sig ind. Ønsker
man derimod en løsning, der både skaffer
miljøgevinster og medfører en hurtig reduktion af omkostningerne, kan energistyring
være et godt alternativ eller supplement,
Direktør i EnergiData, Morten Dysted Dahl.
siger direktør i EnergiData, Morten Dysted
Dahl.
Energistyring med MinEnergi kan ske på tre
forskellige niveauer. Med den mest avancerede løsning styrer man aktivt bygningens
varme- og ventilationssystemer, pumper
m.m.
- Her vil vi typisk kunne hjælpe kunden med
at spare ca. 30 % på energiforbruget. Løsningen sikrer, at kunden ved, hvor meget
energi bygningen bruger på forskellige tidspunkter. I Elgiganten har vi f.eks. indført et
system, hvor bygningen stort set kun bruger
den energi, der skal til for at have lys i udstillingsvinduerne om natten, siger Morten
Dysted Dahl.
MED PRODUKTET MINENERGI FÅR MAN:
AFSLØRER OVERFORBRUG
En anden mindre vidtgående løsning er,
at man i stedet for selv at aflæse målerne
kobler dem elektronisk op, så de melder ind
hvert kvarter eller en gang i timen. Den løsning har Københavns Politi f.eks. valgt.
- Det er en måde, der er utrolig effektiv til at
finde ud af, om en skole f.eks. bruger energi
om natten, når der ikke er nogen elever, eller
om et indkøbscenter bruger strøm udenfor
åbningstiden. Systemet fanger vandlækager, som man ikke ville finde, hvis man kun
aflæste sin måler én gang om året, siger
Morten Dysted Dahl.
EnergiData er ved at patentere et nyt system, der kan finde vandlækager, og som i
øjeblikket er i test hos udvalgte kunder.
Med den enkleste udgave af MinEnergi aflæser man selv sin el-, vand- og varmemåler
en gang om måneden og taster tallene ind i
MinEnergi-systemet på computeren.
- Det er en enkel løsning, hvor man får et
overblik over, hvor man bruger energi. Denne løsning sparer typisk kunden for mellem
3 og 5 % af energiforbruget, siger Morten
Dysted Dahl.
ENERGI- OG VANDFORBRUG REDUCERS
MED OP TIL 40%
Kontrol med og overblik over bygningens forbrug af vand, varme og el.
En miljøgevinst med CO2-besparelse.
Da Københavns Politi etablerede energistyring med MinEnergi, førte det omgående
En besparelse på vand, varme og el på mellem 10 og 30 %.
til en årlig besparelse på 160.000 kr. Systemet, der fjernaflæser varme, el, vand og
Energirådgivning fra EnergiData, som sikrer konkrete handlingsplaner for, hvordan
varmt brugsvand på politikredsens ejendomme, betød nemlig, at man opdagede en
man opnår besparelser i bygningerne.
vand-lækage. Lækagen blev fundet i en udvendig rørledning til varmt brugsvand til
Uddannelse af driftspersonale, så driften også ad den vej optimeres.
en pavillonbygning.
En tilbagebetaling af investeringen på mellem 1 og 3 år.
Hos Elgiganten har MinEnergi betydet en miljøgevinst og ikke mindst en økonomisk
MinEnergi er et internetbaseret energistyringssystem, der især egner sig til
gevinst i mange af kædens butikker, hvoraf nogle har sparet helt op til 40 % af ener-
energistyring af større bygninger som f.eks. skoler, butikskæder, firmadomiciler m.m.
gien. Butikskæden har valgt produktet MinEnergi Aktiv energistyring, der automatisk
Produktet er udviklet af EnergiData, der står for energistyringen af mere end 6.000
slukker for de emner i butikken, som ikke er strømkrævende i bestemte perioder.
danske bygninger.
Systemet har fundet alle strømtyvene, hvilket har medført den store besparelse.
Læs mere på www.energidata.dk
Vand er fyldt med energi.
Energi som giver os en
af de reneste kraftkilder
vi har.
E.ON er en af nordens største producenter af vandkraft, og vi er
helt på det rene med at vedvarende energikilder skal udgøre så
stor en andel af vores energiproduktion som muligt. Derfor investerer vi frem mod 2017 fem milliarder kroner i at udvikle vores
vandkraftværker, som en del af vores ”Cleaner & Better Energy”
strategi. Investeringerne giver mere bæredygtig el og sikrer at
urørte vandområder forbliver urørte.
Du kan også vælge bæredygtig el fra vandkraft til din virksomhed, naturligvis med oprindelsescertifikat. Du skal bare oplyse, at
du ønsker vandkraftproduceret el, når du indgår en aftale med
os. Sværere er det ikke.
Ring på 44 85 41 00 og hør mere eller besøg www.eon.dk og
læs, hvordan aftalen om el fra vandkraft fungerer, og hvor meget
CO2 din virksomhed kan spare om året.
Få din energi fra vandet, så bidrager du sammen med
os til den grønne omstilling.
07
08
PARTNERSKABER
SKABER VÆKST
MED AFSÆT I
GRØN OMSTILLING
Der er store gevinster at hente for virksomheder, uddannelsesinstitutioner og
offentlige organisationer ved at deltage i partnerskaber. Det har Lean Energy Cluster
mange gode eksempler på. Klyngen har fokus på at benytte den grønne omstilling
inden for feltet energieffektivitet og intelligente energisystemer til at skabe vækst,
innovation og øge omsætningen i de danske virksomheder.
Preben Birr-Pedersen,
direktør for Lean
Energy Cluster.
Af Tina Birkkjær Nikolajsen
’Her er den dims, der kan hjælpe dig til at
spare på energien. Resten finder du selv ud
af, ikke?’ Nej, vel. Sådan en dims får virksomheden nok ikke afsat mange af. Hvis
produktet til gengæld er gennemtænkt og
udviklet sammen med andre virksomheder,
så kunden umiddelbart kan tage den energieffektive løsning i brug med det samme,
så er værdien meget højere, og i sidste ende
tjener virksomhederne flere penge.
Det forklarer Anders Stouge, der er vicedirektør i Dansk Energi og bestyrelsesmedlem
i Lean Energy Cluster. Klyngen faciliterer
samarbejde mellem virksomheder og organisationer, der har interesse i at benytte den
grønne omstilling som afsæt for nye forretningsmuligheder og vækst.
’Partnerskaber i klynger er det kit, der binder
forskellige virksomheder sammen om innovative projekter og systemløsninger,’ siger
han og tilføjer, at klynger også kan hjælpe
med at slibe virksomhedernes kanter, så de
bedre passer sammen.
HÅNDGRIBELIGE OG BRUGBARE
LØSNINGER
Preben Birr-Pedersen, der er direktør i Lean
Energy Cluster, peger på en helt ny analyse
fra CEBR (Centre for Economic Business
and Research) på Copenhagen Business
School, der viser, at virksomheder som deltager i konkrete aktiviteter i et innovationsnetværk eller en klynge, i løbet af de første to
år får øget deres produktivitet med omkring
3,5 procent.
’Vi omsætter forskningsmæssig viden til
værdi i virksomhederne i form af nye demonstrationsprojekter,’ forklarer han.
I et af klyngens projekter ’Grøn Erhvervsvækst’ uddanner de energihåndværkere.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at håndværkere, der har gennemgået uddannelsen,
har øget deres omsætning med 29 % til forskel fra traditionelle håndværkere. Projektet
giver dygtigere håndværkere og feedback fra
slutbrugerne. På den måde bliver fremtidens
energieffektive løsninger meget mere hånd-
gribelige og brugbare. Derfor er det også
naturligt, at klyngen har en stærk aktie i projektet ZEROByg i samarbejde med EUC Syd.
Formålet her er at uddanne så mange som
muligt i at rådgive og bygge energieffektivt,
så danske husstande og virksomheder kan
blive CO2 neutrale.
KOM MED UD PÅ EKSPORTMARKEDET
’Når mindre og mellemstore virksomheder
skal ud på eksportmarkedet med deres løsninger, er det en kæmpe fordel, at de kan
tage med de store virksomheder ud i verden
og præsentere sig som en del af en færdig
systemløsning. Et godt eksempel er en af
vores medlemsvirksomheder Danfoss, som i
høj grad har åbnet dørene inden for energieffektivitet på det kinesiske marked. Det vil efterfølgende blive langt lettere for andre danske virksomheder at gøre deres løsninger og
kompetencer gældende’, fortæller Preben
Birr-Pedersen.
De danske cleantech virksomheder er i høj
NY VENTILATION PÅ OPERATIONSSTUER
Genoperationer af knæ og hofter koster sundhedssystemet mellem 34-57 mio. kr. om året. Operationer, der i høj grad skyldes
infektioner. De kunne måske have været undgået, hvis ventilationen på de danske sygehuse var i en bedre stand. Et nyt projekt sigter mod at udvikle et energieffektivt ventilationsprincip, der reducerer energiforbruget med 50-60 procent samt mindsker risikoen for bakterieforekomster. Danmark har ca. 500 operationsstuer. Det giver et besparelsespotentiale på 7,5 mio. kr.
årligt. Samtidig optimerer løsningen arbejdsmiljøet for brugerne af operationstuerne. Projektets resultater bliver bl.a. formidlet
til de rådgivende ingeniørvirksomheder, der projekterer opførslen af de nye super-sygehuse. Partnere: OUH, Fournais Energi,
Sygehus Sønderjylland, JRV Flexoduct, ELFORSK, Region Syddanmark og Lean Energy Cluster.
”Et klyngenetværk som Lean Energy Cluster er værdifuldt i forhold til innovative
projekter mellem erhver vsliv og forsker verden. Deltagerne i projekterne supplerer
hinanden på tværs af traditionelt opdelte fagfelter. På den måde er både faglighed og
innovationshøjde sikret i projekterne.”
Lars Henrik Frich, Overlæge ph.d, OUH
INTELLIGENT GADEBELYSNING
Cyklister og fodgængere vil fremover opleve oplyste stisystemer og
cykelstier døgnet rundt. Og kommunerne vil spare op til 60 procent
på elregningen. I Tønder Kommune
har man på en udvalgt strækning
installeret speciel LED gadebelysning med intelligent lysstyring. Når
der ingen mennesker er på
strækningen, bliver lyset automatisk sænket 10-30 procent. Så
snart en fodgænger eller cyklist
kommer ind i zonen, stiger belysningsintensiteten til 100 procent.
Drejer vedkommende til højre, vil
lyset dér være 100 procent, og i resten af området vil lyset falde med
10-30 procent af det normale.
Partnere: ClimaCare, Tønder Kommune.
”LEAN Energy Cluster
var til stor hjælp i den
ansøgningsproces, der
gik forud for projektet
’Intelligent Gadebelysning.’
Derfor er det naturligt
at fortsætte samarbejdet.
Samtidig er vi meget
interesseret i at bidrage
i et fagligt fællesskab,
hvor vi sammen kan
arbejde hen imod de
bedste løsninger.”
Johnny Nielsen,
direktør i ClimaCare.
09
På E-days får de studerende mulighed for at møde kommende arbejdsgivere og demonstrere
projektidéer og forsøgsopstillinger. Her sparrer de studerende direkte med virksomhedens udviklingsfolk.
INTELLIGENT FJERNVARMESTYRING
De danske forsyningsselskaber har forpligtet sig til at lave energibesparelser hos forbrugerne. Esbjerg Forsyning har valgt at inddrage brugerne i dette arbejde. Ca. 40
% af det samlede danske energiforbrug går til private husholdninger. 75 % af dette energiforbrug vedrører opvarmning. I samarbejde med Norgo og Saseco har Esbjerg
Forsyning udviklet et software, der kan kommunikere med trådløse termostater. På den måde kan forbrugeren via en smartphone overvåge og regulere temperaturen i
hvert enkelt rum i huset. Hver gang der bliver åbnet for vinduerne i huset, skruer systemet automatisk ned for varmen. Det kan reducere 30 % af energiforbruget til opvarmning ved at eliminere spild, automatisere en række handlinger og hjælpe forbrugeren til at ændre sin adfærd. Partnere: Norgo, Saseco, Esbjerg Forsyning og Lean
Energy Cluster.
”En lille softwarevirksomhed som os har brug for inspiration fra både større virksomheder og markedet. Her har Lean Energy
Cluster fungeret som en vigtig facilitator og samlet en række aktører omkring udvikling af nye fælles energiløsninger.”
John Haar, direktør i Saseco.
grad afhængig af et stærkt eksportmarked.
Derfor har Lean Energy Cluster indgået et
strategisk samarbejde med Udenrigsministeriet, Dansk-Tysk Handelskammer og Copenhagen Cleantech Cluster. De to klynger
vil i fremtiden udvikle fælles projekter, understøtte eksportfremstød og sikre den nationale og internationale bevågenhed på dansk
cleantech.
NEMMERE ADGANG TIL
DEN NYESTE VIDEN
En undersøgelse viser, at fire gange så mange virksomheder i en klynge eller i et netværk
starter samarbejder med videninstitutioner
sammenlignet med virksomheder, der ikke
deltager. Samtidig viser tal fra Uddannelsesministeriet, at de er mere innovative end
virksomheder, der ikke er en del af et klyngesamarbejde. Og netop forskningssamarbejdet er en vigtig del af baggrunden for, at Lean
Energy Cluster er blevet én af de 22 organisationer, som Forsknings- og innovationsministeriet har udnævnt som innovationsnetværk
i Danmark. Thomas Alslev Christensen, der
er kontorchef for innovationspolitik og Rådet
for Teknologi og Innovation i Forskningsog Innovationsministeriet, fortæller, at Lean
Energy Cluster er blevet én af de udvalgte,
fordi det er en stærk klyngeorganisation med
mange stærke virksomheder. Klyngen har et
godt samarbejde med universiteter og man-
ge internationale kontakter. Lean Energy Cluster har foruden en række danske kontorer
også agentkontor i Tyskland.
Det tætte samarbejde med universiteter og
andre videninstitutioner fungerer som virksomhedernes fødekæde. Derfor arrangerer
Lean Energy Cluster hvert år eventen ’Edays’, der er en markedsplads bestående af
ca. 300 virksomheder og studerende, hvor
virksomhederne kan spotte deres kommende ansatte inden for områderne klimateknologi og energieffektivitet. De studerende får
mulighed for at møde kommende arbejdsgivere og demonstrere projektidéer og forsøgsopstillinger. Her sparrer de studerende
direkte med virksomhedens udviklingsfolk.
’Resultaterne fortæller os, at ledelsen i klyngen er dygtig og professionel. Vi er stolte
over, at Lean Energy Cluster er blevet et
blandt de 22 nationale innovationsnetværk,
der i fremtiden skal udgøre rygraden i brobygningen mellem virksomheder og videninstitutioner i Danmark samt fremme forskning
og innovation i virksomhederne. Energi og
produkter, der fremmer energieffektivitet, er
både vigtige for eksport, vækst og beskæftigelse samt i forhold til at håndtere de samfundsmæssige udfordringer, vi står over for.
Lean Energy Cluster vil derfor være en af de
helt centrale spillere i de kommende år’, siger Thomas Alslev Christensen.
Fakta Lean Energy Cluster
Lean Energy Cluster vil bruge den grønne omstilling til at skabe vækst, innovation og øge omsætningen i danske virksomheder. Det sker gennem udvikling og
eksport af teknologier og systemløsninger inden for energieffektivitet og intelligente
energisystemer.
Klyngesamarbejdet bringer virksomheder, offentlige parter og forskningsmiljøer sammen om gode ideer, der kan give en mere effektiv og intelligent anvendelse af energi.
Lean Energy Cluster er effektive matchmakere fordi de forløser medlemmernes
kommercielle potentiale og parrer det med slutbrugernes behov. Det skaber konkret forretning i partnerskaberne og tilfører projekterne merværdi. Klyngen er med til
at skabe vækst i virksomhederne ved at identificere synergier med andre sektorer
og hjælpe virksomhederne ud på eksportmarkedet.
10
DANSK FJERNVARME
SENDER KINESISK
FORURENING
UD I KULDEN
De 1,8 millioner indbyggere i Anshan i Kina får
både få en mere stabil fjernvarmetilførsel og betydeligt
renere luft takket være Danfoss’ fjernvarmeløsning.
Det giver enorme miljømæssige forbedringer at lede
uudnyttet spildvarme fra et lokalt stålværk gennem den
danske fjernvarmeløsning.
Danfoss har stor succes med at eksportere fjernvarmeløsninger til det kinesiske marked, hvor de giver enorme
miljømæssige forbedringer. Men også i Danmark er der potentiale til at opgradere fjernvarmeløsningerne.
Det er danske fjernvarmesystemer, der breder sig under jorden i den kinesiske millionby Anshan. Sammen med COWI
har Danfoss’ fjernvarmedivision udviklet en omfattende og
energieffektiv fjernvarmeløsning som vil føre til en mere stabil
fjernvarmetilførsel, betydeligt renere luft og forbedret indendørs klima for indbyggerne i Anshan. Og netop topmoderne
og energieffektive løsninger i kombination med en hastigt
voksende millionby med ældre og storforurenende varmesystemer er en rigtig god miljømæssig cocktail.
Takket være Danfoss’ løsning vil de mere end 1,8 millioner
indbyggere i Anshan både få en mere stabil fjernvarmetilførsel, få betydeligt renere luft og forbedret indendørs klima.
Derudover bliver Anshan den første by i Kina, der bruger
fjernvarme i stort omfang til at opvarme brugsvand. Det nye
fjernvarmesystem vil benytte uudnyttet spildvarme fra et lokalt stålværk og gøre Anshan i stand til at reducere energiforbruget samt CO2-udledningerne med op til 240.000 ton
årligt. Samtidig er det rent økonomisk også en rigtig god forretning for kineserne.
”Vores løsninger er finansielt attraktive,” siger Lars Tveen,
der er administrerende direktør for Danfoss’ Fjernvarmedivision, med henvisning til en tilbagebetalingstid på cirka tre år.
”Og de gør samtidig en kæmpe forskel i forhold til at nedbringe forureningen.”
FOKUS PÅ KLOGE INVESTERINGER
Finanskrisen også givet ord som effektiviseringer og optimeringer en ekstra sød klang i beslutningstageres ører.
”Efter finanskrisen er det gået op for alle politiske beslut-
ningstagere, at der ikke ER uanede midler til rådighed. Alle
må vende femøren. Det flytter fokus mod kloge investeringer,
og man kan komme langt med fjernvarme og optimering af
energiforbruget i bygningsmassen. Det udgør 40 procent af
al den energi, vi bruger, så det er ikke ligegyldigt,” siger Lars
Tveen, der især har forventninger til Kina og Rusland.
Lars Tveen. Han peger bl.a. på fjernvarmeløsningen i Gentofte, som stort set er identisk med den i Anshan. Her går
Gentofte Kommune foran i deres bestræbelser på ikke alene
at kunne tilbyde billig og miljørigtig fjernvarme, men også at
kunne give borgerne en fremtidssikret løsning, som er forberedt til fremtidens lavenergiløsninger.
Russerne står nemlig over for en kæmpe udfordring. Deres
levestandard stiger, og befolkningen hungrer efter at se forbedringer af boligmassen, energiforsyningen og opvarmningen. I Kina drives behovet for øget energieffektivitet frem
af både kinesernes historiske vandring fra land til by og af
en stigende levestandard, der betyder, at kinesernes efterspørgsel efter boliger med større komfort stiger konstant.
Derudover martres Kina af voldsom forurening. Forureningen
har i flere byer udviklet sig så alvorligt, at den er direkte
sundhedsskadelig.
”Fjernvarme fremtidssikrer energiforbruget i Gentofte Kommune bedst muligt, da fjernvarmen er den løsningsmodel,
der optimerer CO2 besparelsen mest, idet fjernvarmen her
som i Anshan udnytter overskudsvarme fra affaldsselskabernes energieffektive affaldsforbrændinger. På den lange
bane betyder det, at kommunens borgere sparer på varmeregningen ved at skifte fra oliefyr eller gasfyr til miljørigtig
fjernvarme”, siger Lars Tveen.
FORBEREDT PÅ FREMTIDENS LØSNINGER
Det er imidlertid ikke kun på nye markeder som Kina og Rusland, at der er muligheder for at skabe miljømæssig forbedringer. Også i vores egen lille andedam er der muligheder for
at forbedre f.eks. fjernvarmeanlæg. Især i Vesteuropa var vi
nemlig rigtig dygtige til at lave anlæg i 60érne, 70érne og i
starten af 80érne. Men herefter lænede vi os tilbage og nød
vores moderne teknologi.
”I Vesteuropa har vi stået en lille smule i stampe. Nu vågner
vi op og kan se, at det hele har bevæget sig. I de kommende
år kommer vi til at fokusere på en opgradering,” lyder det fra
Hen peger på, at Danfoss langt fra er færdig med at gøre
Danmark mere energieffektiv, selvom det lige nu er virksomhedens aktiviteter i Kina, der vækker størst genlyd. Mulighederne for energieffektiv og miljørigtig fjernvarme er enorme,
og Danfoss arbejder sammen med Lean Energy Cluster om
at udvikle nye løsninger for udnyttelse af overskudsvarme.
Sammen med lokale supermarkedskæder er der sat et pilotprojekt i gang omkring udnyttelse af overskudsvarmen fra
supermarkedets køleanlæg. Overskudsvarmen ønskes her
brugt til varme/brugsvand og i fjernvarmenettet.
11
SYDDANSKE
UDDANNELSER
STRÆBER
EFTER NULLET
I Syddanmark har de for længst set lyset. Og i dette tilfælde er
det formentlig en LED-pære, de ser. EUC Syd og UC Syddanmark har nemlig gennem flere år engageret sig i det, de kalder
Bright Green Business, som handler om at skabe forretning
og arbejdspladser og samtidig passe godt på miljøet. Og med
et forskningsprojekt i mellem sig er de to uddannelsesinstitutioner gået sammen om finde de bedste former for efteruddannelse til de håndværkere, der i praksis udfører den grønne
bygningsomstilling.
Håndværkere og virksomheder inden for
byggesektoren skal have de allerbedste forudsætninger for at udvikle og gennemføre
energieffektive systemløsninger. Og derfor er
EUC Syd og UC Syddanmark gået ind i projektet ZEROByg, hvor de sammen vil skabe
og tilbyde den viden, der opkvalificerer installatører og andre håndværkere til at gå ind
med en samlet faglig tyngde og bidrage til
den grønne omstilling.
EUC Syd tilbyder uddannelse til håndværkere, der ønsker at kunne rådgive og bygge
energieffektivt og dermed nå det store runde 0 i den Co2-neutrale udvikling. EUC Syd
trækker blandt andet på erfaringer fra det
tidligere ZEROBolig, der tilbød gratis energivejledning til 1100 husstande i området.
61 % af husstandene valgte som følge af
rådgivningen at energirenovere, og der er
dokumentation for, at det gav omsætning
for over 100 millioner kroner til håndværkere,
der var klar til at løfte opgaven.
”Så vi kan jo se, at det er muligt at påvirke
efterspørgslen på energieffektivisering. Og
kan vi være med langt fremme i den grønne
omstilling her i området, så er vi godt stillet. Vi skal selv skabe fremtiden,” siger Hans
Lehmann, der er vicedirektør på EUC Syd.
UDVIKLING AF NYE LÆREMIDLER
Mens EUC Syd leverer undervisningen, er
UC Syddanmarks opgave i ZEROByg at
følge, evaluere og dokumentere den efteruddannelse der foregår i projektet.
”Vi undersøger, hvad der virker, og hvad der
kunne være anderledes, og ud fra det har
vi foreslået både nye metoder og nye efter-
uddannelsesforløb,” siger Jens Juulsgaard
Larsen, der er videreuddannelseschef på
UC Syddanmark. Han peger på, at en anden
særlig vigtig indsats er at udvikle og videreudvikle digitale tilgange og læremidler.
”For eksempel bliver nogle af de digitale
værktøjer, vi udvikler til undervisningen, bygget som elementer, som kursisterne kan tage
med ud på byggepladserne og bruge direkte
i byggeopgaven.”
FORSKNING I EFTERUDDANNELSE
Og netop de digitale værktøjer vil ph.d.-studerende ved UC Syddanmark, Anne-Marie
Tyroll Beck tage med i sit forskningsprojekt,
der skal klarlægge mulighederne for øget
samarbejde mellem eksempelvis installatøren og vvs’eren.
”Her i projektets første fase vil jeg undersøge, om e-læringsværkstøjer på byggepladsen kan understøtte det samarbejde,
der nødvendigvis må forekomme, når de nye
energieffektive systemløsninger skal implementeres” siger Anne-Marie Tyrroll Beck, der
har fundet en renoveringscase at følge i Haderslev Andelsboligforening
På længere sigt håber hun på at blive i stand
til at lave et uddannelsesdesign for digital
læring på byggepladsen. Et design, der
har fokus på, hvordan e-læringsteknologier
kan understøtte samarbejdet mellem håndværkergrupper, så de danske håndværkere i
samlet flok, kan gå mod den grønne omstilling.
Og et sådan uddannelsesdesign vil Hans
Lehmann tage rigtig godt imod på EUC Syd.
Allerede nu er der godt gang i erhvervsud-
Foto: ProjectZero
Energirenovering af bygninger stiller
krav til samarbejde mellem forskellige
faggrupper inden for håndværksfaget.
dannelser, der er tilrettelagt, så eleverne efter
tre år står med et svendebrev i hånden med
en grøn profil. De unge er nemlig fuldt bevidst om, at det er en god idé at lægge deres
energi i fremtidens løsninger. Håndværksmestrene og svende er på sin vis også helt på
det rene med, at efteruddannelse er en vigtig
investering, men det kniber alligevel med at
få tid og planlægning til at gå op i en højere
enhed. Så et uddannelseskoncept, der tager
højde for det, vil være i høj kurs, vurderer
Hans Lehmann.
GRØNNE HOVEDER OG HÅNDVÆRKERE
Han fortæller, at det er en vigtig opgave at
uddanne kompetent arbejdskraft til erhvervslivet, så det er rustet til nye indtjeningsmuligheder og eksport. For målet med at uddanne
kompetent arbejdskraft til erhvervslivet er
ikke kun at hjælpe områdets husejere til en
lavere energiregning, men i lige så høj grad
at styrke hele regionen ved at holde en førerposition, så der bliver kigget mod Syddanmark, når der skal bruges kloge hoveder og
nytænkende håndværkere.
Foto: ProjectZero
Hulrummet i et hus bliver tjekket som led i energieffektivisering i en bolig. Et ph.d.-projekt forankret
i UC Syddanmark skal undersøge, om e-læringsværktøjer kan fremme samarbejdet mellem håndværkere, så processen forløber bedst muligt.
12
Certificering af bæredygtighed
fremtidssikrer nybyggeri
En certificering af et nybyggeris bæredygtighed efter den af Green Building
Council Denmark benyttede standard DGNB, skaber mer værdi for bygningen.
Certificeringen indestår nemlig for bygningens bæredygtighed på en række
områder – ikke blot med hensyn til f.eks. energiforbruget.
Af Lene Hundborg Koss
Sekretariatschef i
Green Building Council
Denmark (DK-GBC),
Mette Qvist.
- Mange tænker efterhånden på, hvordan
energiforbruget i en ny bygning er, men færre
tænker f.eks. på, om bygningen kan anvendes til andre formål, hvis den på et tidspunkt
ikke længere skal bruges til det, den er bygget til. En certificering sørger for, at bygherren får taget hensyn til en lang række forhold,
som eksperter har vurderet har en betydning
for den samlede kvalitet af bygningen set ud
fra fem forskellige synsvinkler og kvaliteter
inden for bæredygtighed, siger sekretariatschef i Green Building Council Denmark (DKGBC), Mette Qvist.
De fem kvaliteter er: Økonomisk kvalitet, miljømæssig kvalitet, social og funktionel kvalitet, teknisk kvalitet og proces kvalitet.
Der er ved at ske et paradigmeskifte inden
for nybyggeri, så bygherrerne ikke længere
opfører bygninger til mindste her-og-nu-pris,
men i stedet opfører den rigtige bygning til
den rigtige pris set henover hele bygningens
levetid. Det er en trend, der handler om, at
man ikke længere vil risikere at spare på noget under opførelsen, som senere viser sig at
blive alt for dyrt i drift.
Systemet tvinger bygherren til at tænke over
en række kvalitets-parametre allerede i projekteringsfasen. Præ-certificeringen foretages typisk ved afslutning af forprojekt- eller i
hovedprojektfasen. Her kan man stadig nå at
omgøre beslutninger, der ifølge bæredygtighedsstandarden viser sig ikke at være hensigtsmæssige, siger Mette Qvist.
Certificeringen giver bygherren et beslutningsværktøj, som belyser materialernes
indvirkning fra mange vinkler. Værktøjet kan
f.eks. fortælle, at vælger du materiale A, er
det fint i forhold til miljø-, sociale og funktionelle faktorer, men uholdbart set i forhold til
økonomien.
- Så må man som bygherre og byggerådgiver afsøge nogle andre muligheder. Man har
et bestemt beslutningsvindue under et byggeri, og det skal udnyttes på den bedst mulige måde, siger Mette Qvist.
Også selve byggeprocessen skal dokumenteres, og ligeledes grunden. Man kan vælge
at blive certificeret på forskellige niveauer:
Bronze, sølv og guld. Vurderingen af grunden
er uafhængig af bygningens vurdering.
Sådan fremtidssikrer
bygherren sit byggeri
Hvis man som bygherre ønsker at
opføre et nyt firmadomicil, anbefaler
Green Building Council Denmark
(DK-GBC), at man benytter sig af en
rådgiver, der er uddannet DGNBkonsulent for bygningskategorien
Nye kontor- og erhvervsbyggerier.
Hermed sikrer man sig en rådgiver,
som har fokus på en bred forståelse
af bæredygtighedsbegrebet, der
langt fra kun handler om energiforbrug og CO2 udledning.
Mange bygherrer vil gerne bygge
bæredygtigt. Knap så mange er
opmærksomme på muligheden for
at få dokumenteret og kontrolleret
bygningens bæredygtighed, selvom
det betyder en fremtidssikring af
bygningen efter gennemtestede
principper – og ikke mindst en
sikring/optimering af en ofte meget
stor investering fra bygherrens side.
En certificering af bæredygtigheden
kan ske gennem non-profit-organisationen DK-GBC. Organisationen,
der i 2010 blev oprettet af et bredt
udsnit af den samlede byggebranche - omfattende investorer,
bygherrer, rådgivere, leverandører,
finansielle virksomheder – har i dag
omkring 200 medlemsvirksomheder,
og Realdania har støttet diverse
udviklingsprojekter.
Jo tidligere bygherren tager
stilling til, om byggeriet skal bæredygtighedscertificeres efter den
danske standard DGNB, jo lettere
glider certificeringsarbejdet.
DK-GBC har også certificeringordninger på vej for etageejendomme
og rækkehuse, for byområder og for
hospitaler.
Læs mere på hjemmesiden
www.dk-gbc.dk
Arkitekt: Schmidt Hammer Lassen
Bygning: Pandrup
Sundhedshus
Hvad er DGNB?
DGNB er en standard for certificering
af bæredygtigt byggeri, der er tilpasset danske forhold og lovgivning.
Tilpasningsprocessen organiseres
af Green Building Council Denmark
(DK-GBC) med faglige bidrag fra
mange frivillige eksperter fra den
danske byggebranche. Standarden
bygger på den globale forståelse af
begrebet bæredygtighed efter
FN-rapporten ”Vores fælles fremtid”
fra 1987, også kaldet Brundtlandrapporten. Rapporten definerer tre
bærende elementer for bæredygtighed: Det sociale, det
miljømæssige og det økonomiske.
schmidt hammer
lassen architects
Bygning: Pandrup
Sundhedshus
Standarden er oprindelig baseret på
500 eksperters erfaringer, så
løsningerne er veldokumenterede.
Bygning: MOE Domicil
Arkitekt: Arkinord
Lavere energiforbrug
- og højere medarbejderenergi
Når vi udvikler grønne kontorer med fokus på bæredygtighed og trivsel, er det færdige byggeri blot det synlige
resultat af en lang proces, hvor vi som projektudvikler skal kende fremtidens krav til kontorbyggeri allerede i
dag. For os skaber medarbejderne arbejdspladsen. Ikke virksomhederne. Derfor skal vi vide lige så meget om
indretning og trivsel som om bygningens fysiske rammer.
Læs mere om vores kontorprojekter på Skanska.dk
Udviklingen starter her
Når miljø gør en forskel...
Isolering med ROCKWOOL produkter sparer CO2 og energi, og kan
bruges i bygninger, der opfylder kravene til det nordiske miljømærke.
ROCKWOOL producerer isolering efter høje miljøstandarder.
Vi lægger stor vægt på genanvendelse, og som den eneste isoleringsproducent på markedet tilbyder ROCKWOOL, at brugte ROCKWOOL
produkter kan afleveres til genbrug og genopstå som ny isolering.
www.rockwool.dk
Scan QR-koden, og se hvordan du kan
nedsætte dit CO2 forbrug og spare penge.
14
ENERGIOPTIMERET
BYGGERI UDEN TUNG LUFT
Komfort og indeklima bliver afgørende i fremtidens bæredygtige byggeri, hvor
en række fremadstormende certificeringsordninger tvinger bygherrer til tænke
det lave energiforbrug som en del af en meget større og kompleks helhed.
Af Martin Poul Pedersen
Når fokus på energibesparelser får lov at stå
alene, er der risiko for, at indeklimaet lider,
og det gør det ifølge undersøgelser fra DTU i
alt for mange danske bolig- og erhvervsbyggerier.
- Vi er blevet virkeligt gode til at isolere, men
der er altså en øvre grænse, og vi bruger meget tid på advare mod, at man i nybyggeri
og renovering glemmer indeklimaet, der jo
dybest set er grunden til at man har en bygning, siger lektor Geo Clausen fra institut for
byggeri og anlæg på DTU. Han fortæller, at
dårligt indeklima i kontorbyggeri koster helt
op til 10 procent på produktiviteten, og at det
derfor ikke giver mening, at fokusere entydigt
på enkelte elementer, når en bygning skal
gøres bæredygtig.
- Der er behov for en helhedstænkning, hvor
energiforbrug og indeklima går hånd i hånd,
siger lektoren.
Den erkendelse har både arkitekter og entreprenører for længst taget til sig, men ideen
om bæredygtigt byggeri har endnu ikke for
alvor fortrængt ønsket om at spare penge
på byggematerialer, og ”bæredygtighed” har
i mange sammenhænge udviklet sig til et
”buzz-word”, som alle råber, men få reelt forstår. Alligevel er både branche og eksperter
overbeviste om, at det bæredygtige er vejen
frem, og der er hjælp at hente i en række
certificeringsordninger, der indkapsler det
flyvske begreb.
- Bæredygtigt byggeri handler om at finde en
balance. Det handler om økonomi og energibesparelse, men det handler i lige så høj
grad om miljømæssige og sociale aspekter,
siger arkitekt Michael Koch, der er konsulent
i foreningen af arkitektvirksomheder Danske Ark samt bestyrelsesmedlem i Green
Building Council Denmark, der rådgiver om
netop bæredygtigt byggeri og desuden administrerer den danske standard på området
DGNB.
Certificeringsordningen DGNB, der blev lanceret i Tyskland i 2008 og i en dansk version
i 2012, adskiller sig blandt andet ved at medtage hele byggeprocessen i en holistisk tilgang til bæredygtighed, hvor der gives point
efter mere end 60 parametre fordelt på en
række hovedkatagorier, der både inkluderer
byggematerialernes livscyklus, energiforbrug
samt indeklima.
STIGENDE OPMÆRKSOMHED
Michael Koch understreger, at bæredyg-
tighed i byggeri selvfølgelig handler om
at skære ned på energiforbruget, men det
handler om at gøre det smart, med gennemtænkte ventilations- og lyskilder.
- DGNB bygger på, at der tages ligeværdigt
hensyn til sociale, økonomiske og miljømæssige forhold. Det er klart, at de forskellige valg, der træffes påvirker hinanden. Får
du en masse dagslys, skal du måske bruge
mere køling og så videre. Det er en delikat
balance, hvor den ultimative løsning endnu
ikke er fundet, siger han.
- Til gengæld betyder det, at vi nu har defineret, de parametre, der måles på i forhold
til bæredygtigheden, at både bygherrer og
byggebranche bliver mere og mere opmærksomme på værdien af at tænke holistisk.
Indtil videre findes der 14 DGNB-certificerede kontorbygninger i Danmark samt en
række enfamilieshuse. Både kommuner
og regionerne udviser dog stor interesse
for ordningen, der er i spil i de kommende
sygehusbyggerier samt på længere sigt vil
kunne bruges til at certificere hele boligområder. Samtidigt er DGNB langt fra den
eneste bæredygtigheds-certifisering i byggeriet, hvor også bæredygtighedscertificering efter BREEAM og LEED har stigende
interesse. Fælles for ordningerne er, at det
handler om at skaffe ”så meget bæredygtighed som muligt for pengene”.
KOMFORT BLIVER MEDSPILLER
En af de danske arkitekter, der har stor erfaring med grønne og bæredygtige byggerier
er partner i virksomheden C.F. Møller Lone
Wiggers. Hun understreger, at tendensen til
at tænke helhedsorienteret på bæredygtighed netop betyder, at energiforbrug, driftsøkonomi og indeklima i stigende grad går
hånd i hånd.
- Du kan jo sagtens energioptimere en facade, så den bliver helt tæt, men så kan man
ikke få luft. Det nye er, at man helt fra start
tænker både energi og indeklima ind i byggeriet, siger hun og fremhæver blandt andet
de såkaldte passivhuse som et eksempel
på, at de to ting langt fra behøver at være
modsætninger.
- Det, der gør passivhuset så spændende
er jo, at man her går så langt man kan med
materialerne, inden man begynder at smide
aktive virkemidler som solceller og varmepumper på, og passivhusene har jo netop et
fantastisk indeklima, siger Lone Wigger. Hun
er overbevist om, at bæredygtighedstanken
kommer til at fylde mere i fremtiden.
- Lige nu er det stadig på vej frem, og faktisk
har det vist sig, at entreprenørerne er nogle
af de varmeste fortalere for at få certificeret
bygningerne efter bæredygtighed, fordi det
ganske enkelt øger værdien af det færdige
byggeri. CERTIFICERING AF
BÆREDYGTIGT INDEKLIMA
DGNB
Danske Green Building Council har
peget på DGNB, som det mest hensigtigsmæssige system for danske forhold.
Bæredygtige byggerier bedømmes efter
6 hovedkategorier: Miljømæssigkvalitet
(LCA), Økonomiskkvalitet (LCC), Social& funktionelkvalitet, Tekniskkvalitet,
Proceskvalitet og Lokaliseringskvalitet.
BREEAM Den største bæredygtighedsordning
internationalt, hvor byggeri bedømmes
efter 10 kategorier: Ledelse, Sundhed
& trivsel, Energi, Transport, Vand, Materialer, Affald, Arealforbrug & økologi,
Forurening og Innovation.
LEED
Bæredygtige byggerier bedømmes efter
7 kategorier: Bæredygtig byggegrund,
Vandeffektivitet, Energi & atmosfære,
Materialer & ressourcer, Indemiljøkvalitet, Innovation og Regional priotering.
Få en adresse
med god energi
Få en adresse i Langelinies nye kontordomicil
Hos ATP Ejendomme synes vi, at man skal have lov at være kræsen, når det gælder valg af kontorlejemål
– og med opførelsen af Pakhuset på spidsen af Langelinie, kan vi opfylde din virksomheds krav til både produktivitet, driftsøkonomi og velvære. Pakhuset er under opførelse og er klar til indflytning ultimo 2014.
Pakhuset bygger på et nyskabende energi- og indeklimakoncept, hvor en konkurrencedygtig totaløkonomi
kombineres med et optimalt arbejdsmiljø.
Sammenlignet med nyere højteknologiske kontordomiciler vil en lejer i Pakhuset kunne opnå en besparelse
på det estimerede varmeforbrug på op til 70%. Tilsvarende vil en lejer i Pakhuset kunne halvere vandforbruget. Det lave energiforbrug skyldes bl.a. anvendelsen af grundvandskøl samt hybridventilation.
Den arkitektoniske komposition i facaden sikrer i samspillet med husets tre atrier et optimalt lysindfald for
samtlige arealer i bygningen. Materialevalget giver det maritime Pakhuset et moderne fortolkningsrum, der
samtidig danner rammen om en optimal akustik.
Hos ATP Ejendomme synes vi, at man skal have lov at være kræsen. Ikke bare når det gælder valg af kontorlejemål – også i valget af udlejer.
Vores fundament bygger på en solid økonomi, en sund bæredygtig tankegang og lydhør service. Tilsammen
sikrer det vores lejere ro i sjælen og overskud til at fokusere på det, der er vigtigst: arbejde og medarbejdere.
Med andre ord får du og din virksomhed ikke blot en finansiel stærk samarbejdspartner. I får et sikkert sted
at drive forretning – med al den rådgivning og hjælp, I har brug for. Fra morgen til aften.
Få mere information ved at scanne koden eller ring på 33 36 61 61.
et sikkert sted
16
REGION
HOVEDSTADEN
BLIVER GRØN
Region Hovedstaden har en ambition om at tænke grønt i alle sammenhænge
– forudsætningen for at skabe en grøn metropol.
Af Michael Fahlgren
–Vi kører efter fem spor, der handler om reduktion af CO2-udledning samt om at forholde sig til de klimaændringer, der desværre
er opstået: Regionen skal være klimaberedt,
transporten skal være klimavenlig, omstilling
af energisystemet, energieffektive bygninger
samt klimavenligt forbrug og indkøb, indleder formand for Miljø- og trafikudvalget Jens
Mandrup, Region Hovedstaden.
Jens Mandrup, formand for
Miljø- og trafikudvalget,
Region Hovedstaden
Baggrunden for Region Hovedstadens igangværende indsats inden for
energi og bæredygtighed er følgende
strategier, som blev vedtaget af det
forrige regionsråd:
•Klimastrategi for hovedstadsregionen (2012)
•Strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling 2012-2015
•Region Hovedstadens grønne
regnskab
Region Hovedstadens klimastrategi
udgør kommunernes og regionens
bidrag til realisering af regeringens
mål om at fremme klimatilpasningsindsatsen – en reduktion af CO2-udledningen på 40 % i 2020, samt at
el- og varmeforsyningen er dækket af
vedvarende energi i 2035.
Strategien indeholder fem spor:
• En klimaberedt region
• Klimavenlig transport
• Omstilling af energisystemet
• Energieffektive bygninger
• Klimavenligt forbrug og indkøb
FOKUSERER PÅ HOSPITALERNE
Regionens hospitaler er blandt de største
forbrugere af energi, hvorfor det er nærliggende at fokusere på dette område. For
at sikre den fremtidige energiforsyning og
undgå yderligere ændringer i klimaet, har
Region Hovedstaden taget initiativ til, at der
sker et skift fra fossile brændsler til vedvarende energi.
– Vi samarbejder med Gate 21 og KKR
(Kommunernes Kontaktråd Hovedstaden)
om at udarbejde en fremtidig energiplanlægning, og vi forventer at have en køreklar
plan liggende til næste år. Vi er aktuelt i gang
med et omfattende renoveringsarbejde og
nybyggeri inden for vores hospitalsvæsen,
hvor det er ulig meget lettere at implementere energieffektivt byggeri fra grunden. Der
ligger et enormt potentiale i at tænke smart,
når man alligevel bygger nyt, hvor det både
handler om byggesystemer baseret på vedvarende energikilder, og tænke energibesparelse i alle de komponenter man indkøber til
et sådant byggeri. Hvilke lyskilder anskaffer
vi? Hvilket ventilationsanlæg planlægger vi
at implementere? Hospitaler skal jo køre
døgnet rundt, og har derfor også et særligt
energibehov i modsætning til ”almindelige”
virksomheder, hvor man kan skrue ned forvarme og ventilation om natten. Vi fokuserer
stærkt på netop det område, uddyber Jens
Mandrup.
STORE FORDELE SOM ANLÆGSOG DRIFTSHERRE
Med Region Hovedstaden i rollerne som
både anlægs- og driftsherre på hospitalerne, skabes der et større råderum for de
tiltag man kan ”tillade” sig. For i modsætning til de fleste privatfinansierede byggerier,
hvor de to roller er opsplittet, og der dermed
sjældent består det helt store incitament til
at indføre energibesparende foranstaltninger, der koster bygherren mere, men vil indebære betydelige besparelser på driften.
– Vi kan godt tillade os at foretage energimæssigt fornuftige investeringer i anlægsfasen, fordi pengene populært sagt ”tjener sig
hjem” på driften – og giver et grønt hospitalsbyggeri, forklarer Jens Mandrup.
ENERGIKOORDINATORER PÅ HOSPITALERNE ER EN GOD INVESTERING
På otte ud af ni af regionens administrative
hospitalsenheder er der i dag ansat en energikoordinator, som skal bistå hospitalsledelsen med at identificere de områder, hvor
der med fordel kan sættes ind med miljø- og
energimæssige tiltag. Og det er faktisk en
rigtig god idé.
17
– Internt har man på samtlige hospitaler stort
fokus på at intensivere energi- og miljøarbejdet, og ledelserne udarbejder handlingsplaner for, hvordan kan forbedre energi- og miljøarbejdet og etablere grønne regnskaber.
Arbejdet med miljø- og energiledelse foregår
både overordnet fra Regionsrådets side, fra
administrationens side og lokalt, for derigennem at identificere de smarte løsninger, der
sagtens kan være forskellige fra hospital til
hospital, og fra enhed til enhed på det enkelte hospital, uddyber Jens Mandrup.
GLEMMER IKKE DET PRIMÆRE
FORMÅL
På trods af de omfattende tiltag inden for
miljø- og energiledelse på regionens hospitaler har Region Hovedstaden naturligvis ikke glemt sundhedsvæsenets primære
formål: at behandle, pleje og helbrede syge
patienter.
– Hospitalernes primære formål er naturligvis
sundheden og behandlingen af syge patienter. Men hvis man kan kombinere dem, og
samtidigt gøre det på en måde, så det også
bliver mere bæredygtigt, og det desuden
hænger sammen økonomisk, er man tæt på
at komme i mål, påpeger Jens Mandrup.
KLIMAVENLIG TRANSPORT
– NU MED ELBUSSER
Movia har for nyligt, bakket op af Region Hovedstaden, investeret i to kinesiske elbusser,
der skal medvirke til at nedbringe CO2-udledningen ganske kraftigt; især i der indre
København. Anskaffelse af elbusser skal ses
i den større sammenhæng, hvor Region Hovedstaden i forvejen råder over et elbilsekretariat, ligesom regionen i et vist omfang stiller elcykler til rådighed for medarbejdernes
interne transport mellem regionens forskellige adresser.
– Vi fokuserer også stærkt på vores interne
bilpark og vores interne transport mellem
hospitalerne. Med omkring 40.000 medarbejdere bliver der kørt nogle kilometre. Vores
elbilsekretariat arbejder både for at fremme
elbiler generelt og for at indføre brug af elbiler i det omgang det lader sig gøre. Mange af
turene er relativt korte, der egner sig fortræffeligt til en elbil. Desuden har vi gennem vores samarbejde med Gate 21 udlånt elcykler,
så vores medarbejdere i relevant omfang
kan lade bilen stå. Desuden arbejder vi på
at nedbringe antallet af fysiske møder, for
ofte er det ikke nødvendigt at man mødes
ansigt til ansigt, men bruger de elektroniske
løsninger, der samtidigt er med ti at spare
på energiforbruget. At vi fremover får et stigende behov for at kommunikere med hinanden, skal ikke nødvendigvis afspejle sig
i et stigende transportbehov, når vi har de
mange elektroniske løsninger ved hånden,
slutter Jens Mandrup.
Region Hovedstaden og 11 kommuner er gået sammen om at sætte
fart i energirenoveringen af offentlige
bygninger. I løbet af de næste tre år
skal der investeres 460 mio.kr. i energieffektivisering af hospitaler, skoler,
børnehaver og andre offentlige bygninger.
Region Hovedstadens grønne regnskab for 2012 viser, at der er øget
fokus på nye grønne løsninger. Flere
medarbejdere deltager i udvikling og
afprøvning af nye, renere metoder,
som sandsynligvis vil kunne anvendes i de nye store byggerier og muligvis eksporteres.
Udover at gavne miljøet og klimaet er
det regionens håb at denne indsats
vil bidrage til at skabe innovation og
sætte skub i en grøn erhvervsudvikling – både i og uden for regionen.
Indsatsen for at opfylde regionens
mål om indførelse af miljø- og energiledelse er blevet intensiveret. De
væsentligste aktiviteter der er blevet
gennemført er:
•Fire hospitaler valgte bæredygtighed som et af deres temaer i deres
udviklingsaftaler.
•Den udvidede direktørkreds
tilsluttede sig koncernledelsens
opfordring til lokalt at implementere miljø- og energiledelse. Dette
medførte blandt andet at:
•Der blev udpeget/ansat syv
miljø- og energikoordinatorer på
hospitalerne, så der nu er miljø- og
energikoordinatorer på otte ud af
regionens ni administrative hospitalsenheder.
•De fleste hospitaler har – eller er
i gang med at organiere miljø- og
energiarbejdet og nedsætte styregrupper med ledelsesdeltagelse
etc.
•Otte hospitaler har udarbejdet – eller er i gang med at udarbejde – en
handlingsplan.
•To hospitaler har udarbejdet lokale
grønne regnskaber. Alle leverer
data til regionens grønne regnskab.
•Region Hovedstaden har ansat
otte miljø- og energikonsulenter,
som bistår hospitaler og tværgående virksomheder med rådgivning og vejledning bl.a. til aktiviteter og projekter.
18
GENTOFTE
HOSPITAL
SÆTTER FOKUS
PÅ MILJØ- OG
ENERGILEDELSE
Fra et miljøråd med solid forankring i hospitalets topledelse, og med hjælp fra
en nyansat miljøkoordinator, er Gentofte Hospital allerede nået langt
Af Michael Fahlgren
Allerede på et meget tidligt tidspunkt stod
det klart, at hvis man skulle have succes
med at indføre miljø- og energiledelse, skulle ansvaret ikke alene forankres i toppen af
hospitalets direktion, man skulle desuden
sikre at alle afdelinger og alle aspekter blev
inddraget i projektet. Derfor blev der for 2
år siden nedsat et miljøråd bestående af en
lille, men effektiv arbejdsgruppe, hvis medlemmer er vicedirektør Birgitte Degenkolv,
driftschef Erik Brown Frandsen samt hospitalets økonomichef, sekretariats- og kommunikationschef samt miljøkoordinator.
– Arbejdsgruppen mødes fire gange årligt,
men samler data op løbende, ligesom nye
aktiviteter løbende igangsættes efter behov. Miljø- og energiledelse giver mening på
mange områder, men størst mening på et
hospital som vores giver de områder, hvor
tilbagebetalingstiden er kortest mulig: områder som køling og ventilationsanlæg, indleder driftschef Erik Brown Frandsen.
FOKUSERER PÅ TRE OMRÅDER
På Gentofte Hospital har man valgt at fokusere kræfter og ressourcer inden for tre områder: kost, energi og affald.
På et hospital på størrelse med Gentofte,
med over 220 sengepladser, er det et stort
puslespil, der flere gange dagligt skal gå op,
når der skal laves god, velsmagende og nærende mad til så mange mennesker med så
forskelligartede behov. Det nye fokus handler om at undgå madspild.
– Vi har valgt at satse på økologi, men ikke
økologi for enhver pris: økologiske æbler
fra Sydamerika er miljømæssigt værre end
danske Gråsten-æbler, selv om disse måske
ikke er økologiske. Det er den samlede miljøbelastning vi vurderer. Alt laves fra bunden
så vi opnår så lidt madspild som overhovedet muligt. Og det madaffald vi har forgasses til biogas, der indgår i det store energikredsløb, forklarer Erik Brown Frandsen.
– Vi har både omlagt kostproduktionen, så
vi stort set ikke arbejder med halvfabrikata,
men producerer det hele selv fra bunden, og
madserveringen, således at vi i højere grad
producerer netop den mængde mad patienterne efterspørger. Tidligere havde vi et buffetkoncept, hvor vi sikrede at der var al slags
mad til alle patienter til hvert afsnit på hospitalet. Det gav en vis overproduktion. I vores
nuværende koncept er køkkenpersonalet
med ude hos patienterne, så patienterne
kan møde dem, der ved noget om maden
og få svar på deres spørgsmål. Desuden får
køkkenet et langt bedre indblik i de enkelte
afsnits behov. Dermed kan de konstant tilpasse produktionen efter behovet, så vi
både undgår at overproducere mad, dels får
mindre madspild, uddyber Birgitte Rav Degenkolv.
KORTLÆGGER SAMTLIGE OMRÅDERS
OG AFDELINGERS ENERGIFORHOLD
Med fokus på energioptimering har miljørådet valgt en minutiøs gennemgang af
samtlige områder og samtlige afdelinger for
i første omgang at identificere de ”lavthængende frugter” – de steder, hvor indsatsen er
helt indlysende og nemt realiserbar, og giver
størst mulig effekt.
– Køl og ventilation er typiske indsatsområder i denne sammenhæng. Dels fordi vi
på hospitalet anvender ældre anlæg, fra før
energioptimeringens tid, dels fordi vi taler
om store mængder luft, hvor både driftstider
og teknologi trækker i den rigtige retning,
påpeger Erik Brown Frandsen.
Gentofte Hospitals tredje og sidste indsatsområde handler om affald: korrekt håndtering af affaldet, kildesortering og genbrug.
– Vi blander så lidt sammen som overhovedet muligt, så vi nemmere kan kildesortere
det. Der er derfor masser af genbrug i vores
affald. Vi ser også nærmere på hele vores
adfærd, der jo går gennem alle indsatsområder som en rød tråd. Solceller, grønne tage
og en skærpelse af bevidstheden om miljøet
og energiforbruget hører hjemme her, fastslår Erik Brown Frandsen.
BELYSNING RUMMER ET STORT
BESPARELSESPOTENTIALE
På Gentofte Hospital udgør, eller rettere: ud-
gjorde energiforbruget til belysning en væsentlig post på budgettet. Men gennem en
klar fokusering på brug af lyset – og navnlig
implementering af automatik, som slukker
for lyset, når det ikke er i brug – har bragt
denne del af det samlede energiforbrug et
pænt stykke ned.
– Belysning handler både om teknik og om
adfærd. Man skal huske på, at selv en elsparepære bruger mindst strøm når den er slukket. Det er vigtigt at de elpærer vi anvender
både er så effektive lyskilder som overhovedet muligt og samtidig energieffektive. Her
er udviklingen i den grad med os, og LEDbelysning er vi kun lige startet med, forklarer
Erik Brown Frandsen.
Automatisk lysstyring er en del af indsatsområdet hos Gentofte Hospital, og aktuelt er
hele det meget store kælderområde nu helt
færdiginstalleret. Resultatet er et langt bedre
lys, og et langt mindre strømforbrug.
– Det er absolut ikke utrygt, for uanset hvor
man færdes i kælderen tændes lyset automatisk. Og slukker naturligvis tilsvarende
automatisk, når der ikke længere er bevægelse i det pågældende område. Det skulle
personalet godt nok lige vænne sig til i starten, fordi der kan se mørkt ud – men lyset
skal nok tænde, når der er behov for det,
uddyber Erik Brown Frandsen og tilføjer at
lysautomatikken i kælderen også har en pædagogisk effekt om at huske at slukke lyset
19
efter sig på kontoret og andre steder, hvor
automatikken endnu ikke er blevet installeret.
– Gentofte Hospital er et ældre hospital
som vi på alle måder prøver at vedligeholde
bedst muligt og konstant. Hver gang vi starter et renoveringsprojekt op, tænkes disse
tiltag ind. Hvad kan vi gøre yderligere energi
og miljømæssigt, således at vi skifter vinduer og tage i takt, og kommer helt i bund
ved hvert renoveringsprojekt, der opfattes
som en helhed – og ikke en fraktioneret del
af renoveringsprojektet, tilføjer Birgitte Rav
Degenkolv.
– Dermed bliver det faktisk mere effektivt,
fordi det er billigere når man alligevel er i
gang og har opsat stilladser og rekvireret
håndværkere. At lægge isolering på loftet
samtidig eller isolere de indvendige karme,
som ville være dyrere fra starten, hvis ikke
det blev indtænkt som en helhed, forklarer
Erik Brown Frandsen, og tilføjer at netop
miljørådets forankring i hospitalets direktion
gør sådanne projekter meget nemmere at
håndtere for alle implicerede, og at det heller ikke bliver vanskeligt at finde opbakning i
organisationen.
NY STRATEGI SIKRER FREMTIDIG
BÆREDYGTIGHED
Med en organisatorisk forankring i udviklingsaftalen hele vejen ud i hospitalet har
Gentofte Hospitals miljø- og energiledelse
desuden fået sin egen plads i hospitalets
nye strategi. Heri er der indsat et separat
punkt vedrørende bæredygtighed.
– Ud over de projekter vi har afviklet gennem de seneste par år, sikrer strategien af
miljø- og energiledelse også ind i fremtiden
vil være i fokus på hospitalet. At gøre en indsats for bæredygtighed er også en regional
satsning, idet det er indeholdt i regionens
nye strategi, påpeger Birgitte Degenkolv.
ALLE BLIVER HØRT
Gennem analysefasen har hospitalets miljøkoordinator, i samarbejde med samtlige
afdelinger, kortlagt deres energiforbrug.
Gennem dialog med samtlige interessenter
sikres at alle med gode idéer bliver hørt,
uanset hvor i organisationen vedkommende
befinder sig.
– Vores miljøkoordinator er primus motor i
idégenereringen. Ikke mindst fordi han også
har netværket til resten af regionen, hvor
man udveksler viden og erfaringer. Desuden
har vi et måleprogram på trapperne. Det skal
afklare, hvorvidt vi i virkeligheden er i stand
til at måle endnu mere, end vi gør i dag, forklarer Erik Brown Frandsen.
STORE POTENTIELLE BESPARELSER
Efter et par år med miljø- og energiledelse
kan direktionen hos Gentofte Hospital kon-
statere at store omkostningsbesparelser
absolut er mulige. Udskiftning af hospitalets
40 år gamle ventilationsanlæg forventes at
spare 800.000 kilowatttimer årligt – mod en
investering på 2,5-3,0 mio. kroner. Det giver
en særdeles attraktiv tilbagebetalingstid.
Birgitte Rav Degenkolv,
vicedirektør, Gentofte Hospital.
På Gentofte Hospital følger de køkkenmedarbejdere, der har tilberedt maden
i køkkenet, med serveringsvognene ud
på sengeafsnittene. På den måde kan
patienterne møde dem, der ved noget
om maden og få svar på deres spørgsmål. Menuen er sammensat af forskellige elementer, som patienten kan vælge
imellem som han eller hun lyster. Dette
koncept bevirker, at man både sparer i
produktionsdelen og i spilddelen, fordi
konceptet er mere fleksibelt. Man behøver ikke at skulle tilpasse madmængder
efter den antagelse at alle skal kunne
smage alt, men kan tilpasse mængderne fra dag til dag.
Erik Brown Frandsen,
driftschef, Gentofte Hospital.
20
BORNHOLM ER
TEST-Ø FOR HELE
EUROPA
”Solskinsøen” får en helt ny betydning, når Bornholms Regionskommune kommer
i mål med den overordnede vision om at være 100 % fossilfri i 2025. Solenergi
udgør nemlig sammen med vind og biomasse det brændstof, der skal sætte fart på
udviklingen mod at nå visionen.
Man skulle næsten tro, at Bornholm var placeret der midt i Østersøen med det specifikke
formål at være test-ø for en række initiativer
omkring bæredygtig energi. Bornholm arbejder på at blive Bright Green Island og dermed
gøre øen 100 % fossilfri i energiproduktion. I
bestræbelserne på at nå dertil har forskellige
lokale organisationer og myndigheder involveret sig i forskningsog udviklingsprojekter,
der tilsammen gør Bornholm til en stor prøveklud for udvikling af grøn energi.
Og med 1 % af Danmarks befolkning og
en fuldt sammenlignelig sammensætning af
borgere og virksomheder på øen i forhold til
resten af Danmark er Bornholm noget nær
perfekt som test-ø. Læg dertil at Bornholm
har sit eget energisystem, som giver kontrol
over alt ind- og udgående strøm, der gør det
muligt at lave test uden forstyrrende elementer.
Ifølge Fredrik Romberg, der er direktør i Business Center Bornholm og medlem af regeringens vækstteam for energi og klima, ligger
Bornholm efterhånden forrest i feltet af smart
grid-eksperter, og det betyder, at resten af
Danmark og Europa kan lære af øens erfaringer.
”Den energiplanlægning, vi tester i øjeblikket
vil komme hele Danmark til gode,” siger han
og peger på, at der allerede nu er stor opmærksomhed om øens projekter ikke mindst
fra udlandet.
VINDENERGI ER EN LUFTIG STØRRELSE
Bornholm er nemlig blevet udvalgt som testø for EcoGrid EU, der er et internationalt demonstrationsprojekt, hvor 2.000 bornholmske forbrugere tester nye muligheder for at
styre deres elforbrug. Det er der brug for i
fremtiden, hvor det meste el vil komme fra
vedvarende energi. Når der er vindstille – eller solen ikke skinner – vil der derfor være
mindre el til rådighed, og så er det smart,
at forbrugerne skruer ned for elforbruget og
flytter det til perioder, hvor der produceres
mere el.
I Danmark har vi en målsætning om, at halvdelen af elforbruget i 2020 skal komme fra
vindmøller, og det er en kilde, vi ikke er herre
over. Derfor skal vi ifølge Maja Bendtsen, der
er projektleder for EcoGrid EU, finde ud af,
hvordan vi kan tilpasse vores forbrug til når
energien er der.
”Det automatiske udstyr, vi tester i projektet,
kan hjælpe os til at planlægge energiforbruget, så det går mindst muligt ud over vores
komfort,” siger hun og henviser til varmeregulering som et godt sted at begynde.
AFTENSMADEN SKAL IKKE AFHÆNGE
AF SOL OG VIND
”Det betyder ikke så meget, at varmen ikke
ligger præcist, som vi ønsker, bare den ligger
inden for et fastsat interval. Men derimod vil
det være meget indgribende, hvis vi pludselig ikke kunne lave mad på komfuret eller se
tv og lade telefon op, når vi ville,” siger Maja
Bendtsen.
At fremtiden rummer mange spørgsmål, kan
Klaus Vesløv skrive under på. Han er udviklingschef i energiselskabet Østkraft, der deltager i et stort fællesprojekt på Bornholm om
udvikling af en simuleringsmodel. Modellen
simulerer energisystemet og viser udfaldet af
en masse spørgsmål som ’hvad nu hvis …’.
”For ændringer i forbrugernes tilgang til
egenproduktion og forbrug af energi, samt
ikke mindst nye teknologier kan betyde stor
usikkerhed om den retning energisektoren
skal bevæge sig i,” fortæller Klaus Vesløv.
BORNHOLM FINDER BALANCEN
Der er et stort behov for at kunne opbygge
fremtidens scenarier for det samlede energisystem, for at kunne undersøge og træffe
bedst mulige beslutninger omkring investeringer og strategi.
”Det er nødvendigt, hvis vi vil indfri vores fæl-
les ambitiøse målsætninger på øen. Vi har på
Bornholm optimale muligheder for at teste
det af,” fastslår Klaus Vesløv.
”Hvad nu hvis Bornholm pludselig får 6000
el-biler - og alle bilisterne vil lade dem op på
samme tid,” eller hvad hvis vi Bornholm implementerer et stort geotermi anlæg, en stor
kystnær vindmøllepark, eller noget helt 4,
spørger han for at give et eksempel.
Louise Lyng Bojesen, der pr. 1. marts 2014
er centerchef for Teknik og Miljø i Bornholms
Regionskommune, er enig i, at simuleringsmodellen er et uvurderligt redskab i bestræbelserne på at finde en balance. For modellen kan sætte alle ressourcer i spil og regne
på udvalgte parametre, så investeringerne
kan laves ud fra det bedste og billigste scenarie.
”Og her indgår også fjernvarme. Vi kan se
på, hvad vi bruger i dag af eksempelvis biomasse, og så kan vi simulere, hvor meget vi
erstatter, hvis vi vælger at koble solvarme på
anlægget. Så bliver der frigjort biomasse til
andre ting. På den måde skal der hele tiden
balanceres efter, hvad der er tilgængeligt, og
hvilket forbrug, vi har,” siger hun.
21
Visionen Bright Green Island står på fire ben:
T
DE
Bæredygtig Business, Det Gode Liv,
NO

 

LO

  
 
 

SS
NE
TE K
Grøn Teknologi og Naturdestination.
GI
Vi har samlet de fire kategorier i en
vifte for at vise, at de både kan




N



     

IG
BR

O
ATI


TI N
A
-
H
fire selvstændige områder
ES
IG
EE
T G R N IS L



    



anskues som ét billede og som



  
 
 

SI
      

       

RD
BU

    





  
 

EDY
GT


 
    

GRØN
IV
TU
NA
BÆ R
DE L
ND

   

GO
   · www.facebook.com/Brightgreenisland · www.bornholm.dk
SIMULERINGSMODELLEN:
• er dynamisk
•genskaber virkelighedens resultater
i et virtuelt modelmiljø
•er i stand til at simulere konsekvenser af alternative og fremtidige
scenarier
•kvalificerer og kvantificerer
energisystemets resultater og
nøgletal på timebasis i hvert
scenarie
•skaber et faktabaseret beslutningsgrundlag for strategiske beslutninger
•er landets mest omfattende, nøjagtige og dynamiske dokumentation
af et helt energisystem
Simuleringer forbinder
strategi direkte med praktik
Simuleringsmodellen er ejet af Energiudvikling Bornholm og udviklet med hjælp
til finansiering af blandt andre Bornholms
Vækstforum til brug for planlægning og tilpasning af energisystemer på Bornholm - og
kan dokumentere resultaterne. Simuleringsmodellen sikrer, at de beslutninger, der skal
træffes på kort og lang sigt, er baseret på
konkrete fakta. Modellen giver mulighed for
at teste alternativer og analysere risici, man
kan forestille sig. Det er det lokale selskab
Logic A/S, som har stået for opbygning og
kalibrering af systemet.
Værktøjet har desuden den unikke effekt, at
det bliver muligt at træffe beslutninger på
grundlag af driftskonsekvenser i stedet for
anskaffelsespriser.
Forening skal sætte strøm
til Bornholms vision
Med støtte på tre millioner kroner fra Energistyrelsen
er Energiudvikling Bornholm hjulpet et stykke på vej
mod foreningens overordnede mål.
Energiudvikling Bornholm har fået del i
en pulje på 19 millioner kroner fordelt på
12 projekter. Og faktisk har Bornholm
fået en ret god luns, nemlig tre millioner
kroner til strategisk energiplanlægning
af Bornholms fremtidige energisystem.
Energistyrelsen har delt støtten ud til
projekter, der skal fremme partnerskaber om energiplanlægning mellem energiselskaber, kommuner og lokale virksomheder.
Og sådan et projekt ligger godt til Bornholm, der allerede har blus på kedler i
forhold til den grønne omstilling. Med
et ønske om at skabe vækst og udvikling på Bornholm har forskellige parter
stiftet foreningen Energiudvikling Bornholm, hvis erklærede formål er, at der på
Bornholm investeres, implementeres og
testes nye teknologier i fuld samfunds-
skala i et samarbejdende energisystem.
AMBITIØSE MÅLSÆTNINGER
Energiudvikling Bornholm består indtil
videre af Business Center Bornholm,
Østkraft, BOFA, Bornholms Forsyning
og Rønne Vand & Varme. Foreningen
ønsker dermed at understøtte kommunens vision om Bright Green Island og
de ambitiøse målsætninger på energiområdet der ligger heri.
”De visioner, kommunen har for Bright
Green Island, vil foreningen gerne effektuere. På grundlag af visioner på energiområdet, vil vi udarbejde handlingsplaner med konkrete målsætninger, som
sikrer bl.a. vækst, arbejdspladser og
grønne uddannelser,” siger Energiudvikling Bornholms formand Knud Andersen.
MODELLEN OMFATTER:
•hele det bornholmske
bygningsopvarmningsnet og
–forbrug
•hele det bornholmske elnet og
–forbrug
• 40.000 indbyggere
• 35.000 opvarmede bygninger
• 6.500.000 m2 bygningsarealer
•alle øens 19 forskellige
produktionsenheder
•alle øens 35 store vindmøller og
34.500 m2 solceller
• 6 separate varmedistributionsnet
• 1 eldistributionsnet
• 1 søkabel
•730 vejrdata-registreringer
(hver 12. Time), hver med
målinger af 14 forskellige
målepunkter
•mulighed for at indsætte yderligere
et antal alternative teknologi-løsninger, blandt andet en 15.000 m2 stor
solfanger
22
HVER FJERDE HÅNDVÆRKER
PÅ BORNHOLM ER PÅ
DEN GRØNNE GREN
Håndværkerne på Bornholm har i høj grad kastet sig over den grønne omstilling. I dag har hver fjerde
håndværker på solskinsøen taget den grønne håndværkeruddannelse, så de er kvalificeret til både at
vejlede og udføre energirigtig renovering og nybyggeri.
Foto: Johan Lorentzen, Energitjenesten Bornholm.
Foto: Johan Lorentzen, Energitjenesten Bornholm.
På kurser og temaarrangementer på Bornholm
Ud over Grøn Håndværker efteruddanner
er der altid masser af praksis blandet ind i
bygge- og anlægsvirksomhederne sig
under visningen. Her øver deltagerne sig i at
løbende på Bornholm. Her på temadag om
tape samlinger i dampspærre.
dampspærre og efterisolering.
Af Tina Birkkjær NIkolajsen
Når en husejer på Bornholm får en håndværker ud for at give et tilbud på renovering, tilbygning eller en reparation er der stor
sandsynlighed for, at håndværkeren også
kan give et par gode tips med omkring energirigtige løsninger.
Ud af øens godt 500 håndværkere har de
146 taget en grøn efteruddannelse. Og det
er vel at mærke Danmarks grundigste grønne
håndværkeruddannelse med fire ugers undervisning. Dertil kommer de håndværksmestre, der har uddannet sig til energivejledere
og kan pege på, hvor det vil være fordelagtigt
at lave energirenoveringer i en bolig.
”Håndværkerne skal være gode til at foreslå
de gode løsninger. Undersøgelser viser nemlig, at 9 ud af 10 danskere kender til kampagner for energieffektive løsninger. Men de
tænker bare, at det ikke er nødvendigt for
dem. De har måske vedligeholdt deres hus
og skiftet til termovinduer i 1980érne, så de
tænker, at det er nok OK. Men de skal bearbejdes, for to tredjedele har altså behov
for at få energirenoveret huset. Det ved vi fra
energimærkeordningen,” forklarer Camilla
Sandfeld, der er projektchef for Grønt Byggeri.
PÅ ALLE MÅDER EN BEDRE BOLIG
Ifølge Camilla Sandfeld handler grønt byggeri
ikke kun om penge og tilbagebetalingstider.
Det handler nemlig i lige så høj grad om, at
man ved en energirigtig renovering også får
en bedre bolig i andre aspekter – man vedligeholder samtidig sit hus, får måske bedre
indeklima og mindre allergi hos børn. For slet
ikke at tale om et mere salgbart hus som er
fremtidssikret og en anderledes rummelighed, når sofaen pludselig kan stilles foran
vinduet.
”Det giver især god mening at energioptimere ved ombygning eller renovering. Hver
gang man laver noget uden at energioptimere, mister man muligheden for at gøre det de
næste 20-30 år, når det handler om rentable
besparelser,” siger Camilla Sandfeld.
GRØNNE HÅNDVÆRKERE ER
ATTRAKTIVE
En sidegevinst ved at blive uddannet som
grøn håndværker er, at det bliver lettere at få
job. Som grøn håndværker bliver man nemlig
en attraktiv arbejdskraft i den grønne omstilling.
”Når Grøn Håndværker-uddannelsen kører,
er der både ledige og beskæftigede på holdene. Cirka halvdelen af de grønne håndværkere, der er uddannet, var ledige, da de tog
uddannelsen - og de fleste af dem er i dag i
arbejde,” siger Camilla Sandfeld.
Hun anslår, at projektet Grønt Byggeri alene vil resultere i 100 nye stillinger inden for
håndværkerfag på Bornholm på grund af den
øgede efterspørgsel, der kommer, efterhånden som husejerne får øjnene op for alle gevinsterne ved at renovere energirigtigt.
DEN GRØNNE LISTE
Bygge- og anlægsvirksomheder på
Bornholm, der både har energivejledere og Grønne Håndværkere ansat,
står registreret på den Grønne Liste
– www.groenliste.dk. Listen er en nem
vej for husejere til at finde kvalificerede håndværkervirksomheder, hvor
både mester og hans svende har
kompetencerne, og ved hvad det
handler om. Den grønne håndværkeruddannelse gennemføres i et samarbejde mellem Campus Bornholm og
Business Center Bornholm. Læs mere
om projekt Grønt byggeri på www.
groentbyggeri.dk
Renovering af facaden
forbedrer hele
energibalancen
for bygningen
Vinduer. Døre. Facader
www.schueco.dk
Fuldt fokus på
en grønnere profil
med MinEnergi
Med MinEnergi sikres minimering af energiforbruget
– og maksimering af den grønne profilering
Internetbaseret energistyring - oftest den hurtigste vej til besparelser
MinEnergi benyttes i dag af både private og offentlige firmaer, institutioner og ejendomme, der indtil nu har sparet mere end 3 milliarder kWh på energibudgetterne. Med
typiske realiserede besparelser på 10-30 % betyder det kort tilbagebetalingstid på
1-3 år, en grønnere økonomi internt og mere miljøvenlig profil udadtil.
Opnå energibesparelser på 10-30 %
Reducér CO2-udslip til gavn for miljøet, energibudgettet og det grønne image
Få fuldt overblik over forbruget med fjernaflæsning og MinEnergi.dk
Stærke energibudskaber sikrer en grønnere profil
EnergiData - vi bruger al vores energi på, at I sparer jeres!
Kontakt:
Centervej 5 | 4600 Køge | Telefon: 46 14 14 60 | info@energidata.dk | www.energidata.dk
En tankevækker...
Op til 25 % af det samlede
energiforbrug i Danmark
er uopdaget spild...
Så med andre ord, hvis alle
kom med på MinEnergi,
ville Danmark kunne nå sine
målsatte CO2-besparelser
nærmest over night...
MinEnergi har meget kort
tilbagebetalingstid på 1-3 år
MinEnergi I/O boksen fjernaflæser løbende ejendommens forbrugsmålere og uploader daglig til
MinEnergi.dk. Brugeren har således hele tiden et
fuldt opdateret overblik over ejendommens energiforbrug via internettet på MinEnergi.dk
24
E-mobility
Snart præsenterer vi
årets reneste nyhed.
eon.dk

Energibesparelser – magt og afmagt

Transcription

Similar documents

Analyse af virksomheden - Værdistrømsanalyse

Året der gik – året der kommer ...med de bedste ønsker

Hård kamp om Innovationsprisen

Røde Kors Hjemmets Lean-rejse

redskaber og planlægning af interne audits

LEAN for Landmænd LEAN hos Nørgård Agro

Dialog, improvisation og mening

5S i produktion her

Nyhedsbrev nr. 10-2013

Dagslys inden døre - LED-TEK

Jubilæumstilbud - Team Hjallerup